Foto: Rumle Skafte
En gennemført ung og fantastisk karakter
Fingrene ryster. Øjnene er klare. Karakteren Mads fortæller om sin manddomsprøve. En rejse på tommelfingeren helt op til Tromsø. 2.500 kilometer fra Kolding, med en rygsæk og et par hundrede kroner på lommen til tunfisk i dåse. Thorbjørn Hedegaard må være årets sensation i Aarhus. Jeg har aldrig set en ung, mandlig skuespiller med så meget drive. Dirrende. Svedende. Følende og dansende. Han spiller også guitar og synger bedre. James Dean var sensationen i sin generation, og han havde noget af den samme nervøse, og super vibrerende energi. Thorbjørn er bedre, fordi han er i live og du kan opleve ham på scenen her i byen.
Han rejser ud for at finde sig selv i naturen
1998. Mads er totalt træt af puddelhundene i Kolding, fjernsyn, uddannelse og fast arbejde. Hans mor ævler om at han skal blive til noget. Gøre karriere. Også hans venner på bodegaen i provinsbyen - hjemsted for Dubidub-pigerne og en lokal afdeling af Crazy Daisy - danser bevidstløst rundt om hamsterhjulet. Han er træt af dem. Træt af verden. Træt af forbrug og kapitalisme. Vil ikke have nogen gaver til jul. Jo. Han vil have sig selv, finde sig selv. Dén gave vil han have. Derfor tager han på en rejse, over Fyn, op gennem Sverige, til Nordnorge, Tromsø.
Et stjernehold af kunstnere sætter rammerne
Scenografien er skabt af Josefine Thornberg-Thorsøe. Publikum sidder i en bodega. Bag i baren er der et landskab med stjerner, grantræer og kulde. Fungerer super fint, og væggen til publikum er brudt ned, så Thorbjørn Hedegaard kan bevæge sig frit rundt blandt sine gæster. Josefine er huskunstner på Aarhus Teater og samarbejder med instruktøren Carolin Oredsson. Oredsson har formået at få teksten - skrevet af Dicte C. Houmøller - foldet helt ud, så vi oplever hvert et hjerteslag i monologen, plus et væld af karakterer som hovedpersonen møder på sin rejse. Det er god kunst. Rafael Cañete Fernández har skabt lyden til 'Derude' - skræmmende, og poetisk. Kim Glud sætter lyset. Et super team, synes jeg.
Har vi brug for manddomsprøver?
I mit liv har jeg mødt mange mennesker - både mænd og kvinder - der tog en manddomsprøve. Sejlede langt. Rejste til fremmede lande. Gik langt. De gik alene ud i verden, fordi de ikke kunne finde sig selv i genspejlingen hos de mennesker der omgav dem. De følte sig fremmede. Ikke forståede. Derfor sagde de "fuck jer, nu rejser jeg ud for at finde verden, og for at forene mig med verden og med mig selv."
Det plejer at gå godt. Manddomsprøver - til både kvinder og mænd - er principielt livsfarlige, og nogle mennesker har brug for at gå meget langt for at finde sig selv.
Hvis man overlever prøven, så er næste trin at finde sig selv gennem mødet med andre mennesker. Nogle gange glipper vi del to, æv. Men fantastisk forestilling. Jeg har for meget glanspapir i hovedet. Det er fint at opleve en klassisk tragedie som sætter tanker i gang på indersiden af kraniet hos publikum. Folk var i øvrigt ellevilde med forestillingen. Gå og tjek den ud, hvis du sommetider har lyst til at rejse langt væk og finde dig selv under en anden stjernehimmel.
Tak for oplevelsen, den var god.
Derude af Dicte C. Houmøller
Medvirkende Thorbjørn Hedegaard
Iscenesættelse Carolin Oredsson
Scenografi Josefine Thornberg-Thorsøe
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Rafael Cañete Fernández
Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
beskytter