logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Anmeldelse 'I krydset får de ny sofa', Teatret Svalegangen

Publikum elsker Helle Helle, fordi hun er til at forstå

★★★★★
Anmeldelse
5 ★ på Kulturnyt

Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
15. november 2022.

Det er nutid, det er Helle Helle på scenen på Teatret Svalegangen. Nutid, lige nu. Forestil dig, at du ikke kan huske hvad du lavede i går? Hvem du blev gift med for 10 år siden? Hvorfor købte du den busbillet til Lolland? Og du var 16, eller hvor gammel var det nu, du var? Dengang?


Foto: Catrine Zorn


Et frygteligt mareridt! Ikke at kunne huske, og kun at eksistere i nutiden! Tror du det? Nej! Stykket "I krydset får de ny sofa" er fantastisk, kan jeg se på publikum omkring mig. Og høre på deres klukken og deres snøften!

Kvinderne elsker Helle Helle!

Publikum elsker Helle Helle. Jeg kan se det på de gamle damers vinkel på skuldrene. Den venstre skulder er placeret 7 grader lavere end den højre. Den slanke hals er lodret. Hovedets opspilede øjne indsuger kvinden på scenen. Hun taler tydeligt. Hendes ord sitrer ud langs med de grå hårstrå i de gamle kvinders korte frisurer. Kvinderne har bluser på, i jordfarver, med uld. Det varmer godt, når man er gammel.

"Hun kan se det høje birketræ i Favørs baggård, - og bliktaget", siger kvinden på scenen. Kvinderne i salen godter sig. Hygger sig. Det er en replik de kan forstå. Og der er mange andre replikker på samme niveau.

"Hendes mor blev indlagt en onsdag, - mens hun var i skole". En kvinde foran mig snøfter, tager brillerne af, tører sine øjne i ærmet. Hun er rørt.

Mændene elsker også Helle Helle!

Rigtige mænd er også vilde med "I krydset får de ny sofa". Jeg kan se det - med mine nye teaterbriller - på mændenes vinkel af hovedet. De har løftede ansigter. Brillerne fokuserer på kvindens monolog på scenen. De er opmærksomme, mændene. Fokuserede. De forstår Helle Helle.

Jeg forstår hende ikke. Hun er for konkret. Men alle andre på Teatret Svalegangen forstår stykket, og de er glade for det. Det slutter. De klapper. De griber fat og forsøger at komme op fra sædet og spejder efter udgangen.

Super scenografi

Jeg er ret vild med scenografien i 'I krydset får de ny sofa'. Den er simpel. Bag-kulissen består af 30 LED-paneler - du skal se dem, for at forstå dem. LED-panelerne er sådan nogle flade profiler som er hæftet midt imellem en motor sat i en jern-bjælke - 3 meter oppe - og sat fast nede i en fod på gulvet. Den smalle kant i profilerne - der kan drejes til højre og venstre - rummer LED-lys som gengiver video og lys-effekter. Men fordi der er en lille fod mellem hvert panel, bliver video på bagvæggen degenereret til den båndbredde vi har, når vi bliver demente.

Fra bag-kulissens venstre side hænger 20 LED-paneler langs jern-bjælken og gulvet ud til venstre scenekant. Dermed skabes mulighed for nogle 3D-effekter på scenens lys. Det er fint, fordi det supplerer den konkrete historie. Lige meget hvor lille vores båndbredde bliver, så er vi i stand til at se de store sammenhænge. Et hus i en skovkant. Blæsevejr på Lolland. Et regnvejr.

Fin skuespiller

Ingrid-Marie Thorlacius gør det fint i sin rolle som der-er-intet-drama-i-verden. Jeg-fortæller-historien-uden-følelse. Hun har langt hår. En kvindelig krop. En rolig stemme. Det er sådan det skal være, når jeg hurtigst muligt kommer på plejehjem med min demens. En rolig kvinde. Klare sætninger - og alt er i nutid. Nemt at forstå.

Det er poesi, Ambjørn!

Min søde kvinde synes ikke stykket handler om at blive dement. "Det er poesi", siger hun til mig på vej hjem gennem aftenens mørke gader. Aarhus. "Dér hvor hovedpersonen vil lave blomkålsgratin til sin mor, og de så ikke har det i supermarkedet, det er en tragedie! Det eneste moren ønsker, det er blomkål - fordi hun skal dø den nat, Ambjørn! Det er dramatisk, og så siger Henrik Strøm, at han kan skaffe et blomkål til dagen efter. Men så er det jo for sent! Kan du ikke se det, Ambjørn! Vi hører hullerne i hendes tekst, det der ikke bliver sagt! Det er dramatisk poesi, og det er derfor vi elsker Helle Helle."

Jeg sukker. Trykker på knappen. Venter 15 sekunder, og så bliver det grønt lys i fodgænger-feltet i Nørregade. Aarhus. Hun har ret. Jeg forstår ikke Helle Helle. Men bare vent. Med tiden forstår de fleste Helle Helles historier. Uden erindring. I nutid. Konkret.

5 stjerner til "I krydset får de ny sofa", fordi publikum elsker Helle Helle. Tak for den oplevelse.


I krydset får de ny sofa af Helle Helle
Medvirkende Ingrid-Marie Thorlacius
Instruktion, dramaturgi og scenografi Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Lys- og Videodesign Ole Kristensen
Lydværk Kristian Hverring
Produceret af Hotel Pro Forma, Aalborg Teater og Aveny-T





Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden

Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.

kalender

Dag for dag

sæson

Sæson 2026/2027

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus
Dans170 kr.

Torsdag 4. jun. - 5. jun. 2026

Fusion mellem hiphop og moderne dans

Nære relationer kan ødelægge os, sætte os fri, bekræfte os og give livet mening. De kan også være det tavse rum der larmer allermest.

Dans
<#dans#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Real Love' på Aarhus Teater

Real Love på Aarhus Teater
Teater185 kr.

Torsdag 4. jun. - 10. jun. 2026

Jagt på ægte kærlighed

Stjerner★★★★★★Aarhus Teater præsenterer 'Real Love'. Tag med på en vanvittig interaktiv tour de force gennem filosofien, datinglivet, sociologien og realitygenren, når skuespillerne kortlægger den romantiske kærlighed.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Dear Evan Hansen' på Aarhus Teater

Dear Evan Hansen på Aarhus Teater
Teater490 kr.

Torsdag 4. jun. - 6. jun. 2026

En hjertegribende musical rammer Danmark

'Dear Evan Hansen' har erobret Broadway og West End. Nu lander den på Aarhus Teater.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Oplev 'Snedronningen' på Moesgaard, Aarhus

Oplev Snedronningen på Moesgaard, Aarhus
Teater680 kr.

Torsdag 4. jun. - 27. jun. 2026

Moesgaard indhyllet i magisk vinterlandskab

Det Kongelige Teater vender traditionen tro tilbage denne sommer med udendørsforestillingen Snedronningen.

Kim Fupz Aakesons moderne gendigtning af HC Andersens eventyr fortæller om venskab og kærlighed.

Teater
<#teater#>

Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,18 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.