Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
5. december 2022.
Teater Katapult skal lukkes. Det mener Aarhus kommune. Teatret har overlevet i 20 år gennem mange kriser, men denne gang er det alvor. Kommunen vil fjerne tilskuddet, og hvis ikke det får teatret til at knække, så vil kommunen desuden overveje at sætte huslejen op som Katapult betaler på Godsbanen.
Men ikke kun Katapult bliver ramt. Kommunen går også efter Bora Bora, HeadQuarters samt byens børn og unge. Derfor var der demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus, den første mandag i december.
Fremfor at fordele besparelserne på alle dem der får tilskud, har kommunen valgt at ville lukke Katapult og lade Bora Bora danseteatret flytte ind i Katapults lokaler på Godsbanen. Men det er umuligt, siger lederen af Bora Bora, Lotte Kofod Ludvigsen.
Det er gulvet på Godsbanen, det handler om. Et rigtigt dansegulv skåner danserne knæ og fødder. Det er blødt.
'Sådan et gulv har vi nu på Bora Bora, det er et meget specielt gulv. Det er lavet i 90'erne efter originale tegninger for et balletgulv i det Kongelige Teater", siger Lotte Kofod Ludvigsen til Kulturnyt. "Det er bygget med strøer i 3 lag, så det giver sådan en bounce-effekt. Hvilket gør det muligt at blive pensioneret som danser lidt senere."
"Desuden er lokalerne på Godsbanen 4 gange mindre end vore nuværende scene. Vi laver bevægelseskunst, så det er vigtigt at have plads til at bevæge armene. Godsbanens lokale er alt for lille."
Kommunen er netop nu ved at reparere taget hos Bora Bora. Det regner ind. På sigt er der tanker om at bygge et nyt dansens hus i Aarhus, hvor Bora Bora kan få hjemsted. Det bliver i givet fald udviklet i samarbejde med en privat virksomhed som finansierer opførslen.
Aarhus kommunes spareplan går ud over mange børn og unge, kulturlivet, sportslivet - sågar et bibliotek ryger ned, nemlig Yaya Hassans bibliotek.
Alt er stemt af med borgmesteren, men i sidste øjeblik fik han kolde fødder og har udskudt vedtagelsen af spareplanen en uges tid. Årsagen er ikke demonstrationen foran Rådhuset. Nej, byens borgmester er blevet host-host forkølet.
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,15 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.