Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Ida Mia Appel
Klik på nogle af historierne og læs mere om Ida Mia Appel.
Foto: Rumle Skafte
★★★★★Anmeldelse af 'Elverhøj', Carolin Oredsson, Aarhus Teater
Elverhøj er kongehusets fejekost
29. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Elverhøj': - Hun er i huset! Stemningen vibrerer helt ned i kælderen på Aarhus Teater, hvor vi er ankommet for at opleve 'Elverhøj'. En sjov kritik af den nationale romantik, komisk på den morsomme måde, og i mine øjne en virtuos forestilling med komplet soundtrack, en ko lavet af pap, 6 fremragende skuespillere, samt en meget smuk danser
Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.
Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren
Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.
Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.
I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.
Jeg er glad for
Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni,
Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.
Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.
Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Teater anmeldelse
Photo: Rumle Skafte★★★★★Review of 'Desolate', Aarhus Teater
'Desolate' is a superb piece of theatre, stolen from dead men
12. april 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Desolate' ('Øde lagt' - 'Wüst'): You'll have 7 young and beautiful actors, an excellent German writer, Enis Maci. What can go wrong in 'Desolate' at Aarhus Teater? Nothing: 5 stars rating. The graduation performance from
Perhaps it is the translation by
- The restoration of my honor requires my total destruction.
- She speaks the language of power. Not her own language.
- Talk to us, instead of passing out all the time.
You can look forward to the text in 'Desolate'. I think. Furthermore, I am a great admirer of the direction, the stage, the costumes, lighting and sound. But you can see that for yourself.
It is so eloquent, this year's graduation performance - the stage, the sound, the lighting, the direction, the actors - that you could consider buying an author as well. A person who can write her own stories. But instead, someone chose a box of chocolates from the Otto Duborg district.
Enis Maci.
The German woman has nicked half of the play from Heinrich von Kleist. It's easy enough. The man has been dead in the coffin for 200 years. He shot himself because of low self-esteem and no money. In order to gain courage, he first shot his new girlfriend (who also wanted to die), and then he could 'desolate' himself. It was popular back then, when you were poor and an artist.
It was thought that the great destruction - death - would restore man's honor. It must be something German. I don't understand.
The second half of the play, Enis Maci has ripped from Russ Meyer. He is also dead, but in the 60s he was a celebrated film director. In his films, all the female actors had large breasts. The Vixen, they were called. The film was always set in a desert. There was something about big cars and murders.
Russ Meyer's stories never made any sense, but we didn't care back then. Too busy with those breasts, and you yourself are 15 years old. And 35. And 45. And so on, and the glasses keep sliding down the nose.
It's good theatre, 'Desolate'. In the old days. A young woman is rescued by an officer from a brutal gang rape. He chases the fleeing gang. Kisses the young girl who has passed out. Kisses some more. Pulls up her skirt. And now it's happening. Perhaps the most famous rape scene in literature, written by Heinrich von Kleist. Here you get the scene in an English version: "Then— the officer." And in the German version: "Hier – traf er."
The line of thought - can you see it - it is the sign of a rape? Most German intellectuals think so. I don't know. It was easier to understand the imagery in Russ Meyer's stories, I think.
After she has been raped, the story is exciting. I couldn't sit still. The young girl - 200 years ago - lives in a culture where you don't get pregnant before marriage. So she gets a little harsh treatment, I'm sorry for that, because she doesn't even know she's been inseminated. She was passed out while it happened. Now she is judged unfairly because she has become pregnant.
The story continues with an elegant jump, from Heinrich von Kleist's play 'Die Marquise von O's birth in 1808, across Denmark's bankruptcy, industrialization, the birth of communism, the world wars, the Beatles - right up to "Faster, Pussycat! Kill! Kill! ". The film by Russ Meyer from 1965. A film that takes place in a desert. All the women have big breasts, and so on. The film has been reviewed as "the world's worst film". That is, the lowest. Worst. But that is probably because the film reviewers then sat in the cinema hall and could not enjoy themselves with the essentials of the movie.
In the new era, with the violent Vixen women, it is the men who go on the defensive. The women have the power. A nice contrast to the old days.
Our female protagonist - now super pregnant - is fighting for her life. Restoring her honor, and clinging to her unborn child. Fighting is a better restoration of honor, I think. Kleist may disagree, in his cold and wet grave.
Over time, the victims change faces. But the bad people are the same. Namely, those who were harmed. And then they take revenge and kill people without really having any reason. No reason other than evil.
See it for yourself. Or no, together with other audience members at
Desolate by Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Teater review
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Ødelagt', Aarhus Teater, afgangsforestilling
'Øde lagt' er et superfint stykke teater, stjålet fra døde mænd
11. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Øde lagt' (Wüst): Du får 7 unge og skønne skuespillere, en glimragende tysk forfatter, Enis Maci. Hvad kan gå galt i 'Øde lagt' på Aarhus Teater? Intet er ødelagt: 5 stjerner. Afgangsforestillingen fra
Måske er det oversættelsen af
- Genoprettelsen af min ære, kræver min totale ødelæggelse.
- Hun taler magtens sprog. Det betyder - ikke hendes eget sprog.
- Tal til os, fremfor at besvime hele tiden.
Teksten til 'Øde lagt' kan du glæde dig til. Synes jeg. Desuden er jeg en stor beundrer af instruktionen, scenen, kostumerne, lys og lyd. Men det kan du se for dig selv.
Der er så meget fint i årets afgangs-forestilling - scenen, lyden, lyset, instruktion, skuespillerne - at man kunne overveje at købe en forfatter også. En person der kan skrive sine egne historier. Men man valgte en æske chokolade fra Otto Duborg distriktet.
Enis Maci.
Den tyske kvinde har hugget halvdelen af teaterstykket fra Heinrich von Kleist. Det er nemt nok. Manden har ligget død 200 år i kisten. Han skød sig selv på grund af lavt selvværd og ingen penge. For at fatte mod, skød han dog først sin nye veninde, (som også ville dø), og dernæst kunne han 'ødelægge' sig selv. Det var populært dengang, når man var fattig og kunstner.
Man tænkte den store ødelæggelse - døden - ville genoprette menneskets ære. Det må være noget tysk. Jeg forstår det ikke.
Den anden halvdel har Enis Maci planket fra Russ Meyer. Han er også død, men i 60'erne var han festlig filminstruktør. I hans film havde alle de kvindelige skuespillere store bryster. Vixen, blev de kaldt. Filmen foregik altid i en ørken. Der var noget med store biler og myrderier. Russ Meyers historier gav aldrig nogen mening, men vi var ligeglade dengang. For travlt optaget af de der bryster, og man selv er 15 år gammel. Og 35. Og 45. Og så videre, og brillerne er ved at glide ned af næseryggen.
Det er godt teater, 'Øde lagt'. I gamle dage. En ung kvinde bliver reddet af en officer fra en grusom gruppevoldtægt. Han jager banden på flugt. Kysser den unge pige, som er besvimet. Kysser lidt mere. Trækker op i hendes skørt. Og nu sker det. Litteraturens måske mest berømte voldtægt, skrevet af Heinrich von Kleist. Her får du scenen i en engelsk udgave: "Then— the officer." Og i den tyske udgave: "Hier – traf er."
Tankestregen - kan du se det - den er tegnet på en voldtægt? Tyske intellektuelle ser det meget tydeligt. Jeg ved ikke. Det var nemmere at forstå billedsproget i Russ Meyers historier, synes jeg.
Efter hun er blevet voldtaget, er historien spændende. Jeg kunne ikke sidde stille. Den unge pige - for 200 år siden - lever i en kultur, hvor man ikke bliver gravid inden ægteskab. Så hun får lidt hård behandling, det er jeg ked af, fordi hun ved ikke engang selv at hun er blevet befrugtet. Hun var besvimet, mens det skete. Nu dømmes hun uretfærdigt, fordi hun er blevet gravid.
Historien fortsætter med et elegant spring, fra Heinrich von Kleists stykke "Die Marquise von O's" fødsel i 1808, henover Danmarks konkurs, industrialiseringen, kommunismens fødsel, verdenskrigene, Beatles - helt op til "Faster, Pussycat! Kill! Kill!". Filmen af Russ Meyer fra 1965. En film der foregår i en ørken. Alle kvinderne har store bryster, og så videre. Filmen er anmeldt som "verdens værste film". Altså den ringeste. Dårligste. Men det er nok fordi filmanmelderne dengang sad i biografsalen og ikke kunne fornøje sig med det væsentligste i filmen.
I den ny tid, med de voldsomme Vixen-kvinder, er det mændene der går i forsvar. Kvinderne har magten. Et fint modbillede til gamle dage.
Vores kvindelige hovedperson - nu supergravid - kæmper for sit liv. Genopretter sin ære, og holder fast i sit ufødte barn. At kæmpe, er en bedre genoprettelse af æren, synes jeg. Kleist er muligvis uenig, i sin kolde og våde grav.
Hen over tid skifter ofrene ansigter. Men de onde mennesker er de samme. Nemlig dem, der blev gjort ondt. Og så hævner de sig og slår folk ihjel, uden egentlig at have nogen årsag. Ingen årsag anden end ondskab.
Se den for dig selv. Eller nej, sammen med andre publikummer på
Øde lagt af Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Force Majeure' på Aarhus Teater
Med sort humor rammer lavinen det moderne nordiske menneske i 'Force Majeure'
14. november 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Force Majeure' på Aarhus Teater: Alt er kaos. Hvid røg fra en lavine danner en mur hen over scenerummet. Følelsernes gruekedel er kogt over og en kernefamilie står i dens midte og skal orientere sig til en ultimativ nærdødsoplevelse. I aften er der teaterrøg på programmet. Forestillingen 'Force Majeure' er et moderne parforholdsdrama, - en sort komedie der udstiller menneskets sårbarhed, når de mørke sider af deres bevidsthed kommer til syne.
De bøvler med følelserne i den lille kernefamilie. De er taget på skiferie, så nu står det på 'hygge-tvang' i skiundertøj og familiesammenhold på pisterne. Måske de i dagligdagen er bedre til at skøjte udenom svært samvær og svære samtaler. De kan i hvert fald lide deres mobiltelefoner og internettet.
Forældrene arbejder for meget og nu skal der (over)kompenseres for hverdagens forsømmelser på familiefronten. På denne ferie, i et øjebliks skræmmende kontakt med deres egen sårbarhed, slår et lavinefald familien ud, - vælter facaden i en nærdødsoplevelse. Sårbart må de håndtere de følelser der opstår i kølvandet. Manden flygter i panik og kvinden føler rædsel over at stå alene tilbage med børnene.
Teaterforestillingen 'Force Majeure' bygger på filmen af samme navn. Jeg er taknemlig for historien i de nye klæder på Aarhus Teater. Dialogerne bliver stærkere når de står i et scenerum, synes jeg. Replikkerne over de nordiske melodramatiske tendenser bliver skildret skarpt af
Skuespillet i det hele taget i forestillingen 'Force Majeure' er af høj klasse. Scenografien er enkelt sat op af
Mange tak til teamet bag forestillingen 'Force Majeure' og til Aarhus Teater der giver sceneplads til en god historie.
Force Majeure, af Ruben Östlund og Tim Price
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter