logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Pelle Koppel: 30 år med teater. Det er jo mit liv!

Det startede med håndbold og musik

Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
1. oktober 2024.

Pelle Koppel fra Teater V er aktuel i Aarhus med forestillingen "En Sommerdag i Oktober" fra 7. oktober på Teater Katapult. Han har også 30 års jubilæum i år.

Pelle Koppel, 30 års jubilæum i dansk teater, tillykke med det. Hvor er dansk teater på vej hen nu og fremadrettet?



- Åh, det er jo et stort spørgsmål, men forhåbenligt på vej mod flere publikummer og større gennemslagskraft generelt i samfundet, håber jeg. Men det er ikke så lige til.

Det er ikke så ligetil. Det meste i livet bliver bare mere digitalt, og teateret er analogt - en gammeldags teknik. Er det det, det handler om? At vi alle sammen er blevet mere digitale, eller hvad er udfordringen for dansk teater?

- Jeg tænker udfordringen jo er, at vi er blevet vant til at masse-kommunikere. I gamle dage var teatret masse-kommunikation, men i dag er det jo blevet til en niche-kommunikation. Fra at være det sted man samledes om, så samler vi os nu mere om nogle digitale platforme - og de kan samle mange flere mennesker ad gangen, end teatret kan.

Fra at være et samlingssted hvor folk kom, til at nu er der hundredvis af andre ting man kan gøre digitalt. Tror du det mest er en udfordring med noget markedsføring, eller er det også noget med indholdet i teatret, der skal tilpasse sig nye tider?

- Indholdet skal altid tilpasse sig de nye tider, kan man sige. Men i bund og grund oplever jeg meget, at det handler om tilgængelighed. Det handler meget om at kunstformen har en udfordring, kan man sige, som ikke er lige så tilgængelig som alle de nye oplevelses formater og platforme.

- Du kan jo sætte dig i din stue, og nærmest leve et helt liv og komme i kontakt med alle mulige mennesker, men det kommer du ikke i teatret af.

30 år, kan vi lave et lille vue ned gennem dit liv? Din barndom, 8-9 klasse, du har været sådan en 13-14 år i starten af 80'erne - på hvilken måde så det ud for dig i dit liv, da du var sådan en 13-14 år?

- Da spillede jeg håndbold. Og så begyndte jeg at lave nogle små film, og begyndte at blive interesseret i at lave teater og optræde i noget børnemusical, jeg turnerede rundt med på skoler og sådan.

Men det at du blev skuespiller, og har arbejdet med rigtig mange sider af teatret, lavet dramatik, har lavet dit eget teater, har fået hæderlegater og priser og alting... drengen dér, som spillede håndbold. Hvad var han for en type? Var han sådan indadvendt, eller udadvendt? Var du sproglig, eller gik du meget op i matematik? Hvad var du for en dreng?

- Jeg tror bare jeg gik rigtig meget op i at spille håndbold, fordi det var rigtig sjovt. Og så lavede jeg dette her musikteater ved siden af. Det var det som ligesom fyldte. Jeg var matematisk-musisk student.

Så det er en god start med noget håndbold. Da du var 16, da var du med i ungdomsfilmen "Ballerup Boulevard". Hvad lærte du af det?

- Jeg lærte, at det ku' man, kan man sige. Så jeg lærte at det også var en vej. Og jeg lærte at det var sjovt at lave, og man fik også penge for det, så det var også en måde at have et ungdomsjob på. Og så fandt jeg ud af, at man også kunne blive skuespiller. Det var jeg ikke klar over før.

Og det blev du så i 1994, da blev du uddannet på Aarhus Teater. Gennem de her 30 år, er der en rød tråd som du kan se for dig, at det er den du har fulgt gennem de 30 år i teaterlivet?

- Jeg har jo nok bare prøvet at forfølge de ting jeg syntes der var spændende. Og så har jeg helt fra starten prøvet at lave mine egne ting. Fokuseret på det jeg gerne selv ville være med til. At lave noget udover skuespillet, sådan at jeg også har produceret. Jeg startede med at lave mit eget lille teater lige efter skolen, så det er også 30 år siden. Teatret Spørgsmålstegnet, mit eget første lille teater. Så det er jo ligesom den røde tråd, hele tiden prøve at lavet nogle ting ved siden af, som var sjove og spændende. Og det er så blevet til Teater V i dag.

Hvad betyder teater for dig?

- Jeg tror det er en undersøgelse af livet. Det er en spejling af det liv vi lever. Det er en mulighed for at fortælle historier, men også at blive klogere på livet. Både ved at deltage, men også ved at opleve fortællinger. Det er et live univers. Der er forskel på at lave teater, og at se teater. Det er to forskellige måder, men de hænger jo alligevel sammen. Teater for mig? Det er jo mit liv. Jeg beskæftiger mig ikke med så meget andet end det.

Nu kommer i så til Aarhus med "En Sommerdag i Oktober", en historie om klima og generationer. Er klima det vigtigste spørgsmål for øjeblikket?

- Klima vil altid være vigtigt, men i bund og grund er det her bare en ny dansk komedie skrevet af en ung fyr (Nicolaj Dissing Schledermann) om noget, som han synes der er relevant i tiden. Stykket har vundet den dramatikerkonkurrence vi har på teatret - Dramatisk Debut - som vi har lavet helt tilbage siden 2010 - hvor man bare kan gå ind fra gaden og aflevere et manuskript, og så sidder der nogle mennesker og læser det i en jury. Nogle stykker går videre i finalen, og så vinder man 100.000 kr. og en professionel opsætning. Og det har Nicolaj så vundet. Det er en nyskrevet dansk komedie, en debutant dramatiker, kan man sige.

Det er fra 7. oktober her i Aarhus. Jeg glæder mig til at se det. Nu slukker jeg for båndoptageren her. Kan du have en god dag.





Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden

Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.

kalender

Dag for dag

sæson

Sæson 2026/2027

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus
Dans170 kr.

Torsdag 4. jun. - 5. jun. 2026

Fusion mellem hiphop og moderne dans

Nære relationer kan ødelægge os, sætte os fri, bekræfte os og give livet mening. De kan også være det tavse rum der larmer allermest.

Dans
<#dans#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Real Love' på Aarhus Teater

Real Love på Aarhus Teater
Teater185 kr.

Torsdag 4. jun. - 10. jun. 2026

Jagt på ægte kærlighed

Stjerner★★★★★★Aarhus Teater præsenterer 'Real Love'. Tag med på en vanvittig interaktiv tour de force gennem filosofien, datinglivet, sociologien og realitygenren, når skuespillerne kortlægger den romantiske kærlighed.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Dear Evan Hansen' på Aarhus Teater

Dear Evan Hansen på Aarhus Teater
Teater490 kr.

Torsdag 4. jun. - 6. jun. 2026

En hjertegribende musical rammer Danmark

'Dear Evan Hansen' har erobret Broadway og West End. Nu lander den på Aarhus Teater.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Oplev 'Snedronningen' på Moesgaard, Aarhus

Oplev Snedronningen på Moesgaard, Aarhus
Teater680 kr.

Torsdag 4. jun. - 27. jun. 2026

Moesgaard indhyllet i magisk vinterlandskab

Det Kongelige Teater vender traditionen tro tilbage denne sommer med udendørsforestillingen Snedronningen.

Kim Fupz Aakesons moderne gendigtning af HC Andersens eventyr fortæller om venskab og kærlighed.

Teater
<#teater#>

Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,18 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.