Anmeldelse 'Blodbadets Gud', Aarhus Teater
At være menneske, eller at være en tulipan
Anmeldelse
4 ★ på Kulturnyt
Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
4. september 2024.
Anmeldelse af 'Blodbadets Gud': Tom. Nattens gader i Aarhus summer af liv, byen er fyldt med mennesker. Mit hjerte er tomt. 'Blodbadets Gud' på Aarhus Teater er en rigtig fin forestilling, gode skuespillere, velskrevne ord - mange ord - og en fin scenografi af Frederikke Dalum. Voldsomme følelser og komik. 4 stjerner. Så jeg undrer mig over denne tomhed i mit hjerte? Hæng på.
Foto: Rumle Skafte
En dreng - 11 år gammel - har tævet en anden dreng med en kæp, så dreng nummer to har mistet 2 tænder. Sådan begynder stykket. Drengenes forældre mødes i en lejlighed for at tale om sagen. Tandlæge-regninger. Skyld. Undskyldninger. Men 'Blodbadets Gud' er en absurd komedie, så vi når aldrig frem til at få de to børn til at trykke hænder og blive gode venner igen. Gå og oplev det selv. Fordi - siger den franske fortæller, Yasmina Reza - i virkeligheden er mennesket aldeles ligeglad med andre. Vi har nok i os selv. Al snak om menneskelighed, menneskerettigheder, ligeværd og fred er kun tulipan-blade der svæver i vinden. Vores menneskelighed er ligegyldige ord. Endda så sjældne, at vi egentlig aldrig har set tulipan-blade svævende over gaderne i Aarhus, eller hjemme over græsplænen i parcelhuset. Du forstår hvad jeg mener? Nej? Det er tomme ord. Som mennesker er vi blevet tulipaner. Forstår du? Pæne og ligegyldige. Jeg er vild med Marie Marschner i 'Blodbadets Gud'. Hendes rolle er 'voksen', lidt djævelsk og markant, hun står rigtig godt på scenen. Sammen med Jacob Madsen Kvols er Marschner en del af det brutale ægtepar. Overfor dem står ægteparret Nanna Bøttcher og Frank Thiel, og de er slukørede, impotente, neurotiske, løgnagtige i rollerne som ægteparret der påstår de er tilhængere af omsorg, hensyn og rettigheder. Stykket handler om 'skal vi slåes!' eller 'skal vi lytte!'. Hvordan taler vi sammen, når der er konflikt imellem os? Som politik i alle lande. En brutal højrefløj skændes med en overfølsom venstrefløj. Ingen af delene virker i sig selv. Vi skal bruge begge hjerner for at finde gode løsninger. Forfatteren Yasmina Reza har i stykket mistet håbet om at vi som mennesker holder op med at være halvhjerner. Hendes egen far var russisk ingeniør og forretningsmand. Hendes mor var violinist fra Budapest. Penge og kunst, venstre og højre hjerne. Sammen fik de Yasmina Reza, så hun kunne skrive skuespil i Paris om konflikten der opstår, når vi vælger kun den ene hjerne. Eller er der? Hvad vil det sige at være menneskelig? At ligne et menneske. Er vi brutale, eller er vi følg-agtige? I stykket 'Blodbadets Gud' har alle på scenen mistet deres moral, retfærdigheden, autenciteten, ærligheden, kærligheden, respekten. Som mennesker er vi degraderet til at være hunde der slås om at æde hinandens mad. Fuck, det er deprimerende. Jeg føler mig helt tom. Tak for den oplevelse, den er god. Det er godt at se i øjnene, at vi er så meget mere end hunde der bider hinanden ved den samme madskål. Men skulle stykket have en stjerne mere, så skulle Yasmina Reza have haft en karakter på scenen med de kvaliteter, som vi savner så vildt i dag. Kærligheden, venskabet, respekten og livsglæden. Tak til Aarhus Teater. Vi drak et glas af deres rødvin. Chokolade, solbær og varm solskin. Sådan som verden skal være, når vi elsker hinanden. I 'Blodbadets Gud' er der ingen kærlighed. Så er du advaret. Blodbadets Gud af Af Yasmina RezaVi er ligeglad med dine følelser, er vi?
Vil du lytte, eller vil du slås!
Ingen menneskelighed på scenen!
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Dag for dag
Sæson 2026/2027
★★★★★★
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter