- Anmeldelse af forestillingen i november, 2020

Det er trylleri. Fedt. Den gamle gnier opsøges af nogle ånder der gerne vil lære Scrooge noget om julefred, og kærlighed. At dele med hinanden. At være glad for livet. Synge julesange, hele året rundt.

Jeg kan ikke se hvordan de gør det. Ånderne har lyskugler mellem hænderne, puff! Igen og igen. Ånderne fra hans fortid, nutid og fremtid. De viser ham scenerne fra gnierens liv, hvor han altid kun tænkte på penge. Alt gav han slip på. Kærlighed og familien, fordi han ville 'blive til noget'.

Sceneografien i årets juleforestilling er stærk. Scenen er mørk maghoni, men lysdesigneren topper mørket og lader skuespillet træde frem lyslevende.

Netop som man tror at der ikke kan være juletricks i den tryllekuffert, begynder det at sne i salen! Altså bogstaveligt. Snevejr vælter ned over publikum!

Der er noget magisk ved jul. Folk får blanke tårer over et juletræ der tændes. Et barn der åbner en pakke. Duften af julemad. Blussende kinder.

Ja nostalgi, men 'Et Juleeventyr' rører også ved nogle af hjertets mere moralske strenge. Vi er jo alle sammen mister Scrooge. Måske ikke dig, men vi andre er gniere med den valuta der er dyrest på livets børs: Nemlig tiden.

Vi har så travlt med at 'blive til noget', 'gøre karriere' - måske julen kan få os til at huske på, hvad der betyder noget i livet.

At gå med sin far i teatret. Læne sig ind mod hans skulder i et grin, og bare nyde skuespillet på scenen. At han har tid til det. Et lys i mørket er det største, uanset hvor spinkelt dets flamme er, og for at det mirakel kan ske, må vi give det tid til at udfolde sig.

Og det er jul. Lysets genkomst et par dage før juleaften. Jeg glæder mig til jul, og tak til 'Et Juleeventyr' for at huske mig på julens budskab, del dit lys.

Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.

Se klip og læs også anmeldelsen af 'Cabaret' på Aarhus Teater.

Cabaret er en musical om friheden i Berlin, lige inden verden gik under. Der er fest på Kit Kat Klub i Berlin, 1929. Ingen censur og plads til alle former for seksualitet. Men festen i 'Cabaret' på Aarhus Teater har en skyggeside. Den flammende livskraft flakker op mod et mørke der er på vej i Europa med undergang og destruktion.

"Først og fremmest handler den om en tid i efterkrigsårene fra første verdenskrig", fortæller Instruktør Niclas Bendixen.

"Tyskland er lige blevet et demokrati. og censuren er blevet fjernet, så derfor har der nu været et årti med fest og stemning og leben."

"Samtidig har USA, Frankrig og England krævet krigsskadeerstatning, så det har nærmest tømt hele Ruhr-distriktet for metaller og alt...."

"Vi har et Europa der har strippet Tysklandfor deres identitet."

"Og det er så i dette her skæringspunkt, forestillingen starter. Hvor friheden blomstrer. Der er stemning. Der er fri seksualitet. Kunsten eksploderer."

"Samdig begynder en bevægelse om at skabe et Tyskland igen som man kendte det. Der er mange der prøver på det her, men dem der har mest succes med det, er jo nazismen."

"Så, her fire år efter det her, kommer Hitler til magten."

"Forfatteren og komponisterne Kander og Ebb sagde jo dengang i 66, at denne her forestilling var et vidne til fremtiden, om at sådan noget her ikke skulle ske igen."

"Og det interessante er jo, at vi nu står i en situation der på mange måder ligner - globalt - det der skete i 1929."

Nu kan jeg høre der er masser af fed musik og dans, og alting. Hvad ellers synes du der er godt i denne her forestilling?

"Der er jo nogle smukke kærligheds-momenter", fortæller instruktør Niclas Bendixen. "En skøn historie om et ældre ægtepar, Fräulein Schneder og Herr Schultz. De bliver dybt forelskede i dereslivs efterår, kan man sige. Og det er meget rørende, synes jeg.

"Men i Berlin på dette her tidspunkt, var det jo ikke kun lutter lagkage. Jeg tror overgrebene stod i kø. Jeg ved der var en gade i Berlinsom hed 'Mutterstrasse'. Her var kun prostituerede som var gravide. I den ene ende af gaden var de 1 måned henne, - i den anden ende var de 9 måneder henne. Og så kunne man køre som rig mand ned igennem gaden. Det virker jo meget, meget voldsomt."

"Der var en vrangside og en skøn side i Berlin. Når kunsten eksploderer og alting. Men hvis så samtidigt du ikke har nogen penge og inflationen stiger..."

"Den ene dag koster et rugbrød 1 krone, den næste dag koster det 100 kroner. Hvad har vi så? Vi skal jo have noget på bordet. Du skal brødføde din familie."

Det er næsten som i Rema.

"Nej, jeg håber Rema ikke laver dén."

Kan du nu have det godt, tusind tak Niclas. Jeg napper lige den her.

"Jamen, den skal du da have."

Ja, krybben er tom. Historien gentager sig. Eller hvad tænker du?

Tjek Cabaret ud på Aarhus Teater. Sofia Nolsøe er Sally Bowles og Emcee spilles af Simon Mathew. Klart et stjernepar.

Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde

"Kan du lide Cabaret?" Synger konferencieren, "Wunderschön Cabaret."

Musicalen 'Cabaret' på Aarhus Teater er funklende i sin glamouriøse overflod og dens sprudlende bobler kildrer mine kinder til medlevende varme. 'Cabaret' har samtidig en lang mørk skygge. Den siver ind under sæderne hos publikum som en blå røg. Den ridser et Europa op i flammer og skaber med sin aparte sans for absurditet en forestilling om en desillusioneret verden. Det er voldsomt godt musikteater og kunst fra bedste skuffe.

Alverdens baggårdskatte finder vej til Berlin. Vi er på 30'ernes hotspot lige før krigen bryder ud. Her er fest og farver og frihed til at udtrykke sig. De unge springer... springer op, springer ud, springer på. De forelsker sig, udforsker hinanden, og falder om halsen på livet. Livet som det var i 30'ernes Berlin, før helvede brød løs. Da verden begyndte at brænde var der stadig fest i baggården, men nu var disharmonien flyttet ind. Dansen havde en skygge. Ville ikke forsvinde, men tog bolig på Kit Kat Klub og hos menneskene i klubbens midte.

Scenen er sat med show fra den store skuffe. Iscenesættelsen flænger himlen med nonner og hælder sprit på kærligheden til fest og farver. Skaber illusion med harmoni og disharmoni.

Koreografien er skarp og skaber showroom for alle de fede trin som Cabaret'en lever af. Dansen er fyrig og fræk og historien bliver udfoldet i skuespillet på en fin og medlevende facon af performerne.

Musikken er sin egen herre og det er selvfølgelig både med hofteholder og trikot. Skæv og udfordrende og ganske vidunderlig på samme tid. Scenerummet er fantastisk og skabt som et rum i rummet hvor teatersalen er afspejlet i scenografien. Performerne er hældt over med klæder af gyldenris og kongeblåt natte-sind så enhver farve-tosse må gibbe med øjnene.

'Cabaret' har sit eget skær. Ånden i stykket giver forskellige lysindfald i sin beskrivelse af begivenhedernes gang, af festerne i 30'ernes bohemeliv og den fremmedgjorthed der kom snigende med den nye nazitid. Beskrivelsen i 'Cabaret' af den frigørende ånd skaber lys i ansigterne som performerne udtrykker det i scenefortællingen. Sindene der åbner sig - når kærlighed og nydelse er i centrum - er mennesket i sit smukkeste lys. Skyggerne der falder ind når friheden opløses og bliver til meningsløshed er nervepirrende og smerteligt, men super skarpt udtrykt. Lige på kornet og tak for det.

Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Cabaret' og til Aarhus Teater for en ”Wunderschön” oplevelse.

Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde

Teatermanden Niels Erling har skabt en flot iscenesættelse af en historie om en kagefabrik der bliver købt af pengefolk. Smør-pakkerne, chokolade og fløde bliver kørt ud fra fabrikken og dumpet på en losseplads. De nye pengefolk vil have slankekager.

Den nye stil i erhvervslivet er story-telling. Du skal ikke kun arbejde på fabrikken til en dårlig løn, og halv-god kaffe, du er også selv en del af produktet. Det oplever fabrikkens medarbejdere på den hårde måde. Slut med dejlige kager, nu skal de træne og være slanke - med slatne kroppe - for at sælge de ny slankekager.

Måske du kender spørgsmålet. Hvor meget skal jeg egentlig være et stykke salgs-pap for min virksomhed? Kan jeg ikke bare være mig selv og gå på arbejde, ærligt og redeligt?

Klart lys, flot scenografi fra Franciska Zahle, dejlige regnbuefarvede kostumer. Det er stykkets stjerne nummer to. Måske er det urimeligt at få point for at have råd til den bedste råfilm når man optager 'Far til fire' eller det der er værre fra 70'erne, men det er et vilkår. 'Kagefabrikken' er professionelt sat op når det gælder lyset især - Andreas Buhl - og kostumerne fra Eilev Skinnarmo. Det er lækkert arbejde som får øjet til frydes til at se en stjerne nummer 3. Godt arbejde.

Alt i alt, tak for oplevelsen. Stjerne nummer 4 er for dåselatteren som bekvemt liver op de steder hvor manus ikke har nogen særlig humor. Det virker fint og får publikum til at grine med uden årsag. På den måde ligger 'Kagefabrikken' fint i kapløbet med underholdning af samme kaliber i tiden, som for eksempel filmen 'Centervagt' der også var sjov i samme genre.

Kagefabrikken af Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski
Iscenesættelse Niels Erling
Scenografi Franciska Zahle
Kostumedesign & scenografisk konsulent Eilev Skinnarmo
Koreografi Marie Brolin-Tani
Lysdesign Andreas Buhl
Medvirkende Kristian Holm Joensen, Nanna Bøttcher, Jacob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Mette Klakstein, Clint Ruben
Lyddesign Kim Engelbredt

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning

Anders Baggesen har i været skuespiller i 135 forestillinger, heraf 111 på den østjyske landsdelsscene. Præstationer der har indbragt ham to Reumertnomineringer og en række andre hædersbevisninger.

Blandt Anders Baggesens seneste roller er Jeppe i Christian Lollikes Reumertvindende bearbejdelse af Holberg-klassikeren Erasmus Montanus. En præstation der af flere bliver betragtet som et lys i teaterhistorien.

Anders Baggesens jubilæum fejres i forbindelse med Danmarkspremieren på kæmpemusicalen Charlie & Chokoladefabrikken 6. maj. I den forestilling spiller han den bærende rolle som Grandpa Joe.

Et Juleeventyr Aarhus Teater Juleforestilling

Et Juleeventyr på Aarhus Teater

30. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Charles Dickens startede som børnearbejder, 10 timer om dagen og kom aldrig i skole. Alligevel blev han en rig og meget berømt forfatter. Nu er hans Juleeventyr årets juleforestilling på Aarhus Teater.

Jacob Madsen Kvols spiller den sure og meget rige mand, som hader jul, hader børn og hader alt. Kun penge er han glad for.

I 'Et Juleeventyr' bliver den rige mand hjemsøgt af spøgelser, det bliver både skræmmende og festligt. De forsøger i fællesskab at få den penge griske Scrooge med hen til det sted hvor vi elsker julen og elsker hinanden.

Måske bliver det jul igen i år. Tag dine børn med ud i den friske luft og se et Juleeventyr på Aarhus Teater.

Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.

★★★★★Anmeldelse: 'Pagten Aarhus Teater', jul 2019

Uden hinanden er vi ingenting

14. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker. Aarhus Teater inviterer børn og voksne indenfor i varmen til det årlige brag af en juleforestilling.

Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.

Pagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.

I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.

Aarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.

Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.

Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.

Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.

Det var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.

Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line Paulsen
Medvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling

12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Pagten er årets juleforestilling på Aarhus Teater. Malte er 12 år gammel. Han bliver mobbet af de andre børn i 6A. Men en dag finder han ud af, at han sammen med nissepigen Lyda her skal redde julen. Den er nemlig truet af den frygtelige isheksen Iselin.

Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater

Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?

13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på Aarhus Teater. Svaret skal vi selv finde, fordi stykket er et supermarked hvor vi selv prikker meningen ned fra hylderne. Så her får du indholdet af min indkøbsvogn, trillet ud fra premiereaftenen.

En mand, spillet af Christian Hetland, har sex med en ny kvinde hver dag. Når han vågner ligger hun klar til ham i sengen. Udhvilet og lækker, altid parat til sex inden dagen triller i gang med børn der skal i skole og arbejde der skal udføres.

Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.

Vi vil glemme.

Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af Anne Plauborg, som lever i samklang med fortiden og fremtiden. Hun kan huske hvad hun har oplevet siden hun var barn, og hun er nysgerrig efter fremtiden. Hun er filosofisk.

Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.

Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.

Nå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.

Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.

De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.

Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.

Se Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.

Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af Anders Baggesen.

Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.

Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.

Se dagens lys af Svend Åge Madsen
Dramatiker Julie Petrine Glargaard
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard

★★★★★Anmeldelse: 'Audition' Aarhus Teater

Publikum er den sjette skuespiller

12. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Jeg sidder lige nu på scenen i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte og jeg synes hun er dejlig varm. Det er faktisk en behagelig oplevelse at være statist som publikum i teaterstykket 'Audition' på Aarhus Teater.

Som publikum er vi til Audition på Aarhus Teater, hvor vi er med til at skabe en film, live på scenen. Vi er i grænselandet mellem scenekunst og publikum, et eller andet sted mellem fiktion og virkelighed.
Jeg tror ikke der er nogen grund til at sige mere.
5 stjerner. Det var meget godt.

Og så alligevel, jeg ved ikke. Måske kan jeg sige lidt mere om forestillingen. Den er genial men det har vi set før, når Sargun Oshana og David Gehrt er instruktør og scenograf.

Genial er et andet ord for, at en meget intelligent person længes noget så frygteligt efter at erobre rollen som menneske og endeligt træde ind i verden.

At være genial er måske i virkeligheden den mest udbredte følelse i vores tid. Vi er alle sammen vældigt kvikke. Omlægger huslån. Chiptuner vores bil. Vi er vores egen marketingdirektør. Vi er personlig assistent for det fænomen der har det samme navn, som det der står på vores egen postkasse.

Vi er alle sammen geniale - med undtagelser - og længes efter noget så simpelt som at være et rigtigt menneske.

Sargun og David har i et par år nedbrudt teaterrummet, fjernet den fjerde væg, udslettet scenen. Med Audition nedbryder de den rolle man traditionelt har som publikum.

Vi er en del af skuespillet, de cirka 80 personer i rummet. Og det er jo interessant. Publikum er med i stykket uden at få løn for det. Vi får lov til at optræde sammen med professionelle skuespillere uden at vi har hverken uddannelse eller talent for sagen. Hvilket jo også er lige meget.

Fordi vores jord er fuppernes planet. Vi lader som om at vi ved noget, at vi er noget - men det er altsammen blot selfies taget i den rette vinkel.

På den måde synes jeg det er lykkedes Sargun Oshana og David Gehrt at ansvarliggøre publikum. Du er en del af stykket. Det er dig der skaber det du ser på film og på teatret. Du har et medansvar. Splatter, porno, TV2-serier, talentløse debatter, det er alt sammen skabt fordi du kræver det. Gør du ikke?

Jeg er ret vild med Anne Plauborgs skarpe skift i karakter. Hun spiller en ung kvinde der vil gøre alt for at få en filmrolle. Hun er naiv. Usikker. En flammende furie. Sexgal. Veg. Jeg beundrer hendes evne til at skifte karakter.

Og Luise Skov er jeg vild med. Hun er konkurrent til Plauborg om at få en bestemt filmrolle i stykket. Skov har den der særlige værdighed, som næsten ikke findes mere. Hun er skuespillerinde, og det er fedt. Et prædikat som betyder varm, rummelig, og større end den rolle hun spiller.

Mathias Skov Rahbæk er en gavtyv, en charmør, men er også en oprørsk person. Forfatteren har givet ham tørre kiks i munden og for få kilo på vægtstangen, men det stof han har til sin rådighed, det afleverer han stærkt.

Anders Baggesen spiller psykopat-instruktør. Det er altid en nem rolle for mandlige skuespillere at spille psykopat, hvorfor ved jeg ikke, men jeg er ret vild med hans præstation. Det er godt teater. Klart og tydeligt, Baggesen kan sit håndværk og han har meget energi, fedt.

Mette Døssing er assistent for instruktøren. Som Mathias har hun mindre at arbejde med, men hun viser et dejligt flakkeri mellem indyndelse og overgreb. Hun er en oprørsk person, og jeg synes hun skal spille sammen med Mathias i et nyt stykke, og så skal de to være heltene.

Nå. Den her anmeldelse bliver alt for lang. Nu må det slutte. Tag ind og se Audition for at grine og få en ny oplevelse. Historien er dårligt skruet sammen, fordi forfatteren Jenny Lund Madsen med vilje har brugt clichéerne og tomheden fra tusindvis af tv-serier. Historien er et stilbillede af en stilstand. I en god historie har vi de gode og de dårlige som kæmper mod hinanden. I Audition er alle dårlige. De 5 skuespillere rummer de svage elementer i tiden. Mest psykopatien, dernæst at ofre sig selv for at udvide sin selfie til et helt filmlærred. Parere ordre. Indordne sig. Miste sig selv.

Publikum har dermed fået rollen som den sjette skuespiller. Det er publikum, det er os der kigger på, vi er den sjette skuespiller der har de gode kvaliteter. Moral. Omsorg. Autensitet.

Publikum, vi er dem der har muligheden for at træde i karakter og give historien en anden drejning. Måske slukke for medierne hvor psykopaterne hersker. Lægge telefonen fra sig. Men i hvert fald, gå ind og se Audition. Måske du kommer ud som et lidt mere oprørsk menneske, med mere vilje til at påvirke folk omkring dig, så vi kan få en bedre verden.

Nej, det er muligvis slet ikke budskabet fra Sargun og David, men det var nu de ord der aflejrede sig på min staveplade efter jeg var med til Audition på Aarhus Teater. God fornøjelse. Jeg kan stærkt anbefale småkagerne i scenen hvor der er læseprøve. Jeg fik 4. En af dem var en chokoladekringle med sukker, uh den var god.

Audition af Jenny Lund madsen
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rahbæk.
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud

Audition på Aarhus Teater, scenograf David Gehrt

Hvor langt vil publikum gå til casting på en film? Audition på Aarhus Teater

9. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hvad er vigtigst? De fire hjul på en bil eller motoren? Måske rattet? Sådan er det også med teater. Det er de mange kompetente mennesker der i fællesskab driver stykket fremad. Her er et interview med en af dem. Scenograf David Gehrt.

I to år har David Gehrt og Sargun Oshana lavet eksperimenter på Aarhus Teater. De har brudt strukturen op og lavet forestillinger hvor publikum indtager nye pladser, ofte blandet op med skuespillerne på gulvet. Nu er eksperimentet klar med en ny provokation til publikum.

Audition er den sidste forestilling i rækken. Tilbage er publikums vanlige siddepladser, men eksperimentet fortsætter, fordi publikum har mulighed for at blive inddraget i stykket. Spørgsmålet er direkte sagt: "Hvor langt vil du gå for at få en filmrolle?" Men spørgsmålet er også, hvor langt vil publikum gå, når stykkets psykopat-instruktør "krænker" sine skuespillere? Publikum er nemlig med på filmsettet og en del af forestillingen.

David Gehrt fortæller om Audition og deler nogle af de erfaringer som han og Sargun Oshana har fået gennem eksperimenterne på Aarhus Teater. Det handler blandt andet om gruppedynamik. Publikum er et flokdyr der følger den der går forrest. Dermed får den første i gruppen en stor indflydelse på de øvriges adfærd.

Audition af Jenny Lund Madsen
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rabæk.

★★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater

Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
Bearbejdelse Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers, Christian Lollike.
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt, Ida Graup Nielsen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.
Medvirkende Andreas Jebro, Jacob Madsen Kvols, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
Aarhus Teaters kor under ledelse af Ingeborg Thisted Højlund.

★★★★★Anmeldelse: 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark i et nyt fremragende lys

30. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Hvem tør at tage livtag med mester instruktøren Lars von Triers skæve og vidunderlige musical Dancer in the dark? Aarhus Teater gør, og de tør mere end det. De tør også at skabe deres helt egen musik der bærer historien om Selma igennem hendes tragiske skæbne. De kommer tilmed rigtig godt fra det.

Har du nogensinde lyttet til verden - sådan rigtig lyttet til den? Alting har en lyd, hver en bevægelse har en takt. Sæt det sammen og du har en hel symfoni. Findes der en smukkere måde at være i verden på end at opleve den som musik? En drivkraft til at gøre det umulige, arbejde hårdt, motivere til at holde ud, få det smukkeste ud af tragedier og endda mod til at gå i døden, når det ikke længere er en mulighed at undgå den. Der er en musik i alle disse ting. Vi må bare lytte og lære at finde den, for her er livskraften så stærk at smerten bliver en parentes og ikke selve livet. Det har jeg nu lært af hovedpersonen Selma i Dancer in the dark.

Den hjertegribende fortælling om Selma, det smukke menneske, der må danse sig gennem mørket idet hun gradvist mister sit syn. En skæbne hun vil have tilfælles med sønnen Gene, hvis han ikke får en operation. For at redde ham fra at blive blind må hun skaffe penge til det og det er hårdt arbejde.

Hun prøver at skjule sin egen blindhed så hun ikke mister sit job og dermed sin mulighed for at give sin søn hans operation. Selma er super musikalsk og klarer den hårde tilværelse som blind ved at opleve verden gennem altings musik. Hver en bevægelse og hver en materiel ting har sin egen musik, som holder hende fast i livet og i arbejdet.

Desværre er hun som blind et let offer for omverdens gemene ondskab, og det får fatale konsekvenser for den kære Selma, idet hun finder tillid til politimanden som stjæler hendes penge mens hun er på arbejde på fabrikken og i opgørets time tvinger politimanden hende til at dræbe sig og dermed står hun anklaget for mord. Og bliver dømt til døden.

Musikken er skæv som hovedpersonens rolle, med nogle meget smukke passager og skuespillerne løfter forestillingen op i en fælles kraftpræstation. Scenografien fungerer super godt, idet der er bygget flere scener op omkring Selmas skæbne. Lyset understreger både Selmas musikalitet og den store smerte hun oplever og har en vidunderlig tendens til at danse med på scenen.

Det er rørende at blive indfanget af denne forestilling og jeg kan varmt anbefale at gå ind på Aarhus teater og se den. De stående klapsalver var så velfortjente.

Tusind tak til teamet bag Dancer in the dark og til Aarhus Teater for den flotte forestilling.

Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Christian Hetland, Luise Skov, Anders Baggesen, Holger Østergaard, Nanna Bøttcher, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.

Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark

24. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.

Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.

Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?

Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.

Aarhus Teaters Anders Baggesen fylder 60 år

Mit kunstneriske liv kom i luksusudgaven

2. oktober 2018.Kulturnyt

Aarhus Teaters Reumert-vindende skuespiller og instruktør Anders Baggesen fylder 60 år tirsdag 9nde oktober. I 40 år har han arbejdet med scenekunsten - har netop spillet sin forestilling nr 100 - bor i Odder med sin ægtefælle gennem de sidste 18 år, Erik Boje.

Når Anders Baggesen ser tilbage på sin kunstnertilværelse som ”et luksusliv” er det ikke materielle goder, han taler om. Det er bevidstheden om, at have lavet og fortsat lave præcis det, han altid har ønsket og stadig glæder sig over hver eneste dag på jobbet. ”Det skulle gerne skinne igennem, at jeg elsker det” siger han. Og det kan de, der har oplevet Anders Baggesen på en scene vist bekræfte, at det gør.

I denne sæson kan du opleve Anders Baggesen i Dancer in the dark og som Jeppe i den Reumert-vindende Erasmus Montanus.

Skuespiller og instruktør Anders Baggesen opvækst var præget af kultur og kreativitet. Hans far var borgmester i Løkken-Vrå kommune i Vendsyssel, og i hjemmet dyrkedes der både musik og litteratur. Hele familien var nært knyttet til Vrå Højskole, der var samlingssted for kunstnere af alle slags, og han blev engageret i det levende teaterliv i miljøet omkring Vrå og Hjørring. Det var derfor ikke en stor kulturel omvæltning for den 17-årige Anders Baggesen, da han i 1977 flyttede til Aarhus og startede sin uddannelse på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Her fortsatte han med at forfine og udvikle sig i et fag, som han længe havde vidst var hans naturlige mål.

For Anders Baggesen har drivkraften været begejstringen i alt, hvad han har medvirket i. Det er således hverken genren eller rollens størrelse, det kommer an på for ham. Det handler for ham om at gå til rollen med åbenhed og lydhørhed overfor forfatterens hensigt med værket. Og gå helhjertet ind i hver forestilling som til en ny læringsproces, hvor samarbejdet er det altafgørende. Og det er ikke kun samarbejdet med de øvrige spillere på scenen, også samspillet med hele holdet bag er afgørende, når man skal skabe god kunst.

★★★★★Anmeldelse: 'Friheden', Aarhus Teater i tivoli efter lukketid

Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling

23. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?

Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.

Vi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.

Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?

Pjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har Pjerrot trukket sig tilbage til Jylland. Aarhus. Han rejste væk fra Harlekin der som den onde trold opsøger ham i Tivoli Friheden. Den scene - skrevet af Rasmus Krone - er et godt stykke smørrebrød. Den smager af barndommen, den vi forlod uden at se os tilbage. Pjerrot han gør oprør mod lidelsen.

Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.

Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.

Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.

Vi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.

Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods

Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid

Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have

20. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.

'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'

Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'

Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.

Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.

Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods