Først skal man lande og lære de andre at kende

- Der er flere trin man skal igennem, når man er kommet ind på skolen. Først noget med at få pulsen lidt ned og lige finde sine fødder, lære de andre på holdet at kende. Det at komme ind er for ret mange en stor ting. Alle dem der søger vil det sindssygt gerne og har måske drømt om at være skuespiller hele deres liv. Og så kommer de ind, wooow, det er en kæmpe forløsning, fortæller Emil Busk Jensen.

- Så det handler meget om i starten lige at trække vejret, falde ned og finde kroppen. Også at få skrællet lidt af det der præstationspres af.

- Selve optagelsesprøven er ret hård. Der sidder en jury som følger med i alt hvad du laver. Når man kommer ind skal man lige finde ud af, "okay, jeg var faktisk god nok."

Man øver sig i sang, stemme og i at lære sin krop at kende

- Efterfølgende handler det om en masse teknik. Sang, stemme, brugen af sin krop - lære sin krop at kende. Vi har meget dans og sådan nogen fysiske ting på skolen, så vi bliver i god grundform, fortæller Emil Busk Jensen.

- Dernæst forsøger man at bruge alt det i en forestilling, tit sidst på året, hvor det hele så ligesom kommer sammen og man finder ud af, "okay, det er måske faktisk en del sværere end jeg troede."

-Sådan kan det i hvert fald være nogen gange at man finder ud af, "shit." Det er noget man skal øve sig på. Det er svært og det kan blive ved med at åbne sig.

- Hvordan er det man siger? Jo mere man ved, jo mere ved man hvad man ikke ved. Er det ikke sådan det er? Og det er meget det samme her. Man bliver ved, og så lærer man det og finder ud af, okay der er så meget som jeg måske stadigvæk kunne lære eller stadigvæk ikke havde styr på.

Hvordan er det at kysse på en scene?

Sommetider tænker jeg på, hvordan er det som skuespiller at stå på en scene og kysse med én, der ikke er ens kæreste?

- I starten skal man måske lige finde ud af, "hvorhenne ligger mine grænser?" Der er noget blufærdighed man skal arbejde med, tror jeg, og arbejde med sin forfængeligehed. Så på et eller andet tidspunkt, så bliver det bare til at man er nogle kroppe oppe på scenen som er noget andet. Altså vi arbejder sammen for at fortælle en historie, og så bliver det der med at skulle kysse - eller være intime eller være meget tætte - eller måske meget vrede, det kommer ikke ind og rør ved min egen person. Synes jeg.

At blive skuespiller handler om at lære sig selv at kende

Grunden til at jeg er lidt fascineret af kys på scenen, det er at kys ofte indeholder nogle følelser. Men i det hele taget udtrykker I jo mange følelser som skuespillere. Kan man udtrykke en følelse som man egentlig ikke har selv?

- Det er et godt spørgsmål. Der er jo noget med at komme i kontakt med nogle følelser på skolen, som måske kan være låste i én. Hvis man aldrig nogensinde har grædt foran et menneske, fordi man har gået og gemt det væk hele sit liv, så er det jo også svært at komme i kontakt med den følelse oppe på scenen, siger Emil Busk Jensen.

- Der er en stor bevidstgørelse omkring følelser i at gå på skolen, som kan være sindssygt overvældende til tider.

Så det handler om at lære sig selv at kende?

- Ja, det tror jeg man skal. Vi er vores eget instrument, som vores uddannelsesleder på skolen siger. Man er nødt til at lære sit instrument at kende. Man skal lære at kende sine følelser og vide hvorhenne tingene er. Men så synes jeg også man finder ud af, der kan være en stor frihed i det. Man kan bruge det og så kan man slippe det igen og bare være sig selv.

Skuespilleren spiller en rolle på jobbet, sådan som vi alle gør det

Det må give nogle fantastiske muligheder. Hvis man har været ude og kysse med en, som man måske ikke skulle kysse med - har man så mulighed for at præstere en rolle når man kommer hjem, eller bliver man mere autentisk og står mere ved sine følelser i privatlivet?

- Nej, jeg tror ikke man ville kunne gå hjem og præstere en scene ligesom når man går på arbejde. Det er et arbejde man træder ind i som skuespiller. Altså ligesom at tage sit jakkesæt på og gå ind på kontoret, og så spiller man også en rolle dér. Vi spiller alle sammen roller når vi går ud i verden, mener Emil Busk Jensen.

- På samme måde berører det mig ikke privat, hvis jeg står herinde på scenen og kysser med nogen. Men det er noget andet, hvis det pludselig er mig selv ude i byen, som du siger, hvor jeg kommer til at kysse med nogen jeg ikke skulle have kysset med.

- Der er en forskel dér.

- Det er en anden Emil som går op på scenen og udfylder sin plads dér.

Eleverne fra Den Danske Scenekunstskole har ofte afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Emils hold opfører stykket 'Himmelvendt'. Om få uger er han færdig uddannet, og til august begynder han at arbejde på Aarhus Teater.

Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,15 seconds

Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.