Foto: Lea A. Olsen
Fortæller en historie om sorg, uden at miste livsglæden
Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"
Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.
Sex er alle steder
Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.
Hvornår, hvorhenne, hvordan?
Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.
Sådan har du aldrig haft det?
Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?
Men hvorfor skal du dog se dette stykke?
Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?
Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Sådan at du kan se livet lidt klarere, og måske have større forståelse for den i din familie, der er tidligt eller sent udviklet omkring sex. Ham eller hende som drømmer om at blive munk, måske nonne, eller bare ikke gider høre noget om sex, kærlighed, følelser, romantik og intimitet.
Ester prøver sig frem, og finder svaret
Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.
Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Hun er glad for Olli, som hun gamer med. Savner Olli tit, men er hun forelsket?
Og hvad med Sofia, den unge digter der kysser hende i biografen? Er Ester i virkeligheden lesbisk?
Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.
Hvorfor er vi aseksuelle?
Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?
Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.
En sjov, rørende og autentisk oplevelse
Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)
Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.
Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.
Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.
Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.
Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Medvirkende Laura Kronborg Kjær, Albert Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen
Instruktion Mette Ovesen
Scenograf Gøje Rostrup
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Instruktørassistent Maria Elmann hansen
Sceneproduktion Baggårdteatret
Produceret af Hils din mor, Baggårdteatret, Teatret Svalegangen.
Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
★★★★★★
beskytter