logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 13. juni 2026 ∴ Uge 24

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Anmeldelse af 'Derude', på Aarhus Teater

'Derude' er frem­ragende teater til 6 stjerner

★★★★★★
Anmeldelse
6 ★ på Kulturnyt

Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
11. september 2024.

Anmeldelse af 'Derude' på Aarhus Teater: Imponerende flot. 26-årige Thorbjørn Hedegaard er en fantastisk skuespiller. Helt ny på scenen. Du skal opleve ham i årets magiske historie, 'Derude' på Aarhus Teater. En forestilling til 6 stjerner, medrivende og på kanten af livet hvor vi mærker vinterens kolde fingre snige sig ind under trøjen. En forestilling der elegant trækker glanspapiret ud af mit hjerte. Derfor er der 6 stjerner til Thorbjørn og teamet omkring ham. Det er teater i topklasse.



Foto: Rumle Skafte


En gennemført ung og fantastisk karakter

Fingrene ryster. Øjnene er klare. Karakteren Mads fortæller om sin manddomsprøve. En rejse på tommelfingeren helt op til Tromsø. 2.500 kilometer fra Kolding, med en rygsæk og et par hundrede kroner på lommen til tunfisk i dåse. Thorbjørn Hedegaard må være årets sensation i Aarhus. Jeg har aldrig set en ung, mandlig skuespiller med så meget drive. Dirrende. Svedende. Følende og dansende. Han spiller også guitar og synger bedre. James Dean var sensationen i sin generation, og han havde noget af den samme nervøse, og super vibrerende energi. Thorbjørn er bedre, fordi han er i live og du kan opleve ham på scenen her i byen.

Han rejser ud for at finde sig selv i naturen

1998. Mads er totalt træt af puddelhundene i Kolding, fjernsyn, uddannelse og fast arbejde. Hans mor ævler om at han skal blive til noget. Gøre karriere. Også hans venner på bodegaen i provinsbyen - hjemsted for Dubidub-pigerne og en lokal afdeling af Crazy Daisy - danser bevidstløst rundt om hamsterhjulet. Han er træt af dem. Træt af verden. Træt af forbrug og kapitalisme. Vil ikke have nogen gaver til jul. Jo. Han vil have sig selv, finde sig selv. Dén gave vil han have. Derfor tager han på en rejse, over Fyn, op gennem Sverige, til Nordnorge, Tromsø.

Et stjernehold af kunstnere sætter rammerne

Scenografien er skabt af Josefine Thornberg-Thorsøe. Publikum sidder i en bodega. Bag i baren er der et landskab med stjerner, grantræer og kulde. Fungerer super fint, og væggen til publikum er brudt ned, så Thorbjørn Hedegaard kan bevæge sig frit rundt blandt sine gæster. Josefine er huskunstner på Aarhus Teater og samarbejder med instruktøren Carolin Oredsson. Oredsson har formået at få teksten - skrevet af Dicte C. Houmøller - foldet helt ud, så vi oplever hvert et hjerteslag i monologen, plus et væld af karakterer som hovedpersonen møder på sin rejse. Det er god kunst. Rafael Cañete Fernández har skabt lyden til 'Derude' - skræmmende, og poetisk. Kim Glud sætter lyset. Et super team, synes jeg.

Har vi brug for manddomsprøver?

I mit liv har jeg mødt mange mennesker - både mænd og kvinder - der tog en manddomsprøve. Sejlede langt. Rejste til fremmede lande. Gik langt. De gik alene ud i verden, fordi de ikke kunne finde sig selv i genspejlingen hos de mennesker der omgav dem. De følte sig fremmede. Ikke forståede. Derfor sagde de "fuck jer, nu rejser jeg ud for at finde verden, og for at forene mig med verden og med mig selv."

Det plejer at gå godt. Manddomsprøver - til både kvinder og mænd - er principielt livsfarlige, og nogle mennesker har brug for at gå meget langt for at finde sig selv.

Hvis man overlever prøven, så er næste trin at finde sig selv gennem mødet med andre mennesker. Nogle gange glipper vi del to, æv. Men fantastisk forestilling. Jeg har for meget glanspapir i hovedet. Det er fint at opleve en klassisk tragedie som sætter tanker i gang på indersiden af kraniet hos publikum. Folk var i øvrigt ellevilde med forestillingen. Gå og tjek den ud, hvis du sommetider har lyst til at rejse langt væk og finde dig selv under en anden stjernehimmel.

Tak for oplevelsen, den var god.


Derude af Dicte C. Houmøller
Medvirkende Thorbjørn Hedegaard
Iscenesættelse Carolin Oredsson
Scenografi Josefine Thornberg-Thorsøe
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Rafael Cañete Fernández





Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden

Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.

kalender

Dag for dag

sæson

Sæson 2026/2027

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Oplev 'Snedronningen' på Moesgaard, Aarhus

Oplev Snedronningen på Moesgaard, Aarhus
Teater680 kr.

Fredag 12. jun. - 27. jun. 2026

Moesgaard indhyllet i magisk vinterlandskab

Det Kongelige Teater vender traditionen tro tilbage denne sommer med udendørsforestillingen Snedronningen.

Kim Fupz Aakesons moderne gendigtning af HC Andersens eventyr fortæller om venskab og kærlighed.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

BESTSELLER Aarhus City Half

BESTSELLER Aarhus City Half
KulturGratis

Søndag 14. jun. - 14. jun. 2026

BESTSELLER Aarhus City Half

Aarhus klæder sig på til løbefest, når tusindvis af løbere indtager gaderne. Start og mål ligger ved Musikhuset og Musikhusparken, når BESTSELLER Aarhus City Half løber af stablen for 13.

Kultur
<#kultur#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Nordiske lyse nætter, Musikhusparken

Nordiske lyse nætter, Musikhusparken
MusikGratis

Tirsdag 16. jun. - 23. jun. 2026

Kormusik under åben himmel

Når sommeraftenen folder sig ud og lyset hænger blødt over byen, inviterer Musikhuset til Nordiske lyse nætter i Musikhusparken. En ny gratis koncertserie hvor kormusik møder naturen under åben himmel.

Musik
<#musik#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Kongelig sommerballet, Musikhusparken

Kongelig sommerballet, Musikhusparken
DansGratis

Torsdag 18. jun. - 18. jun. 2026

Landets bedste balletdansere

Den Kongelige Ballet optræder under åben himmel i Musikhusparken. Det er en smuk start på sommeren at sidde i solen med familie og venner mens nogle af landets bedste balletdansere viser højdepunkter fra kommende sæson.

Dans
<#dans#>

Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 24 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,20 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.