Pelle Koppel: 30 år med teater. Det er jo mit liv!, Aarhus

- Åh, det er jo et stort spørgsmål, men forhåbenligt på vej mod flere publikummer og større gennemslagskraft generelt i samfundet, håber jeg. Men det er ikke så lige til.

Det er ikke så ligetil. Det meste i livet bliver bare mere digitalt, og teateret er analogt - en gammeldags teknik. Er det det, det handler om? At vi alle sammen er blevet mere digitale, eller hvad er udfordringen for dansk teater?

- Jeg tænker udfordringen jo er, at vi er blevet vant til at masse-kommunikere. I gamle dage var teatret masse-kommunikation, men i dag er det jo blevet til en niche-kommunikation. Fra at være det sted man samledes om, så samler vi os nu mere om nogle digitale platforme - og de kan samle mange flere mennesker ad gangen, end teatret kan.

Fra at være et samlingssted hvor folk kom, til at nu er der hundredvis af andre ting man kan gøre digitalt. Tror du det mest er en udfordring med noget markedsføring, eller er det også noget med indholdet i teatret, der skal tilpasse sig nye tider?

- Indholdet skal altid tilpasse sig de nye tider, kan man sige. Men i bund og grund oplever jeg meget, at det handler om tilgængelighed. Det handler meget om at kunstformen har en udfordring, kan man sige, som ikke er lige så tilgængelig som alle de nye oplevelses formater og platforme.

- Du kan jo sætte dig i din stue, og nærmest leve et helt liv og komme i kontakt med alle mulige mennesker, men det kommer du ikke i teatret af.

30 år, kan vi lave et lille vue ned gennem dit liv? Din barndom, 8-9 klasse, du har været sådan en 13-14 år i starten af 80'erne - på hvilken måde så det ud for dig i dit liv, da du var sådan en 13-14 år?

- Da spillede jeg håndbold. Og så begyndte jeg at lave nogle små film, og begyndte at blive interesseret i at lave teater og optræde i noget børnemusical, jeg turnerede rundt med på skoler og sådan.

Men det at du blev skuespiller, og har arbejdet med rigtig mange sider af teatret, lavet dramatik, har lavet dit eget teater, har fået hæderlegater og priser og alting... drengen dér, som spillede håndbold. Hvad var han for en type? Var han sådan indadvendt, eller udadvendt? Var du sproglig, eller gik du meget op i matematik? Hvad var du for en dreng?

- Jeg tror bare jeg gik rigtig meget op i at spille håndbold, fordi det var rigtig sjovt. Og så lavede jeg dette her musikteater ved siden af. Det var det som ligesom fyldte. Jeg var matematisk-musisk student.

Så det er en god start med noget håndbold. Da du var 16, da var du med i ungdomsfilmen "Ballerup Boulevard". Hvad lærte du af det?

- Jeg lærte, at det ku' man, kan man sige. Så jeg lærte at det også var en vej. Og jeg lærte at det var sjovt at lave, og man fik også penge for det, så det var også en måde at have et ungdomsjob på. Og så fandt jeg ud af, at man også kunne blive skuespiller. Det var jeg ikke klar over før.

Og det blev du så i 1994, da blev du uddannet på Aarhus Teater. Gennem de her 30 år, er der en rød tråd som du kan se for dig, at det er den du har fulgt gennem de 30 år i teaterlivet?

- Jeg har jo nok bare prøvet at forfølge de ting jeg syntes der var spændende. Og så har jeg helt fra starten prøvet at lave mine egne ting. Fokuseret på det jeg gerne selv ville være med til. At lave noget udover skuespillet, sådan at jeg også har produceret. Jeg startede med at lave mit eget lille teater lige efter skolen, så det er også 30 år siden. Teatret Spørgsmålstegnet, mit eget første lille teater. Så det er jo ligesom den røde tråd, hele tiden prøve at lavet nogle ting ved siden af, som var sjove og spændende. Og det er så blevet til Teater V i dag.

Hvad betyder teater for dig?

- Jeg tror det er en undersøgelse af livet. Det er en spejling af det liv vi lever. Det er en mulighed for at fortælle historier, men også at blive klogere på livet. Både ved at deltage, men også ved at opleve fortællinger. Det er et live univers. Der er forskel på at lave teater, og at se teater. Det er to forskellige måder, men de hænger jo alligevel sammen. Teater for mig? Det er jo mit liv. Jeg beskæftiger mig ikke med så meget andet end det.

Nu kommer i så til Aarhus med "En Sommerdag i Oktober", en historie om klima og generationer. Er klima det vigtigste spørgsmål for øjeblikket?

- Klima vil altid være vigtigt, men i bund og grund er det her bare en ny dansk komedie skrevet af en ung fyr (Nicolaj Dissing Schledermann) om noget, som han synes der er relevant i tiden. Stykket har vundet den dramatikerkonkurrence vi har på teatret - Dramatisk Debut - som vi har lavet helt tilbage siden 2010 - hvor man bare kan gå ind fra gaden og aflevere et manuskript, og så sidder der nogle mennesker og læser det i en jury. Nogle stykker går videre i finalen, og så vinder man 100.000 kr. og en professionel opsætning. Og det har Nicolaj så vundet. Det er en nyskrevet dansk komedie, en debutant dramatiker, kan man sige.

Det er fra 7. oktober her i Aarhus. Jeg glæder mig til at se det. Nu slukker jeg for båndoptageren her. Kan du have en god dag.