Foto: Rumle Skafte
Kongen ankommer
Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Eller hvordan er det?
Elverhøj handler om klasser. Dem der er højere oppe, og dem der er nede i møget.
Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.
En romantisk forvekslings-komedie
Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren Carolin Oredsson laver sjov og ballade med den gamle fru Elverhøj. Man ser det allerede i Josefine Thornberg-Thorsøes kostumer, de stærke røde farver, og man ser det i kulissernes dril mod de nationale værdier, som Johan Ludvig Heiberg dyrkede i 1828. En tid i Danmark, hvor skuespil var et festspil, som intet havde med virkeligheden at gøre.
Festspil er kongehusets fejekost
Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.
Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.
I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.
Nogle navne, du kan springe dem over
Jeg er glad for Emil Busk Jensen som den kulrede og udenfor pædagogisk rækkevidde kong Christian 4. Ida Mia Appel som den snu Agnete der lokkes i fordærv af Elverkongen. Mette Døssing som Mor Karen, klog af livets perlerække af dage der har lært hende at forstå, hvorfor festspil har social slagside.
Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni, Mikkel Alexander Tøttrup, fordi han indkapsler forestillingen i et univers startende med stor skønhed, og afsluttende med en fundamental undergangs-stemning. Det er et virkeligt fungerende element i teaterstykket, moderne dans på Skandinavisk plan.
Hvem har fat i den lange ende?
Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.
Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.
Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Medvirkende Mette Døssing, Marie Boda, Emil Busk Jensen, Malte Conradsen, Laurids Lange, Ida Mia Appel, Mikkel Alexander Tøttrup
Tekst Alexandra Moltke
Iscenesættelse Carolin Oredsson
Scenografi & kostumedesign Josefine Thornberg-Thorsøe
Lysdesign Kim Glud
Koreografi & dans Mikkel Alexander Tøttrup
Koreografisk konsulent Holstebro Dansekompagni
Lyddesign Joëlle Marie McGovern.
Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
★★★★★★
beskytter