Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Ambjørn Happy skriver på Kulturnyt
Her er nogle artikler om kunst og kultur skrevet af Ambjørn Happy.
★★★★★Anmeldelse af Flying Superkids, 2026
Blændende kraftfuldt gymnast show fra Flying Superkids
25. maj 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Solen stråler i lakken, når bilerne i hundredvis svinger væk fra vejen og parkerer ud på marken, nedenfor det enormt store telt i baggrunden. Det er sommer i Danmark, børnene er glade. Indenfor hegnet er der trampoliner og hulahop-ringe, boder med mad og sodavand. Liv og glade dage.
Flying Superkids er en hyldest til kroppens akrobatiske evner. På mange måder ligner showet cirkus. Man skal starte tidligt, og træne hårdt. Der er ingen genveje på tastaturet eller hemmelige snydekoder.
Til gengæld er der opbakning, når børnene begynder træningen som super-gymnaster i Aarhus. Det er nemlig svært, og det kan være skræmmende.
Dygtighed kommer fra modet i brystkassen. Den eftermiddag man begynder som ny spring-gymnast, møder man muren - "Nej, jeg kan ikke".
- Endnu!
Det kræver meget træning, og et godt humør, at blive god til springgymnastik.
Her er nogle af de spring, som du kan opleve til Flying Superkids show:
Flikflak – Baglæns håndspring, et klassisk og hyppigt brugt forbindelseselement.
Kraftspring – Kraftfuldt forlæns spring med afsæt fra to ben (ofte som opbygning til større spring).
Araberspring – Forlæns salto med en halv skrue.
Salto (eller dobbeltsalto) – Baglæns eller forlæns overslag i luften, ofte dobbelt eller triple.
Håndspring – Forlæns håndspring.
Flyvespring – Forlæns spring med samlet afsæt (ligner en forlæns flikflak-variant).
Whip back (eller piskesalto) – Hurtig baglæns salto i strakt position, brugt i tumbling-serier.
Tumbling-serie – Sammenhængende række af spring og flikflak i højt tempo.
Tjek de videoklip Kulturnyt tog fra showet, mens vi sad rigtig godt og i dejligt selskab med 1.200 glade mennesker i teltet. Tak for oplevelsen. Den var fremragende.
Flying Superkids
Show anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjerner
Det er dejligt med Real Love på Aarhus Teater
8. maj 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hele publikum er med i 'Real Love' på Aarhus Teater, et stykke til 5 stjerner. Men så kom jeg til at stjæle en sodavand, fordi alt var kaos, og så må vi hellere sige 6 stjerner. Værre gik det dog for Søren, fyren oppe på række 3 bag mig. Han sagde ja til at blive gift med
Nå, hør her, lige siden middelalderen har skuespillere elsket at lave gøgl og sjov med publikum. Men så kom en tid med parykker og stive kjoler, og så gik det af mode frem til 1960'erne, USA. Da kom det politiske teater stormende ind på scenen, og det inddrog publikum og lavede eksperimenter sammen med dem i et totalteater.
Stykkets instruktør
Det er ret fedt, immersivt teater. Og hvis du siger nej til at være med i handlingen, så er det helt okay. Immersivt teater er sjovt og underholdende, men uden nogen pligter. Du har trods alt betalt for din teaterbillet.
Så, vi har altså et "badekar" hvor publikum sidder på siderne og handlingen foregår i midten. Scenografi og scener er smukke, lækre, fyldt med kager i fuld størrelse, video-projektioner live, hjerteformede balloner med helium. Scenen er sat af
Du er med i et eksperiment i Real Love:
Ha! Det ved jeg da heldigvis alt om, fordi jeg er gift med Lita. Og så dog alligevel... Det kan jo faktisk være svært, kærligheden, altså, tidligere i hvert fald, eller kærlighed er altid en kunst?
I dag er der er for mange valgmuligheder. I landsbyen kunne du vælge mellem max 3 mænd eller kvinder. I dag kan du vælge din kæreste blandt jordklodens millioner af mennesker.
For eksempel filmstjernen Leonardo Dicaprio. Han er med i stykket.
Fordi Leonardo er kendt for at have smukke kærester når de er i 20'erne, og så dumpe dem når de fejrer deres 25 års fødselsdag. "Leo's Law", hedder det åbenbart. Han aner ikke hvad kærlighed er.
What! Jeg har da heller ikke hørt om det!
"Atopos" er årsagen til at vi kan blive forelsket, åbenbart. Atopos betyder, at personen du kigger på, han eller hun er noget helt særligt! Kan man ikke få den følelse, så bliver man aldrig forelsket.
Dog kan man godt blive gift. Der er bonus til dig. Du får i Real Love et udvidet kursus i kærlighedens former: Underdog, hold-ud, trofæ, atopos, og til slut faldet.
Eller sagt med de sædvanlige danske betegnelser: Astmatikeren, Marathon-løberen, Bollerikeren, Digteren, og til slut Vinduespudseren.
Jeg skal ikke afsløre hvordan det går, og da hver forestilling er unik og forskellig fra aften til aften, så er det også lige meget. Men i hvert fald, 3 kvinder blandt publikum kommer på blind date med Leonardo Dicaprio.
Video bliver anvendt intensivt i forestillingen for at skabe en fornemmelse af gameshow, men også for at udvide scenen til bagrummet og udenfor Aarhus Teater. Kameraet styres af
Uh, det er smagen af kaos! Sorry, jeg kan ikke fortælle dig mere. Men der bliver bryllup og du er med til receptionen, der er gratis juice til alle, og hvis du vil have en sodavand, kan du købe den med mobilepay.
Eller bare tag en sodavand, sådan som jeg gjorde, bare fordi du ikke hører efter, og fordi mit høreapparat ligger derhjemme. Og Søren han skal giftes med Malte som er så yndig i en romantisk kjole, men nogen får kolde fødder. Og Sofia kaster lange blikke efter Leonardo Dicaprio, og pludselig falder han!
Det var vist nogenlunde hvad der skete i stykket, bortset fra at jeg kun har fortalt dig 6 minutter af de 1 time og 30 minutter. Gå ind og se stykket, og få dig noget real love, plus en varm tur i Aarhus Teaters store badekar kaldet Studio Scenen.
Tak for oplevelsen, den var hjertelig.
Holdet bag
Egekilde Juicy, 33 CL, 8,70 kr. ★★★★
Teater anmeldelse
Video fra Aarhus Revyen, Tivoli Friheden 2026
Anmeldelses-video af Aarhus Revyen 2026
10. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Se nogle små klip fra Aarhus Revyen 2026 på Haman's i Tivoli Friheden.
En revy med sjov, spas og stor underholdning. God musik, 5 stjerner fra Kulturnyt.
Aarhus Revyen 2026
Medvirkende Silas Holst, Henrik Lykkegaard, Rikke Buch Bendtsen, Christine Astrid og Mikkel Schrøder
Instruktør Birgitte Næss-Schmidt
Kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss
Koreografi Christine Astrid
Band og kor Rasmus Friis Tvørfoss, Stephen Nørrelykke, Jakob 'Jønne' Juel, Lene Nørrelykke, Rikke Hvidbjerg
Lyddesign Tim Hoyer og Asmus Thomsen, ToneArt
Tekst af blandt andre Mikkel Schrøder, Rasmus Friis Tvørfoss, Kasper Gattrup, Vase & Fuglsang, Søren Anker Madsen, Jacob Weble, Sune Æbleø, Henrik Lykkegaard, Emilie Nordentoft, Bonde Schow Eriksen, Christine Astrid, Axel Bilde Nordby, Esben Thaysen Nissen, Lukas Birch, Stephen Nørrelykke.
Show video
Foto: Miklos Szabo★★★★★Anmeldelse 'Frost', Musikhuset Aarhus
Frost på Musikhuset får voksne mænd til at græde
7. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi er 1.500 mennesker i salen. Nogle af os er prinsesser, eskorteret af far, moster eller mor. Vi er på eventyr i Musikhuset Aarhus, 'Frost' fra Disney, The Musical i en nordisk anretning.
Der er 5 stjerner til denne magiske fastfood underholdning, kaldet 'Frost'. Masser af medrivende musik og sang, rigtige kys, skræmmende uretfærdighed, ægte kærlighed og humor. Medbring en klenex, eller et skjorteærme
Prinsesserne i salen er klædt ud, de spiser slik, og de sparker mig i ryggen. Der er noget særligt fortryllende ved at opleve teater for børn, sammen med børn. Fædrene bag os, de er lykkelige over at tage deres døtre med på tur - ind i eventyret.
'Frost' er en kæmpe lang forestilling, når man er 4-5 år. Men det går faktisk fint. Børnene sidder på puder, så de kan kigge henover hovedet på de voksne. Perfekt. Mændene i salen slapper af og hygger sig, mens døtrene spiser vingummi og følger med i stykket på scenen.
Historien er den du kender fra film - men meget mindre Broadway. I denne udgave fra Vesturport er der mere nordisk folklore og mytologi. Prinsesse Anna er en kvik pige med ben i næsen, fuld af livskraft og vitalitet, og med en længsel efter en rigtig mand!
Sammen med sin søster Elsa, har Anna levet alene i et slot i mange år, men nu skal søsteren Elsa være dronning. Forældrene er døde, og Elsa er kendt for at have et vanvittigt temperament der kan få folk til at falde omkuld med forfrysninger.
Folk strømmer til huset for at fejre kroningen af den ny dronning. Anna træder dermed ud af sin ensomhed, og møder for første gang en rigtig mand, Prins Hans! Han er flot, hun vil gifte sig med ham, hellere i dag end i morgen.
Men søsteren siger nej, faktisk bliver hun tosset på søsteren Anna og kaster sin isnende trolddom ud over hele kongedømmet, så det bliver vinter. Elsa stikker af op i bjergene, hvor hun lever i selskab med snemanden Olaf - en lille glad samling sne som Elsa har skabt til live.
Og nu bliver det spændende. Anna søger i bjergene efter sin søster, men finder først Kristoffer og hans søde ren. Det egentlige eventyr starter. Svend Ren - spillet perfekt af Mads Panik Wilfred Steen - med lange forben så han er helt livagtig. De møder også den glade snemand Olaf, spillet brilliant af dukkefører Diluckshan Jeyaratnam der også lægger ord i snemandens mund.
Foran Kristoffer og Anna venter mange udfordringer, endnu et vredesudbrud fra søster Elsa, en samling gale mænd og kvinder med leer og plejlstænger der er samlet for at dræbe Elsa, svig og bedrag, og slutteligt - prinsesse Anna har fået en issplint i sit hjerte, hun fryser - kun dødens kolde favn venter hende.
Med mindre...! Med mindre det lykkes dem at finde den ægte kærlighed!
Scenografien er rå og nordisk i topklasse. Skuespillerne kan synge. Musikken er pompøs og bombastisk, det lyder som islandske vulkaner når de rumler og damper i mødet med Hollywoods Rodgers & Hammerstein samt strofer fra en svensk Abba-solsort.
Men det største skal du selv opleve. Dine børn klarer ekstremt mange minutter med fokus, og pludselig opdager du at historien rører dig så dybt, så du snøfter hurtigt og tørrer nogle tårer fra dine kinder.
Tak til Vesturport for oplevelsen, og tak til Musikhuset i Aarhus. Super forestilling i den nordiske retning, vikinger og livskraftige mænd og kvinder. Fedt!
Frost, af Disney Theatrical Productions
Det kunstneriske hold, Vesturport Island
Show anmeldelse
Foto: Mikkel Vognæs★★★★Anmeldelse 'Når fjenden kommer', Teater Katapult
Ny dansk dramatik: Sperm og murbrokker, varmesøgende sædceller, sprøjteorgasmer i pornomaskinen og en mikropistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Når fjenden kommer': Jeg er glad for sex og krig. Sex fordi det er mit udtryk for kærlighed. Krig fordi det er mit udtryk for at stå ved mig selv, når fjenden går ind i mit land. Men at blande de to ting?
Jeg er nødt til at være ærlig: 'Når fjenden kommer' er et okay stykke, fordi det emmer af tidens samleje-rytmer, og matcher billedet af nøgne kyllinger der løber rundt uden hoved. Stykket er meget voldsomt, ekstremt vulgært, absurd uden mening, en gryderet hvor alle bidrager med et skvæt fra underlivet, og absolut ingen vil være kok.
Derfor foreslår jeg, at det bliver oversat til tysk, eller spansk. Fordi stykket er anderledes, og tyskerne og spaniolerne har lidt højere til loftet for ny dramatik.
Men i en dansk sammenhæng smager det for mig som et stykke smørrebrød med for meget kussesaft og sperm, garneret med krudt og kugler. Det er for mærkeligt for mig, personligt. Alt for langt væk fra dyrlægens natmad.
Heldigvis er det unge publikum begejstret!
Derfor er der kvalitet i 'Når fjenden kommer'. Det unge publikum synes stykket er sjovt. De unge griner over "frække ord" - jeg vil ikke remse dem op - en bar mande-bagdel chokerer så loftet er ved at falde ned over deres hoveder, de er provokeret af nazi-figuren på scenen som opfører sig dårligt.
De unge synes det er godt - stykket - på deres vilkår. Og det er altså kvalitet, at nogen kan lide den kunst man laver, lige meget at andre mere skaldede mænd drømmer om en skive rugbrød med leverpostej.
Forestil dig 2 mænd og en kvinde, de bor i en kælder mens krigen raser, og så bliver de opdaget af en sadistisk officer der er på jagt efter nye kroppe til slagmarken.
Alt om krigen omtales som sex. Nederlag ved fronten er "impotens". Bomber og missiler er "sprøjteorgasmer". Pistoler er "pik".
Og alt omkring sex omtales som krig. Begær er "angrib mig". Graviditet er "belejring af fjenden". Kroppen er "hylsteret".
I stykket bliver de undertrykte mishandlet af officeren ("øverste røvslikker") og hans rekrut ("hunden"). Det tager lidt tid for dem at blive slået ihjel, indtil pigen i gruppen giver officerens mikropistol et blowjob.
Hvordan de absurde løjer slutter, det skal du opleve for dig selv. Men jeg kan afsløre, at der ikke er nogen historie - og at publikum er komplet ligeglad. Stykket er en fragmentarisk scene-koncert med klip af hardcore OnlyFans møder national socialisten Hitlers hysteriske temperament, med en smag af undergang og modgang. En smag i luften af jern, fra den gode brug af teaterblod.
Tak til teamet bag 'Når fjenden kommer', og tak til Jonas Thorsted Frederiksen for at have skrevet absurdt om de to vigtigste ting i livet: Kærlighed og at stå ved sig selv. Det var en god oplevelse. Nu går jeg i køleskabet efter dén leverpostej.
Når fjenden kommer
Teater anmeldelse
Foto: Henrik Ohsten★★★★Anmeldelse 'Min far kan flyve', Livingstones Kabinet på Teatret Svalegangen
Hendes far var skør, men så hængte han sig
23. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Fint lille stykke om instruktørens far der er skør, og han begår selvmord. Så stod hun der,
Nina Kareis far var nogle gange en fantast som råbte "pis og lort" i kirken, og andre gange var han indlagt og fik elektrochok, han elskede sin grønne Saab 96 (2 styk), og han købte sig en flitsbue. Jeg siger dig, publikum var bange da han sigtede på os med den flitsbue og fjumrede med pilen. I salen på Teatret Svalegangen sad vores række lige i skudlinjen, virkeligt skræmmende.
Meget af Nina's barndom blev præget af denne flyvske far som havde meget fantasi, og han troede på at man kan købe sig en flaskegrøn båd i glasfiber og sejle rundt i Danmark med sin datter, så det gjorde han.
Sceneopbygningen vil du elske - gå og se stykket - den indgår i portrættet af pigens far, den pige som nu er voksen og instruktør. En simpel trækasse står på scenen, og denne kasse dekonstrueres i takt med at farens maniodepressive historie males frem. Grafisk flot og tilføjer kontekst til stykket.
Musikken vil du også elske. Det er Pete Livingstone der sætter stemninger og melodier. Traurigt, glad, Bob Dylansk, klassisk - peppet op med velvalgte suspense effekter. Vældigt imponerende arbejde af Livingstone, han kan spille musik på alle instrumenter, violin, piano, guitar, synt - en stor musiker, synes jeg. Hans arbejde klæder stykket og skaber rammerne om portrættet af den gale far.
Skuespillet er en monolog i form af en voice over, hvor skuespillerne giver krop og bevægelser til det der bliver fortalt. Originalt og velfungerende absurd. Skuespillerne har masker på, skabt af Julie Forchhamer. Der er bjørne, duer, krokodiller, sild og så videre. Absurd og velfungerende.
Min far kan flyve efter en idé af
Teater anmeldelse
★★★★★Boganmeldelse 'Homo sine Deo' - Mennesket uden gud
Mennesket uden gud
12. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Homo sine Deo' Jeg tror slet ikke på gud, men som de troende banditter siger: "Det er lige meget, Ambjørn, gud tror på dig". Ha! Jeg er ret glad for dem der tror på noget større end mennesket. Og dét gør hun - kan du tro - forfatteren og filosoffen Delfina Christiansen. En kvinde født i Transylvanien, opvokset i et kommuistisk regime i Rumænien, arbejdede 35 år som psykolog i Vejle, nu frit levende i sit eventyr på Samsø. Tak for oplevelsen ved at læse din 492 sider lange 'Homo sine Deo'. 5 stjerner. På dansk: 'Mennesket uden gud'.
'Homo sine Deo' er en samling af 30 moralske kølleslag, eviggyldig livsvisdom i overflod, en skarp og modig kritik af kapitalistiske samfund som Danmark, hjertelige poetiske erklæringer om kærlighed. Et modigt forsvar for menneskets guddommelighed.
Kort fortalt: Du er mere end kød og blod, fordi du er besjælet med ånd. Hvis du løber fra det guddommelige, bliver du en slave af den lokale tyran. En dum slave, oven i købet. Ekstremt farlig for dine omgivelser. Følgagtig, hul og i pagt med djævlen.
Huha! Jeg elsker folk der skriver så præcist provokerende, klogt og dannet, som Delfina Christiansen gør. Selv var jeg ham der kun gik i skole for at spille fodbold i frikvarteret.
Måske jeg skulle undersøge det der guddommelige lidt mere? Læse nogle flere bøger?
Fjodor Dostojevskij, Freud, Jung - Delfina Christiansen har læst og forstået meget gennem livet. Men hun kender også gangen på nutidens økonomiske herskere som Elon Musk, AI, Bill Gates og Bill Clinton.
Sådan dribler bogens 30 essays mellem evige sandheder, og herskernes foretrukne hobby: Fordummende hjernevask af pøbelen. Det fungerer fint denne spillen bold op mod nutidens mure, synes jeg, selvom jeg personligt hverken kender biblen eller Brødrene Karamazov.
Lad os betragte et af bogens skud på mål:
Hvad synes du, rammer forfatteren inden for målets stolper?
Når herskerne med lidt behændighed har tømt slaverne for eventyr og guddommelighed, flokkes vi om at få likes på sociale medier. Vi stjæler os til kærlighed, luksusferie i Dubai (måske ikke lige i disse dage), vi overfalder den ensomme vandrer og håner filosofferne, de kloge og de sandfærdige.
Vi - altså ikke dig, vel - opfører os dumt. Bange for at dø, frygter vi alt liv, ødelægger alt helligt i "frihedens navn." Vi glemmer at elske, autentisk inde fra hjertet.
Forfatteren siger at vi fremviser egoistisk altruisme, og det ville være bedre, hvis vi levede efter altruistisk egoisme. Du kan se forskellen, ellers får du den her:
Jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker på Bill Gates her? Hvem tænker du på, nogen afdankede oldinge som spreder død og rædsel og frygt i dit liv?
Jeg kan ikke give dig alle guldkorn fra denne kæmpestore bog. Du må låne den eller gå til boghandlen.
Men lad os tage 2 eksempler mere. Det ene eksempel om autencitet:
Jeg synes det er godt. Det er ligesom at tackle i fodbold. Lad være med at forsøge, hvis du ikke mener det.
Og et sidste eksempel fra bogen, denne gang om "det nye menneske".
En kæmpe klog bog. Tak for oplevelsen. Vi giver forfatteren det sidste ord til dig som læser:
Okay. Så kom da gud og tag min sjæl :)
”Homo sine Deo – Mennesket mellem universelle og menneskeskabte love” er udgivet på forlaget DCCI og distribueres gennem DBK.
Bøger anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Slinger i valsen', Bora Bora i Aarhus
Don Gnu med ny bromance i verdensklasse!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hold nu op! Jeg er vild med Don Gnu's ny bromance. Den er topmoderne med sin maskuline humor, venskab, slapstick. 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er Bora Boras nyeste svar på de mere traditionelle gender-fokuserede trends. Forestillingen fejrer 3 konkrete heteroseksuelle mænds ikke-seksuelle venskab, jalouxi, konkurrence og følelser gennem fysisk, humoristisk teater. En forestilling til 5 stjerner. Mand, den er god!
På Europæisk plan er Don Gnu allerede i topklasse, og det århusianske dansekompagni turnerer på verdensplan med sine maskuline danseforestillinger. I denne nye forestilling 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er der 3 mænd på scenen.
Her får du en hurtig nyheds-update: Vi er i Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy og Charlie Chaplin møder hinanden. Det er stumfilmens tid. Der er slapstick, sjov, maskulin kærlighed mellem mænd - Gøg og Gokke var som brødre hele livet - der er konkurrence mellem Chaplins lille vagabond og Gøg og Gokke makkerparret. 3 rigtige mænd med humor, kæmper med og mod hinanden på scenen i Bora Bora. De danser. De bokser. De tager flugten. De er jaloux på hinanden. De forsøger at imponere og overgå hinanden. Sådan som mænd nu er. Det er sjovt. Det er... ...Ja, det er kraftedeme rørende, du! Se den for dig selv, der er premiere i morgen lørdag, og billetterne er snart udsolgt. (Kulturnyt er non-profit og uden reklamer, vi får ingen økonomisk kick-back eller noget, det bare sandt, gå ind og se den!) Der anvendes blinkende lyseffekter i forestillingen. Og hvis du er selvmordstruet, måske depressiv, ensom og forladt, og din hund er død - som de altid gør på de mest irriterende tidspunkter - så får du her endnu en advarsel: 'Slinger i valsen' kommer med garanti til at gøre dig glad! Jeg blev sgu så glad, at jeg begyndte at græde i slutningen af historien. Jamen altså! Mænds venskab, humor, maskulinitet, og hetero-kærlighed til hinanden, det er så smukt at se på. Tak til Don Gnu for bromancen, tak til Bora Bora for at præsentere internationalt fysisk teater om mænd i Aarhus, og en særlig tak til dig der formåede at læse hele vejen herned til det sidste punktum :) Mand, det er flot. Slinger i valsen - A Wobbly Waltz, af Don Gnu
Performance anmeldelse
Foto: Montgomery★★★★Anmeldelse af 'Jobbet', Teatret Svalegangen
Se 'Jobbet' og find ud af om du er en gryde af aluminium, eller en spinkel kaffekop
14. februar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jobbet' på Teatret Svalegangen: Problematisk. Vi mennesker er fascinerede af at kigge på mennesker der bliver slået ihjel. Jeg forstår det ikke. Stykket 'Jobbet' på Teatret Svalegangen handler om, hvordan vi bliver påvirket af at se mennesker blive henrettet på internettet, mishandlet seksuelt, skåret i med glasskår og så videre. Konsekvensen er PTSD for de følsomme sjæle af porcelæn, eller ligegyldighed og latter fra de mere hårdføre aluminiumsgryder. Tag dit eget valg: Er du porcelæn eller aluminium? 'Jobbet' er til 4 stjerner. Selv er jeg fortrinsvis en skåret kaffekop i skrøbeligt porcelæn. Ha!
Det fede ved stykket - instrueret af
Vi er hos psykologen. Den unge kvinde Mia - spillet hurtigt og præcist af Rosemarie Mosbæk - hun har set for mange brutale videoer i sit job som censor på et socialt medie. Hun har fået PTSD af det.
Nu er hun til samtale hos psykologen - spillet varmt og troværdigt af Erik Viinberg - for at bliver "rask" igen.
Den store projektion bag de to karakterer, afspejler nogle af de tankesprocesser, billedstorme og angst som Mia indeholder. Det er et flot og effektivt visuelt bidrag til historien, i en scenografi skabt af Nick Pedersen.
Skal vi forbyde billeder på nettet af mennesker der bliver mishandlet? For at beskytte annoncørerne, og beskytte de sarte sjæle som mig?
Næ, ikke for min skyld, fordi billeder dræber ikke. Og hvorhenne skulle vi sætte grænsen? Har du set en MMA gladiator kamp? Eller 1.000 mænd i Bonnie Blue på én dag. Verden er fyldt med grusomheder.
Hvad med om vi bare forbød grusomhed?
Men det er problematisk, de billeder vi ser. Måske vi skal forbyde dem? Billeder af ulykker, krig, overfald og så videre. Vi bliver syge i sjælen af at se dem, fordi vi ikke kan gøre noget. Mia er blevet skør i stykket, fordi hun har set mishandling af mennesker, uden at kunne redde dem.
Men hvad med psykologen? Er han i virkeligheden også skør, eller et ubehageligt ondskabsfuldt menneske? Ligner psykologen en mand som Mia har set på nettet, som voldtog sine børn. Er der noget med øreflippen og hans dialekt?
Oplev det for dig selv. En thriller der udspiller sig mellem Mia og psykologen. Han er gammel og har erfaringen. Hun er ung og har en pistol.
Tak for oplevelsen. Den var god. Gå ind og se stykket selv, og tjek ud om du er lavet af porcelæn.
Jobbet af Max Wolf Friedlich
Teater anmeldelse
Foto: Henrik Ohsten★★★★Anmeldelse 'Krigsbørn' på Teatret Svalegangen i Aarhus
Hvis du græder, så bliver du skudt
22. januar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Krigsbørn' er en multi-monolog til 4 stjerner på Teatret Svalegangen. 5 skuespillere fortæller om hvor synd det er for russerne. Du kan opleve cirka 20 obduktioner fra anden verdenskrig, hvor børn fortæller hvordan det var at opleve mord begået af tyske soldater. 2 timers obduktioner, blandet op med Yulia Lystbæk som fortæller at hun skammer sig over at være russer i Danmark i dag.
Stykket 'Krigsbørn' består af 5 skuespillere som på skift fortæller om død og ødelæggelse under anden verdenskrig. Jeg skal da lige love for at instruktøren Andreas Dawe har den store kødsav fremme. Jeg havde slet ikke en forestilling om, på hvor mange måder man kan blive dræbt af en tysk soldat.
Hvert drab bliver faktuelt obduceret og fortalt af et barn, baseret på den russiske forfatter Svetlana Aleksijevitjs bog, "De sidste vidner".
- Jeg husker det var vinter. Så blev min mor skudt, faldt omkuld i sneen, frakken åbnede sig og blodet væltede ud på den hvide sne.
- Min mors hår stod i flammer, og der var også flammer i lillebror. Mig og min lillesøster kravlede over dem og kom ud i haven, mens huset brændte.
- Jeg husker min mor stod nøgen i sneen. De havde skåret brysterne af hende og spiddet hende. Hun var helt hvid på grund af kulden.
- Jeg husker der kom en tysk soldat ind i stuen og skød med sin maskinpistol. Jeg faldt ned bag dragkisten. Da jeg vågnede gjorde det ondt. Jeg var blevet skudt 9 gange. Sådan lærte jeg at tælle.
Et højdepunkt i stykket er en dukke, som Yulia Lystbæk styrer. Dukken har den nænsomhed, forsigtighed og tilknytning til menneskene som krigens børn selv mangler, fordi den er blevet revet ud af deres hjerter.
Det forfærdelige i stykket er at indse, hvor skadelig krig er for vores følelser. Der er ikke plads til følelser i krig. Kun obduktioner, død og overlevelse.
I en af monologerne siger en pige: "Du må ikke græde. Tyskerne kigger på dig med hårde øjne, og hvis du græder, skyder de dig. Bare sådan der. Hvis du græder, så bliver du skudt." 'Krigsbørn' forsøger med instruktøren Andreas Dawe - kendt for at være imod krig og pro-humanist - at sætte rædslerne op på en sådan måde, at publikum kun kan være enige om at stoppe Ruslands krig mod Ukraine. Fordi krig er forfærdelig. Men alle obduktionerne i stykket handler om, at det er synd for russerne. Og Yulia Lystbæk forholder sig til Putins krig mod Ukraine sådan her: "Jeg skammer mig over at være russisk i Danmark". Hun siger ikke et ondt ord om Putin. Svagt, men hvad ved jeg? Russerne er kendt for at give gift til Putins modstandere i Europa. Måske er hun bange for at drille Ruslands diktator? Ved det ikke. Men for mig er 'Krigsbørn' mislykket, eller enøjet. Sentimentalt. Grædende: "Det er synd for os russere!" Andreas Dawe kunne have krydret obduktionerne med historier fra Ukraine, sådan at budskabet fremstod mere klart: "Uanset din nationalitet, så er det en tragedie for børn at opleve krig." Det synes jeg. Sådan er det. Teater er ikke den øverste hylde i lykkehjulet. På sin egen præmis er 'Krigsbørn' okay helstøbt. Synes jeg, men se selv stykket. De synger på russisk, og de fortæller den russiske side af fronten. Jeg har det omvendt. Mine børns bedstemor stod ved siden af sin far under 2. verdenskrig, da faderen tager lighteren frem og tænder ild til en fakkel. Hun er 6 år gammel, børnenes bedstemor. Faren kaster faklen mod familiens hus som begynder at brænde. Så kører de ud af landdbyen, med kursen bort fra Karelen, mens de russiske soldater rykker frem. Hele landsbyen står i flammer, kan pigen se ud af bagvinduet på den store amerikanske stationcar, hun ser den brændte jords taktik udført af finnerne. Hendes barndom udslettet af hendes egen familie. Den lille pige hadede resten af sit liv alt russisk. En fantastisk kvinde, en Sisu-kriger, men også med visse empatiske blindgyder. Følelserne i hende brændte op sammen med familiens hus som barn. Faren blev skør og narkoman med eget apotek. Hendes datter blev halv-kriger. Hendes børn kvart-krigere. Først 4. generation ser ud til at være næsten-normale. Sådan er krigens børn. Måske vi holder med Gaza, eller med Israel, eller med Rusland, eller med Ukraine. Men børnene må vente på at blive oldeforældre - 4. generation - inden krigens ufølsomhed er gennemvasket med tårer og følelserne atter kan blomstre i os, og krigeren kan gå på pension. Jeg læser Forpost fra Krim. Mine naboer her i huset er ukrainere på flugt. Mine børns familie hader Rusland. Jeg er vild med Putins klare sind og faktuelle synspunkter, men jeg er ikke så begejstret for at mine ukrainske naboer nu skal lære dansk som voksne. Fordi det er et svært sprog. Og de savner deres hjemland. Krig ødelægger vores humane følelser, så vi bliver krigere uden nåde. Vi kan altid genopbygge byerne på 5 år. Men at genopbygge krigens børn, sådan at de igen kan blive fredelige, det tager 4 generationer. 100 år. Tak til Yulia Lystbæk, Andreas Dawe og Teatret Svalegangen for oplevelsen. Måske er det virkelig på tide at vi stopper krigen i Ukraine? Måske, men først når vi har tævet Trump, fordi han vil stjæle Grønland? Og russerne skal også have tæsk? Først derefter kan vi vælge freden? Eller hvad synes du? Krigsbørn
Teater anmeldelse
Foto: Jubal Battisti & Adam Munnings★★★★Anmeldelse af 'Remachine', Jefta van Dinther på Bora Bora i Aarhus
Livet er 78 og en halv kvadrat meter stort, og det drejer rundt
21. januar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Blæsten slår med flad hånd ind i mit hoved. Igen og igen. Bælgmørk aften i Aarhus. Gadelamperne kæmper for at holde lyskeglerne ovenvande. Politiet drøner forbi med blå blink ind i natten. Folk skutter sig i deres mørke skygger. Det er koldt. Igen. Mine ben gentager sig selv. Stolprer fremad for at komme hjem i varmen. Kamp.
Du fødes, du dør. Men imellem de to punkter er der mange trælse dage. Tusindvis af gentagelser. Solen står op, den går ned, 25.000 gange. Dit hjerte slår 2.500 millioner gange. Jeg har lige brugt 2.520 af mine hjerteslag i den store sal på Bora Bora. Ved ikke om jeg nogensinde får dem igen?
Og hvad med de 2.520 hjerteslag forleden i venteværelset på skadestuen. Og de 3.000 hjerteslag i letbanen ud mod Ryomgaard.
Det er dyrt at leve. Tusindvis af hjerteslag skæller af os, for blot at finde frem til et par enkelte sjove og lykkelige hjerteslag.
Mørke. Lyset gryer. En kæmpe drejescene på cirka 10 meter i diameter drejer rundt med 5 dansere siddende på sin kantsten. De synger sørgmodigt, til lyden af et loop på 16 takter i evig gentagelse. Det er morgen i livet. Danserne kæmper sig op på scenen i løbet af de næste 11 og et halvt minut. Så ligger de der og spjætter, som nyfødte i livet - eller som folk der forskrækket vågner for sent, når man skal på arbejde om morgenen.
Gennem forestillingen viser danserne, mens de synger til technoens gentagelser, hvordan vi lever i rillerne på en grammofonplade. Så arbejder vi hårdt. Og vi tænker: "Hvor er jeg dygtig og flittig". Og alle de andre tænker det samme. Vi er en kopi af hinanden. Individer der bevæger sig i samme retning som en stor fiskestime.
Fantasiske individer, som alle andre. Ja, det er faneme deprimerende, synes jeg nok.
"Remachine" bæres frem af hypnotisk musik, den drejende scene, dansernes gentagelser. Her er ingen smil, ingen sjove bevægelser som Chaplin i "The Feeding Machine". Håbløshed. Tilværelsens kyniske tyggen på vores knogler og udmarvende vores kræfter.
Til sidst bliver vi gamle. Måske vi fødes igen? Det var det.
Tak for oplevelsen. Jeg synes altså principielt at mit liv er bedre end det. Men det er jo sandt, er det? Hver morgen det samme: "Har du sovet godt." Kaffe. Arbejde. Natten strømmer ind over os. Godnat.
Sagt i hurtig gentagelse: "Remachine", 4 stjerner, original scenografi, hypnotisk musik og sang, okay koreografi, god lyssætning. Og hvis du er deprimeret i forvejen, så tag et telefonnummer på Livslinien i baglommen. Det bliver du glad for.
Damn! Hvor fanden lagde jeg det nummer henne?
Remachine
Foto og film: Jubal Battisti, Elin Berge
Produktionsledelse: Uta Engel, Romy Hansford-Gerber
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Foto: Øystein Haara★★★★★★Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carte Blanche', på Bora Bora
14 dansere lærer mig forskellen: Iterationer elsker jeg højere
13. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carthe Blanche' på Bora Bora: Jeg elsker den groteske forstilling som ruller imposant frem og tilbage på gulvet mellem de høje vægge i Bora Bora. Den er som en gigantisk flamsk bølge af repetitioner, skabt af Belgieren Jan Martens. Opført af 14 norske dansere. Midt på scenens gulv, billedet af en sovende hund, 6 x 8 meter. Danserne er iklædt reflekterende kostumer skabt af Indrani Balgobin, så de ligner atletiske, skinnende figurer i et sporty, futuristisk univers. Danse-forestillingen er en oplevelse til 6 stjerner.
Huha, det var hårdt. Du ved, blot på grund af det faktum at kaviar er kostbar og eftertragtet, så er det ikke nødvendigvis min kop te. Privat må du forstå, denne her anmelder gik aldrig i skole, og han elsker en god historie.
Så, du forstår? Cancel Bertha er store skovlfulde af kaviar, og mig med lukket mund der bare drømmer om en hotdog, måske lidt cancan og striptease.
Eller omvendt. Denne anmeldelse smager måske lidt som en veganers oplevelse af en hotdog, eller som en kasse puslespils brikker med billedet af en dum mands oplevelse af et intellektuelt værk. Men jeg mener det dog, hvad jeg siger. Hæng på! Hvis du læser videre, har du givet samtykke.
En kvinde i en reflekterende gymnastikdragt kommer ind på scenen. Hun gør bevægelser, ruller rundt på gulvet, gentager positurer, halve dansetrin, stiller sig på alle fire som en hund der strutter med numsen. Forstår du? Derefter gentager hun sig selv, indtil en mand med skæg kommer på scenen.
Manden viser sine stærke underarme frem. Han har tatoveringer. Slår rundt med armene, går i knæ, rejser sig. Gentager sig.
Et par i reflekterende dragter kommer på scenen. Manden klæder sig nøgen, bortset fra et par reflekterende Jens-lyn badebukser. Speedo-modellen. Sammen med kvinden laver han bevægelser i synk, går på knæ, står på alle fire sammen som to hunde.
Sådan fortsætter vi. Hver gang der kommer nye dansere på scenen, fortsætter de andre dansere deres gentagelser. Til sidst er det en hel spillemaskine fyldt med tandhjul og glimtende dragter, der gentager sig selv i en stor geometrisk koreografi med et stænk af matematik.
Gentagelser. Repetitioner. Dette er billedet af det frygtelige liv af gentagelse. På jobbet. I dig selv. I dine ben når du går, og i dine arme når du spiser. Livet er en repetion.
Repetion uden iteration. Der findes 2 begreber for den tilstand som 'Carte Blanche' portrætterer: Døden uden udvikling, eller simpelthen bare en sjælløs robot.
Er det sådan det moderne menneske er blevet? Sjælløs, eller med et mekanisk bevægelsesmønster som enhver AI-robot allerede i dag kan udføre meget bedre end de norske dansere?
Det meste af Europa - særligt i Norge og Belgien - er begejstret for 'Cancel Bertha'. Jeg forstår fascinationen af de komplicerede koreografier der fletter dansernes bevægelser sammen til store hvirvlende floder af gentagelse.
Det minder fuldstændigt om arbejdere der plukker bomuld eller putter varer fra Kina i papkasser dagen lang på et stort varehotel. Bevægelserne er tomme, men effektive.
Lyden rummer også gentagelser. En kvinde synger "We have change of the moon" med guitar til. Denne linje gentages cirka 100 gange. Så er der en metronom med 180 BPM som knalder mit øre i cirka et kvarters tid. Og endelig, da gentagelserne er ved at ebbe ud, en sang om "When we get home from work", måske 80 gange.
Ja, jeg blev lidt søsyg af gentagelserne. Jeg elsker iterationer, alle mennesker gør det. Ingen elsker repetitioner. Så tak for den oplevelse, jeg elsker at Jan Martens gør os opmærksom på forskellen mellem repetion og iteration.
Den sidstnævnte er frugtbar, den første er gold. Dødfødt allerede inden solen står op.
Tak til de 14 norske dansere, Jan Martens, Carte Blanche, og til Bora Bora for at invitere stor Europæisk dansekunst til Arhus. Nu skal jeg have en hotdog.
Cancel Bertha - Carte Blanche af Jan Martens
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'The Sanjay Shah Shitshow', Teatret Svalegangen
Rige betaler ikke skat, hvorfor skulle de det?
4. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De rige betaler ikke skat. Det gør du. Uretfærdigt? Måske, men så har du til gengæld mange andre glæder i livet. Fuglekiggeri, eller for eksempel at gå i teatret. Her griner folk denne aften på Teatret Svalegangen, når
Det handler om malkekoen Danmark, den fri tyggegummi automat, gratis penge som udlændinge skovler i sig. Takket være Mærsk, EU og en stribe danske regeringer til både højre og venstre i Folketinget. Bankerne og svindlere i Europa og USA har plyndret Skat for 12 milliarder (eller flere), helt lovligt. En sjov historie til 4 stjerner.
Ina-Miriam Rosenbaum er en krudttønde på scenen. Der springer flammende ord og farverige lysglimt ud af hende i en ustoppelig strøm, mens hun forklarer hvordan en lille glad fyr Sanjay fra Indien tømte den danske statskasse for milliarder.
En sjov - og kompliceret - komedie om hvordan den kloge narrer den mindre kloge. De rige har rollen som den kloge, og staten Danmark har rollen som den dumme.
Ina-Miriam Rosenbaum spiller begge roller i et multimedie dramatisk stykke teater dokumentar om Danmarks udmalkning, på tværs af alle partiskel.
Emil de Waal tager sig af trommer og musik. Lækker video og farverig scenografi. Jeg er tilfreds. Men.
'The Sanjay Shah Shitshow' er politisk teater der afslører at kejseren - i Danmark SKAT - ikke har noget tøj på. Skat er nidkær med hvor stort dit transport-fradrag er, fordi du er en af bønderne. Bønder er altid blevet brandbeskattet, mens adel og herremænd og kirken slap fri. Til gengæld, når det gælder de rige mennesker, så ser Skat gennem fingre og åbner sit blinde øje.
Men. Stor og klar forestilling, som er sand. Historien er sand. Skat udbetalte milliarder til svindlere, og det gør de også i dag. Grok det selv. Det er nemlig umuligt at stille krav til de rige. Ingen ved hvem der ejer Danmark, så derfor kan alle - udlændinge - skrive til skat og bede om at få refunderet udbytteskat, som de måske aldrig har betalt.
Men der mangler altså en pointe på forestillingen, synes jeg. Du ved den lange operascene med jeg-dør jeg-dør, eller en uppercut til den særlige danske praksis med korruption til fordel for de rige.
Nu tror du jeg er kommunist? Lidt kommunist er man vel altid, men nej, jeg betaler ingenting i skat, og jeg elsker i sandhed alle rige mennesker. De har dannelse, yacht, Maserati og bopæl over hele verden. Godt humør, har de rige. Men som anmelder savner jeg en pointe i opremsningen af skattesvindel.
Det er som om makkerparret
Tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen. Den var sjov og tankevækkende.
PS: Sanjay Shah sidder i Vestre Fængsel. Han venter på at hans advokater får ham frikendt ved landsretten om et års tid. Med milliarder af danske skattekroner i lommen, har han råd til de bedste af slagsen. Det er den rige mands prærogativ.
The Sanjay Shah Shitshow, af Kristian Halken
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Death is Not the End', af Andreas Constantinou
Et kunstværk for dem der overlevede
31. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Da min søn døde, købte jeg en spade i Brugsen og begravede ham i skoven. Det husker jeg nu, mens vi sidder i en kirke midt i Aarhus, 60 mennesker sidst på dagen. Ingen græder endnu, men det kommer vi til. Performancen "Death is Not the End" handler om de døde. 6 personer fortæller private historier om dengang hun døde, datteren. Eller mistede sin mand. Sin bar, sin førlighed. Deres mor. Vi oplever en performans om de døde, fortalt af dem der overlevede, dem der er her endnu. Skabt af
For det meste, i hvert fald. Vi bliver kede af det. Min farmor døde. Jeg købte en rød rose og kastede den ned på låget af hendes kiste i bunden af hendes grav. Bagefter fik vi kaffe og kage.
Denne performans starter konkret inde i et mindre kapel ved Vor Frue Kirke. Spidse hvælvede lofter udsmykket med lyserød, violet og orange langs kanterne. Et alter. Vægmalerier. 6 personer. Historier om døden.
Dernæst går vi ud i klostergården. Det er mørkt. Vi får alle en sort paraply (som det passer sig til begravelser) og går rundt om gården og ind i hovedkirken.
Stemningen er sakral. (Ja!) Vi sætter os i båsene og de 6 personer fortæller flere historier, hele vejen op til alteret. Vi bevæger os, og det bevæger os. Til sidst bliver store dele af publikum inviteret op til alteret. Dem der fortalte om de døde, de forsvinder, og så står publikum som de næste i rækken.
Vi kommer ikke ud herfra, uden at mærke sorgen ved at folk dør. Og til sidst dør vi selv, dog uden at græde over det. Den job har de andre.
Jeg elsker at snakke om døden. Det gør mig glad. Altså, hellere de andre end mig? Er det forkert? Måske. Publikum omkring mig bliver rørt, og mange græder. Det gør jeg ikke.
Så døde min bror, og jeg klædte ham på med hans sidste sæt tøj, lagde ham i kisten. Så døde Jan. Skød hovedet af sig med et jagtgevær (dagen efter jeg havde holdt foredrag for ham om livets skønhed). Så døde Anni, i Fitness World af en aneurisme, og jeg læste det på facebook. Så døde en håndværker i Vamdrup, slynget ud gennem forruden i hans varevogn, blødte ud af ørerne mens jeg holdt hans hoved og ambulancen hylede i det fjerne på vej mod os. Så døde min forretningspartner, jeg købte blomster til ham. Så døde min mor, jeg bar hende fra kirken ud på kirkegården og sænkede hende i graven. Så døde...
Det er åbenbart noget vi skal vænne os til. Meget irriterende.
Tak for oplevelsen Andreas Constantinou, den var god. Som et fint punktum på dine andre værker i serien "The Grief Work Series", hvor du i "Death is Not the End" skaber et kunstværk ud af hverdagens dødsfald, fortalt af dem der overlevede.
Dernæst træder vi ud i Aarhus, ud af kirken. Det er alle helgens aften. Byen er fyldt med skræk og uhygge, og unge piger i hotpants, nøgne ben og stilletter. De griner og er lykkelige i den varme oktobernat, som om døden slet ikke har betydning for dem endnu.
Fedt.
Death is Not the End, performance af Andreas Constantinou
Performance anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen
Lidt kannibal er man vel altid
7. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen: Der er 30 kilo godt kød på en voksen mand. Der er helt mørkt i teatret, jeg sidder uroligt. Med de priser Rema har, så er det immervæk et godt tilbud for Armin, da Bernd tilbyder at lade ham spise sig. Frivilligt. (True crime fra Tyskland, Rotenburg 2001). De grønne exit-skilte lyser over nærmeste dør. Fuck, hvorfor skal det være så mørkt? De to tyskere begynder at tale i scenens mørke om drabet på Bernd, og slagtekroge. Det er SÅ langt væk fra min lokale Rema, 'Kannibalen', skrevet af
Det er
'Kannibalen' handler om netop skyggelandet. Den hemmelige lyst til at spise andre mennesker. Den er udbredt. Nogle af menneskehedens dæmoniske skygger, de er kødspisere.
Hos mænd er det mellem 2-5%, og hos kvinder 1-3%, der har fantasier om at dræbe et menneske, riste ham på grillen smurt ind i olivenolie og hvidløg, og efter 40 minutter sætte tænderne i et godt stykke kød.
Dét er mange, synes jeg! 100-200 millioner mennesker på verdensplan har kannibal-fantasier. (Pas på med det, hvem du flasher dit kød til.)
I virkeligheden er det dog utroligt kedeligt. Sidste naturligt levende kannibal åd en mand på Ny Guninea, og det var hans egen skyld. Han var en heks. De var 5 mand til at partere ham, svøbe ham i bananblade, stege ham, og spise ham for at fortære det onde. (De gjorde det for landsbyens skyld).
Kannibalisme er yderst sjælden. I Europa helt uddød, bortset fra 2001 i den tyske by Rotenburg, Armin Meiwes og Bernd Jürgen Brandes.
Hvorfor lave et teaterstykke om det?
Nå, de to mænd møder hinanden, tager hjem til Armins kæmpe slot hvor han lever i et skyggeland. Han skærer penis af Bernd, skærer kødet i 2 stykker, blancherer den, og steger den på panden. (Han gør det af seksuelle årsager).
Sikke noget pjat. Hallo, alle ved at fingerkødet smager bedst! Det står i enhver kannibals kogebog. Vævet i penis er uspiseligt! Allerede her går det galt for vores 2 kannibaler. Kødet er sejt og uspiseligt.
'Kannibalen' er en sjov komedie om to uduelige mænd - den ene IT-mand og den anden ingeniør - som aldrig havde en mor der lærte dem at lave mad.
Tak for oplevelsen. Salen var fyldt med purunge mennesker (19-25), og de var glade for stykket, det kunne jeg høre. Blanke, strålende øjne på vej ud. Måske vegetarer der mødte en ny fantasi? Tak til Lilleøre og tak til Teatret Svalegangen for at lægge scene til.
Kannibalen af Johannes Lilleøre
Teater anmeldelse
Backstage med Palle Granhøj, danser og koreograf
Bare man smækker en dør hårdt nok, så er der to andre som åbner sig
22. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Palle Granhøj har været scenograf og danser i mere end 35 år. Hans danse kompagni har besøgt 50 lande, og stået på scenen flere tusinde gange. Lige nu er han aktuel på Teatret Svalegangen med forestillingen "Det er ikke Mårup Kirke". En historie om længsel.
Her er Palle Granhøj backstage.
I forhold til dengang du startede, frem til her hvor du er nu, hvad er der sket med Palle?
- I begyndelsen var alt en kamp. Det har altid været en kamp. Indtil jeg gav op overfor Aarhus kommune i 2017, jeg brugte alt for mange kræfter indtil da, på at kæmpe for min overlevelse - for dansen.
- Lige siden har det været mere afslappende for mig at være kunstner.
Jeres nye forestilling er en danse-forestilling, og I har også musik. Det handler om en virkelig gammel kirke i Vendsyssel fra 1200-tallet. Hvordan har du skabt en kobling mellem den kirke på Vestkysten, og så en forestilling midt i byen?
- Jeg tror jo vi alle sammen har længsel i os. På forskellig vis. Den bedste eksempel er jo egentlig den første forelskelse man oplever. Den kan jeg stadigvæk længes efter.
- Den naivitet man havde, den der fuldstændige hengiven til en forelskelse. Men du kan aldrig få den igen, fordi det er ikke den første gang næste gang.
- Hvis jeg så formår, sammen med nogle dansere og nogle musikere, at prøve at få publikum til at genkalde nogle af deres længsler, så er det fint for mig. Så er jeg i mål.
Din signatur som danser er at arbejde med obstruktioner. Hvad er det, obstruktioner?
- Jeg ser jo at danseren bliver meget tryg, når de skal operere i en fast ramme. Obstruktion gør dem ekstremt kreative. Ligesom når vand løber nedad og møder forhindringer. Vandet skal skisme nok finde ud af at komme forbi. Og sådan er danserens kunstneriske vej også.
Jeg har læst du ikke er intellektuel i dine forestillinger, hvorfor ikke?
- Jeg instruerer aldrig med følelser. Jeg instruerer kun med de her teorier som jeg har udviklet.
Tiden synes jeg jo bliver mere og mere politisk. Hvad vi spiser, hvordan vi bevæger os, alt er politisk?
- Det havde jeg ikke sagt for nogen år siden!
- Jeg har lavet en forestilling der hedder 'An Eve, and an Adam' - hvor danserne er nøgne - som vi skal rundt i Mexico med lige om lidt. Og jeg har lige siddet og givet en masse interviews med magaziner i Mexico, og de siger: "Hvorfor er du så politisk?"
- Haha hehe. - Jeg har aldrig tænkt mig som værende politisk. Jeg har aldrig et politisk motiv. Men i Mexico synes de at det er meget politisk.
- Det er jo mit privilegium som kunstner. Vi har været i 50 lande gennem 35 år, så jeg har oplevet mange spændende modtagelser på noget som jeg havde tænkt på min måde, men som blev opfattet på en helt, helt anden måde.
- Det er et stor privilegium. Det er jeg meget glad for.
Hvad er 'Det er ikke Mårup Kirke'?
- Og de er vidunderligt skønne. Det er vidunderligt skønne mennesker.
Jeg glæder mig til at se forestillingen. Tak.
Dans
Foto: Tristan Rønne★★★★★Anmeldelse af 'De Uskrevne', Kulturmarkt på Teatret Svalegangen
Min kone manglede erotiske anlæg
18. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Okay, efter 100 års sporarbejde kan du nu opleve det italienske mesterværk, 'De Uskrevne' (Sei personaggi in cerca d'autore) fra Italien. Urpremieren er i Rom, maj måned 1921. Publikum er chokeret. I september bliver stykket samme år opført i Milano. Stor succes. Derefter New York. Paris. Og nu i Danmark i en sjov frit bearbejdet udgave. Ubegribeligt godt stykke teater til 5 stjerner. Det kunne også være 6 stjerner, det er lige meget, glem antallet af stjerner. Genialt teater har ikke brug for flere stjerner, end netop en:
Italienske Pirandello fortæller en historie om en far, der er konstant liderlig. Desværre har hans kone ingen erotiske anlæg. De forsvandt da hun blev gravid og fødte en pige. Derfor sender faren konen og barnet bort, grundet hans grundfæstede moralske sundhed.
Det er en komedie. Faren spilles fantastisk teatralsk af Mette Rønne. Slibrig og omfangsrig i sine replikker. Vi griner på Svalegangen. Han er sjov.
En instruktør - spillet af Mette Rønne - bliver afbrudt i sine øvegang med de to skuespillere Alex og Silke. Begge spillet af, nej, du har forstået det. Rønne spiller alle 6 roller!
Sublimt arbejde, jeg beundrer hendes hurtige skifte, fra karakter til karakter. Kropssproget. Stemmen. Alt skifter så hurtigt som en påfugl der spreder sine vinger, og folder dem sammen igen.
Alex er maskulin, en rigtig teaterbøf. Silke pipper som en solsort, og vifter med hænderne fordi alt er så fantastisk.
Ind på scenen kommer faren og hans datter. Hun er nu blevet 16 år, og faren er hyppig gæst i et af byens bordeller. Det er Paul der præsenterer dem, han er assistent for instruktøren.
- Ja, undskyld, men der er to roller som insisterer på at tale med dig. De ønsker at få skrevet sig ind i et teaterstykke, siger Paul.
Absurd, hurtige skift, og komik der gør publikum glade. Elsker det.
De to roller - altså, du og din kone, eller dig og din fætter - er kede af at deres virkelighed ikke er med i stykkerne på byens lokale teater. Særligt datteren har brug for at blive hørt! Alt for meget teater fokuserer på skuespillere uden en egentlig karakter, opført i et teater der handler mest om ingenting, candyfloss, show-off og influenza.
Derfor trænger de sig på. De uskrevne. Rollerne der ønsker at træde frem på scenen.
Instruktøren giver dem en chance.
- Jeg har brug for at fortælle hvad der skete, siger datteren. - Min far, han er konstant liderlig.
Mere får du ikke afsløret nu, du må opleve den italienske historie selv. Men det ender godt. En happy ending du måske ikke havde forestillet dig, med mindre din oldefar var med blandt publikum i Milano 1921.
Scenografien er simpel, der er en bænk og 2 stole, en skærm, en pladespiller.
Seks karakterer der strømmer sømløst fra Mette Rønne.
En god tekst.
Så simpelt kan teater være. Og det er genialt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Faktisk skræmmende god. Tak.
Skræmmende, fordi vi tror kunst er kompliceret, og at teater kræver en drejescene, samt kulisser i 8 meters højde. Skræmmende simpelt, med al den kvalitet man kan få ud af et godt skuespil.
Som en perle. En diament. Et stykke rav. Et glimt i øjet hos den du elsker. Så simpelt.
Tak til teamet hos Kulturmarkt.
De Uskrevne, af Anders Brink Madsen og Mette Rønne, frit efter Luigi Pirandellos klassiker
Teater anmeldelse
Foto: Fotografen.dk1 god million kroner kan trække Katapult gennem 2026
Broadway venter tålmodigt på Katapult
12. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Katapult har fået invitation til at præsentere et stykke teater fra Aarhus på Broadway. Men for øjeblikket må Broadway vente, fordi pengekassen er ved at være tom.
Derfor har byens internationale teater lagt en ansøgning ind i mappen med budgetforslag for at få penge fra kommunen til driften af Katapult i 2026. Kun ét år, understreget med en blå kuglepen, tror jeg.
Byens politikere kigger på stakken af ønsker om penge, når der er budget forhandlinger på torsdag, 18. september for de næste 4 år.
Hvad har vi råd til? Hvad må vente?
Aarhus har et tusinde og 128 millioner skattekroner at gøre godt med i 2026-2029. Teater Katapult har bedt om en god million kroner. Det lyder af lidt. Cirka 5 kroner fra hver af byens borgere.
Men sådan er det med alle forslagene til politikerne. Alle vil gerne have en million. Og mange bække små, det bliver pludselig til mere end et tusinde millioner kroner i Aarhus.
Politikerne er nødt til at træffe et valg, de er nødt til at prioritere.
Bare inden for den seneste uge har Teater Katapult ellers modtaget en bevilling på 1 mio. kr. fra Statens Kunstfond til en stor produktion i 2026/27. Men uden penge til at holde teatret åbent, er man nødt til at sende pengene retur, når teatret løber tør for penge til maj.
Men ikke alt handler om penge. Slet ikke når man taler om Teater Katapult. Teatret er en del af vækstlaget i dansk teater og internationalt.
Er du glad for at Christian Lollike laver teater-stykker på Aarhus Teater og i København? Teaterstykker såsom Erasmus Montanus, Kagefabrikken og Skolekomedien? Lollikes første store succes var i 2004 med premieren på 'Dom over Skrig' på Teater Katapult. Forestillingen blev et gennembrud for Lollike og cementerede Katapults ry som platform for provokerende ny dramatik.
Faktisk var stykket så godt, at Dansk Folkeparti truede med at skære i den offentlige kulturstøtte.
I Bergen sidder Solrun Toft Iversen, hun er teaterchef for Den Nationale Scene i Norge. Hun studerede dramaturgi på Aarhus Universitet, inden hun begyndte i jobbet som programmerende dramaturg hos Teater Katapult. Udklækket i Aarhus.
Andre som er 'født på Katapult'? Ja, for eksempel dramatikerne Lars Kaalund, Mikkel Rosenberg, og Caroline Cecilie Malling Jørgensen.
Aarhus kommunes kulturcenter Godsbanen lejer teaterlokaler ud til Teater Katapult. Katapult betaler en husleje på cirka 375.000 kroner om året. Hvis teatret lukker, skal nogle andre overtage Katapults teaterlokaler, og betale huslejen. På 4 år bliver det til over en million kroner i indtægt for Godsbanen.
Hey, det er som om alting i Aarhus handler om en god million? Alle vil have en million. Nu får vi se i næste uge, torsdag, om der er penge i kassen til at holde Katapult oven vande også i 2026.
Teater
Foto: Ellen Ahnfelt-Rønne★★★★★Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter', Teater Katapult
Voldtægt, eller dårlig sex?
2. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter': Det regner over Vesterbro Torv. Himlen græder. Vi småløber på vej over til Teater Katapult for at se 'Der findes et før og et efter', skrevet af
Andre mennesker er også en del af historien. Jeg kigger rundt på kvinderne, den eneste mand i flokken. Det handler om et seksuelt overgreb blandt meget unge mennesker.
Marie er forelsket i Carl, Nicoline er beruset til veninden Maries fødselsdagsfest, Carl og Nicoline har sex. Uden samtykke, er det voldtægt? Da jeg var ung kaldte vi det dårlig sex. Tiderne skifter.
Jeg forsøger at smile til de unge, kvindelige tilskuere. Håber ikke jeg får rollen som Carl. Bange for at de ikke kan styre deres følelser, bagefter.
Nå, altså du får også en karakter, og ham/hende følger du gennem høretelefoner i stykket. Du bliver instrueret til at bevæge dig rundt mellem de andre mennesker. Vi er 9 personer, så der er 3 Carl, 3 Marie, og 3 Nicoline.
Min kone er en af de 3 kvinder der er Carl. Jeg puster ud, lettet. Selv er jeg Nicoline, den kvinde som Carl voldtager? Der bliver noget at snakke om, når vi går hjem. Lyder det kompliceret? Nej.
Bare kast dig ud i det. Sexolog og performer Nathalia styrer intro og outro, hun laver øvelser før og efter med publikum, sådan at du er fri i kroppen og sindet til at opleve, uden at være den person som du følger. Nathalia kan du være tryg ved.
Man kan altid melde hinanden til politiet, men måske er det bedre at tale sammen. Eventuelt først. Det er en pointe i stykket, at vi skal snakke sammen, meget mere.
Det gør vi så efter stykket, siddende på bløde puder, med et glas vand og lidt saltede nødder med rosiner.
Folk er nysgerrige fordi de har oplevet det seksualiserede overgreb som én af personerne.
Men hvordan var det egentlig for Marie, hvad tænkte hun, hvad følte hun som bedste veninde til Nicoline? Hvad tænker hun om Carl nu, ham hun mener skal i fængsel for voldtægt.
Og hvad med Carl, troede han at Nicoline var med på sex, da han bar hende i seng til festen, og hun bad ham ligge hos sig, og de kyssede hinanden. Troede han, at han var en god elsker, eller føler han sig voldtaget ved at blive betragtet som voldtægtsmand?
Og Nicoline, hvorfor melder hun ikke Carl til politiet, og hvordan har hun det i sjælen, nu da flere siger hun er blevet voldtaget, men selv har hun svært ved helt at huske hvad der skete den nat til festen, hvor hun drak alt for meget. Og det var ikke første gang, hun fortryder.
Så vi snakker sammen, publikum, efter forestillingen. Lærer noget om, at det er hurtigt at dømme folk, men det er faktisk interessant at høre hvad andre mennesker oplever og føler.
Alle har en hemmelig historie. I dette stykke opdager du de historier, som de andre karakterer bærer på. Det er super godt. Tak for oplevelsen, den var nyskabende og omsorgsfuld, og tak til Teater Katapult.
Der findes et før og et efter af Ingeborg Bjarno Thomsen
Teater anmeldelse
Foto: Lea A. Olsen★★★★★Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke, Teatret Svalegangen
Skal vi da alle sammen knalde! Hvorfor?
30. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke': Bum. Aarhus koger lørdag over middag, folk hører høj musik i træsko-støvler på Telefontorvet. Savler ned ad hagen, når de hælder øl i sig fra store plastic kander. Festugen syder. Det er dén slags Ester ikke kan li', råber hun på scenen i Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade. Ester, hun er aromantisk, aseksuel, ad helvede til træt af fester med høj musik og snaveri. Super sjovt og underholdende, et stykke teater skrevet af William Lippert til 5 stjerner.
Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"
Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.
Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.
Hvornår, hvorhenne, hvordan?
Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.
Sådan har du aldrig haft det?
Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?
Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?
Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.
Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.
Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?
Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.
Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)
Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.
Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.
Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.
Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.
Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Elverhøj', Carolin Oredsson, Aarhus Teater
Elverhøj er kongehusets fejekost
29. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Elverhøj': - Hun er i huset! Stemningen vibrerer helt ned i kælderen på Aarhus Teater, hvor vi er ankommet for at opleve 'Elverhøj'. En sjov kritik af den nationale romantik, komisk på den morsomme måde, og i mine øjne en virtuos forestilling med komplet soundtrack, en ko lavet af pap, 6 fremragende skuespillere, samt en meget smuk danser
Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.
Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren
Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.
Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.
I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.
Jeg er glad for
Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni,
Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.
Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.
Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Teater anmeldelse
Foto fra De Vilde Kaniner, MusikhusetSæson 2025/2026 er klar
Flere end 130 forstillinger - kalenderen er opdateret
24. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har haft travlt her på Kulturnyt de sidste par uger, for at vælge teater, dans og scenekunst ud til kalenderen for scenekunst i Aarhus, sæson 2025/26.
Her lidt pluk fra byens scener, masser af teater og dans for børn og voksne i Aarhus.
Musikhuset har en imponerende stor sæson foran sig. Vi har udvalgt godt 20 forestillinger, som for eksempel:
Skønhed og udyret
De Vilde Kaniner
Tinkas Juleeventyr
Byens samtidsteater byder blandt andet på:
Rør mig, rør mig ikke
Kattegatforbindelsen
Byens regionale teater har blandt andet:
Amour
Julen findes ikke
Skolekomedien
Byens scene for performance og dans har blandt andet:
Remachine
Slinger i valsen
Byens internationale teater har blandt andet:
Flora
Bad Guy
Byens kunstneriske scene i Aarhus Ø har blandt andet:
Du må være en engel, Hans Christian
Min søster er en havfrue
En sand røverhistorie
Børneteater i midten af Aarhus har blandt andet:
Gerdas rejse
Se mørket
Space cowboy
Byens teater for børn og unge har blandt andet:
Toner fra Himlen
Lille kosmos
Ind i Mørket
Teatrene i Arhus har mange flere tilbud, end de 130 forestillinger vi omtaler i Kalenderen på Kulturnyt. Vi fortæller om scenekunst som teater og dans - men der er jo også masser af musik i Aarhus! Og stand-up! Og foredrag, og kurser.
Håber du finder en masse analoge oplevelser i Aarhus, som en modvægt til al den tid vi bruger digitalt, på SoMe og Netflix og hvad har vi. De analoge oplevelser er de største i livet, og fra dem bliver man lidt klogere og gladere. Synes jeg.
God fornøjelse og god sommer.
Scenekunst Aarhus
★★★★★★Anmeldelse: 'De døde, vi raser', af Trup Spejlvendt
Du har stadigvæk et øjeblik i livet. Brug det!
21. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'De døde, vi raser', 6 stjerner: Min mor hviskede "sødde" til mig, den sidste eftermiddag jeg holdt hendes hånd, inden hun døde. Men sådan går det ikke i "De døde, vi raser"! Her siger moderen til sin datter,
Scenen er dækket med jord, vi er på besøg i de dødes rige. Tavse. Skuespillerne ligger sådan lidt spredt omkring, som folk der i et tankeløst øjeblik har tabt kroppen et tilfældigt sted, og selv er gået videre som en vindbrise af ingenting. Død.
Fortællingen begynder at trække vejret, dejligt. Scenerne skifter elegant, historien springer rundt fra den ene til den anden, og de skiftes til at være død. Det kan jeg godt lide. Både at historien trækker vejret, og at døden er så træls, at vi må skiftes til at være død.
Der er et raseri i 'De døde, vi raser'. Det er voldsomt, særligt fordi teaterstykket spirer op fra vækstlaget. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske? Er det der en rose, midt i min græsplæne, eller er det en mælkebøtte der vokser frem? I professionelt teater, hvor man har fokus på pengene, er det typisk mælkebøtter der vokser frem. Ufarlige. Måske lidt irriterende, men egentlig aldrig med torne, fordi det kan publikum ikke lide.
Her ligger udfordringen som Trup Spejlvendt finder ud af at løse næste gang. Stykket er nogle steder lidt for meget karry, lidt for meget chilli. Bland noget mere jordbær i retten, så sælger det flere billetter. Synes jeg, og det er vigtigt. Shakespeare forstod det. Chaplin vidste det. Kunst skal være populær, hvis man har noget vigtigt at fortælle. Ellers er det lige meget.
Nå, der er faktisk en dygtig forfatter ombord på skibet Spejlvendt, eller flere af slagsen, og de snakker om noget vigtigt. Jeg tror du kommer til at blive glad for at opleve lidt stand-up om døden, som én af scenerne leverer, rigtig fint. "Man skal ikke grave sig ned i et sort hul som min farmand gjorde, det hjælper ikke noget!"
Død og sorg skifter gennem livet. 'De døde, vi raser' udforsker sorgen hos det unge menneske, på det tidspunkt i livet hvor vi overvældes af følelser, hvor vi nemt råber eller skærer os i armen. Det er et fint billede af ungdommens spæde flod, når vi endnu ikke har mistet så mange.
Er du med endnu? Har du mere tid? I stykket siger de: "Vi får ikke mere tid! Livet er et øjeblik, et hjerteslag, et kys, en berøring - ikke mere end det". Ja, vi skal huske i øjeblikket at røre nogen, kramme nogen, sige noget dejligt eller klogt. Det skal du også huske, nu har du slet ikke mere tid til at læse denne anmeldelse af 'De døde, vi raser'. Kig dig omkring. Du har endnu et øjeblik i dit liv. Brug det.
Tak til Trup Spejlvendt for oplevelsen, den var god.
Holdet bag ‘De døde, vi raser’
Teater anmeldelse
Bora Bora er Årets Teater, 2025
Meget krævende, og meget sjovt
2. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen og chefproducent Kasper Egelund var lørdag i Skuespilhuset og modtog Reumert prisen som Årets Teater.
Ja, jeres belægning er gået fra 55 til 82 procent. Hvordan er det lykkedes for jer?
Det lyder nemt?
Teater
★★★★★★Anmeldelse af 'Vuggen', Teater Bark på Katapult
Sensation: Her er nutidens historiefortællere
28. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Vuggen' på Teater Katapult: Lillesøster er dejlig, sød, expressiv, og indlevende. Storebrors stemme føles som en varm vind, paukeslag fra en dyb bas, brede skuldre, og altid med en gokkesok og en playstation i nærheden af sig. Nu mødes de 2 søskende i barndommens hjem, fordi deres far skal dø. Spillet af Emma og Lasse. De to søskende som kun havde hinanden at elske, fordi deres mor døde for tidligt, og deres far døde for sent. Dement og fraværende, altid. Det er tid for de 2 søskende til at sige farvel til hinanden, farvel til barndommen, farvel til de uskyldige børn de var engang. En brilliant forestilling om søskende-kærlighed til 6 stjerner, skabt af Teater Bark. En sensation som scenekunsten i Aarhus kun ser med 3-4 års mellemrum. Se den!
Nå. Når man råber 'sensation' så ved man, at man er blevet for gammel. 'Vuggen' er en ny stemme, en ny dramatik fra vækstlaget i Aarhus. 'Vuggen' er alt det som traditionel teater mangler. Nutid. Følelser. At være menneske i virkeligheden. Livet som du kender det, helt uden politik og klimakøer og afsporede fletninger. 'Vuggen' er ny dramatik, som du kan opleve i Aarhus.
Og du skal ikke stole på mig. Jeg er for gammel. Men bare stol på dig selv, når jeg siger: 'Vuggen' taler til alle de unge mennesker i rummet på Teater Katapult, den lille scene, Kabinettet på Godsbanen. 80 kroner hvis du er under 30. Og det er du, ellers 150. Så hvis dine bukser er for pæne bagpå, så er det nu du skal starte på at slide dem i stykker på scenekanten i Aarhus. Wow! Glem alt om jul i Gammelby og klimaet vælter. Dette er dramatik for mennesker! Tro mig (og det skal du som sagt ikke).
Okay. Lasse Engell Høyer og Emma Lund Sørensen er gode skuespillere på scenen. Fordi, de har stemmer der er autentiske. Ikke noget fløjl og indstuderet vibrato, de taler ægte, begge to. Deres kropssprog vibrerer ud dybt inde fra deres knoglers marv. Deres hurtige muskler er forbundet til deres følelsers vold. De kan se dig i øjnene, uden at blinke.
Er du skuespiller på en af byens teatre, så afsted med dig og se for dig selv om jeg tager fejl.
Så historien er simpel, som at klippe et hjerte ud af papir. 2 søskende mødes. De savner hinanden, og de driller hinanden, mobber hinanden og slås. Publikum kan se de elsker hinanden, men den ene af dem er på vej til at gemme sig i sin sjæls trøje, og den anden skal være far uden recept. Ingen af dem kan redde hinanden, eller sig selv.
Det er en historie om at være menneske, og at have følelser - selvom man er vokset op i en ikke-fungerende familie. Du kender det, alle kender det, i større eller mindre omfang. Ikke at blive set af sine forældre. Ikke at blive forstået. Og pludselig er man voksen, skal flytte hjemmefra for tidligt, og får børn og ansvar og arbejde, også for tidligt.
Tak til teamet bag 'Vuggen' og Teater Bark. Det var en god, sjov og dramatisk oplevelse til 6 stjerner. Held og lykke. Lav nogle flere stykker, please!
Vuggen, af Teater Bark
Teater anmeldelse
Fra gadeklovn til Kraks Blå Bog
Den går ud til hele holdet!
27. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hej Per Smedegaard!
Ja, sådan bliver det bare. Nogle gange når jeg bliver i tvivl i tilværelsen, så spørger jeg Grok, fordi han er god til fakta, og han nævner du har været gadeklovn. Passer det?
- Så de 5 år jeg havde som sabbat år, eller dannelses år vil jeg jo kalde det - i hvert fald ikke fjumre-år - der kunne jeg tjene mine penge ved at være gadeklovn, og så lave teater på vækstlags-niveau. Så det har jeg gjort i mange år.
Og det er hvad? 15 år siden?
Kan du huske hvordan det var? Hvilken følelse du havde i dit hjerte eller i din sjæl, når du lavede gadeklovneri?
- Det der med, at man havde umiddelbar og smilende kontakt med fremmede mennesker, det tror jeg var det der var så givende i de år.
Så i dag, så er du teaterchef på Teatret Svalegangen, og nu er du kommet med i det fine selskab, Kraks Blå Bog. Hvordan føles det så, inde i dit hjerte eller i din sjæl?
- Så jeg er glad for anerkendelsen, men jeg har nok brug for at brede den lidt bredere ud, end bare Per Smedegaard.
Det kan jeg godt forstå.
Ja, forfængelighed er en god ting. Der er sådan cirka 8.000 mennesker i Kraks Blå Bog. En stor del af dem, det er dem der ejer Danmark. Den anden del er dem der styrer danskerne, politikere og embedsmænd. Så er der kunstnere og sportsfolk, 20-30 procent.
Sådan kort fortalt, det der WHY - hvorfor man står op om morgenen - og man har skrevet det ud på en printer og sat det i glas og ramme. Det der WHY man skal have med sig hver dag... Hvad er sådan kort fortalt dit WHY? Hvorfor står du op om morgenen?
- Jeg står op om morgenen på grund af de mennesker jeg elsker, og som elsker mig, ikke? Så udover kunst der forandrer verden, så står jeg op om morgenen for min familie.
Tak for din tid.
Teater
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Clear Blue', Aarhus Teater
Det er sjovt, det er komisk, det er totalteater
14. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Clear Blue' på Aarhus Teater: 'Clear Blue' er 3 kunstneriske søstres kolde tomatsuppe kastet på Asger Jorns 'Drunk Danes', (et værk til 10 millioner kroner). En feberagtig forestilling skrevet om natten af
Du ved, nogle gange er der ikke mere boullion, og jeg har allerede lammetern og tomat i gryden. Det syder og bobler. Hvad skal man gøre? Jeg hælder bare chili i, eller rigelige mængder af graham masala. Sådan er det også i 'Clear Blue'.
Fordi sådan er det, nogle gange i livet. Lam har en dyb, robust kødsmag. En subtil, naturlig sødme. Kødet er saftigt. En distinkt jordagtig og let urteagtig smag, næsten nøddeagtig smag. Tomaterne i min gryde har en naturlig, mild sødme og en frisk syrlighed, en naturlig umami-smag. Det kan ikke gå galt, når historien er skrevet af Sonja Ferdinand.
Hvorfor er der så meget chili i stykket, så? Lidt mindre chili, så var stykket til 6 stjerner - og publikum ville være fri for at stå med åben mund og trække vejret hastigt. Med spejlblanke øjne spejdende efter noget vand. (Blandt andet den flaske Solvej Sonne Horn sparkede omkuld, da hun bankede hul i væggen). Kort fortalt, en kvinde er blevet skruk. Ikke rigtig, men alle hendes veninder har fået børn i et utal af beige-farvede sparkedragter. Så, for at være som de andre piger i flokken, knalder hun en fyr som er yngre end hende selv. Bliver gravid. Måske, hun ved det ikke rigtig. Køber en graviditets-test, og kryber i skjul på toiletkummen for at få svar. "Er jeg gravid". Testen tager 3 minutter. Hun tænker, "hvad nu hvis jeg er gravid?" - og hvad nu, "hvis jeg ikke er gravid?" Det er godt arbejde af instruktør Carolin Oredsson. Publikum overvældes af en stormflod af potentielle katastrofer, velspillet af Det er sjovt. Det er komisk. 'Clear Blue' er et stykke velfungerende totalteater. Men der er for meget stress i hovedet på unge kvinder, og for lidt power i bukserne på unge mænd. Klimaet skal reddes. Karriere. Rollemodeller. Præstationer. Hormon-forurening. Krig og ballade. 'Clear Blue' er præget af dette negative narrativ, som vi kender fra medierne. Lad os tage ud på flyvepladsen og lime hånden fast på startbanen. Eller råbe nej til olie, og ødelægge et maleri. Men det er kedeligt. Det er ingen kunst. Det er uden perspektiv. Uden charme og livskraft. Tak til teamet bag 'Clear Blue', tak for oplevelsen. Den var god. Næste gang, lidt mindre chili og lidt mere kokkekunst, synes jeg. Og så, få jer nogen børn, ikke? Clear Blue af Sonja Ferdinand
Teater anmeldelse
Fotografen.dkPicasso, Miró og Léger på Aros
Je ne parle pas français, mais Lille er kæmpe stor
9. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg kan 200 ord på fransk, og derfor elsker jeg at rejse i Frankrig og kun tale fransk. Du kan også overveje det. Gå ned på Aros og oplev årets franske udstilling med Picasso, Miró og Léger. 'Modernismens mange stemmer' tager imod dig frem til slutningen af september. Værkerne er kørt i lastbil til Aarhus fra LaM i Lille - så du kan nyde en super kunstudstilling til 5 stjerner her i byen, - mens det franske museum bliver renoveret. Besøg Aros, og så er du klar til flyet Billund-Paris for tusind kroner hver vej, og dernæst tage TGV toget fra Paris op til Lille med 320 kilometer i timen. Kan du høre, jeg er blevet betalt for at fortælle dig det her? Med mad.
Så på en måde kan man sige, at jeg er bedre til fransk end til at forstå dansk. Kulturnyt lister sig ind i Sunset Lounge på Aros, etage 9.
- Har vi misforstået invitationen, hvisker vi til hinanden.
Presse og PR hos Frankrigs Turistråd, Charlotte Lesénécal, giver hånd og smiler bredt.
Jeg griber boblerne, så jeg er parat til vores Afterwork samtale i forbindelse med udstillingen her i Aarhus med Picasso, Miró og Léger. "Afterwork" bliver en stor oplevelse, efter vi har kigget på malerierne på Aros, etage 5. Det er jeg sikker på.
Men så er det jeg opdager François Navarro, en stærk fyr med intellektuelle briller, et jovialt væsen og et klistermærke på jakken. "Hello Lille", står der.
- Jeg er general manager for den organisation i Lille som trækker turister, events og firmaer til byen, siger han. Alvorligt, men venlig. Hans engelske er smukt som kun en franskmand kan udtale det.
- Jeg ved godt Lille betyder "petite" på dansk, fortsætter han, - men vi har faktisk 1.2 millioner indbyggere. 700 hovedkontorer for internationale firmaer. Desuden er vi førende på det digitale område, health and nutrion, og vi har retail firmaer med 74.000 ansatte. Har du besøgt Lille?
- Nej, ikke endnu, svarer jeg.
Så rummet indeholder altså dejlige mennesker fra turistkontoret i Lille, rare mennesker fra det franske turistråd i København, danske rejsejournalister, influencere - plus Kulturnyt.
- Øh, vi fortæller om kultur og scenekunst i Aarhus.
Så starter maskinen. Power point, og dejlige franskmænd der taler engelsk. Jeg sidder og tænker på scenekunst, og husker alle de marketing arrangementer jeg har oplevet i mit liv. Flotte billeder. Bullet points. Tal. Lille er for eksempel den tredje største by i Frankrig. Det vidste du ikke.
Forsamlingen indtager et farverigt show, på en virkeligt stor og meget fin skærm. Jeg bliver glad for den rolige François, han dribler bolden videre til Maxime Vermeulen, direktør for globale investeringer i Lille. Rolige øjne bag brillerne, business orienteret, casual jakkesæt, grå tindinger, men ikke tyk. Havde jeg dog bare taget mere end 100 kroner med. Meget troværdig fyr, snak med ham hvis du vil etablere ny virksomhed i Frankrig til sommer.
Bum. Så er der kultur. Sélic Lenne er chef for at fortælle journalister i Europa om kulturlivet i Lille. Og det er ikke i småtings-afdelingen, kan jeg oplyse. For eksempel i september, Europas største loppemarked med 2 millioner besøgende. Arkitektur i verdensklasse, med flamsk inspiration fra Belgien og Holland. BAL - ølfestival i Lille, ude i November. Julemarked.
Men der er også Justine Minet, PR og presse officer på museet LaM - som har udlånt Picasso, Miró og Léger til Aarhus. Hun er et hit blandt rejse-journalisterne, fordi hun er sød og ung. Klog, veltalende, og som noget nyt, Justine taler engelsk med kun et lille koket strejf af fransk accent.
- Må jeg tage et billede af dig, råber en af dem, en mand på 79. - Med min smartphone!
Justine smiler usikkert, men venlig. Det må han godt. Han tager så mange billeder af presse officeren, at i 1985 ville det blive til 3 ruller Kodachrome. Og de var dyre, dengang.
Du ved nogle gange snyder vores underbevidsthed os. Jeg troede vi skulle opleve kunst på Aros og snakke om værkerne. "Afterwork". Men så er der buffet, og et lynkursus for turister og erhvervsfolk der vil til Lille.
- Der er lidt godt at spise, og drikke, fortæller Marie Stefani fra det franske turistråd.
Jeg elsker buffet. Fransk buffet. Brødet. Ostene. Oliven. Tørret kød. Fransk vin. Det bliver ikke bedre. Jeg vil snart til Frankrig igen! Måske Lille. Fordi den er kæmpe stor. Bon appétit!
Læs mere om Picasso, Miró og Léger på Aros. Eller tjek turistkontoret i Lille ud, "Hello Lille".
Kultur
Backstage: Annika B. Lewis og 'Narrative Scripts'
Annika B. Lewis backstage på 'Narrative Scripts'
2. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har besøgt Annika B. Lewis, mens hun er ved at instruere sin nye forestilling, "Narrative Scripts". En historie du kan opleve på Teatret Svalegangen. Den handler om de fortællinger som politikere og medier skaber for at forføre os i bestemte retninger, men det handler også om at turde sige gruppen imod, og om hvordan vi skubber nogle mennesker ud af gruppen.
Annika, hvad handler forestillingen om?
Manipulation... Kan man som kunstner lære noget af politikerne om, hvordan man manipulerer sit teaterpublikum?
Det vil jeg gerne høre noget mere om, et lille kursus i at lyve bedre. Hvad kan jeg gøre for at lyve bedre?
Du har været scenekunstner i 25 år, eller mere. Kan du se en rød tråd gennem de 25 år?
Jeg kender dine værker som nogle meget personlige værker, og denne her Narretive Scripts, er du berørt af den forestilling?
Hvis du tænker tilbage til den tid du kom til Danmark, hvem var Annika dengang?
Er der nogen politikere som du tænker, "han kunne godt have brug for et kursus her hos mig?"
Forestillingen Narrative Scripts kan opleves på Teatret Svalegangen fra 10. maj til 17. maj, 2025.
Narrative Scripts
Teater
Fotografen.dk★★★★★5 stjerner - Anmeldelse af 'Mirakelkvinder', Tankestorm
Kender din kvinde alle dine hemmeligheder?
30. april 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Mirakelkvinder': Vi er et stort og ungt publikum på Teater Katapult for at opleve showet "Mirakelkvinder". Det er tankelæsning, det er tryl, og det er komik med Line Brobjerg og Simon Olesen. Et underholdende show til 5 stjerner. Tak til Tankestorm for den oplevelse.
Tror du på at kvinder kan spå om fremtiden og læse de hemmeligheder du har på indersiden af kraniet? Græske orakler, vikingernes vølve, heksene i middelalderen, de synske danske kvinder for 100 år siden, samt Lisbeth-ser-alt i damebladene fra 90'erne?
Det okkulte har altid interesseret vi mennesker. I Tankestorms show bliver vores nysgerrighed pirret med trylleri og godt udført tankelæsning. I pausen summer teatret af gætterier på hvordan tankelæser-duo'en arbejder? Kan man virkelig se ind i andre mennesker, eller er det trylleri? Publikum hygger sig med at udveksle teorier og røverhistorier, kan jeg høre. Og vi har travlt med at komme tilbage på pladserne, allerede inden pausen er slut. Det er et godt show, synes vi.
Simon Olesen er dygtig til at præge sit publikum til at tænke på specifikke 2-cifrede tal. Prøv det. Hvis du tænker 22 nu, så er det på grund af Simon. Tænker du noget andet, så er det min skyld, jeg beklager.
På en rejse gennem tiderne, fortæller Simon om de kloge kvinder der altid har fascineret folk. Line har rollen som mirakelkvinde. Med bind for øjnene ser hun tal på et Nordea kreditkort. Blandt publikum finder hun morderen som tog livet af Grethe Jensen i går i Salling Parkeringshus. Hun overfører ord tværs gennem lokalet fra én person til en anden - en ung mand der ikke forstår hvorfor han valgte ordet "fisk". Og som heks overlever Line i en papkasse som Simon gennemhuller med 12 lange sabler. Hun skifter kjoler i et snuptag, imponerende.
Det er sjovt. Det er tankevækkende. Tak for oplevelsen.
Mirakelkvinder
Show anmeldelse
Foto: Pietro Bertora★★★★★Anmeldelse: 'Batty Bwoy' på Bora Bora i Aarhus
Seksualitetens massive kraft
1. april 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Batty Bwoy' på Bora Bora: Jeg kan godt lide den klistrede saft fra Harald Beharies køn, da han rakte ud efter min hånd, og jeg forsigtigt omfavnede hans åbne håndflade og de lange fingre for at finde forbindelsen til performeren fra Norge med min egen saft. Du ved, 'Batty Bwoy' er et ord fra Patois, et jamaicansk udtryk, der ikke oprigtigt omfavner den homoseksuelle seksualitet. Faktisk slet ikke. Men i danseforestillingen af
Så denne danseforestilling, 'Batty Bwoy', er en historie om seksuel forvandling. Du vil nyde den, uanset hvilken seksualitet du er til. Eller også vil du ryste af frygt, når performeren opløser den fjerde væg og trækker publikum – siddende råt og tæt på gulvet – ind i livets saft, hvor han smører sine private dele ind i kærlighedens generøse nektar, vand og glidecreme.
Karakteren på scenen nyder ikke at være 'Batty Bwoy'. Han måtte sluge alt for meget glidecreme, sæd og vand. Han måtte vise sin anus til alle, i forsøget på at finde nogen at elske med. Han kæmpede med det lange hår – rollen som 'Batty Bwoy'. Forsøgte at finde en flugt fra kulturelt definerede roller og nå frem til en omfavnelse af sig selv og sin seksualitet. Hold fast nu, han finder vejen ud.
Lige siden jeg levede som prostitueret, har jeg nydt spørgsmålet om seksualitet: 'Hvorfor gør jeg, hvad jeg gør, og kan jeg lide at gøre, hvad jeg gør?' Du forstår hvad jeg siger, seksualitet er et spændende spørgsmål.
Så når Harald Beharie forvandler sig fra selvhad til næste skridt – som er at række ud – er jeg med. Han vil tage fat i nogens hånd. Jeg giver ham min, helt våd og saftig. Og så danser han som en vanvittig og bliver opslugt af provokerende former for seksuelle udtryk. Og derefter finder han sin sande seksualitet. Og hvad sker der så, når du har forvandlet dig til din ægte seksualitet?
Jeg fortæller dig det ikke. Gå til forestillingen og se det selv. Denne massive kraft af seksualitet. Åh nej. Som en tsunami, eller endnu stærkere. Du ved.
Tusind tak, Harald Beharie, og tak til Bora Bora for give plads til 'Batty Bwoy'.
Batty Bwoy
Dans anmeldelse
Foto: Christoffer Brekne★★★★★★6 stjerner: Anmeldelse af 'Shroud', på Bora Bora i Aarhus
At dø er aldrig let, indhyllet i sindets gardiner
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Tid til at sige farvel. Andreas Constantinou ligger i en kiste med sine forældres begravelser på videoskærme omkring sig. Faderen til højre, moderen til venstre, hans egen kiste i midten. Den næste til at komme ind i dødens univers. 'Shroud' blotlægger dødens privatliv, et mesterligt kunstværk, der fortjener en seks-stjernet vurdering. Tak.
Nu er der ikke mere at sige om forestillingen 'Shroud'. Stor kunst gør det ved os; efterlader os tavse med fugtige øjne. Fuldstændig opslugt af vores egne indre verdener af liv og død. Alle i publikum græder af skønheden i scenen, lavet af
Det er aldrig nemt. At dø, bevidst. At slippe livets håndtag, mens din søn holder dine hænder.
Viklet ind i sorg og hans begyndende følelse af død – både sin egen og moderens død – tager forestillingen 'Shroud' publikum til de ikke-levendes land. Jeg har aldrig set noget lignende, med lydbilledet skabt af
Det enorme ligklæde ser ud til at være et levende organ med flere ansigter og personligheder indeni. Jeg tror at Andreas Constantinou kun er én, men til tider ser der ud til at være tre eller flere ikke-levende personer i ligklædet. Ligklædets materiale danner mønstre af lys og skygge, så jeg ser snesevis af ansigter i det.
Som sorg. Ansigter projiceret på sindets indre gardiner. Frygtelige scener af længsel, forvandling, sorg. Tabet af krop, men påmindelsen om udtryk og personlighed.
Alligevel forbliver jeg tavs – holder mig oprejst i bølgerne af publikums hænder som viser deres taknemmelighed og beundring med lyden af levende mennesker der klapper. Afslutningen er ankommet. I mørket går vi gennem byen og taler om døden og livet. Jeg takker for en dyb oplevelse på Bora Bora i Aarhus. Det er godt at være i live.
Shroud
Dans anmeldelse
Foto: Jens Peter Engedal★★★★★★Fanget i den rigtige krop - Anmeldelse 'Bad Guy' på Teater Katapult
Fanget i den rigtige krop
17. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Bad Guy', Teater Katapult. Byens internationale teater, Teater Katapult, har lavet et mesterværk med 'Bad Guy'. Du bliver taget med ind i en mørk og ond verden, med Line Bie Rosenstjerne ved rorpinden. Uhyggeligt sejler vi stille ind i spøgelses husets mørke mave, hvor Johannes hersker. Han vil være mand, han vil være 'Bad Guy'. Han vil være maskulin. Damn, det er skræmmende, så er du advaret. Du kommer ikke ud af mørket uden at være en lille smule forandret. En stor forestilling til 6 stjerner, det betyder perfekt.
Line Bie Rosenstjerne giver et fint og følsomt portræt af Johanne, der er fanget i den rigtige krop, men som vil have en anden krop. Det kender vi jo godt. Man er fanget i en buttet krop, og den er rigtig - men jeg vil hellere være tynd, så jeg køber mig fattig i hormoner fra Novo. Eller man er meget frugtbar, og det er rigtigt - men kvinden køber P-piller, og manden bliver steriliseret.
Vi er født i den rigtige krop - alle - men alligevel kan de fleste af os finde på at protestere og lave om på kroppen. Bare fordi vi vil det. Det er ikke kroppen der bestemmer, det er mig!
Så vi har altså spinkle Johanne, der kræver hormoner og operationer for at blive til Johannes - en 'Bad Guy'. For det er jo sådan vi er, os der er mænd. Vi undertrykker transpersoner, fordi vi vil have mænd der kan dræbe, og kvinder der kan føde flere børn til krigen. Alle steder krig. Verden er fyldt med Bad Guys som Trump, Putin, Mette Frederiksen, Zelenskyj og Netanyahu. De vil have krig, de vil have soldater.
Jeg ved da slet ikke hvorfor Mette kom ind i det selskab? Tanketorsk, undskyld.
Er manden sådan? Dræber kvinder og børn, når der er krig? Ja, nogle gange, det er meget irriterende. Styrken ved manuskriptet er, at publikum forstår Johannes. Under hele dramaet bevarer vi sympati og medfølelse med Johannes. Vi forstår vi lever i en verden, hvor mandebilledet er 'Bad Guy'. Vi forstår også at meget af mandens udtryk er påklistret. Det kan læres, også af folk der er født som kvinder. Line Bie Rosenstjerne drejer kroppen perfekt, hun er god til at lave attituder så vi kan genkende hvordan mænd står, bevæger sig, og puster sig op.
Undervejs i stykket bliver vi både kede af det, og skræmte. Hvorfor har Johanne brug for at gå ind i rollen som 'Bad Guy', så hun kan blive til Johannes? Er der ikke andre muligheder? Du ved, leve som både Johanne og Johannes, i en balance mellem det feminine og det maskuline?
Men nej, for Johannes er der ingen gråtoner. Krig er godt. Kvinder har for mange følelser. Mænd er skabt til at dominere og bestemme. Jeg er så enig, men sig det ikke til min kone.
Fantastisk godt stykke. Super skuespil. Gode karakterer. Super lys. God tekst. Men mest af alt, en værdifuld oplevelse af menneskelivet, som er så stort og kompliceret. God underholdning. Tak til Teater Katapult for oplevelsen.
Bad Guy, af
Teater anmeldelse
Foto: August Vinther Thomsen★★★★★Anmeldelse af 'For elsket'
Præcis og vedkommende, autentisk og klar i sproget
14. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'For elsket', i Aarhus: Det er en hurtig - og sjov - monolog Solvej Mia har på scenen. Det er undergrunds teater. Ungt og vedkommende. Scenen er enkel og præcis, sort velour omgiver os. Et bord med en kasse fuld af dimser til at nyde sin krops lyster. En Erlen Meyer kolbe med rød saft. En næsespray fra lægen. Et billede af Sigmund Freud, som savnede en sprække og opfandt 'penis-misundelse'. Solvej Mia selv er ekspressiv og autentisk som skuespiller i 'For elsket'. En forestilling til 5 stjerner.
Monolog på scenen er den sværeste form for teater jeg kender.
Som 34 stykker sushi. Så forskellige, men alle scenerne i 'For elsket' hænger sammen, som netop sushi. Jeg elsker sushi.
...bare ikke Solvej Mia's karakter. Og det har jeg aldrig tænkt på, men jeg kan godt huske det nu. Som ung var det svært at forstå, hvad det er: At være forelsket. Der var sex, der var sjov, der var crush, der var skuffelser og lunkne forbindelser. Men den dag, så var den der!
Den dag har Solvej i stykket ikke set endnu. Hun fortæller om at være en bil, som alle drengene vil have en prøvetur i. Om drømmene via film. Om den pinagtige, irriterende og lidt skuffende og frustrerende følelse: Jeg kan ikke mærke det! Jeg har ikke prøvet det endnu, den der fantastiske forelskelse.
Super underholdende, vedkommende og præcist afleveret. Tak for en god oplevelse på Kulturkapellet Aarhus. Et sted for vækstlaget i Aarhus, med lokaler på det gamle amtssygehus på Tage Hansens Gade. Lad os kalde det off-broadway. Hold øje med deres events her: Kulturkapelletaarhus.dk.
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget', på Aarhus Teater
Glatbarberet norsk myseost på dansk rugbrød
6. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget': Forestillingen 'Jeppe på bjerget' på Aarhus Teater, er en glat udgave af Holbergs 300-år gamle historie. Skabt til Nationaltheatret i Oslo, har stykkets økonomiske bagmænd haft den store, fede tegnebog fremme. 'Jeppe på bjerget' er velproduceret, med storslåede kostumer og scenografi, og med samme søde smag som glatbarberet norsk myseost. En forestilling til 6 stjerner.
Holberg er ligesom Jesus ligklæde. Alle vil opføre Holberg, fordi han sælger billetter. I København spiller det kongelige teater - netop nu - samme historie med Frederik Cilius som Jeppe, instrueret af
Hvorfor er Holberg så populær? Fordi der er penge i Jesus ligklæde, Aston Martin fra 1956, Elvis Presleys sidste burger, musicalen Sound of Music fra 1965. Det er de gode gamle dage, som vi klynger os til, mens Titanic får rejsning og (tror vi) brøler i sine dampturbiner på vej ned mod havets bund, lodret synkende.
Vores kultur er ankommet til de sidste krampe-trækninger, inden fundamentet bryder sammen. Du ved, hvad jeg snakker om. Skrækkelige, skrækkelige sandheden fra USA. Før det, krig. Før det, corona. Og så videre.
'Jeppe på bjerget' er morsom, sjov og underholdende. Du kan opleve
Takket være instruktøren, Christian Lollipop, er historien faktisk bedre, end dengang Holberg skrev den. Jeg har ikke været så godt underholdt, siden vi så Karius og Baktus i 4. klasse på Fredericia Teater. Det er super sjovt at gå i teatret! Man får slik og alt muligt, og en pause fra en træls uge.
Tak for oplevelsen (udsolgt!). Hvis du ikke har købt billet, så glæd dig. Køb i stedet billet til 'Kirstens hævn' på Aarhus Teater, eller noget skuespil og dans på en af byens andre scener.
Og hvis du har købt billet... øh, bare glæd dig! Lyt til dampturbinernes hvæsen og sprutten. Og der en sabelsluger med i stykket! Altså en rigtig kvinde med tatoveringer der propper ting ned i sin hals! Og en mand der kommer i munden på Jeppes kone! Og et reality-show! Og Dronning Mary er med! Og en cowboy-film! Og et komisk øjeblik, da Jeppe alligevel ikke er død!
Og jeg ku' bli' ved! Det bliver sjovt! Hæ.
Jeppe på bjerget, af Ludvig Holberg (†)
Teater anmeldelse
Restaurant Brasserie Belli i Aarhus
Den skal smage godt!
31. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brasserie Belli laver god mad. Synes jeg. Kokken hedder Ronald Dijkstra. Hans kone er Trine Belli som serverer maden og tager imod gæsterne. 30 år i branchen. Kom med og mød et par dejlige mennesker, i deres spisested i Frederiksgade, 8000 Aarhus C.
Ronald, hvad er hemmeligheden ved at være en god kok, eller din hemmelighed?
Trine, jeg har lagt mærke til at du ofte bare snakker med folk der kommer på besøg. Hvorfor gør du det?
- Jeg får at vide jeg er meget imødekommende og åben menneske, og sådan betragter jeg også mig selv.
Passer det, Ronald, er hun det?
Kok, man har set på fjernsyn, at kokke de er nogle hidsige folk. Er du en hidsigprop?
Det bedste tidspunkt ude i dit køkken, hvornår synes du det er?
- De der første timer, inden der kommer gæster, det er dejligt. Alene. Så kommer Trine ind til direktør-tid, cirka klokken 10. Hun laver de ting, hun skal gøre. Og så drikker vi kaffe klokken halv elleve, og så starter vi klokken 11. Det er dejligt.
- Når så det hele er overstået, og jeg begynder at vaske op, så finder jeg ro igen. Og så er dagen forbi, efter de der 12-14 timer.
Og i har været mand og kone i giga-mange år?
Er der en ret, Trine, som du synes Ronald er rigtig god til at lave?
Og hvad er din favorit, Ronald?
[Trine afbryder] - Jeg tror faktisk den bedste ret du kan få, det er når jeg laver noget til dig.
-Fordi, selv om man er professionel herinde, så har man også bare mange gange brug for sovs og kartofler. Som mor laver det, ikk' å?
Trine, kan du huske et øjeblik i jeres historie, i dit arbejde her, som har gjort indtryk på dig? Som du kan blive ved med at huske?
- Der var en dame i en kasse, og så skulle jeg stikke nogle sabler i. Er cirkus virkelig så nemt, og det var det! Og jeg savede svigermor tværs over. Jeg ved hvordan man gør det nu, siger Ronald Dijkstra.
- Ja, men igen, cirkus er showtime, men det er også benhårdt arbejde, siger Trine Belli. - Og det er det også i restaurations-branchen. Det er en livsstil man har valgt, og så den passion man har for det man gør.
- Det er det vigtigste, siger Trine Belli.
Restaurant video
Foto: Lars Wahl★★★★Anmeldelse af 'Jeg går', på Teatret Svalegangen
Jeg kan ikke tåle det, sorry
28. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Angsten for mørket skildres stærkt i 'Jeg går'. Historien følger en ung pige der går hjem fra Amager Strand. Det er mørkt. Hun er bange for sin egen skygge. Men hun kæmper for at komme frem. 'Jeg går' handler om modet du har brug for, når du er mørkeræd. Et stykke til 4 stjerner.
Fik du dit skud blodig true crime, i dag? Ellers er chancen på Teatret Svalegangen i aften, eller i morgen. Her kan du opleve monologen 'Jeg går'. Skrevet og fremført af Mei Oulund. Spækket med grusomme voldtægter, parteringer og drab på små børn.
Men så alligevel. Nej, jeg er for følsom. Her et par stykker af de grusomme beretninger - true crime - i stykket 'Jeg går'. Du kan opleve Gunnar der har sin langemand oppe i en 9-årig pige på rideskolen, og han har sort under neglene. Frisøren og hendes børn bliver skåret i stykker af Peter Lundin. Russiske mænd i en togkupé, fulde af vodka, med en tyk lugt af sved, mens de voldtager en lille pige. Jeg kan ikke tåle det. Undskyld.
Jeg holdt op med at indtage true crime, da min afghanske nabo dræbte sin danske kone for et par år siden, skar maven op på hende og fotograferede hendes tarme på gulvet. True crime i Aarhus. Æresdrab. Forfærdeligt, men ikke sandt.
Den kvinde var så meget mere end et offer. Hendes øjne var stærke, når jeg mødte hende. Hun tog sig af sine børn. Prøvede at redde hendes mand. Hendes historie kunne være endt bedre, hvis politiet i Aarhus ville redde hende. Det gjorde de ikke, og jeg så det ske. Ingen helte var på vagt.
True crime ender altid med at offeret dør. Der er ingen plads til helte i true crime, ingen redningsbåd til dig når du svømmer i havet, og det er nat. Jeg vil have helte. Jeg vil se hvordan mennesket kan klare sig i mørket.
Dette får du ikke at se i 'Jeg går' - kvindelige helte. Synes jeg.
Scenografien i 'Jeg går' er super. Lange slør dækker rummet og tager imod videoprojektioner af universets skønhed og skammens gemmested. Mei Oulund står stærk og fattet på scenen, mens hun trækker os gennem et kabinet af drab og overgreb. En stærk monolog, og en stærk skuespiller.
Tak for oplevelsen. Den var interessant.
Jeg går
Teater anmeldelse
Teater Katapult - backstage 2025
Vi er blevet mere kommercielle
27. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Uden at gå på kompromis med kunsten, er Teater Katapult blevet bedre til at tjene penge. Det har været teatrets redning, Katapult mistede en stor del af sit tilskud.
Backstage handler også om penge. Hvad har i gjort for at komme videre, efter i mistede noget tilskud?
- Vi har været igennem en strategi proces i bestyrelsen, hvor det er vigtigt at vi tænker mere kommercielt, uden at gå på kompromis med det kunstneriske, siger teaterchef Torben Dahl fra Teater Katapult.
- Vi har haft en god sæson, hvor vi har tjent både på nogle lydlicenser, vi har tjent på nogle sponsorer, vi har tjent på en meget stor billetindtægt - og fonde - så har faktisk en meget stor andel af privat indtjending i teatret.
Er i kommet dertil hvor i har løst jeres økonomiske udfordringer?
- Det har vi ikke på det offentlige område. Aarhus Kommune mangler at bakke op om det her teater. Hvis du kigger på hvor meget fast offentlig støtte de andre teatre får, så ligger i meget langt, langt nede i bunden. Derfor appellerer vi til Aarhus kommune om at fundamentere et teater som har været i gang i 30 år, og som har stor international succes.
- Ellers står vi til næste år og igen skal til at tænke på at lukke.
Dengang i mistede jeres tilskud, det var på et tidspunkt hvor i havde stor succes internationalt. Skotland, USA, Asien. Er alt det tabt, eller kan i bygge videre på de kontakter?
- Vi har stadigvæk de her internationale kontakter, men der er nogle af dem som røg i svinget på grund af vores dårlige økonomi. Vi fik tilbud om at spille på en off-broadway scene, og havde vi kunnet komme derover, så havde vi også haft chancen for en større turné i USA. Det er gået i fløjten på grund af vores dårlige økonomi på det tidspunkt.
- Men vi har mange kontakter, og jeg er lige blevet inviteret til en festival i New Zealand med det meste betalt, fordi vi har internationale forbindelser - og også tager internationale forestillinger til huse her i Aarhus.
- Så der er noget at bygge videre på, men det kræver igen noget mere offentlig støtte. Det er besværligt og dyrt at investere i det internationale.
Teater video
Kunst for alle, The Art Fair i Aarhus
Farver og former i Aarhus
24. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har besøgt Kunst for alle, 'The Art Fair' på Ridehuset i Aarhus. Følg med og se noget kunst.
Arrangør Charlotte Jensen byder velkommen indenfor til et varieret og spændende kunstprogram. Messen varer 4 dage, fra torsdag 23. januar til søndag 26. januar.
Kultur video
★★★★★Anmeldelse 'Midt i livet', Teatret Svalegangen
Knalder du med din mand, eller skændes i bare?
16. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Midt i livet': Er du træt af at skændes med din mand? Så tag ind på Teatret Svalegangen og se 'Midt i livet'. Et velfungerende skænderi til 5 stjerner. Super fint spillet af
Selv skændes jeg ikke med min kvinde. Kun om småting, synes jeg. Hvor skabet skal stå, og den slags. Småting.
Men Charlotte - og det er ikke for at pege fingre - hun er løs på tråden. Det koger i hende. Hun har mødt Mads. For 3 måneder siden. En politibetjent i Aarhus, som ganske vist er gift, men som ikke elsker sin kone længere.
Hvis nu bare Anders havde sagt dét, som en enhver mand tænker:
Og, jeg ved ikke. Det er sjældent at skænderier giver nogen mening. For det meste skændes vi, fordi vi et øjeblik har mistet forbindelsen til hinanden, og fodfæstet til virkeligheden.
'Midt i livet' er super realistisk. Replikkerne er mundrette. Dilemmaerne er velkendte fra enhver brevkasse - og dermed også velkendte for ethvert menneske der har oplevet et dårligt parforhold.
Humor får du også. Sort humor.
Charlotte er en blanding af en skrap kone og en manipulerende bandit. Hendes mand er en blanding af en varm mand, og en anstrengende tøsedreng.
De har begge to mistet lysten. Glæden ved at arbejde. Lykken i familielivet. Forbindelse. Liderligheden. De er blevet til tomme skaller der har ondt af sig selv.
Snakke med hinanden kan de slet ikke. Bare beklage sig, brokke sig, og bedrøve sig.
Der er 2 stjerner for skuespillerne. 2 stjerner for replikkerne. 1 stjerne for at være relevant for dig, hvis du er træt af at skændes med din mand.
Midt i livet af David Eldridge
Teater anmeldelse
Kampen midt i livet for kærlighed og erotik
Midt i livet
5. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Midt i livet bliver mange ægtepar ramt af spørgsmålet: "Hvordan lever vi! Er det godt nok!"
Er der en forskel på hvordan de to karakterer håndterer livet?
- Hun vil vække ham på en eller anden måde. Fordi hun er godt klar over, at de ikke er der, hvor de gerne vil være. Og skal man bare blive ved med det? Skal de være utilfredse for evigt, eller skal de gøre noget ved det?
I en af scenerne skændes ægteparret om sex. De har lige været på kro-ferie, og Anders er stolt. "Vi havde sex to gange!". Men det viser sig, at det var pligtsex. Faktisk har Charlotte ikke længere lyst til sex med Anders. De har mistet forbindelsen med hinanden, blandt andet fordi Anders pendler mellem Aarhus og København. De er ikke gode til at snakke sammen om problemerne, men de prøver.
Der meget drama i teater, men nogle gange er der lige så meget drama - eller mere - i ens eget liv. Er det et stykke om helt almindelige menneskers liv?
Manden i stykket har ikke lyst til at tale om problemerne. Hvad er problemet med dig, Caspar?
Tavshed skaber rust i et parforhold. Det er godt at tale sammen.
Hvor vil du gerne lede publikum hen?
'Midt i livet' spiller på Teatret Svalegangen fra 9. november, og frem til og med den første uge i december.
Teater video
Foto: Fotografen.dkArt talk: Sorg giver kraft til kunst og til videnskab
Art talk om 'Shroud' på Bora Bora
29. oktober 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Mine cigaretter siger uden skam i livet, at jeg bliver slået ihjel lige om lidt, om et øjeblik. Med EU-garanti. Så derfor har jeg en særlig interesse i aftenens art talk på Bora Bora's scene. Det handler om sorg, og det er en optakt til 'Shroud', som du skal se i marts måned 2025 på Bora Bora. En performance skabt af
Det er ikke et populært emne at tale om, generelt. Sorg. Har du også oplevet sorg?
Tone: Hvordan begyndte din interesse for sorgen som tema i din kunst?
Og dig? Hvorfor blive professor i sorg?
Sorg er privat. Men den er også personlig. Og i det personlige ligger en kraft der kan blive til kunst og til videnskab. Den kraft bruger kunstneren Andreas og professoren Dorthe i deres arbejde. Den ene med analyse og data, den anden med praksis og krop.
Mand i publikum: I taler begge om 'research', med hver jeres metode, men jeg hører i kommer frem til nogenlunde det samme resultat. Kan i fortælle om hvordan i laver 'research' i forhold til sorg?
Dorthe: - Som videnskabskvinde taler jeg med mennesker, der har oplevet sorg. Jeg samler data, jeg analyserer og jeg skaber betragtninger der belyser sorgen. Vi kan se, at der er brug for ritualer. Vi samles i en kirke, eller laver et gravsted, vi spiser noget god mad på årsdagen for en persons død, vi gør mange forskellige ting. Der er ingen rigtige måder at håndtere sorg på. Alle vælger sin egen metode.
Med ytringsfriheden på X er der uendeligt mange måder at opleve sorg på. Mange videoer af grusomhed og brutalitet, billeder fra hverdagen. Undertrykte mennesker deler skildringer af død og ødelæggelse med hinanden - for at sige det til nogen. Mennesker dør online, og vi bliver kede af det. Vi oplever sorg, selvom den døde person er tusinde kilometer væk.
Kvinde i publikum: Kan i give et bud på, hvordan man håndterer sorg henover store afstande? Når man er online sidder man ofte alene, og har ikke nogen at dele sorgen med?
Der var mange flere spørgsmål og svar på kunstsnakken, end jeg kan huske. Så du må gå og opleve 'Shroud' og finde svar på dine egne spørgsmål. Men grundlæggende er spørgsmålet: "Er det bedst for mig at lukke min hals og holde sorgen nede? Eller skal jeg græde og tale om sorgen til folk omkring mig?"
Tak for art talk på Bora Bora. Det var en god oplevelse, for mig og min sorg.
Dans
Foto: Martin Dam, Carla Jiménez Puigdevall, Joseph Mayer★★★★★Anmeldelse af 'Short & Sharp' på Bora Bora i Aarhus
Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst!
10. oktober 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Aftenens tre stykker smørrebrød på Bora Bora handler om kunsten at være menneske. Du kender det. "Short & Sharp" er kunst i verdensklasse, en danse forestilling til 5 stjerner. Tror du vil elske at opleve den på Bora Bora i Aarhus. Sidste chance fredag. Køb billet. Ellers står den på øllebrød. Sådan er livet.
Jeg blev grebet af 'Gossip Body' med Ottavia Catenacci. Hun har en blå trikot og nogle solide løbesko. Tripper lidt omkring i aftenens første solo-forestilling. Går meget baglæns. Har ryggen til publikum. Laver alle de fejl jeg skal lade være med, hvis jeg vil være kunstner. Og hun gør det med vilje.
'Gossip Body' fortæller oprigtigt om hvor svært det er at se publikum i øjnene. Sådan er det jo. Danmarks største kunstner - for øjeblikket død og begravet - Storm P. havde øje for det. Kunst er en svær ting. Ottavia Catenacci fortæller om det. Kan næsten ikke rumme sig selv.
Og det er svært, i livets kunstværk. Al kunst handler om publikum. Kunstneren er ikke så vigtig. Som en selfie eller et visitkort. Kunst er noget som publikum elsker, fordi vi finder os selv i kunsten. Derfor er de mest populære kunstformer: Pornografi, fodbold og popsang. Selvom det alt sammen er ligegyldigt og underlødigt, finder publikum sig selv i kunsten.
Så første trin i kunst er at se publikum i øjnene. Det er godt fortalt af Ottavia Catenacci. Det er så svært at stå frem i verden - for os alle sammen - og blive set og se andre.
Nu bliver jeg spændt. Vil Magalí Camps - dansende på smørrebrød nummer 2, 'Double You Single View' - bygge videre på Ottavia Catenaccis 'Gossip Body'? Ja! Hun danser mere i forhold til publikum. Kigger på dem. Snakker. Men stadigvæk svært. Når vi er på vej til at finde os selv siger vi ting som "Hello", uden at lytte efter svaret. Og det gør hun. "Hello - hello!"
Efter nogen tid bliver hun træt af den manglende respons fra publikum. Hælder vand ud på dansegulvet. Taget tøjet af. Hun danser i badedragt. Løber og kaster sig på gulvet, piruetter - og det er flot. Så flot som en forestilling i en stripklub i Las Vegas.
Fordi sådan er spørgsmålet jo for dig, og for al kunst. "Ender det med at jeg bare bliver underholding, hvis jeg laver kunst?" Magalí Camps viser os dén udfordring. At være mig selv, eller at være underholdning for andre.
Kunst er at blive menneske. At blive set som menneske. At finde sig selv. Derfor elsker jeg Charlie Trier. Han er en laban. Eller hun, hvad ved jeg, i hvert fald overskæg og meget lækre ben. Charlie åbner din mund og lokker smørrebrød nummer 3 i dig. Hun har - det må hun være så, og Charlie må tilgive mig, hvis han er hun eller omvendt - hun har et fantastisk show, hvor hun kigger publikum i øjnene. Mens hun siger: 'I am real!'
Dette er den største kunst. Der er ingen større kunst! 'Jeg findes!' - det er kunstens højeste udtryk.
Hvad det så er - dette 'I am real' - det er lige meget. Du kan være en guldfisk, en shetlands pony, en dug fra Bing & Grøndal, en jaguar, skolelærer, nattevagt, danser, klovn, forretningsmand...
Det er lige meget hvad du er. Men du findes! Og det er vigtigt!
Tak til Bora Bora for oplevelsen. Tak til Laban, Ottavia og Magalí. Det var en god oplevelse.
Gossip Body
Double You Single View
Surfacing Hypokrisia
Dans anmeldelse
Pelle Koppel: 30 år med teater. Det er jo mit liv!
Det startede med håndbold og musik
1. oktober 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Pelle Koppel fra Teater V er aktuel i Aarhus med forestillingen "En Sommerdag i Oktober" fra 7. oktober på Teater Katapult. Han har også 30 års jubilæum i år.
Pelle Koppel, 30 års jubilæum i dansk teater, tillykke med det. Hvor er dansk teater på vej hen nu og fremadrettet?
- Åh, det er jo et stort spørgsmål, men forhåbenligt på vej mod flere publikummer og større gennemslagskraft generelt i samfundet, håber jeg. Men det er ikke så lige til.
Det er ikke så ligetil. Det meste i livet bliver bare mere digitalt, og teateret er analogt - en gammeldags teknik. Er det det, det handler om? At vi alle sammen er blevet mere digitale, eller hvad er udfordringen for dansk teater?
- Jeg tænker udfordringen jo er, at vi er blevet vant til at masse-kommunikere. I gamle dage var teatret masse-kommunikation, men i dag er det jo blevet til en niche-kommunikation. Fra at være det sted man samledes om, så samler vi os nu mere om nogle digitale platforme - og de kan samle mange flere mennesker ad gangen, end teatret kan.
Fra at være et samlingssted hvor folk kom, til at nu er der hundredvis af andre ting man kan gøre digitalt. Tror du det mest er en udfordring med noget markedsføring, eller er det også noget med indholdet i teatret, der skal tilpasse sig nye tider?
- Indholdet skal altid tilpasse sig de nye tider, kan man sige. Men i bund og grund oplever jeg meget, at det handler om tilgængelighed. Det handler meget om at kunstformen har en udfordring, kan man sige, som ikke er lige så tilgængelig som alle de nye oplevelses formater og platforme.
- Du kan jo sætte dig i din stue, og nærmest leve et helt liv og komme i kontakt med alle mulige mennesker, men det kommer du ikke i teatret af.
30 år, kan vi lave et lille vue ned gennem dit liv? Din barndom, 8-9 klasse, du har været sådan en 13-14 år i starten af 80'erne - på hvilken måde så det ud for dig i dit liv, da du var sådan en 13-14 år?
- Da spillede jeg håndbold. Og så begyndte jeg at lave nogle små film, og begyndte at blive interesseret i at lave teater og optræde i noget børnemusical, jeg turnerede rundt med på skoler og sådan.
Men det at du blev skuespiller, og har arbejdet med rigtig mange sider af teatret, lavet dramatik, har lavet dit eget teater, har fået hæderlegater og priser og alting... drengen dér, som spillede håndbold. Hvad var han for en type? Var han sådan indadvendt, eller udadvendt? Var du sproglig, eller gik du meget op i matematik? Hvad var du for en dreng?
- Jeg tror bare jeg gik rigtig meget op i at spille håndbold, fordi det var rigtig sjovt. Og så lavede jeg dette her musikteater ved siden af. Det var det som ligesom fyldte. Jeg var matematisk-musisk student.
Så det er en god start med noget håndbold. Da du var 16, da var du med i ungdomsfilmen "Ballerup Boulevard". Hvad lærte du af det?
- Jeg lærte, at det ku' man, kan man sige. Så jeg lærte at det også var en vej. Og jeg lærte at det var sjovt at lave, og man fik også penge for det, så det var også en måde at have et ungdomsjob på. Og så fandt jeg ud af, at man også kunne blive skuespiller. Det var jeg ikke klar over før.
Og det blev du så i 1994, da blev du uddannet på Aarhus Teater. Gennem de her 30 år, er der en rød tråd som du kan se for dig, at det er den du har fulgt gennem de 30 år i teaterlivet?
- Jeg har jo nok bare prøvet at forfølge de ting jeg syntes der var spændende. Og så har jeg helt fra starten prøvet at lave mine egne ting. Fokuseret på det jeg gerne selv ville være med til. At lave noget udover skuespillet, sådan at jeg også har produceret. Jeg startede med at lave mit eget lille teater lige efter skolen, så det er også 30 år siden. Teatret Spørgsmålstegnet, mit eget første lille teater. Så det er jo ligesom den røde tråd, hele tiden prøve at lavet nogle ting ved siden af, som var sjove og spændende. Og det er så blevet til Teater V i dag.
Hvad betyder teater for dig?
- Jeg tror det er en undersøgelse af livet. Det er en spejling af det liv vi lever. Det er en mulighed for at fortælle historier, men også at blive klogere på livet. Både ved at deltage, men også ved at opleve fortællinger. Det er et live univers. Der er forskel på at lave teater, og at se teater. Det er to forskellige måder, men de hænger jo alligevel sammen. Teater for mig? Det er jo mit liv. Jeg beskæftiger mig ikke med så meget andet end det.
Nu kommer i så til Aarhus med "En Sommerdag i Oktober", en historie om klima og generationer. Er klima det vigtigste spørgsmål for øjeblikket?
- Klima vil altid være vigtigt, men i bund og grund er det her bare en ny dansk komedie skrevet af en ung fyr (Nicolaj Dissing Schledermann) om noget, som han synes der er relevant i tiden. Stykket har vundet den dramatikerkonkurrence vi har på teatret - Dramatisk Debut - som vi har lavet helt tilbage siden 2010 - hvor man bare kan gå ind fra gaden og aflevere et manuskript, og så sidder der nogle mennesker og læser det i en jury. Nogle stykker går videre i finalen, og så vinder man 100.000 kr. og en professionel opsætning. Og det har Nicolaj så vundet. Det er en nyskrevet dansk komedie, en debutant dramatiker, kan man sige.
Det er fra 7. oktober her i Aarhus. Jeg glæder mig til at se det. Nu slukker jeg for båndoptageren her. Kan du have en god dag.
Teater
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Derude', på Aarhus Teater
'Derude' er fremragende teater til 6 stjerner
11. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Derude' på Aarhus Teater: Imponerende flot. 26-årige Thorbjørn Hedegaard er en fantastisk skuespiller. Helt ny på scenen. Du skal opleve ham i årets magiske historie, 'Derude' på Aarhus Teater. En forestilling til 6 stjerner, medrivende og på kanten af livet hvor vi mærker vinterens kolde fingre snige sig ind under trøjen. En forestilling der elegant trækker glanspapiret ud af mit hjerte. Derfor er der 6 stjerner til Thorbjørn og teamet omkring ham. Det er teater i topklasse.
Fingrene ryster. Øjnene er klare. Karakteren Mads fortæller om sin manddomsprøve. En rejse på tommelfingeren helt op til Tromsø. 2.500 kilometer fra Kolding, med en rygsæk og et par hundrede kroner på lommen til tunfisk i dåse. Thorbjørn Hedegaard må være årets sensation i Aarhus. Jeg har aldrig set en ung, mandlig skuespiller med så meget drive. Dirrende. Svedende. Følende og dansende. Han spiller også guitar og synger bedre. James Dean var sensationen i sin generation, og han havde noget af den samme nervøse, og super vibrerende energi. Thorbjørn er bedre, fordi han er i live og du kan opleve ham på scenen her i byen.
1998. Mads er totalt træt af puddelhundene i Kolding, fjernsyn, uddannelse og fast arbejde. Hans mor ævler om at han skal blive til noget. Gøre karriere. Også hans venner på bodegaen i provinsbyen - hjemsted for Dubidub-pigerne og en lokal afdeling af Crazy Daisy - danser bevidstløst rundt om hamsterhjulet. Han er træt af dem. Træt af verden. Træt af forbrug og kapitalisme. Vil ikke have nogen gaver til jul. Jo. Han vil have sig selv, finde sig selv. Dén gave vil han have. Derfor tager han på en rejse, over Fyn, op gennem Sverige, til Nordnorge, Tromsø.
Scenografien er skabt af Josefine Thornberg-Thorsøe. Publikum sidder i en bodega. Bag i baren er der et landskab med stjerner, grantræer og kulde. Fungerer super fint, og væggen til publikum er brudt ned, så Thorbjørn Hedegaard kan bevæge sig frit rundt blandt sine gæster. Josefine er huskunstner på Aarhus Teater og samarbejder med instruktøren Carolin Oredsson. Oredsson har formået at få teksten - skrevet af Dicte C. Houmøller - foldet helt ud, så vi oplever hvert et hjerteslag i monologen, plus et væld af karakterer som hovedpersonen møder på sin rejse. Det er god kunst. Rafael Cañete Fernández har skabt lyden til 'Derude' - skræmmende, og poetisk.
I mit liv har jeg mødt mange mennesker - både mænd og kvinder - der tog en manddomsprøve. Sejlede langt. Rejste til fremmede lande. Gik langt. De gik alene ud i verden, fordi de ikke kunne finde sig selv i genspejlingen hos de mennesker der omgav dem. De følte sig fremmede. Ikke forståede. Derfor sagde de "fuck jer, nu rejser jeg ud for at finde verden, og for at forene mig med verden og med mig selv."
Det plejer at gå godt. Manddomsprøver - til både kvinder og mænd - er principielt livsfarlige, og nogle mennesker har brug for at gå meget langt for at finde sig selv.
Hvis man overlever prøven, så er næste trin at finde sig selv gennem mødet med andre mennesker. Nogle gange glipper vi del to, æv. Men fantastisk forestilling. Jeg har for meget glanspapir i hovedet. Det er fint at opleve en klassisk tragedie som sætter tanker i gang på indersiden af kraniet hos publikum. Folk var i øvrigt ellevilde med forestillingen. Gå og tjek den ud, hvis du sommetider har lyst til at rejse langt væk og finde dig selv under en anden stjernehimmel.
Tak for oplevelsen, den var god.
Derude af Dicte C. Houmøller
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse 'Blodbadets Gud', Aarhus Teater
At være menneske, eller at være en tulipan
4. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Blodbadets Gud': Tom. Nattens gader i Aarhus summer af liv, byen er fyldt med mennesker. Mit hjerte er tomt. 'Blodbadets Gud' på Aarhus Teater er en rigtig fin forestilling, gode skuespillere, velskrevne ord - mange ord - og en fin scenografi af Frederikke Dalum. Voldsomme følelser og komik. 4 stjerner. Så jeg undrer mig over denne tomhed i mit hjerte? Hæng på.
En dreng - 11 år gammel - har tævet en anden dreng med en kæp, så dreng nummer to har mistet 2 tænder. Sådan begynder stykket. Drengenes forældre mødes i en lejlighed for at tale om sagen. Tandlæge-regninger. Skyld. Undskyldninger. Men 'Blodbadets Gud' er en absurd komedie, så vi når aldrig frem til at få de to børn til at trykke hænder og blive gode venner igen. Gå og oplev det selv.
Fordi - siger den franske fortæller, Yasmina Reza - i virkeligheden er mennesket aldeles ligeglad med andre. Vi har nok i os selv. Al snak om menneskelighed, menneskerettigheder, ligeværd og fred er kun tulipan-blade der svæver i vinden. Vores menneskelighed er ligegyldige ord. Endda så sjældne, at vi egentlig aldrig har set tulipan-blade svævende over gaderne i Aarhus, eller hjemme over græsplænen i parcelhuset. Du forstår hvad jeg mener? Nej? Det er tomme ord. Som mennesker er vi blevet tulipaner. Forstår du? Pæne og ligegyldige.
Jeg er vild med
Stykket handler om 'skal vi slåes!' eller 'skal vi lytte!'. Hvordan taler vi sammen, når der er konflikt imellem os? Som politik i alle lande. En brutal højrefløj skændes med en overfølsom venstrefløj. Ingen af delene virker i sig selv. Vi skal bruge begge hjerner for at finde gode løsninger.
Forfatteren Yasmina Reza har i stykket mistet håbet om at vi som mennesker holder op med at være halvhjerner. Hendes egen far var russisk ingeniør og forretningsmand. Hendes mor var violinist fra Budapest. Penge og kunst, venstre og højre hjerne. Sammen fik de Yasmina Reza, så hun kunne skrive skuespil i Paris om konflikten der opstår, når vi vælger kun den ene hjerne.
Eller er der? Hvad vil det sige at være menneskelig? At ligne et menneske. Er vi brutale, eller er vi følg-agtige? I stykket 'Blodbadets Gud' har alle på scenen mistet deres moral, retfærdigheden, autenciteten, ærligheden, kærligheden, respekten. Som mennesker er vi degraderet til at være hunde der slås om at æde hinandens mad.
Fuck, det er deprimerende. Jeg føler mig helt tom. Tak for den oplevelse, den er god. Det er godt at se i øjnene, at vi er så meget mere end hunde der bider hinanden ved den samme madskål. Men skulle stykket have en stjerne mere, så skulle Yasmina Reza have haft en karakter på scenen med de kvaliteter, som vi savner så vildt i dag. Kærligheden, venskabet, respekten og livsglæden.
Tak til Aarhus Teater. Vi drak et glas af deres rødvin. Chokolade, solbær og varm solskin. Sådan som verden skal være, når vi elsker hinanden. I 'Blodbadets Gud' er der ingen kærlighed. Så er du advaret.
Blodbadets Gud af Af Yasmina Reza
Teater anmeldelse
Foto: Laura Ratschau★★★★★Anmeldelse af 'The Girl With the Hurricane Brain', Teatret Svalegangen
Er du klar til at dø? Med en drink foran dig?
14. august 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'The Girl With the Hurricane Brain'. Der er 5 stjerner til operaen 'The Girl With the Hurricane Brain' på Teatret Svalegangen. Tak for kostumerne, musikken, sangerne, instruktionen og historien. Jeg er imponeret over den professionelle højde i forestillingen hos alle 14 medvirkende (inklusiv dirigenten). Det var oven i købet rørende. Det er smerteligt at have en orkan-hjerne, det forstår vi.
Du skal ikke læse min anmeldelse, fordi jeg ved ikke noget om opera. Kan knap nok forstå ordene i en engelsk popsang (operaen er på engelsk). Men til gengæld så har jeg set John Wayne på tysk TV i 5. klasse, 2 år før vi fik en tysklærer, så jeg forstår alt uden at kunne forstå sproget. Tak ZDF.
Historien - som har sopranen Peyee Chen i hovedrollen, og jeg forstår ikke de ord hun synger - handler om smerte, frygt, angst i den sidste 1 time og 20 minutter af vores sejlads med Titanic. Okay, jeg genkender "klima", "hest", og "forandringer". Men det er ikke meget ud af en libretto på 34 sider.
Peyee Chen er i rollen som den lille pige, der personligt mærker isbjerget nærme sig. Hun er ulykkelig. Hun hyler op og plager sine forældre. De forstår hende ikke. Gør deres arbejde. Kværner kaffe fra morgen til aften. Og ungen hyler og græder og råber.
Jeg føler med de forældre - Ted Schmitz og Jessica Aszodi. Hvis jeg stod på dækket af Titanic i frostvejr, så gik jeg heller ikke ind i hylekoret. Mens vi brager ind i siden af isbjerget, sidder jeg hellere i baren. Beder om en whisky og smiler charmerende til den nærmeste kvinde.
Sådan er vi forskellige. Verdens undergang kan ikke stoppes. Inkaerne gik ned. Egypterne. Grækerne. Indianerne. Romerne. Ja selv vikingerne måtte give op.
Alle højtudviklede kulturer ender med et sammenbrud!
Er vores kultur højtudviklet? Ja, det tror jeg nok. Vores skæbne er beseglet. Undergangen venter!
De kloge kan forudsige fremtiden. På scenen er Joseph Bolger klog. Han kigger i mønstrene, han ser udviklingen. Han giver pigen besked om hvor slemt det ser ud.
Derfor forsøger pigen at overbevise forældrene, at de skal stoppe deres kaffekværn og gøre noget! Bare noget! Stop døden! Stop klimaforandringerne! Hold op med at kværne kaffe! Køb ikke flere elbiler. Køb ikke mere på Temu! Bare stop!
Men hun har det svært med at overbevise forældrene. 20% af os køber billigt skrammel på Temu.com - fremstillet med ødelæggende konsekvenser for miljøet. Vi får det sejlet hjem på containerskibe fra Mærsk, med ødelæggende konsekvenser for miljøet. Vi leger med det og smider det ud. Sådan er vores liv. Hvem vil slukke for internettet 9 måneder om året? Hvem vil holde op med at forbruge, bare for at redde vores fælles Titanic?
Og, det er faktisk ikke almindelige mennesker der styrer skibet. Det er noget... Det er kultur. Alle kulturer blomstrer, sætter frugt, og går under når vinteren kommer.
Eller hvad?
Du kan glæde dig til kostumerne i 'The Girl With the Hurricane Brain'. Tøjet er syet af pergament - skind flået af et dyr på cirka en meters længde. Sandsynligvis svinehud. Tøjet er syet pænt. Det er jo det vi går op i. Moderigtig tøj på Titanic.
Dem der har forstand på opera siger sangerne synger dygtigt.
Der er et 9-personers symfoni-orkester med i forestillingen. 3 strygere, 3 blæsere, slagtøj, guitar og flygel. Musikken er abstrakt - ikke melodisk - symbolsk.
Mange unge mennesker går ud af balance i denne tid. Som pigen i forestillingen lytter de til profeterne der prædiker dommedag. Der er meget at være bange for. Personligt gør det ikke mig noget. Vi skal dø af noget. Det er ikke til at vide, hvad der kommer først.
Linje 2A i et fodgængerfelt. Ny corona. Pest. Putin i Ecco-sko kaster en atom-bombe i Aarhus Havn. Golfstrømmen vender og klimaet i Danmark bliver koldt som nordlige Finland, og jeg hader at stå på langrend ski. Nogen fortsætter med at bruge 4 gange vores ressourcer og vores verden brænder langsomt og sikkert sammen.
Det ender med at vi dør. Det siger denne opera, og det er sandt. Men indtil det sker, så er jeg glad for at møde den lille bedstemor i Rema på vej hjem fra teatret.
- Der mangler 5 kroner, siger manden bag kassen med bedrøvet stemme.
Kvinden taler grønlandsk, det kan jeg se på hende. Hendes øjne er stærke og levende, hendes hud har fået meget sol, på kanten af indlands-isen.
- Du kan få en femmer af mig, her!
Kvinden smiler varmt. - Tak, det var en god gerning, siger hun til mig.
- Du er velkommen, svarer jeg.
Vi smiler til hinanden, en sen aften i Rema. Sådan, hjerte til hjerte. Det er sådan jeg vil gå ned med skibet.
Tak for oplevelsen. Den var god.
'The Girl With the Hurricane Brain'
Performance anmeldelse
Foto: Louise Herrche Serrup★★★★Anmeldelse af 'The Weather Report', Bora Bora i Aarhus
Et råb til alle os der elsker at redde folk - op fra bunden af brønden
24. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'The Weather Report': Jeg elsker at flyve. Men kun hvis jeg er pilot. Du kender det. Ingen vil være passager i en bil der styres af en manisk satan der forsøger at slå alle verdensrekorder på motorvejen mellem Aarhus og København. Vi vil selv styre vores liv. Vanvidsbillisme er ikke vores foretrukne transportform. Men sommetider er vi selv ham - den vanvittige, den gale. Depressiv, bipolar, manisk, aggressiv. 'The Weather Report' handler om skøre mennesker i livet. Os der ikke kan finde den rette kurs. Meget af tiden er vi på nippet til at gå ind i dødsspiralen og styrte mod jorden.
Showet begynder med langsomme bevægelser på gulvet. God musik. Dernæst følger en videoprojektion der forklarer om de turbulencer vi oplever når vi flyver (eller bare går ned til købmanden og lever livet). Så følger et indblik i psykiatrien. Elekrochok og kemiske spændetrøjer. Til slut dødsspiralen. Flyet - eller mennesket - der styrter mod jorden i en spiral, fordi vi ikke kan følge den rigtige kurs. Vi gentager vores fejl. Hele vejen ned, fordi vi ikke ved bedre.
Sådan er det jo. Med alt lige fra korruption, spritkørsel, lavt selvværd, dårlig moral, indbrud og så videre. Vi standser ikke af os selv før politiet griber fat i os og kører os direkte i fængsel, eller på psyk.
Nå. 'The Weather Report' er en helstøbt performance med video, lyd og musik, stroboskoper og 3 performere. Den står til 4 stjerner. Det er godt arbejde.
Men publikum i salen hos Bora Bora er delt i to lejre, og det er et problem. Synes jeg. Den ene lejr pifter og hujer til i hvert fald 7-8-9 stjerner. Den anden lejr kigger på klokken, 10 gange i timen og ser forvirret ud. 2 stjerner? Jeg tvivler om den anden lejr kan komme helt derop. Måske en enkelt pligt-stjerne?
Dette stykke er nemlig lavet som et opråb. Som et skrig i mørket der kræver at publikum ydmyger sig, sidder stille, hører efter og tager imod smerten. Det er problematisk. Synes jeg. Der er mere i livet end smerte.
Der er ingen bedre nyheder end folk der falder ned i en brønd. Børn, gamle koner og unge piger. Vi elsker folk der falder ned i brønden.
- Og at de bliver reddet op igen!
Jeg kan høre smerten, skrigene fra bunden af dødsbrønden. Ensomheden. Depressionen. Vanviddet. Psykiatriens overgreb. Folks ligegyldighed. 'The Weather Report' skildrer smerten ved at være skør. Mit eget sind er også ganske skørt, men jeg har altid en rød supermands-kappe i frakkelommen. Jeg synes vi skal redde hinanden, når vi hører råbet fra bunden af brønden. På dét punkt er 'The Weather Report' en skuffelse.
Der er ingen redning mulig i 'The Weather Report'. Karaktererne er grebet af fortvivlelse, håbløshed, magtesløshed. Jeg forstår dem.
Men jeg synes, næste gang - Jon R. Skulberg - laver du 'The Weather Report - 2'. Bare for min skyld, og for dem i salen på Bora Bora der har brug for løsninger, udveje, håb og optimisme. Og mangler du en rød supermands-kappe, så ring til mig. Jeg har købt en palle af dem i Kina. De koster ikke noget. At være modig er det eneste i livet som er gratis. Det er angsten og tvivlen der koster dyrt. Modet er altid gratis.
Tak for oplevelsen. Den var god.
The Weather Report
Performance anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Cirkus Arena 2024', Aarhus og hele Danmark
Både dig og dine børn elsker Cirkus Arena
19. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Cirkus Arena 2024'. Turnérer i hele Danmark: Jeg havde tænkt 4 stjerner til Cirkus Arena 2024. Men på grund af publikums begejstring, får showet nu en stjerne ekstra til i alt 5 stjerner. Cirkus Arena har fundet sine ben igen, publikum er begejstret. Det er et godt show. Cirkus har udviklet en mere moderne form, efter elefanterne blev udvist og forvist til Lollands ensomme pløjemarker. Dernede står de, cirkus dyrene, forladte på en regnvejrsdag. Dromedarerne, løverne, tigrene, elefanterne, lamaerne, zebraerne. Udvist til Lolland, men Arena er lykkedes med at bevare sin cirkus-sjæl. Og mere til.
Under den røde cirkusdug er der virkeligt mange børn. Vildt mange forældre. Nogle få bedsteforældre. En slank mand - i en mørk jakke med hale, lange støvler og hvidt Charlie Chaplin hår - træder ind i manegen, projektørerne blænder op, musikken spiller en fanfare. Det er Niels Christian Meyer, også kaldet Bubber.
Kvinden ved siden af mig skriger af lykke over at showet er gået i gang. Hendes lille søn sidder på hendes knæ som hun vipper op og ned som en elektrisk tyr på et marked. Fremtidens cirkusartist, kan jeg se den dreng er. Han har en elektronisk rangle i hånden som spejler alle farver i en plastic kuppel yderst på pinden. Duften af bacon-chips. Popcorn. Lyden af sodavand der skylles ned. Høj musik. Det er cirkus.
Duften af dyr er væk. Der er lidt hunde. Nogle æsler der klarede dansk-prøven. Derfor er bedsteforældrene her ikke i dag. Cirkus uden sæler, elefanter og så videre, det er ikke interessant for de gamle.
En kvinde i rød kjole - Malene Qvist iført lange støvler og nøgne underben - synger en sang, mens en væver mand kravler ad et reb højt op under cirkusteltets kuppel. Det er David Hammarberg. Der oppe har han en gynge. Svinger frem og tilbage. Pludselig mens Malene Qvist synger, kaster han sig ud i det fri rum og falder 10 meter ned mod manegens gulv. Publikum skriger, men ler lettet da David svinger op igen mod himlen. Han har elastikker fæstnet til din krop. Danser rundt i det frie rum.
Jimmy Folco er er en gemytlig og sjov klovn. Han er god til at se børn i øjnene. Lokker en dreng med ind i manegen og leger med vand. Det skal opleves. Det er sjovt i virkeligheden. Han laver også numre med børnenes forældre. Sjovt.
Cirkus er en af de sidste rejemadder i en ellers digital verden. Publikum elsker den saftige smag af virkelighed. I et par timer har vi alle sammen - flere hundrede mennesker - fri for den blanke staveplade mellem vores hænder. Jeg tror det er den egentlige succes for Cirkus Arena. Jeg kan se forældrene elsker at deres børn er helt nærværende i virkeligheden. At børnene er begejstrede. Aktive og medlevende. Et sundt alternativ til livet online.
Carcia har bygget en rumraket. De to artister hejses op under taget. Raketten svinger rundt og rundt med flammer ud bagfra. Artisterne laver akrobatik i 6-8 meters høje mens raketten futter rundt. Det ser livsfarligt ud. Og det er det. Alting er livsfarligt, derfor træner vi hårdt så vi lærer at gå på trapper og køre bil i myldretiden. Artisterne er bare lidt dygtigere til at styre deres krop, end jeg er til at styre en bil.
Unge drenge laver show på deres BMX cykler. Garcia Brothers laver håndstand, skyder med bue og pil stående på hænderne. En mand og en kvinde - Skating New Vision - slynger hinanden rundt på en lille scene, iført rulleskøjter. Stort nummer med Duo Costache inspireret af Leonardo da Vinci. Balance på en lodret stige med Robi Berousek. Et show med hunde, anført af Fabiana Köhler. En træner med sine fantastiske æsler. Jessica Jaster jonglerer med perlebesatte måtter.
Der er meget at opleve i Cirkus Arena. Tak for oplevelsen. Den var god.
Medvirkende: Bubber, Malene Qvist, klovnen Jimmy Folco (Italien), Robi Berousek (Tjekkiet), Jessica Jaster og Sonny Caveagna (Italien), Rudi Althoff med æsler (Tyskland), Fabiana Köhler med hunde (Tyskland), Duo Costache (Rumænien/Ukraine), Duo Garzia (Spanien), BMX riders (Italien), David Hammarberg (Sverige) og Garcia Brothers (Spanien) samt et 6 mands cirkusorkester.
Show anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Ødelagt', Aarhus Teater, afgangsforestilling
'Øde lagt' er et superfint stykke teater, stjålet fra døde mænd
11. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Øde lagt' (Wüst): Du får 7 unge og skønne skuespillere, en glimragende tysk forfatter, Enis Maci. Hvad kan gå galt i 'Øde lagt' på Aarhus Teater? Intet er ødelagt: 5 stjerner. Afgangsforestillingen fra
Måske er det oversættelsen af
- Genoprettelsen af min ære, kræver min totale ødelæggelse.
- Hun taler magtens sprog. Det betyder - ikke hendes eget sprog.
- Tal til os, fremfor at besvime hele tiden.
Teksten til 'Øde lagt' kan du glæde dig til. Synes jeg. Desuden er jeg en stor beundrer af instruktionen, scenen, kostumerne, lys og lyd. Men det kan du se for dig selv.
Der er så meget fint i årets afgangs-forestilling - scenen, lyden, lyset, instruktion, skuespillerne - at man kunne overveje at købe en forfatter også. En person der kan skrive sine egne historier. Men man valgte en æske chokolade fra Otto Duborg distriktet.
Enis Maci.
Den tyske kvinde har hugget halvdelen af teaterstykket fra Heinrich von Kleist. Det er nemt nok. Manden har ligget død 200 år i kisten. Han skød sig selv på grund af lavt selvværd og ingen penge. For at fatte mod, skød han dog først sin nye veninde, (som også ville dø), og dernæst kunne han 'ødelægge' sig selv. Det var populært dengang, når man var fattig og kunstner.
Man tænkte den store ødelæggelse - døden - ville genoprette menneskets ære. Det må være noget tysk. Jeg forstår det ikke.
Den anden halvdel har Enis Maci planket fra Russ Meyer. Han er også død, men i 60'erne var han festlig filminstruktør. I hans film havde alle de kvindelige skuespillere store bryster. Vixen, blev de kaldt. Filmen foregik altid i en ørken. Der var noget med store biler og myrderier. Russ Meyers historier gav aldrig nogen mening, men vi var ligeglade dengang. For travlt optaget af de der bryster, og man selv er 15 år gammel. Og 35. Og 45. Og så videre, og brillerne er ved at glide ned af næseryggen.
Det er godt teater, 'Øde lagt'. I gamle dage. En ung kvinde bliver reddet af en officer fra en grusom gruppevoldtægt. Han jager banden på flugt. Kysser den unge pige, som er besvimet. Kysser lidt mere. Trækker op i hendes skørt. Og nu sker det. Litteraturens måske mest berømte voldtægt, skrevet af Heinrich von Kleist. Her får du scenen i en engelsk udgave: "Then— the officer." Og i den tyske udgave: "Hier – traf er."
Tankestregen - kan du se det - den er tegnet på en voldtægt? Tyske intellektuelle ser det meget tydeligt. Jeg ved ikke. Det var nemmere at forstå billedsproget i Russ Meyers historier, synes jeg.
Efter hun er blevet voldtaget, er historien spændende. Jeg kunne ikke sidde stille. Den unge pige - for 200 år siden - lever i en kultur, hvor man ikke bliver gravid inden ægteskab. Så hun får lidt hård behandling, det er jeg ked af, fordi hun ved ikke engang selv at hun er blevet befrugtet. Hun var besvimet, mens det skete. Nu dømmes hun uretfærdigt, fordi hun er blevet gravid.
Historien fortsætter med et elegant spring, fra Heinrich von Kleists stykke "Die Marquise von O's" fødsel i 1808, henover Danmarks konkurs, industrialiseringen, kommunismens fødsel, verdenskrigene, Beatles - helt op til "Faster, Pussycat! Kill! Kill!". Filmen af Russ Meyer fra 1965. En film der foregår i en ørken. Alle kvinderne har store bryster, og så videre. Filmen er anmeldt som "verdens værste film". Altså den ringeste. Dårligste. Men det er nok fordi filmanmelderne dengang sad i biografsalen og ikke kunne fornøje sig med det væsentligste i filmen.
I den ny tid, med de voldsomme Vixen-kvinder, er det mændene der går i forsvar. Kvinderne har magten. Et fint modbillede til gamle dage.
Vores kvindelige hovedperson - nu supergravid - kæmper for sit liv. Genopretter sin ære, og holder fast i sit ufødte barn. At kæmpe, er en bedre genoprettelse af æren, synes jeg. Kleist er muligvis uenig, i sin kolde og våde grav.
Hen over tid skifter ofrene ansigter. Men de onde mennesker er de samme. Nemlig dem, der blev gjort ondt. Og så hævner de sig og slår folk ihjel, uden egentlig at have nogen årsag. Ingen årsag anden end ondskab.
Se den for dig selv. Eller nej, sammen med andre publikummer på
Øde lagt af Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Fishtail', på Teatret Svalegangen i Aarhus
Langt ude i havet, er vandet så blåt
14. marts 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Fishtail': 'Fishtail' er et poetisk sceneværk med dans, musik, sang, dukketeater og skuespil. Skabt af Bjørn Rasmussen som et digt. 'Fishtail' er en fin perle fra havets søbund til 4 stjerner, takket være Victor Nuno Lyses flotte scenografi, Astrid Kjær Jensens dukketeater, Marcus Alexander Roydes dans, og Ludvig Brostrups skuespil og sang.
'Fishtail' undersøger identitet. Hvem er jeg? Hvordan kan jeg passe ind i en skoleklasse, 8 år gammel. Siddende på de der hårde stole. Med fødder og ben. Åh nej, jeg drømmer om at have en fiskehale. At være noget andet, noget som mere er mig.
Du kender spørgsmålet fra dig selv. Hvem er jeg? Det er som om jeg ikke passer ind.
Der er fin musik og dans, og god sang i 'Fishtail'. Publikum er unge mennesker på Teatret Svalegangen. Søgende, unge mennesker. De kan lide at grine ad fisken som Disney har sendt til Aarhus for at sige undskyld for de hetero seksuelle og normative tilbøjeligheder der gennemsyrer amerikansk populær-kultur.
I virkeligheden foretrækker jeg Disneys udgave af 'Den lille Havfrue', fremfor den misogyne papir-udgave fra H.C. Andersen selv. Men det er sjovt at høre fisken sige undskyld.
I det hele taget tror jeg du vil blive begejstret for dukketeatret, som Astrid Kjær Jensen deler ud af på scenen. Det er godt arbejde.
Forestillingen begynder på havets bund. Scenen er hyllet ind i slør. Vi er under havets overflade hvor fiskene bor. Dem med fiskehale der drømmer om at blive menneske.
Vi er aldrig tilfredse, vel, heller ikke dyrene?
Inden længe springer en person med ben ned i havet for at få sig en fiskehale. At blive noget andet og skabe lidt panik i klasseværelset når der skal tages billeder til forældrene.
Forestillingen slutter med sangen der har omkvædet 'Langt ude i havet, er vandet så blåt.' Det lyder godt.
Tak for et poetisk digt på scenen, og tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen.
Fishtail af Bjørn Rasmussen
Teater anmeldelse
Foto: Frederikke Brostrup★★★★Anmeldelse: 'Hyper Switch Ultra Faggot', Teatret Svalegangen
Av, du gør mig ondt!
29. februar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Hyper Switch Ultra Faggot': Der er 4 stjerner til stykket, fordi min sidemand trækker vejret tungt. Som et astma-anfald. Han har ondt. Forestillingen 'Hyper Switch Ultra Faggot' vækker hans indre smerter, som at træde på et erindringens pindsvin der krummer sig sammen. Jeg kigger rundt i salen på Teatret Svalegangen. Stykket er instrueret af Johan Klint Sandberg, med Ludvig Brostrup i hovedrollen. Stykket rører publikum. Nede på en række er der en mand med kort klipning og bred nakke som hulker. Af grin, opdager jeg, eller gråd? En ung pige fniser, fordi hun kan ikke klare flere detaljer om seksuelle overgreb. Hun har fået nok. Længere henne på min række. En mand er gået i stå. Tavsheden er enorm.
Nå, men det starter hyggeligt. Ludvig Brostrup træder ind på scenen i undertøj. Tank top og briefs, sådan lidt JBS i designet. København, måske Amager. Han er i sauna, måske faktisk Studiestræde, Amigo Sauna - fordi alle går rundt med et håndklæde om livet. En sauna som er et slags kommunistisk bordel hvor alle mænd har sex med hinanden, uden at nogen få penge for det. Og han elsker det, vores hovedperson.
Han er ung, han er lækker - men bedst af alt, han har brug for at blive elsket, så han gør alt det som de ældre mænd beder ham om.
Han er populær, derfor.
- Min seksualitet er præget af skam og skyld. Det tænder mig at leve i mørket. Det var jo sådan vi kom til verden, os der er homoseksuelle. Os der svæver mellem liv og død. Skammen er en del af vores seksualitet, siger vores hovedperson.
Jeg ved det ikke. Men jeg ved at Josef Fritzl er familiefar og hetero seksuel. Og jeg ved at Fritzl på ingen måde definerer min seksualitet. Så jeg tvivler på, at homo seksualitet altid skal være et slagsmål mellem overgreb og underkastelse.
Vores hovedperson ser dog verden på dén måde. Han bliver forelsket i en mand med hule øjne - en nul-mand - og han får energi af måden som sadisten betragter ham. Tomme øjne.
- Men han smiler til mig!
I stykket følger vi deres kærligheds-historie udvikle sig. Som en kræftbyld, eller som eksem der kun bliver værre, dag for dag.
Publikum vrider sig i stolerækkerne. De fleste kommer fra grupper i Aarhus, hvor man står med spørgsmålet hver dag. Er jeg noget særligt, bare fordi jeg er glad for mennesker der har det samme køn som jeg selv?
Ingen tror længere på, at homo seksuelle er små ryttere for Satan, bortset fra Texas, og Rusland, og Iran, og så videre. Men hvad tror du på? Det spørgsmål får du et helt frugtfad du kan smage på i 'Hyper Switch Ultra Faggot'. En stjerne for det.
Jeg skal ikke afsløre højdepunktet - der hvor publikum rykker så uroligt på sig at jeg ser flugtsignaler og de er lige ved at gå fra forestillingen. Eller lavpunktet, kunne man sige. Men jeg vil afsløre hvad der sker med vores hovedperson.
Efter at være blevet forelsket i en psykopat, og tage imod som mashochist, slukkes drømmen i vores hovedperson. Romantikken. De søde kys. De baskende arme når fyren er i huset. Han bliver slukket, fordi sådan er det. Tisser du på et bål, så er der kun mørket tilbage. Når vi gør ondt på et menneske, skaber vi en ny grumsom person i vores eget billede. Ondskab er en smitsom sygdom. Faktisk vigtigere at holde afstand til, end at holde afstand til lidt forkølelse.
Scenografien er fin og enkel i 'Hyper Switch Ultra Faggot'. Teksten er poetisk og autentisk. Instruktionen stram. Alt sammen skabt af Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup, et skuespil i top. Det er stort hvad to mænd kan skabe sammen.
Så er du glad for mænd? Se 'Hyper Switch Ultra Faggot' og mærk efter, hvordan din kærlighed er. Det er altid det rigtige tidspunkt, hvis man vil have en dybere forbindelse til sin kæreste. God fornøjelse.
Hyper Switch Ultra Faggot af Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Liberty', Genialt fysisk teater
Liberty er et genialt stykke fysisk teater
6. februar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Liberty': Attitude. Kristján Ingimarsson har udviklet dén evne til perfektion. Og fordi han er en dejlig kunstner, kan jeg lide det. Han byder publikum velkommen på Bora Bora som om han er en rockstjerne - høj på MDMA, viagra og duften af sig selv. Han får os op at køre på den attitude. Lugten af succes. Billedet på en vinder.
'Liberty' er fysisk teater med humor, masser af vilde stunts. Nydeligt koreograferet og tilsat perfekte lyd-effekter af Andro Manzoni. Performerne er spændstige, elastiske, humoristiske og præcise. Nogle af dem er yngre end andre:
'Liberty' handler om det hemmelige spørgsmål som alle putter med, på jobbet, i familien, privat: 'Hvad nu hvis jeg simpelthen holdt op med at følge alle de fjollede regler!"
Ja, så var vi nok alle sammen en rockstjerne eller én af performerne i 'Liberty'. Slip reglerne og tag din frihed, det er showets indre kerne. Stjerne for det.
I en række scener udforsker 'Liberty' det menneskelige væsen. Vi følger reglerne. Ikke vores egne regler, men de regler som er sat af chefen, samfundet, religionen, parringslysten, traditionen, god opførsel.
Der er nogle der laver reglerne. Vi andre er bare svage, "fyldt med varm luft" og billigt til salg. Vi er mælkebøtter på en græsmark der ikke rigtigt kan finde ud af at sætte tyren på plads og bede ham om at lade være med at æde os.
Derfor laver Kristján Ingimarsson en revolution på scenen. Mælkebøtterne - os der er fjolser, ja det er hårdt at sige højt - rejser sig til kamp. Men kan vi vinde, eller bliver vi vanvittige som mennesker, hvis vi dropper alle reglerne?
Det tror jeg nok. Men gale mennesker kan også være geniale, så det er måske værd at tage chancen? 'Liberty' tager chancen, og det er sjovt og underholdende.
Den festlige, og fantastisk underholdende forestilling, bruger det gamle trick om at få publikum til at grine, når vi bliver kritiseret. Det fungerer herligt. Kristján Ingimarsson siger han ikke er kunstner, men måske nok sjov en gang imellem. Jeg er uenig. Han er både en kunstner af international klasse, og sjov. Hvis man kan tåle at blive drillet.
Publikum på Bora-Bora er begejstret. De elsker showet.
Personligt beundrer jeg at Kristján Ingimarsson på scenen nogenlunde kun overholder 2 regler.
Tak til teamet bag 'Liberty'. Det er en vildt god oplevelse. Synes jeg.
Liberty, Kristján Ingimarsson Company
Teater anmeldelse
Foto: David Bering★★★★★Anmeldelse af 'Afbrudt samliv', af Henriette Katrine Lund
Så meget kærlighed til den gamle kvinde der ser porno hver dag
9. januar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Afbrudt samliv': Demens. Min 80-årige mor kan ikke spille ludo, siger min bror. Hun er blevet dement. Hun glemmer reglerne, og kan ikke huske hvilken farve der er hendes. Nogle gange flytter hun sin brik den forkerte vej. Min bror tager det ikke så tungt, og han er desuden glad for at vinde i ludo.
'Afbrudt samliv' handler om en kvinde og hendes mand. Hun er også blevet dement, Alzheimers - opkaldt efter den tyske læge Alois Alzheimer. Hver dag ser hun porno i stuen, når hendes mand kommer hjem. Hun øver sig i at sige replikkerne i Couch Casting.
- Remove your panties!
- Bend over!
- I like that!
Hun har desuden købt 11 kasser med farvefulde dildoer. Hendes mand bliver temmelig fortvivlet over hendes adfærd. Aner ikke hvad han skal gøre, fordi der ikke er noget at gøre, siger lægerne.
Jeg er glad for 'Afbrudt samliv' af mange årsager. Morten Just har skabt et videoværk som består af organisk materiale der langsomt pulserer stumper af fejlkode rundt i en organisk suppe. Det kunne være et billede af hjernen der langsomt forplumpres. Vi lever 3-9 år med Alzheimers, ikke længere.
Lisbeth Gajhede spiller oprørt, forførende, gnistrende og fuld af livsglæde rollen som den ældre dame, Marianne. Hun er sjov - må man godt lave sjov med demens, ja - hun er erotisk, og hun elsker den der pornoserie med unge piger der går til casting, kan du huske den? Faktisk overtaler hun sin mand til at de laver deres egen pornofilm. Men det går lidt skævt, fordi han vil hellere lave en film om dengang de mødtes på et herretoilet i Ribe. Og det var kærlighed ved første blik.
Jørgen Bing er Mariannes mand, Carsten. Han er en hjertelig fyr der vil gøre alt for sin kone, mens hendes sind smuldrer mellem hendes hænder. Det er faktisk hårdt for ham. Du kender det.
Men VVS-manden, spillet af Pelle Koppel, siger noget andet. Han tager det roligt, når Marianne opfører sig upassende. Han skal bare skifte en vandhane, men Marianne tror han er pornostjerne. De fleste ville nok tage det tungt at blive begramset af en fremmed og lidt ældre dame, men VVS-manden er rolig og empatisk. Alle demente mennesker elsker den tolerance og rummelighed, og derfor er min mor også glad for min bror, tror jeg.
'Afbrudt samliv' er en historie i den menneskelige teater-genre. "Hvordan er det at være en af de andre?" Dramatikeren Henriette Katrine Lund har skabt et fint værk, der er fyldt med humor, alvor og store mængder forståelse og empati.
Tak for oplevelsen til 5 stjerner. Se stykket og lær lidt mere om hvordan det egentlig er for din mor, eller for din mand eller din far. Eller bliv hjemme og spil ludo, som vi gør i min familie, når vi besøger mor.
Afbrudt samliv af Henriette Katrine Lund
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Enochs Cirkus Show', i Aarhus
Cirkus med gøgl og gejst
8. december 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Enochs Cirkus Show: Teltet er varmt. på begge sider af den aflange manege er der tætpakket med familier og glade børn. Cirkusartisten Jimmy Enoch byder velkommen til en times julecirkus midt i Aarhus. Der er hurtig DJ-musik. Der er gejst. Dygtige artister. Du og dine børn får et show af højeste klasse. Der er 5 stjerner til forestillingen. Lige så mange stjerner som Cirkus Arena plejer at få. Men jeg synes disse stjerner har en lidt stærkere glød. Jeg kan se de skinner i øjnene på teenagerne og børnene. Jeg kan se de tænker: "wauw, jeg gad godt blive cirkus-artist."
Jeg er ret glad for at sidde i teltet, hvor man er helt tæt på artisterne - samt de glade springgymnaster fra Flying Superkids. Den nærhed du og din familie har til artisterne giver en god atmosfære. I et traditionelt cirkus er der faktisk langt ned fra 7.ende række og op til teltets kuppel. Her er man så tæt på, at alle i teltet kan se alt. Sæderne bliver da også solgt som "loge"-pladser. Alle kan se.
Forestillingen varer en time. Det er bedre, synes jeg, end de lange forestillinger med pause i et traditionelt cirkus. Den time går hurtigt, fordi der er så meget gejst i forestillingen.
Der er meget godt at opleve i Enochs Cirkus Show, men jeg er særligt glad for kvinden der laver håndstand, Sophie Alton. Med benene skyder hun med bue og pil. Hendes krop er lavet af marcipan, super fleksibel i alle retninger. En artist i verdensklasse.
Jongløren José Rameros er dygtig. Jeg kan jonglere med 3 bolde, men han fortsætter helt op til både 7-8-9 objekter (eller flere, det er svært at tælle) som jongleres op i 5-6 meters højde. En showmand er han. Sammen med sin søster viser han også et rulleskøjte-nummer hvor de slynger hinanden rundt og rundt på en lille scene.
Der er ingen vilde dyr, men manden med hundene - Edi Laforte -laver et show hvor de hurtige hunde springer højt op og ruller sig, flyver gennem ringe. Det er simpelt gøjl og meget velfungerende.
Gøjl og akrobatik. Et telt (opvarmet) på pladsen mellem Domkirken og Aarhus Teater. Godt humør og inspiration til hvordan børn og voksne kan bruge kroppen langt op over computerspil og swipende fingre på mobilen.
Det er et rigtigt cirkus, i en moderne udgave. Tak for oplevelsen. Du kan læse mere på Cirkusshow.dk
Show anmeldelse
Foto: Montgomery★★★★★★Anmeldelse af 'Selskabssang', Teatret Svalegangen
Maden er alle pengene værd, og du får en oplevelse der gør dig glad
25. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Selskabssang' på Teatret Svalegangen: Jeg er glad. Nogle anmeldelser af scenekunst i Aarhus er ikke længere end dét. 3 ord. 'Selskabssang' gjorde mig glad. Der er intet at tilføje - ikke mere der har betydning, i hvert fald. Glæde er det vigtigste i livet. Lige for den rige og den fattige. For den unge og den gamle. For den syge og den raske.
'Selskabssang' er en total performance hvor du får god mad og vin. Godt humør. Godt selskab. Victor Marcussen er aftenens vært. Publikum sidder ved langborde. Vi mødes til fest i familien, planlagt af Kirstine Fogh Vindelev. Til bryllup. Studenterfest. 30 års fødselsdag. 50 års dagen. Der er fest i Teatret Svalegangen, Victor underholder, Rasmus spiller musik og vi synger festsange mellem madretterne. Selskabssange der rummer også det usagte som vi normalt ikke synger om.
Jeg er lidt nede på familiefester, særligt de store med 80-100 deltagere. Det kan blive så akavet. Vi sætter os og hilser på folk man faktisk havde glemt var en del af familien. Ingen vil spørge: "Hvem er det nu du er" af frygt for at såre en onkel eller et sort får der studerer på færøerne eller en tilløber med rødt hår og grønne negle.
Men der er ingen vej udenom. Så vi sidder altså med denne her halv-fremmede familie ved langbordene i Teatret Svalegangen. Spørger lidt ind, du ved: "Hej, længe siden, hvor kommer I fra?"
Petra Adlerberth-Wik har sat historien i scene. Flot scenografi af Marie Rosendahl Chemnitz. Musikken leveres live af Rasmus Kjær på piano. Det er alt sammen meget hyggeligt, men jeg tænker: "Hvordan kan jeg anmelde en familiefest? Man plejer da ikke at holde festen i teatersalen med professionelle teaterfolk og lækker mad?"
Men det har hun gjort, Kirstine Fogh Vindelev. Skabt en performance der er så analog, at vi ryster vores digitale filter af os. Vi synger og er glade, og har gode samtaler med hinanden ved bordet. Vi kender ikke hinanden som familie. Men lidt familie er man jo altid! Alle mennesker er i familie med hinanden, og deri ligger den lille genialitet fra Kirstines side. Vi er alle sammen én stor familie. Det kan være svært at snakke sammen, men når vi gør det, så bliver vi glade. Toppen i dansk madkunst er den klassiske hotdog, karbonader samt grydesteg. Så jeg blev jo altså lidt suspekt ved emailen fra teatret: "Maden er vegansk, glutenfri og uden nødder." Men det er jo bare fordi jeg er fordomsfuld. Maden smager perfekt! Jeg ved ikke hvilken restaurant der står bag, men dér vil jeg gerne fejre min bryllupsdag! Lige så snart vi bliver gift, mig og min kvinde. Til forret er der delikat hjertesalat med en velsmagende grøn dressing, serveret i afkølede, aflukkede portionsglas. Hvidvin. Hovedretten er svampe-ragout med kartoffelmos. Rødvin. Desert er hindbær mousse med portvin. Du kan drikke lige så meget vin du vil, særligt hvis du vælger et bord med unge mennesker, de foretrækker gerne vinflaskerne uden alkohol (og det serveres også, plus vand og så videre). 'Selskabssang' er en performance udenfor bedømmelse. Den har et strejf af genialitet. Disruption. Det er teater som bringer mennesket frem i teatersalen. Et menneske der ikke kun kigger på. Klapper pænt og smiler. Mennesker som kan mærke hinanden og sig selv. Det er performance. Victor Marcussen gør det fantastisk. Han ved alle i publikum frygter at krydse linjen mellem teater og mit private selv. En god performance gør netop dét. Publikum bliver en del af showet. Så derfor kan du slappe af til 'Selskabssang', aftenens vært passer på dig. Så publikum synger. Mere og mere. Der bliver snakket ved bordene. Skuldrene falder ned. Vi er jo bare mennesker, og det er dejligt at være her. Jeg er glad. Selskabssang
Performance anmeldelse
'Selskabssang' på Teatret Svalegangen i Aarhus
Festsange om det vi normalt ikke synger om
22. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Selskabssang' handler om de festsange vi normalt ikke synger til bryllup og fødselsdage. Du er inviteret til festen. Du får mad og vin, og mulighed for at synge med på sangene.
'Selskabssang' er fællessange for det usagte – et hudløst ærligt sangværk, der genopfinder
Stolerækkerne er udskiftet med bænke og langborde, for publikum får en medvirkende rolle, når det klassiske teaterrum forvandles til next level fællessang. Oplev sange om både indre og ydre kriser. Til dirrende stemmer, et stort skvæt humor men også lidt afmagt og følelsen af at blive i tvivl om, hvem man er. For den følelse er vi vel fælles om?
Selskabssang
Teater video
★★★★★Anmeldelse af 'Axial Figures', Bora Bora i Aarhus
Stram og funktionel som søstrene Bauhaus og Ikea
20. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Axial Figures: De 5 unge kvinder træder i silhuet på scenens orange baglys på Bora Bora i Aarhus. Hver kvinde har et blødt reb mellem hænderne, fastgjort til 5 sorte robotter højt oppe i loftet. Robotterne kører på skinner i et pentagram. Det er stramt, det er selve symbolet på både mennesket og skønheden i det gyldne snit. Det er Bauhaus kunstskolen på overdrive, og et Ikea der overtager verden stol for stol. 5 stjerner. Jeg synes det er en rimeligt perfekt forestilling, skabt af Simone Wierød.
Arkitektfirmaet Standard Practice har haft en dansefod med i udformningen af scenografien i dansestykket. Men måske mere end det. De lange reb fletter sig sammen og folder sig ud med danserne som beboere i lianerne i 5-6 meters højde. Ikke sammenfiltrede som i junglen, men formfuldendte mønstre som i arkitekturen.
Performerne klatrer op i de bløde reb, præcist og perfekt som konstruktionen i en Audi eller bogstavet 'A' i skrifttypen Bauhaus. Det er 'Vorsprung durch Technik', det er flot og inspirerende. Alt det vi kan gøre, når vi er dygtige og stærke - og måske fletter tovene på en sådan måde, at det er nemt for individet at klatre opad i fællesskabet.
Jeg er ret vild med performerne i 'Axial Figures' som alle er svenske, finske og estiske. Totalt stærke kvinder som kan løfte sig højt op i rebene og undgå at falde ned ukontrolleret. Musikken er skabt af Mercy. Scenografi af Hugh Diamond fra arkitektfirmaet Standard Practice.
Tak for en 5-stjernet oplevelse. Den var god.
Axial Figures, produceret af Wired Studio (DK)
Dans anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Julefeber', Aarhus Teater
Børn er vilde med 'Julefeber' på Aarhus Teater
8. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Julefeber' på Aarhus Teater: Hør her, jeg træder altså denne her forholdsvis lille - men bomstærke - dreng over tæerne, da vi står i kø i pausen på Aarhus Teater for at købe et glas vin. Et uheld, træder baglæns da en af guiderne går gennem køen. Det er ikke pænt gjort, og det er snart jul. Bukker mig ned og roser drengen for at være stærk. Han står i strømpefødder. De ser ud til at være nogenlunde i stand, hans tæer.
- Jeg vejer altså 100 kilo! Du er en stærk fyr, siger jeg til ham.
Køber ham en pose matadormix. Så er vi vel venner igen? Hans mor siger,
- Det behøver du da virkelig ikke!
Men drengen kigger som hypnotiseret på slikposen jeg rækker ham. Han protesterer ikke. Børn har sans for kvalitet.
Årets juleforestilling på Aarhus Teater er 'Julefeber'. En licens-historie fra DR. Dramaturgien er peppet op af
Men altså, Line Paulsen er sprunget ud som instruktør, synes jeg - hun har stået for flere forestillinger på Aarhus Teater siden 2018, men 'Julefeber' er på et højere niveau, synes jeg. Skuespillerne har i dette stykke mere dybde, de kommer længere ned i brystkassen, underlivet og fødderne. Det er min konklusion, det er meget bedre. Tak for det.
Anne Plauborg er sine karaktererJeg har længe været fan af
Der var utroligt mange børn til aftenens forestilling. De griner. De elsker det. Nu er jeg jo selv ganske voksen, men det er en sjov forestilling, synes mit indre barn. Om at blive sig selv, når man er barn og der begynder at vokse hår ud af ørerne. Grå hårtotter i ørerne! Og ens bedstemor siger man er en julenisse og hun vil strikke en magisk hat til en. Sådan er det jo, at være de der 9-10-12-13 år.
Hovedpersonerne Bjørn og Gro har en sød far som ikke kan styre sine penge. Så op til jul flytter de to hel- og halv-teenagerer ind og bor på loftet i Aarhus Teater, fordi faren har ladet en kriminel overtage deres lejlighed på grund af en gæld på 11.700 kr.
Og nej, det er ikke altid tragisk at blive hjemløs til jul, nogle gange er skæbnen faktisk en hyggelig fætter. Bjørn møder en ung balletdanser, og de bliver forelskede. Gro får hår ud af ørerne og bliver forvandlet til en nisse i en lidt for ung alder. Balletbørn fra Aarhus danser omkring (og de er dygtige på
Sneen vælter ned fra loftet i Aarhus Teater!
Tror du børn synes det er sjov? Guld værd. Jeg får øjenkontakt med den lille fyr med den meget store pose matador-mix. Han nikker. Børn har sans for kvalitet.
Julefeber af Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Medvirkende
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro,
Balletbørn
Iscenesættelse
Scenografi & kostumedesign
Dramatisering
Koreografi Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lysdesign
Lyddesign
Teater anmeldelse
5 stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov', Teater Refleksion
En perfekt barndom er lykkelig
28. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov': Det er magisk. Det er fantastisk. Det er godt teater for børn og voksne. En perfekt kombination, hvis du er træt af klovnen på McDonald og dine børn er trætte af uendelige rum med billeder på væggene, Aros. Dette her teaterstykke er sjovt for både dig, og for dine børn. En god ting at gøre sammen.
Barndommen er lykkelig på Teater RefleksionDer er en særlig stemning på Teateret i Frederiksgade. Der lugter af lykkelig barndom. Noget naivt. Empatisk. Knagerækker i børnehøjde. Voksne med rolige øjne. Jeg kan se børnene føler sig godt tilpas, sammen med de voksne.
Stykket handler netop om den lykkelige barndom. Men det er den jo ikke altid, vel. Og hvad gør man så?
Løven finder en løsning.
- Prøv at cycle rundt på en en-hjulet cykel.
- Det er ikke særlig sjovt, er det?
- Jojo, så cykler du hurtigere og hurtigere indtil du vælter! Det synes folk er sjovt på Youtube!
- Hvorfor det?
- Det ved jeg ikke. Måske noget med at det er rart at se andre mennesker også kan falde og slå sig.
- Har du flere idéer?
- Ja! Du kan også gå på line og så falde ned og slå dig rigtig meget!
Hvad skal børn gøre for at være populære?De fleste normale børn bliver ramt af stress, når de hører hvor sjove de skal være. Eller lækre, eller seje, eller morsomme, eller bare helt fantastiske med tusindvis af følgere på de sociale medier.
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' har en pædagogisk pointe, som jeg godt kan lide. Du skal bare være dig selv. Måske er du ret kedelig, men det er ikke så vigtigt. Sjov og ballade og venskab er meget vigtigere end 5.000 følgere der alligelvel ikke kommer til ens fødselsdag. Og man kan have venner, selvom man er en mere rolig natur. (Som de fleste børn heldigvis er).
Teknik og fantasiTeater Refleksion er kendt for sin opfindsomme brug af teknik og fantasi. I 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' står Max Bering til venstre på scenen og spiller musik. Klovnen er til højre på scenen. Imellem dem står et cirkustelt som
Tak for oplevelsen. Den er god.
Klovnen der bare ikke var særlig sjov, af Kim Fupz Aakeson
Medvirkende Claus Mandøe og Max Bering
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Amanda Axelsen Sigaard
Scenografiassistent Niels Willum Andreasen
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik Max Bering
Lyddesign/teknik Morten Meilvang Laursen
Værksted William Højberg Nielsen
Videoanimation Christoffer Brekne, Amanda Axelsen Sigaard
Plancher Nanna Rosalia Siggaard.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Det Arktiske Topmøde', Teatret Svalegangen
Grønland har fået sin frihed!
21. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Det Arktiske Topmøde': Det er action. Spænding. Multikultur med flere sprog på scenen. Det er humor og det er alvor. 4 ældre skuespillere er på scenen, plus den unge
Stykket er forfriskende i sin historie om Grønlands frihedskamp. Det står til 4 stjerner. Men da jeg er en gammel hvid dansker, er jeg nødt til at give 5 stjerner og en undskyldning. Uretfærdigt, fordi stykket er præget mere af brændende frihedskamp end traditionel dramaturgi, men Grønland har i 200 år fået for lidt. Sådan er det at være Danmarks Gaza-stribe, Danmarks Krim-halvø, Danmarks bomulds-plantage, Danmarks koloni. Man får for lidt, mens Danmarks kongehus smiler kærligt, og danske firmaer tjener milliarder på at drive kolonien Grønland. Så det er retfærdigt med de 5 stjerner.
Kim Leine med høj potensKim Leine har skrevet stykket. Han er vild med fakta, og det går ud over de hvide i publikum, mens inuitterne i Teatret Svalegangen griner lykkeligt. Jeg vidste da ikke, at Danmark er en slyngelstat som i 1953 gjorde Grønland til et amt (!) for at køre udenom FN's krav om at give kolonierne fri. Der er så meget jeg ikke ved, så jeg føler mig tryg i Kim Leines univers.
Spærret inde i et TV studieAviana Steinbacher har karisma, og maven indspændt i dynamit. Der skal være hygge i TV studiet. Den amerikanske ambassadør. Den danske statsminister. Oligarken Maxim fra Rusland. Isak, den grønlandske formand for de forholdsvis få lokale politikere. De regner hende ikke for noget. En ung grønlandsk kvinde, "du kan tage min kuffert og skaffe mig en kop kaffe!" Men den unge kvinde har andre planer. TV studiet bliver låst af, bygningen er fyldt med dynamit. Nu vil hun have at Rusland, USA og Danmark bliver enige om at gøre Grønland frit igen.
Det har de ikke været i flere hundrede år. Nordmændene, svenskerne, vikingerne og danskerne har rendt rundt på 'verdens største ø' (Man ville aldrig kalde Europa for verdens største ø, vel?). Rendt rundt og gjort grønlandske kvinder gravide, så faktisk ingen i Grønland egentlig ved, hvor meget grønlandsk blod de har i årene. (Sådan er det også at være dansker. De oprindelige danskere jagede vi for 1800 år siden op nord for Limfjorden, hvor de stadig bor, kimbrerne. Vi andre er et orgie af svenskere, tyskere og mongoler. Sådan er den rigtige danskers blod.)
Kan du skifte min blod, kan du give min indre dansker elektro-shock, kan du give ham en blå pille så han forsvinder?Nu skal ikke alt handle om Aviana Steinbacher, men hun leverer altså et fangende og følsomt portræt på scenen af det her dilemma: 'Hvem er jeg? Jeg har både grønlandsk og dansk blod i årerne! Det kribler under min hud. Brænder i mig. Jeg vil kaste min danske blod bort'.
Det kan man ikke, men med lidt held kan man kaste de danske koloniherrer i Nuuks havn. Eller gøre dem til slaver på en af rejebådene fra Royal Greenland som er med til at skaffe penge til øen. Måske ansætte danskerne som skolelærere, læger på hospitalet, politifolk og hjemmeværnsfolk?
Det er et kompliceret forholdTvangsægteskabet mellem Danmark og Grønland knager i fugerne. De unge vil være frie. De er så få mennesker på Grønland, at de er færre end de oprindelige indbyggere i Kuwait. Måske kan de blive lige så rige, hvis de er klar til at risikere den rene natur med uran-miner og olieboringer?
Det er kompliceret. De unge siger, "nej, det er nemt! Vi vil være frie." På scenen bliver Grønland frit igen. Stykket 'Det Arktiske Topmøde' er på den måde inspirerende for frihedskampen på Grønland. Det er ikke set før (synes jeg), og på den måde er Grønland allerede frit igen efter premieren på Teatret Svalegangen. Al frihedskamp folder sig ud gennem kunsten.
Tak for den oplevelse.
Det Arktiske Topmøde af
Instruktion
Medvirkende
Scenografi Signe Krog
Lyddesign Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lysdesign Morten Ladefoged
Videodesign Michael Lindskov Jacobsen
Kostumedesign Marianne Meyer
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater anmeldelse
'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen
De spiller skak om Grønland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 'Det Arktiske Topmøde' spiller stormagterne skak om Grønlands fremtid. Historien er skrevet af
Hvad synes du, Aviana Steinbacher. Skal Trump købe Grønland? Eller skal vi beholde det? Eller skal i have det selv?
- Jeg synes, vi skal have det selv, svarer Aviana. Hun spiller det unge oprørske mennesker, der lever, tænker og føler som en grønlænder.
Klaus Geisler spiller en midaldrende mand, der er mere konservativ og konfliktsky.
Geisler, er der flest konservative, eller oprørske mennesker i Grønland?
- De mere oprørske mennesker, de vinder mere og mere frem. Flere og flere af dem som ønsker selvstændighed her og nu.
Man hører sommetider at det er de yngre mennesker som er mest oprørske. Er det sådan?
- Mine forældres generation, de var meget oprørske også. Og så kommer der os i min alder, der var sådan lidt imellem det hele. Så dæmpede det sig. Og så kom den generation der er her i dag, som virkelig prøver på at lave et oprør for at vi skal være selvstændige. Alt skal være grønlandsk - på en lidt hård måde, siger Klaus Geisler.
Den rolle du spiller, hvad tænker du om hende?
- Hun har en holdning som hun står meget fast ved, siger Aviana Steinbacher.
- Hun er blevet træt af, at der ikke er nogen der gør noget. Så hun føler hun er blevet nødt til at tage et ansvar. Det handler jo rigtig meget om grønlands selvstændighed. Så hun er bare en der kæmper for sit folk. Synes hun i hvert fald selv.
Her i Aarhus kan du opleve 'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen.
Det Arktiske Topmøde af Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis.
Medvirkende Klaus Geisler, Helene Kvint, Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater
Ny kommerciel chef på Bora Bora i Aarhus
Det er ikke mig du skal spørge om det kunstneriske
5. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byens internationale dansescene, Bora Bora, fortsætter sin markante udvikling på kontoret. Nu har man oprettet en ny stilling, og får en kommerciel chef ind i huset.
Karin Buhl Slæggerup, hvad skal du lave som kommerciel chef?
- Jeg er ansat til at kigge på salgsudviklingen. Hvorhenne kan Bora Bora tjene flere penge? Fordi, har vi flere penge, så kan vi lave flere forestillinger, og dyrere produktioner. Hvilket så vil medføre flere gæster og et større publikum, siger Karin Buhl Slæggerup fra Bora Bora.
Hvordan gør man sin kunst mere kommerciel?
- Ved at sætte nogle mål op. Målbare mål. Vi kigger ind i vores brugergrupper, de eksisterende og de potentielle. Hvorhenne er vi nu? Og hvor vil vi gerne hen?
Skal man være kunstnerisk inde i hovedet for at være kommerciel chef for et kunstnerisk sted?
- Nej, tvært imod. Jeg tror Bora Bora har ansat mig, fordi det er vigtigt, at jeg ikke ligner dem. Jeg skal være en der kan stille de dumme spørgsmål. Forundrings-spørgsmål.
- Jeg er ikke den man skal spørge om det kunstneriske. Jeg kan forholde mig til det jeg oplever og ser, som alle andre. Men det er ikke mig der kuraterer og strikker det sammen.
- Min opgave er at se de kommercielle muligheder. For eksempel de mange udenlandske gæster der kommer til Aarhus. Dansen kan jo rigtig meget, du skal ikke oversætte det. Så vi kan kigge på, hvordan får vi fortalt familien Schmidt fra Hamburg, at her i Aarhus ligger der altså et fint dansested. Det synes jeg er spændende, siger Karin.
Bora Boras nye kommercielle chef, Karin Buhl Slæggerup, starter arbejdet til november. Hun er en del af Bora Boras nye strategi som Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond giver økonomisk støtte til.
Dans
Josephine Baker★★★★★★'Oh, Josephine', på Teatret Svalegangen i Aarhus
Djævlens kappe er frisind, not?
26. september 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oh, Josephine': Det første offer i enhver krig er den fri kunst. Dét er temaet i 'Oh, Josephine', en fantastisk forestilling til 6 stjerner skrevet af
På det ydre plan handler historien om 'Oh, Josephine'. En karismatisk kvinde for 100 år siden. Hun var smuk. Hun vidste at mænd vil have bare bryster og bananer. Hun tjente kassen på at danse og lave film, primært iført dét kostume.
Selvfølgelig havde Josephine Baker en træls barndom, og en tidlig seksuel debut. Hvem ellers ville på den tid i 1920'erne rende rundt i et bananskørt? Men Thomas Markmann vil meget mere end at snakke om sex og social arv. Forestillingen handler om politik, magt og oprør. Og sex. En perfekt kombination lige siden Shakespeare.
Den magiske kvinde, som var sort og nøgenJosephine Baker var ikke kun en attraktiv kvinde, hun var også en oprørsk kvinde som er til inspiration for dig i dag. Ethvert oprør starter et sted i din seksualitet, men slutter ikke før folk holder op med at kigge på bryster og i stedet kigger på hvordan de mere magtfulde mennesker undertrykker de mere magtløse mennesker.
På Josephines tid - de brølende tyvere - var der frisind i hele den vestlige verden. Det varede kun et øjeblik, inden Hays Code i 1930 fjernede Hollywoods kunstneriske frihed og banede vejen for ham den lille tysker, ham med det meget store behov for at 'beskytte' Østrig, Polen, Danmark og så videre.
Inden lukketid kommer Josephine Baker til Adlon i København, 1928, for at danse nøgen rundt med bananer om livet. Dette er grundscenen i stykket. En dansk natklub.
Super arbejde fra skuespillerneMalou Takibo spiller Josephine Baker. En kvinde med ben i næsen, og så synger hun fantastisk. Forestillingen har musik af Marie Louise von Bülow. Melodisk og svingende, vild med den. Rolf Hansen gør et kæmpe arbejde som natklubbens konferencier, dejligt karakter-arbejde. Du vil også elske Hans Find Møller. Han kan være Leo Mathiesen helt ud til spidsen af cigaren, mens han leger med sit klaver. Luise Kirsten Skov er standfast i de mange roller hun har i stykket.
Scenografien er af Nikolaj Heiselberg Trap. Publikum sidder på begge sider af en lang opbygning der ligner en natklub for 100 år siden, og den er en fin scene for et væld af historiske personligheder.
Kun de døde fortjener et vejskiltDøde kunstnere stiger i værdi. Sådan er det. Kun fortiden kan man fortælle sandheden om. Sådan er det, og det er forestillingens frihed til at sige noget væsentligt om nutidens magthavere. Du møder Leo Mathiesen. PH. Lulu Ziegler. Gerda Wegener. Agnes Henningsen. Kraftfulde danske kunstnere, der ikke magtede kunstnerisk at overleve, da de første skud blev løsnet i 2. verdenskrig.
Kun Josephine Baker overlevede som kunstner. Hun var blevet fransk statsborger, og hun blev modstandskvinde i en krigstid. Hun oprettede et børnehjem og blev meget rig. Hendes penge købte en masse børn fri fra fattigdom, og hun forstod sig egentlig aldrig på de pædagogiske principper for opdragelse. Kærlighed var endnu ikke opfundet i hendes barndomshjem, men sex og vold mod kvinder og etniske minoriteter var til gengæld.
Du vil elske musikken, historien og skuespilletDet er sjældent man ser en dansk teater-forestilling med god musik på et højt kunstnerisk plan. Det er sjældent man ser en i sandhed god historie i et dansk teaterstykke. Begge dele på én gang, med humor og højt skuespil, det er sjældnere end sjældent. Ved ikke hvad det hedder på dansk?
Der er 5 stjerner for scenografi, musik, skuespillerne, instruktion og aktualitet (til trods for at historien foregår for 100 år siden agtigt). Den 6. stjerne er for at turde at kritisere den nuværende samlings-regering. Sidste gang hed værnemagten Tyskland. I dag ved ingen hvem der 'passer på os'. Men vi ved at vi har en samlings-regering, vi ved der er op til 12 års ventetid på at få fri behandling på sygehuset. Som Thomas Markmann siger det i stykket: 'Vi ved vi lever i en tid, hvor velfærd for de fleste bliver vekslet til velstand for de få'.
Dét er frækt, Thomas. Håber du har en god pensions-ordning. Jeg er ikke sikker på at dén bemærkning vil udløse en livslang kunststøtte til dig. Men så må du leve med, at publikum elsker din kunst. Der er totalt udsolgt på Teatret Svalegangen de kommende dage.
Oh, Josephine, af
Medvirkende Rolf Hansen, Louise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller, Malou Takibo
Instruktion
Scenografi Nikolaj Heiselberg Trap
Komponist Marie Louise von Bülow
Lysdesign Flora Pelle Brandt
Koreografi Gunilla Lind
Kreativ producent Christine Worre Kann
Produceret af Teatergrad.
Teater anmeldelse
Teaterchef: Vi er hamrende stolte!
En ny begyndelse er altid god
26. september 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byens internationale Teater Katapult får 4 år mere. Det har byrådet besluttet. Teatret var ellers skubbet ud af kommunens kulturbudget, kastet i havet og overladt til sin egen skæbne. Medarbejderne på teatret havde set i øjnene, at det var slut efter flere end 20 år. Efterårets egenproduktion er blevet lukket ned. Mismod og tristhed stod i kø.
Men så fik Katapult succes i Scotland med forestillingen 'The Insider'. En forestilling oprindeligt udviklet og opført her i Aarhus med titlen 'Insideren'. Det aarhusianske teater fik en af verdens fornemmeste teaterpriser på verdens største festival for scenekunst, og det gav genlyd internationalt.
Var det derfor, Torben? Har I overlevet på grund af den internationale anerkendelse?
- Det kan jeg ikke vide, men vores succes - med omtale i både The New York Times og Financial Times - har måske skubbet på, så det er dejligt, siger teaterchef Torben Dahl fra Katapult.
De konservative har talt jeres sag i byrådet. Hvorfor?
- Jamen, jeg tror egentlig bare at de konservative også går ind for kultur og dannelse. Det er vi taknemmelige for. De har kæmpet indædt for os, siger Torben Dahl.
Hvad er det med jer og de konservative? Har I samme politiske holdninger?
- Det håber jeg ikke, siger Torben med en lun tone i stemmen. - Vi er jo ikke partipolitiske, vi er et teater som skaber kultur, hvor man belyser verden fra flere vinkler. Men altså, vi samarbejder jo med erhvervslivet i Aarhus, det gør vi, og det kan måske også være medvirkende til at man fra politisk hold har lært os bedre at kende.
Hvordan har det været for jer? At gå på arbejde hver dag i 6 måneder og vide, at man skal fyre medarbejderne og lukke teatret?
- Ikke kun et halvt år... 11 måneder har det varet. Det har været hårdt. Vi har måttet aflyse forestillingen 'Madonna er en gammel luder', skråstreg udsætte den til senere. Den skulle have haft premiere i oktober, men her på det sidste var der ikke flere kræfter på det menneskelige plan og heller ikke økonomiske ressourcer, siger Torben Dahl.
- Det har været hårdt. Medarbejdere har jo siddet med varsler om opsigelser, og... Jeg må sige, det bliver måske et sparsomt program, det første halvår af 2024. Vi skal lige finde os selv og komme igang igen, siger han.
Så alt i alt, hvordan er det for jer nu?
- Jamen, vi er bare så hamrende stolte over at vi er kommet tilbage på kommunens budget. Det sker kun sjældent. Vi var blevet pillet af budgettet, og nu er vi kommet tilbage. Det er vi stolte over, siger Torben Dahl, fra Teater Katapult.
Fremfor 1,5 mio. kr. i tilskud årligt, får Teater Katapult i alt små 5 millioner kroner over de næste 4 år. Et mindre tilskud end normalt, men meget mere end ingenting - som det ellers var blevet besluttet.
Tilskuddet til Teater Katapult financierer Aarhus kommune ved at spare lidt andre steder i byens kulturliv.
En fornuftig beslutning for teaterlivet i Aarhus. Katapult er trukket op fra havet og sidder igen trygt sammen med de øvrige scenekunstnere i Aarhus.
Teater
Foto: Emilie Therese★★★★★Anmeldelse: 'Stamina', Don Gnu, Ung Gnu på Bora Bora
Livet er et godt grin og nogle stunts
30. august 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Stamina': Hvad er livet? Kun arbejde og ingen sjov? Det kan være, men ikke ifølge 'Stamina', den femstjernede action- og danseforestilling fra Don Gnu's ungdomsafdeling, Ung Gnu. Livet er et godt grin, to forelskede mennesker og nogle utrolige stunts. Vi lo allesammen i ren lettelse. Os der er publikum, os der ser så meget og måske griner for sjældent?
Der er ingen rigtig fjerde væg i 'Stamina'Kasper Buus forstår at kildre sit publikum, når han byder os velkommen med en støvsuger i hånden. Klædt i pels og ungdommelige joggingbukser knytter han og Astrid Pauline Schmidt sig straks sammen med de regnsvøbte mennesker, der samles i Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, i Aarhus. De to ruller aldrig vinduet op for at holde afstand til vores regnvåde hår og klimavåde sko. De har begge glimt i øjnene og løfter hovedet, Don Gnu-danserne er ankommet af en grund: Lad os fejre livet sammen.
Vær ikke ked af det, lad os have det sjovtI en verden med forholdsvis deprimerende nyheder, hvad enten det er de kommende krige eller regnen der vil skylle os op på den klimatiske strand, er det temmeligt forfriskende at opleve Don Gnu's 'Stamina'.
To personer - en mand og en kvinde af ukendt herkomst - møder hinanden. De finder kærligheden. Kærlighed er en ballon med helium og en lang snor. På en eller anden måde slap de den, så den fløj op under taget. Den er så højthængende, deres frugt af ægte kærlighed, at de ikke kan få fat i den igen.
Hvor mange måder er det muligt at have kropslig intimitet på?Har du nogensinde haft sex med flere stillinger, som kamasutra? Glem det. I 'Stamina' slår de to performere alle rekorder, når det kommer til positioner. De støder sammen med enhver del af deres fødder, knæ, kinder, rygge, og lår for at møde hinanden intimt.
Efter sex mister de kontakten. De skændes. Kæmper mod hinanden på en måde, jeg aldrig har set før på et dansegulv. Det er som om enhver actionfilm der nogensinde er lavet, hvad enten det er asiatisk stil eller Hollywood, i virkeligheden bare var en udforskning af de nødvendige stunts til Don Gnu's 'Stamina'. Det er så smukt. De stunts vi laver i en kamp, de ligner præcis vores stunts når vi udtrykker kærlighed. Tror jeg.
Hvordan genfinder man den første kærlighed og genopretter forbindelsen igen?'Stamina' er en forestilling med fantastisk akrobatik, slapstick, gags, stunts, dans og vores længsel efter ægte kærlighed. Det vil lykkes for de to optrædende at få heliumballonen ned på jorden, men vi vil ikke spoile showet og fortælle hvordan.
Du spekulerer sikkert på - når du kigger på din partner der sover i måneskin - ledsaget af lyden af sekunder der tikker bort gennem soveværelsets vækkeur - hvordan får man igen fat i den første kærlighed? Hvordan genfinder man livsgnisten i parforholdet?
Gå og se. 'Stamina' vil afsløre det for dig. God fornøjelse.
Stamina, af
Performance og koreografisk materiale: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Instruktion & koreografi:
Kunstnerisk sparring:
Assistentkoreograf og prøveleder: Jeppe Kaas Vad
Lyd design: Markus Artved
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produceret af: Aveny-T &
Støttet af: Aarhus Kommune & Statens Kunstfond
Fotograf: Emilie Theresa og Mikkel Suppras.
Dans anmeldelse
'United Change' fra Teatret Svalegangen i Aarhus
Kunstnere er sammen i Arhus for et bedre klima
15. juni 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Gennem et par år har Teatret Svalegangen arbejdet på 'United Change', og nu fødes værket i en stor kunstnerisk happening. Det sker i dagene omkring festugen. 'United Change' er satire, sjov og spas og symfonisk musik, akrobatik og kokassebanko - og det handler om FN's 17 verdensmål for en mere bæredygtig fremtid. Danske og udenlandske kunstnere fylder byens gader og teatrets facade med 17 kunstværker, performances, musik og dans.
Skal vi begrave den sidste grillpølse?Vi forbruger 4 jordkloder i Danmark, som et af de mest forbrugs-orienterede lande i verden. Måske skal vi skrue lidt ned for grillen? Tag med på Dokk1 og vær med til en satirisk begravelse af verdens sidste grillpølse på stranden. Det er gratis, og du booker plads til begravelsen af grillpølsen her. Det er den performative kunstnerduo Sir Grand Lear, der står bag denne medrivende og samfundskritiske forestilling, som til United Change vil behandle det afgørende Verdensmål 13: Klimaindsats.
Se de sultne tjenere springe for livetUligheden vokser, vi får flere virkeligt fattige danskere og flere rige. Et af FN's verdensmål er at skabe mere lighed, også økonomisk. Mindre sult: 800 mio. får ikke mad nok.
På facaden af Teatret Svalegangen vil nogle sultne tjenere springer rundt på muren i mange meters højde og servere mad for de rige mennesker, mens de selv sulter. Det er Don Gnu og performer Esther Wrobel som i et kunstnerisk samarbejde kombinerer de frit svævende kroppe med musik, videokunst og installation. Det er gratis og foregår om aftenen på dagene i festugen. Læs mere om de sultne tjenere her.
17 forestillinger på 17 dageKokassebanko. Musikkoncerter under vandet. En sulten mand på gågaden. Symfonisk musik. Spas og satire. Dans og performance. Du kan læse hele programmet for 'United Change' her.
Åbning i Tivoli Friheden'United Change' åbner i Tivoli Friheden med et kæmpe show til den uofficielle åbning af festugen, torsdag 24. august.
"Vi er utroligt stolte af det store fællesskab og de magiske aftener, man forbinder med Festugens Uofficielle Åbning. I år ser vi frem til at tilbringe den med Teatret Svalegangen og deres imponerende projekt United Change. Og aftenen bliver ikke mindre smuk eller fællesskabende af, at vi samles i Tivoli Friheden til et show om vores fælles fremtid", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Per Vers er konferencier og The Antonelli Orchestra aftenens husorkester, når Frihedens scene indtages af blandt andet Aarhus Gospel Singers, performancen Human Plant, luftkunstneren Ester Wrobel, Holstebro Dansekompagni og teaterkompagniet Don Gnu.
Billet til åbningen af 'United Change' finder du her.
Performance
Foto: Rumle Skafte★★★★★Instruktør er sadist: Anmeldelse 'Jane Eyre', Aarhus Teater
Jeg gik, da fuck dig Sigrid Johannesen skar pikken af Emil Busk Jensen med en motorsav
26. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jane Eyre: Den sadistiske teater-instruktør,
Men hvis du er til virkeligt sygt teater - på niveau med sadisten Peter Madsen i en ubåd alene med en ung pige fra Sverige - så er opsætningen af 'Jane Eyre' lige noget for dig. Resten af os: Vi vil ikke mutulere mennesker på scenen. 'Jane Eyre' er et fantastisk stykke teater baseret på en hæderlig kvinde i England, men kørt ned i skidtet af dramaturg-sadisterne Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen.
Huha, fuck and shit - træk vejret!Nå. Der er også gode årsager til at se menneske-hader-stykket 'Jane Eyre'. Jeg elsker
Du vil også elske lyset.
Det samme gælder den gamle
Der er 5 stjerner til 'Jane Eyre'. Primært for Laura Løwes fantastiske cirkulære scenografi med stænk af 1890-fotostudie. Stjerner for
Personligt fik jeg kvalme. Jeg råber ikke hurra for sadister i kulturlivet. Da Emil Busk Jensen fik sin fysiske pik skåret af med en motorsav, rejste jeg mig og gik. Fuck da også, jeg bliver ked af det når syge kvinder drømmer om at skære pikken af mig. Jeg har integritet. God fornøjelse på
Jane Eyre, 1847 af Charlotte Brontë
Fornedret af Sigrid Johannsen og Hanne Lund Joensen
Medvirkende Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes
Lysdesign Clement Irbil
Lyddesign Kim Engelbredt.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Cirkus Arena 2023', Aarhus
Cirkus Arena har kropskunst i verdensklasse
22. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Cirkus Arena, 2023: Det er cirkus i verdensklasse, 5 stjerner. Michael Ferreri jonglerer med 10 bolde. Leo Costache fastholder sin Vita Costache (samt hendes motorcykel) i tænderne, mens cirkusfolkene trækker parret højere og højere op. 6 meter over manegens savsmulds-gulv kun fastholdt af Leos gebis. David Hammarberg klatrer i gardiner op til 8 meters højde, og lader sig rulle nede ad dem som en curler og stopper lige inden han rammer gulvet. Drengene fra Los Ortiz sætter livet på spil i dødshjulet. I 10 meters højde springer de op fra dødshjulet, laver en saltomortale, og er dygtige til at komme ned igen i live.
Kropskunst i verdensklasseDet er første sæson efter den globale forkølelse og elefanterne Lara, Djungla og Jenny der rejste til Knuthenborg Safariparki for at gå på pension. Cirkus Arena fokuserer mere på artisterne, f.eks. Steven Ferreri som danser på line, lige så nemt som når vi andre går på en tagryg. Hvis vi altså er skorstensfejere.
Jeg er fascineret af mennesker der har evnerne og viljen til at kontrollere sin balance på et sublimt niveau, som jeg aldrig selv har været i nærheden af. Det er grundlæggende smukt at se folk bruge kroppens bevægelseskunst på et højt plan.
Men jeg tror ikke det er nok.
Det er vildt så dygtige artisterne er i årets forestilling i Cirkus Arena. Alle de eksotiske dyr i cirkus er gennem de seneste 50 år blevet til plankebøf i Danmark. Løverne. Sælerne. Elefanterne. Dromedarerne. De trak publikum indenfor i teltet, de var spektakulære, fantastiske. De vilde dyr solgte billetter, det er slut. Endnu længere tilbage var det den skæggede dame og de siamesiske tvillinger, folk kom for at se.
I dag har Cirkus Arena rå menneskekraft med stor kunstnerisk kompetence der laver kropskunst i verdensklasse. Cirkus har børnenes klovn Jimmy Folco som har noget af det flotteste og mest menneskevenlige kropssprog - både børn og voksne forstår ham umiddelbart. Men det er ikke nok, og en tidligere tv-vært fra 90'erne som render rundt og savner sit badekar gør ikke sagen bedre.
Højdepunkter i årets forestilling
David Hammarberg fra Sverige laver elegant og poetisk luftakrobatik. Julie Berthelsen synger mens han kravler højt op, står i spagat i 8 meters højde, og curler ned igen. Han har lige været i Sverige got talent.
Jimmy Folco er klovn med en lang italiensk historie i faget. Hans far var klovn. Hans farfar var klovn, osv. Gode, dygtige klovne. Folco har et fantastisk kropssprog, og han er sjov - selvom han savner de gamle dage, hvor artist-familien rejste sammen og levede sammen. Han savner de vilde dyr, siger han, og lyden af 3.000 børn der griner. Til premieren i Aarhus var der måske et par hundrede mennesker i teltet, måske 50 børn. Der kommer sikkert flere i de kommende dage, hvor forestillingerne ligger mere familie-venligt end fredag kl. 17. Men der er langt op til de 3.000 børn.
Los Ortiz - dødshjulet er et skræmmende nummer. Der er ingen sikkerheds-liner, fangnet eller airbags på gulvet. Falder drengen fra Colombia ned, som det tidligere er sket med dødshjulet i Cirkus Arena, kommer han til at slå sig slemt. Men det er et flot nummer hvor cirkus-artisten leger med centrifugal-kraften og tyngdekraften. Flot, men kan det fortsætte i en virkelighed hvor arbejdstilsynet kræver 5 hjul på din skrivebordsstol for at du ikke skal vælte og slå dig? Tror det ikke.
Los Ortiz - 7 personers balance på line - hov, så kom der airbag på gulvet, tak for det. Dejligt, men cirkus mister også noget af sin attraktion når artisterne hverken risikerer at blive bidt af en løve eller brække knoglerne som Tetiana Korenieva i Cirkus Arena 2018. Flot nummer ellers. Seks mænd balancerer på en stålwire med en kvinde øverst på den menneskelige pyramide. Og hun var sikret med en faldline også, tak for det. Jeg har så dårlige nerver, jeg kan lide airbags og faldliner.
Steven Ferreri på stram line. Han danser. Han laver saltomortaler. Han udstråler så megen maskulin kraft gennem sine feminine bevægelser. Meget smukt.
Duo Costache har stærke tænder. Stærke nakkemuskler og ryg. Stærke viljer. De løfter hinanden på en måde som arbejdstilsynet slet ikke har fantasi til at forestille sig. Men de har også en grafisk poesi. De er både stærke og imponerer med deres koreografi.
Kære Berdino, badekar er gået af mode, du skal finde noget nyt, synes jegTak for en stor oplevelse, jeg er vild med dit cirkus. Må jeg foreslå til 2024: Drop badekars-piloten og erstat ham med ny-cirkus og med sports-cirkus for at supplere de højtflyvende artister med noget spektakulært. Og hold fast i Folco, hvis han vil fortsætte. Jeg er glad for den klovn, han giver hjerte til dit cirkus.
Performance anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse: 'Panic!', Aarhus Teater
Vi er alle indvandret fra Afrika
14. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Panic! Årets afgangs-forestilling fra Den Danske Scenekunstskole er et hit! Hvis du ikke har købt billet, så stop din læsning nu. Du kommer til at ærgre dig, fordi næsten alle forestillingerne er allerede udsolgt. Super stærk tekst af Madame Nielsen. Lækre og dygtige skuespillere. God scenografi og instruktion. Lyd og lys - det hele spiller til 5 stjerner.
Første akt i historien 'Panic!' udspiller sig på Amalienborg hos garderne. De har nuttede lyseblå bukser, sorte jakker med blinkende knapper, maskinpistoler og bjørneskinds-huer. Det mest danske man kan være, eller hvad? Fordi hvem er mennesket, hvis man piller bjørneskinds-huen af ham?
Madame Nielsens tekst undersøger appropriation og indvandring. Hun kritiserer den svagt begavede politiske korrekthed som forbyder danskere at gå med Tiroler-buks og som kaster sproglige molotov-cocktails mod folk der spiser rullepølse. Nielsen laver sjov med pronomierne, og det har hun lov, det er hendes fødselsret. Hun laver også sjov med publikum og driller os, fordi vi bruger tid på uvæsentlige debatter mens hele planeten er på vej til at koge sammen.
Hvorfor 5 stjerner til en afgangs-forestilling?Scenografien i 'Panic!' er stilren. Nuttet. Der er bordflag i oversize og en diskret lyseblå bagfarve der matcher det røde skilderhus. Første akt ender med en scene hvor kulisse stykkerne bliver flyttet rundt ganske elegant. Også anden akt er stilren. Vi er i dødens rige og ud af ingenting skabes en kølig dansk stendysse, tavs og mørk. Elegant arbejde af scenograf
Skuespillerne, afgangselever fra
Teksten i 'Panic!' er noget af det mest aktuelle og brilliant fremragende du kan opleve på en dansk scene. Efter første akt - der handler om hvad vi laver af dumheder mens verden smelter som en is på en varm sommerdag - tager Madame Nielsen dig med til dødsriget.
Jeg vil ikke sige mere. Men det er skræmmende! Tidens urværk stopper, luften er brændende varm, en forælder går med sin dreng rundt i det brændvarme dødsrige som er fremkommet efter vi har ødelagt klimaet. Et epos. Fru Nielsen har skabt en dødsmesse som i poetisk styrke og sproglige lag trækker det lille konge-land ind på den europæiske scene for fremragende scenekunst. Tak, Madame.
Vi er sprunget ned fra træerne og er indvandret fra AfrikaHumor er en svær ting. Intelligent humor løfter sig selv op i anden potens. Noget af styrken i 'Panic!' er intelligent humor omkring vores indbildske sjæl. Måske sidder de fattige i gummibåde på vej over Middelhavet til Italien og drømmer om at være en del af det europæiske fællesskab. Frihed, lighed og broderskab. Men når de kommer i land, svømmende og ødelagte af den lange rejse, møder de os. Os der boede her først.
Alle mennesker er indvandret fra Afrika. Der var ingen her først. Jeg kan lide den pointe, og endnu mere: Vi har approprieret de oprindelige folks lys. (Man skal se stykket for at forstå det). Tak til Aarhus Teater og det nye kuld af livskraftige skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole.
Panic! af Madame Nielsen
Medvirkende Christoffer Hartmann, Lærke Erhard Huniche, Rasmus Arved Monrad, Alexander Bryld Obaze, Amalie Husted Mørup, Laura Kjær.
Iscenesættelse Camille Sieling Langdal
Scenografi Laura Løwe
Lysdesign Kasper Daugberg
Kompositioner og lyddesign Sebastian Toft.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Historien om mig', Teatret Svalegangen, Aarhus
Et stykke med klima-grønt, mens vi venter på ragnarok
1. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Historien om mig'. Et fint stykke teater med en glimrende scenografi, godt skuespil og et intelligent manus omkring klimakrisen. Du kender det. Undergang og ragnarok, vi har hygget os med historien lige siden vikinge-tiden. Naturen går under, vi får tre år med vinter (uden sommer), dernæst brænder naturen ned til grunden og jorden synker i havet. Sådan. Vi kan næsten ikke vente, det bliver stort.
Hun er ulykkelig over ragnarokStykket handler om to kvinder der møder hinanden i en skov. Den ene,
Så Trine forsøger at kalde Andrea tilbage. Andrea er nemlig blevet skør. De prøver yoga, og de ligger i ske. De lytter til græsset der gror, og de ser sjove video'er på Youtube. Gennembruddet i historien er, da en lille svirreflue blander sig og sætter sig på Andreas hånd. Det handler om at mærke igen, hvis man skal ud fra klima-psykosen, og pludselig kan hun det. Mærke naturen.
Kan man helbrede et kronisk overforbrug?Bare ved at være dansk, har vi sat gaflen i jordkloden og rister den sagte over ragnaroks flammer. Det danske overforbrug er ufatteligt. Men vi har jo også lyst til et par nye sneakers. Og nyt nattøj. Og strøm til computeren, teater-billetter og grydesteg.
Forfatteren til stykket,
'Historien om mig' har kant og humor, men også følsomhed og kærlighed. Tak til
Historien om mig af Vivian Nielsen
Instruktion Niels Erling
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Trine Pallesen
Scenografi Mikkel Rostrup
LysdesignHenrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Rekvisitør Helene Jensen
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Produceret af Teatret Svalegangen og Poweract.
Teater anmeldelse
'Historien om mig', Teatret Svalegangen i Aarhus
'Historien om mig' er en historie om dig og klimaet
27. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Historien om mig' er endnu en historie om klimaet, fortalt på Teatret Svalegangen. Instruktør er Niels Erling.
Niels, har vi ikke hørt nok om det? Hvorfor skal vi høre om det igen, klimaet?
- Okay, men altså jeg synes absolut ikke vi har hørt nok om det, jeg synes tvært imod det kan være svært at forestille sig at lave kunst der handler om andet, lige nu, siger
Stykket er skrevet af Vivian Nielsen. Hun har studeret 3.000 sider med klimafakta fra FN og skabt historien om 2 kvinder der forsøger at finde hinanden. Nemlig vores følelser for klimaet og vores fakta omkring klimaet. Andrea drømmer sig væk fra klimaet, og Trine ønsker at finde fakta.
- Jeg synes det har været en stor udfordring at fylde mig med så meget fakta som jeg skal kunne forstå, før jeg giver det videre til andre, fortæller
Niels, hvad er det egentlige problem med klimaet?
-Problemet med klimaet? Fra en ende af - altså meget kort fortalt - at mennesket forbruger langt flere ressourcer end der er. Fordi vi er for mange der gerne vil leve for godt, siger Niels Erling.
Holder du fast i, at kunst kan vise vejen til et bedre klima?
- Ja, vi kan jo ikke, i den situation vi står i lige nu - bilde os ind, at hvis vi snakker mindre om det, går det nok væk.
- Tvært imod, så tror jeg da at kunsten har en helt central rolle i at kunne gøre klima-situationen menneskelig og give andre perspektiver på den, end det vi får gennem nyheder, siger Niels Erling.
Trine, er vi for dobbeltmoralske omkring klimaet?
- Nej, der er jo nogle ting som man kan gøre selv, og så er der nogle ting hvor der også er nogen der skal tage nogle større beslutninger. Oppefra, siger
'Historien om mig' handler om vores forhold til naturen. Kan vi mærke den, naturen?
Der er både sjov, kærlighed og satire i stykket. Hvorfor?
- Generelt så håber jeg jo altid, at jeg kan lave forestillinger hvor vi både skal grine og skal græde. Jeg synes de to ting hænger fuldstændigt uløseligt sammen, siger Niels Erling.
- Vi skal kunne grine ad det, og dermed også tage en helt masse ting op til revision og overvejelse: Er vi endt et forkert sted?
'Historien om mig' spiller på Teatret Svalegangen i hele april med premiere på lørdag.
Teater video
Gudmund Thai★★★★★Anmeldelse: 'Eks-Mænd', Teatret Svalegangen i Aarhus
'Eks-Mænd' er en sjov komedie!
21. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Eks-Mænd': Jeg har 200 gamle mennesker i nakken som griner højt og hjerteligt ad skuespillerne på scenen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Filminstruktøren og tandlægen på vej hjem fra Spanien til København, fordi flyselskabet er blevet ramt af strejker så derfor må de køre sammen i en lejet bil.
Og det er ikke tilfældigt. Det er skæbne på
De to mænd mødes i lufthavnen i Spanien. Genkender hinanden. 20 år tidligere har filmmanden John været kæreste med Kamilla, men hun skred - til fordel for en kedelig tandlæge, Flemming. Så står de dér, de to mænd, John og Flemming, og kan ikke komme hjem til Danmark.
Faktisk, på et utal af måder kan de ikke komme hjem. De er blevet gamle, de er blevet eks-mænd, de har mistet det vigtigste i livet.
Publikum griner, fordi folk kan genkende hvordan det var dengang man var i slutningen af halvtredserne, starten af tredserne, for 10-20 år siden. Dengang man blev ramt af den uforklarlige alderdom, lige på én gang. Som at blive slået med skæbnens træskovl og have svært ved at forstå forandringen fordi man vakler og er komplet forvirret.
Glimrende skuespil, supersjov komedieScenografien i 'Eks-Mænd' er simpel og skifter hurtigt mellem de mange scener. Så er mændene i bilen på vej hjem, eller på værtshus, eller blaffer fordi tandlægen har hældt benzin i dieselbilen.
Historien er strunk og stærk, der er flow i showet, det er underholdende takket være René
Og lyden er perfekt, klar og kraftig til alle os med dårlig hørelse. Der er 5 stjerner, tak til Folketeatret som har sat forestillingen op.
Børnene er rejst, konen er træt af hamDen højeste mening med scenekunst er at gøre publikum glade. Men der er også en mening i at 'Eks-Mænd' går rundt om den smerte og forvirring manden oplever, når han bliver gammel. Som tandlægen har vi svært ved at give slip. Børnene er rejst, konen er træt af ham, det er slut. Som filmmanden håber vi på at kunne gentage vores succes fra 25 år tilbage, og det kan vi ikke.
Der kommer en dag hvor vi skal finde os til rette med, at nu - om et øjeblik - starter pensionen. Vi må stadigvæk alt, men vi skal ikke noget, og det synes jeg er en fin vinkel som 'Eks-Mænd' afleverer med højt humør.
Måske lidt for højt humør. Kvinden ved siden af mig snakker med sin mand. Hun kommenterer. Hun griner, og pludselig kan jeg genkende hende.
Kun tapetet bliver skiftet en gang imellemDet er jo dig! Den sødeste 26-årige kvinde fra Tvind. Det er 40 år siden! Samme hårfrisure, samme tøjsmag. Samme dybe stemme (contralto) og samme gode humør! Som ramt af skæbnen sidder vi her ved siden af hinanden i Teatret Svalegangen, på hver sin side af et ocean af liv vi har levet. Det giver ikke nogen mening, og sådan er det med skæbnen.
Tak for det. 'Eks-Mænd' handler om dét. Vi er altid de samme, det er bare omgivelserne der skifter tapet en gang imellem.
Eks-Mænd
Medvirkende Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard
Manuskript og instruktion René Vase, Jannik Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Dramaturg Ninette Mulvad
Produceret af
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Din historie er også min' / Oqaluttuaatigut
Vi troede de ville blive danske
3. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: Din historie er også min / Oqaluttuaatigut. Skam og skyld, det føler jeg ved at se teaterstykket en fredag aften i Aarhus, men på rækken bag mig griner en stribe grønlændere befriet. Ja, 'Din historie er også min' er et godt stykke med humor og medfølelse. Måske jeg tager det for tungt, det med skammen over at vi danskere er blandt de mest racistiske folk på planeten Jorden, og det har vi været i lang tid. For 300 år siden sendte vi den voldelige præst, Hans Egede, til Grønland og gjorde inuitterne danske. Troede vi. I dag kaster unge grønlændere rød maling på statuen af præsten, og Grønlands vrede rapper, Josef Tarrak, forsøger at skabe opmærksomhed omkring virkeligheden på Grønland. (På teater-scenen i Aarhus er han ikke så vred, faktisk meget behagelig at være i stue med.)
Hvorfor skal vi se det rædselsfulde kabinet?Josef Tarrak og Else Danielsen - han er ung, hun er gammel - skaber historien på scenen i Teaterhuset Filuren. Det fungerer rigtig fint. Scenografien er enkel som facaden på Brugseni Paamiut. Men det virker, effektivt. De to skuespillere er tændte og på, når de deler historier fra Grønland. Han er den unge og oprørske, den utilfredse mand der vil have internet og en kæreste. Hun er den gamle og mishandlede kvinde der søger freden og tilgivelsen. Du er danskeren der skal overleve at få revet op i det betændte sår. Et syfilis-sår skabt af kongehuset og kirken.
Hvorfor skal vi høre om det? Jeg kan næsten ikke holde det ud!
Relevant og vedkommende scenekunstPå den ene side står de gamle grønlændere der blev opdraget til at være lydige overfor danskerne. De folk der blev tvangsfjernet, og tvangsbehandlet til ikke at lave børn. De gamle der blev seksuelt misbrugt. De mistede deres kultur og blev stuvet sammen i ghettoer.
På den anden side står de unge grønlændere. De taler dansk, de har viden om frihed og undertrykkelse, de er højere og stærkere. De vil have bedre og billigere internet. De taler grønlandsk, de laver oprør. De synger rap (hør Tarrak her på youtube).
På begge sider af kløften står mennesker, der har noget til fælles, og det er fint ved forestillingen. Vi kan genkende hinanden på tværs af generationerne.
Den danske indianerGrønland er Danmarks undertrykte indianer, og hvis vi havde anstændighed, så sluttede vi det af nu. Men det gør vi ikke, vi holder fast i deres land. FN fastslog forleden at Danmark i dag - 2023 - stadigvæk udsætter grønlænderne for strukturel racisme. Det er dårligt af os. Livet på Grønland er hårdt og ubehageligt for mange mennesker, takket være Danmark. Grønland har verdensrekord i selvmord. 80 ud af 100.000. Nummer 2 er Lesotho i Afrika med 70. I Danmark er selvmordsraten 7, og det synes vi er et problem. Der er noget galt med dansk kolonialisme. Vi er racister, og det er træls at se i øjnene på en tilfældig fredag i Aarhus.
At finde sin identitet på tværs af kløftenTak til Teater Freeze Productions for at give plads til de undertryktes stemme der taler til os. 'Din historie er også min' er en super interessant forestilling der handler om at finde ud af, hvem man er? På tværs af generationer, og på tværs af kulturer. Relevant og autentisk historie fra Grønland.
Din historie er også min / Oqaluttuaatigut
Skuespillere & Sangere Josef Tarrak & Else Danielsen
Instruktør Hanne Trap Friis
Lysdesign Naleraq Eugenius
Lyddesign Hans-Ole Amossen
Rap tekster Josef Tarrak
Scenografi Paarma Brandt
Produktion Teater Freeze Productions & Naleraq Lights
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Genlyd', Bora Bora i Aarhus
En AIG frugtkurv af kæmpe afstand imellem os
28. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Genlyd' på BoraBora i Aarhus. Der er 5 stjerner til en anderledes oplevelse. Fordi, alt er sagt tidligere. Al visdom, al kærlighed. Livet selv er kun et ekko. En lyd der runger gennem sindet, igen og igen. Lyden af, hvordan du skal leve! Normerne hænger om dig som en bande af trælse personer. Normerne siger du skal være normal! Men hvem er det? Performerne på scenen er det ikke, i hvert fald.
Musikken danser tango med Petter og AnnikaJeg er vild med 'Genlyd'. Måske lidt for glad? Måske jeg indlever mig lidt for dybt, så vi træder en skridt baglæns og viser dig scenen. Teknikken fylder godt op. AIG brænder meget strøm af.
I baggrunden står Mika Forsling ved sin musikpult. Han elsker at optræde med en blanding af techno, trance og lounge. Eller med Mikas egne ord: "Musik et sted i virkeligt frodige landskaber, filmiske harmonier og rytmiske strukturer." (MikaForsling.com). Hans musik smyger sig rundt om showet. Supplerer og danser tango med de to performere: Anika Barkan og Petter Wadsten, (de følger ikke normerne).
Anika er lidt for høj og lidt tyk. Derfor har hun svært ved at date med Petter. Siger hun er en lille splejs og 52-54 kilo tung (perfekt). Petter er lidt for kort og tynd. Derfor svarer han over telefonen, at han er brandmand, 1 meter og 90 høj, (perfekt).
'Genlyd' handler om dette problem. Vi lyver overfor os selv og hinanden, fordi vi (ifølge normerne) ikke er perfekte. Vi har filter på vores selfie. Vi har filtre på vores facephone, så vi får glattere hud og flottere hår, og mere fyldige læber og bredere kindben. Det er jo skørt, men det er normernes virkelighed.
Der er ikke plads til at være mig eller dig! Alle forsøger at ligne noget andet. Vi har ikke råd til at være. Ingen kan lide os, hvis vi bare er os selv. Eller hvad?
Der er tusinde mil mellem dig og migEn god portion af showet viser AIG mulighederne live på scenen, hvor performernes snak i telefonerne blæses op på store skærme. Det er fascinerende for en gammel hund som mig. Det er vildt hvor meget man kan lave om på sit ansigt! Du kan blive en eventyr-hest, en lille menneske-baby på 8 mndr., en gammel mand på 104, en laber dulle med frækt hår - eller et barn der kigger på verden og spørger: "Hvad er meningen med alt det her! Hvad handler livet om, hvordan bliver jeg mig selv?"
For 100 år siden sagde Nokia, "Connecting People". Men i dag? Showet 'Genlyd' stiller skarpt på den store afstand der er skubbet ind mellem os, når vi kommunikerer online med AIG filtrene henover. Der bliver længere og længere afstand imellem os, takket være den tekniske udvikling. Vi viser billeder af os selv, men ingen af os tør være sig selv. Normerne forbyder det. Fordi normerne er perfekte. Normerne er feminist, glad for dyr, holder ved cykelstyret altid, elsker excel-ark, tjekker sin bankkonto 3 gange om dagen. Normerne er det perfekte menneske, som du aldrig bliver. (Håber jeg).
Fed forestilling. Tak til instruktøren Cille Lansade og MØR Collective på Bora Bora i Aarhus.
Genlyd
Produktion MØR collective
Instruktør/koreograf Cille Lansade
Performere/manus Anika Barkan og Petter Wadsten
Komponist og livemusiker Mika Forsling
Lysdesigner Clementine AM Waldelius
Kostumedesigner Camilla Lind
Performance anmeldelse
Jens Peter Engedal★★★★★★Anmeldelse: 'Kool Kool Kina', Teater Katapult
Kool Kool Albinus, Jens
22. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Kool Kool Kina'. Med ryggen mod muren viser Teater Katapult storhed, indlevelse og relevans i en forestilling til en karakter af 6 stjerner.
Og måske den sidste.
Aarhus Kommune lukker og slukker den i aften meget væsentlige del af scenekunsten i Aarhus. 2024 1. januar er det slut, siger Jacob Bundsgaard (S). Og det er måske meget godt, tænker nogen. Katapult skaber ny scenekunst i Aarhus, det er ikke alle glade for. Aarhus Byråd og Kinas diktator Xi Jinping (习近平) er enige om at slå hårdt ned på talentfuldt teater ('farligt teater'). Vi gider ikke se aktuelt og relevant teater her i byen.
Men hvis vi gad se relevant teater, så er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina''Kool Kool Kina' er sat op af
Nu tror du måske jeg er i familie med Jens, og det er jeg. Jeg elsker gode historier. 'Kool Kool Kina' er en god historie om at miste sin retning i tilværelsen, fordi man er blevet gammel. Albinus karakter er kommunist, men siden 1991 er dén politiske retning blevet forvist til Museet for Thy og Omegn. Kommunister regner vi ikke for noget i Danmark. Vi er moderne, vi har Iphone og TikTok og de små kedelige aber i zoologisk have i København, vi er blevet kinesere - men ingen af os er kommunister.
Din Iphone mister opdateringer og TikTok går ned'Kool Kool Kina' griber ned i den politiske virkelighed. Kina har allerede sværget evigt venskab med Rusland - en uge inden Ruslands angreb på Ukraine - så snart får vi 3. verdenskrig. Eller hvad synes du? Din Iphone vil miste nogle opdateringer og TikTok bliver måske utilgængelig?
Men 'Kool Kool Kina' griber ned i noget større end verdenskrig og klodens undergang. Den fortæller dig historien om at miste sine idealer og kæmpe for at være i verden alligevel. Groft sagt er det historien om at være ung og medlem af SF eller Enhedslisten, og så blive voksen og opdage at kapitalismen styrer alt og man selv er blevet et museumsstykke.
Livet handler om sex, - ikke om politikLivet handler ikke om politik. Jens Albinus styrer showet i retning af de seksuelle drifter, og i retning af driften efter at udtrykke sig. Sådan er livet, og derfor er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina'. Sex og ytringsfrihed, det er et af temaerne for 'Kool Kool Kina'. Se forestillingen inden Aarhus Kommune lukker Katapult. Det er farligt teater, du er måske en af de sidste der ser det. God fornøjelse.
Kool Kool Kina
Medvirkende Jens Albinus, Sofia Mileva Čukić, Linh Tuyet Le
Dramatiker Aleksa Okanovic efter en idé af ham og Torben Dahl
Instruktør Simon Boberg
Scenograf/videodesign
Lyddesign Marcus A. Hjelmborg og Asger Ellegaard Bruun
Lysdesign Jens Hansen
Kostumedesign
Med støtte af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Aarhus Stiftstidendes fond
Produceret af Teater Katapult.
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Dracula' på Aarhus Teater
En blodfattig Dracula keder sig på Aarhus Teater
8. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Dracula': Han keder sig. Jacob Madsen Kvols i rollen som 'Dracula'. Og det kan jeg godt forstå, fordi 'Dracula' på
'Dracula' er skrevet af Bram Stoker, en forhutlet broke-back-mountain fyr som ganske vist havde en flot kone, men som drømte mest om mænd om natten. Hans historie om Dracula er erotisk og lækker, synes jeg, sådan lidt ud i en transgender retning. Siden 'Dracula' blev udgivet i 1897 - altså for 125 år siden - har bogen aldrig været udsolgt. Dracula trykkes igen og igen, fordi vi elsker historien om den mystiske greve der tømmer kvinder for blod og smider dem fra sig som afsuttede Sunday-ice emballager.
Hvorfor er udgaven på Aarhus Teater kedelig? Uforståeligt. Dracula er skræmmende, han er det stof som Hollywood spinder candyfloss ud af. Alle kan få succes med Dracula, hvorfor ikke Aarhus Teater?
Måske er det noget karmisk? Bram Stoker tjente ingen penge på historien. Da 'Dracula' blev filmatiseret i 1930'erne i USA, havde både hans kone og hans mor bestilt et pengeskab til alle skillingerne fra Hollywood. Bram havde imidlertid ikke registreret sin historie korrekt, han havde kun indleveret 1 og ikke 2 eksemplarer af historien til copyright kontoret. Øv. 'Dracula' blev public domain i USA og det er den også i alle moderne mennesker. Vi er bange for vampyren, men slet ikke i opsætningen på Aarhus Teater. Desværre.
Gehrt, Baggesen, Hetland og Plauborg.Der er 4 stjerner til 'Dracula'. Den første er indlysende:
Havde stykkets instruktør Martin Lyngbo dog bare lagt sig i kølvandet på David Gehrt, så var det måske blevet en god forestilling.
Generelt er alt i 'Dracula' teatralsk og opstyltet, men
Det var fedt at opleve 'Dracula' på Aarhus Teater, og jeg ønsker du går ind og ser den. Det vil trøste mig, fordi så er vi i hvert fald to der har investeret tid og penge på at købe billet. Og hvis du ikke vil se 'Dracula', så får du slutningen her:
Alle skuespillere og sangerne tager til Transylvanien for at dræbe Dracula og dræbe alle vampyrerne. Den sidste halve time af forestillingen er en recitation (det betyder dårligt skuespil) af begivenhederne hvor højdepunktet er: "Han svinger øksen og rammer Dracula så hovedet falder af og hopper hen ad marken".
Det er så her Jacob Madsen Kvols vader gennem scenen og går upåvirket i retning mod udgangen.
Derefter dør alle skuespillere og sangerne på scenen. Langsomt og opera-agtigt. The End. Tak for den oplevelse. Den sluttede godt og publikum gav stående bifald.
Dracula Af Bram Stoker, 1897.
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Tom Jensen, Simon Mathew, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Iscenesættelse Martin Lyngbo
Scenografi David Gehrt
Kompositioner Marcus Aurelius Hjelmborg
Kostumedesign Mathilde Grebot
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Kapelmester Sofia Wilkman
Korindstudering Poul Emborg og Peter Pade.
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse 'Stuepigerne', Aarhus Teater
Fransk peep-show med stuepigerne
2. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Stuepigerne': Jeg ved ikke om du skal se "Stuepigerne" på Aarhus Teater. Det lyder lidt småfrækt, men det er en småtræls historie som er skrevet af en fransk sædeligheds-forbryder, Jean Genet, 1947. 3 kvinder er fanget i et peepshow - hvor du kan kigge ind ad vinduerne - og de er ikke rare. På skift forsøger de at dræbe hinanden og sig selv, kropsligt eller sjæleligt. 3 kvindelige sadister, 2 stuepiger og deres frue - og du kigger på dem med store øjne og et par hovedtelefoner på ørene.
Jeg vidste ikke kvinder kan være så modbydelige mod hinanden.
Forestillingen er til 4 stjerner. Den handler om sadistiske kvinder (ifølge den mandlige forfatter).
Den franske forbryder, som har skrevet stykket på Aarhus Teater, han var glad for mænd. Ja, han stjal også lidt hist og her, fordi hans mor - der var prostitueret - lod ham opdrage sig selv, smed ham ud. Men den store forbrydelse i Jean Genets liv - og den begik han igen og igen - det var, at han elskede mænd.
Allerede som 18-årig kom han i fængsel for at være homoseksuel. Frankrig var sådan, som Rusland og Iran er i dag. Da han blev fri tog han på en lang rejse i Europa hvor han arbejdede som prostitueret gennem næsten 10 år. Forfatterens kærlighed til mænd gav ham fængselsstraf igen og igen, indtil Pablo Picasso bad den franske præsident om dog at holde op og benåde Jean Genet. Så kom Jean Genet ikke i fængsel, han slap for livstidsdommen og kunne i stedet elske mænd i frihed.
Seksuelt provokerende bøgerJean Genet skrev provokerende om seksualitet. Han skrev bøger og skuespil - blandt andet "The Maids" fra 1947, som
Jeg kan nogenlunde lide alt hvad
Så tag Sennheiser-klodserne af, når du går ind og ser "Stuepigerne". (De ligner en Sennheiser Over-Ear HD 206 til 269,-) Du kan høre de fleste replikker helt fint uden klodserne, og du slipper for "lydeffekterne". Det bliver du glad for.
Scenen skal skæres op og åbnes, synes jegScenografen har skabt en 8-kantet scene, en hytte med vinduer som publikum kigger ind i. Fidusen er, at det er peep-vinduer, så når du kigger ind i hytten, så ser du skuespillerne reflekteret i de øvrige vinduer hele vejen rundt.
Jeg har aldrig set noget peep-show i virkeligheden, men som naturist forestiller jeg mig, at det må være dybt kedsommeligt. Der er heller ikke noget frækt i kroppens liderlighed, jeg har givet tantra massage professionelt til hundredvis af kvinder. Det frække er forbindelsen mellem mennesker, så peep-show konceptet bliver på den måde lige så frækt som en 58-årig nudist med stor mave der spiser en is, plus værre: Publikum bliver detached. I mine øjne: Åben scenen op, så er det absolut en scenografi i en fin klasse med gode lyserøde farver i et flot interiør og gode tværvinkler til dramaet. Eventuelt pil de 3-4 vinduer ud af hytten som publikum kigger ind ad. Det bliver bedre, og I kan sende høretelefonerne tilbage til webshoppen.
Nå, stuepiger i lingeri er ikke interessant. Det interessante er hvordan karaktererne har det med hinanden?
Og de har det træls med hinanden, som allerede nævnt. De hader at leve, hader hinanden, sig selv, seksualiteten. Der er så meget had, så man begynder at gabe. De spytter på hinanden og gentager "jeg hader dig, Madamme skal dø!"
Det bliver teatralsk, kunsten mister gyldighedInstruktøren Line Paulsen kan ikke gøre for, at forfatteren Jean Genet skrev et stykke der i knap 2 timer spytter på kvinder og deres seksualitet. Men instruktøren burde have nedtonet de opstyltede replikker, og kunne med fordel have taget en 3-4-500 kilo teatralsk overspil ud af stykket.
Men det teatralske - som jeg forestiller mig faktisk er den originale tone i stykket - burde efter min mening køres ned en 20-30 DB.
Fin forestilling, se denAlt i alt en fin forestilling. Med alle forbehold - gå ind og se den: Mennesker der hader og forsøger at dræbe hinanden. Nogle teaterfolk mener stykket handler om sadomasochisme. Konkret seksuelt eller i form af ydmygelser som spytklatter og hårde ord. Det gør det ikke. Han havde bare lyst til at skrive sådan et stykke, Jean Genet. Gå ind og se hans lyst på Aarhus Teater, men drop høretelefonerne. Det vil jeg anbefale.
Stuepigerne af Jean Genet, 1947.
Medvirkende Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Mette Døssing
Instruktør
Scenografi Nathalie Mellbye
Koreografi Noora Hannula
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Sebastian Toft.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Every Body Electric', Det Frie Felts Festival på Bora Bora i Aaarhus
Anmeldelse 'Every Body Electric': Vi elsker alle vores extensions, tror jeg
28. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Every Body Electric', dance performance af Doris Uhlich. Så vi måtte tage den lange gåtur, udenfor i den kolde januar frostnat. Fordi mange bygninger ikke er lavet til personer i kørestol. Men på denne nat har bygningen mistet sin modstandskraft til en kvinde fra Wien, Doris Uhlich. Hun er i byen med danseforestillingen 'Every Body Electric'.
Forestillingen handler om vores handicap, herunder mennesker i kørestol. Faktisk bruger de to optrædende denne aften, Adil Embaby og Vera Rosner-Nógel, begge kørestole for hurtigt at komme rundt. Selv nogle blandt publikum bruger den kropslige forlængelse kaldet 'kørestol'. Så vi går udenfor og går den lange vej på den frysende interimistiske kørestolsrampe ind i den enorme dansesal i Bora Bora.
Jeg vil have den kørestolJeg kan virkelig godt lide danseforestillingen, og jeg hader at indrømme, at jeg er forelsket i Sopur-kørestolene, som danserne bruger. Wow. Hvis jeg mistede mine ben, ville jeg gå efter den. 3.300 Euro, det er et kup. Jeg mener, se på kvaliteten. Stolen er nem at opbevare i en bil, hjulene snapper virkelig nemt af. Og kuglelejerne! Få mig ikke i gang, hjulene snurrer bare og snurrer. Det er en smuk maskine, kørestolene fra Sopur, Sunrise Medical.
Og sådan er det for os alle. Vi har et handicap og nogle kropslige forlængelser. Kørestolene på scenen er extensions ligesom mine 3 Euro-briller fra Normal, og min gamle bil fra Renault, min helt nye telefon fra Apple. Alle mennesker har extensions for at kunne leve mere komfortabelt, og vi kan godt lide vores extensions. Får os til at føle os stolte og i stand til at leve et bedre liv.
Jeg vil have den kropsrytmeForestillingen udforsker vores forhold til extensions. Nogle gange identificerer vi os med udvidelsen. "Hej, jeg er hr. BMW, rart at møde dig!" Eller "Hej, jeg har lige købt denne seneste model fra Sopur! Og hvordan har du det?" Jeg elsker denne udforskning i 'Every Body Electric'.
I en scene hænger Adil sin extension i loftet. Den hænger der som en død hest. Han har ikke brug for en forbandet kørestol fra Sopur. Det er rigtigt. Adil har så stærke muskler, når han danser, at han faktisk kan svæve bare i den rene energi fra sine bevægelser. Hans kropsrytme er som techno. Fuldstændigt gentagende muskler og det lyse sind, klart som en solskinsdag.
Men så mistede Vera det ene hjul og lå nøgen på jorden. Sårbar. Ind kommer helten, Adil, og ordner hendes kørestol.
Vi har brug for de extensions. Det er okay, bare rolig. Men danseforestillingen har et højere niveau.
Jeg vil have den livsenergiBevægelserne i forestillingen. Nøgenheden. Udforskningen af os selv og vores extensions. Jeg tror, at dette show er værd at opleve for alle. Hvad er livsenergi? Vi ved, at livsenergi er det eneste, der er værd at have opmærksomhed på. Og vi ved, at hver gang vi mister vores opmærksomhed, mister vi livsenergi.
Vi må være til stede for at være i live. Adil Embaby og Vera Rosner-Nógel er netop det. Til stede. Rytmisk. Dansende. Jeg kunne rigtig godt lide forestillingen, og efter showet sagde
"Jeg er en politisk kvinde, men kunsten er noget konkret der folder sig ud." Jeg kan godt lide hendes synspunkt. Politik er talte ord, kunst sker virkeligt. Tak for oplevelsen, bragt til Aarhus af 'Det Frie Felts Festival'.
Every Body Electric
Koreografi Doris Uhlich
Dramaturgi Elisabeth Schack
Performere Adil Embaby og Vera Rosner-Nógel
Lys, rum Gerald Pappenberger
DJ Boris Kopeinig
Kostume Zarah Brandl
Feedback Yoshie Maruoka, Theresa RauterProduktion Margot Wehinger
Foto Theresa Rauter
International Distribution: Something Great.
Dans anmeldelse
Ableisme er en invalid kurv ingen skal sidde i
Uapologetiske kroppe på scenen og uden for scenen
27. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du tror, det nogle gange kan være svært at være speciel i et normalt samfund, som er hyperreguleret af arkitekter, politikere, advokater, lærere og mennesker. For eksempel, hvis jeg har den kropslige forlængelse der kaldes en elektrisk kørestol, vil jeg måske nyde farten når jeg kører ned ad gågaden her i Aarhus, men til sidst vil traditioner og ableisme kaste en skruenøgle ind i mit maskineri.
Evnen til at se evnerneDanmark, som var den første i Europa der etablerede formelle love for racerenhed i 1929, har stadig et problem med at se bagved kørestolen og bare forbinde sig til den person der kører. For det meste fokuserer vi på det der mangler (?) og bemærker ikke meget til evnerne som findes. Noget med vores humør, tror jeg - for meget skumregn og mørke - og næsten 100 år efter 1929 er vores land stadig styret af de samme partier der gav Hitler inspirationen til de grusomheder, der kommer fra at sætte folk i kurve med 'at kunne' eller 'at være invalid'.
Det kan meget vel være rigtigt, at Hitler tabte sin kamp for renhed, men der er stadigvæk mange uønskede i danske skoler, museer, busser, flyvemaskiner eller bygninger af enhver art. Hitlers invalide kurv overlevede faktisk og bliver i dag værdsat i en næsten religiøs chant:
"Åh stakkel, jeg føler så meget med ham, jeg er så ked af det, så hårdt er hans liv! Stakkels fyr, hvorfor dræber han sig ikke bare, åh stakkel, det var da bedre at han aldrig var blevet født."
Jeg er til ableism-seminar på Godsbanen, Aarhus. "Unapologetic Bodies on Stage" skabt af The Performing Arts Platform i Aarhus og Det Frie Felts Festival, København. 100 mennesker, eller deromkring, lytter og deler inspirerende tanker om ableisme og disableisme. Den første er: "Jeg foretrækker blondiner, undskyld", og den anden er "Rødhårede mennesker har ingen adgang, undskyld".
En kvinde fra Østrig står på scenen.
"Jeg kan godt lide
Doris Uhlich smiler, og publikum griner. Tilsyneladende er der måder at komme rundt om ableismen. Det kan jeg godt lide.
Kraften ved at bevæge din krop"En af grundene til at være nøgen, det er kraften i at klæde sig af. Alle mennesker kom til verden fra en livmoder, nøgne. Det er det hellige rum, vi alle deler," siger hun. "Nøgenhed."
Hun viser en video af en kunstnerisk optræden med hundredvis af mennesker der er nøgne eller klædt på. De danser som babyer, vakler, op og ned. Bevægelser af kroppen i gentagelse. Som at skælve, ryste, opleve musklerne og tyngdekraften og den smalle sti mellem dem, bevægelsesrummet.
"Når du bevæger dig, og du er glad, giver det dig energi," siger Doris. Jeg tror på hende, hun virker ustoppelig.
Victor Vejle, Kunstner. Foto: Happy Fotografen.dk
The art of ableism
En anden kunstner på seminaret er Victor Vejle. Han siger, at andre lande som England er år foran os, når det kommer til at have byer og skoler og sind der er åbne for folk der ønsker at komme ud af den gamle invalide kurv. Han går på den meget fine kunstskole i København, og en dag bemærkede han: 'Hej, der er en kørestolsrampe i skolens indergård. Den blev leveret for måneder siden af fragtmanden, men ingen har brudt sig om at samle den, så den kan bruges...'
Victor var forundret. Hvorfor skulle skolen investere i rampen, men ikke finde nogen motivation til at bruge den, så den kropsligt udvidede person ville kunne få adgang til skolens undervisning? Faktisk undrede han sig så meget, at han valgte at bruge rampen som et kunstprojekt på skolen. Han skrev et brev til skolens administration og spurgte, om han måtte låne pallen med de usamlede metaldele.
"Jeg lover at jeg sætter den tilbage i gården, efter at mit kunstprojekt er blevet evalueret. Jeg vil ikke engang samle den, det sværger jeg."
Skolen besvarede ikke hans anmodning, og den var for tung at bære ind i bygningen på egen hånd. Så Victor Vejle tog billeder og lavede en kunstinstallation af det: 'Kørestolsrampen i skolegården.' Et symbol på den strukturelle ableisme i vores danske uddannelsessystem.
Eller hvad synes du?Indtil nu har jeg kun mødt én mand, der måtte kravle op ad trappen på vores arbejdsplads, fordi han havde mistede benene i en kappestrid med en mejetærsker, og han var bare en lille dreng dengang. Maskinen vandt, som vi alle kan forestille os. Trapper og ingen ben, så måtte han kravle op og ned hver morgen og i hver pause.
Hvordan er det efter din erfaring? Afskaffede vi nogensinde den invalide taske, eller stoppede vi den bare ind under sengen? Foregiver vi at vi er i stand til at se evnerne, eller er vi i virkeligheden i stand til at forbinde os, bevæge vores krop og bare nyde at leve med kropslige udvidelser og eventyrligt sjældne tilføjelser under huden, og den slags.
Dernæst fik vi kaffe, - eller jeg fik ikkeTid til en kort kaffepause, men jeg kunne ikke indtage en enkelt dråbe mere end jeg allerede havde fået. Derfor mangler ordene fra Cath Borch Jensen, performer, efter pausen på seminaret.
I stedet skyndte jeg mig hjem og ændrede mit liv. Kyssede min kvinde og slap mine skuldre. Hav en god dag.
Kultur
★★★★Anmeldelse 'True Story', Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
To unge mænd fortæller historier midt i en cirkel af publikum
25. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'True Story': I performancen 'True Story' sidder vi (publikum) på stole i en kreds på dansegulvet, Bora Bora i Aarhus. Klokken er halv otte om aftenen. Humøret er godt. 28 mennesker i en cirkel. To unge mænd, Jonathan og Satya, fortæller historier live og direkte - 100% sande historier - men inden de begynder, skriver de navnet ned på et stykke papir som er klistret på gulvet foran hver stol. "Cirkeline", "Rikke", "Naja", "Roberto" og så videre hele cirklen rundt.
Uden at bede om det, er samtlige tilskuere blevet en del af historien. Elegant, synes jeg. Der er 4 stjerner til 'True Story'.
Det Frie Felt er i AarhusDet Frie Felts Festival er ankommet til Aarhus. Jonathan og Satya er en del af den karavane af uafhængige scenekunstnere fra Afrika, USA, England, Finland, Tyskland + flere lande. Festivalen har været hårdt ramt de sidste par år af den globale forkølelse, men nu er den her. Du kan læse mere om ugens forestillinger og købe billetter (de er billige, og der er ikke mange tilbage) på Bora Bora i Aarhus.
Sterilt teater i en bankboksDet meste etablerede teater er kommercielt funderet og derfor lige så farligt som en Mars-bar i en fryser. Teatret er dyppet i kogende vand og dernæst slået med kæppe for at få det helt tørt så det kan opbevares i en bankboks. Mainstream teater er konservativt, hensigten med forestillingerne er at bekræfte vores fordomme om verden, og skuespillerne putter en finger i siden på os, for at få os til at grine og slippe pengene til en billet.
Det Frie Felts Festival er noget andetDet Frie Felts Festival er en fest med uafhængige scenekunstnere - 'Project Fonded Independent Stage Artists'. De mennesker er altid på vej med en ny idé, fordi de har ikke noget fast job. De skal søge penge til hver ny forestilling. Et samarbejde mellem nationerne. En ny vinkel. Nyt koncept. Mere udviklende end afviklende. Mere dans og livsglæde, - mindre konservative, tænker vi.
'True Story' er sådan en mindre konservativ forestilling.
Den oprindelige fortællekunstOg dog, Jonathan og Satya - midt i vores cirkel - dyrker den oprindelige fortællekunst, og det kan man på sin vis kalde konservativt. Det er old school, og det virker. De to fyre fortæller historier live, indstuderede og improviserede. Sådan som vi mennesker altid har fortalt historier. Vi lytter, mens de to unge mænd lægger fra land. Vi er ombord på et kinesisk skib i 1405 der nærmer sig nye kyster. Kaptajnen...
- Satya griber ud efter en af tilskuerne, tager hans opmærksomhed og flytter figuren ind på scenen som er en cirkel imellem os
...han ligger og sover nede i sin kahyt, helt nøgen sammen med...
- Jonathan griber fat i en anden person i vores cirkel,
...sammen med en skaldet mand, skribenten, klædt i en gammel jakke og store sorte støvler.
Publikum griner - og sådan fortsætter den vilde historie som publikum selv bliver en del af.
Jonathan og Satya skifter virtuøst fra den ene scene til den næste. Vi er i et rumskib. Vi er fiskere omkring en sø der kaster sten i vandet og venter på at fange den store blåhval. Vi er druider omkring et bål, og det er fuldmåne og vi kaster euforiserende urter på flammerne. Vi er... Billederne skifter hurtigere og hurtigere. Til sidst ser vi i øjnenene, at vi er tilskuere til en fortælling, vi er lige nu en del af dén fortælling, vi ankommet til forestillingens afslutning. Puf, slut.
Fed oplevelse, tak for den. Fra USA og England, Jonathan Bonnici og Satya Bhabha. Der er flere forestillinger de kommende dage. Tjek dem ud på Bora Bora i Aarhus.
True Story af og med Jonathan Bonnici og Satya Bhabha.
Skabt i samarbejde med Bojan Jablanovec.
Produceret af Satya Bhabha, Jonathan Bonnici og Via Negativa.
Administrator Gry Raaby.
Konsulent Klavs Tarp.
Oversættelse Morten Dalhoff.
Foto Matjaž Rušt.
Performance anmeldelse
Jon Kort★★★★★Anmeldelse 'Hudløs' på Teatret Svalegangen
Fanget i vores egne fede problemer
10. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Hudløs': En megastor mand kommer ind på scenen. Det er
'Hudløs' handler om at være ensom. Den store tykke mand er fanget i et meget lille rum. Han er hudløs. Han er alene. Snakker med sig selv. Danser med sin stumme tjener. Stiller sig selv spørgsmål. Diskuterer med sig selv.
Det er en fyr fra Palæstina der har lavet historien, Bashar Murkus. Landet der er indlagt til observation og ikke findes "rigtigt", siger FN - ligesom Vatikanstaten. 5 millioner glade børn, mænd og kvinder indenfor sine grænser. Størrelsen er 2 gange Fyn. Småt. Alt for småt til så mange mennesker. Man gnubber sig mod hinanden og det er ikke til at få plads omkring sig.
Hamstrer du livets glæder i din fantasi?Manden på scenen er bange, han gemmer sig i sin ensomhed. Fantaserer. Han er storforbruger af underholdning. Stiller spørgsmål til sig selv. Ligner meget godt de millioner af mennesker over hele jordkloden, der bruger tiden 'på at finde os selv'. Hvilket naturligvis er umuligt, selvom vi forsøger hårdt. Vi kan være os selv, ikke mere end det.
'Hudløs' er en allegori, og det kan jeg godt lide. Du kan putte alle historier ind i 'Hudløs'. Måske er scenemanden et symbol på den bange forbruger der bliver skabt i kapitalismens supermarked? Eller et billede af Jesus genfødt i Glostrup med autistisk diagnose? Eller et symbol for pandemiens ofre? Eller en prepper, der har samlet sig et forråd og nu sidder helt stille i ensomhedens mørke og venter på svar: Går verden under eller ikke? Det er ikke til at vide. Du må sætte din egen historie ind på scenen.
Jeg synes 'Hudløs' er et godt poetisk billede af en sjæls tilstand. Der er 5 stjerner for skuespillet, scenografien, historien, allegorien og for originalitet. Tak for den oplevelse. Tjek den ud på Teatret Svalegangen.
Hudløs
Medvirkende Sebastian Aagaard-Williams
Manuskript og instruktion
Scenografi Majdala Khoury
Lysdesign Muaz Aljubeh
Oversættelse Naja Bjørnsson
Produceret af Mungo Park.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Pretty Woman', Musikhuset Aarhus
'Pretty Woman' møder kærligheden på Musikhuset i Aarhus
4. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Pretty Woman': Flere end 1.000 århusianere rejser sig op og klapper begejstret, da 'Pretty Woman' når sin finale på Musikhuset i Aarhus. Fantastisk show, flot musical, danserne, scenografien, timingen, humoren, sangene. 5 stjerner er næsten for lidt, men gå selv ind og se musicalen, instrueret af Heinrich Christensen. Koreografen er Nellie Bethel.
Digitale kulisser gør indtryk, selvom indholdet er vigtigereScenen er pakket ind i 10 meter høje filmskærme, og det virker fantastisk på mig. Tak til scenograf
Nu er de kulisser ude af mit system. Jeg vil ikke genfortælle historien, fordi du har set filmen som musicalen bygger på. Vivian er sød og lækker, hun er uskyldig og ren, og hun arbejder som luder på Hollywood Boulevard. Da filmen kom ud for 30 år siden, væltede langbenede piger ud på gaden i Los Angeles for at blive den næste 'Pretty Woman' i virkeligheden. Det lykkedes ikke. Historien er super romantisk og vidunderlig, og meget langt fra virkeligheden.
Til gengæld er Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen helt nærværende i rollen som den prostituerede Vivian. Hun er sjov, hun har kant i sit skuespil og synger fint op imod Tomas Ambt Kofod der spiller den lækre playboy, Edward Lewis. Lækker fordi han har penge og et stort hjerte. Clichéerne falder tungt i aften, men sådan er 'Pretty Woman'. Den er sjov og underholdende. Det er et godt show.
Alt er flot. Kan det blive for kedeligt? Nej!'Pretty Woman' handler om kærlighed i dén prinsesse-udgave som Shakespeare ikke kunne have gjort bedre. I virkeligheden overlader vi prostitution til afrikanere, asiater og østeuropæere, fragtet til Europa i lastbiler og frataget deres pas. Ikke langbende hvide piger fra heromkring. Så det er klart at 'Pretty Woman' er et urealistisk billede af de skæbner som i 1990 fandt vej til Hollywood Boulevard. Det er romantik.
Alt er flot. Kulisserne. Skuespillet. Sangene. Danserne er stærkt koreograferet af
Kan en musical blive kedelig, fordi den er for flot? Nej.
Træffer du bedre valg i livet, når du finder den rigtige kærlighed?Når du bliver set af den person, som i virkeligheden elsker dig, da er du lykkelig. Sådan er kærligheden, og det er temaet for 'Pretty Woman'. Hvordan kan vi se bagved det job, kvinden eller manden har? Edward køber store virksomheder, likviderer dem, parterer dem og sælger dem stykke for stykke, mens arbejderne går hjem og går i hundene. Vivian sælger sin krop til mænd som er så afskyelige, at hun ikke vil kysse dem.
Hvad sker der med os, når vi pludselig oplever kærligheden? Begynder vi at opføre os anderledes? Det tror jeg nok, og det kan du opleve i det magiske show på scenen. 'Pretty Woman' på Musikhuset i Aarhus. 5 stjerner.
Pretty Woman
Instruktør:
Vivian Ward: Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen
Edward Lewis: Tomas Ambt Kofod
Kit De Luca: Sara Gadborg
Mr. Thompson: Troels Lyby
Philip Stuckey: Thomas Bang
Derudover medvirker Mikkel Vadsholt, Thor Vestergaard, Henrik Launbjerg, Christian Collenburg, Lasse Dyg, Nicklas Milling, Matthew One Bailey, Simon Glæsel, Matilde Zener, Isabel Schwartzbach, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Annelie Karui Saemala Overbeck, Maja Glenber, Liza Stokseth og Helena Høier
Scenograf: Benjamin La Cour
Koreograf: Nellie Bethel
Lysdesign: Ulrik Gad.
Teater anmeldelse
Aarhus Kommune lukker og slukker Teater Katapult
Tillykke! Du har lige sparet 36 øre om måneden!
16. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byrådet vedtog i nat lukning af Teater KatapultDe er glade, politikerne i byrådet. Fra 2024 kommer du til at spare 36 øre om måneden. Til gengæld bliver der endnu mere tomt i Aarhus kulturliv på Godsbanen. 1,5 millioner kroner sparer kommunen ved at lukke teatret, der ellers bliver rost fra alle sider for seriøst at arbejde med vækstlaget i den skabende scenekunst. Beløbet svarer til at hver aarhusianer sparer en lille 5'er om året - 36 øre om måneden. Men først i 2024, vent med champagnen!
Den grimme udgave af TitanicKommunens pengekasse er stødt på et isbjerg og vi er gået i redningsbådene. Men fremfor at give plads til alle i kulturlivet i Aarhus ved at nappe 1,5% fra hvert af byens teatre og kulturinstitutioner, har man valgt at kaste
Kultur er dyrt. Aarhus kommune giver 100 mio. kr. i tilskud om året til kulturlivet, hvoraf Katapult får 1,5 mio. kr. Aarhus kommune siger det helt åbent: Vi laver en grim udgave af Titanic - "Kulturinstitutionerne står ligesom alle andre overfor kraftige stigninger i både priser og energiudgifter, der i indeværende og kommende år vil give betragtelige merudgifter og pres på budgetterne. Derfor prioriteres det, at der gennemføres koncentrerede besparelser fremfor at gennemføre en generel grønthøster på tilskudsområdet, der vil stille alle kulturinstitutioner ringere i en svær tid."
Teater Katapult bliver ofret, for at de andre af byens teatre kan sidde mere komfortabelt, og du scorer 36 øre.
Det er vildt stressende at blive kastet overbord"Det er hårdt at høre, at vi skal lukkes, fordi vi får at vide - både fra forvaltningen og politikere - at vi ellers gør det godt", siger Torben Dahl, teaterchef på Katapult. "Vi er kede af det, men vi synes sådan set det er mest synd for Aarhus. Det er jo Aarhus der mister et teater."
Men hvad så Torben, kan I på nogen måde skaffe 1,5 mio. kr.?
"Altså, det kan vi ikke. Men vi vil anvende 2023 på at finde en løsning. Måske skal vi flytte til en anden kommune?", spørger
Godsbanen er i forvejen halvtom. Der er værksteder hvor borgerne kan arbejde med grafik, træ, keramik - hvis man betaler en timepris, penge for materialerne og op til 150 kr. i såkaldt "servicegebyr" (sic). Men sandt at sige, der er ikke mange mennesker på gangene i Godsbanen, bortset fra restauranten der tjener gode penge på at sælge mad og vin til den lidt mere velhavende del af befolkningen.
Liv i Godsbanen er der når Teater Katapult åbner dørene med 7.000 gæster om året. Det er slut nu. Teaterlokalerne på Godsbanen kommer til at stå tomt. Planen med at ofre Teater Katapult var oprindeligt at flytte Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, ned i Katapults store lokaler. Men dén idé blev aflivet i nat, Bora Bora får helt nye lokaler i stedet.
Med andre ord: Teater Katapult er smidt i havet, og der er en ledig plads i redningsbåden. Hvad vil Aarhus Kommune med dén plads - et stort, tomt teaterlokale på Godsbanen? Måske bare lukke Godsbanen, det er mit forslag, så kan hver Aarhusianer sikkert spare 50 øre yderligere per måned. Det er dog også en slags penge.
Teater
Bora Bora er reddet - skal ikke forflyttes til Godsbanen
Bora Bora slipper for det hårde gulv på Godsbanen
16. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- byrådet vil finde ny placering til dansen i AarhusDer var kæmpe demonstration mod kommunens forslag til at ødelægge en væsentlig del af kulturlivet i Aarhus, og det nyttede at lave ballade. Demonstranterne - og ikke færre end 2.000 skriftlige protester - lykkedes at redde i hvert fald Bora Bora og Headquarters.
Planen var at lukke Teater Katapult ved at fjerne deres driftstilskud fra, 1.5 mio. kr. årligt. Og hvis ikke teatret lukker frivilligt, ville byrådet sætte huslejen op for at kvæle teatret. Vupti, så var der tomme lokaler til Bora Bora, byens internationalt berømte danseteater. Bora Bora er en torn i øjet på de politikere, der vil have Brobjerg skolen (hvor
Men byrådet har skiftet hest. Teater Katapults lokaler på Godsbanen kan på ingen måde anvendes til dans. Det er for småt i størrelsen og gulvet er for hårdt, umuligt at anvende til visuel bevægelseskunst som dén Bora Bora tilbyder. Man vil nu gå i gang med at finde nye lokaler - måske bygge et helt nyt dansens hus i Aarhus. Bora Bora blev reddet.
"Vi er meget taknemmelige for, at politikerne har lyttet til de mange høringssvar og læserbreve, som har peget på betydningen af egnede lokaler til dans i Aarhus. Nu glæder vi os til en grundig faglig proces, hvor vi sammen kan finde en bæredygtig løsning for dansens placering fremover," siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen fra Bora Bora.
Der er dog også malurt i bægeret, da de mange besparelser på kulturområdet vil kunne mærkes, siger danseteatret:
"Vi er ulykkelige over, at det ser ud til, at
Dans
Impro-teater på Katapult: 'Write Faster!'
Forfatterne sidder på bagsædet, mens skuespillerne opfører stykket live
7. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Write Faster!' er et sjovt koncept fra underground London, skabt til kringlede hjerner og kreative folk i Aarhus. Du lægger 75 kr. Får en øl og en strimmel papir, en kuglepen. På scenen sidder 3 dramatikere allerede og skriver på første akt, når du finder din plads. Er du klar? Det er drama live, det er på
Aftenens vært, med knaldrødt hår, høj sort hat og et stort smil tager imod. Forklarer reglerne for denne underholdende oplevelse på Katapult.
"Der er 5 minutter tilbage, så går vi i gang!", siger hun. "Hvis du har lyst, skriv en replik på papiret og læg den i min hat, så har skuespillerne en nødreplik - dem bliver der brug for! Det ved vi. De 3 dramatikere har aldrig tid nok!"
Klokken præcis 8 - efter vi har fulgt med i stykkets tilblivelse live på en projekter der er koblet til forfatternes laptops - åbnet en øl og skrevet replikker, går printeren i gang.
Det virker! Printeren skriver mange sider ud i 2 kopier. De er til skuespillerne, som nu tager plads med forfatterne bag sig.
Stykket er brændvarmt. Det er skabt mellem 19 og 20. Helt frisk fra dramatikernes hjerner. Den fisk kan ikke blive mere frisk end dét.
De 2 skuespillere opfører første akt af stykket direkte fra bladet, og imens skriver dramatikerne om kap med tiden bag deres ryg. Det er faktisk en okay historie.
To søskende - en bror og en søster - sidder i bilen på vej mod hospitalet hvor deres gamle far er indlagt. De småskændes, og vi ved ikke hvorfor, men det er noget med at hun hader sin far, og han vil arve faderens virksomhed.
"Du siger jo hver jul, at han er ved at dø."
"Det er han, han ligger i coma!"
Dine replikker kommer - måske - med i stykketMens første akt opføres, har forfatterne cirka 10 minutter til at skrive videre på historien. Vildt! Det er sjovt, fordi i løbet af de 45 minutter som det tager at skrive og opføre stykket, løber dramatikerne nogle gange tør for ord.
Når der mangler ord, tager skuespillerne replikker fra den store sorte hat - og på den måde inddrages publikum.
Efter pausen bliver hele stykket opført en gang til. Det tager en halv time. Hver gang du går til "Write Faster!" bliver der skabt et nyt teaterstykke til dig - og sammen med dig. Impro-teater i mesterklasse. Se det for dig selv. Næste gang i januar på Teater Katapult.
Write Faster!
Dramatikere
Christian Eiming, Instruktør og dramatiker gennem 20 år, og tidligere teaterdirektør for teater Momentum, Odense.
Emil Fogh Nielsen, Dramatiker med speciale i musikdramatiske former, stod i 2021 bag manus til den eksperimenterende teaterkoncert ‘Manden der brændte’ i et udviklingsamarbejde mellem Teaterkollektivet HoiT og Katapult Akademiet
Skuespillere
Anna Mailund Strong, Nyuddannet skuespiller, 2021, Ophelia-skolen i København.
Christian Engell, uddannet skuespiller fra Holbergskolen i 2009 og med bred erfaring fra film og teater. Nomineret som indlæser på lydbøger til Mofibo Awards.
Produktion
Teater
Kæmpe demonstration mod Aarhus kommunes spareplan
Teater Katapult i sit livs krise: Kommunen vil lukke teatret
5. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Katapult skal lukkes. Det mener Aarhus kommune. Teatret har overlevet i 20 år gennem mange kriser, men denne gang er det alvor. Kommunen vil fjerne tilskuddet, og hvis ikke det får teatret til at knække, så vil kommunen desuden overveje at sætte huslejen op som Katapult betaler på Godsbanen.
Men ikke kun Katapult bliver ramt. Kommunen går også efter Bora Bora, HeadQuarters samt byens børn og unge. Derfor var der demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus, den første mandag i december.
Katapult skal ud for at Bora Bora kan komme ind - men det er umuligt at danse på gulvet i GodsbanenFremfor at fordele besparelserne på alle dem der får tilskud, har kommunen valgt at ville lukke Katapult og lade Bora Bora danseteatret flytte ind i Katapults lokaler på Godsbanen. Men det er umuligt, siger lederen af Bora Bora,
Det er gulvet på Godsbanen, det handler om. Et rigtigt dansegulv skåner danserne knæ og fødder. Det er blødt.
'Sådan et gulv har vi nu på Bora Bora, det er et meget specielt gulv. Det er lavet i 90'erne efter originale tegninger for et balletgulv i det Kongelige Teater", siger Lotte Kofod Ludvigsen til Kulturnyt. "Det er bygget med strøer i 3 lag, så det giver sådan en bounce-effekt. Hvilket gør det muligt at blive pensioneret som danser lidt senere."
"Desuden er lokalerne på Godsbanen 4 gange mindre end vore nuværende scene. Vi laver bevægelseskunst, så det er vigtigt at have plads til at bevæge armene. Godsbanens lokale er alt for lille."
Kommunen er netop nu ved at reparere taget hos Bora Bora. Det regner ind. På sigt er der tanker om at bygge et nyt dansens hus i Aarhus, hvor Bora Bora kan få hjemsted. Det bliver i givet fald udviklet i samarbejde med en privat virksomhed som finansierer opførslen.
Borgmester udskyder nedlukningen af Katapult: "Jeg er - host, host - forkøletAarhus kommunes spareplan går ud over mange børn og unge, kulturlivet, sportslivet - sågar et bibliotek ryger ned, nemlig Yaya Hassans bibliotek.
Alt er stemt af med borgmesteren, men i sidste øjeblik fik han kolde fødder og har udskudt vedtagelsen af spareplanen en uges tid. Årsagen er ikke demonstrationen foran Rådhuset. Nej, byens borgmester er blevet host-host forkølet.
Kultur video
Direktør Allan Aagaard bortviser Kulturnyt fra Aarhus Teater
Hårde krav fra teater: Betal en halv mio. kr. eller du bliver bortvist!
5. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er dyrt at arbejde gratis med kunst og kultur i Aarhus. I hvert fald har Aarhus Teaters drift-direktør Allan Aagaard - efter konkrete trusler og krav om at fotografen på Kulturnyt skal betale op imod en halv mio. kr. til teatrets skuespillere - blacklistet Kulturnyt i Aarhus. Kulturnyt har dækket pressemøder og skrevet anmeldelser på teatret siden 2017.
Lige nu kan Kulturnyt ikke være med til pressemøder på teatret, vi er slettet fra presselisten. Desuden bliver Kulturnyt ikke inviteret til at anmelde teatrets forestillinger, som vi ellers har gjort i 4-5 år. Vi har mistet vores akkreditering.
Årsagen til Aarhus Teaters blacklistning af Kulturnyt er at Fotografen.dk (det er mig) afviser at betale for de billeder og video jeg har skabt på Aarhus Teaters pressemøder.
Det drejer sig om et større beløb, oplyser Aallan Aagaard. Teaterdirektøren mener Fotografen.dk skylder Aarhus Teaters skuespillere cirka en halv million kroner.
Det kan også være 700.000 kr. Deromkring.
Der er tale om flere end 100 billeder med 2-3-4 skuespillere på hver. Se nogle af billederne til Kulturnyt her. Prisen per billede er cirka fra 1.000 til 6.000 kr., oplyser direktør Allan Aagaard. Han er i øvrigt uddannet cand. jur. og tidligere advokat, så du kan stole på at han mener, hvad han siger.
Aagaard har tidligere blacklistet Kulturnyt - (Allan Aagaard blacklister Kulturnyt efter seksuelt overgreb) - så Kulturnyt har forsøgt at please ham og flytte rundt på billederne, gjort det tydeligt at Fotografen.dk og Kulturnyt.net er en non-profit kunstnerisk virksomhed, argumenteret for en kunstners ret til at vise sin kunst, appelleret til alle i teatrets ledelse, inklusive bestyrelsesformanden Kim Skibsted.
Men vi har måttet opgive, og jeg afviser at betale en halv mio. kr. Vi må leve med det. Kulturnyt er blacklistet.
"Jeg er også med i beslutningen", fortæller den kunstneriske chef på Aarhus Teater, Trine Holm Thomsen. "Det er mig og Allan der bestemmer i fællesskab, men marketing og kommunikation hører under ham", fortæller Trine Holm Thomsen til Kulturnyt. "Du må snakke med ham."
"Jeg har ikke noget med det at gøre, det er ikke mig der bestemmer", siger pressechef på Aarhus Teater Morten Daugbjerg. På spørgsmålet om hvornår Kulturnyt kan komme tilbage på presselisten svarer Morten Daugbjerg: "Det kommer til at tage lang tid, det er min fornemmelse. Men du må snakke med Allan."
Det er ikke lykkedes for Kulturnyt at tale med direktør Allan Aagaard om sagen, efter teatrets skriftlige bortvisning af Kulturnyt. Vi er "persona non grata" på byens store teater, på grund af min faste beslutning om at stå op for kunstens ytringsfrihed.
Efterspil
"Vi har ikke nogen regning til dig", oplyser Skuespillerforbundet, som i et halvt års tid har vurderet Allan Aagaards krav om kontant afregning. Efter dialog med forbundets direktør Kurt Hansen og juridisk konsulent Morten Holst Lisby, skriver Dansk Skuespillerforbund 15. november 2022: "Vi er bekendt med situationen, men det er ikke noget, som vi har en sag på lige nu, da der ikke er nogen medlemmer, som har anmodet om det."
Store følelser og dramatik, nogle gange ligner virkeligheden et stykke godt teater :)
Teater
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse: 'At lære at dø', Mungo Park på Teater Katapult
Termodynamikkens anden lov ved ikke, at nogle kvinder kaster med grankogler
28. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er en fantastisk forestilling, 'At lære at dø' på
Entropi. Ingen samtale om klimakrisen behøver mere end dét ord. Vi går mod uorden og stigende varmegrader, og det er entropiens skyld. Det nytter ikke noget at genbruge din plasticpose fra føtex. Glem det. På denne planet hersker termodynamikkens anden lov. Vores planet vil blive varmere og varmere.
Derfor har jeg ikke været tilhænger af dommedags trompeterne, og jeg spiser stadigvæk en bøf og bruger kapitalistisk produceret strøm i min cykellygte. Men nu er et håb blevet vakt i mig på grund af 'At lære at dø'. Måske er det faktisk muligt at snyde termodynamikkens anden lov? Ikke sandsynligt, men dog muligt. Om ikke andet: Vi kan udskyde undergangen og apokalypsen tusind år, måske mere, hvis vi skruer ned for entropien.
Historien kort fortaltViktor Tjerneld har skabt en historie med matematisk præcision. Han er god til at 'plante' de frø, som senere skal udfolde sig med et smæld.
En ung kvinde, Rikke Westi er skolelærer. Hun følger planerne fra undervisnings-ministeriet, planer der i store træk går ud på at lyve for Danmarks børn. Vi lærer børn at sortere affald og samle plastic på stranden, så skal det nok gå. Not. Rikke er rasende over at skulle lyve om klimakrisen.
En ung mand,
Den unge søde mand bor hos sin mor, der er glødende frihedskæmper og lidt dement. Den unge rasende kvinde flakker rundt om natten og taler med sin psykolog en gang om ugen.
Du kan se det for dig. De to personer er som nat og dag, ying og yang, mand og kvinde - det knalder sammen i et stort drama, da de møder hinanden. Guddommelig humor. Romantik.
Super morsomt, og meget følsomt'At lære at dø' er et lystspil. Det er sjovt, folk griner meget. Men 'At lære at dø' er også en gravalvorlig politisk performance der rusker op i publikum og råber dem ind i hovedet: 'Vil du gøre noget ved klima-krisen, så er det nu du skal redde din egen røv!' Desuden er 'At lære at dø' en fin fortælling om Adam og Eva der møder hinanden på det tidspunkt, hvor Paradis er brændt ned til grunden, men hvor de to stadigvæk har lyst til at finde hinanden og kaste med grankogler under en stjernebestrøet himmel.
6 stjernerHistorien er konsistent, den har et lukket univers hvor stykkets karakterer er planeter og vandfald der naturligt følger en dramaturgi der er organisk. Det er et vældigt stort manuskript, Viktor Tjerneld har skabt. Han laver et stykke drama om at finde sit ståsted i tilværelsen. Han sætter spørgsmål til klimatikerne: Er vold okay? Skal vi bekæmpe klimasvinenes gode venner på byernes rådhuse? Vil vi egentlig redde vores planet fra undergang - eller i hvert fald udskyde undergangen i et stykke tid?
Instruktion, skuespil, scenografi, relevans, manuskript, humor. 6 stjerner. Tak for den oplevelse, den var god.
At lære at dø
Manus & instruktion Viktor Tjerneld
Skuespillere Sebastian Aagaard-Williams og Rikke Westi
Scenografi/Kostume Peter Schultz
Video Christian Halberg
Lys Jari Matsi
Lyd Emil Bøll
Teater anmeldelse
Foto: Catrine Zorn★★★★★Anmeldelse 'I krydset får de ny sofa', Teatret Svalegangen
Publikum elsker Helle Helle, fordi hun er til at forstå
15. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er nutid, det er Helle Helle på scenen på Teatret Svalegangen. Nutid, lige nu. Forestil dig, at du ikke kan huske hvad du lavede i går? Hvem du blev gift med for 10 år siden? Hvorfor købte du den busbillet til Lolland? Og du var 16, eller hvor gammel var det nu, du var? Dengang?
Et frygteligt mareridt! Ikke at kunne huske, og kun at eksistere i nutiden! Tror du det? Nej! Stykket "I krydset får de ny sofa" er fantastisk, kan jeg se på publikum omkring mig. Og høre på deres klukken og deres snøften!
Kvinderne elsker Helle Helle!Publikum elsker
"Hun kan se det høje birketræ i Favørs baggård, - og bliktaget", siger kvinden på scenen. Kvinderne i salen godter sig. Hygger sig. Det er en replik de kan forstå. Og der er mange andre replikker på samme niveau.
"Hendes mor blev indlagt en onsdag, - mens hun var i skole". En kvinde foran mig snøfter, tager brillerne af, tører sine øjne i ærmet. Hun er rørt.
Mændene elsker også Helle Helle!Rigtige mænd er også vilde med "I krydset får de ny sofa". Jeg kan se det - med mine nye teaterbriller - på mændenes vinkel af hovedet. De har løftede ansigter. Brillerne fokuserer på kvindens monolog på scenen. De er opmærksomme, mændene. Fokuserede. De forstår Helle Helle.
Jeg forstår hende ikke. Hun er for konkret. Men alle andre på Teatret Svalegangen forstår stykket, og de er glade for det. Det slutter. De klapper. De griber fat og forsøger at komme op fra sædet og spejder efter udgangen.
Super scenografiJeg er ret vild med scenografien i 'I krydset får de ny sofa'. Den er simpel. Bag-kulissen består af 30 LED-paneler - du skal se dem, for at forstå dem. LED-panelerne er sådan nogle flade profiler som er hæftet midt imellem en motor sat i en jern-bjælke - 3 meter oppe - og sat fast nede i en fod på gulvet. Den smalle kant i profilerne - der kan drejes til højre og venstre - rummer LED-lys som gengiver video og lys-effekter. Men fordi der er en lille fod mellem hvert panel, bliver video på bagvæggen degenereret til den båndbredde vi har, når vi bliver demente.
Fra bag-kulissens venstre side hænger 20 LED-paneler langs jern-bjælken og gulvet ud til venstre scenekant. Dermed skabes mulighed for nogle 3D-effekter på scenens lys. Det er fint, fordi det supplerer den konkrete historie. Lige meget hvor lille vores båndbredde bliver, så er vi i stand til at se de store sammenhænge. Et hus i en skovkant. Blæsevejr på Lolland. Et regnvejr.
Fin skuespillerIngrid-Marie Thorlacius gør det fint i sin rolle som der-er-intet-drama-i-verden. Jeg-fortæller-historien-uden-følelse. Hun har langt hår. En kvindelig krop. En rolig stemme. Det er sådan det skal være, når jeg hurtigst muligt kommer på plejehjem med min demens. En rolig kvinde. Klare sætninger - og alt er i nutid. Nemt at forstå.
Det er poesi, Ambjørn!Min søde kvinde synes ikke stykket handler om at blive dement. "Det er poesi", siger hun til mig på vej hjem gennem aftenens mørke gader. Aarhus. "Dér hvor hovedpersonen vil lave blomkålsgratin til sin mor, og de så ikke har det i supermarkedet, det er en tragedie! Det eneste moren ønsker, det er blomkål - fordi hun skal dø den nat, Ambjørn! Det er dramatisk, og så siger Henrik Strøm, at han kan skaffe et blomkål til dagen efter. Men så er det jo for sent! Kan du ikke se det, Ambjørn! Vi hører hullerne i hendes tekst, det der ikke bliver sagt! Det er dramatisk poesi, og det er derfor vi elsker Helle Helle."
Jeg sukker. Trykker på knappen. Venter 15 sekunder, og så bliver det grønt lys i fodgænger-feltet i Nørregade. Aarhus. Hun har ret. Jeg forstår ikke Helle Helle. Men bare vent. Med tiden forstår de fleste Helle Helles historier. Uden erindring. I nutid. Konkret.
5 stjerner til "I krydset får de ny sofa", fordi publikum elsker Helle Helle. Tak for den oplevelse.
I krydset får de ny sofa af Helle Helle
Medvirkende Ingrid-Marie Thorlacius
Instruktion, dramaturgi og scenografi Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Lys- og Videodesign Ole Kristensen
Lydværk Kristian Hverring
Produceret af Hotel Pro Forma, Aalborg Teater og Aveny-T
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Ta mig som jeg er', Teatret Svalegangen
Hun danser i grønne gummisko
8. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Trine Pallesen smiler på scenen med et 6-mands orkester bag sin ryg. Hun synger. Danser. Flirter med publikum. I et par timer giver hun sin krop og stemme til en død kvinde: Grethe Ingmann. Danmarks sangfugl der sang så fint fra morgenstunden, men døde allerede lige efter frokost, kun 52 år gammel.
Hun danser i grønne gummisko, Grethe Ingmann, kun 17 år gammel i teater-forestillingen 'Ta mig som jeg er' på
Trine Pallesen fortæller historien om Grethe Ingmann gennem en stilart jeg vil kalde klassisk kinesisk landskabsmaleri. Vi følger den skønne Grethe Ingmann fra hendes pure ungdom, frem til sengen på hospitalet et halvt århundrede senere. Stilen er streng i stregen, den er romantisk, hurtig og idealistisk. Pallesen lykkes i 'Ta mig som jeg er' at skildre menneskets skrøbelighed med et minimalt brug af teatrets traditionelle virkemidler, super.
Du får også alle Grethe Ingmanns sange, eller i hvert fald en LP eller 2. Det er meget godt, Trine synger fint, orkesteret er fremragende. Tak for den gode musik.
Pludselig er man gammeldags! Fuck!Grethe Ingmann var jazz-sangerinde i sin ungdoms struttede vellyd, men endte som en udmarvet dansktop-sanger der i 1977 fik nyheden: "Danmarks Radio nedlægger Dansktoppen." Grethe tog ikke nyheden pænt. Hun var blevet gammeldags. Mabel-drengene var det store hit, og musikere der hed Sanne og Anne og Lis. Sådan er det, og jeg kan godt lide Trine Pallesens skildring af livets gang.
Billedet af livet er ikke livetDe kinesiske landskabsmalere fangede essensen i bjerget og i træet. Trine Pallesen har fanget essensen af ungdommens forvandling til små-gammel, måske som hun kender fra sit eget liv? Hendes stemme er fin og dejlig, selvom hun er blevet 50. På den måde giver Pallesen noget af sin egen store skønhed til billedet af
Vi er en flod, som kun på billedet står trygt og fast i landskabet. Menneskets flod bevæger sig uforudsigeligt, vi må følge med og lade floden styre vores skib. Skibets træplanker bliver ældre og sejlene mørner, men det er for altid et skib.
Tak for den historie.
Ta' mig som jer er, af Anna Panduro
Medvirkende Trine Pallesen
Instruktion Sofie Pallesen
Musik Mathias Groves Orkester
Scenografi og kostumer Line Bech
LysdesignThorbøjrn Back Larsen
Produceret af Sjællands Teater & Jangmarks Agentur i samarbejde med Trine Pallesen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Et Juleeventyr', Aarhus Teater
Et Juleeventyr på Aarhus Teater er en lysfest for dem du har kær
2. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Anmeldelse af forestillingen i november, 2020
Det er trylleri. Fedt. Den gamle gnier opsøges af nogle ånder der gerne vil lære Scrooge noget om julefred, og kærlighed. At dele med hinanden. At være glad for livet. Synge julesange, hele året rundt.
Og så kaster de rundt med lys!Jeg kan ikke se hvordan de gør det. Ånderne har lyskugler mellem hænderne, puff! Igen og igen. Ånderne fra hans fortid, nutid og fremtid. De viser ham scenerne fra gnierens liv, hvor han altid kun tænkte på penge. Alt gav han slip på. Kærlighed og familien, fordi han ville 'blive til noget'.
Puff, mere lys og det bliver snevejr i hele salen!Sceneografien i årets juleforestilling er stærk. Scenen er mørk maghoni, men lysdesigneren topper mørket og lader skuespillet træde frem lyslevende.
Netop som man tror at der ikke kan være juletricks i den tryllekuffert, begynder det at sne i salen! Altså bogstaveligt. Snevejr vælter ned over publikum!
Jeg fik et snefnug i øjnene, og grædDer er noget magisk ved jul. Folk får blanke tårer over et juletræ der tændes. Et barn der åbner en pakke. Duften af julemad. Blussende kinder.
Ja nostalgi, men 'Et Juleeventyr' rører også ved nogle af hjertets mere moralske strenge. Vi er jo alle sammen mister Scrooge. Måske ikke dig, men vi andre er gniere med den valuta der er dyrest på livets børs: Nemlig tiden.
Vi har så travlt med at 'blive til noget', 'gøre karriere' - måske julen kan få os til at huske på, hvad der betyder noget i livet.
At gå med sin far i teatret. Læne sig ind mod hans skulder i et grin, og bare nyde skuespillet på scenen. At han har tid til det. Et lys i mørket er det største, uanset hvor spinkelt dets flamme er, og for at det mirakel kan ske, må vi give det tid til at udfolde sig.
Og det er jul. Lysets genkomst et par dage før juleaften. Jeg glæder mig til jul, og tak til 'Et Juleeventyr' for at huske mig på julens budskab, del dit lys.
Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse
Medvirkende
Scenografi
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'En Lille Smule Ubehag' på Teatret Svalegangen
Latteren er med til at redde hans liv
29. oktober 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af forestillingen marts, 2019.
Sådan overlever Frank kræft i prostata. Det er historien i monologen En Lille Smule Ubehag, skrevet af Jeff Metcalf. En god historie. Følsom, meget morsom, oprørsk og medrivende. 5 stjerner.
Det gode ved stykket er at det tiltrækker både mænd og kvinder. Salen var fyldt med mennesker i 30 til 50 års alderen, cirka. Og der blev grinet. Meget.
Humor og latter er godt når livet er sværtFrank er sjov og underholdende, mens han beskriver sit møde med lægerne. Deres undersøgelser gennem private portåbninger som anus og penis. Han laver sjov med sig selv og situationen, selvom alt omkring prostatakræft er alvorligt.
Vi skal grine ad døden. Grine ad os selv. Hvis ikke vi har latteren kan det blive for tungt. Og Frank overlever, måske takket være sin humor og lyst til at leve. Undervejs dør andre mænd, fordi de giver op. Og han overlever også det skifte som sygdommen udsætter ham for, skiftet fra mand med markerede muskler, til at få cykelrytterben hvor hårene er faldet af på grund af de kvindelige hormoner lægerne sprøjter ind i ham for at redde hans liv.
Det er et tankevækkende stykke, og følelserne vælter mange gange op i brystkassen. Som latter, eller hjertet der kniber en lille tåre.
Vedkommende og relevant, En Lille Smule Ubehag gør os alle sammen lidt klogere på mænd og sygdom, og samtidig fik vi halvanden time i godt selskab med Holger Østergaard. En udtryksfuld skuespiller som griber publikum og hjælper os gennem strabadserne med humoren og livsglæden intakt.
En Lille Smule Ubehag
Medvirkende Holger Østergaard
Tekst Jeff Metcalf
Instruktion Per Smedegaard
Oversættelse ABC Sprog
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Produceret af Teatret Svalegangen
Teater anmeldelse
Elena Schweitzer★★★★Anmeldelse 'Den Lille Prins', Musikhuset Aarhus
En Lille Prins på eventyr
21. oktober 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Dette er en anmeldelse fra forestilingen i oktober 2020 på Musikhuset i Aarhus.
Den Lille Prins er en moralsk fabel der underholder og pirrer vores længsel efter at forstå os selv. Han bliver født på en planet med en sød rose, og rejser ud i verden for at finde ud af hvad livet går ud på.
Historien blev skrevet af den eventyrlige franske pilot, Antoine de Saint-Exupéry. Han er en af personerne i den lille bog der er trykt i millioner af eksemplarer på 300 forskellige sprog. Han finder
Andre personer i stykket lever på hver sin planet, og prinsen besøger dem. Den vrede konge der ikke har nogen at herske over. Den forfængelige danser som drømmer om en selfie sammen med nogen. Forretningsmanden som putter himlens stjerner i banken. Personer som afspejler mange af de tossede ting som vi mennesker gør.
Til slut ender prinsen i en ørken, hvor han møder piloten. Jeg forestillede mig at piloten ville flyve drengen hjem til sin planet, men det sker ikke. I stedet rejser Den Lille Prins hjem ved at få en farlig slange til at bide sig, hvorefter han vender tilbage til sin fødeplanet som en fantasi eller en ånd.
Forfatteren Antoine de Saint-Exupéry var selv ikke bange for at dø. Han kendte ikke dødsangst, sagde han. Når han fløj i sit fly glemte han ofte ilten, eller han overså maskinens tilstand.
Den sidste gang han faldt ned med sit fly overlevede han ikke. Det skete over middelhavet i en P-38 Lightning, om sommeren 1944.
Sådan er historien på scenen. Først går man så meget grusomt igennem, og så dør man i en ørken bidt af en slange. Det er lidt depressivt, synes jeg. Men der er stjerner for musik og sang, flot scenedesign og effektiv brug af videokanonen der skaber fantasi og flytter publikum mellem scenerne. Tak for oplevelsen.
Den Lille Prins
Medvirkende Morten Hembo, Christian Bergman, Mads Kronborg
Bearbejdelse og iscenesættelse Morten Hembo og Christian Bergman
Musik og sangtekster Stine Michel og Mads Kronborg
Lysdesign Morten Hembo
Lyddesign Mads Stagis
Dukkemager Johan Kølkjær
Konsulterende instruktør Michael Slebsager
Plakat Elena Schweitzer
Teater anmeldelse
Den Store Brand, Teatret Svalegangen
Teater har tordenregn på scenen i nyt stykke om klimaet
5. september 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Dette er et eventyr på Teatret Svalegangen. 'Den Store Brand' handler om 2 landsbyer midt i en klimakrise. Stykket er instrueret af Simon Boberg.
Det er blevet dårligt vejr, klimaet går amok, folk er bange. Landsbyerne bliver ramt af tørke, blæst, kulde og oversvømmelser - nogenlunde på samme måde som det sker overalt på Jordkloden i virkeligheden.
Efter det dårlige vejr kommer sygdommene - det kan næsten ikke blive værre. Eller kan det? Det er jo et eventyr, og eventyr plejer at slutte godt? Gør de ikke?
Måske - måske ikke.
Teater video
★★★★Anmeldelse: 'Melancholia', Aarhus Teater
Teater som gør os stærkere
1. september 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Melancholia' er et mesterværk, som film. Den lokale danske teater-udgave på scenen i Aarhus er et stykke mørt teater med et par gode bøffer af ribeye, økologiske rodfrugter i ovnen, et drys timian, et glas rødvin, humus med hvidløg og spidskommen, instrueret af Anja Behrens.
Skuespillerne
'Melancholia' er et måltid til 4 stjerner, hvoraf 1 styk er for
Hør så her. Rikke Lylloff spiller Justine, en uberørt kvinde der lider forfærdeligt af depression. Livet har ingen mening. Hun magter ikke at rejse sig op, og så skal hun i bad på scenen, og hun skal giftes med chefens gode ven, et kæmpe bryllup, og rende rundt i regnvejr, og være nøgen igen, og sove længe, og bare glemme det hele og være glad og være normal.
Men det er hun ikke, Justine. Normal. Folk hakker på hende og beder hende om at tage sig sammen. Du kender det godt. Depressive mennesker er trælse. Man får sådan en lyst til at jage dem rundt i manegen med et tågehorn indtil de tager sig sammen og bliver ligesom vi andre: Os der er normale. Os der går op i god mad og penge og arbejde, fordi hverdagens overlevelse giver mening for os.
Men ikke for Justine, hun fokuserer på noget større end rugbrødsmadder, hun fokuserer på selve livets mening, og den findes som bekendt ikke, og så bliver man vældig deprimeret og folk jager én med tågehorn. Det er rigtig træls for Justine.
Gode skuespillere gør Melancholia værd at opleveEn dødsplanet er på vej mod jorden, mens Justine holder bryllup. Verdens undergang er sikker, men vi snakker ikke om det. Vi holder dårlige taler for brudeparret. Vi knalder lidt med chefens nevø, bare fordi han er så dejlig ung og fyldt med det liv som Justine længes efter at mærke i sin krop. Vi tager karbad.
Det er en god historie, synes jeg. Alt det vi gør, mens verdens undergang kan ses som en rød planet på himlen der kommer nærmere. Planeten skifter farve i sin bane mod jorden, den bliver blå. Smadrer jorden som en flue på en blomstret voksdug i et sommerhus på Mors.
Christian Hetland spiller Chefen. Justine har afsky for hans aggressive stil, hans hensynsløse krav til sine medarbejdere. Men læg mærke til chefens fødder når han danser omkring og river verden fra hinanden.
Og læg mærke til Mette Døssings fødder når hun bekymret og beklemt spiller Justines søster Claire.
De to skuespilleres fødder griber scenen og fører energien sitrende og vibrerende gennem kroppen helt ud i fingerspidserne. Det er godt skuespil, og ingen i filmudgaven nåede op på Christian og Mettes niveau, synes jeg.
Så derfor skal du se teaterudgaven af Melancholia, på grund af skuespillerne.
Autentisk og fint spillet af Rikke Lylloff'
Men Justine har så meget mere, end sin depression, hun har styrken til at se virkeligheden i øjnene. Super fint skildret, synes jeg, Justine er bomstærk. Stærk ikke på trods af sin følsomhed og sin depression, men stærk netop på grund af følsomheden og den depressive erkendelse af livets tomhed.
Teater som gør os stærkereNå. Vi skal ikke noget herfra. Dødsplaneten er på vej. Alt liv ender med den sidste vejrtrækning, og det er deprimerende. Hvis man tænker over det. Hvad er det vi laver den sidste aften, den sidste uge, de sidste år inden vi dør?
'Melancholias' styrke er at historien stiller dét spørgsmål. Hvad lavede du mens du ventede på det uundgåelige? Tog du hånd om et barn der var bange for at dø, og byggede du en magisk hytte for at beskytte barnet mod frygten og angsten og livets meningsløshed? Det tror jeg du gjorde.
Se 'Melancholia' på Aarhus Teater. Det er teater som gør os stærkere.
Melancholia Af Lars von Trier
Medvirkende Rikke Lylloff, Mette Døssing, Jesper Lohmann, Hanne Windfeld, Mathias Rahbæk, Christian Hetland, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen
Oversættelse Sonja Ferdinand
Iscenesættelse Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign Ida Grarup
Musikuddrag af kompositioner af SØS Gunver Ryberg
Lysdesign Turpin Djurhuus
Lyddesign Kim Engelbredt
Statister Axel Nymark / Karl Valdemar Asdahl, Kim Christin Borchardt, Rikke Cassøe, Rikke Nørgaard Christensen, Per Meldgaard Laursen, Mikkel Christian Egelund, Benjamin Hviid Larsen, Ingeborg Mate Holm, Ida Mathiassen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater
Erasmus Montanus handler om de 2 søstre: Kærligheden og sandheden
25. august 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Drømmer du om at kaste tomater efter en nøgen mand på scenen i Aarhus? Fremragende Emil Prenter i rollen som den opblæste bezzerwizzer Rasmus Berg. Belæst og latiniseret i København. Hjemvendt til sin landsby for at blive gift med sin elskede Lisbet.
Har du våde drømme om natten ved at forestille dig Sofia Nolsøe på scenen diskutere med sit køn og opnå orgasme større end Meg Ryan, ikke midt i en restaurant men i et århundred gammelt teater?
Hvis du gør, så er "Erasmus Montanus" noget for dig. Du vil med i købet få at se en dværg gribe fat i Prenters private del, og den lokale pigegarde med messinginstrumenter og trommer forklædt som teatrets skuespillere, 4 kvinder i burka, samt en guddommelig kulisse af David Gehrt og kostumer af Ida Grarup i forening.
Fed underholdning
Det er meget godt"Erasmus Montanus" er Hollywood, skrevet af Holberg i 1723 og dekonstrueret af
Vi danskere er nemlig ikke så vilde med det der kunst på en scene. Giv os hellere fodbold, pub crawling, musik festival, Netflix - blandet op med en håndfuld musicals i en kurv til dén uheldige person der til enhver tid tabte kampen i regeringen og måtte nøjes med at være kulturminister, eventuelt parret med at være kirkeminister eller minister for offentlige fortove.
Kæmp for alt hvad du har kærtVi er bønder, vi danske. Holberg hadede det og han tjente kassen på at underholde de lærde på latinskolerne og bønderne. Kristne bønder der ikke forstod videnskab, rationale og oplysning. Men sådan er vi. Suppe, steg og is er i dag byttet ud med selfie, veggie og "lad være med at røre ved mig, jeg er kold overfor dig!"
Ellers er der ikke sket noget af betydning de sidste 300 år i Danmark. Det er Lollikes budskab i "Erasmus Montanus", og det er sjovt. Instruktøren Lollike er dygtig til at være kynisk og morsom. Vi lever i en kynisk tid. Men jeg savner altså Charlotte Dorothea Biehl som var den første kvindelige forfatter i Danmark der kunne leve af at skrive. Hun gik skridtet videre fra Holberg. Hun forlod den kyniske (mande)komedie og gik videre til den følsomme komedie i 1765 med "Den listige Optrækkerske".
Vi har noget i vente. En kvindelig forfatter og/eller instruktør med fornemmelse for følelser.
5 stjernerTil premieren var teatrets 500 stole fyldt godt op med purunge mennesker der fyldte stolerækkerne med skateboards og latter. Fedt. De grinte meget, de unge, så det må være én af stjernerne til Christian Lollikes stykke. Det passer godt ind i tiden. Fantastiske kulisser. Humor. Eminente skuespillere:
Et tema om hvad der er vigtigst i dit liv? At du kan føle kærlighed og stå ved din partner, eller at du kan forstå Einsteins strengteori? Hvad vælger du i dit liv? Kærligheden eller sandheden. De to er ikke tvillinger, desværre, men måske nok søstre som man kan elske på skift.
Teater anmeldelse
★★★★★Boganmeldelse af 'Kronisk Blå', Sini Raita
Jagten på en gerningsmand
22. juli 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Forlaget Skriveboblen har udgivet "Kronisk Blå". En barsk historie om at være på flugt fra sig selv - eller fra noget? Forfatteren Sini Raita fortæller i biografisk form om at være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Gennem seks måneder endevender hun sine indre dæmoner som har fået hende til at gøre skade på sig selv. Bogen giver et usentimentalt indblik i dansk psykiatri, hverdagen på en lukket afdeling, smerten ved at leve når man er forfulgt af dette "noget" i sit indre. Bogen er velskrevet med både præcise dokumentariske detaljer og solide litterære kvaliteter som får læseren til at leve med i fortællingen.
Mange mennesker som i en periode er ramt af psykiske ubalancer oplever at blive udstødt fra deres familie, fordi man kan have en dårlig opførsel og grænseoverskridende adfærd som familien har svært ved at acceptere. Men man kan også opleve at blive rummet og krammet af sin familie og være elsket. Dette er tilfældet for bogens hovedperson. Hendes søster og hendes mor står sammen med hende i bestræbelserne på at finde erkendelse og (gen)finde sig selv.
I en række dagbogsnotater, som anvendes af personalet for at få hovedpersonen til at udtrykke sine tanker og følelser omkring nuet og fortiden, søger hovedpersonen efter en forklaring på sin selvskadende adfærd.
Vi hører om voldtægter i ungdommen, som bliver dulmet med stoffer og alkohol. Men også dulmet med den menneskelige evne til at forsvinde når vi oplever ekstrem smerte: Dissociation, samt psykoser og selvskadning. Indlagt på psyk i Aarhus oplever hovedpersonen hvordan lægerne står klar med yderligere former for dissociation: Nedsløvning af hjernens evne til at kommunikere og/eller 'resetning' af hjernen med elektricitet.
Men det bliver dagbogen der redder hovedpersonens liv. Fordi gennem dagbogen finder hun frem til årsagen til sin livssmerte - hendes 'nounomen', det oprindelige onde beslægtet med Kants 'noumenon'. Ved at se det onde i øjnene, helt tilbage til barndommens erindringer, opnår hovedpersonen med hjælp fra psyk at blive så rask, at hun kan blive udskrevet og vende tilbage til et bedre liv.
Super fin bog. Læs den hvis du har nogen i familien der i en periode er psykisk ude af balance. Forfatteren viser, hvordan man kan komme ud af det vi kalder 'psykisk sygdom' og gå i retning af et sundere liv.
Kultur anmeldelse
Foto: Isak HoffmeyerTrine Holm Thomsen 4 år mere som teaterdirektør
Trine Holm Thomsen fortsætter som kunstnerisk direktør
18. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Aarhus Teater forlænger samarbejdet med teaterdirektør Trine Holm Thomsen med yderligere fire år gældende fra den 1. juli 2023 til 30. juni 2027.
Teaterdirektør
"Det går godt for Aarhus Teater", siger formanden for teatrets bestyrelse,
"Det er vigtigt for bestyrelsen at fastholde det høje og alsidige kunstneriske niveau de kommende år, og derfor er det en stor glæde at kunne forlænge det gode samarbejde med Trine Holm Thomsen som vores teaterdirektør", siger Kim Nøhr Skibsted.
Teater
'No Regrets' trak nyt publikum i teatret
'No Regrets' lærte mænd at gå i teatret
18. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Monsterhittet på Teatret Svalegangen om Stig Tøftings liv - med et samlet salg på 8.000 billetter - gav besøg af en helt ny type gæster. Nemlig mænd i et overvældende antal. Masser af mænd som ikke plejer at gå i teatret.
Teatret er enormt stolte og tilfredse med 'No Regrets' kunstneriske kvaliteter. Men også stolte over at lokke nye segmenter i teatret, fortæller teatrets direktør, Per Smedegaard.
"Det vigtigste ved forestillingen har været, at den har sparket døren ind hos nye publikummer, fordi den var kunstnerisk vellykket."
"Vi har fået roser fra mange nye gæster, og det har været meget tilfredsstillende at publikumsudvikle uden at gå på kompromis med vores DNA om at skabe aktuelt og vigtigt teater. Det er aldrig nemt at lave et hit, som tiltrækker nye publikumsgrupper, men vi vil være nysgerrige på de nye gæsters oplevelser, og se på hvordan vi kan bruge det i vores forsatte arbejde", fortæller
De fleste teatre betaler huslejen med deres abonnements salg. Fordi "No Regrets" trak helt nye folk i teatret, som normalt ikke går i teatret, havde forestillingen et rekordhøjt løssalg (52,26%). Helt usædvanligt købte mænd mere ind end kvinder i 5 ud 6 alderskategorier i sæson 2021-22. Det er ikke set før, i den tid teatret har analyseret sine publikums-data.
Så flotte anmeldelser fik "No Regrets"****** KulturNyt ”For godt til at være sandt. Men det er det”
***** Jyllands-Posten “Oplevelsen er stor. Både når man som min ledsager er inkarneret AGF-fan, og nårman som jeg nærmest aldrig ser fodbold”
***** Århus Stiftstidende “Sikker scoring på Svalegangen”
***** Kristeligt Dagblad "En fed streg under at teater både kan være nytænkende og appellere til et bredtpublikum"
**** Politiken "Det er en mindre genistreg at gøre Stig Tøftings liv til teater"
**** ISCENE “Fodboldteater med isnende dybde og bred appel”
Teater
Region Midtjylland giver 900.000 kr. til Teater Katapult
Dramatisk udvikling på Katapult får stor pose penge
18. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Region Midtjylland støtter den dramatikudvikling som Teater Katapult laver. Katapult Akademiet tildeles 900 tusinde kroner fra regionen. Der er således fortsat opbakning fra Region Midtjylland til
Ud af en samlet pulje på 4,7 mio. uddelt til 13 kulturprojekter er akademiet blevet prioriteret med kr. 900.000.
Katapult Akademiet - teatrets platform for udvikling af dramatik og dramatikere - tager et flyvehop videre fra det første, meget produktive pilotår og ind i en spændende fremtid som mulig fast bestanddel af huset Katapult. Udvalget for Regional Udvikling netop har topprioriteret Katapult Akademiet den økonomiske støtte.
"Det betyder at akademiet kan fortsætte med at skabe og understøtte dramatikere og udviklingsprojekter, der i sidste ende resulterer i endnu mere spændende teater på Katapult", siger teatret i en pressemeddelelse.
"Katapult Akademiets arbejdet bliver endnu mere synligt i den fase, vi nu går ind i. Hvor pilotåret gik ud på at afprøve værktøjer og muligheder for, hvad der ville være godt for en dramatikers udvikling, handler det nu om at fundamentere det og gøre akademiet langt mere synligt for borgere og dramatikertalenter med henblik på at gøre det til et nyt center for udvikling af ny dramatik."
"Med opbakningen fra regionen kan vores udviklingsplatform for alvor komme feltet for ny dramatik til gode. Det gælder publikum, skuespillere, teatre og selvfølgelig dramatikerne", siger Jeppe Alsgaard Pachaï, daglig leder af akademiet.
"Jeg glæder mig personlig meget til at skulle arbejde sammen med endnu flere professionelle skrivere til scenen – og give dem mulighed for at skabe manuskripter til forestillinger, som de finder vigtige for den verden vi lever i lige nu."
Teater
Hjertestarter var med til at redde Martins liv
Hjertestarter: Sådan trak vi Martin ud af dødens sorte kappe på Aarhus Teater
10. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sand historie. Fest, bladguld og lysekroner i flere etager, kæmpe teatersal. Kvinder i lange kjoler, øreringe og opsat hår, sætter sig. Mænd i habit, joviale og spændte læner de sig tilbage i sædet. 500 mennesker i salen. Flere hundrede i de røde stolerækker på gulvet, og resten sidder på balkonerne op mod loftet hvor en gigantisk svane holder sine vinger skærmende ud over rummets mennesker. Vi småsnakker med hinanden og kigger op på scenetæppet. Cabaret på Aarhus Teater. En musical med sang og dans, livsglæde og seksualitet.
Og i netop det øjeblik gjalder en stemme ud i rummet. "Er der en læge til stede?"
Jeg skræver over 3-4 lange ben og kommer ud på siden af rummet. En mand ligger lang på gulvet. Hans skjorte er revet åben så brystkassen er nøgen, en ung mand trykker med strakte arme rytmisk på hans brystben. Fyren med hjertestop hedder Martin(*), bliver der sagt. De er gået i gang med hjerte-lunge redning indenfor 30 sekunder efter han faldt omkuld. Sejt. Hurtig hjælp tæller dobbelt.
"Hjertestarter!", råber jeg. Ser at den allerede er ankommet nede ved fodenden af manden med hjertestop. En kvinde ved siden af manden føler efter pulsen. Den unge kvinde ved hans hoved tæller til 30 for at støtte rytmen hos ham der giver hjertemassage. Jeg sidder ved toppen af hans hoved. Stop. Hun giver ham 2 indblæsninger.
"Vi må bede publikum om at trække ud af salen," lyder en alvorlig mandestemme i højttalerne. Forsigtigt rejser 500 mennesker sig stille op. Bekymrede, nervøse, berørte, søger de mod udgangene i den modsatte side af salen.
"Fortsæt, jeg kan ikke mærke pulsen," siger kvinden. Den unge mand pumper rytmisk. 30. 2 indblæsninger. Fortsæt. Jeg ser døden i baggrunden. Klædt i en sort kappe læner han sig nonchelant op ad væggen. Afventende. Nikker til mig. Vi har mødtes mange gange før, og han er blevet vant til at jeg kan se ham. Det kan man ellers normalt ikke.
Hjertestarteren bliver rakt frem til en af teatrets medarbejdere, der sidder til højre for mandens skulder. Han river en klistret pad op, giver den til mig. Jeg klasker den præcist på Martins brystkasse. Højre side, under kravebenet, med en ledning forbundet til hjertestarterens elektriske kraftværk. Vi skal have strømmen på tværs, så derfor sætter jeg den anden klistrede pad til venstre, længere nede på siden af Martins brystkasse.
De to pads har suget sig fast til brystkassen og de har nu en lige linje mellem sig, en linje som går tværs gennem Martins hjerte.
"Analyserer, hold afstand," siger hjertestarterens mekaniske kvindestemme. Hun taler myndigt. Man skal adlyde hjertestarteren, sådan er det. Den unge kvinde har fingeren på den grønne knap for at sende strøm gennem Martins hjerte. Men forgæves.
Der er ingen stødbar rytme. Det betyder Martin praktisk set er død - døden strækker hals - men det betyder også at 6 tilfældige mennesker i en teatersal nu holder ham i live med hjertemassage og kunstigt åndedræt. Vi er på kanten mellem liv og død. Så længe den unge mand pumper, og den unge kvinde blæser luft i Martin, så længe kan vi holde Martin på de levendes side, selvom han er død.
"Fortsæt hjerte-lunge redning," kommanderer hjertestarteren. Døden trækker ligegyldigt på skuldrene.
Vi fortsætter. "Ambulancen er på vej," siger en fyr. Jeg kigger omkring os. Hele teatret er tomt, bortset fra vores lille gruppe forrest i salen til højre for scenen. Og så sker det. Martins hjerte har gennem massagen erobret en stødbar rytme.
"Analyserer, hold afstand. Gør klar til at støde." Den unge kvinde trykker på knappen. Strømmen smækker gennem Martin så han spjætter i en krampe der trækker alt sammen omkring hans hjerte. Han raller og stønner. Vi tror han er kommet tilbage, men det er han ikke. Han har stadigvæk hjertestop, som egentlig er et forkert udtryk. Der er liv i Martins hjerte, men kamrene flimrer og pumper ikke blodet rundt i kroppen. Hjertet er ikke stoppet, det er bare lidt forvirret, det flimrer.
Vi tror han er okay og ruller Martin om på siden til aflåst sideleje, men det er ikke okay. "Han kan godt have hjertestop stadigvæk, selvom han trækker vejret," siger jeg. Det kaldes agonal vejrtrækning i form af et par hørlige gisp, men det er ikke normal vejrtrækning. Kvinden ved hans side kan heller ikke finde pulsen. Vi trækker ham tilbage på ryggen. Hjertestarteren tjekker ham.
"Analyserer, hold afstand. Tryk på stødknappen, nu!" Damen i hjertestarteren er helt rolig. Det er fedt. Martin spjætter og gisper. "Der analyseres. Fortsæt hjerte-lunge redning!" siger damen i hjertestarteren. Den unge mand adlyder. 30 klem. Den unge kvinde trækker hovedet tilbage, 2 indblæsninger.
Paramedicinerne vælter ind. 3 stykker. Orange dragter, udstyr og en effektiv energi, helt rolige. "Fortsæt," siger den ældste af dem, tror han er læge. Martin får et nyt stød. De bærer ham ud i gangen hvor de har en professionel hjertestarter klar. Giver ham medicin. Stød.
Som en mægtig vind trækker døden sig ud af Aarhus Teater med kappen blafrende omkring sig. Der bliver helt stille omkring Martin. Han åbner øjnene. Han er reddet. De laver et EKG. Bærer ham ud til ambulancen og skubber båren ind. Lukker dørene, triller ham stille til sygehuset. Folk kommer ind igen. Sætter sig på deres pladser og oplever Cabaret.
Cabaret er en fed forestilling om at leve. Og da musicalen er slut, "klapper publikum med en af de længste applauser nogensinde på Aarhus Teater," skriver en tabloid på nettet. Artiklen har overskriften: "Chok til teaterpremiere: Mand faldt om med hjertestop." Vel, sådan kan man også sige det.
Fakta er, at Martin balancerede på grænsen og at en gruppe tilfældige mennesker trak ham ind på fast grund. Fantastisk at være menneske. Jeg er høj. Adrenalinet suser i mig. Det er helt normalt. Dagen efter er jeg ked af det. Også normalt. Alle de ting vi gør som er meningsløse. Livet er så værdifuldt at penge, succes og status blegner som et billigt klistermærke i solen.
At være med til at redde et medmenneske, en tilfældig fredag i et teater i Aarhus, det var et wake-up call også for mig.
Mand med hjertestop falder omkuld
Frie luftveje
Stabilt sideleje
Begynd hjertemassagen
Hjertestarteren ankommer
(*) Martin er et opfundet navn til beretningen. (Tilbage).
Kultur
Anmaldelse 'Cabaret', på Aarhus Teater
Fri sex og et frodigt kulturliv
9. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Se klip og læs også anmeldelsen af 'Cabaret' på Aarhus Teater.
"Først og fremmest handler den om en tid i efterkrigsårene fra første verdenskrig", fortæller Instruktør
"Tyskland er lige blevet et demokrati. og censuren er blevet fjernet, så derfor har der nu været et årti med fest og stemning og leben."
"Samtidig har USA, Frankrig og England krævet krigsskadeerstatning, så det har nærmest tømt hele Ruhr-distriktet for metaller og alt...."
"Vi har et Europa der har strippet Tysklandfor deres identitet."
Mine Damer og Herrer! Mesdames et Messieurs!Ladies and Gentlemen!"Og det er så i dette her skæringspunkt, forestillingen starter. Hvor friheden blomstrer. Der er stemning. Der er fri seksualitet. Kunsten eksploderer."
"Samdig begynder en bevægelse om at skabe et Tyskland igen som man kendte det. Der er mange der prøver på det her, men dem der har mest succes med det, er jo nazismen."
"Så, her fire år efter det her, kommer Hitler til magten."
"Forfatteren og komponisterne Kander og Ebb sagde jo dengang i 66, at denne her forestilling var et vidne til fremtiden, om at sådan noget her ikke skulle ske igen."
"Og det interessante er jo, at vi nu står i en situation der på mange måder ligner - globalt - det der skete i 1929."
Cabaret er en historie med fine kærligheds momenterNu kan jeg høre der er masser af fed musik og dans, og alting. Hvad ellers synes du der er godt i denne her forestilling?
"Der er jo nogle smukke kærligheds-momenter", fortæller instruktør Niclas Bendixen. "En skøn historie om et ældre ægtepar, Fräulein Schneder og Herr Schultz. De bliver dybt forelskede i dereslivs efterår, kan man sige. Og det er meget rørende, synes jeg.
"Men i Berlin på dette her tidspunkt, var det jo ikke kun lutter lagkage. Jeg tror overgrebene stod i kø. Jeg ved der var en gade i Berlinsom hed 'Mutterstrasse'. Her var kun prostituerede som var gravide. I den ene ende af gaden var de 1 måned henne, - i den anden ende var de 9 måneder henne. Og så kunne man køre som rig mand ned igennem gaden. Det virker jo meget, meget voldsomt."
Fest og god musik inden verdens undergang"Der var en vrangside og en skøn side i Berlin. Når kunsten eksploderer og alting. Men hvis så samtidigt du ikke har nogen penge og inflationen stiger..."
"Den ene dag koster et rugbrød 1 krone, den næste dag koster det 100 kroner. Hvad har vi så? Vi skal jo have noget på bordet. Du skal brødføde din familie."
Det er næsten som i Rema.
"Nej, jeg håber Rema ikke laver dén."
Kan du nu have det godt, tusind tak Niclas. Jeg napper lige den her.
"Jamen, den skal du da have."
Er vi på vej til ny verdenskrigJa, krybben er tom. Historien gentager sig. Eller hvad tænker du?
Tjek Cabaret ud på Aarhus Teater. Sofia Nolsøe er Sally Bowles og Emcee spilles af Simon Mathew. Klart et stjernepar.
Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde
Teater video
★★★★★Anmeldelse af 'Mermaid Show', på Aarhus Teater
En havfrue med flammende rødt hår og nøgne bryster med glat hud
1. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er delikat at skrive en anmeldelse af 'Mermaid Show' på Aarhus teater. Fordi, prøv at forestille dig, at du faktisk møder en levende havfrue nede på teatrets intime Studio scene. Og den havfrue, hun er temmelig emotionel. Håret er flammende rødt. Brysterne er nøgne og glatte som hos en kvinde, men hendes ben ender i en fiskehale. Hun er klar og tydelig i sit krav til verden, hun vil have endnu en sailor med sig ned i havet så de kan svømme sammen. Måske det bliver dig der svømmer med havfruen i det oppustelige badekar midt inde på scenen omgivet af publikum? Test det ud for dig selv.
Hun havde brydekampe med hajer, som barnPublikum kan ikke sidde stille, mens vi venter på at performance-showet går i gang. Der har været rygter om vilde eskapader. Scenegulvet er dækket af en gummidug, og nogle folk sidder i regnfrakke. Det gør jeg ikke. Vand har aldrig skadet nogen, med mindre man er sømand og bliver lokket i fordærv af en havfrue.
Så går vi i gang. Havfruen er omgivet af tre hvidklædte sømænd som hun fornøjer sig med. Søfolkene synger og forsøger at tilfredsstille Ann Liv Youngs krav til dem. Hun har både skabt showet og indtager scenen om en forførende og forfærdelig og fornøjelig havfrue. Ann Liv Young havde brydekampe med hajer som barn, siger man, og jeg er sikker på hun lærte hajerne at elske sig.
'Mermaid Show' er performance på højt plan. Showet er skabt i 2011 og har gået sin sejrsgang lige siden fra New York og rundt i USA og Europa.Svært at sige nej til en havfrue, men jeg afslører ikke noget
Der er så mange fede overraskelser i 'Mermaid Show'. Jeg har lyst til at afsløre dem alle sammen, men det går ikke, det ville spoile din oplevelse. Showet er gyseligt, det er sjovt, det er vanvittigt på den gode måde, det er performance kunst.
Det eneste jeg vil afsløre det er, at showet handler om følelser, kærlighed, seksualitet og køn. Hvilket køn har en havfrue i virkeligheden? Jeg ved det ikke, men Ann Liv Young er køn. Lige indtil hun hopper op på stolen foran mig og synger til sin udvalgte sømand, "kom med mig, jeg vil svømme med dig, kom." Hun lokker og det er svært at sige nej til en havfrue. Men hvis du kommer til at forsmå hende, damn hun har temperament. Pas på :)
Skræmmende og sjovt show. Tak for den oplevelse.
(Hold kæft hvor er der meget du ikke har fået at vide. Det er så vildt som en sprællende fisk lige trukket op af havet.)
Mermaid Show af Ann Liv Young
Performere Marissa Blair, Sarah Manya, Kyla Kegler, Ann Liv Young
Videografi Nicholas Strini
Performance anmeldelse
6 stjerner. Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse 'Omstigning til Paradis', Aarhus Teater
Jeg elsker Blanche. Har din familie også en Blanche?
7. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg elsker Blanche, spillet af Nanna Bøttcher. Hun spiller en sommerfugl med brækket vinge i stykket 'Omstigning til Paradis' på Aarhus Teater. Et stykke skrevet af
Så, der er altså nogle mennesker i en lejlighed i de varme sydstater, USA. Stanley er en bully, en polak nederst i samfundet, drikker for meget. Slår, spiller poker og voldtager. Aggressiv som kun
Kvols bor sammen med Stella, spillet af Mette Døssing. Jeg har aldrig hørt en kvinde hulke så forfærdeligt, som da Stella indser skæbnen for sin søster - en skæbne som Tennessee Williams kendte fra sit eget liv i en dysfunktionel familie. Søsteren blev skitzofren og blev lobotimiseret.
Ind i denne kompakte lejlighed ankommer søsteren Blanche. Hun er skitzofren, men det er bare løgn. Skitzofrene lyver aldrig - de siger sandheden "sådan som sandheden burde være". Det er en replik Blanche giver i stykket, gå ind og se forestillingen bare for at høre hende sige dén replik.
Det fantastiske ved Franciska Zahles scenografi er perspektivet. En simpel lejlighed bliver kæmpe stor og samtidigt helt fokuseret på pulsåren i skuespillerens hals. Flot.
Hvor meget vejer et kilo kærlighed?Dilemmeaet mellem fakta og fiktion rulles smart ud i Tennessee Williams stykke, 'Omstigning til Paradis'. Blanche ankommer til sin søsters lejlighed uden penge på lommen. Familiens sydstats-farm er solgt. Forældrene døde. Bedstemor. Alle. Blanche solgte år for år mere og mere af ejendommen, til sidst også nøglen til hoveddøren. Derfra gik hun ind i storbyen og solgte resten. Mand efter mand. Efter mange 'intime møder' har hun kun håbet tilbage, og med dét håb ankommer hun til sin søsters lejlighed og beder om husly.
Stanley er i stykket kroppen, den praktiske, faktuelle person. Blanche er håbet, drømmen og fantasien. Midt i mellem står Stella. Hun skal vælge side. Hvad er i grunden vigtigst i livet? Fakta eller fantasi?
Alle vælger fakta, naturligvis. Men hvad nu hvis kunst og kultur er fantasi? Hvad nu hvis kærlighed og ømheden er fantasi? Hvor meget vejer et kilo kærlighed? Intet godt i livet kan måles og vejes, men vi lever alligevel ofte efter fakta. Stella skal forsøge at finde ud af, hvad er vigtigst for hende? Hvad er vigtigst for dig?
Har din familie også en Blanche?Jeg er ret vild med Christian Hetlands præstastion i stykket. Han spiller Mitch. Det gode menneske. Dén rolle er nemmest at fylde ud i livet hvis man er paven eller Mother Theresa. I virkeligheden er det svært at være et godt menneske. Man fornemmer det i Hetlands kropslige skuespil. Hans karakter har slået rod helt ned i knæene, duknakken og de forsigtige fødder. Se det for dig selv, det er godt skuespil.
Mitch forsøger at nå ind til Blanche via kærligheden. At elske hende. Det er naturligvis yderst vanskelig for Blanche at tage imod. At være elsket kræver jo at jeg kan mærke hvem jeg er, og det kan Blanche ikke. Hendes krop er frasolgt, hun kan ikke mærke sig selv.
Dermed bliver Tennessee Williams stykke et firekant-drama. Mitch er det gode. Stella det kærlige. Stanley det krævende. Blanche det givende. Stykket spørger dig: Hvem synes du skal komme ud på benene og med ansigtet højt løftet mod solen?
Du aner selvfølgelig at svaret er yderst vanskeligt. Men det er et godt stykke at projicere sin egen familie ind i. Har din familie også en Blanche? Jeg tror det.
5 stjerner + en ekstra for BlancheTennessee Williams 'Omstigning til Paradis' har været opført mange gange siden 1947. Det er et stykke til 5 stjerner, men Nanna Bøttcher gør det bare lidt bedre, synes jeg - og da jeg elsker Blanche er der 6 stjerner til forestillingen. Som Blanche siger: "Jeg lyver ikke. Jeg siger bare sandheden sådan som sandheden burde være." Fantastisk, tak for den
Omstigning til Paradis af Tennessee Williams
Iscenesættelse Peer Perez Øian
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Medvirkende Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
Sådan bliver du skuespiller - tips og inside
Sådan bliver du skuespiller - tips og inside
27. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kunne du godt tænke dig at blive skuespiller, så er der et par tips her og lidt inside fra
- Der er flere trin man skal igennem, når man er kommet ind på skolen. Først noget med at få pulsen lidt ned og lige finde sine fødder, lære de andre på holdet at kende. Det at komme ind er for ret mange en stor ting. Alle dem der søger vil det sindssygt gerne og har måske drømt om at være skuespiller hele deres liv. Og så kommer de ind, wooow, det er en kæmpe forløsning, fortæller Emil Busk Jensen.
- Så det handler meget om i starten lige at trække vejret, falde ned og finde kroppen. Også at få skrællet lidt af det der præstationspres af.
- Selve optagelsesprøven er ret hård. Der sidder en jury som følger med i alt hvad du laver. Når man kommer ind skal man lige finde ud af, "okay, jeg var faktisk god nok."
Man øver sig i sang, stemme og i at lære sin krop at kende- Efterfølgende handler det om en masse teknik. Sang, stemme, brugen af sin krop - lære sin krop at kende. Vi har meget dans og sådan nogen fysiske ting på skolen, så vi bliver i god grundform, fortæller Emil Busk Jensen.
- Dernæst forsøger man at bruge alt det i en forestilling, tit sidst på året, hvor det hele så ligesom kommer sammen og man finder ud af, "okay, det er måske faktisk en del sværere end jeg troede."
-Sådan kan det i hvert fald være nogen gange at man finder ud af, "shit." Det er noget man skal øve sig på. Det er svært og det kan blive ved med at åbne sig.
- Hvordan er det man siger? Jo mere man ved, jo mere ved man hvad man ikke ved. Er det ikke sådan det er? Og det er meget det samme her. Man bliver ved, og så lærer man det og finder ud af, okay der er så meget som jeg måske stadigvæk kunne lære eller stadigvæk ikke havde styr på.
Hvordan er det at kysse på en scene?Sommetider tænker jeg på, hvordan er det som skuespiller at stå på en scene og kysse med én, der ikke er ens kæreste?
- I starten skal man måske lige finde ud af, "hvorhenne ligger mine grænser?" Der er noget blufærdighed man skal arbejde med, tror jeg, og arbejde med sin forfængeligehed. Så på et eller andet tidspunkt, så bliver det bare til at man er nogle kroppe oppe på scenen som er noget andet. Altså vi arbejder sammen for at fortælle en historie, og så bliver det der med at skulle kysse - eller være intime eller være meget tætte - eller måske meget vrede, det kommer ikke ind og rør ved min egen person. Synes jeg.
At blive skuespiller handler om at lære sig selv at kendeGrunden til at jeg er lidt fascineret af kys på scenen, det er at kys ofte indeholder nogle følelser. Men i det hele taget udtrykker I jo mange følelser som skuespillere. Kan man udtrykke en følelse som man egentlig ikke har selv?
- Det er et godt spørgsmål. Der er jo noget med at komme i kontakt med nogle følelser på skolen, som måske kan være låste i én. Hvis man aldrig nogensinde har grædt foran et menneske, fordi man har gået og gemt det væk hele sit liv, så er det jo også svært at komme i kontakt med den følelse oppe på scenen, siger Emil Busk Jensen.
- Der er en stor bevidstgørelse omkring følelser i at gå på skolen, som kan være sindssygt overvældende til tider.
Så det handler om at lære sig selv at kende?
- Ja, det tror jeg man skal. Vi er vores eget instrument, som vores uddannelsesleder på skolen siger. Man er nødt til at lære sit instrument at kende. Man skal lære at kende sine følelser og vide hvorhenne tingene er. Men så synes jeg også man finder ud af, der kan være en stor frihed i det. Man kan bruge det og så kan man slippe det igen og bare være sig selv.
Skuespilleren spiller en rolle på jobbet, sådan som vi alle gør detDet må give nogle fantastiske muligheder. Hvis man har været ude og kysse med en, som man måske ikke skulle kysse med - har man så mulighed for at præstere en rolle når man kommer hjem, eller bliver man mere autentisk og står mere ved sine følelser i privatlivet?
- Nej, jeg tror ikke man ville kunne gå hjem og præstere en scene ligesom når man går på arbejde. Det er et arbejde man træder ind i som skuespiller. Altså ligesom at tage sit jakkesæt på og gå ind på kontoret, og så spiller man også en rolle dér. Vi spiller alle sammen roller når vi går ud i verden, mener Emil Busk Jensen.
- På samme måde berører det mig ikke privat, hvis jeg står herinde på scenen og kysser med nogen. Men det er noget andet, hvis det pludselig er mig selv ude i byen, som du siger, hvor jeg kommer til at kysse med nogen jeg ikke skulle have kysset med.
- Der er en forskel dér.
- Det er en anden Emil som går op på scenen og udfylder sin plads dér.
Eleverne fra Den Danske Scenekunstskole har ofte afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Emils hold opfører stykket 'Himmelvendt'. Om få uger er han færdig uddannet, og til august begynder han at arbejde på Aarhus Teater.
Teater video
Foto: Rumle Skafte★★Anmeldelse: 'Himmelvendt' på Aarhus Teater
Himmelvendt har gode skuespillere, resten mangler
23. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Normalt elsker jeg afgangsforestillingerne fra Den Danske Scenekunstskole. Der er altid noget nyt og interessant, og så møder vi oven i købet de nye skuespillere som vil præge scenerne i København og Aarhus de kommende år, og på filmsettet. Jeg anbefaler alle at se disse afgangsforestillinger.
Men ikke "Himmelvendt". Bliv hellere hjemme. Jeg kender dig. "Himmelvendt" er så ringe at du bliver sur og kræver dine penge tilbage, og det kan du ikke få, og så bliver der ballade. Så går du ind på Trustpilot og finder ud af, at du mindst skal give én stjerne til forestillingen, og så bliver du bare mere sur og boykotter al teater i Aarhus resten af dit liv.
Det kan vi ikke have. Nu giver jeg 2 stjerner for "Himmelvendt", så er du fri for at besøge Trustpilot. En stjerne for de 5 fantastiske nye skuespillere:
Godt, så du har altså 5 unge (og udmærkede) skuespillere. Så starter vi. Stykket er skrevet af
Men Szklany, noget er gået skævt i den korte vandring fra din høresans til din skrivemaskine. Historien er ikke autentisk. Den har ingen sammenhæng. Der er ingen drama. Ingen seriøse relationer mellem karaktererne. Kun en papirtynd smag af selfie og attitude. En høkasse fuld af postulater. Det er ringe, for at sige det pænt.
Hvordan kunne det blive værre?Ditte Marie Tygesen har lavet scenografien. Hun har skabt en kvadratisk scene på sin hjemmearbejdsdag. Tom. Plan. Jeg kan se det for mig, instruktøren
Der bliver hældt meget maling ud på gulvet i "Himmelvendt". Ingen ved hvorfor. Det er farverigt, men hvad er meningen? Attitude.
Kan det blive værre?Så, nu har vi 5 gode skuespillere. Ingen historie der giver mening. En plan scene med maling på gulvet. Hvad så? Instruktøren Line Paulsen kører i mål ved at fokusere på stykket fra kravebenet og op til overlæben. Hun instruerer at man skal aflevere replikkerne uden at anvende brystkassens volumen og da slet ikke få fat i kønnets styrke som er alt afgørende i skuespil. Dermed tømmes replikkerne for den sidste mulighed for autencitet. Og netop dér i det puritanske vacuum, - pludselige solglimt fra det ukontrollable livsglade kropssprog. Fedt.
Godt kropssprogJeg ved det er dygtige skuespillere vi har i "Himmelvendt", fordi de har så meget godt kropssprog der smutter ud mellem ribbenene. Det er trist at ingen af de professionelle teaterfolk lever op til skuespillernes talent. Sådan bør det ikke være. Fremover bør Den Danske Scenekunstskole fokusere på at give det ypperste til elevernes afgangsprojekt. Giv de unge mennesker et manuskript, en scenograf og en instruktør der formår at få publikum til at blive "Himmelvendt".
Gå ind og oplev de nye skuespillere og se for dig selv. Måske du ser noget som jeg overså, fordi jeg er en emotionel fyr. God fornøjelse.
Himmelvendt af Henrik Szklany
Medvirkende Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen (Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus)
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Ditte Marie Tygesen
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign/komponist Sebastian Toft / Skt. DeLarge
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'No Regrets', - Stig Tøfting på Teatret Svalegangen
Sensation: 'No Regrets' er et monsterhit med både chili og jordbær
26. marts 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'No Regrets': Sensation: 'No Regrets' er et fantastisk stykke teater. Om en aggressiv fodboldspiller. En gal hund på banen der æder skinneben, og en bulderbasse privat som elsker sin søde kone. 'No Regrets' er på højde med mine bedste film-oplevelser som 'The Transporter' (2002) og 'While you were sleeping' (1995) - og desuden et stykke teater på et mere perfekt niveau end noget jeg har oplevet på en teaterscene nogensinde - forskellige udgaver af Shakespeare inklusive.
En storm af skønhed som giver blanke øjne og et tomt hovedDu kender det, undskyld. Når man har oplevet noget fantastisk, så har vi en tendens til at overdrive. Fuck, det er noget pis. Når man anmelder teater skal man helst være fornuftig, kølig, velovervejet. Men jeg er bare tom. Der er ingen ord i mit hoved, så godt teater er 'No Regrets'. Mine kinder blusser. Rørt til tårer. Let om hjertet. Oplivet. Genoplivet. Fuck, 'No Regrets' er alt for godt teater.
For godt til at være sandt. Men det er det.Instruktør
Du kan se Lundgaards energi på scenen, når du har fundet din plads på tribunerne rundt om et græstæppe der har vrangen opad. Hans skuespillere dribler elegant fra den ene scene til den næste. Super scenografi af Aleksandra Lewon. Sparsomt møbleret som en arena, hvor dramaet udfolder sig stærkt i ordene og i bevægelserne.
'No Regrets' er et monsterhitFlere end 7.000 mennesker kommer i de næste uger til at opleve 'No Regrets' på Teatret Svalegangen. Et højt billetsalg for et teater der fra alle forestillinger på et helt år tager imod cirka 20.000 gæster.
Og det er et problem. 'No Regrets' er et monsterhit, men alt er udsolgt, tror jeg. Tjek det selv. Hvis Aarhus blev stavet med L og hed London, ville forestillingen spille i flere år. Et problem for dig der ikke har købt billet. Men mon ikke historien kommer som film? Det tror jeg, så græd ikke. Ellers må du læse bogen som teaterstykket bygger på, biografien om Stig Tøfting, 'No Regrets'.
Stykket har alle de nødvendige kvaliteter for at være et hit. Jeg vil ikke nævne dem, fordi et perfekt øjeblik tømmer mig altid for ord. Men jeg vil nævne Morten Kjær som har hovedrollen. Perfekt udført skuespil med præcise replikker, en hurtig krop, 2 x 30 armstrækkere, svedig og muskuløs tegner han billedet af en særlig karakter. Jeg har nævnt instruktion og scenearbejdet. Tilbage er kun historien.
En hyldest til det aggressive menneske med et stort hjerteJeg mødte en stor rocker engang. En bandit og et af de mest hjertelige mennesker man kan forestille sig. Historien 'No Regrets' handler om sådan en bandit der spiller fodbold, med et stort hjerte. Det er svært at forklare skønheden i dén blanding. Som chili og jordbær på din vanilieis. Som en kærlig gammel kone der står frem foran en russisk soldat og beder ham om at skrubbe ad helvede til.
Kærlighed og aggression, det er temaet i 'No Regrets'. Hvordan får vi plads til begge sider i vores krop? Viljen til at vinde sammen med det bløde hjerte der bare ønsker at overgive sig?
Du vil jo også bare mærke hjertets rolige rytme i den du elskerDet er en svær balance, som al stor kunst handler om. At forsvare sig selv, sin familie og sin ære - og at overgive sig og flyde ud som et stykke is der bare nyder solens stråler. Hårdheden og blødheden indenfor rammerne af den samme person.
Du kender det fra dig selv. Du vil kæmpe for dine børn, din nabo, dig selv til sidste blodsdråbe. Men du vil også bare så gerne ligge i ske med livet og mærke hjertets rolige slag i den du elsker.
'No Regrets' skildrer autentisk, uden filter eller fortrydelse, hvor super dejligt livet er i virkeligheden, og hvor svært det kan være at finde balancen. Men hver gang vi falder, så rejser vi os bare op igen og løber med fuld kraft ind i en ny skønhed, eller en tyk mur. Det skifter lidt fra gang til gang, og det er sådan livet er.
Tak til Stig Tøfting for at have delt ord om sit liv, og tak til instruktør Morten Lundgaard for at have skabt et sensationelt godt teaterstykke på Teatret Svalegangen.
No Regrets af
Idé, instruktion og tekst Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Medvirkende
Scenografi Aleksandra Lewon
Lysdesign Ebbe Rodtborg
Lyddesign og musik Sebastian Toft og Anton Bast
Videodesign og videoteknik Magnus Pind og Rune Tønnes
Instruktørassistenter Cille Brandt og Anders Voss
Produceret af Teatret Svalegangen
Teater anmeldelse
Stig Tøfting 'No Regrets' Teatret Svalegangen
Teater om Stig Tøftings liv på banen og udenfor banen
23. marts 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'No Regrets' er en historie om den professionelle fodboldspiller fra Aarhus, Stig Tøfting, baseret på den ærlige bog om hans oplevelser på banen, og privat udenfor banen. Stykket opføres på Teatret Svalegangen.
Ære, hvad betyder det for dig, Stig Tøfting?
- Det betyder meget. Jeg kan ikke lide uærlige mennesker - jeg mener et ord er et ord, og sådan nogen ting der. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg har ikke nogen i min omgangskreds længere hvis jeg føler hvis der bliver gået på komprimes med det.
Det er godt at være aggressiv, når man spiller fodbold. Men den mandlige aggression er en styrke der kan være svær at styre.
Aggression, hvad betyder det for dig i dit liv som fodboldspiller, eller som privatperson. Aggression, den mandlige aggression, hvad betyder det for dig?
- Jamen, jeg tror det var det, der var med til at gøre mig god. Til at give det sidste, løbe den sidste meter. Jeg har kæmpet for min karriere, fordi jeg var ikke fødte store talent - en Michael Laudrup der bare kunne afdrible en 10 mand, altså der var nogle andre ting jeg skulle være god til, og blive god til.
Kærlighed og ære og aggression, er der nogle kerneord for dig som mand, eller er det nogle helt andre kerneord for dig?
- Når du nu stiller mig det her spørgsmål, så vil jeg sige det er ikke nogen spørgsmål der kommer op i mig selv. Men, jeg synes selv jeg er et kærligt menneske. Jeg kan også godt se at den der aggression, den er der stadigvæk den dag i dag når jeg spiller paddle tennis - eller spiller lidt fodbold - så kan jeg stadigvæk godt blive tændt helt vildt op og komme med noget aggression. Men det er ikke de tanker jeg har i hverdagen, jeg er et andet sted.
Hvad er det fedeste ved fodbold?
- Jamen fodbold kan alt. Det fodbold kan gøre, det samlingspunkt fodbolden er, kulturen i fodbold - hvad det samler af tilskuere til Superliga fodbold og så videre, hvad det bringer folk sammen og hvad det giver, det måler ikke med noget andet, det er det vigtigste af det der ikke er vigtigt, siger Stig Tøfting til Kulturnyt.
Fedt, tak du havde tid min ven.
- Jamen det er sgu i orden.
Teater video
'Sandmanden' på Aarhus Teater
Hallo, hvor er virkeligheden henne?
23. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Sandmanden' på Aarhus Teater er en gammel gyser om at søge efter sig selv. Hvem er jeg? Er jeg en blank kopi af mine jævnaldrende, af samfundets kværnende reklamer og pænt hår?
Eller er jeg noget i mig selv? Hvem er jeg? Hvor er virkeligheden henne?
Er livet bare en cola. Puff, så er det ovre. Cola, den perfekte drik - måske lidt for sød.
'Sandmanden' er en teaterforestilling om at finde sig selv, og finde virkeligheden.
Instruktør er Jonas Corell. David Gehrt har lavet scenografien. Dansere fra Holstebro Dansekompagni. Musik af Den Sorte Skole.
Teater video
'Romeo og Julie', Aarhus Teater
Romeo og Julie elsker hinanden
6. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Romeo og Julie' på Aarhus Teater er en historie fra Shakespeare om at elske en mand, som familien hader.
Julie er en giftefærdig datter i familien Capulet. Hun bliver forelsket i Romeo, der kommer fra slægten Montague. De to slægter hader hinanden. Romeo og Julie elsker hinanden.
Hvordan skal det dog gå?
Musikken er af Marie Koldkjær Højlund - sammen med Elias Bender Rønnenfelt og Nis Bysted. Viktor Pascoe Medom er Romeo. Mette Klakstein er Julie. Scenografi og kostumer er skabt af Olav Myrtvedt og Ida Wigdel. Instruktør er Maren Bjørseth.
På Aarhus Teater, Romeo og Julie.
Video og speak fra pressemøde: Fotograf i Aarhus.
Teater video
★★★★Anmeldelse 'Dynastiet', Teater Katapult
Ræven tøver ikke når den ser sit bytte
12. marts 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Dynastiet' er et udmærket stykke teater på Katapult i Aarhus. Forestillingen handler om en ung mand i en meget rig familie. Han skal overtage virksomheden og stå i spisen for 15 tusinde medarbejdere. Desværre har han en tøven i sit væsen. Fyren tænker før han handler. Overvejer situationen. Den unge mands sjæl har en tøven som Herlufsholms familiære afstumpning og moderens kolde barm har sprøjtet ind i ham intravenøst. Længslen efter at gøre det rigtige, og i at gøre det rigtige at blive anerkendt og elsket. Håbløst, naturligvis.
En plot-historie til 4 stjernerDer er en god dramatisk åre i 'Dynastiet' som folder sig ud på en drejescene. Et stykke skov som med skiftende belysning og nye vinkler skaber en friskhed fra den ene scene til den næste. God lys og scenografi. Ordene fra finansverdenen er sat sammen til en plot-historie af Thomas Markmann. Skuespillerne bidrager til en samlet præstation på 4 stjerner.
Så hvad gør en følsom ræv ved en flok kyllinger?Vi havde høns i barndommen, og vores lokale ræv tøvede aldrig et sekund hvis der var åbent ind til hønsegården. Ræven er et rovdyr, men som menneske har vi normalt en naturlig tøven - med mindre vi drives af en karaktér-afvigelse. Det er et fint tema som 'Dynastiet' undersøger. Hvad kan vi gøre, når vi som den unge mand er udset til at være et rovdyr, uden at vi føler os klar til at bide struben over på en kylling?
Kan man lære at give slip på sin tøven? Du må se stykket for at få svaret - eller smugkigge i bunden af denne anmeldelse.
Tak for oplevelsen. Den var god.
Dynastiet af Thomas Markmann
Instruktør
Medvirkende Sonja Oppenhagen, Kim Veisgaard, Victor Marcussen, Kristian Grumme Nielsen og Lue Støvelbæk
Scenograf Signe Krogh
Lysdesigner Jens Hansen
Lyddesigner Marcus Aurelius Hjelmborg.
Ja, en sød ræv kan også lære at bide rigtig hårdt.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'The Supreme Gentleman', Aarhus Teater
Hej, må jeg binde dig og voldtage dig? Nej!
5. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Et teaterstykke på Aarhus Teater om kvindehad, og mænd der ikke kan finde ud af at skabe kontakt til kvinder.Men se med her. Der bliver kastet flere jokere fra scenen ud til publikum, så stykket ender med 5 stjerner.
Incel, de monstrøse mænd fra helvede der hader kvinderKender du incel? Det er et amerikansk/canadisk fænomen som også lever i Danmark. I Nordjylland er en ung sindssyg mand netop blevet dømt for at planlægge skoleskyderier. Han var med i incel, det digitale univers hvor ensomme mænd - der aldrig kommer til at have sex med en kvinde - gejler hinanden op til et gigantisk kvindehad.
Jacob Madsen Kvols spiller en karakter der er online broder til fyren i Nordjylland. En skæbne-bror der minder om de tusindvis af unge mænd online, som hader kvinder. Det er unge mænd der er overflødige i den genetiske udvikling. Mænd der i gamle dage kunne få sig en kvinde, nogle børn, og gå i hundene bagefter.
I dag vil kvinder hellere bo alene end at leve sammen med en gal mand. Derfor må mændene i incel gå i hundene alene, ensomme og ulykkelige - i nogle menneskers øjne genetisk uanvendelige i evolutionen.
Spørgsmålet stykket forsøger at stille er: "Hvad er incel? Er incel en karakter-afvigelse, eller et kulturelt betinget had til kvinder? Måske begge dele?" Flot perlerække af ord i dramaet om misogyni. Men er kvindehad forbeholdt mænd?
Kvols er en dygtig skuespiller som kan tale med ca. 160-180 ord i minuttet. Og så er der pause. Og flere ord. Kunstpause. Ord. Mimik, krop, projektioner på den digitale kulisse. Ord. "The Supreme Gentlemen" varer en times tid. Jeg gætter på at manus indeholder 7.000 ord, måske flere.
Kvols giver dig med legende lethed samtlige 7.000 ord i korrekt rækkefølge, intonation, gestikulation, animation, indlevelse, medlevelse, kommunikation. Hans præstation er helt klart stykkets stjerne nummer 4, og en super årsag til at du skal se "The Supreme Gentlemen".
Karakteren på scenen fremstår nuanceret, synes jeg. Ja, han er svag og ser sig selv som offer, men han går også i dialog med publikum. Provokerer os: "Ser du også de pornofilm hvor kvinden bliver dræbt til sidst?"
Fyren i publikum svarede "nej", og det forstår man godt. Men via hullet i den fjerde væg vækker stykket til samtaler om kvindehad, misogyni, efter vi har forladt Aarhus Teater. Har vi noget i vores danske kultur som er kvindehadende? Jeg tror det ikke, men nogle steder i verden har man kvindehad. Læs for eksempel denne aktuelle CNN-reportage om misogyni i Indien, hvor kvinderne i en landsby hepper mens mændene i en forsmået familie voldtager en kvinde, der afviste deres bror.
Måske har vi også sådan noget kvindehad i Danmark? Hvad er din oplevelse?
Den femte stjerne er den digitale vægUanset opsætning, alle dramaer har en kulisse. I "The Supreme Gentlemen" kommer du til at opleve en digital væg bag Kvols som skaber perspektiv til hans ord. Jeg synes den er meget velfungerende. Kvols tager billeder mens han taler. Skarpe billeder som overføres live til den digitale væg. Klare billeder der degenererer, bagefter.
Sådan er det også for nogle unge mænd. De er omgivet af vores kulturs billeder online. Billeder af dem selv. Billeder af kvindehad. Billeder der forvitrer med samme hastighed som den unge mands sjæl. Billeder der bliver fragmenterede med samme hastighed som udviklingen af vanvid i den unge persons sind. Fungerer fint for mig, tak til Nathalie Mellbye.
Har du nerver til høre fortællingen om kvindehad?Nanna Cecilie Bang har skrevet en monolog som mange steder er ubehagelig. Fordi den sætter ord på det kvindehad der lever i nogle kulturer. Bare at høre ord om mishandling og udslettelse fik det til at vende sig i mig.
Jeg tror pointen er, at unge mænd nøjes ikke med at høre ordene, de ser også videoer af kvindehad der ødelægger sjælen, foran computeren i værelset nede i kælderen. Det må klart være værre end ord talt fra en scene.
Så sidder de der, de unge mænd, udstødte og ubrugelige. Ofre for en genetisk misandri, fordi de er ude af stand til at skabe en god kontakt til kvinder.
Tak for oplevelsen. "The Supreme Gentlemen" kan klart anbefales, hvis du har nerver til at høre sandheden om livet sådan som karakteren oplever den.
Incel - involuntary celibate
Alana, hun opfandt incel i 1993. Et mødested på nettet for mænd og kvinder som er ensomme. Unge mennesker hverken har haft en kæreste eller sex i lang tid, måske aldrig. Hendes online forum består i dag hovedsageligt af vrede unge mænd som hader kvinder.
Kilde: Wikipedia The first online community to use the term "incel" was founded in 1993; a Canadian university student known only by her first name, Alana, created a website to discuss her sexual inactivity with others. In 1997, she started a mailing list on the topic that used the abbreviation INVCEL, later shortened to "incel", for "anybody of any gender who was lonely, had never had sex or who hadn't had a relationship in a long time".
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Kagefabrikken', Aarhus Teater
En flot og farvefuld fabrik fuld af latter
19. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teatermanden
Den nye stil i erhvervslivet er story-telling. Du skal ikke kun arbejde på fabrikken til en dårlig løn, og halv-god kaffe, du er også selv en del af produktet. Det oplever fabrikkens medarbejdere på den hårde måde. Slut med dejlige kager, nu skal de træne og være slanke - med slatne kroppe - for at sælge de ny slankekager.
Måske du kender spørgsmålet. Hvor meget skal jeg egentlig være et stykke salgs-pap for min virksomhed? Kan jeg ikke bare være mig selv og gå på arbejde, ærligt og redeligt?
Flot lys og kostumerKlart lys, flot scenografi fra
Alt i alt, tak for oplevelsen. Stjerne nummer 4 er for dåselatteren som bekvemt liver op de steder hvor manus ikke har nogen særlig humor. Det virker fint og får publikum til at grine med uden årsag. På den måde ligger 'Kagefabrikken' fint i kapløbet med underholdning af samme kaliber i tiden, som for eksempel filmen 'Centervagt' der også var sjov i samme genre.
Kagefabrikken af Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski
Iscenesættelse Niels Erling
Scenografi Franciska Zahle
Kostumedesign & scenografisk konsulent Eilev Skinnarmo
Koreografi Marie Brolin-Tani
Lysdesign Andreas Buhl
Medvirkende Kristian Holm Joensen,
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
Video 'Kagefabrikken', Aarhus Teater
'Kagefabrikken' på Aarhus Teater
17. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brutalitet og humor, det er rammen omkring Christian Lollikes historie der opføres på Aarhus Teater.
Niels Erling har iscenesat fortællingen om den lille kagefabrik, hvor ejeren er ved at gå konkurs.
Johnny Faxholm er virksomhedskonsulenten der skal redde fabrikken. Men vil medarbejderne være med til at lave 'sunde kager' - og er de frisk på selv at gå på slankekur for at sælge den ny kage med deres egen krop?
En
Teater video
'Kagefabrikken' - Interview instruktør Niels Erling
Kagefabrikken skal være sjov, men også et stykke brutalt teater
17. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brutalitet og humor, hvad betyder det for dig, Niels?
"Humor og brutalitet hænger rigtig meget sammen for mig, og det er noget jeg altid prøver at arbejde med. I dette her tilfælde er det perfekt, fordi humoren er rammen om en meget brutal fortælling. Så jo sjovere er det, des mere ondt gør det også", siger instruktør Niels Erling.
Nu siger du brutal, øh... Folk der kommer herind, hvor meget brutalt, er det blod eller hvordan er det? Hvor meget brutalt er det?
"Jeg kan jo ikke afsløre det hele, men jeg kan afsløre at der er én der bliver kvalt i en dej, og at vi alle sammen går under i et skumbad til sidst."
"Så, det er rimeligt brutalt, og så er det brutalt på en anden måde også, fordi vi griner og griner og griner af de mest uhyrlige ting der bliver sagt på scenen."
Hvis man nu kigger kort på kernen i stykket. Det er noget politisk teater, hvad er kernen for dig som instruktør?
"For mig handler det om et stykke produktions-Danmark der bliver omlagt. Hvad sker der når en hel masse arbejdspladser bliver flyttet ud af Danmark, hvad sker der så med de mennesker der er tilbage? Og hvad sker der af forandring i dem, og hvad sker der af reaktioner i de mennesker?"
"Det synes jeg det som denne her forestilling handler aller mest om. Når nogen bliver truet på deres sikkerhed, så begynder de at skabe fjendebilleder og flytte deres vrede udadtil."
Hvorfor er det godt at kombinere humor med det brutale?"
"Det er vigtigt at kombinere humor med det brutale, fordi det giver en god kontrast vi kan opleve det fra. Jo sjovere ting vi oplever, des større forventning har vi til at det er let, og jo mere forvirret bliver vi så også, når det så pludseligt ikke er sjovt mere."
'"På den måde gør det faktisk hele tragedien meget stærkere ved at vi spænder den op mod humoren", siger instruktør Niels Erling.
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Forplantning', på Teatret Svalegangen
Sort humor og bløde hjerter, Noma-teater er både sjov og god underholdning
30. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket 'Forplantning - En fucking slagmark' er en fin komedie skrevet af Linda Klein, instrueret af
Måske har Noma copyright på deres eget navn, men nu er den danske restaurant havnet her på scenen på Teatret Svalegangen. Forestillingen består nemlig af velkomponerede små retter, arrangeret formfuldendt og serveret af nogle af de mest ekspressive skuespillere i Aarhus. En dejlig oplevelse omkring emnet: Skal du have børn, alene eller med hvem, eller slet ikke?
Publikum griner med den sorte humorOg dét er en præstation. Hvem vil gå i teatret for at høre noget om børn? Enten har de allerede drevet os til vanvid i coronatiden, eller er flyttet hjemmefra, eller de blev aldrig født, eller de døde. Men i Linda Kleins stykke må man overgive sig til den sorte humor, en fantastisk scene-opbygning og vidunderlige skuespillere. Det er god underholdning. Publikum griner mere end i de fleste forestillinger.
EnDet starter jo allerede inden stykket går i gangen. Den forventningsfulde summen blandt publikum. Det kvindelige par som er i gang med kunstig befrugtning. Parret uden børn. De frække unge der tænker meget på forplantning. Bedstefaren med det hvide hår. Vi er en blandet flok med hver sin stok.
Linda Klein kan noget godt med sit drama der effektivt sprutter ud af skuespillerne og får publikum til at gribes af befriende latter og følsomme øjne. Det er en komedie med en mild smag som honning, i en have fyldt med befrugtning. Stokken springer i blomst.
Underholdning med potens til at skabe åbenhedDet fede ved stykket er at temaet bliver belyst fra mange vinkler. Hver dag får vi serveret spørgsmål fra familie og venner, som vi skal tænke over inden vi svarer. Vi vil så nødigt såre nogen, men vi synes det er mærkeligt. Så vil søster have barn med Karl der blev homoseksuel da han flyttede til København. Moster spiste sin moderkage. Den lille Vivi blev gravid af et kondom der sprak på Roskilde, men vil beholde barnet og opdrage det alene. Og ens egen bror har været i Ukraine og købt et barn dernede hos en rugemor.
Vi vil så nødigt såre nogen og derfor griner vi når skuespillerne på scenen siger alt det forkerte som vi selv var lige ved at sige dengang da...
Teater som skaber sammenholdDet er svært at forholde sig til alle de måder at få børn på, som man ikke lige selv har dyrket. Og det er stykkets styrke. Vi får lov til at høre mange historier der knytter an til hinanden som et brombærkrat fyldt med saftige bær. Får lov til at grine.
'Forplantning - En fucking slagmark' skaber på den måde sammenhold blandt publikum. Skaber forståelse for de uendelige valgmuligheder for at få børn, eller ikke.
Vi lægger vores moralkodeks fra os og grinerSå der er stjerner for Noma-konceptet, følelsen af at forstå folk der træffer andre valg end dem vi selv kender, flokken af komiske og ekspressive skuespillere, en god tekst der rummer latter og alvor i hurtige skift så hjertet må grine og føle simultant, samt den 5. stjerne for scenen.
Scenen er flot opbygget, den er Mikkel Sebastian Rostrups inkarnation af følelsen: 'Det er svært at finde fodfæste i livet'. Super. Sjovt. Effektivt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Forhåbentlig kommer der mange flere børn i verden, og på præcist den måde som deres forældre vælger er den rigtige for dem. Eller ikke, som man vil.
Forplantning - En fucking slagmark af Linda Klein
Medvirkende Holger Østergaard, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Ashok Pramanik, Jonas Kriegbaum, Josefine Tvermoes
Instruktion
Instruktørassisten Matilde Bregnhøj
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Producent Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
'Alice i Eventyrland', på Aarhus Teater
Video fra Alice i Eventyrland
7. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Alice i Eventyrland' er årets juleforestilling på Aarhus Teater. En familieforestilling for alle. De fleste billetter er allerede solgt, flere end 20.000 styk.
Stykket er skrevet af lewis Carroll, instrueret af
Teater video
Alice i Eventyrland blev skabt i en robåd
Alice i Eventyrland blev skabt i en robåd, mens Alice Liddell lyttede til forfatteren
6. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lewis Carroll var glad for børn. Særligt den yndige Alice Liddell, datter af en af hans kollegaer på universitetet, ca. 1850. Lewis elskede den pige. Tog hende og andre piger på roture hvor han fortalte historier. 'Alice's Adventures i Wonderland' blev skabt på den måde. I en robåd. Sammen med børn.
Lewis havde et ødelagt øre. Epilepsi. I selskab med voksne mennesker stammede han voldsomt. Børn lod ham tale frit. Han var højt begavet, matematiker, opfinder og forfatter. Mange af hans historier og digte står på bibliotekerne under fanebladet "virkeligt mærkeligt nonsense." Sådan blev
'Alice i Eventyrland' blev skabt i en robåd og er et af de bedst kendte værker fra den engelske victoria-tid. Oversat til 97 sprog. Sat op på scener over hele verden. Computerspil, Hollywood-film. 65 år gammel døde Carroll af lungebetændelse fra influenza, mens værket virker til at vare evigt.
I hvert fald opføres det på Aarhus Teater med Simon K. Boberg som instruktør.
Hvad er det vigtigste ved historien?
"Det vigtigste for mig, det er at vi 'Alice i Eventyrland' får lavet en forestilling der vækker børnene nysgerrighed. Åbner op for deres fantasi og legen. Men også at vi åbner op for en samtale med forældre, eller bedsteforældre, omkring nogle af de tematikker der ligger i forestillingen som er relevante også for et moderne publikum", siger Simon K. Boberg.
Hvis man nu er 8 eller 9 år... hvad er et tema, Simon?
"Hvad vil det sige at blive større? Hvad vil det sige at være lille i en stor verden? Hvad vil det sige at møde nogen som ikke har lyst til at lege med én, eller være sammen med én? Hvad vil det sige at være et sted hvor tingene vender forkert og man ikke forstår noget?"
"Det er jo sådan det mange gange er for et barn. Det er jo ting som børn bliver udsat for hver dag."
Det virker til at være et sjovt stykke?
"Det er jo netop det. 'Alice i Eventyrland' er en sjov måde at forholde sig til nogle alvorlige tematikker. Sådan er det jo med eventyr der bliver ved med at blive fortalt. De handler om noget almen-menneskeligt, men det gør de på en sjov måde."
Er Alice i Eventyrland en juleforestilling?
"Man kan sige, vi spiller jo den op til jul, og selvfølgelig er det jo en tradition at man tager sine børn eller børnebørn med ind og ser en forestilling i den her juletid."
"Jeg synes det er en familieforestilling. Fordi det er en forestilling der appellerer til at man som familie oplever en historie som man kan tale om bagefter", siger instruktøren Simon K. Boberg.
Teater
★★★★Anmeldelse: 'Googleren' på Teatret Svalegangen
En ekstra stjerne for at få anmelderen til at gå før tid
25. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er ondskab i verden. Folk tager det på video og poster det på Youtube. I aftenens forestilling 'Googleren' møder vi Mads som arbejder for Google med at stoppe de videoer der viser ondskaben.
"Og det skal I være glade for at jeg gør. Stopper det. Hvis I vidste hvad jeg ser på jobbet. Sjippetov, analpenetrering med cola-flasker, hæksakse, selvmord, vold. I skal være glade for at slippe for at se det!", siger Mads til os.
Hvis I vidste hvad jeg har set!Den lille nervøse mand på scenen - udmærket spillet af Mads Rømer Brolin-Tani - kigger ud på publikum på Teatret Svalegangen. Der er noget i ham som er gået i stykker. Han har set for mange videoer med for mange ofre der skriger af rædsel. Hans sind er splintret. PTSD. Vi føler med ham, men vi bliver også lidt bange for ham da han låser alle dørene og slukker for lyset. Det er godt skuespil, skræmmende, han nedbryder den fjerde væg.
Hvad gør vi med billeder af ondskab?Det er vel stykkets hensigt at inddrage publikum. Give publikum et personligt ansvar - eller i hvert fald afkræve publikum et personligt svar - når det gælder billeder af ondskab. Hvad skal vi acceptere som publikum? Hvornår slipper vi håndtaget i ytringsfriheden og kræver at Youtube indfører censur for at beskytte vores sjæl mod billeder af overgreb?
Og nogle gange må vi nedbryde den 4. væg for at afkræve publikum et svar. Det er okay.
Men den gode hensigt fra forfatteren Julie Glargaard bliver en omelet der er brændt i bunden. Publikum er fastspændt i et ubehageligt instrument der giver os kvalme, og det giver en brændt smag i munden.
Der handler om ansvar. Ansvar er at 'svare an'.Eller hendes omelet giver mig kvalme. Og ham på rækken bag mig der bad Mads om at låse dørene op, og der var ubehag i fyrens stemme. Og ham der rejste sig op for at stoppe videoen der slutter stykket: Børn der skriger som i rædsel på spansk mens nogen måske mishandler dem. (Tjek det ud for dig selv). Ubehageligt. Kvalmende.
Så der er 1 stjerne for den gode karakter, den nervøse foredragsholder. 1 stjerne for at nedbryde den 4. væg og låse publikum inde. 1 stjerne for det vigtige tema i tiden: Debatten hvad vi skal gøre når vi oplever ubehagelige billeder af overgreb. Plus en sidste stjerne, stjerne 4, for at give anmeldelderen så stort et sjæleligt ubehag 2 minutter før stykket var slut.
Jeg rejste mig op og gik.Tak for den oplevelse. Den var god.
Googleren af
Medvirkende Mads Rømer Brolin-Tani
Instruktion Petrea Søe
Dramaturg Louise W. Hassing
Lyddesign Rasmus Kreiner
Production Det Kongelige Teater og Husets Teater.
Teater anmeldelse
Donorbørn, kærlighed og sex: 'Forplantning' på Teatret Svalegangen
Instruktør Anders Lundorph: 'Forplantning' - En fucking slagmark
22. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En komedie på Teatret Svalegangen om børn. At få børn tidligt, sent eller aldrig. Donorbørn, surrugatbørn. Kunstig befrugtning. At få børn alene efter et sidespring, eller få børn sammen med en god ven og dele forældreskabet.
Der er så mange måder at få børn på, at forplantning er blevet lidt af en slagmark.
"For mig handler det helt klart om at mennesket har fået så mange muligheder. Vi kan få børn uden at have sex med nogen, og vi kan have sex uden at få børn - vi kan faktisk selv styre det", siger instruktør Anders Lundorph til Kulturnyt. "Der går ikke lang tid før vi kan få børn med os selv. Alle kan få børn. Barnløse, homoseksuelle, alle."
"Det betyder at vi også har et ansvar for biologien nu, fordi det er os der styrer det. Det giver os den udfordring, at vi skal lære at acceptere alle de måder folk får børn på, eller ikke får børn."
"Når vi møder nogen vi ikke kan forstå, så kan vi komme til at overføre vores moralske eller etiske regler, som man synes skal gælde alle fordi de gælder én selv. Og det er det, der er slagmarken i dette her stykke", siger Anders Lundorph.
Forplantning - En fucking slagmark af
Medvirkende Holger Østergaard,
Instruktør
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Producent Teatret Svalegangen.
Teater video
★★★Anmeldelse '2084' på Teater Katapult
Verden kan kun reddes gennem diktatur og tankekontrol?
29. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'2084' på Teater Katapult er en ny udgave af klassikeren '1984', skrevet af George Orwell. Det er en fin forestilling, 3 stjerner.
En vejledning for verdens diktatorerLige siden George Orwell skrev det sidste ord i '1984', skubbede den tømte tekop væk fra skrivemaskinen, fandt pungen med shagtobak og rullede sig en cigaret, har brittens kritiske historie inspireret diktatorer over hele verden. Det var ikke hans hensigt, tror jeg, i 1948. Orwell afslører i '1984' hvordan nysprog, dobbelttænkning og tankekontrol anvendes af magtens inderkreds for at styre folket. Sådan har det altid været, men
Derfor har '1984' været læst også af de magtesløse mennesker, borgere, undersåtter, daglejere, slaver, skolepedeller og kontorfolk. De ville også have et kig ind i Orwell's hemmeligheder.
Men når så mange fjender og venner flokkes om det samme værk, så bliver det en stor mundfuld at sætte historien op i overgear, ny teknik og ny titel '2084'. Mange blandt publikum gav udtryk for at det er lykkedes, Eva Littauers nyfortolkning på Teater Katapult. Det er i hvert fald en okay forestilling, som gør sit bedste.
Kig selv ind i diktatorens kogebogDer er en stjerne for videoprojektionen som skaber en slags hologram på scenen. En stjerne for selve temaet, hvordan hjernevasker man et folk. Et eviggyldigt tema lige siden egypternes kong Akhenaton slog et slag for monoteisme, dræbte Amons præster og tog deres land og deres korn, og solgte hele konceptet som en røverhistorie til sit folk. Den sidste stjerne er for Orwell's udmærkede tekst.
Så er du til afsløringer af hvordan magthaverne (altså dem der får politikerne til at danse) styrer danskere, europæere, kinesere og videre - så vil '2084' være en fin oplevelse. Tror jeg. Tjek den ud selv.
2084 af
Medvirkende Ludmilla Faber Striim, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer, Annika Johannessen (video), Selma Mønsted (video) og Mo Chara (video)
Manuskript og dramaturgi Eva Littauer
Iscenesættelse Krzysztof Minkowski
Scenografi og kostumer Konrad Schaller
Hologram og lysdesign Lars Egegaard Sørensen
Videodesign, teknisk programmering og afvikling Jens Mønsted
Sounddesign Simon Littauer.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Over Vadehavet', Teatret Svalegangen
Iskoldt teater om Frikkes dødvande
25. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du må ikke sige noget med indhold. Tal ikke om følelser, sex, familie, lyster, drifter. Du er nemlig vokset op i et puritanskt, kristent dødvande, alt hvad der er sjovt og frit er lukket land for dig. Hvad gør du så?
Kepny's stykke er skræmmende teater der viser den støvede puritanismes brug af faktuelle ord og bagvendte filosofiske betragtninger. Det løber koldt ned ad ryggen, det er godt teater.
Puritanere vil hellere snakke om musvitter end om sig selv, sine følelser og tanker
En af min mors mange ægtemænd var fuglekigger. 100% faktuel. Vidende. Han fik strålende øjne når han redegjorde for naturens orden. Han lærte mig om hestehullerne på Vestkysten, og sort sol. En gæv fyr, sund og fornuftig.
Men kunne han fortælle om sine følelser, tanker og sjove oplevelser? Nej. Den gamle (nu afdøde) vestjyske kristendom magter det ikke, og han var født ud af den. Hans barndom gav stadig ekko og mundkurv i hans sjæl, selvom hans forældres sortkjolede husmandssted var jævnet med jorden for mange år sigen. Han vidste, man må bøje hovedet og nøjes med at gøre sin pligt. Det er den frihed man har. Pligten, og ikke andet.
En historie om pligten til at lytte til sin mor, fordi hun havde pligten til at give dig liv
I stykket 'Over Vadehavet' møder du to gamle koner, og en ung mand der hedder Frikke. De er taget til Vestkysten for at kigge på fugle. Gøre observationer. Tælle knortegæs, trækfugle som yngler i Sibirien. Bestemme arter og gøre notater i et hæfte.
Ja, det er kedeligt, og det er netop pointen i stykket. Al pligt er afsporende og fordærvende. Friheden til at leve er der imod ansporende og forfriskende. Friheden er vores lyst, og vi kan træffe empatiske valg, selvom vi er frie.
Undervejs har den unge Frikke svært ved at træde i karakter. Hans mor, Iversen, er pligtens fornuftige æseldriver. Veninden, Gram, er moderens modsatte spejlbillede, udfordrende, provokerende. Frikke selv ønsker bare at forsvinde, rejse væk, finde friheden i sit eget liv. Men hvordan kan han det?
God scene for filosofiske betragtninger, en ærlig scenografi
Gitte Baastrup har skabt en udmærket scenografi. Det føles som om vi er på en observations-plads i Vadehavet, det er så fint.
Der er meget humor i stykket. Mange filosofiske betragtninger på begrebet frihed. God skildring af puritanismens tomme brystkasse. Hovedpersonen forsøger at gøre oprør, finde sin lyst! Men du ved det er svært. Hvis vi kunne flyve som trækfuglen, så måske vi kunne komme til et andet himmelstrøg og forlade vores kolde barndom. Frikke er i tvivl. Han undersøger sagen. Om det lykkes ham at slippe væk, fri som fuglen, det må du tjekke for dig selv.
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktion Hans Rønne
Scenografi
Medvirkende
Tekniker Poul Jepsen
Instruktørassistent
Teater anmeldelse
Over Vadehavet, fuglekiggere på Teatret Svalegangen
Er du fri som himlens fugle?
23. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Er du fri som himlens fugle, eller tager du ofte flyet til det samme land hver sommer? Det gør fuglene også. Det er sjældent storken vælger at tage sin frihed og flyve til Grønland. Så selvom vi har friheden, bruger vi den til noget nyt? Styrer Darwin vores træk gennem livet, eller bestemmer vi selv? Og hvem er egentlig mest fri? Fuglen eller mennesket.
'Over Vadehavet' handler om frihed. Tre fuglekiggere studerer frihedens spørgsmål, mens de kigger fugle i Vadehavet. Stykket er skrevet af Jens Kepny, og spiller på
Jens Kepny, du har to børn på scenen, nemlig at være skuespiller, og som skuespilforfatter. Hvad holder du mest af?
"Det er et svært spørgsmål. Jeg vil ikke kunne undvære den ene. Derfor er det her en rigtig dejlig opgave at være på. Både at få lov til at skrive, og så også at få lov til at være med på scenen. Det kan være om et år jeg har det på en anden måde, men lige nu kan jeg ikke vælge mellem det."
Er du selv fuglekigger?
"Det er jeg faktisk ikke rigtigt. Men jeg har været nogle dage på en fuglestation i Blåvand og fulgte en observatør. Der var jeg 3 dage, og der både ringmærker de fugle og laver hav-observationer over trækfuglene - indsamler en masse data som man kan bruge senere i videnskabelige sammenhænge."
Hvad er du fascineret af ved fuglekiggerne, som du bruger i dette her stykke?
"Jeg holder af den fascination der er i mennesker der går meget op i fugle. Hvordan de helt ihærdigt sætter sig ud tidligt om morgenen. Får set alle de fugle, især ved Blåvand, der flyver forbi. Og så den kæmpe viden de har. De kan se at denne her gås er en knortegås, eller at den her lille vibstjert, det er ikke bare en gul vipstjert, det er en citron-vipstjert."
Hvad er temaet for din historie?
"Det er frihedstrangen, den her følelse man også kan få ved at kigge på fugle. De her mennesker i forestillingen, de sidder på en ø og kigger på de her fugle. Nogle af dem kan komme helt fra Grønland eller fra Sibirien og er måske på vej helt ned til Vestafrika. Den kontrast der, hvor fuglekiggerne er på ét bestemt sted, og fuglene de kan flyve frit."
"Så har det så udviklet sig til også være en diskussion om, er det så egentlig fuglene der er frie? Eller er det menneskene der kigger som kan tage et valg, om de vil blive siddende eller om de vil rejse væk?"
Premiere lørdag. Glæder du dig?
"Ja, det bliver spændende med publikum, hvordan det bliver modtaget. Det er mit første skuespil hvor jeg selv er eneforfatter", siger
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktør Hans Rønne
Medvirkende Anna Ur Konoy, Jens kepny, Uta Motz
Scenografi Gitte Baastrup
Komponist Uta Motz
Teater
Henrik Ibsen, Aarhus Teater, 'Når Vi Døde Vågner'
Vild og voldsomt, følelser i stormvejr: "Når vi døde vågner"
12. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er teater fyld med vildskab. Henrik Ibsens "Når vi døde vågner" er affektivt teater, og det betyder at publikum bliver ramt af følelser og sansninger, meget mere end logiske konstuktioner.
Se klip fra pressemødet, og hør instruktør Amanda Linnea Ginman fortælle om forestillingen.
Teater video
Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater
Video: Jeg er jo lige her
28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Videoklip fra pressemøde på 'Jeg er jo lige her'. Teaterkoncert med Anne Linnets sange på Aarhus Teater.
Jeg er jo lige her
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Jeg er jo lige her', Anne Linnet, Aarhus Teater
Ingen kan være Anne Linnet bedre, end måske Tammi Øst
28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hun står udenfor Aarhus Teater i pausen. Anne Linnet. Langt hvidt hår. Lyserød skjorte under den mørke habit. Stramme bukser og sølvspænder på de sorte sko. Snakker med dem der har ild i cigaretterne omkring hende. I godt humør, fordi "Jeg er jo lige her", det er en udmærket forestilling på Aarhus Teater.
5 stjerner til "Jeg er jo lige her"Efter pausen går vi tilbage ind på gulvet, jeg sætter mig igen ved siden af nogle af hendes fans. De er enige hele vejen. I hvert fald 5 stjerner. Der blev klappet og hujet. Festligt. Men Anne Linnet er mere end blot medrivende sange, hvor du har sat dig på tværs, ligger på en jernbaneskinne, elsker i nattoget gennem natten, glor på vinduer, eller står ansigt til ansigt med
Anne Linnet er også en kunstner som skrev "Smuk og dejlig", og når jeg hører den sang fra '76, bliver jeg glad. Linnet er glad for kærlighed, og det er måske kernen i hendes produktion, sammen med den der fantastiske stemme.
Kærlighed. "Ingen anden drøm", som slutter forestillingen.
Kvols og Tammi er 2 af stjernerneNår man fremfører en anden kunstners værk, bør man stræbe efter at gøre det lidt bedre end kunstneren selv. Og netop det gør Jacob Madsen Kvols i "Tåbe", midt i anden akt. Her kommer lyssætning, scenografi, skuespil og sang til et højdepunkt, som er perfekt.
Du vil elske det nummer, selvom det ikke er så kendt eller populært som de øvrige.
Anne Linnets stemme er alt, men i den dybe ende. Hun er nede og dyppe fødderne i contralto, hvilket giver præcision i hendes musikalske accentuation. Hun er samtidigt varm-hjertet og kølig.
Tydeligvis har det været en af udfordringerne ved at skabe "Jeg er jo lige her." Kvols kan komme ned i løvens varme hule, men helt fantastisk er
I anden akt får du dans så hatten passer. De 5 unge dansere er koreograferet fedt, og de danser eminent. Tak til Oliva sol Anselmo, Adam Tocyuo, Luc Boris André, Mads Gronemann og Oliver Zohore. I et øjeblik er vi tusinder af kilometer fra en provinsby i Jylland. Det er Barcalona eller London, eller noget. Virkelig flot.
Musik og lys leverer 2 stjerner i fællesskabAarhus Teaters "Store Scene" er ikke det perfekte rum til den første del af forestillingen. Teatrets "Scala" ville være bedre, Musikhuset bedre. Der bliver lavet positurer og emotioner liggende på det flade scenegulv i første akt, oplevelser som publikum mister på grund af den flade publikums-opbygning på gulvet.
Til gengæld er musikerne på scenen en stjerne. Scenografien enkel, men lyset får det til at leve med sin stjerne.
Folk var vilde, da Anne Linnet gik på scenenForestillingen slutter ret vildt. Fed musik, og med mere dans end i et New Yorker diskotek før verden blev fornuftig og fik pension.
Men smukkest var det, da publikum hyldede sangere, skuespillere og dansere, og
Jeg fik tårer i øjnene. Anne Linnet rejste sig, kom op på scenen. Takkede de medvirkende, fik en rose og var synligt rørt, og naturligvis gav hun Tammi Øst et strøg på kinden. Så fedt at høre Tammi synge, hun har den varme, dybe og præcise stemme vi kender Anne Linnet for.
Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★Anmeldelse af 'En Fortælling om Blindhed' på Aarhus Teater
Barsk 3D lyd får dine ører til at rejse sig
29. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.
Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.
Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.
Lyden er 3D, du er fanget i et vanvidUnder forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.
Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.
Lugten af gymnastiksal og krudtrøgNår en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.
Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.
Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.
En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.
Teater anmeldelse
Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse: 'Girls & Boys' på Aarhus Teater
Kan du genkende ondskaben i 'Girls & Boys'?
16. juni 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Naboen i mit gamle kvarter ved Storcenter Nord dræbte sin kone. Jeg kendte hende. Sådan er mænd jo, eller er de? Er mænd farlige og ondskabsfulde? Eller er vores adfærd mest præget af kulturen omkring os, og mindre defineret af vores køn? Det er en overvejelse værd i stykket 'Girls & Boys' på Aarhus Teater.
Sublim præstation af Nanna BøttcherHistorien 'Girls & Boys' handler på overfladen om menneskets selviscenesættelse og forklaringer på ondskaben i os, skrevet af den britiske playwright Dennis Kelly. Den fortælles af en kvinde der spontant oplever kærlighed i en kø i lufthavnen i Napoli. Hun bliver stormende forelsket. Sublimt spillet af Nanna Bøttcher.
Hovedpersonen fortæller humoristik og selviscenesættende om den fantastiske kærlighed. (Forestil dig en ugebladsnovelle, eller en medvirkende i et reality-show, dén slags kærligheds-ytringer).
De flytter sammen og får børn.
Det er sjovt fortalt. Publikum griner, men jeg gør ikke, fordi jeg kender lusen på gangen. Ikke kun genkender jeg den gamle nabo, men også mange feminine udgaver af mennesker når vi ikke kan føle.
Fantastisk, krybende, skræmmende forestillingJeg er vild med forestillingen. Brilliant scenografi. Højttalere i forskellige højder, billeder af hovedpersonens fornemmelse af andre mennesker. Lyden er lige i skabet og giver refleksioner af hovedpersonens forklaringer. De kører i ring. Hun plages af et barns åndedræt. Hendes egne ord giver ekko, sublimeres i sindets spejlkamre, ekkoer af skyld.
Mange blandt publikum græd undervejs mens stemningen skifter. Latteren forstummer efter nogen tid. Noget ubehageligt og skræmmende dukker langsomt op i tågen over Loch Ness. Hovedpersonen begynder at antyde noget om hendes børn skæbne. Man fornemmer lugten af grusomhed sprede sig ud blandt publikum.
Pas på med dem der vil playe digDen kvindelige karakter i Dennis Kellys stykke udviser de gængse tegn på psykopati, borderline, what-ever du kalder det, måske hun er ramt af en tragedie? Hun player os, synes jeg. Sætter sig selv i scene i en historie om mænds ondskab. Redegør for de øvrige medvirkende i sit liv, men afslører ganske få følelser om sig selv - med mindre det er synd for hende, så græder hun.
Og dog, hun påstår hun taler om følelser. Så siger hun for eksempel: "Jeg har den der følelse man har, når man har lyst til at smadre folks tænder med en forhammer." I mine ører er ordene tegn på en tom bogreol i sektionen 'Menneskelige følelser' på hovedpersonens lokale bibliotek.
Et stykke med god plads til din meningNanna Bøttcher står solidt på scenen. 100 minutter. Hun taler og bevæger sig uafbrudt. Det er stort karaktér-arbejde, synes jeg. Skifter elegant mellem nutid og fortid i sin fremlæggelse af Dennis Kellys idé.
Men hvilken idé er det, hvad er meningen med stykket? Se det for dig selv. Du kan komme i tvivl, eller være sikker bagefter. Anmeldere over hele verden er uenige om stykket 'Girls & Boys', så der er god plads til at du kan finde din egen mening med stykket.
Tag eventuelt et lommetørklæde med. Så du kan tørre tårerne på sidemandens kinder. Det er stærke sager, hårde temaer der bliver sat op til kant. Et stykke til god debat når I går hjem. Du finder din egen mening med 'Girls & Boys'.
Girls & Boys af Dennis Kelly
Medvirkende Nanna Bøttcher
Oversættelse og instruktion Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
Barbara Katzin★★★★Anmeldelse: 'Belonging' på Teater Refleksion
Masser af fantasi og fin animering
3. juni 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Rebekah Caputo har skabt en fin lille historie på Teater Refleksion om at være fremmed. Der er 4 stjerner for originalitet, fantasien, animering og emnet, at være udlænding i Danmark. Hun kender det fra sig selv. At blive rykket op fra sit land, sine venner og familien - for pludselig at stå i Aarhus som immigrant.
Historien fortæller hun med papir og pap der vækkes til live med præcis dukkeføring og et herligt tegneseriesprog som lyder italiensk-agtig. En pige ankommer til landet fordi hun er heldig at have papir på sit navn og sin herkomst. Bliver lukket indenfor i kongeriget, mens andre bliver sendt ud af landet. Hun har det rigtige papir.
Til gengæld forstår hun ikke sproget og kulturen. Det er en stor opgave at finde sig til rette i et nyt land. Men det lykkes for hende.
Det er dejligt at se animeret dukketeater. Jeg tror det er en sund oplevelse for børn at besøge Teater Refleksion. Der er så meget fantasi at man blive glad og ønsker sig tilbage til 10-års alderen.
Belonging Kunstnerisk leder, instruktør og performer Rebekah Caputo
Udstillingsdesign
Scenografi Pernille Kofoed, Rebekah Caputo, Arnau Olesti Recasens og Beatriz Pérez Ruiz
Dukkemagerkonsulent Sif Jessen Hymøller
Rådgivende instruktør Bjarne Sandborg
Lyddesign Rob Mackay
Lysdesign Morten Ladefoged
Teknik Morten Meilvang Laursen
Teater anmeldelse
Anna Marín★★★★★Anmeldelse: 'A Clockwork Orange', Aarhus Teater
Ondskab, hvad gør vi ved tornen i vores hjertes muskel?
11. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kan ondskaben i vores indre elskes væk. Tvinges væk. Ønskes væk. Skræmmes væk?
Hvordan håndterer vi ondskab, og hvorfor er den så tiltrækkende når vi er stressede, bange, ulykkelige, skræmte?Ondskaben driver ned ad væggene i Studio på Aarhus Teater. Ondskaben. (Fantastiske kulisser, kostumer og scenografi af Nathalie Mellbye.) Den driver en hel verden til vanvid, ikke kun på Aarhus Teater. Politifolk der dræber sorte. Magthavere der tvangssteriliserer deres fjender. Mørke præster, hvaldrab, regnskovsøkser, kodræbere og kartoffeltyve. Du har hørt om det.
En forfulgt historie har fået asyl i AarhusAnthony Burgess skrev historien om ondskab i 1962, "A Clockwork Orange". Titlen kommer fra et udtryk i England før 2. verdenskrig. "Han var så meget skæv/farlig som en 'clockwork orange'", har Anthony fortalt. "En farvestrålende, juicy person som djævlen trækker op til ondskab." Nogle år senere lavede Stanley Kubrick filmen, 1971, og englænderne blev virkeligt vrede på ham over den film. For meget vold, nøgenhed. Forfulgte hans familie, truede med drab, så filmen blev pillet af plakaterne i England og gemt væk i små kunstbiografer i sidegaderne. Nu er historien i Aarhus på byens centrale teater.
Fremragende historie om vores indre ondskabDen er alle steder, ondskaben, blandt politikere, erhvervsfolk, sygeplejersker, politifolk, præster, ja selv bedemænd - men mest finder vi den som en flig af fryd inde i os selv. I stykket, hvor
Hovedpersonen og hans venner elsker at dræbe, voldtage og slå folk. Bare fordi det er dejligt at give efter og slippe ansvaret. Vi kender det alle, helt ned i den lille udgave hvor der krummer sig et smil i mundvigen når vi rykker en mælkebøtte op fra græsplænen.
Sådan kureres ondskab, eller hvad?Efter en kvindes død bliver hovedpersonen sat i fængsel i 14 år for drab. Her viser videnskabsfolk ham billeder af overgreb, mens de giver ham strømstød. Effekten er fantastisk. Som en hund får han kvalme og trimler omkuld, når han er i kontakt med sin indre ondskab. Behandlingen giver ham også kvalme overfor musik og nøgenhed. Dernæst kastes han ud tilbage til samfundet. Helbredt efter 14 dage.
Er det sådan vi helbreder ondskaben, ved at mishandle den onde mand i fængslet. Bliver han så rask igen? Måske. Tjek spørgsmålet ud på Aarhus Teater. Der er 5 stjerner for skuespillerne, musikken, scenografi, kostumer og den sidste stjerne for den virkeligt vigtige historie om ondskaben i os selv.
A Clockwork Orange af Anthony Burgess
Dramatisering Bjørn Rasmussen
Iscenesættelse, scenografi & kostumer Nathalie Mellbye
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign & musikalsk arrangør Mads Horsbøl
Musikalske kompositioner Lasse Steen
Medkomponister Sofia Nolsøe, Emil Prenter
Medvirkende Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor
Teater anmeldelse
Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af '100 Sange', Aarhus Teater
Hvad lavede du de sidste 3 minutter inden verden blev flænset i stykker?
10. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du får en god historie om verdens afslutning i '100 Sange' på Aarhus Teater. Scenografien er SÅ meget banegård. Og midt i scenegulvet, banegraven hvor de døde rejser sig. Tøjet på de 6 unge skuespillere er fyldt med støv efter at verden blev flænset i småstykker, men ingen gider børste støvet af sig. De vil hellere fortælle historien om den sidste sommerdag i Europa. Den morgen verden sprang i luften. Cirka kl. 8:52 og frem til 8:55.
Det er Roland Schimmelpfennig der har skrevet historien. Den har lagt på køl længe i hans sind, det mærker man. Tysk kølighed. Præcision. Absurd.
Han stiller spørgsmålet: Hvad lavede du i grunden de sidste 3 minutter af dit liv? Stykket giver svaret med sangene fra de hundrede mennesker der sidder i toget, venter på fløjten til afgang 8:55. De sange vi bærer i hjertet, vores liv. Vi lever, det er svaret.
Alle bærer en sang i hjertetAlle mennesker bærer en sang. En fortælling. Et drama. Du møder dem i i stykket gennem en billed- og dialogstorm samlet i et stort kaos - men et velordnet kaos - af ord, livsfragmenter, sange fra radioen, forelskelse og fortabelse. Skuespillerne dribler elegant. Skifter roller. Gentager sig selv for at udtrykke det originale. Og de står stærkt på scenen, årets hold fra Den Danske Scenekunstskole.
Stærkere end StuttgartFaktisk bedre og stærkere end den prøvesmag af forestillingen jeg har set fra teatret i Stuttgart, også på grund af Katrine Gjerdings banegårds scenografi. En stærk præstation som bliver så meget smukkere ved at skuespillerne skifter roller med hinanden uden tøven. Det er et overlegent og forførende studie i ansigtets udtryk, følelserne i vores øjne, livet i vores hænder, skæbnen der står klar med køllen for hver enkel af os på det mest uventede tidspunkt.
Fremragende sublimtSe for dig selv. Der er 5 stjerner for den kølige historie, den fortræffeligt elegante og kunstneriske scenografi, instruktionen, temaet om tilværelsens absurd sårbare og urokkelige skønhed, og for den fremragende scenekunst fra de seks nye skuespillere.
Så klare øjne, så hurtige skift, imponerende godt skuespilarbejde. De kan slukke og tænde øjets lys hurtigere end lyskontakten. Skifte karakter hurtigere end jeg kan skifte jakke. Tak for den oplevelse. Sublimt.
100 Sange af Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse Viktor Tjerneld
Scenografi Katrine Gjerding
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt
- Alle skuespillere er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Insideren' på Teater Katapult
Insideren er ny lyd i de unges hørebøffer
7. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Stol aldrig på folk over 30. De er kedelige og ved intet om fremtiden. Punkerne ved det. BZ'erne. FlowerPower. Drengene i parken. Gamle mennesker fylder på fortovet. Mange af dem lugter også. Jeg er 56, og giver 4 stjerner til Teater Katapults 'Insideren'.
Insideren minder mig om punk og flowerpowerStjerne nummer 1 gives fordi: Insideren følger ikke reglerne.
Punk var en befrielse for millioner af unge. Måske er Teater Katapult også nogle unge menneskers friheds dans?
I hvert fald.
Insideren bryder med normal anstændig opførsel, når det gælder Teater. Dén udgave af teatret som folk over 50 nyder efter en ekstra vagant indtagelse af en god middag på restaurant og et par flasker rødvin. Med kød. Den 'reglementerede' form for Teater.
Ligesom punk, sådan er Insideren. Den følger slet ikke reglerne, den er den oprørske unge:
"Du har huller i dine bukser mit barn, og dit hår er sort, og du skriger når du synger."
"Ja, bedstefar, det er sådan jeg godt kan lide det."
Insideren er punk på teatret. Håbløst for en gammel mand som mig.
Derfor stjerne nummer 1, Insideren følger ikke reglerne, og sådan skal kunst være, aldrig følge reglerne.
De rige møgunger plager bedstemor SKATStjerne nummer 2 fordi Insideren er aktuel.
Teaterstykket Insideren handler om en finansmand fanget i et glasbur på scenen. CHRISTOFFER HVIDBERG RØNJE spiller overbevisende psykopat. Han er en del af de rige menneskers klub som nappede 400 milliarder kroner fra de europæiske bedstemødre.
Udbytteskandalen, du kender den. Gab. De rige folk skrev til bedstemor SKAT og spurgte:
"Har du nogen penge bedstemor, det er min fødselsdag?"
Og danske SKAT sendte rask væk 12.000 millioner kroner (sic) til de psykopater. Det samme gjorde tyskerne, bare flere penge, og belgierne og så videre og så videre. 400 milliarder til de forkælede finansfolk.
"Her min dreng, køb dig noget godt til din fødselsdag."
Så møgungerne fik sportsvogne, alpehytter, Dubai-gangbang, diamanter og dén slags for de penge til sygehusene som danske skatteydere nu skal skrabe sammen og betale én gang til.
Dét er historien. Et resumé. En dokumentar om finansfolk der plager bedstemor SKAT om at få nogen penge. Derfor stjerne 2, Insideren er aktuel med en vigtig historie i tiden.
De unge hujer og klapperStjerne 3 gives fordi publikum er begejstret.
Christoffer Hvidbjerg Rønje spiller effektivt og præcist i sit glasbur på scenen. Vi følger ham mens det tyske politi afhører ham, eller han går tur i parken med sin familie, eller mødes med sine medsammensvorne psykopatiske finansfolk i London og Frankfurt.
Via hovedtelefoner.
Publikum sidder med hovedtelefoner og lytter med.
Hvad er der nu galt med højttalere? Hvorfor skal vi opleve teaterstykket som et hørespil hvor Christoffer er en visuel effect på scenen? Punk, siger jeg bare, eller er det Teatret Katapult der har formået at implementere de unges univers i scenekunsten?
De unge i salen, de synes det er fedt! Publikum sidder helt stille i halvmørket og hujer og klapper bagefter forestillingen fordi de havde en god oplevelse.
Publikum rejser sin tommelfinger, de har fået en oplevelse. Det er altafgørende i teater, derfor stjerne 3.
Insideren er telefonsælger på speedStjerne 4 gives fordi Insideren giver refleksion.
Drama er følelser, kamp, retninger, succes og fiasko. Insideren er ikke drama. Den er dokumentar. Genfortælling. Resumé om europæiske skatteforhold.
Monologerne i Insideren afspejler finansmandens kyniske sjæl, en psykopat-sjæl. Den er absolut blank som en forlygte i regnvejr. Uden følelse, uden indsigt, sjælløs.
Unge finansfolk er telefonsælgere på speed i et par stramme bukser. Succes uden hjerte. Du ved hvad jeg mener, ellers ring til en telefonsælger og snak filosofi, kærlighed og kunst med ham. Umuligt. Hans øjne skinner som en sø i måneskin.
Men alligevel er det unge publikum berørt til
Så tak for oplevelsen, den var god.
Insideren Egenproduktion af Teater Katapult
Medvirkende Christoffer Hvidberg Rønje
Stemmer Marion Reuter, Hanin Georgis, Benjamin Kitter, William Halken m.fl.
Dramatiker Anna Skov Jensen
Instruktør Johan Sarauw
Instruktørassistent Sofie Kallan
Lyddesign Sun Hee Engelstoft, Peter Albrechtsen og Marcus Aurelius Hjelmborg
Scenografi og videodesign Signe Krogh
Lysdesign Jens Hansen
Idé Torben Dahl
Tekst-dramaturgi Susanne Hjelm Pedersen og Daniella O. Skovgaard
Assisterende lyddesigner Mikkel Nielsen
Lydpraktikant Nicolai Pedersen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen
Hajerne er fede i år
6. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du kan grine ad dig selv, så bliver du glad for Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen. Stykket er fyldt med humor, satire og folkeligt groteske absurditeter.
To mænd - eller knap nok mænd, fordi ikke kun pattegrise bliver frarøvet testiklerne, det samme gælder kapitalismens velvillige medhjælpere. Det første vi frarøves efter intro-ugen på firmaet, det er vores kraft til at stå ved os selv. Vi bliver jakkesæt og buksedragter i afdæmpede farver. Nystrøgne og føjelige.
De to på-vej-til at blive mænd, de er blevet kaldt til møde på øverste etage i et dansk våbenfirma. Med sig har de nogle vigtige dokumenter som firmaet vil gemme for demonstranterne og skjule for politiet.
Uheldigvis sætter elevatoren sig fast på vej mod toppen, og nu starter et drama som er sjovt og underholdende. Det bliver varmt i elevatoren. De begynder at gå hinanden på nerverne, og det ender blodigt.
Teater i Hollywood-ligaenOg det er et sjovt teaterstykke. Replikkerne falder stramt som punch og uppercut, men også elegant som stramme slips og dyre lædersko. Nis-Momme Stockmann har skrevet den morsomme satire, og han gør det godt. Langt hen ad vejen er scenerne som skabt til en hollywood-film.
Hollywood ja, fordi kun dér har man de rigtige skuespillere på niveau med Holger Østergaard og Anders Brink Madsen. De har fjæs, de har attitude, de har begge en indre glød som gør dramaet nærværende som en vulkan. Super præstation. Også stykkets tredje skuespiller Kristine Hedrup brillierer, særligt i den afsluttende scene hvor hun går fra at være Stockmanns kommentator, til pludselig at udleve noget væsentligt fra en drengs opvækst. Se det selv, det kan ikke forklares, og Kristines karakter skaber sit helt eget uventede punktum på stykket.
En stjerneparade i kontorhusetOndskabens Ansigt er original i sin fortællestruktur. Den dag Nis-Momme Stockmann får stykket solgt til Hollywood, da vil han efterfølgende blive ramt af en alvorlig depression. Fordi der er linjer og brud i teaterstykket, det er ikke regelret. Det er kunst.
Hollywood vil klippe de mange grin ud med en hæksaks og efterlade resten i containeren på parkeringspladsen. Derfor går stykket nok snarere til London eller Berlin, må vi håbe.
Scenografien er gigantisk elegant. En marmor hal med elevatorer, glasvægge og byens lys bagved. Lisbeth Burian har en stor stjerne her.
Videoprojektionerne skaber magi. Jeg var glad for de drivende skyer og de blinkende lanterner. Man er tilstede i elevatoren mens den stiger og falder, takket være Trols og Tue.
Historien er aktuel. Altid når der er krig og krise bliver afstanden mellem rig og fattig stor, fordi kapitalisten svømmer som hajerne om dagens Titanic og tager for sig af retterne. Corona er den største ting der er sket i kapitalismens historie, inklusiv børskrakket i tyverne. Hajerne er fede i år.
Kapitalisterne er glade - men hvem er egentlig ikke selv lidt af en kapitalist? De fleste kontorfolk ejer aktier og får maden leveret af en slave fra Wolt eller Nemlig.com - vi har alle en rem af huden, fordi vi lever i et kapitalistisk samfund. Vi er kultur-kapitalister.
Derfor er det fint hvis man er glad for både selvrefleksion og humor, for at kunne nyde løjerne. Der var masser af latter blandt publikum, og vi grinte også af de sider i os selv, og i vores venner, som vi kunne genkende.
Ondskabens Ansigt er værd at se, den er 5 stjerner for originalitet, skuespil, scenografi, videoprojektionen og sit aktuelle tema. Tak for den oplevelse.
Ondskabens Ansigt Produceret af Teatret Svalegangen.
Medvirkende Anders Brink Madsen,
Tekst Nis-Momme Stockmann
Instruktion Per Smedegaard
Scenografi Lisbeth Burian
Scenemester Jesper Folke
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Videodesign Troels Engelbrecht
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Simone Mikkelsen
Teater anmeldelse
Video fra Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen
Dramatisk kritik af kapitalismen
2. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teatret
Hvorfor foregår stykket i en elevator?
- Det skal de fordi vi alle sammen er spærret inde i en kapitalistisk struktur som vi ikke kan komme ud af. Og inde i den struktur, som jo fungerer både godt og ondt, så er vi nødt til at forholde os til hinanden som mennesker. Så det sætter vi på spidsen inde i en elevator, siger Per Smedegaard.
I en af scenerne bliver den ene af personerne tvunget til at tage strømperne af. Hvorfor det?
- Fordi at vi jo alle sammen ind imellem for at opnå egen vinding gør ting som vi dybest set ikke bryder os om.
- Det tror jeg også jeg kender fra mig selv.
I en anden scene leder en af dem efter et signal til mobiltelefonen. Er det sådan det er for kapitalismen, den kan ikke finde signalet?
- Eller også har den for stærkt et signal lige for tiden. Jeg synes der er rigtig mange områder af vores liv hvor incitament-strukturer og egen vinding er godt for at et samfund udvikler sig.
- Men der er også bare mange områder hvor det ikke giver mening, og det er jo sådan en refleksion vi gerne vil skabe.
Er du kapitalist selv?
- Jeg er helt klart også bærer af kapitalismen, det er der slet ikke nogen tvivl om.
Det var et dårligt spørgsmål, det klipper jeg ud.
- Hehe, det er fint nok, siger
Stykket er en komedie og en satire, hvor det bliver blodig alvor. Tjek ud for dig selv, 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen.
Teater video
Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater
Nu mødes Willy Wonka og Charlie Bucket i Aarhus
30. april 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det har været længe undervejs. Rettighederne til historien om Charlie & Chokoladefabrikken koster en formue, hvis man overhovedet kan få lov til at købe dem.
Men nu er det lykkedes at få forestillingen til Danmark. Den spiller både i Aarhus og i København. Musicalen har turneret rundt i verden de seneste 8 år. Mange har læst bogen, men fortællingen har fået et nyk opad med manuskript af David Greig, og musik af Marc Shaimann.
Der er 20 medvirkende. Super flot scenografi af Palle Steen Christensen. Kostumerne skabt af
Udover at være et underholdende drama for hele familien, skal du også glæde dig til musikken. Fabelagtigt orkester under ledelse af kapelmester Henrik Svenning.
Teater video
Skuespiller Anders Baggesen 40 års jubilæum
Et stærkt lys på scenen i 40 år
8. april 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anders Baggesen har i været skuespiller i 135 forestillinger, heraf 111 på den østjyske landsdelsscene. Præstationer der har indbragt ham to Reumertnomineringer og en række andre hædersbevisninger.
Blandt Anders Baggesens seneste roller er Jeppe i Christian Lollikes Reumertvindende bearbejdelse af
Anders Baggesens jubilæum fejres i forbindelse med Danmarkspremieren på kæmpemusicalen Charlie & Chokoladefabrikken 6. maj. I den forestilling spiller han den bærende rolle som Grandpa Joe.
Teater
Anna Marín SchramVita Danica på Aarhus Teater opløser corona træthed
Sådan: Nu trækker Vita Danica os ud af coronaens skygge
23. marts 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De er enige, Vita Danica skal bringe byens borgere ud af coronaens mentale greb. Direktøren på Aarhus Teater, danserne fra Black Box Company,
Salget er startet, og der er begrænsede billetter.
Salling Fondene har bidraget med en pose penge til Vita Danica, en dansekoncert med det ypperste fra den danske sangskat der samler vores splittede nation.
"For Salling Fondene er det vigtigt, at vi får genstartet kulturlivet. Vi har nu i mere end et år været helt eller delvist afskåret fra kulturoplevelser, så da
Trine Holm Thomsen, den kunstneriske direktør for Aarhus Teater, er en lettet kvinde.
"Det er en kæmpe glæde og lettelse, at vi nu endelig får mulighed for at præsentere publikum for Vita Danica allerede i denne sæson. Normalt arbejder vi med en planlægningshorisont på 2-3 år, hvor mange logistiske og kalendermæssige brikker skal falde på plads. Derfor er det et lille under, at det på meget kort tid er lykkedes at få alle ender til at mødes takket være stor fleksibilitet fra alle involverede på Black Box Dance Company og Aarhus Teater. Der skal også lyde en særlig stor og dybfølt tak til Salling Fondene, der med en generøs donation har muliggjort at Vita Danica overhovedet når sit publikum. Det er vi meget taknemmelige for", siger
Fra Black Box Dance Company i Holstebro lyder de samme toner fra den kunstneriske leder, Marie Brolin-Tani.
"Vita Danica er den første samproduktion i vores nye samarbejde med Aarhus Teater. Det var en stor skuffelse, at vi måtte lægge forestillingen ned i både Aarhus og Holstebro - vi havde virkelig forsøgt alt - men tabte til sidst kampen til coronaen. Derfor er det ekstra glædeligt, at det nu bliver muligt at præsentere forestillingen alligevel. Vita Danica er nemlig lige præcis det vi mener, publikum har brug for lige nu."
Den prisbelønnede Sargun Oshana har sat værket i scene. Lysdesign Sarah Fredelund. Kostumer designet af den internationale modeskaber Mark Kenly Domino Tan.
Teater
★★★★★Anmeldelse af 'Ordet', Kaj Munk Aarhus Teater
Scenografien løfter Ordet til mytiske højder
15. februar 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I Gehrts scenografi er farverne trukket af, sådan som den religiøse fundamentalisme dengang på Vestkysten fremstod i sin levemåde. Tilbage er lyset sort, hvidt og gråt. Den eneste rigtige farve på scenen er menneskenes hudfarve. Det er genialt, synes jeg. Han gør Ordet mytisk. Trækker den op på et højere plan. Mennesket står varmblodigt midt i livet, i en religiøs ramme som gamle mænd har sat op.
Hvordan vil det klare sig, mennesket? Med sin varme hud i en kølig vind fra havet?
Levende kroppe med varm hud i den kølige vestenvindTaget for pålydende er Ordet en religiøs forestilling om at tro eller at tvivle, men snøret stramt ind i en bestemt tro, nemlig dem der hylder guden Jahve. Instruktøren Anja Behrens har udtalt at hun ønsker at skabe en forestilling der er rummelig på tværs af religioner, og der er David Gehrts scenografi en styrke.
Forfriskende er også den kødelighed, som skuespillerne har med sig på scenen. Ikke bare har skuespillerne hudfarve, de har også levende kroppe under de sorte klæder. Meget rørende var det at se det gamle ritual hvor man vasker den døde, og det blev gjort på scenen ved at fjerne tøjet og med klude rengøre den døde krop med vand.
Men om Ordet helt kan slippe fri af stranden, hvor Kaj Munks skib kilede sig ind, det er spørgsmålet du selv må tjekke når du ser forestillingen.
Ordet tror på mennesket, og den tro er altid den stærkeste"Det var dog en sølle tro", sagde præsten i Taulov til mig. Skuffet. Præstegården henlå i halvmørke, intet lys på denne dag i oktober. Udenfor lå himlen tung, mørk og grå, slæbte sin dvaske krop henover den kolde jord, men jeg var glad. 18 år gammel. Udmeldt. Farvel du kolde kirke hvor de enfoldige blandt mænd er konger, og resten sidder fastlåst på hårde kirkebænke og afventer ordskyen fra prædikestolen.
"Hvis ikke du tror på gud, hvad tror du så på?"
"Jeg tror på mennesket", havde jeg sagt til præsten. Så stemplede han min dåbsattest og bad mig om at gå.
Ordet rummer min tro, og derfor kan jeg lide forestillingen. Ordet tror på mennesket, og den tro vil altid være stærkere. Tak for den oplevelse.
Ordet af Kaj Munk
Scenografi David Gehrt
Instruktion Anja Behrens
Medvirkende Henrik Birch, Mathias Flint, Kjartan Hansen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Anne Plauborg, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Kaja Kamuk, Luise Skov.
Teater anmeldelse
Kaare Viemose★★★★Anmeldelse 'Skabelse' på Teater Refleksion
Skabelse sætter gang i vores fantasi
29. november 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Fantasi er menneskets største skaberkraft, som vi har medfødt. Men ligesom muskler skal den udvikles allerede i barndommen. Fantasien skal styrkes, og den bør have næring. På Teater Refleksion får publikum i disse dage et kraftigt kosttilskud af ren fantasi, så det er en fornøjelse af mærke.
Fantastisk historie om fantasiSkabelse er en finurlig forestilling. Levende lydeffekter. Dukketeater og live video på scenen. Sådan får dukkeførerne og lydmageren figurerne til at blive lyslevende i en fantastisk historie.
En histore om at skabe.
Gennem en lang eventyrlig rejse, udfolder scenens to hovedfigurer sig ved at plante træer, der bliver til en skov med skræmmende løver og springende antiloper. De bygger byer og flyver til universets ende, de blinkende stjerner.
Kyndigt udført, flot sat i sceneMed levende video bliver forestillingen samlet på en skærm. Dukkeførernes arbejde foregår i en sandbænk, og det transmitteres direkte op på skærmen. Sådan kan publikum nyde de to sider af skabelsen på samme tid. Fusionen mellem det rent praktiske, hvordan dukkerne styres, træer sættes ned i sandet, dyrene rykker frem. Og fra den anden side. Historien der samles på fantasiens skærm.
Meget inspirerende. At kunne se hvordan et stykke pap bliver til en historie for øjnene af publikum. Byer bryder i brand. En dreng og en pige leger tagfat i skoven. Fantasifuldt, og det er godt.
Skabelse
Medvirkende Rebekah Caputo, Jacob Kirkegaard, Henrik Andersen
Instruktør Bjarne Sandborg
Instruktør assistent Helle Sikjær
Dramaturgisk konsulent Jesper B. Karlsen
Dukker Cato Thau
Scenografi Mariann Aagaard assisteret af Kirsten Rosenkrantz Grann, Anna Maria Olby Bertouch-Lehn, Babara Katzin
Musik/lyddesign Henrik Andersen, Morten Meilvang Laursen
Lysdesign Morten Ladefoged
Værksted/teknik Sigurd Dissing , William Højberg Nielsen
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'En Plads i Solen Teatret' Svalegangen
En Plads i Solen vinder på sin medfølelse
31. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kulissen er skræmmende i sig selv. Vi er i et uhyggeligt betonfængsel. Det er sidste nat i Kajs liv. Hele Aarhus hepper på at han snart skal skydes for den terror han har været med til at skabe sammen med sine kammerater.
Tyskerne har tabt. Vi vandt og nu skal Kaj have 9 kugler i brystkassen. Som hævn, som straf.
Men det endte med at jeg græd over Kaj. Græd af medfølelse. Der var ingen jubel blandt publikum, og "sejren er vor". Der var medfølelse og små tårer i øjnene, fordi vi føler med Kaj.
Super effektiv scenografiScenen er sat af Peter Schultz. Fængslet foran publikum er koncentrisk, opbygget med flere etager som fører os gennem historien. Perfekt lyssætning af Henrik Sloth. På grund af fremspring og krinkelkroge i scenografien, tryller Henrik nye rum frem blot i kraft af lyssætningen.
Super.
Klog historie af JulieJulie Maj Jakobsen har skrevet en fængslende historie om Kaj der hutler sig gennem hverdagen i Aarhus. Han er svagelig. Danmark er besat af tyskerne.
"Hvis man vil være del af noget større, så må man skabe det selv", indser Kaj. Derfor går han i samarbejde med tyskerne. Han tjener gode penge, han dræber mange danskere der ikke forstår det geniale ved hans idol, Tysklands folkefører. Brænder Guldsmedgade af.
Det lyder usympatisk, men Julie lykkes at skabe medfølelse for fyren. Fordi vi kan genkende noget i os selv. Og det er skræmmende. Meget mere skræmmende end det fysiske fængsel skuespillet foregår i.
Ekstrem fornuft ofrer de uskyldige for fællesskabets skyld?Mange af Kajs kompakte replikker minder for mig om det vi nogle gange render rundt og siger i dag. Han siger 'fornuftige ting' som jeg og nogle andre kan finde på at sige i et øjebliks dumhed, også i dag.
Du kender det, måske. Ekstremismen hvor uskyldige kommer til skade for fællesskabets skyld. Som taget ud af politiske pressemøder hvor nationen bliver bedt om at stå sammen.
"Der vil være ofre, vi beder folk om at ofre sig, særligt de unge må ofre sig, og der vil være ensomhed og konkurs og personlig undergang, men det er alt sammen i den bedste interesse for fællesskabets skyld", siger vi på nogle af de pressemøder.
Ekstremisme er noget pisMin bedste sang i skolen er ødelagt nu. Jeg indser Weyse hjernevaskede mig 9 år gammel til at blive en potentiel massemorder. En terrorist der rammer de uskyldige. Øv.
Det ville være bedre hvis vi lyshårede børn havde gjaldet af lungernes fulde kraft "lev om så det gælder." Ikke sandt?
Det er så frygteligt når vi vil kæmpe for alt hvad vi har kært, om det så kræver uskyldige ofre der får skåret hovedet af i Paris, bliver skudt ned i en moske i Australien, eller skudt ned på en ø i Norge.
Ekstremisme burde hellere være: "Lev om så det gælder", fremfor Weyses opfordring til at dø for sagen.
Men det er dér vi står, og Julies tekst gør det klart for os. En Plads i Solen er et spejlbillede af vores ekstreme tid, selvom historien foregår for længe siden.
Et kik ind i rædsels kabinettet"Når du vågner i morgen vil du indse, at du er ligesom mig", siger Kaj til sin fangevogter. Åh nej, det håber jeg ikke.
Kristoffer Helmuth mestrer sin rolle, og han afleverer mange tunge sætninger der er i stand til at lirke sig ind mellem leddene i min rustning.
"De afgørende punkter i livet er der, hvor man overvinder sin svaghed og gør den til sin styrke", siger han. Det lyder rigtigt nok, selvom Kaj er nazist.
"Kraft Durch Freude". Ja. Man skal være sund og i godt humør. Åh nej.
"Jeg ved jeg har ret, derfor ved jeg at de andre tager fejl." Ja det, åh nej!
"Vi bliver stående her, det er bedre end at indrømme de gange man gik fejl gennem livet." Host. Det er aldrig sket for mig. Host. Host.
Hvordan håndterer vi ekstremismen, uden selv at blive ekstreme?Så hvad gør vi ved tidens ekstremisme. Skal vi udrydde alle onde mennesker, eller hvad skal vi ellers gøre? Og hvad nu hvis mange af os bærer en flig af ekstremismen i os selv? Lige dér hvor vi vil ofre nogen, af hensyn til fællesskabet. Hvad gør vi så?
Tak for oplevelsen, den var god. Som altid debatskabende og samtids orienteret teater. En Plads i Solen fik mig til at rydde lidt op i det indre skur. Kigge på gamle automat tanker, og smide en stor kasse af dem ud. Så føler man sig så dejligt tilpas bagefter. Tak for det.
Og hvordan det lykkes Julie Maj Jakobsen at få publikum til at blive berørt af Kajs død? Det må du opleve for dig selv på
En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
Et Juleeventyr Aarhus Teater Juleforestilling
Et Juleeventyr på Aarhus Teater
30. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Charles Dickens startede som børnearbejder, 10 timer om dagen og kom aldrig i skole. Alligevel blev han en rig og meget berømt forfatter. Nu er hans Juleeventyr årets juleforestilling på Aarhus Teater.
Jacob Madsen Kvols spiller den sure og meget rige mand, som hader jul, hader børn og hader alt. Kun penge er han glad for.
I 'Et Juleeventyr' bliver den rige mand hjemsøgt af spøgelser, det bliver både skræmmende og festligt. De forsøger i fællesskab at få den penge griske Scrooge med hen til det sted hvor vi elsker julen og elsker hinanden.
Måske bliver det jul igen i år. Tag dine børn med ud i den friske luft og se et Juleeventyr på Aarhus Teater.
Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.
Teater video
Massemorder i Aarhus, En Plads i Solen på Teatret Svalegangen
Fascination af den store fører
23. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
"En Plads i Solen" er historien om en dansk massemorder og terrorist. Måske har den noget at sige til os i dag selvom den foregår i Aarhus for 75 år siden, fordi nutiden minder om nazismens tid?
Kaj Massemorder finder meningUnder krigen var Kaj fra Aarhus nazist - han dræbte 50, brændte Guldsmedgade af og lavede flere end 100 terrorhandlinger mod den danske befolkning. Han gjorde det for at finde mening i tilværelsen.
Kaj bliver morder for tyskerne. At være nazist gør ham stolt. Det giver mening for ham at dræbe mennesker selvom de er danskere som ham selv.
Propaganda og populisme, igen som dengangTiden i dag ligner optakten til krigen. De politiske forhold. Racehygiejnen. Sundheden. Begrænsninger i ytringsfriheden. Populisme. Fascinationen af den store fører der vil redde os.
Vi følger Kaj efter han blevet taget til fange. Det er den sidste nat i hans liv. Fortryder han mon nu?
En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater video
★★★★★Anmeldelse 'Blok 4 & Udsigt'
Grønlandsk Teater giver blanke øjne du kan spejle dit danske hjerte i
5. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du er modig, så gå ind og se Grønlandsk Teater i Aarhus, "Udsigt" og "Blok 4". Du får 2 stykker smørrebrød disket op foran dig på scenen i Teatret Svalegangen. Tilberedt af grønlændere, og du vidste ikke engang de kunne lide den slags? Smørrebrød. Deres kultur er jo ikke ligesom vores, vel?
Det gør lidt ondt at høre sandhedenJeg er en kold dansker, fordi jeg er født her på egnen. En kold og slimet fisk. Når jeg træder ind i et rum fyldt med grønlændere, så bliver de tavse. Hvorfor? Fordi grønlændere er underdanige overfor hvide mænd? Nej! Grønlændere møder danskeren med tavshed, fordi tavshed er det eneste som vi danskere ikke kan sige noget imod.
Dét påstår i hvert fald den grønlandske kvinde på scenen. Og det er en god pointe som Kim Leine skriver ud på din kvittering for at spise "Blok 4". Stykket handler om et dansk par der bosætter sig i ghettoen i Nuuk. Deroppe er det de indfødte grønlændere der bor i ghettoen. Det lugter jævnligt af tis, vold, mord og undergang i drukkenskab velvilligt hældt ned af Carlsberg, formodentlig den bedste øl i verden.
Tager vi alt uden at ville tage ansvar?De to danskere flytter ind i en af de nederdrægtige betonboliger vi har bygget til de vilde naturfolk. Kold beton hvor vandet driver ned ad væggene. De har job på sygehuset og på skolen. Halvdelen af patienterne forstår ikke dansk, og den anden halvdel kan danskerne ikke forstå. Men parret er enige om, at det er en stor oplevelse at være på
Danskernes ægteskab vakler imidlertid. Han bliver forelsket i en lille grønlandsk godte, men forstår slet ikke den grønlandske kultur. Han kan lide at have sex med den grønlandske kvinde, tager hende om natten og forlader hende når det bliver morgen. Tager hvad der tilkommer en moderne dansk mand.
Men hun er ikke tilfreds. "En rigtig mand ville vælge mellem mig og din kone. Du kan ikke få alt."
Er det sådan vi er? Er danskere hensynsløse og nægter at være ærlige. Er vi sådan nogen der bortforklarer alt det forkerte vi har gjort? Nægter at stå til ansvar?
Erkendelse om at være dansk kræver at se sig selv i en grønlænders øjneDet kræver et spejlbillede at se sig selv. Det kræver blanke tårer i en gammel kvindes øjne at se sig selv i øjnene. Se hvad vi har gjort ved naturfolket. Vi spærrede dem inde i de betonbure i Nuuk, som danskere selv har vænnet sig til at bo i gennem et par generationer. Bad dem skyde deres stærke trækhunde. Forlade deres bopladser. Opgive gravpladserne hvor deres børn nu ligger alene i den arktiske kulde. Placerede dem i betonhusene og byggede en Brugseni til dem fuld af øl fra Carlsberg og Royal Unibrew.
Der er noget koldt i os danskere? Noget lidt for effektivt og mangel på kontakt med naturen. Det er der måske, synes jeg, når jeg lytter til "Udsigt". Sådan smager i hvert fald det andet stykke smørrebrød, som du kronologisk får serveret først. En monolog fra Makka Kleist som uden anklage husker tilbage på sit liv i Grønland dengang "Gæsterne" dukkede op. Det liv hvor man tager på fjorden om morgenen for at hente fisken til middag.
"Gæster", kaldes vi. Fordi når vi engang er rejst tilbage til vores eget kølige fangenskab, på fjerde sal uden græs under fødderne, så vil grønlænderne fortsat være grønlændere.
I Aarhus er der mange varme grønlændere, synes jegDer er altid en kvinde der griner lykkeligt, eller en mand der stopper mig og siger "hej" på Klostertorv. Jeg elsker deres varme øjne. De ser mig kærligt, og jeg har aldrig forstået det.
Efter oplevelsen på Teatret Svalegangen tror jeg nu, at grønlændere simpelthen har udviklet et varmt hjerte i den del af Kongeriget som måske i virkeligheden er den smukkeste del af Margrethes univers. Hvorvidt det danske hjerte modsvarende er koldt, der må du lige stikke en hånd ind under blusen og mærke efter når du ser Grønlandsk Teater på Teatret Svalegangen.
Tak oplevelsen. Det er rart at blive set af andre.
Udsigt & Blok 4
Medvirkende Makka Kleist, Helene Kvint, Karina Møller og Thomas Knuth
Tekst "Udsigt": Makka Kleist, "Blok 4": Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis
Film Mikael Jacobsen (betagende smukt)
Produceret af Teater Freezeproductions
Teater anmeldelse
Bo Amstrup★★★★★Anmeldelse 'Farvel Hr. Muffin', Teater Refleksion
En god agurk til dine børns spørgsmål om livet
3. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Selv børn på 8 år kender til det. Vi er født med det der brændende spørgsmål i sindet: "Hvad så nu? Hvor mange agurker kan jeg nå at spise?" Og vi dør når spørgsmålet er blevet til en bunke aske der kan blæse væk i vinden. Ingen hører svaret. Vi falder i søvn eller møder folk i et paradisisk efterliv. Mælkebøtterne vokser op på vores grav.
Hr. Muffin elsker mælkebøtterI forestillingen møder vi Hr. Muffin. Han er dejligt marsvin. 7 år gammel. Han bor i et lille hus, tjekker sin post og tænker over alt det gode han har oplevet i livet.
Hr. Muffin elsker når han får breve, bagefter tygger han dem til småstykker når de er læst. Fordi det synes marsvin er sjovt. Han elsker mandler som hans menneske-ven finder til ham. Og alle sine minder fra sit liv som marsvin. Dengang Fru Marsvin levede, og ungerne, og de tog på eventyr.
Hr. Muffin elsker agurkerSå hvis du giver dit barn agurk med i skole, så tag det også med på Teater Refleksion. Her er nydelse til fantasien og forståelsen. Her er bidrag til spørgsmålet som alle børn kender: "Hvad sker der når nogen dør? Bedstemor, vores kat, undulaten, marsvinet?"
Alt godt i livet, det er værd at nyde. For Hr. Muffins vedkommende er det agurker. Det er noget marsvin elsker.
Claus Mandø er på scenen og skaber liv til Hr. Muffin så publikum hviner og griner. Det er godt teater, det er noget børn elsker.
Marsvin kom fra Bolivia, Peru og Colombia. De var ombord på skibene til Europa når de vendte hjem fra eventyr. 
Marsvinet bliver 4 til 8 år gammel, inden det dør. Foderet skal bestå af hø, tørfoder og grøntsager. Marsvin kan ikke tåle løg af nogen slags, avokado og kartofler samt tomatgrønt. Marsvin kan godt tåle agurk men det er ligesom slik for dem. Det er godt at give dem lidt agurk hver dag.
Farvel, Hr. Muffin
Teater Teater Refleksion og De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe, Else Anker-Møller
Manuskript Claus Mandøe, efter børnebog af Ulf Nilsson
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Mariann Aagaard, assisteret af Sille Heltoft
Musik Else Anker-Møller
Værksted/Teknik Steen Molls
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★★Anmeldelse 'Turist', Don Gnu på Bora-Bora
Lad os være fysiske og udforske hinanden
26. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lufthavnen slukker, sådan som corona har givet vores liv mundbind på. Tre mænd bliver overladt til sig selv og hinanden i en tom ventehal. Således er rammerne omkring Don Gnu's nye forestilling: Turist. Vi venter alle i dén lufthavn, på hver sin måde.
Mikolaj Karczewski går i panik, ruller rundt om sin kuffert og græder ned ad sit pæne jakkesæt. Kasper Buus slår sit backpacker telt ud, mediterer og spiller didgeridoo. Vildbassen Petras Lisauskas drikker øl og bliver sentimental.
6 stjerner for aktualitet, elegance, dans, musik, god underholdning og koreografiOg så opdager de hinanden. De laver spas og gags med hinanden, de danser, de springer og slås. Det er god underholdning fra
Livet er det eneste som vi ikke kan have held til at afslutte. Vi kan lukke lufthavnene, dræbe os selv, sprænge atombomberne. Livet selv kan aldrig udslukkes.
Så alting starter forfra. Det er smukt danset og fint tænkt. Don Gnu overgiver sig aldrig. Fysisk teater i den tidsalder vi kan kalde du-må-ikke-røre mig, når engang vi er kommet til fornuft og genoptager vores bevægelser som turist i verden i tæt forbindelse med hinanden.
★★★★★★Anmeldelse 'Turist', Don Gnu på Bora-Bora
Don Gnu: Let's get physical and explore life
26. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
The airport shuts down in a pause, just like the corona wrapped our life in a sanitary napkin. Three men are left to themselves and each other in an empty waiting hall. This is the setting in Don Gnu's new show: Tourist. We are waiting at that airport, in our own way.
Mikolaj Karczewski panics, gift-wraped around his suitcase and flinging his tears down his nice suit. Kasper Buus flips open his backpacker tent, meditates and plays didgeridoo. The loveable badboy Petras Lisauskas drinks beer and gets sentimental.
And then they discover each other. They play together, they dance, they jump and fight. It is good entertainment from Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Fascinating slow motion and quick tango, the music of Alice Carreri. Sweaty men fighting and playing. The video background from Christoffer Brekne contributes to the comedy. It gets wild, so hot-tempered that the world collapses with a bang.
But it's not the end, of course it is not.Life is the only thing we cannot end. We can close the airports, kill ourselves, detonate the atomic bombs. But life itself can never be extinguished.
So everything starts all over again. It is beautifully danced and eloquently thought out. Don Gnu never surrenders. Physical theater in the age we will name you-shall-not-touch me, once we have come to our senses and resume our movements as a tourist in the world in close attachment with each other.
Koncept & koreografi Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Koncept, lys og video Christoffer Brekne
Performance og koreografi Petras Lisauskas, Mikolaj Karczewski & Kasper Buus
Musik Alice Carreri
Tekniker Jakob Thau
Tango coaches Camilla Maria Dahlgren & Linus Aabye Jensen
Movement coach Benjamin Buus
Dramaturgisk konsulent Anja Høegh
Teater anmeldelse
Bjarne Stæhr★★★★Anmeldelse af 'Kejseren' på Teater Katapult
Danmarks Kejser kan sove trygt i nat
22. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skræddere) - hun kan sove trygt i nat.
Eller kan hun?
Det er spørgsmålet som forestillingen Kejseren rejser på Teater Katapult. Hvad kan vi gøre ved Kejsere, og Diktatorer og Statsministres løgn? Kan vi stille noget op, eller sover de bare trygt igen i nat?
De unge gider ikke mere løgnDer er en grund til at enhver Kejser gør livet surt for unge mennesker. Også i Danmark. De unge er livskraftige, de uddanner sig, finder arbejde, finder kærester, bliver gift og får børn. Og så er de virkeligt irriterende kritiske.
Måske du kender nogen unge? De er veganere. De er
I stykket Kejseren træder de unge i karakter med netop det budskab. "Vi gider ikke mere de gamle menneskers løgne!"
God musik, god scene, god optrædenKejseren er et godt stykke. Når man tager i betragtning at de fire skuespillere og musikanter er gamle. De forsøger oprigtigt at snigløbe dagens Kejser. I dag Mette, i morgen Morten, på fredag Søren. Det er ikke vigtigt hvem der er Kejser, det er mere vigtigt at Kejseren er en løgnhals, og det er sådan magt fungerer.
I stykket siger skuespilleren Birgitte Prins, at Kejseren får magt ved at være en metakonstruktion for Folket, en Gestalt for Folket, og Folket vil gerne ligne Folket, så Folket lytter til en Kejsers løgn og er enige om at løgnen er sandheden. På den måde bliver folket en beskytter af sin Kejser, fordi Kejseren har bildt dem ind, at hun er Folket.
Der er således kritik af både Folket og af Kejseren. Men skuespillerne er selv gamle. De er selv Kejsere i kraft af deres alder. På scenen render 5 unge mennesker rundt i gul regnfrakke som klimaaktivister i regnvejr i Stockholm. Udstødte.
På den måde bliver Kejseren internt en kritik af sig selv. De gamle fylder for meget. Der er for meget David Bowie. Der er for meget Livingstone som hellere vil tale sit hjemlands gamle fraser, end tale i nutiden på gebrokkent dansk. I stykket er de unge udstødt.
Og sådan er det jo også i virkeligheden. Og altid. Det er lige meget om det er halvtredserne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne, nullerne, eller 10'erne. Kejsere har alle dage en modvilje mod ungdommen. Fordi ungdommen gennemskuer Göbbel-drengenes løgne. Det gør vi gamle ikke. I hvert fald ikke hver gang.
Det slutter med et slag i ansigtet med en våd regnfrakkeJeg skal ikke spoile afslutningen, men det er noget med nogen våde regnfrakker, båret af unge mennesker.
Til gengæld vil jeg sige tak for oplevelsen. Politisk teater i Danmark har det altid svært, fordi vi ligner hinanden så meget. Vi er alle en del af dagens Kejser. Det er svært at gøre oprør. Men det var et fint forsøg, sådan da. Absolut Music Joy vil klappe i sine hænder.
Fed musik og sang af Pete Livingstone. God beherskelse af scenerummet. Godt lys. Fedt med lidt kritik af Kejseren, den Kejser som vi bærer i os selv, og i Søren og Mette, eller hvem det nu er i dag.
Kejseren baseret på H. C. Andersen, opført af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera
Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone
Iscenesættelse Nina Kareis
Scenograf Julie Forchhammer
Komponist Pete Livingstone
Lysdesign Mikkel Jensen
Lyddesign Baldur Kampmann
Teater anmeldelse
Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Den Vægelsindede' - på Aarhus Teater
Holberg nu med food fight, bar røv og indianerkostume
4. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi vælter ud fra Aarhus Teater. Byen er fyldt med mennesker. Jeg er glad, gnubber skuldre med andre glade mennesker. Vi var faktisk mange der skreg af grin og havde det sjovt i 3 timer og 20 minutter. Inklusiv pause.
En tryllekunstner kaster med replikker som duer han har klemt for hårdtSå vi har altså denne her franskmand. Koreograf og instruktør. Laurent Chétouane. Han er glad for tilværelsens absurditeter, og Holberg. Og det fik vi, begge dele, en absurd Holberg, og det var sjovt. Holberg bliver dekonstrueret, spredt til atomer. Hans replikker afspilles med dobbelt hastighed og kastes rundt på scenegulvet som duer fra en tryllekunstner der er ny i faget og har klemt dem for hårdt. Det er vanvittigt. Skuespillerne laver sjov og improviserer. Duerne kommer til live igen og flagrer rundt blandt publikum. Det er galt, og der er mening i galskaben.
Publikum griner. Ingen kan holde styr på noget!Sådan. Du har netop oplevet handlingsreferatet. Så ved du hvad forestillingen går ud på. Det er Holberg tilsat Monty Python og Dario Fo, rørt rundt i en blender på den højeste hastighed.
Drop dit livs manuskript og lav dit CV med fingermalingDer er ingen mening i tilværelsen, siger instruktøren. Vi har ikke kontrol på en skid. Livet er en teaterforestilling der er gået amok. Du kan ikke høre replikkerne tydeligt fra de andre. Handlingen følger ikke det vi har besluttet. Hvem fanden har i det hele taget skrevet mit livs teaterstykke? Det giver jo ingen mening. Og det er meningen. Holberg som food fight. Dekonstruktivisme. Madkamp. Livet er absurd så man må le ad det.
Så hvis du synes der er for mange regler i din hverdag. At du skal følge manuskriptet når du taler med svigermor. Altid være sød og pæn, og din chef er et pjok. Og du ville aldrig give ham et job, hvis du du var chefen og han var dig. Og hvis du er træt af at alting skal være så rigtigt, så rigtigt. Hvordan du spiser, hvordan du skider, hvordan du snakker og dit CV kunne nok også være bedre. I det tilfælde kan du finde masser af god underholdning og vældigt mange forløsende grin i Holberg på Aarhus Teater.
Det skal ikke være så alvorligt, livet. Selv Holberg ville grine ad forestillingen, fordi det kildrer så fornøjeligt når den tunge alvor bliver sprængt til atomer. Tak for den oplevelse.
Teater anmeldelse
Salling Fondene donation 5 mio scenelys og stole
Salling Fondene tænder lyset på Teatret Svalegangen
13. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Stemningen er som champagne. Den bobler. Vi er på Teatret Svalegangen. Alle stolene er nye, og nu trykker Karin Salling på knappen. Lyset eksploderer. Salling har netop foræret teatrets direktør en gave til 5 mio. kroner. Computerstyret scenelys til alle de kommende forestillinger som publikum kan nyde i de lækre stole.
Karin Salling står med et slankt glas der bobler i hendes hånd. Klassisk elegant. Teatrets direktør Per Smedegaard har en orange T-shirt på. Markant. Der er meget oprørsk ved den mand, og stor skønhed i forestillingerne på Svalegangen, jeg kan godt lide ham.
- Karin Salling, Per er jo et dejligt kunstnerisk menneske, men han er også lidt oprørsk? Når jeg er nede i Salling, så er der elegance og det er lidt mere traditionelt. Hvordan kan det hænge sammen? Hvorfor giver Salling Fondene penge til Teatret Svalegangen?
"Det er jo fordi jeg synes vi også skal have det alternative. Det er meget, meget vigtigt at vi også kan se noget andet end det elegante og det forventede. Det at der er et alternativ, det er en virkelig god ting. Det er alsidighed", siger Karin Salling.
- Og den der alsidighed, hvad betyder den alsidighed for dig som menneske?
"Som menneske betyder den en udvikling for mig, hvor man kan komme ud og lære nogle ting, man kan komme ud og lære en hel masse nye ting."
"Og se, hvordan belysningen lige pludselig er -
- Det er da også giga flot.
"Ja ikke, det er vildt imponerende", siger Karin Salling og ser glad ud.
Teatrets direktør Per Smedegaard ser også glad ud i sin orange trøje.
- Per, hvad har det at sige for dig at få så mange penge? Så meget medvind, 5 mio. kr. Vi kan jo se det er fantastisk flot, men hvad har du ud af det?
"Først og fremmest kommer vi jo til at lave nogle meget mere spektakulære forestillinger. Så rent kunstnerisk kommer det jo til at kunne ses at vi har bevægeligt lys nu i hele salen, så vi kan løfte det kunstneriske. Og det er jo det, det primært handler om."
- Hvorfor er Salling så glad for dig?
"Jeg har en skøn relation til Karin, der er slet ikke noget dér, men jeg tror også det er fordi, som Karin siger, Salling har et stort hjerte for Aarhus Teater, Musikhuset og større organisationer, Aros, Den Gamle By og sådan noget, og så vil de gerne understrege, at det der er lidt mere skævt, eller anderledes, det skarpvinklede, også skal have støtte. Så på den måde tror jeg vi passer ind i deres uddelings-portefølje som det lidt mere skæve."
- I har tit nogle smukke dejlige forestillinger, men der er også tit noget oprør i jeres stykker?
"Jamen, helt sikkert. Alsidighed spiller en stor rolle i kunst og kultur", siger
Og så er der rejsegilde, noget at drikke og hotdog til alle.
- Skal du også have en hotdog, Karin Salling?
"Ja, det skal jeg, det er mange år siden jeg har spist en hotdog sidst."
Den er flot den nye scene, rummet er flot, publikumsopbygningen, stolene og lyset. Scenen er klar på Teatret Svalegangen til nye oplevelser i den kunstneriske retning.
Kultur
★★★Anmeldelse 'Alt er Umuligt' på Aarhus Teater
Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring
23. maj 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.
Den store selfie-festSådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.
Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.
Vi er døde uden erindringenForestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.
Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."
Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.
Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.
'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Anna Walk with me', Teatret Katapult
Den dag vi dør og glider ud i stjernedybet
4. marts 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Skuespillet Anna Walk with me handler om en kvinde der rammes af en trafikulykke. Hun går i coma, og vi følger hendes vandring gennem grænselandet mellem liv og død. Hendes sind er splintret som glasset i bilens forrude. Hun er sprængt til atomer, billederne hvirvler gennem scenerummet i al den skønhed du kender fra dine bedste drømme. Stumper af uendelig skønhed.
Fanget i guds bornholmer-urDet fede ved forestillingen er dukkerne, musikken, Julie Ben Semmanes blide sang og syngeskåle, Anna Ur Konoys skuespil, lyset. Alt er præcist som et klokkeværk. Vi er inde i guds bornholmer-ur. Alt fungerer perfekt, og ingenting giver mening, ingenting har sammenhæng fordi vi er i nærdøds-riget lige ved siden af drømmen og døden. Uendeligt langt borte fra livet.
Et godt bud på dødens grænselandHistorien er et godt bud på den del af livet vi alle fornemmer - nemlig døden - men som vi endnu ikke har erfaring med. Den spiller op imod det jordiske og konkrete i billederne på scenen, lyset, dukkerne og kunsten i skuespillet. Men nogle gange, akkurat som i vores eget liv når vi tænker på døden, bliver historien præget af at være sin egen modstander, fordi historien handler om opløsning, og bliver derfor mange steder fragmentarisk.
Akkurart som vores egen forestilling om døden. En følelse af, nu forstår jeg døden, og pludselig er følelsen borte igen. Men vi forstår åbenbart først døden den dag vi dør og glider ud i stjernedybet. Hvorfor skulle vi også forstå den før?
Magiske dukkerAnna Walk with me er en ny tanke, et nyt udtryk. Det er en fin forestilling.
Teater anmeldelse
Dramatisk udgave af Kaj Munks Ordet på Aarhus Teater
10. februar 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du tror hårdt nok, så kan dine bønner vække de døde til live. Sådan er historien i Kajs Munks teaterstykke "Ordet" på Aarhus Teater.
Kaj Munk selv var gennem livet - inden han blev skudt af 3 nazister i skovkanten vest for Silkeborg - en passioneret forfatter. Det er en dramatisk historie fra det barske miljø på Vestkysten, hvor man hellere ofrer sit eget barn og lytter til en forestilling om en gud i skyen.
Det hårde folk på Vestjyllands kystMunk kendte strandens folk da han ankom til Vedersø, for at være deres præst. Han kendte deres hårdhed, og han kunne lide det, fordi han var en forholdsvis dum mand som ung. Men han kunne ikke lide hvad der sker i videoen. Det er en scene der plagede Munk fra hans eget liv. Naboens kone Marie bløder ihjel.
Inden tyskerne skød Kaj Munk, havde han troet på at hans gud skulle stå på jorden så flot som Mussolini og Hitler. En stærk mand der bestemmer alt, en tyran, en diktator.
Kaj Munk var frihedskæmper med ordet i sin magtMen Munk fortrød da han blev lidt ældre og Vestkystens salte vind havde renset hans tanker. Kaj Munk skiftede synspunkt.
Da krigen kom til Danmark blev Kaj Munk en af de frihedskæmpere der havde ordet i sin magt. Den spinkle, splejsede mand, der troede på en gud der blæser i vinden, han var modig. Ordet på Aarhus Teater handler om dét mod: At din tro på livet, at den er større end døden.
Måske kan man faktisk vække de døde til live. Se for dig selv, "Ordet" af Kaj Munk på Aarhus Teater.
Teater
★★★★Anmeldelse af 'Hvad tænker en murer på, egentlig?' Teatret Svalegangen
Han tænker på bryster hele tiden
4. februar 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er noget fantastisk ved mureren, i gamle dage. Kan du huske? Din far kunne ikke lide ham, han byggede jeres ny hus, og han knaldede din mor. Et rigtigt stykke mandfolk som ikke længere er EU-godkendt.
Historien om den rigtige mandDet er sjovt at høre Mads Nørby fortælle om sin fortid som murer i forestillingen Hvad tænker en murer, egentlig? på Teatret Svalegangen. Publikum hygger sig. De gamle fordi Mads Nørby vækker minder fra deres liv i 80'erne. De unge i publikum, fordi monologen er politisk ukorrekt - det vil sige tæt på sandheden.
Men stykket bliver yderligere interessant når vi oplever hvordan mennesket stolt - i frost og sol - har bygget sit hus af træ og mursten. Meget er gået tabt. Fabrikkerne ved ikke længere hvordan man murer i forbandt. De tror en løber er en fyr i gummisko, og en kop er noget man drikker kaffe af. Menneskeheden vidste bedre for 30 år siden.
Liveshow med muring af vægUndervejs bliver der muret et stykke væg på scenen. Det er fascinerende at betragte. Publikum løfter sig i sædet og der spreder sig i blandt os en veltilfreds brummen.
Sådan skal en sten lægges! Ja.
Historien kunne være bedre, synes jeg. Murere har sex, drikker øl, bliver gamle og falder omkuld - mens deres bygninger fortsat har rejsning i 100 år. Det er en okay pointe.
Violinen fra Catrin Haass Svendsen er rigtig fin, og det samme kan vi sige om hendes volumenknapper. Du kan ikke gætte hvad jeg hentyder til, men det er sødt og sjovt. Humor fra en murer. Tjek den ud på Teatret Svalegangen.
Medvirkende Mads Nørby og Catrin Haass Svendsen
Tekst, scenografi og instruktion Mads Nørby og Mads M. Nielsen
Musik Catrin Haas Svendsen, Morten Nørby, Luigi Boccerini, Kenny Baker, Jules Massenet
Lys Jens Poulsen
Teater anmeldelse
'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019
Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling
12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Pagten er årets juleforestilling på
Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.
Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.
Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.
Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign
Lyddesign
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'The Nether', Teatret Svalegangen
Forbyde vold og porno på internettet?
9. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Publikum sidder på siderne af et virtuelt børnebordel. Vi elsker Iris. Hun er skøn når hun hopper omkring på scenen iført røde underbukser, glatte ben og en sommerkjole der løfter sig når hun laver piruetter foran Papa. Hun griner og leger, fuld af barnets livsglæde og kærlighed. Skræmmende, der er noget galt.
Papa er gammel og syg, hun er et barn. Han er pædofil og programmør. Bordellet er skabt til verdens forpinte kvinder og mænd, så de kan bruge et barn seksuelt i en virtuel verden. Udleve lysterne. Kunderne lærer at dræbe barnet med en økse for at holde følelserne på afstand. Som et rødt klimaks dekoreret med hvide striber af liv.
Straks efter drabet er Iris spillevende igen. Fordi Papa har skabt et computerspil med lyde og dufte, sansninger som om det var virkelighed. Det er en god forretning. Det virtuelle liv på nettet, livet uden konsekvens.
Milliarder dræber hver dag på nettetJeg er ret vild med stykket. Scenografien af Siggi Oli Palmason fungerer fint med sine farvefulde kulisser og stramme sorte felter af fængsel. Det er udbredt, fængslet. Virkeligheden er kedelig. Milliarder af mennesker skyder folk på nettet, kører dem ned med biler, voldtager dem, sprænger dem i luften.
Hvor kommer det fra, al den vrede mod andre mennesker? Lever vi forkert, eller er det bare menneskets væsen at vi vil udslette de andre.
Elsker vi mere virtuelt end reelt?Lyset er super takket være Hen Sloth. Præcise inddækninger og farveskift. Fra det sorte til det farverige. Det er jo det vi ønsker. At forvandle ensomheden til strålende likes og flotte selfies. Vi hungrer efter forbindelse og at blive set. Det kan vi online, men ikke altid i Ikea når familien sidder og æder kartoffelmos og kødboller.
Er den virtuelle verden bedre end virkeligheden? Mange siger ja. Den digitale verden afskærmer os fra følelserne, sansningerne, hjertet, huden. At leve analogt kan være skræmmende og ensomt.
Skal vi slukke det virtuelle liv?Skuespillerne er dygtige.
The Nether skaber debat blandt publikum. Skal vi gøre noget? Forbyde vold og mishandling online? Har det en negativ konsekvens i virkeligheden, når vi skyder folk på nettet og sprætter fjenderne op med en kniv. Skaber nettet forbrydelser, eller holder internettet potentielle gerningsmænd hjemme i soveværelset, indespærret i en syg fantasi foran computeren?
Personligt tror jeg på den sidste. Internettet gør os impotente, uanset hvor mange zombier vi skyder online. Min kvinde har det modsatte synspunkt. Billeder af vold gør os voldelige, mener hun. Og hvad synes du? Skal vi slukke nettet og hellere udleve vores lyster i virkeligheden? Snakke med hinanden mens vi æder de kødboller i Ikea. Være her lige nu i hverdagen, og mærke konsekvensen?
The Nether af Jennifer Haley
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre,
Instruktion Rønn Juul
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Hen Sloth
Rekvisitter Naja Brimer
Forestillingsledelse Signe Albeck Lausen
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
Fiktiv sex online - The Nether Teatret Svalegangen
Fiktiv sex online - The Nether skaber debat
4. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
The Nether handler om en verden hvor menneskehedens mest afsporede lyster finder deres tilfredsstillelse på nettet. Online. I hemmelige reservater hvor enhver dunkel seksualitet kan få lov til at udfolde sig.
Historien er en krimi, der har fået god opmærksomhed i blandt andet USA og England. En krimi hvor en person i kød og blod forsøger at udforske det hemmelige digitale univers. Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed?
Papa, spillet af
The Nether af Jennifer Haley
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre, Kaja Kamuk, Mikael Helmuth, Morten Kjær, Holger Østergaard
Instruktion Madeleine Rønn Juul
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Rekvisitter Naja Brimer
Grafisk arbejde Gisli Dua
Forestillings ledelse Signe Albeck Lausen
Teatret Svalegangen
Teater
★★★★★★Anmeldelse: 'Cabaresque' med ægte sex på scenen
Ægte sex på scenen i Cabaresque
29. oktober 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg sværger, dén kvindelige sabelsluger gav mig røde kinder - jeg blev skræmt - og det havde jeg ikke forventet i kulden foran Radar, for at se Cabaresques Halloween Show. Køen var lang, og folk er vant til det. Det handler om at komme først indenfor, ellers skal man stå op. Publikum er vilde med Cabaresque, mange er blevet rigtig glade for showet, og det er ikke første gang de er her.
Hun borer sig i næsen og sluger sværdCecilia Gosilla borer sig i næsen med en lille handy boremaskine, og banker et søm ind i kraniet med en hammer så der kommer et par dråber blod (måske teaterblod) ud af næseboret. Publikum hujer og klapper. Så tager hun et sværd, 1 meter langt, og sluger det. Hjælp mig. Det er lysår fra klassisk teater og dans, det er burlesque, det er en pølsevogn på havnen i frostvejr, det er en kop varm kakao på toppen af Himmalaya. Yderst anvendeligt i en kold tid.
Cabaresque er seksualitet uden skamCabaresque handler om glæden ved at leve. Cabaresque er underholdning for alle de mennesker som ikke er perfekte, og vi gider heller ikke forsøge at være det. Frodige arme, stort rødt skæg, tatoveringer, brede hofter, smalle skuldre. Alle os der er udstødt af perfektionen, og det gælder faktisk det største flertal af menneskeheden. Vi er ikke perfekte. Vi er alle de 'forkerte' mennesker, og vi nyder skamløst sex i sin mest direkte form. Sådan er ægte seksualitet. Det er ikke noget at skamme sig over.
Direkte sex på scenen uden at være nøgenIndenfor i varmen starter showet og aftenens vært triller frem med langt, sort hår, stramme hofter, latex og en koket bule under kjolen. Enormt charmerende fyr, en lækker kvinde, professionel vært helt ud til spidsen, charmerende.
Også derfor er der sex stjerner til Cabaresque. Showet er professionelt. Lyden, lyset, koreografien, indholdet, kontakten til publikum. Alle scenefolk kan lære noget her. Gennemført kvalitet.
Og så kører vi. Historierne fortæller om kærlighed og smerte, skønhed og livsglæde, humor og sjov. Mange scener fokuserer på sex. Ikke på den nøgne krop. Ikke på samlejet. Det handler om sex i Cabaresque, og det er ganske forfriskende at se direkte sex på scenen: Forførelse, dans, stolthed, selvrespekt, nydelse, ophidselse. Den sande sex, den vi kan mærke uanset hvordan kroppen er formet. Den vi kan nyde når vi er fattige og unge, uden hverken sommerhus eller elbil. Sex i sin mest rå form, hvilket er ren livsglæde, humor og sjov.
Tjek det ud og oplev Cabaresque. Der er shows over hele landet. Tak for den oplevelse.
Show anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Typisk Jonathan Spang'
Jonathan Spang er Danmarks - i øjeblikket - største stand-upper
23. oktober 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Så stod han der på scenen. Alene i gummisko og sorte bukser, og vi var tusinde der kiggede på ham. Den sjove fyr fra Tæt på Sandheden. Pernille Vermunds første-elsker. Hendes mands foretrukne dartskive. Den mandlige sygeplejerske der river hæfteplastret af min gennemskårne samvittighed. Ham der får mig til at grine ad sandheden. Og den er. Fuck Føtex. Fuck McDonald. De lovede os en fremtid med flyvende biler, men vi er endt som flaskedrenge med sodavand på hænderne når vi føder dåseøl ud af plasticposen og ind i flaskeautomaten. Vi blev lovet en fantastisk fremtid, men er endt i Føtex med en naziofficer der overvåger os mens vi arbejder gratis for supermarkedet, scanner vores varer selv uden at få en krone for det. Trykker på McDonalds gigantiske staveplade, fordi McDonalds mad er så ringe at de ikke har ansat folk til at sælge den. Det må du selv gøre. Velkommen til fremtiden. Det er her du bliver fucked.
Koreanske politikere og DR-sex med hesteI takt med at politik er blevet din mors feriebilleder fra kvindelejren på femø i 1978, klam og ulækker, har
Vi gider ikke politik, med mindre Jonathan snakker om det. Det er sjovt. Underholdende. Det er sandt hvad han siger.
Klimaet er en veganer med tynde armeVi andre vil hellere snakke om klimaet. Jeg så en fyr smide et cigaretskod på gaden i morges, og i går aftes serverede min svigermor kalvesteg uden at tænke på miljøet. Jomfru Maria er blevet pornostjerne, og Lenin er et punkband. I dag er det eneste hellige vi har tilbage vores miljø. Veganerne prygler deres familier til konfirmation, og kæresten når de er ude og spise på 1 års dagen.
Miljøet er min religion, og den skider Jonathan Spang i. Med åben pande og lune, ja faktisk kærlighed. Han driller os. Der er ingen der bliver hånet, og heri ligger det nye i Spang. Han er ungdommens komiker. Nægter at nedgøre den som ligger ned. Det er et fint karaktertræk ved ham.
Jonathan Spang leverer altid sine pointer som kærligt drilleri, og i form af hvad livet gør ved ham. Alt hvad han siger kender vi fra os selv. Han er en nar i den bedste mening. En hofnar i en tid hvor ungdommen ikke længere magter at forage deres forældre, fordi de selv ikke magter andet end sure miner fra Tante Annas mund. De er forargede. Som ofre på papkrykker, ungdommen kan blive forarget. Tynde arme uden døde køer, og det virker, fordi vi gamle er forargede over at blive forarget. Det griber sig selv i halen. Undskyld.
Vi elsker historierne om sandheden, tak JonathanJonathans show "Typisk" kommer rundt om generationerne, klimaet, me-too, kønsroller. Men stærkest er hans sublime evne til at fortælle historier. Håber han får mange børn, og de formerer sig voldsomt, så de kan besøge ham når han er 100 år på plejehjemmet og høre ham i kantinen fortælle historierne som vi elsker. Historierne om sandheden. Det er dem der kildrer bedst og får os til at grine mest. Tak for det, Jonathan.
Show anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Joker', Ny Batman film
Joker er glad og ond
4. oktober 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Siden Hays Kodeks i 1930 har amerikanske mainstream film ikke haft dybere kontakt til virkeligheden. Mainstream Hollywood har fulgt den regel, at film ender med at den virkeligt onde skurk får sin straf. Med Joker er alt ændret, det er en guddommelig film der tør vise følelser og opvækst som baggrund for ondskab.
Bundet til en radiator og prygletHvor kommer det onde fra? Joker blev bundet til en radiator som lille barn. Myndighederne fandt ham dehydreret, pryglet og med kraniebrud. Hvis du gætter på at det nok var hans stedfar eller hans mor der bandt ham med det lagen, så er det ikke helt forkert.
Så Joker vokser op i en dysfunktionel familie. Han er glad. Smilende. "Put on your Happy Face", det er han god til. Han drømmer om at blive standup komiker, han vil have succes og respekteres. En god dreng, der bliver en nem teenager, en voksen mand der lever i en drømmeverden om at blive berømt.
Men livet går kun ned ad bakke, helt ned i mosen, og så starter filmen. Joker er ansat som en klovn der står med et skilt foran en forretning for at tiltrække kunder, da 3 unge mænd går ham i møde. De har ondt i sinde.
Billeder, Joaquin Phoenix og en god historieDet fantastiske ved Joker er billederne, der har gode refencer til de sort hvide tegneserieblade der fødte historien om Batman, det er skuespillet af Joaquin Phoenix, og så er det historien.
Historien om ondskab. Hvor kommer den fra? Medfødt eller skabt i smerte?
Slutningen er oprørsk, den taler for alle fattige mennesker i verden som lever i et undertrykkende samfund. Af hensyn til Hays Kodeks er der hæftet en ekstra afslutning på filmen. Men det er kun for Hollywoods skyld, og hvis du kigger godt efter kan du se at instruktøren Todd Philips har lagt de sidste minutter på filmen under protest (eller af kyniske årsager). Slutningen af filmen er ikke den virkelige afslutning. Den indtræffer 5-10 minutter tidligere.
God fornøjelse.
Joker Put on a Happy Face
Hovedrolle Joaquin Phoenix
Instruktion og manuskript Todd Phillips
Budget 400 mio. kroner.
Indtjening 1.200 mio. kr. estimeret.
Kultur anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater
Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?
13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på
En mand, spillet af
Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.
Vi vil glemme.
Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af
Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.
Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.
Er kærligheden meningen med livetNå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.
Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.
De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.
Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.
En sympatisk forestillingSe Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.
Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af
Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.
Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.
Se dagens lys af
Dramatiker
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard
Teater anmeldelse
Se Dagens Lys, teater og interview med Svend Åge Madsen
Sex med en ny kone hver dag
8. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Interview med Svend Åge Madsen om Se Dagens LysSe Dagens Lys er skrevet af Svend Åge Madsen, og udgivet i 1980. Nu bliver bogen til scenekunst på Aarhus Teater.
Da du skrev bogen, tænkte du på den som noget "det kommer aldrig til at ske" - eller var det mere som 1948, 1984 et billede af noget der allerede var den gang?
"Jeg troede ikke på det var noget, der var på vej. Det var en dybt urealistisk bog. Jeg havde snarere en fornemmelse af, det her er en åndssvag historie, men det vil være sjovt at prøve at fortælle den."
Det gør dig glad at fortælle historier?
"Ja, jeg kan næsten ikke lade være. Jeg har det lidt ligesom små børn."
Dengang du skrev denne her historie, hvorfor gjorde du det? Tænkte du på fremtiden, eller hvad var det du tænkte på?
"Nej, jeg tænkte på hvordan ville det være for mennesker, hvis vi havde indrettet samfundet anderledes? I første omgang var det kun det at man skiftede ægtefælle, der interesserede mig. Hvordan ville det have ændret os? Hvad ville det betyde for os som mennesker at leve under de vilkår?"
"Og det synes jeg var spændende at tænke, fordi vi er jo tilbøjelige til at tænke om vores samfund: Sådan er det, og sådan kan det kun være! Men vi kunne jo have lavet en hel masse anderledes. Og der forestillede jeg mig, at man skifter kone - hvis man er mand - man skifter kone hver dag. Det var den første historie jeg var i gang med, og så senere udvidede jeg den og synes det var vigtigt at få nogle flere fiktioner med, og så bliver det så også bopæl og erhverv man skifter hver dag, familie og børn og så videre."
"Så efterhånden greb det om sig og blev en helt sær samfundsomvæltning, og ikke kun det der med at skifte æftefælle."
"Det vigtige for mig var at prøve at tænke mig, hvordan var det at leve under de vilkår. Så min research, da jeg lavede den, det var at lægge mig ned på briksen og lukke øjnene, fordi jeg havde ikke noget sted, ikke nogen model jeg kunne bruge. Bare lægge mig ned og forestille mig, hvordan ville jeg have det undet dette? Hvordan snakker man sammen hvis man lever på den måde? Hvilke vittigheder siger man? Hvad er man bange for, og så videre. Altså prøve at leve mig ind i den tilstand, altså en slags indre research som jeg laver, sådan set hver gang jeg laver en historie der er lidt anderledes."
Det er jo mange år siden du har skrevet historien, kan du se noget i dag der minder om noget af det du skrev dengang?
"Ja, jeg synes jo det er begyndt at gå stærkere, og det går så stærkt at jeg har svært ved at følge med. Der er mange ting indenfor teknologien som jeg ikke interesserer mig for, som jeg simpelthen ikke orker sætte mig ind i."
"Og det har jo ændret os meget, mener jeg. Altså for eksempel de - jeg kalder dem gerne asociale medier - hvor folk glemmer deres nærmeste omkreds fordi de har så travlt med den fjerne omkreds de har på medierne."
"Man får en kæmpe stor omgangskreds som man ikke rigtig har relation til, ikke noget forpligtende forhold til. Og det synes jeg er et billede på det jeg har lavet i Se Dagens Lys."
Nu hvor nutiden minder lidt om bogen du skrev for 40 år siden, hvad får det dig til at føle?"
"Jeg er først og fremmest interesseret i at følge hvordan det udvikler sig. Jeg synes ikke jeg kan fordømme noget. Jeg kan mærke jeg kan ikke følge med, eller rettere sagt, jeg orker ikke og jeg har ikke behov for at følge med. For eksempel er jeg ikke på medierne."
"Men jeg synes da det er spændende at se, hvad sker der med mennesker, hvordan udvikler vi os? Hvaffor en slags mennesker bliver vi? Og det er jo klart, vi er hele tiden i gang med at ændre os, finde nye faconer og nye samværdsmetoder."
Tusind tak.
"Godt", svarer Svend Åge Madsen med sin venlige, og bløde stemme.
Teater video
★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater
Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater
29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.
Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med
Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.
Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.
HistorienEn mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.
I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.
Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.
SkuespillerneAlle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.
Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.
MusikkenDer er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.
Scenografi og lysTip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.
ModtagelsenStort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.
Tak for den oplevelse.
Lazarus af David Bowie og Enda Walsh
Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'An Eve And an Adam' på Teatret Svalegangen
Erotikken opstår i det flakkende lys
30. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
To nøgne mennesker eller to røde roser, hvad er smukkest, synes du? Den skarpe form på bagdelen af en Ferrari, eller kvindens spændte baller? En rumraket der stiger op mod stjernerne, eller en mands lem der rejser sig i mørket?
Sofia Pintzou og Nikolaj Karczewski er nøgne på scenen. Vi er 100 mennesker i det knaldsorte mørke. En lampe griber fat i ledningerne fra det nærmeste kraftværk og kaster pludseligt sit lys ud over danserne. De bliver skræmte, og 3-4 mænd sukker hørligt i flokken af tilskuere. Åh, nøgne mennesker. Vores øjne ser dem.
Nøgenhed. Kroppen. Lemmet. Kønnets læber. Brystkassen. Brysterne. Håret. Nu er det, at det bliver interessant, og det er derfor jeg elsker nøgendans. Hvordan kan man skabe en historie, når publikum mest ser dine stive brystervorter og lemmet der er ved at rejse sig. Hvordan kan man kommunikere med publikum, sige noget vigtigt, så de hører efter.
Dette spørgsmål kender alle kvinder med store bryster. Mænd hører ikke efter hvad de siger. Ikke rigtigt, i hvert fald. Og mænd med stramme bagdele i jeans, kvinderne snakker dem bare efter munden og kigger bag deres ryg.
Granhøj Dans mestrer nøgenhedenNøgenhed gør det ekstra svært at skabe kunst på scenen, og rigtig mange gange giver kunstneren op. I stedet for at sige noget, bliver nøgendansen en fremstilling af kønsdele og muskler, hvoraf ingen af dem brillierer særligt med evnen til at fortælle en god historie.
Palle Granhøj forstår kunsten at sige noget, så publikum hører efter. Forestillingen An Eve And An Adam fortæller om den brændende trekant mellem begær, erotik og bevidsthed.
I skarpe skift springer danserne mellem det naturlige i os, og det kulturbestemte, det intelligente, det mentale. De danser i bladene, skræmmes af lyset - som i forestillingen har fået rollen som bevidsthed.
Du kender den historie. I begyndelsen var lyset, og lyset var hos gud, og alt det der.
Lyset er bevidsthed - Erotikken er i mørketLyset bruges i forestillingen til at vække danserne til fornuften, ritualerne, skammen og skylden. Ind imellem forsvinder lyset og bliver til en dansende lyskegle, vi er i det flakkende lys, mellem mørket - som er erotikken - og lyset som er fornuften.
Det er så fedt at se hvordan danserne skildrer at erotikken opstår i det flakkende lys. Der hvor vi mærker forbindelsen mellem kroppene, fremfor at opleve tankerne som øjnene skaber uden at de egentlig vil det.
Vi får hele historien om Adam og Eva, fra deres opvågning i paradis helt frem til i dag, hvor manden og kvinden deler deres gaver med hinanden. På lige fod. Lige værdige. Lige gode og lige dejlige.
Fed forestilling, tak for at Teatret Svalegangen har bragt den til Aarhus, så du kan gå og se nøgendans inden det bliver aften, og du og din partner tager bagefter hjem i det flakkende lys, mærker hinanden og forsvinder ind i hinandens frodige landskaber.
Rumraket, eller ej.
And Eve And An Adam
Medvirkende
Koreografi Palle Granhøj
Produceret af Granhøj Dans
Dans anmeldelse
David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater
David Bowie Lazarus i Aarhus og København
26. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lazarus af David Bowie og Enda Walsh. En stor musikal-oplevelse i Aarhus og København. Stykket er iscenesat af
Jakob Madsen Kvols spiller Thomas Newman som er faldet ned på jorden og drømmer om at komme hjem igen. Øvrige medvirkende er Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Historien er David Bowies i samarbejde med Enda Walsh, inspireret af The Man Who Fell to Earth. Det handler om at sige farvel til dem man elsker. Kæresten, familien og vennerne. Den situation som David Bowie kendte fra sig selv. Han døde kort efter premieren på Lazarus, 69 år gammel.
Lazarus af David Bowie og Enda Walsh
Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde
Teater
Christoffer Brekne★★★★★Anmeldelse 'Human in Balance' på Bora-Bora
Menneskets stemme kan du høre i bevægelsen
4. juni 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Don Gnu har skabt forestillingen og fundet danserne. Det er en vellykket forestilling, fordi akrobatikken bliver til dans, og dansen bliver til en historie om hvor fantastisk det er at være menneske.
Livet handler om at være i balanceVi skal hele tiden være i balance. Bare det at holde sig oprejst er en kunst. Dit spædbarn på 9 måneder ligner fuldstændigt danserne i forestillingen, når de hopper rundt på cirklens tonstunge vippebræt der symboliserer livet. Det er svært at holde balancen, men vi vil.
Historien starter med livets ankomst til jorden. En fantastisk sjov og lattermild scene, hvor den store danser pludselig får forvandlet sin ene hånd til en fod.
Man skal nok se det selv, men det er sjovt.
Senere handler det om balancen mellem det maskuline og det feminine. Det er kærlighed og snoretræk som får danserne til at svæve rundt i rummet. Smukt.
Maskuline mænd med muskler, uhmmSang og dans. Mening i livet. Ikke som politik, men som sprællevende kunst der gør livet større, sjovere og 100 gange mere empatisk end noget politisk standpunkt. Mændene på scenen er rigtige mænd, stærke og muskuløse, det er fedt at se manden i sin oprindelige maskuline indpakning. De fleste af os jo desværre blevet dyppet i feminismens suppegryde siden vi var børn, rart at se noget af den oprindelige mand, den nu udrydnings-truede menneskeart.
Human in Balance
Performance og Koreografi Evi Karsera, Alexia Nicolaou, Petras Lisauskas, Frederik Pors Jakobsen
Instruktion og Koreografi Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Lys og dramaturgi Christoffer Brekne
Komposition, musik & lyd Alice Carreri.
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'Katastrofen Sker i Pausen' på Aarhus Teater og Betty Nansen
Jeg ringer til min dansklærer, fordi nu er postmodernismen død
14. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 100 år har vi været plaget af tåbens svagsind som forpestede os indtil i går. Eller i morges, faktisk. Postmodernismen. Nu er den død. Teater har igen fået mening, derfor er Katastrofen Sker i Pausen årets sensation. Gå ind og se den, for fanden da, i Aarhus eller på Betty Nansen. Det er en god oplevelse. Gruppen af unge skuespillere gav en underholdende uppercut til hele den forstokkede verden der holdt op med at tro på noget i 1880.
Tak for det. I årtier har vi hutlet os gennem ørkenen, sammen med tomhjernede forfattere brægende som tørstende får. Vi har vænnet os til det. Levet med at teater skulle være tandløst, forvirret, politisk korrekt. Provokerende når det var bedst, men altid uden mening, fordi "kunstens mål er at undersøge". Not.
Efter premieren i dag på Katastrofen Sker i Pausen er alting forandret.
De 2 historier matcher hele sæsonens budAfgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskole ejer typisk ungdommens glød, talent og frimodighed. Men forårets forestilling er noget særligt for mig.
Ja, scenografien er i top med Karin Gille. Mia Lipschitz har iscenesat. Godt lys, super lyd, musikalsk. De unge skuespillere fungerer helt ud til det yderste af fingrene, de er til stede kropsligt, følelsesmæssigt og kunstnerisk.
Men det særlige er at du får 2 fænomenale historier. 2 teaterstykker som spiller lige op med alt du har set denne sæson, når det gælder en god historie.
Vi fulgte diktatorerne og gav dem vores nøglerBegge teaterstykker handler om pausen i livet. Der hvor vi ikke tager ansvar. Det er her katastrofen sker, i pausen. Du kan tage alt fra de sidste 100 år og putte det ind i pausen. Vi fik maskingeværer, der gjorde mennesket til offer. Vi havde koncentrationslejre. Vi fulgte store mænd, overlod nøglerne til vores hus i hænderne på diktatorer.
Stykkerne beskriver postmodernismen - som var én lang pause. Vi nægtede at tage ansvar. Moralen døde. Samvittigheden. Alt var lige godt, og dermed ligegyldigt. Vi blev svenske inde i hovedet. Politisk korrekte og ikke i stand til at navigere i livet.
Det ene stykke - en farce - foregår på et kontor, hvor chefen er lige lidt for kynisk. Men folk følger ham. Det andet stykke - en fantasy - foregår i et spirituelt fællesskab hvor guruen er wannabe, men folk følger ham.
Hvad der sker derefter, det skal du selv opleve. Det handler om hvordan vi kommer tilbage til autoriteten i os selv.
Åh min dansklærer bliver ked af det nu. Velfortjent.Tilbage på scenen er ansvar. Det personlige ansvar, og det skal altså ikke forståes som en dum reklame for et af de politiske partier. Nej, ansvaret som vi kender det fra nordisk mytologi. Dermed også moralen.
Der er forskel på rigtigt og forkert. Det har vi vidst siden dengang vi var danske og lyttede til de nordiske myter. Okay, vi glemte det i 100 år, men nu er den tilbage. Moralen.
Der er noget der er rigtigt. Bare fordi. Sandheden er ikke en sociologisk konstruktion, den er. Eventyret er ikke et brægende mørke af tvivl, det er. Tak for at blive mindet om det. Jeg skal ringe til min dansklærer. Jeg giver ham en billet til forestillingen, med lidt held får han hjertestop når hans indre postmoderne bogreoler styrter i grus. Og det vil være lidt synd for ham, men det er ungdommen der er på scenen nu, og de styrer. Selv.
Mordene på Gulveig af Nana Plechinger Tychsen
Den Røde Ørken af Anna Skov Jensen
Iscenesættelse Mia Lipschitz
Scenografi Karin Gill
Koreograf Kasper Daugaard Poulsen
Lysdesign Kasper Daugbjerg
Lyddesign Anton Bast
Medvirkende Roberta H. Reichardt, Frederik Mansø, Magnus Haugaard, Mathias Bøgelund, Josephine Reumert Grau, Marta Holm, Christoffer Hvidbjerg Rønje.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater
Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater
3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.
The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.
Hjælp, jeg er liderligFesten var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.
Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"
Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.
En historie med horror og science fictionEt ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.
"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.
Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.
5 stjerner til musical om sexSød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.
Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.
The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
Kollage★★★★★Anmeldelse 'Corydong' Teatret Svalegangen
Politiker scorer kassen. Ny redaktør på Anders And
30. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Ja, socialdemokraten Bjarne Corydon fik et fedt job på finansfyrsternes Anders And Blad, dagbladet Børsen, og drengene gaflede alle 20 millioner kroner hver fra kagefadet, dengang DONGs mødom og skæbne blev solgt til en af verdens mest forhadte virksomheder. Det var en fed fidus som amerikanske pengefolk tjente milliarder på.
DONG lå bare der og lokkede med sin frugtbarhed, danskernes energiselskab fuld af olie, gas og vindmølleparker på vej. Som en stribe friske jordbær i en have uden vagthund. Ingen kan sige nej til et ubevogtet jordbær.
Tillykke med det. Svindlere.
Du er for dum til demokratiDu ved det måske allerede. Høvdinge på Christiansborg styrer Danmark med spindoktorer og journalister på de store medier. Det er fordi du er for dum til politik. Faktisk er demokrati alt for vigtig en sag til at man kan overlade det til almindelige folk.
Teaterforestillingen CoryDONG på
Bjarne Corydon har en træls karakter i teaterstykket CoryDONG, og måske er han i virkeligheden en guttermand. Men hans person er slet ikke så vigtig. Ja, han var med til at vi gav 10 millarder til nogle folk i USA for absolut ingenting andet end varm luft. Herregud. Folketinget stod bag ham.
Det er ikke noget alvorligt, nogle milliarder her og der.
Pyt med DONG, fordi Danmark taber jo milliarder hver gang Folketinget køber en stak jetjagere fra USA, bygger supersygehuse der skal sælges til forsikringsselskaber, skåler i god Italiensk vin og siger ja til 100-vis af ubrugelige tog, indkøbt til de nedslidte danske jernbaner som skal sælges til tyskerne.
Landet styres af udemokratiske bøllerHvorfor begår Folketinget i grunden så ufatteligt mange dumheder? Det er fordi bøllerne styrer landet. Mette Frederiksen. Lars Løkke. Bosserne. Den slags typer. Bjarne Corydon, dengang som minister, nu i en ny rolle. De menige folketingsmedlemmer får aldrig så mange fakta på bordet, at de overhovedet aner hvad de stemmer om.
Som menig politiker stemmer du det samme som din partiformand, og han/hun siger at sagen er alt for kompliceret, og den er behandlet færdig i ministeriet. "Har du nogen spørgsmål?"
Dét er sandheden om Christiansborg, påstår teaterstykket. Du ved ikke hvorfor sygehusene skal sælges. Du ved ikke om det er fornuftigt at bruge 100 milliarder på krigsfly. Men jeg garanterer: De menige politikere på Christiansborg, de aner det heller ikke.
Landet styres af en håndfuld politikere og finansfyrster som skraber til sig. Resten af os er bare målskiver for spindoktorerne.
Vældigt deprimerende. Men også sjovt.
CoryDONG er fed underholdning. Stykket er politisk, og jeg ved ikke noget værre end det. Jeg vil have drama, kærlighed, emotioner og gode historier på teatret. Men CoryDONG er altså vellykket som et stykke politisk teater, fordi det afslører problemet med Christiansborg:
- Menige politikere forhindres i at få viden om hvad de stemmer om, fordi de er kun stemmekvæg. Og bøllerne har givet frikort til de statsansatte spindoktorer, så de frit kan fylde danskerne med løgn uden at journalisterne kan fange dem med aktindsigt, fordi vi er også kun stemmekvæg i bøllernes øjne.
Når man lever i en osteklokke og kun tænker på penge og magtEn aktuel måling af danskernes tillid til politikere siger 29%. Vi er 71% der har gennemskuet det rådne æble, og vi forstår at mange politikere lever i en udemokratisk osteklokke hvor de hytter deres egen ost.
Nej, nu må jeg stoppe. Ellers ender det med jeg bliver politisk. Men det var godt teater. 4 stjerner for skuespil, fantastisk historie, relevant, super underholdende. Den 5 stjerne er for at være politisk i sin scenekunst. Det er gammeldags og vældigt forfriskende, i en tid hvor ingen tør sige noget af frygt for at sige sandheden.
Medvirkende Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum
Tekst Henrik Szklany
Konsulenter Anders-Peter Mathiasen og
Instruktion Liv Helm
Musik Ida Jacobsen
Lysdesign Mads Nielsen
Lyddesign Mads Nielsen
Produceret af Off Off/Produktion
Teater anmeldelse
Allan Aagaard blacklister Kulturnyt efter seksuelt overgreb
Ansat på Aarhus teater gramsede på teateranmelder og fik ham blacklistet
24. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det var dejligt at blive gramset på af instruktør
Det var i teaterstykket "Audition" jeg kom i nærkontakt med Birgitte. Stykket er instrueret af
Audition er en god forestilling, fordi Oshana opbryder grænsen mellem skuespillere og publikum, det er interessant. Da jeg slentrer ind i salen, be'r
Han satte mig i en sofa på scenen - det skulle forestille at være en sexklub - så jeg havde et godt udsyn til de to halv-nøgne skuespillere på madrassen foran mig. Ved siden af mig placerede han en anden tilskuer i en rød trøje. Det var helt okay. Hun sagde hun hed Birgitte og var lidt pågående, mens resten af publikum kiggede på os. Fint nok.
Men mødet mellem mig og Birgitte skulle vise sig ikke at være helt så uskyldigt. Anders Baggesen spiller instruktør i "Audition" og han dirigerede nu Birgitte til at gå i nærkontakt med mig der er teateranmelder. Helt tæt.
- Ja, prøv lige og bytte plads, kan du ikke sidde oven på ham, eller ja, sæt dig helt tæt ind til ham, hold om ham, sådan der ja, det er flot, siger Anders.
Så sad jeg dér på scenen foran publikum, i en pornografisk scene med en kvinde i rød trøje der havde armen om mine skuldre og pressede sin varme krop ind mod min. Det var dejligt.
Jeg syntes det var fedt at en tilfældig kvinde fra publikum var så frigjort at hun uden forbehold kunne sidde og hygge sig i sofaen sammen med mig, og jeg var sikker på min egen kæreste ville tilgive mig hvis nogen af hendes veninder var med til forestillingen og så mig sidde i den fremmede kvindes favn.
'Audition' er koncept-teater, jeg måtte leve med det. Ofre mig for kunsten. Dejligt.
Vi sad lang tid i sofaen, Birgitte og jeg. Krop mod krop. Det var fedt. Men det skulle vise sig at jeg tog fejl.
Jeg gik hjem og skrev en teateranmeldelse med 5 stjerner til 'Audition' fem stjerner. Læs anmeldelsen af 'Audition' her.
"Jeg sidder i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte og jeg synes hun er dejlig varm. Det er faktisk en behagelig oplevelse at være statist som publikum i teaterstykket 'Audition' på Aarhus Teater."
Senere på dagen sender en kunstnerisk medarbejder på Aarhus Teater en email til mig. Han beder om at få fjernet de røde ord.
Jeg blev meget forvirret over hans email. Der er 14.000 kvinder i Danmark der hedder Birgitte. Og hvorfor skulle han risikere sin troværdighed som kunstner ved at lægge pres på en teateranmelder? Hvorfor censurere en anmeldelse i et kulturelt online-medie? Det gav ingen mening at censurere ordet 'erotisk', eller 'dejlig varm'. Jeg valgte at svare tilbage med lidt sjov, men jeg blev bekymret.
Anmeldelsen af 'Audition' ramte ind på toppen af Google og fik hundredvis af læsere allerede de første timer online.
Folk læste i gennemsnit 5 minutter og 27 sekunder. Det er lang tid. Det er fordi jeg skriver super godt. Så da direktøren for Aarhus Teater Allan Aagaard ringer til mig tirsdag efter påsken, så er jeg glad. Der var premiere på 'Audition' lørdag, og nu har jeg direktøren i telefonen! Mit arbejde med teater i Aarhus er tidligere blevet rost af pressechefen på teateret Morten Daubjerg, og nu ringer så selve direktøren for det hele, Allan Aagaard. Wow! Og det var solskin den dag. Fantastisk.
Direktøren starter samtalen med 'Jeg ringer i en lidt kedelig anledning.' Derefter forklarer han mig at den erotiske kvinde i den røde trøje i virkeligheden er ansat af teateret. I forestillingen 'Audition' blev hun blandt publikum valgt ud af en af sine kollegaer, og fik rollen at gå over grænserne på et mandligt medlem af publikum ved at gå i nærkontakt med ham.
Direktøren siger til mig at hans medarbejder godt kunne lide at sidde med mig i sofaen, men nu er hun oprevet og ked af at se ordene varm, erotisk, og dejlig på tryk. Faktisk er hun 'helt oppe og køre over det'.
Allan Aaagaard virker til at være irriteret over at Kulturnyt ikke vil fjerne 'bryster', 'dejlig varm' og 'rød trøje' fra anmeldelsen.
Birgitte er desuden med til at instruere på teaterets 'The Rocky Horror Show', fortæller han. "Så nu er det jo blevet en personalesag". Det sagde han til mig. Og han fortsatte:
Efter at være blevet anbragt i en konstrueret situation, blive begramset af en medarbejder på Aarhus Teater (og det var dejligt), ser det nu virkelig sort ud for mig. At blive sortlistet på det største teater i Aarhus, det er ikke nogen rar situation.
Sortlistning er direktionens beslutning siger direktør Allan Aagaard, Aarhus Teater. Den ansatte har på ingen måde bedt os om at sortliste Kulturnyt til pressemødet på hendes forestilling, The Rocky Horror Show. Det er alene direktionens beslutning, siger direktøren til Kulturnyt.
Teateranmeldelser
Ingen god kunst kan overleve uden ytringsfrihed. Ytringsfrihed er kunstens prærogativ.
Offertrekanten - også kaldet dramatrekanten er en lommefilosofi udviklet af Stephen Karpman. Nem at have med alle steder hvor du går. Du slipper ud af trekanten, ved at udtrykke dine følelser direkte til folk og stå 100 fast på dine behov. Dagens tip til dramaqueen, og dem er vi nok nogen stykker af i kunstens verden.
Scenekunst der går over publikums grænser
Du skal som kunstner ikke føle dig krænket, hvis du går over publikums grænser og de fortæller om det. Publikum accepterer ligevel kunstens ret til at bryde grænser, uden at blive krænket. Dét er kontrakten i god scenekunst, ellers giver kunst ikke meget mening.
Efterspil
Efter nogen tid sagde Allan Aagaard undskyld, for at have bortvist Kulturnyt uden grund. Så gik der et par år. Jeg gav Himmelvendt 2 stjerner, og Allan dirrer i kroppen af raseri, da vi mødes til pressemødet på Cabaret.
- Det er da heldigt jeg ikke laver skuespil, hvisler han mellem tænderne. Stirrende øjne, en hård puls dunkende i panden. Ar efter et trafikuheld, måske. Ansigtet helt tæt på mig, så jeg kan lugte hans ånde.
Okay, nu er der dårlig lugt i bageriet, jeg griner usikkert til Allan, og gik tilbage til mit kamera nede foran scenen.
- Den var lidt hård, din anmeldelse, sagde pressechef Morten Daubjerg. - Men i det mindste talte du pænt om skuespillerne, det værdsætter jeg, sagde han.
4 uger senere har pulsen lagt sig hos teater-direktør Allan Aagaard. Han trykker på knappen og sender en email til mig:
Store følelser og dramatik, nogle gange ligner virkeligheden et stykke godt teater :)
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Audition' Aarhus Teater
Publikum er den sjette skuespiller
12. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg sidder lige nu på scenen i en sofa og kigger på
Som publikum er vi til Audition på Aarhus Teater, hvor vi er med til at skabe en film, live på scenen. Vi er i grænselandet mellem scenekunst og publikum, et eller andet sted mellem fiktion og virkelighed.
Jeg tror ikke der er nogen grund til at sige mere.
5 stjerner. Det var meget godt.
Og så alligevel, jeg ved ikke. Måske kan jeg sige lidt mere om forestillingen. Den er genial men det har vi set før, når
Genial er et andet ord for, at en meget intelligent person længes noget så frygteligt efter at erobre rollen som menneske og endeligt træde ind i verden.
At være genial er måske i virkeligheden den mest udbredte følelse i vores tid. Vi er alle sammen vældigt kvikke. Omlægger huslån. Chiptuner vores bil. Vi er vores egen marketingdirektør. Vi er personlig assistent for det fænomen der har det samme navn, som det der står på vores egen postkasse.
Vi er alle sammen geniale - med undtagelser - og længes efter noget så simpelt som at være et rigtigt menneske.
Vi bor på fuppernes planetSargun og David har i et par år nedbrudt teaterrummet, fjernet den fjerde væg, udslettet scenen. Med Audition nedbryder de den rolle man traditionelt har som publikum.
Vi er en del af skuespillet, de cirka 80 personer i rummet. Og det er jo interessant. Publikum er med i stykket uden at få løn for det. Vi får lov til at optræde sammen med professionelle skuespillere uden at vi har hverken uddannelse eller talent for sagen. Hvilket jo også er lige meget.
Fordi vores jord er fuppernes planet. Vi lader som om at vi ved noget, at vi er noget - men det er altsammen blot selfies taget i den rette vinkel.
På den måde synes jeg det er lykkedes Sargun Oshana og David Gehrt at ansvarliggøre publikum. Du er en del af stykket. Det er dig der skaber det du ser på film og på teatret. Du har et medansvar. Splatter, porno, TV2-serier, talentløse debatter, det er alt sammen skabt fordi du kræver det. Gør du ikke?
SkuespillerneJeg er ret vild med Anne Plauborgs skarpe skift i karakter. Hun spiller en ung kvinde der vil gøre alt for at få en filmrolle. Hun er naiv. Usikker. En flammende furie. Sexgal. Veg. Jeg beundrer hendes evne til at skifte karakter.
Og Luise Skov er jeg vild med. Hun er konkurrent til Plauborg om at få en bestemt filmrolle i stykket. Skov har den der særlige værdighed, som næsten ikke findes mere. Hun er skuespillerinde, og det er fedt. Et prædikat som betyder varm, rummelig, og større end den rolle hun spiller.
Mathias Skov Rahbæk er en gavtyv, en charmør, men er også en oprørsk person. Forfatteren har givet ham tørre kiks i munden og for få kilo på vægtstangen, men det stof han har til sin rådighed, det afleverer han stærkt.
Anders Baggesen spiller psykopat-instruktør. Det er altid en nem rolle for mandlige skuespillere at spille psykopat, hvorfor ved jeg ikke, men jeg er ret vild med hans præstation. Det er godt teater. Klart og tydeligt, Baggesen kan sit håndværk og han har meget energi, fedt.
Mette Døssing er assistent for instruktøren. Som Mathias har hun mindre at arbejde med, men hun viser et dejligt flakkeri mellem indyndelse og overgreb. Hun er en oprørsk person, og jeg synes hun skal spille sammen med Mathias i et nyt stykke, og så skal de to være heltene.
Publikum er den sjette skuespillerNå. Den her anmeldelse bliver alt for lang. Nu må det slutte. Tag ind og se Audition for at grine og få en ny oplevelse. Historien er dårligt skruet sammen, fordi forfatteren Jenny Lund Madsen med vilje har brugt clichéerne og tomheden fra tusindvis af tv-serier. Historien er et stilbillede af en stilstand. I en god historie har vi de gode og de dårlige som kæmper mod hinanden. I Audition er alle dårlige. De 5 skuespillere rummer de svage elementer i tiden. Mest psykopatien, dernæst at ofre sig selv for at udvide sin selfie til et helt filmlærred. Parere ordre. Indordne sig. Miste sig selv.
Publikum har dermed fået rollen som den sjette skuespiller. Det er publikum, det er os der kigger på, vi er den sjette skuespiller der har de gode kvaliteter. Moral. Omsorg. Autensitet.
Publikum, vi er dem der har muligheden for at træde i karakter og give historien en anden drejning. Måske slukke for medierne hvor psykopaterne hersker. Lægge telefonen fra sig. Men i hvert fald, gå ind og se Audition. Måske du kommer ud som et lidt mere oprørsk menneske, med mere vilje til at påvirke folk omkring dig, så vi kan få en bedre verden.
Nej, det er muligvis slet ikke budskabet fra Sargun og David, men det var nu de ord der aflejrede sig på min staveplade efter jeg var med til Audition på Aarhus Teater. God fornøjelse. Jeg kan stærkt anbefale småkagerne i scenen hvor der er læseprøve. Jeg fik 4. En af dem var en chokoladekringle med sukker, uh den var god.
Audition af Jenny Lund madsen
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rahbæk.
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud
Teater anmeldelse
Audition på Aarhus Teater, scenograf David Gehrt
Hvor langt vil publikum gå til casting på en film? Audition på Aarhus Teater
9. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvad er vigtigst? De fire hjul på en bil eller motoren? Måske rattet? Sådan er det også med teater. Det er de mange kompetente mennesker der i fællesskab driver stykket fremad. Her er et interview med en af dem. Scenograf David Gehrt.
Eksperimentet fortsætterI to år har David Gehrt og Sargun Oshana lavet eksperimenter på Aarhus Teater. De har brudt strukturen op og lavet forestillinger hvor publikum indtager nye pladser, ofte blandet op med skuespillerne på gulvet. Nu er eksperimentet klar med en ny provokation til publikum.
Vil du have den filmrolle?Audition er den sidste forestilling i rækken. Tilbage er publikums vanlige siddepladser, men eksperimentet fortsætter, fordi publikum har mulighed for at blive inddraget i stykket. Spørgsmålet er direkte sagt: "Hvor langt vil du gå for at få en filmrolle?" Men spørgsmålet er også, hvor langt vil publikum gå, når stykkets psykopat-instruktør "krænker" sine skuespillere? Publikum er nemlig med på filmsettet og en del af forestillingen.
Audition af Jenny Lund Madsen
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rabæk.
Teater video
Opskrift lammekølle / braiseret lammeskank
Køkkenchefens opskrift på lammekølle: Braiseret lammeskank
17. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Køkkenchef
Uhm, lækkert! God fornøjelse.
Restaurant Olive
Køkkenchef Nanna Krøjmand
Hjemmeside Olive.dk
Adresse Kaløgade 1 (Mejlgade), 8000 Aarhus C
Café anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Cirkus Arena 2019' i Aarhus
Billeder fra
14. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Solskin og Cirkus Arena går fint sammen. Med mindre man er veganer. 20 af dem står på fortovet på begge sider af krydset med papskilte mellem hænderne. De er vrede, men skiltene er pæne. Hesteridning skal forbydes. Så skal det nok gå alt sammen.
"Heste er ikke underholdning", siger de høfligt. Jeg spørger om de ikke vil med over på cirkuspladsen? Så er de lidt tættere på de folk der går i cirkus. Men de tør ikke. Politiet siger de ikke må.
Indenfor i teltet sidder vi mange hundrede mennesker. Især børn. Elefanterne er udvist af cirkus, og nu er det så åbenbart hestenes tur. Børnene kan ellers godt lide dem. Cirkusprinsessen
Der er også arabiske kameler 6 styk. De har sådan nogle flotte læber når de dasker rundt i manegen i luntetempo. Børnene kan godt lide dem. Veganerne boykotter vores underholdning. De langlemmede dyr er nutidens slaver, siger de. Jeg synes dromedarerne minder mere om nutidens mennesker.
Vi løber også rundt i manegen og gør hvad der bliver sagt.
Derfor er jeg ikke så vild med dyrene i Cirkus Arena. Et menneske stiller sig stolt frem og siger: "Se hvad jeg kan få denne her hest til at gøre." Det virker gammeldags, vores natursyn har forandret sig. Jeg vil hellere se hvad mennesket kan gøre, når det styrer sig selv.
Til gengæld er det fantastisk at opleve akrobaterne. Det at kunne styre sin egen krop, det er fedt. Meget inspirerende. De cirkusfolk kan det mest utrolige. Stå på en hånd. Saltomortaler. Flyve gennem luften og gribe et par hænder. Elsker det.
Udenfor skinner solen stadigvæk. Veganerne er gået. Deres mor har nok ringet og sagt de skulle komme hjem.
Cirkus Arena 2019 ligger på Tangkrogen og rejser først videre efter påske.
Kultur anmeldelse
Foto Andrej Lamut★★★★★★Anmeldelse: 'Pursuit of Happiness', Pavol Liška & Kelly Copper
Pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far ligger for døden, eller omvendt
21. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Derfor er der 6 stjernerStykket er et perfekt spark i menneskehedens nosser. Derfor griner de unge i publikum og vi gamle er i chock. Den forestilling er en helligbrøde mod al kultur, dannelse og menneskelige forestillinger. Den er en pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far er død, eller omvendt. Den er vegetarfyld i din hotdog-pølse. Den er frisk kød i din burger, en prut i din softice. En skændsel. Forargelig, forfærdelig, forsmædelig, fortrædelig.
En lækkerbid.
En delikatesse, altså hvis man kan lide den slags intellektuelle crap, og det kan jeg. Det er kun mine knæ der låser sig fast i rædsel, mit hjerte knuger sig sammen, mine hænder nægter at klappe og jeg har mest lyst til at række tunge ad showet. Men intellektuelt fungerer Pursuit of Happiness fortrinligt. Min hjerne spinder af vellyst, og jeg er da også træt af alt det meningsløse i livet, som for eksempel krig og vold.
Det unge publikum jubler og griner i velvalgt dominansDet fantasifulde publikum klappede og hujede da showet var færdigt, kæmpe bifald fordi de benyttede sig af deres demokratiske ret til at dominere vi andre, bare fordi de er flest og fyldte salen op. Og nej, jeg klappede slet ikke, selvom rablende intelligente Pavol Liška havde gjort alt for at drive mig til vanvid med verdens største crap-show Pursuit of Happiness.
Begge mine knæ blødte nemlig ned på gulvet mellem stolerækkerne efter 40 minutters tåbelige, ubefæstede og pjattede manifestationer på scenen. Jeg overvejede hvordan ambulancen skulle komme ind på scenen på
Efter mine knæ døde, fortsatte Pavol i en helvedes time yderligere og 15 djævelske minutter med en uendelig strøm af ungdommelige, disruptive, adiafora tåbeligheder. Han kører med cirka 200 ord i minuttet. Ordene er oversat til dansk på en tavle over scenen. Men det er lige meget. Også på dansk er hele hans vanvid komplet meningsløst - på engelsk er de dog (det må indrømmes) formfuldendte som britiske Monty Pythons fløjlsrøde relikvier.
Sæt 270 kr. på rouletten, du bliver snydt uanset. Fordi det er menneskets natur. Vi er fulde af fup, meningsløse regler, uforstand, styret af fragmenterede bombeveste, gennemhullet logik og guldfisk i kranietDe folk der havde bedre knæ end mig, og de var 7, de havde forladt det rablende vanvid hurtigt. Simpelthen rejst sig op, havde lagt de 270 kroner på stolesædet for en spildt teaterbillet, og var skredet fra verdens mest elendige teaterforestilling.
Men resten, et par hundrede unge mennesker fra byens universiteter, var ellevilde med Pursuit of Happiness.
Hvorfor?
Pursuit of Happiness er en hån mod ethvert dannet menneske som kan lide at spise godt, få sig en drink bagefter, eller to, plus et ekstra glas vin i foyeren, og som elsker at sidde mageligt i plyssædet og lade sig underholde i teatret.
Nørdernes hævn over de normalt begavedeOg de gør det med vilje, Pavol Liška og partner in crime Kelly Copper. De er begge stukket af fra det studiekammer hvor de samtidigt indså: Livet er meningsløst og menneskeheden er bindegal. Deres fantasi og skamløse intellektualisering har gjort dem berømte i den vestlige hemisfære, på festivaller hvor der er unge intelligente mennesker som også er træt af livet og menneskene, sådan som vi normalt begavede lever det, livet.
En velfortjent afklapsning, det er Pursuit of Happiness. Men det er også verdens største crap-show, inklusiv forstæderne i Bagdad (inside). Crap, fordi nogle af os der er trætte af krig og vold, vi tænker faktisk det er fedt at snakke sammen, vi er konstruktive, vi skaber mening, går til alvorlige samtaler hos psykologen, dyrker kærlighedens glæder, bliver gift, køber en bil og en pensionsopsparing. Og en havenisse...
Argh, måske har han ret, Pavol Liška! Livet er tomt og dumt, og man skal flytte havenisserne hver gang græsset skal klippes i soldaterfrisure og ledningen til plæneklipperen er for kort. Øv.
Rablende stjerner nu i farverNå, tjek det ud selv. Du kan se de seks stjerner er i forskelig farve, fordi forestillingen er bindegal, og genial. Men garanteret er de 270 kr. billetten koster tabt for altid, så er du advaret, og hvis du er ung og intellektuel vil du for altid huske showet som noget af det sjoveste du har oplevet. Inden du oplevede det der, du ved nok. Og dertil kommer at Pavol Liška lover han vil danse på din grav og gentage sin monolog i al evighed mens regnormene gnaver sig gennem dit kranie. Man får noget for pengene på Aarhus Teater.
I omegnen af Bagdad, cirka. Fuck. Jeg savner allerede Pavol Liškas vanvid. Hvordan skal jeg falde i søvn i aften?
The Pursuit of Happiness
Koncept, tekst og instruktion Pavol Liška & Kelly Copper
Lysdesign Luka Curk
Kostumedesign Katarina Škaper
Skabt og fremført af Luke Thomas Dunne, Ida Hellsten, Bence Mezei, Ana Štefanec Knez, Tamás Tuza, Lada Petrovsko Ternovšek
Teater anmeldelse
Anmeldelse: 'En Lille Smule Ubehag', Teatret Svalegangen
Den store frygt: Døden og impotens - En Lille Smule Ubehag
19. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Holger Østergaard spiller Frank der er blevet syg i sin prostata. Det gør han i stykket En Lille Smule Ubehag på Teatret Svalegangen. Han har fået kræft. Hans spermkirtel skal fjernes, og nu er han bange. Vred. Oprørt.
"Det er jo virkelig alvorligt", fortæller skuespilleren
Frank bruger sin sorte og tørre humor til at overleve prostatakræft. På den måde lærer han publikum om at have modet til at se alle mulige sygdomme i øjnene, og overleve dem uden at gå i stykker indvendigt.
Den direkte identifikationInstruktøren er Per Smedegaard. Hvad har han gjort for at lave et stykke om prostatakræft som mænd kan holde ud og se på?
"Jeg tænker at ved tage fat i det, så bliver det vedkommende. Der er et menneske der står foran dig som føler og gennemlever det. Den direkte identifikation der er i det, det tror jeg sådan set er det vigtigste, netop når det er en monolog, og et menneske og en sag."Humor hjælper os gennem svære oplevelser
"Ja, der er ikke noget vi viser her, som prostatakræft-patienter ikke kan genkende", siger Holger Østergaard. "Og de var glad for humoren i stykket. Og det tror jeg vi alle sammen har brug for. De der vanskelige situationer vi oplever, at der er nogen der tør lige at give det en anden vinkel, så vi forløses og kroppen åbner sig lidt og det bliver bare nemmere at tale om."
4.000 danske mænd får kræft i prostata. I 2019. Sidste år, næste år, det er en meget udbredt sygdom. 1.000 mænd dør af den. Der er god grund til at snakke om den, fordi sygdommen berører så mange mænd, kvinder og familier. På Teatret Svalegangen er stykket fuld af humor, så vi kan tåle at høre om det.
Jeff Metcalf skrev stykket på sine egne erfaringerEn Lille Smule Ubehag er skrevet af den prisbelønnede amerikanske dramatiker Jeff Metcalf. Dramaet er humoristisk og følsomt og beskriver hans egen rejse gennem kræften.
"I begyndelsen ville jeg ikke fortælle noget til min kone og min datter. Og det var dumt af mig. Da jeg fortalte min hustru at jeg havde prostatakræft blev hun oprørt og ked af det. Jeg indså at vi mænd skal være bedre til at tale om sygdom og vores helbred", fortalte Jeff Metcalf i forbindelse med premieren i Salt Lake City, USA.
"Selv mine venner som jeg kendte gennem 25 år, selv de var skamfulde for at tale om sygdommen. Først da jeg begyndte at tale om min sygdom, fortalte nogle af dem at de også havde prostatakræft."
Stykket handler om en sygdom der rammer mænd, men både mænd og kvinder kan lide stykket.
"Ja, fordi indenfor de første 10 minutter indser publikum, at det handler om mere end prostatakræft. Stykket handler om at være menneske og se frygten i øjnene, når vi bliver syge og skal på hospitalet", siger Jeff Metcalf.
En Lille Smule Ubehag
Medvirkende Holger Østergaard
Tekst Jeff Metcalf
Instruktion
Oversættelse ABC Sprog
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign
Produceret af Teatret Svalegangen
Teater anmeldelse
Foto Ditte Chemnitz★★★Anmeldelse: 'To' på Aarhus Teater
Anmeldelse: To unge mænd på fisketur
19. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Livet er fuld af gode historier. I teaterstykket To tager to unge mænd på fisketur. De fanger ikke noget. Til sidst tager de hjem igen og forestillingen er slut. Det koster en stjerne at historien smuttede væk.
Supergode skuespillereTo rummer virkelig fin personkarakteristik og god indsigt i basale kultur- og familierelationer. Der præsenteres mange temaer: Vold mod børn, at dræbe et menneske, to venner fra hver sin kultur, homoseksualitet, at træffe valg som ung. Men det er ligesom min gode ven. Han har al udstyret, men han tager aldrig ud og fisker, han bruger det ikke til noget. Og det er synd. Jeg elsker historier, og meget gerne lystfiskerhistorier med vilde overdrivelser.
Vi grinte og hyggede os undervejs, fordi det er to underholdende unge skuespillere, Mo Chara og Henrik Blauner. De er åbenlyst sjove mænd, med gode ansigter der også kan udtrykke skjulte følelser. Den fine operasanger Jesper Brun-Jensen fylder rollen som Herr Gedde godt ud. Det gyser i mig når han synger med sin store, prægtige røst. Han og de to andre fortjener at få en stor fed fisk på krogen.
God scenografi, lys og lydStykket har en dejlig scenografi. Den er enkel. Nogle træstammer står bag stenene på søbredden hvor de unge mænd fisker. Med godt lysarbejde kan scenen henlægges i et dunkelt halvmørke, træstammerne bliver til tangplanter der lyser og strækker sig op mod overfladen, de rammes af sollyset der spiller ned mellem dem.
Lyden er god. Alle replikker og sang står præcist og klart tegnet.
Så, vi har altså rigtig gode skuespillere, scenografi, lys og lyd. Vi er på fire stjerner, men den sidste stjerne hopper af krogen, fordi Pia Marcussen ikke har skrevet en historie til stykket. Hun har valgt at vise et stilleben, en oversigt over de historier hun kunne have fortalt med To.
Hov, skal livet altid være dramatisk?Næ, det meste i livet er kedeligt. Det er derfor vi går i teatret eller ser film. Historierne indhylder vores livs eget manuskript i former og farver der sætter livet i perspektiv. Skaber indsigt. Underholder. Overrasker. Fornøjer. Gør os klogere uden at rejse os op fra stolen.
Manuskript og instruktion Pia Marcussen
Medvirkende Henrik Blauner Clausen, Mo Chara, Jesper Brun-Jensen
Musik Eskild Dohn
Scenografi Inge Line Lautrup Jensen
Lysdesign Anders Kjems
Dramaturg Lise Ørskov
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Tænk hvis man havde en rejsegrammofon', Teatret Gruppe38
Dine børns barndom bliver skabt i dag
10. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Drengene kommer tilbage til bordet med hver deres stykke kage og en cola i en riflet glasflaske. Vi er på café. Her venter vi mens døren ind til teatersalen er lukket. Der er også piger som griner og snakker forventningsfuldt. Forældre som er afslappede. Solen skinner ind til os gennem ruderne i baggården hvor Teatret Gruppe38 ligger. Det er i Mejlgade.
I dag skabes barndommenDet er lige nu, denne søndag eftermiddag, barndommen bliver skabt. Jeg kan se det på dem. Denne her dag kommer til at ligge i den store huskebog. Om 30 år er disse 10-12 årige børn blevet statsministre, embedskvinder, læger, skolelærere, og til den tid vil de gøre Danmark til et bedre sted at være.
På grund af denne dag. Og det er en god dag, og det er en god barndom.
Byen hvor alle kigger nedSå åbnes døren. 60-70 mennesker strømmer ind og sætter sig til rette foran scenen. Tre skuespillere sidder ved et langt bord og kigger på publikum mens vi tager plads. Derefter begynder historien. Den handler om en lille by hvor alle kigger ned i jorden for ikke at falde når de går.
Du kender historien. Den er noget af det ypperste en dansk forfatter har præsteret. Karen Blixen's "Babettes Gæstebud" fra 1950. Den blev til en film af Gabriel Axel, og fik en ven der hedder Oscar i Hollywood. Nu er der teater for voksne og børn fra 8 år i Mejlgade, og den holder hele vejen.
Jeg beundrer Bodil Alling, Peter Seligmann og Conni Tronbjerg for at fortælle historien så man er helt grebet og væk i fantasiens virkelighed. Der bliver grinet, det er hyggeligt, det er gribende, historien om kunstneren der bliver født i en landsby hvor ingen ser noget, fordi de kigger ned, og genkender hinanden på skoene.
Historien om hvordan denne pige, Viola, er noget særligt. Hun synger højt, hun danser, hun er fantasifuld. Alle siger hun skal dæmpe sig. Det er lidt trist for hende, lige indtil den dag en kvinde ankommer til byen. En kvinde der kan lave mad og alt bliver lavet om.
Og det var en god dagEfter forestillingen strømmer børn og voksne ud af teatersalen. Jeg kan mærke det. De børn er tilfredse. Fantasien lever i dem mens de tager jakken på. En dag vil de huske tilbage på dengang de gik i teatret med deres forældre, og det var en god dag.
Da vi kommer ud i baggården skinner solen stærkere.
tænk, hvis man havde en rejsegrammofon
Aldersgruppe Voksne og børn fra 8 år
Medvirkende Conni Tronbjerg, Peter Seligmann, Bodil Alling
Dramatiker
Instruktør Hans Rønne
Scenografi Sara Topsøe-Jensen
Komponist Søren Søndberg
Tekniker Søren la Cour
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Myopic Time', BORA-BORA
Anmeldelse: Lodret fakta, fed forestilling om at bruge sin modvægt
20. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Myopic Time Lille Esther Wrobel er en svale. Slut herfra. Der er ikke mere poesi i denne anmeldelse af svalens vertikale dans på BORA-BORA. Der er ikke engang et lille fuglefløjt eller en storøjet bambi i skovbrynet.
Fakta er ligesom inspektøren i sportshallen lidt udenfor byen. Han er bare ikke velkommen i pigernes omklædningsrum. Sådan er det med fakta. Den står ude i gyden bag
Men vi siger nej. Dans er kunst, dans det er noget med æstestik, romantik, bevægelse, følelser og lidt humor. Fakta skal vi ikke have. Prøv naboen.
Men nogen har altså overset at Esther Wrobel er en faktuel kvinde, og er kommet til at lukke hende ind på BORA-BORA.
Wrobels lodrette dans handler om fysiske principper på det ydre plan. Du har et tov henover en trisse. I den ene ende noget tungt, og i den anden ende hænger du og dingler. Hvis der er lige meget vægt på begge sider af trissen, så er der ligevægt. Nej, det passer ikke.
Den kinæstetiske energi ødelægger ligevægten. Det er fakta.Når Esther kaster sig fem meter op luften og bliver grebet af ligevægten, så kan hun ødelægge den og vinde over sin modvægt så hun kommer ned igen på jorden. Det ser flot ud.
Modvægten er stærkest når vi giver opPå det indre plan, inde bag Wrobels blomstrede kjole og gråmlerede strikkede helkropsdragt, handler forestillingen om alt det du kan gøre, når modvægten i dit liv griber dig.
Modvægten i hverdagen - den der hindrer os i at få ordenligt gang i alt det sjove - den modvægt er fortiden.
Smerten.
Dårlige valg.
Irriterende vejr.
Skatter og afgifter.
Modvægten er alt det som trækker i os og gør det svært at komme fremad.
Se forestillingen, den er sjov og rørende. Modvægten i dit liv gør dig nemlig også i stand til at flyve, det er fakta. Leg med den, hold dig i gang, så er vi stærkere end den. Kun hvis vi giver op, vinder modvægten.
Myopic Time
Performere Esther Wrobel og Camilla Barratt-Due
Koncept & koreografi Esther Wrobel
Scenografi & kostumer Camilla Barratt-Due
Scenografi & kostumer Inbal Lieblich
Lysdesign & teknisk leder Karl Sørensen
Rigger & scenetekniker Ariellah Winther
Produktion Maiken Bruun
Designer & bygger Mattias Umaerus
Grafisk design Sam Moore
Produceret af Sparrow Dance
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Breaking News', Teatret Svalegangen
Anmeldelse: Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten
16. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Aarhus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.
Alligevel smiler han.
Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede engang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.
Alligevel smiler hun.
Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.
Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.
Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.
Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen
Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.
Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.
Den femte stjerneStykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.
Breaking News
Medvirkende Anders Vølpert Momme, Anna Ur Konoy, Matias Hedegård Andersen, Martine Levinsen.
Tekst Brian Wind-Hansen.
Instruktion Anne Zacho Søgaard.
Scenografi Katrin Gjerding.
Regissør Pia Haugaard Jensen.
Maskemager Denise Conradi.
Komponist Johannes Smed.
Lyrik Løne Hørslev.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Parasitterne', Aarhus Teater
Anmeldelse: Sargun Oshana overrasker med Parasitterne
15. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.
Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.
Lystspillet som afklæder sig selvPublikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.
"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer
Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.
Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.
Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk på Aarhus Teater.
Oshanas tryllekunstMens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.
I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.
I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.
Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.
Parasitterne af Carl Erik Soya. Stykket er fra 1929 og aktuelt i dag.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Christian Hetland, Mette Døssing.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Lysdesign Suni Joensen.
Teater anmeldelse
'Breaking News' - Teatret Svalegangen
Breaking News er en satire om fake og propaganda i medierne
7. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Breaking News I en verden styret af kyniske sociale medier, som stjæler din sjæl og alle dine data og efterlader dig med et farvestrålende kuponhæfte i hovedet fuld af reklamer.
I en verden hvor de sociale medier sælger dine følelser og dine tanker til politiske partier, så dit land kan blive styret hårdt og ubarmhjertigt af den ny diktator.
I sådant et land foregår teaterforestillingen Breaking News. En historie om at miste os selv og livet mens vi opholder os på de kunstige sociale medier, hvor vi bliver hjernevasket, og det kilder så dejligt.
Hvad tror du? Er journalister magtens kælehund og sociale medier magtens hjernevaskeri? Tjek ud Breaking News på Teatret Svalegangen.
Breaking News
Medvirkende Anders Vølpert Momme, Anna Ur Konoy, Matias Hedegård Andersen, Martine Levinsen.
Tekst Brian Wind-Hansen.
Instruktion Anne Zacho Søgaard.
Scenografi Katrin Gjerding.
Regissør Pia Haugaard Jensen.
Maskemager Denise Conradi.
Komponist Johannes Smed.
Lyrik Løne Hørslev.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'Arternes Oprindelse', Teaterhuset Filuren
Anmeldelse: Sjovt skuespil for børn, inkl. scene med tryllekunst
7. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket gør videnskab sjovt og interessant. I Arternes Oprindelse fortæller man historien om forholdet mellem mennesker. Den næsvise Mary, der vil være videnskabsmand(!), møder verdens støvede mænd og sætter fut i vores fælles bevidsthedsudvikling. Det er lykkedes virkelig godt.
Det er maskerne fra Stephan Vernier der giver de største grin i den muntre forestilling om pigen Mary der fandt nogle forstenede knogler i 1811, beviset på evolutionen. Det er sjove masker som er nemme at genkende for et fantasifuldt menneske. Gamle forstokkede videnskabsfolk. Den gale præst. Den bekymrede mor. Den søde far. Perfekt.
Skuespillerne bruger kroppen så historien er nem at forstå. Det handler om at være en pige på et tidspunkt, hvor den slags ikke var velset. Og finde beviser på evolutionen, som den gale præst bestemt ikke brød sig om. En velfortalt historie om oprør mod kønsroller og religion, fortalt så ethvert menneske over 7 år får noget frem på skærmen.
Det er scenografien der gør publikum glade. Der er en klippevæg fuld af trylleri og en magisk vogn fra videnskabernes akademi. Folk dukker frem og forsvinder, fantasien blomstrer så de gamle knogler fra fortiden bliver lyslevende, det er eminent godt lavet.
Underholdende teater for børn fra ca. 7 år og op til 12-13 år, plus teater for alle fantasifulde og barnlige personer som jeg selv. Tusind tak.
Arternes Oprindelse
Medvirkende Linda Fallentin, Stephan Vernier og Tone Haldrup Lorenzen
Instruktør Michael Fields
Scenografi Linda Fallentin, Stephan Vernier og Uffe Blaabjerg
Tekst og idé Linda Fallentin, Stephan Vernier
Kostumer Linda Fallentin
Masker Stephan Vernier
Værksted Jens Kirkedal, Julie Troelsen Edeling
Lydunivers Loz Kaye
Produktion Thalias Tjenere og Teaterhuset Filuren
Voice-over Alma Augusta Cook
Teater anmeldelse
Parasitterne af Soya, Aarhus Teater
Soyas Parasitterne er en god historie på Aarhus Teater
6. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Carl Erik Soyas mest berømte teaterstykke er Parasitterne som nu opføres på
Parasitterne er en historie om familien Gruesen der lever af at snylte på andre. Datteren er spillet af Marie Marschner. Hun er glad for mænd, og har fået et barn - et barn der får en afgørende betydning i komplottet mod den amerikanske millionær, Miss Olson spillet af Hanne Windfeld. Den stakkels Miss Olson lejer et værelse hos familien Gruesen, hvorefter Herr Grusen straks går i gang med at planlægge hendes død, og finde en vej til at få fat i hendes mange penge.
Parasitterne af Soya Carl Erik Soya var en dansk forfatter, som staten satte 60 dage i fængsel for at skrive historier om danskerne, som var sande. Senere måtte han flygte ud af landet, til Sverige. Parasitterne er fra 1929. Det Kongelige Teater købte stykket, men turde ikke sætte det op. Soya var kontroversiel. Stykket lå 15 år i en skuffe i København, inden det blev opført første gang. Soya døde i 1983, næsten 90 år gammel, 87.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen,
Lyddesign
Lysdesign Suni Joensen.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: Restaurant Olive i Aarhus
Bedste restaurant i Aarhus? Kun god mad, vinen den kan du selv ta' med
31. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Min kæreste inviterede mig ud og spise på Restaurant Olive i Aarhus. Vi havde selv vinen med. Fik de mest velsmagende hvidvinsdampede blåmuslinger til forret. Braiseret lammeskank til hovedret. Den bedste mad jeg har fået i mit liv.
Hvorfor er det så godt på Olive? Måske på grund af køkkenchefen, Nanna Krøjmand.
Restaurant Olive
Køkkenchef Nanna Krøjmand
Hjemmeside Olive.dk
Adresse Kaløgade 1 (Mejlgade), 8000 Aarhus C
anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Red Bastard', Teatret Svalegangen
Verdens største djævel besøger Aarhus: Red Bastard
18. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Red Bastard gør sin entré på scenen i et rødt kostume. Ligner djævlen der har fået forstoppelse. Han har store klumper omkring livet under det røde stof.
De fleste af os er skræmt fra hvid og sans.
Vi har hørt på Youtube at han er værre end djævlen - charmerende, forførende, elegant, sjov, vittig, vanvittig og totalt frygtløs.
Og at han kan få publikum til at gribe fat i hverdagens drømme og føre dem ud i livet, i morgen efter aftenens show.
Sige jobbet op, rejse jorden rundt, skrive en bog, lave en kæmpe skulptur, være en bitch. Det er sådan noget folk gør efter de har oplevet showet. Hjælp.
Red Bastard går over grænsen, shitVi er vel 100 mennesker, og vi opdager manden i det røde kostume, Eric Davis, er stærkere end alle os til sammen. Måske fordi han ikke ejer nogen frygt, når han står på scenen. Måske på grund af hans karisma. Han er som et brændende bål af begær, vilje, frækhed, skamløshed. En varm mand. Sådan som selve fanden må være det, og samtidig sådan som vi alle drømmer om at være det.
Manden er sjov. Hans baggrund som klovn og skuespiller, forfatter og instruktør giver ham megakræfter. Vi griner. Han går over stregen, ingen kommer til skade, og det er sjovt.
Efter ikke ret mange minutter får Eric Davis os til at kaste rundt med armene, skifte pladser, synge ind i hans åbne mund.
Men det bliver meget værre end det.
Sådan et spørgsmål er der ingen som vil besvare. Men glem det. Red Bastard får dig til at svede og fortælle alt, hvad du nogensinde har holdt som en hemmelighed.
Og det magiske sker.
Vi kan li' det.
Vildt skræmmende at være mere sig selv, og meget tillokkende.
Tør du være dig? Eric Davis er ikke bange for at gribe fat i folk blandt publikum. Hans kvikke hjerne og meget store, kærlige hjerte, sætter os skakmat.
Vi er flere som tænker i hverdagen: "Jeg kan ikke sige hvad jeg vil, jeg kan ikke være mig, sådan som jeg egentlig er".
Og Eric Davis svarer bare: "Hvem vil du så være, hvis du ikke vil være dig?"
Han tør det vi drømmer om. Han er vores guru. Født ud af et knald mellem Paven og Anders Matthesen. Han er Jesus og den lokale gangster. Han er John Wayne og Picasso. Han er større end livet. Han er Red Bastard, og han er på verdensturné.
Vi er heldige at Teatret Svalegangen fik ham forbi Aarhus. Tak for det. Det var fedt.
Red Bastard
Medvirkende
Idé Eric Davis og Deanne Fleysher
Instruktion Deanne Fleysher
Produceret af Teater V i Danmark
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Untz Untz Untz', Aarhus Teater
Anmeldelse: 'Untz Untz Untz' - techno-dans om kunsten at være fri
17. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Godt så. Techno dans på Aarhus Teater Untz Untz Untz. Vi har placeret os rundt i et halvmørkt rum med neonrør i loftet på Studio Scenen. Lidt forfjamskede. Som kyllinger første gang efter de er klækket. Vipper uroligt på fødderne, kigger på den slanke russer midt i vores cirkel. Hun er klædt i sort. En slags gummidragt.
Nastasia. Ivanova. Fra Skt. Petersborg. Allerede dér har hun fanget i min interesse. Skt. Petersborg står for 90% af min underholdning på youtube. De unge mænd i Ruslands største by fra >STOP XAM render rundt og klistrer store etiketter på forruden af biler der parkerer ulovligt.
Men det er en anden sag, tror du. Hvad har khamstvo med techno at gøre? En del, synes jeg. I hvert fald er undertrykkelsen og foragten stor i Rusland. Fra dem der har magt og store biler, ned mod dem der ikke har noget.
Techno, fordi de er fattige. Forkerte. Forulempede. Fortabte.Det var sådan techno blev født, har Nastia Ivanova fortalt os inden vi kom hertil. Techno er født af kapitalismens sammenbrud i Detroit, alle dens fejl og undertrykkelse. Den voksede op i Berlin, efter muren faldt og alle blev forkerte uden rigtigt at føle sig frie. Techno var deres vej til befrielsen fra undertrykkelsen.
Selv er jeg ikke det mindste undertrykt, så derfor fortryder jeg at jeg fulgte med flokken herned. Musikken stiger, Nastia danser. Det er dog utroligt som den kvinde kan bevæge sin krop.
Uden at sige noget med det.
Skeptisk kigger jeg på hendes fremvisning af moves. Jeg spejder efter et korn eller et græsstrå. At hun udtrykker en tanke, en følelse, en mening. Fordi da vil jeg på mine stive ben bevæge mig lynsnart frem og nappe den godbid.
Men hun bliver ved. Danser uden at sige noget.Vi er indhyldet i musik og lys. Kigger genert på hinanden. Flytter vægten fra den ene til den anden kyllingefod. Vi ville faktisk gerne danse med, men det virker så uoverskueligt på grund af al den intellektuelle og tankemæssige ballast vi har på skuldrene.
Alle vanerne. Hvordan man skal være. Opføre sig. Fremføre sig. Der skal være mening med alting.
Nastia kaster alt fra sig i sin dans. Hun danser indadvendt i sin egen verden. Hun mærker nydelsen fra bevægelsen i sin egen krop. Følelserne er ikke vigtige. Ikke tanken, ikke ordet, reglerne, vanerne. Hun er fri til at mærke sig selv.
Friheden bagved strukturen, meningenMellem os sagt, jeg kunne have betragtet en mand spise en fransk hotdog, det ville give mig samme mangel på mening og indhold.
Der er simpelthen ingen mening i techno, ingen tanke, ingen følelse.
Og det er meningen, forstår jeg.
Uden mening er vi frie. Al undertrykkelse har en mening om os.
At gøre sig fri af al verdens undertrykkelse starter med at frigøre sig selv fra undertrykkende tankevaner og tankefølelser. Smide traditionen og kulturen overbord, være ligeglad med at verden vil presse os ned i en kageform.
Bare danse.Danse og være fri.
Nastia danser forbi mig med en fremstrakt hånd. Hun kigger mig i øjnene. Der er energi fra hendes håndflade. Hun sætter hånden næsten på mit hjerte. Jeg skælver. Jeg ryster. Mine ben begynder at bevæge sig helt nede fra tæerne.
Men så er showet slut, i samme sekund jeg mærker friheden røre på sig i min sjæl.
Det var en god oplevelse, som med fordel kunne have varet hele natten, hvis man har lyst til at danse sig fri af undertrykkelsen. Måske er jeg lidt hæmmet alligevel. I hvert fald ville jeg gerne have danset mere.
5 stjerner. Untz Untz Untz på Aarhus Teater.
Untz Untz Untz
Medvirkende Nastia Ivanova
Koreografi Martin Forsberg
Scenografi
Lyddesign Mitja Nylund
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Troen og Ingen', Teatret Svalegangen
Troen og Ingen på Teatret Svalegangen
16. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teatret Svalegangen havde totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare ville ind og se. I august 2019 er der repremiere på forestillingen. Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På Teatret Svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.
Anmeldelse 5 stjerner: Meget smukt og rørendeTeaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig på Teatret Svalegangen. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget vi helst vil fortrænge.
I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra
Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.
Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Kongens Fald', Aarhus Teater
Anmeldelse: 'Kongens Fald' er en spektakulær opvisning i Scenografi
10. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Tableau. En lille scene med noget lækkert for øjet. Overskueligt og smagfuld. Sådan er scenografien i Kongens Fald. Der er regnvejr, en halvnøgen kvinde hængt op i fødderne, store videokulisser, mere vand, folk der er ved at drukne i et gennemsigtigt bur af plexiglas, et skib til søs, en mand hænger sig, snevejr, heste lavet af menneskekroppe. Kongens Fald er flot.
Æstetisk scenografi, og en historie der blev væk i første aktJeg er glad for en god historie, så det tog mig nok det meste af første akt at se bort fra, at instruktøren Carlus Padrissa i store træk lader scenografien spille hovedrollen, fremfor at fokusere mere traditionelt på historien, skrevet af Johannes V. Jensen.
Jeg havde visse indkøringsvanskeligheder i mit stolesæde.
"Det er æstetisk", sagde en af de øvrige publikummer i pausen. En kvinde. En ældre fyr nikkede til hende. "Ja, men det er som om historien er blevet væk", svarede han. Hun var enig. Det er jeg også. Det er scenografien i Kongens Fald der giver den største oplevelse på Aarhus Teater.
Og det er vel okay? Vi er vant til at scenografien støtter op om stykket. Hvorfor ikke lade scenografien træde frem på scenen og være selve hovedpersonen?
Jeg kan godt lide den tanke. Som eksperiment.
Så, du skal gå ind og se Kongens Fald fordi scenografien styrer showet. Det ser godt ud. Det er smukt.
Undervejs vil du nyde Maria Rossing som historiefortælleren der binder de mange scener sammen. Hun har valgt en rolig og nøgtern stil, men viser sin styrke med en meget fin og moduleret stemme. Særdeles behagelig.
Akrobaterne er dygtige. Smidige. Musikken er god, består mest af en violin - men det er en dejlig violin der træder frem på scenen som om den var en af de medvirkende.
Der er også lidt sjov og humor, men mest sat på som special effekt - det er sjældent den spiller sammen med karakterne og handlingen. Og skræk er der - en kvinde har bedrevet hor og bliver overfaldet på scenen og spyttet på. Meget ubehageligt, men igen ude af synk med handlingen, en special effekt.
Scenografien har hovedrollenKongens Fald som tableau, opspændt i en flot scenografi, fyldt ud med dramatiske effekter. Det er godt lavet, det er 5 stjerner. Scenografien sejrer stort blandt publikum. Uden den ville der kun stå en enkelt stjerne tilbage, Maria Rossing.
Kongens Fald
Dramatisering Henrik Szklany
Iscenesættelse & Scenografi Carlus Padrissa
Kostumedesign Karin Betz
Lysdesigner Ulrik Gad
Medvirkende Joen Højerslev,
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?', Teatret Svalegangen
To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst
3. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.
Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.
Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.
Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at leDen gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?
Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.
Komik af den underfundige og drivende slagsTo gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.
Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.
Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.
To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovtHug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.
Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.
Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.
Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelystJeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.
Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.
Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.
De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.
Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.
Livet, hvor svært ka' det være?
Medvirkende Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Tekst Vase og Fuglsang, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Instruktion Vase og Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Produceret af Folketeatret
Teater anmeldelse
Miklos SzaboKongens Fald i billed-orgie, Aarhus Teater
Kongens Fald opføres i et eksplosivt orgie af farverige billeder på Aarhus Teater
24. december 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Aarhus Teater har sammen med Det Kongelige Teater skabt et orgie af visuel kraft som aldrig er set tidligere i Kongens Fald. Maleriske tableauer, nøgne kroppe, video-bagprojektioner, drabelige scener med blodbad, et totalteater - af nogle anmeldere betragtet som tegneserieagtigt, og af andre hyldet som genialt. Tjek det ud for dig selv, og se hvad du mener om den storslåede forestilling.
Kongens Fald er en saftig fortælling skrevet af Johannes V. Jensen. Der er godt med drama, erotik, henrettelser, vold og ømhed i historien. Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i litteratur i 1944 og er således en af de få danskere forfattere der er anerkendt ude i den store verden
Derfor er det også passende at instruktøren på forestillingen, Carlus Padrissa, og dramatikeren, Henrik Szklany, begge er udlændinge for at vise os skønheden i den globale og eviggyldige historie Johannes V. Jensen skabte.
Kongens Fald Johannes V. Jensen
Dramatisering Henrik Szklany
Iscenesættelse & Scenografi Carlus Padrissa
Kostumedesign Karin Betz
Lysdesigner Ulrik Gad
Medvirkende Joen Højerslev, Maria Rossing, Lila Nobel, Mikkel Becker Hilgart, Peter Christoffersen, Anne Plauborg, Jens Andersen, Alvin Olid Bursøe, Janus Elsig m.fl.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'En Spøgelseshistorie', Teaterhuset Filuren
F*** det var skræmmende
5. december 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En spøgelseshistorie på Teaterhuset Filuren er skræmmende. Det stod tydeligt malet i øjnene på de 10-12 årige børn der kom ud efter forestillingen sluttede. En af drengene var ikke i tvivl om karakteren til denne anmeldelse: "Fuck det var skræmmende!", sagde han grinende med store øjne.
Kulisserne er eventyrligeSuccessen er skabt i skriverkøkkenet hos Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk som har skrevet historien. Den er god. Så spændende og medrivende historie, at den kan få børn til at glemme drillerierne og småsnak. Det er en gyserhistorie som fortjener et stort publikum.
Kulisserne, et gennemskåret hus i en skov i flere etager, med naturen projiceret op bagved, skaber den perfekte stemning. Jesper Jepsson sætter lyset, så man virkelig bliver skræmt af effekterne, når husets spøgelse kaster rundt med folk og det hele gynger og braget.
En spøgelseshistorie er kompakt og velsmurt, instrueret af Dorthe Hansen Carlsen. Det er lykkedes hende at skabe nærvær og interesse for alle scenerne, og samtidig er der plads opad i stemningen til de dramatiske højdepunkter.
En velspillet gyserhistorieEn mor, Kirsti Kærn, ankommer til et gammelt hus sammen med datteren Astrid, Bolette Engstrøm Bjerre. Faderen er død, økonomien er faldet sammen, derfor er de flyttet langt ud på landet, hvor der ikke bor nogen.
Men jo! Der bor nogen. Nemlig Rachel, spillet af Ida Lund. Hun er jævnaldrende med Astrid og de bliver venner. Men der er noget med dén pige som er skræmmende. Rachels tøj er fra 1900-tallet, hendes øjne mørke og skulende, hun er bange for vand, og hun påstår hun bor i huset, og har gjort det altid.
Rachel er et spøgelseEt ondt spøgelse. Hun vil have Astrids mor for sig selv, som erstatning for sin egen mor der døde for 100 år siden. Lige siden dengang har Rachel flakket rundt i skoven, forfulgt af skovmanden, Uffe Kristensen, på udkig efter at blive befriet for sin smerte ved at være en levende, død pige uden mor.
Hvis du kan se en gyser for dig af Stephen Kings dimensioner, så har du ret.
Huha, hvor er mine hjertepiller, en super oplevelse, og børnene var begejstrede helt uden app.
En Spøgelseshistorie
Instruktør Dorthe Hansen Carlsen
Scenograf Morten Kamuk Andersen
Tekst og idé Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk
Medvirkende Uffe Kristensen, Kirsti Kærn, Bolette Engstrøm Bjerre og Ida Lund
Dramaturg Malene Hedetoft
Lys Jesper Jepsson
Komponist Marcus Aurelius Hjelmborg
Tekniker Amalie Fabricius-Steen
Instruktørassistent Sofie Amalie Rasmussen
Produktion Teaterhuset Filuren
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Brænding' på Aarhus Teater
Brænding er sprællevende teater til din julekalender
23. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brænding på Aarhus Teater handler ikke om de beskidte hænder på byens universitet som tjente milliarder på at forgifte den halve verden, samt forpestede hele Vesterhavet omkring Cheminova. Giftfabrikken er solgt til nogle amerikanere, og på universitetet bader de sig i gift-millionerne og drikker champagne med handsker på hænderne.
Teaterstykket er derfor ikke en forsinket uppercut til pengefolkets kynisme, - den kynisme der mishandlede vestjyder i årtier og ødelagde livet på en del af Vestkysten.
Brænding er derimod et stykke teater skrevet og opført for dig af de rene hænder i Aarhus, - de ungdommelige hænder der tilhører en stribe talentfulde dramatiker- og skuespilelever, helt nye og friske supertalenter fra byens scenekunstskole. Stykket er elevernes præsentationsforestilling, og det stykke skal du gå ind og se hvis du har tid op mod jul. Fordi Brænding er faktisk god.
God og sammenhængende historie
Historien er sammenhængende, selvom den er skrevet af en flok dramatiker-elever i samarbejde. Det er lykkedes at fortælle en homogen historie om det lille samfund ude ved havet, hvor den lokale giftfabrik ødelægger miljøet så både fisk og mennesker bliver syge. (Og ja, byen ligger på en tange).
Men pludselig løfter stykket sig som en drage fra den vestjyske strand, basker med vingerne og flyver op i den dramatiske sfære. Der er noget på spil. Den lille by er plaget dårlig samvittighed. En ung kvinde er død - de siger det var
Fabrikkens stifter er død, og hans datter ankommer til byen for at drive virksomheden videre. Hun begynder langsomt at forstå, at kemifabrikken er skyld i at byens folk har det svært med hinanden. Akkurat som i virkelighedens hændelser er byens sociale liv forgiftet af fabrikken, og døde den kvinde virkelig fra selvmord, eller har nogen givet hende et skub, fordi hun ville afsløre forholdene på kemifabrikken?
Brænding er din bedste julekalenderDu kender de her julekalendere med chokoladestykker bagved dagens paplåge. Og du ved du altid drømte om at få en julekalender, hvor hver låge gemmer på en virkelig lækker godbid. Marcipan, hjemmelavet lakrids, kaviar (nåja), måske en guldring, en nøgle til en ny bil.
Brænding er sådan en julekalender, som vi drømmer om. Jeg nød hver enkelt af skuespillernes præstationer, og jeg nød den omhu dramatikerne har skrevet replikker med og også har sørget for en sund kontinuitet.
Brænding er den bedste julekalender. Fuld af overraskelser.
Som for eksempel da vi kommer med fabrikschefen hjem og tre børn springer frem fra mørket. Nej, det er ikke overraskelsen! Overraskelsen er da en ung kvinde banker på døren hos dem. Hun er ramt af fabrikkens gift og beder om hjælp. Nej, heller ikke overraskelsen! Men hun kommer indenfor, og så sker det! Skræmmende.
Fed forestilling, gode skuespillere, god historie, godt arbejde. 4 stjerner, fuldt fortjent.
Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.
Teater anmeldelse
'Brænding' på Aarhus Teater, vinterens præsentationsforestilling
Giftig 'Brænding' forurener hav og sjæl
18. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brænding er et teaterstykke om forurening. Den fra havet, og de løgne vi siger til hianden. Den ydre og den ydre forurening.
Historien foregår på tangen ved siden af havet og kemifabrikken. Vi er til fest i forsamlingshuset. Spørgsmålet er, hvilken gift er værst for os? Havets gift, eller de giftigheder vi udsætter hinanden for?
Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.
Teater video
★★★★★★Anmeldelse: 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater
Anmeldelse: Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
15. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Barnets fantasi vinder stort i Aarhus Teater juleteater Den Uendelige Historie, og det er i grunden sjældent i en rationel og fornuftig hverdag, hvor børn generelt skal have mere jordforbindelse og lidt mindre fantasi for at kunne slippe gennem skolens strenge krav. Instruktøren Jacob Schjødt er lykkedes fantastisk godt med forestillingen. Publikum både jublede og klappede vildt og længe efter premieren i Aarhus Teater, da vi afsluttede det lange eventyr gennem Michael Endes vidunderlige historie.
Men vi havde også fået den største julegave. Den Uendelige Historie er den store pakke under træet på Aarhus Teater, den gave dine børn vil elske at pakke ud sammen med dig. Og hvis du er lidt ligesom mig, så vil du også selv elske oplevelsen.
Den Uendelige Historie er en 6-stjernet forestilling, fordi lyden er himmelsk, musikalsk og knaldgod. 6 stjerner fordi den nye scene fra Købmand Herman Sallings Fond slår alt hvad du har set nogensinde på Aarhus Teater. Scenerne dukker op fra gulvets dyb, flyver væk under taget. Flokke af stjerner fordi videokulisserne der proiceres op på bagvæggen skaber en eventyrlig stemning.
Og tænker du skuespillerne er i julehumør? Ja, gode, solide præstationer. Det er ikke rimeligt at fremhæve nogen skuespiller fremfor andre, men Ashok Pramanik fortjener stor ros for sin præstation. Elegant i bare fødder springer han adræt omkring på scenen, eller flyver på ryggen af sin drage Fuchur i 10 meters høje. Han er troværdig, sprængfuld af energi, han er fremragende i hovedrollen som Atrejo.
En god historie, fantastisk teknik på den ny scene, dygtige skuespillere, knaldgod lyd, et relevant budskab om fantasiens kraft - er der noget der mangler? Ja, kostumerne som er skabt af Astrid Lynge Ottesen. Der er sjove kostumer og skræmmende kostumer, og uanset er de syet af de flotteste og mest intelligente fantasier. Astrid flytter Den Uendelige Historie fra det professionelle helt op til stjernerne. Tak for dem, dine kostumer er fantastiske, Astrid.
Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land
Teater anmeldelse
Sælger 25.000 billetter til 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater
Tusindvis af århus-børn skal opleve juleteater for hele familien
14. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Årets juleteater for hele familien er Den Uendelige Historie på Aarhus Teater. I den ene hovedrolle som Bastian er det Anton Hjejle, mens den anden hovedrolle spilles af Ashok Pramanik som Atrejo. Stykket er instrueret af Jacob Skjødt efter en historie af Michael Ende. Landet Fantasien er ved at forsvinde, og kun et fantasifuldt barn kan redde Fantasien.
Der blev sat 25.000 billetter til salg, men de fleste er købt af århusianske familier, så du skal være hurtig hvis du vil sikre husets yngste beboere og dig selv en juletur i teatret. Den anden dag var der færre end 2.000 billetter tilbage.
Forestillingen er den første efter opbygningen af den ny scene. Prisen blev små 60 millioner kroner, hvoraf Købmand Herman Sallings Fond har betalt 52 mio. kroner i form af en tidlig julegave til Aarhus Teater.
Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land
Teater video
Sarah Kanes '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater
Hun begik selvmord efter dette teaterstykke
26. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sarah Kane, en ung britisk skuespilforfatter, begik kunstnerisk selvmord efter hun skrev dette teaterstykke. Hun hængte sig. Dette er hendes selvmordsbrev. Psychosis 4:48. Hendes testamente. Den sidste historie fra hende til dig.
Sargun Oshana er instruktøren. Den unge kvinde spilles af Mette Døssing.
"Det er en meget fragmentarisk tekst som indeholder alle mulige genkendelige sider af os mennesker", fortæller skuespiller Mette Døssing til 8000. "Og det er selvfølgelig et tungt emne, og det er store følelser, men det er også en forfatter som skriver enormt poetisk - men også med ironi og humor som vi mennesker oplever i pressede situationer, en form for overlevelse", siger hun.
Hun begik selvmord på hospitalet efter midnatSarah Kane var 28 år gammel. Hun havde haft stor succes med at skrive skuespil, men indeni var hun tom og mørk. Det var om vinteren, sidst i februar. Hun var indlagt på King's College Hospital i London efter forsøg på selvmord. Det var efter midnat, det var timen hvor de fleste dør om natten, tiden mellem kl. 2 og kl. 3.
Hvad sker der, når vi rammes af en psykose?"Vi har jo ønsket at arbejde med, hvad er det der sker med et menneske, når vi bliver ramt af en psykose. Fordi det er så komplekst med en psykose, der findes mange forskellige former for psykoser, og vi prøver jo at oversætte det ind i et scenisk værk hos et menneske som indeholder alle de forskellige psykoser der findes", fortæller stykkets instruktør, Sargun Oshana.
Sarah Kane så aldrig sit skuespil på scenenSygeplejersken på hospitalets sengeafdelng lod Sarah Kane alene, og det var en fejl, fordi Sarah tænkte på selvmord. Det står i journalen. Sarah løb i strømpesokker ud på toilettet, lukkede døren og hængte sig. Hun blev fundet ved halvfire tiden. 4:48 Psychosis er det sidste skuespil Sarah Kane skrev. Hun så det aldrig selv på scenen, men nok i virkeligheden på det toilet.
4:48 Psychosis opføres på Aarhus Teater, Studio scene.
4:48 Psychosis på Aarhus Teater
Instruktør Sargun Oshana
Medvirkende Marie Døssing
Scenografi David Gehrt
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Lysdesign Anders Kjems
Teater video
Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater
Dancer in the Dark
24. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.
Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.
Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?
Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Teater video
★★★★Anmeldelse: 'In Some Sense' på BORA-BORA
Et modigt og nørdet projekt
23. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvorfor ikke lade kroppen danse til filosofi, musikken rokke ved livsopfattelsen og mærke nye politiske strømninger i fysiske sensationer gennem smukke abstraktioner?
Det lyder måske som svært stof, men der er hjælp undervejs, for aftenens forestilling på BORA-BORA var som en opbygning der starter med en grundfundament og langsomt blev der bygget mere og mere på undervejs. Det er som en LP med en A side og en B side. De første scener bliver det tydeligt hvordan en kunstner kan finde inspiration til sin kunst. Her var det rytmer og melodi i Badious talte ord. Og B siden var mere eksperimenterende som det ofte er med musikplader.
Ny VinkelSå hvorfor ikke se verden fra en ny synsvinkel? Badiou invitere os til at eksperimentere med os selv i en af hans taler, og slippe negativitet og dette er grundlaget for denne abstrakte forestilling In some sense.
Filosoffen Badiou har en meget særlig stemme, både I form af sit indhold; Han vil gerne have at vi mennesker tænker anderledes I forhold til livet, politik, relationer og vores kroppe, men han har også en særlig stemme, en melodi, en rytme, der har vækket de to kunstnere jazzguitarist og komponist Mikkel Ploug og amerikansk danser og koreograf Tilman O´Donnell til inspiration til forestillingen In some sense.
FusionSprængfyldt energisk eksperiment der åbnede min horisont for hvad sproget kan med sine melodier og rytmer og for hvordan inspiration kan hentes til kunstens verden.
Tak til teamet bag aftenens forestilling In Some Sense, og til BORA-BORA som huser dem.
Vand er intet uden sin attitudeGæsteanmelder Ambjørn Happy.
Danseren Tilman O'Donnell sidder stille på sin stol, mens Mikkel Ploug slår guitaren an. Det lyder godt, men hvorfor? Hvordan definerer du "god musik"? Jeg synes hans toner er klare og melodiske, der er mange nuancer, tempi og stemninger i hans musik.
Tilman kan ikke sidde stille, hans fødder vrikker og vrider sig. Det spreder sig op til benene, kroppen og armene. Der er en nødvendighed i ham. Han må danse. Han går ud på gulvet og danser. Han er dygtig, men hvem er ikke det? Ethvert menneske kan danse.
Midt mellem de to performere er stemmen fra den franske filosof Alain Badiou. En gammel fransk gut på 80, der lider af samme nødvendighed som Mikkel og Tilman. Kan ikke sidde stille, han skal åbne munden og tale om sandhed, den ny logik, et skifte i filosofien, kampen mod den negative filosofi defineret i subjektets kongedømme, kampen for fællesskabet, drømmen om gruppens enevælde.
Nå, der er altså musik, dans og filosofi på scenen. De klæder hinanden godt. Præcise toner, klare ord, perfekte bevægelser. Og der er ingen mening i noget af det.
Dansen er en stribe attituder, hvoraf jeg ikke havde set en eneste tidligere. Sådan er vores tanker udformet. Den ene tanke griber den næste. Hvad vil der ske, hvis vi opgiver formen og lader tankerne, bevægelserne og tonerne leve deres eget liv?
Det er underholdende. In Some Sense er en god forestilling om tanken, tonen og bevægelsens opløsning i sig selv. Et glas vand som vi hælder ud i havet. Al mening kræver sin omslutning for at eksistere, et hav uden en strand mister sin betydning.
Vand er intet uden sin attitude. Sådan er det at være menneske. Vi behøver attituden for at eksistere. Tak for den oplevelse.
In Some Sense
Jazzguitarist og komponist Mikkel Ploug
Koreograf og danser Tilman O`Donnell
Tekst Alain Badiou
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen
'Mæt af dage' er relevant, velspillet og rørende
20. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Publikum græder, de kan ikke lade være, fordi så rørende er Teatret Svalegangens historie om den unge kvinde Karen der kun tænker på at dø, mens hendes mand Esben holder hænderne for ørene og nægter at hjælpe hende.
Mæt af dage hedder stykket som sætter assisteret selvmord på scenen. Det er en blændende forestilling, fordi den er relevant, velspillet og rørende. Desuden får du også chancen for at opleve - gennem virtual reality - hvordan det mon er at dø, set fra Karens synsvinkel på selvmordsklinikken i Schweiz. Skrappe sager. Folk græd i deres VR-masker.
Mæt af dage må have seks stjerner, selvom temaet er alt for vigtigt og alvorligt til at pjatte rundt med guldstjerner i danskhæftet. Det er bare et godt stykke. Gå ind og se det.
Perfekt stykke teater om liv og død
Forestil dig at Shakespeare og Hollywood satte sig sammen ved et af bordene i caféen på Teatret Svalengangen i Rosenkrantzgade. Planen er at skrive den ultimative historie om liv og død. At være eller ikke at være. Shakespeares eviggyldige tekster sat ind i en hollywood-tåreperser der spiller på følelserne og får publikum til at græde.
Sådan er det blevet. Forfatterens Thomas Markmann har skrevet det perfekte stykke teater om meningen med at leve.
Så Karen vil altså dø, og hvem kender ikke det fra sig selv, eller fra nogen du kender. Folk der vil dø, de er ikke nemme at muntre op. Karens mand, Esben, forsøger med god mad og vin. Kærlighed og kildevand. Men Karen, hun nægter. Psykologen, Kirstine Hedrup, giver op. Karens mor er bekymret, knust af datterens tilstand.
Fremragende skuespil i 'Mæt af dage'Selvom Karen er en ganske ung kvinde, finder hun ingen mening med livet. Tænker kun på at dø. Esben, spillet af Albert Stein Ankerstjerne med både pondus og en livskraftig karisma, er på grænsen til at gå i hundene. Ved ikke hvad han skal gøre. Karen står stille på scenen mellem publikum. Sårbar, næværende. Vi kan i publikum mærke hendes følelser. Hun er en fugl der er faldet ud af reden. Anna Nøhr Tolstrup forstår at holde publikum fanget, når Karen viser sin smerte ved livet. Ingen store ord, bare et stille blik fra fuglen der er faldet ned på planeten Jorden og slet ikke føler sig hjemme i sit liv.
Hvis din partner ville døHvad ville du gøre hvis din partner ønskede at dø? Det er spørgsmålet. Esben er alene, hans ven - spillet af Jacob Hannibal med en stærk karakter - forsøger at overtale Esben til at få Karen indlagt. Hun er jo syg!, siger han.
Men er hun det? Her bliver stykket til et stykke internt debat i publikums sind. Vi har vel alle overvejet, hvorfor lever jeg? Hvad er meningen med at leve?
Seks stjerner til Mæt af dage. Der er et godt flow i stykket takket være instruktør Anna Schulin-Zeuthen. Karin Gille: Scenografien er stram og asketisk. Lyset har lange og velfungerende skygger, Anders Kjems. Virtuel Reality er skabt af det lokale VR-firma Mannd nede i Filmbyen.
Mæt af dage
Medvirkende Anna Nøhr Tolstrup, Albert Stein Ankerstjerne, Jacob Hannibal, Kirstine Hedrup.
Tekst Thomas Markmann.
Instruktion Anna Schulin-Zeuthen.
Scenografi Karin Gille.
VR Produktion Mannd.
Lyddesign Anton Bast.
Lysdesign Anders Kjems.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
'Mæt af dage', Teatret Svalegangen
Teater om aktiv dødshjælp: Karen ønsker hjælp til sit selvmord
12. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket Mæt af dage er skrevet af dramatikeren Thomas Markmann. Det handler om aktiv dødshjælp i form af hjælp til selvmord. En yngre kvinde, Karen, har mistet lysten til at leve på grund af sin sygdom. Hun ønsker at dø, men ikke alene. Hun vil gerne have hjælp til sit selvmord fra sin mand, hendes elskede Esben. Hun er syg, hun er mæt af dage, men kan manden assistere hendes selvmord?
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Drengen der ville være vægtløs', Teatret Svalegangen
Tragedie med masser af humor og effektiv komik
9. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er ikke sundt for et ungt menneske at være omgivet af idioter, røvhuller, psykopater og troløse kvinder. Sådan er historien på Teatret Svalegangen. Drengen der ville være vægtløs, hedder stykket skrevet af Thomas Markmann. Det er godt teater. Velfungerende. Professionelt. Masser af humor og effetiv komik takket være Lars Bom og Mette Horn. Hurtige replikker og frisk skuespil fra Mads Reuther og Mette Wiberg. Godt lys, fin lyd. Det er 5 stjerner, og der var stående bifald.
Den store stjerne i stykket er Nicolai Jørgensen. Han er en tyk dreng der bor alene med sin mor. Faren har de kulet i jorden, og han var ikke bedre værd. Nu er Nicolai alene med Mette Horn som konstant håner og mobber sin søn. Hun har migræne de fleste dage og skal have smertestillende piller op i sin anus. Det får hun sin 19-årige søn til at gøre for sig, fordi hun kan ikke klare sig selv. Siger hun.
Den dreng har det slemt, det kan du høre. Han har planer om at blive voksen, flytte hjemmefra og udforske verdensrummet. Men modet til at flytte smuldrer som en småkage. Hans bedste ven, Mads Reuther, er hård ved ham og kalder ham "flæske". Veninden Mette Wiberg leger med hans følelser, driller ham som en hundehvalp, lader ham gramse på sine bryster "mærk også brystvorten", siger hun, og kaster ham væk med ordene: "Du er bare så sød". Lars Bom er hans chef på jobbet som smed, hvor Nicolai Jørgensen renser faldstammer og bliver overdænget med lort. Chefen boller hans mor, veninden boller hans bedste ven. De regner ham ikke for noget. Han er udstødt. Mobbet. Han er dørmåtte, nederst i hierarkiet, han er selve den pind du bruger for at skrabe hundelort ud af rillerne i din skosål.
Øv. Unge mennesker fødes ind i verden gennem deres familie og omgivelser. På den måde er vi alle fødselshjælpere. I stykket Drengen der ville være vægtløs har de vendt ryggen til ham, så han må føde sig selv. Det er svært at føde sig selv.
Gå ind og se stykket. Det er underholdende, en tragedie, det er drama og komedie. Det er godt. Se om Nicolai overlever sin fødsel som voksen. Det gør han. Men hvordan overlever han?
Drengen der ville være vægtløs
Medvirkende Nicolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther, Mette Klakstein Wiberg.
Tekst Thomas Markmann.
Instruktion Geir Sveass.
Scenografi Marianne Nilsson.
Producent Folketeatret.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Grounded', Teatret Svalegangen
Dødsdronen Reaper er hendes ny gud og vanvid
22. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Køb en billet, det er en god oplevelse. Takket være den amerikanske forfatter George Brant er der 5 stjerner til Grounded. George Brants tekst kommer snigende på dig, som en panter der kryber gennem græsset. Du aner ikke noget før historien springer frem og tager dig. Det var så rørende og skræmmende, at jeg kom til at græde til sidst.
Dødsdronen Reaper er den ny tids gud højt oppe på himlen. Med sit skarpe blik vælger den sit bytte - og kaboom, nogen er død. Revet fra hinanden med et missil så kropsdelene flyver til højre og venstre.
Grounded handler om en kvindelig pilot der er så uheldig at knalde med Eric. Og det er han god til, og så bliver hun gravid. Ikke på nogen uheldig måde, fordi han er en god elsker og hun tænder for vildt på at han bliver stiv og hård når hun åbner lynlåsene i sin pilot-uniform. Der er heller ikke noget galt med barnet, hun er glad for børn, tror hun. Men uheldigt er det fordi det amerikanske flyvevåben vil ikke have gravide kamppiloter. Derfor bliver
Måske vi tænker at i krigen kæmper tapre mænd mod hinanden. Men nej, i dag er krigen på postordre, den er noget man bestiller på nettet. I Grounded får Kaja Kamuk job i en containerby ude i ørkenen. Her sidder hun foran en skærm og udfører de ordrer der tikker ind i hendes headsæt. Det er hende der styrer dødsdronen, den amerikanske Reaper. Et helt igennem fantastisk våben. Det lille fly cirkler over befolkningen i Afghanistan eller Iraq, sådan nogen steder hvor amerikanerne ikke er voldsomt populære. Og det er Kaja Kamuk der styrer flyet fra sin containerby dybt inde i USA.
Det er hende der slår fjenden ihjel. På afstand. Billederne er lerfarvet. Truslen om død er væk, hun lever med sin Eric og deres barn, og går på arbejde for at dræbe folk. Hun er en slagter.
Det går naturligvis galt. Vi bliver skøre når vi dræber på afstand. Menneskets sind tåler det ikke. Det er budskabet i Grounded. Vi skal have vores fjende helt tæt på, så vi kan lugte ham når han dør. Ellers dør vi selv inde i sjælen.
Grounded
Medvirkende Kaja Kamuk
Kaja Kamuk holder energien og nærværet gennem hele monologen. Lyden er okay, men Teatret Svalegangen kan overveje at droppe de der popcorn, som paser godt ind i en biograf med Dolby Surround og biljagt. På nogle tidspunkter havde jeg mere popcorn i ørene end lyden af Kaja Kamuks stemme. Lyset fungerer fortrinligt. Lars Junggreen stod for instruktionen. Halvanden times monolog omkring spørgsmålet: Er dødsdronerne den ny tids guder der enevældigt hersker over liv og død på planeten, og kan vi tåle dét?
Teater anmeldelse
Bank gi'r 1,6 mio. kr. til skolebørn
Skolebørn scorer milliongevinst - bruger pengene på teater
16. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En af de lokale banker i Aarhus gør en forskel for tusindvis af skolebørn. Banken giver - via sin velgørende fond - 1,6 millioner kroner til Aarhus Teater. Derfor ringede telefonen for nyligt på teater-direktørens kontor.
'Jeg blev ualmindeligt glad, og hoppede faktisk op af stolen, fordi det var ligesom det der var nøglen til at komme videre med vores projekt. Det var simpelthen bare en glædens dag', fortæller Allan Aagaard.
Pengene fra Spar Nord bliver hældt ned i en trækiste hvor teatret selv har lagt til side, men der er også poser med penge fra kommunen. I alt er der samlet mere end 3 millioner kroner, og de penge skal anvendes 2018-2021 på at skolebørnene kan besøge byens teater.
7.000 skoleelever er i bussenGlad er naturligvis også Morten Daugbjerg. 'Det er jo en enorm anerkendelse', siger han. 'Både at Spar Nord Fonden, og at Aarhus kommune har set værdien af det vi laver.' Han er chef for teatrets læringsafdeling, det er dem der skal bruge pengene fra skattekisten.
'Det betyder jo at rigtig, rigtig mange børn - 6.500 og måske 7.500 - får mulighed for at møde vores teaterpædagoger og arbejde med teaterpædagogiske øvelser. Stå på scenen. Få en fornemmelse af hvad er scenografi og kostumer, få en rundvisning i huset og i det hele taget få en større forestilling af hvad professionelt teater er', siger Morten Daugbjerg.
Kultur er bedre end TV-reklamerDen gavmilde bank er også glad. De senere år har nogle banker været ramt af sure kunder. Kasserne lukker, dårligere rådgivning, og nul renter på indlånskontoen. For mange skandaler. Svindelbanker. Banker står i kø for at købe sig et nyt image gennem TV-reklamer.
Lokale Spar Nord vinder kundernes respekt på en anden måde, nemlig ved at være julemand hele året. Ganske vist er der ikke renter på indlånskontoen, men banken giver til gengæld en stor del af sit overskud væk til lokale projekter.
Banken tjener cirka en milliard om året. 100 millioner går til Spar Nord Fonden, som giver halvdelen af pengene til kultur, sociale fællesskaber og forskning. Den anden halvdel bliver sat i banken, så der er lidt at gøre godt med på en regnvejrsdag. Men hvert år deler Spar Nord Fonden 50 mio. kroner ud til lokale projekter.
Fornuftigt. Hellere give pengene til skolebørn, end bruge dem på TV-reklamer, synes jeg.
Kunst video
★★★★Anmeldelse: 'Faust af Mungo Park'
Hvis alt kikser, så få det til at rime
5. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Faust produceret af Mungo Park har fantastisk scenografi af Julian Toldam Juhlin. Djævelsk godt skuespil af Martin Geertz. Blændende godt lysdesign af Jacob HS Rasmussen. Underholdende skuespil af Johanne Dal-Lewkovitch.
Goethe valgte den forkerte idol-plakatJeg læste ikke Goethe, men var tvangsindlagt til Iliaden. Strengt og sjælløst lærte Homer mig, at hvis alt kikser, så se om du kan få det til at rime.
Side op og side ned. Det var en krig at komme igennem den bog.
Derfor ved jeg at Johann Wolfgang von Goethe uden tvivl havde en idol-plakat af Homer sat op med tegnestifter på sin væg i Tyskland for 250 år siden, dengang han skrev sin personlige udgave af den tyske legende om Faust, ham fyren der sælger sin sjæl til djævlen. Legenden er 500 år gammel og bygger på en historisk person, alkymisten Johann Georg Faust, død 1540. Hans krop var revet i stykker, så folk antog djævlen tog ham.
Det kunne have været en god og aktuel historie, men Mungo Park fortæller at man med vilje har bibeholdt mange rim og remser, som den germanske Goethe kastede af sig, stramt og sjælløst. Poetisk strækmarch der giver vabler i ørerne.
Tiraderne rimer, ja det gør de. Men Mungo Parks opførelse af Faust på Teatret Svalegangen får publikum til at sidde uroligt i stolene. Det er ikke fedt at høre Goethes urimeligt lange sætninger blive oplæst teatralsk postulerende. Publikum hoster og knirker i stolesæderne.
Fabelagtig scenografiMens Goethes replikker kikser rimeligt, så rammer scenografien til gengæld plet mellem mine øjne. Julian Toldam Juhlin er fantastisk i sit job, og han gav publikum en oplevelse for livet.
Overraskende. Fænomenal.
Ja, det er postulater, men svært at beskrive storheden i Julians arbejde. Du har et hvidt kontor foran dig, et rundt vindue ud vil verden, måske et øje. I løbet af stykket dekomponeres kulisserne. Lyset fra Jacob HS Rasmussen skaber liv og uhygge i de hvide kulisser. Mest magisk er det da øjet føder en himmel, et stof helt ud til scenekanten, og Carl Christian Riestra svæver på himlen uden at trække stoffet ned på gulvet.
Man skal se det selv.
Blændende skuespilDet er altid nemt at være djævel, men Martin Geertz har virkelig meget charme som Mephistoles. Johanne Dal-Lewkovitch spiller godt som den gamle liderlige kælling som er djævlens privatsekretær. Line Bie Rosenstjerne gav replikker som blev fremført oprigtigt og autentisk. Henrik Prip, i rollen som Faust, er en god skuespiller. Han lykkes at holde masken og tale tydeligt, mens han fremsiger Goethes rim.
Teater anmeldelse
Eja Due om lyst, købesex og den lykkelige luder
Sex sælger utrolig godt
3. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Interview med skuespiller Eja Due der fortæller om lyst, købesex og den lykkelige luder. Hun skaber performance-teater der handler om seksualitet.
Sex sælger?'Sex sælger utrolig godt. Selvfølgelig fordi ordet 'sex' indgår, og fordi jeg tror rigtigt mange myter, og idéer og fantasier ikke mindst om luderen - et dejligt dansk ord - vækker lige dele forargelse og provokerer et tabu i os. Og samtidigt vækker det i mange mennesker en lyst.'
Sex og luder-stigmaet'Kvinder der har sex med mange mænd er nogle værre ludere, og mænd de er nogen fandens karle. Det er selvfølgelig en dejlig cliché, men den er stadigvæk enormt gældende. Og jeg synes det er interessant at undersøge hvorfor der er så meget luder-stigma stadigvæk.
Der burde være plads til at man ikke fordømmer andre og andre lyster, end måske dem man lige selv kan spejle sig i.'
Slut-shaming?'Jeg har snakket med rigtig mange unge piger på gaden, som oplever slut-shaming. Det er den slut-shaming jeg taler om i min forestilling, den shaming som i højeste grad rammer dem der sælger sex. Slut-shaming er en af grundene til at det er svært at stille sig op og sige at man sælger
'Hvem fanden er lykkelig? Man kan sagtens have et job og så samtidig have en virkelig dårlig dag.'
Hvad er sex?'Der er vel ikke så meget sex, hvis ikke der er noget vi kan overskride. Fantasien, mystikken - det at skabe et objekt for ens begær - er jo så indgroet i seksualiteten. Jeg tror ikke man kan have sex, uden at objektgøre noget andet.
Spørgsmålet er: Hvorfor har vi så som samfund aftalt, at det at være et objekt er noget negativt? Fordi der kan jo være absurd meget magt i at være et objekt.'
'Vi overser nogen gange hvordan vores egen liderlighed kommer til at stå i vejen for at forstå denne her problematik. Fordi lige så vel som det vækker forargelse, tabu, skam - når vi taler om sex til salg - så vækker det også liderlighed, det vækker også begær og lyst. Og alle de ting gør det utroligt komplekst at tale om sexarbejde.'
Købesex?'Det kræves skills, rigtig mange kompetencer for at være en god sexarbejder, men nogen gange kan det også bare være et banalt møde, en kemi der opstår, nogle penge der skifter hænder og noget sex der bliver udvekslet.
Men hvorfor gør lige præcis pengene forskellen? Hvordan kan de skabe så stort et tabu? Det er for fanden bare sex.'
Kultur video
Retro møbler eller nyt design? FDB Møbler i Aarhus
Retro møbler eller nyt design? Hvad ka' du li'?
1. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Siden 2013 har FDB Møbler haft succes med sine retro-møbler fra 70'erne. Fredag åbnede firmaet sin først design-butik i Jylland. Den ligger i Guldsmedgade her i Aarhus.
Direktør Ole Kiel fortæller om møblerne. Brand manager Gitte Matzen fortæller om filosofien hos FDB Møbler. Og kunstneren Anders Bonnesen præsenterer sin ny 'kolbøtte'-stol.
Retro møbler fra FDB
Klassiske møbler designet af Poul M. Volther, Ejvind A. Johansson, Børge Mogensen, Jørgen Bækmark - men også nye møbler designet af danske designere som Stine Weigelt Anker, Anders Bonnesen og flere andre.
Kunst anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Eja Due i Lyst 2' på Teatret Svalegangen
Hvem sælger sin krop til højest bydende?
31. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg har set Eja Dues fisse. Den søde tot hår og hendes følsomme læber. Har svært ved at fokusere på ret meget andet, da hun kommer ind i rummet på teatret Svalegangen. Vi er 30 på besøg i bordellet, Lyst-2, øverst i Svalegangens bygning.
Lyst-2 er et stykke dejligt performance-teater, som gavmildt deler spørgsmål rundt og lader publikum finde sine egne svar. Dejligt, fordi det udvider grænserne i mit sind. Det kan jeg godt lide. Forestillingen handler om købesex. Hvornår er man prostitueret, sexarbejder, luder?
'God aften, jeg er din luder for i aften', siger Eja Due. Tror jeg. Fordi jeg kigger nu mest på hendes langlemmede krop, brysternes form, rosenknopperne, det lange hår, de spinkle fingre, armene, knæene. Hun ligner en kvinde. Nøgen.
Hvad er din fantasi?'Hvordan vil du gerne se mig? Hvad er din frække fantasi? Hvad for noget tøj skal jeg have på, for at jeg lever op til din drøm om den perfekte luder? Tøjet ligger derude.' Eja Due peger på døren. Mænd og kvinder henter trusser der er åbne ved kønnet, brysteholdere, hofteholdere, sygeplejerske uniformer og frække støvler med stilet.
'Hvordan vil I klæde mig på?' Vi kigger tøvende på hinanden. Der er en grænse for hvor mange par trusser en kvinde kan have på samtidigt, indser vi. En ung kvinde hjælper Eja med at tage de orange trusser på. En frisk mand giver hende et slips, og hans gravide kæreste nikker bifaldende. En anden frisk ung mand vikler Ejas bryster ind i husholdsningsfilm. Det ser ikke særlig frækt ud, synes jeg. Jeg ville hellere have beholdt hende nøgen.
Hvad er prisen på et knald?Og sådan fortsætter forestillingen. Eja holder brændende taler, hvor mændene bliver kastet på bålet. Hun taler varmt for kvindens ret til at tjene penge på sin krop. Der bliver sat priser på et knald, og vi følger med. Jeg tilbyder 1200 kroner, men jeg bliver straks trumpet af en kvinde i vinduesrækken. '3.000 kr.', fastslår hun. En ung kvinde med lyst hår foreslår Eja at sælge sin krop for 10.000 kr. per nat. 'Så kan du altid gå ned i 3.500 hvis forretningen går sløjt.'
Lyst-2 har spørgsmål om købesex som vi besvarer højt eller inde i os selv. Et svært spørgsmål: 'Hvornår er man en luder?' Spørgsmålet der jævnligt drukner i en sort/hvid debat. Måske fordi: Vi bærer jo alle en flig af luderen i os selv. Hvem går ikke på job hver morgen for at sælge sin krop? Sælge os selv til den højest bydende?
Bordellet på Svalegangen har åbent de fleste aftener i festugen, men også om formiddagen. Mit besøg var yderst tilfredsstillende, og jeg anbefaler Eja Dues performance.
Lyst-2
Lyst-2 er en god og vedkommende forestilling. Jeg elsker Eja Dues power og mod til at stå frem. Der er 4 stjerner for idé, fantasi, scenerummet, fremførelsen, plus en femte stjerne for den samlede oplevelse.
Medvirkende Eja Due og Lene Kreilgaard
Idé Eja Due
Dramaturgisk og kunstnerisk konsulent Henrik Vestergaard Friis
Producent Teater Bæst
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Friheden', Aarhus Teater i tivoli efter lukketid
Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling
23. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?
Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.
De tre søstre var soldater i krigVi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.
Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?
Pjerrot kom ud af et usundt forholdPjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har
Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.
Vil du have Klokketårnet eller Ønskeøen?Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.
Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.
Friheden er måske vores vigtigste valgVi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.
Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods
Teater anmeldelse
Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid
Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have
20. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.
'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'
Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'
Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.
Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.
Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods
Teater video
★★★★★★Anmeldelse: Av, Lollikes 'Revolution' var som en pisk
Fabelagtig historie som gør super mega ondt
15. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det var historien om Ikea der slog det sidste søm i mit kors. Korrekt indført efter ingeniør-tegningen i hæftet. Ingen flugt mulig. Dette er afslutningen på vores liv som vi kender det. Christian Lollikes Revolution afliver overklassens håb for fremtiden, bedreklassens håb. Alle os der kører Audi eller taxa, arbejder for staten eller har egen virksomhed, bor behageligt, cyklen koster 35 tusinde, pensionen er i hus, vi er kloge, vi er dannede, men vi er alligevel panisk ræd for fremtiden, og ishavet, millionerne af sultne flygtninge, plastickontinenterne i Atlanten, den stigende temperatur. Og nu er vi døde - bare fordi vi var så dumme at købe en billet til Revolution - døde, simpelthen fordi Aarhus Teater lokkede os til at se det forfærdelige teaterstykke. Æv.
Så, du er advaret. Se ikke Christians Dommedag. Det gør for ondt. Du vil aldrig igen kunne udtale dig skråsikkert om verdens fremtid.
Algoritmen og kartoffeltrykRevolution er et nærbillede af mennesker der lever efter en algoritme. Efter et program. Selv når vi forsøger at være kloge og ændre verden, så er vores flotte opråb intet andet end et kartoffeltryk af super kapitalismens knivskarpe selvhad. Bliv hjemme. Hvis du så Revolution vil du bare krympe indvendigt, du vil føle latteren som pisk på din nøgne ryg, fordi du dumt tror det kan redde verden at blive vegetar. Eller at sælge sin bil. Gå i genbrugstøj. Brænde pengene. Flytte i kollektiv på Djursland.
En overlegen forestillingOg det er sjovt, det indrømmer jeg. Der er fine effekter i forestillingen. Instruktionen er fabelagtig, alle fire på scenen er konstant i bevægelse. Super skuespil der er både komisk og troværdigt. Lyset og lyden er god. Intellektuelt er jeg vild med den forestilling.
Du bliver strippetMen. Du ved, som et dannet menneske er vi optimistiske. Det er dumt at være lyseslukker og rende rundt med et papskilt med ordene: 'Verden går under i morgen'. Og gå med det skilt hver dag. Dommedagen er noget der hører hjemme på Vestkysten, eller hos folk der er for fattige til at tage flyet sydpå, og de kører heller ikke på vinterferie i Norge.
Revolution tager både dine penge og din optimisme. Den stripper dig for din fernis af godhed og dannethed.
Vi laver hver dag propaganda for at indsamle øldåser, hjernevaske danskerne til at holde op med at ryge, løbe mere, finde et godt tilbud i Ikea. Og vi ved godt verden går under, med mindre nogen gør noget.
Lollikes stykke er på den måde genialt.
Christian siger, 'Hold op med at gøre noget, I har allerede fucked det nok op!'
Hold op med at tro på der er et problem, fordi det egentlige problem er os selv?
Du og jeg, samt de børn der vokser op i vores hus?
Åh almægtige teatergud, Lollikes Revolution har lavet flænger i mit spejl.
Hvordan får jeg nogensinde den historie ud af mit hoved igen?
Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater
Teater anmeldelse
Christian Lollikes 'Revolution' på Aarhus Teater
Isbjørnen sveder og de fattige er på vej
13. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har brug for en Revolution. Du har hørt det før, verden er ved at gå under. Fordi vi køber alt for meget og kaster vores affald lige tilbage i skødet på Moder Jord. De fattige sulter, de flygter, havvandet stiger, isbjørnen sveder. Vi går under - heldigvis på første klasse - men alligevel lidt irriterende.
Christian Lollikes Revolution opføres på Aarhus Teater og på Sort/Hvid i København. En historie om 4 mennesker på vej ned. Nogle af os opgiver alt, mens andre naivt tror der er mulighed for at redde planeten.
'Jeg spiller den naive A'er der bliver ved med at tro på, at vi kan redde Jorden. Jeg er hende der bliver ved med at have et håb og en tro, som de mere negative så skyder ned', fortæller skuespiller Marie Kirstine Marschner.
'Min karakter mister også troen ind imellem, fordi vi kan godt se hvor alvorligt det er, og vi ved godt der bliver ved med at stå folk og sige 'Vi kan ikke nå at ændre det, vi er fuldstændig på katastrofekurs', men min karakter bliver ved med at tænke: 'Vi kan jo ikke bare give op nu, så går det jo kun ned ad bakke', siger Marie til 8000.dk
Sammen med de 3 øvrige skuespillere - Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen, og Rikke Lyllof - forsøger Marie og Christian Lollike at finde Revolutionen.
Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater
Teater video
★★★★Anmeldelse: Aarhus Teaters 'Anekdoter fra Møllestien'
Gode historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til
13. juni 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi drikker kaffe på plejehjemmet. 7 unge mænd og kvinder har budt os velkommen, sat os ned ved de lange borde. Aarhus Teater er på besøg med Anekdoter som er et frisk pust med godt skuespil. Publikum er gamle, det er vi alle sammen. Kaffebrødet er blødt.
'Jeg er 71 år', siger en af skuespillerne.
'Du holder dig faneme godt!', lyder det fra en ældre herre.
Publikum ler hjerteligt. Stemningen er gemytlig. Du ved, sådan klassisk bedstemor bedstefar agtig. Vi hygger os og hører historier som folk på plejehjemmet har fortalt til skuespillerne og deres instruktør, Sargun Oshana.
Jeg napper en ekstra kop og skriver noter på en lap papir. Min sidemand griner lunt. Han genkender noget af dialogen mellem Arian Kashef og Alexander Krumhausen.
'Jeg glæder mig til jeg bli'r 90', siger Krumhausen.
'Jo jo', svarer Kashef.
Hver gang den ene siger noget, svarer den anden 'Ja ja', eller 'Jo jo'. Efter nogen tid siger vi alle sammen 'Jahh', og 'Johh', og 'Åh jah', 'Jaja'. Der er mange måder at sige ja på, og hvert tonefald giver ordet en ny lyd som rummer en hel sætning.
Jo, det kan være sjovt at blive gammel. Men det kan også gøre ondt. Det ved vi.
'Den dag min mand døde ville han have bøf stroganof', siger Maria Cordsen. 'Nånå, sagde jeg om morgenen, så må du vil have det. På en torsdag! Så gik jeg ud for at handle, og pludselig ringer de til mig. 'Din mand er faldet!' Så skulle vi hurtigt komme alle sammen til hospitalet. Min mand sagde altid 'Jeg vil ikke på plejehjem'. Det kom han så heller ikke', siger Cordsen.
Publikum nikker bifaldende. Der er flertal for at sidde i sin stol og kigge ud over havet, og så pludselig som et fløjt fra en fugl er man væk.
'Jo jo'.
Sarah Francesca Brænne sænker blikket, hun er ked af det.
'Min mand er lige død. Jeg går og vænner mig til at være alene. 35 år - så det er lidt underligt. Det er ligesom om når vejret er godt, så er det nemmere at holde ud', siger hun. Regnvejsdage er tunge at bære.
Johannes Zois han er lettet.
'Jeg har været ansat i den samme virksomhed i 42 år. Jeg slap ud for 9 år siden. Nu tager jeg tingene roligt. Det eneste jeg har at skynde mig efter nu, det er døden.'
Humor med samme farve som kaffen, publikum værdsætter det.
Rasmus Skaarup tager mikrofonen og fortæller om hvordan det er at få en blodprop.
'Jeg var kørt ned i Fiskergade, og da jeg steg ud af bilen hoppede alle folk op og ned. Lægevagten sagde det nok var migræne. Folk hoppede og hoppede. Klokken 8 fredag morgen ringede jeg til min egen læge, og så var jeg først hjemme igen 4 og halv måned senere.'
Publikum nikker. Man skal passe på med de læger der tror en panodil kurerer alting, og ikke vil undersøge sagen alvorligt.
Jeg kan se folk glemmer at spise kagerne, og jeg har kaffekanden for mig selv. Publikum er grebet. Anekdoter er en stor og eventyrlig billedbog. Den er fyldt med erindringer om mødet med den første mand, skibe der eksploderer, ham fyren der blev gift lørdag og søndag fandt man kun hans finger med ring på, der er både alvor, humor og følsomme øjeblikke.
Det er vel det, som livet går ud på. At vi har erindringer nok til at fortælle historier når vi bliver gamle. Der bliver også sunget i forestillingen. Publikum nynner med. Clara Ellegaard synger:
'Det er svært at være menneske - jeg har prøvet det selv.' Det kender vi nok. Ja.
Tag din bedstefar eller bedstemor i hånden, og få en hyggelig teater oplevelse på Lokalcenter Møllestien. Historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til. Jo jo, den er fin, Anekdoter fra Møllestien.
Anekdoter
Relevans Alle vores gode historier fra hverdagen er deres vægt værd i guld, og det er måske den vigtigste arv vi giver videre.
Medvirkende Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne. Alle fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Instruktør er Sargun Oshana.
Teater anmeldelse
Aarhus Teater: Anekdoter på Lokalcenter Møllestien
Historier fra dengang bedstemor mødte bedstefar
5. juni 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er de gamle mennesker som afslører de søde, sjove, private og rørende historier fra deres ungdom. Det er blevet til forestillingen Anekdoter som Aarhus Teater opfører på Lokalcenter Møllestien denne sommer. Unge skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus danser og fortæller - giver anekdoterne liv, mens publikum drikker kaffe og spiser kage.
Anekdoter må absolut være sommerens bedste underholdning for alle os der elsker de historier som kun gamle mennesker kan fortælle. Historier om
Anekdoter
Instruktør er Sargun Oshana.
Skuespillerne er Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne.
Spillested Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus C
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Helte' på Teatret Svalegangen
Verdens største helte vækker den helt du har i dig
23. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Den første gang kan aldrig beskrives sådan at vi andre kan mærke det. Man skulle have været der selv. Sådan er Helte på Svalegangen. Det er Glad Teater. Fantastisk. En total oplevelse. Genialt. Vidunderligt. Episk.
Fakta er at vi mennesker ødelægger humøret, jorden, vandet - og jeg ved ikke, hvad der er værst. Men vi ved, at vi har brug for helte. Mange af dem. Millioner. Du vil sikkert være med. Det tror jeg.
Forestillingen Helte er på den anden side af fakta. Ubegribelig. Fordi kun hvis du har prøvet det selv, forstår du den første gang. Den dag du var helt i hverdagen. Hvor du gør den forskel der løfter et ukendt menneske op på sine fødder.
Helte på Svalegangen er så
Helte på Svalegangen.
Relevans Du er en helt. Tag en boot-camp med heltene.
Engagement Publikum fik det komplette kursus. Helte-positurer. Meditation. Missionskortet. Operations-briefing i grupper. Heltemasken. Sejrsang inden kampen.
Medvirkende Julie Andersen, Anne Sophie Lübeck, Christian Ruggaard, Michele Hagelund Rasmussen, Maris Lisbjerg Jensen, Janick Pihl Nielsen, Heidi Bjeverskov.
Idé Glad Teater.
Instruktion Jesper Michelsen, Lars Werner Thomsen.
Kostumer Mai Steenberg.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Den Grønlandske Mand', Teatret Svalegangen
Angutivik bankede mig i femte klasse
8. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg fik bank af en grønlandsk dreng i femte klasse på Taulov skole. Det var velfortjent. De var tre voksne om at fjerne hans fingre om min hals. Gårdvagten, min regnelærer og dansklæreren. Lige siden var han min helt, efter jeg kom til bevidsthed. Halvt så stor som jeg, var han. Han havde lange muskler, smalle og hurtige. Mine muskuløse lår var lavet af grøn sodavand og pomfritter. Den dreng havde en bisons hjerte, mens mit sad i brystkassen som en skræmt kanariefugl.
Nu er han vendt tilbage, sammen med sine venner, på scenen på Svalegangen.
Den grønlandske mand. Den rigtige mand. Jeg har sagt min kæreste skal ikke se den forestilling.
Den vil bare forvirre hendes forestilling om mænd.
Den Grønlandske Mand er dramatisk, sjov, folkelig, indsigtsfuld. Lyden er helt i top, hvilket er grundlaget for al film og teater, og en kærkommen perle i min teater-østers.
Nyd den lyd.
Ahhh.
Skuespillerne er bedre end hinanden. Du vil mærke sveden pible frem når Hans-Henrik Poulsen synger dybt så det runger i fjorden og isbjergene kælver. Bagefter plukker han de hvide fjer af dine vinger, og siger du skal holde op med at behandle grønlænderene som polarnegere. Av.
Du vil elske Miki Jacobsen der springer ud med en popsang ingen pomfrit-dreng kan matche: 'If you want to break free'.
Klaus Geisler er mester i komisk teater, og pludselig vælter tragedien ned over vores hoveder, fordi en dansk læge har steriliseret ham ved et uheld, og nu er hans liv slut. Stærk scene.
Kristian Mølgaard, det var nogen i din slægt der bankede mig, det er jeg sikker på. En sej og udtryksfuld skuespiller.
Skal man se Den Grønlandske Mand?Det afhænger af om jeg tænker de grønlændere er ude af stand til at styre deres eget land. Så skal jeg, så vi kan slukke den sidste rest af dumhed på planeten.
Eller hvis jeg har romantiske forestillinger om trommedans, og kajakker der glider gennem isvandet med en lille solbrændt gut med pagaj og hvid anorak. Så skal jeg bestemt se den teater-forestilling. Den Grønlandske Mand er ikke Onkel Toms Hytte.
Men jeg lærte alt det hele i femte klasseDen Grønlandske Mand er 9-årige drenge der sælger hash i Nuuk udenfor Brugsen. Den er smuk scenografi. Den er jagt på den bison, afhudningen og jublen. Den er glatbarberede fisser, unge mænd der overgår hinanden i pornografiske historier. Den er den unge mand der har gået så meget grimt igennem som barn og ung, og nu er hans jolle rendt på et skær og den synker. Under ham venter hundredvis af meter med iskoldt vand.
Den Grønlandske Mand er trommedans som driller finansfolk der har solgt Grønland til Kina og tager morgenbad i powerpoint. Den er Kurt fra kommunen. Den er kvinden der finder sin mand hængt, den er dronningen der siger 'Gud Bevare Danmark'.
Men det er Grønland.
De er grønlændere, og de er stolte af det.
Og det kan jeg ikke lære noget af. Jeg lærte det hele i et frikvarter i femte klasse.
Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør Hanne Trap Friis
Skuespillere Klaus Geisler, Kristian Mølgaard, Hans-Henrik Poulsen, Miki Jacobsen
Lyddesign Siri Paulsen.
Co-produktion Teater Freeze Productions og Grønlands Nationalteater.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Lav Sol' på Aarhus Teater
Hvis du elsker bacon er dette stykke ikke til dig
5. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lav Sol er et fantastisk stykke performance i den geniale genre. Hvis Aarhus Teater var Noma, ville Lav Sol blive serveret på samme tallerken som glasset med myrer. Idéen smager bedre end mørbraden på en myre. Jeg elsker idéer, så derfor var Lav Sol noget for mig (selvom jeg også er storslem til bacon).
Som koncept. Som idé. Som kunst
Lav Sol er 'Ceci n'est pas une pipe' i teaterform. Og du kender sikkert det billede af René Magritte, og det er kartoffelmos uden bacon. Idéen er god, men vi ville have foretrukket en pige i bikini.
Man kan se på aber at de generelt har et lettere liv end os, fordi aben slipper for vægten af bevisthed. En banan og en krop indenfor rækkevidde, så er aben glad. Vi andre bliver bekymrede. Vi spekulerer. Vi mærker sindets vældige stenhjul formale indtryk og ælte dem til nye former, ny bevidsthed.
Det er tungt at være intelligent. Det er hårdt at være genial. Lav Sol er genialt.
Vi har givet bevidstheden bortI begyndelsen af Lav Sol græd jeg. De to skuespillere er fanget i et vanvid af kunstig intelligens med alt for megen information. Som dyr i et bur. Ligeglade, tomme, fortabte i informationens vanvid.
Du ved hvad jeg mener.
Engang var det tegn på menneskelighed, intelligens og sejhed at kunne finde vej til et hotel i Harzen. I dag er mennesket ikke andet end et ligegyldigt vedhæng som drejer rattet til højre og venstre ned gennem Tyskland.
De to mennesker i bur, som du kommer til at opleve, har givet intelligensen bort til maskinerne. Nu er de tomme. De gider ikke engang bolle med hinanden. Computeren styrer deres liv.
Kroppen er større end bevidsthedenMen forfatteren til Lav Sol er som sådan blevet småtræt af bevidsthed uden krop. Hvilken glæde har vi af den. Skuespillerne aflirer lange meningsløse tirader af intellektuelle ophobninger af ord. Bortkastninger fra et forpint sind.
Bevidsthed er fravær af liv. Sådan hører jeg stykket. Når vi tænker en tanke, da sker det først efter vi har spist vores bacon, eller set teaterstykket. Bevidsthed indtræffer efter livet er indtruffet.
Derimod kroppen, den er livets mening. Abens greb om bananen. Smagen af frugtkød. Hud mod hud. Kroppen er selve livet.
Derfor skal næste stykke fra forfatterens skrivemaskine være et stykke fyldt med krop, erotik, følelser, hud. Altså 'Høj Sol'.
Tak for oplevelsen.
Lav Sol på Aarhus Teater
Relevans Hud er vigtigere end hjerne.
Dramatiker Peter-Clement Woetmann.
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Scenografi David Gehrt.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe.
Teater anmeldelse
'Angutivik' er den rigtige grønlandske mand
Mød den grønlandske mand
6. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Angutivik. Du kan møde Den Grønlandske mand på Teatret Svalegangen i Aarhus. Det er underholdende, tempofyldt, melodisk. Men det er også et klap i bagdelen på de folk der har hvide vinger og vil redde grønlænderne fra sig selv.
'Vi er ikke alene i verden mere', siger skuespiller Klaus Geisler.
Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør
Skuespillere
Co-produktion
Teater video
Fanget i den kunstige intelligens?
Fanget bag glasset
29. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lav Sol på Aarhus Teater handler om dit møde med den kunstige intelligens. Vi bombarderes med information, og det gør noget ved vores krop. Kroppen er i oprør. Den savner berøring. Lav Sol handler om teknologi, etik og humanisme. Opsætningen er utraditionel. Du står helt tæt på skuespillerne, og de inviterer dig indenfor i deres digitale sindstilstand.
Lav Sol på Aarhus Teater
Dramatiker Peter-Clement Woetmann.
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Scenografi David Gehrt.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe.
Teater video
Foto: Happy Fotografen.dk★★★★★Anmeldelse: 'Cirkus Arena 2018'
Fantastiske artister i Cirkus Arena
20. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Festligt og fantastisk, sådan er Cirkus Arena 2018. Ekvilibristiske artister. Balancerende højt, højt oppe. Mastodontiske elefanter. Elsker cirkus, fordi det giver en vaccination mod jantelov og cykelhjelm. Lige et par timer hvor det handler om at være fremragende dygtig. At være fantastisk og ikke begå nogen fejl. Cirkus-folk har store armbevægelser, store smil, og de er dybt seriøse. Meget inspirerende.
Relevans En hyldest til de enestående, fantastiske mennesker der vælger at blive cirkus-artister, og den slags.
Medvirkende Lazlo Simet, Patrick Clarrison, Jan Navratil, Laura Berdino, Jimmy Folco, Alexander Lichner, Oliver Berdino, Trio Angelis, Juan Pablo Martinez, Charmaine Berdino, Bingo Circus Theatre, Rudi Althoff, Clemens, Patrick Berdino.
Klovnen Jimmy Folco giver varme og humor til forestillingen.
Rudi Althoff. De elefanter er fantastiske, de må aldrig forbydes.
Lazlo Simet, Månevandrerne. Skræmmende højt oppe.
Bingo Cirkus Theatre. En gruppe kvindelige artister.
Alexander Lichner. Overlegen artist.
Show anmeldelse
Montgomery / Creative Zoo★★★★★Anmeldelse: 'Grab Them by the Pussy' på Svalegangen
Barbie er den perfekte kvinde, fordi...
7. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Grab Them by the Pussy er måske sæsonens mest folkelige, dybsindige, gribende og dramatiske teater-forestilling. Jeanette Munzert har begået et fantastisk stykke teater om sex og kønsroller. Super vedkommende og aktuelt for alle kvinder og dem der kender én.
Store Sal udsolgt på Svalegangen. Stort bifald.
Scenografien Nyd den. Det skrå gulv, hvor kvinder med lange ben og stilletter står meget dårlig fast, er en vidunderlig detalje. Sjov.
Kostumer Mændene har ingen bukser på. Vi elsker kvindeben, men en mand uden bukser, han mister al autoritet. Det er sjovt.
Personerne i stykket er mangfoldige og spiller godt sammen. De er komiske. F.eks. parret der opdrager sønnen Feng Dia til at være en 'hen' fordi de da endelig ikke vil presse kønsroller ned over barnets hoved. De to mandschauvenister i underbukser, advokater, sjove. Barbie er også sjov, men det bliver tragisk alvor senere i stykket.
Historien perfekt til en kommende film. Rummer det originale træk både at være folkekomedie,
Relevans Kvinder kan alt, bare de ser godt ud og opfører sig ligesom mænd?
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Instruktion Rasmus Ask.
Hun har dejlige bryster, lyst hår, lange ben, det perfekte forhold mellem talje og hofte. Plus, hun har ingen kønsorganer.
Bedre bliver det ikke.
Som Barbie kan kvinden tilpasse sig alt og nå alle sine mål. Hun kan have karriere, være kæreste, sexobjekt, vælge frit mellem mænd og kvinder til sin seng, dyrke yoga, løbe, spise sundt.
Kun mangler hun sit køn og har ingen plads til børn, men hvem siger også at det altid skal være kvindens ansvar!
I en opgang bor Barbie øverst oppe. Hun er den perfekte kvinde, bortset fra hun mangler de der kønsorganer. Resten af opgangen er befolket med mænd og kvinder der har store problemer med at være perfekt og samtidigt have plads til børn.
Børnene kommer sent, fordi vi tøver med at få dem. De passer ikke på mit CV. De er irriterende. Man kan ikke tage dem med i fitness-centeret. De er politisk ukorrekte. Børn kan ikke tie stille under statusmødet på jobbet. De trækker kroppen ned, tager al tid og opmærksomhed. Øv.
Hvad skal vi med dem? Eneste årsag til at få børn er efterhånden, at først da er man virkelig perfekt. Det er stressende.
I stykket Grab Them by the Pussy er der masser af genkendelse. Hvordan du selv er, din kvinde, naboen, nogen du kender - og det er sjovt. Det er en god komedie.
Men det bliver også ubehageligt alvor da opgangens unge dreng på 14 ser sig blind på pigen øverst oppe. Hende der er perfekt som Barbie. Han kan slet ikke holde sig tilbage... En skræmmende scene, et seksuelt overgreb.
Afslutningen havde jeg ikke set komme. Et sjovt punktum på en alvorlig forestilling om det komiske i sex og kønsroller.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'West Side Story' på Aarhus Teater og Aalborg Teater
Springlevende gengivelse af klassiker med fantastiske sangstjerner.
23. marts 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Musical fungerer kun med virkeligt dygtige sangere: West Side Story har dem i hovedrollerne som Tony og Maria. Mathias Flint leverer en stjernetindrende tenor, mørk som en dyb nat med hvislende stjerner, og Isabel Schwartzbach har stjernedrys i sin sopran, hun lokker publikum med ud i kærlighedens fortabelse. Dejligt.
500 mennesker trækker ikke vejret. Det gør for ondt. Hjertet er i krampe. Vores øjne er pressede fri for vand som olivensten. Vi er gået ned. West Side Story har taget sin ragekniv og sat den ind mod struben. Vi rører os ikke. Det er nu tragediens storvingede drage swusher gennem luften og sætter sine kløer i det unge kærestepar, Tony og Maria.
Der er for mange følelser i det stykke, det er helt sikkert. Og for mange tanker.
Skræmt løber jeg ud i tågen og tager en taxa hjem. Min unge chauffør på 22 år kommer fra et maskulint land hvor man barberer skæget med åben kniv.
'Jeg elsker sådan nogen historier', siger han. 'Jeg er håbløs romantiker.' Du må forestille dig hans accent er 8210, og der er ild i hans øjne. Drama.
Damn, det er et godt stykke musical Aarhus Teater har skruet sammen. Og det er slet ikke nemt. West Side Story er en klassiker fra 1957.
Som spaghetti bolognese.
Alle kan lave en ny madret, men at kaste sig ud i en klassiker, det kræver en stor kok, og det er lykkedes på Aarhus Teater.
Stykket begynder med ungdommen der danser og er fyldt med liderlighed og forelskelse. Hvilken fryd!
Alting er så nemt i ungdommen. Du tjekker ikke folks pensionsopsparing før du kysser dem. Du gider ikke høre om deres arbejde inden du knalder dem. Du bliver forelsket, du er fortabt. Der er stjerner over det hele og du drømmer kun om ham og hende.
Men Tony og Maria kommer fra hver sin kultur. De er født ind i en krig som er større end dem, og de er vokset op på hver side af skyttegraven.
Der kommer tragedien langsomt mavende sig gennem landskabernes knuste knogler.
Vi tror vi vælger et menneske, men vi vælger at være med i en krig.
Slægtens krig. Religionerne. Traditionerne. Klasserne. Københavnere og Vestjyder.
Det er et dejligt stykke om kærlighed og krig. Der skulle have været en happy end efter min smag, men nu har musicalen klaret sig i 60 år uden happy end, så det. Hælder lidt mælk i kaffen. Sværger for os selv, at vi ikke gider den krig længere. Fra i morgen vil vi kun elske ham og hende. Vi lægger krigen og vælger kærligheden i vores liv.
Udsolgt Store Sal, stående bifald.
Underholdning Musical kan noget magisk Det er emotionelt forførende og bevarer samtidigt sin integritet og intention. Det er god underholdning.
Relevans Alle er født ind i en krig der fortsætter efter vi er døde, men mens vi lever kan vi vælge, om vi gider slå folk ihjel.
Show anmeldelse
Christoffer Brekne★★★★★Anmeldelse: 'Don Gnu' på Bora Bora: A Snowball's Chance in Hell
Hvis du var en stumfilm, hvad ville du sige?
10. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
A Snowball's Chance in Hell er forfriskende fantastisk - det er ikke så svært at være menneske. Don Gnu kigger på publikum med det der sigende blik de har hentet i Frankrig hos
Udsolgt sal hos Bora Bora. Stort og varmt bifald.
Medvirkende DON Jannik Elkær, GNU Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Scenografi God blanding af lys, skærme, filmkameraet, levende film, lyseffekter og dampmaskiner.
Musik Alice Carreri.
Relevans Måske er ansigtet hos det analoge menneske stærkere end det digitale morsekald ud i nettet.
Skærmstørrelse Naboen: 80 tommer fladskærm. Bora Bora: 630 tommer med 3D, sved og dampmaskiner.
A Snowball's Chance in Hell er mere end dans. Det er film. Komik. Don Gnu vader rundt i publikum og deler roser ud. De laver sjov og drejer projektøren op i mængden af mennesker. Vi er en del af det hele, en del af historien om menneskets fødsel. Don Gnu forestiller sig vi fødes i havet og trækker vejret gennem en kaffekande mens vi vader ind mod land, og det kunne nok være sandt. I hvert fald hvis vi lever i den stumfilm som er rammerne om A Snowball's Chance in Hell.
Stumfilm? Min nabo har sat en skærm op på væggen på 80 tommer og Dolby. Vi er langt forbi de gamle sort/hvide film hvor skuespillerne udtrykte følelser og tanker med ansigtet og kropssproget. Vi er digitale og online, vi er globale.
Men måske du har prøvet at sidde ved siden af en dejlig person, og ikke ane hvad du skal sige? At du nogle gange mangler ord, eller står i et fremmed land og kan ikke tale deres sprog?
Hvis livet var en stumfilm, så ville vi aldrig mangle ord. Mennesket kan fortælle alt uden at sige en lyd, og det er så dejligt befriende ved Don Gnus forestilling. De to dansere snakker med hinanden, med sig selv og med publikum, gennem dansen der begynder i ansigtet.
En trækning ved øjet, en bevægelse i læberne, øjenbryn løfter sig. Ansigtet er begyndelsen på kærlighed, tvekamp, nysgerrighed. Dernæst følger kroppen som danser, og det kan de også Don Gnu, de danser. Mennesket danser, lige indtil vi dør og vader tilbage i havet hvor vi kom fra. Det siger A Snowball's Chance in Hell, og det skal nok være sandt.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'OMG - Kærlighed og andre katastrofer' på Aarhus Teater
Livsbekræftende teater som når helt ud til publikum
3. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lyden er et mirakel på OMG - Kærlighed og andre katastrofer. Skuespillerne kommer klokkerent ud, og Henrik Andersen leverer musik og lydeffekter som den dygtigste gøgler på gågaden. Historien er allegorisk og de tre skuespillere er bragende dygtige: Stinne Henriksen, Jakob Svensmark og Sami Idrissi Hvidtfeldt. Det er magisk teater fra Opgang2.
Gøglere på gaden optræder for publikum og med publikum. OMG - Kærlighed og andre katastrofer har samme kvalitet. Historien får krop og rammer ud af ingenting, det er virtuel kunst, det er selve kernen i at være menneske. Vi glider fra den ene scene til den næste. Det er så elegant udført. Lidt lyd, musik, mimik, kropssprog - puff så er vi sammen med drengene i bilen eller med pigen i Netto, eller nede med fisken der svømmer i åen mellem gamle cykler og rustne indkøbsvogne.
OMG - Kærlighed og andre katastrofer er en dramatisk historie. Der er kærlighed og ildebrand, grove chefer, en snu sugar daddy, unge mennesker på tur, engangs knald med gevinst efter 9 måneder. En lille kanariefugl der møder byens grove måger. Det er okay spændende.
Historien er allegorisk. Vi er i Aarhus midtby, nede omkring åen. Der er mange måger - i historien og i virkeligheden. Hvis gud var en måge, hvorfor klatter den så på min parasol udenfor min café?
Eller er gud i virkeligheden en lille gul kanariefugl. Eller ham den lille gut på 5 år der falder i Aarhus Å. Måske fisken i åen. Den hjemløse foran Magasin 'Undskyld jeg spørger, kan du undvære et par mønter?' Pigen i Netto på sin første arbejdsdag og hun har øvet sig hele weekenden på 'Kan du ha' en god dag'.
Hvem af dem er gud? Måske er det guddommelige i os alle sammen? Vi påvirker jo da hinanden. Giver hinanden skæbne. Vi løfter hinanden, lægger liv øde, vækker kærligheden i hjerterne, skaber liv.
Hvem skaber livet, hvis ikke det er dig? Og det er dig. Mennesket skaber sit eget liv, og derved skaber vi alle menneskers liv omkring os. Vi påvirker hinanden. Vi er gud for hinanden. Fordi historien er allegorisk, får du måske en anden historie ud af forestillingen. Tag ind og se OMG - Kærlighed og andre katastrofer og put din egen fortælling op på scenen. Du vil elske at opleve skuespillerne fortælle historien om dig selv.
Skuespil Vedkommende, nærværende. Som gøglere på gågaden, som virkelig gode venner der elsker at være sammen.
Scenen Flot scenografi med fragmenter af Aarhus. Nettos lysreklame, Magasins ur, grafitti, gavlmaleriet 'Mågekysset' af Hans Vilandt Oldau Krull.
Lyd Den klareste og bedste lyd. Sådan er godt teater. Lyden betyder alt og den er genial i forestillingen, specielt takket være Henrik Andersen.
Historien Allegorisk, nutidig, ungdommelig, medrivende, dramatisk.
Relevans Det er selve historien som er vores liv, rammerne er bare linjerne omkring den dramatiske skæbne vi lever.
Skrevet og instrueret af Pia Marcussen.
Medvirkende Stinne Henriksen, Jakob Svensmark, Sami Idrissi Hvidtfeldt, Henrik Andersen.
Forestilling Opgang2 Turnéteater
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Troen og Ingen' på Svalegangen
Sorgen får os til at græde
31. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig. Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget jeg helst vil fortrænge.
I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.
Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.
Svalegangen har totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare vil ind og se. Teatret har fået skuespillerne med på at arbejde en uge mere så 1.000 ekstra kan komme ind og se
Vi dør alle sammen uden varsel, og dem der bliver tilbage bliver ramt af sorgen. Den sorg der for mange mennesker er ødelæggende, og livet bliver aldrig det samme igen.
Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.
Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Techno' på GBAR
Længslen efter at blive elsket for mere
17. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Folk sidder og snakker langs væggene i Gbar, med en drink, en ny date, en god ven. De er 40 mennesker, musikken er dæmpet. En ung fyr går rundt og hilser med sin drink. De kender ham ikke. Det må være Simon Mathew, skuespilleren i aftenens teaterstykke Techno. Hans kompakte krop sender bølger af muskler og aggression ud i lokalet, men vi mærker også noget andet: Han er ked af det. Ked af at være alene.
Skuespil Simon Mathew er en kraftbombe af nærvær, aggression og følsomhed. En sjælden blanding som klæder ham som mand.
Lyd Natal Zaks styrer for tungt.
Historien Realistisk, sætter billeder op i sindet som holder længe, vi glemmer ikke kyllingen i ovnen og al den lage.
Stjernekvalitet Relevant emne og original opsætning helt tæt på publikum på en bar i storbyen, Aarhus og København.
Dramaturgi og instruktion Sanna Albjørn og Sarun Oshana. DJ Natal Zaks tænder op under kedlerne, technoen begynder at dampe ud i rummet og fylder os alle sammen med det dunkende beat, hjerteslaget fra pikkens blodårer, rytmen fra længslen efter bevægelse, fest og forening.
Simon Mathew danser og snakker. Om at blive bollet på alle fire i parken af mange mænd der står i kø. Om hans kæreste der har samme sexappeal som en gummimåtte og en gummihandske og en tube tyk glidecreme.
Simon er spændt op i en gynge fra loftet. Hans kæreste fistfucker ham, og det er frækt men også tragisk.
Tidens tragedie er at vi indtager for meget sex og for lidt kærlighed, og det bliver vi skøre af. Simon tumler rundt i storbyens bøsseklub. Han tager stoffer, han danser, han er forelsket og drømmer om at blive gift, gå i samme tøj som kæresten, bruge tid sammen.
Men folk vil ham ikke, de vil kun knalde ham.
Han kigger rundt på os. Nogle dele af monologen siger han direkte til folk i publikum.
'Vil du ha' mig', spørger han kæresten mens han kigger en ung mand i øjnene.
Det sker igen og igen. Grænsen mellem teater og publikum brydes ned her på Gbar.
Han kan tåle at blive taget og misbrugt, men han vover ikke kærligheden.
Jo til sidst, til sidst vælger han at droppe gummikæresten og vælge sin egen vej.
Noget med kærlighed, noget med at blive elsket for sit hjerte og ikke kun for sin endetarmsåbning.
Techno er en super oplevelse. Opføres både i Aarhus på GBAR og i København på Never Mind.
Teater anmeldelse
Alle i stykket er grabbet på forskellige måder
Grab Them by the Pussy, Svalegangen
22. marts 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Donald Trump har leveret titlen og Jeanette Munzert har skrevet resten af historien. Det handler om køn, kærlighed og forplantning i en tid hvor vi er forvirrede over vores egen eller andres seksualitet.
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Teater video
Sonja er i helvede og leger med døden
Hun er træt af sin familie
18. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
HEL Denne historie handler om en ung kvinde der er blevet træt af sin familie, hun gider ikke sine venner, og kæresten var ikke noget for hende. Nu er hun taget i helvede, et lille hus ude i skoven - fri for dem alle sammen. Tror hun.
Men søsteren vil ikke la' Sonja synke ned i helvedets ensomhed. Hun banker på døren.
Det er lidt akavet når familien kommer på besøg og man selv foretrækker at være i helvede hvor Sonja udforsker krop og sjæl på grænsen mellem liv og død.
Og Sonja har en dejlig kæreste som staves med x, og hun vil gerne kysse ham når han kommer på besøg - og også smide ham ud igen.
Der er noget med kærligheden hun ikke kan finde ud af, og det har vi hørt om fra nogen vi kender privat. Hun kræver kærlighed, men hun elsker ikke nogen og måske heller ikke sig selv.
Det er spændende at gå til Reading på Svalegangen. Tag med næste gang hvis du har lyst og fortæl forfatteren til stykket hvad du mener - så er du med til at skabe morgendagens teatersucces.
Dramatiker Johanne Petrine Reynberg.
Medvirkende
Instruktion Anja Behrens.
Facilitator Tine Voss Ilum.
Teater video
Kvinders liv udstilles på Kvindemuseet
Intim udstilling
24. februar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kvindemuseet giver dig et intimt indblik i 1.000 kvinders liv på Aarhus Teater. Deres kostumer. Kjoler. Sminke. Udstillingen hedder Teater Liv, og du har samtidig adgang til hele den øvrige udstillinge på Kvindemuseet.
Udstilling video
Stærk roman bliver til teater i Aarhus og København
Han elskede techno, sex, ecstasy - men han var ensom
15. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Hapy
Romanen Techno tager dig på en hardcore tour rundt i nattens byliv, sex, stoffer og kærlighed. Nu er bogen blevet til teater. Stykket handler om en ung mands første kærlighed. Han er bøsse, så det handler meget om at danse, tage stoffer, masser af sex - men mest om ensomheden og kærligheden.
Hvis du skal se Techno skal du på homobar i Skolegade. Stykket opføres på GBAR lige midt på dansegulvet. Du kan også se det i København på bøssebar Never Mind. Der er begrænsede pladser, men masser af drinks og fed techno både før og efter forestillingen.
'Det gør det personligt sjovt for mig at det er på GBAR og Never Mind', siger forfatteren Niels Henning Falk Jensby. 'Jeg føler mig fremmedgjort ved at gå i almindeligt teater. Nu bliver rammerne for pulikum bragt i en anden balance, hvor det ikke nødvendigvis er det klassiske teaterpublikum, der er de mest hjemmevante gæster', siger han.
Skuespiller Simon Mathew siger: 'Historien i Techno er enormt stærk, men det er mere end brutal sex og et menneske i forfald. Det handler også om en ung mand der forelsker sig for føste gang og bare give slip for at kunne nå ham.'
Techno er skrevet af en århusianer i København Niels Henning Falk Jensby. Simon Mathew er skuespiller, dramaturg Sanna Albjørn, instruktør Sargun Oshana og musikken styres af DJ Natal Zaks.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Hullet', et modigt forsvar for den uddøende mandlige dinosauer
En sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude
7. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hullet Mænd kan tale om følelser. Men vi gør det på måder som kvinder ikke forstår. Når vi mærker de fineste følelser i brystkassen, bliver vi er grove i munden, eller tavse som små forurettede drenge, eller aggressive som den sidste dinosaur - blændet af kometens lys og på vej til at uddø.
Og vi har venner.
Måske kun en, men til gengæld holder den ven hele livet. Kvinder kommer og går, mens vores venskab består. Det er bare så svært at snakke om, den der kærlighed man har til sin bedste ven.
Vi siger ikke så mange kærlige ord til hinanden. Mange mænds venskab er indrammet i Torbens replik: 'Mænd deler ikke, vi snakker!'
Nogle gange udtrykker vi de dybeste følelser i denne her retning:
'Rend mig i røven, Flemming!'
'Nej tak, Torben!'
- Det giver ingen mening ord for ord, så jeg forstår kvinder kan tabe høretelefonerne når de oplever en rigtig mand udtrykke sig. Ordene lyder jo som dinosaurens aggressive gurglelyde, en slags dødskramper som påstår at være ord.
Men for en mand giver det mening.
Meningen ligger i tonelejet og konteksten, ikke i de konkrete ord. Ord er bare 'lort', de er ikke vigtige på den måde.
Det som gør Hullet til en stærk forestilling er, at den undersøger hvad der kunne ske, hvis manden vovede at sige sin mening og fortælle fra sit hjerte. Vel at mærke uden at blive en 'homo-dinosaur' eller en 'prinsesse'.
Det lykkes super godt: Øvelsen i at gøre manden til menneske. Der er mange scener som rører hjertet, så jeg fik tårer i øjnene.
Muligvis fordi jeg er en mand.
I hvert fald lagde jeg mærke til en del kvinders fnisen og latter i salen, når de to mænd på scenen fik forbindelse med de dybeste følelser. Vi griner jo når noget er fremmed, og vi ikke har set det før, og ikke ved hvad vi skal gøre ved det.
Mænd og kvinder ser tydeligvis denne forestilling forskelligt, så det er super underholdning for dig og din kæreste. Gå på Svalegangen, så har I stof til en lang aften med god snak, og noget.
Kvinde, du kan få masser af gode grin, og måske også en dybere forståelse for din egen mand. Hvis du nogle gange undrer dig over, at han har svært ved at vise og dele sine følelser - og bare siger: 'Lorte-kat', 'Lorte-planet' eller noget tilsvarende dybt og meningsfyldt fra mandens store ordbog.
Hullet er en både sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude.
Scenografi Perfekt og simpel scene med god lyssætning, der fint afspejler mandens vilkår som en arbejder der graver meningsløse huller.
Lyd Josefine Opsahls cello rummer stykket som en stærk kvinde der holder af mandens væsen, men også udfordrer ham.
Skuespil Solid præstation af Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard
Relevans Midt i en global heksejagt er stykket et kærligt forsvar for mandens ret til menneskelighed.
Historie Dramatisk forestilling som mesterligt kombinerer den ydre historie, de to mænds venskab samt deres individuelle indre personer. I sin komprimerede fortællestil som udgangspunkt allerede en klassiker om manden der er på vej til at blive menneske.
Stort bifald fra en fyldt teatersal.
Medvirkende Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard
Musik live Cellist Josefine Opsahl
Tekst Brian Wind-Hansen
Instruktion Morten Lundgaard
Scenografi Laura Rasmussen
Lys Anders Kjems
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Narnia' på Aarhus Teater: Løven, Heksen og Garderobeskabet
Verdensklasse udgave af Narnia på Aarhus Teater
1. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Instruktør Frede Guldbrandsen har gjort et mesterstykke med Narnia.
Lyssætningen er i verdensklasse fordi den på fortryllende måde tilfører den drejelige scene landskaber, virtuelle kulisser og giver ypperlig støtte til dramatikken.
Musik og lydeffekter er sublime i originalitet og er en effektiv klangbund for eventyret.
Historien er eventyrlig, og en udfordring for skuespillerne fordi enkelte dialoger og monologer har nået pensionsalderen. Narnia er dog en klassiker som stadigvæk fungerer med sit plot, kampen for frihed. Stykket er skræmmende, rørende og har humor.
Relevans Med eventyr og fællesskab kan vi redde landet fra den frygtelige kulde der undertrykker livsglæden.
Rising Star Clara Ellegaard for kinestetisk nærvær, ubesværet stemmeføring med god luft og harmoni, stay-in-character som tilfører 'Susan' aspekt og personlighed, et filmisk talent i verdensklasse i den genre som Luc Besson mestrer - forbindelsen mellem Hollywood og Europa, mellem det ydre styrede og det indre styrede drama - hun er en rising star.
Stående bifald fra en udsolgt teatersal.
Historien, skuespillerne, kostumerne og musikken - der er et stort arbejde bag Narnia som har solgt tusindvis af billetter inden premieren.
Løven, Heksen og Garderobeskabet er skræmmende uhyggelig, sjov og rørende. Det er et rigtigt eventyr for børn, og for de voksne der stadigvæk holder af eventyr.
Klaus Risager leverer musik og lydeffekter live under forestillingen, som bestemt løfter Aarhus-udgaven af Narnia op til internationalt niveau.
Tjek den ud.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Raymond Carver', historier om kærlighed og sex, pudekamp og whisky
Pudekamp, sex, whisky og kærlighed
2. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Instruktion og bearbejdelse mesterligt af Minna Johannesson
Historien presser saften ud af kærlighedens citron i en række scener som alle mennesker kender fra deres kæresteliv. Scenerne rummer store følelser og sprællevende dramatik.
Scenografien sætter tiden og stedet med præcise virkemidler til såvel USA som neon-stedet i menneskets sjæl.
Relevans Menneskets følelser er både kærlighedens prerogativ og konklusion.
Super Stars Luise Skov, Mads Reuther, Martine Emilie Barret Levinsen, Mathilde Passer, Morten Kjær, Sandra Turéll Henningsen, Thomas Findval Sølvskov, Troels Kortegaard Ullerup.
Stående bifald med hujen, trampen og klap fra en udsolgt teatersal.
Nu er nogle af
Og den er vild.
Og der er grusomme øjeblikke.
Der er mennesker som har svært ved at nå hinanden.
Der er al kærlighedens grusomme væsen, tilsat livsglæde og lyst til at elske hinanden.
Kærligheden gør dig svimmel. Men for amerikanske Raymond Carver var det ikke nok. Inden han satte papiret i sin skrivemaskine, drak han temmelig meget gin, vodka, whisky og champagne. Han drak indtil han holdt op - levede 10 år længere som ædru og døde i 88 som en rig forfatter med 200 tusinde dollar på banken, det samme som 2 en halv million kroner i dag.
Raymond Carver tjente sine penge ved at skrive short stories som var meget populære i USA.
Carver var kendt for at skrive vildt og voldsomt om kærlighed med alkohol som sit foretrukne brændstof til de kreative celler. Det viste sig at være en udmærket kombination.
Raymond Carver blev 50 år gammel. Han levede præcis længe nok til at hans historier blev verdensberømte og rejste hele vejen over Atlanterhavet, for så 30 år efter hans død at gå i land i Aarhus og besøge byens teater for at se Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.
Teater anmeldelse
Digter i Paradis hos Løve's Bog- og VinCafé
Digter i Aarhus. Digte om kærlighed, sex og humor
27. november 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er en god atmosfære på Løve's Bog- og VinCafé når
Aftenens digtere: Rikke Ebling, Tomas Dalgaard, Malte Skovgaard, Ida Myllerup Mikkelsen, Jonas Oksholm Jensen, Magnus S. Kjaersgaard, PC, Jan H. Hansen, Ib Jonsen, Peder Vente, Sean Ryan Bjerremand.
Kunst video
Fotografens Tegn på Liv
Fotografens piger og tegn på liv + tip til fotografering
13. november 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Fotoudstillingen på Godsbanen i november hedder Tegn på Liv. Fotografen er Mikkel Randlev Møller.
Kunst video
Fransk på toilettet - StorySlam i Aarhus
Er du også vild med franske blowjob? StorySlam i Aarhus
5. november 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
StorySlam i Aarhus er importeret direkte fra New York. Her fortæller folk deres personlige historier. Det er både sjovt og rørende.
Du kan høre historier om franske blowjobs på efterskolen, frække kvindelige soldater der kaster sig ud fra 18 meter høje træer, og kvinden der går baglæns, samt den unge araber der kommer til USA og straks bliver anholdt i lufthavnen.
Show anmeldelse
Genkender du dig selv som dansker?
Hvem er dansk? Os der ikke snakker med folk i bussen? Teatret Svalegangen.
27. september 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Her er en sjov komedie om kærlighed. En flygtning kommer til Aarhus og skal lære at blive dansk. Forestillingen er fri for moralske pegefingre eller krig, det er ikke synd for nogen!
Vi følger en ung syrisk mand på sin rejse i Aarhus, hvor du sikkert kan genkende mange af scenerne fra dig eget liv. For eksempel at vi danskere, vi snakker ikke med fremmede mennesker i bussen, det gør vi bare ikke. Vi vil gerne sidde i fred, selvom ingen af os helt forstår hvorfor det er sådan, at være dansker!
Du kan se 'Dansk' på Teatret Svalegangen.
Stykket er skrevet af Aleksa Okanovic.
Teater video
Dette sted i Aarhus tiltrækker børn og unge som vil bruge kroppen og opleve virkeligheden
Ballet Akademiet i Aarhus tiltrækker børn og unge som elsker at bruge kroppen
1. september 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Her er glade børn og unge mennesker, fordi de lige nu har de en pause fra det påtrængende internet, hvor man skal like hinanden, og chatte, og dele billeder og video af den første kæreste og katte som er nuttede og mennesker der falder når de står på ski. De sociale medier hvor man skal bruge sine fingre og gnide på telefonens skærm som om den var Aladdins Lampe, og måske der kom en dag en ånd og man kunne få nogle af sine ønsker opfyldt, for eksempel det ønske at man ikke gider sidde og gnide på telefonen til morgenmad, og aftensmad, og henne hos tante Hanne som bliver 70, og ikea, og i lufthavnen, og alle stede. Her er der plads til at være menneske, her på Ballet Akademiet i Aarhus - en af Danmarks absolut førende balletskoler, de er dygtige her. Men de er også noget andet, de er glade, de har fået nye lokaler - se dog - de er glade, fordi ballet gør mennesket glad. At være i sin krop, det bliver man glad af. Ballet er sundt.
Dans anmeldelse
Performance teater i Aarhus får dig til at huske
Bjarne Sandborg husker på Teater Refleksion
26. august 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
På teater refleksion har skuespillerne lavet en forestilling om de ulykkelige erindringer, som plager os. Eller plager skuespillerne. Melanie og Bjarne har brugt erindringer fra deres eget liv, og har transformeret det til performance teater.
Teater video
Liv og død på Aarhus Havn: Oplev Titanic & Tsunami
Video fra tsunami og Titanic. Gruppe38.
25. august 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du får oplevelser på havnen, ude på Pier 3 hos Teatret Gruppe38. Sammen med kunstnere fra Italien, Schweiz og Tasmanien har teatret født forestillingen: 'All this Going and Coming'.
Du ved hvordan det er: Alting forandrer sig, skibsværter lukker og pludselig har vi en hel ny by 'Aarhus Ø'. Der er intet som bliver ved med at være det samme.
Titanic sank mens orkestret spillede, hundredvis af kærester, mænd og koner gav hinanden det næstsidste knus, hvorefter det iskolde hav gav dem det sidste. Teater-showet giver dig en oplevelse af skibets undergang.
En anden container - der er mange af dem, plus en stor bar med noget godt at drikke - fortæller om tsunami, havets store oversvømmelse af store landområder, hvor mennesker, dyr og huse skylles fra hinanden og sig selv.
Jeg var særlig betaget af de levende fisk, som svømmer på store lærreder. Her er ikke video eller digitale tricks. Kunstnerne har formået at få fiskene op på lærrederne med simple virkemidler, der giver stor effekt på følelser og tanker.
Jeg spurgte Bodil Alling fra Teatret Gruppe38, hvad kunstnerne ønsker du skal få med hjem. Hvad er meningen:
'Der er tonsvis af mening, men vores idé er jo at man selv går rundt og opdager... altså jeg mener, alting ligger i de små detaljer. Hvorfor er der is i den der lysekrone, og klaveret der spiller selv? (Titanic). Altså, der er nogen der har været der, og ikke er der mere.'
'Det hele kommer jo af, det som også står i titlen: 'All this Coming and Going' - at det hele er noget der er i vores tid og forsvinder og bliver til ingenting, og så opstår der noget nyt. Det er indlysende at den tid vi lever i nu, det er absolut den vigtigste tid - og et øjeblik efter er den fuldstændig forsvundet, siger Bodil Alling fra Teatret Gruppe38.
Teater video
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter