Pigen Alice hopper efter en kanin ned i et hul. Her starter hendes fortælling om alle de mærkværdige og sælsomme oplevelser hun møder i landet nede i hullet, bag en lille bitte dør. Med familieforestillingen ”Alice I Eventyrland” er Tepotten fyldt godt op med sjove og underfundige kunstgreb. En te brygget med komik, eventyrtro og sjove karakteristikker og med masser af guldglimmer som Aarhus Teater, Store Scene, vanen tro ynder at hælde ud over julegæsterne i denne tid.

Fornuften efterlader Alice i sine lektiebøger hjemme på værelset, da hun i stedet løber efter den distræte kanin der konstant jager tiden. Den gamle historie om Alice driver også i denne teaterudgave af ironi og absurditet og jeg vild med beskrivelsen af barnets underfundige og ubekymrede tilgang til alle de fantasifulde oplevelser som denne verden byder på. Den søde Alice er tegnet fint op med en legende silhuet, der i forestillingen giver så fint et bud på barnets mod og robusthed. Hun bliver fortalt med både charme og hjerte.

I Eventyrlandet møder Alice mange sælsomme skabninger. F.eks. Filur katten, der med sit skælmske smil ikke er til at blive klog på. Jeg grinte af hjertet over den komiske og selvhøjtidelige Kålorm der forsøger at lyde autoritær mens han damper på vandpibe. Vi møder den ærekære og søvndrukne mus der falder om, når han bliver flov. Den sjove Hattemager der er blevet uvenner med tiden. Den modige Alice må til slut stå ansigt til ansigt med den hårdtslående og halshuggende Hjerter dronning som både er uhyggelig og urkomisk i sin voluminøse og fordømmende facon.

Forestillingen er en sprudlende karakterbombe af skæve og absurde påhit. Jeg var underholdt over skuespillernes halsbrækkende replikstrømme. Ordspil og gåder der som oftest var vendt på hovedet og hvor fornuften var erstattet med sjove indfald og udfald. Jeg nød de fantastiske kostumer, lyssætning og scenografi. Det var skønt at svælge i forestillingens farveflor.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Alice I Eventyrland” og til Aarhus Teater der byder på denne familieforestilling i en juletid.

Alice i Eventyrland af Lewis Carroll
Instruktør Simon K. Boberg
Sceneografi og kostumedesign Mie Riis
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Christian Hetland, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Viktor Pascoe Medom, Alex Otto, Juliane Bauer, Kristoffer Eriknauer*, Sarah Simone Jørgensen*
* Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aaarhus
Dramatiseret af Maria Kjærgaard-Sunesen
Lysdesign Súni Joensen
Lyddesign Lars Gaarde
Koreografi Christel Klan Stjernebjerg
Komponist Alice Carreri

Videoklip fra pressemøde på 'Jeg er jo lige her'. Teaterkoncert med Anne Linnets sange på Aarhus Teater.

Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.

Hun står udenfor Aarhus Teater i pausen. Anne Linnet. Langt hvidt hår. Lyserød skjorte under den mørke habit. Stramme bukser og sølvspænder på de sorte sko. Snakker med dem der har ild i cigaretterne omkring hende. I godt humør, fordi "Jeg er jo lige her", det er en udmærket forestilling på Aarhus Teater.

Efter pausen går vi tilbage ind på gulvet, jeg sætter mig igen ved siden af nogle af hendes fans. De er enige hele vejen. I hvert fald 5 stjerner. Der blev klappet og hujet. Festligt. Men Anne Linnet er mere end blot medrivende sange, hvor du har sat dig på tværs, ligger på en jernbaneskinne, elsker i nattoget gennem natten, glor på vinduer, eller står ansigt til ansigt med Marquis de Sade i en kælder hvor alle udlever deres seksualitet i frihed.

Anne Linnet er også en kunstner som skrev "Smuk og dejlig", og når jeg hører den sang fra '76, bliver jeg glad. Linnet er glad for kærlighed, og det er måske kernen i hendes produktion, sammen med den der fantastiske stemme.

Kærlighed. "Ingen anden drøm", som slutter forestillingen.

Når man fremfører en anden kunstners værk, bør man stræbe efter at gøre det lidt bedre end kunstneren selv. Og netop det gør Jacob Madsen Kvols i "Tåbe", midt i anden akt. Her kommer lyssætning, scenografi, skuespil og sang til et højdepunkt, som er perfekt.

Du vil elske det nummer, selvom det ikke er så kendt eller populært som de øvrige.

Anne Linnets stemme er alt, men i den dybe ende. Hun er nede og dyppe fødderne i contralto, hvilket giver præcision i hendes musikalske accentuation. Hun er samtidigt varm-hjertet og kølig.

Tydeligvis har det været en af udfordringerne ved at skabe "Jeg er jo lige her." Kvols kan komme ned i løvens varme hule, men helt fantastisk er Tammi Øst. Hun synger så dybt, varm og åbent. Jeg vil ikke sige at hun synger Anne Linnet bedre, fordi så bliver mine naboer i stolerækken irriteret på mig. Men det er altså super at høre Tammi Øst, som oven i købet har karisma ud over det hele, og en masse humor.

I anden akt får du dans så hatten passer. De 5 unge dansere er koreograferet fedt, og de danser eminent. Tak til Oliva sol Anselmo, Adam Tocyuo, Luc Boris André, Mads Gronemann og Oliver Zohore. I et øjeblik er vi tusinder af kilometer fra en provinsby i Jylland. Det er Barcalona eller London, eller noget. Virkelig flot.

Aarhus Teaters "Store Scene" er ikke det perfekte rum til den første del af forestillingen. Teatrets "Scala" ville være bedre, Musikhuset bedre. Der bliver lavet positurer og emotioner liggende på det flade scenegulv i første akt, oplevelser som publikum mister på grund af den flade publikums-opbygning på gulvet.

Til gengæld er musikerne på scenen en stjerne. Scenografien enkel, men lyset får det til at leve med sin stjerne.

Forestillingen slutter ret vildt. Fed musik, og med mere dans end i et New Yorker diskotek før verden blev fornuftig og fik pension.

Men smukkest var det, da publikum hyldede sangere, skuespillere og dansere, og Morten Kirkskov, skuespilchef på det Kongelige, strakte armen ud i retning efter Anne Linnet på række 6.

Jeg fik tårer i øjnene. Anne Linnet rejste sig, kom op på scenen. Takkede de medvirkende, fik en rose og var synligt rørt, og naturligvis gav hun Tammi Øst et strøg på kinden. Så fedt at høre Tammi synge, hun har den varme, dybe og præcise stemme vi kender Anne Linnet for.

Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning

★★★★★Anmeldelse: 'Pagten Aarhus Teater', jul 2019

Uden hinanden er vi ingenting

14. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker. Aarhus Teater inviterer børn og voksne indenfor i varmen til det årlige brag af en juleforestilling.

Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.

Pagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.

I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.

Aarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.

Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.

Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.

Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.

Det var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.

Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line Paulsen
Medvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling

12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Pagten er årets juleforestilling på Aarhus Teater. Malte er 12 år gammel. Han bliver mobbet af de andre børn i 6A. Men en dag finder han ud af, at han sammen med nissepigen Lyda her skal redde julen. Den er nemlig truet af den frygtelige isheksen Iselin.

Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater

Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?

13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på Aarhus Teater. Svaret skal vi selv finde, fordi stykket er et supermarked hvor vi selv prikker meningen ned fra hylderne. Så her får du indholdet af min indkøbsvogn, trillet ud fra premiereaftenen.

En mand, spillet af Christian Hetland, har sex med en ny kvinde hver dag. Når han vågner ligger hun klar til ham i sengen. Udhvilet og lækker, altid parat til sex inden dagen triller i gang med børn der skal i skole og arbejde der skal udføres.

Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.

Vi vil glemme.

Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af Anne Plauborg, som lever i samklang med fortiden og fremtiden. Hun kan huske hvad hun har oplevet siden hun var barn, og hun er nysgerrig efter fremtiden. Hun er filosofisk.

Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.

Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.

Nå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.

Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.

De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.

Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.

Se Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.

Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af Anders Baggesen.

Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.

Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.

Se dagens lys af Svend Åge Madsen
Dramatiker Julie Petrine Glargaard
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard

★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater

Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater

3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.

The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.

Festen var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.

Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"

Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.

Et ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.

"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.

Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.

Jacob Madsen Kvols er en fremrangede Frank-N-Furter. Mathias Flint god som den dydige Brad der ledes i fordærv. Marie Marschner rigtig fin som Janet der finder sin seksualitet. Simon Mathew i karakter som den pukkelryggede Riff Raff der tjenestevilligt husler rundt og spreder glæde i publikum.

Sød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.

Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.

The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★★Anmeldelse: 'Parasitterne', Aarhus Teater

Anmeldelse: Sargun Oshana overrasker med Parasitterne

15. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sargun Oshana overrasker med Parasitterne. Stykket er underholdende, festligt og fornøjeligt. Dels på grund af stykkets forfatter, Soya. På grund af David Gehrts virkeligt flotte og stemningsbærende scenografi. Super gode skuespillere med pragtpræstationer. Temaet - de menneskelige parasitter som snylter, udnytter og bedrager - er aktuelt og vedkommende.

Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.

Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.

Publikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.

"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer Kim Veisgaard i rollen som Herr Gruesen. God og solid præstation, djævelsk og manipulerende. Det er stakkels Miss Olson det gælder, milionæren der lejer sig ind hos familien på et værelse. Nanna Buhl Andresen gør det fremragende, hun har lært rollen på lyntid og har alligevel overskud til hoftevrid og godt kropssprog.

Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.

Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.

Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk på Aarhus Teater.

Mens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.

I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.

Bodil Jørgensen bevæger sig rundt i scenerne med stor troværdighed og komik. Publikum elsker hende. Hun er sjov. Men hun bærer på en plan under sin konekjole. En plan om at forvandle Parasitterne til et kunstværk.

I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.

Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.

Parasitterne af Carl Erik Soya. Stykket er fra 1929 og aktuelt i dag.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Christian Hetland, Mette Døssing.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Lysdesign Suni Joensen.

Parasitterne af Soya, Aarhus Teater

Soyas Parasitterne er en god historie på Aarhus Teater

6. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Carl Erik Soyas mest berømte teaterstykke er Parasitterne som nu opføres på Aarhus Teater med Sargun Oshana som instruktør. David Gehrt har lavet den flotte scenografi som ligner et stort dukkehus fra Lego eller Playmobil.

Parasitterne er en historie om familien Gruesen der lever af at snylte på andre. Datteren er spillet af Marie Marschner. Hun er glad for mænd, og har fået et barn - et barn der får en afgørende betydning i komplottet mod den amerikanske millionær, Miss Olson spillet af Hanne Windfeld. Den stakkels Miss Olson lejer et værelse hos familien Gruesen, hvorefter Herr Grusen straks går i gang med at planlægge hendes død, og finde en vej til at få fat i hendes mange penge.

Kim Veisgaard spiller hovedrollen i Parasitterne. Han har netop fejret sit 40 års jubilæum som skuespiller. Bodil Jørgensen spiller hans kone, det er hendes debut på Aarhus Teater.

Parasitterne af Soya Carl Erik Soya var en dansk forfatter, som staten satte 60 dage i fængsel for at skrive historier om danskerne, som var sande. Senere måtte han flygte ud af landet, til Sverige. Parasitterne er fra 1929. Det Kongelige Teater købte stykket, men turde ikke sætte det op. Soya var kontroversiel. Stykket lå 15 år i en skuffe i København, inden det blev opført første gang. Soya døde i 1983, næsten 90 år gammel, 87.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Christian Hetland, Mette Døssing.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Lysdesign Suni Joensen.

★★★★★★Anmeldelse: 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Anmeldelse: Den Uendelige Historie på Aarhus Teater

15. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Barnets fantasi vinder stort i Aarhus Teater juleteater Den Uendelige Historie, og det er i grunden sjældent i en rationel og fornuftig hverdag, hvor børn generelt skal have mere jordforbindelse og lidt mindre fantasi for at kunne slippe gennem skolens strenge krav. Instruktøren Jacob Schjødt er lykkedes fantastisk godt med forestillingen. Publikum både jublede og klappede vildt og længe efter premieren i Aarhus Teater, da vi afsluttede det lange eventyr gennem Michael Endes vidunderlige historie.

Men vi havde også fået den største julegave. Den Uendelige Historie er den store pakke under træet på Aarhus Teater, den gave dine børn vil elske at pakke ud sammen med dig. Og hvis du er lidt ligesom mig, så vil du også selv elske oplevelsen.

Den Uendelige Historie er en 6-stjernet forestilling, fordi lyden er himmelsk, musikalsk og knaldgod. 6 stjerner fordi den nye scene fra Købmand Herman Sallings Fond slår alt hvad du har set nogensinde på Aarhus Teater. Scenerne dukker op fra gulvets dyb, flyver væk under taget. Flokke af stjerner fordi videokulisserne der proiceres op på bagvæggen skaber en eventyrlig stemning.

Og tænker du skuespillerne er i julehumør? Ja, gode, solide præstationer. Det er ikke rimeligt at fremhæve nogen skuespiller fremfor andre, men Ashok Pramanik fortjener stor ros for sin præstation. Elegant i bare fødder springer han adræt omkring på scenen, eller flyver på ryggen af sin drage Fuchur i 10 meters høje. Han er troværdig, sprængfuld af energi, han er fremragende i hovedrollen som Atrejo.

En god historie, fantastisk teknik på den ny scene, dygtige skuespillere, knaldgod lyd, et relevant budskab om fantasiens kraft - er der noget der mangler? Ja, kostumerne som er skabt af Astrid Lynge Ottesen. Der er sjove kostumer og skræmmende kostumer, og uanset er de syet af de flotteste og mest intelligente fantasier. Astrid flytter Den Uendelige Historie fra det professionelle helt op til stjernerne. Tak for dem, dine kostumer er fantastiske, Astrid.

Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land

Sælger 25.000 billetter til 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater

Tusindvis af århus-børn skal opleve juleteater for hele familien

14. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Årets juleteater for hele familien er Den Uendelige Historie på Aarhus Teater. I den ene hovedrolle som Bastian er det Anton Hjejle, mens den anden hovedrolle spilles af Ashok Pramanik som Atrejo. Stykket er instrueret af Jacob Skjødt efter en historie af Michael Ende. Landet Fantasien er ved at forsvinde, og kun et fantasifuldt barn kan redde Fantasien.

Der blev sat 25.000 billetter til salg, men de fleste er købt af århusianske familier, så du skal være hurtig hvis du vil sikre husets yngste beboere og dig selv en juletur i teatret. Den anden dag var der færre end 2.000 billetter tilbage.

Forestillingen er den første efter opbygningen af den ny scene. Prisen blev små 60 millioner kroner, hvoraf Købmand Herman Sallings Fond har betalt 52 mio. kroner i form af en tidlig julegave til Aarhus Teater.

Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land

★★★★★★Anmeldelse: Av, Lollikes 'Revolution' var som en pisk

Fabelagtig historie som gør super mega ondt

15. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det var historien om Ikea der slog det sidste søm i mit kors. Korrekt indført efter ingeniør-tegningen i hæftet. Ingen flugt mulig. Dette er afslutningen på vores liv som vi kender det. Christian Lollikes Revolution afliver overklassens håb for fremtiden, bedreklassens håb. Alle os der kører Audi eller taxa, arbejder for staten eller har egen virksomhed, bor behageligt, cyklen koster 35 tusinde, pensionen er i hus, vi er kloge, vi er dannede, men vi er alligevel panisk ræd for fremtiden, og ishavet, millionerne af sultne flygtninge, plastickontinenterne i Atlanten, den stigende temperatur. Og nu er vi døde - bare fordi vi var så dumme at købe en billet til Revolution - døde, simpelthen fordi Aarhus Teater lokkede os til at se det forfærdelige teaterstykke. Æv.

Så, du er advaret. Se ikke Christians Dommedag. Det gør for ondt. Du vil aldrig igen kunne udtale dig skråsikkert om verdens fremtid.

Revolution er et nærbillede af mennesker der lever efter en algoritme. Efter et program. Selv når vi forsøger at være kloge og ændre verden, så er vores flotte opråb intet andet end et kartoffeltryk af super kapitalismens knivskarpe selvhad. Bliv hjemme. Hvis du så Revolution vil du bare krympe indvendigt, du vil føle latteren som pisk på din nøgne ryg, fordi du dumt tror det kan redde verden at blive vegetar. Eller at sælge sin bil. Gå i genbrugstøj. Brænde pengene. Flytte i kollektiv på Djursland.

Og det er sjovt, det indrømmer jeg. Der er fine effekter i forestillingen. Instruktionen er fabelagtig, alle fire på scenen er konstant i bevægelse. Super skuespil der er både komisk og troværdigt. Lyset og lyden er god. Intellektuelt er jeg vild med den forestilling.

Men. Du ved, som et dannet menneske er vi optimistiske. Det er dumt at være lyseslukker og rende rundt med et papskilt med ordene: 'Verden går under i morgen'. Og gå med det skilt hver dag. Dommedagen er noget der hører hjemme på Vestkysten, eller hos folk der er for fattige til at tage flyet sydpå, og de kører heller ikke på vinterferie i Norge.
Revolution tager både dine penge og din optimisme. Den stripper dig for din fernis af godhed og dannethed.

Vi laver hver dag propaganda for at indsamle øldåser, hjernevaske danskerne til at holde op med at ryge, løbe mere, finde et godt tilbud i Ikea. Og vi ved godt verden går under, med mindre nogen gør noget.
Lollikes stykke er på den måde genialt.
Christian siger, 'Hold op med at gøre noget, I har allerede fucked det nok op!'

Hold op med at tro på der er et problem, fordi det egentlige problem er os selv?
Du og jeg, samt de børn der vokser op i vores hus?
Åh almægtige teatergud, Lollikes Revolution har lavet flænger i mit spejl.
Hvordan får jeg nogensinde den historie ud af mit hoved igen?

Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater

Christian Lollikes 'Revolution' på Aarhus Teater

Isbjørnen sveder og de fattige er på vej

13. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi har brug for en Revolution. Du har hørt det før, verden er ved at gå under. Fordi vi køber alt for meget og kaster vores affald lige tilbage i skødet på Moder Jord. De fattige sulter, de flygter, havvandet stiger, isbjørnen sveder. Vi går under - heldigvis på første klasse - men alligevel lidt irriterende.

Christian Lollikes Revolution opføres på Aarhus Teater og på Sort/Hvid i København. En historie om 4 mennesker på vej ned. Nogle af os opgiver alt, mens andre naivt tror der er mulighed for at redde planeten.

'Jeg spiller den naive A'er der bliver ved med at tro på, at vi kan redde Jorden. Jeg er hende der bliver ved med at have et håb og en tro, som de mere negative så skyder ned', fortæller skuespiller Marie Kirstine Marschner.

'Min karakter mister også troen ind imellem, fordi vi kan godt se hvor alvorligt det er, og vi ved godt der bliver ved med at stå folk og sige 'Vi kan ikke nå at ændre det, vi er fuldstændig på katastrofekurs', men min karakter bliver ved med at tænke: 'Vi kan jo ikke bare give op nu, så går det jo kun ned ad bakke', siger Marie til 8000.dk

Sammen med de 3 øvrige skuespillere - Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen, og Rikke Lyllof - forsøger Marie og Christian Lollike at finde Revolutionen.

Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater