Foto: Rumle Skafte
Måske er det oversættelsen af Madame Nielsen, som redder stykket. Sproget er herligt, fanget nede på hjørnet af nutiden, hvor friske gloser bumber ind i 200 år gamle udtryk på rollator. Det er sjovt sprog, sjove sammenstød. Og præcist.
- Genoprettelsen af min ære, kræver min totale ødelæggelse.
- Hun taler magtens sprog. Det betyder - ikke hendes eget sprog.
- Tal til os, fremfor at besvime hele tiden.
Teksten til 'Øde lagt' kan du glæde dig til. Synes jeg. Desuden er jeg en stor beundrer af instruktionen, scenen, kostumerne, lys og lyd. Men det kan du se for dig selv.
Historien er tyv-stjålet fra 2 døde mænd
Der er så meget fint i årets afgangs-forestilling - scenen, lyden, lyset, instruktion, skuespillerne - at man kunne overveje at købe en forfatter også. En person der kan skrive sine egne historier. Men man valgte en æske chokolade fra Otto Duborg distriktet.
Enis Maci.
Den tyske kvinde har hugget halvdelen af teaterstykket fra Heinrich von Kleist. Det er nemt nok. Manden har ligget død 200 år i kisten. Han skød sig selv på grund af lavt selvværd og ingen penge. For at fatte mod, skød han dog først sin nye veninde, (som også ville dø), og dernæst kunne han 'ødelægge' sig selv. Det var populært dengang, når man var fattig og kunstner.
Man tænkte den store ødelæggelse - døden - ville genoprette menneskets ære. Det må være noget tysk. Jeg forstår det ikke.
Den anden halvdel har Enis Maci planket fra Russ Meyer. Han er også død, men i 60'erne var han festlig filminstruktør. I hans film havde alle de kvindelige skuespillere store bryster. Vixen, blev de kaldt. Filmen foregik altid i en ørken. Der var noget med store biler og myrderier. Russ Meyers historier gav aldrig nogen mening, men vi var ligeglade dengang. For travlt optaget af de der bryster, og man selv er 15 år gammel. Og 35. Og 45. Og så videre, og brillerne er ved at glide ned af næseryggen.
Ud af dette krydsklip vokser forestillingen
Det er godt teater, 'Øde lagt'. I gamle dage. En ung kvinde bliver reddet af en officer fra en grusom gruppevoldtægt. Han jager banden på flugt. Kysser den unge pige, som er besvimet. Kysser lidt mere. Trækker op i hendes skørt. Og nu sker det. Litteraturens måske mest berømte voldtægt, skrevet af Heinrich von Kleist. Her får du scenen i en engelsk udgave: "Then— the officer." Og i den tyske udgave: "Hier – traf er."
Tankestregen - kan du se det - den er tegnet på en voldtægt? Tyske intellektuelle ser det meget tydeligt. Jeg ved ikke. Det var nemmere at forstå billedsproget i Russ Meyers historier, synes jeg.
Efter hun er blevet voldtaget, er historien spændende. Jeg kunne ikke sidde stille. Den unge pige - for 200 år siden - lever i en kultur, hvor man ikke bliver gravid inden ægteskab. Så hun får lidt hård behandling, det er jeg ked af, fordi hun ved ikke engang selv at hun er blevet befrugtet. Hun var besvimet, mens det skete. Nu dømmes hun uretfærdigt, fordi hun er blevet gravid.
Vilde spring henover dampmaskiner, Beatles og langt hår
Historien fortsætter med et elegant spring, fra Heinrich von Kleists stykke "Die Marquise von O's" fødsel i 1808, henover Danmarks konkurs, industrialiseringen, kommunismens fødsel, verdenskrigene, Beatles - helt op til "Faster, Pussycat! Kill! Kill!". Filmen af Russ Meyer fra 1965. En film der foregår i en ørken. Alle kvinderne har store bryster, og så videre. Filmen er anmeldt som "verdens værste film". Altså den ringeste. Dårligste. Men det er nok fordi filmanmelderne dengang sad i biografsalen og ikke kunne fornøje sig med det væsentligste i filmen.
I den ny tid, med de voldsomme Vixen-kvinder, er det mændene der går i forsvar. Kvinderne har magten. Et fint modbillede til gamle dage.
Vores kvindelige hovedperson - nu supergravid - kæmper for sit liv. Genopretter sin ære, og holder fast i sit ufødte barn. At kæmpe, er en bedre genoprettelse af æren, synes jeg. Kleist er muligvis uenig, i sin kolde og våde grav.
Moralen i 'Øde lagt' - og 5 stjerner
Hen over tid skifter ofrene ansigter. Men de onde mennesker er de samme. Nemlig dem, der blev gjort ondt. Og så hævner de sig og slår folk ihjel, uden egentlig at have nogen årsag. Ingen årsag anden end ondskab.
Se den for dig selv. Eller nej, sammen med andre publikummer på Aarhus Teater. En fin afgangs-forestilling til 5 stjerner. Tak for den.
Øde lagt af Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Medvirkende Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Ask Bernsen, Emil Knutzon, Ida Mia Appel, Marie Boda, Mia Lindgreen, Minna Flyvholm Tode, Oscar Salvatore
Iscenesættelse Nina Rudawski
Koreografi Ossi Niskala
Scenografi & Kostumedesign Anna Dolata
Lys Mathilde Niemann Hyttel
Komponist og lyd Mihael Buchardt Steffensen
Oversættelse Madame Nielsen
Præsenteret af Den Danske Scenekunstskole.
Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
★★★★★★
beskytter