Ambjørn Happy, Kulturnyt.net
21. march 2019.
Stykket er et perfekt spark i menneskehedens nosser. Derfor griner de unge i publikum og vi gamle er i chock. Den forestilling er en helligbrøde mod al kultur, dannelse og menneskelige forestillinger. Den er en pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far er død, eller omvendt. Den er vegetarfyld i din hotdog-pølse. Den er frisk kød i din burger, en prut i din softice. En skændsel. Forargelig, forfærdelig, forsmædelig, fortrædelig.
Foto Andrej Lamut
En lækkerbid.
En delikatesse, altså hvis man kan lide den slags intellektuelle crap, og det kan jeg. Det er kun mine knæ der låser sig fast i rædsel, mit hjerte knuger sig sammen, mine hænder nægter at klappe og jeg har mest lyst til at række tunge ad showet. Men intellektuelt fungerer Pursuit of Happiness fortrinligt. Min hjerne spinder af vellyst, og jeg er da også træt af alt det meningsløse i livet, som for eksempel krig og vold.
Det fantasifulde publikum klappede og hujede da showet var færdigt, kæmpe bifald fordi de benyttede sig af deres demokratiske ret til at dominere vi andre, bare fordi de er flest og fyldte salen op. Og nej, jeg klappede slet ikke, selvom rablende intelligente Pavol Liška havde gjort alt for at drive mig til vanvid med verdens største crap-show Pursuit of Happiness.
Begge mine knæ blødte nemlig ned på gulvet mellem stolerækkerne efter 40 minutters tåbelige, ubefæstede og pjattede manifestationer på scenen. Jeg overvejede hvordan ambulancen skulle komme ind på scenen på Aarhus Teater og tage mig med. Måske jeg kunne få et lift med Pavols RBM? (Inside joke, se forestillingen).
Efter mine knæ døde, fortsatte Pavol i en helvedes time yderligere og 15 djævelske minutter med en uendelig strøm af ungdommelige, disruptive, adiafora tåbeligheder. Han kører med cirka 200 ord i minuttet. Ordene er oversat til dansk på en tavle over scenen. Men det er lige meget. Også på dansk er hele hans vanvid komplet meningsløst - på engelsk er de dog (det må indrømmes) formfuldendte som britiske Monty Pythons fløjlsrøde relikvier.
De folk der havde bedre knæ end mig, og de var 7, de havde forladt det rablende vanvid hurtigt. Simpelthen rejst sig op, havde lagt de 270 kroner på stolesædet for en spildt teaterbillet, og var skredet fra verdens mest elendige teaterforestilling.
Men resten, et par hundrede unge mennesker fra byens universiteter, var ellevilde med Pursuit of Happiness.
Hvorfor?
Pursuit of Happiness er en hån mod ethvert dannet menneske som kan lide at spise godt, få sig en drink bagefter, eller to, plus et ekstra glas vin i foyeren, og som elsker at sidde mageligt i plyssædet og lade sig underholde i teatret.
Og de gør det med vilje, Pavol Liška og partner in crime Kelly Copper. De er begge stukket af fra det studiekammer hvor de samtidigt indså: Livet er meningsløst og menneskeheden er bindegal. Deres fantasi og skamløse intellektualisering har gjort dem berømte i den vestlige hemisfære, på festivaller hvor der er unge intelligente mennesker som også er træt af livet og menneskene, sådan som vi normalt begavede lever det, livet.
En velfortjent afklapsning, det er Pursuit of Happiness. Men det er også verdens største crap-show, inklusiv forstæderne i Bagdad (inside). Crap, fordi nogle af os der er trætte af krig og vold, vi tænker faktisk det er fedt at snakke sammen, vi er konstruktive, vi skaber mening, går til alvorlige samtaler hos psykologen, dyrker kærlighedens glæder, bliver gift, køber en bil og en pensionsopsparing. Og en havenisse...
Argh, måske har han ret, Pavol Liška! Livet er tomt og dumt, og man skal flytte havenisserne hver gang græsset skal klippes i soldaterfrisure og ledningen til plæneklipperen er for kort. Øv.
Nå, tjek det ud selv. Du kan se de seks stjerner er i forskelig farve, fordi forestillingen er bindegal, og genial. Men garanteret er de 270 kr. billetten koster tabt for altid, så er du advaret, og hvis du er ung og intellektuel vil du for altid huske showet som noget af det sjoveste du har oplevet. Inden du oplevede det der, du ved nok. Og dertil kommer at Pavol Liška lover han vil danse på din grav og gentage sin monolog i al evighed mens regnormene gnaver sig gennem dit kranie. Man får noget for pengene på Aarhus Teater.
I omegnen af Bagdad, cirka. Fuck. Jeg savner allerede Pavol Liškas vanvid. Hvordan skal jeg falde i søvn i aften?
The Pursuit of Happiness
Koncept, tekst og instruktion Pavol Liška & Kelly Copper
Lysdesign Luka Curk
Kostumedesign Katarina Škaper
Skabt og fremført af Luke Thomas Dunne, Ida Hellsten, Bence Mezei, Ana Štefanec Knez, Tamás Tuza, Lada Petrovsko Ternovšek
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,18 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.