Da du skrev bogen, tænkte du på den som noget "det kommer aldrig til at ske" - eller var det mere som 1948, 1984 et billede af noget der allerede var den gang?

"Jeg troede ikke på det var noget, der var på vej. Det var en dybt urealistisk bog. Jeg havde snarere en fornemmelse af, det her er en åndssvag historie, men det vil være sjovt at prøve at fortælle den."

Det gør dig glad at fortælle historier?

"Ja, jeg kan næsten ikke lade være. Jeg har det lidt ligesom små børn."

Dengang du skrev denne her historie, hvorfor gjorde du det? Tænkte du på fremtiden, eller hvad var det du tænkte på?

"Nej, jeg tænkte på hvordan ville det være for mennesker, hvis vi havde indrettet samfundet anderledes? I første omgang var det kun det at man skiftede ægtefælle, der interesserede mig. Hvordan ville det have ændret os? Hvad ville det betyde for os som mennesker at leve under de vilkår?"

"Og det synes jeg var spændende at tænke, fordi vi er jo tilbøjelige til at tænke om vores samfund: Sådan er det, og sådan kan det kun være! Men vi kunne jo have lavet en hel masse anderledes. Og der forestillede jeg mig, at man skifter kone - hvis man er mand - man skifter kone hver dag. Det var den første historie jeg var i gang med, og så senere udvidede jeg den og synes det var vigtigt at få nogle flere fiktioner med, og så bliver det så også bopæl og erhverv man skifter hver dag, familie og børn og så videre."

"Så efterhånden greb det om sig og blev en helt sær samfundsomvæltning, og ikke kun det der med at skifte æftefælle."

"Det vigtige for mig var at prøve at tænke mig, hvordan var det at leve under de vilkår. Så min research, da jeg lavede den, det var at lægge mig ned på briksen og lukke øjnene, fordi jeg havde ikke noget sted, ikke nogen model jeg kunne bruge. Bare lægge mig ned og forestille mig, hvordan ville jeg have det undet dette? Hvordan snakker man sammen hvis man lever på den måde? Hvilke vittigheder siger man? Hvad er man bange for, og så videre. Altså prøve at leve mig ind i den tilstand, altså en slags indre research som jeg laver, sådan set hver gang jeg laver en historie der er lidt anderledes."

Det er jo mange år siden du har skrevet historien, kan du se noget i dag der minder om noget af det du skrev dengang?

"Ja, jeg synes jo det er begyndt at gå stærkere, og det går så stærkt at jeg har svært ved at følge med. Der er mange ting indenfor teknologien som jeg ikke interesserer mig for, som jeg simpelthen ikke orker sætte mig ind i."

"Og det har jo ændret os meget, mener jeg. Altså for eksempel de - jeg kalder dem gerne asociale medier - hvor folk glemmer deres nærmeste omkreds fordi de har så travlt med den fjerne omkreds de har på medierne."

"Man får en kæmpe stor omgangskreds som man ikke rigtig har relation til, ikke noget forpligtende forhold til. Og det synes jeg er et billede på det jeg har lavet i Se Dagens Lys."

Nu hvor nutiden minder lidt om bogen du skrev for 40 år siden, hvad får det dig til at føle?"

"Jeg er først og fremmest interesseret i at følge hvordan det udvikler sig. Jeg synes ikke jeg kan fordømme noget. Jeg kan mærke jeg kan ikke følge med, eller rettere sagt, jeg orker ikke og jeg har ikke behov for at følge med. For eksempel er jeg ikke på medierne."

"Men jeg synes da det er spændende at se, hvad sker der med mennesker, hvordan udvikler vi os? Hvaffor en slags mennesker bliver vi? Og det er jo klart, vi er hele tiden i gang med at ændre os, finde nye faconer og nye samværdsmetoder."

Tusind tak.

"Godt", svarer Svend Åge Madsen med sin venlige, og bløde stemme.

Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,18 seconds

Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.