Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
16. september 2018.
En af de lokale banker i Aarhus gør en forskel for tusindvis af skolebørn. Banken giver - via sin velgørende fond - 1,6 millioner kroner til Aarhus Teater. Derfor ringede telefonen for nyligt på teater-direktørens kontor.
'Jeg blev ualmindeligt glad, og hoppede faktisk op af stolen, fordi det var ligesom det der var nøglen til at komme videre med vores projekt. Det var simpelthen bare en glædens dag', fortæller Allan Aagaard.
Pengene fra Spar Nord bliver hældt ned i en trækiste hvor teatret selv har lagt til side, men der er også poser med penge fra kommunen. I alt er der samlet mere end 3 millioner kroner, og de penge skal anvendes 2018-2021 på at skolebørnene kan besøge byens teater.
Glad er naturligvis også Morten Daugbjerg. 'Det er jo en enorm anerkendelse', siger han. 'Både at Spar Nord Fonden, og at Aarhus kommune har set værdien af det vi laver.' Han er chef for teatrets læringsafdeling, det er dem der skal bruge pengene fra skattekisten.
'Det betyder jo at rigtig, rigtig mange børn - 6.500 og måske 7.500 - får mulighed for at møde vores teaterpædagoger og arbejde med teaterpædagogiske øvelser. Stå på scenen. Få en fornemmelse af hvad er scenografi og kostumer, få en rundvisning i huset og i det hele taget få en større forestilling af hvad professionelt teater er', siger Morten Daugbjerg.
Den gavmilde bank er også glad. De senere år har nogle banker været ramt af sure kunder. Kasserne lukker, dårligere rådgivning, og nul renter på indlånskontoen. For mange skandaler. Svindelbanker. Banker står i kø for at købe sig et nyt image gennem TV-reklamer.
Lokale Spar Nord vinder kundernes respekt på en anden måde, nemlig ved at være julemand hele året. Ganske vist er der ikke renter på indlånskontoen, men banken giver til gengæld en stor del af sit overskud væk til lokale projekter.
Banken tjener cirka en milliard om året. 100 millioner går til Spar Nord Fonden, som giver halvdelen af pengene til kultur, sociale fællesskaber og forskning. Den anden halvdel bliver sat i banken, så der er lidt at gøre godt med på en regnvejrsdag. Men hvert år deler Spar Nord Fonden 50 mio. kroner ud til lokale projekter.
Fornuftigt. Hellere give pengene til skolebørn, end bruge dem på TV-reklamer, synes jeg.
Video: Happy Fotografen.dk
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,16 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.