Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
8. december 2023.
Anmeldelse af Enochs Cirkus Show: Teltet er varmt. på begge sider af den aflange manege er der tætpakket med familier og glade børn. Cirkusartisten Jimmy Enoch byder velkommen til en times julecirkus midt i Aarhus. Der er hurtig DJ-musik. Der er gejst. Dygtige artister. Du og dine børn får et show af højeste klasse. Der er 5 stjerner til forestillingen. Lige så mange stjerner som Cirkus Arena plejer at få. Men jeg synes disse stjerner har en lidt stærkere glød. Jeg kan se de skinner i øjnene på teenagerne og børnene. Jeg kan se de tænker: "wauw, jeg gad godt blive cirkus-artist."
Jeg er ret glad for at sidde i teltet, hvor man er helt tæt på artisterne - samt de glade springgymnaster fra Flying Superkids. Den nærhed du og din familie har til artisterne giver en god atmosfære. I et traditionelt cirkus er der faktisk langt ned fra 7.ende række og op til teltets kuppel. Her er man så tæt på, at alle i teltet kan se alt. Sæderne bliver da også solgt som "loge"-pladser. Alle kan se. Forestillingen varer en time. Det er bedre, synes jeg, end de lange forestillinger med pause i et traditionelt cirkus. Den time går hurtigt, fordi der er så meget gejst i forestillingen. Der er meget godt at opleve i Enochs Cirkus Show, men jeg er særligt glad for kvinden der laver håndstand, Sophie Alton. Med benene skyder hun med bue og pil. Hendes krop er lavet af marcipan, super fleksibel i alle retninger. En artist i verdensklasse. Jongløren José Rameros er dygtig. Jeg kan jonglere med 3 bolde, men han fortsætter helt op til både 7-8-9 objekter (eller flere, det er svært at tælle) som jongleres op i 5-6 meters højde. En showmand er han. Sammen med sin søster viser han også et rulleskøjte-nummer hvor de slynger hinanden rundt og rundt på en lille scene. Der er ingen vilde dyr, men manden med hundene - Edi Laforte -laver et show hvor de hurtige hunde springer højt op og ruller sig, flyver gennem ringe. Det er simpelt gøjl og meget velfungerende. Gøjl og akrobatik. Et telt (opvarmet) på pladsen mellem Domkirken og Aarhus Teater. Godt humør og inspiration til hvordan børn og voksne kan bruge kroppen langt op over computerspil og swipende fingre på mobilen. Det er et rigtigt cirkus, i en moderne udgave. Tak for oplevelsen. Du kan læse mere på Cirkusshow.dk
En ny og moderne form for cirkus

Masser af gøjl og virkeligt dygtige internationale artister


Skal det være mere end det?

Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,17 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.