logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Allan Aagaard blacklister Kulturnyt efter seksuelt overgreb

Ansat på Aarhus teater gramsede på teateranmelder og fik ham blacklistet

Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
24. april 2019.

Det var dejligt

Det var dejligt at blive gramset på af instruktør Birgitte Næss-Schmidt. Hun er en dejlig varm og erotisk kvinde, synes jeg. Men hendes opførsel efter episoden har overrasket mig. Først gramser hun på mig, derefter får hun mig sortlistet på Aarhus Teater. Det er sådan jeg opfatter sagen, ikke mindst fordi direktionen siger sortlistningen er en konsekvens af de følelser den ansatte har givet udtryk for.


Publikum var med i stykket

Det var i teaterstykket "Audition" jeg kom i nærkontakt med Birgitte. Stykket er instrueret af Sargun Oshana og handler om to kvinder der går til audition på en filmrolle. (Video bag scenen med David Gehrt om 'Audition'). I løbet af stykket bliver filmrollen de kæmper om, mere og mere pornografisk. I stykkets sidste scene er de to kvindelige skuespillere i færd med at indspille en nøgenscene, mens tilfældigt udvalgte blandt publikum medvirker som statister.

Anbragt i en sofa foran en sexscene

Audition er en god forestilling, fordi Oshana opbryder grænsen mellem skuespillere og publikum, det er interessant. Da jeg slentrer ind i salen, be'r Anders Baggesen mig og andre i publikum om at være statist i stykket. Fint. Derfor medvirkede jeg i den sidste scene sammen med en kvinde fra publikum som jeg ikke havde set før.

Han satte mig i en sofa på scenen - det skulle forestille at være en sexklub - så jeg havde et godt udsyn til de to halv-nøgne skuespillere på madrassen foran mig. Ved siden af mig placerede han en anden tilskuer i en rød trøje. Det var helt okay. Hun sagde hun hed Birgitte og var lidt pågående, mens resten af publikum kiggede på os. Fint nok.

Sæt dig oven på ham, eller helt tæt ind til ham

Men mødet mellem mig og Birgitte skulle vise sig ikke at være helt så uskyldigt. Anders Baggesen spiller instruktør i "Audition" og han dirigerede nu Birgitte til at gå i nærkontakt med mig der er teateranmelder. Helt tæt.

- Ja, prøv lige og bytte plads, kan du ikke sidde oven på ham, eller ja, sæt dig helt tæt ind til ham, hold om ham, sådan der ja, det er flot, siger Anders.

Så sad jeg dér på scenen foran publikum, i en pornografisk scene med en kvinde i rød trøje der havde armen om mine skuldre og pressede sin varme krop ind mod min. Det var dejligt.

Jeg syntes det var fedt at en tilfældig kvinde fra publikum var så frigjort at hun uden forbehold kunne sidde og hygge sig i sofaen sammen med mig, og jeg var sikker på min egen kæreste ville tilgive mig hvis nogen af hendes veninder var med til forestillingen og så mig sidde i den fremmede kvindes favn.

'Audition' er koncept-teater, jeg måtte leve med det. Ofre mig for kunsten. Dejligt.

Vi sad lang tid i sofaen, Birgitte og jeg. Krop mod krop. Det var fedt. Men det skulle vise sig at jeg tog fejl.

Aarhus Teater: Fjern dejlig, erotisk, bryster, varm...

Jeg gik hjem og skrev en teateranmeldelse med 5 stjerner til 'Audition' fem stjerner. Læs anmeldelsen af 'Audition' her.
Jeg skrev:
"Jeg sidder i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte og jeg synes hun er dejlig varm. Det er faktisk en behagelig oplevelse at være statist som publikum i teaterstykket 'Audition' på Aarhus Teater."

Senere på dagen sender en kunstnerisk medarbejder på Aarhus Teater en email til mig. Han beder om at få fjernet de røde ord.
"Du beskriver nogle personfølsomme data, om den tilskueren Birgitte", forklarer han.

Jeg blev meget forvirret over hans email. Der er 14.000 kvinder i Danmark der hedder Birgitte. Og hvorfor skulle han risikere sin troværdighed som kunstner ved at lægge pres på en teateranmelder? Hvorfor censurere en anmeldelse i et kulturelt online-medie? Det gav ingen mening at censurere ordet 'erotisk', eller 'dejlig varm'. Jeg valgte at svare tilbage med lidt sjov, men jeg blev bekymret.

Direktøren ringer til Kulturnyt

Anmeldelsen af 'Audition' ramte ind på toppen af Google og fik hundredvis af læsere allerede de første timer online.

Folk læste i gennemsnit 5 minutter og 27 sekunder. Det er lang tid. Det er fordi jeg skriver super godt. Så da direktøren for Aarhus Teater Allan Aagaard ringer til mig tirsdag efter påsken, så er jeg glad. Der var premiere på 'Audition' lørdag, og nu har jeg direktøren i telefonen! Mit arbejde med teater i Aarhus er tidligere blevet rost af pressechefen på teateret Morten Daubjerg, og nu ringer så selve direktøren for det hele, Allan Aagaard. Wow! Og det var solskin den dag. Fantastisk.

Ansat spillede rollen som publikum og gramsede

Direktøren starter samtalen med 'Jeg ringer i en lidt kedelig anledning.' Derefter forklarer han mig at den erotiske kvinde i den røde trøje i virkeligheden er ansat af teateret. I forestillingen 'Audition' blev hun blandt publikum valgt ud af en af sine kollegaer, og fik rollen at gå over grænserne på et mandligt medlem af publikum ved at gå i nærkontakt med ham.

Det har konsekvenser hvad du skriver

Direktøren siger til mig at hans medarbejder godt kunne lide at sidde med mig i sofaen, men nu er hun oprevet og ked af at se ordene varm, erotisk, og dejlig på tryk. Faktisk er hun 'helt oppe og køre over det'.

Allan Aaagaard virker til at være irriteret over at Kulturnyt ikke vil fjerne 'bryster', 'dejlig varm' og 'rød trøje' fra anmeldelsen.

Birgitte er desuden med til at instruere på teaterets 'The Rocky Horror Show', fortæller han. "Så nu er det jo blevet en personalesag". Det sagde han til mig. Og han fortsatte:
"Det er jo ikke fordi vi vil bestemme hvad du skriver i din anmeldelse, og det her kan lyde lidt hårdt, men konsekvensen er altså at du ikke er inviteret til pressemødet på 'The Rocky Horror Show' på torsdag."

Begramset og sortlistet, wow

Efter at være blevet anbragt i en konstrueret situation, blive begramset af en medarbejder på Aarhus Teater (og det var dejligt), ser det nu virkelig sort ud for mig. At blive sortlistet på det største teater i Aarhus, det er ikke nogen rar situation.

Sortlistning er direktionens beslutning siger direktør Allan Aagaard, Aarhus Teater. Den ansatte har på ingen måde bedt os om at sortliste Kulturnyt til pressemødet på hendes forestilling, The Rocky Horror Show. Det er alene direktionens beslutning, siger direktøren til Kulturnyt.

Teateranmeldelser
Ingen god kunst kan overleve uden ytringsfrihed. Ytringsfrihed er kunstens prærogativ.

Offertrekanten - også kaldet dramatrekanten er en lommefilosofi udviklet af Stephen Karpman. Nem at have med alle steder hvor du går. Du slipper ud af trekanten, ved at udtrykke dine følelser direkte til folk og stå 100 fast på dine behov. Dagens tip til dramaqueen, og dem er vi nok nogen stykker af i kunstens verden.

Scenekunst der går over publikums grænser
Du skal som kunstner ikke føle dig krænket, hvis du går over publikums grænser og de fortæller om det. Publikum accepterer ligevel kunstens ret til at bryde grænser, uden at blive krænket. Dét er kontrakten i god scenekunst, ellers giver kunst ikke meget mening.

Efterspil

Efter nogen tid sagde Allan Aagaard undskyld, for at have bortvist Kulturnyt uden grund. Så gik der et par år. Jeg gav Himmelvendt 2 stjerner, og Allan dirrer i kroppen af raseri, da vi mødes til pressemødet på Cabaret.

- Det er da heldigt jeg ikke laver skuespil, hvisler han mellem tænderne. Stirrende øjne, en hård puls dunkende i panden. Ar efter et trafikuheld, måske. Ansigtet helt tæt på mig, så jeg kan lugte hans ånde.
- Hvorfor det?
- Så ville du nok give mig 0 stjerner!

Okay, nu er der dårlig lugt i bageriet, jeg griner usikkert til Allan, og gik tilbage til mit kamera nede foran scenen.

- Den var lidt hård, din anmeldelse, sagde pressechef Morten Daubjerg. - Men i det mindste talte du pænt om skuespillerne, det værdsætter jeg, sagde han.

4 uger senere har pulsen lagt sig hos teater-direktør Allan Aagaard. Han trykker på knappen og sender en email til mig:
Betal en halv million eller bliv bortvist!

Store følelser og dramatik, nogle gange ligner virkeligheden et stykke godt teater :)





Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden

Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.

kalender

Dag for dag

sæson

Sæson 2026/2027

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus
Dans170 kr.

Torsdag 4. jun. - 5. jun. 2026

Fusion mellem hiphop og moderne dans

Nære relationer kan ødelægge os, sætte os fri, bekræfte os og give livet mening. De kan også være det tavse rum der larmer allermest.

Dans
<#dans#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Real Love' på Aarhus Teater

Real Love på Aarhus Teater
Teater185 kr.

Torsdag 4. jun. - 10. jun. 2026

Jagt på ægte kærlighed

Stjerner★★★★★★Aarhus Teater præsenterer 'Real Love'. Tag med på en vanvittig interaktiv tour de force gennem filosofien, datinglivet, sociologien og realitygenren, når skuespillerne kortlægger den romantiske kærlighed.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Dear Evan Hansen' på Aarhus Teater

Dear Evan Hansen på Aarhus Teater
Teater490 kr.

Torsdag 4. jun. - 6. jun. 2026

En hjertegribende musical rammer Danmark

'Dear Evan Hansen' har erobret Broadway og West End. Nu lander den på Aarhus Teater.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Oplev 'Snedronningen' på Moesgaard, Aarhus

Oplev Snedronningen på Moesgaard, Aarhus
Teater680 kr.

Torsdag 4. jun. - 27. jun. 2026

Moesgaard indhyllet i magisk vinterlandskab

Det Kongelige Teater vender traditionen tro tilbage denne sommer med udendørsforestillingen Snedronningen.

Kim Fupz Aakesons moderne gendigtning af HC Andersens eventyr fortæller om venskab og kærlighed.

Teater
<#teater#>

Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,15 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.