logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8663 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8663 anmeldelse.


Anmeldelse Blodbadets Gud, Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★Anmeldelse 'Blodbadets Gud', Aarhus Teater

At være menneske, eller at være en tulipan

4. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Blodbadets Gud': Tom. Nattens gader i Aarhus summer af liv, byen er fyldt med mennesker. Mit hjerte er tomt. 'Blodbadets Gud' på Aarhus Teater er en rigtig fin forestilling, gode skuespillere, velskrevne ord - mange ord - og en fin scenografi af Frederikke Dalum. Voldsomme følelser og komik. 4 stjerner. Så jeg undrer mig over denne tomhed i mit hjerte? Hæng på.

Vi er ligeglad med dine følelser, er vi?

En dreng - 11 år gammel - har tævet en anden dreng med en kæp, så dreng nummer to har mistet 2 tænder. Sådan begynder stykket. Drengenes forældre mødes i en lejlighed for at tale om sagen. Tandlæge-regninger. Skyld. Undskyldninger. Men 'Blodbadets Gud' er en absurd komedie, så vi når aldrig frem til at få de to børn til at trykke hænder og blive gode venner igen. Gå og oplev det selv.

Fordi - siger den franske fortæller, Yasmina Reza - i virkeligheden er mennesket aldeles ligeglad med andre. Vi har nok i os selv. Al snak om menneskelighed, menneskerettigheder, ligeværd og fred er kun tulipan-blade der svæver i vinden. Vores menneskelighed er ligegyldige ord. Endda så sjældne, at vi egentlig aldrig har set tulipan-blade svævende over gaderne i Aarhus, eller hjemme over græsplænen i parcelhuset. Du forstår hvad jeg mener? Nej? Det er tomme ord. Som mennesker er vi blevet tulipaner. Forstår du? Pæne og ligegyldige.

Vil du lytte, eller vil du slås!

Jeg er vild med Marie Marschner i 'Blodbadets Gud'. Hendes rolle er 'voksen', lidt djævelsk og markant, hun står rigtig godt på scenen. Sammen med Jacob Madsen Kvols er Marschner en del af det brutale ægtepar. Overfor dem står ægteparret Nanna Bøttcher og Frank Thiel, og de er slukørede, impotente, neurotiske, løgnagtige i rollerne som ægteparret der påstår de er tilhængere af omsorg, hensyn og rettigheder.

Stykket handler om 'skal vi slåes!' eller 'skal vi lytte!'. Hvordan taler vi sammen, når der er konflikt imellem os? Som politik i alle lande. En brutal højrefløj skændes med en overfølsom venstrefløj. Ingen af delene virker i sig selv. Vi skal bruge begge hjerner for at finde gode løsninger.

Forfatteren Yasmina Reza har i stykket mistet håbet om at vi som mennesker holder op med at være halvhjerner. Hendes egen far var russisk ingeniør og forretningsmand. Hendes mor var violinist fra Budapest. Penge og kunst, venstre og højre hjerne. Sammen fik de Yasmina Reza, så hun kunne skrive skuespil i Paris om konflikten der opstår, når vi vælger kun den ene hjerne.

Ingen menneskelighed på scenen!

Eller er der? Hvad vil det sige at være menneskelig? At ligne et menneske. Er vi brutale, eller er vi følg-agtige? I stykket 'Blodbadets Gud' har alle på scenen mistet deres moral, retfærdigheden, autenciteten, ærligheden, kærligheden, respekten. Som mennesker er vi degraderet til at være hunde der slås om at æde hinandens mad.

Fuck, det er deprimerende. Jeg føler mig helt tom. Tak for den oplevelse, den er god. Det er godt at se i øjnene, at vi er så meget mere end hunde der bider hinanden ved den samme madskål. Men skulle stykket have en stjerne mere, så skulle Yasmina Reza have haft en karakter på scenen med de kvaliteter, som vi savner så vildt i dag. Kærligheden, venskabet, respekten og livsglæden.

Tak til Aarhus Teater. Vi drak et glas af deres rødvin. Chokolade, solbær og varm solskin. Sådan som verden skal være, når vi elsker hinanden. I 'Blodbadets Gud' er der ingen kærlighed. Så er du advaret.


Blodbadets Gud af Af Yasmina Reza
Medvirkende Nanna Bøttcher, Frank Thiel, Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols
Iscenesættelse Anastasia Nørlund
Scenografi & kostumedesign Frederikke Dalum
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Aki Bech.

< #1592# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8663# >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.