logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 13. juni 2026 ∴ Uge 24

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Jacob Madsen Kvols

Klik på nogle af historierne og læs mere om Jacob Madsen Kvols.


Anmeldelse af Dostojevskij, på Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★Anmeldelse af 'Dostojevskij', på Aarhus Teater

Mænd frygter den russiske roulette

13. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse af 'Dostojevskij' på Aarhus teater: Det handler om mænd der ikke står ved sig selv. - Mænd der martres af deres egen selvbevidsthed, skam og tvivl. Erindringstæpper der ruller dem rundt om natten og alle de kvinder de kunne have elsket, hvis ikke det lige var fordi....

Velkommen til klassisk teater af to nye dramatikere Johannes Wiggen Kramhøft og Stine Winther Johansen. Forestillingen 'Dostojevskij' på Aarhus Teater er en oplevelse til 4 stjerner.

Nyt teaterkuld

Det er fedt at gå til afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Det er sjovt at møde de nye skud på stammen og i aften er jeg i selskab med to nye dramatikere Johannes og Stine. De to har sat sig for at udfolde menneskets eksistentielle smerte genem to velkomponerede fortællinger.

To teaterstykker skrevet over noveller af den russiske Dostojevskij. Historierne har en kærlighed til replik og karakterteatret og bliver båret frem på scenen af et team af skuespillere fra teatrets egne rækker. Her lykkes det at skabe fortællinger med bid og pointer.

'Den evige ægtemand', dramatiseret af Johannes Wiggen Kramhøft

Vi møder to mænd Aleksej og Pavel der genser hinanden efter mange år uden kontakt. Vi fornemmer en skjult historie. - En giftighed mellem dem.

Aleksej har ondt af sig selv, sover dårligt, martres af skyld eller af rumination over et kærlighedsforhold han aldrig havde mod til at tage på sine skuldre. Hans hemmelige kærlighed var til Pavels nu afdøde kone.

De to mænds dialoger er som en kamparena. Magt og afmagt bliver smedet til våben. Ingen tør tage tyren ved hornene, som når de sidder i hver deres stol og på afstand spidder hinanden med skyld og skam gennem replikker og kropsarbejde. 'Den evige ægtemand' har sin styrke i statusarbejdet der hele tiden bevæger sig i bølger.

'Den sagtmodige', dramatiseret af Stine Winther Johansen

Denne historie har bid. Vi møder den griske pantelåner Andrei der forblindes dels af sit eget hovmod, men også af et ønske om at 'eje' den russiske fattige Marianna der kommer til ham for at pantsætte et familieklenodie, - et russisk ikon. De to bliver gift men ægteskabet udvikler sig til en thriller, kun med tjenestepigen Lukerja som vidne. I ægteskabets kamparena oplever vi tavshed og undertrykkelse som det stærkeste våben. Nærighed og forfald op imod ikonisk madonna slør.

'Den sagtmodige' har sin styrke i de psykologiske spil og i de ladede replikker, synes jeg. Som når pantelåneren siger til tjenestepigen om sin hustru:
"Hun synger" og hun svarer: "Kun når De er ude Hr...."
"... Hvad betyder det så, når hun synger nu hvor jeg er hjemme", spørger han.
"Ikke noget Hr...," svarer hun køligt.

Disse replikker er ladet med tungsind og gift, inddirekte skyld, og Andreis totale mangel på at se virkeligheden i øjnene.

Hep Hep. - Den russiske roulette

Vi er i en skyttegrav i aftenens forestilling 'Dostojevskij' . To skildringer som får de levende til at smerte sig og skutte sig i den russiske vintersne. I aften fra et scenegulv på Aarhus Teater.

Kan du lide det teatralske eller er du til arketypiske temaer og til replikker der åbner en historie for sit publikum? - så er du godt underholdt her i forestillingen 'Dostojevskij'. Det er jeg og for den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater der har forestillingen på hylden, på Stiklinge scene.


'Den evige ægtemand' og 'Den sagtmodige', af Fjodor M. Dostojevskij
Stine Winther Johansen – dramatisering 'Den sagtmodige'
Johannes Wiggen K. – dramatisering 'Den evige ægtemand'
Medvirkende Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Amanda Friis Jürgensen, Ann Celina Fønsskov
Mia Lipschitz – iscenesættelse
Helle Damgård – scenografi og kostumedesign
Kim Glud – lysdesign
Michael Buchardt – lyddesign.

< #1712# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8792# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse af Teaterkoncert Thomas Helmig, Nikolaj CederholmFoto: Emilia Therese

Stjerner★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncert Thomas Helmig', Nikolaj Cederholm

Helmigs musik skinner i sin space raket på scenen

27. august 2025.Kulturnyt, Lita Domino

De har hvide handsker på. I Teaterkoncert Thomas Helmig på Aarhus Teater spiller de nye og gamle melodier ud over kanten. Popikonet får nye former. Cirka 20 performere - skuespillere, musikere, og et kor har skabt en underfundig og overraskende teaterkoncert til 4 stjerner.

Ud af parafraserne over Helmigs musik dukker noble herrer og kvinder i habit frem på scenen. Starter forestillingen i klassiske former, - spundet over musikhistoriens første groove. De hvide handsker som lygtemænd og koner i det sorte klassiske outfit. Det ser godt ud, men vi aner også en karikatur over musikikoner. 'Kære maskine...' synger de.

Første akt

Vi starter i tilværelsens dur, - lungerne fyldes med luft, smukt sunget af skuespillerne og af Aarhus Teaters kor. Hvide handsker der griber luften i musikkens rødder. Som en evergreen-tune fra den klassiske vugge, - som i en dans med Fred Astaire.

Nedbrydning af scenen. Teaterkoncerten tager føregreb og trækker publikum ind i en billig latter, fest og sprut. Klemmer latteren til den næsten føles lidt for billig. Hmm...

Anden akt

Vi møder mørket i tilværelsens mol. Et stort spejl hænger over scenen som en reflekterende vandflade. Vi oplever undersiden af vandoverfladen. Her bliver Thomas Helmigs lyrik twistet til klagesange og rå lyd fra en ny sound som skyller ind over publikum som tidevand.

Mere vand på scenen, og lyden bliver ekstra sfærisk. Vådt læder, sorg og absurd headbanging fra skuespiller-arkivet. I en abstraktion udklækkes et karneval fra et soltempel og ender med fællessang under en blodmåne. En fantasifuld rejse for lyrikken af Thomas Helmig, synes jeg.

'En skinnende space raket'

Forestillingen er som en raket. Lidt på den farlige side af tilværelsen, men samtidig som et kalejdoskop af sammensatte følelser og stemninger. Jeg havde ikke forestillet mig denne vinkel på Thomas Helmigs musik, men bifalder det underfundige møde med såvel iscenesætter Nikolaj Cederholm som Kåre Bjerkøs akkompagnement.

Jeg var urolig for 'raketten' da scenen blev brudt ned i 1. akt, men blev overrasket, og glad da scenen genopstod som et vandspejl. En flot kulisse synes jeg, skabt af Benjamin La Cour, og et fint kunstgreb om mørket i tilværelsen at omforme det til et karneval.
'Jeg ved da godt at du kan se mig nu, I min skinnende space raket.'

Til teamet bag forestillingen Teaterkoncert Thomas Helmig, tak for en fin oplevelse og tak til Aarhus Teater.


Teaterkoncert Thomas Helmig
Auteur og iscenesætter Nikolaj Cederholm
Medvirkende Amanda Friis Jürgensen, Clara Sophia Phillipson, Laura Kjær Jensen, Jacob Madsen Kvols, Emil Prenter, Thorbjørn Hedegaard, Mark Linn, Joanita Zachariassen, Boi Holm, Steffen Lundtoft, Hannah Vingborg Eklund, Mette Dahl Kristensen, Benedikte Borum Engell samt Aarhus Teaters Kor: Tine Dynæs Juhl, John Kjøller, Sigrid Vibe Kristensen, Claes Sønderriis, Meike Frandsen, Mathias Bjerrum Kvistborg, Charlotte Bjerregaard Broch, Peter Rothgardt Borg, Peter Svane-Christiansen, Anna Kathrine Rask Christensen
Musik & tekst Thomas Helmig
Musikalske arrangementer Kåre Bjerkø
Scenografi & Lysdesign Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Anja Gaardbo
Lyddesign Lars Gaarde
Kapelmester Boi Holm
Korleder Andrea Krüger Holm

< #1681# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8775# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse af Jeppe på bjerget, på Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★★Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget', på Aarhus Teater

Glatbarberet norsk myseost på dansk rugbrød

6. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget': Forestillingen 'Jeppe på bjerget' på Aarhus Teater, er en glat udgave af Holbergs 300-år gamle historie. Skabt til Nationaltheatret i Oslo, har stykkets økonomiske bagmænd haft den store, fede tegnebog fremme. 'Jeppe på bjerget' er velproduceret, med storslåede kostumer og scenografi, og med samme søde smag som glatbarberet norsk myseost. En forestilling til 6 stjerner.

Alle vil have Jeppe, død i 300 år

Holberg er ligesom Jesus ligklæde. Alle vil opføre Holberg, fordi han sælger billetter. I København spiller det kongelige teater - netop nu - samme historie med Frederik Cilius som Jeppe, instrueret af Heinrich Christensen. (Lidt lunkne anmeldelser, 4 plus 1 er-vi-venner? For meget fokus på Cilius). Oslo var med for cirka et år siden, netop med denne myseost-opsætning af Christian Lollike som du kan opleve her på Aarhus Teater.

Så er der nattefest i skyllerummet

Hvorfor er Holberg så populær? Fordi der er penge i Jesus ligklæde, Aston Martin fra 1956, Elvis Presleys sidste burger, musicalen Sound of Music fra 1965. Det er de gode gamle dage, som vi klynger os til, mens Titanic får rejsning og (tror vi) brøler i sine dampturbiner på vej ned mod havets bund, lodret synkende.

Vores kultur er ankommet til de sidste krampe-trækninger, inden fundamentet bryder sammen. Du ved, hvad jeg snakker om. Skrækkelige, skrækkelige sandheden fra USA. Før det, krig. Før det, corona. Og så videre.
Det er nu vi skal grine!
Vi skal faneme have det sjovt!
Lad os samles og grine ad noget der er gammelt, uden puls, afdød, afgået.
Lad os smide tøjet og holde nattefest i skyllerummet på plejehjemmet!
Holberg!

Forestillingen er sjov (her kommer nogle navne, du kan springe dem over)

'Jeppe på bjerget' er morsom, sjov og underholdende. Du kan opleve Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, og Oskar Salvatore. Aarhus bedste skuespillere som du kender, plus Thure Lindhardt som Jeppe. Plus 10-15 andre, operasangere, sabelslugere og dansere. Scenografien er David Gehrt og Ida Grarup, koreografi Marie Brolin-Tani.
Kunstnere på scenen, hele flokken. Tak.

Jeppe slår Fredericia Teater med 30-40 år!

Takket være instruktøren, Christian Lollipop, er historien faktisk bedre, end dengang Holberg skrev den. Jeg har ikke været så godt underholdt, siden vi så Karius og Baktus i 4. klasse på Fredericia Teater. Det er super sjovt at gå i teatret! Man får slik og alt muligt, og en pause fra en træls uge.

Tak for oplevelsen (udsolgt!). Hvis du ikke har købt billet, så glæd dig. Køb i stedet billet til 'Kirstens hævn' på Aarhus Teater, eller noget skuespil og dans på en af byens andre scener.

Og hvis du har købt billet... øh, bare glæd dig! Lyt til dampturbinernes hvæsen og sprutten. Og der en sabelsluger med i stykket! Altså en rigtig kvinde med tatoveringer der propper ting ned i sin hals! Og en mand der kommer i munden på Jeppes kone! Og et reality-show! Og Dronning Mary er med! Og en cowboy-film! Og et komisk øjeblik, da Jeppe alligevel ikke er død!

Og jeg ku' bli' ved! Det bliver sjovt! Hæ.


Jeppe på bjerget, af Ludvig Holberg ()
Medvirkende Thure Lindhardt, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Olaf Højgaard, Amanda Friis Jürgensen, Oskar Salvatore, Anders Baggesen, Christian Hetland, Cecilia Gosilla, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Bruun Pedersen, Luke Hodkinson, Kateryna Kuznetsova, Illia Miroshnichenko, Lina Valantiejute
Dans Holstebro Dansekompagni
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt & Ida Grarup
Koreografi Marie Brolin-Tani, Luke Hodkinson
Lysdesign & video content Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Dramaturg Hanne Lund Joensen.

< #1628# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8667# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Blodbadets Gud, Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★Anmeldelse 'Blodbadets Gud', Aarhus Teater

At være menneske, eller at være en tulipan

4. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Blodbadets Gud': Tom. Nattens gader i Aarhus summer af liv, byen er fyldt med mennesker. Mit hjerte er tomt. 'Blodbadets Gud' på Aarhus Teater er en rigtig fin forestilling, gode skuespillere, velskrevne ord - mange ord - og en fin scenografi af Frederikke Dalum. Voldsomme følelser og komik. 4 stjerner. Så jeg undrer mig over denne tomhed i mit hjerte? Hæng på.

Vi er ligeglad med dine følelser, er vi?

En dreng - 11 år gammel - har tævet en anden dreng med en kæp, så dreng nummer to har mistet 2 tænder. Sådan begynder stykket. Drengenes forældre mødes i en lejlighed for at tale om sagen. Tandlæge-regninger. Skyld. Undskyldninger. Men 'Blodbadets Gud' er en absurd komedie, så vi når aldrig frem til at få de to børn til at trykke hænder og blive gode venner igen. Gå og oplev det selv.

Fordi - siger den franske fortæller, Yasmina Reza - i virkeligheden er mennesket aldeles ligeglad med andre. Vi har nok i os selv. Al snak om menneskelighed, menneskerettigheder, ligeværd og fred er kun tulipan-blade der svæver i vinden. Vores menneskelighed er ligegyldige ord. Endda så sjældne, at vi egentlig aldrig har set tulipan-blade svævende over gaderne i Aarhus, eller hjemme over græsplænen i parcelhuset. Du forstår hvad jeg mener? Nej? Det er tomme ord. Som mennesker er vi blevet tulipaner. Forstår du? Pæne og ligegyldige.

Vil du lytte, eller vil du slås!

Jeg er vild med Marie Marschner i 'Blodbadets Gud'. Hendes rolle er 'voksen', lidt djævelsk og markant, hun står rigtig godt på scenen. Sammen med Jacob Madsen Kvols er Marschner en del af det brutale ægtepar. Overfor dem står ægteparret Nanna Bøttcher og Frank Thiel, og de er slukørede, impotente, neurotiske, løgnagtige i rollerne som ægteparret der påstår de er tilhængere af omsorg, hensyn og rettigheder.

Stykket handler om 'skal vi slåes!' eller 'skal vi lytte!'. Hvordan taler vi sammen, når der er konflikt imellem os? Som politik i alle lande. En brutal højrefløj skændes med en overfølsom venstrefløj. Ingen af delene virker i sig selv. Vi skal bruge begge hjerner for at finde gode løsninger.

Forfatteren Yasmina Reza har i stykket mistet håbet om at vi som mennesker holder op med at være halvhjerner. Hendes egen far var russisk ingeniør og forretningsmand. Hendes mor var violinist fra Budapest. Penge og kunst, venstre og højre hjerne. Sammen fik de Yasmina Reza, så hun kunne skrive skuespil i Paris om konflikten der opstår, når vi vælger kun den ene hjerne.

Ingen menneskelighed på scenen!

Eller er der? Hvad vil det sige at være menneskelig? At ligne et menneske. Er vi brutale, eller er vi følg-agtige? I stykket 'Blodbadets Gud' har alle på scenen mistet deres moral, retfærdigheden, autenciteten, ærligheden, kærligheden, respekten. Som mennesker er vi degraderet til at være hunde der slås om at æde hinandens mad.

Fuck, det er deprimerende. Jeg føler mig helt tom. Tak for den oplevelse, den er god. Det er godt at se i øjnene, at vi er så meget mere end hunde der bider hinanden ved den samme madskål. Men skulle stykket have en stjerne mere, så skulle Yasmina Reza have haft en karakter på scenen med de kvaliteter, som vi savner så vildt i dag. Kærligheden, venskabet, respekten og livsglæden.

Tak til Aarhus Teater. Vi drak et glas af deres rødvin. Chokolade, solbær og varm solskin. Sådan som verden skal være, når vi elsker hinanden. I 'Blodbadets Gud' er der ingen kærlighed. Så er du advaret.


Blodbadets Gud af Af Yasmina Reza
Medvirkende Nanna Bøttcher, Frank Thiel, Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols
Iscenesættelse Anastasia Nørlund
Scenografi & kostumedesign Frederikke Dalum
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Aki Bech.

< #1592# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8663# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Chicago, Musical på Aarhus TeaterFoto: Emilia Therese

Stjerner★★★★Anmeldelse 'Chicago', Musical på Aarhus Teater

Glimmer­fest og medie­cirkus fra de skrå brædder

1. maj 2024.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse af 'Chicago' på Aarhus Teater: Et kvindefængsel på en flodpram i Chicago hæver sig op af scenegulvet. I aften er der livemusik i orkestergraven på Aarhus Teater. Et bigband orkester sejler med på kvindernes blodrus, når de som fanger sætter det helt store mediecirkus i gang. Retssager - nu som farcer. I aften ruller Aarhus Teater tæppet ud for årets musical. 'Chicago' er en underholdende forestilling til 4 stjerner, forklædt med lir og intrigante kvinder. En storby-musical fra oversøs. Tonerne af hornmusik fra en hjuldamper-tid, bliver foldet ud med trutmund og glimmerfest af de farverige divaer i forestillingen.

Roxie danser med på mediebølgen

Den underholdende karakter Roxie er kommet i vanskeligheder. Hun skød sin elsker, da han ikke gad hende længere og nu står hun til doms for sine gerninger. Fængslet hun kommer til er en kamparena med hierarkier mellem alle de morderiske kvinder. I samarbejde med medieprinsen forsvarsadvokaten Billy Flynn, skal hun forsøge at vende folkestemningen mod hende og undgå straf. Højdepunktet i historien er retssagen hvor løgn og spind driver folkedomsstolen lige der hen hvor advokaten vil have dem, - alt sammen spundet ind i en god gang Dixie Jazz og kvindelir fra heppekoret.

De danser Charleston med fjerboa og god energi

I musicalen 'Chicago' er det show-time og det er underholdende. Musikken og sangene fletter sig ind i historiens plot. Med hofteholdere og wonderbra er kvindefængslet peppet op til en slags Red Light District koreografi. Sexet og energifyldt karikeret i sin dans og med humoristisk vinkel på mediestorm i sin fortælling. Sangene er ørehængende og danseglæden vinder på sin humor og charme. Jeg er særligt glad for scenografien i stykket, hvor flodprammen hæver og sænker sig op fra gulvet og den fine lyd fra orkestergraven med god sans for swing og Dixieland jazz.

Forestillingen er et cirkus værdigt, og tak for det. Gå og se om du er enig.


Chicago af John Kander, Fred Ebb & Bob Fosse
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Medvirkende Sofia Nolsøe, Amanda Friis Jürgensen, Jacob Madsen Kvols, Szhirley, Emil Prenter, Emil Busk Jensen, Anders Bilberg, Linnea Stenbeck, Mads Gronemann, Luc Boris André, Nefertiti Pedersen, Thea Carla Schott, Lasse Dyg, Tone Reumert, Ingeborg Meier Andersen
Koreografi Signe Fabricius, Luc Boris André, Tone Reumert
Scenografi & lysdesign Benjamin la Cour
Kostumedesign Helle Damgård
Kapelmester Jens Hellemann
Musikalsk arrangør Petter Sørlie Kragstad
Lyddesign Lars Gaarde
Oversættelse Adam Price.

< #1571# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8603# >

Show anmeldelse

Anmeldelse: Dracula på Aarhus TeaterFoto: Emilia Therese

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'Dracula' på Aarhus Teater

En blodfattig Dracula keder sig på Aarhus Teater

8. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse 'Dracula': Han keder sig. Jacob Madsen Kvols i rollen som 'Dracula'. Og det kan jeg godt forstå, fordi 'Dracula' på Aarhus Teater er uden interesse for moderne mennesker. Skuespillerne keder sig og publikum smågriner når noget er sjovt, eller kigger bare ligeud med parallelt blik. 'Dracula' er et misfoster af en tomhed, sat i scene af Martin Lyngbo og skrevet i 1897 af Bram Stoker. En historie om at bide mig i halsen og gøre mig til vampyr, hvorefter skuespillerne skærer hovedet af mig, hugger en træpæl i min brystkasse og knuser mine hofter. Gab! Jeg har haft samtaler med parkerings-vagter der var mere spændende.

Dracula har dårlig karma, tror jeg

'Dracula' er skrevet af Bram Stoker, en forhutlet broke-back-mountain fyr som ganske vist havde en flot kone, men som drømte mest om mænd om natten. Hans historie om Dracula er erotisk og lækker, synes jeg, sådan lidt ud i en transgender retning. Siden 'Dracula' blev udgivet i 1897 - altså for 125 år siden - har bogen aldrig været udsolgt. Dracula trykkes igen og igen, fordi vi elsker historien om den mystiske greve der tømmer kvinder for blod og smider dem fra sig som afsuttede Sunday-ice emballager.

Hvorfor er udgaven på Aarhus Teater kedelig? Uforståeligt. Dracula er skræmmende, han er det stof som Hollywood spinder candyfloss ud af. Alle kan få succes med Dracula, hvorfor ikke Aarhus Teater?

Måske er det noget karmisk? Bram Stoker tjente ingen penge på historien. Da 'Dracula' blev filmatiseret i 1930'erne i USA, havde både hans kone og hans mor bestilt et pengeskab til alle skillingerne fra Hollywood. Bram havde imidlertid ikke registreret sin historie korrekt, han havde kun indleveret 1 og ikke 2 eksemplarer af historien til copyright kontoret. Øv. 'Dracula' blev public domain i USA og det er den også i alle moderne mennesker. Vi er bange for vampyren, men slet ikke i opsætningen på Aarhus Teater. Desværre.

Gehrt, Baggesen, Hetland og Plauborg.

Der er 4 stjerner til 'Dracula'. Den første er indlysende: David Gehrt for scenografien. Reduktion har været et tema for scenografen David Gehrt gennem mange produktioner, og denne gang har han nøjedes med en trappe-pyramide til klaveret, 49 lysende kister i loftet, samt lysende kantbånd til scenetæpperne. Det lyder som om han er kommet rundt om jobbet lidt for let, men det fungerer fantastisk. Scene-tæpperne skærer rummet åbent som en kniv i en lagkage, og lukker scene rummet ned igen som skæbnens sorte kutte der svusher hen over dit hoved. Kisterne i loftet smager af science-fiction - som forfatteren Bram Stoker faktisk holdt af - men de smager også af nutid.

Havde stykkets instruktør Martin Lyngbo dog bare lagt sig i kølvandet på David Gehrt, så var det måske blevet en god forestilling.

Generelt er alt i 'Dracula' teatralsk og opstyltet, men Anders Baggesen, Christian Hetland og Anne Plauborg kæmper imod. De tre skuespillere har hovedrollerne og taler et sprog som er ægte. Du kan holde ud at høre på dem, og det er godt. Jacob Madsen Kvols er grev Dracula og vader lidt gennem scenerne ved lejlighed. Kvols har et dejligt arrogant væsen som skuespiller, så hans præstation er nede på jorden, han er ikke teatralsk men bare Kvols. Desuden er der i 'Dracula' baggrunds-muzak fra den Jyske Opera. Korsangeriet er ikke direkte irriterende, men dog uden mening i Martin Lyngbo's opsætning, hvor muzak og skuespil kæmper mod hinanden om at få publikums opmærksomhed.

Gå så ind med dig og se 'Dracula'

Det var fedt at opleve 'Dracula' på Aarhus Teater, og jeg ønsker du går ind og ser den. Det vil trøste mig, fordi så er vi i hvert fald to der har investeret tid og penge på at købe billet. Og hvis du ikke vil se 'Dracula', så får du slutningen her:

Alle skuespillere og sangerne tager til Transylvanien for at dræbe Dracula og dræbe alle vampyrerne. Den sidste halve time af forestillingen er en recitation (det betyder dårligt skuespil) af begivenhederne hvor højdepunktet er: "Han svinger øksen og rammer Dracula så hovedet falder af og hopper hen ad marken".

Det er så her Jacob Madsen Kvols vader gennem scenen og går upåvirket i retning mod udgangen.

Derefter dør alle skuespillere og sangerne på scenen. Langsomt og opera-agtigt. The End. Tak for den oplevelse. Den sluttede godt og publikum gav stående bifald.


Dracula Af Bram Stoker, 1897.
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Tom Jensen, Simon Mathew, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Emil Busk Jensen, Kjartan Hansen, Anders Baggesen, Den Jyske Operas Kor
Iscenesættelse Martin Lyngbo
Scenografi David Gehrt
Kompositioner Marcus Aurelius Hjelmborg
Kostumedesign Mathilde Grebot
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Kapelmester Sofia Wilkman
Korindstudering Poul Emborg og Peter Pade.

< #1478# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8486# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Et Juleeventyr, Aarhus Teater

Video

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Et Juleeventyr', Aarhus Teater

Et Juleeventyr på Aarhus Teater er en lysfest for dem du har kær

2. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

- Anmeldelse af forestillingen i november, 2020

Det er trylleri. Fedt. Den gamle gnier opsøges af nogle ånder der gerne vil lære Scrooge noget om julefred, og kærlighed. At dele med hinanden. At være glad for livet. Synge julesange, hele året rundt.

Og så kaster de rundt med lys!

Jeg kan ikke se hvordan de gør det. Ånderne har lyskugler mellem hænderne, puff! Igen og igen. Ånderne fra hans fortid, nutid og fremtid. De viser ham scenerne fra gnierens liv, hvor han altid kun tænkte på penge. Alt gav han slip på. Kærlighed og familien, fordi han ville 'blive til noget'.

Puff, mere lys og det bliver snevejr i hele salen!

Sceneografien i årets juleforestilling er stærk. Scenen er mørk maghoni, men lysdesigneren topper mørket og lader skuespillet træde frem lyslevende.

Netop som man tror at der ikke kan være juletricks i den tryllekuffert, begynder det at sne i salen! Altså bogstaveligt. Snevejr vælter ned over publikum!

Jeg fik et snefnug i øjnene, og græd

Der er noget magisk ved jul. Folk får blanke tårer over et juletræ der tændes. Et barn der åbner en pakke. Duften af julemad. Blussende kinder.

Ja nostalgi, men 'Et Juleeventyr' rører også ved nogle af hjertets mere moralske strenge. Vi er jo alle sammen mister Scrooge. Måske ikke dig, men vi andre er gniere med den valuta der er dyrest på livets børs: Nemlig tiden.

Vi har så travlt med at 'blive til noget', 'gøre karriere' - måske julen kan få os til at huske på, hvad der betyder noget i livet.

At gå med sin far i teatret. Læne sig ind mod hans skulder i et grin, og bare nyde skuespillet på scenen. At han har tid til det. Et lys i mørket er det største, uanset hvor spinkelt dets flamme er, og for at det mirakel kan ske, må vi give det tid til at udfolde sig.

Og det er jul. Lysets genkomst et par dage før juleaften. Jeg glæder mig til jul, og tak til 'Et Juleeventyr' for at huske mig på julens budskab, del dit lys.


Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.

< #1250# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8436# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Omstigning til Paradis, Aarhus Teater6 stjerner. Foto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★★Anmeldelse 'Omstigning til Paradis', Aarhus Teater

Jeg elsker Blanche. Har din familie også en Blanche?

7. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Jeg elsker Blanche, spillet af Nanna Bøttcher. Hun spiller en sommerfugl med brækket vinge i stykket 'Omstigning til Paradis' på Aarhus Teater. Et stykke skrevet af Tennessee Williams, opført første gang 1947. Der er 5 stjerner, plus en ekstra til Blanche. Jeg elsker den kvinde, hvordan kan man andet?

Scenografi af Franciska Zahle

Så, der er altså nogle mennesker i en lejlighed i de varme sydstater, USA. Stanley er en bully, en polak nederst i samfundet, drikker for meget. Slår, spiller poker og voldtager. Aggressiv som kun Jacob Madsen Kvols kan spille det, tror jeg. Læg mærke til Kvols latissimus dorsi når han bøjer sig ind over bordet og råber højt. Kvols er en dygtig kropslig skuespiller der er i stand til at personificere Tennessee Williams far, så man bliver helt bange.

Kvols bor sammen med Stella, spillet af Mette Døssing. Jeg har aldrig hørt en kvinde hulke så forfærdeligt, som da Stella indser skæbnen for sin søster - en skæbne som Tennessee Williams kendte fra sit eget liv i en dysfunktionel familie. Søsteren blev skitzofren og blev lobotimiseret. Mette Døssing står stærkt som en kvinde der forsøger at overleve i spændingsfeltet mellem sin mand og sin søster.

Ind i denne kompakte lejlighed ankommer søsteren Blanche. Hun er skitzofren, men det er bare løgn. Skitzofrene lyver aldrig - de siger sandheden "sådan som sandheden burde være". Det er en replik Blanche giver i stykket, gå ind og se forestillingen bare for at høre hende sige dén replik.

Det fantastiske ved Franciska Zahles scenografi er perspektivet. En simpel lejlighed bliver kæmpe stor og samtidigt helt fokuseret på pulsåren i skuespillerens hals. Flot.

Hvor meget vejer et kilo kærlighed?

Dilemmeaet mellem fakta og fiktion rulles smart ud i Tennessee Williams stykke, 'Omstigning til Paradis'. Blanche ankommer til sin søsters lejlighed uden penge på lommen. Familiens sydstats-farm er solgt. Forældrene døde. Bedstemor. Alle. Blanche solgte år for år mere og mere af ejendommen, til sidst også nøglen til hoveddøren. Derfra gik hun ind i storbyen og solgte resten. Mand efter mand. Efter mange 'intime møder' har hun kun håbet tilbage, og med dét håb ankommer hun til sin søsters lejlighed og beder om husly.

Stanley er i stykket kroppen, den praktiske, faktuelle person. Blanche er håbet, drømmen og fantasien. Midt i mellem står Stella. Hun skal vælge side. Hvad er i grunden vigtigst i livet? Fakta eller fantasi?

Alle vælger fakta, naturligvis. Men hvad nu hvis kunst og kultur er fantasi? Hvad nu hvis kærlighed og ømheden er fantasi? Hvor meget vejer et kilo kærlighed? Intet godt i livet kan måles og vejes, men vi lever alligevel ofte efter fakta. Stella skal forsøge at finde ud af, hvad er vigtigst for hende? Hvad er vigtigst for dig?

Har din familie også en Blanche?

Jeg er ret vild med Christian Hetlands præstastion i stykket. Han spiller Mitch. Det gode menneske. Dén rolle er nemmest at fylde ud i livet hvis man er paven eller Mother Theresa. I virkeligheden er det svært at være et godt menneske. Man fornemmer det i Hetlands kropslige skuespil. Hans karakter har slået rod helt ned i knæene, duknakken og de forsigtige fødder. Se det for dig selv, det er godt skuespil.

Mitch forsøger at nå ind til Blanche via kærligheden. At elske hende. Det er naturligvis yderst vanskelig for Blanche at tage imod. At være elsket kræver jo at jeg kan mærke hvem jeg er, og det kan Blanche ikke. Hendes krop er frasolgt, hun kan ikke mærke sig selv.

Dermed bliver Tennessee Williams stykke et firekant-drama. Mitch er det gode. Stella det kærlige. Stanley det krævende. Blanche det givende. Stykket spørger dig: Hvem synes du skal komme ud på benene og med ansigtet højt løftet mod solen?

Du aner selvfølgelig at svaret er yderst vanskeligt. Men det er et godt stykke at projicere sin egen familie ind i. Har din familie også en Blanche? Jeg tror det.

5 stjerner + en ekstra for Blanche

Tennessee Williams 'Omstigning til Paradis' har været opført mange gange siden 1947. Det er et stykke til 5 stjerner, men Nanna Bøttcher gør det bare lidt bedre, synes jeg - og da jeg elsker Blanche er der 6 stjerner til forestillingen. Som Blanche siger: "Jeg lyver ikke. Jeg siger bare sandheden sådan som sandheden burde være." Fantastisk, tak for den Nanna Bøttcher.


Omstigning til Paradis af Tennessee Williams
Iscenesættelse Peer Perez Øian
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Medvirkende Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Viktor Pascoe Medom, Lukas Toya
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Kim Engelbredt

< #1391# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8357# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: The Supreme Gentleman, Aarhus TeaterEmilia Therese

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'The Supreme Gentleman', Aarhus Teater

Hej, må jeg binde dig og voldtage dig? Nej!

5. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

- Et teaterstykke på Aarhus Teater om kvindehad, og mænd der ikke kan finde ud af at skabe kontakt til kvinder.

Jacob Madsen Kvols står stærkt på scenen i "The Supreme Gentlemen". En incel-fortælling om ensomhed og vanvid, skrevet af Nanna Cecilie Bang. Velfungerende scenografi af Nathalie Mellbye. Det er 3 stjerner som udgangspunkt.

Men se med her. Der bliver kastet flere jokere fra scenen ud til publikum, så stykket ender med 5 stjerner.

Incel, de monstrøse mænd fra helvede der hader kvinder

Kender du incel? Det er et amerikansk/canadisk fænomen som også lever i Danmark. I Nordjylland er en ung sindssyg mand netop blevet dømt for at planlægge skoleskyderier. Han var med i incel, det digitale univers hvor ensomme mænd - der aldrig kommer til at have sex med en kvinde - gejler hinanden op til et gigantisk kvindehad.

Jacob Madsen Kvols spiller en karakter der er online broder til fyren i Nordjylland. En skæbne-bror der minder om de tusindvis af unge mænd online, som hader kvinder. Det er unge mænd der er overflødige i den genetiske udvikling. Mænd der i gamle dage kunne få sig en kvinde, nogle børn, og gå i hundene bagefter.

I dag vil kvinder hellere bo alene end at leve sammen med en gal mand. Derfor må mændene i incel gå i hundene alene, ensomme og ulykkelige - i nogle menneskers øjne genetisk uanvendelige i evolutionen.

Spørgsmålet stykket forsøger at stille er: "Hvad er incel? Er incel en karakter-afvigelse, eller et kulturelt betinget had til kvinder? Måske begge dele?" Flot perlerække af ord i dramaet om misogyni. Men er kvindehad forbeholdt mænd?

Kvols er en dygtig skuespiller som kan tale med ca. 160-180 ord i minuttet. Og så er der pause. Og flere ord. Kunstpause. Ord. Mimik, krop, projektioner på den digitale kulisse. Ord. "The Supreme Gentlemen" varer en times tid. Jeg gætter på at manus indeholder 7.000 ord, måske flere.

Kvols giver dig med legende lethed samtlige 7.000 ord i korrekt rækkefølge, intonation, gestikulation, animation, indlevelse, medlevelse, kommunikation. Hans præstation er helt klart stykkets stjerne nummer 4, og en super årsag til at du skal se "The Supreme Gentlemen".

Karakteren på scenen fremstår nuanceret, synes jeg. Ja, han er svag og ser sig selv som offer, men han går også i dialog med publikum. Provokerer os: "Ser du også de pornofilm hvor kvinden bliver dræbt til sidst?"

Fyren i publikum svarede "nej", og det forstår man godt. Men via hullet i den fjerde væg vækker stykket til samtaler om kvindehad, misogyni, efter vi har forladt Aarhus Teater. Har vi noget i vores danske kultur som er kvindehadende? Jeg tror det ikke, men nogle steder i verden har man kvindehad. Læs for eksempel denne aktuelle CNN-reportage om misogyni i Indien, hvor kvinderne i en landsby hepper mens mændene i en forsmået familie voldtager en kvinde, der afviste deres bror.

Måske har vi også sådan noget kvindehad i Danmark? Hvad er din oplevelse?

Den femte stjerne er den digitale væg

Uanset opsætning, alle dramaer har en kulisse. I "The Supreme Gentlemen" kommer du til at opleve en digital væg bag Kvols som skaber perspektiv til hans ord. Jeg synes den er meget velfungerende. Kvols tager billeder mens han taler. Skarpe billeder som overføres live til den digitale væg. Klare billeder der degenererer, bagefter.

Sådan er det også for nogle unge mænd. De er omgivet af vores kulturs billeder online. Billeder af dem selv. Billeder af kvindehad. Billeder der forvitrer med samme hastighed som den unge mands sjæl. Billeder der bliver fragmenterede med samme hastighed som udviklingen af vanvid i den unge persons sind. Fungerer fint for mig, tak til Nathalie Mellbye.

Har du nerver til høre fortællingen om kvindehad?

Nanna Cecilie Bang har skrevet en monolog som mange steder er ubehagelig. Fordi den sætter ord på det kvindehad der lever i nogle kulturer. Bare at høre ord om mishandling og udslettelse fik det til at vende sig i mig.

Jeg tror pointen er, at unge mænd nøjes ikke med at høre ordene, de ser også videoer af kvindehad der ødelægger sjælen, foran computeren i værelset nede i kælderen. Det må klart være værre end ord talt fra en scene.

Så sidder de der, de unge mænd, udstødte og ubrugelige. Ofre for en genetisk misandri, fordi de er ude af stand til at skabe en god kontakt til kvinder.

Tak for oplevelsen. "The Supreme Gentlemen" kan klart anbefales, hvis du har nerver til at høre sandheden om livet sådan som karakteren oplever den.


Incel - involuntary celibate

Alana, hun opfandt incel i 1993. Et mødested på nettet for mænd og kvinder som er ensomme. Unge mennesker hverken har haft en kæreste eller sex i lang tid, måske aldrig. Hendes online forum består i dag hovedsageligt af vrede unge mænd som hader kvinder.

Kilde: Wikipedia The first online community to use the term "incel" was founded in 1993; a Canadian university student known only by her first name, Alana, created a website to discuss her sexual inactivity with others. In 1997, she started a mailing list on the topic that used the abbreviation INVCEL, later shortened to "incel", for "anybody of any gender who was lonely, had never had sex or who hadn't had a relationship in a long time".

< #1340# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8111# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Kagefabrikken, Aarhus Teater

Video

4 stjerner

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'Kagefabrikken', Aarhus Teater

En flot og farvefuld fabrik fuld af latter

19. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Teatermanden Niels Erling har skabt en flot iscenesættelse af en historie om en kagefabrik der bliver købt af pengefolk. Smør-pakkerne, chokolade og fløde bliver kørt ud fra fabrikken og dumpet på en losseplads. De nye pengefolk vil have slankekager.

Hvor meget vil du ofre dig for chefens skyld?

Den nye stil i erhvervslivet er story-telling. Du skal ikke kun arbejde på fabrikken til en dårlig løn, og halv-god kaffe, du er også selv en del af produktet. Det oplever fabrikkens medarbejdere på den hårde måde. Slut med dejlige kager, nu skal de træne og være slanke - med slatne kroppe - for at sælge de ny slankekager.

Måske du kender spørgsmålet. Hvor meget skal jeg egentlig være et stykke salgs-pap for min virksomhed? Kan jeg ikke bare være mig selv og gå på arbejde, ærligt og redeligt?

Flot lys og kostumer

Klart lys, flot scenografi fra Franciska Zahle, dejlige regnbuefarvede kostumer. Det er stykkets stjerne nummer to. Måske er det urimeligt at få point for at have råd til den bedste råfilm når man optager 'Far til fire' eller det der er værre fra 70'erne, men det er et vilkår. 'Kagefabrikken' er professionelt sat op når det gælder lyset især - Andreas Buhl - og kostumerne fra Eilev Skinnarmo. Det er lækkert arbejde som får øjet til frydes til at se en stjerne nummer 3. Godt arbejde.

Dåselatteren er kirsebærret på toppen af kagen

Alt i alt, tak for oplevelsen. Stjerne nummer 4 er for dåselatteren som bekvemt liver op de steder hvor manus ikke har nogen særlig humor. Det virker fint og får publikum til at grine med uden årsag. På den måde ligger 'Kagefabrikken' fint i kapløbet med underholdning af samme kaliber i tiden, som for eksempel filmen 'Centervagt' der også var sjov i samme genre.


Kagefabrikken af Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski
Iscenesættelse Niels Erling
Scenografi Franciska Zahle
Kostumedesign & scenografisk konsulent Eilev Skinnarmo
Koreografi Marie Brolin-Tani
Lysdesign Andreas Buhl
Medvirkende Kristian Holm Joensen, Nanna Bøttcher, Jacob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Mette Klakstein, Clint Ruben
Lyddesign Kim Engelbredt

< #1332# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8295# >

Teater anmeldelse

Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video: Jeg er jo lige her

28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Videoklip fra pressemøde på 'Jeg er jo lige her'. Teaterkoncert med Anne Linnets sange på Aarhus Teater.


Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.

< #1302# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< #8292# >

Teater video

Anmeldelse: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Jeg er jo lige her', Anne Linnet, Aarhus Teater

Ingen kan være Anne Linnet bedre, end måske Tammi Øst

28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hun står udenfor Aarhus Teater i pausen. Anne Linnet. Langt hvidt hår. Lyserød skjorte under den mørke habit. Stramme bukser og sølvspænder på de sorte sko. Snakker med dem der har ild i cigaretterne omkring hende. I godt humør, fordi "Jeg er jo lige her", det er en udmærket forestilling på Aarhus Teater.

5 stjerner til "Jeg er jo lige her"

Efter pausen går vi tilbage ind på gulvet, jeg sætter mig igen ved siden af nogle af hendes fans. De er enige hele vejen. I hvert fald 5 stjerner. Der blev klappet og hujet. Festligt. Men Anne Linnet er mere end blot medrivende sange, hvor du har sat dig på tværs, ligger på en jernbaneskinne, elsker i nattoget gennem natten, glor på vinduer, eller står ansigt til ansigt med Marquis de Sade i en kælder hvor alle udlever deres seksualitet i frihed.

Anne Linnet er også en kunstner som skrev "Smuk og dejlig", og når jeg hører den sang fra '76, bliver jeg glad. Linnet er glad for kærlighed, og det er måske kernen i hendes produktion, sammen med den der fantastiske stemme.

Kærlighed. "Ingen anden drøm", som slutter forestillingen.

Kvols og Tammi er 2 af stjernerne

Når man fremfører en anden kunstners værk, bør man stræbe efter at gøre det lidt bedre end kunstneren selv. Og netop det gør Jacob Madsen Kvols i "Tåbe", midt i anden akt. Her kommer lyssætning, scenografi, skuespil og sang til et højdepunkt, som er perfekt.

Du vil elske det nummer, selvom det ikke er så kendt eller populært som de øvrige.

Anne Linnets stemme er alt, men i den dybe ende. Hun er nede og dyppe fødderne i contralto, hvilket giver præcision i hendes musikalske accentuation. Hun er samtidigt varm-hjertet og kølig.

Tydeligvis har det været en af udfordringerne ved at skabe "Jeg er jo lige her." Kvols kan komme ned i løvens varme hule, men helt fantastisk er Tammi Øst. Hun synger så dybt, varm og åbent. Jeg vil ikke sige at hun synger Anne Linnet bedre, fordi så bliver mine naboer i stolerækken irriteret på mig. Men det er altså super at høre Tammi Øst, som oven i købet har karisma ud over det hele, og en masse humor.

Dansernes 1 stjerne er international

I anden akt får du dans så hatten passer. De 5 unge dansere er koreograferet fedt, og de danser eminent. Tak til Oliva sol Anselmo, Adam Tocyuo, Luc Boris André, Mads Gronemann og Oliver Zohore. I et øjeblik er vi tusinder af kilometer fra en provinsby i Jylland. Det er Barcalona eller London, eller noget. Virkelig flot.

Musik og lys leverer 2 stjerner i fællesskab

Aarhus Teaters "Store Scene" er ikke det perfekte rum til den første del af forestillingen. Teatrets "Scala" ville være bedre, Musikhuset bedre. Der bliver lavet positurer og emotioner liggende på det flade scenegulv i første akt, oplevelser som publikum mister på grund af den flade publikums-opbygning på gulvet.

Til gengæld er musikerne på scenen en stjerne. Scenografien enkel, men lyset får det til at leve med sin stjerne.

Folk var vilde, da Anne Linnet gik på scenen

Forestillingen slutter ret vildt. Fed musik, og med mere dans end i et New Yorker diskotek før verden blev fornuftig og fik pension.

Men smukkest var det, da publikum hyldede sangere, skuespillere og dansere, og Morten Kirkskov, skuespilchef på det Kongelige, strakte armen ud i retning efter Anne Linnet på række 6.

Jeg fik tårer i øjnene. Anne Linnet rejste sig, kom op på scenen. Takkede de medvirkende, fik en rose og var synligt rørt, og naturligvis gav hun Tammi Øst et strøg på kinden. Så fedt at høre Tammi synge, hun har den varme, dybe og præcise stemme vi kender Anne Linnet for.


Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.

< #8292# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8292# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Charlie og Chokoladefabrikken, Aarhus Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Charlie og Chokoladefabrikken', Aarhus Teater

Aarhus Teater hylder magien

6. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

Musical med farver og striber.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Farveuniverset er den perfekte platform.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

Livsfuld og humoristisk teaterkunst.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Helstøbt og elegant.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning

< #1274# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8113# >

Teater anmeldelse

Et Juleeventyr Aarhus Teater Juleforestilling

Video

Happy Fotografen.dk

Et Juleeventyr Aarhus Teater Juleforestilling

Et Juleeventyr på Aarhus Teater

30. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Charles Dickens startede som børnearbejder, 10 timer om dagen og kom aldrig i skole. Alligevel blev han en rig og meget berømt forfatter. Nu er hans Juleeventyr årets juleforestilling på Aarhus Teater.

Jacob Madsen Kvols spiller den sure og meget rige mand, som hader jul, hader børn og hader alt. Kun penge er han glad for.

I 'Et Juleeventyr' bliver den rige mand hjemsøgt af spøgelser, det bliver både skræmmende og festligt. De forsøger i fællesskab at få den penge griske Scrooge med hen til det sted hvor vi elsker julen og elsker hinanden.

Måske bliver det jul igen i år. Tag dine børn med ud i den friske luft og se et Juleeventyr på Aarhus Teater.


Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.

< #1248# >< #video# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #7981# >

Teater video

Aarhus Teater åbner efter sommerferienFoto: Yellow1

Aarhus Teater åbner efter sommerferien

Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien

2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.

Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.

"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.

Her nogle af forestillingerne på Aarhus Teater du kan glæde dig til i den ny sæson, fra 14. august.
C. V. Jørgensen

C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T

Dickens Juleeventyr

Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.

Kong Lear

Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.

Charlie & Chokoladefabrikken

Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra West End og Broadway, baseret på Roald Dahls magiske bog. Aarhus Teaters Simon Mathew har hovedrollen som Willy Wonky.

Den Vægelsindede

Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.

Vita Danica

Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.

Leonora Christina - Sandhedens Dronning

Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.

En fortælling om blindhed

En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H

The Supreme Gentlemand

Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.

A Clockwork Orange

En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.

Kærlighedens Forrykter Former

Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)

You've Come a Long Way, Baby

Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.

100 Sange

Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).

< #1218# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >

Teater

Anmeldelse: Pagten Aarhus Teater, jul 2019

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Pagten Aarhus Teater', jul 2019

Uden hinanden er vi ingenting

14. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker. Aarhus Teater inviterer børn og voksne indenfor i varmen til det årlige brag af en juleforestilling.

Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.

Den sprøde julegave

Pagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.

I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.

Juleånden løfter stemningen i salen

Aarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.

Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.

Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.

Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.

Ly mod kulden

Det var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.

Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line Paulsen
Medvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

< #1190# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7848# >

Teater anmeldelse

Pagten Aarhus Teater juleforestilling 2019

Video

Happy Fotografen.dk

'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling

12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Pagten er årets juleforestilling på Aarhus Teater. Malte er 12 år gammel. Han bliver mobbet af de andre børn i 6A. Men en dag finder han ud af, at han sammen med nissepigen Lyda her skal redde julen. Den er nemlig truet af den frygtelige isheksen Iselin.

Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

< #1188# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #7848# >

Teater

Anmeldelse Lazarus (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater

29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.

Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med David Bowie, men efter premieren på Lazarus må jeg købe et gammel stereoanlæg og en pladespiller, jeg elsker de bedste af hans numre der er med i forestillingen.


Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.

Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.

Historien

En mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.

I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.

Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.

Skuespillerne

Alle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.

Sara Victoria Bjerregaard bærer den kvindelige hovedrolle så nemt som uskylden i hendes ansigt. Alle hendes replikker kommer uden besvær og hun er det uskyldige barn, hun er empatien, hun er autenciteten. Det er ikke noget hun spiller, og netop derfor er det fremragende skuespil.

Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.

Musikken

Der er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.

Scenografi og lys

Tip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.

Modtagelsen

Stort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.

Tak for den oplevelse.


Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

< #1163# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7825# >

Teater anmeldelse

David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Video

Happy Fotografen.dk

David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

David Bowie Lazarus i Aarhus og København

26. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy


Lazarus af David Bowie og Enda Walsh. En stor musikal-oplevelse i Aarhus og København. Stykket er iscenesat af Heinrich Christensen.


Jakob Madsen Kvols spiller Thomas Newman som er faldet ned på jorden og drømmer om at komme hjem igen. Øvrige medvirkende er Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.


Historien er David Bowies i samarbejde med Enda Walsh, inspireret af The Man Who Fell to Earth. Det handler om at sige farvel til dem man elsker. Kæresten, familien og vennerne. Den situation som David Bowie kendte fra sig selv. Han døde kort efter premieren på Lazarus, 69 år gammel.




Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde


< #1162# >< #laesestof# >< ## >< #da-DK# >< #7825# >

Teater

Anmeldelse The Rocky Horror Show, Aarhus Teater

Video

Foto Emilia Therese

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater

Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater

3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.

The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.

Hjælp, jeg er liderlig

Festen var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.

Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"

Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.

En historie med horror og science fiction

Et ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.

"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.

Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.

5 stjerner til musical om sex

Jacob Madsen Kvols er en fremrangede Frank-N-Furter. Mathias Flint god som den dydige Brad der ledes i fordærv. Marie Marschner rigtig fin som Janet der finder sin seksualitet. Simon Mathew i karakter som den pukkelryggede Riff Raff der tjenestevilligt husler rundt og spreder glæde i publikum.

Sød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.

Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.

The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde

< #1146# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7752# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Erasmus Montanus, Aarhus TeaterFoto Emilia Therese

Stjerner★★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater

Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Når videnskab krænker menneskeheden.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Bidende satirisk og samfundsrelevant

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
Bearbejdelse Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers, Christian Lollike.
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt, Ida Graup Nielsen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.
Medvirkende Andreas Jebro, Jacob Madsen Kvols, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
Aarhus Teaters kor under ledelse af Ingeborg Thisted Højlund.

< #1119# >< #anmeldelse# >< ## >< ## >< #7698# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Den Uendelige Historie på Aarhus Teater

Video

Stjerner★★★★★★Anmeldelse: 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Anmeldelse: Den Uendelige Historie på Aarhus Teater

15. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Barnets fantasi vinder stort i Aarhus Teater juleteater Den Uendelige Historie, og det er i grunden sjældent i en rationel og fornuftig hverdag, hvor børn generelt skal have mere jordforbindelse og lidt mindre fantasi for at kunne slippe gennem skolens strenge krav. Instruktøren Jacob Schjødt er lykkedes fantastisk godt med forestillingen. Publikum både jublede og klappede vildt og længe efter premieren i Aarhus Teater, da vi afsluttede det lange eventyr gennem Michael Endes vidunderlige historie.

Men vi havde også fået den største julegave. Den Uendelige Historie er den store pakke under træet på Aarhus Teater, den gave dine børn vil elske at pakke ud sammen med dig. Og hvis du er lidt ligesom mig, så vil du også selv elske oplevelsen.

Den Uendelige Historie er en 6-stjernet forestilling, fordi lyden er himmelsk, musikalsk og knaldgod. 6 stjerner fordi den nye scene fra Købmand Herman Sallings Fond slår alt hvad du har set nogensinde på Aarhus Teater. Scenerne dukker op fra gulvets dyb, flyver væk under taget. Flokke af stjerner fordi videokulisserne der proiceres op på bagvæggen skaber en eventyrlig stemning.

Og tænker du skuespillerne er i julehumør? Ja, gode, solide præstationer. Det er ikke rimeligt at fremhæve nogen skuespiller fremfor andre, men Ashok Pramanik fortjener stor ros for sin præstation. Elegant i bare fødder springer han adræt omkring på scenen, eller flyver på ryggen af sin drage Fuchur i 10 meters høje. Han er troværdig, sprængfuld af energi, han er fremragende i hovedrollen som Atrejo.

En god historie, fantastisk teknik på den ny scene, dygtige skuespillere, knaldgod lyd, et relevant budskab om fantasiens kraft - er der noget der mangler? Ja, kostumerne som er skabt af Astrid Lynge Ottesen. Der er sjove kostumer og skræmmende kostumer, og uanset er de syet af de flotteste og mest intelligente fantasier. Astrid flytter Den Uendelige Historie fra det professionelle helt op til stjernerne. Tak for dem, dine kostumer er fantastiske, Astrid.

Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land

< #1089# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7582# >

Teater anmeldelse

Sælger 25.000 billetter til Den Uendelige Historie på Aarhus Teater

Video

Video: Happy Fotografen.dk

Sælger 25.000 billetter til 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Tusindvis af århus-børn skal opleve juleteater for hele familien

14. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Årets juleteater for hele familien er Den Uendelige Historie på Aarhus Teater. I den ene hovedrolle som Bastian er det Anton Hjejle, mens den anden hovedrolle spilles af Ashok Pramanik som Atrejo. Stykket er instrueret af Jacob Skjødt efter en historie af Michael Ende. Landet Fantasien er ved at forsvinde, og kun et fantasifuldt barn kan redde Fantasien.

Der blev sat 25.000 billetter til salg, men de fleste er købt af århusianske familier, så du skal være hurtig hvis du vil sikre husets yngste beboere og dig selv en juletur i teatret. Den anden dag var der færre end 2.000 billetter tilbage.

Forestillingen er den første efter opbygningen af den ny scene. Prisen blev små 60 millioner kroner, hvoraf Købmand Herman Sallings Fond har betalt 52 mio. kroner i form af en tidlig julegave til Aarhus Teater.

Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land

< #1088# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< #7582# >

Teater video

Anmeldelse: Av, Lollikes Revolution var som en pisk

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★★Anmeldelse: Av, Lollikes 'Revolution' var som en pisk

Fabelagtig historie som gør super mega ondt

15. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det var historien om Ikea der slog det sidste søm i mit kors. Korrekt indført efter ingeniør-tegningen i hæftet. Ingen flugt mulig. Dette er afslutningen på vores liv som vi kender det. Christian Lollikes Revolution afliver overklassens håb for fremtiden, bedreklassens håb. Alle os der kører Audi eller taxa, arbejder for staten eller har egen virksomhed, bor behageligt, cyklen koster 35 tusinde, pensionen er i hus, vi er kloge, vi er dannede, men vi er alligevel panisk ræd for fremtiden, og ishavet, millionerne af sultne flygtninge, plastickontinenterne i Atlanten, den stigende temperatur. Og nu er vi døde - bare fordi vi var så dumme at købe en billet til Revolution - døde, simpelthen fordi Aarhus Teater lokkede os til at se det forfærdelige teaterstykke. Æv.

Så, du er advaret. Se ikke Christians Dommedag. Det gør for ondt. Du vil aldrig igen kunne udtale dig skråsikkert om verdens fremtid.

Algoritmen og kartoffeltryk

Revolution er et nærbillede af mennesker der lever efter en algoritme. Efter et program. Selv når vi forsøger at være kloge og ændre verden, så er vores flotte opråb intet andet end et kartoffeltryk af super kapitalismens knivskarpe selvhad. Bliv hjemme. Hvis du så Revolution vil du bare krympe indvendigt, du vil føle latteren som pisk på din nøgne ryg, fordi du dumt tror det kan redde verden at blive vegetar. Eller at sælge sin bil. Gå i genbrugstøj. Brænde pengene. Flytte i kollektiv på Djursland.

En overlegen forestilling

Og det er sjovt, det indrømmer jeg. Der er fine effekter i forestillingen. Instruktionen er fabelagtig, alle fire på scenen er konstant i bevægelse. Super skuespil der er både komisk og troværdigt. Lyset og lyden er god. Intellektuelt er jeg vild med den forestilling.

Du bliver strippet

Men. Du ved, som et dannet menneske er vi optimistiske. Det er dumt at være lyseslukker og rende rundt med et papskilt med ordene: 'Verden går under i morgen'. Og gå med det skilt hver dag. Dommedagen er noget der hører hjemme på Vestkysten, eller hos folk der er for fattige til at tage flyet sydpå, og de kører heller ikke på vinterferie i Norge.
Revolution tager både dine penge og din optimisme. Den stripper dig for din fernis af godhed og dannethed.

Et budskab til bedreklassen

Vi laver hver dag propaganda for at indsamle øldåser, hjernevaske danskerne til at holde op med at ryge, løbe mere, finde et godt tilbud i Ikea. Og vi ved godt verden går under, med mindre nogen gør noget.
Lollikes stykke er på den måde genialt.
Christian siger, 'Hold op med at gøre noget, I har allerede fucked det nok op!'

Er det revolutionen?

Hold op med at tro på der er et problem, fordi det egentlige problem er os selv?
Du og jeg, samt de børn der vokser op i vores hus?
Åh almægtige teatergud, Lollikes Revolution har lavet flænger i mit spejl.
Hvordan får jeg nogensinde den historie ud af mit hoved igen?

Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater

< #1052# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7421# >

Teater anmeldelse

Christian Lollikes Revolution på Aarhus Teater

Video

Video: Happy Fotografen.dk

Christian Lollikes 'Revolution' på Aarhus Teater

Isbjørnen sveder og de fattige er på vej

13. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi har brug for en Revolution. Du har hørt det før, verden er ved at gå under. Fordi vi køber alt for meget og kaster vores affald lige tilbage i skødet på Moder Jord. De fattige sulter, de flygter, havvandet stiger, isbjørnen sveder. Vi går under - heldigvis på første klasse - men alligevel lidt irriterende.

Christian Lollikes Revolution opføres på Aarhus Teater og på Sort/Hvid i København. En historie om 4 mennesker på vej ned. Nogle af os opgiver alt, mens andre naivt tror der er mulighed for at redde planeten.

'Jeg spiller den naive A'er der bliver ved med at tro på, at vi kan redde Jorden. Jeg er hende der bliver ved med at have et håb og en tro, som de mere negative så skyder ned', fortæller skuespiller Marie Kirstine Marschner.

'Min karakter mister også troen ind imellem, fordi vi kan godt se hvor alvorligt det er, og vi ved godt der bliver ved med at stå folk og sige 'Vi kan ikke nå at ændre det, vi er fuldstændig på katastrofekurs', men min karakter bliver ved med at tænke: 'Vi kan jo ikke bare give op nu, så går det jo kun ned ad bakke', siger Marie til 8000.dk

Sammen med de 3 øvrige skuespillere - Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen, og Rikke Lyllof - forsøger Marie og Christian Lollike at finde Revolutionen.

Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater

< #1051# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< #7421# >

Teater video

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Very Rich Angels, Aarhus Teater

Very Rich Angels, Aarhus Teater
Teater280 kr.

Onsdag 5. maj. - 2. jun. 2027

Skarpe spørgsmål til magt og penge

Christian Lollike og Madame Nielsen har skabt en satirisk og musikalsk forestilling om verdens rigeste mænd. Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland og Mette Klakstein spiller tech-mogulerne med humor og kant.

Teater
<#teater#>




Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 24 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,12 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.