Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
7. december 2017.
Hullet Mænd kan tale om følelser. Men vi gør det på måder som kvinder ikke forstår. Når vi mærker de fineste følelser i brystkassen, bliver vi er grove i munden, eller tavse som små forurettede drenge, eller aggressive som den sidste dinosaur - blændet af kometens lys og på vej til at uddø.
Og vi har venner.
Måske kun en, men til gengæld holder den ven hele livet. Kvinder kommer og går, mens vores venskab består. Det er bare så svært at snakke om, den der kærlighed man har til sin bedste ven.
Vi siger ikke så mange kærlige ord til hinanden. Mange mænds venskab er indrammet i Torbens replik: 'Mænd deler ikke, vi snakker!'
Nogle gange udtrykker vi de dybeste følelser i denne her retning:
'Rend mig i røven, Flemming!'
'Nej tak, Torben!'
- Det giver ingen mening ord for ord, så jeg forstår kvinder kan tabe høretelefonerne når de oplever en rigtig mand udtrykke sig. Ordene lyder jo som dinosaurens aggressive gurglelyde, en slags dødskramper som påstår at være ord.
Men for en mand giver det mening.
Meningen ligger i tonelejet og konteksten, ikke i de konkrete ord. Ord er bare 'lort', de er ikke vigtige på den måde.
Det som gør Hullet til en stærk forestilling er, at den undersøger hvad der kunne ske, hvis manden vovede at sige sin mening og fortælle fra sit hjerte. Vel at mærke uden at blive en 'homo-dinosaur' eller en 'prinsesse'.
Det lykkes super godt: Øvelsen i at gøre manden til menneske. Der er mange scener som rører hjertet, så jeg fik tårer i øjnene.
Muligvis fordi jeg er en mand.
I hvert fald lagde jeg mærke til en del kvinders fnisen og latter i salen, når de to mænd på scenen fik forbindelse med de dybeste følelser. Vi griner jo når noget er fremmed, og vi ikke har set det før, og ikke ved hvad vi skal gøre ved det.
Mænd og kvinder ser tydeligvis denne forestilling forskelligt, så det er super underholdning for dig og din kæreste. Gå på Svalegangen, så har I stof til en lang aften med god snak, og noget.
Kvinde, du kan få masser af gode grin, og måske også en dybere forståelse for din egen mand. Hvis du nogle gange undrer dig over, at han har svært ved at vise og dele sine følelser - og bare siger: 'Lorte-kat', 'Lorte-planet' eller noget tilsvarende dybt og meningsfyldt fra mandens store ordbog.
Hullet er en både sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude.
Scenografi Perfekt og simpel scene med god lyssætning, der fint afspejler mandens vilkår som en arbejder der graver meningsløse huller.
Lyd Josefine Opsahls cello rummer stykket som en stærk kvinde der holder af mandens væsen, men også udfordrer ham.
Skuespil Solid præstation af Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard
Relevans Midt i en global heksejagt er stykket et kærligt forsvar for mandens ret til menneskelighed.
Historie Dramatisk forestilling som mesterligt kombinerer den ydre historie, de to mænds venskab samt deres individuelle indre personer. I sin komprimerede fortællestil som udgangspunkt allerede en klassiker om manden der er på vej til at blive menneske.
Stort bifald fra en fyldt teatersal.
Medvirkende Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard
Musik live Cellist Josefine Opsahl
Tekst Brian Wind-Hansen
Instruktion Morten Lundgaard
Scenografi Laura Rasmussen
Lys Anders Kjems
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,18 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.