Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Emil Busk Jensen
Klik på nogle af historierne og læs mere om Emil Busk Jensen.
Foto: Emilia Therese
★★★Anmeldelse 'Fædra' på Aarhus Teater 2025
Fruen vil ha' sex med sin stedsøn
18. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Fædra' på Aarhus Teater: Hun læner sig op ad et gammelt TV og med en stønnen tager hun sig i skridtet. Sådan starter fortællingen om den en ældre kvinde Fædra, der lever i et voldeligt ægteskab. Teaterstykket 'Fædra' er skåret frit efter en græsk tragedie. Den er hyllet ind i en atmosfærisk undergrunds tone i form af musik fra Amanda Drew og et kryptisk overdrive i spillestil fra skuespillerne på Aarhus Teater. Forestillingen er til 3 stjerner.
Der er drama i fortællingen, som en græsk tragedie der ikke kan få nok af bloddryppende krænkelser og blindt begær.
I historien har faderen Theodor fået et hjerteanfald og ligger nu i koma. Han er voldelig og nu er konen glad for at være fri for ham. Hendes stedsøn er også glad, for han hader sin far og al den vold der er i hjemmet. I hvert fald i starten.
Fædra er tændt på den unge mand som hun har en mor-rolle for. Tænder på at være magtfuld og have sex med ham. Tænder på BDSM. Den unge mand er glad for sin nye unge kæreste, men tænder også på sin stedmor. Da faren vågner er tragedien komplet. Intet andet end undergang er muligt. Velkommen i den nedre del af det bestialske begær.
Det handler om incest, voldtægt og hård sex - helt uden kærlighed og forbindelse.
Det er svært som scenekunstner at trække dette drama ind i en håndgribelig fortælling til et dansk publikum for året 2025.
Iscenesættelsen tager et årelad i sproget fra den græske poesi og iblander nye og mere slangagtige fraser fra vor tid. Et sprog der emmer af vulgaritet og og aggression.
Scenografien har bløde kanter. Brunt mahogni-lignende interiør. Tiden er sløret som forsøger den at ramme et 50'er lignende look i boligindretning og kostumer skabt af iscenesætteren selv,
Skuespillerne kaster sig ud i de bloddryppende scener, men skal hele tiden balancere med et drama der i sin grund er i overkanten af det teatralske.
- Pyha, det gik lige til kanten af min tålmodighed med det græske alfabet i dramatik.
Tak for den oplevelse til teamet bag 'Fædra' og til Aarhus Teater.
Fædra
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Elverhøj', Carolin Oredsson, Aarhus Teater
Elverhøj er kongehusets fejekost
29. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Elverhøj': - Hun er i huset! Stemningen vibrerer helt ned i kælderen på Aarhus Teater, hvor vi er ankommet for at opleve 'Elverhøj'. En sjov kritik af den nationale romantik, komisk på den morsomme måde, og i mine øjne en virtuos forestilling med komplet soundtrack, en ko lavet af pap, 6 fremragende skuespillere, samt en meget smuk danser
Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.
Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren
Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.
Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.
I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.
Jeg er glad for
Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni,
Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.
Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.
Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Clear Blue', Aarhus Teater
Det er sjovt, det er komisk, det er totalteater
14. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Clear Blue' på Aarhus Teater: 'Clear Blue' er 3 kunstneriske søstres kolde tomatsuppe kastet på Asger Jorns 'Drunk Danes', (et værk til 10 millioner kroner). En feberagtig forestilling skrevet om natten af
Du ved, nogle gange er der ikke mere boullion, og jeg har allerede lammetern og tomat i gryden. Det syder og bobler. Hvad skal man gøre? Jeg hælder bare chili i, eller rigelige mængder af graham masala. Sådan er det også i 'Clear Blue'.
Fordi sådan er det, nogle gange i livet. Lam har en dyb, robust kødsmag. En subtil, naturlig sødme. Kødet er saftigt. En distinkt jordagtig og let urteagtig smag, næsten nøddeagtig smag. Tomaterne i min gryde har en naturlig, mild sødme og en frisk syrlighed, en naturlig umami-smag. Det kan ikke gå galt, når historien er skrevet af Sonja Ferdinand.
Hvorfor er der så meget chili i stykket, så? Lidt mindre chili, så var stykket til 6 stjerner - og publikum ville være fri for at stå med åben mund og trække vejret hastigt. Med spejlblanke øjne spejdende efter noget vand. (Blandt andet den flaske Solvej Sonne Horn sparkede omkuld, da hun bankede hul i væggen). Kort fortalt, en kvinde er blevet skruk. Ikke rigtig, men alle hendes veninder har fået børn i et utal af beige-farvede sparkedragter. Så, for at være som de andre piger i flokken, knalder hun en fyr som er yngre end hende selv. Bliver gravid. Måske, hun ved det ikke rigtig. Køber en graviditets-test, og kryber i skjul på toiletkummen for at få svar. "Er jeg gravid". Testen tager 3 minutter. Hun tænker, "hvad nu hvis jeg er gravid?" - og hvad nu, "hvis jeg ikke er gravid?" Det er godt arbejde af instruktør Carolin Oredsson. Publikum overvældes af en stormflod af potentielle katastrofer, velspillet af Det er sjovt. Det er komisk. 'Clear Blue' er et stykke velfungerende totalteater. Men der er for meget stress i hovedet på unge kvinder, og for lidt power i bukserne på unge mænd. Klimaet skal reddes. Karriere. Rollemodeller. Præstationer. Hormon-forurening. Krig og ballade. 'Clear Blue' er præget af dette negative narrativ, som vi kender fra medierne. Lad os tage ud på flyvepladsen og lime hånden fast på startbanen. Eller råbe nej til olie, og ødelægge et maleri. Men det er kedeligt. Det er ingen kunst. Det er uden perspektiv. Uden charme og livskraft. Tak til teamet bag 'Clear Blue', tak for oplevelsen. Den var god. Næste gang, lidt mindre chili og lidt mere kokkekunst, synes jeg. Og så, få jer nogen børn, ikke? Clear Blue af Sonja Ferdinand
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse af 'Tro, håb og kærlighed', på Aarhus Teater
Forestillingen er et skønt musikalsk garageband i et live take
30. august 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tro, håb og kærlighed': De unge taber deres uskyld og skuespillet griber os om hjertet. Det er 5 stjerner. I aften hylder de ungdommen på Aarhus Teater i forestillingen 'Tro, håb & kærlighed' - og giver ord til de følelser der opstår når voksenlivet presser det unge menneske ind i sin nye levealder.
De to unge elskende er midt i en tornado. Nye tider, hormoner der vågner, drømme der tager fart og den første store kærlighed der fejer dem omkuld. Forestillingen 'Tro, håb & kærlighed' er en gedigen fortælling med en dramatisk kurve og god fortæller-teknik. Stykket forstår at skildre det smertelige skæringspunkt i livet, hvor uskyldighedens lethed falder og nødvendigheden af at træde i karakter som voksen er en uundgåelighed.
Replikken er stram når
Den ungdommelige energi på scenen er sprød og lækker. Musikken er skåret ud af 60'ernes Radio Mercur. - The Beatles, Anita Lindblom og Bob Dylan, men i aften i nye kapper. Vellyd og formet som et kælderband spiller skuespillerne i aften både teater og musikinstrumenter, når Bjørn, Erik, og de andre giver den gas i forestillingen. Jeg kan lide den modulering af lydtæppet. Kommer til at virke sammenhængende, ungdommeligt og autentisk når både lyd og spil bliver spundet sammen til en helhed.
Historien er en genfortælling af Bille Augusts film der udkom 1984, men har i teater-udgaven her på Aarhus Teater fundet sin egen eksistens berettigelse. Det analoge klæder fortællingen, - musikken og opbygningen. Kontakten skuespillerne har til deres publikum giver den nyt liv, så tak for det.
Til teamet bag 'Tro, håb & kærlighed' og til Aarhus Teater, tak for en god forestilling.
Tro, håb & kærlighed af Bjarne Reuter og Bille August
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse 'Chicago', Musical på Aarhus Teater
Glimmerfest og mediecirkus fra de skrå brædder
1. maj 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Chicago' på Aarhus Teater: Et kvindefængsel på en flodpram i Chicago hæver sig op af scenegulvet. I aften er der livemusik i orkestergraven på Aarhus Teater. Et bigband orkester sejler med på kvindernes blodrus, når de som fanger sætter det helt store mediecirkus i gang. Retssager - nu som farcer. I aften ruller Aarhus Teater tæppet ud for årets musical. 'Chicago' er en underholdende forestilling til 4 stjerner, forklædt med lir og intrigante kvinder. En storby-musical fra oversøs. Tonerne af hornmusik fra en hjuldamper-tid, bliver foldet ud med trutmund og glimmerfest af de farverige divaer i forestillingen.
Den underholdende karakter Roxie er kommet i vanskeligheder. Hun skød sin elsker, da han ikke gad hende længere og nu står hun til doms for sine gerninger. Fængslet hun kommer til er en kamparena med hierarkier mellem alle de morderiske kvinder. I samarbejde med medieprinsen forsvarsadvokaten Billy Flynn, skal hun forsøge at vende folkestemningen mod hende og undgå straf. Højdepunktet i historien er retssagen hvor løgn og spind driver folkedomsstolen lige der hen hvor advokaten vil have dem, - alt sammen spundet ind i en god gang Dixie Jazz og kvindelir fra heppekoret.
I musicalen 'Chicago' er det show-time og det er underholdende. Musikken og sangene fletter sig ind i historiens plot. Med hofteholdere og wonderbra er kvindefængslet peppet op til en slags Red Light District koreografi. Sexet og energifyldt karikeret i sin dans og med humoristisk vinkel på mediestorm i sin fortælling. Sangene er ørehængende og danseglæden vinder på sin humor og charme. Jeg er særligt glad for scenografien i stykket, hvor flodprammen hæver og sænker sig op fra gulvet og den fine lyd fra orkestergraven med god sans for swing og Dixieland jazz.
Forestillingen er et cirkus værdigt, og tak for det. Gå og se om du er enig.
Chicago af John Kander, Fred Ebb & Bob Fosse
Show anmeldelse
Photo: Emilia Therese★★★★★Review: 'Julefeber', Aarhus Teater
Kids love 'Julefeber' at Aarhus Teater
8. november 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Christmas Fever' at Aarhus Teater: Listen, I step on the toes of this relatively small - but strong - boy, when we stand in line during the break at Aarhus Teater to buy a glass of wine. An accident, stepping backwards as one of the guides goes through the queue. It's not nicely done and it's almost Christmas. Bending down and praising the boy for being strong. He stands in stocking feet. They seem to be in pretty good shape, his toes.
- I weigh 100 kilos! You're a strong guy, I tell him.
Buys him a bag of matador mix. So are we friends again? His mother says,
- You really don't need that!
But the boy looks as if hypnotized at the candy bag I hand him. He doesn't protest. Children have a sense of quality.
This year's Christmas performance at Aarhus Teater is 'Julefeber' (Christmas Fever). A licensed story from DR. The dramaturgy is spiced up by
But then, Line Paulsen has jumped out as a director, I think - she has been responsible for several performances at Aarhus Teater since 2018, but 'Christmas fever' is on a higher level, I think. The actors in this play have more depth, they get further down into the chest, abdomen and feet. That's my conclusion, it's much better. Thanks for that.
Anne Plauborg is her charactersI have for a long time been a fan of
There were an incredible number of children at the evening's performance. They're laughing. They love it. Now, I'm quite an adult myself, but it's a fun show, thinks my inner child. About becoming yourself when you are a child and hair starts to grow out of your ears. Gray tufts of hair in the ears! And your grandmother says you are a Christmas elf and she wants to knit you a magical hat. That's what it's like to be those 9-10-12-13 year old.
The main characters Bjørn and Gro have a sweet father who cannot manage his money. So in the run-up to Christmas, the two teenagers move in and live in the attic of Aarhus Theater because the father has let a criminal take over their apartment, due to a debt of DKK 11,700.
And no, it's not always tragic to be homeless at Christmas, sometimes fate is actually a nice cousin. Bjørn meets a young ballet dancer and they fall in love. Gro grows hair out of her ears and is transformed into an elf at a slightly too young age. Ballet children from Aarhus dance around (and they are good at
The snow is falling from the ceiling in Aarhus Teater!
Do you think kids find it funny? Worth gold. I make eye contact with the little guy with the very large bag of matador mix. He nods. Children have a sense of quality.
Christmas fever by Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Contributors
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro,
Ballet children
Staging
Scenography & costume design
Dramatization
Choreography Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lighting design
Sound design
Teater review
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Julefeber', Aarhus Teater
Børn er vilde med 'Julefeber' på Aarhus Teater
8. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Julefeber' på Aarhus Teater: Hør her, jeg træder altså denne her forholdsvis lille - men bomstærke - dreng over tæerne, da vi står i kø i pausen på Aarhus Teater for at købe et glas vin. Et uheld, træder baglæns da en af guiderne går gennem køen. Det er ikke pænt gjort, og det er snart jul. Bukker mig ned og roser drengen for at være stærk. Han står i strømpefødder. De ser ud til at være nogenlunde i stand, hans tæer.
- Jeg vejer altså 100 kilo! Du er en stærk fyr, siger jeg til ham.
Køber ham en pose matadormix. Så er vi vel venner igen? Hans mor siger,
- Det behøver du da virkelig ikke!
Men drengen kigger som hypnotiseret på slikposen jeg rækker ham. Han protesterer ikke. Børn har sans for kvalitet.
Årets juleforestilling på Aarhus Teater er 'Julefeber'. En licens-historie fra DR. Dramaturgien er peppet op af
Men altså, Line Paulsen er sprunget ud som instruktør, synes jeg - hun har stået for flere forestillinger på Aarhus Teater siden 2018, men 'Julefeber' er på et højere niveau, synes jeg. Skuespillerne har i dette stykke mere dybde, de kommer længere ned i brystkassen, underlivet og fødderne. Det er min konklusion, det er meget bedre. Tak for det.
Anne Plauborg er sine karaktererJeg har længe været fan af
Der var utroligt mange børn til aftenens forestilling. De griner. De elsker det. Nu er jeg jo selv ganske voksen, men det er en sjov forestilling, synes mit indre barn. Om at blive sig selv, når man er barn og der begynder at vokse hår ud af ørerne. Grå hårtotter i ørerne! Og ens bedstemor siger man er en julenisse og hun vil strikke en magisk hat til en. Sådan er det jo, at være de der 9-10-12-13 år.
Hovedpersonerne Bjørn og Gro har en sød far som ikke kan styre sine penge. Så op til jul flytter de to hel- og halv-teenagerer ind og bor på loftet i Aarhus Teater, fordi faren har ladet en kriminel overtage deres lejlighed på grund af en gæld på 11.700 kr.
Og nej, det er ikke altid tragisk at blive hjemløs til jul, nogle gange er skæbnen faktisk en hyggelig fætter. Bjørn møder en ung balletdanser, og de bliver forelskede. Gro får hår ud af ørerne og bliver forvandlet til en nisse i en lidt for ung alder. Balletbørn fra Aarhus danser omkring (og de er dygtige på
Sneen vælter ned fra loftet i Aarhus Teater!
Tror du børn synes det er sjov? Guld værd. Jeg får øjenkontakt med den lille fyr med den meget store pose matador-mix. Han nikker. Børn har sans for kvalitet.
Julefeber af Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Medvirkende
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro,
Balletbørn
Iscenesættelse
Scenografi & kostumedesign
Dramatisering
Koreografi Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lysdesign
Lyddesign
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Instruktør er sadist: Anmeldelse 'Jane Eyre', Aarhus Teater
Jeg gik, da fuck dig Sigrid Johannesen skar pikken af Emil Busk Jensen med en motorsav
26. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jane Eyre: Den sadistiske teater-instruktør,
Men hvis du er til virkeligt sygt teater - på niveau med sadisten Peter Madsen i en ubåd alene med en ung pige fra Sverige - så er opsætningen af 'Jane Eyre' lige noget for dig. Resten af os: Vi vil ikke mutulere mennesker på scenen. 'Jane Eyre' er et fantastisk stykke teater baseret på en hæderlig kvinde i England, men kørt ned i skidtet af dramaturg-sadisterne Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen.
Huha, fuck and shit - træk vejret!Nå. Der er også gode årsager til at se menneske-hader-stykket 'Jane Eyre'. Jeg elsker
Du vil også elske lyset.
Det samme gælder den gamle
Der er 5 stjerner til 'Jane Eyre'. Primært for Laura Løwes fantastiske cirkulære scenografi med stænk af 1890-fotostudie. Stjerner for
Personligt fik jeg kvalme. Jeg råber ikke hurra for sadister i kulturlivet. Da Emil Busk Jensen fik sin fysiske pik skåret af med en motorsav, rejste jeg mig og gik. Fuck da også, jeg bliver ked af det når syge kvinder drømmer om at skære pikken af mig. Jeg har integritet. God fornøjelse på
Jane Eyre, 1847 af Charlotte Brontë
Fornedret af Sigrid Johannsen og Hanne Lund Joensen
Medvirkende Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes
Lysdesign Clement Irbil
Lyddesign Kim Engelbredt.
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Dracula' på Aarhus Teater
En blodfattig Dracula keder sig på Aarhus Teater
8. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Dracula': Han keder sig. Jacob Madsen Kvols i rollen som 'Dracula'. Og det kan jeg godt forstå, fordi 'Dracula' på
'Dracula' er skrevet af Bram Stoker, en forhutlet broke-back-mountain fyr som ganske vist havde en flot kone, men som drømte mest om mænd om natten. Hans historie om Dracula er erotisk og lækker, synes jeg, sådan lidt ud i en transgender retning. Siden 'Dracula' blev udgivet i 1897 - altså for 125 år siden - har bogen aldrig været udsolgt. Dracula trykkes igen og igen, fordi vi elsker historien om den mystiske greve der tømmer kvinder for blod og smider dem fra sig som afsuttede Sunday-ice emballager.
Hvorfor er udgaven på Aarhus Teater kedelig? Uforståeligt. Dracula er skræmmende, han er det stof som Hollywood spinder candyfloss ud af. Alle kan få succes med Dracula, hvorfor ikke Aarhus Teater?
Måske er det noget karmisk? Bram Stoker tjente ingen penge på historien. Da 'Dracula' blev filmatiseret i 1930'erne i USA, havde både hans kone og hans mor bestilt et pengeskab til alle skillingerne fra Hollywood. Bram havde imidlertid ikke registreret sin historie korrekt, han havde kun indleveret 1 og ikke 2 eksemplarer af historien til copyright kontoret. Øv. 'Dracula' blev public domain i USA og det er den også i alle moderne mennesker. Vi er bange for vampyren, men slet ikke i opsætningen på Aarhus Teater. Desværre.
Gehrt, Baggesen, Hetland og Plauborg.Der er 4 stjerner til 'Dracula'. Den første er indlysende:
Havde stykkets instruktør Martin Lyngbo dog bare lagt sig i kølvandet på David Gehrt, så var det måske blevet en god forestilling.
Generelt er alt i 'Dracula' teatralsk og opstyltet, men
Det var fedt at opleve 'Dracula' på Aarhus Teater, og jeg ønsker du går ind og ser den. Det vil trøste mig, fordi så er vi i hvert fald to der har investeret tid og penge på at købe billet. Og hvis du ikke vil se 'Dracula', så får du slutningen her:
Alle skuespillere og sangerne tager til Transylvanien for at dræbe Dracula og dræbe alle vampyrerne. Den sidste halve time af forestillingen er en recitation (det betyder dårligt skuespil) af begivenhederne hvor højdepunktet er: "Han svinger øksen og rammer Dracula så hovedet falder af og hopper hen ad marken".
Det er så her Jacob Madsen Kvols vader gennem scenen og går upåvirket i retning mod udgangen.
Derefter dør alle skuespillere og sangerne på scenen. Langsomt og opera-agtigt. The End. Tak for den oplevelse. Den sluttede godt og publikum gav stående bifald.
Dracula Af Bram Stoker, 1897.
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Tom Jensen, Simon Mathew, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Iscenesættelse Martin Lyngbo
Scenografi David Gehrt
Kompositioner Marcus Aurelius Hjelmborg
Kostumedesign Mathilde Grebot
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Kapelmester Sofia Wilkman
Korindstudering Poul Emborg og Peter Pade.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Melancholia', Aarhus Teater
Teater som gør os stærkere
1. september 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Melancholia' er et mesterværk, som film. Den lokale danske teater-udgave på scenen i Aarhus er et stykke mørt teater med et par gode bøffer af ribeye, økologiske rodfrugter i ovnen, et drys timian, et glas rødvin, humus med hvidløg og spidskommen, instrueret af Anja Behrens.
Skuespillerne
'Melancholia' er et måltid til 4 stjerner, hvoraf 1 styk er for
Hør så her. Rikke Lylloff spiller Justine, en uberørt kvinde der lider forfærdeligt af depression. Livet har ingen mening. Hun magter ikke at rejse sig op, og så skal hun i bad på scenen, og hun skal giftes med chefens gode ven, et kæmpe bryllup, og rende rundt i regnvejr, og være nøgen igen, og sove længe, og bare glemme det hele og være glad og være normal.
Men det er hun ikke, Justine. Normal. Folk hakker på hende og beder hende om at tage sig sammen. Du kender det godt. Depressive mennesker er trælse. Man får sådan en lyst til at jage dem rundt i manegen med et tågehorn indtil de tager sig sammen og bliver ligesom vi andre: Os der er normale. Os der går op i god mad og penge og arbejde, fordi hverdagens overlevelse giver mening for os.
Men ikke for Justine, hun fokuserer på noget større end rugbrødsmadder, hun fokuserer på selve livets mening, og den findes som bekendt ikke, og så bliver man vældig deprimeret og folk jager én med tågehorn. Det er rigtig træls for Justine.
Gode skuespillere gør Melancholia værd at opleveEn dødsplanet er på vej mod jorden, mens Justine holder bryllup. Verdens undergang er sikker, men vi snakker ikke om det. Vi holder dårlige taler for brudeparret. Vi knalder lidt med chefens nevø, bare fordi han er så dejlig ung og fyldt med det liv som Justine længes efter at mærke i sin krop. Vi tager karbad.
Det er en god historie, synes jeg. Alt det vi gør, mens verdens undergang kan ses som en rød planet på himlen der kommer nærmere. Planeten skifter farve i sin bane mod jorden, den bliver blå. Smadrer jorden som en flue på en blomstret voksdug i et sommerhus på Mors.
Christian Hetland spiller Chefen. Justine har afsky for hans aggressive stil, hans hensynsløse krav til sine medarbejdere. Men læg mærke til chefens fødder når han danser omkring og river verden fra hinanden.
Og læg mærke til Mette Døssings fødder når hun bekymret og beklemt spiller Justines søster Claire.
De to skuespilleres fødder griber scenen og fører energien sitrende og vibrerende gennem kroppen helt ud i fingerspidserne. Det er godt skuespil, og ingen i filmudgaven nåede op på Christian og Mettes niveau, synes jeg.
Så derfor skal du se teaterudgaven af Melancholia, på grund af skuespillerne.
Autentisk og fint spillet af Rikke Lylloff'
Men Justine har så meget mere, end sin depression, hun har styrken til at se virkeligheden i øjnene. Super fint skildret, synes jeg, Justine er bomstærk. Stærk ikke på trods af sin følsomhed og sin depression, men stærk netop på grund af følsomheden og den depressive erkendelse af livets tomhed.
Teater som gør os stærkereNå. Vi skal ikke noget herfra. Dødsplaneten er på vej. Alt liv ender med den sidste vejrtrækning, og det er deprimerende. Hvis man tænker over det. Hvad er det vi laver den sidste aften, den sidste uge, de sidste år inden vi dør?
'Melancholias' styrke er at historien stiller dét spørgsmål. Hvad lavede du mens du ventede på det uundgåelige? Tog du hånd om et barn der var bange for at dø, og byggede du en magisk hytte for at beskytte barnet mod frygten og angsten og livets meningsløshed? Det tror jeg du gjorde.
Se 'Melancholia' på Aarhus Teater. Det er teater som gør os stærkere.
Melancholia Af Lars von Trier
Medvirkende Rikke Lylloff, Mette Døssing, Jesper Lohmann, Hanne Windfeld, Mathias Rahbæk, Christian Hetland, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen
Oversættelse Sonja Ferdinand
Iscenesættelse Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign Ida Grarup
Musikuddrag af kompositioner af SØS Gunver Ryberg
Lysdesign Turpin Djurhuus
Lyddesign Kim Engelbredt
Statister Axel Nymark / Karl Valdemar Asdahl, Kim Christin Borchardt, Rikke Cassøe, Rikke Nørgaard Christensen, Per Meldgaard Laursen, Mikkel Christian Egelund, Benjamin Hviid Larsen, Ingeborg Mate Holm, Ida Mathiassen.
Teater anmeldelse
Sådan bliver du skuespiller - tips og inside
Sådan bliver du skuespiller - tips og inside
27. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kunne du godt tænke dig at blive skuespiller, så er der et par tips her og lidt inside fra
- Der er flere trin man skal igennem, når man er kommet ind på skolen. Først noget med at få pulsen lidt ned og lige finde sine fødder, lære de andre på holdet at kende. Det at komme ind er for ret mange en stor ting. Alle dem der søger vil det sindssygt gerne og har måske drømt om at være skuespiller hele deres liv. Og så kommer de ind, wooow, det er en kæmpe forløsning, fortæller Emil Busk Jensen.
- Så det handler meget om i starten lige at trække vejret, falde ned og finde kroppen. Også at få skrællet lidt af det der præstationspres af.
- Selve optagelsesprøven er ret hård. Der sidder en jury som følger med i alt hvad du laver. Når man kommer ind skal man lige finde ud af, "okay, jeg var faktisk god nok."
Man øver sig i sang, stemme og i at lære sin krop at kende- Efterfølgende handler det om en masse teknik. Sang, stemme, brugen af sin krop - lære sin krop at kende. Vi har meget dans og sådan nogen fysiske ting på skolen, så vi bliver i god grundform, fortæller Emil Busk Jensen.
- Dernæst forsøger man at bruge alt det i en forestilling, tit sidst på året, hvor det hele så ligesom kommer sammen og man finder ud af, "okay, det er måske faktisk en del sværere end jeg troede."
-Sådan kan det i hvert fald være nogen gange at man finder ud af, "shit." Det er noget man skal øve sig på. Det er svært og det kan blive ved med at åbne sig.
- Hvordan er det man siger? Jo mere man ved, jo mere ved man hvad man ikke ved. Er det ikke sådan det er? Og det er meget det samme her. Man bliver ved, og så lærer man det og finder ud af, okay der er så meget som jeg måske stadigvæk kunne lære eller stadigvæk ikke havde styr på.
Hvordan er det at kysse på en scene?Sommetider tænker jeg på, hvordan er det som skuespiller at stå på en scene og kysse med én, der ikke er ens kæreste?
- I starten skal man måske lige finde ud af, "hvorhenne ligger mine grænser?" Der er noget blufærdighed man skal arbejde med, tror jeg, og arbejde med sin forfængeligehed. Så på et eller andet tidspunkt, så bliver det bare til at man er nogle kroppe oppe på scenen som er noget andet. Altså vi arbejder sammen for at fortælle en historie, og så bliver det der med at skulle kysse - eller være intime eller være meget tætte - eller måske meget vrede, det kommer ikke ind og rør ved min egen person. Synes jeg.
At blive skuespiller handler om at lære sig selv at kendeGrunden til at jeg er lidt fascineret af kys på scenen, det er at kys ofte indeholder nogle følelser. Men i det hele taget udtrykker I jo mange følelser som skuespillere. Kan man udtrykke en følelse som man egentlig ikke har selv?
- Det er et godt spørgsmål. Der er jo noget med at komme i kontakt med nogle følelser på skolen, som måske kan være låste i én. Hvis man aldrig nogensinde har grædt foran et menneske, fordi man har gået og gemt det væk hele sit liv, så er det jo også svært at komme i kontakt med den følelse oppe på scenen, siger Emil Busk Jensen.
- Der er en stor bevidstgørelse omkring følelser i at gå på skolen, som kan være sindssygt overvældende til tider.
Så det handler om at lære sig selv at kende?
- Ja, det tror jeg man skal. Vi er vores eget instrument, som vores uddannelsesleder på skolen siger. Man er nødt til at lære sit instrument at kende. Man skal lære at kende sine følelser og vide hvorhenne tingene er. Men så synes jeg også man finder ud af, der kan være en stor frihed i det. Man kan bruge det og så kan man slippe det igen og bare være sig selv.
Skuespilleren spiller en rolle på jobbet, sådan som vi alle gør detDet må give nogle fantastiske muligheder. Hvis man har været ude og kysse med en, som man måske ikke skulle kysse med - har man så mulighed for at præstere en rolle når man kommer hjem, eller bliver man mere autentisk og står mere ved sine følelser i privatlivet?
- Nej, jeg tror ikke man ville kunne gå hjem og præstere en scene ligesom når man går på arbejde. Det er et arbejde man træder ind i som skuespiller. Altså ligesom at tage sit jakkesæt på og gå ind på kontoret, og så spiller man også en rolle dér. Vi spiller alle sammen roller når vi går ud i verden, mener Emil Busk Jensen.
- På samme måde berører det mig ikke privat, hvis jeg står herinde på scenen og kysser med nogen. Men det er noget andet, hvis det pludselig er mig selv ude i byen, som du siger, hvor jeg kommer til at kysse med nogen jeg ikke skulle have kysset med.
- Der er en forskel dér.
- Det er en anden Emil som går op på scenen og udfylder sin plads dér.
Eleverne fra Den Danske Scenekunstskole har ofte afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Emils hold opfører stykket 'Himmelvendt'. Om få uger er han færdig uddannet, og til august begynder han at arbejde på Aarhus Teater.
Teater video
Foto: Rumle Skafte★★Anmeldelse: 'Himmelvendt' på Aarhus Teater
Himmelvendt har gode skuespillere, resten mangler
23. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Normalt elsker jeg afgangsforestillingerne fra Den Danske Scenekunstskole. Der er altid noget nyt og interessant, og så møder vi oven i købet de nye skuespillere som vil præge scenerne i København og Aarhus de kommende år, og på filmsettet. Jeg anbefaler alle at se disse afgangsforestillinger.
Men ikke "Himmelvendt". Bliv hellere hjemme. Jeg kender dig. "Himmelvendt" er så ringe at du bliver sur og kræver dine penge tilbage, og det kan du ikke få, og så bliver der ballade. Så går du ind på Trustpilot og finder ud af, at du mindst skal give én stjerne til forestillingen, og så bliver du bare mere sur og boykotter al teater i Aarhus resten af dit liv.
Det kan vi ikke have. Nu giver jeg 2 stjerner for "Himmelvendt", så er du fri for at besøge Trustpilot. En stjerne for de 5 fantastiske nye skuespillere:
Godt, så du har altså 5 unge (og udmærkede) skuespillere. Så starter vi. Stykket er skrevet af
Men Szklany, noget er gået skævt i den korte vandring fra din høresans til din skrivemaskine. Historien er ikke autentisk. Den har ingen sammenhæng. Der er ingen drama. Ingen seriøse relationer mellem karaktererne. Kun en papirtynd smag af selfie og attitude. En høkasse fuld af postulater. Det er ringe, for at sige det pænt.
Hvordan kunne det blive værre?Ditte Marie Tygesen har lavet scenografien. Hun har skabt en kvadratisk scene på sin hjemmearbejdsdag. Tom. Plan. Jeg kan se det for mig, instruktøren
Der bliver hældt meget maling ud på gulvet i "Himmelvendt". Ingen ved hvorfor. Det er farverigt, men hvad er meningen? Attitude.
Kan det blive værre?Så, nu har vi 5 gode skuespillere. Ingen historie der giver mening. En plan scene med maling på gulvet. Hvad så? Instruktøren Line Paulsen kører i mål ved at fokusere på stykket fra kravebenet og op til overlæben. Hun instruerer at man skal aflevere replikkerne uden at anvende brystkassens volumen og da slet ikke få fat i kønnets styrke som er alt afgørende i skuespil. Dermed tømmes replikkerne for den sidste mulighed for autencitet. Og netop dér i det puritanske vacuum, - pludselige solglimt fra det ukontrollable livsglade kropssprog. Fedt.
Godt kropssprogJeg ved det er dygtige skuespillere vi har i "Himmelvendt", fordi de har så meget godt kropssprog der smutter ud mellem ribbenene. Det er trist at ingen af de professionelle teaterfolk lever op til skuespillernes talent. Sådan bør det ikke være. Fremover bør Den Danske Scenekunstskole fokusere på at give det ypperste til elevernes afgangsprojekt. Giv de unge mennesker et manuskript, en scenograf og en instruktør der formår at få publikum til at blive "Himmelvendt".
Gå ind og oplev de nye skuespillere og se for dig selv. Måske du ser noget som jeg overså, fordi jeg er en emotionel fyr. God fornøjelse.
Himmelvendt af Henrik Szklany
Medvirkende Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen (Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus)
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Ditte Marie Tygesen
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign/komponist Sebastian Toft / Skt. DeLarge
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter