logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Hjertestarter var med til at redde Martins liv

Hjertestarter: Sådan trak vi Martin ud af dødens sorte kappe på Aarhus Teater

Sand historie. Fest, bladguld og lysekroner i flere etager, kæmpe teatersal. Kvinder i lange kjoler, øreringe og opsat hår, sætter sig. Mænd i habit, joviale og spændte læner de sig tilbage i sædet. 500 mennesker i salen. Flere hundrede i de røde stolerækker på gulvet, og resten sidder på balkonerne op mod loftet hvor en gigantisk svane holder sine vinger skærmende ud over rummets mennesker. Vi småsnakker med hinanden og kigger op på scenetæppet. Cabaret på Aarhus Teater. En musical med sang og dans, livsglæde og seksualitet.



Og i netop det øjeblik gjalder en stemme ud i rummet. "Er der en læge til stede?"
Lidt læge er man vel altid.

Jeg skræver over 3-4 lange ben og kommer ud på siden af rummet. En mand ligger lang på gulvet. Hans skjorte er revet åben så brystkassen er nøgen, en ung mand trykker med strakte arme rytmisk på hans brystben. Fyren med hjertestop hedder Martin(*), bliver der sagt. De er gået i gang med hjerte-lunge redning indenfor 30 sekunder efter han faldt omkuld. Sejt. Hurtig hjælp tæller dobbelt.

"Hjertestarter!", råber jeg. Ser at den allerede er ankommet nede ved fodenden af manden med hjertestop. En kvinde ved siden af manden føler efter pulsen. Den unge kvinde ved hans hoved tæller til 30 for at støtte rytmen hos ham der giver hjertemassage. Jeg sidder ved toppen af hans hoved. Stop. Hun giver ham 2 indblæsninger.

"Vi må bede publikum om at trække ud af salen," lyder en alvorlig mandestemme i højttalerne. Forsigtigt rejser 500 mennesker sig stille op. Bekymrede, nervøse, berørte, søger de mod udgangene i den modsatte side af salen.

"Fortsæt, jeg kan ikke mærke pulsen," siger kvinden. Den unge mand pumper rytmisk. 30. 2 indblæsninger. Fortsæt. Jeg ser døden i baggrunden. Klædt i en sort kappe læner han sig nonchelant op ad væggen. Afventende. Nikker til mig. Vi har mødtes mange gange før, og han er blevet vant til at jeg kan se ham. Det kan man ellers normalt ikke.

Hjertestarteren bliver rakt frem til en af teatrets medarbejdere, der sidder til højre for mandens skulder. Han river en klistret pad op, giver den til mig. Jeg klasker den præcist på Martins brystkasse. Højre side, under kravebenet, med en ledning forbundet til hjertestarterens elektriske kraftværk. Vi skal have strømmen på tværs, så derfor sætter jeg den anden klistrede pad til venstre, længere nede på siden af Martins brystkasse.

De to pads har suget sig fast til brystkassen og de har nu en lige linje mellem sig, en linje som går tværs gennem Martins hjerte.

"Analyserer, hold afstand," siger hjertestarterens mekaniske kvindestemme. Hun taler myndigt. Man skal adlyde hjertestarteren, sådan er det. Den unge kvinde har fingeren på den grønne knap for at sende strøm gennem Martins hjerte. Men forgæves.

Der er ingen stødbar rytme. Det betyder Martin praktisk set er død - døden strækker hals - men det betyder også at 6 tilfældige mennesker i en teatersal nu holder ham i live med hjertemassage og kunstigt åndedræt. Vi er på kanten mellem liv og død. Så længe den unge mand pumper, og den unge kvinde blæser luft i Martin, så længe kan vi holde Martin på de levendes side, selvom han er død.

"Fortsæt hjerte-lunge redning," kommanderer hjertestarteren. Døden trækker ligegyldigt på skuldrene.

Vi fortsætter. "Ambulancen er på vej," siger en fyr. Jeg kigger omkring os. Hele teatret er tomt, bortset fra vores lille gruppe forrest i salen til højre for scenen. Og så sker det. Martins hjerte har gennem massagen erobret en stødbar rytme.

"Analyserer, hold afstand. Gør klar til at støde." Den unge kvinde trykker på knappen. Strømmen smækker gennem Martin så han spjætter i en krampe der trækker alt sammen omkring hans hjerte. Han raller og stønner. Vi tror han er kommet tilbage, men det er han ikke. Han har stadigvæk hjertestop, som egentlig er et forkert udtryk. Der er liv i Martins hjerte, men kamrene flimrer og pumper ikke blodet rundt i kroppen. Hjertet er ikke stoppet, det er bare lidt forvirret, det flimrer.

Vi tror han er okay og ruller Martin om på siden til aflåst sideleje, men det er ikke okay. "Han kan godt have hjertestop stadigvæk, selvom han trækker vejret," siger jeg. Det kaldes agonal vejrtrækning i form af et par hørlige gisp, men det er ikke normal vejrtrækning. Kvinden ved hans side kan heller ikke finde pulsen. Vi trækker ham tilbage på ryggen. Hjertestarteren tjekker ham.

"Analyserer, hold afstand. Tryk på stødknappen, nu!" Damen i hjertestarteren er helt rolig. Det er fedt. Martin spjætter og gisper. "Der analyseres. Fortsæt hjerte-lunge redning!" siger damen i hjertestarteren. Den unge mand adlyder. 30 klem. Den unge kvinde trækker hovedet tilbage, 2 indblæsninger.

Paramedicinerne vælter ind. 3 stykker. Orange dragter, udstyr og en effektiv energi, helt rolige. "Fortsæt," siger den ældste af dem, tror han er læge. Martin får et nyt stød. De bærer ham ud i gangen hvor de har en professionel hjertestarter klar. Giver ham medicin. Stød.

Som en mægtig vind trækker døden sig ud af Aarhus Teater med kappen blafrende omkring sig. Der bliver helt stille omkring Martin. Han åbner øjnene. Han er reddet. De laver et EKG. Bærer ham ud til ambulancen og skubber båren ind. Lukker dørene, triller ham stille til sygehuset. Folk kommer ind igen. Sætter sig på deres pladser og oplever Cabaret.

Cabaret er en fed forestilling om at leve. Og da musicalen er slut, "klapper publikum med en af de længste applauser nogensinde på Aarhus Teater," skriver en tabloid på nettet. Artiklen har overskriften: "Chok til teaterpremiere: Mand faldt om med hjertestop." Vel, sådan kan man også sige det.

Fakta er, at Martin balancerede på grænsen og at en gruppe tilfældige mennesker trak ham ind på fast grund. Fantastisk at være menneske. Jeg er høj. Adrenalinet suser i mig. Det er helt normalt. Dagen efter er jeg ked af det. Også normalt. Alle de ting vi gør som er meningsløse. Livet er så værdifuldt at penge, succes og status blegner som et billigt klistermærke i solen.

At være med til at redde et medmenneske, en tilfældig fredag i et teater i Aarhus, det var et wake-up call også for mig.

Sådan anvender du en hjertestarter

Mand med hjertestop falder omkuld
Du bliver opmærksom på en mand der er faldet omkuld. Sæt dig på hug ved ham, eller på knæ. Forsøg at få hans opmærksomhed. Svarer han ikke, så rusk ham. Hvis han har hjertestop, får du ikke hans opmærksomhed.

Frie luftveje
Se om manden har noget i munden som hindrer ham i at trække vejret, og læg mærke til om han trækker vejret. Vejrtrækningen skal være normal og harmonisk. Trækker han vejret i ryk, gaspende og uden mening, så har han sikkert hjertestop. Få fat i en hjertestarter.

Stabilt sideleje
Få nogen til at ringe efter ambulancen, og sig det muligvis er hjertestop. Anbring manden i stabilt sideleje. Tjek tegn på at han trækker vejret og har puls.

Begynd hjertemassagen
Hvis manden ikke har puls, giver du ham hjertemassage. Læg ham på ryggen. Pust to gange i hans lunger, og derefter tryk 30 gange midt på brystkassen - på brystbenet - for at fordele ilten i den luft du har pustet i ham.

Hjertestarteren ankommer
Riv trøje eller skjorte åben på manden, så du kan placere hjertestarterens elektroder på hans nøgne hud. Følg anvisningerne der bliver sagt fra hjertestarteren. Med mellemrum vil hjertestarteren tjekke, om der er "stødbar rytme". Er hjertet ikke klar til at få stød, så giv hjertemassage der kan holde manden i live, indtil ambulancen når frem.



(*) Martin er et opfundet navn til beretningen. (Tilbage).

FAQ: Hvordan virker en hjertestarter?
En AED-hjertestarter - Automatisk Ekstern Defibrillator - standser hjerteflimmer og 'resetter' hjertets rytme. Maskinen vejleder dig med en tydelig stemme.





Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden

Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.

kalender

Dag for dag

sæson

Sæson 2026/2027

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus

Lyden af stilhed, på Bora Bora i Aarhus
Dans170 kr.

Torsdag 4. jun. - 5. jun. 2026

Fusion mellem hiphop og moderne dans

Nære relationer kan ødelægge os, sætte os fri, bekræfte os og give livet mening. De kan også være det tavse rum der larmer allermest.

Dans
<#dans#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Real Love' på Aarhus Teater

Real Love på Aarhus Teater
Teater185 kr.

Torsdag 4. jun. - 10. jun. 2026

Jagt på ægte kærlighed

Stjerner★★★★★★Aarhus Teater præsenterer 'Real Love'. Tag med på en vanvittig interaktiv tour de force gennem filosofien, datinglivet, sociologien og realitygenren, når skuespillerne kortlægger den romantiske kærlighed.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

'Dear Evan Hansen' på Aarhus Teater

Dear Evan Hansen på Aarhus Teater
Teater490 kr.

Torsdag 4. jun. - 6. jun. 2026

En hjertegribende musical rammer Danmark

'Dear Evan Hansen' har erobret Broadway og West End. Nu lander den på Aarhus Teater.

Teater
<#teater#>
Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Oplev 'Snedronningen' på Moesgaard, Aarhus

Oplev Snedronningen på Moesgaard, Aarhus
Teater680 kr.

Torsdag 4. jun. - 27. jun. 2026

Moesgaard indhyllet i magisk vinterlandskab

Det Kongelige Teater vender traditionen tro tilbage denne sommer med udendørsforestillingen Snedronningen.

Kim Fupz Aakesons moderne gendigtning af HC Andersens eventyr fortæller om venskab og kærlighed.

Teater
<#teater#>

Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,18 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.