Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Aarhus Teater
Klik på nogle af historierne og læs mere om Aarhus Teater.
Foto: Mikkel Ferdinand
★★★★★Anmeldelse af Animal Farm, Move'n Act
Dramatiske svinestreger med en krølle på halen
27. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Alle dyr er lige, - står der på staldvæggen. Vinden er vendt og nye visioner blandt dyrene tegner en lysere fremtid for bondegårdens væsner. Den dovne og undertrykkende gårdejer Mr. Joens er sparket ud og nu vil dyrene skabe et nyt og bedre samfund at leve i.
Afgangs-forestillingen 'Animal Farm' fra
Han pukler, den gamle arbejdshest, Boxer, skal både arbejde hårdt på marken og lære at læse og skrive. Alle dyrene arbejder hårdt.
I stykket 'Animal Farm' har teamet iscenesat billedet af det møjsommelige arbejde gennem stomp musik, - du ved, når performerne spiller musik med hverdags redskaber, - koste, spande og lignende. Svinene på gården har mere administrative opgaver end de andre dyr. Det er dem der styrer arbejdsgangene. Sørger for at alle yder deres ypperligste. I starten med gulerødder og siden i fortællingen med pisk.
Grisene vikler heste og får ind i narrativer, indtil de bløde bondegårdsdyr ikke længere ved hvad der er virkelighed. Spindoktorer og magtstrukturer hvor alle dyr er lige, men undervejs forstår vi at nogle dyr er mere lige end andre.
Historien 'Animal Farm' skrevet af George Orwell i 1945 er en klassiker, men i aften får den et andet look på teatrets skæve scenegulv. Hver skuespiller bygger stykkets roller op gennem dyreuniverset. De skaber personlighederne i historien ud fra dyrenes særpræg.
Vi møder det følsomme får der så let bliver forvirret og skræmt. Den narcissistiske hest der bevæger sig rundt som en springer, men nu i en personificeret menneske-skikkelse.
Fjæset på grissebasserne er stive og hårde når de spinder dyrene ud mod hinanden.
Alle karakterene i historien har et særpræg som jeg synes egner sig fremragende til en afgangsforestilling. Det er ganske underholdende at opleve. Den groteske historie om den russiske revolution set gennem en bondegårds hierarkier, får på denne her måde et yderligere tvist, - en dobbelttydighed. Det gør teater-forestillingen 'Animal Farm' dramatisk og god.
Nye skud i det århusianske forår springer ud netop nu, så tak for den oplevelse. Forestillingen 'Animal Farm' fra Teaterskolen Move'n Act kan i øjeblikket opleves på Teater Refleksion i Frederiksgade.
Animal Farm, af George Orwell
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjerner
Det er dejligt med Real Love på Aarhus Teater
8. maj 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hele publikum er med i 'Real Love' på Aarhus Teater, et stykke til 5 stjerner. Men så kom jeg til at stjæle en sodavand, fordi alt var kaos, og så må vi hellere sige 6 stjerner. Værre gik det dog for Søren, fyren oppe på række 3 bag mig. Han sagde ja til at blive gift med
Nå, hør her, lige siden middelalderen har skuespillere elsket at lave gøgl og sjov med publikum. Men så kom en tid med parykker og stive kjoler, og så gik det af mode frem til 1960'erne, USA. Da kom det politiske teater stormende ind på scenen, og det inddrog publikum og lavede eksperimenter sammen med dem i et totalteater.
Stykkets instruktør
Det er ret fedt, immersivt teater. Og hvis du siger nej til at være med i handlingen, så er det helt okay. Immersivt teater er sjovt og underholdende, men uden nogen pligter. Du har trods alt betalt for din teaterbillet.
Så, vi har altså et "badekar" hvor publikum sidder på siderne og handlingen foregår i midten. Scenografi og scener er smukke, lækre, fyldt med kager i fuld størrelse, video-projektioner live, hjerteformede balloner med helium. Scenen er sat af
Du er med i et eksperiment i Real Love:
Ha! Det ved jeg da heldigvis alt om, fordi jeg er gift med Lita. Og så dog alligevel... Det kan jo faktisk være svært, kærligheden, altså, tidligere i hvert fald, eller kærlighed er altid en kunst?
I dag er der er for mange valgmuligheder. I landsbyen kunne du vælge mellem max 3 mænd eller kvinder. I dag kan du vælge din kæreste blandt jordklodens millioner af mennesker.
For eksempel filmstjernen Leonardo Dicaprio. Han er med i stykket.
Fordi Leonardo er kendt for at have smukke kærester når de er i 20'erne, og så dumpe dem når de fejrer deres 25 års fødselsdag. "Leo's Law", hedder det åbenbart. Han aner ikke hvad kærlighed er.
What! Jeg har da heller ikke hørt om det!
"Atopos" er årsagen til at vi kan blive forelsket, åbenbart. Atopos betyder, at personen du kigger på, han eller hun er noget helt særligt! Kan man ikke få den følelse, så bliver man aldrig forelsket.
Dog kan man godt blive gift. Der er bonus til dig. Du får i Real Love et udvidet kursus i kærlighedens former: Underdog, hold-ud, trofæ, atopos, og til slut faldet.
Eller sagt med de sædvanlige danske betegnelser: Astmatikeren, Marathon-løberen, Bollerikeren, Digteren, og til slut Vinduespudseren.
Jeg skal ikke afsløre hvordan det går, og da hver forestilling er unik og forskellig fra aften til aften, så er det også lige meget. Men i hvert fald, 3 kvinder blandt publikum kommer på blind date med Leonardo Dicaprio.
Video bliver anvendt intensivt i forestillingen for at skabe en fornemmelse af gameshow, men også for at udvide scenen til bagrummet og udenfor Aarhus Teater. Kameraet styres af
Uh, det er smagen af kaos! Sorry, jeg kan ikke fortælle dig mere. Men der bliver bryllup og du er med til receptionen, der er gratis juice til alle, og hvis du vil have en sodavand, kan du købe den med mobilepay.
Eller bare tag en sodavand, sådan som jeg gjorde, bare fordi du ikke hører efter, og fordi mit høreapparat ligger derhjemme. Og Søren han skal giftes med Malte som er så yndig i en romantisk kjole, men nogen får kolde fødder. Og Sofia kaster lange blikke efter Leonardo Dicaprio, og pludselig falder han!
Det var vist nogenlunde hvad der skete i stykket, bortset fra at jeg kun har fortalt dig 6 minutter af de 1 time og 30 minutter. Gå ind og se stykket, og få dig noget real love, plus en varm tur i Aarhus Teaters store badekar kaldet Studio Scenen.
Tak for oplevelsen, den var hjertelig.
Holdet bag
Egekilde Juicy, 33 CL, 8,70 kr. ★★★★
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Recension: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjärnor
Det är underbart med Real Love på Aarhus Teater
8. maj 2026.Kulturnyt, Ambjörn Happy
Hela publiken är med i 'Real Love' på Aarhus Teater, ett stycke som känns som 5 stjärnor. Men så lyckades jag sno en läsk mitt i kaoset, och då får det bli 6 stjärnor. Värre gick det för Sören, killen uppe på rad 3 bakom mig. Han sa ja till att gifta sig med
Hör här, ända sedan medeltiden har skådespelare älskat att busa och skoja med publiken. Men sen kom tiden med peruker och stela klänningar, och så gick det ur mode fram till 1960-talet i USA. Då kom det politiska teatern stormande in och drog in publiken i experiment tillsammans med dem i ett totalteater.
Styckets regissör
Det är rätt fett, immersiv teater. Och säger du nej till att vara med i handlingen så är det helt okej. Immersiv teater är kul och underhållande, men utan några plikter. Du har ju trots allt betalat för din biljett.
Så vi har alltså ett "badkar" där publiken sitter runt sidorna och handlingen pågår i mitten. Scenografi och scener är vackra, läckra, fyllda med kakor i full storlek, live-videoprojektioner, hjärtformade heliumballonger. Scenen är satt av
Du är med i ett experiment i Real Love:
Ha! Det vet jag ju allt om, för jag är gift med Lita. Och ändå... Det kan faktiskt vara svårt, kärleken alltså, eller så är kärlek alltid en konst?
Idag finns det för många valmöjligheter. I byn kunde du välja mellan max 3 killar eller tjejer. Idag kan du välja din partner bland jordklotets miljoner människor.
Till exempel filmstjärnan Leonardo DiCaprio. Han är med i stycket.
För Leonardo är känd för att ha snygga flickvänner när de är i 20-årsåldern, och sen dumpa dem när de firar 25-årsdagen. "Leo's Law" heter det tydligen. Han har ingen aning om vad kärlek är.
What! Det har jag heller aldrig hört talas om!
"Atopos" är anledningen till att vi kan bli förälskade, tydligen. Atopos betyder att personen du tittar på, han eller hon, är något helt speciellt! Får man inte den känslan blir man aldrig kär.
Men man kan ju bli gift. Bonus till dig. I Real Love får du en utökad kurs i kärlekens former: Underdog, håll-ut, trofé, atopos, och till slut fallet.
Eller sagt med de vanliga danska beteckningarna: Astmatikern, Maratonlöparen, Bollerikern, Poeten, och till slut Fönsterputsaren.
Jag ska inte spoila hur det går, och eftersom varje föreställning är unik och annorlunda från kväll till kväll så spelar det ingen roll. Men i alla fall, 3 tjejer från publiken hamnar på blind date med Leonardo DiCaprio.
Video används intensivt i föreställningen för att skapa en gameshow-känsla, men också för att utvidga scenen till bakrummet och utanför Aarhus Teater. Kameratjejen styrs av
Uh, det är smaken av kaos! Sorry, jag kan inte berätta mer. Men det blir bröllop och du är med på mottagningen, det är gratis juice till alla, och vill du ha en läsk kan du köpa den med MobilePay.
Eller bara ta en läsk, precis som jag gjorde, bara för att du inte lyssnar, och för att min hörapparat ligger hemma. Och Sören ska gifta sig med Malte som är så söt i en romantisk klänning, men någon får kalla fötter. Och Sofia kastar långa blickar efter Leonardo DiCaprio, och plötsligt faller han!
Det var väl ungefär vad som hände i stycket, förutom att jag bara har berättat 6 minuter av de 1 timme och 30 minuterna. Gå och se stycket, och få lite real love, plus en varm tur i Aarhus Teaters stora badkar som heter Studio Scenen.
Tack för upplevelsen, den var hjärtlig.
Teamet bakom
Egekilde Juicy, 33 CL, 8,70 kr. ★★★★
Teater anmeldelse
Teatret Svalegangens ny sæson 2026/27
Kunsten åbner munden og taler ud
8. maj 2026.Kulturnyt, Teater
Teatret Svalegangen lader kunsten tage ordet i den ny sæson. Det sker i en tid hvor ytringsfrihed og kunstnerisk frihed møder stigende pres. Teatrets direktør Per Smedegaard beskriver sæsonen 2026/27 som en "aktiv stemme". Han peger på teknologiske og politiske strømninger der udfordrer kunsten. Teatret vil sætte tidens tanker og følelser i bevægelse.
Den ny sæson undersøger magt normer og fællesskaber. Den viser mennesker fanget i systemer der former deres liv.
I 'Ellen Babic' udfolder et intenst magtspil sig i kærlighedens gråzoner. Spørgsmål om køn, ansvar og grooming trænger sig på. Skyld fordeler sig ikke altid som forventet.
'Vi er her endnu' bruger sort humor til at se på en psykiatri under pres. Fire patienter besætter en lukket afdeling. De gør oprør mod et system der kontrollerer mere end det behandler.
'Fri os fra det kønne' spejler nutidens krav til kvindekroppen. Den trækker tråde til historiens heksejagter.
'United Change 2026' flytter kunsten ud på gaden foran teatret. Den skaber nye møder og friske blikke på en fælles fremtid. En gratis oplevelse 4 dage i starten af september.
Publikumssuccesen 'Forestillingen om mor' vender tilbage. Den tager fat på moderskabets idealer.
'Moloch – en fortælling om mit raseri' vender også tilbage. Den udfolder den moderne mands sårbarhed.
Sæsonen tegner et billede af en samtid i opbrud. Individet reforhandler hele tiden sin plads. Det sker i relation til normer, systemer og fællesskaber. Scenekunsten spejler ikke bare virkeligheden. Den udfordrer den også, lyder det fra Teatret Svalegangen.
- Kunstens ret til at tale frit er ikke givet på forhånd. Den skal bruges, insisteres på og forsvares, siger Per Smedegaard.
Samlet set byder sæsonen på stærke fortællinger. De inviterer til eftertanke om de strukturer vi lever i. Det er scenekunst med både dybde og relevans.
Tjek Kulturnyts kalender for sæsonens forestillinger på Teatret Svalegangen.
Teater
Foto: Anders Teibel★★★★Anmeldelse 'Kattegatforbindelsen', på Teatret Svalegangen
Skal en stærk bro bygges med kærlighed, eller med beton?
2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Kattegatforbindelsen: Folket har talt - Vi vil igen være samboende hen over Kattegat. I Istiden har Samsø frakoblet sig fastlandet og nu må menneskeheden bøvle med at få den indlemret igen med broer og med alliancer af enhver slags.
I aften er der møde i 'Sambiosen' på Samsø. Et møde der stiller skarpt på samfundets hidsige ønske om kontrol, op imod menneskets behov for natur og forbindelse med hinanden. Den nye satiriske farce 'Kattegatforbindelsen' fra Teatret Svalegangen er en underholdende forestilling til 4 stjerner.
2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Vi inviteres ind i de bløde hjerters stue. Historien i 'Kattegatforbindelsen' er en karakterdrevet fortælling. Her forsøger Samsøboerne at balancere de nye tiders fremdrift med deres kærlighed til det daglige liv.
Vi møder befolkningen der siger: '...Vi er ret dårlige til at snakke sammen, når vi er uenige...' og '...Vi må hellere ikke blive så meget uvenner, at vi ikke kan spille bordtennis sammen bagefter i klubben...' Vi er i Sambiosens midte, som de kalder deres mødested.
Det er svært for befolkningen på den lille ø i Kattegat at debattere. Den nye Trafikminister, glimrende spillet af Maja Juhlin, er sejlet ind fra 'Kjøvenhavn' sammen med sin spindokter. De har ikke på samme måde problemer med at vinkle og give retoriske bud og skud ind i debatten. De vil have en bro, så de hurtigt kan komme fra København til Aarhus.
Det er heller ikke svært at ytre sig for de unge aktivister der gerne stiller deres krop og sjæl til rådighed for en god sag. Persongalleriet folder sig ud med satire og kritik af den svære forbindelse mellem mennesker. Replikker der bliver leveret underholdende af teamet.
Et kunstgreb der giver teaterstykket 'Kattegatforbindelsen' sit særlige præg, er en voice-over af Tv-guruen Søren Ryge Pedersen, indvævet i forestillingen. Som en lydfil der både har form som historiens fortæller, og som en lurendrejer-stemme der forsøger at farve spillet. Den folkekære entertainer, der i mange år har luget om danskernes aftenkaffe, messer lune og hygge ind på publikumsrækkerne hvilket løfter stykket, synes jeg.
I forestillingen 'Kattegatforbindelsen' laver de et underfundigt forsvar for det bløde hjerte. Forskellige mennesker der kæmper for sagen, men som egentlig er mere optaget af at finde en forbindelse med hinanden. Jeg ser det som en hyldest til hverdagen, og måske også en lille kritik af, at vi helt kan glemme at holde fast i det oprør, som vi også nogle gange må gøre, når samfundet er for grådigt i sin fremdrift... Tør vi stå ved os selv på dette punkt?
Tak til teamet bag for den oplevelse.
Kattegatforbindelsen, af
Teater anmeldelse
Foto: Miklos Szabo★★★★★Anmeldelse 'Frost', Musikhuset Aarhus
Frost på Musikhuset får voksne mænd til at græde
7. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi er 1.500 mennesker i salen. Nogle af os er prinsesser, eskorteret af far, moster eller mor. Vi er på eventyr i Musikhuset Aarhus, 'Frost' fra Disney, The Musical i en nordisk anretning.
Der er 5 stjerner til denne magiske fastfood underholdning, kaldet 'Frost'. Masser af medrivende musik og sang, rigtige kys, skræmmende uretfærdighed, ægte kærlighed og humor. Medbring en klenex, eller et skjorteærme
Prinsesserne i salen er klædt ud, de spiser slik, og de sparker mig i ryggen. Der er noget særligt fortryllende ved at opleve teater for børn, sammen med børn. Fædrene bag os, de er lykkelige over at tage deres døtre med på tur - ind i eventyret.
'Frost' er en kæmpe lang forestilling, når man er 4-5 år. Men det går faktisk fint. Børnene sidder på puder, så de kan kigge henover hovedet på de voksne. Perfekt. Mændene i salen slapper af og hygger sig, mens døtrene spiser vingummi og følger med i stykket på scenen.
Historien er den du kender fra film - men meget mindre Broadway. I denne udgave fra Vesturport er der mere nordisk folklore og mytologi. Prinsesse Anna er en kvik pige med ben i næsen, fuld af livskraft og vitalitet, og med en længsel efter en rigtig mand!
Sammen med sin søster Elsa, har Anna levet alene i et slot i mange år, men nu skal søsteren Elsa være dronning. Forældrene er døde, og Elsa er kendt for at have et vanvittigt temperament der kan få folk til at falde omkuld med forfrysninger.
Folk strømmer til huset for at fejre kroningen af den ny dronning. Anna træder dermed ud af sin ensomhed, og møder for første gang en rigtig mand, Prins Hans! Han er flot, hun vil gifte sig med ham, hellere i dag end i morgen.
Men søsteren siger nej, faktisk bliver hun tosset på søsteren Anna og kaster sin isnende trolddom ud over hele kongedømmet, så det bliver vinter. Elsa stikker af op i bjergene, hvor hun lever i selskab med snemanden Olaf - en lille glad samling sne som Elsa har skabt til live.
Og nu bliver det spændende. Anna søger i bjergene efter sin søster, men finder først Kristoffer og hans søde ren. Det egentlige eventyr starter. Svend Ren - spillet perfekt af Mads Panik Wilfred Steen - med lange forben så han er helt livagtig. De møder også den glade snemand Olaf, spillet brilliant af dukkefører Diluckshan Jeyaratnam der også lægger ord i snemandens mund.
Foran Kristoffer og Anna venter mange udfordringer, endnu et vredesudbrud fra søster Elsa, en samling gale mænd og kvinder med leer og plejlstænger der er samlet for at dræbe Elsa, svig og bedrag, og slutteligt - prinsesse Anna har fået en issplint i sit hjerte, hun fryser - kun dødens kolde favn venter hende.
Med mindre...! Med mindre det lykkes dem at finde den ægte kærlighed!
Scenografien er rå og nordisk i topklasse. Skuespillerne kan synge. Musikken er pompøs og bombastisk, det lyder som islandske vulkaner når de rumler og damper i mødet med Hollywoods Rodgers & Hammerstein samt strofer fra en svensk Abba-solsort.
Men det største skal du selv opleve. Dine børn klarer ekstremt mange minutter med fokus, og pludselig opdager du at historien rører dig så dybt, så du snøfter hurtigt og tørrer nogle tårer fra dine kinder.
Tak til Vesturport for oplevelsen, og tak til Musikhuset i Aarhus. Super forestilling i den nordiske retning, vikinger og livskraftige mænd og kvinder. Fedt!
Frost, af Disney Theatrical Productions
Det kunstneriske hold, Vesturport Island
Show anmeldelse
Foto: Mikkel Vognæs★★★★Anmeldelse 'Når fjenden kommer', Teater Katapult
Ny dansk dramatik: Sperm og murbrokker, varmesøgende sædceller, sprøjteorgasmer i pornomaskinen og en mikropistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Når fjenden kommer': Jeg er glad for sex og krig. Sex fordi det er mit udtryk for kærlighed. Krig fordi det er mit udtryk for at stå ved mig selv, når fjenden går ind i mit land. Men at blande de to ting?
Jeg er nødt til at være ærlig: 'Når fjenden kommer' er et okay stykke, fordi det emmer af tidens samleje-rytmer, og matcher billedet af nøgne kyllinger der løber rundt uden hoved. Stykket er meget voldsomt, ekstremt vulgært, absurd uden mening, en gryderet hvor alle bidrager med et skvæt fra underlivet, og absolut ingen vil være kok.
Derfor foreslår jeg, at det bliver oversat til tysk, eller spansk. Fordi stykket er anderledes, og tyskerne og spaniolerne har lidt højere til loftet for ny dramatik.
Men i en dansk sammenhæng smager det for mig som et stykke smørrebrød med for meget kussesaft og sperm, garneret med krudt og kugler. Det er for mærkeligt for mig, personligt. Alt for langt væk fra dyrlægens natmad.
Heldigvis er det unge publikum begejstret!
Derfor er der kvalitet i 'Når fjenden kommer'. Det unge publikum synes stykket er sjovt. De unge griner over "frække ord" - jeg vil ikke remse dem op - en bar mande-bagdel chokerer så loftet er ved at falde ned over deres hoveder, de er provokeret af nazi-figuren på scenen som opfører sig dårligt.
De unge synes det er godt - stykket - på deres vilkår. Og det er altså kvalitet, at nogen kan lide den kunst man laver, lige meget at andre mere skaldede mænd drømmer om en skive rugbrød med leverpostej.
Forestil dig 2 mænd og en kvinde, de bor i en kælder mens krigen raser, og så bliver de opdaget af en sadistisk officer der er på jagt efter nye kroppe til slagmarken.
Alt om krigen omtales som sex. Nederlag ved fronten er "impotens". Bomber og missiler er "sprøjteorgasmer". Pistoler er "pik".
Og alt omkring sex omtales som krig. Begær er "angrib mig". Graviditet er "belejring af fjenden". Kroppen er "hylsteret".
I stykket bliver de undertrykte mishandlet af officeren ("øverste røvslikker") og hans rekrut ("hunden"). Det tager lidt tid for dem at blive slået ihjel, indtil pigen i gruppen giver officerens mikropistol et blowjob.
Hvordan de absurde løjer slutter, det skal du opleve for dig selv. Men jeg kan afsløre, at der ikke er nogen historie - og at publikum er komplet ligeglad. Stykket er en fragmentarisk scene-koncert med klip af hardcore OnlyFans møder national socialisten Hitlers hysteriske temperament, med en smag af undergang og modgang. En smag i luften af jern, fra den gode brug af teaterblod.
Tak til teamet bag 'Når fjenden kommer', og tak til Jonas Thorsted Frederiksen for at have skrevet absurdt om de to vigtigste ting i livet: Kærlighed og at stå ved sig selv. Det var en god oplevelse. Nu går jeg i køleskabet efter dén leverpostej.
Når fjenden kommer
Teater anmeldelse
Photo: Mikkel Vognæs★★★★Review 'When the Enemy Comes', Teater Katapult
New Danish Drama: Sperm and Rubble, Heat-Seeking Sperm Cells, Cumshot Orgasms in the Porn Machine, and a Micro-Pistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'When the Enemy Comes': I like sex and war. Sex because it’s my expression of love. War because it’s my way of standing up for myself when the enemy invades my country. But mixing the two?
I have to be honest: 'When the Enemy Comes' is an okay play because it throbs with the sexual rhythms of our time and matches the image of headless naked chickens running around. The piece is very violent, extremely vulgar, absurd without meaning – a stew where everyone contributes a squirt from their crotch, and absolutely no one wants to be the chef.
That’s why I suggest it should be translated into German or Spanish. Because the play is different, and Germans and Spaniards have a slightly higher tolerance for new drama.
But in a Danish context it tastes to me like a piece of smørrebrød with way too much pussy juice and sperm, garnished with gunpowder and bullets. The taste is too weird for me personally. Way too far from the vet’s late-night snack.
Luckily, the young audience is thrilled!
That’s why there is quality in 'When the Enemy Comes'. The young audience thinks the play is funny. The youngsters laugh at “naughty words” – I won’t list them – a bare male ass shocks them so hard the ceiling is about to fall on their heads. They are provoked by the Nazi figure on stage who behaves like shit.
The young people like the play – on their own terms. And that is quality: that someone actually likes the art you make, even if other balder men dream of rye bread with liver pâté.
Imagine 2 men and a woman living in a basement while war is raging, and then they are discovered by a sadistic officer hunting for new bodies for the battlefield.
Everything about war is talked about as sex. Defeat at the front is “impotence”. Bombs and missiles are “cumshot orgasms”. Pistols are “dicks”.
And everything about sex is talked about as war. Desire is “attack me”. Pregnancy is “siege of the enemy”. The body is “the casing”.
In the play the oppressed are abused by the officer (“Supreme Ass-Licker”) and his recruit (“the Dog”). It takes a while for them to get killed – until the girl in the group gives the officer’s micro-pistol a blowjob.
How the absurd antics end, you’ll have to experience for yourself. But I can reveal that there is no real story – and that the audience doesn’t mind. The play is a fragmentary scene-concert with clips of hardcore OnlyFans meeting National Socialist Hitler’s hysterical temperament, with a taste of downfall and resistance. A taste of iron in the air from the good use of stage blood.
Thanks to the team behind 'When the Enemy Comes', and thanks to Jonas Thorsted Frederiksen for writing absurdly about the two most important things in life: love and standing up for yourself. It was a good experience. Now I’m going to the fridge for that liver pâté.
When the Enemy Comes
Teater review
Foto: Mikkel Vognæs'Når fjenden kommer', mød ham på Teater Katapult
Nye stemmer sparker døren ind: 'Når fjenden kommer' på Katapult
19. marts 2026.Kulturnyt, Teater
Aarhus summer af talent. I en by der aldrig helt holder op med at overraske på scenekunstfronten dukker der hele tiden friske kræfter op. Lige nu er det Proletarerne der står for tur. De unge mennesker løb med sejren i TeaterBattle 2025 sidste efterår. Og nu får de deres professionelle debut med forestillingen 'Når fjenden kommer' på Teater Katapult. Et lille skridt for dem. Et stort øjeblik for hele det aarhusianske vækstlag.
Juryen var ikke i tvivl dengang i oktober. "Rå weltschmerz og politisk frækhed med overraskende dissonanser og vilde sproglige billeder." De roste også det gennemførte univers. Spillet med kæmpe vilje. Og en rå sårbar indlevelse. Det er ikke hver dag man hører sådan en dom over et stykke fra en talentkonkurrence.
Men Proletarerne leverede. De tog prisen. Og med den fulgte chancen for at vise det færdige arbejde frem på en af byens vigtigste scener for ny scenekunst.
Teater Katapult har længe været det naturlige næste trin for mange. Siden midt-90’erne har stedet fungeret som springbræt. Flere af de navne vi i dag kender fra den danske teaterscene startede netop her. De fik luft under vingerne. De prøvede ting af. De turde fejle og lære.
Nu står Torben Dahl og holdet bag Katapult klar til at fortsætte den tradition. Med opbakning fra Aarhus Byråd har de satset på at styrke talentudviklingen yderligere. 'Når fjenden kommer' er en del af den plan. Et konkret eksempel på at byen tager sit vækstlag alvorligt.
Stykket selv er skrevet af Jonas Thorsted Frederiksen. Han vil klæde krigen af. Bogstaveligt talt vise dens nøgne absurditet. Handlingen udspiller sig i en dystopisk nær-fremtid. En verden hvor mænd sendes i krig. Kvinder skal "pumpe" dem ud til maskinen. Det lyder brutalt. Det er det også. Men sproget er vulgært og direkte. Missiler bliver til sprøjteorgasmer. Impotens bliver til nederlag på fronten. Krig og sex flettes sammen. Intimitet bliver et våben. Eller et offer.
Det hele understreger hvor altomfattende krig er. Den sniger sig ind overalt. Selv ind i sengen.
Forestillingen stopper ikke der. Den peger også på os. På dem der sidder trygt i sofaen. På dem der scroller forbi overskrifter. Krigen er ikke abstrakt. Den er 1.500 kilometer væk. I Ukraine og Rusland bliver børn stadig født ind i maskineriet. Fædre dør i droneangreb. Og vi? Vi ser krigsfilm på Netflix. Vi læser gossip fra brændpunkterne. Vi følger med på sidelinjen. Lidt som afstumpede tilskuere.
Stykket vil ruske i os. Trække os ud af de bløde pladser. Bringe os tæt på. Så tæt at vi ikke kan lukke øjnene for det ubehag. For det absurde. For det hele.
Men det er ikke kun dystopi og mørke der driver forestillingen. Der er også en slags rå energi i det. En vilje til at sige tingene ligeud. En lyst til at provokere tanken. Og midt i det groteske gemmer der sig måske en invitation. Til at vågne op. Til at mærke efter. Til at huske at vi lever i en tid hvor verden faktisk brænder et sted. Og at kunsten kan være det der tænder gnisten igen.
På scenen står Nicoline Dybdahl Malling, Simon Ellehave Jensen, Jonas Thorsted Frederiksen, Julius Rechnagel Skovgaard og Jonas Engelbrecht Larsen. De fem bærer forestillingen. De giver den krop. Og det er netop det der gør øjeblikket så spændende. Unge aarhusianere der træder frem. Der tør tage chancer. Der blander det politiske med det personlige. Det rå med det sårbare.
Så hvis du har lyst til en aften der både river op og løfter humøret på en mærkelig måde, så tag forbi Katapult i begyndelsen af april. Forestillingen varer omkring en time. Den spiller torsdag og fredag kl. 19:30 samt lørdag kl. 16:30.
Det er ikke for sarte sjæle. Men det er for dem der vil noget med kunsten. Og for dem der tror på at Aarhus stadig kan fostre stemmer der batter.
Proletarerne har vundet en battle. Nu venter de på os. På publikum. På byen. Lad os møde dem med åbne øjne. Og måske med et smil midt i det hele. For selv i mørket findes der livsglæde. Selv i absurditeten findes der håb om at vi kan gøre det bedre.
Teater
Foto: André Hansen★★★★★Anmeldelse 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni på Aarhus Teater
De finder pulsen på kærlighedens dansegulv
12. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni: Kender du popsangeren og kunstneren Robyn? Pulsen i hendes musik er tung, - stortrommen der dunker skaber en forbindelse med hjertets rytme. Robyns stemme svæver i luften som en glad sanglærke der hænger frit over marken.
Kontrasten mellem jord og himmel. Dette er lydtæppet i forestillingen 'Dancing on my own' som i øjeblikket er at opleve på Aarhus Teater. Forestillingens koreografi er skabt af den samme kontrast. Tung jord og svævende sanglærke. Danse-forestillingen 'Dancing on my own' er en 5 stjernet oplevelse.
I forestillingen 'Dancing on my own' møder vi små tableauer i kærlighedens kringelkroge. Vi falder ind i en lejlighed. Køkkenet – badeværelset – soveværelset. Vi møder menneskene, - 6 dansere fra Holstebro Dansekompagni der hver især skildrer forskellige aspekter af kærligheden.
I dramaturgien beretter performerne om små øjeblikke som mennesker oplever med hinanden i kærlighedens navn. Danserne der udtrykker æggende kærligheds-længsler når de træder alene rundt i lejlighedens lille møllehjul. Venter på deres udkårne skal finde døren ind til deres kammer.
Vi møder to mennesker der krydser klinger i et samtalekøkken, men går fejl af hinanden. Det nyforelskede par der det ene øjeblik mødes i kys på sengekanten og det næste øjeblik forlader hinanden. Sengens bløde dyner bliver nu ulidelige at ligge alene forladt i og den lukkede dør mellem dem er hård og uigennemsigtig.
Vi møder par der deler hverdagsliv, - badekarrets lykkelige arena hvor de kommer tættere på sig selv og hinanden i små private øjeblikke. Hede romancer, men også knuste hjerter, når kærligheden ikke længere er gengældt.
Forestillingen 'Dancing on my own' har et konkret look i sine kulisser og i sine små dramatiske scener fra kærlighedslivet. Det kan jeg godt lide. Netop som Robyns musik i forestillingen, danner de konkrete tableauer jorden i stykket, mens følelserne og abstraktionerne i danserne er sanglærken der hænger svævende over forestillingen.
Særligt nød jeg de sidste 20 minutter af stykket, hvor danserne, i mine øjne, lavede en hyldest til den altruistiske kærlighed. Dansegulvet der blev til et bølgende hav. Hver performer falder ud og ind i kys, og jeg fik fornemmelsen af at dansernes kroppe netop blev til hjertebeat i kærlighedens hav.
For den oplevelse sender jeg tak til teamet bag, med min 5 stjernede applaus.
Dancing on my own
Dans anmeldelse
Photo: André Hansen★★★★★Review 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni at Aarhus Theatre
They Find the Pulse on Love's Dance Floor
12. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni: Do you know the pop singer and artist Robyn? The pulse in her music is heavy - the pounding bass drum creates a direct connection to the heartbeat. Robyn's voice floats in the air like a joyful skylark hovering freely over the fields.
The contrast between earth and sky. This is the soundscape of the performance 'Dancing on my own', currently playing at Aarhus Teater. The choreography mirrors the same contrast: heavy earth and soaring skylark. The dance performance 'Dancing on my own' is a 5-star experience.
In 'Dancing on my own', we encounter small tableaux in the winding corners of love. We step into an apartment: the kitchen – the bathroom – the bedroom. We meet the people - six dancers from Holstebro Dansekompagni, each portraying different facets of love.
In the dramaturgy, the performers recount tiny moments that people experience together in the name of love. The dancers express tantalizing longing when they circle alone in the apartment's little merry-go-round, waiting for their chosen one to find the door to their chamber.
We see two people crossing paths in a conversational kitchen, yet missing each other entirely. The newly enamored couple who meet in kisses on the edge of the bed one moment, and leave each other the next. The soft duvet on the bed becomes unbearable to lie alone in, abandoned, and the closed door between them is hard and opaque.
We meet couples sharing everyday life - the bathtub as a happy arena where they draw closer to themselves and each other in small, private moments. Heated romances, but also broken hearts when love is no longer returned.
The performance 'Dancing on my own' has a concrete look in its set design and in its small dramatic scenes from love life. I really like that. Just like Robyn's music in the show, the concrete tableaux form the grounding earth of the piece, while the emotions and abstractions in the dancers become the skylark hovering above it all.
I particularly loved the last 20 minutes of the piece, where - in my eyes - the dancers paid tribute to altruistic love. The dance floor turned into a waving sea. Each performer falls in and out of kisses, and I got the sense that the dancers' bodies became heartbeats in love's ocean.
Dancing on my own
Dans review
'Min far kan flyve', Teatret Svalegangen
Et barns øjne på en fars flyvende og faldende sind
11. marts 2026.Kulturnyt, Teater
I forestillingen 'Min far kan flyve' deler instruktør Nina Kareis sin egen barndomshistorie fra Aarhus. Hendes far var praktiserende læge – fuld af livsglæde, musik og store idéer – men også et menneske, hvis psykiske sygdom kunne løfte hele familien til skyerne og pludselig sende den i frit fald.
På Teatret Svalegangen, 23-26 marts.
Flere indlæggelser på psykiatrisk hospital i Risskov blev en del af familiens virkelighed. Gennem barnets blik møder vi en verden, hvor de voksne ikke altid selv kan holde styr på kursen.
Forestillingen kredser om kærligheden til et menneske, der på én gang kan føles som en superhelt og en uforsonlig gåde – og om de tavse hemmeligheder, der ofte følger med psykisk sygdom i en familie.
Nina Kareis fortæller selv, at det har taget mange år at samle mod til at sætte denne personlige historie på scenen. Hun har ladet sig guide af barnets subjektive oplevelse – med plads til både forvirrede minder, galgenhumor og den særlige usikkerhed, der præger sådan en barndom.
Scenisk blander hun livemusik, masker og animation, så fantasi og alvor får lov at gå hånd i hånd. Resultatet er en poetisk og nænsom refleksion over erindring, barndom og det at elske et menneske, hvis indre verden udfordrer alt omkring sig.
Min far kan flyve kan opleves på Teatret Svalegangen i Aarhus fra den 23. til 26. marts 2026.
Min far kan flyve
Teater
★★★★★Anmeldelse 'Slinger i valsen', Bora Bora i Aarhus
Don Gnu med ny bromance i verdensklasse!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hold nu op! Jeg er vild med Don Gnu's ny bromance. Den er topmoderne med sin maskuline humor, venskab, slapstick. 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er Bora Boras nyeste svar på de mere traditionelle gender-fokuserede trends. Forestillingen fejrer 3 konkrete heteroseksuelle mænds ikke-seksuelle venskab, jalouxi, konkurrence og følelser gennem fysisk, humoristisk teater. En forestilling til 5 stjerner. Mand, den er god!
På Europæisk plan er Don Gnu allerede i topklasse, og det århusianske dansekompagni turnerer på verdensplan med sine maskuline danseforestillinger. I denne nye forestilling 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er der 3 mænd på scenen.
Her får du en hurtig nyheds-update: Vi er i Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy og Charlie Chaplin møder hinanden. Det er stumfilmens tid. Der er slapstick, sjov, maskulin kærlighed mellem mænd - Gøg og Gokke var som brødre hele livet - der er konkurrence mellem Chaplins lille vagabond og Gøg og Gokke makkerparret. 3 rigtige mænd med humor, kæmper med og mod hinanden på scenen i Bora Bora. De danser. De bokser. De tager flugten. De er jaloux på hinanden. De forsøger at imponere og overgå hinanden. Sådan som mænd nu er. Det er sjovt. Det er... ...Ja, det er kraftedeme rørende, du! Se den for dig selv, der er premiere i morgen lørdag, og billetterne er snart udsolgt. (Kulturnyt er non-profit og uden reklamer, vi får ingen økonomisk kick-back eller noget, det bare sandt, gå ind og se den!) Der anvendes blinkende lyseffekter i forestillingen. Og hvis du er selvmordstruet, måske depressiv, ensom og forladt, og din hund er død - som de altid gør på de mest irriterende tidspunkter - så får du her endnu en advarsel: 'Slinger i valsen' kommer med garanti til at gøre dig glad! Jeg blev sgu så glad, at jeg begyndte at græde i slutningen af historien. Jamen altså! Mænds venskab, humor, maskulinitet, og hetero-kærlighed til hinanden, det er så smukt at se på. Tak til Don Gnu for bromancen, tak til Bora Bora for at præsentere internationalt fysisk teater om mænd i Aarhus, og en særlig tak til dig der formåede at læse hele vejen herned til det sidste punktum :) Mand, det er flot. Slinger i valsen - A Wobbly Waltz, af Don Gnu
Performance anmeldelse
★★★★★Review 'A Wobbly Waltz', Bora Bora in Aarhus
Don Gnu delivers world-class bromance!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Hold up! I'm completely hooked on Don Gnu's new bromance. It's modern as hell with its masculine humor, friendship, and slapstick. 'Slinger i valsen – A Wobbly Waltz' is Bora Bora's latest answer to the more traditional gender-focused trends. The show celebrates three straight guys' non-sexual friendship, jealousy, competition, and real feelings through physical, hilarious theatre. Five stars, hands down. Man, this is good!
On the European scene, Don Gnu is already top-tier, and this Aarhus-based dance company tours the world with its masculine performances. In this new piece 'Slinger i valsen – A Wobbly Waltz', three men take the stage.
Quick news flash: We're in Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy, and Charlie Chaplin cross paths. It's the silent film era. Slapstick, laughs, masculine love between men – Laurel and Hardy were like brothers their whole lives – and competition between Chaplin's little Tramp and the Laurel & Hardy duo.
Three real men with humor, battling with and against each other on the Bora Bora stage. They dance. They box. They take flight. They're jealous of each other. They try to impress and outdo one another. Just like guys do. It's funny. It's...
...Yeah, damn it, it's actually moving, man! Go see it for yourself – premiere tomorrow Saturday, and tickets are selling out fast. (Kulturnyt is non-profit and ad-free; we get zero kickbacks or anything – this is just honest: go see it!)
There are flashing lights in the show. And if you're feeling suicidal, maybe depressed, lonely, abandoned, and your dog just died – because they always do at the worst possible time – here's another heads-up: 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' will guaranteed make you happy! I got so damn happy I started crying at the end of the story. Seriously! Men's friendship, humor, masculinity, and straight-up hetero love for each other – it's beautiful to watch.
Thanks to Don Gnu for the bromance, thanks to Bora Bora for bringing international physical theatre about men to Aarhus, and a special shout-out to you who actually read all the way down to this final full stop :) Man, that's impressive.
Slinger i valsen – A Wobbly Waltz, by Don Gnu
Performance review
Image: Niall Walker★★★★★Review 'Flora - What I'm Here For' at Teater Katapult in Aarhus
I Hurt in My System – Is There a Nurse Present?
4. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Flora' at Teater Katapult: Something has gone wrong. The patient admitted to room 22, a young woman, was supposed to be discharged from the hospital, but it turns out she has been misdiagnosed. In reality, she has a brain tumour and is far from well. The test results have been mixed up. The firefighter is the skilled and authentic nurse Flora. The play 'Flora' offers a critical look into the nooks and crannies of the healthcare system. An evening shift that reveals a system's total lack of humanity, forcing the nurse Flora to act against her instincts. A socially critical production worthy of 5 stars.
We encounter tableaux from the hospital world. She is young – the nurse Flora. She stands in her white uniform with warm red cheeks. Behind her on stage sit four actors who, through microphones, play Flora's colleagues and patients as she meets them during an ordinary evening at the hospital. The play 'Flora' provides a realistic insight into a 'combat situation' in hospitals, where understaffing and stress are constant realities that must be survived. The lines fly like wildfires, constantly demanding Flora's firefighting, and the audience experiences a person pushed beyond her own limits.
You know the story of Florence Nightingale. The English nurse-reformer (1820-1910) who tirelessly nursed war victims during the Crimean War.
This Florence set the bar high for subsequent nurses. The production 'Flora' checks in on her role in our time. How are nurses doing today?
There is still a need for these holy warriors in white uniforms. Who will make the sacrifice so the lady in room 33 can have her pillow adjusted, her anxiety eased, or encounter some kindness? Caring for wounds and alleviating suffering easily becomes a holy war if the system lacks humanity towards its own staff.
What happens when the rearguard of this holy war fails to show up in the battle? A hospital system that aims to alleviate suffering begins to compromise its own humanity.
In the story, errors arise, and the young woman has her data switched. Nurse Flora's greatest tool is the present, attentive encounter with the patient, but it becomes a contradictory situation when she can no longer act in accordance with her own duty. For Flora, the burden becomes too heavy to bear.
Through its realism, the production has examined the narrative of the self-sacrificing nurse. The one we so eagerly want to don a cape and save us from vomit and poor morals – but who sees the human being in her?
Thank you to 'Flora' and everyone who knitted this theatre piece together at Teater Katapult.
Flora - What I'm Here For
Director Matthew Lenton
Writer Josephine Eusebius
Set Designer Mai Katsume
Lighting Designer Simon Wilkinson
Composer & Sound Designer Mark Melville
Associate Director Ben Standish
Text Dramaturg Rikke Frigast Jakobsen
Production Manager (VP) Alisdair Low
Production Manager (Katapult) Louise Christiansen
Technical Manager Becky Kirkness
Sound Technician Jens Mønsted
Sound Technician & Stage Manager Niels Thøgersen
Stage Manager & Subtitle Operator Daniel Langgaard
Assistant Stage Manager Gillian Richards
Wardrobe Supervisor Ingeborg Thormann
Support Technician Søren Birk Malling
Executive Producer (VP) Severine Wyper
Executive Producer (Katapult) Torben Dahl
Producer Eleanor Scott
Produced by Teater Katapult & Vanishing Point.
Teater review
Billede: Niall Walker★★★★★Anmeldelse 'Flora' på Teater Katapult i Aarhus
Jeg har ondt i mit system, - er der en sygeplejerske til stede?
4. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Flora' på Teater Katapult: Der er sket en fejl. Den indlagte patient på stue 22, en ung kvinde, skulle egentlig udskrives fra hospitalet, men det viser sig at hun er blevet fejl-udredt. I virkeligheden har hun en tumor i hjernen og er langt fra rask. Prøveresultaterne er blevet forbyttet. Brandslukkeren er den dygtige og autentiske sygeplejerske Flora. Teaterstykket 'Flora' er et kritisk blik ind i sundhedssystemets kringelkroge. En aftenvagt der afslører et systems totale mangel på medmenneskelighed, og de beder sygeplejersken Flora om at handle mod sine instinkter. En samfundskritisk forestilling til 5 stjerner.
Vi møder tableauer fra sygehus-verdenen. Hun er ung, - sygeplejersken Flora. Hun står i sin hvide kittel med varme røde kinder. Bag hende på scenen sidder 4 skuespillere der via mikrofoner spiller Floras kollegaer og patienter som hun møder en helt almindelig aften på et hospital. Stykket 'Flora' giver et realistisk indblik i en 'kampsituation' på sygehuse, hvor underbemanding og stress er en realitet der hele tiden skal overleves. Replikkerne svirrer som ildebrande der hele tiden kræver Floras brandslukning, og publikum får en oplevelse af et menneske der kommer ud over sin egen formåen.
Du kender historien om Florence Nightingale. Den engelske sygeplejerske-reformator (1820-1910) der med ildhu nursede krigsofre under Krim-krigen.
Denne Florence satte barren højt for efterkommende sygeplejersker. Forestillingen 'Flora' tjekker hende rolle ud i vores tid. Hvordan har sygeplejere det i dag?
Der er stadig brug for de hellige krigere i hvide uniformer i dag. Hvem vil bringe et offer for at damen på stue 33 kan få rettet sin pude, lindret sin uro eller møde noget venlighed? - Det bliver nemt til en hellig krig at pleje sår og lindre lidelse, hvis ikke systemet har medmenneskelighed for sit eget personale.
Hvad sker der, når denne hellige krigs bagtropper ikke dukker op i kampen? Et hospitalssystem der ønsker at lindre lidelse, begynder at gå på kompromis med sin egen menneskelighed.
I fortællingen opstår der fejl, og den unge kvinde får forbyttet sine data. Sygeplejersken Floras ypperligste redskab er det nærværende møde med patienten, men det bliver en selvmodsigende situation, når hun ikke længere kan handle i overensstemmelse med sin egen tjeneste og for Flora bliver den byrde tung at bære.
Forestillingen har med sin realisme undersøgt narrativet om den altopofrende sygeplejerske. Hende vi så gerne vil have tager en kappe på og redder os fra opkast og dårlig moral, men hvem ser mennesket i hende?
Tak til 'Flora' og alle jer der strikkede dette teaterstykke sammen på Teater Katapult.
Flora - What I'm Here For
Teater anmeldelse
Aarhus Revyen 2026 klar til forårslatter på Hermans i Tivoli
Klassisk charme og frisk fornyelse
4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur
Foråret får ekstra krydderi i år, når Aarhus Revyen igen slår dørene op med et sprudlende nyt show fuld af satire, grin og god musik. Fra 7. april til 10. maj 2026 kan du opleve "Smilets Revy" på Hermans i Tivoli Friheden – og premiereaftenen er den 9. april.
Holdet er stjernespækket som aldrig før: Silas Holst (musicalkonge og tredobbelt Vild med Dans-vinder), Henrik Lykkegaard (revykonge med perfekt timing og masser af priser), Rikke Buch Bendtsen (disko-diva og Edith Piaf-fortolker), Christine Astrid og Mikkel Schrøder (parret bag revyen, der har genoplivet traditionen med tre anmelderroste sæsoner i bagagen).
Instruktionen ligger hos erfarne Birgitte Næss-Schmidt, der har sat sit præg på revyer og store teaterforestillinger gennem 35+ år. Koreografien står Christine Astrid selv for, mens Rasmus Friis Tvørfoss igen styrer det musikalske som kapelmester.
Aarhus Revyen har rødder tilbage til 1970'erne, og nu bliver den aarhusianske revyarv ført videre med en fin balance mellem klassisk charme og frisk fornyelse. Forvent kærlige stikpiller, fællessang og numre, der får salen til at boble af latter.
Billetter koster fra ca. 345 til 485 kr. inkl. gebyr – og de spiller torsdag, fredag og lørdag i perioden (plus enkelte ekstra dage). Kom i god tid, nyd en drink i foyeren eller book bord på Restaurant Terrassen for den fulde oplevelse.
Kultur
Foto: Rolf MeldgaardMusikhuset Aarhus får millionstøtte til mere liv i parken
Et frisk pust med liv og musik i verdensklasse
4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur
Godt nyt til alle der holder af kultur i Aarhus: Musikhuset har netop landet to flotte bevillinger, der giver ekstra boost til både de gratis oplevelser i den nye Musikhuspark og de store internationale klassiske navne indendørs.
Det Obelske Familiefond skyder 2 millioner kroner over to år, mens Augustinus Fonden bidrager med 1 million kroner i samme periode. Pengene skal blandt andet sikre en række gratis klassiske koncerter og korkoncerter i parken sommeren 2026 og 2027 – alt sammen med fokus på nærvær, afslappet stemning og let adgang for alle, uanset om man er nybegynder eller garvet klassik-entusiast.
Kunstnerisk chef Jeppe Uggerhøj glæder sig over muligheden for at åbne mange flere døre ind til musikken: Parken bliver et super sted at mødes i øjenhøjde med byen, hvor man kan komme som man er og opdage, hvor stærkt musik og dans kan ramme, når det flytter ud under åben himmel.
Den nye Musikhuspark, der blev indviet sidste sommer og er designet af Schønherr, ligger jo perfekt placeret mellem AROS, Musikskolen, Ridehuset, Bora Bora og Musikhuset – et oplagt centrum for kultur i byen.
Ud over de klassiske parkkoncerter fortsætter succesen med Aarhus Summer Dance, den udendørs dansefestival i samarbejde med Bora Bora og Dansk Danseteater. Og under Aarhus Jazz Festival bliver Musikhuset Swinger igen et gratis højdepunkt med masser af live jazz i parken og foyeren.
Samtidig holder Musikhuset fast i sin stærke internationale profil i salene. Med fondsstøtten kan de fortsætte med at hente verdensstjerner som Montreal Symphony Orchestra (der kommer i sensommeren i år) og Berliner Philharmoniker, der vender tilbage i foråret 2027. De store koncerter giver ikke kun unikke oplevelser for publikum, men inspirerer også lokale musikere og studerende gennem masterclasses og samarbejder med blandt andre Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium.
Kort sagt: Fondenes støtte hjælper Musikhuset med at skabe en bred vifte af indgange til musik – fra den uformelle picnic-stemning i parken til de helt store salen-oplevelser. Det bliver en spændende sommer i Aarhus!
Kultur
Foto: Per Morten Abrahamsen★★★★★Anmeldelse 'Ind i mørket', på Teaterhuset Filuren i Aarhus
Tør du møde den vrede teenager i hans telt?
26. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Ind i mørket' - på Teaterhuset Filuren: Den unge teenagemand er politisk. Han projicerer sine tanker op på væggene i sit lille kammer, der på scenen er formet som et telt. Han skriver en nekrolog om sig selv til skolen. Vi møder en ung mand med højreorienterede værdier som: 'Se mig som stærk', 'Se mig som modig', 'Se mig som retfærdig og stoisk'. Han eksperimenterer med tanker om voldsparathed, hvis sagen er den rigtige. Ungdoms-forestillingen 'Ind i mørket' er en dokumentarisk thriller om et ungt menneskes søgen efter identitet og hans længsel efter anerkendelse og ære. Et kammerstykke til 5 stjerner.
Historien udspiller sig i familiens arne. En enlig mor og hendes halvvoksne søn står i en uløselig knude. Vi møder den femten-årige teenager der bliver indigneret over morens manglende handleberedskab overfor uretfærdighed.
Han spørger hende, om hun vil forsvare ham med en kniv, - med vold om nødvendigt, - hvis nogen forsøgte at dolke ham. Mor forstår ham ikke. Kan ikke lide at tale med ham om det. - Hun vil hellere 'ruge på sin dreng', med popcorn, film og sidde sammen under et tæppe.
'Ruge' vreden og oprøret ud af ham. 'Stop med at kigge på mig med de bekymrede hundeøjne når jeg taler om politik', råber han til hende.
Er hun banal? - måske, - men hvordan skal hun tale med sin dreng, når han pludselig er en kriger i fuld uniform i hendes stue. Hun vil bare have, at han stopper med at sige forfærdelige ting til hende. - Stoppe med at være ekstrem.
I den debatskabende ungdomsforestilling 'Ind i mørket', oplever vi et følsomt sammenbrud af forbindelse mellem to generationer. To mennesker der tydeligt gerne vil have forbindelse med hinanden, men som ikke er i stand til at forstå hinanden.
Karakterarbejdet er skarpt, takket være dramatiker
Og på den anden side har vi sønnen der højpolitisk har fundet sit kald til systemnedbrydning og som føler sig misforstået af verden og bliver aggressiv når mor ikke vil lytte og anerkende hans politiske ståsted.
Undergrunden under dem glider mere og mere for hvert øjeblik i fortællingen. En undergrund som er fyldt af alle de forbudte følelser de ikke ved hvordan de skal håndtere, og fyldt med alle de ting de undertiden ikke har fået talt om.
Skræmmende teater som er godt skildret. - Tak for det!
Ind i mørket
Teater anmeldelse
'Kattegatforbindelsen' - ny satire på Teatret Svalegangen
10. februar 2026.Kulturnyt, Teater
Teatret Svalegangen tager os med på en tankevækkende rejse. Forestillingen 'Kattegatforbindelsen' zoomer ind på drømmen om en fast bro mellem Jylland og Sjælland.
Idéen dukkede op i 2019. Den lovede kortere rejsetid og bedre sammenhæng. Men planer om motorvej over Samsø har sat gang i stor debat.
Dét spørgsmål hænger i luften. I stykket møder vi et broget persongalleri. Naturforkæmperen Steen vil bevare stilheden og landskabet. Politikeren Eva Jakobsen ser broen som et must for Danmarks fremtid. Unge idealister tvivler. Lokale beboere frygter at miste deres hjem.
Konflikten bliver både personlig og stor. Instruktør Per Smedegaard holder balancen uden at tage parti. Han selv mærker både fordele og ulemper. En time kortere til København lyder rart. Samtidig er CO2-udledningen svær at ignorere. Satiren bliver et åbent rum for alle synspunkter.
Søren Ryge leder os igennem med sin rolige fortællerstemme. Han binder historien sammen med eftertænksom charme. Naturen og de stille konsekvenser får lige så meget opmærksomhed som de højrøstede argumenter.
Kattegatforbindelsen får danmarkspremiere på Teatret Svalegangen 2. maj 2026. Spilletiden løber til 30. maj. Teksten er skrevet af Thomas Markmann.
Kattegatforbindelsen
Teater
Photo: Lars Kjær Dideriksen, Thomas Zamolo★★★★★★Review 'Tectonic', Bora Bora, Aarhus
A dancer moves energy and creates earthquakes
5. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Tectonic' at Bora Bora in Aarhus: The underworld is rolling. Stones and earth make movements. Repetitions. Tonight I am in the company of a fusion. Like a jazz pianist, the artist
The performance 'Tectonic' at Bora Bora in Aarhus is an energetic and intense experience. An encounter with the Earth’s inner core and the pulsating influence of energy on the physical layers – tonight on a stage floor in Aarhus. The performance 'Tectonic' is a 6-star experience.
The elements are in motion. An artist has set out to shake the Earth and create fusion. Everything has a consequence, as when tectonic plates collide and create friction. In the work 'Tectonic', the performer describes the enormous energy through his movements as a dancer and the interplay with light and the rolling soundscape from the Earth’s interior.
His dance is intense. He repeats body rolls on the floor that gradually become larger and larger – from lying down to standing upright on the floor. Rolls back and repeats. The sound underpins the dance with a vibrating resonance from the depths of the Earth.
I see him slowly retreating on stage, as if moving down into the underworld. Here the light and soundscape change – now like a sound from a dripstone cave. He pulls his shirt over his head and begins to move across the ground. Visually, I get the sensation of the figure as an amoeba – evolved through the power of water.
I experience a soundscape of small releases of pulsating air currents. The light shifts to a more glowing experience in orange and green tones. The dance also changes, now into a more pulsating movement. I get the feeling of flames. Arms rhythmically moving out from the body, legs dancing with small jolts.
In the next moment, the light shines in beams. Through light and smoke machines, I get the sensation of landscapes. I enjoy the dance that becomes more and more energetic and reaches its most intense level before it explodes as a consequence of the force of acceleration.
The performance 'Tectonic' is a beautiful universe of earth and energy. A visual and intense work that I am grateful to have experienced. To the team behind it, I say thank you, and to Bora Bora for inviting us in.
Tectonic
Dans review
★★★★★★Anmeldelse 'Tectonic', Bora Bora, Aarhus
En danser flytter energi og han skaber jordrystelser
5. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tectonic' på Bora Bora i Aarhus: Undergrunden ruller. Sten og jord laver bevægelser. Gentagelser. I aften er jeg i selskab med en fusion. Som en jazz-pianist skaber kunstneren
Forestillingen 'Tectonic' på Bora Bora i Aarhus er en energisk og intens oplevelse. Et møde med jordens indre kerne og energiens pulserende påvirkning af de fysiske lag, - i aften på et scenegulv i Aarhus. Forestillingen 'Tectonic' er en 6 stjernet oplevelse.
Elementerne er i bevægelse. En kunstner har sat sig for at ryste jorden og skabe fusion. Alt har en konsekvens som når jordplader støder ind i hinanden og skaber friktion. I værket 'Tectonic' beskriver performeren den enorme energi gennem hans bevægelser som danser og sammenspillet med lys og rullende lydtæppe fra jordens indre.
Hans dans er intens. Han gentager kropsrulninger på gulvet der stødvis bliver større og større - fra han er liggende til han står oprejst på gulvet. Ruller tilbage og gentager. Lyden underbygger dansen med en vibrerende klang fra jordens dyb.
Jeg ser ham trække sig langsomt tilbage på scenen, som bevæger han sig ned i undergrunden. Her ændrer lys og lydtæppet sig, - nu som en lyd fra en drypstenshule. Han trækker trøjen over hovedet og begynder at møve sig hen over jorden. Visuelt får jeg fornemmelsen af figuren som en amøbe, - udviklet gennem vandets kraft.
Jeg oplever et lydtæppe som små udslip af pulserende luftstrømme. Lysfald ændrer på det visuelle til en mere glødende oplevelse i orange og grønne nuancer. Dansen forandrer sig også, så nu er det en mere pulserende bevægelse. Jeg får fornemmelsen af flammer. Armene der rytmisk bevæger sig ud fra kroppen, benene der danser med små stød.
I det næste nu skinner lyset i stråler. Gennem lys og røgkanoner får jeg fornemmelsen af landskaber. Jeg nyder dansen der bliver mere og mere energisk og når sit mest intense niveau inden den eksploderer som konsekvens af accelerations kraften.
Forestillingen 'Tectonic' er et flot univers af jord og energi. Et visuelt og intenst værk, som jeg er taknemlig for at have oplevet. Til teamet bag siger jeg tak og til Bora Bora der inviterede indenfor.
Tectonic
Dans anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse 'Tristan & Isolde', Aarhus Teater
Stykket her er en kærligheds-tunnel mellem to tidsaldre
4. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tristan og Isolde' på Aarhus Teater: Vi møder dem inde i kærlighedstemplet på Studiescenen. Tristan og Isolde sidder afspændte på scenen, i forestillingen af samme navn. Publikum finder deres pladser på arenaen. I aften skal vi flette hjerter med Richard Wagners gamle slagere. Replikkerne er skabt over operaens libretto, men tilføjet en noget mere poppet pladespiller. Musiknumrene fra operaen er nemlig byttet ud med ørehængere fra poppens verden. Forestillingen 'Tristan og Isolde' er et tragikomisk teaterstykke til 4 stjerner.
På vej ind til de to unge elskende, 'Tristan & Isolde' på Studiescenen, går jeg gennem en rød forgang til scenen i kælderen. Her er fyldte med kærligheds citater på væggene som i et ungdomshus. Jeg læser den hvide skrift på væggen, mens jeg venter på at dørene åbner ind til min plads i teatersalen. Jeg elsker Lars, står der. Der er tegnet hjerter med forskellige navne i. Der står 'Elverhøj findes' og der står 'Elsker teater'.
Scenografien af
I bedste operastil starter forestillingen med en introduktion. Historien om den melankolske kærlighedsromance mellem to unge. Tristan er en ridder der skal ekskortere den smukke Isolde til hendes kommende mand, - Kongen. Undervejs på deres færd drikker de ved et uheld en elskovsdrik, som skulle have givet dem døden, men i stedet bliver de forelskede i hinanden.
Teksten emmer af operaens højstemte følelser. Den lidt krukkede replikfrøring i skuespillet bliver forvandlet til råt drama af bedste skuffe, da kongen (spillet rørende af
Stykket 'Tristan & Isolde' af iscenesætteren
Jeg nød denne flertydighed i stykket og for det siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater for stolen i teatersalen.
Tristan & Isolde, af Richard Wagner
Teater anmeldelse
Foto: Henrik Ohsten★★★★Anmeldelse 'Krigsbørn' på Teatret Svalegangen i Aarhus
Hvis du græder, så bliver du skudt
22. januar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Krigsbørn' er en multi-monolog til 4 stjerner på Teatret Svalegangen. 5 skuespillere fortæller om hvor synd det er for russerne. Du kan opleve cirka 20 obduktioner fra anden verdenskrig, hvor børn fortæller hvordan det var at opleve mord begået af tyske soldater. 2 timers obduktioner, blandet op med Yulia Lystbæk som fortæller at hun skammer sig over at være russer i Danmark i dag.
Stykket 'Krigsbørn' består af 5 skuespillere som på skift fortæller om død og ødelæggelse under anden verdenskrig. Jeg skal da lige love for at instruktøren Andreas Dawe har den store kødsav fremme. Jeg havde slet ikke en forestilling om, på hvor mange måder man kan blive dræbt af en tysk soldat.
Hvert drab bliver faktuelt obduceret og fortalt af et barn, baseret på den russiske forfatter Svetlana Aleksijevitjs bog, "De sidste vidner".
- Jeg husker det var vinter. Så blev min mor skudt, faldt omkuld i sneen, frakken åbnede sig og blodet væltede ud på den hvide sne.
- Min mors hår stod i flammer, og der var også flammer i lillebror. Mig og min lillesøster kravlede over dem og kom ud i haven, mens huset brændte.
- Jeg husker min mor stod nøgen i sneen. De havde skåret brysterne af hende og spiddet hende. Hun var helt hvid på grund af kulden.
- Jeg husker der kom en tysk soldat ind i stuen og skød med sin maskinpistol. Jeg faldt ned bag dragkisten. Da jeg vågnede gjorde det ondt. Jeg var blevet skudt 9 gange. Sådan lærte jeg at tælle.
Et højdepunkt i stykket er en dukke, som Yulia Lystbæk styrer. Dukken har den nænsomhed, forsigtighed og tilknytning til menneskene som krigens børn selv mangler, fordi den er blevet revet ud af deres hjerter.
Det forfærdelige i stykket er at indse, hvor skadelig krig er for vores følelser. Der er ikke plads til følelser i krig. Kun obduktioner, død og overlevelse.
I en af monologerne siger en pige: "Du må ikke græde. Tyskerne kigger på dig med hårde øjne, og hvis du græder, skyder de dig. Bare sådan der. Hvis du græder, så bliver du skudt." 'Krigsbørn' forsøger med instruktøren Andreas Dawe - kendt for at være imod krig og pro-humanist - at sætte rædslerne op på en sådan måde, at publikum kun kan være enige om at stoppe Ruslands krig mod Ukraine. Fordi krig er forfærdelig. Men alle obduktionerne i stykket handler om, at det er synd for russerne. Og Yulia Lystbæk forholder sig til Putins krig mod Ukraine sådan her: "Jeg skammer mig over at være russisk i Danmark". Hun siger ikke et ondt ord om Putin. Svagt, men hvad ved jeg? Russerne er kendt for at give gift til Putins modstandere i Europa. Måske er hun bange for at drille Ruslands diktator? Ved det ikke. Men for mig er 'Krigsbørn' mislykket, eller enøjet. Sentimentalt. Grædende: "Det er synd for os russere!" Andreas Dawe kunne have krydret obduktionerne med historier fra Ukraine, sådan at budskabet fremstod mere klart: "Uanset din nationalitet, så er det en tragedie for børn at opleve krig." Det synes jeg. Sådan er det. Teater er ikke den øverste hylde i lykkehjulet. På sin egen præmis er 'Krigsbørn' okay helstøbt. Synes jeg, men se selv stykket. De synger på russisk, og de fortæller den russiske side af fronten. Jeg har det omvendt. Mine børns bedstemor stod ved siden af sin far under 2. verdenskrig, da faderen tager lighteren frem og tænder ild til en fakkel. Hun er 6 år gammel, børnenes bedstemor. Faren kaster faklen mod familiens hus som begynder at brænde. Så kører de ud af landdbyen, med kursen bort fra Karelen, mens de russiske soldater rykker frem. Hele landsbyen står i flammer, kan pigen se ud af bagvinduet på den store amerikanske stationcar, hun ser den brændte jords taktik udført af finnerne. Hendes barndom udslettet af hendes egen familie. Den lille pige hadede resten af sit liv alt russisk. En fantastisk kvinde, en Sisu-kriger, men også med visse empatiske blindgyder. Følelserne i hende brændte op sammen med familiens hus som barn. Faren blev skør og narkoman med eget apotek. Hendes datter blev halv-kriger. Hendes børn kvart-krigere. Først 4. generation ser ud til at være næsten-normale. Sådan er krigens børn. Måske vi holder med Gaza, eller med Israel, eller med Rusland, eller med Ukraine. Men børnene må vente på at blive oldeforældre - 4. generation - inden krigens ufølsomhed er gennemvasket med tårer og følelserne atter kan blomstre i os, og krigeren kan gå på pension. Jeg læser Forpost fra Krim. Mine naboer her i huset er ukrainere på flugt. Mine børns familie hader Rusland. Jeg er vild med Putins klare sind og faktuelle synspunkter, men jeg er ikke så begejstret for at mine ukrainske naboer nu skal lære dansk som voksne. Fordi det er et svært sprog. Og de savner deres hjemland. Krig ødelægger vores humane følelser, så vi bliver krigere uden nåde. Vi kan altid genopbygge byerne på 5 år. Men at genopbygge krigens børn, sådan at de igen kan blive fredelige, det tager 4 generationer. 100 år. Tak til Yulia Lystbæk, Andreas Dawe og Teatret Svalegangen for oplevelsen. Måske er det virkelig på tide at vi stopper krigen i Ukraine? Måske, men først når vi har tævet Trump, fordi han vil stjæle Grønland? Og russerne skal også have tæsk? Først derefter kan vi vælge freden? Eller hvad synes du? Krigsbørn
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'De Vilde Kaniner', Gnags på Musikhuset i Aarhus
De hylder fantasien og livsglæden
7. januar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'De vilde kaniner': Vi kender lyrikken fra ørehængerne af bandet Gnags. Sangene der har luret på os til hver en fest siden vi var unge, eller har lagt ord til ømme øjeblikke på pigeværelset eller måske sat ild til en ny vision set gennem en kikkert fra en frase i en sang.
I teaterkoncerten 'De vilde kaniner' er fortællingen et parallelt og skævt univers, - som en cirkus manege. Vi møder de unge, - dem der laver ballade, - dem der ikke går i flok.
Scenen er spækket med performere som synger, danser og laver nycirkus. En ung mand og hans veninde har lange kaninører under huen, elsker fest og farver. Ingen opdager den unge mands 'ørehængere' under huen, men hans veninde er ikke så heldig.
Mærkværdige og uhyggelige karakterer indfanger pigen og giver hende en operation. Nu må hun danse gennem livet som tilpasset badutspringer.
Vores unge hovedperson bliver derimod indlogeret hos de vilde kaniner. Her er fest og farver. Han møder en ung smuk kvinde på en knallert og sammen udforsker de livets mangfoldighed.
Peter A.G.s tekstunivers har altid været både konkret og abstrakt på en gang, som når han synger: 'Agerhøns i jagtsæson og fuldmånen lyser'.
Det univers holder jeg af og det var en glæde at opleve teaterkoncerten 'De vilde kaniner' med fantasifulde fortolkninger af det kendte sangunivers. Når vi taler om burhøns og om kærlighedslængsler så gør det ikke noget at vi samtidig har en fest, synes jeg.
Farverne er stærke i forestillingen 'De vilde kaniner', - kostumer og scenografi bader i et fluorescerende lysunivers.
Stykket 'De vilde kaniner' kammer til tider over og festen får sit eget spind ud over molen. Historien fortæller på den måde om grænselandet, hvor det der før var sjovt pludselig bliver for meget. En fantasirejse uden at skamme nogen ud, men mere som en absurd situations overdrive og et ungt menneske i manegen der gerne vil have et pusterum.
Jeg kunne godt lide disse bølger i fortællingen, - grænselandets eventyr. Mødet mellem det konkrete og det absurde og det unge menneske der enten cruiser med eller stopper op for at finde inderligheden igen.
For en festlig aften, fed musik og underholdende fortolkninger af scenekunstnerne siger jeg tak til teamet bag og til Musikhuset Aarhus der fejrer mangfoldighed og livsglæde den kommende tid med forestillingen 'De Vilde kaniner'.
De vilde kaniner, Teaterkoncert Gnags
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'De Vilde Kaniner', Gnags på Musikhuset i Aarhus
De hylder fantasien og livsglæden
7. januar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'De vilde kaniner': Vi kender lyrikken fra ørehængerne af bandet Gnags. Sangene der har luret på os til hver en fest siden vi var unge, eller har lagt ord til ømme øjeblikke på pigeværelset eller måske sat ild til en ny vision set gennem en kikkert fra en frase i en sang.
I teaterkoncerten 'De vilde kaniner' er fortællingen et parallelt og skævt univers, - som en cirkus manege. Vi møder de unge, - dem der laver ballade, - dem der ikke går i flok.
Scenen er spækket med performere som synger, danser og laver nycirkus. En ung mand og hans veninde har lange kaninører under huen, elsker fest og farver. Ingen opdager den unge mands 'ørehængere' under huen, men hans veninde er ikke så heldig.
Mærkværdige og uhyggelige karakterer indfanger pigen og giver hende en operation. Nu må hun danse gennem livet som tilpasset badutspringer.
Vores unge hovedperson bliver derimod indlogeret hos de vilde kaniner. Her er fest og farver. Han møder en ung smuk kvinde på en knallert og sammen udforsker de livets mangfoldighed.
Peter A.G.s tekstunivers har altid været både konkret og abstrakt på en gang, som når han synger: 'Agerhøns i jagtsæson og fuldmånen lyser'.
Det univers holder jeg af og det var en glæde at opleve teaterkoncerten 'De vilde kaniner' med fantasifulde fortolkninger af det kendte sangunivers. Når vi taler om burhøns og om kærlighedslængsler så gør det ikke noget at vi samtidig har en fest, synes jeg.
Farverne er stærke i forestillingen 'De vilde kaniner', - kostumer og scenografi bader i et fluorescerende lysunivers.
Stykket 'De vilde kaniner' kammer til tider over og festen får sit eget spind ud over molen. Historien fortæller på den måde om grænselandet, hvor det der før var sjovt pludselig bliver for meget. En fantasirejse uden at skamme nogen ud, men mere som en absurd situations overdrive og et ungt menneske i manegen der gerne vil have et pusterum.
Jeg kunne godt lide disse bølger i fortællingen, - grænselandets eventyr. Mødet mellem det konkrete og det absurde og det unge menneske der enten cruiser med eller stopper op for at finde inderligheden igen.
For en festlig aften, fed musik og underholdende fortolkninger af scenekunstnerne siger jeg tak til teamet bag og til Musikhuset Aarhus der fejrer mangfoldighed og livsglæde den kommende tid med forestillingen 'De Vilde kaniner'.
De vilde kaniner, Teaterkoncert Gnags
Teater anmeldelse
Foto: Rolf MeldgaardMusikhuset i Aarhus slår igen rekord
Igen rekord for billetsalg i Musikhuset Aarhus
12. december 2025.Kulturnyt, Kultur
Kl. 8.41 i morges skrev Musikhuset Aarhus sig endnu engang ind i historiebøgerne. For tredje år i træk er rekorden for flest solgte billetter i husets mere end 40-årige historie blevet slået. Det markerer kulminationen på et år med massiv publikumstilstrømning, stor aktivitet i alle sale og en kalender, der har været fyldt til bristepunktet med masser af liveoplevelser.
- Det er en kæmpe glæde at opleve den enorme opbakning til Musikhuset fra byen og hele regionen omkring Aarhus, siger Jan Christensen, direktør i Musikhuset.
Billetsalget har i 2025 passeret 377.367 solgte billetter, knap 20 dage før året rinder ud. Dermed slår Musikhuset sidste års rekord.
Også den samlede gæstestrøm har været markant. Indtil videre har 900.000 mennesker i løbet af året benyttet sig af Musikhusets rammer og aktiviteter - til koncerter, teater, gratis arrangementer, kunstoplevelser, konferencer, cafébesøg, møder, undervisning, studiegrupper og meget mere.
Kultur
Foto: Jacob Stage★★★★★Anmeldelse 'Lille Kosmos' på Teaterhuset Filuren
Ved du, at vi alle er skabt af stjernestøv?
27. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Lille Kosmos' på Teaterhuset Filuren: Drengen Kosmos og hans mor flytter på landet. De boede ellers sammen med mors kæreste Christian og hans datter Carla inde i byen. Hver aften råbte Kosmos 'Tortilla' fra sit værelse så højt at hans mor kom løbende ind med et varmt tæppe. Drengen snurrede sig ind i det før han skulle sove. Det var så hyggeligt og trygt syntes han. Han elskede at bo sammen alle 4, - Mor, Christian, Carla og ham selv. Bo i byen og sove i køjeseng med Carla. Forestillingen 'Lille Kosmos' er en fin perle om sorgen der opstår hos barnet under en skilsmisse. Forestillingen er til 5 stjerner.
Stykket tager publikum med ind i drengens nye virkelighed. Han grubler over store spørgsmål i det nye hus på landet, hvor han føler sig meget alene.
Spørgsmål som eksempelvis: Hvordan kan man føle sig så lille og stor på en gang? Hvordan får man nye venner? - Tanker som han tumler med selv indtil han møder to nye børn, - Prik og Bitten. Venskab opstår og de tre børn går på opdagelsesrejse i drengens spørgsmål.
I leg kigger de på stjerner og tager på ekspeditionsrejse ud i universet. De taler med hinanden og leger nye tanker frem, - i et krydsningsfelt mellem fantasien og videnskaben om universets opståen. Det gør forestillingen 'Lille Kosmos' både varm og blød, og samtidig pirrende for børns videnbegærlighed. Den er som en trøje et barn kan tage på, når kulde og ensomhed rammer efter en skilsmisse.
Scenografien er en vigtig medspiller i forestillingen. Papkasser kan både bruges som flyttekasser, en bil, et rumskib eller til at forklare universets hemmeligheder. Scenelyset er funklende som en stjernehimmel det ene øjeblik, når børnene undersøger universets gåder, og mere neutralt når børnene løber sammen på marken eller når Kosmos gemmer sig på sit nye værelse alene.
Ved hjælp af en enkel kullise modellerer forestillingen nye scener frem. Det kan jeg rigtig godt lide, for scenen belyser netop på den måde barnets evne til at modellere nye erfaringer frem gennem leg. Publikum får sammen med historien et lille indblik i barnets modstandsdygtighed.
'Lille Kosmos' er 50 minutters stjernedrys, så tak for det til teamet bag forestillingen 'Lille Kosmos' og til Teaterhuset Filuren som inviterer indenfor.
Lille Kosmos
Teater anmeldelse
'Jobbet', amerikansk thriller på Teatret Svalegangen
Digital udmattelse som psykologisk thriller
27. november 2025.Kulturnyt, Teater
Mens Folketinget netop nu diskuterer forbud mod sociale medier for børn under 15, retter Teatret Svalegangen spotlyset mod de voksne - dem der professionelt befinder sig på første række i det digitale helvede.
I den amerikanske dramatiker Max Friedlichs nådesløse kammerspil-thriller 'Jobbet' møder vi content moderatoren Mia – en højt specialiseret tech-arbejder. Hendes daglige virke består i at slette det mest grufulde materiale fra nettet.
Årtiers eksponering for vold, overgreb og had har sat sig som et permanent filter i hendes nervesystem. Nu er filteret revnet. Med en ulovlig pistol i tasken træder hun ind i et lukket terapirum, hvor grænsen mellem traume, virkelighed og iscenesat kontrol kollapser totalt.
'Jobbet' er en hyperintens duel mellem en udbrændt moderator og hendes terapeut. Stykket er en scenisk undersøgelse af hvad der sker, når den menneskelige psyke udsættes for konstant toksisk input uden mulighed for reel afkobling.
Stykket udspiller sig i realtid i et sterilt terapirum, hvor visuelle og auditive manifestationer fungerer som forlængelse af Mias dissociative tilstand: skærmflimren, notifikationer og hviskende algoritmer banker på væggene og gør rummet til en forlængelse af det internet, hun forsøger at flygte fra.
- Vi er blevet en generation, der lever med konstant kognitiv overload, siger instruktør Camille Sieling Langdal. - Friedlich stiller det ubarmhjertige spørgsmål: Hvad er et menneske værd, når dets primære funktion er at absorbere andres mørke, så resten af os kan scrolle videre i fred? Terapirummet i stykket er ikke et helle – det er en arena, hvor samfundets digitale traume forhandles i realtid. Og nej, terapi alene redder ikke en sjæl, der er blevet til algoritme.
Mens dansk politik fokuserer på at beskytte børn, peger amerikanske data på en voksenkrise i fuld udvikling: Ifølge Staffing Industry Analysts’ rapport fra juli 2025 oplever 67 % af amerikanske lønmodtagere mindst ét klinisk symptom på burnout.
'Jobbet' fungerer som et dramaturgisk ekko af denne kollektive udmattelse – et stykke der dissekerer, hvad det vil sige at være menneske i en økonomi, hvor empati er blevet en arbejdsopgave og grænsen mellem skærm og nervesystem er opløst.
Velkommen til frontlinjen. Den er allerede inde i hovedet på os.
'Jobbet', at Max Wolf Friedlich
Teater
Foto: Emilia Therese★★★Anmeldelse 'Fædra' på Aarhus Teater 2025
Fruen vil ha' sex med sin stedsøn
18. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Fædra' på Aarhus Teater: Hun læner sig op ad et gammelt TV og med en stønnen tager hun sig i skridtet. Sådan starter fortællingen om den en ældre kvinde Fædra, der lever i et voldeligt ægteskab. Teaterstykket 'Fædra' er skåret frit efter en græsk tragedie. Den er hyllet ind i en atmosfærisk undergrunds tone i form af musik fra Amanda Drew og et kryptisk overdrive i spillestil fra skuespillerne på Aarhus Teater. Forestillingen er til 3 stjerner.
Der er drama i fortællingen, som en græsk tragedie der ikke kan få nok af bloddryppende krænkelser og blindt begær.
I historien har faderen Theodor fået et hjerteanfald og ligger nu i koma. Han er voldelig og nu er konen glad for at være fri for ham. Hendes stedsøn er også glad, for han hader sin far og al den vold der er i hjemmet. I hvert fald i starten.
Fædra er tændt på den unge mand som hun har en mor-rolle for. Tænder på at være magtfuld og have sex med ham. Tænder på BDSM. Den unge mand er glad for sin nye unge kæreste, men tænder også på sin stedmor. Da faren vågner er tragedien komplet. Intet andet end undergang er muligt. Velkommen i den nedre del af det bestialske begær.
Det handler om incest, voldtægt og hård sex - helt uden kærlighed og forbindelse.
Det er svært som scenekunstner at trække dette drama ind i en håndgribelig fortælling til et dansk publikum for året 2025.
Iscenesættelsen tager et årelad i sproget fra den græske poesi og iblander nye og mere slangagtige fraser fra vor tid. Et sprog der emmer af vulgaritet og og aggression.
Scenografien har bløde kanter. Brunt mahogni-lignende interiør. Tiden er sløret som forsøger den at ramme et 50'er lignende look i boligindretning og kostumer skabt af iscenesætteren selv,
Skuespillerne kaster sig ud i de bloddryppende scener, men skal hele tiden balancere med et drama der i sin grund er i overkanten af det teatralske.
- Pyha, det gik lige til kanten af min tålmodighed med det græske alfabet i dramatik.
Tak for den oplevelse til teamet bag 'Fædra' og til Aarhus Teater.
Fædra
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Backstage 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Skal der mandelolie i en Volvo Amazon?
14. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Teatret Svalegangen giver dig 'Oles Nye Auto'. Det handler om mænd, hvide mænd midt i livet som er i krise. Ole er mekaniker, han forstår gamle biler, men det er lidt mere svært at forstå unge mennesker. Hans kone vil skilles. Kaos og krise. Skal han sælge værkstedet til en forhandler af elbiler? Og hvordan får man i grunden børn uden at de har en far?
Vi sidder i en gammel bil midt på scenen på Teatret Svalegangen.
Så triller vi, i en Volvo Amazon på Svalegangens Teater!, siger jeg.
- Det kan jeg love dig for. Og den er ægte, ja. Det er ikke bare en kulisse, det er faktisk en ægte bil vi sidder inde i, fortæller instruktør Morten Lundgaard.
Som har været ude at køre på vejene?
- Så vidt jeg er orienteret, så har den kørt indtil en gang i 70'erne.
Og hvad er det her for en forestilling?
- Jeg blev selv 50 år for snart to år siden, hvor min læge sagde, at nu går det ned ad bakke herfra. Stykket handler mest af alt om det her med at skulle forholde sig til at være midt i livet.
- Og i Oles tilfælde her, er det jo et liv der bliver vendt op og ned på et døgn, fordi hans kone vil skilles. Der kommer nogle elbilsforhandlere og vil købe hans værksted. Og så er der en samfundsdebat der hedder, at hvide privilegerede mænd - lidt groft sagt - bare skal holde deres kæft og acceptere, at der er nogle nye der skal til.
- Så han er i en stor 50-årig krise og må nok lave sig selv om for at kunne klare sig i den ny tid. Og det er det, der er forestillingen.
Okay. At historien foregår på et værksted, smitter det af på replikkerne, eller sproget, eller jargonen?
- Det er klart, at værkstedet er valgt fordi det er et mande-fag. Og det passer godt til en karakter, som har stået stille i lang tid. Det er i hvert fald det han får at vide, siger Morten Lundgaard.
- Og det er også meget typisk mandet at være tilfreds. Man behøver ikke udvikle sig. Hvad er der i vejen med at tage på ferie til Fanø? Vi kommer også på skiferie! Altså der er noget trivialitet som går igen her i værkstedet. Og det bærer også præg af, at det har været brugt i 25 år. Tingene er ikke blevet flyttet, siden de blev sat.
Du har i din karriere været instruktør på 'No Regrets', som jo også handler om meget maskuline mandetyper. Er det noget, der er interessant for dig? Hvad er maskulinitet, og hvad er en mand?
- Ja, det korte svar er ja. Når jeg kigger tilbage på min karriere, så er der flere forestillinger som handler om mænd, end det handler om kvinder. Jeg synes, jeg skal lave teater eller kunst om det som jeg selv ved noget om. Og jeg ved jo noget om at være en mand, fordi det er jeg, siger Morten Lundgaard. - Og så har vi nu kønstdebatten, oveni. Jeg synes næsten ikke jeg kan finde ud af det mere. Nej? Hvad kan du ikke finde ud af? - Jeg anerkender og respekterer de fleste mennesker, og det vil jeg rigtig gerne have som livspræmis. Tag alle folk ind til dig, og tag alle mennesker alvorligt, siger Morten Lundgaard. - Men for 10 år siden var der ikke nogen der identificerede sig som kat. Jeg tror det ikke. Det er min egen tese, og hvis du sagde, at du identificerede dig som kat for 10 år siden, så havde du ikke fået lov til at være det i skolen. Det er min egen tese. Så hvad er det, den 50-årige mand kan? Hvad er det? - Jamen, jeg synes, at den livserfaring vi har... - og det kan jeg jo opleve på min egen krop, at jeg føler at jeg peaker. Den følelse af at peake, synes jeg selv, jeg skal bruge til at være mere nysgerrig end at lukke mig om mig selv. Og det synes jeg godt kan være svært, fordi jeg er et produkt af den tid jeg er vokset op i. Mandebilledet, har det så rykket sig? - Ja, altså gevaldigt, synes jeg. Og samtidig synes jeg, at teateret som kunstform, der er det vores pligt at udfordre det der foregår. Så selvfølgelig skal jeg også gå til grænsen i forhold til at diskutere et emne scenisk. Det gjorde jeg også med 'No Regrets'. Fedt. Jeg glæder mig til at se den. Tak skal du have! - Det var så lidt. Det var behageligt, siger Morten Lundgaard. 'Oles nye auto' spiller på
Teater
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse af 'Dostojevskij', på Aarhus Teater
Mænd frygter den russiske roulette
13. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dostojevskij' på Aarhus teater: Det handler om mænd der ikke står ved sig selv. - Mænd der martres af deres egen selvbevidsthed, skam og tvivl. Erindringstæpper der ruller dem rundt om natten og alle de kvinder de kunne have elsket, hvis ikke det lige var fordi....
Det er fedt at gå til afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Det er sjovt at møde de nye skud på stammen og i aften er jeg i selskab med to nye dramatikere Johannes og Stine. De to har sat sig for at udfolde menneskets eksistentielle smerte genem to velkomponerede fortællinger.
To teaterstykker skrevet over noveller af den russiske Dostojevskij. Historierne har en kærlighed til replik og karakterteatret og bliver båret frem på scenen af et team af skuespillere fra teatrets egne rækker. Her lykkes det at skabe fortællinger med bid og pointer.
Vi møder to mænd Aleksej og Pavel der genser hinanden efter mange år uden kontakt. Vi fornemmer en skjult historie. - En giftighed mellem dem.
Aleksej har ondt af sig selv, sover dårligt, martres af skyld eller af rumination over et kærlighedsforhold han aldrig havde mod til at tage på sine skuldre. Hans hemmelige kærlighed var til Pavels nu afdøde kone.
De to mænds dialoger er som en kamparena. Magt og afmagt bliver smedet til våben. Ingen tør tage tyren ved hornene, som når de sidder i hver deres stol og på afstand spidder hinanden med skyld og skam gennem replikker og kropsarbejde. 'Den evige ægtemand' har sin styrke i statusarbejdet der hele tiden bevæger sig i bølger.
Denne historie har bid. Vi møder den griske pantelåner Andrei der forblindes dels af sit eget hovmod, men også af et ønske om at 'eje' den russiske fattige Marianna der kommer til ham for at pantsætte et familieklenodie, - et russisk ikon. De to bliver gift men ægteskabet udvikler sig til en thriller, kun med tjenestepigen Lukerja som vidne. I ægteskabets kamparena oplever vi tavshed og undertrykkelse som det stærkeste våben. Nærighed og forfald op imod ikonisk madonna slør.
'Den sagtmodige' har sin styrke i de psykologiske spil og i de ladede replikker, synes jeg. Som når pantelåneren siger til tjenestepigen om sin hustru:
Disse replikker er ladet med tungsind og gift, inddirekte skyld, og Andreis totale mangel på at se virkeligheden i øjnene.
Vi er i en skyttegrav i aftenens forestilling 'Dostojevskij' . To skildringer som får de levende til at smerte sig og skutte sig i den russiske vintersne. I aften fra et scenegulv på Aarhus Teater.
Kan du lide det teatralske eller er du til arketypiske temaer og til replikker der åbner en historie for sit publikum? - så er du godt underholdt her i forestillingen 'Dostojevskij'. Det er jeg og for den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater der har forestillingen på hylden, på Stiklinge scene.
'Den evige ægtemand' og 'Den sagtmodige', af Fjodor M. Dostojevskij
Stine Winther Johansen – dramatisering 'Den sagtmodige'
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'The Sanjay Shah Shitshow', Teatret Svalegangen
Rige betaler ikke skat, hvorfor skulle de det?
4. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De rige betaler ikke skat. Det gør du. Uretfærdigt? Måske, men så har du til gengæld mange andre glæder i livet. Fuglekiggeri, eller for eksempel at gå i teatret. Her griner folk denne aften på Teatret Svalegangen, når
Det handler om malkekoen Danmark, den fri tyggegummi automat, gratis penge som udlændinge skovler i sig. Takket være Mærsk, EU og en stribe danske regeringer til både højre og venstre i Folketinget. Bankerne og svindlere i Europa og USA har plyndret Skat for 12 milliarder (eller flere), helt lovligt. En sjov historie til 4 stjerner.
Ina-Miriam Rosenbaum er en krudttønde på scenen. Der springer flammende ord og farverige lysglimt ud af hende i en ustoppelig strøm, mens hun forklarer hvordan en lille glad fyr Sanjay fra Indien tømte den danske statskasse for milliarder.
En sjov - og kompliceret - komedie om hvordan den kloge narrer den mindre kloge. De rige har rollen som den kloge, og staten Danmark har rollen som den dumme.
Ina-Miriam Rosenbaum spiller begge roller i et multimedie dramatisk stykke teater dokumentar om Danmarks udmalkning, på tværs af alle partiskel.
Emil de Waal tager sig af trommer og musik. Lækker video og farverig scenografi. Jeg er tilfreds. Men.
'The Sanjay Shah Shitshow' er politisk teater der afslører at kejseren - i Danmark SKAT - ikke har noget tøj på. Skat er nidkær med hvor stort dit transport-fradrag er, fordi du er en af bønderne. Bønder er altid blevet brandbeskattet, mens adel og herremænd og kirken slap fri. Til gengæld, når det gælder de rige mennesker, så ser Skat gennem fingre og åbner sit blinde øje.
Men. Stor og klar forestilling, som er sand. Historien er sand. Skat udbetalte milliarder til svindlere, og det gør de også i dag. Grok det selv. Det er nemlig umuligt at stille krav til de rige. Ingen ved hvem der ejer Danmark, så derfor kan alle - udlændinge - skrive til skat og bede om at få refunderet udbytteskat, som de måske aldrig har betalt.
Men der mangler altså en pointe på forestillingen, synes jeg. Du ved den lange operascene med jeg-dør jeg-dør, eller en uppercut til den særlige danske praksis med korruption til fordel for de rige.
Nu tror du jeg er kommunist? Lidt kommunist er man vel altid, men nej, jeg betaler ingenting i skat, og jeg elsker i sandhed alle rige mennesker. De har dannelse, yacht, Maserati og bopæl over hele verden. Godt humør, har de rige. Men som anmelder savner jeg en pointe i opremsningen af skattesvindel.
Det er som om makkerparret
Tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen. Den var sjov og tankevækkende.
PS: Sanjay Shah sidder i Vestre Fængsel. Han venter på at hans advokater får ham frikendt ved landsretten om et års tid. Med milliarder af danske skattekroner i lommen, har han råd til de bedste af slagsen. Det er den rige mands prærogativ.
The Sanjay Shah Shitshow, af Kristian Halken
Teater anmeldelse
Montgomery'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Når maskuliniteten skifter gear
2. november 2025.Kulturnyt, Teater
'Oles Nye Auto' vinker farvel til gamle vaner og inviterer til grin i en ny tid. Hænderne sorte af olie. Blikket lidt sløret. En dag får han stød under motorhjelmen. Noget løsner sig. 'Oles nye auto' er en skæv komedie om en mand midt i forandring.
I værkstedet står Ole alene. En umonteret Volvo Amazon venter. Tiden er løbet fra ham. Forestillingen spejler midtvejskrisen. Mange mænd kæmper med klassiske idealer i opbrud. I en tid der skifter.
Efter 'No Regrets' (2022) vender instruktør Morten Lundgaard tilbage.
'Oles nye auto' handler om tab. Omstilling. Men mest om håb. Maskulinitet under revision? Så stil dig i krydset. Vælg retning. Med lethed. Og måske en ny bil.
Oles nye auto af Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Teater
★★★★Anmeldelse af 'Only the one you love', Teatret Svalegangen
De har mod og bid på hinanden
27. oktober 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Only the one you love': De sidder i en sofa. To unge mennesker kigger hinanden i øjnene. Stykket starter i et intimt øjeblik mellem to mennesker der bor sammen i en et-værelses lejlighed og nu sidder i en bleg sofa. Forestillingen 'Only the one you love' er et up-coming kammerstykke der udvikler sig undervejs til noget der ligner en thriller. Stykket er til 4 stjerner.
Stykket er et parforholdsdrama fra kanten af en afgrund. Josefine Elfrida Hartvig Twistmann har både skabt forestillingen og spiller selv med som den kvindelige karakter. Hendes mand spilles af Rasmus Borst. De to karakterer i stykket står stærkt og ubøjelige når de skændes, men er små og sorgfulde når de bryder sammen i hinandens arme.
Replikkerne er indsmurt i et martyrium af magt og afmagt. Magt til at tage og give hinanden smerte i det der skulle have været et voksent samliv, men i stedet bliver det til en farce af vold og afmagt.
De skal beslutte om de vil have et barn, men de oplever at de bare går rundt i en ring.
Hun råber 'slå mig', (vel for at have magten til at bestemme sig for smerte) og han slår (vel i håb om at stoppe smerten). I virkeligheden er de forrykte begge to. To mennesker der er udpinte af negativ social arv, forsøger at tage livtag om et voksenliv, som de i grunden ikke selv kan døje at være en del af.
Sådan er hjertet i fortællingen, synes jeg, og den giver et fint indblik i et sorgfuldt kammer hvor forbindelsen mellem de to elskende er svær at finde, idet dramaet har sit eget spind.
De to karakterer er temperamentsfulde og giver en god energi i stykket. Det kan jeg godt lide. 'Only the one you love' er en forestilling der er ivrig for at dele noget faktuelt fra mennesker der lever med social negativ arv og de følgevirkninger det fører med sig.
Det er en svær opgave at give refleksioner til et publikum fra dette sted i livet. Fortællingerne kan være så ekstreme at de fleste folk nok ikke helt kan følge med i at man eksempelvis laver 'hjemmeabort' på stuegulvet, eller hvorfor karaktererne forsøger at få den anden person udstillet som et dumt svin hele tiden.
Det er godt at have en stemme og jeg er taknemlig for at teamet her tør fortælle om det ekstreme liv fra en svært fordøjelig afgrund. Teater med kant, synes jeg.
Only the one you love, af Josefine Elfrida Hartvig Twistmann
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen
Lidt kannibal er man vel altid
7. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen: Der er 30 kilo godt kød på en voksen mand. Der er helt mørkt i teatret, jeg sidder uroligt. Med de priser Rema har, så er det immervæk et godt tilbud for Armin, da Bernd tilbyder at lade ham spise sig. Frivilligt. (True crime fra Tyskland, Rotenburg 2001). De grønne exit-skilte lyser over nærmeste dør. Fuck, hvorfor skal det være så mørkt? De to tyskere begynder at tale i scenens mørke om drabet på Bernd, og slagtekroge. Det er SÅ langt væk fra min lokale Rema, 'Kannibalen', skrevet af
Det er
'Kannibalen' handler om netop skyggelandet. Den hemmelige lyst til at spise andre mennesker. Den er udbredt. Nogle af menneskehedens dæmoniske skygger, de er kødspisere.
Hos mænd er det mellem 2-5%, og hos kvinder 1-3%, der har fantasier om at dræbe et menneske, riste ham på grillen smurt ind i olivenolie og hvidløg, og efter 40 minutter sætte tænderne i et godt stykke kød.
Dét er mange, synes jeg! 100-200 millioner mennesker på verdensplan har kannibal-fantasier. (Pas på med det, hvem du flasher dit kød til.)
I virkeligheden er det dog utroligt kedeligt. Sidste naturligt levende kannibal åd en mand på Ny Guninea, og det var hans egen skyld. Han var en heks. De var 5 mand til at partere ham, svøbe ham i bananblade, stege ham, og spise ham for at fortære det onde. (De gjorde det for landsbyens skyld).
Kannibalisme er yderst sjælden. I Europa helt uddød, bortset fra 2001 i den tyske by Rotenburg, Armin Meiwes og Bernd Jürgen Brandes.
Hvorfor lave et teaterstykke om det?
Nå, de to mænd møder hinanden, tager hjem til Armins kæmpe slot hvor han lever i et skyggeland. Han skærer penis af Bernd, skærer kødet i 2 stykker, blancherer den, og steger den på panden. (Han gør det af seksuelle årsager).
Sikke noget pjat. Hallo, alle ved at fingerkødet smager bedst! Det står i enhver kannibals kogebog. Vævet i penis er uspiseligt! Allerede her går det galt for vores 2 kannibaler. Kødet er sejt og uspiseligt.
'Kannibalen' er en sjov komedie om to uduelige mænd - den ene IT-mand og den anden ingeniør - som aldrig havde en mor der lærte dem at lave mad.
Tak for oplevelsen. Salen var fyldt med purunge mennesker (19-25), og de var glade for stykket, det kunne jeg høre. Blanke, strålende øjne på vej ud. Måske vegetarer der mødte en ny fantasi? Tak til Lilleøre og tak til Teatret Svalegangen for at lægge scene til.
Kannibalen af Johannes Lilleøre
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'Det er ikke Mårup Kirke', Palle Granhøj på Teatret Svalegangen
Jeg ser kroppens poesi på kanten af verden
25. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Det er ikke Mårup Kirke': Hans stemme er rolig. Former små billeder med sine ord fra sine erindringer. I Granhøj Dans's nye forestilling 'Det er ikke Mårup Kirke' er Palle Granhøj selv med på scenen. Her folder han historier ud fra sit personlige arkiv over længslernes højder og dybder og tidens gang. Gennem lyd og danseperler oplever publikum dygtige performere, fine musikere, en enestående Baltisk sangerinde og ikke mindst et fire-personers mandekor der alle fletter historier sammen. De fortæller hvordan kroppen husker og erkender gennem det vi længes efter. Forestillingen er et skønt performans digt til 6 stjerner.
På scenen møder vi en ung mand. I hans dans får jeg fornemmelsen af et kærlighedsmøde, - ikke som noget han oplever i dette øjeblik, men som en erindring der fylder ham med glæde og længsel. Han har en hvid løst hængende skjorte på - danser. Bevæger hænderne som sommerfugle, og fødderne som i en vandring, bliver til et løb, bliver til en festdans. Han har et længselsfuldt udtryk i ansigtet og bevægelserne bliver mere og mere intense i hans kropslige fortælling. Jeg får en intuitiv fornemmelse af længsel efter kærlighed, - måske den første kærlighed han oplevede som ung?
Hos en anden ung mand får jeg intuitivt en fornemmelse af, at han længes efter at opleve sin egen styrke. For hver lille sekvens af dansen bliver han udfordret med flere og flere elastikker fra en anden performer på scenen. Elastikker der bliver bundet om hans krop, - begrænser kroppens bevægelser. Jo flere kræfter han bruger på at strække sine bevægelser ud fra kroppen, des mere intenst bliver hans udtryk. Til sidst er kampen for bevægelighed så voldsom at han brøler i afmagt, og jeg fornemmer at hans længsel ændrer sig fra kamp til ønsket om fri bevægelighed. Det har afgørende betydning for dramaet i forestillingen.
Kort efter bliver en kvinde båret ind på scenen omslynget af elastikker. Kan ikke bevæge sig. Performeren der før brølede men netop nu er gjort fri, hjælper med at sno elastikkerne af kvinden, og her bliver hendes dans til en homage til livet, synes jeg. Som en fuglesang. Måske som den lærke Palle Granhøj fortæller poetisk om i et af sine små erindringsbilleder. Måske som en længsel efter mere end det kroppen kan forstå? Forestillingen ændrer sig og bliver i sin sidste skildring af længsel til et requiem.
'Det er ikke Mårup Kirke' er fyldt med inderlighed og poesi. Jeg nød Granhøjs fortællinger, dansernes leg med elastikker som begrænsninger for handling, følsomheden i lydtæppet, - særligt de Baltiske toner fra sangerne, og jeg nød det transformative i fortællingen om menneskets skrøbelighed og styrke.
Tak til teamet bag forestillingen 'Det er ikke Mårup Kirke' og til Teatret Svalegangen der bød indenfor.
Det er ikke Mårup Kirke
Teater anmeldelse
★★★★★★Review 'It is not Mårup Church', Palle Granhøj at Teatret Svalegangen
I See the Poetry of the Body on the Edge of the World
25. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'It Is Not Mårup Church': His voice is calm. He shapes small images with his words from his memories. In Granhøj Dans's new performance 'It Is Not Mårup Church,' Palle Granhøj himself takes the stage. Here, he unfolds stories from his personal archive of the heights and depths of longing and the passage of time. Through sound and dance pearls, the audience experiences skilled performers, fine musicians, an exceptional Baltic singer, and not least a four-man choir that all weave the stories together. They tell of how the body remembers and recognizes through what we long for. The performance is a beautiful performance poem worthy of 6 stars.
On stage, we meet a young man. In his dance, I sense the feeling of a love encounter - not something he is experiencing in this moment, but a memory that fills him with joy and longing. He wears a loose, white shirt - dancing. His hands move like butterflies, and his feet, as if on a journey, turn into a run, then into a festive dance. He has a longing expression on his face, and his movements become more and more intense in his bodily storytelling. I get an intuitive sense of longing for love - perhaps the first love he experienced as a young man?
With another young man, I intuitively sense that he longs to experience his own strength. With each small sequence of the dance, he is challenged with more and more elastic bands from another performer on stage. Elastic bands that are tied around his body, restricting his movements. The more effort he puts into stretching his movements away from his body, the more intense his expression becomes. In the end, the struggle for mobility is so fierce that he roars in helplessness, and I sense that his longing shifts from struggle to a desire for free movement. This has a decisive impact on the drama of the performance.
Shortly after, a woman is carried onto the stage, wrapped in elastic bands. She cannot move. The performer who roared earlier but is now freed helps unwind the elastic bands from the woman, and here her dance becomes a homage to life, I think. Like a bird song. Perhaps like the lark Palle Granhøj poetically describes in one of his small memory images. Perhaps like a longing for more than the body can comprehend? The performance changes and, in its final depiction of longing, turns into a requiem.
'It Is Not Mårup Church' is filled with tenderness and poetry. I enjoyed Granhøj's storytelling, the dancers' play with elastic bands as limitations for action, the sensitivity in the soundscape - especially the Baltic tones from the singers - and I savored the transformative nature of the narrative about human fragility and strength.
Thank you to the team behind the performance 'It Is Not Mårup Church' and to Teatret Svalegangen for welcoming us in.
It Is Not Mårup Church
Teater review
'The Grief Work Series' på Bora Bora
Nyt lys på sorgens verden, på Bora Bora
22. september 2025.Kulturnyt, Presse
Bora Bora har et helt særligt tilbud dette efterår. De inviterer på en uge med fordybelse i sorgens verden. Himherandit Productions har samlet 5 forskellige forestillinger til et meditativt værk der løber over en uge. Værket hedder 'The Grief Work Series'.
Forestillingerne viser forskellige aspekter af sorg og tab. Skaberen af værkerne Andreas Constantinau, har brugt 5 år til en omsiggribende research af sorgens mange ansigter.
Over en årrække har performeren Andreas Constantinau løbende lavet 5 forestillinger, med baggrund i sin egen personlige historie. Han mistede begge sine forældre indenfor en kort tid. Hver performans undersøger aspekter af sorg og tab, og med forskellige kunstneriske greb inviterer han publikum til sammen med ham at udforske dybderne i den menneskelige eksistens. En udforskning i sorg og tab, men også i nærvær og kærlighed.
De forskellige forestillinger er følgende:
Tag en meditativ uge med fordybelse gennem 'The Grief Work Series' på Bora Bora.
Tjek linket her for flere oplysninger og bestilling af billetter:
Teater
Foto: Tristan Rønne★★★★★Anmeldelse af 'De Uskrevne', Kulturmarkt på Teatret Svalegangen
Min kone manglede erotiske anlæg
18. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Okay, efter 100 års sporarbejde kan du nu opleve det italienske mesterværk, 'De Uskrevne' (Sei personaggi in cerca d'autore) fra Italien. Urpremieren er i Rom, maj måned 1921. Publikum er chokeret. I september bliver stykket samme år opført i Milano. Stor succes. Derefter New York. Paris. Og nu i Danmark i en sjov frit bearbejdet udgave. Ubegribeligt godt stykke teater til 5 stjerner. Det kunne også være 6 stjerner, det er lige meget, glem antallet af stjerner. Genialt teater har ikke brug for flere stjerner, end netop en:
Italienske Pirandello fortæller en historie om en far, der er konstant liderlig. Desværre har hans kone ingen erotiske anlæg. De forsvandt da hun blev gravid og fødte en pige. Derfor sender faren konen og barnet bort, grundet hans grundfæstede moralske sundhed.
Det er en komedie. Faren spilles fantastisk teatralsk af Mette Rønne. Slibrig og omfangsrig i sine replikker. Vi griner på Svalegangen. Han er sjov.
En instruktør - spillet af Mette Rønne - bliver afbrudt i sine øvegang med de to skuespillere Alex og Silke. Begge spillet af, nej, du har forstået det. Rønne spiller alle 6 roller!
Sublimt arbejde, jeg beundrer hendes hurtige skifte, fra karakter til karakter. Kropssproget. Stemmen. Alt skifter så hurtigt som en påfugl der spreder sine vinger, og folder dem sammen igen.
Alex er maskulin, en rigtig teaterbøf. Silke pipper som en solsort, og vifter med hænderne fordi alt er så fantastisk.
Ind på scenen kommer faren og hans datter. Hun er nu blevet 16 år, og faren er hyppig gæst i et af byens bordeller. Det er Paul der præsenterer dem, han er assistent for instruktøren.
- Ja, undskyld, men der er to roller som insisterer på at tale med dig. De ønsker at få skrevet sig ind i et teaterstykke, siger Paul.
Absurd, hurtige skift, og komik der gør publikum glade. Elsker det.
De to roller - altså, du og din kone, eller dig og din fætter - er kede af at deres virkelighed ikke er med i stykkerne på byens lokale teater. Særligt datteren har brug for at blive hørt! Alt for meget teater fokuserer på skuespillere uden en egentlig karakter, opført i et teater der handler mest om ingenting, candyfloss, show-off og influenza.
Derfor trænger de sig på. De uskrevne. Rollerne der ønsker at træde frem på scenen.
Instruktøren giver dem en chance.
- Jeg har brug for at fortælle hvad der skete, siger datteren. - Min far, han er konstant liderlig.
Mere får du ikke afsløret nu, du må opleve den italienske historie selv. Men det ender godt. En happy ending du måske ikke havde forestillet dig, med mindre din oldefar var med blandt publikum i Milano 1921.
Scenografien er simpel, der er en bænk og 2 stole, en skærm, en pladespiller.
Seks karakterer der strømmer sømløst fra Mette Rønne.
En god tekst.
Så simpelt kan teater være. Og det er genialt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Faktisk skræmmende god. Tak.
Skræmmende, fordi vi tror kunst er kompliceret, og at teater kræver en drejescene, samt kulisser i 8 meters højde. Skræmmende simpelt, med al den kvalitet man kan få ud af et godt skuespil.
Som en perle. En diament. Et stykke rav. Et glimt i øjet hos den du elsker. Så simpelt.
Tak til teamet hos Kulturmarkt.
De Uskrevne, af Anders Brink Madsen og Mette Rønne, frit efter Luigi Pirandellos klassiker
Teater anmeldelse
Foto: Fotografen.dk1 god million kroner kan trække Katapult gennem 2026
Broadway venter tålmodigt på Katapult
12. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Katapult har fået invitation til at præsentere et stykke teater fra Aarhus på Broadway. Men for øjeblikket må Broadway vente, fordi pengekassen er ved at være tom.
Derfor har byens internationale teater lagt en ansøgning ind i mappen med budgetforslag for at få penge fra kommunen til driften af Katapult i 2026. Kun ét år, understreget med en blå kuglepen, tror jeg.
Byens politikere kigger på stakken af ønsker om penge, når der er budget forhandlinger på torsdag, 18. september for de næste 4 år.
Hvad har vi råd til? Hvad må vente?
Aarhus har et tusinde og 128 millioner skattekroner at gøre godt med i 2026-2029. Teater Katapult har bedt om en god million kroner. Det lyder af lidt. Cirka 5 kroner fra hver af byens borgere.
Men sådan er det med alle forslagene til politikerne. Alle vil gerne have en million. Og mange bække små, det bliver pludselig til mere end et tusinde millioner kroner i Aarhus.
Politikerne er nødt til at træffe et valg, de er nødt til at prioritere.
Bare inden for den seneste uge har Teater Katapult ellers modtaget en bevilling på 1 mio. kr. fra Statens Kunstfond til en stor produktion i 2026/27. Men uden penge til at holde teatret åbent, er man nødt til at sende pengene retur, når teatret løber tør for penge til maj.
Men ikke alt handler om penge. Slet ikke når man taler om Teater Katapult. Teatret er en del af vækstlaget i dansk teater og internationalt.
Er du glad for at Christian Lollike laver teater-stykker på Aarhus Teater og i København? Teaterstykker såsom Erasmus Montanus, Kagefabrikken og Skolekomedien? Lollikes første store succes var i 2004 med premieren på 'Dom over Skrig' på Teater Katapult. Forestillingen blev et gennembrud for Lollike og cementerede Katapults ry som platform for provokerende ny dramatik.
Faktisk var stykket så godt, at Dansk Folkeparti truede med at skære i den offentlige kulturstøtte.
I Bergen sidder Solrun Toft Iversen, hun er teaterchef for Den Nationale Scene i Norge. Hun studerede dramaturgi på Aarhus Universitet, inden hun begyndte i jobbet som programmerende dramaturg hos Teater Katapult. Udklækket i Aarhus.
Andre som er 'født på Katapult'? Ja, for eksempel dramatikerne Lars Kaalund, Mikkel Rosenberg, og Caroline Cecilie Malling Jørgensen.
Aarhus kommunes kulturcenter Godsbanen lejer teaterlokaler ud til Teater Katapult. Katapult betaler en husleje på cirka 375.000 kroner om året. Hvis teatret lukker, skal nogle andre overtage Katapults teaterlokaler, og betale huslejen. På 4 år bliver det til over en million kroner i indtægt for Godsbanen.
Hey, det er som om alting i Aarhus handler om en god million? Alle vil have en million. Nu får vi se i næste uge, torsdag, om der er penge i kassen til at holde Katapult oven vande også i 2026.
Teater
Foto: Ditte Chemnitz★★★★★Anmeldelse af 'Hjertebank', Opgang2
En bustur ud af comfort-zonen
4. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Hjertebank': Han sidder i bussen på vej til første date. Han er ung og hans telefon er slukket. Nervøs sidder han og hopper med på alle tanker og forestillinger der dukker op i ham. 'Hjertebank' er ungdomsteater fra Opgang 2 - En forestilling med humor, drive og mange rolleskifte. Teaterstykket er en fin oplevelse til 5 stjerner.
Han er fyldt med energi, vores hovedperson spillet af
Normalt er der ingen piger der sender ham likes på dating appen, men i dag har han fået et super-like med tre blinkende hjerter fra en ukendt pige. Han har ikke mødt hende før, men er dog helt overbevist om at hun må være hans drømmepige. - Hans store kærlighed.
Han blinker ikke, men springer på bussen for at møde hende. Det på trods af at mødet med pigen ikke helt er færdig-aftalt. Han taber nemlig telefonen i toilettet, inden han får sagt ja tak over appen.
Forestillingen skildrer den unge mands karakter som utrolig spontan og samtidig også akavet. Det kan jeg godt lide. Publikum ler når fyren pludselig opdager at han har levet sig ind i rollen som superelsker, ved at stå fjollet i bussen og øve kysseteknik.
I stykket 'Hjertebank' får vi lov som publikum at være med på den unges rejse. Vi oplever den kraftfulde og sjove mands indre monologer, og også hans møde med forbipasserende mennesker. Både rollen som ung teenager og de andre karakterer i bussen bliver spillet af Rasmus Arved Monrad selv. Han triller ind og ud af rollerne med energi og iver. Teenagepiger, fitness fyre og gamle mænd bliver støbt som karikatur-perler og giver forestillingen sin kulør.
Forestillingens lydkulisse bliver varetaget af
Stykket 'Hjertebank' er en fin boble af ungdoms iver og et godt bud på en kærlighedshistorie der mest af alt er en kærligheds erklæring til livet. Jeg kan varmt anbefale forestillingen til dem der kan lide en magisk og samtidig realistisk fortælling om ungdom.
Til teamet bag forestillingen tak for et fint ungdomsstykke og til Opgang 2 der inviterede indenfor i deres egen teatersal.
Hjertebank
Teater anmeldelse
Foto: Jason Alami★★★★Anmeldelse af 'Collective Behaviour', på Bora Bora i Aarhus
Lysets symmetri spejler sig i dansernes små rum
3. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Collective Behaviour': Har du tænkt på hvad lys er? En kegle af lys på scenen. En hånd, fingrene, en arm bliver oplyst. Bevæger sig i det sorte rum. Kontrast mellem lys og mørke sætter bevægelse i keglen og ekspanderer til flere lys. Jeg er i aften i selskab med en lysmager. Jeg kigger ind ad vinduerne til fællesskabets kollektive liv. En leg med refleksion i lys og skyggelandskab. Det visuelle værk 'Collective Behaviour' på Bora Bora er en skulpturel danseinstallation til 4 stjerner.
Lyset er ankommet på scenen i små kegler – båret af tre dansere. Skaber en stærk kontrast til mørket omkring dem. Lyskeglerne ekspanderer til små rum og publikum møder to tilstande - et indenfor rummet og et udenfor rummet, gennem danserne på scenen.
Lyset bevæger sig i flash og jeg oplever det som kig ind ad små vinduer, - ind i et skulpturelt billede af fællesskabets struktur.
Flash 1: En danser i sit eget domæne – danser i en spejl-installation. Kaster sit spejlbillede af sine bevægelser bagud i flere formationer gennem de spejle der fysisk er opsat på scenen. Publikum møder hendes bevægelser fra flere vinkler gennem spejlene i rummet.
Blackout og Flash 2: Nyt vindue på scenen viser en kvinde udenfor rummet, som svarer an på den foregående dansers bevægelse, der nu ligger i mørke. Nyt blackout og nyt flash af lys og kvinden er nu inde i fællesskabets skueplads, - en arena hvor hun nu også kaster billeder af sig selv ind i spejlene.
Sådan modellerer forestillingen 'Collective Behaviour' mellem lys og mørke, set som vinduer ind i fællesskabets arena.
Spejlrefleksionerne af danserne er teknisk vellykkede. Lyset der modellerer præcist - danserne der hele tiden rykker nye steder på scenen, - ind og ud af små rum.
Installationen udvikler sig under forestillingen, og jeg får nærmest en militant fornemmelse af de 3 performeres dans undervejs i stykket, når flere og flere spejle giver genlyd fra deres kroppe. En fornemmelse af at kroppene bliver til et symmetrisk kor, og en fornemmelse af danserne bliver til ikoner af det fællesskab de afbilleder.
For den fine danseoplevelse siger jeg tak til teamet bag 'Collective Behaviour' og til Bora Bora der inviterer indenfor.
Collective Behaviour
Dans anmeldelse
Foto: Ellen Ahnfelt-Rønne★★★★★Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter', Teater Katapult
Voldtægt, eller dårlig sex?
2. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter': Det regner over Vesterbro Torv. Himlen græder. Vi småløber på vej over til Teater Katapult for at se 'Der findes et før og et efter', skrevet af
Andre mennesker er også en del af historien. Jeg kigger rundt på kvinderne, den eneste mand i flokken. Det handler om et seksuelt overgreb blandt meget unge mennesker.
Marie er forelsket i Carl, Nicoline er beruset til veninden Maries fødselsdagsfest, Carl og Nicoline har sex. Uden samtykke, er det voldtægt? Da jeg var ung kaldte vi det dårlig sex. Tiderne skifter.
Jeg forsøger at smile til de unge, kvindelige tilskuere. Håber ikke jeg får rollen som Carl. Bange for at de ikke kan styre deres følelser, bagefter.
Nå, altså du får også en karakter, og ham/hende følger du gennem høretelefoner i stykket. Du bliver instrueret til at bevæge dig rundt mellem de andre mennesker. Vi er 9 personer, så der er 3 Carl, 3 Marie, og 3 Nicoline.
Min kone er en af de 3 kvinder der er Carl. Jeg puster ud, lettet. Selv er jeg Nicoline, den kvinde som Carl voldtager? Der bliver noget at snakke om, når vi går hjem. Lyder det kompliceret? Nej.
Bare kast dig ud i det. Sexolog og performer Nathalia styrer intro og outro, hun laver øvelser før og efter med publikum, sådan at du er fri i kroppen og sindet til at opleve, uden at være den person som du følger. Nathalia kan du være tryg ved.
Man kan altid melde hinanden til politiet, men måske er det bedre at tale sammen. Eventuelt først. Det er en pointe i stykket, at vi skal snakke sammen, meget mere.
Det gør vi så efter stykket, siddende på bløde puder, med et glas vand og lidt saltede nødder med rosiner.
Folk er nysgerrige fordi de har oplevet det seksualiserede overgreb som én af personerne.
Men hvordan var det egentlig for Marie, hvad tænkte hun, hvad følte hun som bedste veninde til Nicoline? Hvad tænker hun om Carl nu, ham hun mener skal i fængsel for voldtægt.
Og hvad med Carl, troede han at Nicoline var med på sex, da han bar hende i seng til festen, og hun bad ham ligge hos sig, og de kyssede hinanden. Troede han, at han var en god elsker, eller føler han sig voldtaget ved at blive betragtet som voldtægtsmand?
Og Nicoline, hvorfor melder hun ikke Carl til politiet, og hvordan har hun det i sjælen, nu da flere siger hun er blevet voldtaget, men selv har hun svært ved helt at huske hvad der skete den nat til festen, hvor hun drak alt for meget. Og det var ikke første gang, hun fortryder.
Så vi snakker sammen, publikum, efter forestillingen. Lærer noget om, at det er hurtigt at dømme folk, men det er faktisk interessant at høre hvad andre mennesker oplever og føler.
Alle har en hemmelig historie. I dette stykke opdager du de historier, som de andre karakterer bærer på. Det er super godt. Tak for oplevelsen, den var nyskabende og omsorgsfuld, og tak til Teater Katapult.
Der findes et før og et efter af Ingeborg Bjarno Thomsen
Teater anmeldelse
Foto: Lea A. Olsen★★★★★Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke, Teatret Svalegangen
Skal vi da alle sammen knalde! Hvorfor?
30. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke': Bum. Aarhus koger lørdag over middag, folk hører høj musik i træsko-støvler på Telefontorvet. Savler ned ad hagen, når de hælder øl i sig fra store plastic kander. Festugen syder. Det er dén slags Ester ikke kan li', råber hun på scenen i Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade. Ester, hun er aromantisk, aseksuel, ad helvede til træt af fester med høj musik og snaveri. Super sjovt og underholdende, et stykke teater skrevet af William Lippert til 5 stjerner.
Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"
Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.
Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.
Hvornår, hvorhenne, hvordan?
Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.
Sådan har du aldrig haft det?
Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?
Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?
Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.
Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.
Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?
Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.
Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)
Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.
Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.
Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.
Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.
Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Elverhøj', Carolin Oredsson, Aarhus Teater
Elverhøj er kongehusets fejekost
29. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Elverhøj': - Hun er i huset! Stemningen vibrerer helt ned i kælderen på Aarhus Teater, hvor vi er ankommet for at opleve 'Elverhøj'. En sjov kritik af den nationale romantik, komisk på den morsomme måde, og i mine øjne en virtuos forestilling med komplet soundtrack, en ko lavet af pap, 6 fremragende skuespillere, samt en meget smuk danser
Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.
Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren
Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.
Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.
I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.
Jeg er glad for
Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni,
Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.
Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.
Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncert Thomas Helmig', Nikolaj Cederholm
Helmigs musik skinner i sin space raket på scenen
27. august 2025.Kulturnyt, Lita Domino
De har hvide handsker på. I Teaterkoncert Thomas Helmig på Aarhus Teater spiller de nye og gamle melodier ud over kanten. Popikonet får nye former. Cirka 20 performere - skuespillere, musikere, og et kor har skabt en underfundig og overraskende teaterkoncert til 4 stjerner.
Ud af parafraserne over Helmigs musik dukker noble herrer og kvinder i habit frem på scenen. Starter forestillingen i klassiske former, - spundet over musikhistoriens første groove. De hvide handsker som lygtemænd og koner i det sorte klassiske outfit. Det ser godt ud, men vi aner også en karikatur over musikikoner. 'Kære maskine...' synger de.
Vi starter i tilværelsens dur, - lungerne fyldes med luft, smukt sunget af skuespillerne og af Aarhus Teaters kor. Hvide handsker der griber luften i musikkens rødder. Som en evergreen-tune fra den klassiske vugge, - som i en dans med Fred Astaire.
Nedbrydning af scenen. Teaterkoncerten tager føregreb og trækker publikum ind i en billig latter, fest og sprut. Klemmer latteren til den næsten føles lidt for billig. Hmm...
Vi møder mørket i tilværelsens mol. Et stort spejl hænger over scenen som en reflekterende vandflade. Vi oplever undersiden af vandoverfladen. Her bliver Thomas Helmigs lyrik twistet til klagesange og rå lyd fra en ny sound som skyller ind over publikum som tidevand.
Mere vand på scenen, og lyden bliver ekstra sfærisk. Vådt læder, sorg og absurd headbanging fra skuespiller-arkivet. I en abstraktion udklækkes et karneval fra et soltempel og ender med fællessang under en blodmåne. En fantasifuld rejse for lyrikken af Thomas Helmig, synes jeg.
Forestillingen er som en raket. Lidt på den farlige side af tilværelsen, men samtidig som et kalejdoskop af sammensatte følelser og stemninger. Jeg havde ikke forestillet mig denne vinkel på Thomas Helmigs musik, men bifalder det underfundige møde med såvel iscenesætter
Jeg var urolig for 'raketten' da scenen blev brudt ned i 1. akt, men blev overrasket, og glad da scenen genopstod som et vandspejl. En flot kulisse synes jeg, skabt af
Til teamet bag forestillingen Teaterkoncert Thomas Helmig, tak for en fin oplevelse og tak til Aarhus Teater.
Teaterkoncert Thomas Helmig
Teater anmeldelse
Foto fra De Vilde Kaniner, MusikhusetSæson 2025/2026 er klar
Flere end 130 forstillinger - kalenderen er opdateret
24. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har haft travlt her på Kulturnyt de sidste par uger, for at vælge teater, dans og scenekunst ud til kalenderen for scenekunst i Aarhus, sæson 2025/26.
Her lidt pluk fra byens scener, masser af teater og dans for børn og voksne i Aarhus.
Musikhuset har en imponerende stor sæson foran sig. Vi har udvalgt godt 20 forestillinger, som for eksempel:
Skønhed og udyret
De Vilde Kaniner
Tinkas Juleeventyr
Byens samtidsteater byder blandt andet på:
Rør mig, rør mig ikke
Kattegatforbindelsen
Byens regionale teater har blandt andet:
Amour
Julen findes ikke
Skolekomedien
Byens scene for performance og dans har blandt andet:
Remachine
Slinger i valsen
Byens internationale teater har blandt andet:
Flora
Bad Guy
Byens kunstneriske scene i Aarhus Ø har blandt andet:
Du må være en engel, Hans Christian
Min søster er en havfrue
En sand røverhistorie
Børneteater i midten af Aarhus har blandt andet:
Gerdas rejse
Se mørket
Space cowboy
Byens teater for børn og unge har blandt andet:
Toner fra Himlen
Lille kosmos
Ind i Mørket
Teatrene i Arhus har mange flere tilbud, end de 130 forestillinger vi omtaler i Kalenderen på Kulturnyt. Vi fortæller om scenekunst som teater og dans - men der er jo også masser af musik i Aarhus! Og stand-up! Og foredrag, og kurser.
Håber du finder en masse analoge oplevelser i Aarhus, som en modvægt til al den tid vi bruger digitalt, på SoMe og Netflix og hvad har vi. De analoge oplevelser er de største i livet, og fra dem bliver man lidt klogere og gladere. Synes jeg.
God fornøjelse og god sommer.
Scenekunst Aarhus
★★★★★★Anmeldelse: 'De døde, vi raser', af Trup Spejlvendt
Du har stadigvæk et øjeblik i livet. Brug det!
21. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'De døde, vi raser', 6 stjerner: Min mor hviskede "sødde" til mig, den sidste eftermiddag jeg holdt hendes hånd, inden hun døde. Men sådan går det ikke i "De døde, vi raser"! Her siger moderen til sin datter,
Scenen er dækket med jord, vi er på besøg i de dødes rige. Tavse. Skuespillerne ligger sådan lidt spredt omkring, som folk der i et tankeløst øjeblik har tabt kroppen et tilfældigt sted, og selv er gået videre som en vindbrise af ingenting. Død.
Fortællingen begynder at trække vejret, dejligt. Scenerne skifter elegant, historien springer rundt fra den ene til den anden, og de skiftes til at være død. Det kan jeg godt lide. Både at historien trækker vejret, og at døden er så træls, at vi må skiftes til at være død.
Der er et raseri i 'De døde, vi raser'. Det er voldsomt, særligt fordi teaterstykket spirer op fra vækstlaget. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske? Er det der en rose, midt i min græsplæne, eller er det en mælkebøtte der vokser frem? I professionelt teater, hvor man har fokus på pengene, er det typisk mælkebøtter der vokser frem. Ufarlige. Måske lidt irriterende, men egentlig aldrig med torne, fordi det kan publikum ikke lide.
Her ligger udfordringen som Trup Spejlvendt finder ud af at løse næste gang. Stykket er nogle steder lidt for meget karry, lidt for meget chilli. Bland noget mere jordbær i retten, så sælger det flere billetter. Synes jeg, og det er vigtigt. Shakespeare forstod det. Chaplin vidste det. Kunst skal være populær, hvis man har noget vigtigt at fortælle. Ellers er det lige meget.
Nå, der er faktisk en dygtig forfatter ombord på skibet Spejlvendt, eller flere af slagsen, og de snakker om noget vigtigt. Jeg tror du kommer til at blive glad for at opleve lidt stand-up om døden, som én af scenerne leverer, rigtig fint. "Man skal ikke grave sig ned i et sort hul som min farmand gjorde, det hjælper ikke noget!"
Død og sorg skifter gennem livet. 'De døde, vi raser' udforsker sorgen hos det unge menneske, på det tidspunkt i livet hvor vi overvældes af følelser, hvor vi nemt råber eller skærer os i armen. Det er et fint billede af ungdommens spæde flod, når vi endnu ikke har mistet så mange.
Er du med endnu? Har du mere tid? I stykket siger de: "Vi får ikke mere tid! Livet er et øjeblik, et hjerteslag, et kys, en berøring - ikke mere end det". Ja, vi skal huske i øjeblikket at røre nogen, kramme nogen, sige noget dejligt eller klogt. Det skal du også huske, nu har du slet ikke mere tid til at læse denne anmeldelse af 'De døde, vi raser'. Kig dig omkring. Du har endnu et øjeblik i dit liv. Brug det.
Tak til Trup Spejlvendt for oplevelsen, den var god.
Holdet bag ‘De døde, vi raser’
Teater anmeldelse
Sanselige rejser og nordiske stemmer i Bora Bora's nye sæson
Mærk dansens puls i den ny sæson
20. juni 2025.Kulturnyt, Dans
Sæson 25/26 bringer Aarhus’ scenekunst til live med et væld af forestillinger, der væver dans, poesi og menneskelige historier sammen. Bora Bora ånder ambitioner med lokale urpremierer, nordiske gæstespil og festivaler, der inviterer alle fra babyer til voksne ind i kunstens verden.
Programmet er sprudlende. Reumertprisvindende værker møder nye visioner. Forestillingerne dykker ned i tid, identitet og forbindelser. Gratis sommerdans fylder Musikhusparken. Babydansfestivalen vækker glæde. Hver oplevelse rører hjertet og spejler vores verden i opbrud.
- Forestillingerne beskæftiger sig indgående med temaer som tid, identitet og forbundethed, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Sæsonen åbner med 'Aarhus Summer Dance'. Ruth Rebekka Hansens 'Ripe Body' skinner. 'Benched' pulserer af energi. 'Survive' fejrer verdenspremiere. Under Aarhus Festuge fortryller 'Collective Behaviour' med spejle. 'Taranto Aleatorio' blander flamenco og humor. Nordiske værker som 'The Answer is Land' væver joik og dans. 'Cancel Bertha' skaber rytme med kroppe. 'Remachine' udforsker teknologi på en drejescene.
Lokale kunstnere lyser op. 'The Grief Work Series' kulminerer med 'Death Is Not the End' i Vor Frue Kirke. Mirko Guidos 'Tectonic' dykker ned i jordens rytmer. DON GNU bringer latter med 'Slinger i valsen'. 'Dans Baby Dans' inviterer småbørn til legende værker som 'Hyper Coral' og 'Enhjørningerne' på Dokk1. Dansen forbinder os. Et program, der inviterer til refleksion og nærvær.
Dans
Festival for fremtiden: United Change 2025
Svalegangens festival forener unge stemmer i Aarhus
10. juni 2025.Kulturnyt, Festival
Teatret Svalegangen inviterer til United Change 2025 under Aarhus Festuge. Festivalen sætter unge i centrum med kunst, der spejler deres håb og udfordringer. Rosenkrantzgade forvandles til en levende scene. Her mødes teater, musik og samtaler om alt fra aseksualitet til moderskab. Her får du endnu en chance for at opleve scenekunst, der tør tage pulsen på samtiden.
Et visuelt facadeværk - 'I’m Okay' - bliver festivalens hjerte. Elever fra Aarhus Statsgymnasium skaber værket sammen med videokunstnere og musikere. Facaden på Svalegangen får liv med dans, beats og unges egne stemmer. Det er et værk om mistrivsel. Samtidig hylder det de unges styrke og sårbarhed. En kort gåtur i gaden ånder frit med kunst og fællesskab.
Festivalen byder på forestillinger, der tager tidens temaer op. Rør 'Mig Rør, Rør Mig Ikke' dykker ned i aseksualitet og kærlighed på nye måder. 'W.O.M.B.' udforsker moderskabets mange facetter gennem dans og fortællinger. Begge værker ånder af nærvær og perspektiv.
Det gratis sideprogram - 'Streets of Change' - fylder gaden med liv. Fællessang, quizzer og samtaler skaber rum for møder. Glitteralfer og speed friending tilføjer leg og lethed. Programmet binder kunsten sammen med byens puls. United Change 2025 bliver en festival, der lytter til de unge. Den inviterer alle til at opleve Aarhus’ scenekunst på en ny måde.
Scenekunst Aarhus
Bora Bora er Årets Teater, 2025
Meget krævende, og meget sjovt
2. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen og chefproducent Kasper Egelund var lørdag i Skuespilhuset og modtog Reumert prisen som Årets Teater.
Ja, jeres belægning er gået fra 55 til 82 procent. Hvordan er det lykkedes for jer?
Det lyder nemt?
Teater
★★★★★★Anmeldelse af 'Vuggen', Teater Bark på Katapult
Sensation: Her er nutidens historiefortællere
28. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Vuggen' på Teater Katapult: Lillesøster er dejlig, sød, expressiv, og indlevende. Storebrors stemme føles som en varm vind, paukeslag fra en dyb bas, brede skuldre, og altid med en gokkesok og en playstation i nærheden af sig. Nu mødes de 2 søskende i barndommens hjem, fordi deres far skal dø. Spillet af Emma og Lasse. De to søskende som kun havde hinanden at elske, fordi deres mor døde for tidligt, og deres far døde for sent. Dement og fraværende, altid. Det er tid for de 2 søskende til at sige farvel til hinanden, farvel til barndommen, farvel til de uskyldige børn de var engang. En brilliant forestilling om søskende-kærlighed til 6 stjerner, skabt af Teater Bark. En sensation som scenekunsten i Aarhus kun ser med 3-4 års mellemrum. Se den!
Nå. Når man råber 'sensation' så ved man, at man er blevet for gammel. 'Vuggen' er en ny stemme, en ny dramatik fra vækstlaget i Aarhus. 'Vuggen' er alt det som traditionel teater mangler. Nutid. Følelser. At være menneske i virkeligheden. Livet som du kender det, helt uden politik og klimakøer og afsporede fletninger. 'Vuggen' er ny dramatik, som du kan opleve i Aarhus.
Og du skal ikke stole på mig. Jeg er for gammel. Men bare stol på dig selv, når jeg siger: 'Vuggen' taler til alle de unge mennesker i rummet på Teater Katapult, den lille scene, Kabinettet på Godsbanen. 80 kroner hvis du er under 30. Og det er du, ellers 150. Så hvis dine bukser er for pæne bagpå, så er det nu du skal starte på at slide dem i stykker på scenekanten i Aarhus. Wow! Glem alt om jul i Gammelby og klimaet vælter. Dette er dramatik for mennesker! Tro mig (og det skal du som sagt ikke).
Okay. Lasse Engell Høyer og Emma Lund Sørensen er gode skuespillere på scenen. Fordi, de har stemmer der er autentiske. Ikke noget fløjl og indstuderet vibrato, de taler ægte, begge to. Deres kropssprog vibrerer ud dybt inde fra deres knoglers marv. Deres hurtige muskler er forbundet til deres følelsers vold. De kan se dig i øjnene, uden at blinke.
Er du skuespiller på en af byens teatre, så afsted med dig og se for dig selv om jeg tager fejl.
Så historien er simpel, som at klippe et hjerte ud af papir. 2 søskende mødes. De savner hinanden, og de driller hinanden, mobber hinanden og slås. Publikum kan se de elsker hinanden, men den ene af dem er på vej til at gemme sig i sin sjæls trøje, og den anden skal være far uden recept. Ingen af dem kan redde hinanden, eller sig selv.
Det er en historie om at være menneske, og at have følelser - selvom man er vokset op i en ikke-fungerende familie. Du kender det, alle kender det, i større eller mindre omfang. Ikke at blive set af sine forældre. Ikke at blive forstået. Og pludselig er man voksen, skal flytte hjemmefra for tidligt, og får børn og ansvar og arbejde, også for tidligt.
Tak til teamet bag 'Vuggen' og Teater Bark. Det var en god, sjov og dramatisk oplevelse til 6 stjerner. Held og lykke. Lav nogle flere stykker, please!
Vuggen, af Teater Bark
Teater anmeldelse
Foto: Bjørn Valentin★★★★Anmeldelse af 'Apati for begyndere', Teaterskolen Move'n Act
Rå teater-thriller fra vækstlaget
27. maj 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Apati for begyndere': 6 skuespillere på scenen snurrer sig ud og ind af roller. Fortællinger fra det virkelige liv i et sprængstykke fra Sverige. Teater der er vinklet og kantet af mediestorm og magtbegær. Jeg er i aften inviteret med indenfor i teatersalen hos det nye afgangshold 2025 fra Teaterskolen Move'n Act. Forestillingen heddet 'Apati for begyndere' og er en højenergisk teater-thriller spillet af vækstlaget i Aarhus. Forestillingen er til 4 stjerner.
Teaterstykket spinder over thriller-dokumentariske historier om nogle apatiske børn på asylcentre i Sverige i midten af 00'erne. Den triller ind og ud af hele den svinkemølle der fulgte i kølvandet hos politikere og embedsmænd.
Skuespillet går dokumentarisk til værks. Vi møder efterforskeren der skal lave en profil af omstændighederne omkring de apatiske børn. Jagten efter sandheden, og hvem der skal tage ansvar for begivenhedernes udvikling. I sin jagt efter gerningsmænd møder vi klassekammerater, som udtaler sig, den rå sagsbehandler i systemet, politikere og andre aktører.
Midtvejs tipper magten og en ny vinkel bliver rullet frem som Rulle-Marie i debatten. Forestillingen får nærmest et absurd overdrive, idet alle har en mening, men ingen er interesseret i en kompleks sandhed. Retorikken og argumenter bliver vanvittige. Asylansøgere der batler om horrible oplevelser for at overleve, og embedsmænd der vil hævne sig på grund af en hjertesorg. Hvad er sandheden her?
Det er politisk teater, - i grænselandet mellem teaterdokumentar, koreograferet dans, dialoger og meta-fortællinger. Skuespillet er skruet sammen som en dilemma-jagt. Nogle mener hint og andre mener dat, - alt sammen pakket ind i en mediestorm. De 6 performere triller ind og ud af forskellige roller i mediecirkusset.
Jeg kan lide energien som skuespillerne har i forestillingen. Iscenesættelsen og koreografien er godt skruet sammen. Scenografien er simpel bestående af et podie af sorte scenekasser og 6 stole. Det giver stykket en råhed, hvor jeg som publikum får mulighed for at nyde skuespillets drama i sin nøgne enkelthed.
Det er en god oplevelse, så tak til de nye skuespillere og hele holdet bag forestillingen 'Apati for begyndere' og til Teater Refleksion og Teaterskolen Move'n Act for en fin aften.
Apati for begyndere, af Jonas Hassen Khemiri
Teater anmeldelse
Fra gadeklovn til Kraks Blå Bog
Den går ud til hele holdet!
27. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hej Per Smedegaard!
Ja, sådan bliver det bare. Nogle gange når jeg bliver i tvivl i tilværelsen, så spørger jeg Grok, fordi han er god til fakta, og han nævner du har været gadeklovn. Passer det?
- Så de 5 år jeg havde som sabbat år, eller dannelses år vil jeg jo kalde det - i hvert fald ikke fjumre-år - der kunne jeg tjene mine penge ved at være gadeklovn, og så lave teater på vækstlags-niveau. Så det har jeg gjort i mange år.
Og det er hvad? 15 år siden?
Kan du huske hvordan det var? Hvilken følelse du havde i dit hjerte eller i din sjæl, når du lavede gadeklovneri?
- Det der med, at man havde umiddelbar og smilende kontakt med fremmede mennesker, det tror jeg var det der var så givende i de år.
Så i dag, så er du teaterchef på Teatret Svalegangen, og nu er du kommet med i det fine selskab, Kraks Blå Bog. Hvordan føles det så, inde i dit hjerte eller i din sjæl?
- Så jeg er glad for anerkendelsen, men jeg har nok brug for at brede den lidt bredere ud, end bare Per Smedegaard.
Det kan jeg godt forstå.
Ja, forfængelighed er en god ting. Der er sådan cirka 8.000 mennesker i Kraks Blå Bog. En stor del af dem, det er dem der ejer Danmark. Den anden del er dem der styrer danskerne, politikere og embedsmænd. Så er der kunstnere og sportsfolk, 20-30 procent.
Sådan kort fortalt, det der WHY - hvorfor man står op om morgenen - og man har skrevet det ud på en printer og sat det i glas og ramme. Det der WHY man skal have med sig hver dag... Hvad er sådan kort fortalt dit WHY? Hvorfor står du op om morgenen?
- Jeg står op om morgenen på grund af de mennesker jeg elsker, og som elsker mig, ikke? Så udover kunst der forandrer verden, så står jeg op om morgenen for min familie.
Tak for din tid.
Teater
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Clear Blue', Aarhus Teater
Det er sjovt, det er komisk, det er totalteater
14. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Clear Blue' på Aarhus Teater: 'Clear Blue' er 3 kunstneriske søstres kolde tomatsuppe kastet på Asger Jorns 'Drunk Danes', (et værk til 10 millioner kroner). En feberagtig forestilling skrevet om natten af
Du ved, nogle gange er der ikke mere boullion, og jeg har allerede lammetern og tomat i gryden. Det syder og bobler. Hvad skal man gøre? Jeg hælder bare chili i, eller rigelige mængder af graham masala. Sådan er det også i 'Clear Blue'.
Fordi sådan er det, nogle gange i livet. Lam har en dyb, robust kødsmag. En subtil, naturlig sødme. Kødet er saftigt. En distinkt jordagtig og let urteagtig smag, næsten nøddeagtig smag. Tomaterne i min gryde har en naturlig, mild sødme og en frisk syrlighed, en naturlig umami-smag. Det kan ikke gå galt, når historien er skrevet af Sonja Ferdinand.
Hvorfor er der så meget chili i stykket, så? Lidt mindre chili, så var stykket til 6 stjerner - og publikum ville være fri for at stå med åben mund og trække vejret hastigt. Med spejlblanke øjne spejdende efter noget vand. (Blandt andet den flaske Solvej Sonne Horn sparkede omkuld, da hun bankede hul i væggen). Kort fortalt, en kvinde er blevet skruk. Ikke rigtig, men alle hendes veninder har fået børn i et utal af beige-farvede sparkedragter. Så, for at være som de andre piger i flokken, knalder hun en fyr som er yngre end hende selv. Bliver gravid. Måske, hun ved det ikke rigtig. Køber en graviditets-test, og kryber i skjul på toiletkummen for at få svar. "Er jeg gravid". Testen tager 3 minutter. Hun tænker, "hvad nu hvis jeg er gravid?" - og hvad nu, "hvis jeg ikke er gravid?" Det er godt arbejde af instruktør Carolin Oredsson. Publikum overvældes af en stormflod af potentielle katastrofer, velspillet af Det er sjovt. Det er komisk. 'Clear Blue' er et stykke velfungerende totalteater. Men der er for meget stress i hovedet på unge kvinder, og for lidt power i bukserne på unge mænd. Klimaet skal reddes. Karriere. Rollemodeller. Præstationer. Hormon-forurening. Krig og ballade. 'Clear Blue' er præget af dette negative narrativ, som vi kender fra medierne. Lad os tage ud på flyvepladsen og lime hånden fast på startbanen. Eller råbe nej til olie, og ødelægge et maleri. Men det er kedeligt. Det er ingen kunst. Det er uden perspektiv. Uden charme og livskraft. Tak til teamet bag 'Clear Blue', tak for oplevelsen. Den var god. Næste gang, lidt mindre chili og lidt mere kokkekunst, synes jeg. Og så, få jer nogen børn, ikke? Clear Blue af Sonja Ferdinand
Teater anmeldelse
Foto: Jens Peter Engedal★★★★Anmeldelse af 'Narrative Scripts', på Teatret Svalegangen
Hvis du ikke kan lide virkeligheden, så må du bare finde et andet sted at være...
10. maj 2025.Kulturnyt, Lita Domino
To performere på speed indtager scenen. Upbeat, højlydt, elektronisk og medrivende. Lydstudiet er en pult ved siden af scenen med en mekaniker der altid er parat med sin service. Forestillingen 'Narrative Scripts' på Teatret Svalegangen er et intellektuelt og intergalaktisk oprør mod løgn og uigennemsigtighed i samfundet. 4 stjerner.
- Hvis du ikke kan lide virkeligheden, så må du bare finde et andet sted at være, siger de 2 influencere, en mand og en kvinde. Sammen sætter de spot på maskinrummet hvor narrativer bliver udviklet og skabt. Som en fest i markedsafdelingen. - De er humoristiske, taler overbevisende, og benytter sexappeal. Afdækker hvad et narrativ består af og hvordan mennesker vikler sig ind og ud af dem i det almindelige liv. De 2 performere er skuespillere der hele tiden korrekses af en instruktør til at give mere, være mere, inkludere mere.
De 2 influencere sætter spot på mediernes indflydelse. De laver et radioprogram, om hvorfor mennesker lyver for sig selv, og hvordan det kan gøres med gelinde. 'Radioværterne' nedbryder deres egen autoritet, ved netop at benytte de tricks som de i programmet udtaler sig om. Et paradoks der giver en komisk vinkel på mediernes påvirkning og samtidig mangel på selverkendelse.
Til tider går de to skuespillere om bag et trådtæppe på scenen. Her bliver forestillingen mere sort, måske på kanten til sarkastisk. Publikum kan stadig se dem, men vi får fornemmelsen af et privat rum. Her er udtrykket absurd, hvor de danser med en udstillelse af deres egen meningsløshed. Det giver forestillingen en lidt mere abstrakt bagkant af hvad de ser som narrativets væsen.
Forestillingen 'Narrative Scripts' eksperimenterer med sin egen struktur, som laver den ikke kun oprør mod narrativer i medier og samfund, men også et oprør mod sig selv, - idet at teaterstykket jo også er et narrativ i sig selv. Publikum får udleveret masker og bliver bedt om at danse i flok. Skuespillerne trasker rundt i manegen og ender med at opløse scenen og sig selv i glimmer.
Til forestillingen 'Narrative Scripts' og teamet bag siger jeg tak for provokationen og for en fin oplevelse her på Teatret Svalegangen.
Narrative Scripts
Teater anmeldelse
Backstage: Annika B. Lewis og 'Narrative Scripts'
Annika B. Lewis backstage på 'Narrative Scripts'
2. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har besøgt Annika B. Lewis, mens hun er ved at instruere sin nye forestilling, "Narrative Scripts". En historie du kan opleve på Teatret Svalegangen. Den handler om de fortællinger som politikere og medier skaber for at forføre os i bestemte retninger, men det handler også om at turde sige gruppen imod, og om hvordan vi skubber nogle mennesker ud af gruppen.
Annika, hvad handler forestillingen om?
Manipulation... Kan man som kunstner lære noget af politikerne om, hvordan man manipulerer sit teaterpublikum?
Det vil jeg gerne høre noget mere om, et lille kursus i at lyve bedre. Hvad kan jeg gøre for at lyve bedre?
Du har været scenekunstner i 25 år, eller mere. Kan du se en rød tråd gennem de 25 år?
Jeg kender dine værker som nogle meget personlige værker, og denne her Narretive Scripts, er du berørt af den forestilling?
Hvis du tænker tilbage til den tid du kom til Danmark, hvem var Annika dengang?
Er der nogen politikere som du tænker, "han kunne godt have brug for et kursus her hos mig?"
Forestillingen Narrative Scripts kan opleves på Teatret Svalegangen fra 10. maj til 17. maj, 2025.
Narrative Scripts
Teater
Fotografen.dk★★★★★5 stjerner - Anmeldelse af 'Mirakelkvinder', Tankestorm
Kender din kvinde alle dine hemmeligheder?
30. april 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Mirakelkvinder': Vi er et stort og ungt publikum på Teater Katapult for at opleve showet "Mirakelkvinder". Det er tankelæsning, det er tryl, og det er komik med Line Brobjerg og Simon Olesen. Et underholdende show til 5 stjerner. Tak til Tankestorm for den oplevelse.
Tror du på at kvinder kan spå om fremtiden og læse de hemmeligheder du har på indersiden af kraniet? Græske orakler, vikingernes vølve, heksene i middelalderen, de synske danske kvinder for 100 år siden, samt Lisbeth-ser-alt i damebladene fra 90'erne?
Det okkulte har altid interesseret vi mennesker. I Tankestorms show bliver vores nysgerrighed pirret med trylleri og godt udført tankelæsning. I pausen summer teatret af gætterier på hvordan tankelæser-duo'en arbejder? Kan man virkelig se ind i andre mennesker, eller er det trylleri? Publikum hygger sig med at udveksle teorier og røverhistorier, kan jeg høre. Og vi har travlt med at komme tilbage på pladserne, allerede inden pausen er slut. Det er et godt show, synes vi.
Simon Olesen er dygtig til at præge sit publikum til at tænke på specifikke 2-cifrede tal. Prøv det. Hvis du tænker 22 nu, så er det på grund af Simon. Tænker du noget andet, så er det min skyld, jeg beklager.
På en rejse gennem tiderne, fortæller Simon om de kloge kvinder der altid har fascineret folk. Line har rollen som mirakelkvinde. Med bind for øjnene ser hun tal på et Nordea kreditkort. Blandt publikum finder hun morderen som tog livet af Grethe Jensen i går i Salling Parkeringshus. Hun overfører ord tværs gennem lokalet fra én person til en anden - en ung mand der ikke forstår hvorfor han valgte ordet "fisk". Og som heks overlever Line i en papkasse som Simon gennemhuller med 12 lange sabler. Hun skifter kjoler i et snuptag, imponerende.
Det er sjovt. Det er tankevækkende. Tak for oplevelsen.
Mirakelkvinder
Show anmeldelse
Foto: Anders Teibel★★★★★5 stjerner - Anmeldelse af 'Moloch', Teatret Svalegangen
Han er en løve i et bur
12. april 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Moloch': Monologen 'Moloch' på Teatret Svalegangen er en skarp skildring af en mands sammenbrud. Pint af sin egen hjertesorg, driver han rundt i sit hjem alene, - hvileløs med utallige billeder fra et forlist ægteskab. Som et uhyre der martrer ham, oplever han sit raseri. Forestillingen 'Moloch' er et stærkt billede på en tilstand i menneskelivet, hvor følelserne tager magten. Stykket er til 5 stjerner.
Vi møder ord-mennesket. Manden der det ene øjeblik mindes små perler fra sit liv som ægtemand og far, og næste øjeblik har fråde om munden i arrigskab, som når han eksempelvis river sin cd med cello koncert af Elgar itu. Han undrer sig over hvor raseriet kommer fra, når han efter at have spildt sin Bergamot te på sin bog, råber sine lunger ud. Han beskriver sin aggression som et 'Moloch' monster. Jeg får medfølelse med manden der som en løve i et bur er spærret inde med sin egen aggression.
I forestillingen 'Moloch' er ironien stykkets åndedrag. Det giver et pusterum og en lille distance til det der smerter og de følelser der er i spil. Jeg kan lide den måde det bliver brugt i replikkerne på, for her trækker også publikum vejret. Manden ser sig selv lidt udefra og opdager det absurde. Møder sin egen selvironi, da han eksempelvis fortæller om en cykeltur i Malaga. Her raser han mod sin ekskone mens han cykler op af et bjerg, - kører forbi en plantage og opdager nogle mangotræer. I en henkastet sætning - sætter han sin egen hidsighed i relief til sin kærlighed til mangofrugt og publikum griner, - som om skæbnen netop bød ham dette ekstra smertepunkt at cykle forbi det træ han elsker frugten af allermest. Skuespillet er så velplaceret, at jeg oplever det som om at han opdager sig selv, mens han taler til publikum.
Scenen er sat med en enkelt mands afmagt, sorg og vrede. Vi kigger ind bag lågen, hvor han beretter om sine konflikter. Løven der hvileløst vandrer frem og tilbage på den lille snævre scene. Publikum kan opleve stykket gennem vores egen lille lommepsykolog, eller ved blot at være i rum med den fine beskrivelse af en fanget mands vrede. Publikum får lov at opleve den tilstand der opstår i denne ene mands konfliktzone, og selvom vi måske ikke bryder os om at se en løve i zoo, så er det en smuk fortælling i 'Moloch', for løven er jo netop oppe at slås MOD sin egen power, som den lige om lidt kender og kan bruge til at bryde ud af buret. - Det håber jeg i hvert fald.
Til teamet bag forestillingen 'Moloch' sig jeg tak og til Teatret Svalegangen der byder indenfor.
Moloch af Søren R. Fauth
Teater anmeldelse
Foto: Michael Ortheim★★★★★Anmeldelse af 'Ants 1+1=3', på Bora Bora i Aarhus
Dansen er en myretue i bevægelse
8. april 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Ants 1+1=3': Måske kender du det at gå i dit vaskerum for at vaske tøj, men opdager at et hjørne af kælderen er blevet invaderet af en myretue. I forestillingen 'Ants 1+1=3' er dyrenes finurlige adfærd blevet til en danseforestilling. Koreograferet til et harmonisk og smukt værk til 5 stjerner.
Forestillingen begynder i myretuens midte. Performere danner en tæt sammenfiltret figur, - en danse-installationen som ligner en rudeformet sakral plade i midten af rummet. Det næste øjeblik bliver de til et pulserende hjerte, hvor små væsner pibler frem og frigiver cirklen til et større kredsløb.
Performerne bevæger sig rundt på scenen som myrer med ildhu, - med sådan en møjsommelighed og ide-rigdom. Deres karikaturer af de små kryb i det fysiske teater, får mig til at le. Jeg ler af den enfoldighed den enkelte myre har i sig selv, når den går i selvsving på dansegulvet og spinner sig ud af fatning, og jeg bliver blød om hjertet når de små kryb spejler det stakkels kræ ind i flokken igen.
Dansernes fysiske udtryk udfolder sig gennem contemporary dance, streetdance og akrobatiske kunstgreb. De 5 performere er dygtige dansere, med sans for både kroppens små detaljer og for fælles samhørighed i koreografien. De bevæger sig hen over hinanden så publikum genkender myrernes bevægelse. Deres små ben, deres følehorn og deres adfærd, bliver spejlet i dansernes kropslige bevægelser og positurer. Hvert led i dansernes kroppe bevæger sig finurligt og genkendeligt som myrer der søger vej efter føde eller fællesskab.
Jeg kan lide det biologiske inspirationstæppe for dansernes fine udtryk. Forestillingen sender både kys og gys til samfundsstrukturer og til den flokmentalitet som vi også møder i menneskeverdenen. Den genkendelige myre får et tvist i en streetdance som giver mig som publikum et anderledes vue på dem og dermed også på livet og fællesskabet som jeg kender det herfra.
For den underfundige oplevelse i selskab med 'Ants 1+1=3' siger jeg tak til teamet bag og til Bora Bora for at invitere indenfor.
Ants 1+1=3
Dans anmeldelse
Photo: Michael Ortheim★★★★★Review of 'Ants 1+1=3', at Bora Bora in Aarhus
The Dance is an Anthill in Motion
8. april 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Ants 1+1=3': Perhaps you’ve experienced going to your laundry room to wash clothes, only to discover that a corner of the basement has been invaded by an anthill. In the performance 'Ants 1+1=3,' the quirky behavior of these creatures has been transformed into a dance piece. Choreographed into a harmonious and beautiful work, it’s a 5-star creation.
The performance begins at the heart of the anthill. The performers form a tightly interwoven figure - a dance installation resembling a pane-like, sacred slab in the center of the stage. In the next moment, they morph into a pulsating heart, where tiny beings trickle out, breaking the circle into a larger orbit.
The performers traverse the stage like ants with fervor - moving with such meticulousness and inventive richness. Their caricatures of the tiny critters in this physical theater make me laugh. I chuckle at the simplicity of a single ant, spinning itself into a frenzy on the dance floor, losing all composure, and my heart softens when the little creatures mirror that struggling being back into the group.
The dancers’ physical expressions unfold through contemporary dance, street dance, and acrobatic feats. The five performers are skilled dancers, with a keen sense of both the body’s subtle details and the collective unity in the choreography. They move over one another in ways that let the audience recognize the ants’ movements. Their tiny legs, their antennae, and their behavior are reflected in the dancers’ bodily motions and poses. Every joint in the dancers’ bodies shifts whimsically and recognizably, like ants searching for food or community.
I love the biological inspiration woven into the dancers’ refined expressions. The performance sends both kisses and chills toward societal structures and the herd mentality we also encounter in the human world. These recognizable ants get a twist through street dance, offering me, as an audience member, a fresh perspective on them - and, by extension, on life and the community I know from here.
For this subtle and intriguing experience in the company of 'Ants 1+1=3,' I say thank you to the team behind it and to Bora Bora for inviting us in.
Ants 1+1=3
Dans review
Foto: Pietro Bertora★★★★★Anmeldelse: 'Batty Bwoy' på Bora Bora i Aarhus
Seksualitetens massive kraft
1. april 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Batty Bwoy' på Bora Bora: Jeg kan godt lide den klistrede saft fra Harald Beharies køn, da han rakte ud efter min hånd, og jeg forsigtigt omfavnede hans åbne håndflade og de lange fingre for at finde forbindelsen til performeren fra Norge med min egen saft. Du ved, 'Batty Bwoy' er et ord fra Patois, et jamaicansk udtryk, der ikke oprigtigt omfavner den homoseksuelle seksualitet. Faktisk slet ikke. Men i danseforestillingen af
Så denne danseforestilling, 'Batty Bwoy', er en historie om seksuel forvandling. Du vil nyde den, uanset hvilken seksualitet du er til. Eller også vil du ryste af frygt, når performeren opløser den fjerde væg og trækker publikum – siddende råt og tæt på gulvet – ind i livets saft, hvor han smører sine private dele ind i kærlighedens generøse nektar, vand og glidecreme.
Karakteren på scenen nyder ikke at være 'Batty Bwoy'. Han måtte sluge alt for meget glidecreme, sæd og vand. Han måtte vise sin anus til alle, i forsøget på at finde nogen at elske med. Han kæmpede med det lange hår – rollen som 'Batty Bwoy'. Forsøgte at finde en flugt fra kulturelt definerede roller og nå frem til en omfavnelse af sig selv og sin seksualitet. Hold fast nu, han finder vejen ud.
Lige siden jeg levede som prostitueret, har jeg nydt spørgsmålet om seksualitet: 'Hvorfor gør jeg, hvad jeg gør, og kan jeg lide at gøre, hvad jeg gør?' Du forstår hvad jeg siger, seksualitet er et spændende spørgsmål.
Så når Harald Beharie forvandler sig fra selvhad til næste skridt – som er at række ud – er jeg med. Han vil tage fat i nogens hånd. Jeg giver ham min, helt våd og saftig. Og så danser han som en vanvittig og bliver opslugt af provokerende former for seksuelle udtryk. Og derefter finder han sin sande seksualitet. Og hvad sker der så, når du har forvandlet dig til din ægte seksualitet?
Jeg fortæller dig det ikke. Gå til forestillingen og se det selv. Denne massive kraft af seksualitet. Åh nej. Som en tsunami, eller endnu stærkere. Du ved.
Tusind tak, Harald Beharie, og tak til Bora Bora for give plads til 'Batty Bwoy'.
Batty Bwoy
Dans anmeldelse
Photo: Pietro Bertora★★★★★Review: 'Batty Bwoy', at Bora Bora in Aarhus
The massive force of sexuality
1. april 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Batty Bwoy' at Bora Bora: I do like the clinging juice from Harald Beharie's gender, when he reached for my hand and I gently embraced his open palm and long fingers, to reach the connection to the performer from Norway with the juice of my own. You know, 'Batty Bwoy' is a word from Patois, a Jamaican expression that does not sincerely embrace the gay sexuality. In fact not. But in the dance performance of
So, this dance performance 'Batty Bwoy' is a story of sexual transformation. You will enjoy it, no matter what sexuality you're into. Or you might tremble with fear, as the performer dissolves the fourth wall, drawing the audience - seated raw and close on the floor - into the juice of life, where his private member bathes in the generous nectar of love, water, and lubricants.
The character on stage do not enjoy being 'Batty Bwoy'. He had to swallow all too much lubricant, seed and water. He had to show his anus to everyone, trying to find someone to make love to. He struggled with the long hair - the role as 'Batty Bwoy'. Tries to find an escape from cultural defined roles, and reaching for an embracement with himself, and his sexuality. Hang on. He finds the way out.
Ever since I lived as a prostitute, I've enjoyed the question of sexuality: 'Why do I do, what I do, and do I like doing, what I do? Well, you get the drift. English is not my language. The body is.
So when Harald Beharie transforms from self hate, into the next step - which is reaching out - I am game. He wants to grab the hand of someone. I share him mine, all wet and juicy. And then he dances like a crazy and is engulfed in the provocative kind of sexual expression. And after that, he finds his real sexuality. And after that, what happens then? When you have transformed into to your true sexuality?
I ain't telling you. Go to the performance and see for yourself. This massive force of sexuality. Oh no. Like a tsunami, or even stronger. You know.
Thank you very much, Harald Beharie, and thanks to Bora Bora for opening the space for 'Batty Bwoy'.
Batty Bwoy
Dans review
Stærke internationale profiler til Bora Bora
Nye impulser fra udlandet
1. april 2025.Kulturnyt, Dans
Bora Bora styrker sin kunstneriske profil med målet om, at dansen skal gøre en forskel i flere menneskers liv. Allerede nu har den skærpede kunstneriske profil betydet en vækst i publikum - fra en belægningsprocent på 55% i 2022 til 82% i 2024. Valget af forestillinger i Bora Boras program sker i dialog med et kunstnerisk råd, som udskiftes hvert andet år. Netop nu tiltræder et nyt kunstnerisk råd, hvor to markante internationale danseprofiler vil styrke Bora Boras valg i de kommende år. Det er australske Kylie Walters og tyske Birgit Berndt.
Kylie Walters er teaterchef og kunstnerisk leder af Theatre Sévelin 36 - et teater og en festival i Lausanne, dedikeret til produktion og præsentation af samtidsdans. Kylie Walters har et imponerende cv som danser, koreograf og punk-rock musiker, som blandt andet omfatter at have danset med DV8, drevet sit eget dansekompagni i Genève i 10 år og ledet uddannelsen i koreografiske studier ved CNSMD Lyon i Frankrig.
- Jeg glæder mig til at være en del af Bora Boras kunstneriske råd og til at dele erfaringer, praksisser, svære spørgsmål, hårde beslutninger og vilde idéer, siger Kylie Walters. Birgit Berndt er festivalchef og kunstnerisk leder af CODA Oslo International Dance Festival i Norge, som er Nordens største dansefestival. Som kurator, dramaturg og producent kommer Birgit Berndt med over 25 års erfaring i scenekunstfeltet i Tyskland og Skandinavien med et særligt fokus på oprindelige folk, queer art, hip hop og social dans. - Bora Bora er et vigtigt samlingspunkt for scenekunsten i de nordiske lande, siger Birgit Berndt. - Sammen med Kylie og Birgit vil vi sikre en stærk kunstnerisk profil med danske og internationale værker, som både åbner dansen for nye publikummer og taler til erfarne dansefans, siger en glad teaterchef, Lotte Kofod Ludvigsen.
Dans
Foto: Jakob Krog★★★★★5 stjerner: Det-Vito, på Teaterhuset Filuren
Unge fortæller om sex og følelser
27. marts 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Det'Vito på Teaterhuset Filuren: De danser i ske, - to unge mennesker mødes på dansegulvet. I ungdoms forestillingen 'Det'vito' nærmer de to sig hinanden. Kropssprog og blide strøg med kroppen forsøger de at kalde hinanden ind i hjerterummet på dansegulvet til et elektronisk beat.
To grønlandske unge, - en mand og en kvinde, - sætter ord og krop på alle de følelser og fornemmelser som opstår i det unge-voksne menneske, når seksualiteten vågner og vil have næring.
I forestillingen taler de om deres seksualitet på en ærlig og autentisk måde. Den unge mand spillet af Ujarneq Fleischer fortæller eksempelvis den kvindelige karakter
Manus skabt af Steinbacher selv er inspireret ud af virkelige historier fortalt af unge mennesker i Grønland omkring følelser og seksualitet. Denne ægthed kan tydeligt mærkes gennem hele forestillingen. Bliver sat i spil og kædet sammen i et kærlighedsdrama mellem to unge mennesker. Deres første møde og de akavede øjeblikke hvor de afslører mere af dem selv for hinanden. Uroen der opstår når de endnu ikke ved om deres kroppe bliver set på med kærlige øjne, eller om deres følelser og grænser vil blive respekteret.
Forestillingen Det'vito har både poetiske monologer, og bløde, sjove og ærlige dialoger spillet af de to skuespillere. De har en intens fornemmelse af ungdomsliv og dette giver forestillingen sin nerve. For et smuk og autentisk møde med livet som ung, giver jeg forestillingen min 5 stjernet applaus.
Tak til teamet bag forestillingen 'Det'vito' og til Teaterhuset Filuren som inviterer indenfor.
Det'Vito - Marlukasiulluta
Teater anmeldelse
'Moloch' - når mænd græder - Teatret Svalegangen
Moloch - jeg er rasende!
27. marts 2025.Kulturnyt, Teater
- Moloch er en fortælling om mit raseri. Hvis jeg ikke havde skrevet den bog, havde jeg taget mit eget liv, siger Søren R. Fauth. Han har skrevet en dokumentarisk historie om den midaldrende hvide mand i frit fald. Nu kan du opleve den på Teatret Svalegangen, fra midten af april og til starten af maj.
'Moloch - en fortælling om mit raseri' sætter den sårbare og vrede mand på dagsordenen i en kærlighedshistorie som udfordrer grænserne for hjertesorg og genopstandelse.
Simon Boberg er instruktør på 'Moloch':
Stykket er opstået i skyggen af Fauths skilsmisse og dykker ned i følelser fra ungdomsforelskelse til de formative år, børnefødsler, ferier og hverdagsliv. Frem til smerten der opstår når ægteskabet kollapser. Det er en blotlæggelse af en mand i et livskaos, tilsat en god portion sort humor og selvironi.
- Og så er det jo noget vi normalt ikke viser frem – slet ikke mænd. Her er der et sammenbrudt mandligt individ som viser sit sammenbrud frem og derved bryder med nogle tabuer, siger Søren R. Fauth.
-Ja, og det er i krisen vi blotter os selv og viser alt det grimme – men det er også her vi for alvor bliver menneskelige. Alt godt teater er kriseteater, indskyder Simon Boberg.
Efter nyheden om sin kones utroskab tager hovedpersonen til Spanien. Her cykler han lange, hårde ture og spiser mangoer. Der husker han sin eks, han skriger i afmagt og fantaserer om hvordan han kan slå knæskallerne ind på den mand konen har haft en affære med.
Som det mytologiske monster Moloch - der æder børn - spiser afmagten og vreden vores hovedperson - spillet af Martin Ringsmose.
Teater
Photo: Christoffer Brekne★★★★★★6-star rating: Review of 'Shroud', at Bora Bora in Aarhus
Dying Is Never Easy, Shrouded in the Curtains of the Mind
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Time to say goodbye. Andreas Constantinou is in a coffin, with his parents' funerals adjacent on video screens. The father on his right, the mother on his left, his own coffin in the middle. The next one to enter the universe of death. 'Shroud' is a public performance of the privacy of grief and death, a masterful work of art, deserving a six-star rating. Thank you.
Now, there is nothing more to say about the performance 'Shroud'. Great art does that to us, leaves us silent with moist eyes. Completely engulfed in our own inner worlds of life and death. Everybody in the audience cries from the beauty of the scene, crafted by
That’s never easy. To die, knowingly. To let go of the handgrip of life, while your son holds your hands.
Entangled in grief and his nascent sense of death - both the incoming and the one alive - the performance 'Shroud' takes the audience to the land of the not-living. I’ve never seen anything like this, with the soundscape created by
The enormous shroud seems to be a living organ with multiple faces and personalities inside. I think Andreas Constantinou is only one, but at times there seem to be three or more not-living persons in the shroud. The material of the shroud makes patterns of light and shade, so that I see dozens of faces in it.
Like grief. Faces projected onto the inner curtains of the mind. Terrible scenes of longing, transformation, sadness. The loss of body, but the reminder of expression and personality.
Still, I will stay silent - holding my stance in the waves of the audience’s hands showing their gratitude and admiration with the sound of living people clapping. Curtain fall has arrived. In the dark, we walk through the city, talking about death and life. I thank you for a profound experience at Bora Bora in Aarhus. It’s good to be alive.
Shroud
Dans review
Foto: Christoffer Brekne★★★★★★6 stjerner: Anmeldelse af 'Shroud', på Bora Bora i Aarhus
At dø er aldrig let, indhyllet i sindets gardiner
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Tid til at sige farvel. Andreas Constantinou ligger i en kiste med sine forældres begravelser på videoskærme omkring sig. Faderen til højre, moderen til venstre, hans egen kiste i midten. Den næste til at komme ind i dødens univers. 'Shroud' blotlægger dødens privatliv, et mesterligt kunstværk, der fortjener en seks-stjernet vurdering. Tak.
Nu er der ikke mere at sige om forestillingen 'Shroud'. Stor kunst gør det ved os; efterlader os tavse med fugtige øjne. Fuldstændig opslugt af vores egne indre verdener af liv og død. Alle i publikum græder af skønheden i scenen, lavet af
Det er aldrig nemt. At dø, bevidst. At slippe livets håndtag, mens din søn holder dine hænder.
Viklet ind i sorg og hans begyndende følelse af død – både sin egen og moderens død – tager forestillingen 'Shroud' publikum til de ikke-levendes land. Jeg har aldrig set noget lignende, med lydbilledet skabt af
Det enorme ligklæde ser ud til at være et levende organ med flere ansigter og personligheder indeni. Jeg tror at Andreas Constantinou kun er én, men til tider ser der ud til at være tre eller flere ikke-levende personer i ligklædet. Ligklædets materiale danner mønstre af lys og skygge, så jeg ser snesevis af ansigter i det.
Som sorg. Ansigter projiceret på sindets indre gardiner. Frygtelige scener af længsel, forvandling, sorg. Tabet af krop, men påmindelsen om udtryk og personlighed.
Alligevel forbliver jeg tavs – holder mig oprejst i bølgerne af publikums hænder som viser deres taknemmelighed og beundring med lyden af levende mennesker der klapper. Afslutningen er ankommet. I mørket går vi gennem byen og taler om døden og livet. Jeg takker for en dyb oplevelse på Bora Bora i Aarhus. Det er godt at være i live.
Shroud
Dans anmeldelse
'ANTS 1+1=3', danseforestilling på Bora Bora i Aarhus
Hvordan løfter vi i fællesskab? Spørg myrerne.
20. marts 2025.Kulturnyt, Dans
Bora Bora viser nu 'ANTS 1+1=3' - en danseforestilling der skildrer myretuens puls i en medrivende streetkoreografi. Publikum bliver bragt helt tæt på myrernes univers gennem en kraftfuld koreografi, der tager udgangspunkt i artens utrolige samarbejdsevner.
- I en tid hvor vi konstant balancerer mellem individualisme og fællesskab, er det fascinerende at vi kan hente inspiration til samarbejde fra myrernes verden, siger siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Myren plejer naturen, sikrer den biologiske balance og ofrer sig for fællesskabet. I forhold til myretuens stramt organiserede struktur fremstår velfærdsstaten næsten kaotisk. Med fem dansere på scenen, hvis fysiske styrke og udholdenhed spejler insekternes ihærdige bevægelser, bliver myretuen levendegjort gennem en koreografi, der spiller sammen med Turkman Souljahs pulserende musik.
- Det er en forestilling, der ikke blot hylder dansen som udtryksform, men også stiller skarpt på de samfundsmæssige spørgsmål, som myrernes verden kan lære os noget om. Hvordan skaber vi et stærkt fællesskab? Og hvordan kan vi arbejde sammen for at løfte de største udfordringer, spørger Lotte Kofod Ludvigsen.
De medvirkende dansere har baggrunde i street dance, voguing, club dance, martial arts og contemporary dance. Sammen skaber de en visuel og fysisk oplevelse, der bringer myrernes univers tættere på.
'ANTS 1+1=3' er skabt i dialog med Hans Joachim Offenberg, han er myreekspert og seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Før forestillingerne d. 8. og 9. april kan publikum udvide besøget på Bora Bora med et eksklusivt foredrag af myreeksperten som har skrevet Tænkepause-bogen 'Myrer', og holdt en lang række udsolgte foredrag om emnet.
Her kan publikum blandt andet høre om myrernes samfundsstruktur, overlevelsesstrategier, og evne til at samarbejde på måder vi mennesker kun kan drømme om. Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Bora Bora - og koster 50 kr. oven i billetprisen for forestillingen.
Som udøvende danser og koreograf har den dansk-lettiske instruktør Anastasija Olescuka en dyb interesse for forholdet mellem natur, mennesker og teknologi. Anastasija Olescuka kombinerer bevægelse, naturvidenskab og konceptuel research i sin praksis og forener den med sin baggrund i street dance og interesse for baltisk folkedans. Derudover har hun været involveret i en række koreografiske projekter i ind- og udland som både underviser, projektleder og medvirkende.
Dans
'Vi brøler' opføres på Teater Katapult
De brøler for at passe på kvinderne
20. marts 2025.Kulturnyt, Performance
'Vi brøler' er en punk performance på Teater Katapult, hvor tre kvinder overgiver sig til urinstinkterne. Kvinde-trio giver slip på kontrollen når de, gennem en kropslig og rytmisk performance, sætter deres eget præg på ligestillingsdebatten.
Med korte nedslag, som mange vil kunne genkende fra deres liv, udspiller uretfærdigheder, nedladenhed, vold og smerte sig. 'Vi brøler' lader urskriget stige op fra et sted, gemt væk alt for længe og alt for godt. Forestillingen er lavet i tæt samarbejde med Dansk Kvindesamfund, og kan opleves på Teater Katapult d. 1-3 april. Med deres performative og lidenskabelige udtryk, ønsker de at skabe et rum i samarbejde med publikum, hvor alle følelser og frustrationer har lov at fylde. Forestillingen arbejder med publikumsinteraktion.
- Oftest når kvinder taler om egne erfaringer, er der stadig en tendens til at betvivle hende og sandfærdigheden bag hendes historie, siger Pernille Koch. Hun er idé-kvinde, dramatiker og performer på forestillingen
- I Danmark dræbes 12 kvinder af deres partner om året i gennemsnit. Dette har været konstant de sidste 25 år. Til trods for disse kendsgerninger sættes der mere ind overfor bandekriminalitet og terrorrelateret drab, selvom statistikken her er væsentlig lavere, siger Pernilkle Koch. - Vold er noget der går i arv. Det anslås, at 3 ud af 4 af alle voldsudøvere er vokset op i et voldeligt hjem. Disse cirkler skal brydes, og vi må tale om det, der er svært. Vi vil sætte ind midt i brølet og sige det på vores måde, siger hun.
Vi brøler
Performance
'Albert was here', Teatret Svalegangen
Teater sætter youtubers liv på scenen
20. marts 2025.Kulturnyt, Teater
'Albert was here' er en forestilling om mod, på Teatret Svalegangen. Med udgangspunkt i Albert Dyrlunds alt for korte - men intense liv - fortælles historien om den første generation af danske YouTubere. De trådte ind i en SoMe-tidsalder, hvor alt stadig var nyt, funklende og uskyldigt. Markedskræfternes grådighed kom først til senere.
Det er en fortælling om at trodse og turde stille sig frem i en verden, hvor der endnu ikke findes spilleregler for, hvad der er rigtigt og forkert. Om at skrige sit skrig – og blive hørt. Om jagten på millioner af visninger, likes og subscribers. Men det er også historien om at blive elsket for alt det, man var, når det hele alt for tidligt er slut.
Den succesfulde danske YouTuber Albert Dyrlund døde i sommeren 2021. Under optagelserne til en video faldt han flere hundrede meter ned fra en skrænt i Dolomitterne i Italien.
Det er fortællingen om at skabe sit eget liv og om at omforme det, så man aldrig sidder fast i forventninger eller kedsomhed. Et moderne eventyr om at falde og rejse sig, men i høj grad også om at gøre noget unikt og originalt helt, helt uden filter.
Teater
Foto: Jens Peter Engedal★★★★★★Fanget i den rigtige krop - Anmeldelse 'Bad Guy' på Teater Katapult
Fanget i den rigtige krop
17. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Bad Guy', Teater Katapult. Byens internationale teater, Teater Katapult, har lavet et mesterværk med 'Bad Guy'. Du bliver taget med ind i en mørk og ond verden, med Line Bie Rosenstjerne ved rorpinden. Uhyggeligt sejler vi stille ind i spøgelses husets mørke mave, hvor Johannes hersker. Han vil være mand, han vil være 'Bad Guy'. Han vil være maskulin. Damn, det er skræmmende, så er du advaret. Du kommer ikke ud af mørket uden at være en lille smule forandret. En stor forestilling til 6 stjerner, det betyder perfekt.
Line Bie Rosenstjerne giver et fint og følsomt portræt af Johanne, der er fanget i den rigtige krop, men som vil have en anden krop. Det kender vi jo godt. Man er fanget i en buttet krop, og den er rigtig - men jeg vil hellere være tynd, så jeg køber mig fattig i hormoner fra Novo. Eller man er meget frugtbar, og det er rigtigt - men kvinden køber P-piller, og manden bliver steriliseret.
Vi er født i den rigtige krop - alle - men alligevel kan de fleste af os finde på at protestere og lave om på kroppen. Bare fordi vi vil det. Det er ikke kroppen der bestemmer, det er mig!
Så vi har altså spinkle Johanne, der kræver hormoner og operationer for at blive til Johannes - en 'Bad Guy'. For det er jo sådan vi er, os der er mænd. Vi undertrykker transpersoner, fordi vi vil have mænd der kan dræbe, og kvinder der kan føde flere børn til krigen. Alle steder krig. Verden er fyldt med Bad Guys som Trump, Putin, Mette Frederiksen, Zelenskyj og Netanyahu. De vil have krig, de vil have soldater.
Jeg ved da slet ikke hvorfor Mette kom ind i det selskab? Tanketorsk, undskyld.
Er manden sådan? Dræber kvinder og børn, når der er krig? Ja, nogle gange, det er meget irriterende. Styrken ved manuskriptet er, at publikum forstår Johannes. Under hele dramaet bevarer vi sympati og medfølelse med Johannes. Vi forstår vi lever i en verden, hvor mandebilledet er 'Bad Guy'. Vi forstår også at meget af mandens udtryk er påklistret. Det kan læres, også af folk der er født som kvinder. Line Bie Rosenstjerne drejer kroppen perfekt, hun er god til at lave attituder så vi kan genkende hvordan mænd står, bevæger sig, og puster sig op.
Undervejs i stykket bliver vi både kede af det, og skræmte. Hvorfor har Johanne brug for at gå ind i rollen som 'Bad Guy', så hun kan blive til Johannes? Er der ikke andre muligheder? Du ved, leve som både Johanne og Johannes, i en balance mellem det feminine og det maskuline?
Men nej, for Johannes er der ingen gråtoner. Krig er godt. Kvinder har for mange følelser. Mænd er skabt til at dominere og bestemme. Jeg er så enig, men sig det ikke til min kone.
Fantastisk godt stykke. Super skuespil. Gode karakterer. Super lys. God tekst. Men mest af alt, en værdifuld oplevelse af menneskelivet, som er så stort og kompliceret. God underholdning. Tak til Teater Katapult for oplevelsen.
Bad Guy, af
Teater anmeldelse
'Batty Bwoy' - norsk danseoprør på Bora Bora
Danser tackler frygten for de andre
12. marts 2025.Kulturnyt, Dans
Fjendebillederne toner frem her, der og alle vegne i det politiske landskab og i ophedede kommentarspor på sociale medier. Vores ret til ligeværd uanset køn og seksualitet skal igen forsvares. På Bora Bora udfordrer den roste og prisvindende norske danseperformance 'Batty Bwoy' den 1. - 3. april de fastlåste billeder af den homoseksuelle krop som pervers, så publikum rejser med i danserens intense frigørelse.
Forestillingen vises også i Dansehallerne i København den 8. & 9. april.
'Batty Bwoy' er det nedsættende jamaicanske udtryk for en queer person og kan oversættes til "butt boy". Røvdreng. I den intense danseperformance af samme navn angriber og udstiller norske Harald Beharie de myter, der er om "black queerness" og de fastlåste fortællinger om, at queer kroppe er perverse og afvigende figurer.
- Publikum kommer til at opleve forestillingen helt tæt på, da siddepladserne er placeret på selve scenen, hvor Harald Beharie optræder, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen, der har bragt forestillingen til Bora Bora i Aarhus.
- 'Batty Bwoy' er en oplevelse, publikum sent glemmer. Som tilskuer oplever vi både hans skrøbelige, usikre krop, men vi beruses også af den frigjorte kraft og livsglæde, han bringer ind i sin meget fysisk udfordrende koreografi, tilføjer hun.
Rundt om i verden - og senest i USA efter valget af Donald Trump - er homoseksuelle, queer og transkønnenede i større og større omfang udset som prügelknabe. Herhjemme er tonen også blevet skarpere på blandt andet de sociale medier.
Lotte Kofod Ludvigsen siger:
'Batty Bwoy' indeholder nøgenhed, er seksuelt eksplicit og indeholder høje lyde. Anbefalet alder for publikum: 18+ år. Siddepladser er unummererede.
Dans
Foto: Jens Peter EngedalNarrative Scripts, Teatret Svalegangen
Hvad sker der, når vi alle går i flok?
11. marts 2025.Kulturnyt, Teater
Kassandra Productions tager i maj 2025 publikum med på march ad flokmentalitetens trampede stier og vildveje i 'Narrative Scripts'. Menneskedyrets flokmentalitet kommer under lup i performance forestillingen. Vi besøger maskinrummet for fakta, fake news og fælles sandheder, og vi møder to influencere i fuld gang med at udvikle myter, fortællinger og alternative sandheder, som vi alle kan være enige om.
- Vi vil gerne belyse mekanismerne bag den massive informationsstrøm og de narrativer, som vi alle sammen udsættes for, og som vi mere eller mindre ubevidst også selv er med til at fodre, fortæller Annika B. Lewis fra Kassandra Productions.
- Online forsøger vi at mobbe hinanden ind på række. Internet-trolling er moderne mobning og de-platforming en anden måde at lukke ned for dem med "de forkerte" synspunkter. Det er en folkelig version af social kontrol, og samtidig fodres vi med underholdning, drama og virale historier, der fjerner fokus fra større problemer. Det er brød og skuespil version 2.0, som når adelen i det gamle Frankrig holdt 9-retters madorgier til de brækkede sig, og så lige kastede en vindrue til folket, siger hun.
- Jo mere kompliceret vores verden er, jo mere higer vi efter simple løsninger og efter at banke andre på plads i ligningen. Når flere og flere går i takt, kan vi nemmere overskue det hele. Og samfundets officielle og mere obskure magtinstanser kan nok se en fordel i at fodre vores ensretningstrang, spørger Annika B. Lewis.
- Det gælder om at få folk til at holde hinanden på måtten, synes parolen at være! Men et stort spørgsmål står tilbage: Hvad stiller vi op med dem, der ikke danser i takt?!
Det er svært at finde hoved og hale i, hvad der er realiteter, og hvad der er fabrikerede ”virkeligheder”, i vores vanvittigt brogede verdens emergency-culture. Man kan lynhurtigt komme galt af sted, hvis man på sociale medier vælger at give udtryk for, at man enten tror eller ikke tror på noget af det, man læser, ser eller hører – for vi er mere tilbøjelige end nogensinde til at angribe hinanden og slå hårdt ned på dem, der mener noget andet, end vi selv gør.
Kassandra Production inviterer 'Narrative Scripts' publikum helt ind i vores samfunds hårdt pressede, demokratiske samtale.
I 'Narrative Scripts' fysisk absurde late night show om selvcensur, tavshedskultur, ytringsfrihed og ordets magt stilles spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi banker hinanden på plads eller bliver banket på plads i kun ét tilladt narrativ - én sandhed? Lyver vi så i kor, når der ikke er plads til andre synspunkter? Er det demokrati, hvis vi alle er "enige"? Eller er det en form for totalitær, kollektiv stammedans?
'Narrative Scripts'
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'K.I.S.S.' af Don Gnu, opført på Bora Bora i Aarhus
Det kiksede menneske er sååå smukt!
1. marts 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Kiss', Don Gnu på Bora Bora: Hvad er det smukke ved et menneske der stikker ud, ...eller stikker af - hvor andre stikker ind?
I denne forestilling 'K.I.S.S.' har Don Gnu hidkaldt tre dygtige dansere til truppen. To kvinder står på en lang planke, mens en tredje sidder og strikker strømper i den modsatte ende. Libra er skubbet til venstre i en sådan grad, at når hende der sidder rejser sig, så må de to andre kæmpe med balancen for ikke at glide ned af planken. Sådan leger performerne i 'K.I.S.S.' hele tiden med status og små kokkede situationer.
I forestillingen er der små bløde momenter som skildrer det ambivalente i mennesket. Eksempelvis når vi ønsker at høre til og samtidig ønsker om at være vores egen. Et rørende øjeblik er når performer Paulína Šmatláková skal finde sine egne ben i en dans hun ikke helt selv kan træde med sokker i sandaler. Hendes trin er svære og skæve. Publikum har ellers lige lært at det er cool at have sokker i sandaler. Men anklerne bøjer på hende, og på tragikomisk vis ser det ud til at hun forsøger at danse på sine ankler i stedet for fødderne. Performeren tager sine sko og sokker af og finder power i den dans hun selv udfolder, - nu på bare tæer.
Denne aftens forestilling har en fin palet af fysisk lyrik. Byder på dans der fletter sig ind og ud af de komiske øjeblikke. Med slap stick og person karakteristik og fysisk udfordring af tyngdeloven, krydrer kvinderne festen både med akrobatik, humor og sødme fra kiksede omfavnelser.
For den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Bora Bora der giver dem scenerum.
K.I.S.S. af
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Forestillingen om mor', på Teatret Svalegangen
Ved du hvad mor-by-pay betyder?
22. februar 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: Kvinderne i teaterstykket 'Forestillingen om mor' slider både med rollen som mor og med deres eget selvbillede. 3 performere fører publikum skævt ind i ammestuen, hvor mor-by-pay og chokolade-chok er daglig kost. En stue der både rummer kærlighed til de unger de har født, men også uforløste følelser og offermentalitet som gennemsyrer deres tanker om mor-rollen. Hvor blev grænserne af? Hvor blev de selv af? Teaterstykket på Teatret Svalegangen er til 4 stjerner.
Scenen har nærmest en duft af jord. Ikke konkret, men i overført betydning. Som når skuespillerne forestiller sig de fødsler de har været igennem. En baby lige udklækket af livmoren. Jord, som øjeblikkene hvor mødrene batler om de mest nedern historier med sekreter udgydet af små børnekroppe. Jord, slid, og martyrium af følelser fra mor-kammeret.
Sproget i forestillingen udspiller også det perspektiv: Jord, der hvor et ord pludselig skal give mening til så mange forskellige følelser. Ordet 'fuck' bliver sagt i sjov, råbt i smerte, skreget i arrigskab. Vekslet med abrupte scener. Og i det ensartede sprog lærer vi dem at kende, der hvor de mister drømmen om det perfekte moderskab - Et sammenbrud.
'Forestillingen om mor' har nogle fine selvironiske hjerteslag for mor-rollen. Skrevet af Caroline Cecilie Malling, men skåret til af hele teamet bag. Mødrene der ser sig selv i sit eget fald af sammenhæng og pænhed. Kærligheden til de små poder, bliver til ambivalens når kvinderne samtidigt føler sig fanget. Dette skildres gennem grotesk humor og blodudgydende raserianfald.
Stykket bevæger sig rundt i mor-rollens martyrium, som er så let at falde i, men samtidig tager historien også fat i både fødselsver, grænseløs kærlighed og mødres sammenbrud.
Forestillingen om mor
Teater anmeldelse
Urpremiere på 'Shroud', på Bora Bora
Oplev sorgens hvide slør
20. februar 2025.Kulturnyt, Dans
I 'Shroud' bliver sorgens væsen konfronteret i en foruroligende smuk drømmeverden. I en personlig forestilling udforsker Andreas Constantinou sorgens landskab, og tvinges til at forholde sig til de tab han helst vil glemme. Du kan opleve 'Shroud' til urpremiere på Bora Bora d. 22. & 24. - 26. marts.
På mindre end fire år mistede
I en visuel teateroplevelse udforsker han, hvordan kærlighed, sorg og erindring ser ud i en poetisk fortælling om at forvandle tab til mening.
- I en uforudsigelig verden er sorgen blevet en fælles realitet. Vi har mistet familie, venner og hjem - nogle pludseligt, andre langsomt. Men hvordan håndterer vi vores tab? Og hvordan håndterer vi sorgen, der stadig rumsterer længe efter, døden bankede på, spørger Andreas Constantinous.
Med 'Shroud' inviteres publikum ind i en verden, hvor minder og kærlighed er drivkræfter for accept og forandring. Dette nyskabende værk henter inspiration fra de slør, der indhyller sorgen, de hvide klæder (shrouds), der omfavner livløse kroppe, og de gardiner der bruges til at skjule kister i krematorier.
- Min nu afdøde mor var syerske hele sit liv og var særligt optaget af gardiner. Stofferne blev for mig et værn mod sorgen, siger Andreas Constantinou.
Som eneste performer bevæger Andreas Constantinou sig under meterlange gardiner og omskiftelige stykker stof, der bliver symboler på de ritualer, vi skaber for at håndtere tab.
Dans
Foto: August Vinther Thomsen★★★★★Anmeldelse af 'For elsket'
Præcis og vedkommende, autentisk og klar i sproget
14. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'For elsket', i Aarhus: Det er en hurtig - og sjov - monolog Solvej Mia har på scenen. Det er undergrunds teater. Ungt og vedkommende. Scenen er enkel og præcis, sort velour omgiver os. Et bord med en kasse fuld af dimser til at nyde sin krops lyster. En Erlen Meyer kolbe med rød saft. En næsespray fra lægen. Et billede af Sigmund Freud, som savnede en sprække og opfandt 'penis-misundelse'. Solvej Mia selv er ekspressiv og autentisk som skuespiller i 'For elsket'. En forestilling til 5 stjerner.
Monolog på scenen er den sværeste form for teater jeg kender.
Som 34 stykker sushi. Så forskellige, men alle scenerne i 'For elsket' hænger sammen, som netop sushi. Jeg elsker sushi.
...bare ikke Solvej Mia's karakter. Og det har jeg aldrig tænkt på, men jeg kan godt huske det nu. Som ung var det svært at forstå, hvad det er: At være forelsket. Der var sex, der var sjov, der var crush, der var skuffelser og lunkne forbindelser. Men den dag, så var den der!
Den dag har Solvej i stykket ikke set endnu. Hun fortæller om at være en bil, som alle drengene vil have en prøvetur i. Om drømmene via film. Om den pinagtige, irriterende og lidt skuffende og frustrerende følelse: Jeg kan ikke mærke det! Jeg har ikke prøvet det endnu, den der fantastiske forelskelse.
Super underholdende, vedkommende og præcist afleveret. Tak for en god oplevelse på Kulturkapellet Aarhus. Et sted for vækstlaget i Aarhus, med lokaler på det gamle amtssygehus på Tage Hansens Gade. Lad os kalde det off-broadway. Hold øje med deres events her: Kulturkapelletaarhus.dk.
Teater anmeldelse
Urpremiere på Don Gnu's K.I.S.S.
Stærke kvinder tager magten i K.I.S.S.
14. februar 2025.Kulturnyt, Dans
- Som koreograf vil jeg udfordre kønsopdelingerne, fortæller iscenesætter og koreograf Jannik Elkær. - Men jeg må samtidigt arbejde med, at køn spiller en rolle, selv om jeg prøver at finde det fælles rum, hvor vi mødes som individer.
Bora-Bora fortæller, at der venter publikum en hårdtslående cocktail af skæve stunts, rå fysik og tåkrummende pinligheder som Don Gnu er kendt for. K.I.S.S. tager livtag med den moderne kvinde og udfordrer samfundets forventninger til, hvordan kvinder bør være.
- Men er der plads til kvinder i Don Gnus mandehørmende verden? Er der plads til Don Gnu, nu da kvinderne tager ordet og roret?, spørger Kamilla Wargo med et glimt i øjet om spørgsmålene, der har meldt sig under prøverne til forestillingen.
Don Gnus sveddryppende mandeunivers er kendt for både at rumme storhedsvanvid og mindreværdskomplekser. Kompagniets forestillinger har været præget af slapstick-humor, hvor planker og uldne sokker har spillet hovedrollerne.
Det kvindelige hold, der udfordrer denne forestillings koncept, består udover Kamilla Wargo, af de tre stærke kvindelige performere Paulína Šmatláková, Giulia Quacqueri og Nadja Bounenni. Tre kvinder, der træder ud af deres komfortzone for at tage kampen op mod alt fra “superwoman”-syndromet til det perfekte mor-billede, den indre kritiker og samfundets pres.
- Der er så meget fokus på effektivitet i samfundet, at vi har fjernet os fra vores naturlige evne til at lege, mener Jannik Elkær fra Don Gnu, hvis særkende er det legende rum.
Teaterchef på Bora Bora, Lotte Kofod Ludvigsen, siger:
Dans
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget', på Aarhus Teater
Glatbarberet norsk myseost på dansk rugbrød
6. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget': Forestillingen 'Jeppe på bjerget' på Aarhus Teater, er en glat udgave af Holbergs 300-år gamle historie. Skabt til Nationaltheatret i Oslo, har stykkets økonomiske bagmænd haft den store, fede tegnebog fremme. 'Jeppe på bjerget' er velproduceret, med storslåede kostumer og scenografi, og med samme søde smag som glatbarberet norsk myseost. En forestilling til 6 stjerner.
Holberg er ligesom Jesus ligklæde. Alle vil opføre Holberg, fordi han sælger billetter. I København spiller det kongelige teater - netop nu - samme historie med Frederik Cilius som Jeppe, instrueret af
Hvorfor er Holberg så populær? Fordi der er penge i Jesus ligklæde, Aston Martin fra 1956, Elvis Presleys sidste burger, musicalen Sound of Music fra 1965. Det er de gode gamle dage, som vi klynger os til, mens Titanic får rejsning og (tror vi) brøler i sine dampturbiner på vej ned mod havets bund, lodret synkende.
Vores kultur er ankommet til de sidste krampe-trækninger, inden fundamentet bryder sammen. Du ved, hvad jeg snakker om. Skrækkelige, skrækkelige sandheden fra USA. Før det, krig. Før det, corona. Og så videre.
'Jeppe på bjerget' er morsom, sjov og underholdende. Du kan opleve
Takket være instruktøren, Christian Lollipop, er historien faktisk bedre, end dengang Holberg skrev den. Jeg har ikke været så godt underholdt, siden vi så Karius og Baktus i 4. klasse på Fredericia Teater. Det er super sjovt at gå i teatret! Man får slik og alt muligt, og en pause fra en træls uge.
Tak for oplevelsen (udsolgt!). Hvis du ikke har købt billet, så glæd dig. Køb i stedet billet til 'Kirstens hævn' på Aarhus Teater, eller noget skuespil og dans på en af byens andre scener.
Og hvis du har købt billet... øh, bare glæd dig! Lyt til dampturbinernes hvæsen og sprutten. Og der en sabelsluger med i stykket! Altså en rigtig kvinde med tatoveringer der propper ting ned i sin hals! Og en mand der kommer i munden på Jeppes kone! Og et reality-show! Og Dronning Mary er med! Og en cowboy-film! Og et komisk øjeblik, da Jeppe alligevel ikke er død!
Og jeg ku' bli' ved! Det bliver sjovt! Hæ.
Jeppe på bjerget, af Ludvig Holberg (†)
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Kirstens hævn', på Aarhus Teater
En skræmmende heste-pige på 14 år vil dræbe sin stedfar
4. februar 2025.Kulturnyt, Lita Domino
'Jeg hedder Kirsten'. Sådan starter hun hver dag sin dagbogs nota. Vi er på Aarhus Teater for at se forestillingen 'Kirstens hævn'.
Måske kender du piger der kan lide heste. Måske er du selv heste-fan. Dramaturgien i 'Kirstens hævn' er godt skåret. Sproget i stykket oser af fagudtryk fra staldene. 4 teenagepiger strigler og konkurrerer, - til tider med hinanden og på andre fronter mod hinanden. Hvert rytteri bliver udfoldet i både sjove ordvekslinger og i koreografier spundet over ridekunstens almanak. Pigerne drikker sprut og er seksuelt progressive, grænsesøgende og skal hele tiden positionere deres egen rang i stalden.
I midten står Kirsten, cirka 14 år. Hendes seksualitet er ved at vågne, og samtidig reagerer hun voldsomt mod sin mors kæreste der er en hård og uretfærdig mand. Et kompleks der nærmest er umulig at løse for Kirsten, idet ingen ved hvordan man taler med hende om hendes følelser, eller viser hende ømhed i hjemmet. Voldsfantasierne vokser og tager om sig. Kirsten bliver farlig.
Dramaet om at udleve hævn vokser sig ind under stolene på publikum i dette stykke. Bid for bid eskalerer det. Gerningsmand, offer og frelser udleves og bliver til et hævntogt.
'Kirstens hævn' er en velkomponeret iscenesættelse, hvor de 4 skuespillere fletter sig ind og ud af roller der alle sætter fokus på ungdomslivet på en rideskole, og fortæller historien om Kirsten der vil hævne sig.
For thriller-oplevelsen 'Kirstens hævn' siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater der giver scenerum. Kirstens hævn af
Teater anmeldelse
Foto: Søren Meisner'Restaurant Europa', Teater Katapult, Aarhus
Dramatiseret roman spiller i Aarhus
4. februar 2025.Kulturnyt, Teater
En vildfaren tjener blev reumert-nomineret i forestillingen Restaurant Europa, der gæster Aarhus i februar. Det sker på Teater Katapult, hvor du kan opleve forestillingen 'Restaurant Europa'. Jacque Lauritsen bærer hovedrollen. Stykket er en dramatisering af romanen 'The Hills' af den norske forfatter Matias Faldbakken.
På den hæderkronede restaurant omgivet af krystalkarafler, stivede duge og et farverigt klientel af forretningsfolk, møder du den aldrende tjener der med pedantisk stolthed holder de gamle traditioner i hævd.
Establishmentets personale er lige så broget: en alkoholiseret kok, en lidt for ærlig barchef og en halvdøv huspianist.
Men så en dag gør nye kunder deres entré og vender op og ned på den etablerede orden. De bestiller sære svampe, drikker espresso af tekopper – kort sagt: Katastrofe!
'Restaurant Europa' er en hudflettende satire over et kontinent med værdier i skred. Et signalement af en kultur der bryster sig af fordums storhed, men som reelt er ved at krakelere bag en sminket facade.
Teater
Dansk Talent Akademis 'Glimt', på Bora Bora
Livs-energien er høj, her i festens midte
2. februar 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Vi besøger 'Glimt' på Bora Bora: 24 unge mennesker følger samme rytme på scenen. Smelter sammen med diskokugler, glitter, lyrik og ikke mindst de sprøde beats. Jeg er i dag i selskab med ungdommens stærke talenter fra 'Dansk Talent Akademi' i samarbejde med 'MGK linjen' i Holstebro. På Bora Bora. En varm anbefaling, jeg nød en forestilling skabt til og sammen med skønne danse talenter mellem 16 og 23 år. Fest-'Glimt' og snapshots fra en ny generation, der kompromisløst vælger kunsten som deres vej, og publikum elsker dem.
I forestillingen 'Glimt' er de unge performere som et hav. Danser rundt i rummet som de åbner op for og med hinanden - i en fælles koreografi - vuggende, drejende, snurrende rundt i festens midte. Det glitter som før var en del af deres klædning, ligger nu rundt på gulvet og ligner skumsprøjt på toppen af bølgerne.
Som en tyrkisk sufi-danser snurrer de rundt, ender hver gang med ansigtet ud mod publikum, øger centrifugal kraften, - hurtigere. Livsenergien løfter sig i rummet, - modet blomstrer ud af deres stærke kroppe, balance og nerve.
24 unge performere skubber hver deres sky-blue ballon op i luften. 24 balloner hænger et øjeblik oppe i det fri, tyngdeloven sætter ind og ender i armene på hver danser igen. Ny positur, hvorefter de igen sender den op i luften i leg. Ballonerne ligner små jordkloder.
24 dansere med hver deres kroppe, talenter og bløde ansigter. Hver performer finder udtrykket i sin egen krop. Skaber nye sammenhænge i verden.
Tak til Teamet bag forestillingen 'Glimt' og til BORA BORA for at invitere dem til byen.
Dansk Talent Akademi: Glimt
Dans
Foto: Lars Wahl★★★★Anmeldelse af 'Jeg går', på Teatret Svalegangen
Jeg kan ikke tåle det, sorry
28. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Angsten for mørket skildres stærkt i 'Jeg går'. Historien følger en ung pige der går hjem fra Amager Strand. Det er mørkt. Hun er bange for sin egen skygge. Men hun kæmper for at komme frem. 'Jeg går' handler om modet du har brug for, når du er mørkeræd. Et stykke til 4 stjerner.
Fik du dit skud blodig true crime, i dag? Ellers er chancen på Teatret Svalegangen i aften, eller i morgen. Her kan du opleve monologen 'Jeg går'. Skrevet og fremført af Mei Oulund. Spækket med grusomme voldtægter, parteringer og drab på små børn.
Men så alligevel. Nej, jeg er for følsom. Her et par stykker af de grusomme beretninger - true crime - i stykket 'Jeg går'. Du kan opleve Gunnar der har sin langemand oppe i en 9-årig pige på rideskolen, og han har sort under neglene. Frisøren og hendes børn bliver skåret i stykker af Peter Lundin. Russiske mænd i en togkupé, fulde af vodka, med en tyk lugt af sved, mens de voldtager en lille pige. Jeg kan ikke tåle det. Undskyld.
Jeg holdt op med at indtage true crime, da min afghanske nabo dræbte sin danske kone for et par år siden, skar maven op på hende og fotograferede hendes tarme på gulvet. True crime i Aarhus. Æresdrab. Forfærdeligt, men ikke sandt.
Den kvinde var så meget mere end et offer. Hendes øjne var stærke, når jeg mødte hende. Hun tog sig af sine børn. Prøvede at redde hendes mand. Hendes historie kunne være endt bedre, hvis politiet i Aarhus ville redde hende. Det gjorde de ikke, og jeg så det ske. Ingen helte var på vagt.
True crime ender altid med at offeret dør. Der er ingen plads til helte i true crime, ingen redningsbåd til dig når du svømmer i havet, og det er nat. Jeg vil have helte. Jeg vil se hvordan mennesket kan klare sig i mørket.
Dette får du ikke at se i 'Jeg går' - kvindelige helte. Synes jeg.
Scenografien i 'Jeg går' er super. Lange slør dækker rummet og tager imod videoprojektioner af universets skønhed og skammens gemmested. Mei Oulund står stærk og fattet på scenen, mens hun trækker os gennem et kabinet af drab og overgreb. En stærk monolog, og en stærk skuespiller.
Tak for oplevelsen. Den var interessant.
Jeg går
Teater anmeldelse
Foto: David BormansGodt tilbud fra Bora Bora i Aarhus
Kunstnere får løn, transport og bolig betalt
28. januar 2025.Kulturnyt, Dans
Bora Bora Residency Centre møder i år stor international interesse i det aktuelle open call (ansøgningsfrist 31. januar), hvor danske og internationale dansere og koreografer søger om betalte arbejdsophold til deres professionelle projekter.
En central del af Bora Boras arbejde som internationalt center for dans er at tilbyde attraktive kunstnerophold gennem Bora Bora Residency Centre.
Kunstneropholdene er et vigtigt greb for at understøtte det koreografiske miljø med gode arbejdsforhold, der blandt andet omfatter løn og økonomisk dækning af rejse, transport og bolig.
- Residencies kan betragtes som kunstnernes grundforskning og er helt essentielt for kunstnernes arbejde. Vi er stolte over at være blandt de første i Danmark til at tilbyde betalte kunstnerophold og arbejdsforhold, der følger de internationale standarder, siger teaterchef på Bora Bora, Lotte Kofod Ludvigsen.
- Forløbene i vores residency center understreger Bora Boras position som et internationalt center for dans, der styrker udviklingen og produktionen af dans og koreografi nationalt og internationalt, siger hun.
Til det seneste open call i 2024 oplevede Bora Bora Residency Centre stor interesse og modtog hele 370 ansøgninger. Heraf blev tre udenlandske og to danske projekter inviteret i residency.
Under et kunstnerophold fordyber kunstnerne sig i deres nye kunstneriske ideer. Det kan være i den første research fase, i den tidlige udvikling eller i postproduktion.
Et residency indeholder altid et element af vidensudveksling i form af eksempelvis en visning eller en workshop.
- Udover at give kunstnerne tid og rum til at udvikle deres praksis er residency-programmet en unik mulighed for at dele viden og inspiration med både professionelle og publikum. Derved bygger vi bro mellem kunstnerne og det lokale miljø, siger Karen Lambæk, residency producent på Bora Bora Residency Centre.
Et stort netværk af teatre, højskoler og andre scenekunstorganisationer gør det muligt at bringe dansen ud i hele regionen.
De danske værtspartnere i Bora Bora Residency Centre er:
Dans
Teater Katapult - backstage 2025
Vi er blevet mere kommercielle
27. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Uden at gå på kompromis med kunsten, er Teater Katapult blevet bedre til at tjene penge. Det har været teatrets redning, Katapult mistede en stor del af sit tilskud.
Backstage handler også om penge. Hvad har i gjort for at komme videre, efter i mistede noget tilskud?
- Vi har været igennem en strategi proces i bestyrelsen, hvor det er vigtigt at vi tænker mere kommercielt, uden at gå på kompromis med det kunstneriske, siger teaterchef Torben Dahl fra Teater Katapult.
- Vi har haft en god sæson, hvor vi har tjent både på nogle lydlicenser, vi har tjent på nogle sponsorer, vi har tjent på en meget stor billetindtægt - og fonde - så har faktisk en meget stor andel af privat indtjending i teatret.
Er i kommet dertil hvor i har løst jeres økonomiske udfordringer?
- Det har vi ikke på det offentlige område. Aarhus Kommune mangler at bakke op om det her teater. Hvis du kigger på hvor meget fast offentlig støtte de andre teatre får, så ligger i meget langt, langt nede i bunden. Derfor appellerer vi til Aarhus kommune om at fundamentere et teater som har været i gang i 30 år, og som har stor international succes.
- Ellers står vi til næste år og igen skal til at tænke på at lukke.
Dengang i mistede jeres tilskud, det var på et tidspunkt hvor i havde stor succes internationalt. Skotland, USA, Asien. Er alt det tabt, eller kan i bygge videre på de kontakter?
- Vi har stadigvæk de her internationale kontakter, men der er nogle af dem som røg i svinget på grund af vores dårlige økonomi. Vi fik tilbud om at spille på en off-broadway scene, og havde vi kunnet komme derover, så havde vi også haft chancen for en større turné i USA. Det er gået i fløjten på grund af vores dårlige økonomi på det tidspunkt.
- Men vi har mange kontakter, og jeg er lige blevet inviteret til en festival i New Zealand med det meste betalt, fordi vi har internationale forbindelser - og også tager internationale forestillinger til huse her i Aarhus.
- Så der er noget at bygge videre på, men det kræver igen noget mere offentlig støtte. Det er besværligt og dyrt at investere i det internationale.
Teater video
Romeo og Juliet på Teatret Svalegangen
Romeo og Julie: Kærlighedens ofre i en krigstid
6. januar 2025.Kulturnyt, Teater
Tre par. Den store kærlighed på Teatret Svalegangen midt januar. Døden som forhindring. 'This is not Romeo and Juliet' kalejdoskopisk symfoni af dans og musik, der udforsker kærlighedens komplekse facetter. Alt sammen inspireret af Shakespeares Romeo og Julie.
- Allerede inden produktionen gik i gang, dukkede krigen op i mine tanker, fortælle koreograf Palle Granhøj. - Jeg var i gang med at undersøge, hvor man i dag finder personer, der går i døden for kærligheden – altså Romeo og
Vi møder et ungt par, et modent par og et musikalsk par. Fire dansere og to musikere er alle underlagt et benspænd: De skal kysse, mens de danser eller spiller, hvilket får scenen til at vibrere af liv i alle kærlighedens afskygninger.
- Kan man gøre andet i kynismens ingenmandsland end at kysse hinanden og hylde livet i kærlighedens navn?” skrev Kulturnyts anmelder, der kvitterede med fem stjerner.
Kultur
Foto: Søren MalmoseRekord-år for Musikhuset i Aarhus
Musikhuset sælger billetter - bedste år nogensinde
25. december 2024.Kulturnyt, Kulturnyt
Musikhuset i Aarhus slår alle rekorder. Der er solgt flere billetter til kultur i Aarhus, end nogensinde. Takket være en række blændende forestillinger - fra klassisk musik, over moderne teater, stand-up og store shows - vælger flere og flere Musikhuset, når der står kultur på aftenens menu.
Det var lige før jul, at Musikhuset i en sidste spurt nåede forbi den magiske grænse, og slog rekorden for flest solgte billetter i husets mere end 40-årige historie.
- Det er dejligt, at vores skønne hus bliver brugt og besøgt af så mange, siger Jan Christensen, der er direktør i Musikhuset. - Det er et tydeligt tegn på, at liveoplevelser, musik, kunst og kultur har stærkt tag i tidsånden, mener han.
372 tusinde billetter solgte Musikhuset i 2024. I gennemsnit var 83% af sæderne solgt til alle forestillinger.
Kultur
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Gen Z Endgame', Aarhus Teater
Generation Z har beat - og ondt i sjælen
4. december 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'GenZ Endgame' på Aarhus Teater: Talentshows fra 00'erne eller 10'erne er i aften blevet iklædt både undergang og englevinger: Velkommen i spotlightet til Generation Z.
Vi er havnet i et talentshow. Du ved, 'Britain's Got Talent' eller 'X faktor'. 8 lyskanoner står ved bagtæppet, parat til at skyde sig ind eller ud af en historie. Hver performer, - alle kaldet Alex, - kommer ind på scenen og skal præstere maksimalt foran de 3 robotlignende dommere. Ikke kun med ørehængende sange, men de skal også underholde med livsfortællinger og ømme nærbilleder af deres følelsesliv. Rapper sig, rocker sig og popper sig ind og ud af løvens hule.
Generation Z leverer og - de leverer og - de leverer. Showet udvikler sig dog og performerne begynder at lave nye regler for deres optræden. Der er behov for nye former, der er noget de ikke længere vil. Smerten ved at leve for at få likes, er dyb. Revner i fundamentet kommer til syne, og de må stille spørgsmål, hvad de så vil i stedet.
Gameshowet opstår i en ny form, hvor hver karakter forsøger at finde rundt i det fragmenterede landskab som de oplever sig selv i. Et forsøg på at nærme sig essensen af deres egen identitet og det gør de gennem deres musikalske talenter og iscenesættende skærmtrolderier, som de i Generation Z er opflaskede til at udspille sig gennem.
Det smukke i forestillingen er netop denne tvist hvor de søger efter mening men ender i selviscenesættelsens slør, hvor det er svært at finde egentlig sammenhæng med noget eller nogen. Dette kunstgreb i fortællingen gør forestillingen flot.
For en musikalsk og følsom forestilling siger jeg tak til teamet bag 'GenZ Endgame' og til Aarhus Teater hvor forestillingen foregår.
GenZ Endgame
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Midt i livet', Teatret Svalegangen
Knalder du med din mand, eller skændes i bare?
16. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Midt i livet': Er du træt af at skændes med din mand? Så tag ind på Teatret Svalegangen og se 'Midt i livet'. Et velfungerende skænderi til 5 stjerner. Super fint spillet af
Selv skændes jeg ikke med min kvinde. Kun om småting, synes jeg. Hvor skabet skal stå, og den slags. Småting.
Men Charlotte - og det er ikke for at pege fingre - hun er løs på tråden. Det koger i hende. Hun har mødt Mads. For 3 måneder siden. En politibetjent i Aarhus, som ganske vist er gift, men som ikke elsker sin kone længere.
Hvis nu bare Anders havde sagt dét, som en enhver mand tænker:
Og, jeg ved ikke. Det er sjældent at skænderier giver nogen mening. For det meste skændes vi, fordi vi et øjeblik har mistet forbindelsen til hinanden, og fodfæstet til virkeligheden.
'Midt i livet' er super realistisk. Replikkerne er mundrette. Dilemmaerne er velkendte fra enhver brevkasse - og dermed også velkendte for ethvert menneske der har oplevet et dårligt parforhold.
Humor får du også. Sort humor.
Charlotte er en blanding af en skrap kone og en manipulerende bandit. Hendes mand er en blanding af en varm mand, og en anstrengende tøsedreng.
De har begge to mistet lysten. Glæden ved at arbejde. Lykken i familielivet. Forbindelse. Liderligheden. De er blevet til tomme skaller der har ondt af sig selv.
Snakke med hinanden kan de slet ikke. Bare beklage sig, brokke sig, og bedrøve sig.
Der er 2 stjerner for skuespillerne. 2 stjerner for replikkerne. 1 stjerne for at være relevant for dig, hvis du er træt af at skændes med din mand.
Midt i livet af David Eldridge
Teater anmeldelse
Foto: Montgomery'Forestillingen om mor', Teatret Svalegangen
De uperfekte mødre
27. november 2024.Kulturnyt, Teater
Tidens kvinder har svært ved at være mor.
Sammen med en gruppe kvinder har hun derfor skabt forestillingen om mor. Nåja, det hedder den. "Forestillingen om mor". Den opføres på Teatret Svalegangen fra slutningen af februar og cirka 5 uger frem.
Instruktøren
"Vi laver en forestilling, der undersøger moderskabet med alle dets lyse og mørke sider. Det bliver et bekendelsesrum, hvor alt det, vi ikke taler om, alt det, vi skammer os over, og alt det, vi frydes over, bliver vist", siger hun.
Maja Juhlin - som er på scenen sammen med
Stykket er skrevet af Caroline Cecilie Malling.
Teater
Scenekunst om ensomhed blandt ældre
40.000 århusianere føler sig ensomme
20. november 2024.Kulturnyt, Teater
Der er mange ensomme i Aarhus kommune. Cirka 1 ud af 6 borgere føler sig ensomme, herunder mange ældre borgere. Det er baggrunden for forestillingen 'Livet er til låns' på Teatret Svalegangen. Du kan opleve den 28. november, kl. 20. For øjeblikket er den udsolgt, men du kan klikke og sætte dig på ventelisten.
- Vi er glade for at 'Livet er til låns' gæster os. Projektet viser hvor vigtig en rolle fusionen mellem professionel scenekunst og vigtige trivsels- og sundhedspolitiske dagsordener har, fortæller teaterchef Per Smedegaard fra Svalegangen.
'Livet er til låns' er blevet til med støtte fra Aarhus Kommune - Kultur & Sundhed.
'Livet er til låns' er et nærbillede og en refleksion over alderdommens dybde, iscenesat af Brigitte Christensen. Stykket dykker ned i de medvirkendes personlige historier, ned i de rynker, der rummer både smil og sorg, og hylder det skrøbelige, det forgængelige og det indre liv.
- Deres historier, drømme, håb og tanker iscenesættes i professionelle scenekunstneriske rammer. Det er et utroligt følsomt, menneskeligt projekt, hvor de medvirkendes kroppe, stemmer, bevægelser, sind og historier skal behandles med den dybeste respekt, fortæller instruktøren Birgitte Christensen.
Efter forestillingen inviteres publikum til en ærlig samtale mellem Benjamin Koppel og Christian Have. Samtalen vil berøre skønheden i den ældede krop og stemme, styrken i erfaringen og evnen til at udtrykke sig med sjælens uudtalte sprog. En samtale om livet på den anden side af ungdommens dominerende idealer.
Teater
Foto: Mikkel VognæsGrand Slam finale på Katapult
Årets bedste fortællere dyster i stor finale
20. november 2024.Kulturnyt, Show
Almindelige århusianere med ekstraordinære fortælleevner kæmper om den store præmie til Teater Katapults 'Grand Slam StorySlam' finale den 4. december.
Historier om 'fortorvsbananer', dødsbusser, diarré i junglen og en mislykket andesteg er alle temaer i selvoplevede historier delt af almindelige danskere til årets seks fortællekonkurrencer - StorySlam.
Til hver StorySlam har publikum sammen med en jury udpeget en vinder, og de seks vindere mødes nu til finalen, Grand Slam, hvor de konkurrerer om en rejsepræmie til en værdi af 10.000 kr. Finalen udspiller sig på Teater Katapult, som også står for konceptet, og som i mere end 10 år har sørget for, at århusianerne deler historier med hinanden.
Til Grand Slam kan man udover indlevende fortællinger og præmien på en værdi af 10.000 kr. også forvente en hemmelig gæst. Tidligere gæster inkluderer komikeren og skuespilleren Jakob Thrane og filminstruktøren Nils Malmroes, som har lavet en gæsteoptræden.
Derudover så kan man forvente et glas bobler, der er inkluderet i prisen på 115 kr. og masser af konfetti til det, som Teater Katapult kalder "en festdag for gode historier"!
Vinderne af de ordinære StorySlams, og deltagere i GrandSlam finalen er følgende: August Laugaard-Andersen, Mikkel Bech, Finn Kristensen, Joachim Adrian, Theodor Klostergaard samt vinderen af den sidste ordinære StorySlam som afholdes den 19. november.
Show
★★★★★Review 'In the Middle of Life', Teatret Svalegangen
Are you having sex with your husband, or are you just arguing?
16. november 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Midt i livet': Are you tired of arguing with your husband? Then go to Teatret Svalegangen and see 'In the Middle of Life'. A well-functioning argument worth 5 stars. Super well played by
I myself don't argue with my woman. Only about small things, I think. Where the bed should be, and that kind of thing. Small things.
But Charlotte - and this is not to point fingers - she is on the loose side as a woman. She is boiling. She has met Mads. 3 months ago. A police officer in Aarhus, who is married, but who no longer loves his wife.
If only Anders had said what every man thinks:
And... I don't know. It's rare that arguments make any sense. Most of the time we argue because we've momentarily lost touch with each other, and our foothold in reality.
'Midt i livet' is super realistic. The lines are straightforward. The dilemmas are familiar for every counselor - and therefore also familiar to anyone who has experienced a bad relationship.
You get humor too. Black humor.
Charlotte is a mix of a tough wife and a manipulative bandit. Her husband is a mix of a warm hearted man and a tiring sissy.
They've both lost their desire. The joy of working. Happiness in family life. Connection. Lust. They have become empty shells who feel sorry for themselves.
They can't talk to each other at all. Just complain, grumble, and grieve.
There are 2 stars for the actors. 2 stars for the dialogue. 1 star for being relevant to you if you're tired of arguing with your husband.
Midt i lieft by David Eldridge
Teater review
The struggle in the middle of life for love and eroticism
In the middle of life
5. november 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
In the middle of life, many married couples are hit by the question: "How are we living! Is it good enough!"
Is there a difference in how the two characters deal with life?
- She tries to wake him up, somehow. Because she is well aware that they are not where they want to be. And should you just keep doing it? Should they be unhappy forever, or should they do something about it?
In one of the scenes, the married couple argue about sex. They have just been on an inn holiday, and Anders is proud. "We had sex twice!". But it turns out, it was compulsory sex. In fact, Charlotte no longer wants sex with Anders. They have lost contact with each other, partly because Anders commutes between Aarhus and Copenhagen. They are not good at talking together about the problems, but they try.
There is a lot of drama in theatre, but sometimes there is just as much drama - or more - in one's own life. Is it a play about the lives of ordinary people?
The man in the play does not want to talk about the problems. What's the matter with you, Caspar?
Silence creates rust in a relationship. It's good to talk together.
Where do you want to lead the audience?
'Midt i livet' plays at Teatret Svalegangen from 9th of November till the first week of December.
Teater video
Kampen midt i livet for kærlighed og erotik
Midt i livet
5. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Midt i livet bliver mange ægtepar ramt af spørgsmålet: "Hvordan lever vi! Er det godt nok!"
Er der en forskel på hvordan de to karakterer håndterer livet?
- Hun vil vække ham på en eller anden måde. Fordi hun er godt klar over, at de ikke er der, hvor de gerne vil være. Og skal man bare blive ved med det? Skal de være utilfredse for evigt, eller skal de gøre noget ved det?
I en af scenerne skændes ægteparret om sex. De har lige været på kro-ferie, og Anders er stolt. "Vi havde sex to gange!". Men det viser sig, at det var pligtsex. Faktisk har Charlotte ikke længere lyst til sex med Anders. De har mistet forbindelsen med hinanden, blandt andet fordi Anders pendler mellem Aarhus og København. De er ikke gode til at snakke sammen om problemerne, men de prøver.
Der meget drama i teater, men nogle gange er der lige så meget drama - eller mere - i ens eget liv. Er det et stykke om helt almindelige menneskers liv?
Manden i stykket har ikke lyst til at tale om problemerne. Hvad er problemet med dig, Caspar?
Tavshed skaber rust i et parforhold. Det er godt at tale sammen.
Hvor vil du gerne lede publikum hen?
'Midt i livet' spiller på Teatret Svalegangen fra 9. november, og frem til og med den første uge i december.
Teater video
★★★★Anmeldelse af 'Fem kvarter ved 200 grader', på Teatret Svalegangen
Teaterstykket har en ægthed der rører mig
12. oktober 2024.Kulturnyt, Lita Domino
I aften er jeg en flue på væggen til en herremiddag. Der er familie sammenkomst i Skærgården. Forestillingen 'Fem kvarter ved 200 grader' iscenesat af Hans Rønne er en hyggelig selvironisk mandekomedie. En ung mand Toke har sat sin far og svigerfar i stævne i et lille sommerhuskøkken i sin fars svenske hytte. Nu skal de tre herrer forberede en middag til resten af familien. Et køkken der ikke bare oser af madkunst, men også af hanekampe, hyggelig gemytlighed og farverig debat, - forestillingen er til 4 stjerner.
Tokes far er den flamboyante maler, en levemand. Toke selv er en ung nyforelsket mand, der glæder sig til festmiddagen hvor de to familier skal lære hinanden at kende. Hans svigerfar er en sindig jyde der kan lide landbrug og traditioner.
Replikkerne i stykket er sat sammen med god fornemmelse af selvironi. Karaktererne afslører både deres private idealer, og samtidig skildrer de hver især de punkter hvor det er mere besværligt at stå ved sig selv. For eksempel faren der er veganer når andre kigger, men spiser flæskesvær i smug. Eller Toke der gerne vil være klimabevidst, men elsker mad og gerne vil langtidsstege den. Eller svigerfaren der holder af traditioner og ægteskabets ukrænkelighed, men selv var en hingst på sengelagnet som ung.
Teaterstykket har en hyggelig og meget realistisk dramaturgi. Jeg kan lide at skuespillerne kokkererer i virkeligheden på scenen, som når Toke faktisk steger et spejlæg til sin svigerfar. Måden de taler sammen på hen over madlavningen, og de følsomme øjeblikke hvor en nerve i samtalen giver et indtryk af ægthed, som må være svær at iscenesætte. For den oplevelse er jeg taknemlig.
Tak til teamet bag forestillingen 'Fem kvarter ved 200 grader', og til Teatret Svalegangen der huser dem i øjeblikket.
Fem kvarter ved 200 grader
Stykket er på turné, og kommer til:
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'En Sommerdag i Oktober', på Teater Katapult
Er klimakrisen et psykotisk trip uden spejl-neuroner?
7. oktober 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'En Sommerdag i Oktober': Det er et psykedelisk univers. Kulisserne er tegnet i pastel og det samme er de to skuespillere på scenen, som holder sommerdag i oktober i et kolonihavehus. Forestillingen 'En Sommerdag i Oktober' er en 4 stjernet øm skildring af klimakrisen i overdrive og generationer med kilometerstore smertekløfter imellem sig. Et teaterstykke der udlever klimaangst i en grotesk farce med sort humor og med små krøller på sproget som gør oplevelsen god.
Ida er et ungt/voksent menneske der besøger sine forældre i deres nye kolonihavehus. Forældrene er optaget af at få hende overtalt til at lave et barnebarn til dem. Hun er optaget af at redde planeten. Sammen oplever de groteske og psykedeliske 'naturoplevelser' i haven. Historien er en sort komedie der lever i sin egen skumring af en katastrofetanke. De mørke tanker om den klimakrise vi står i, får et psykedelisk opkog og kommer ud som en abstrakt og surrealistisk historie om en generation uden spejlneuroner, og et absurd genmanipuleret dyrerige. Kun det unge menneske ser katastrofen, og dermed er der lagt op til krig mellem de to modpoler.
Teksten i stykket er skrevet af Nikolaj Dissing Schledermann. Han vandt Dramatisk Debut 2024 med forestillingen, som nu er sat i scene af Teater V. Replikkerne er skarpe med en forkærlighed for de sorte vinkler der kan være i det absurde rum, hvor mennesker taler forbi hinanden. Understrømmen af klimaangst og dommedag er grufuld og grænser ud i et cyberspace lignende univers, hvor meningen opløser sig selv. For det skæve billede båret frem af en dygtig trup fra Teater V, siger jeg tak for en god oplevelse.
En Sommerdag i Oktober af Nicolaj Dissing Schledermann
Teater anmeldelse
Pelle Koppel: 30 år med teater. Det er jo mit liv!
Det startede med håndbold og musik
1. oktober 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Pelle Koppel fra Teater V er aktuel i Aarhus med forestillingen "En Sommerdag i Oktober" fra 7. oktober på Teater Katapult. Han har også 30 års jubilæum i år.
Pelle Koppel, 30 års jubilæum i dansk teater, tillykke med det. Hvor er dansk teater på vej hen nu og fremadrettet?
- Åh, det er jo et stort spørgsmål, men forhåbenligt på vej mod flere publikummer og større gennemslagskraft generelt i samfundet, håber jeg. Men det er ikke så lige til.
Det er ikke så ligetil. Det meste i livet bliver bare mere digitalt, og teateret er analogt - en gammeldags teknik. Er det det, det handler om? At vi alle sammen er blevet mere digitale, eller hvad er udfordringen for dansk teater?
- Jeg tænker udfordringen jo er, at vi er blevet vant til at masse-kommunikere. I gamle dage var teatret masse-kommunikation, men i dag er det jo blevet til en niche-kommunikation. Fra at være det sted man samledes om, så samler vi os nu mere om nogle digitale platforme - og de kan samle mange flere mennesker ad gangen, end teatret kan.
Fra at være et samlingssted hvor folk kom, til at nu er der hundredvis af andre ting man kan gøre digitalt. Tror du det mest er en udfordring med noget markedsføring, eller er det også noget med indholdet i teatret, der skal tilpasse sig nye tider?
- Indholdet skal altid tilpasse sig de nye tider, kan man sige. Men i bund og grund oplever jeg meget, at det handler om tilgængelighed. Det handler meget om at kunstformen har en udfordring, kan man sige, som ikke er lige så tilgængelig som alle de nye oplevelses formater og platforme.
- Du kan jo sætte dig i din stue, og nærmest leve et helt liv og komme i kontakt med alle mulige mennesker, men det kommer du ikke i teatret af.
30 år, kan vi lave et lille vue ned gennem dit liv? Din barndom, 8-9 klasse, du har været sådan en 13-14 år i starten af 80'erne - på hvilken måde så det ud for dig i dit liv, da du var sådan en 13-14 år?
- Da spillede jeg håndbold. Og så begyndte jeg at lave nogle små film, og begyndte at blive interesseret i at lave teater og optræde i noget børnemusical, jeg turnerede rundt med på skoler og sådan.
Men det at du blev skuespiller, og har arbejdet med rigtig mange sider af teatret, lavet dramatik, har lavet dit eget teater, har fået hæderlegater og priser og alting... drengen dér, som spillede håndbold. Hvad var han for en type? Var han sådan indadvendt, eller udadvendt? Var du sproglig, eller gik du meget op i matematik? Hvad var du for en dreng?
- Jeg tror bare jeg gik rigtig meget op i at spille håndbold, fordi det var rigtig sjovt. Og så lavede jeg dette her musikteater ved siden af. Det var det som ligesom fyldte. Jeg var matematisk-musisk student.
Så det er en god start med noget håndbold. Da du var 16, da var du med i ungdomsfilmen "Ballerup Boulevard". Hvad lærte du af det?
- Jeg lærte, at det ku' man, kan man sige. Så jeg lærte at det også var en vej. Og jeg lærte at det var sjovt at lave, og man fik også penge for det, så det var også en måde at have et ungdomsjob på. Og så fandt jeg ud af, at man også kunne blive skuespiller. Det var jeg ikke klar over før.
Og det blev du så i 1994, da blev du uddannet på Aarhus Teater. Gennem de her 30 år, er der en rød tråd som du kan se for dig, at det er den du har fulgt gennem de 30 år i teaterlivet?
- Jeg har jo nok bare prøvet at forfølge de ting jeg syntes der var spændende. Og så har jeg helt fra starten prøvet at lave mine egne ting. Fokuseret på det jeg gerne selv ville være med til. At lave noget udover skuespillet, sådan at jeg også har produceret. Jeg startede med at lave mit eget lille teater lige efter skolen, så det er også 30 år siden. Teatret Spørgsmålstegnet, mit eget første lille teater. Så det er jo ligesom den røde tråd, hele tiden prøve at lavet nogle ting ved siden af, som var sjove og spændende. Og det er så blevet til Teater V i dag.
Hvad betyder teater for dig?
- Jeg tror det er en undersøgelse af livet. Det er en spejling af det liv vi lever. Det er en mulighed for at fortælle historier, men også at blive klogere på livet. Både ved at deltage, men også ved at opleve fortællinger. Det er et live univers. Der er forskel på at lave teater, og at se teater. Det er to forskellige måder, men de hænger jo alligevel sammen. Teater for mig? Det er jo mit liv. Jeg beskæftiger mig ikke med så meget andet end det.
Nu kommer i så til Aarhus med "En Sommerdag i Oktober", en historie om klima og generationer. Er klima det vigtigste spørgsmål for øjeblikket?
- Klima vil altid være vigtigt, men i bund og grund er det her bare en ny dansk komedie skrevet af en ung fyr (Nicolaj Dissing Schledermann) om noget, som han synes der er relevant i tiden. Stykket har vundet den dramatikerkonkurrence vi har på teatret - Dramatisk Debut - som vi har lavet helt tilbage siden 2010 - hvor man bare kan gå ind fra gaden og aflevere et manuskript, og så sidder der nogle mennesker og læser det i en jury. Nogle stykker går videre i finalen, og så vinder man 100.000 kr. og en professionel opsætning. Og det har Nicolaj så vundet. Det er en nyskrevet dansk komedie, en debutant dramatiker, kan man sige.
Det er fra 7. oktober her i Aarhus. Jeg glæder mig til at se det. Nu slukker jeg for båndoptageren her. Kan du have en god dag.
Teater
Nyt koncept på Bora Bora
Bora Bora kaster lys på tre nye koreografer
30. september 2024.Kulturnyt, Dans
Den 10. og 11. oktober står tre nye koreografer på Bora Boras scene: Charlie Laban Trier (DK/NL), Ottavia Catenacci (ITA/DK) og Magalí Camps (ES/DK). Bora Bora ønsker at skabe rum for eksperimenter og inviterer samtidigt publikum med ind i maskinrummet for at møde kunstnerne i en samtale om forestillingerne og deres egen oplevelse af dem.
- Der opstår et fællesskab, når publikum oplever kunst sammen med andre i teatersalen. Det fællesskab inkluderer også kunstneren. Med "Short & Sharp" ønsker vi både at kaste lys på nye koreografer og samtidig gøre publikum mere nysgerrig på dansen, hvordan den skabes og hvad den kan kommunikere, fortæller Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora.
Bora Bora sendte tidligere i år en åben invitation ud til alle koreografer med base i Danmark: "Vis din soloforestilling på max. 30 minutters længde på Bora Bora sammen med to andre koreografer." Efter at have gransket alle ansøgerne fandt teatret frem til tre nye navne på den danske dansescene: Charlie Laban Trier, der arbejder i både Danmark og Holland, samt italienske Ottavia Catenacci og spanske Magalí Camps, der har base i København.
- Vi har valgt tre meget forskellige koreografer, som tilsammen viser mangfoldigheden af, hvad dans og koreografi kan være lige nu. Alle tre er de intense dansere, som har et præcist koreografisk sprog og et stærkt nærvær, som vi glæder os til at publikum skal opleve, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
De tre forestillinger "Surfacing Hypokrisa", "Gossip Body" og "Double You Single View" har alle et fokus på grænsen mellem fiktion og virkelighed med udgangspunkt i enten myter, sladder eller historier fra fortiden.
Efter forestillingerne inviteres publikum til en samtale med kunstnerne om deres arbejde, hvor publikum kan dele deres egen oplevelse af forestillingen med dem. Målet for Short & Sharp er således at skabe et samtalerum med plads til mange stemmer.
Aftenens program
Dans
Foto: Jacob Østergaard Johansson★★★Anmeldelse af 'Hold så kæft Lars!' - en historie om selvmord
Sex, pizza og dødsporno
26. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn
Anmeldelse af 'Hold så kæft Lars!': Dårligt. 3 stjerner. Stykket 'Hold så kæft Lars!' - skabt af Mette Søndergaard - har fin scenografi, godt skuespil, hurtig tv-humor og komik. Alt er så fint. Men så - efter en times tid - forstår man at den unge pige i stykket, hun skal begå selvmord. Du finder hverken en kæreste, en psykiater eller en lille sød kattekilling der kan stoppe hende. Ren dødsporno. Spar dine penge eller køb en flæskesteg. Ja, selv en supermenu fra McDonald smager bedre end 'Hold så kæft Lars!'. Der er intet håb i stykket.
Så, jeg er sur. Det behøver du ikke være. Men jeg synes stykket 'Hold så kæft Lars!' giver ingen mening. Det er en tragedie, og det gør ondt. Stykket handler om en kvinde gravet ned i et sandhul, og du får 90 minutter pine mens hendes indre spøgelser kaster sten på hende. Det kan kun gå én vej, i dramatikerens fætter BR kugleramme. Minus, minus, minus - vi ender nok et stykke langt nede i depressionens undergrund. Ja! Jeg vidste det!
3 stjerner til 'Hold så kæft Lars!'. Liv er en ung kvinde der er træt af at leve, spillet af Mette Søndergaard. Hun møder Lars - spillet af Anders Budde Christensen - på et dansested. Hun vil knalde. Tager ham med hjem. De bor i hendes stue. Æder pizza, knalder, æder, knalder. Bliver kærester.
Sådan er begyndelsen på 'Hold så kæft Lars!'. Scenografien - skabt af
Men stadigvæk sur, det er jeg. 'Hold så kæft Lars!' er realistisk. Det skildrer en selvmorders kamp for at dræbe sig selv. Sådan er de jo, selvmorderne. Ikke sandt?
Jo, det er sandt. Jeg kan ikke redde en selvmorder, fordi gerningsmanden og ofret er den samme person. Ingen selvmorder kan undslippe sin egen hånd. Ofret er værgeløst.
Selvmord er en træls ting. Jeg bliver helt deprimeret af at se det.
Derfor lytter jeg til historier, for at en eller anden - f.eks. Mette Søndergaard uden kugleramme - kunne være sød at fortælle en løgnehistorie - hvor selvmorderen mislykkes i at fange sig selv i et hjørne og at gøre det af med sig selv. En løgnehistorie, dét vil jeg foretrække, fremfor en nøgtern skildring af kvinden der er gravet ned i sandet.
Måske ligefrem en komedie om en selvmorder der ved et uheld - og det er faneme irriterende - bliver glad og lykkelig. Fanget i et splitsekund af kærligheden, nærværet og erotikken. En komedie om en kvinde der vil dø, men som rammes af livets skønhed som i et solstrejf der splintres i frydefulde atomer i krystal lysekronens eksploderende farver.
Tak for oplevelsen. Den kunne godt have været bedre, føler jeg. Min bror var så kold da han blev trillet ind fra køleboksen og anbragt på bedemandens påklædningsbord. Jeg gav ham varme sokker på til den sidste rejse, og jeg tænkte som Lars i stykket: 'Fuck hvor er det synd for dig, og hvor er jeg dog håbløs, at jeg ikke kunne redde dig'.
Det er vigtigt at forstå.
Ingen historier ender med et selvmord. Men nogle historier starter efter et selvmord.
Hold så kæft Lars!
Teater anmeldelse
Foto: Per PedersenHørespil: 'Containerkoden', af Mette Rønne
Hørespil indspillet i virkeligheden
17. september 2024.Kulturnyt, Teater
Teatret Kulturmarkt i Aarhus har sat sig for at forny hørespillet og er nu klar med 'Containerkoden' som er inspireret af virkeligheden. Stykket handler om en journalist, som ved et tilfælde får viden om omfattende svindel i shippingbranchen. Hun opsøger en
Historien er inspireret af virkelige hændelser, hvor det Hollandske politi beslaglagde tonsvis af kokain i
Målet med 'Containerkoden' har været at skabe en historie, som får lytteren til at glemme tiden og svømme hen i de billeder, som opstår indeni, imens man lytter. Hele hørespillet er optaget ’on location’. Det betyder at scener, som foregår på en cafe, er indspillet på en rigtig cafe i dennes almindelige åbningstid.
Lyt til hørespillet her: Containerkoden.
Containerkoden af Mette Rønne
Teater
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Derude', på Aarhus Teater
'Derude' er fremragende teater til 6 stjerner
11. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Derude' på Aarhus Teater: Imponerende flot. 26-årige Thorbjørn Hedegaard er en fantastisk skuespiller. Helt ny på scenen. Du skal opleve ham i årets magiske historie, 'Derude' på Aarhus Teater. En forestilling til 6 stjerner, medrivende og på kanten af livet hvor vi mærker vinterens kolde fingre snige sig ind under trøjen. En forestilling der elegant trækker glanspapiret ud af mit hjerte. Derfor er der 6 stjerner til Thorbjørn og teamet omkring ham. Det er teater i topklasse.
Fingrene ryster. Øjnene er klare. Karakteren Mads fortæller om sin manddomsprøve. En rejse på tommelfingeren helt op til Tromsø. 2.500 kilometer fra Kolding, med en rygsæk og et par hundrede kroner på lommen til tunfisk i dåse. Thorbjørn Hedegaard må være årets sensation i Aarhus. Jeg har aldrig set en ung, mandlig skuespiller med så meget drive. Dirrende. Svedende. Følende og dansende. Han spiller også guitar og synger bedre. James Dean var sensationen i sin generation, og han havde noget af den samme nervøse, og super vibrerende energi. Thorbjørn er bedre, fordi han er i live og du kan opleve ham på scenen her i byen.
1998. Mads er totalt træt af puddelhundene i Kolding, fjernsyn, uddannelse og fast arbejde. Hans mor ævler om at han skal blive til noget. Gøre karriere. Også hans venner på bodegaen i provinsbyen - hjemsted for Dubidub-pigerne og en lokal afdeling af Crazy Daisy - danser bevidstløst rundt om hamsterhjulet. Han er træt af dem. Træt af verden. Træt af forbrug og kapitalisme. Vil ikke have nogen gaver til jul. Jo. Han vil have sig selv, finde sig selv. Dén gave vil han have. Derfor tager han på en rejse, over Fyn, op gennem Sverige, til Nordnorge, Tromsø.
Scenografien er skabt af Josefine Thornberg-Thorsøe. Publikum sidder i en bodega. Bag i baren er der et landskab med stjerner, grantræer og kulde. Fungerer super fint, og væggen til publikum er brudt ned, så Thorbjørn Hedegaard kan bevæge sig frit rundt blandt sine gæster. Josefine er huskunstner på Aarhus Teater og samarbejder med instruktøren Carolin Oredsson. Oredsson har formået at få teksten - skrevet af Dicte C. Houmøller - foldet helt ud, så vi oplever hvert et hjerteslag i monologen, plus et væld af karakterer som hovedpersonen møder på sin rejse. Det er god kunst. Rafael Cañete Fernández har skabt lyden til 'Derude' - skræmmende, og poetisk.
I mit liv har jeg mødt mange mennesker - både mænd og kvinder - der tog en manddomsprøve. Sejlede langt. Rejste til fremmede lande. Gik langt. De gik alene ud i verden, fordi de ikke kunne finde sig selv i genspejlingen hos de mennesker der omgav dem. De følte sig fremmede. Ikke forståede. Derfor sagde de "fuck jer, nu rejser jeg ud for at finde verden, og for at forene mig med verden og med mig selv."
Det plejer at gå godt. Manddomsprøver - til både kvinder og mænd - er principielt livsfarlige, og nogle mennesker har brug for at gå meget langt for at finde sig selv.
Hvis man overlever prøven, så er næste trin at finde sig selv gennem mødet med andre mennesker. Nogle gange glipper vi del to, æv. Men fantastisk forestilling. Jeg har for meget glanspapir i hovedet. Det er fint at opleve en klassisk tragedie som sætter tanker i gang på indersiden af kraniet hos publikum. Folk var i øvrigt ellevilde med forestillingen. Gå og tjek den ud, hvis du sommetider har lyst til at rejse langt væk og finde dig selv under en anden stjernehimmel.
Tak for oplevelsen, den var god.
Derude af Dicte C. Houmøller
Teater anmeldelse
'Hold så kæft Lars!' - teater om depressionens væsen
Komik og dramatik om depression
11. september 2024.Kulturnyt, Teater
Cirka 10 procent af os er deprimerede. Ikke bare kede af det, men langt nede. 300.000 voksne danskere. Vi snakker ikke så meget om det.
Men nu kommer 'Hold så kæft Lars!' på Teatret Svalegangen, i slutningen af september. Det er en forestilling som med humor undersøger vores tabu og depressionens væsen.
Komikeren Mette Søndergaard Nielsen, siger: - For mig, er humor den korteste og fedeste vej til at fortælle det grimme, det skamfulde og det tabuiserede. Derfor har alt, hvad jeg laver sjov med anker i en dyb alvor.
Mette er både med som skuespiller i 'Hold så kæft Lars!' og er dramatiker på forestillingen.
Kort fortalt: Den depressive Liv smider sit sidste engangsknald, Lars, ud af sin lejlighed for at gøre en ende på sit liv. Men da Lars ikke går, starter et absurd parforhold. Lars kæmper for at få Livs livslyst tilbage, mens Liv kæmper for at få fred fra den ubærlige smerte, som depressionen fastholder hende i. En komisk tragedie, der boykotter den skam og følelse af "forkerthed", som ofte følger med en depression. Her holder ingen kæft!
'Hold så kæft Lars!' er en komedie om psykisk sårbarhed, der med lige dele humor og alvor sætter fokus på unges mistrivsel. Forelskelsens rus løfter Liv og Lars for en stund, men kan kærlighed helbrede en svær depression?
'Hold så kæft Lars!' instrueres af Heinrich Christensen, kendt for komediesuccesser som Ebberød Bank og Vi Bygger En Vej. Mette Søndergaard, fra DR2’s sketchshow ”Hvorfor Snakker Vi Ikke Om Mig?”, har skrevet forestillingen og spiller Liv, mens Anders Budde Christensen, der senest kunne opleves på Teatret Svalegangen i 'Det Fortrolige Rum', spiller Lars.
Teater video
Foto: Ursula Hessner★★★★Anmeldelse 'Fortællinger fra Als', Teatret Svalegangen
Han sætter ventiler på fortidens spøgelser
10. september 2024.Kulturnyt, Lita Domino
I aften er vi på anekdoternes højborg i en nationalistisk del af kongeriget. Monologen 'Fortællinger fra Als' er et blødt favntag til en svunden tid og til de skygger der stadig følger bi. Teater med Sønderjysk muld under neglene og med sød musik tilsat til 4 stjerner.
På en lille ø ude i Lillebælt roder de med ventiler, - nærmere bestemt Danfoss ventiler. 'Fortællinger fra Als' er et musikalsk teaterstykke bygget op over en opvækst i 60'ernes Danmark. Anekdoter fortalt fra et barns naive greb på verden og med de eftervirkninger der følger med videre i livet.
Forestillingen har en forkærlighed for de ambivalente følelser der kan opstå når vi skuer tilbage i tiden. Historien rammer ind de kultursammenstød der opstod i Sønderjylland i en tidsalder med ny industri i en lille by i grænselandet. Det gør den blandt andet ved at sammensmelte den Sønderjyske sprogtone med resten af det danske sproghjul. Denne smeltedigel i historien, - fornemmelsen af egnshistorie og det mere almenmenneskelige som vi alle kan opleve i en opvækst - gør forestillingen god.
Avisbudet, drengen Vigge - på rigsdansk Viktor - er hovedpersonen i monologen. I en af anekdoterne besøger drengen Dronningen af Nordborg – den smukke Helena. Når hun drikker the er det fra små fine tekopper og så kan hun lide at male. Dronning Helena lærer drengen at kunst ikke er at efterligne virkeligheden. Hun fortæller ham at 'Kunst er at gøre koen til sin egen ko, når man tegner den'. - Det fortæller hun mens hun slubrer af sin kop. Historien bygger på bogen 'Fortællinger fra Als', skrevet af Ken Denning. I stykket former skuespiller Victor Marcussen et billede på scenen af hendes gestik med små spidse læber og fine strittende fingre. På samme måde skaber han billeder gennem sin monolog af alle de karakterer der krydrer denne aftens historiebog. Det gør anekdoterne fra Als til levende småbidder og åbner for de små pointer den vugger i.
Mellem menneskerne på øen Als, er der ikke nær så mange ventiler som der var på fabrikken Danfoss. Følelser kommer mest ud som små ordsprog i køkkenet hos moren, og bliver følelserne for uhåndterlige kommer Alsingerne med den 'Blå bil' til Augustenborg. Fortællingerne rækker ind i denne egns selvforståelse og for den fine fornemmelse af det, er jeg taknemlig.
Tak til teamet bag forestillingen 'Fortællinger fra Als' og til Teatret Svalegangen der huser dem i denne tid.
Fortællinger fra Als af Ken Denning
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse 'Blodbadets Gud', Aarhus Teater
At være menneske, eller at være en tulipan
4. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Blodbadets Gud': Tom. Nattens gader i Aarhus summer af liv, byen er fyldt med mennesker. Mit hjerte er tomt. 'Blodbadets Gud' på Aarhus Teater er en rigtig fin forestilling, gode skuespillere, velskrevne ord - mange ord - og en fin scenografi af Frederikke Dalum. Voldsomme følelser og komik. 4 stjerner. Så jeg undrer mig over denne tomhed i mit hjerte? Hæng på.
En dreng - 11 år gammel - har tævet en anden dreng med en kæp, så dreng nummer to har mistet 2 tænder. Sådan begynder stykket. Drengenes forældre mødes i en lejlighed for at tale om sagen. Tandlæge-regninger. Skyld. Undskyldninger. Men 'Blodbadets Gud' er en absurd komedie, så vi når aldrig frem til at få de to børn til at trykke hænder og blive gode venner igen. Gå og oplev det selv.
Fordi - siger den franske fortæller, Yasmina Reza - i virkeligheden er mennesket aldeles ligeglad med andre. Vi har nok i os selv. Al snak om menneskelighed, menneskerettigheder, ligeværd og fred er kun tulipan-blade der svæver i vinden. Vores menneskelighed er ligegyldige ord. Endda så sjældne, at vi egentlig aldrig har set tulipan-blade svævende over gaderne i Aarhus, eller hjemme over græsplænen i parcelhuset. Du forstår hvad jeg mener? Nej? Det er tomme ord. Som mennesker er vi blevet tulipaner. Forstår du? Pæne og ligegyldige.
Jeg er vild med
Stykket handler om 'skal vi slåes!' eller 'skal vi lytte!'. Hvordan taler vi sammen, når der er konflikt imellem os? Som politik i alle lande. En brutal højrefløj skændes med en overfølsom venstrefløj. Ingen af delene virker i sig selv. Vi skal bruge begge hjerner for at finde gode løsninger.
Forfatteren Yasmina Reza har i stykket mistet håbet om at vi som mennesker holder op med at være halvhjerner. Hendes egen far var russisk ingeniør og forretningsmand. Hendes mor var violinist fra Budapest. Penge og kunst, venstre og højre hjerne. Sammen fik de Yasmina Reza, så hun kunne skrive skuespil i Paris om konflikten der opstår, når vi vælger kun den ene hjerne.
Eller er der? Hvad vil det sige at være menneskelig? At ligne et menneske. Er vi brutale, eller er vi følg-agtige? I stykket 'Blodbadets Gud' har alle på scenen mistet deres moral, retfærdigheden, autenciteten, ærligheden, kærligheden, respekten. Som mennesker er vi degraderet til at være hunde der slås om at æde hinandens mad.
Fuck, det er deprimerende. Jeg føler mig helt tom. Tak for den oplevelse, den er god. Det er godt at se i øjnene, at vi er så meget mere end hunde der bider hinanden ved den samme madskål. Men skulle stykket have en stjerne mere, så skulle Yasmina Reza have haft en karakter på scenen med de kvaliteter, som vi savner så vildt i dag. Kærligheden, venskabet, respekten og livsglæden.
Tak til Aarhus Teater. Vi drak et glas af deres rødvin. Chokolade, solbær og varm solskin. Sådan som verden skal være, når vi elsker hinanden. I 'Blodbadets Gud' er der ingen kærlighed. Så er du advaret.
Blodbadets Gud af Af Yasmina Reza
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse af 'Tro, håb og kærlighed', på Aarhus Teater
Forestillingen er et skønt musikalsk garageband i et live take
30. august 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tro, håb og kærlighed': De unge taber deres uskyld og skuespillet griber os om hjertet. Det er 5 stjerner. I aften hylder de ungdommen på Aarhus Teater i forestillingen 'Tro, håb & kærlighed' - og giver ord til de følelser der opstår når voksenlivet presser det unge menneske ind i sin nye levealder.
De to unge elskende er midt i en tornado. Nye tider, hormoner der vågner, drømme der tager fart og den første store kærlighed der fejer dem omkuld. Forestillingen 'Tro, håb & kærlighed' er en gedigen fortælling med en dramatisk kurve og god fortæller-teknik. Stykket forstår at skildre det smertelige skæringspunkt i livet, hvor uskyldighedens lethed falder og nødvendigheden af at træde i karakter som voksen er en uundgåelighed.
Replikken er stram når
Den ungdommelige energi på scenen er sprød og lækker. Musikken er skåret ud af 60'ernes Radio Mercur. - The Beatles, Anita Lindblom og Bob Dylan, men i aften i nye kapper. Vellyd og formet som et kælderband spiller skuespillerne i aften både teater og musikinstrumenter, når Bjørn, Erik, og de andre giver den gas i forestillingen. Jeg kan lide den modulering af lydtæppet. Kommer til at virke sammenhængende, ungdommeligt og autentisk når både lyd og spil bliver spundet sammen til en helhed.
Historien er en genfortælling af Bille Augusts film der udkom 1984, men har i teater-udgaven her på Aarhus Teater fundet sin egen eksistens berettigelse. Det analoge klæder fortællingen, - musikken og opbygningen. Kontakten skuespillerne har til deres publikum giver den nyt liv, så tak for det.
Til teamet bag 'Tro, håb & kærlighed' og til Aarhus Teater, tak for en god forestilling.
Tro, håb & kærlighed af Bjarne Reuter og Bille August
Teater anmeldelse
Foto: Per Morten Abrahamsen★★★★Anmeldelse 'Drømmen' på Teatret Svalegangen
De fylder luft på drømmen om en ny fremtid, men glemmer hinanden
27. august 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Drømmen' på Teatret Svalegangen: I forestillingen 'Drømmen' iscenesætter de drømmekasteller med jazzet musik og dramatiske og teatralske følelsesopgør fra et parforholds arne. Politisk spind fra 70'ernes EF-kampagner bliver til luftige drømme om anerkendelse i nationenes øjemed. Forestillingen er en 4 stjernet oplevelse med et scenegulv som en kamparena for luftkastellerne.
Vi danner kreds om dem, -de bor i vores midte, - på Egernvej på Frederiksberg og på scenegulvet folder de en kamparena ud for øjnene af os. Vi er deres publikum. I forestillingen 'Drømmen' er vi med på første parket. Det karismatiske par Helle Virkner og Jens Otto Krag bliver trukket frem af historiebøgerne i dette teaterstykke og folder sig ud i vores midte. Behandler spørgsmålet: 'Hvad er det nu Velfærdsstaten er for en størrelse, og er vi egentlig interesseret i det når det kommer til stykket?'
I forestillingen 'Drømmen' følger vi ægteparret, når de drikker sig fulde, skændes eller præsenterer de danske kerne værdier for verdenseliten. Han der sælger visioner fra sin talerstol i folketinget, og hun der iscenesætter dem i rollen som ministerfrue og kendt skuespiller.
Et stjernepar. Bare ikke som kærester.
I kender den, drømmen om ikke at have problemer, - nogle andre skifter ble på vores mor eller tager sig af børnenes skolegang. Teaterstykket 'Drømmen' tager os med på rundtur i Velfærdsstaten i dag og danner tråde tilbage til dengang EF var på tegnebrættet. Vi møder en pårørende på et plejehjem og en sosu-hjælper vikar. De forelsker sig og drømmer sammen. Historien om Helle Virkner og Jens Otto Krag bliver foldet ud som et luftkastel eller en flygtig fantasi. En blød start i forestillingen der har sit udspring i de manglende hænder i samfundet og bliver sat i relief til den gamle historie om det umage kendis-par. De blafrende faner i de Socialdemokratiske kerneværdier bliver behandlet gennem små episoder fra et parforhold.
Der har været mange ideologier der har præget det danske samfund gennem tiden, men den mest fremtrædende er vel nok ideologien om velfærdssamfundet. ”Her er nok til alle og vi er alle lige”, men kan man skabe teater der rammer luftkastellerne i en politisk drøm? Teaterstykket 'Drømmen' er ikke bare en fortælling om Socialdemokratiets partiprogram og ej heller kun om det umage par Helle og Jens. 'Drømmen' fortæller om længslen efter nærhed, kærlighedens vilkår og drømmen om anerkendelse, men den fortæller også om konsekvenserne ved luftkasteller og for det er jeg taknemlig.
Tak til teamet bag forestillingen 'Drømmen' og til Teatret Svalegangen der inviterede indenfor.
Drømmen af
Teater anmeldelse
'Midt i livet' afløser 'Højbjergmordet'
Parforhold midt om natten i et køkken
27. august 2024.Kulturnyt, Kulturnyt
'Midt i livet' er forestillingen der afløser 'Højbjergmordet' på Teatret Svalegangen.
Med sin upolerede stil udforsker den britiske dramatiker David Eldridge kærlighedens storm. Han indrammer et ægteskab fanget i livets midte – et forhold tynget af mental load, et ikke-eksisterende sexliv, stereotype kønsroller og jagten på lykke. Mange kender følelsen, men få har sat den i scene. Det sker nu på Teatret Svalegangen, når 'Midt i Livet' har premiere 9. november – 7. december 2024.
- 'Midt i livet' er relevant, fordi vi lever i en tid hvor karriere, arbejdsliv og forældreskab vanskeliggør ærlighed
- Jeg ville ønske, det var muligt at tage stort kørekort i parforhold og børneopdragelse. Men det er nok bare en bunden opgave at blive
Teater
'Karrasekare' på Bora Bora i Aarhus
Hedensk karneval på Bora Bora
24. august 2024.Kulturnyt, Dans
Det bliver intenst og varmblodet på Bora Bora, når den internationale koreografduo Igor & Moreno har Danmarkspremiere på "KARRASEKARE" den 4. til 7. september. Inspireret af hedenske karnevalstraditioner fra Sardinien og Baskerlandet inviteres publikum ind i et råt, overraskende og svedigt ritual med vilde kostumer og smittende begejstring for karnevalets frigørende energi.
- Jeg tør godt love, at der venter publikum en helt særlig oplevelse på Bora Bora i Aarhus Festuge. Igor og Moreno er nogle af de mest spændende koreografer i Europa, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen fra Bora Bora.
- Fprestillingen bringer os tilbage til et Europa, før kristendommen dominerede. En tid, hvor forårets begyndelse endnu ikke blev kaldt karneval, men hvor kød og livsglæde blev fejret. Her genskaber performerne folkefestens saft og kraft og udfordrer vores tilbageholdenhed. Igor og Moreno viser os, at vi også er instinktive dyr i menneskelig form, fortæller Lotte Kofod Ludvigsen.
Dans video
Klima-dans i festugen
Dans
14. august 2024.Kulturnyt, Dans
Bora Bora præsenterer i samarbejde med Aarhus Festuge den britiske danseforestilling “Fault Lines” den 2. og 3. september. Dansekompagniet Lîla Dance arbejder miljøbevidst og nytænkende for at minimere deres miljøaftryk, så derfor er halvdelen af danserne fra Danmark. Et seminar for teaterbranchen afholdes ved samme lejlighed.
‘Fault Lines’ er en tankevækkende og sansefuld danseforestilling fra dansekompagniet Lîla Dance fra Storbritannien. Forestillingen handler om en gruppe overlevende i en overophedet fremtid, som skal hele forholdet imellem dem og planeten, der er forandret af menneskers konstante jagt på fremskridt.
Forestillingen giver et håbefuldt blik på, hvad mennesker kan udrette, når de samarbejder med hinanden om at lytte til jordens signaler. Denne tematik præsenterer danserne ved at bevæge sig igennem forskellige landskaber, mens de forsøger at løse de problemer, der er ved at bo på en varmere planet.
Det britiske dansekompagni Lîla Dance arbejder miljøbevidst og nytænkende for at minimere deres miljøaftryk. Det kommer til udtryk i, at forestillingen ikke har engangs-kulisser. De skiftende rammer bliver derimod skabt gennem kunstneriske lyd- og lyseffekter.
Dans video
Aarhus Summer Dance 2024
Oplev gratis danse kunst på taget af Moesgaard
8. august 2024.Kulturnyt, Aarhus
Tag lidt god mad med, noget at drikke, og så afsted med bus 18 (kører hver halve time) til Moesgaard Museum.
Aarhus Summer Dance byder på to forestillinger. 'Bloody Moon' af Marina Mascarell og 9 dansere fra Dansk Danseteater. Du får også 'When we break' skabt af den brasilianske koreograf Renan Martins.
Der er fri entré. Lørdag og søndag, 17. + 18. august. Begge dage klokken 12 og kl. 15.
Nysgerrig? Læs mere om Aarhus Summer Dance.
Dans
SelmaAarhus Top 5: Få dit kulturfix for 500 kr.
Få dit kulturfix for 500
7. august 2024.Kulturnyt, Aarhus
Fodbold, film, musik, dans og teater er med i pakken du kan købe til efteråret på AarhusTop5.dk. Du får 5 fede oplevelser for 500 kr. Billigere bliver det ikke.
Det er Øst for Paradis, Aarhus Fremad, Voxhall, Bora Bora og Teatret Svalegangen som sælger pakkerne. Det har de gjort før, og det plejer at være en succes der hurtigt er udsolgt.
Kultur
Unges tanker om klima bliver til opera
Pigen har en voldsom hjerne
7. august 2024.Kulturnyt, Aarhus
Teatret Svalegangen præsenterer en cli-fi opera. 'The Girl with the Hurricane Brain'. Den er skabt af musikkollektivet Lydenskab. Unge mennesker fra Europa, Afrika og Asien har været på workshop sammen for at give et billede af tanker og drømme omkring fremtiden.
Hvordan ser klimakrisen ud for børn og unge? Det er spørgsmålet som operaen forsøger at give et svar på.
Forestillingen er på engelsk. Den spiller to dage i Aarhus, 14. og 15. august.
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Flying Superkids 2024', Aarhus
Her bliver legen til flot artisteri
9. maj 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Flying Superkids' i Aarhus: En forestilling til 5 stjerner, fordi der er høj puls i Paladsteltet på Lokesvej i Aarhus. 'Flying Superkids' springer over høje forhindringer i både flikflak og kraftspring. De danser Street, Hiphop, spiller teater og laver gøgl og akrobatik.
'Flying Superkids' Show anno 2024 er en energibombe. En hyldest til fællesskabet, venskabet og kærligheden, som de også synger i starten af showet. Den holdånd kan mærkes som medrivende under hele forestillingen på publikumsrækkerne. Scene efter scene har både store og små artister et godt øje for hinanden. Som en fælles puls springer de badut spring og styrker hinanden i udholdenhed og koncentration.
Vi som publikum er underholdt og følger med så godt vi kan. Med sodavand og popkorn i armene, - og en puls på 120, ser vi artisterne (som jo kun er børn) hoppe flere meter op i luften, ruller rundt i et tværgående snit og ender i en perfekt saltomortale. Jeg taber næsten alle mine popkorn af forbavselse.
Showet foregår ikke kun under sejldugen. Hele pladsen omkring Paladsteltet er proppet med trampoliner, små trædesten til øvelse af balance, hoppeborg og mere. Både inden, efter og i pausen kan publikums-børnene bruge deres krop og udfolde deres leg. Jeg lægger mærke til at måtten foran scenen er en springmåtte, så de børn der har købt billet til disse pladser kan tage en hoppetur i pausen.
Det er sjovt at være i bevægelse og jeg kan lide at 'Flying Superkids' slår et slag for det analoge liv, og for legen.
Scenen er sat med springgymnastik, - sang, dans og akrobatik, - men det underholdende er i høj grad også den klædning som showet tager. Små indslag af komik og teater i børnehøjde. - Vikinger der drager på togt og ender i en springsal på Jernaldervej. - Ninja'er der danser med flotte dragter, og i bedste cirkusstil, - en konferencier der laver spas og fletter showet sammen med både kost og højt humør. Det er underholdende og gode timer i et godt selskab.
Tak til 'Flying Superkids' og hele teamet bag showet. Det er godt.
Flying Superkids
Show anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse 'Chicago', Musical på Aarhus Teater
Glimmerfest og mediecirkus fra de skrå brædder
1. maj 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Chicago' på Aarhus Teater: Et kvindefængsel på en flodpram i Chicago hæver sig op af scenegulvet. I aften er der livemusik i orkestergraven på Aarhus Teater. Et bigband orkester sejler med på kvindernes blodrus, når de som fanger sætter det helt store mediecirkus i gang. Retssager - nu som farcer. I aften ruller Aarhus Teater tæppet ud for årets musical. 'Chicago' er en underholdende forestilling til 4 stjerner, forklædt med lir og intrigante kvinder. En storby-musical fra oversøs. Tonerne af hornmusik fra en hjuldamper-tid, bliver foldet ud med trutmund og glimmerfest af de farverige divaer i forestillingen.
Den underholdende karakter Roxie er kommet i vanskeligheder. Hun skød sin elsker, da han ikke gad hende længere og nu står hun til doms for sine gerninger. Fængslet hun kommer til er en kamparena med hierarkier mellem alle de morderiske kvinder. I samarbejde med medieprinsen forsvarsadvokaten Billy Flynn, skal hun forsøge at vende folkestemningen mod hende og undgå straf. Højdepunktet i historien er retssagen hvor løgn og spind driver folkedomsstolen lige der hen hvor advokaten vil have dem, - alt sammen spundet ind i en god gang Dixie Jazz og kvindelir fra heppekoret.
I musicalen 'Chicago' er det show-time og det er underholdende. Musikken og sangene fletter sig ind i historiens plot. Med hofteholdere og wonderbra er kvindefængslet peppet op til en slags Red Light District koreografi. Sexet og energifyldt karikeret i sin dans og med humoristisk vinkel på mediestorm i sin fortælling. Sangene er ørehængende og danseglæden vinder på sin humor og charme. Jeg er særligt glad for scenografien i stykket, hvor flodprammen hæver og sænker sig op fra gulvet og den fine lyd fra orkestergraven med god sans for swing og Dixieland jazz.
Forestillingen er et cirkus værdigt, og tak for det. Gå og se om du er enig.
Chicago af John Kander, Fred Ebb & Bob Fosse
Show anmeldelse
Teatret Svalegangen Sæson 24/25
Kunst, intelligens og følelser i sæson 24/25 på Teatret Svalegangen
28. april 2024.Kulturnyt, Aarhus
Teatret Svalegangen præsenterer i sæson 24/25 5 egenproduktioner, 12 gæsteproduktioner og 3 festivaler. Et bredtfavnende program der sætter tidens tanker og følelser i bevægelse. Forandringens vinde blæser, - det vil Svalegangen give udtryk på sine 3 scener.
- Massive udviklingsspring, skred og nybrud ændrer konstant vores opfattelse af verden, siger direktør og kunstnerisk chef, Per Smedegaard fra Teatret Svalegangen. - Hvordan vi opfatter os som mennesker, i organisationer, familier og i forhold til køn.
- En af de største accelerationer finder sted inden for det teknologiske felt, senest med udviklingen af kunstig intelligens. En udvikling, som kunsten og vi naturligt omfavner – ja, faktisk er årets forsidebillede udviklet ved hjælp af AI. Men med AI følger også nye spørgsmål: Hvordan skal vi udvikle os som samfund og som mennesker, og hvilken rolle får kunsten i fremtiden?
- Sindet tænker for sig selv og kan skabe for sig selv. Derfor har vi brug for kunstnere, der ikke bare genererer ’oplagte’ svar, men stiller spørgsmål og skaber nye svar, perspektiver og mening, siger Per smedegaard.
Hans Rønnes '5 kvarter ved 200 grader' er en mandekomedie om svigersønner og fædre tilsat en knivspids klimadiskussion. I den ny sæson genoptages også en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede drabssager, 'Højbjergmordet', når Svalegangen i et højspændt true crime-drama kaster nyt lys over den største mordgåde i Aarhus.
I 2025 kan publikum se frem til Forestillingen om mor' – en ventilerende rejse gennem moderskabets kapitler og forbandede idealer. Søren R. Fauths roste livsdigt 'Moloch - En fortælling om mit raseri' bliver sat op som teater - som en maskulin kommentar til samtalen om sårbarhed. Digtet er skrevet i skyggen af Fauths skilsmisse og dykker ned i følelser fra ungdomsforelskelse til de formative år, børnefødsler, ferier og hverdagsliv til smerten, der opstår, da ægteskabet kollapser.
Teatret Svalegangens verdensmålsprojekt, United Change, åbner sæsonen i Aarhus Festuge foran teatret og i teatrets sale. Kropsidealer sættes fri med 'Pærfekt, gin og croquis' i samarbejde med Muskelsvindfonden. Sårbarheden, når kræft rammer mænd spejles i En lille smule ubehag', og Don Gnu sætter igen luftakrobatik, dans og videokunst sammen i det spektakulære værk Sult' på danses på teatrets facade kl. 21 om aftenen (gratis).
Derudover gæster en lang række markante teatre fra Jylland og København i sæsonn, som også byder på ILT Festival 2025 samt besøg af Det Frie Felts Festival og vækstlagsfestivalen Quonga. Sidst men ikke mindst er der masser af overraskelser på den eksperimenterende Off The Record scene.
Teater
Foto: Bibi Berge★★★★★Anmeldelse af 'På den anden side af døren', på Teaterhuset Filuren i Aarhus
Historien har fantasi og næse for børns modstandskraft
13. april 2024.Kulturnyt, Lita Domino
'Du må ikke komme forbi.' Barnet Freddys øjne er sammenknebne, idet han spærrer vejen ind til Kammas klasselokale. Forestillingen 'På den anden side af døren' er en komisk fortælling om børn der drager på eventyr, i stedet for at have matematik og idræt. Der er Teaterhuset Filuren med humor og masser af karakterarbejde af fin skuffe.
Barnet Kamma kan ikke komme forbi, så hun giver sig til at skrige lige indtil den rasende skolelærer Bennedicte kommer. Hun giver Freddy et møgfald, og sender ham af sted til den skræmmende rektors kontor. Her starter de to børns eventyr. Skolebiblioteket har nemlig en hemmelig låge ind til et magisk univers. Lige ved teater-sektionen... Her plejer Freddy at søge hen i sin hule, når de voksne giver møgfald og ikke forstår.
Dramaturgien spænder mellem det konkrete skoleunivers og børnenes fantasi. Deres følelser for kammeratskab og for sociale spil i et klasseværelse, får et tvist, - en ny vinkel gennem børnenes mod og fantasifulde eventyrlyst. Sådan en historie hvor skoledrillerier bliver til nye venskaber. Angst for voksen-skældud, bliver til slåskampe med kæmpe edderkopper. En studievejleder med grandiositet bliver til en troldmand. Og så videre...
Det fantasifulde er ikke kun i historiens udformning. Jeg bliver særligt glad over forestillingens enkle men meget virkningsfulde sceneskift. For eksempel med hjælp fra 8 flytbare lamper, skaber scenografien hele tiden en bevægelighed i stykkets udformning. Noget som også bliver brugt til de mange rolleskifte som de to skuespillere bruger. Skuespillerne Magnus Hald og Amalie Mørup fletter sig ind og ud af de 25 roller som de har på rollelisten i aften. De to skuespillere giver et strejf af energisk udtryk til dem alle, når de uproblematisk triller ud og ind af de forskellige karakterer.
Mange tak for en fin oplevelse til teamet bag forestillingen 'På den anden side af døren', og til Teaterhuset Filuren som har produceret forestillingen.
På den anden side af døren
Teater anmeldelse
Photo: Rumle Skafte★★★★★Review of 'Desolate', Aarhus Teater
'Desolate' is a superb piece of theatre, stolen from dead men
12. april 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Desolate' ('Øde lagt' - 'Wüst'): You'll have 7 young and beautiful actors, an excellent German writer, Enis Maci. What can go wrong in 'Desolate' at Aarhus Teater? Nothing: 5 stars rating. The graduation performance from
Perhaps it is the translation by
- The restoration of my honor requires my total destruction.
- She speaks the language of power. Not her own language.
- Talk to us, instead of passing out all the time.
You can look forward to the text in 'Desolate'. I think. Furthermore, I am a great admirer of the direction, the stage, the costumes, lighting and sound. But you can see that for yourself.
It is so eloquent, this year's graduation performance - the stage, the sound, the lighting, the direction, the actors - that you could consider buying an author as well. A person who can write her own stories. But instead, someone chose a box of chocolates from the Otto Duborg district.
Enis Maci.
The German woman has nicked half of the play from Heinrich von Kleist. It's easy enough. The man has been dead in the coffin for 200 years. He shot himself because of low self-esteem and no money. In order to gain courage, he first shot his new girlfriend (who also wanted to die), and then he could 'desolate' himself. It was popular back then, when you were poor and an artist.
It was thought that the great destruction - death - would restore man's honor. It must be something German. I don't understand.
The second half of the play, Enis Maci has ripped from Russ Meyer. He is also dead, but in the 60s he was a celebrated film director. In his films, all the female actors had large breasts. The Vixen, they were called. The film was always set in a desert. There was something about big cars and murders.
Russ Meyer's stories never made any sense, but we didn't care back then. Too busy with those breasts, and you yourself are 15 years old. And 35. And 45. And so on, and the glasses keep sliding down the nose.
It's good theatre, 'Desolate'. In the old days. A young woman is rescued by an officer from a brutal gang rape. He chases the fleeing gang. Kisses the young girl who has passed out. Kisses some more. Pulls up her skirt. And now it's happening. Perhaps the most famous rape scene in literature, written by Heinrich von Kleist. Here you get the scene in an English version: "Then— the officer." And in the German version: "Hier – traf er."
The line of thought - can you see it - it is the sign of a rape? Most German intellectuals think so. I don't know. It was easier to understand the imagery in Russ Meyer's stories, I think.
After she has been raped, the story is exciting. I couldn't sit still. The young girl - 200 years ago - lives in a culture where you don't get pregnant before marriage. So she gets a little harsh treatment, I'm sorry for that, because she doesn't even know she's been inseminated. She was passed out while it happened. Now she is judged unfairly because she has become pregnant.
The story continues with an elegant jump, from Heinrich von Kleist's play 'Die Marquise von O's birth in 1808, across Denmark's bankruptcy, industrialization, the birth of communism, the world wars, the Beatles - right up to "Faster, Pussycat! Kill! Kill! ". The film by Russ Meyer from 1965. A film that takes place in a desert. All the women have big breasts, and so on. The film has been reviewed as "the world's worst film". That is, the lowest. Worst. But that is probably because the film reviewers then sat in the cinema hall and could not enjoy themselves with the essentials of the movie.
In the new era, with the violent Vixen women, it is the men who go on the defensive. The women have the power. A nice contrast to the old days.
Our female protagonist - now super pregnant - is fighting for her life. Restoring her honor, and clinging to her unborn child. Fighting is a better restoration of honor, I think. Kleist may disagree, in his cold and wet grave.
Over time, the victims change faces. But the bad people are the same. Namely, those who were harmed. And then they take revenge and kill people without really having any reason. No reason other than evil.
See it for yourself. Or no, together with other audience members at
Desolate by Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Teater review
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Ødelagt', Aarhus Teater, afgangsforestilling
'Øde lagt' er et superfint stykke teater, stjålet fra døde mænd
11. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Øde lagt' (Wüst): Du får 7 unge og skønne skuespillere, en glimragende tysk forfatter, Enis Maci. Hvad kan gå galt i 'Øde lagt' på Aarhus Teater? Intet er ødelagt: 5 stjerner. Afgangsforestillingen fra
Måske er det oversættelsen af
- Genoprettelsen af min ære, kræver min totale ødelæggelse.
- Hun taler magtens sprog. Det betyder - ikke hendes eget sprog.
- Tal til os, fremfor at besvime hele tiden.
Teksten til 'Øde lagt' kan du glæde dig til. Synes jeg. Desuden er jeg en stor beundrer af instruktionen, scenen, kostumerne, lys og lyd. Men det kan du se for dig selv.
Der er så meget fint i årets afgangs-forestilling - scenen, lyden, lyset, instruktion, skuespillerne - at man kunne overveje at købe en forfatter også. En person der kan skrive sine egne historier. Men man valgte en æske chokolade fra Otto Duborg distriktet.
Enis Maci.
Den tyske kvinde har hugget halvdelen af teaterstykket fra Heinrich von Kleist. Det er nemt nok. Manden har ligget død 200 år i kisten. Han skød sig selv på grund af lavt selvværd og ingen penge. For at fatte mod, skød han dog først sin nye veninde, (som også ville dø), og dernæst kunne han 'ødelægge' sig selv. Det var populært dengang, når man var fattig og kunstner.
Man tænkte den store ødelæggelse - døden - ville genoprette menneskets ære. Det må være noget tysk. Jeg forstår det ikke.
Den anden halvdel har Enis Maci planket fra Russ Meyer. Han er også død, men i 60'erne var han festlig filminstruktør. I hans film havde alle de kvindelige skuespillere store bryster. Vixen, blev de kaldt. Filmen foregik altid i en ørken. Der var noget med store biler og myrderier. Russ Meyers historier gav aldrig nogen mening, men vi var ligeglade dengang. For travlt optaget af de der bryster, og man selv er 15 år gammel. Og 35. Og 45. Og så videre, og brillerne er ved at glide ned af næseryggen.
Det er godt teater, 'Øde lagt'. I gamle dage. En ung kvinde bliver reddet af en officer fra en grusom gruppevoldtægt. Han jager banden på flugt. Kysser den unge pige, som er besvimet. Kysser lidt mere. Trækker op i hendes skørt. Og nu sker det. Litteraturens måske mest berømte voldtægt, skrevet af Heinrich von Kleist. Her får du scenen i en engelsk udgave: "Then— the officer." Og i den tyske udgave: "Hier – traf er."
Tankestregen - kan du se det - den er tegnet på en voldtægt? Tyske intellektuelle ser det meget tydeligt. Jeg ved ikke. Det var nemmere at forstå billedsproget i Russ Meyers historier, synes jeg.
Efter hun er blevet voldtaget, er historien spændende. Jeg kunne ikke sidde stille. Den unge pige - for 200 år siden - lever i en kultur, hvor man ikke bliver gravid inden ægteskab. Så hun får lidt hård behandling, det er jeg ked af, fordi hun ved ikke engang selv at hun er blevet befrugtet. Hun var besvimet, mens det skete. Nu dømmes hun uretfærdigt, fordi hun er blevet gravid.
Historien fortsætter med et elegant spring, fra Heinrich von Kleists stykke "Die Marquise von O's" fødsel i 1808, henover Danmarks konkurs, industrialiseringen, kommunismens fødsel, verdenskrigene, Beatles - helt op til "Faster, Pussycat! Kill! Kill!". Filmen af Russ Meyer fra 1965. En film der foregår i en ørken. Alle kvinderne har store bryster, og så videre. Filmen er anmeldt som "verdens værste film". Altså den ringeste. Dårligste. Men det er nok fordi filmanmelderne dengang sad i biografsalen og ikke kunne fornøje sig med det væsentligste i filmen.
I den ny tid, med de voldsomme Vixen-kvinder, er det mændene der går i forsvar. Kvinderne har magten. Et fint modbillede til gamle dage.
Vores kvindelige hovedperson - nu supergravid - kæmper for sit liv. Genopretter sin ære, og holder fast i sit ufødte barn. At kæmpe, er en bedre genoprettelse af æren, synes jeg. Kleist er muligvis uenig, i sin kolde og våde grav.
Hen over tid skifter ofrene ansigter. Men de onde mennesker er de samme. Nemlig dem, der blev gjort ondt. Og så hævner de sig og slår folk ihjel, uden egentlig at have nogen årsag. Ingen årsag anden end ondskab.
Se den for dig selv. Eller nej, sammen med andre publikummer på
Øde lagt af Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Teater anmeldelse
Foto: Montgomery★★★★★Anmeldelse: 'Anbragt', Teatret Svalegangen
Hendes barndom dufter af øl og til tider nybagt brød
23. marts 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Anbragt': Hun elsker sin far. Han er morsom, og når hun bliver vred kan han se hende i øjnene og råbe med på alle 'fuck dig'-ordene, til hun bliver helt rolig igen inden i.
- Det kan han i i hvert fald i de øjeblikke hvor han ikke er fuld eller når han ikke selv er rasende og tæver sin nye kæreste. Forestillingen 'Anbragt' er et samfundskritisk teaterstykke, men samtidig også en rørende fortælling om et barn med en hård opvækst. 5 stjerner.
Forestillingen 'Anbragt' er først og fremmest en fortælling om mennesket. En fortælling om alt det sårbare, når et barn skal anbringes væk fra sin familie. Forestillingen er også et cadeau til de børn der lever på kanten. Den stærke pige i fortællingen der med et iltert temperament ikke vil lade sig kue.
I 'Anbragt' er hovedkarakteren en pige i overlevelsesmodus og hun er ofte i affekt. Garderer sig, råber, længes, græder og ofte er følelserne i store bogstaver.
Skuespillet bliver underbygget af små øjeblikke hvor hovedkarakteren 'barnet' træder ud af historiens tid for at reflektere. Jeg er særligt rørt over den dialog der finder sted mellem far- og datter karakteren, hvor han skal have barnet til at køre med sin nye plejemor, idet datteren ikke længere kan bo hos ham. Den egentlige anbringelse udenfor hjemmet.
Historien giver også et billede af det medmenneskeligt problemfyldte i plejeforældrerollen. De svære punkter mærker de, når de kan se at deres nye plejebarn længes efter sin far og skubber alle andre væk. Når de to voksne begynder at råbe ad hinanden, fordi de er i oprør efter en konflikt med barnet.
Skuespillet har en fin fornemmelse af de små og store udsving i følelseslivet som nødvendigvis må være i disse situationer.
Systemet har konsekvenser, når det fungerer som et rullebånd. Flytter mennesker som man flytter bagage i en lufthavn. Scenografien lavet af Katrine Krohn tegner dramaturgien op på en rørende og meget konkret måde, ved at lade midterlinjen på scenen være et rullebånd. Her kører personer, flyttekasser, sofaer og godgørende mennesker ind og ud af barnets tilværelse.
'Systemet' må først finde barnet og det er svært at forvalte hendes tarv, når de voksne snakker forbi hinanden. Rådgiverne skifter job, skal skrive rapporter, vurderinger som i skyndingen bliver hen over hovedet på far og barn. Barnet de gerne vil hjælpe, og faren, taler et andet sprog end systemet, og deri er en konflikt i sig selv. God pointe i stykket synes jeg.
Rullebåndet stopper først op idet pigen møder Gunnar og Henriette, der for en tid skal være pigens plejeforældre. Forestillingen har et særligt øje for systemet og mødet med barnets vilkår, og det gør stykket godt, - både tragisk og til tider lettere absurd, - hvilket vel afspejler virkeligheden for mange i disse situationer.
Teaterstykket 'Anbragt' er en fin fortælling om børnene på kanten. Cadeau til tematikken og til den følsomme stemme ind i alle samfundsdebatterne om 'Barnets Lov' der kom i 2023.
Tak til teamet bag forestillingen 'Anbragt' og til Teatret Svalegangen der har sat den i scene.
Anbragt af Thomas Markmann
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Fishtail', på Teatret Svalegangen i Aarhus
Langt ude i havet, er vandet så blåt
14. marts 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Fishtail': 'Fishtail' er et poetisk sceneværk med dans, musik, sang, dukketeater og skuespil. Skabt af Bjørn Rasmussen som et digt. 'Fishtail' er en fin perle fra havets søbund til 4 stjerner, takket være Victor Nuno Lyses flotte scenografi, Astrid Kjær Jensens dukketeater, Marcus Alexander Roydes dans, og Ludvig Brostrups skuespil og sang.
'Fishtail' undersøger identitet. Hvem er jeg? Hvordan kan jeg passe ind i en skoleklasse, 8 år gammel. Siddende på de der hårde stole. Med fødder og ben. Åh nej, jeg drømmer om at have en fiskehale. At være noget andet, noget som mere er mig.
Du kender spørgsmålet fra dig selv. Hvem er jeg? Det er som om jeg ikke passer ind.
Der er fin musik og dans, og god sang i 'Fishtail'. Publikum er unge mennesker på Teatret Svalegangen. Søgende, unge mennesker. De kan lide at grine ad fisken som Disney har sendt til Aarhus for at sige undskyld for de hetero seksuelle og normative tilbøjeligheder der gennemsyrer amerikansk populær-kultur.
I virkeligheden foretrækker jeg Disneys udgave af 'Den lille Havfrue', fremfor den misogyne papir-udgave fra H.C. Andersen selv. Men det er sjovt at høre fisken sige undskyld.
I det hele taget tror jeg du vil blive begejstret for dukketeatret, som Astrid Kjær Jensen deler ud af på scenen. Det er godt arbejde.
Forestillingen begynder på havets bund. Scenen er hyllet ind i slør. Vi er under havets overflade hvor fiskene bor. Dem med fiskehale der drømmer om at blive menneske.
Vi er aldrig tilfredse, vel, heller ikke dyrene?
Inden længe springer en person med ben ned i havet for at få sig en fiskehale. At blive noget andet og skabe lidt panik i klasseværelset når der skal tages billeder til forældrene.
Forestillingen slutter med sangen der har omkvædet 'Langt ude i havet, er vandet så blåt.' Det lyder godt.
Tak for et poetisk digt på scenen, og tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen.
Fishtail af Bjørn Rasmussen
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Tennis', på Bora Bora i Aarhus
Det er trist at danse tango med sin egen ketsjer
11. marts 2024.Kulturnyt, Lita Domino
De har øvet sig siden pandemien, - hver for sig. Små træningsvideoer har huseret fra Don Gnu's hånd på nettet med stangtennis-kampe og fedt træningsgear.
Endelig mødes de i en dramatisk fight... - Kampen mellem DON McEnroe og Björn GNU. Tennisnettet og armmusklerne er i aften spændt op til bristepunktet i 'The Final match' på Bora Bora.
'Tennis’ er en fysisk teaterforestilling med slapstick komik og teatralsk hanekamp. En injektion af humor og lette dansetrin til egoets kamparena.
De er sjove, når de kæmper med og mod deres astronomiske egoer. Tennisbolde der ikke kan ses med det blotte øje, svirrer i luften når den forlader det ene ringhjørne og ender på den anden side af nettet. Tennisboldene har bibeholdt deres lyd, og de to karakterer danser tango med både kamp og nederlag.
Forestillingen 'Tennis' er en abstraktion over en tennis match som udspillede sig i 80’ernes. DON McEnroe og Björn GNU er stjernerne i forestillingen 'Tennis'. En fusion af firser sport fra Wimbledon, og to komiske herrer med sans for drama, dans og slapsticks.
80’erne havde deres egen sound. Synthesizerens metalliske lyd, elguitarens melodiske sang, og laserlysets klare spil ud over et bølgende publikum, når f.eks. Jean-Michel Jarre gik på scenen.
Mange tak til teamet bag forestillingen 'Tennis' og til Bora Bora for en god aften i teatret.
Tennis
Dans anmeldelse
Foto: Frederikke Brostrup★★★★Anmeldelse: 'Hyper Switch Ultra Faggot', Teatret Svalegangen
Av, du gør mig ondt!
29. februar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Hyper Switch Ultra Faggot': Der er 4 stjerner til stykket, fordi min sidemand trækker vejret tungt. Som et astma-anfald. Han har ondt. Forestillingen 'Hyper Switch Ultra Faggot' vækker hans indre smerter, som at træde på et erindringens pindsvin der krummer sig sammen. Jeg kigger rundt i salen på Teatret Svalegangen. Stykket er instrueret af Johan Klint Sandberg, med Ludvig Brostrup i hovedrollen. Stykket rører publikum. Nede på en række er der en mand med kort klipning og bred nakke som hulker. Af grin, opdager jeg, eller gråd? En ung pige fniser, fordi hun kan ikke klare flere detaljer om seksuelle overgreb. Hun har fået nok. Længere henne på min række. En mand er gået i stå. Tavsheden er enorm.
Nå, men det starter hyggeligt. Ludvig Brostrup træder ind på scenen i undertøj. Tank top og briefs, sådan lidt JBS i designet. København, måske Amager. Han er i sauna, måske faktisk Studiestræde, Amigo Sauna - fordi alle går rundt med et håndklæde om livet. En sauna som er et slags kommunistisk bordel hvor alle mænd har sex med hinanden, uden at nogen få penge for det. Og han elsker det, vores hovedperson.
Han er ung, han er lækker - men bedst af alt, han har brug for at blive elsket, så han gør alt det som de ældre mænd beder ham om.
Han er populær, derfor.
- Min seksualitet er præget af skam og skyld. Det tænder mig at leve i mørket. Det var jo sådan vi kom til verden, os der er homoseksuelle. Os der svæver mellem liv og død. Skammen er en del af vores seksualitet, siger vores hovedperson.
Jeg ved det ikke. Men jeg ved at Josef Fritzl er familiefar og hetero seksuel. Og jeg ved at Fritzl på ingen måde definerer min seksualitet. Så jeg tvivler på, at homo seksualitet altid skal være et slagsmål mellem overgreb og underkastelse.
Vores hovedperson ser dog verden på dén måde. Han bliver forelsket i en mand med hule øjne - en nul-mand - og han får energi af måden som sadisten betragter ham. Tomme øjne.
- Men han smiler til mig!
I stykket følger vi deres kærligheds-historie udvikle sig. Som en kræftbyld, eller som eksem der kun bliver værre, dag for dag.
Publikum vrider sig i stolerækkerne. De fleste kommer fra grupper i Aarhus, hvor man står med spørgsmålet hver dag. Er jeg noget særligt, bare fordi jeg er glad for mennesker der har det samme køn som jeg selv?
Ingen tror længere på, at homo seksuelle er små ryttere for Satan, bortset fra Texas, og Rusland, og Iran, og så videre. Men hvad tror du på? Det spørgsmål får du et helt frugtfad du kan smage på i 'Hyper Switch Ultra Faggot'. En stjerne for det.
Jeg skal ikke afsløre højdepunktet - der hvor publikum rykker så uroligt på sig at jeg ser flugtsignaler og de er lige ved at gå fra forestillingen. Eller lavpunktet, kunne man sige. Men jeg vil afsløre hvad der sker med vores hovedperson.
Efter at være blevet forelsket i en psykopat, og tage imod som mashochist, slukkes drømmen i vores hovedperson. Romantikken. De søde kys. De baskende arme når fyren er i huset. Han bliver slukket, fordi sådan er det. Tisser du på et bål, så er der kun mørket tilbage. Når vi gør ondt på et menneske, skaber vi en ny grumsom person i vores eget billede. Ondskab er en smitsom sygdom. Faktisk vigtigere at holde afstand til, end at holde afstand til lidt forkølelse.
Scenografien er fin og enkel i 'Hyper Switch Ultra Faggot'. Teksten er poetisk og autentisk. Instruktionen stram. Alt sammen skabt af Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup, et skuespil i top. Det er stort hvad to mænd kan skabe sammen.
Så er du glad for mænd? Se 'Hyper Switch Ultra Faggot' og mærk efter, hvordan din kærlighed er. Det er altid det rigtige tidspunkt, hvis man vil have en dybere forbindelse til sin kæreste. God fornøjelse.
Hyper Switch Ultra Faggot af Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Usynlig', Teatret Svalegangen
Maya elsker sin mor, og er vildt flov over hende
20. februar 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Usynlig': Hun har lige været tv-vært i et game show. En af skuespillerne i performansgruppen Hvid Støjs forestilling 'Usynlig' står med armene i luften, - glad og overstadig. - Lige indtil skuespilleren igen må bytte rolle med en af de andre performere.
Hun må påtage sig karakteren Mayas skæbne. Endnu et skifte i rolleuniverset, som forestillingen hele tiden bevæger sig rundt i. Tre skuespillere på scenen der skifter identitet mellem de forskellige karakterer i stykket. De gør det gennem tøjskifte, - ved simpelt rekvisit bytning.
'Usynlig' er et musikalsk teaterstykke med et særligt øje for de udfordringer en teenager med psykisk syge forældre har.
Skuespilleren der nu skal spille Maya røber sine følelser for rolleskiftet efter game showet, - trækker en grimasse, ærgrer sig, men tager rollen på sig.
Ingen vil være Maya, for Maya har det hårdt. Hendes mor laver luftkasteller i plastiksofaen, men de bliver sjældent til noget og hvis de gør, bliver de ofte til en pinlig historie for pigebarnet.
Mayas mor er enten nede i en kulkælder med tunnelsyn og mørke, eller i overdrive 'happiness-land'.
Fortællingen i forestillingen 'Usynlig' bevæger sig rundt i den unge piges univers. Vi møder hendes mor, klasselæren, kammeraterne og andre. På en meget konkret og praktisk måde folder historien Mayas univers ud. Giver en stemme til nogle af de svære følelser og dilemmaer som opstår hos pigen og i morens sygdoms kølvand. For eksempel paradokset at pigen skal være mor for sin mor.
Forestillingen 'Usynlig' har et fint hjerte for et stresset barns problemfyldte dagligdag. Temaet er skildret med varm humor, let absurditet i dialogerne og blød musikalitet.
Scenografien er velfungerende med luftige plastik møbler og et enkelt setup af videoinstallationer som let kan skabe nye sceneskift.
Den rullende karakterbytning mellem skuespillerne giver en god energi i forestillingen, og performerne triller ubesværet og let rundt i de forskellige karakterers universer.
Forestillingen giver en nødvendig stemme til mange børn og unge med psykisk syge forældre, så tak til teamet bag for et godt teaterstykke.
Usynlig
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Liberty', Genialt fysisk teater
Liberty er et genialt stykke fysisk teater
6. februar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Liberty': Attitude. Kristján Ingimarsson har udviklet dén evne til perfektion. Og fordi han er en dejlig kunstner, kan jeg lide det. Han byder publikum velkommen på Bora Bora som om han er en rockstjerne - høj på MDMA, viagra og duften af sig selv. Han får os op at køre på den attitude. Lugten af succes. Billedet på en vinder.
'Liberty' er fysisk teater med humor, masser af vilde stunts. Nydeligt koreograferet og tilsat perfekte lyd-effekter af Andro Manzoni. Performerne er spændstige, elastiske, humoristiske og præcise. Nogle af dem er yngre end andre:
'Liberty' handler om det hemmelige spørgsmål som alle putter med, på jobbet, i familien, privat: 'Hvad nu hvis jeg simpelthen holdt op med at følge alle de fjollede regler!"
Ja, så var vi nok alle sammen en rockstjerne eller én af performerne i 'Liberty'. Slip reglerne og tag din frihed, det er showets indre kerne. Stjerne for det.
I en række scener udforsker 'Liberty' det menneskelige væsen. Vi følger reglerne. Ikke vores egne regler, men de regler som er sat af chefen, samfundet, religionen, parringslysten, traditionen, god opførsel.
Der er nogle der laver reglerne. Vi andre er bare svage, "fyldt med varm luft" og billigt til salg. Vi er mælkebøtter på en græsmark der ikke rigtigt kan finde ud af at sætte tyren på plads og bede ham om at lade være med at æde os.
Derfor laver Kristján Ingimarsson en revolution på scenen. Mælkebøtterne - os der er fjolser, ja det er hårdt at sige højt - rejser sig til kamp. Men kan vi vinde, eller bliver vi vanvittige som mennesker, hvis vi dropper alle reglerne?
Det tror jeg nok. Men gale mennesker kan også være geniale, så det er måske værd at tage chancen? 'Liberty' tager chancen, og det er sjovt og underholdende.
Den festlige, og fantastisk underholdende forestilling, bruger det gamle trick om at få publikum til at grine, når vi bliver kritiseret. Det fungerer herligt. Kristján Ingimarsson siger han ikke er kunstner, men måske nok sjov en gang imellem. Jeg er uenig. Han er både en kunstner af international klasse, og sjov. Hvis man kan tåle at blive drillet.
Publikum på Bora-Bora er begejstret. De elsker showet.
Personligt beundrer jeg at Kristján Ingimarsson på scenen nogenlunde kun overholder 2 regler.
Tak til teamet bag 'Liberty'. Det er en vildt god oplevelse. Synes jeg.
Liberty, Kristján Ingimarsson Company
Teater anmeldelse
★★★★★Review of 'Liberty', Brilliant physical theatre
Liberty is a brilliant piece of physical theatre
6. februar 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Liberty': Attitude. Kristján Ingimarsson has developed that ability to perfection. And because he is a lovely artist, I like it. He welcomes the crowd to Bora Bora like he's a rock star - high on MDMA, Viagra and the scent of himself. He gets us up and running on that attitude. The smell of success. The picture of a winner.
'Liberty' is physical theater with humour, lots of wild stunts. Beautifully choreographed and with added perfect sound effects by Andro Manzoni. The performers are resilient, elastic, humorous and precise. Some of them are younger than others:
'Liberty' is about the secret question that everyone has, at work, in the family, in private: 'What if I just stopped following all the silly rules!'
Yes, then we were probably all a rock star or one of the performers in 'Liberty'. Let go of the rules and take your freedom, that's the inner core of the show. One sparkling star for that.
In a series of scenes 'Liberty' explores the human being. We follow the rules. Not our own rules, but the rules set by the boss, society, religion, mating desire, tradition, good behavior.
There are some who make the rules. The rest of us are just weak, "filled with hot air" and cheap for sale. We are dandelions in a field that can't quite figure out how to put the bull in his place and ask him to stop eating us.
That's why Kristján Ingimarsson is making a revolution on stage. The dandelions - us fools, yes it's hard to say out loud - rise to battle. But can we win, or are we going crazy as humans, if we drop all the rules?
I think so. But crazy people can also be brilliant, so maybe it's worth taking the chance? 'Liberty' takes a chance and it's fun and entertaining.
The festive and fantastically entertaining performance uses the old trick of making the audience laugh when we are criticized. It works wonderfully. Kristján Ingimarsson says he is not an artist, but maybe funny once in a while. I disagree. He is both an artist of international class and funny. If you can stand being teased.
The audience at Bora Bora is excited. They love the show.
Personally, I admire that Kristján Ingimarsson on stage roughly only adheres to 2 rules.
Thanks to the team behind 'Liberty'. It was a very good experience. I think.
Liberty, Kristján Ingimarsson Company
Teater review
Foto: David Bering★★★★★Anmeldelse af 'Afbrudt samliv', af Henriette Katrine Lund
Så meget kærlighed til den gamle kvinde der ser porno hver dag
9. januar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Afbrudt samliv': Demens. Min 80-årige mor kan ikke spille ludo, siger min bror. Hun er blevet dement. Hun glemmer reglerne, og kan ikke huske hvilken farve der er hendes. Nogle gange flytter hun sin brik den forkerte vej. Min bror tager det ikke så tungt, og han er desuden glad for at vinde i ludo.
'Afbrudt samliv' handler om en kvinde og hendes mand. Hun er også blevet dement, Alzheimers - opkaldt efter den tyske læge Alois Alzheimer. Hver dag ser hun porno i stuen, når hendes mand kommer hjem. Hun øver sig i at sige replikkerne i Couch Casting.
- Remove your panties!
- Bend over!
- I like that!
Hun har desuden købt 11 kasser med farvefulde dildoer. Hendes mand bliver temmelig fortvivlet over hendes adfærd. Aner ikke hvad han skal gøre, fordi der ikke er noget at gøre, siger lægerne.
Jeg er glad for 'Afbrudt samliv' af mange årsager. Morten Just har skabt et videoværk som består af organisk materiale der langsomt pulserer stumper af fejlkode rundt i en organisk suppe. Det kunne være et billede af hjernen der langsomt forplumpres. Vi lever 3-9 år med Alzheimers, ikke længere.
Lisbeth Gajhede spiller oprørt, forførende, gnistrende og fuld af livsglæde rollen som den ældre dame, Marianne. Hun er sjov - må man godt lave sjov med demens, ja - hun er erotisk, og hun elsker den der pornoserie med unge piger der går til casting, kan du huske den? Faktisk overtaler hun sin mand til at de laver deres egen pornofilm. Men det går lidt skævt, fordi han vil hellere lave en film om dengang de mødtes på et herretoilet i Ribe. Og det var kærlighed ved første blik.
Jørgen Bing er Mariannes mand, Carsten. Han er en hjertelig fyr der vil gøre alt for sin kone, mens hendes sind smuldrer mellem hendes hænder. Det er faktisk hårdt for ham. Du kender det.
Men VVS-manden, spillet af Pelle Koppel, siger noget andet. Han tager det roligt, når Marianne opfører sig upassende. Han skal bare skifte en vandhane, men Marianne tror han er pornostjerne. De fleste ville nok tage det tungt at blive begramset af en fremmed og lidt ældre dame, men VVS-manden er rolig og empatisk. Alle demente mennesker elsker den tolerance og rummelighed, og derfor er min mor også glad for min bror, tror jeg.
'Afbrudt samliv' er en historie i den menneskelige teater-genre. "Hvordan er det at være en af de andre?" Dramatikeren Henriette Katrine Lund har skabt et fint værk, der er fyldt med humor, alvor og store mængder forståelse og empati.
Tak for oplevelsen til 5 stjerner. Se stykket og lær lidt mere om hvordan det egentlig er for din mor, eller for din mand eller din far. Eller bliv hjemme og spil ludo, som vi gør i min familie, når vi besøger mor.
Afbrudt samliv af Henriette Katrine Lund
Teater anmeldelse
'Anbragt' på Teatret Svalegangen
Historien om et umuligt valg, der bliver taget hver dag
5. januar 2024.Kulturnyt, Aarhus
Hver dag bliver der i gennemsnit anbragt 9 børn i Danmark. De fleste anbringelser er på forældrenes initiativ. 'Anbragt' er en historie der opføres på Teatret Svalegangen, og der er danmarkspremiere i Aarhus, lørdag 23. marts.
Det er den prisvindende dramatiker Thomas Markmann, som står bag manuskriptet, og i hans optik bør man se på anbringelsesfeltet i et langt mindre sort/hvidt perspektiv.
Historiens hovedperson, Natasja, drømmer om at bage boller med sin far. Kaste med mel og grine, mens duften af friskbagt brød breder sig i køkkenet. Men duften i hendes mange barndomshjem er i højere grad præget af alkohol. Faren Casper gør sit bedste, men da Natasja er 13 år, giver han slip og anbringer hende i pleje.
- Natasjas stemme ønsker jeg skal være et andet slags bidrag i den tilbagevende strid mellem rigtig og forkert. En stemme der minder os om, at det sværeste valg ikke handler om 'løsningen', men er noget der sker inde i barnet og handler om kærlighed, skyld og vrede. Det umulige valg, der vil gøre ondt uanset hvad. Det findes simpelthen ikke gode løsninger. Kun mindre dårlige, siger Thomas Markmann.
Teater
★★★★★Anmeldelse af 'Enochs Cirkus Show', i Aarhus
Cirkus med gøgl og gejst
8. december 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Enochs Cirkus Show: Teltet er varmt. på begge sider af den aflange manege er der tætpakket med familier og glade børn. Cirkusartisten Jimmy Enoch byder velkommen til en times julecirkus midt i Aarhus. Der er hurtig DJ-musik. Der er gejst. Dygtige artister. Du og dine børn får et show af højeste klasse. Der er 5 stjerner til forestillingen. Lige så mange stjerner som Cirkus Arena plejer at få. Men jeg synes disse stjerner har en lidt stærkere glød. Jeg kan se de skinner i øjnene på teenagerne og børnene. Jeg kan se de tænker: "wauw, jeg gad godt blive cirkus-artist."
Jeg er ret glad for at sidde i teltet, hvor man er helt tæt på artisterne - samt de glade springgymnaster fra Flying Superkids. Den nærhed du og din familie har til artisterne giver en god atmosfære. I et traditionelt cirkus er der faktisk langt ned fra 7.ende række og op til teltets kuppel. Her er man så tæt på, at alle i teltet kan se alt. Sæderne bliver da også solgt som "loge"-pladser. Alle kan se.
Forestillingen varer en time. Det er bedre, synes jeg, end de lange forestillinger med pause i et traditionelt cirkus. Den time går hurtigt, fordi der er så meget gejst i forestillingen.
Der er meget godt at opleve i Enochs Cirkus Show, men jeg er særligt glad for kvinden der laver håndstand, Sophie Alton. Med benene skyder hun med bue og pil. Hendes krop er lavet af marcipan, super fleksibel i alle retninger. En artist i verdensklasse.
Jongløren José Rameros er dygtig. Jeg kan jonglere med 3 bolde, men han fortsætter helt op til både 7-8-9 objekter (eller flere, det er svært at tælle) som jongleres op i 5-6 meters højde. En showmand er han. Sammen med sin søster viser han også et rulleskøjte-nummer hvor de slynger hinanden rundt og rundt på en lille scene.
Der er ingen vilde dyr, men manden med hundene - Edi Laforte -laver et show hvor de hurtige hunde springer højt op og ruller sig, flyver gennem ringe. Det er simpelt gøjl og meget velfungerende.
Gøjl og akrobatik. Et telt (opvarmet) på pladsen mellem Domkirken og Aarhus Teater. Godt humør og inspiration til hvordan børn og voksne kan bruge kroppen langt op over computerspil og swipende fingre på mobilen.
Det er et rigtigt cirkus, i en moderne udgave. Tak for oplevelsen. Du kan læse mere på Cirkusshow.dk
Show anmeldelse
Foto: Christoffer BrekneAugustinus Fonden giver en pose penge til udvikling af dans og koreografi
1 mio. kr. til Bora Bora
8. december 2023.Kulturnyt, Presse
Augustinus Fonden støtter Bora Bora Residency Centres program for udvikling af dans og koreografi med en bevilling på 1 mio. kr. til de næste fire år.
Bevillingen støtter teatrets ambitiøse arbejde som internationalt center for dans og koreografi med et fireårigt program bestående af over 60 kunstnerophold i perioden 2023-27. Augustinus Fondens bevilling er målrettet de deltagende kunstnerne, som er danske eller baseret i Danmark.
- Den generøse bevilling fra Augustinus Fonden giver de danske og danskbaserede kunstnerne en unik mulighed for at styrke deres internationale relationer gennem vores omfattende netværk i og uden for Europa, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Inden for dans og koreografi er et residency et betalt arbejdsophold på en scene eller i et studio, hvor koreograferne skaber deres værker. Det har der tidligere været meget få muligheder for, men Bora Bora Residency Centre (BBRC) ønsker at udvikle en praksis med residencies hos partnerne i Danmark og udlandet for at styrke dansen og få dansen til at gøre en forskel i flere menneskers liv.
- Vi har fulgt den positive udvikling i Bora Bora gennem en del år, og vi ser frem til igen at bakke op om institutionens kerneinitiativ, der vil bidrage til vækst og udvikling af dansk dans. Bora Bora har demonstreret, at de kan håndtere en bred vifte af samarbejdspartnere, og de nye residencies sikrer grundlaget for at skabe nye danske koreografiske værker for fremtiden, siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
Bora Bora Residency Centre har opbygget et regionalt partnerskab, bestående af teatre, højskoler, virksomheder og andre organisationer som sammen vil udvikle nye kompetencer inden for dansen som kunstart, metoder til at styrke den kunstneriske udvikling og værktøjer til internationale udvekslinger. Til hvert residency vil partnerne tilbyde videndeling, workshops, networking og visninger, så kunstnere og borgere bredt kan bruge BBRC som et sted, hvor de styrker deres internationale netværk og udsyn uden selv at skulle rejse.
Dans
Foto: Montgomery★★★★★★Anmeldelse af 'Selskabssang', Teatret Svalegangen
Maden er alle pengene værd, og du får en oplevelse der gør dig glad
25. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Selskabssang' på Teatret Svalegangen: Jeg er glad. Nogle anmeldelser af scenekunst i Aarhus er ikke længere end dét. 3 ord. 'Selskabssang' gjorde mig glad. Der er intet at tilføje - ikke mere der har betydning, i hvert fald. Glæde er det vigtigste i livet. Lige for den rige og den fattige. For den unge og den gamle. For den syge og den raske.
'Selskabssang' er en total performance hvor du får god mad og vin. Godt humør. Godt selskab. Victor Marcussen er aftenens vært. Publikum sidder ved langborde. Vi mødes til fest i familien, planlagt af Kirstine Fogh Vindelev. Til bryllup. Studenterfest. 30 års fødselsdag. 50 års dagen. Der er fest i Teatret Svalegangen, Victor underholder, Rasmus spiller musik og vi synger festsange mellem madretterne. Selskabssange der rummer også det usagte som vi normalt ikke synger om.
Jeg er lidt nede på familiefester, særligt de store med 80-100 deltagere. Det kan blive så akavet. Vi sætter os og hilser på folk man faktisk havde glemt var en del af familien. Ingen vil spørge: "Hvem er det nu du er" af frygt for at såre en onkel eller et sort får der studerer på færøerne eller en tilløber med rødt hår og grønne negle.
Men der er ingen vej udenom. Så vi sidder altså med denne her halv-fremmede familie ved langbordene i Teatret Svalegangen. Spørger lidt ind, du ved: "Hej, længe siden, hvor kommer I fra?"
Petra Adlerberth-Wik har sat historien i scene. Flot scenografi af Marie Rosendahl Chemnitz. Musikken leveres live af Rasmus Kjær på piano. Det er alt sammen meget hyggeligt, men jeg tænker: "Hvordan kan jeg anmelde en familiefest? Man plejer da ikke at holde festen i teatersalen med professionelle teaterfolk og lækker mad?"
Men det har hun gjort, Kirstine Fogh Vindelev. Skabt en performance der er så analog, at vi ryster vores digitale filter af os. Vi synger og er glade, og har gode samtaler med hinanden ved bordet. Vi kender ikke hinanden som familie. Men lidt familie er man jo altid! Alle mennesker er i familie med hinanden, og deri ligger den lille genialitet fra Kirstines side. Vi er alle sammen én stor familie. Det kan være svært at snakke sammen, men når vi gør det, så bliver vi glade. Toppen i dansk madkunst er den klassiske hotdog, karbonader samt grydesteg. Så jeg blev jo altså lidt suspekt ved emailen fra teatret: "Maden er vegansk, glutenfri og uden nødder." Men det er jo bare fordi jeg er fordomsfuld. Maden smager perfekt! Jeg ved ikke hvilken restaurant der står bag, men dér vil jeg gerne fejre min bryllupsdag! Lige så snart vi bliver gift, mig og min kvinde. Til forret er der delikat hjertesalat med en velsmagende grøn dressing, serveret i afkølede, aflukkede portionsglas. Hvidvin. Hovedretten er svampe-ragout med kartoffelmos. Rødvin. Desert er hindbær mousse med portvin. Du kan drikke lige så meget vin du vil, særligt hvis du vælger et bord med unge mennesker, de foretrækker gerne vinflaskerne uden alkohol (og det serveres også, plus vand og så videre). 'Selskabssang' er en performance udenfor bedømmelse. Den har et strejf af genialitet. Disruption. Det er teater som bringer mennesket frem i teatersalen. Et menneske der ikke kun kigger på. Klapper pænt og smiler. Mennesker som kan mærke hinanden og sig selv. Det er performance. Victor Marcussen gør det fantastisk. Han ved alle i publikum frygter at krydse linjen mellem teater og mit private selv. En god performance gør netop dét. Publikum bliver en del af showet. Så derfor kan du slappe af til 'Selskabssang', aftenens vært passer på dig. Så publikum synger. Mere og mere. Der bliver snakket ved bordene. Skuldrene falder ned. Vi er jo bare mennesker, og det er dejligt at være her. Jeg er glad. Selskabssang
Performance anmeldelse
'Selskabssang' på Teatret Svalegangen i Aarhus
Festsange om det vi normalt ikke synger om
22. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Selskabssang' handler om de festsange vi normalt ikke synger til bryllup og fødselsdage. Du er inviteret til festen. Du får mad og vin, og mulighed for at synge med på sangene.
'Selskabssang' er fællessange for det usagte – et hudløst ærligt sangværk, der genopfinder
Stolerækkerne er udskiftet med bænke og langborde, for publikum får en medvirkende rolle, når det klassiske teaterrum forvandles til next level fællessang. Oplev sange om både indre og ydre kriser. Til dirrende stemmer, et stort skvæt humor men også lidt afmagt og følelsen af at blive i tvivl om, hvem man er. For den følelse er vi vel fælles om?
Selskabssang
Teater video
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Force Majeure' på Aarhus Teater
Med sort humor rammer lavinen det moderne nordiske menneske i 'Force Majeure'
14. november 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Force Majeure' på Aarhus Teater: Alt er kaos. Hvid røg fra en lavine danner en mur hen over scenerummet. Følelsernes gruekedel er kogt over og en kernefamilie står i dens midte og skal orientere sig til en ultimativ nærdødsoplevelse. I aften er der teaterrøg på programmet. Forestillingen 'Force Majeure' er et moderne parforholdsdrama, - en sort komedie der udstiller menneskets sårbarhed, når de mørke sider af deres bevidsthed kommer til syne.
De bøvler med følelserne i den lille kernefamilie. De er taget på skiferie, så nu står det på 'hygge-tvang' i skiundertøj og familiesammenhold på pisterne. Måske de i dagligdagen er bedre til at skøjte udenom svært samvær og svære samtaler. De kan i hvert fald lide deres mobiltelefoner og internettet.
Forældrene arbejder for meget og nu skal der (over)kompenseres for hverdagens forsømmelser på familiefronten. På denne ferie, i et øjebliks skræmmende kontakt med deres egen sårbarhed, slår et lavinefald familien ud, - vælter facaden i en nærdødsoplevelse. Sårbart må de håndtere de følelser der opstår i kølvandet. Manden flygter i panik og kvinden føler rædsel over at stå alene tilbage med børnene.
Teaterforestillingen 'Force Majeure' bygger på filmen af samme navn. Jeg er taknemlig for historien i de nye klæder på Aarhus Teater. Dialogerne bliver stærkere når de står i et scenerum, synes jeg. Replikkerne over de nordiske melodramatiske tendenser bliver skildret skarpt af
Skuespillet i det hele taget i forestillingen 'Force Majeure' er af høj klasse. Scenografien er enkelt sat op af
Mange tak til teamet bag forestillingen 'Force Majeure' og til Aarhus Teater der giver sceneplads til en god historie.
Force Majeure, af Ruben Östlund og Tim Price
Teater anmeldelse
Photo: Emilia Therese★★★★★Review: 'Julefeber', Aarhus Teater
Kids love 'Julefeber' at Aarhus Teater
8. november 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Christmas Fever' at Aarhus Teater: Listen, I step on the toes of this relatively small - but strong - boy, when we stand in line during the break at Aarhus Teater to buy a glass of wine. An accident, stepping backwards as one of the guides goes through the queue. It's not nicely done and it's almost Christmas. Bending down and praising the boy for being strong. He stands in stocking feet. They seem to be in pretty good shape, his toes.
- I weigh 100 kilos! You're a strong guy, I tell him.
Buys him a bag of matador mix. So are we friends again? His mother says,
- You really don't need that!
But the boy looks as if hypnotized at the candy bag I hand him. He doesn't protest. Children have a sense of quality.
This year's Christmas performance at Aarhus Teater is 'Julefeber' (Christmas Fever). A licensed story from DR. The dramaturgy is spiced up by
But then, Line Paulsen has jumped out as a director, I think - she has been responsible for several performances at Aarhus Teater since 2018, but 'Christmas fever' is on a higher level, I think. The actors in this play have more depth, they get further down into the chest, abdomen and feet. That's my conclusion, it's much better. Thanks for that.
Anne Plauborg is her charactersI have for a long time been a fan of
There were an incredible number of children at the evening's performance. They're laughing. They love it. Now, I'm quite an adult myself, but it's a fun show, thinks my inner child. About becoming yourself when you are a child and hair starts to grow out of your ears. Gray tufts of hair in the ears! And your grandmother says you are a Christmas elf and she wants to knit you a magical hat. That's what it's like to be those 9-10-12-13 year old.
The main characters Bjørn and Gro have a sweet father who cannot manage his money. So in the run-up to Christmas, the two teenagers move in and live in the attic of Aarhus Theater because the father has let a criminal take over their apartment, due to a debt of DKK 11,700.
And no, it's not always tragic to be homeless at Christmas, sometimes fate is actually a nice cousin. Bjørn meets a young ballet dancer and they fall in love. Gro grows hair out of her ears and is transformed into an elf at a slightly too young age. Ballet children from Aarhus dance around (and they are good at
The snow is falling from the ceiling in Aarhus Teater!
Do you think kids find it funny? Worth gold. I make eye contact with the little guy with the very large bag of matador mix. He nods. Children have a sense of quality.
Christmas fever by Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Contributors
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro,
Ballet children
Staging
Scenography & costume design
Dramatization
Choreography Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lighting design
Sound design
Teater review
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Julefeber', Aarhus Teater
Børn er vilde med 'Julefeber' på Aarhus Teater
8. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Julefeber' på Aarhus Teater: Hør her, jeg træder altså denne her forholdsvis lille - men bomstærke - dreng over tæerne, da vi står i kø i pausen på Aarhus Teater for at købe et glas vin. Et uheld, træder baglæns da en af guiderne går gennem køen. Det er ikke pænt gjort, og det er snart jul. Bukker mig ned og roser drengen for at være stærk. Han står i strømpefødder. De ser ud til at være nogenlunde i stand, hans tæer.
- Jeg vejer altså 100 kilo! Du er en stærk fyr, siger jeg til ham.
Køber ham en pose matadormix. Så er vi vel venner igen? Hans mor siger,
- Det behøver du da virkelig ikke!
Men drengen kigger som hypnotiseret på slikposen jeg rækker ham. Han protesterer ikke. Børn har sans for kvalitet.
Årets juleforestilling på Aarhus Teater er 'Julefeber'. En licens-historie fra DR. Dramaturgien er peppet op af
Men altså, Line Paulsen er sprunget ud som instruktør, synes jeg - hun har stået for flere forestillinger på Aarhus Teater siden 2018, men 'Julefeber' er på et højere niveau, synes jeg. Skuespillerne har i dette stykke mere dybde, de kommer længere ned i brystkassen, underlivet og fødderne. Det er min konklusion, det er meget bedre. Tak for det.
Anne Plauborg er sine karaktererJeg har længe været fan af
Der var utroligt mange børn til aftenens forestilling. De griner. De elsker det. Nu er jeg jo selv ganske voksen, men det er en sjov forestilling, synes mit indre barn. Om at blive sig selv, når man er barn og der begynder at vokse hår ud af ørerne. Grå hårtotter i ørerne! Og ens bedstemor siger man er en julenisse og hun vil strikke en magisk hat til en. Sådan er det jo, at være de der 9-10-12-13 år.
Hovedpersonerne Bjørn og Gro har en sød far som ikke kan styre sine penge. Så op til jul flytter de to hel- og halv-teenagerer ind og bor på loftet i Aarhus Teater, fordi faren har ladet en kriminel overtage deres lejlighed på grund af en gæld på 11.700 kr.
Og nej, det er ikke altid tragisk at blive hjemløs til jul, nogle gange er skæbnen faktisk en hyggelig fætter. Bjørn møder en ung balletdanser, og de bliver forelskede. Gro får hår ud af ørerne og bliver forvandlet til en nisse i en lidt for ung alder. Balletbørn fra Aarhus danser omkring (og de er dygtige på
Sneen vælter ned fra loftet i Aarhus Teater!
Tror du børn synes det er sjov? Guld værd. Jeg får øjenkontakt med den lille fyr med den meget store pose matador-mix. Han nikker. Børn har sans for kvalitet.
Julefeber af Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Medvirkende
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro,
Balletbørn
Iscenesættelse
Scenografi & kostumedesign
Dramatisering
Koreografi Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lysdesign
Lyddesign
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Pan og Sult', af Knut Hamsun, Aarhus Teater
Norsk grandiositet og forfald
1. november 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Pan' og 'Sult': Den højstemte tone trykker publikum ind i dramaet. Vi er til en afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole. To dramatikere og to instruktører giver sit bud på Knut Hamsuns største roman-klassikere 'Pan' og 'Sult'. De skildrer begge mennesket på afgrunden. Den første i et ensomt ridt i skovene efter nærhed, og den anden i en udhungret vandring gennem byens eksistensløshed.
Forestillingen 'Pan' bevæger sig ind der hvor drømmen om nærhed opløsesDet første værk i aftenens dobbelt potpourri sender mørket ind under publikumsæderne. En svedig jægersvend drypper i sin teatralske drømmetilstand. En tilstand hvor han knapt er til stede, men vånder sig i et søvnlandskab af mørke graner. Fanget i sin ensomhed i de store skove. Han møder en mandlig læge og to forskellige kvinder fra byen, som er skarpt tegnet op i en gotisk stemning. Jægeren synes at være fanget i sit eget begær til dem begge, - eller er det til dramaet i sig selv? Forestillingen bevæger sig i et skyggelandskab. Et sted hvor drømmen om nærhed opløses i ord-kaskader som performerne kaster mod hinanden.
Forestillingen 'Sult' skildres med stærk fornemmelse af armodDen næste forestilling rammer nerven i tilstanden sult. I forestillingen 'Sult' er scenen flyttet fra skovmiljøet til storbyens rå og nøgne stilladser. En ung mand i en sløret tilstand driver omkring, - udhungreret af sit eget vanvid, - grandios i sin jagt på det geniale. Historien fanger mig med sin skildring af det rå vanvid og af den håndgribelige måde hans sult bliver skildret på.
Forestillingen er flot bygget op af små møder med byens befolkning. Som f.eks. redaktøren der antager en artikel skrevet af den fattige mand på et snusket stykke papir, men som forkaster de efterfølgende skriblerier manden laver. Scenerne flyder sammen og for hvert skridt han tager i historien forøges kaos og rod på scenen. Tilfældige møder med folk på gaden - som den unge kvinde der giver ham et øjebliks nærhed - fletter sig sammen med mere hunger i manden. Den dramatiske kurve i historien bliver spændt op til den brister i mandens bøn for sit liv. Det liv og den føde han ikke evner at tage ind.
5 stjernerDe to forestillinger er hentet op fra kistebunden fra de nordiske fjelde af en ny generations scenekunstnere. Knut Hamsun levede fra 1859 til 1952, og jeg nyder de to sjælfulde udgaver bliver spillet på Stiklingen på Aarhus Teater.
Tak til teamet bag forestillingerne 'Pan' og 'Sult', og til Aarhus Teater for at lægge scene til.
Pan og Sult af Knut Hamsun
Dramasiering og iscenesættelser Johanne Kirstine Fall, Nanna Bruun, Frida Lea Fugl, Lasse Lilleng
Scenografi Mai Katsume
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Aki Bech
Kompositioner Sophus Dræby Jensen
Medvirkende Magnus Hald, Tryggvi Sæberg Björnsson,
Teater anmeldelse
5 stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov', Teater Refleksion
En perfekt barndom er lykkelig
28. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov': Det er magisk. Det er fantastisk. Det er godt teater for børn og voksne. En perfekt kombination, hvis du er træt af klovnen på McDonald og dine børn er trætte af uendelige rum med billeder på væggene, Aros. Dette her teaterstykke er sjovt for både dig, og for dine børn. En god ting at gøre sammen.
Barndommen er lykkelig på Teater RefleksionDer er en særlig stemning på Teateret i Frederiksgade. Der lugter af lykkelig barndom. Noget naivt. Empatisk. Knagerækker i børnehøjde. Voksne med rolige øjne. Jeg kan se børnene føler sig godt tilpas, sammen med de voksne.
Stykket handler netop om den lykkelige barndom. Men det er den jo ikke altid, vel. Og hvad gør man så?
Løven finder en løsning.
- Prøv at cycle rundt på en en-hjulet cykel.
- Det er ikke særlig sjovt, er det?
- Jojo, så cykler du hurtigere og hurtigere indtil du vælter! Det synes folk er sjovt på Youtube!
- Hvorfor det?
- Det ved jeg ikke. Måske noget med at det er rart at se andre mennesker også kan falde og slå sig.
- Har du flere idéer?
- Ja! Du kan også gå på line og så falde ned og slå dig rigtig meget!
Hvad skal børn gøre for at være populære?De fleste normale børn bliver ramt af stress, når de hører hvor sjove de skal være. Eller lækre, eller seje, eller morsomme, eller bare helt fantastiske med tusindvis af følgere på de sociale medier.
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' har en pædagogisk pointe, som jeg godt kan lide. Du skal bare være dig selv. Måske er du ret kedelig, men det er ikke så vigtigt. Sjov og ballade og venskab er meget vigtigere end 5.000 følgere der alligelvel ikke kommer til ens fødselsdag. Og man kan have venner, selvom man er en mere rolig natur. (Som de fleste børn heldigvis er).
Teknik og fantasiTeater Refleksion er kendt for sin opfindsomme brug af teknik og fantasi. I 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' står Max Bering til venstre på scenen og spiller musik. Klovnen er til højre på scenen. Imellem dem står et cirkustelt som
Tak for oplevelsen. Den er god.
Klovnen der bare ikke var særlig sjov, af Kim Fupz Aakeson
Medvirkende Claus Mandøe og Max Bering
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Amanda Axelsen Sigaard
Scenografiassistent Niels Willum Andreasen
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik Max Bering
Lyddesign/teknik Morten Meilvang Laursen
Værksted William Højberg Nielsen
Videoanimation Christoffer Brekne, Amanda Axelsen Sigaard
Plancher Nanna Rosalia Siggaard.
Teater anmeldelse
★★★★★Review: 'The Arctic Summit', Theater Svalegangen, Aarhus
Greenland has got its freedom!
22. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'The Arctic Summit': It's action. Excitement. Multiculture with several languages on stage. It's humor and it's serious. 4 older actors are on stage, plus the young
The play is refreshing in its story about Greenland's struggle for freedom. It's a 4 star play. But because I'm an old white Dane, I have to rate it for 5 stars and add an apology. Unfair, because the play is characterized more by a fiery fight for freedom than traditional dramaturgy, but Greenland has had too little for 200 years. This is what it is like, to be Denmark's Gaza Strip, Denmark's Crimean peninsula, Denmark's cotton plantation, Denmark's colony. You get too little, while Denmark's royal family smiles lovingly, and Danish companies earn billions from running the colony of Greenland. So it is fair with the 5 stars rating.
Kim Leine with high potencyKim Leine has written the piece. He is fond of facts, and this really hurts the whites in the audience, while the Inuits in Teatret Svalegangen laugh happily. I did not know that Denmark is a rogue state which in 1953 made Greenland a county (!) in order to circumvent the UN's demand to release the colonies. There is so much I don't know, so I feel safe in Kim Leine's universe.
Locked in a TV studioAviana Steinbacher has charisma, and her belly is packed with dynamite. It is so cosy in the TV studio. The American Ambassador. The Danish Prime Minister. Oligarch Maxim from Russia. Isak, the Greenlandic chairman of the relatively few local politicians. They don't respect her. In their eyes she is just a young Greenlandic woman, "you can take my suitcase and get me a cup of coffee!" But the young woman has other plans. The TV studio is locked off, the building has already been filled with dynamite. Now she wants Russia, the US and Denmark to agree to make Greenland free again.
They haven't been for hundreds of years. The Norwegians, the Swedes, the Vikings and the Danes have run around on 'the world's largest island' (You would never call Europe the world's largest island, would you?). Ran around and made Greenlandic women pregnant, so nobody in Greenland really knows how much Greenlandic blood they have in their veins. (This is also how it is to be Dane. 1800 years ago we chased the original Danes north of the Limfjord, where they still live, the Cimbri. The rest of us are an orgy of Swedes, Germans and Mongols. Such is the blood of a real Dane.)
Can you change my blood, can you electro-shock my inner Dane, can you give him a blue pill so he disappears?Not everything has to be about Aviana Steinbacher, but she delivers a captivating and sensitive portrait on stage of this dilemma: 'Who am I? I have both Greenlandic and Danish blood in my veins! It tingles under my skin. Burns in me. I want to throw my Danish blood away'.
You can't do that, but with a little luck you can throw the Danish colonial masters into Nuuk's harbour. Or make them slaves on one of the shrimp boats from Royal Greenland which help raise money for the island. Maybe hire the Danes as school teachers, doctors at the hospital, police officers and home security personnel?
It's a complicated relationshipThe forced marriage between Denmark and Greenland is cracking at the seams. The young will be free. There are so few people in Greenland that they are fewer than the original inhabitants of Kuwait. Maybe they can become just as rich if they are ready to risk the pure nature with uranium mines and oil drilling?
It is complicated. The young say, "no, it's easy! We will be free." On stage, Greenland will be free again. The play 'The Arctic Summit' is thus inspiring for the freedom struggle in Greenland. It has not been seen before (I think), and in that way Greenland is already free again after the premiere at Teatret Svalegangen. Fight for freedom unfolds through art.
Thank you for that experience.
The Arctic Summit by
Direction
Starring
Scenography Signe Krog
Sound design Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lighting design Morten Ladefoged
Video design Michael Lindskov Jacobsen
Costume Design Marianne Meyer
Produced by Teater FreezeProductions.
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Det Arktiske Topmøde', Teatret Svalegangen
Grønland har fået sin frihed!
21. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Det Arktiske Topmøde': Det er action. Spænding. Multikultur med flere sprog på scenen. Det er humor og det er alvor. 4 ældre skuespillere er på scenen, plus den unge
Stykket er forfriskende i sin historie om Grønlands frihedskamp. Det står til 4 stjerner. Men da jeg er en gammel hvid dansker, er jeg nødt til at give 5 stjerner og en undskyldning. Uretfærdigt, fordi stykket er præget mere af brændende frihedskamp end traditionel dramaturgi, men Grønland har i 200 år fået for lidt. Sådan er det at være Danmarks Gaza-stribe, Danmarks Krim-halvø, Danmarks bomulds-plantage, Danmarks koloni. Man får for lidt, mens Danmarks kongehus smiler kærligt, og danske firmaer tjener milliarder på at drive kolonien Grønland. Så det er retfærdigt med de 5 stjerner.
Kim Leine med høj potensKim Leine har skrevet stykket. Han er vild med fakta, og det går ud over de hvide i publikum, mens inuitterne i Teatret Svalegangen griner lykkeligt. Jeg vidste da ikke, at Danmark er en slyngelstat som i 1953 gjorde Grønland til et amt (!) for at køre udenom FN's krav om at give kolonierne fri. Der er så meget jeg ikke ved, så jeg føler mig tryg i Kim Leines univers.
Spærret inde i et TV studieAviana Steinbacher har karisma, og maven indspændt i dynamit. Der skal være hygge i TV studiet. Den amerikanske ambassadør. Den danske statsminister. Oligarken Maxim fra Rusland. Isak, den grønlandske formand for de forholdsvis få lokale politikere. De regner hende ikke for noget. En ung grønlandsk kvinde, "du kan tage min kuffert og skaffe mig en kop kaffe!" Men den unge kvinde har andre planer. TV studiet bliver låst af, bygningen er fyldt med dynamit. Nu vil hun have at Rusland, USA og Danmark bliver enige om at gøre Grønland frit igen.
Det har de ikke været i flere hundrede år. Nordmændene, svenskerne, vikingerne og danskerne har rendt rundt på 'verdens største ø' (Man ville aldrig kalde Europa for verdens største ø, vel?). Rendt rundt og gjort grønlandske kvinder gravide, så faktisk ingen i Grønland egentlig ved, hvor meget grønlandsk blod de har i årene. (Sådan er det også at være dansker. De oprindelige danskere jagede vi for 1800 år siden op nord for Limfjorden, hvor de stadig bor, kimbrerne. Vi andre er et orgie af svenskere, tyskere og mongoler. Sådan er den rigtige danskers blod.)
Kan du skifte min blod, kan du give min indre dansker elektro-shock, kan du give ham en blå pille så han forsvinder?Nu skal ikke alt handle om Aviana Steinbacher, men hun leverer altså et fangende og følsomt portræt på scenen af det her dilemma: 'Hvem er jeg? Jeg har både grønlandsk og dansk blod i årerne! Det kribler under min hud. Brænder i mig. Jeg vil kaste min danske blod bort'.
Det kan man ikke, men med lidt held kan man kaste de danske koloniherrer i Nuuks havn. Eller gøre dem til slaver på en af rejebådene fra Royal Greenland som er med til at skaffe penge til øen. Måske ansætte danskerne som skolelærere, læger på hospitalet, politifolk og hjemmeværnsfolk?
Det er et kompliceret forholdTvangsægteskabet mellem Danmark og Grønland knager i fugerne. De unge vil være frie. De er så få mennesker på Grønland, at de er færre end de oprindelige indbyggere i Kuwait. Måske kan de blive lige så rige, hvis de er klar til at risikere den rene natur med uran-miner og olieboringer?
Det er kompliceret. De unge siger, "nej, det er nemt! Vi vil være frie." På scenen bliver Grønland frit igen. Stykket 'Det Arktiske Topmøde' er på den måde inspirerende for frihedskampen på Grønland. Det er ikke set før (synes jeg), og på den måde er Grønland allerede frit igen efter premieren på Teatret Svalegangen. Al frihedskamp folder sig ud gennem kunsten.
Tak for den oplevelse.
Det Arktiske Topmøde af
Instruktion
Medvirkende
Scenografi Signe Krog
Lyddesign Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lysdesign Morten Ladefoged
Videodesign Michael Lindskov Jacobsen
Kostumedesign Marianne Meyer
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater anmeldelse
'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen
De spiller skak om Grønland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 'Det Arktiske Topmøde' spiller stormagterne skak om Grønlands fremtid. Historien er skrevet af
Hvad synes du, Aviana Steinbacher. Skal Trump købe Grønland? Eller skal vi beholde det? Eller skal i have det selv?
- Jeg synes, vi skal have det selv, svarer Aviana. Hun spiller det unge oprørske mennesker, der lever, tænker og føler som en grønlænder.
Klaus Geisler spiller en midaldrende mand, der er mere konservativ og konfliktsky.
Geisler, er der flest konservative, eller oprørske mennesker i Grønland?
- De mere oprørske mennesker, de vinder mere og mere frem. Flere og flere af dem som ønsker selvstændighed her og nu.
Man hører sommetider at det er de yngre mennesker som er mest oprørske. Er det sådan?
- Mine forældres generation, de var meget oprørske også. Og så kommer der os i min alder, der var sådan lidt imellem det hele. Så dæmpede det sig. Og så kom den generation der er her i dag, som virkelig prøver på at lave et oprør for at vi skal være selvstændige. Alt skal være grønlandsk - på en lidt hård måde, siger Klaus Geisler.
Den rolle du spiller, hvad tænker du om hende?
- Hun har en holdning som hun står meget fast ved, siger Aviana Steinbacher.
- Hun er blevet træt af, at der ikke er nogen der gør noget. Så hun føler hun er blevet nødt til at tage et ansvar. Det handler jo rigtig meget om grønlands selvstændighed. Så hun er bare en der kæmper for sit folk. Synes hun i hvert fald selv.
Her i Aarhus kan du opleve 'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen.
Det Arktiske Topmøde af Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis.
Medvirkende Klaus Geisler, Helene Kvint, Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater
'The Arctic Summit' at Teatret Svalegangen
They play chess over Greenland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
In 'The Arctic Summit', the great powers play chess over Greenland's future. The story is written by
What do you think, Aviana Steinbacher. Should Trump buy Greenland? Or should we keep it? Or should you have it yourself?
- I think we should have it ourselves, answers Aviana. She plays the young rebellious person who live, think and feel as a Greenlander.
Klaus Geisler plays a middle-aged man who is more conservative and avoids conflict.
Geisler, are there most conservative or rebellious people in Greenland?
- The more rebellious people, they gain more and more tracktion. More and more of those who want independence here and now.
You sometimes hear, that it is the younger people who are the most rebellious. Is that so?
- My parents' generation, they were very rebellious too. And then there are us at my age, we wre something in between. Then it subsided. And then came the generation that is here today, who are really trying to make a rebellion for us to be independent. Everything must be Greenlandic - in a somewhat harsh way, says Klaus Geisler.
The role you play, what do you think of her?
- She has an attitude that she stands by, says Aviana Steinbacher.
- She has grown tired of no one doing anything. So she feels she has had to take responsibility. It is very much about Greenland's independence. So she is just someone who fights for her people. At least she thinks so herself.
The play 'Det Arktiske Topmøde' has premiere in Aarhus at the Teatret Svalegangen.
The Arctic Summit by Kim Leine
Direction Hanne Trap Friis.
Contributors Klaus Geisler, Helene Kvint , Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produced by Teater FreezeProductions.
Teater review
Foto: Ditte Valente★★★★★Anmeldelse: Fools' Paradise, Teatret Svalegangen
Her er den enfoldige klovn i skikkelse af Kviums tegnestreg
12. oktober 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: "Fools' Paradise": De grå dragter får performerne til at ligne encellede amøber. Kønsløse lige indtil én får ideen at iklæde sig et par underbukser med en lille tap. I aften er jeg i selskab med et sælsomt og absurd univers. Forestillingen "Fools' Paradise" er fysisk teater af bedste skuffe. Et persongalleri bygget op over Michael Kviums groteske kunstværker.
De rabler med humoristisk ordgøglForestillingen er underfundig og humoristisk i sin absurde fortælling om mennesket. Som fysisk teater skildrer de 5 performere der er på scenen menneskeheden som et flokdyr. Forvirret og angste når en person skiller sig ud fra de andre i gruppen. De 5 skuespilleres karakterer er som enfoldige primater der for første gang i livets historie skal danne sprog og roller. Dette gør de gennem små efterligninger af hinanden. Øjeblikket efter opløses fællesskabet, uden at nogen når frem til en forståelse af hverken sig selv eller hinanden. Hver ageren er uden konsekvens. En dommer sidder i sin tønde og med stor patos rabler han uforståelighed af, - opløser al betydning af sprogets fællesskab, idet han ikke siger noget der giver mening for nogen.
Teaterstykket bider i sin satireDøden er et gennemgående tema i Kviums univers. Oftest i form af skikkelser der forsøger ikke at forholde sig til deres egen eksistens. Forestillingen "Fools' Paradise" rammer meget præcist ind i denne mørke side af mennesket. Denne side hvorfra den kendte maler ofte skildrer menneskeheden og samfundet fra. Det groteske hvor meningen med tilværelsen opløses og ballerina-prinsessen skal forsøge at udødeliggøre sit navn, uden at gøre sig umage med at erkende sin egen eksistens her og nu. Forestillingen er både alvorlig, humoristisk og fantasifuld.
5 StjernerJeg er indtaget af den charme det enfoldige persongalleri har. Den sorte humor, der udstiller menneskets absurde forsøg på at undgå angsten for at være, er befriende. Samtidig opløser humoren meningen med sit eget udtryk, når personerne skal agere i skyggelandet med ryggen til døden. Jeg kan lide sammenblandingen af mørk satire i det fysiske teater, klovnens enfoldige væsen i komikken, den livfulde dukkeføring og den melodiske stemme i musikken.
Mange tak til teamet bag forestillingen "Fools' Paradise" og til Teatret Svalegangen for at invitere indenfor.
FOOLS' PARADISE, a Giacomo Ravicchio
Medvirkende Therese Glahn, Karin Norrinder, Serafín Ziqver Xavier, Lars Begstrup og Jan Overgaard Mogensen.
Manus, Instruktion, Scenografi Giacomo Ravicchio
Komponist og Lyddesign Jérôme Baur
Lysdesign Martin Danielsen
Dukkedesign Katrine Karlsen
Foto Ditte Valente
Produceret af Meridiano Teatret, Zebu og Operaen i Midten.
Teater anmeldelse
Foto: Ditte Valente★★★★★Review: 'Fools Paradise', at Teatret Svalegangen
Here is the simple-minded clown from the universe of Kvium's drawing
12. oktober 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review: "Fools' Paradise": The gray suits make the performers look like single-celled amoebas. Asexual until one gets the idea to put on a pair of underpants with a little tap. Tonight I am in the company of a strange and absurd universe. The performance "Fools' Paradise" is physical theater of the highest order. A personal gallery built around Michael Kvium's grotesque artworks.
They ramble with humorous punsThe performance is subtle and humorous in its absurd story about man. As physical theatre, the 5 performers on stage depict humanity as a pack animal. Confused and anxious when one person stands out from the others in the group. The 5 actors' characters are like simple-minded primates who, for the first time in the history of life, have to form languages and roles. They do this through small imitations of each other. The moment after, the community dissolves, without anyone reaching an understanding of either themselves or each other. Every action is without consequence. A judge sits in his barrel and with great pathos he rattles off incomprehensibility, - dissolves all meaning of the community of language, because he says nothing that makes sense to anyone.
The play bites in its satireDeath is a recurring theme in Kvium's universe. Most often in the form of figures who try not to deal with their own existence. The performance "Fools' Paradise" deals very precisely with this dark side of man. This side from which the well-known painter often depicts humanity and society. The grotesque where the meaning of existence dissolves and the ballerina princess must try to immortalize her name, without bothering to recognize her own existence here and now. The performance is both serious, humorous and imaginative.
5 StarsI am captivated by the charm of the simple person gallery. The dark humor that exposes man's absurd attempt to avoid the anxiety of being is liberating. At the same time, the humor dissolves the meaning with its own expression, when the characters have to act in the shadowland with their backs to death. I like the mix of dark satire in the physical theatre, the simple nature of the clown in the comedy, the lively puppetry and the melodious voice in the music.
Thanks to the team behind the performance "Fools' Paradise" and to Teatret Svalegangen for inviting us inside.
FOOLS' PARADISE, by Giacomo Ravicchio
Contributors Therese Glahn, Karin Norrinder, Serafín Ziqver Xavier, Lars Begstrup and Jan Overgaard Mogensen.
Script, Direction, Scenography Giacomo Ravicchio
Composer and Sound Design Jérôme Baur
Lighting Design Martin Danielsen
Puppet design Katrine Karlsen
Photo Ditte Valente
Produced by Meridiano Teatret, Zebu and Operaen i Midten.
Teater review
Foto: Louise Eriksen★★★★Anmeldelse af 'Ilt', Teatret Svalegangen
Kan det moderne menneske trække vejret?
9. oktober 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Ilt': De to unge på scenen har ikke meget plads til at ånde. Forestillingen 'Ilt' er et moderne parforholdsdrama, skåret ind til benet i sin rå og simple struktur, kun bibeholdt to menneskers skuespil i en intens dramaturgi. Instruktion
Med kun små ophold i kvinden og mandens hede debatter, forsøger de febrilsk at punktere frygten for forgængelighed. Trækker vejret ind igen, inden nye kaskader af ord triller parforholdet videre mod et nyt kapitel. Er det i retning af forældreskab, eller knuste drømme om en fælles fremtid?
Men hvad er virkeligheden?Forestillingen 'Ilt' skildrer gennem dialogen mellem to personer en ny generations problematik. Ambivalensen - som er svær at italesætte - handler om at være klemt mellem klimakriser og ægløsning. Det unge par på scenen taler om, hvordan de kan forestille sig det hele kommer til at gå. De intellektualiserer over klimakrisens apokalypse og menneskehedens undergang, og hvilken skyld de må have i alt dette her, såfremt de mærker og følger deres drift til at videregive nyt liv. En skam blot ved at tænke på at lave et barn. Børn vil jo uundgåeligt vokse op og udlede mere Co2.
Parforholdets troværdige kampeSkuespillernes karakterer er sat med hurtige replikker og nærværende spil. Publikum får et kig ind i den unge-voksnes længsler. Når de søger mod det hjertevarme, - livet og kærligheden, men også i deres skyggebilleder som driver dem på jagt efter at opnå det perfekte. Konstant bliver de rykket ud af deres egen fornemmelse af sig selv og hinanden. Længslen efter at skabe liv fremfor at forårsage død og ødelæggelse er hjertet i forestillingen.
4 stjernerForestillingen er et fint billede på dilemmaerne som en ny generation står med. Publikum griner med over de små anekdoter og faldgruber der er i parforholdets arne. Rummet er minimalistisk og giver et råt og usminket billede af de to kæresters forsøg på at balancere deres fælles fremtid.
Tak for god oplevelse til teamet bag forestillingen 'Ilt', og til Teatret Svalegangen der har inviteret indenfor.
Ilt af Duncan Macmillan
Medvirkende Marie Touell Søderberg, Christian Bergman
Instruktion og oversættelse Simon K. Boberg og Lars Mikkelsen
Scenografi og lysdesign Edward Lloyd Pierce
Foto Louise Eriksen
Produceret af Christian Bergman, Teater Next.
Teater anmeldelse
Foto: Gudmund Thai ★★★★Anmeldelse: 'Damen med de blå tænder', Teatret Svalegangen
Publikum falder for 'Damen med de blå tænder'
4. oktober 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Damen med de blå tænder': De griner på stolerækkerne i Teatret Svalegangen. - Det grå guld især, for i aften skal sandheden frem. 'Damen med de blå tænder' er en bramfri lattermild farce om generationskløfter og om elitær kultur-kolbøtteri. Stykket er en selvransagende hjerte-kolorit fra en generation som har kæmpet for lighed og frigørelse siden 60'erne, og som elsker fest og farver. I aften inviteres publikum til 70 års fødselsdag og det er underholdende og morsomt at kigge med.
Hun elsker opmærksomhed og lægger ikke fingrene imellemSkuespiller Mette Horn er 'Damen med de blå tænder' og spiller både skræmmende og samtidig skønt når hun vakler rundt på scenen med sit rødvinsglas. Uden filter præsentere hun de kommende gæsters bordkort til sin butler og hyggepianist. Kultur-eliten er inviteret men melder alle afbud på grund af forskellige pinagtigheder som de har oplevet med 'Damen' i hendes tidligere branderter. F.eks. da hun dyrkede nøgen-yoga på Folkemødet på Bornholm hen over madkurven hos Natasja Crone og Rasmus Tantholdt.
Med rødvin skal ondt forgå...Fødselaren må nøjes med selskab fra nogle få nære personer såsom sin tro mundskænk, toppet op med den non binære hjemmesygeplejerske, som minder utrolig meget om Børge fra Olsen Banden, og med nabokvinden der spiller sørgmodigt på sin mini guitar. Alle får hendes skarpe tunge til at trille lystigt rundt i ganen, så det alligevel bliver en festdag.
Forestillingen er let og underholdendeStykkets styrke er den humoristiske tilgang til alderdommen og bourgognens liflige lindring på liggesår og ømme hofter. Forestillingens hjerte er for den skarpe retorik som dels udspringer af en festglad fødselar med hang til rødvin, men også har en fin stemme for den ældre generation, hvis liv har kæmpet for ligestilling, frihed og sociale eksperimenter.
Historiens tvist er mødepunktet mellem de mennesker som hun rent faktisk har i sin dagligdag, frem for kendte personligheder som alligevel ikke gider komme. Alt sammen i en underholdende og let tone. Vi griner af de voldsomme rødvinsdampe der uden filter giver 'Damen' karakter, for den drillende tone overfor den danske kultur-elite og for de gnidninger hun oplever med sine naboer og bekendte.
Mange tak til teamet bag 'Damen med de blå tænder' og til Teatret Svalegangen der inviterer indenfor.
Damen med de blå tænder, af Lotte Svendsen
Medvirkende Mette Horn, Torben Steno, Christane Bjørg Nielsen, Sophie Marie Jeppesen
Instruktion Christoffer Berdal
Dramaturg
Scenografi
Produceret af Folketeatret.
Teater anmeldelse
Josephine Baker★★★★★★'Oh, Josephine', at Teatret Svalegangen in Aarhus
The devil's cloak is a free spirit, isn't it?
26. september 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Oh, Josephine': The first casualty of any war is the free arts. That is the theme of 'Oh, Josephine', a fantastic 6-stars performance written by
On the outer level, the story is about 'Oh, Josephine'. A charismatic woman 100 years ago. She was beautiful. She knew that men want bare breasts and bananas. She made her money dancing and making movies, mainly wearing that costume.
Of course, Josephine Baker had a miserable childhood, and an early sexual debut. At that time in the 1920s, who else would be running around in a banana skirt? But Thomas Markmann wants much more than to talk about sex and social inheritance. The performance is about politics, power and rebellion. And sex. A perfect combination ever since Shakespeare.
The magical woman who was black and nakedJosephine Baker was not only an attractive woman, she was also a rebellious woman who is an inspiration to you today. Every rebellion starts somewhere in your sexuality, but doesn't end until people stop looking at breasts and instead look at how the more powerful people oppress the more powerless people.
During Josephine's time - the roaring twenties - there was freedom throughout the western world. It was only a moment before the Hays Code in 1930 removed Hollywood's artistic freedom and paved the way for him the little German, him with the very great need to 'protect' Austria, Poland, Denmark and so on.
Before closing time, Josephine Baker comes to Adlon in Copenhagen, 1928, to dance naked with bananas around her waist. This is the basic scene of the play. A Danish nightclub.
Super work from the actorsMalou Takibo plays Josephine Baker. A woman with guts, and she sings fantastically. The performance has music by Marie Louise von Bülow. Melodic and swinging, love it. Rolf Hansen does a great job as the nightclub's emcee, great character work. You will also love Hans Find Møller. He can be Leo Mathiesen right down to the tip of the cigar while playing with his piano. Luise Kirsten Skov is steadfast in the many roles she has in the play.
The scenography is by Nikolaj Heiselberg Trap. The audience sits on both sides of a long structure that looks like a nightclub 100 years ago, and it is a fine stage for a host of historical figures.
Only the dead deserve a street sign with their name onDead artists increase in value. That's the way it is. Only the past can tell the truth. That's how it is, and it's the freedom of the show to say something significant about today's people in power. You'll meet Leo Mathiesen. PH. Lulu Ziegler. Gerda Wegener. Agnes Henningsen. Powerful Danish artists who could not artistically survive when the first shots were fired in World War II.
Only Josephine Baker survived as an artist. She had become a French citizen, and she was a woman of resistance during times of war. She set up an orphanage and became very rich. Her money bought a lot of children out of poverty, and she never really understood the basic principles of upbringing. Love had not yet been invented in her childhood home, but sex and violence against women and ethnic minorities had.
You will love the music, the story and the actingIt is rare to see a Danish theater performance with good music on a high artistic level. It is rare to see a truly good story in a Danish play. Both at the same time, with humor and high acting, that's rarer than rare. Don't know what it's called in English?
There are 5 stars for scenography, music, the actors, direction and topicality (despite the fact that the story takes place 100 years ago). The 6th star is for daring to criticize the current coalition government. Last time the 'protective' forces were named Germany. Today, no one knows who 'looks after us'. But we know that we have a coalition government, we know that there is a waiting period of up to 12 years to get free treatment at the hospital. As Thomas Markmann puts it in the play: 'We know we live in a time when welfare for the majority is exchanged for prosperity for the few'.
That's rude, Thomas. Hope you have a good pension scheme. I'm not sure that remark will trigger a lifetime of art support for you. But then you have to live with the fact that the audience loves your art. Teatret Svalegangen is completely sold out in the coming days.
Oh, Josephine, by
Cast Rolf Hansen, Louise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller, Malou Takibo
Direction
Scenography Nikolaj Heiselberg Trap
Composer Marie Louise von Bülow
Lighting Design Flora Pelle Brandt
Choreography Gunilla Lind
Creative Producer Christine Worre Kann
Produced by Teatergrad.
Teater review
Josephine Baker★★★★★★'Oh, Josephine', på Teatret Svalegangen i Aarhus
Djævlens kappe er frisind, not?
26. september 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oh, Josephine': Det første offer i enhver krig er den fri kunst. Dét er temaet i 'Oh, Josephine', en fantastisk forestilling til 6 stjerner skrevet af
På det ydre plan handler historien om 'Oh, Josephine'. En karismatisk kvinde for 100 år siden. Hun var smuk. Hun vidste at mænd vil have bare bryster og bananer. Hun tjente kassen på at danse og lave film, primært iført dét kostume.
Selvfølgelig havde Josephine Baker en træls barndom, og en tidlig seksuel debut. Hvem ellers ville på den tid i 1920'erne rende rundt i et bananskørt? Men Thomas Markmann vil meget mere end at snakke om sex og social arv. Forestillingen handler om politik, magt og oprør. Og sex. En perfekt kombination lige siden Shakespeare.
Den magiske kvinde, som var sort og nøgenJosephine Baker var ikke kun en attraktiv kvinde, hun var også en oprørsk kvinde som er til inspiration for dig i dag. Ethvert oprør starter et sted i din seksualitet, men slutter ikke før folk holder op med at kigge på bryster og i stedet kigger på hvordan de mere magtfulde mennesker undertrykker de mere magtløse mennesker.
På Josephines tid - de brølende tyvere - var der frisind i hele den vestlige verden. Det varede kun et øjeblik, inden Hays Code i 1930 fjernede Hollywoods kunstneriske frihed og banede vejen for ham den lille tysker, ham med det meget store behov for at 'beskytte' Østrig, Polen, Danmark og så videre.
Inden lukketid kommer Josephine Baker til Adlon i København, 1928, for at danse nøgen rundt med bananer om livet. Dette er grundscenen i stykket. En dansk natklub.
Super arbejde fra skuespillerneMalou Takibo spiller Josephine Baker. En kvinde med ben i næsen, og så synger hun fantastisk. Forestillingen har musik af Marie Louise von Bülow. Melodisk og svingende, vild med den. Rolf Hansen gør et kæmpe arbejde som natklubbens konferencier, dejligt karakter-arbejde. Du vil også elske Hans Find Møller. Han kan være Leo Mathiesen helt ud til spidsen af cigaren, mens han leger med sit klaver. Luise Kirsten Skov er standfast i de mange roller hun har i stykket.
Scenografien er af Nikolaj Heiselberg Trap. Publikum sidder på begge sider af en lang opbygning der ligner en natklub for 100 år siden, og den er en fin scene for et væld af historiske personligheder.
Kun de døde fortjener et vejskiltDøde kunstnere stiger i værdi. Sådan er det. Kun fortiden kan man fortælle sandheden om. Sådan er det, og det er forestillingens frihed til at sige noget væsentligt om nutidens magthavere. Du møder Leo Mathiesen. PH. Lulu Ziegler. Gerda Wegener. Agnes Henningsen. Kraftfulde danske kunstnere, der ikke magtede kunstnerisk at overleve, da de første skud blev løsnet i 2. verdenskrig.
Kun Josephine Baker overlevede som kunstner. Hun var blevet fransk statsborger, og hun blev modstandskvinde i en krigstid. Hun oprettede et børnehjem og blev meget rig. Hendes penge købte en masse børn fri fra fattigdom, og hun forstod sig egentlig aldrig på de pædagogiske principper for opdragelse. Kærlighed var endnu ikke opfundet i hendes barndomshjem, men sex og vold mod kvinder og etniske minoriteter var til gengæld.
Du vil elske musikken, historien og skuespilletDet er sjældent man ser en dansk teater-forestilling med god musik på et højt kunstnerisk plan. Det er sjældent man ser en i sandhed god historie i et dansk teaterstykke. Begge dele på én gang, med humor og højt skuespil, det er sjældnere end sjældent. Ved ikke hvad det hedder på dansk?
Der er 5 stjerner for scenografi, musik, skuespillerne, instruktion og aktualitet (til trods for at historien foregår for 100 år siden agtigt). Den 6. stjerne er for at turde at kritisere den nuværende samlings-regering. Sidste gang hed værnemagten Tyskland. I dag ved ingen hvem der 'passer på os'. Men vi ved at vi har en samlings-regering, vi ved der er op til 12 års ventetid på at få fri behandling på sygehuset. Som Thomas Markmann siger det i stykket: 'Vi ved vi lever i en tid, hvor velfærd for de fleste bliver vekslet til velstand for de få'.
Dét er frækt, Thomas. Håber du har en god pensions-ordning. Jeg er ikke sikker på at dén bemærkning vil udløse en livslang kunststøtte til dig. Men så må du leve med, at publikum elsker din kunst. Der er totalt udsolgt på Teatret Svalegangen de kommende dage.
Oh, Josephine, af
Medvirkende Rolf Hansen, Louise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller, Malou Takibo
Instruktion
Scenografi Nikolaj Heiselberg Trap
Komponist Marie Louise von Bülow
Lysdesign Flora Pelle Brandt
Koreografi Gunilla Lind
Kreativ producent Christine Worre Kann
Produceret af Teatergrad.
Teater anmeldelse
Theater director: We are very proud!
A new beginning is always a good one
26. september 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
The Danish theater Katapult will live 4 more years. The city council of Aarhus has decided that. The theater had been pushed out of the municipality's cultural budget, thrown into the sea and left to its own fate. The employees at the theater had to realize that it was curtain fall after more than 20 years. This autumn's own production has been shut down. Discouragement and sadness were on queue.
But then Katapult had success in Scotland with the performance 'The Insider' at the Edinburgh Festival Fringe. A performance originally developed and performed in Aarhus with the title 'Insideren'. Katapult won one of the world's most prestigious theater awards at the world's largest festival for the performing arts, and it resonated in the city of Aarhus.
Was that why, Torben? Have you survived because of the international recognition?
- I don't know, but our success - which was mentioned in both The New York Times and the Financial Times - may have pushed us on, so it's nice, says theater manager Torben Dahl from Katapult.
The Conservative Party have promoted your case in the city council. Why?
- Well, I really just think that the conservatives are also in favor of culture and cultivation. We are grateful for that. They have fought fiercely for us, says Torben Dahl.
What is it with you and the conservatives? Do you have the same political views?
- I hope not, Torben says with a warm tone in his voice. - After all, we are not party political, we are a theater that creates culture, where you illuminate the world from several angles. But then again, we do collaborate with the business world in Aarhus, we do, and that may also be a part of the fact that people from the political side have gotten to know us better.
How has it been for you? To go to work every day for 6 months and know that you have to dismiss the employees and close the theater?
- Not just half a year... 11 months it has lasted. It has been hard. We have had to cancel the performance 'Madonna is an old whore', or slash postpone it until later. It should have premiered in October, but at the end there was not enough resources on the human level nor financial resources, says Torben Dahl.
- It has been hard. After all, employees have been sitting with notices of layoffs, and... I have to say, it might be a sparse program, the first half of 2024. We just have to find ourselves and get started again, he says.
So all in all, how is it for you now?
- Well, we are just so damn proud that we have come back on the municipality's budget. It happens only rarely. We had been ripped off from the budget and now we are back. We are proud of that, says Torben Dahl, from Teater Katapult.
Instead of 1.5 million DKK in grants annually, theater Katapult will receive a total of just under DKK 5 million over the next 4 years. A smaller grant than usual, but much more than nothing - as had otherwise been decided.
Aarhus municipality will finance the subsidy for Teater Katapult by small reductions elsewhere in the support of the city's cultural life.
A sensible decision for theater life in Aarhus and in Denmark as such. Katapult has been pulled up from the sea and now sits more safely together with the other performing artists in Aarhus.
Teater review
Teaterchef: Vi er hamrende stolte!
En ny begyndelse er altid god
26. september 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byens internationale Teater Katapult får 4 år mere. Det har byrådet besluttet. Teatret var ellers skubbet ud af kommunens kulturbudget, kastet i havet og overladt til sin egen skæbne. Medarbejderne på teatret havde set i øjnene, at det var slut efter flere end 20 år. Efterårets egenproduktion er blevet lukket ned. Mismod og tristhed stod i kø.
Men så fik Katapult succes i Scotland med forestillingen 'The Insider'. En forestilling oprindeligt udviklet og opført her i Aarhus med titlen 'Insideren'. Det aarhusianske teater fik en af verdens fornemmeste teaterpriser på verdens største festival for scenekunst, og det gav genlyd internationalt.
Var det derfor, Torben? Har I overlevet på grund af den internationale anerkendelse?
- Det kan jeg ikke vide, men vores succes - med omtale i både The New York Times og Financial Times - har måske skubbet på, så det er dejligt, siger teaterchef Torben Dahl fra Katapult.
De konservative har talt jeres sag i byrådet. Hvorfor?
- Jamen, jeg tror egentlig bare at de konservative også går ind for kultur og dannelse. Det er vi taknemmelige for. De har kæmpet indædt for os, siger Torben Dahl.
Hvad er det med jer og de konservative? Har I samme politiske holdninger?
- Det håber jeg ikke, siger Torben med en lun tone i stemmen. - Vi er jo ikke partipolitiske, vi er et teater som skaber kultur, hvor man belyser verden fra flere vinkler. Men altså, vi samarbejder jo med erhvervslivet i Aarhus, det gør vi, og det kan måske også være medvirkende til at man fra politisk hold har lært os bedre at kende.
Hvordan har det været for jer? At gå på arbejde hver dag i 6 måneder og vide, at man skal fyre medarbejderne og lukke teatret?
- Ikke kun et halvt år... 11 måneder har det varet. Det har været hårdt. Vi har måttet aflyse forestillingen 'Madonna er en gammel luder', skråstreg udsætte den til senere. Den skulle have haft premiere i oktober, men her på det sidste var der ikke flere kræfter på det menneskelige plan og heller ikke økonomiske ressourcer, siger Torben Dahl.
- Det har været hårdt. Medarbejdere har jo siddet med varsler om opsigelser, og... Jeg må sige, det bliver måske et sparsomt program, det første halvår af 2024. Vi skal lige finde os selv og komme igang igen, siger han.
Så alt i alt, hvordan er det for jer nu?
- Jamen, vi er bare så hamrende stolte over at vi er kommet tilbage på kommunens budget. Det sker kun sjældent. Vi var blevet pillet af budgettet, og nu er vi kommet tilbage. Det er vi stolte over, siger Torben Dahl, fra Teater Katapult.
Fremfor 1,5 mio. kr. i tilskud årligt, får Teater Katapult i alt små 5 millioner kroner over de næste 4 år. Et mindre tilskud end normalt, men meget mere end ingenting - som det ellers var blevet besluttet.
Tilskuddet til Teater Katapult financierer Aarhus kommune ved at spare lidt andre steder i byens kulturliv.
En fornuftig beslutning for teaterlivet i Aarhus. Katapult er trukket op fra havet og sidder igen trygt sammen med de øvrige scenekunstnere i Aarhus.
Teater
Foto: Christoffer BrekneBora Bora og Don Gnu får millioner
5 millioner til kunsten på Bora Bora
5. september 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
De er glade på Bora Bora. Statens Kunstfond sender 5 millioner kroner til Don Gnu, der har hjemsted på Bora Bora, Dans og Visuelt Teater. Bora Bora får desuden en halv million kroner til driften af dansestedet.
Internationalt center for dans- Vi er meget glade for, at Statens Kunstfond på denne måde bakker op om vores mål om at styrke Bora Bora som internationalt center for dans, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
- Pengene gør det muligt for os at præsentere dans i den internationale verdensklasse - blandt andet den London-baserede stjernekoreograf Hofesh Schechter, som begejstrede vores publikum, da de var på Bora Bora sidste gang i november 2022.
Via sit internationale netværksarbejde skaber Bora Bora nye muligheder for at danske koreografer kan komme til udlandet, og at den bedste internationale dans kan komme til Aarhus.Huskompagni i vækst
Dansekompagniet Don Gnu har i de seneste 12 år været tilknyttet Bora Bora som et af de fire huskompagnier, der producerer og præsenterer deres forestillinger på teatret. Derudover har Don Gnu en omfattende turnévirksomhed i hele landet, der i mange år har givet dem status af Danmarks mest turnerende dansekompagni. Don Gnu har i august spillet på verdens største scenekunstfestival Edinburgh Fringe, samtidig med at de turnerede i Holland og Sverige.
- Vi er enormt glade for Statens Kunstfond bakker op om os, og vi ser nu frem mod at have ro til at kunne nørde igennem de næste 3 år, hvor vi vil både udfolde og udfordre vores kunstneriske visioner, siger Jannik Elkær, den ene af DON GNUs kunstneriske ledere.
Et skulderklap for mangeårig indsatsSidste år modtog Bora Boras andet huskompagni HimHerAndIt Productions, der ligeledes netop har imponeret anmeldere og publikum i Edinburgh, 1,2 mio. kroner om året i 3 år.
- De aarhusianske dansekompagnier når et stort publikum i Danmark og repræsenterer samtidig Aarhus ude i verden. På Bora Bora er vi vældig glade for igennem mange år at have været medskabere af deres succes, siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Dans
Foto: Emilie Therese★★★★★Anmeldelse: 'Stamina', Don Gnu, Ung Gnu på Bora Bora
Livet er et godt grin og nogle stunts
30. august 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Stamina': Hvad er livet? Kun arbejde og ingen sjov? Det kan være, men ikke ifølge 'Stamina', den femstjernede action- og danseforestilling fra Don Gnu's ungdomsafdeling, Ung Gnu. Livet er et godt grin, to forelskede mennesker og nogle utrolige stunts. Vi lo allesammen i ren lettelse. Os der er publikum, os der ser så meget og måske griner for sjældent?
Der er ingen rigtig fjerde væg i 'Stamina'Kasper Buus forstår at kildre sit publikum, når han byder os velkommen med en støvsuger i hånden. Klædt i pels og ungdommelige joggingbukser knytter han og Astrid Pauline Schmidt sig straks sammen med de regnsvøbte mennesker, der samles i Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, i Aarhus. De to ruller aldrig vinduet op for at holde afstand til vores regnvåde hår og klimavåde sko. De har begge glimt i øjnene og løfter hovedet, Don Gnu-danserne er ankommet af en grund: Lad os fejre livet sammen.
Vær ikke ked af det, lad os have det sjovtI en verden med forholdsvis deprimerende nyheder, hvad enten det er de kommende krige eller regnen der vil skylle os op på den klimatiske strand, er det temmeligt forfriskende at opleve Don Gnu's 'Stamina'.
To personer - en mand og en kvinde af ukendt herkomst - møder hinanden. De finder kærligheden. Kærlighed er en ballon med helium og en lang snor. På en eller anden måde slap de den, så den fløj op under taget. Den er så højthængende, deres frugt af ægte kærlighed, at de ikke kan få fat i den igen.
Hvor mange måder er det muligt at have kropslig intimitet på?Har du nogensinde haft sex med flere stillinger, som kamasutra? Glem det. I 'Stamina' slår de to performere alle rekorder, når det kommer til positioner. De støder sammen med enhver del af deres fødder, knæ, kinder, rygge, og lår for at møde hinanden intimt.
Efter sex mister de kontakten. De skændes. Kæmper mod hinanden på en måde, jeg aldrig har set før på et dansegulv. Det er som om enhver actionfilm der nogensinde er lavet, hvad enten det er asiatisk stil eller Hollywood, i virkeligheden bare var en udforskning af de nødvendige stunts til Don Gnu's 'Stamina'. Det er så smukt. De stunts vi laver i en kamp, de ligner præcis vores stunts når vi udtrykker kærlighed. Tror jeg.
Hvordan genfinder man den første kærlighed og genopretter forbindelsen igen?'Stamina' er en forestilling med fantastisk akrobatik, slapstick, gags, stunts, dans og vores længsel efter ægte kærlighed. Det vil lykkes for de to optrædende at få heliumballonen ned på jorden, men vi vil ikke spoile showet og fortælle hvordan.
Du spekulerer sikkert på - når du kigger på din partner der sover i måneskin - ledsaget af lyden af sekunder der tikker bort gennem soveværelsets vækkeur - hvordan får man igen fat i den første kærlighed? Hvordan genfinder man livsgnisten i parforholdet?
Gå og se. 'Stamina' vil afsløre det for dig. God fornøjelse.
Stamina, af
Performance og koreografisk materiale: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Instruktion & koreografi:
Kunstnerisk sparring:
Assistentkoreograf og prøveleder: Jeppe Kaas Vad
Lyd design: Markus Artved
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produceret af: Aveny-T &
Støttet af: Aarhus Kommune & Statens Kunstfond
Fotograf: Emilie Theresa og Mikkel Suppras.
Dans anmeldelse
Theater Katapult wins theater award in Scotland
Theater Katapult wins The Scotman's Fringe Award
25. august 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
In old days, Aarhus was known as the friendly village idiot amongst cities in Denmark. But not any more, or? After the city council of Aarhus decided to cut down and eliminate the support to Theater Katapult - in reality closing the theater from 2024 - the theater has just won the finest prize at the Edinbourgh Festival Fringe (the world's largest festival for the performing arts with approx. 3 million tickets sold during August, and largest event only surpassed by the Olympiads).
The award comes from The Scotsman, a traditional daily newspaper in Scotland which has rewarded the best performing arts at the festival for the last 50 years.
Theater Katapult's director, Torben Dahl, is in Edinburgh and having meetings with international theaters that would like to have Teater Katapult from Aarhus on their stages. One theater in New York has agreed, and other deals are in the pipeline.
Congratulations!
Teater review
Teater Katapult vinder teaterpris i Skotland
Teater Katapult vinder The Scotman's Fringe Award
25. august 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Det bliver kaldt en kulturel "århus-historie". Efter byrådet i Aarhus besluttede at fjerne støtten til Teater Katapult - og dermed i praksis lukke teatret fra 2024 - har Teater Katapult netop vundet en af verdens fornemste priser på Edinbourgh Festival Fringe (som er verdens største festival for scenekunst med ca. 3 mio. solgte billetter i løbet af august, og største arrangement kun overgået af Olympiaderne).
Prisen kommer fra The Scotsman, et traditionsrigt dagblad i Skotland som gennem 50 år på festivalen har hædret forestillinger der har nye fortællinger og karaktér-udviklinger.
Teater Katapults chef, Torben Dahl er i Edinburgh og holder møder med internationale teatre, der gerne vil have Teater Katapult fra Aarhus på deres scener. Et teater i New York har takket ja, og andre aftaler er i støbeskeen.
Teater
Foto: Christoffer BrekneProgram for Bora Bora 2023-2024
Fællesskabet får krop i Bora Boras program
20. august 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Med fokus på vores fællesskaber inviterer Bora Bora, Aarhus' scene for dans og visuelt teater, til et mangfoldigt sæsonprogram i 2023-24. Reb-artister i luftdans, sansende babydansere og flygtede ukrainske dansere giver hver sit bud på, hvad fællesskab er og betyder lige nu.
"I efteråret 2023 har forestillingerne i Bora Boras program et fælles fokus på de fællesskaber, vi opbygger og nedbryder. Dansen bringer os hjem, og vores krop er vores hjem", siger Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora.
Stærke lokale kunstnereI løbet af det næste år kan publikum opleve de lokale helte Don Gnu hele to gange. Først i Aarhus Festuge med deres ungdomskompagni Ung Gnu og forestillingen "Stamina", og derefter deres premiere i foråret på "Tennis".
I september vender koreograf Marie Brolin-Tani tilbage til Aarhus, hvor hun i sin tid åbnede MBT Danseteater som byens første dansescene på Brobjergskolen. Marie Brolin-Tani er selv på scenen i Holstebro Dansekompagnis anmelderroste "Mit Stille Hjem", som er en stærk og rørende danseforestilling, skabt sammen med flygtede, ukrainske dansere.
I december viser århusianske HIMHERANDIT Productions "Carcass", der blæste publikum bagover ved deres helt udsolgte forestillinger i februar.
"Den stærke forestilling tager livtag med døden på alle tænkelige måder, så publikum både griner og græder. Vi er glade for at kunne bringe "Carcass" tilbage efter den store efterspørgsel".
"Her i august er HIMHERANDIT Productions på verdens største teaterfestival, Edinburgh Fringe Festival, hvor de spiller side om side med Don Gnu. Vi er stolte over, at vores huskompagnier skaber scenekunst på dette internationale niveau og repræsenterer Aarhus og Danmark ude i verden", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Festival for babydansI september inviterer Bora Bora for fjerde gang de alleryngste - og deres familier - til landets mest nuttede festival, Dans Baby Dans, hvor de kan opleve fem forestillinger.
"- Dans Baby Dans-festivalen er et af de få scenekunsttilbud til de helt små, og vi sætter en ære i at give de yngste og deres voksne en magisk oplevelse", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Internationale reb-artister i ny forestillingHer i august har koreograf Simone Wierød (Wired Studio) knoklet i Bora Boras sal med at skabe forestillingen "Axial Figures" med fem internationale reb-artister. Den helt nye forestilling lader dansen bevæge sig højt over gulvet og viser os, hvordan vi hele tiden opbygger og nedbryder vores fællesskaber.
"Vi tabte kæben helt under prøverne. De ekstraordinært dygtige reb-artister udfordrer sig selv og dansen i en poetisk og visuel stærk koreografi. Publikum kan glæde sig til et nyskabende bud på, hvad dans er", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Musikken til "Axial Figures" er skabt af den danske electronica-duo M€RCY.
I 2024 er Kristján Ingimarsson Companys jubilæumsforestilling "Liberty" bl.a. på programmet i februar, mens de danske kompagnier Convoi Exceptionnel og Secret Hotel har premiere på henholdsvis "The Weather Report" og "Under Skov". I maj vender queer art festivalen The GENDERhouse Festival tilbage med en lang række forestillinger og events i byen, kurareret af HIMHERANDIT Productions i samarbejde med Bora Bora.
Det næste års program kan ses på Bora Boras hjemmeside, og billetsalget er startet.
Kultur
Aarhus teater bliver rost i verdenspressen
Aarhus teater klarer sig fint på verdens største scenekunst festival
20. august 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Dansk kultur er med i verdens største scenekunst festival i Scotland, The Edinburgh Festival Fringe, og det går fint. Der er sendt 7 danske forestillinger til Edinburgh: Mass Effect, The Insider, The Tourist, Dark Noon, Stone-Face-Book, Sensuous Governing, og Harvest.
Som eksempel på hvordan dansk kultur bliver modtaget i udlandet, tager vi her et par klip fra verdenspressen om forestillingen "The Insider" fra Teater Katapult.
The New York Times anbefaler folk at se 'The Insider'.
Financial Times siger "Christoffer Hvidberg Rønje is compelling to watch, full of inner torment as he tumbles into cocaine binges, rages at his children, and tries to justify himself to incredulous prosecutors."
Liam Rudden skriver: "The Insider combines technology and talent in the most ingenious ways. The result is unique and quite mesmerising."
Teater Katapult er stadigvæk sat til at blive lukket i Aarhus 1. januar, men teaterchef Torben Dahl håber på at politikere og kulturfolk vil redde teatret. Aarhus Byråd fjernede byens tilskud på 1,5 mio. kr. til Teater Katapult med virkning fra 2024.
Kultur
Christoffer BrekneBikubenfonden og Nordisk Kulturfond støtter Bora Bora i Aarhus
Stor støtte til Bora Bora
19. juni 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond indgår et stort samarbejde med Bora Bora, så Aarhus’ internationale scene for dans fremover kan styrke sin kunstneriske profil og bringe dans ind i flere menneskers liv.
"Vi er både glade og stolte over den stærke opbakning fra engagerede fonde som Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond. Vi har allerede haft et fremragende samarbejde om koreografisk udvikling i flere år og nu er det Bora Boras udvikling som teater og organisation, der virkelig får et løft," fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Det er få scene- og billedkunstinstitutioner i Norden, der hvert år får tilbudt et såkaldt 'task force' forløb med fondene. Samarbejdet med Bora Bora har særligt fokus på en strategisk udvikling af organisationen – med konkrete indsatser i de kommende to år.
"Med det nye fondssamarbejde og den nye strategi står vi stærkt og kan sikre, at dansen i Aarhus styrkes til glæde for hele byen, publikum og kunstnerne. Bora Boras nye strategi vil gøre os til et endnu bedre dansehus med stærk lokal forankring og ambitiøs kunstnerisk profil, der inviterer endnu flere til at opleve dansen", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
I samarbejde med fondene og internationale eksperter har Bora Bora gennemgået et strategiudviklingsforløb ledet af konsulentfirmaet In futurum, som har resulteret i, at fondene over de kommende to år støtter fem udviklingsindsatser, som skal styrke Bora Bora.
"Vores bestyrelse, medarbejdere og huskunstnere, samt en lang række fagpersoner i Bora Boras nationale og internationale netværk, har bidraget med deres vigtige involvering i processen. Den store opbakning betyder, at vi nu kan styrke Bora Bora - som det dansehus byen og verden har brug for", siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Her er det ny fokus for strategienKunstnerisk profil
Bora Bora vil styrke sin profil som internationalt center for dans, der præsenterer det bedste inden for dans og visuelt teater fra Danmark og resten af verden.
Publikum
Bora Bora vil arbejde for, at dansen gør en forskel i flere menneskers liv gennem en ambitiøs publikumsstrategi.
Forretningsudvikling
Bora Bora vil styrke forretningsmodellerne i sine fire eksisterende aktivitetsområder: Scene, produktionshus, residency center og festivalarrangør.
Organisationsudvikling
Bora Bora skal have en effektiv organisation med en god trivsel og et stærkt fællesskab.
Talent, Fællesskaber og Sundhed
Bora Bora vil igangsætte et nyt programområde med særlige indsatser omkring talenter og professionelle inden for dansen, samt udvikle kultur- og sundhedstilbud inden for dans.
Dans
Få billet til Aarhus Top5
5 aarhusianske kulturaktører laver igen luksuspakke med oplevelser
19. juni 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Aarhus Top 5-partnerskabet mellem Øst For Paradis, Aarhus Fremad, VoxHall, Bora Bora og Teatret Svalegangen kommer nu med 5 nye “kulturfix” til 500 kroner. Første luksuspakke i foråret var så populær, at den blev udsolgt med det samme. De fem steder opnåede de ønskede synergier på tværs og ser flere spændende potentialer i samarbejdet.
Igen i år åbner aarhusianske kulturaktører for deres Aarhus Top 5 luksuspakke til nysgerrige kulturbrugere i byen. Det er anden gang, det sker. Første omgang var så populær hos publikum, at der ikke var tvivl om, at det skulle gøres igen.
Fem nye oplevelser på menuenDenne gang skydes Aarhus Top 5 af på Voxhall med en koncert den 21. september med den erfarne danske sangskriver Nikolaj Nørlund. Derefter er der Aarhus Fremad-fodboldkamp på Riisvangen Stadion den 7. oktober. Bora Bora inviterer så den 22. november til den helt nye danseforestilling “Axial Figures”, hvor reb-artister danser i tre dimensioner fra gulv til loft. Øst For Paradis præsenterer derefter den 4. december nye danske film “Synkefri” og Teatret Svalegangen runder af med en genopsætning af den voldsomt populære Stig Tøfting-forestilling “No Regrets” den 24. januar.
Publikum vil de fleste steder også få lidt ekstra godter med i pakken i form af drikkevarer og snacks. Skulle man købe disse hver for sig, ville prisen være 1.120 kroner, men via Aarhus Top 5 slipper man altså med 500 kroner.
Ud af vanetænkningen90 nysgerrige kulturbrugere nåede i foråret 2023 at opleve både en danseperformance, en teaterforestilling, en film, en koncert og en fodboldkamp. De 90 billetter blev udbudt i tre runder af 30 stk. og endte med at blive solgt i løbet af meget få dage.
"Responsen på vores samarbejde har været overvældende positiv. Målet var at ryste publikum ud af vanetænkningen og tilbyde oplevelser, som de måske ellers ikke ville opsøge. Tilbyde ny inspiration til både de fem steders stampublikummer, men også alle andre", siger Tom Fjederholt, leder af spillestedet VoxHall.
"På Bora Bora Bora oplevede vi flere førstegangsbesøgende, som fik sig en ordentlig én på opleveren med forestillingen 'Carcass'. Flere publikummer sagde, at det var dejligt at få et glas bagefter og reflektere over oplevelsen - sammen med nye mennesker, de ikke kendte", fortæller Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora.
En god Aarhushistorie med stort potentialeLuksuspakken var en oplagt gaveidé, da den blev lanceret op til jul, og den blev brugt både som gave mellem familiemedlemmer og som firmajulegave. "Alle vores ansatte fik en Aarhus Top 5-pakke i julegave. Det var noget, der kunne samle folk på tværs til nogle fede oplevelser og til social fællesskab. Det er et genialt koncept og en Aarhus-historie, når den er allerbedst," siger Emil Johnson, partner i filmproduktionsselskabet GotFat Productions.
Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen, siger: "Det er oplagt for os fem århusianske kulturaktører at finde nye publikummer i fællesskab. Det er lykkedes at få vores gæster til at rejse på tværs af vores huse og inspirere dem. Luksuspakken er kun starten. Vi ser mange potentialer i samarbejdet fremover, der rækker ud over blot et billetsamarbejde."
Man kan læse mere om de fem events på www.aarhustop5.dk og benytte sig af tilbuddet.
'United Change' fra Teatret Svalegangen i Aarhus
Kunstnere er sammen i Arhus for et bedre klima
15. juni 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Gennem et par år har Teatret Svalegangen arbejdet på 'United Change', og nu fødes værket i en stor kunstnerisk happening. Det sker i dagene omkring festugen. 'United Change' er satire, sjov og spas og symfonisk musik, akrobatik og kokassebanko - og det handler om FN's 17 verdensmål for en mere bæredygtig fremtid. Danske og udenlandske kunstnere fylder byens gader og teatrets facade med 17 kunstværker, performances, musik og dans.
Skal vi begrave den sidste grillpølse?Vi forbruger 4 jordkloder i Danmark, som et af de mest forbrugs-orienterede lande i verden. Måske skal vi skrue lidt ned for grillen? Tag med på Dokk1 og vær med til en satirisk begravelse af verdens sidste grillpølse på stranden. Det er gratis, og du booker plads til begravelsen af grillpølsen her. Det er den performative kunstnerduo Sir Grand Lear, der står bag denne medrivende og samfundskritiske forestilling, som til United Change vil behandle det afgørende Verdensmål 13: Klimaindsats.
Se de sultne tjenere springe for livetUligheden vokser, vi får flere virkeligt fattige danskere og flere rige. Et af FN's verdensmål er at skabe mere lighed, også økonomisk. Mindre sult: 800 mio. får ikke mad nok.
På facaden af Teatret Svalegangen vil nogle sultne tjenere springer rundt på muren i mange meters højde og servere mad for de rige mennesker, mens de selv sulter. Det er Don Gnu og performer Esther Wrobel som i et kunstnerisk samarbejde kombinerer de frit svævende kroppe med musik, videokunst og installation. Det er gratis og foregår om aftenen på dagene i festugen. Læs mere om de sultne tjenere her.
17 forestillinger på 17 dageKokassebanko. Musikkoncerter under vandet. En sulten mand på gågaden. Symfonisk musik. Spas og satire. Dans og performance. Du kan læse hele programmet for 'United Change' her.
Åbning i Tivoli Friheden'United Change' åbner i Tivoli Friheden med et kæmpe show til den uofficielle åbning af festugen, torsdag 24. august.
"Vi er utroligt stolte af det store fællesskab og de magiske aftener, man forbinder med Festugens Uofficielle Åbning. I år ser vi frem til at tilbringe den med Teatret Svalegangen og deres imponerende projekt United Change. Og aftenen bliver ikke mindre smuk eller fællesskabende af, at vi samles i Tivoli Friheden til et show om vores fælles fremtid", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Per Vers er konferencier og The Antonelli Orchestra aftenens husorkester, når Frihedens scene indtages af blandt andet Aarhus Gospel Singers, performancen Human Plant, luftkunstneren Ester Wrobel, Holstebro Dansekompagni og teaterkompagniet Don Gnu.
Billet til åbningen af 'United Change' finder du her.
Performance
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Evita', Aarhus Teater
Diva dronningen tager folket med storm
2. maj 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Evita' på Aarhus Teater: Aarhus Teater har åbnet dørene til årets musical. Forestillingen 'Evita' er en udgave af en ellers godt brugt iscenesættelse, 4 stjerner.
'Evita' har gået på mange scener rundt i verden siden sin debut i 1978 i London. Men i Aarhus udgaven har den fået tilført et par nye englevinger fra
Diktatoren Juan Perón og hans diva-dronning Eva Perón forelsker sig i hinanden. Kvinden med hang til selviscenesættelse binder sig ind i det argentinske folks hjerter med lige dele charme og kynisme. Historien handler om kvinden som var mytemager. Skabte historien om sig selv og om sit folk. Et narrativ om et kærlighedsbånd der var mellem hende og det argentiske folk. Hun var troen som hendes folk kunne knytte sig til, men som resten af verden opfattede som ren manipulation. Historien er en magtsaga, og som en rigtig musical har den sine bedste øjeblikke i kærlighedens favn. Historien om kærlighed på kryds af hierarkier. En mand der forelsker sig i en kvinde under sin stand. Om kærligheden til et folk og folkets kærlighed til deres ledere.
Jeg kan lide musicalens væsenEn melodisk strofe løber hen over Eva Peróns læber, samler små bobler af finhed op undervejs og brister i en vind fra en af hendes luftige selviscenesættelser. Derefter lander den i armene på den tilbagelænede lurendrejer Che der er fortælleren i stykket, spillet af
Musical har sin egen charme, musikblomster der folder sig ud som f.eks. i
Mange tak til teamet bag forestillingen 'Evita' og til Aarhus Teater med et hjerte for vellyd.
Evita af Tim Rice og Andrew Lloyd Webber
Medvirkende Sara Viktoria Bjerregaard, Emil Prenter, Morten Hemmingsen, Amanda Friis Jürgensen, Ashok Pramanik, Kajsa Kristina Petersson, Christine Sonnich Møller, Mille Lambert, Rikke Lillevang, Jacob Prüser, Emil Asbjørn Madsen, Eric Hallengren, Leila Jung, Lars Mølsted, Simon Fichman. Dansere: Jasmine Gordon, Lionel Ah-Sou, Mikkel Alexander.
Iscenesættelse Sara Cronberg
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Koreografi Melker Sörensen
Kapelmester Martin Konge
Lysdesign
Lyddesign Lars Gaarde.
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Instruktør er sadist: Anmeldelse 'Jane Eyre', Aarhus Teater
Jeg gik, da fuck dig Sigrid Johannesen skar pikken af Emil Busk Jensen med en motorsav
26. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jane Eyre: Den sadistiske teater-instruktør,
Men hvis du er til virkeligt sygt teater - på niveau med sadisten Peter Madsen i en ubåd alene med en ung pige fra Sverige - så er opsætningen af 'Jane Eyre' lige noget for dig. Resten af os: Vi vil ikke mutulere mennesker på scenen. 'Jane Eyre' er et fantastisk stykke teater baseret på en hæderlig kvinde i England, men kørt ned i skidtet af dramaturg-sadisterne Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen.
Huha, fuck and shit - træk vejret!Nå. Der er også gode årsager til at se menneske-hader-stykket 'Jane Eyre'. Jeg elsker
Du vil også elske lyset.
Det samme gælder den gamle
Der er 5 stjerner til 'Jane Eyre'. Primært for Laura Løwes fantastiske cirkulære scenografi med stænk af 1890-fotostudie. Stjerner for
Personligt fik jeg kvalme. Jeg råber ikke hurra for sadister i kulturlivet. Da Emil Busk Jensen fik sin fysiske pik skåret af med en motorsav, rejste jeg mig og gik. Fuck da også, jeg bliver ked af det når syge kvinder drømmer om at skære pikken af mig. Jeg har integritet. God fornøjelse på
Jane Eyre, 1847 af Charlotte Brontë
Fornedret af Sigrid Johannsen og Hanne Lund Joensen
Medvirkende Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes
Lysdesign Clement Irbil
Lyddesign Kim Engelbredt.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'All That Remains', Bora Bora i Aarhus
4 personer i et landskab af forsteninger
25. april 2023.Kulturnyt, Lita Domino
I forestillingen 'All That Remains' søger de samklang med hinanden i et landskab af levninger. 4 performere på scenegulvet holder omsorgsfuldt om hinanden. Giver ømhed og varme til hinandens knæ, halsen, rygsøjlen. Synger tonen H eller B ind i cellerne ind i knoglerne. Messer lyden frem og lytter efter ekkoet fra kroppene. I aften tager det abstrakte værk 'All That Remains' scenerum på Bora Bora. En underfundig og smuk performans i en fyldt teatersal.
De danser på kanten af menneskets underbevidsthedVærket 'All That Remains' lever i et skæringspunkt med sin blanding af teaterinstallation og dans. De 4 performere kaster lyd ind i hinandens kroppe. Lyd har en tid, en rytme, men i sin efterklang bliver den ved med at kommunikere. De 4 personer skildrer hver en rejse gennem et landskab af forsteninger. I abstrakte billeder og danseformationer søger de ud, møder sig selv og til tider også hinanden. Skaber spor. 'All That Remains' er en danseforestilling med hjerte for følelsernes undergrund og på tinderne til en filosofisk højmark.
Menneskets søgen efter samklangDanseinstallationen leger med tiden i en abstraktion. Danserne bærer rundt på fossiler, skulpturelle materialer tilfældigt sammensat, men deres kroppe bliver også præget af de forsteninger de bærer på. Bliver som en ekstension til dem selv. -Et tilbehør. Nogle af bevægelserne i dansen forstener, mens andre dele af kroppen bevæger sig videre. Mimikken stivner i et påklistret smil og armene hænger bagud, mens resten af kroppen bevæger sig fremover. Skaber en slags deform bevægelse i kropsposituren.
For mig at se giver det et billede af menneskets fastholdelse af sig selv og sit eget materiale i en tid - men tiden er allerede passeret. Og bliver på den måde kun en fastholdelse af sit eget ekko. Forestillingen virker absurd og samtidigt har den et forunderligt præg af følelsesmæssig klarhed.
5 stjernerMenneskets kraft til at flytte sig forstener, medmindre vi bevæger os i samklang med hinanden og med nuet. 'All That Remains' er en flot forestilling. Jeg var indtaget af dens absurde univers og rørt af dens fortælling om menneskets søgning efter nærhed og nærvær.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'All That Remains' og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
All That Remains
Koncept og koreografi Mirko Guido
Dans og medskabelse Elisa D’Amico, Mirko Guido, Zen Jefferson, Roosa Törmä
Lysdesign Christoffer Brekne
Skulpturer Søren Engsted
Scenedesign Christoffer Brekne, Søren Engsted, Mirko Guido
Komponist Fredrik Arsæus Nauckhoff
Projektassistance og dramaturgisk support Alberto Franceschini
Koreografisk assistance Shumpei Nemoto
Produktion Art & About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej.
Co-produktion Bora Bora – Dance and Visual Theater (Aarhus), Dansens Hus (Stockholm).
Dans anmeldelse
Foto: Roberto Fortuna★★★★Anmeldelse: 'Det forsømte forår', Teater Katapult
Lektor Blomme er i aften på skoleskemaet på Teater Katapult
22. april 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Som publikum sidder vi bænket på stolerækkerne, mens læreren fra den sorte skole hører os i tyske verber. Han bevæger sig op gennem rækkerne og laver tvist med ordene, så eleverne ikke falder i søvn. I monologen 'Det forsømte forår' vækkes gammel gru til live igen. Eksamensangst og sveddryppende tomme remser kører rundt i hovedet af den aldrende mand, der stadig forsøger at få mening ud af de forårsfornemmelser han forsømte som ung.
Lektor Blomme bliver genoplivet i denne iscenesættelseForestillingen er en lille bid af den gamle roman-klassiker af samme navn fra Hans Scherfigs hånd. Ordene i monologen er spundet ud af historien om lektor Blomme. Sarkasmen der drev ned af murene og ud over hans elever i 40'ernes Danmark har tydeligvis skabt et indtryk i performeren og iscenesætteren Anders Ahnfelt-Rønnes sind. I aften sætter han kant på de gamle gloser fra latinskolen. Leverer rollerne med en let sammenbidt og hæmmet mund. Luner replikkerne med et underfundigt let nørdet humoristisk særpræg og giver mavesmerterne fra eksamenssituationerne en realistisk genkendelig stemme.
Teaterstykket nedbryder den 4. murJeg kan lide monologens enkelthed. Replikkerne og karakterene er taget ud af romanværket med omhu og den fysiske scene sættes med simple rekvisitter foran et sort bagtæppe. Fra en stumtjener tager performer Anders Ahnfelt-Rønne enkelte kostumer så som en hat, tørklæde eller frakke for at indikere et rolleskifte. Publikum benyttes aktivt som medspillere der giver stykket en direkte dialog til sit publikum. Set-uppet er simpelt, og forestillingen kommer til live ud af performerens tydelige kærlighed til de gamle karakterer der er i bogen.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Det forsømte forår' og til Teater Katapult som har inviteret.
Det forsømte forår af og med Anders Ahnfelt-Rønne.
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse: 'Panic!', Aarhus Teater
Vi er alle indvandret fra Afrika
14. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Panic! Årets afgangs-forestilling fra Den Danske Scenekunstskole er et hit! Hvis du ikke har købt billet, så stop din læsning nu. Du kommer til at ærgre dig, fordi næsten alle forestillingerne er allerede udsolgt. Super stærk tekst af Madame Nielsen. Lækre og dygtige skuespillere. God scenografi og instruktion. Lyd og lys - det hele spiller til 5 stjerner.
Første akt i historien 'Panic!' udspiller sig på Amalienborg hos garderne. De har nuttede lyseblå bukser, sorte jakker med blinkende knapper, maskinpistoler og bjørneskinds-huer. Det mest danske man kan være, eller hvad? Fordi hvem er mennesket, hvis man piller bjørneskinds-huen af ham?
Madame Nielsens tekst undersøger appropriation og indvandring. Hun kritiserer den svagt begavede politiske korrekthed som forbyder danskere at gå med Tiroler-buks og som kaster sproglige molotov-cocktails mod folk der spiser rullepølse. Nielsen laver sjov med pronomierne, og det har hun lov, det er hendes fødselsret. Hun laver også sjov med publikum og driller os, fordi vi bruger tid på uvæsentlige debatter mens hele planeten er på vej til at koge sammen.
Hvorfor 5 stjerner til en afgangs-forestilling?Scenografien i 'Panic!' er stilren. Nuttet. Der er bordflag i oversize og en diskret lyseblå bagfarve der matcher det røde skilderhus. Første akt ender med en scene hvor kulisse stykkerne bliver flyttet rundt ganske elegant. Også anden akt er stilren. Vi er i dødens rige og ud af ingenting skabes en kølig dansk stendysse, tavs og mørk. Elegant arbejde af scenograf
Skuespillerne, afgangselever fra
Teksten i 'Panic!' er noget af det mest aktuelle og brilliant fremragende du kan opleve på en dansk scene. Efter første akt - der handler om hvad vi laver af dumheder mens verden smelter som en is på en varm sommerdag - tager Madame Nielsen dig med til dødsriget.
Jeg vil ikke sige mere. Men det er skræmmende! Tidens urværk stopper, luften er brændende varm, en forælder går med sin dreng rundt i det brændvarme dødsrige som er fremkommet efter vi har ødelagt klimaet. Et epos. Fru Nielsen har skabt en dødsmesse som i poetisk styrke og sproglige lag trækker det lille konge-land ind på den europæiske scene for fremragende scenekunst. Tak, Madame.
Vi er sprunget ned fra træerne og er indvandret fra AfrikaHumor er en svær ting. Intelligent humor løfter sig selv op i anden potens. Noget af styrken i 'Panic!' er intelligent humor omkring vores indbildske sjæl. Måske sidder de fattige i gummibåde på vej over Middelhavet til Italien og drømmer om at være en del af det europæiske fællesskab. Frihed, lighed og broderskab. Men når de kommer i land, svømmende og ødelagte af den lange rejse, møder de os. Os der boede her først.
Alle mennesker er indvandret fra Afrika. Der var ingen her først. Jeg kan lide den pointe, og endnu mere: Vi har approprieret de oprindelige folks lys. (Man skal se stykket for at forstå det). Tak til Aarhus Teater og det nye kuld af livskraftige skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole.
Panic! af Madame Nielsen
Medvirkende Christoffer Hartmann, Lærke Erhard Huniche, Rasmus Arved Monrad, Alexander Bryld Obaze, Amalie Husted Mørup, Laura Kjær.
Iscenesættelse Camille Sieling Langdal
Scenografi Laura Løwe
Lysdesign Kasper Daugberg
Kompositioner og lyddesign Sebastian Toft.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Historien om mig', Teatret Svalegangen, Aarhus
Et stykke med klima-grønt, mens vi venter på ragnarok
1. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Historien om mig'. Et fint stykke teater med en glimrende scenografi, godt skuespil og et intelligent manus omkring klimakrisen. Du kender det. Undergang og ragnarok, vi har hygget os med historien lige siden vikinge-tiden. Naturen går under, vi får tre år med vinter (uden sommer), dernæst brænder naturen ned til grunden og jorden synker i havet. Sådan. Vi kan næsten ikke vente, det bliver stort.
Hun er ulykkelig over ragnarokStykket handler om to kvinder der møder hinanden i en skov. Den ene,
Så Trine forsøger at kalde Andrea tilbage. Andrea er nemlig blevet skør. De prøver yoga, og de ligger i ske. De lytter til græsset der gror, og de ser sjove video'er på Youtube. Gennembruddet i historien er, da en lille svirreflue blander sig og sætter sig på Andreas hånd. Det handler om at mærke igen, hvis man skal ud fra klima-psykosen, og pludselig kan hun det. Mærke naturen.
Kan man helbrede et kronisk overforbrug?Bare ved at være dansk, har vi sat gaflen i jordkloden og rister den sagte over ragnaroks flammer. Det danske overforbrug er ufatteligt. Men vi har jo også lyst til et par nye sneakers. Og nyt nattøj. Og strøm til computeren, teater-billetter og grydesteg.
Forfatteren til stykket,
'Historien om mig' har kant og humor, men også følsomhed og kærlighed. Tak til
Historien om mig af Vivian Nielsen
Instruktion Niels Erling
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Trine Pallesen
Scenografi Mikkel Rostrup
LysdesignHenrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Rekvisitør Helene Jensen
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Produceret af Teatret Svalegangen og Poweract.
Teater anmeldelse
Foto: Per Pedersen★★★★★Anmeldelse: 'At dele et liv', Teatret Svalegangen
Jeg kan lide de hylder kærligheden
30. marts 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Små komiske og finurlige perler sat sammen af Søren og Mette, det er scener fra et parforhold - og publikum jubler. I dag går de dog ikke længere i 1. klasse, for nu er der dømt voksentid. Søren er en fuldvoksen mand og Mette en fager kvinde i sin bedste alder. De danner par i forestillingen 'At dele et liv' på Teatret Svalegangens "Off the Record" scene. En lille intim scene i hjertet af den store teaterbygning på Rosenkranzgade.
Forestillingen har et sprødt konceptMine briller er et kalejdoskop, fordi forestillingen 'At dele et liv' har et særligt koncept. Små abrupte scener skaber sammen en helhed. Parforholdet mellem Søren og Mette er et tilfældigt sammensat tæppe som hver spilleaften får et nyt design. - Kærlighedens forventninger der åbenbares, - øjeblikke af ømhed, - mærkbare begivenheder i parrets liv der rusker op, spøgelsestogter i hinandens baggård og i allerhøjeste grad hverdagslivets skønhed. Scenernes gang er forudbestemt af publikum. Vi trak dem op af en frugtkurv inden start og på den måde får hver optræden sit eget unikke præg, - så at sige et nyt design, et nyt patchwork tæppe hver aften.
Forestillingen 'At dele et liv' er en komisk piruetteJeg er med fra stolerækkerne på en rutschebane i hverdagsliv.
Skuespillet i 'At dele et liv' er humoristisk og nærværende. Det maskuline og feminine i al sin firskårenhed giver en vidunderlig arena at udfolde små og store øjeblikke på. Jeg nyder at være i selskab med den komik som ligger i dialogerne og den umiddelbarhed performerne maner frem når de lader publikum bestemme slaget. Forestillingen hylder kærligheden og livet som det leves i det helt konkrete, og tak for det.
Til teamet bag forestillingen 'At dele et liv' tak og til "Off The Record" på Teatret Svalegangen for at give plads på deres intimscene til denne fine forestilling.
At dele et liv
Mette Rønne og Søren Ruby.
Konsulent Anders Brink Madsen
Udviklet i samarbejde med Daniel Lill
Dramaturg Ditte Bichel
Foto Per Pedersen
Produceret af Kulturmarkt og Det Kommende Teater.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Jeg bærer min sjæl', Teatret Svalegangen i Aarhus
Her tegner de sjælen op med Grønlands urkraft og universelt håb
27. marts 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Jeg bærer min sjæl'. Jeg er i selskab med forestillingen 'Jeg bærer min sjæl', på Teatret Svalegangen i Aarhus. En hyldest til menneskets modstandskraft, til kærlighedens helende hænder og til menneskets sjæl vi alle bærer.
De er dramatiske på scenegulvet. De fortæller om en smerte som bliver ved med at plage dem. 4 dygtige performere har en vidunderlig sans for drama, når de iscenesætter fortællinger om seksuelle overgreb på børn.
Det grønlandske hjerte banker dybe slag i denne iscenesættelseForestillingen 'Jeg bærer min sjæl' er en musikalsk vandring ind til det barn som gemmer sig med en hemmelig smerte. Bygget op som en storytelling med nerve. Nerven er som en hånd der klemmer om en stængel af skam og afmagt, men åbner sig til en smuk perle af poesi. Iscenesættelsen er fyldt med mytiske billeder og en fin fornemmelse for håb og samhørighed.
Grønlandske stemmer ligger bag forestillingenHistorierne - som teaterstykket 'Jeg bærer min sjæl' bygger på - er alle livshistorier samlet i Grønland og iscenesat af FreezeProduction. Skuespillerne har et umiddelbart og realistisk præg og folder universer ud til en erindrings-potpourri. Fortællinger om grufulde oplevelser som plager mennesket længe efter de fysisk er ophørt. Det er tragiske overgrebs historier, men hver fortælling har sin egen modstandskraft. Barnets grænser bliver på ny tegnet op af den grønlandske sjæls urkraft. To af performerne, Rasmus Lyberth og Karina Møller, bærer i særlig grad det musiske univers på deres skuldre. Former et hjerte med musikken som går på tværs af sprog barrierer og alt andet modstand et publikum eventuelt må have.
5 stjernerForestillingen har en stærk intuitiv og emotionel klangbund. De mytiske billeder, naturens kraft og det originalt og særprægede lyd-univers skaber en fornemmelse af sjæl som gør forestillingen til en meget stærk oplevelse.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Jeg bærer min sjæl' og til Teatret Svalegangen der giver scene til FreezeProduction.
Jeg bærer min sjæl
Medvirkende
Idé Gukki Nuka,
Manuskript Heidi Møller Isaksen, Henrik Thomsen, Aarnajaraq Joelsen, Gukki Nuka, Karina Møller, Rasmus Lyberth, Klaus Geisler, Nukakkulik Kreutzmann, Hanne Trap Friis, Marius Kristensen
Instruktion Hanne Trap Friis
Scenografi Naja Rosing-Asvid
Lys- og videodesign Naleraq Eugenius
Lyddesign Hans-Ole Amossen
Produceret af Teater Freeze Productions.
Teater anmeldelse
'Historien om mig', Teatret Svalegangen i Aarhus
'Historien om mig' er en historie om dig og klimaet
27. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Historien om mig' er endnu en historie om klimaet, fortalt på Teatret Svalegangen. Instruktør er Niels Erling.
Niels, har vi ikke hørt nok om det? Hvorfor skal vi høre om det igen, klimaet?
- Okay, men altså jeg synes absolut ikke vi har hørt nok om det, jeg synes tvært imod det kan være svært at forestille sig at lave kunst der handler om andet, lige nu, siger
Stykket er skrevet af Vivian Nielsen. Hun har studeret 3.000 sider med klimafakta fra FN og skabt historien om 2 kvinder der forsøger at finde hinanden. Nemlig vores følelser for klimaet og vores fakta omkring klimaet. Andrea drømmer sig væk fra klimaet, og Trine ønsker at finde fakta.
- Jeg synes det har været en stor udfordring at fylde mig med så meget fakta som jeg skal kunne forstå, før jeg giver det videre til andre, fortæller
Niels, hvad er det egentlige problem med klimaet?
-Problemet med klimaet? Fra en ende af - altså meget kort fortalt - at mennesket forbruger langt flere ressourcer end der er. Fordi vi er for mange der gerne vil leve for godt, siger Niels Erling.
Holder du fast i, at kunst kan vise vejen til et bedre klima?
- Ja, vi kan jo ikke, i den situation vi står i lige nu - bilde os ind, at hvis vi snakker mindre om det, går det nok væk.
- Tvært imod, så tror jeg da at kunsten har en helt central rolle i at kunne gøre klima-situationen menneskelig og give andre perspektiver på den, end det vi får gennem nyheder, siger Niels Erling.
Trine, er vi for dobbeltmoralske omkring klimaet?
- Nej, der er jo nogle ting som man kan gøre selv, og så er der nogle ting hvor der også er nogen der skal tage nogle større beslutninger. Oppefra, siger
'Historien om mig' handler om vores forhold til naturen. Kan vi mærke den, naturen?
Der er både sjov, kærlighed og satire i stykket. Hvorfor?
- Generelt så håber jeg jo altid, at jeg kan lave forestillinger hvor vi både skal grine og skal græde. Jeg synes de to ting hænger fuldstændigt uløseligt sammen, siger Niels Erling.
- Vi skal kunne grine ad det, og dermed også tage en helt masse ting op til revision og overvejelse: Er vi endt et forkert sted?
'Historien om mig' spiller på Teatret Svalegangen i hele april med premiere på lørdag.
Teater video
Gudmund Thai★★★★★Anmeldelse: 'Eks-Mænd', Teatret Svalegangen i Aarhus
'Eks-Mænd' er en sjov komedie!
21. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Eks-Mænd': Jeg har 200 gamle mennesker i nakken som griner højt og hjerteligt ad skuespillerne på scenen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Filminstruktøren og tandlægen på vej hjem fra Spanien til København, fordi flyselskabet er blevet ramt af strejker så derfor må de køre sammen i en lejet bil.
Og det er ikke tilfældigt. Det er skæbne på
De to mænd mødes i lufthavnen i Spanien. Genkender hinanden. 20 år tidligere har filmmanden John været kæreste med Kamilla, men hun skred - til fordel for en kedelig tandlæge, Flemming. Så står de dér, de to mænd, John og Flemming, og kan ikke komme hjem til Danmark.
Faktisk, på et utal af måder kan de ikke komme hjem. De er blevet gamle, de er blevet eks-mænd, de har mistet det vigtigste i livet.
Publikum griner, fordi folk kan genkende hvordan det var dengang man var i slutningen af halvtredserne, starten af tredserne, for 10-20 år siden. Dengang man blev ramt af den uforklarlige alderdom, lige på én gang. Som at blive slået med skæbnens træskovl og have svært ved at forstå forandringen fordi man vakler og er komplet forvirret.
Glimrende skuespil, supersjov komedieScenografien i 'Eks-Mænd' er simpel og skifter hurtigt mellem de mange scener. Så er mændene i bilen på vej hjem, eller på værtshus, eller blaffer fordi tandlægen har hældt benzin i dieselbilen.
Historien er strunk og stærk, der er flow i showet, det er underholdende takket være René
Og lyden er perfekt, klar og kraftig til alle os med dårlig hørelse. Der er 5 stjerner, tak til Folketeatret som har sat forestillingen op.
Børnene er rejst, konen er træt af hamDen højeste mening med scenekunst er at gøre publikum glade. Men der er også en mening i at 'Eks-Mænd' går rundt om den smerte og forvirring manden oplever, når han bliver gammel. Som tandlægen har vi svært ved at give slip. Børnene er rejst, konen er træt af ham, det er slut. Som filmmanden håber vi på at kunne gentage vores succes fra 25 år tilbage, og det kan vi ikke.
Der kommer en dag hvor vi skal finde os til rette med, at nu - om et øjeblik - starter pensionen. Vi må stadigvæk alt, men vi skal ikke noget, og det synes jeg er en fin vinkel som 'Eks-Mænd' afleverer med højt humør.
Måske lidt for højt humør. Kvinden ved siden af mig snakker med sin mand. Hun kommenterer. Hun griner, og pludselig kan jeg genkende hende.
Kun tapetet bliver skiftet en gang imellemDet er jo dig! Den sødeste 26-årige kvinde fra Tvind. Det er 40 år siden! Samme hårfrisure, samme tøjsmag. Samme dybe stemme (contralto) og samme gode humør! Som ramt af skæbnen sidder vi her ved siden af hinanden i Teatret Svalegangen, på hver sin side af et ocean af liv vi har levet. Det giver ikke nogen mening, og sådan er det med skæbnen.
Tak for det. 'Eks-Mænd' handler om dét. Vi er altid de samme, det er bare omgivelserne der skifter tapet en gang imellem.
Eks-Mænd
Medvirkende Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard
Manuskript og instruktion René Vase, Jannik Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Dramaturg Ninette Mulvad
Produceret af
Teater anmeldelse
★★★★★Review: 'The Bench', performed by Teater Refleksion
The bench of magical moments
20. marts 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'The Bench': Danish puppetry in world class, that's 'The Bench' - the new performance from Teater Reflektion in Aarhus, Denmark. It is an aesthetic and poetic - it is a comical and loving - performance. And it is a major export product. Reflektion's puppet theater is performed between 70 and 100 times a year worldwide. Well done.
There is 5 stars to 'The Bench' for being fun and human-loving. The puppet theater is about being human, and at the beginning of life that happens to us as a child. You are not very tall, and you are constantly experiencing joys and sorrows, things you can do and also sometimes getting into conflicts with others. As children we learn to be social, but only after we have thrown sand at each other's heads or taken each other's toys.
'The Bench' is about learning to be humanThere is a bench in a park. A dog comes sniffing. It rummages through an overturned trash can and pees on it. The audience laughs because it moves its head and body so lifelike. A lovely thief, that dog is, overwhelming happy to all people it bumps into.
The body language of the puppets is impressive, thanks to the design and the puppeteers. There are no spoken words in the play, but you can see what the characters are thinking and feeling when they wave something away with the gesture of a hand or sadly bend down and look under a bench. There are birds around the bench. A grandmother with knitting and an old man with a newspaper. A young boy with a skateboard. There is life around that bench, and everyone wants to sit on that bench.
And that's how it is to be human. One of the first things we learn is to occypy the necessary space around us and take a seat.
- I was here first!
- It's my bench!
And the next thing we learn:
- It's my toy!
- It's mine!
The third thing we learn is to become good friends, so there is room for everyone. 'The Bench' tells the story of becoming social through developing compassion, - and that it's okay to tease each other.
A good laugh for you as an adult tooThe story was written by
- Hey, this is my parking spot!
- Stop, it's my bike!
What we learned as children is still valid as an adult.
Many thanks to Teater Refleksion for the experience.
The bench
Cast Rebekah Caputo, Neasa Ní Chuanaigh
Manuscript Sven Ørnø
Instruction Bjarne Sandborg
Music/sound design Andreas Sandborg, Jacob Venndt
Lighting design Morten Ladefoged
Scenography/puppets Amanda Axelsen Sigaard
Workshop/technique Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen.
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Blod Svigt og Tårer', Bora Bora i Aarhus
Stemningen er mættet af iskoldt begær
7. marts 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Der er koldt på toppen og her lugter af råddenskab, - sådan er det her på magtens tinder. Isnende kulde hænger over iscenesættelsen af Bådteatrets forestilling 'Blod, Sved og Tårer'. Det er dukketeater for voksne og det er skræmmende underholdende i sin groteske udformning.
Fortællingen foregår i en aparte undergangsstemningHistorien om de svedige magtbegærlige brødre der alle vil eje kronen lever i et skyggeland. Forestillingen 'Blod, Sved og Tårer' har svulstige dialoger og i den abrupte dramaturgi rejser magten fra et par dukkefører hænder til nogle nye. Som dukkerne skifter hænder hos dukkespillerne, skifter replikkerne fra et dramatisk Shakespeare-værk til et nyt. Rejser gennem landskaber på sin abstrakte måde. En færd med intriger, snigmord, vold og forræderi.
Forestillingen skaber nye billeder af gamle skrifterDu kender collager. Billeder bliver klippet ud af sin oprindelige kontekst og sat sammen til et nyt udtryk, en ny historie, - Sådan er forestillingen 'Blod, Sved og Tårer' kommet til verden. I en mosaik af replikker fyldt med intriger fra Shakespeares skattekiste har Bådteatret rejst en skinsyg, magtbegærlig, bloddryppende og politisk svedende forestilling. Replikker fra Othello, Machbeth, Hamlet og mange andre af samme skuffe er gendigtet og spundet ind i et grotesk univers.
Visuel flot forestillingTeaterstykket 'Blod, Sved og Tårer' har sin styrke i det groteske og absurde univers. Dukketeatret for voksne er en skræmmende cocktail af visuelle effekter med lys og stærk iscenesættelse af dukker i menneskestørrelse. I forestillingen bliver det krydret med tekster fra den tunge ende af dragkisten. Svælger i ord som 'Anger', 'Synd' og 'Død' driver i sin egen juice ud over kanten til sit publikum. En intellektuel undersøgelse af hvordan magthavere må bruge blod, svigt og tårer for at opnå deres egen magtfuldkommenhed. Forestillingen som er pakket ind i et visuelt imponerende klæde, er en uhyggelig skrækhistorie, og samtidig en anderledes perle i sit eget magiske dukkeunivers.
Tak til teamet bag forestillingen 'Blod, Sved og Tårer' og til Bora Bora der har inviteret dem til byen.
Blod, svigt og tårer
Spillere Astrid Kjær, Jannie Faurschou, Signe Kærup Dahl
Instruktion Rolf Heim
Scenografi Rolf Heim & Jonathan Hjort
Dukkemager Erik Sanko
Oversætter Niels Brunse
Rekvisitør og ass. til dukkerne Pernille Lehnert
Lysdesign Egil B. H. Hansen
Lyddesign Janus Jensen
Instruktørassistent Astrid Lindhardt
Bygger og teknisk ansvarlig Jonathan Hjorth
Pressefotos Miklos Szabo.
Teater anmeldelse
★★★★★Review: 'Your story is mine too' / Oqaluttuaatigut
We thought they would like to be Danish
3. marts 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review: Your story is also mine / Oqaluttuaatigut. Shame and guilt, that's what I feel watching the play on a Friday night in Aarhus, but in the row behind me a group of Greenlanders laugh liberated. Yes, 'Your story is also mine' is a good play with humor and compassion. Maybe I take it too seriously, the shame that we Danes are among the most racist people on planet Earth, and we have been that for a long time. 300 years ago we sent the violent priest, Hans Egede, to Greenland and made the Inuit Danish. We thought. Today, young Greenlanders throw red paint on the statue of the priest, and Greenland's angry rapper, Josef Tarrak, is trying to raise awareness about the reality in Greenland. (On the theater stage in Aarhus, he is not that angry, in fact very pleasant.) Josef Tarrak and Else Danielsen - he is young, she is old - are telling the story on stage in Teaterhuset Filuren. It works really well. The scenography is as simple as the facade of Brugseni Paamiut. But it works, effectively. The two actors share stories from Greenland. He is the young and rebellious, the disaffected man who wants the Internet and a girlfriend. She is the old and abused woman who seeks peace and forgiveness. You are the Dane who must survive having the inflamed wound torn open. A syphilis wound created by the royal house and the church. Why do we need to hear about it? I can hardly stand it! On one side are the old Greenlanders who were brought up to be obedient to the Danes. The people who were forcibly removed and forcibly treated to not having children. The old who were sexually abused. They lost their culture and were crammed into ghettos. On the other side are the young Greenlanders. They speak Danish, they have knowledge of freedom and oppression, they are taller and stronger. They want better and cheaper internet. They speak Greenlandic, they riot. They sing rap (listen to Tarrak here on youtube). On both sides of the divide are people who have something in common, and that's the fine thing about the show. We can recognize each other across the generations. Greenland is Denmark's oppressed Indian, and if we had decency, we would end it now. But we don't, we stick to their land. The UN determined the other day that Denmark still - 2023 - exposes Greenlanders to structural racism. It's bad of us. Life in Greenland is hard and unpleasant for many people, thanks to Denmark. Greenland has a world record for suicides. 80 out of 100,000. Number 2 is Lesotho in Africa with 70. In Denmark the suicide rate is 7, and we think that is a problem. There is something wrong with Danish colonialism. We are racists, and it's hard to realize on a random Friday in Aarhus. Thanks to Teater Freeze Productions for giving space to the voice of the oppressed that speaks to us. 'Your story is also mine' is a super interesting performance about finding out who you are? Across generations and across cultures. Relevant and authentic story from Greenland. Your story is also mine / Oqaluttuaatigut
Actors & Singers Josef Tarrak & Else Danielsen
Director Hanne Trap Friis
Lighting design Naleraq Eugenius
Sound design Hans-Ole Amossen
Rap lyrics Josef Tarrak
Scenography Paarma Brandt
Production Theater Freeze Productions & Naleraq Lights
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Din historie er også min' / Oqaluttuaatigut
Vi troede de ville blive danske
3. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: Din historie er også min / Oqaluttuaatigut. Skam og skyld, det føler jeg ved at se teaterstykket en fredag aften i Aarhus, men på rækken bag mig griner en stribe grønlændere befriet. Ja, 'Din historie er også min' er et godt stykke med humor og medfølelse. Måske jeg tager det for tungt, det med skammen over at vi danskere er blandt de mest racistiske folk på planeten Jorden, og det har vi været i lang tid. For 300 år siden sendte vi den voldelige præst, Hans Egede, til Grønland og gjorde inuitterne danske. Troede vi. I dag kaster unge grønlændere rød maling på statuen af præsten, og Grønlands vrede rapper, Josef Tarrak, forsøger at skabe opmærksomhed omkring virkeligheden på Grønland. (På teater-scenen i Aarhus er han ikke så vred, faktisk meget behagelig at være i stue med.)
Hvorfor skal vi se det rædselsfulde kabinet?Josef Tarrak og Else Danielsen - han er ung, hun er gammel - skaber historien på scenen i Teaterhuset Filuren. Det fungerer rigtig fint. Scenografien er enkel som facaden på Brugseni Paamiut. Men det virker, effektivt. De to skuespillere er tændte og på, når de deler historier fra Grønland. Han er den unge og oprørske, den utilfredse mand der vil have internet og en kæreste. Hun er den gamle og mishandlede kvinde der søger freden og tilgivelsen. Du er danskeren der skal overleve at få revet op i det betændte sår. Et syfilis-sår skabt af kongehuset og kirken.
Hvorfor skal vi høre om det? Jeg kan næsten ikke holde det ud!
Relevant og vedkommende scenekunstPå den ene side står de gamle grønlændere der blev opdraget til at være lydige overfor danskerne. De folk der blev tvangsfjernet, og tvangsbehandlet til ikke at lave børn. De gamle der blev seksuelt misbrugt. De mistede deres kultur og blev stuvet sammen i ghettoer.
På den anden side står de unge grønlændere. De taler dansk, de har viden om frihed og undertrykkelse, de er højere og stærkere. De vil have bedre og billigere internet. De taler grønlandsk, de laver oprør. De synger rap (hør Tarrak her på youtube).
På begge sider af kløften står mennesker, der har noget til fælles, og det er fint ved forestillingen. Vi kan genkende hinanden på tværs af generationerne.
Den danske indianerGrønland er Danmarks undertrykte indianer, og hvis vi havde anstændighed, så sluttede vi det af nu. Men det gør vi ikke, vi holder fast i deres land. FN fastslog forleden at Danmark i dag - 2023 - stadigvæk udsætter grønlænderne for strukturel racisme. Det er dårligt af os. Livet på Grønland er hårdt og ubehageligt for mange mennesker, takket være Danmark. Grønland har verdensrekord i selvmord. 80 ud af 100.000. Nummer 2 er Lesotho i Afrika med 70. I Danmark er selvmordsraten 7, og det synes vi er et problem. Der er noget galt med dansk kolonialisme. Vi er racister, og det er træls at se i øjnene på en tilfældig fredag i Aarhus.
At finde sin identitet på tværs af kløftenTak til Teater Freeze Productions for at give plads til de undertryktes stemme der taler til os. 'Din historie er også min' er en super interessant forestilling der handler om at finde ud af, hvem man er? På tværs af generationer, og på tværs af kulturer. Relevant og autentisk historie fra Grønland.
Din historie er også min / Oqaluttuaatigut
Skuespillere & Sangere Josef Tarrak & Else Danielsen
Instruktør Hanne Trap Friis
Lysdesign Naleraq Eugenius
Lyddesign Hans-Ole Amossen
Rap tekster Josef Tarrak
Scenografi Paarma Brandt
Produktion Teater Freeze Productions & Naleraq Lights
Teater anmeldelse
Jens Peter Engedal★★★★★★Anmeldelse: 'Kool Kool Kina', Teater Katapult
Kool Kool Albinus, Jens
22. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Kool Kool Kina'. Med ryggen mod muren viser Teater Katapult storhed, indlevelse og relevans i en forestilling til en karakter af 6 stjerner.
Og måske den sidste.
Aarhus Kommune lukker og slukker den i aften meget væsentlige del af scenekunsten i Aarhus. 2024 1. januar er det slut, siger Jacob Bundsgaard (S). Og det er måske meget godt, tænker nogen. Katapult skaber ny scenekunst i Aarhus, det er ikke alle glade for. Aarhus Byråd og Kinas diktator Xi Jinping (习近平) er enige om at slå hårdt ned på talentfuldt teater ('farligt teater'). Vi gider ikke se aktuelt og relevant teater her i byen.
Men hvis vi gad se relevant teater, så er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina''Kool Kool Kina' er sat op af
Nu tror du måske jeg er i familie med Jens, og det er jeg. Jeg elsker gode historier. 'Kool Kool Kina' er en god historie om at miste sin retning i tilværelsen, fordi man er blevet gammel. Albinus karakter er kommunist, men siden 1991 er dén politiske retning blevet forvist til Museet for Thy og Omegn. Kommunister regner vi ikke for noget i Danmark. Vi er moderne, vi har Iphone og TikTok og de små kedelige aber i zoologisk have i København, vi er blevet kinesere - men ingen af os er kommunister.
Din Iphone mister opdateringer og TikTok går ned'Kool Kool Kina' griber ned i den politiske virkelighed. Kina har allerede sværget evigt venskab med Rusland - en uge inden Ruslands angreb på Ukraine - så snart får vi 3. verdenskrig. Eller hvad synes du? Din Iphone vil miste nogle opdateringer og TikTok bliver måske utilgængelig?
Men 'Kool Kool Kina' griber ned i noget større end verdenskrig og klodens undergang. Den fortæller dig historien om at miste sine idealer og kæmpe for at være i verden alligevel. Groft sagt er det historien om at være ung og medlem af SF eller Enhedslisten, og så blive voksen og opdage at kapitalismen styrer alt og man selv er blevet et museumsstykke.
Livet handler om sex, - ikke om politikLivet handler ikke om politik. Jens Albinus styrer showet i retning af de seksuelle drifter, og i retning af driften efter at udtrykke sig. Sådan er livet, og derfor er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina'. Sex og ytringsfrihed, det er et af temaerne for 'Kool Kool Kina'. Se forestillingen inden Aarhus Kommune lukker Katapult. Det er farligt teater, du er måske en af de sidste der ser det. God fornøjelse.
Kool Kool Kina
Medvirkende Jens Albinus, Sofia Mileva Čukić, Linh Tuyet Le
Dramatiker Aleksa Okanovic efter en idé af ham og Torben Dahl
Instruktør Simon Boberg
Scenograf/videodesign
Lyddesign Marcus A. Hjelmborg og Asger Ellegaard Bruun
Lysdesign Jens Hansen
Kostumedesign
Med støtte af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Aarhus Stiftstidendes fond
Produceret af Teater Katapult.
Teater anmeldelse
★★★★★★Review: 'Carcass' at Bora Bora in Aarhus, Denmark
Carcass: The energy of life springs forth in a full bloom
15. februar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review: In the performance 'Carcass', death is a mirror of a six stars review of life. In the audience rows I watch with a pounding heart and let myself be absorbed by a different and brave dance drama from Himherandit Production. A large angled ceiling mirror draws my attention as the mirror hangs over one side of the stage. It is like a sail of a ship where the performers can reflect and view themselves from a different perspective. - Like looking into the secrets behind the blind spot. Death that looks at life and life that looks at itself with the eyes of death.
The show 'Carcass' tackles the theme of death with both humor and love for all the moments where life matters. The performance has its nerve in the practical experience of death and at the same time it relates poetically to all the behaviors that arise in this landscape.
They dance with the energy of life in the clothes of death6 strong and experienced performers, - lively and expressive, - give both edge and care to death. They grapple with all the shadows that live in its murky waters. I like the practical relationship the show 'Carcass' has with death. The 6 dancers express nakedly and honestly the feelings that arise here. I like the energy. I like the representation the work has of the needs that arise concretely at the moment of death. To wash the dead and put on shrouds. I love the depiction of the life-saving measures that need to be taken when the living have to stay alive and at the same time knowing, that one day they must also die.
The drama has a strong sence of dualityThe performance 'Carcass' is a poetic gem of small subtle moments that are connected to the last breath. From the breath that man has in his chest when we think of death and to the breath that escapes when death occurs. The sound of a heartbeat and the absence when the sound stops. Life and emptiness as a duality. The throbbing rhythm as a sound backdrop, and later terrifying electronic scratches that cut to the bone. The classic opera sound that lifts the mood in the room to a divine and reverent moment. The sound stage is the basis of the scene. On top of this is an important, wonderful and very life-affirming choreographic work about death, and about the human condition of living with death.
To the team behind 'Carcass' thanks for the experience and to Bora Bora which currently houses them.
Carcass
Choreographer & Artistic Director
Performers/Dancers Aris Papdopoulos, Theo Marion, Elise Ludinard, Paola Drera, Heli Pippingskold, William Cardoso
Lighting design
Sound design & scenography
Dramaturg Siri Knutsen
Producer Art&About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej
Co-produced in collaboration with Bora Bora – Dance & Visual Theatre
Teater review
★★★★★★Anmeldelse: 'Carcass', Bora Bora
Carcass: Her springer livsenergien ud i fuldt flor
14. februar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: I forestillingen 'Carcass' er døden et spejl til en seks stjerners anmeldelse af livet. Jeg sidder med hamrende hjerte på publikumsrækkerne og lade mig indtage af et anderledes og modigt dansedrama fra Himherandit Production. Et stort skråvinklet lofts-spejl trækker i min opmærksomhed, idet spejlet hænger hen over den ene side af scenen. Det er som et skibssejl hvor scenekunstnerne kan spejle sig og anskue sig selv fra et andet perspektiv. - Som at kigge ind bag den døde vinkel. Døden der betragter livet og livet der betragter sig selv med dødens øjne.
Forestillingen 'Carcass' tager fat om temaet døden med både humor og kærlighed til alle de øjeblikke hvor det gælder livet. Forestillingen har sin nerve i den praktisk oplevelse af døden og samtidig forholder den sig poetisk til alle de følelser som opstår i dette landskab.
De danser med livsenergi i dødens klæder6 stærke og erfarne performere, - livlige og udtryksfulde, - giver både kant og omsorg til døden. De tager livsgreb med alle de skygger som lever i dens dunkle farvand. Jeg kan lide det praktiske forhold forestillingen 'Carcass' har til døden. De 6 dansere udtrykker nøgent og ærligt de følelser som opstår her. Jeg kan lide energien. Jeg kan lide den fremstilling værket har af de behov der opstår konkret i dødsøjeblikket. At vaske den døde og give ligklæder på. Jeg elsker fremstillingen af de livsgreb der er nødvendige at tage, når de levende skal holde sig i live og samtidigt ved at de også en dag må dø.
Teaterparformens med en stærk fornemmelse af dualitetForestillingen 'Carcass' er en poetisk perle af små underfundige øjeblikke der knytter sig til det sidste åndedræt. Fra det åndedræt som mennesket har i brystet når vi tænker på døden og til det åndedræt der slipper op, når døden indtræffer. Lyden af et hjerteslag og fraværet når lyden stopper. Liv og tomhed som en dualitet. Den dunkende rytme som en lydkulisse, og senere skræmmende elektroniske ridser der skærer ind til benet. Den klassiske operaklang der løfter stemningen i rummet til et guddommeligt og ærbødigt øjeblik. Lydkulissen er scenens underlag. Ovenpå denne ligger der et væsentligt, forunderligt og meget livsbekræftende koreografisk værk om døden, og om det menneskelige vilkår at leve med døden.
Til teamet bag 'Carcass' tak for oplevelsen og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Carcass
Koreograf & kunstnerisk leder
Performere/dansere Aris Papdopoulos, Theo Marion, Elise Ludinard, Paola Drera, Heli Pippingskold, William Cardoso
Lysdesign
Lyddesign & scenografi
Dramaturg Siri Knutsen
Producent Art&About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej
Co-produceret i samarbejde med Bora Bora – Dans & Visuelt Teater
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Valgaften', Teatret Svalegangen
Der er tempo og skæv komik på denne Valgaften
12. februar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse 'Valgaften': Show-dronningens tøj er så gult, at det smager som citron i min mund. Satirer og TV-games bliver blendet sammen i forestillingen 'Valgaften' på
Måske kender du de tyske og vel også danske tv-shows hvor slager-musik og grænseoverskridende konkurrencer bliver krydret med stereotype persongallerier af bedste skuffe. Kobl nu denne type shows med et folketingsvalg fra den danske skattekiste. Her er alle absurde politiske greb stillet til tjeneste, så de ”gumpetunge” borgere ikke kommer til at kede sig og zapper over på den konkurrerende kanal.
Scene og skuespillere skubber til den 4. vægForestillingens koncept i 'Valgaften' er atypisk og fungerer godt med sit hæsblæsende tempo og skæve komik. Skuespillerne i stykket tegner deres karakterer op med både humørpastiller og selleriblade, og det er sjovt at være vidne til deres dramatiske farcer når game-showet ruller. Scenografien udfordrer det visuelle øje med et midtercentreret podie. Både scenen og skuespillerne skubber til den 4 væg og publikum får selv en rolle i dramaturgien.
De holder fest for politikeres dumhed og dobbeltmoralTeaterstykket 'Valgaften' har sin slagkraft i den dryppende satire. En satire der driller magthavere som var den Danmarks-narren til hofballet. Stiller dumhed og dobbeltmoral til skue med blink i øjet og ender med at skyde kalifferne ned af tronen med en dommedagskanon.
Jeg grinte med på de skæve vinkler og isnede når de plukkede fjerene af sig selv, af den guddommelige høne og ikke mindst hinanden. Forestillingen 'Valgaften' holder fest for det publikum der har erhvervet sig politiker-lede. Spiser valgflæsk med alle dem i det ganske rige som gerne vil forstyrre magthaverne til at tage bedre fat i de udfordringer de ser komme. Og de giver næser til de politikere der i stedet for at tage fat, spiller ludo på Facebook med deres vælgere. Humoren er skæv, tempoet hæsblæsende og farcen tyk af sit eget spin.
Tak til teamet bag forestillingen 'Valgaften' og til Teatret Svalegangen der har produceret forestillingen.
Valgaften af
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre, Kaja Kamuk,
Instruktion
Scenografi og videodesign Eilev Skinnarmo
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Musik Marc Breidfjord
Regissør Helene Jensen
Makeup Sofie Overgaard Stenholt
Instruktørassistent Camille Hjernøe
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Dracula' på Aarhus Teater
En blodfattig Dracula keder sig på Aarhus Teater
8. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Dracula': Han keder sig. Jacob Madsen Kvols i rollen som 'Dracula'. Og det kan jeg godt forstå, fordi 'Dracula' på
'Dracula' er skrevet af Bram Stoker, en forhutlet broke-back-mountain fyr som ganske vist havde en flot kone, men som drømte mest om mænd om natten. Hans historie om Dracula er erotisk og lækker, synes jeg, sådan lidt ud i en transgender retning. Siden 'Dracula' blev udgivet i 1897 - altså for 125 år siden - har bogen aldrig været udsolgt. Dracula trykkes igen og igen, fordi vi elsker historien om den mystiske greve der tømmer kvinder for blod og smider dem fra sig som afsuttede Sunday-ice emballager.
Hvorfor er udgaven på Aarhus Teater kedelig? Uforståeligt. Dracula er skræmmende, han er det stof som Hollywood spinder candyfloss ud af. Alle kan få succes med Dracula, hvorfor ikke Aarhus Teater?
Måske er det noget karmisk? Bram Stoker tjente ingen penge på historien. Da 'Dracula' blev filmatiseret i 1930'erne i USA, havde både hans kone og hans mor bestilt et pengeskab til alle skillingerne fra Hollywood. Bram havde imidlertid ikke registreret sin historie korrekt, han havde kun indleveret 1 og ikke 2 eksemplarer af historien til copyright kontoret. Øv. 'Dracula' blev public domain i USA og det er den også i alle moderne mennesker. Vi er bange for vampyren, men slet ikke i opsætningen på Aarhus Teater. Desværre.
Gehrt, Baggesen, Hetland og Plauborg.Der er 4 stjerner til 'Dracula'. Den første er indlysende:
Havde stykkets instruktør Martin Lyngbo dog bare lagt sig i kølvandet på David Gehrt, så var det måske blevet en god forestilling.
Generelt er alt i 'Dracula' teatralsk og opstyltet, men
Det var fedt at opleve 'Dracula' på Aarhus Teater, og jeg ønsker du går ind og ser den. Det vil trøste mig, fordi så er vi i hvert fald to der har investeret tid og penge på at købe billet. Og hvis du ikke vil se 'Dracula', så får du slutningen her:
Alle skuespillere og sangerne tager til Transylvanien for at dræbe Dracula og dræbe alle vampyrerne. Den sidste halve time af forestillingen er en recitation (det betyder dårligt skuespil) af begivenhederne hvor højdepunktet er: "Han svinger øksen og rammer Dracula så hovedet falder af og hopper hen ad marken".
Det er så her Jacob Madsen Kvols vader gennem scenen og går upåvirket i retning mod udgangen.
Derefter dør alle skuespillere og sangerne på scenen. Langsomt og opera-agtigt. The End. Tak for den oplevelse. Den sluttede godt og publikum gav stående bifald.
Dracula Af Bram Stoker, 1897.
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Tom Jensen, Simon Mathew, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Iscenesættelse Martin Lyngbo
Scenografi David Gehrt
Kompositioner Marcus Aurelius Hjelmborg
Kostumedesign Mathilde Grebot
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Kapelmester Sofia Wilkman
Korindstudering Poul Emborg og Peter Pade.
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse 'Stuepigerne', Aarhus Teater
Fransk peep-show med stuepigerne
2. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Stuepigerne': Jeg ved ikke om du skal se "Stuepigerne" på Aarhus Teater. Det lyder lidt småfrækt, men det er en småtræls historie som er skrevet af en fransk sædeligheds-forbryder, Jean Genet, 1947. 3 kvinder er fanget i et peepshow - hvor du kan kigge ind ad vinduerne - og de er ikke rare. På skift forsøger de at dræbe hinanden og sig selv, kropsligt eller sjæleligt. 3 kvindelige sadister, 2 stuepiger og deres frue - og du kigger på dem med store øjne og et par hovedtelefoner på ørene.
Jeg vidste ikke kvinder kan være så modbydelige mod hinanden.
Forestillingen er til 4 stjerner. Den handler om sadistiske kvinder (ifølge den mandlige forfatter).
Den franske forbryder, som har skrevet stykket på Aarhus Teater, han var glad for mænd. Ja, han stjal også lidt hist og her, fordi hans mor - der var prostitueret - lod ham opdrage sig selv, smed ham ud. Men den store forbrydelse i Jean Genets liv - og den begik han igen og igen - det var, at han elskede mænd.
Allerede som 18-årig kom han i fængsel for at være homoseksuel. Frankrig var sådan, som Rusland og Iran er i dag. Da han blev fri tog han på en lang rejse i Europa hvor han arbejdede som prostitueret gennem næsten 10 år. Forfatterens kærlighed til mænd gav ham fængselsstraf igen og igen, indtil Pablo Picasso bad den franske præsident om dog at holde op og benåde Jean Genet. Så kom Jean Genet ikke i fængsel, han slap for livstidsdommen og kunne i stedet elske mænd i frihed.
Seksuelt provokerende bøgerJean Genet skrev provokerende om seksualitet. Han skrev bøger og skuespil - blandt andet "The Maids" fra 1947, som
Jeg kan nogenlunde lide alt hvad
Så tag Sennheiser-klodserne af, når du går ind og ser "Stuepigerne". (De ligner en Sennheiser Over-Ear HD 206 til 269,-) Du kan høre de fleste replikker helt fint uden klodserne, og du slipper for "lydeffekterne". Det bliver du glad for.
Scenen skal skæres op og åbnes, synes jegScenografen har skabt en 8-kantet scene, en hytte med vinduer som publikum kigger ind i. Fidusen er, at det er peep-vinduer, så når du kigger ind i hytten, så ser du skuespillerne reflekteret i de øvrige vinduer hele vejen rundt.
Jeg har aldrig set noget peep-show i virkeligheden, men som naturist forestiller jeg mig, at det må være dybt kedsommeligt. Der er heller ikke noget frækt i kroppens liderlighed, jeg har givet tantra massage professionelt til hundredvis af kvinder. Det frække er forbindelsen mellem mennesker, så peep-show konceptet bliver på den måde lige så frækt som en 58-årig nudist med stor mave der spiser en is, plus værre: Publikum bliver detached. I mine øjne: Åben scenen op, så er det absolut en scenografi i en fin klasse med gode lyserøde farver i et flot interiør og gode tværvinkler til dramaet. Eventuelt pil de 3-4 vinduer ud af hytten som publikum kigger ind ad. Det bliver bedre, og I kan sende høretelefonerne tilbage til webshoppen.
Nå, stuepiger i lingeri er ikke interessant. Det interessante er hvordan karaktererne har det med hinanden?
Og de har det træls med hinanden, som allerede nævnt. De hader at leve, hader hinanden, sig selv, seksualiteten. Der er så meget had, så man begynder at gabe. De spytter på hinanden og gentager "jeg hader dig, Madamme skal dø!"
Det bliver teatralsk, kunsten mister gyldighedInstruktøren Line Paulsen kan ikke gøre for, at forfatteren Jean Genet skrev et stykke der i knap 2 timer spytter på kvinder og deres seksualitet. Men instruktøren burde have nedtonet de opstyltede replikker, og kunne med fordel have taget en 3-4-500 kilo teatralsk overspil ud af stykket.
Men det teatralske - som jeg forestiller mig faktisk er den originale tone i stykket - burde efter min mening køres ned en 20-30 DB.
Fin forestilling, se denAlt i alt en fin forestilling. Med alle forbehold - gå ind og se den: Mennesker der hader og forsøger at dræbe hinanden. Nogle teaterfolk mener stykket handler om sadomasochisme. Konkret seksuelt eller i form af ydmygelser som spytklatter og hårde ord. Det gør det ikke. Han havde bare lyst til at skrive sådan et stykke, Jean Genet. Gå ind og se hans lyst på Aarhus Teater, men drop høretelefonerne. Det vil jeg anbefale.
Stuepigerne af Jean Genet, 1947.
Medvirkende Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Mette Døssing
Instruktør
Scenografi Nathalie Mellbye
Koreografi Noora Hannula
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Sebastian Toft.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'W.O.M.B.' Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
Danserne har fat i deres rødder
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse 'W.O.M.B.': Af jord er du kommet... og ud af en kvindes skød. I forestillingen 'W.O.M.B.' bliver moderskabet og kropsidealer taget under behandling. Bliver billedlig-gjort og udtrykt med følelsesmæssig omhu af tre kvindelige dansere. De skaber abstraktioner i en nærmest rituel dans over de forandringer kvindekroppen gennemgår i transformationen til moderskab.
Performerne har sat spejle op så publikum også kan skue ind i de forestillinger som vi kan have om den ideelle fødedygtige kvindekrop. De arketypiske kropsbilleder som skulpturelle afguder som på en eller anden måde skal afpilles eller udspilles er essensen i forestillingen.
'W.O.M.B.' er flot visuel scenekunst. En krydret hilsen til jorden der sparker støvet af gamle kropsidealer og udfordrer sit publikums abstraktionssans.
De danser kroppens betydning fremDanseforestillingen hedder 'W.O.M.B.' og er en del af 'Det Frie Felts Festival' der i øjeblikket fylder teatersalene i Aarhus. En fri og uafhængig festival med nye skud fra scenekunstmiljøet. Bogstaverne 'W.O.M.B.' betyder Worth Of My Body og benytter sig både af det absurde og det abstrakte univers i sit udtryk.
Den rituelle rytme har kraftDe 3 performere i 'W.O.M.B' har fyldige kroppe, vuggende barme, hofterne rykker sig i rytmiske stød. Benenes tyngde i gulvet, støder, tramper. Rituelle rytmer, gentagelser. Af jord er du kommet... Omgivet af frugter. Forestillingen har fat i sine egne rødder og det gør den god.
Den dybe rytme af jord gennem afrikanske og stammelignende trin. Åndedrættet som ilter kvindekroppene lyder som en fast og stødvis tromme og fletter sig sammen med lyddesignet live på scenen. Trommespillet. Her starter livet eller forestillingen om livet. Uden kvindens dybe vejrtrækning, ingen fødsel.
Tak for en god oplevelse til teamet bag 'W.O.M.B.' og til 'Det Frie Felts Festival' der i øjeblikket huses af Aarhus.
W.O.M.B.
Koreograf
Dansere Naa Ayeley, Meire Oliveira og Julienne Doko
Komponist og livemusiker Gert Østergaard Pedersen
Kostumedesigner Charlotte Østergaard
Foto Julie Malmstrøm.
Dans anmeldelse
★★★★Review 'W.O.M.B.' Det Frie Felt at Bora Bora in Aarhus
The dancers have a hold on their roots
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
From earth you came... and out of a woman's womb. In the performance 'W.O.M.B.' motherhood and body ideals are taken into consideration. Is visualized and expressed with emotional care by three female dancers. They create abstractions in an almost ritualistic dance about the changes the female body goes through in the transformation to motherhood.
The performers have set up mirrors so that the audience can also look into the notions that we may have about the ideal childbearing female body. The archetypal body images as sculptural idols that must somehow be played out are the essence of the performance.
'W.O.M.B.' is beautiful visual stage art. A spicy greeting to the earth that kicks the dust of old body ideals and challenges its audience's sense of abstraction.
They dance out the importance of the bodyThe dance performance is called 'W.O.M.B.' and is part of 'Det Frie Felts Festival' which currently fills the theater halls in Aarhus. A free and independent festival with new shots from the performing arts milieu. The letters 'W.O.M.B.' means Worth Of My Body and uses both the absurd and abstract universe in its expression.
The ritual rhythm has powerThe 3 performers in 'W.O.M.B' have soft bodies, rocking bosoms, hips move in rhythmic thrusts. The weight of the legs on the floor, bumps, stomps. Ritual rhythms, repetitions. From earth you have come... Surrounded by fruits. The performance has a hold on its own roots and that makes it good.
The deep rhythm of earth through African and tribal-like steps. The breath that oxygenates the women's bodies sounds like a firm and jerky drum and intertwines with the sound design live on stage. The drumming. This is where life or the idea of life begins. Without the woman's deep breathing, no birth.
Thanks for a good experience to the team behind 'W.O.M.B.' and to the 'Det Frie Felts Festival' which is currently hosted by Aarhus.
W.O.M.B.
Choreographer Julienne Doko in collaboration with the dancers
Dancers Naa Ayeley, Meire Oliveira and Julienne Doko
Composer and live musician Gert Østergaard Pedersen
Costume designer Charlotte Østergaard
Photo Julie Malmstrøm.
Dans review
★★★★Anmeldelse 'The Show Must Go on!', Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
Hun vinkler sine galdesten med humor
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse 'The Show Must go on': Hun har glimt i øjet mens hun taler om sit opkast. 'The Show must go on' er et onemanshow som tager fat om et hot emne i scenekunstmiljøet - MeToo- , men også om den sygdom hun bar med ind på scenen, når hun som skuespiller lavede teater. Hun fortæller ikke om -MeToo med formålet namedropping af gerningsmænd mødt i kulissen, hun vil hellere italesætte sin egen vinkel hvor hun selv er centrum i de følgevirkninger hun har oplevet på sin egen krop. En performans med et realistisk og personligt præg. En beretning som har en skæv og humoristisk vinkel ind på sygdomshistoriens ellers mindre feterede facetter.
Her får publikum et kig ind i en kvindes galdeblæreHelene Kvint har en særlig måde at gemme på de sten hun i livet skulle have ”kastet” tilbage på nogen eller gjort noget andet ved. I stedet for at aflevere dem i øjeblikket har hun samlet dem i en lomme i maven, - i hendes galdeblære. Det er sådan hun fortæller sin historie. Publikum får en rå og enkel udgave, hvor hver sten hun har skabt i sin krop, får lov at have sin egen fortælling. Hendes show får på den måde et konkret udtryk som historien tager afsæt i. En finte som gør forestillingen komisk og lettere grotesk.
Hun tegner et billede af bagsidenDet Frie Felt er en scenekunstfestival der forsøger at tage livgreb på scenekunsten set i en ny og anderledes vinkel. På denne første aften i det 4 dage lange arrangement er den narrative fortælling i højsædet. Fortællingens væsen i sit eget udtryk i scenerummet. 'The Show must go on' er en performans som kigger ind bag tæppet på de vilkår som scenefolket nogle gange lever under. Helene Kvint fortæller i en Story-Telling, -et Stand up show om sammenhængen mellem måden et menneske lever på og de sygdomme der opstår.
Her er humor i det usminkede rumI mine øjne får Helene Kvint kredit for at have sin humor i behold gennem de strabadser hun har udkæmpet og for at kunne dele dem med et publikum i et enkelt og råt look. En fin historie i et usminket rum, så tak for den oplevelse til Helene Kvint og til Det Frie Felts Festival der foregår i Aarhus i øjeblikket.
The Show Must Go on!
Ide, Manus, Iscenesættelse og performer Helene Kvint
Konsulent og dramaturgisk sparring Sara Hamming.
Performance anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'True Story', Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
To unge mænd fortæller historier midt i en cirkel af publikum
25. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'True Story': I performancen 'True Story' sidder vi (publikum) på stole i en kreds på dansegulvet, Bora Bora i Aarhus. Klokken er halv otte om aftenen. Humøret er godt. 28 mennesker i en cirkel. To unge mænd, Jonathan og Satya, fortæller historier live og direkte - 100% sande historier - men inden de begynder, skriver de navnet ned på et stykke papir som er klistret på gulvet foran hver stol. "Cirkeline", "Rikke", "Naja", "Roberto" og så videre hele cirklen rundt.
Uden at bede om det, er samtlige tilskuere blevet en del af historien. Elegant, synes jeg. Der er 4 stjerner til 'True Story'.
Det Frie Felt er i AarhusDet Frie Felts Festival er ankommet til Aarhus. Jonathan og Satya er en del af den karavane af uafhængige scenekunstnere fra Afrika, USA, England, Finland, Tyskland + flere lande. Festivalen har været hårdt ramt de sidste par år af den globale forkølelse, men nu er den her. Du kan læse mere om ugens forestillinger og købe billetter (de er billige, og der er ikke mange tilbage) på Bora Bora i Aarhus.
Sterilt teater i en bankboksDet meste etablerede teater er kommercielt funderet og derfor lige så farligt som en Mars-bar i en fryser. Teatret er dyppet i kogende vand og dernæst slået med kæppe for at få det helt tørt så det kan opbevares i en bankboks. Mainstream teater er konservativt, hensigten med forestillingerne er at bekræfte vores fordomme om verden, og skuespillerne putter en finger i siden på os, for at få os til at grine og slippe pengene til en billet.
Det Frie Felts Festival er noget andetDet Frie Felts Festival er en fest med uafhængige scenekunstnere - 'Project Fonded Independent Stage Artists'. De mennesker er altid på vej med en ny idé, fordi de har ikke noget fast job. De skal søge penge til hver ny forestilling. Et samarbejde mellem nationerne. En ny vinkel. Nyt koncept. Mere udviklende end afviklende. Mere dans og livsglæde, - mindre konservative, tænker vi.
'True Story' er sådan en mindre konservativ forestilling.
Den oprindelige fortællekunstOg dog, Jonathan og Satya - midt i vores cirkel - dyrker den oprindelige fortællekunst, og det kan man på sin vis kalde konservativt. Det er old school, og det virker. De to fyre fortæller historier live, indstuderede og improviserede. Sådan som vi mennesker altid har fortalt historier. Vi lytter, mens de to unge mænd lægger fra land. Vi er ombord på et kinesisk skib i 1405 der nærmer sig nye kyster. Kaptajnen...
- Satya griber ud efter en af tilskuerne, tager hans opmærksomhed og flytter figuren ind på scenen som er en cirkel imellem os
...han ligger og sover nede i sin kahyt, helt nøgen sammen med...
- Jonathan griber fat i en anden person i vores cirkel,
...sammen med en skaldet mand, skribenten, klædt i en gammel jakke og store sorte støvler.
Publikum griner - og sådan fortsætter den vilde historie som publikum selv bliver en del af.
Jonathan og Satya skifter virtuøst fra den ene scene til den næste. Vi er i et rumskib. Vi er fiskere omkring en sø der kaster sten i vandet og venter på at fange den store blåhval. Vi er druider omkring et bål, og det er fuldmåne og vi kaster euforiserende urter på flammerne. Vi er... Billederne skifter hurtigere og hurtigere. Til sidst ser vi i øjnenene, at vi er tilskuere til en fortælling, vi er lige nu en del af dén fortælling, vi ankommet til forestillingens afslutning. Puf, slut.
Fed oplevelse, tak for den. Fra USA og England, Jonathan Bonnici og Satya Bhabha. Der er flere forestillinger de kommende dage. Tjek dem ud på Bora Bora i Aarhus.
True Story af og med Jonathan Bonnici og Satya Bhabha.
Skabt i samarbejde med Bojan Jablanovec.
Produceret af Satya Bhabha, Jonathan Bonnici og Via Negativa.
Administrator Gry Raaby.
Konsulent Klavs Tarp.
Oversættelse Morten Dalhoff.
Foto Matjaž Rušt.
Performance anmeldelse
Emilia Therese★★★★Anmeldelse 'Syren Hawaii Undulat', Teatret Svalegangen Aarhus
Hun sætter konfetti-farver på sorgen
17. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Judy er inde i en boble, - en lilla og tyrkis boble af sorg. Herfra fortæller hun om livet som hun kender det. Tabet af sin far er en lang rejse fra hans små symptomer af tabt bevidsthed og erindring til han til sidst kun er en fysisk krop som må sondefodres for at holdes i live.
Anmeldelse 'Syren Hawaii Undulat': 'Syren Hawaii Undulat' er en forestilling om demens og om dens skygge. Den handler om de mennesker som lever her, - de pårørende. Teaterstykket har sin nerve i det sorg-ramte menneske. En fortælling som rager gløderne ud fra en brændeovn, selvom den stadig afgiver varme og har levende ild i sig. Sorgbearbejdning fra et åbent sår. Hende der endnu ikke har mistet det hele, men som hele tiden må acceptere at miste sin elskede far i små bidder.
Hun sprænger konfetti rør af, mens hun taler om døden.Jeg kan lide kvinden i den farverige kjole i forestillingen 'Syren Hawaii Undulat'. Hun har et teenagepræg over sig. Hun er indadskuende og har en tendens til at sætte sig selv i scene. Hun længes efter sin stærke far. Den klare definition af hende som barnet og ham som faren. I hendes monolog fortæller hun om de førelser som hun oplever. Farens dragkiste, som står i arbejdsværelset, bliver et symbol på de erindringer som han netop nu mister i sin demens. De bliver til et materielt talerør ind i den sorg som lever i brystet på hende. Judy åbner dragkisten i forestillingen, synger om den og skubber den møjsommeligt rundt i en ring på scenegulvet. Bakser med erindringerne de havde sammen som nu kun hun husker.
De fletter små anekdoter sammen til en fin kappeForestillingen 'Syren Hawaii Undulat' er en erindrings kappe. Den holder sig dagbogs-artig til den fortællende kvindes view på livet i demensens skygge. Italesætter følelserne med et hjerte for det svære tab som findes her. Om tabuerne og de problemer hun oplever når døden tager hendes far stykke for stykke. Karakteren Judys kappe af erindringer gør forestillingen godt. De konkrete historier giver en forståelse af hvad tabet går ud på og den fine fletning af historie, konfetti og lyd skaber forestillingens sjæl. Teaterstykket får på den måde et intuitivt og følsomt præg.
Hvad betyder erindringer?Demens ser ud til at være et hot emne i tiden. Debatter om erindringens betydning florerer i samfundet i takt med vores erkendelse af bevidsthed er i spotlyset, - i film, teater, litteratur med mere. Er vi mennesker hvad vi husker eller er vi mere? Det er også godt at få opmærksomhed på den store hær af mennesker som hver dag står på sidelinjen og følger de kampe som et dement menneske må tage, og som forsøger at navigere i den nye virkelighed som følger med i kølvandet. - Frustrationer, sorg og dilemmaer. Jeg er glad for at have set denne forestilling 'Syren Hawaii Undulat' som har et fint hjerte for menneskene der er berørt af sygdommen demens.
Tak til teamet bag forestillingen 'Syren Hawaii Undulat' og til Teatret Svalegangen som i øjeblikket huser dem.
Syren, Hawaii, Undulat
Medvirkende Liv Sennova
Idé Sophie Villsen
Manuskript Lin Melkane
Instruktion Kristoffer L.A. Pedersen
Dramaturg Mette Kruse
Lysdesign Morten Dorvin
Lyddesign Azadeh
Produceret af Kolding Egnsteater.
Teater anmeldelse
Jan Vesela★★★★Anmeldelse 'Hr. X' på Teater Katapult
Hjemmehjælp med ildhu søges til optørring af blod, sved og tårer
10. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
De skaber debat i den tragikomiske forestilling 'Hr. X.' Hvad gør vi når vi som samfund nedslider de mennesker som med ildhu er dygtige til at pleje vores sår? Teaterstykket har en blød tone og tager kærligt vilkårene for samfundets 'varme hænder' under behandling.
Menneskekærligt teaterAnmeldelse 'Mr. X': Vi møder ham på scenegulvet. Den rødhårede mand, sygeplejerske i hjemmeplejen, med varme øjne holder han sine pauser i fortællingen. Kigger op på sit publikum, mens han nøje gransker sine erindringer. Fortæller sine anekdoter i små sanselige bidder, samtidig med han forsøger at færdiggøre et lille fuglehus til haven. Han indvier publikum i sine tanker i monologen 'Hr. X'. Dette fuglehusprojekt er netop toppen af hvad hans omsorgsgen magter efter hans nervesammenbrud. - At passe på en fugl i træet udenfor vinduet.
'Hr. X' er et fint og menneskekærligt teaterstykke. Sygeplejeren som funktion, som professionelt medmenneske. Plejeren med hjerte for omsorg men som også bliver træt, bliver berørt, bliver stresset. Godt fortalt, synes jeg og et stærkt indspark i en væsentlig samfundsdebat.
Manden Hr. X søger balancen i medmenneskelighedenHvor var balancen i den sidste tid op til sammenbrudet? Plejeren spørger sig selv. Undrer sig, reflekterer. - Medmenneskeligheden som var et nødvendigt værktøj i hans virke som sygeplejerske, det føltes så godt at blive brugt. Nogen havde brug for ham, og det var meningsfyldt at rense sår, vejlede og støtte døende, sårede og syge. Men balancen mellem ham selv og arbejdet skred. Fortællingen i dette stykke om den omsorgstrætte mand der har givet mere end hvad han havde i køleskabet, er en sprød perle. Den langsomme opbygning i forestillingen levendegør karakteren Hr. X. Den følsomme mand har både humor og godt øje for detaljerne i livet i hjemmeplejen.
Følelserne gør stykket levende og troværdigtHan ruller sin karakter ud med en omhyggelig fornemmelse for følelserne. Lag på lag afklæder han det nedslidte menneske men bibeholder stadig den brændende ild der før gav så mange glæder i arbejdet. Krydrer fortællingerne med små stemningsmættede musikstykker. Disse er akkompagneret af farvehandleren/orgelspilleren og han selv Hr. X som sanglærke med mere.
De tager kærligt om tabuerne i hjælpearbejdetForestillingen 'Hr. X' er en tragikomisk fortælling. Den tager hånd om det tabubelagte i hjælpearbejdet. Bagsiden af de 'varme hænder' som altid må være stærke og hjælpsomme i nødens stund hos borgeren. Dem der har det sværest. I forestillingen bliver menneskene skildret med en blød og blid undertone, som nuancerer samfundsdebatten og gør den menneskelig og hjertevarm, som den altid først og fremmest bør være.
Til teamet bag forestillingen 'Hr. X', tak for oplevelsen og tak til Teater Katapult der i øjeblikket huser dem.
Hr. X af Out of Balanz
Instruktør Katrina Bugaj
Tekst Harald Voetmann
Medvirkende Troels Hagen Findensen
Komponist/musiker Bebe Risenfors
Scenograf Siggi Palmason
Lysdesigner Maria Pi.
Teater anmeldelse
Jon Kort★★★★★Anmeldelse 'Hudløs' på Teatret Svalegangen
Fanget i vores egne fede problemer
10. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Hudløs': En megastor mand kommer ind på scenen. Det er
'Hudløs' handler om at være ensom. Den store tykke mand er fanget i et meget lille rum. Han er hudløs. Han er alene. Snakker med sig selv. Danser med sin stumme tjener. Stiller sig selv spørgsmål. Diskuterer med sig selv.
Det er en fyr fra Palæstina der har lavet historien, Bashar Murkus. Landet der er indlagt til observation og ikke findes "rigtigt", siger FN - ligesom Vatikanstaten. 5 millioner glade børn, mænd og kvinder indenfor sine grænser. Størrelsen er 2 gange Fyn. Småt. Alt for småt til så mange mennesker. Man gnubber sig mod hinanden og det er ikke til at få plads omkring sig.
Hamstrer du livets glæder i din fantasi?Manden på scenen er bange, han gemmer sig i sin ensomhed. Fantaserer. Han er storforbruger af underholdning. Stiller spørgsmål til sig selv. Ligner meget godt de millioner af mennesker over hele jordkloden, der bruger tiden 'på at finde os selv'. Hvilket naturligvis er umuligt, selvom vi forsøger hårdt. Vi kan være os selv, ikke mere end det.
'Hudløs' er en allegori, og det kan jeg godt lide. Du kan putte alle historier ind i 'Hudløs'. Måske er scenemanden et symbol på den bange forbruger der bliver skabt i kapitalismens supermarked? Eller et billede af Jesus genfødt i Glostrup med autistisk diagnose? Eller et symbol for pandemiens ofre? Eller en prepper, der har samlet sig et forråd og nu sidder helt stille i ensomhedens mørke og venter på svar: Går verden under eller ikke? Det er ikke til at vide. Du må sætte din egen historie ind på scenen.
Jeg synes 'Hudløs' er et godt poetisk billede af en sjæls tilstand. Der er 5 stjerner for skuespillet, scenografien, historien, allegorien og for originalitet. Tak for den oplevelse. Tjek den ud på Teatret Svalegangen.
Hudløs
Medvirkende Sebastian Aagaard-Williams
Manuskript og instruktion
Scenografi Majdala Khoury
Lysdesign Muaz Aljubeh
Oversættelse Naja Bjørnsson
Produceret af Mungo Park.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Pretty Woman', Musikhuset Aarhus
'Pretty Woman' møder kærligheden på Musikhuset i Aarhus
4. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Pretty Woman': Flere end 1.000 århusianere rejser sig op og klapper begejstret, da 'Pretty Woman' når sin finale på Musikhuset i Aarhus. Fantastisk show, flot musical, danserne, scenografien, timingen, humoren, sangene. 5 stjerner er næsten for lidt, men gå selv ind og se musicalen, instrueret af Heinrich Christensen. Koreografen er Nellie Bethel.
Digitale kulisser gør indtryk, selvom indholdet er vigtigereScenen er pakket ind i 10 meter høje filmskærme, og det virker fantastisk på mig. Tak til scenograf
Nu er de kulisser ude af mit system. Jeg vil ikke genfortælle historien, fordi du har set filmen som musicalen bygger på. Vivian er sød og lækker, hun er uskyldig og ren, og hun arbejder som luder på Hollywood Boulevard. Da filmen kom ud for 30 år siden, væltede langbenede piger ud på gaden i Los Angeles for at blive den næste 'Pretty Woman' i virkeligheden. Det lykkedes ikke. Historien er super romantisk og vidunderlig, og meget langt fra virkeligheden.
Til gengæld er Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen helt nærværende i rollen som den prostituerede Vivian. Hun er sjov, hun har kant i sit skuespil og synger fint op imod Tomas Ambt Kofod der spiller den lækre playboy, Edward Lewis. Lækker fordi han har penge og et stort hjerte. Clichéerne falder tungt i aften, men sådan er 'Pretty Woman'. Den er sjov og underholdende. Det er et godt show.
Alt er flot. Kan det blive for kedeligt? Nej!'Pretty Woman' handler om kærlighed i dén prinsesse-udgave som Shakespeare ikke kunne have gjort bedre. I virkeligheden overlader vi prostitution til afrikanere, asiater og østeuropæere, fragtet til Europa i lastbiler og frataget deres pas. Ikke langbende hvide piger fra heromkring. Så det er klart at 'Pretty Woman' er et urealistisk billede af de skæbner som i 1990 fandt vej til Hollywood Boulevard. Det er romantik.
Alt er flot. Kulisserne. Skuespillet. Sangene. Danserne er stærkt koreograferet af
Kan en musical blive kedelig, fordi den er for flot? Nej.
Træffer du bedre valg i livet, når du finder den rigtige kærlighed?Når du bliver set af den person, som i virkeligheden elsker dig, da er du lykkelig. Sådan er kærligheden, og det er temaet for 'Pretty Woman'. Hvordan kan vi se bagved det job, kvinden eller manden har? Edward køber store virksomheder, likviderer dem, parterer dem og sælger dem stykke for stykke, mens arbejderne går hjem og går i hundene. Vivian sælger sin krop til mænd som er så afskyelige, at hun ikke vil kysse dem.
Hvad sker der med os, når vi pludselig oplever kærligheden? Begynder vi at opføre os anderledes? Det tror jeg nok, og det kan du opleve i det magiske show på scenen. 'Pretty Woman' på Musikhuset i Aarhus. 5 stjerner.
Pretty Woman
Instruktør:
Vivian Ward: Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen
Edward Lewis: Tomas Ambt Kofod
Kit De Luca: Sara Gadborg
Mr. Thompson: Troels Lyby
Philip Stuckey: Thomas Bang
Derudover medvirker Mikkel Vadsholt, Thor Vestergaard, Henrik Launbjerg, Christian Collenburg, Lasse Dyg, Nicklas Milling, Matthew One Bailey, Simon Glæsel, Matilde Zener, Isabel Schwartzbach, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Annelie Karui Saemala Overbeck, Maja Glenber, Liza Stokseth og Helena Høier
Scenograf: Benjamin La Cour
Koreograf: Nellie Bethel
Lysdesign: Ulrik Gad.
Teater anmeldelse
Aarhus Kommune lukker og slukker Teater Katapult
Tillykke! Du har lige sparet 36 øre om måneden!
16. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byrådet vedtog i nat lukning af Teater KatapultDe er glade, politikerne i byrådet. Fra 2024 kommer du til at spare 36 øre om måneden. Til gengæld bliver der endnu mere tomt i Aarhus kulturliv på Godsbanen. 1,5 millioner kroner sparer kommunen ved at lukke teatret, der ellers bliver rost fra alle sider for seriøst at arbejde med vækstlaget i den skabende scenekunst. Beløbet svarer til at hver aarhusianer sparer en lille 5'er om året - 36 øre om måneden. Men først i 2024, vent med champagnen!
Den grimme udgave af TitanicKommunens pengekasse er stødt på et isbjerg og vi er gået i redningsbådene. Men fremfor at give plads til alle i kulturlivet i Aarhus ved at nappe 1,5% fra hvert af byens teatre og kulturinstitutioner, har man valgt at kaste
Kultur er dyrt. Aarhus kommune giver 100 mio. kr. i tilskud om året til kulturlivet, hvoraf Katapult får 1,5 mio. kr. Aarhus kommune siger det helt åbent: Vi laver en grim udgave af Titanic - "Kulturinstitutionerne står ligesom alle andre overfor kraftige stigninger i både priser og energiudgifter, der i indeværende og kommende år vil give betragtelige merudgifter og pres på budgetterne. Derfor prioriteres det, at der gennemføres koncentrerede besparelser fremfor at gennemføre en generel grønthøster på tilskudsområdet, der vil stille alle kulturinstitutioner ringere i en svær tid."
Teater Katapult bliver ofret, for at de andre af byens teatre kan sidde mere komfortabelt, og du scorer 36 øre.
Det er vildt stressende at blive kastet overbord"Det er hårdt at høre, at vi skal lukkes, fordi vi får at vide - både fra forvaltningen og politikere - at vi ellers gør det godt", siger Torben Dahl, teaterchef på Katapult. "Vi er kede af det, men vi synes sådan set det er mest synd for Aarhus. Det er jo Aarhus der mister et teater."
Men hvad så Torben, kan I på nogen måde skaffe 1,5 mio. kr.?
"Altså, det kan vi ikke. Men vi vil anvende 2023 på at finde en løsning. Måske skal vi flytte til en anden kommune?", spørger
Godsbanen er i forvejen halvtom. Der er værksteder hvor borgerne kan arbejde med grafik, træ, keramik - hvis man betaler en timepris, penge for materialerne og op til 150 kr. i såkaldt "servicegebyr" (sic). Men sandt at sige, der er ikke mange mennesker på gangene i Godsbanen, bortset fra restauranten der tjener gode penge på at sælge mad og vin til den lidt mere velhavende del af befolkningen.
Liv i Godsbanen er der når Teater Katapult åbner dørene med 7.000 gæster om året. Det er slut nu. Teaterlokalerne på Godsbanen kommer til at stå tomt. Planen med at ofre Teater Katapult var oprindeligt at flytte Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, ned i Katapults store lokaler. Men dén idé blev aflivet i nat, Bora Bora får helt nye lokaler i stedet.
Med andre ord: Teater Katapult er smidt i havet, og der er en ledig plads i redningsbåden. Hvad vil Aarhus Kommune med dén plads - et stort, tomt teaterlokale på Godsbanen? Måske bare lukke Godsbanen, det er mit forslag, så kan hver Aarhusianer sikkert spare 50 øre yderligere per måned. Det er dog også en slags penge.
Teater
Bora Bora er reddet - skal ikke forflyttes til Godsbanen
Bora Bora slipper for det hårde gulv på Godsbanen
16. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- byrådet vil finde ny placering til dansen i AarhusDer var kæmpe demonstration mod kommunens forslag til at ødelægge en væsentlig del af kulturlivet i Aarhus, og det nyttede at lave ballade. Demonstranterne - og ikke færre end 2.000 skriftlige protester - lykkedes at redde i hvert fald Bora Bora og Headquarters.
Planen var at lukke Teater Katapult ved at fjerne deres driftstilskud fra, 1.5 mio. kr. årligt. Og hvis ikke teatret lukker frivilligt, ville byrådet sætte huslejen op for at kvæle teatret. Vupti, så var der tomme lokaler til Bora Bora, byens internationalt berømte danseteater. Bora Bora er en torn i øjet på de politikere, der vil have Brobjerg skolen (hvor
Men byrådet har skiftet hest. Teater Katapults lokaler på Godsbanen kan på ingen måde anvendes til dans. Det er for småt i størrelsen og gulvet er for hårdt, umuligt at anvende til visuel bevægelseskunst som dén Bora Bora tilbyder. Man vil nu gå i gang med at finde nye lokaler - måske bygge et helt nyt dansens hus i Aarhus. Bora Bora blev reddet.
"Vi er meget taknemmelige for, at politikerne har lyttet til de mange høringssvar og læserbreve, som har peget på betydningen af egnede lokaler til dans i Aarhus. Nu glæder vi os til en grundig faglig proces, hvor vi sammen kan finde en bæredygtig løsning for dansens placering fremover," siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen fra Bora Bora.
Der er dog også malurt i bægeret, da de mange besparelser på kulturområdet vil kunne mærkes, siger danseteatret:
"Vi er ulykkelige over, at det ser ud til, at
Dans
Impro-teater på Katapult: 'Write Faster!'
Forfatterne sidder på bagsædet, mens skuespillerne opfører stykket live
7. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Write Faster!' er et sjovt koncept fra underground London, skabt til kringlede hjerner og kreative folk i Aarhus. Du lægger 75 kr. Får en øl og en strimmel papir, en kuglepen. På scenen sidder 3 dramatikere allerede og skriver på første akt, når du finder din plads. Er du klar? Det er drama live, det er på
Aftenens vært, med knaldrødt hår, høj sort hat og et stort smil tager imod. Forklarer reglerne for denne underholdende oplevelse på Katapult.
"Der er 5 minutter tilbage, så går vi i gang!", siger hun. "Hvis du har lyst, skriv en replik på papiret og læg den i min hat, så har skuespillerne en nødreplik - dem bliver der brug for! Det ved vi. De 3 dramatikere har aldrig tid nok!"
Klokken præcis 8 - efter vi har fulgt med i stykkets tilblivelse live på en projekter der er koblet til forfatternes laptops - åbnet en øl og skrevet replikker, går printeren i gang.
Det virker! Printeren skriver mange sider ud i 2 kopier. De er til skuespillerne, som nu tager plads med forfatterne bag sig.
Stykket er brændvarmt. Det er skabt mellem 19 og 20. Helt frisk fra dramatikernes hjerner. Den fisk kan ikke blive mere frisk end dét.
De 2 skuespillere opfører første akt af stykket direkte fra bladet, og imens skriver dramatikerne om kap med tiden bag deres ryg. Det er faktisk en okay historie.
To søskende - en bror og en søster - sidder i bilen på vej mod hospitalet hvor deres gamle far er indlagt. De småskændes, og vi ved ikke hvorfor, men det er noget med at hun hader sin far, og han vil arve faderens virksomhed.
"Du siger jo hver jul, at han er ved at dø."
"Det er han, han ligger i coma!"
Dine replikker kommer - måske - med i stykketMens første akt opføres, har forfatterne cirka 10 minutter til at skrive videre på historien. Vildt! Det er sjovt, fordi i løbet af de 45 minutter som det tager at skrive og opføre stykket, løber dramatikerne nogle gange tør for ord.
Når der mangler ord, tager skuespillerne replikker fra den store sorte hat - og på den måde inddrages publikum.
Efter pausen bliver hele stykket opført en gang til. Det tager en halv time. Hver gang du går til "Write Faster!" bliver der skabt et nyt teaterstykke til dig - og sammen med dig. Impro-teater i mesterklasse. Se det for dig selv. Næste gang i januar på Teater Katapult.
Write Faster!
Dramatikere
Christian Eiming, Instruktør og dramatiker gennem 20 år, og tidligere teaterdirektør for teater Momentum, Odense.
Emil Fogh Nielsen, Dramatiker med speciale i musikdramatiske former, stod i 2021 bag manus til den eksperimenterende teaterkoncert ‘Manden der brændte’ i et udviklingsamarbejde mellem Teaterkollektivet HoiT og Katapult Akademiet
Skuespillere
Anna Mailund Strong, Nyuddannet skuespiller, 2021, Ophelia-skolen i København.
Christian Engell, uddannet skuespiller fra Holbergskolen i 2009 og med bred erfaring fra film og teater. Nomineret som indlæser på lydbøger til Mofibo Awards.
Produktion
Teater
Kæmpe demonstration mod Aarhus kommunes spareplan
Teater Katapult i sit livs krise: Kommunen vil lukke teatret
5. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Katapult skal lukkes. Det mener Aarhus kommune. Teatret har overlevet i 20 år gennem mange kriser, men denne gang er det alvor. Kommunen vil fjerne tilskuddet, og hvis ikke det får teatret til at knække, så vil kommunen desuden overveje at sætte huslejen op som Katapult betaler på Godsbanen.
Men ikke kun Katapult bliver ramt. Kommunen går også efter Bora Bora, HeadQuarters samt byens børn og unge. Derfor var der demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus, den første mandag i december.
Katapult skal ud for at Bora Bora kan komme ind - men det er umuligt at danse på gulvet i GodsbanenFremfor at fordele besparelserne på alle dem der får tilskud, har kommunen valgt at ville lukke Katapult og lade Bora Bora danseteatret flytte ind i Katapults lokaler på Godsbanen. Men det er umuligt, siger lederen af Bora Bora,
Det er gulvet på Godsbanen, det handler om. Et rigtigt dansegulv skåner danserne knæ og fødder. Det er blødt.
'Sådan et gulv har vi nu på Bora Bora, det er et meget specielt gulv. Det er lavet i 90'erne efter originale tegninger for et balletgulv i det Kongelige Teater", siger Lotte Kofod Ludvigsen til Kulturnyt. "Det er bygget med strøer i 3 lag, så det giver sådan en bounce-effekt. Hvilket gør det muligt at blive pensioneret som danser lidt senere."
"Desuden er lokalerne på Godsbanen 4 gange mindre end vore nuværende scene. Vi laver bevægelseskunst, så det er vigtigt at have plads til at bevæge armene. Godsbanens lokale er alt for lille."
Kommunen er netop nu ved at reparere taget hos Bora Bora. Det regner ind. På sigt er der tanker om at bygge et nyt dansens hus i Aarhus, hvor Bora Bora kan få hjemsted. Det bliver i givet fald udviklet i samarbejde med en privat virksomhed som finansierer opførslen.
Borgmester udskyder nedlukningen af Katapult: "Jeg er - host, host - forkøletAarhus kommunes spareplan går ud over mange børn og unge, kulturlivet, sportslivet - sågar et bibliotek ryger ned, nemlig Yaya Hassans bibliotek.
Alt er stemt af med borgmesteren, men i sidste øjeblik fik han kolde fødder og har udskudt vedtagelsen af spareplanen en uges tid. Årsagen er ikke demonstrationen foran Rådhuset. Nej, byens borgmester er blevet host-host forkølet.
Kultur video
Direktør Allan Aagaard bortviser Kulturnyt fra Aarhus Teater
Hårde krav fra teater: Betal en halv mio. kr. eller du bliver bortvist!
5. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er dyrt at arbejde gratis med kunst og kultur i Aarhus. I hvert fald har Aarhus Teaters drift-direktør Allan Aagaard - efter konkrete trusler og krav om at fotografen på Kulturnyt skal betale op imod en halv mio. kr. til teatrets skuespillere - blacklistet Kulturnyt i Aarhus. Kulturnyt har dækket pressemøder og skrevet anmeldelser på teatret siden 2017.
Lige nu kan Kulturnyt ikke være med til pressemøder på teatret, vi er slettet fra presselisten. Desuden bliver Kulturnyt ikke inviteret til at anmelde teatrets forestillinger, som vi ellers har gjort i 4-5 år. Vi har mistet vores akkreditering.
Årsagen til Aarhus Teaters blacklistning af Kulturnyt er at Fotografen.dk (det er mig) afviser at betale for de billeder og video jeg har skabt på Aarhus Teaters pressemøder.
Det drejer sig om et større beløb, oplyser Aallan Aagaard. Teaterdirektøren mener Fotografen.dk skylder Aarhus Teaters skuespillere cirka en halv million kroner.
Det kan også være 700.000 kr. Deromkring.
Der er tale om flere end 100 billeder med 2-3-4 skuespillere på hver. Se nogle af billederne til Kulturnyt her. Prisen per billede er cirka fra 1.000 til 6.000 kr., oplyser direktør Allan Aagaard. Han er i øvrigt uddannet cand. jur. og tidligere advokat, så du kan stole på at han mener, hvad han siger.
Aagaard har tidligere blacklistet Kulturnyt - (Allan Aagaard blacklister Kulturnyt efter seksuelt overgreb) - så Kulturnyt har forsøgt at please ham og flytte rundt på billederne, gjort det tydeligt at Fotografen.dk og Kulturnyt.net er en non-profit kunstnerisk virksomhed, argumenteret for en kunstners ret til at vise sin kunst, appelleret til alle i teatrets ledelse, inklusive bestyrelsesformanden Kim Skibsted.
Men vi har måttet opgive, og jeg afviser at betale en halv mio. kr. Vi må leve med det. Kulturnyt er blacklistet.
"Jeg er også med i beslutningen", fortæller den kunstneriske chef på Aarhus Teater, Trine Holm Thomsen. "Det er mig og Allan der bestemmer i fællesskab, men marketing og kommunikation hører under ham", fortæller Trine Holm Thomsen til Kulturnyt. "Du må snakke med ham."
"Jeg har ikke noget med det at gøre, det er ikke mig der bestemmer", siger pressechef på Aarhus Teater Morten Daugbjerg. På spørgsmålet om hvornår Kulturnyt kan komme tilbage på presselisten svarer Morten Daugbjerg: "Det kommer til at tage lang tid, det er min fornemmelse. Men du må snakke med Allan."
Det er ikke lykkedes for Kulturnyt at tale med direktør Allan Aagaard om sagen, efter teatrets skriftlige bortvisning af Kulturnyt. Vi er "persona non grata" på byens store teater, på grund af min faste beslutning om at stå op for kunstens ytringsfrihed.
Efterspil
"Vi har ikke nogen regning til dig", oplyser Skuespillerforbundet, som i et halvt års tid har vurderet Allan Aagaards krav om kontant afregning. Efter dialog med forbundets direktør Kurt Hansen og juridisk konsulent Morten Holst Lisby, skriver Dansk Skuespillerforbund 15. november 2022: "Vi er bekendt med situationen, men det er ikke noget, som vi har en sag på lige nu, da der ikke er nogen medlemmer, som har anmodet om det."
Store følelser og dramatik, nogle gange ligner virkeligheden et stykke godt teater :)
Teater
★★★★Anmeldelse: 'Ophav' på Teatret Svalegangen
De længes efter frihed, men tør de gå efter den?
29. november 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De laver gazebind. Sterile bomulds-forbindinger til andre menneskers sår. Familien Böllugaze ejer en virksomhed eller er det virksomheden der ejer dem? I forestillingen 'Ophav' skuer vi ind i et familiedynasti. Et teaterstykke der ruller sit drama ud gennem en diset konfliktramt stemning i slægtens skød.
En patriarks skygge gemmer sig under bordetDe taler om profit hen over langbordet. Familien Böllugaze består af en far og hans 3 voksne børn. Deres afdøde mor er en skygge på væggen, et minde fra havbunden i familiens hjerte. Farens afstand er et smertepunkt som er svært at italesætte, men lever sit eget liv i kringelkrogene i familiens gemmer.
De voksne børn har gemt barndommens angst for elverfolk i mosen, mens deres patriarkalske far kynisk fordeler øretæver og ros efter forgodtbefindende.
Teaterstykket 'Ophav' har et komisk og let antændeligt plot. En motor hvor overhovedet i familien Böllugaze, Faderen, forsøger at styre sine tre børn ind i fremtiden, sikre arven, den familieejede virksomhed og sørger for at hans magt ikke bliver betvivlet, nu hvor alderen begynder at sætte sine spor. Frygten for et kup af en ny generation og tab af enevælde melder sig i skyggerne på den årlige familiefrokost.
De kæmper for frihedI teaterstykket 'Ophav' udfolder et underfundigt drama sig i persongalleriet. Kronbladene i iscenesættelsen er alle de fine dialoger der vokser frem i løbet af fortællingen. Personernes følelser er hjertet i fortællingen. Deres kampe for integritet, for kærlighed, for frihed til at vælge gør forestillingen varm, medlevende og bestemt værd at se.
Til teamet bag 'Ophav' tak for en komedie med sort underbid og kærlighed til mennesket, og tak til Teatret Svalegangen som huser dem netop nu.
Ophav af Lars Danmark
Medvirkende
Instruktioon Kamilla Bach Mortensen
Scenografi Claus Helbo
Dramaturg Dorthe Bébe Anne Majgaard Basse
Musik Ditte Rønn
Produceret af Team Teatret og Teaterrum.
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse: 'At lære at dø', Mungo Park på Teater Katapult
Termodynamikkens anden lov ved ikke, at nogle kvinder kaster med grankogler
28. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er en fantastisk forestilling, 'At lære at dø' på
Entropi. Ingen samtale om klimakrisen behøver mere end dét ord. Vi går mod uorden og stigende varmegrader, og det er entropiens skyld. Det nytter ikke noget at genbruge din plasticpose fra føtex. Glem det. På denne planet hersker termodynamikkens anden lov. Vores planet vil blive varmere og varmere.
Derfor har jeg ikke været tilhænger af dommedags trompeterne, og jeg spiser stadigvæk en bøf og bruger kapitalistisk produceret strøm i min cykellygte. Men nu er et håb blevet vakt i mig på grund af 'At lære at dø'. Måske er det faktisk muligt at snyde termodynamikkens anden lov? Ikke sandsynligt, men dog muligt. Om ikke andet: Vi kan udskyde undergangen og apokalypsen tusind år, måske mere, hvis vi skruer ned for entropien.
Historien kort fortaltViktor Tjerneld har skabt en historie med matematisk præcision. Han er god til at 'plante' de frø, som senere skal udfolde sig med et smæld.
En ung kvinde, Rikke Westi er skolelærer. Hun følger planerne fra undervisnings-ministeriet, planer der i store træk går ud på at lyve for Danmarks børn. Vi lærer børn at sortere affald og samle plastic på stranden, så skal det nok gå. Not. Rikke er rasende over at skulle lyve om klimakrisen.
En ung mand,
Den unge søde mand bor hos sin mor, der er glødende frihedskæmper og lidt dement. Den unge rasende kvinde flakker rundt om natten og taler med sin psykolog en gang om ugen.
Du kan se det for dig. De to personer er som nat og dag, ying og yang, mand og kvinde - det knalder sammen i et stort drama, da de møder hinanden. Guddommelig humor. Romantik.
Super morsomt, og meget følsomt'At lære at dø' er et lystspil. Det er sjovt, folk griner meget. Men 'At lære at dø' er også en gravalvorlig politisk performance der rusker op i publikum og råber dem ind i hovedet: 'Vil du gøre noget ved klima-krisen, så er det nu du skal redde din egen røv!' Desuden er 'At lære at dø' en fin fortælling om Adam og Eva der møder hinanden på det tidspunkt, hvor Paradis er brændt ned til grunden, men hvor de to stadigvæk har lyst til at finde hinanden og kaste med grankogler under en stjernebestrøet himmel.
6 stjernerHistorien er konsistent, den har et lukket univers hvor stykkets karakterer er planeter og vandfald der naturligt følger en dramaturgi der er organisk. Det er et vældigt stort manuskript, Viktor Tjerneld har skabt. Han laver et stykke drama om at finde sit ståsted i tilværelsen. Han sætter spørgsmål til klimatikerne: Er vold okay? Skal vi bekæmpe klimasvinenes gode venner på byernes rådhuse? Vil vi egentlig redde vores planet fra undergang - eller i hvert fald udskyde undergangen i et stykke tid?
Instruktion, skuespil, scenografi, relevans, manuskript, humor. 6 stjerner. Tak for den oplevelse, den var god.
At lære at dø
Manus & instruktion Viktor Tjerneld
Skuespillere Sebastian Aagaard-Williams og Rikke Westi
Scenografi/Kostume Peter Schultz
Video Christian Halberg
Lys Jari Matsi
Lyd Emil Bøll
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Stone - Face - Book', Granhøj Dans
Denne poetiske perle åbner mit hjerte
23. november 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Vi møder manden der bærer sten, - han søger en dør i hårdheden, - bønfalder om at blive lukket ind bag den skarpe granit. Forestillingen 'Stone-Face-Book' er en dramatisk og rørende fortælling om mod og om et menneskes søgen efter hjerteblod i de hårde forsteninger.
Når sten møder blidhedDen polsk-fødte performer
Karakteren og den dramatiske udvikling i forestillingen skildres hovedsagelig gennem fysisk teater. Dansen i forestillingen har små isolerede temaer og bevæger sig i en klangbund af stenbrud iblandet smukke klassiske serenader. Få ord tegner små humoristisk perler i sandet og giver form til den længsel som er iboende performerens udtryk i forestillingen.
En god fortællingI 'Stone-Face-Book' skildrer performeren de mangeartede følelser gennem et flot tæppe af abstraktioner. Kroppens mekanik og stenens landskaber er i samme konkrete båd, men når de skildres med følelse, bliver de til et åbent landskab, og her opstår en god fortælling. En flot forestilling
Jeg er rørt over den poetiske varme som pulserer i forestillingen 'Stone-Face-Book'. Den fine sans for abstraktion som både forefindes i det fysiske og det lyriske univers, spiller en stor rolle for det præcise udtryk, jeg som publikum oplever i forestillingen.
Tak for en god forestilling, til teamet bag 'Stone-Face-Book' og til Teater Katapult som huser dem i øjeblikket.
Stone - Face - Book -
Performer Mikolaj Karczewski
Instruktør Palle Granhøj
Dans anmeldelse
Foto: Catrine Zorn★★★★★Anmeldelse 'I krydset får de ny sofa', Teatret Svalegangen
Publikum elsker Helle Helle, fordi hun er til at forstå
15. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er nutid, det er Helle Helle på scenen på Teatret Svalegangen. Nutid, lige nu. Forestil dig, at du ikke kan huske hvad du lavede i går? Hvem du blev gift med for 10 år siden? Hvorfor købte du den busbillet til Lolland? Og du var 16, eller hvor gammel var det nu, du var? Dengang?
Et frygteligt mareridt! Ikke at kunne huske, og kun at eksistere i nutiden! Tror du det? Nej! Stykket "I krydset får de ny sofa" er fantastisk, kan jeg se på publikum omkring mig. Og høre på deres klukken og deres snøften!
Kvinderne elsker Helle Helle!Publikum elsker
"Hun kan se det høje birketræ i Favørs baggård, - og bliktaget", siger kvinden på scenen. Kvinderne i salen godter sig. Hygger sig. Det er en replik de kan forstå. Og der er mange andre replikker på samme niveau.
"Hendes mor blev indlagt en onsdag, - mens hun var i skole". En kvinde foran mig snøfter, tager brillerne af, tører sine øjne i ærmet. Hun er rørt.
Mændene elsker også Helle Helle!Rigtige mænd er også vilde med "I krydset får de ny sofa". Jeg kan se det - med mine nye teaterbriller - på mændenes vinkel af hovedet. De har løftede ansigter. Brillerne fokuserer på kvindens monolog på scenen. De er opmærksomme, mændene. Fokuserede. De forstår Helle Helle.
Jeg forstår hende ikke. Hun er for konkret. Men alle andre på Teatret Svalegangen forstår stykket, og de er glade for det. Det slutter. De klapper. De griber fat og forsøger at komme op fra sædet og spejder efter udgangen.
Super scenografiJeg er ret vild med scenografien i 'I krydset får de ny sofa'. Den er simpel. Bag-kulissen består af 30 LED-paneler - du skal se dem, for at forstå dem. LED-panelerne er sådan nogle flade profiler som er hæftet midt imellem en motor sat i en jern-bjælke - 3 meter oppe - og sat fast nede i en fod på gulvet. Den smalle kant i profilerne - der kan drejes til højre og venstre - rummer LED-lys som gengiver video og lys-effekter. Men fordi der er en lille fod mellem hvert panel, bliver video på bagvæggen degenereret til den båndbredde vi har, når vi bliver demente.
Fra bag-kulissens venstre side hænger 20 LED-paneler langs jern-bjælken og gulvet ud til venstre scenekant. Dermed skabes mulighed for nogle 3D-effekter på scenens lys. Det er fint, fordi det supplerer den konkrete historie. Lige meget hvor lille vores båndbredde bliver, så er vi i stand til at se de store sammenhænge. Et hus i en skovkant. Blæsevejr på Lolland. Et regnvejr.
Fin skuespillerIngrid-Marie Thorlacius gør det fint i sin rolle som der-er-intet-drama-i-verden. Jeg-fortæller-historien-uden-følelse. Hun har langt hår. En kvindelig krop. En rolig stemme. Det er sådan det skal være, når jeg hurtigst muligt kommer på plejehjem med min demens. En rolig kvinde. Klare sætninger - og alt er i nutid. Nemt at forstå.
Det er poesi, Ambjørn!Min søde kvinde synes ikke stykket handler om at blive dement. "Det er poesi", siger hun til mig på vej hjem gennem aftenens mørke gader. Aarhus. "Dér hvor hovedpersonen vil lave blomkålsgratin til sin mor, og de så ikke har det i supermarkedet, det er en tragedie! Det eneste moren ønsker, det er blomkål - fordi hun skal dø den nat, Ambjørn! Det er dramatisk, og så siger Henrik Strøm, at han kan skaffe et blomkål til dagen efter. Men så er det jo for sent! Kan du ikke se det, Ambjørn! Vi hører hullerne i hendes tekst, det der ikke bliver sagt! Det er dramatisk poesi, og det er derfor vi elsker Helle Helle."
Jeg sukker. Trykker på knappen. Venter 15 sekunder, og så bliver det grønt lys i fodgænger-feltet i Nørregade. Aarhus. Hun har ret. Jeg forstår ikke Helle Helle. Men bare vent. Med tiden forstår de fleste Helle Helles historier. Uden erindring. I nutid. Konkret.
5 stjerner til "I krydset får de ny sofa", fordi publikum elsker Helle Helle. Tak for den oplevelse.
I krydset får de ny sofa af Helle Helle
Medvirkende Ingrid-Marie Thorlacius
Instruktion, dramaturgi og scenografi Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Lys- og Videodesign Ole Kristensen
Lydværk Kristian Hverring
Produceret af Hotel Pro Forma, Aalborg Teater og Aveny-T
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Ta mig som jeg er', Teatret Svalegangen
Hun danser i grønne gummisko
8. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Trine Pallesen smiler på scenen med et 6-mands orkester bag sin ryg. Hun synger. Danser. Flirter med publikum. I et par timer giver hun sin krop og stemme til en død kvinde: Grethe Ingmann. Danmarks sangfugl der sang så fint fra morgenstunden, men døde allerede lige efter frokost, kun 52 år gammel.
Hun danser i grønne gummisko, Grethe Ingmann, kun 17 år gammel i teater-forestillingen 'Ta mig som jeg er' på
Trine Pallesen fortæller historien om Grethe Ingmann gennem en stilart jeg vil kalde klassisk kinesisk landskabsmaleri. Vi følger den skønne Grethe Ingmann fra hendes pure ungdom, frem til sengen på hospitalet et halvt århundrede senere. Stilen er streng i stregen, den er romantisk, hurtig og idealistisk. Pallesen lykkes i 'Ta mig som jeg er' at skildre menneskets skrøbelighed med et minimalt brug af teatrets traditionelle virkemidler, super.
Du får også alle Grethe Ingmanns sange, eller i hvert fald en LP eller 2. Det er meget godt, Trine synger fint, orkesteret er fremragende. Tak for den gode musik.
Pludselig er man gammeldags! Fuck!Grethe Ingmann var jazz-sangerinde i sin ungdoms struttede vellyd, men endte som en udmarvet dansktop-sanger der i 1977 fik nyheden: "Danmarks Radio nedlægger Dansktoppen." Grethe tog ikke nyheden pænt. Hun var blevet gammeldags. Mabel-drengene var det store hit, og musikere der hed Sanne og Anne og Lis. Sådan er det, og jeg kan godt lide Trine Pallesens skildring af livets gang.
Billedet af livet er ikke livetDe kinesiske landskabsmalere fangede essensen i bjerget og i træet. Trine Pallesen har fanget essensen af ungdommens forvandling til små-gammel, måske som hun kender fra sit eget liv? Hendes stemme er fin og dejlig, selvom hun er blevet 50. På den måde giver Pallesen noget af sin egen store skønhed til billedet af
Vi er en flod, som kun på billedet står trygt og fast i landskabet. Menneskets flod bevæger sig uforudsigeligt, vi må følge med og lade floden styre vores skib. Skibets træplanker bliver ældre og sejlene mørner, men det er for altid et skib.
Tak for den historie.
Ta' mig som jer er, af Anna Panduro
Medvirkende Trine Pallesen
Instruktion Sofie Pallesen
Musik Mathias Groves Orkester
Scenografi og kostumer Line Bech
LysdesignThorbøjrn Back Larsen
Produceret af Sjællands Teater & Jangmarks Agentur i samarbejde med Trine Pallesen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Et Juleeventyr', Aarhus Teater
Et Juleeventyr på Aarhus Teater er en lysfest for dem du har kær
2. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Anmeldelse af forestillingen i november, 2020
Det er trylleri. Fedt. Den gamle gnier opsøges af nogle ånder der gerne vil lære Scrooge noget om julefred, og kærlighed. At dele med hinanden. At være glad for livet. Synge julesange, hele året rundt.
Og så kaster de rundt med lys!Jeg kan ikke se hvordan de gør det. Ånderne har lyskugler mellem hænderne, puff! Igen og igen. Ånderne fra hans fortid, nutid og fremtid. De viser ham scenerne fra gnierens liv, hvor han altid kun tænkte på penge. Alt gav han slip på. Kærlighed og familien, fordi han ville 'blive til noget'.
Puff, mere lys og det bliver snevejr i hele salen!Sceneografien i årets juleforestilling er stærk. Scenen er mørk maghoni, men lysdesigneren topper mørket og lader skuespillet træde frem lyslevende.
Netop som man tror at der ikke kan være juletricks i den tryllekuffert, begynder det at sne i salen! Altså bogstaveligt. Snevejr vælter ned over publikum!
Jeg fik et snefnug i øjnene, og grædDer er noget magisk ved jul. Folk får blanke tårer over et juletræ der tændes. Et barn der åbner en pakke. Duften af julemad. Blussende kinder.
Ja nostalgi, men 'Et Juleeventyr' rører også ved nogle af hjertets mere moralske strenge. Vi er jo alle sammen mister Scrooge. Måske ikke dig, men vi andre er gniere med den valuta der er dyrest på livets børs: Nemlig tiden.
Vi har så travlt med at 'blive til noget', 'gøre karriere' - måske julen kan få os til at huske på, hvad der betyder noget i livet.
At gå med sin far i teatret. Læne sig ind mod hans skulder i et grin, og bare nyde skuespillet på scenen. At han har tid til det. Et lys i mørket er det største, uanset hvor spinkelt dets flamme er, og for at det mirakel kan ske, må vi give det tid til at udfolde sig.
Og det er jul. Lysets genkomst et par dage før juleaften. Jeg glæder mig til jul, og tak til 'Et Juleeventyr' for at huske mig på julens budskab, del dit lys.
Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse
Medvirkende
Scenografi
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'En Lille Smule Ubehag' på Teatret Svalegangen
Latteren er med til at redde hans liv
29. oktober 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af forestillingen marts, 2019.
Sådan overlever Frank kræft i prostata. Det er historien i monologen En Lille Smule Ubehag, skrevet af Jeff Metcalf. En god historie. Følsom, meget morsom, oprørsk og medrivende. 5 stjerner.
Det gode ved stykket er at det tiltrækker både mænd og kvinder. Salen var fyldt med mennesker i 30 til 50 års alderen, cirka. Og der blev grinet. Meget.
Humor og latter er godt når livet er sværtFrank er sjov og underholdende, mens han beskriver sit møde med lægerne. Deres undersøgelser gennem private portåbninger som anus og penis. Han laver sjov med sig selv og situationen, selvom alt omkring prostatakræft er alvorligt.
Vi skal grine ad døden. Grine ad os selv. Hvis ikke vi har latteren kan det blive for tungt. Og Frank overlever, måske takket være sin humor og lyst til at leve. Undervejs dør andre mænd, fordi de giver op. Og han overlever også det skifte som sygdommen udsætter ham for, skiftet fra mand med markerede muskler, til at få cykelrytterben hvor hårene er faldet af på grund af de kvindelige hormoner lægerne sprøjter ind i ham for at redde hans liv.
Det er et tankevækkende stykke, og følelserne vælter mange gange op i brystkassen. Som latter, eller hjertet der kniber en lille tåre.
Vedkommende og relevant, En Lille Smule Ubehag gør os alle sammen lidt klogere på mænd og sygdom, og samtidig fik vi halvanden time i godt selskab med Holger Østergaard. En udtryksfuld skuespiller som griber publikum og hjælper os gennem strabadserne med humoren og livsglæden intakt.
En Lille Smule Ubehag
Medvirkende Holger Østergaard
Tekst Jeff Metcalf
Instruktion Per Smedegaard
Oversættelse ABC Sprog
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Produceret af Teatret Svalegangen
Teater anmeldelse
Elena Schweitzer★★★★Anmeldelse 'Den Lille Prins', Musikhuset Aarhus
En Lille Prins på eventyr
21. oktober 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Dette er en anmeldelse fra forestilingen i oktober 2020 på Musikhuset i Aarhus.
Den Lille Prins er en moralsk fabel der underholder og pirrer vores længsel efter at forstå os selv. Han bliver født på en planet med en sød rose, og rejser ud i verden for at finde ud af hvad livet går ud på.
Historien blev skrevet af den eventyrlige franske pilot, Antoine de Saint-Exupéry. Han er en af personerne i den lille bog der er trykt i millioner af eksemplarer på 300 forskellige sprog. Han finder
Andre personer i stykket lever på hver sin planet, og prinsen besøger dem. Den vrede konge der ikke har nogen at herske over. Den forfængelige danser som drømmer om en selfie sammen med nogen. Forretningsmanden som putter himlens stjerner i banken. Personer som afspejler mange af de tossede ting som vi mennesker gør.
Til slut ender prinsen i en ørken, hvor han møder piloten. Jeg forestillede mig at piloten ville flyve drengen hjem til sin planet, men det sker ikke. I stedet rejser Den Lille Prins hjem ved at få en farlig slange til at bide sig, hvorefter han vender tilbage til sin fødeplanet som en fantasi eller en ånd.
Forfatteren Antoine de Saint-Exupéry var selv ikke bange for at dø. Han kendte ikke dødsangst, sagde han. Når han fløj i sit fly glemte han ofte ilten, eller han overså maskinens tilstand.
Den sidste gang han faldt ned med sit fly overlevede han ikke. Det skete over middelhavet i en P-38 Lightning, om sommeren 1944.
Sådan er historien på scenen. Først går man så meget grusomt igennem, og så dør man i en ørken bidt af en slange. Det er lidt depressivt, synes jeg. Men der er stjerner for musik og sang, flot scenedesign og effektiv brug af videokanonen der skaber fantasi og flytter publikum mellem scenerne. Tak for oplevelsen.
Den Lille Prins
Medvirkende Morten Hembo, Christian Bergman, Mads Kronborg
Bearbejdelse og iscenesættelse Morten Hembo og Christian Bergman
Musik og sangtekster Stine Michel og Mads Kronborg
Lysdesign Morten Hembo
Lyddesign Mads Stagis
Dukkemager Johan Kølkjær
Konsulterende instruktør Michael Slebsager
Plakat Elena Schweitzer
Teater anmeldelse
Foto: Søren Meisner★★★★Anmeldelse: 'Søvnløs', Bora Bora i Aarhus
I forestillingen 'Søvnløs' messer de dødvande frem for øjnene af publikum
20. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De tegner søvnløsheden op, skildrer den med små indadsluttede bevægelser. Forestillingen 'Søvnløs' er en visuel performans, -en billedliggørelse af den tilstand hvor intet liv kan vokse.
To kvindelige performere kropsliggør det vakuum som findes mellem at være vågen, - aktiv at tage stilling, og på den anden bred, - tilstanden hvor fred og hvile er.
Scenen i 'Søvnløs' er visuelt imponerende og performerne udtrykker tilstanden søvnløshed med en bidende sans for mørkets gardiner.
De smager på sig selv til tonerne af deres egen stemmeScenen er mørk med grafiske hvide persienner i baggrunden. Gulvet er en sort spejlflade som aktivt bliver brugt i forestillingen af de to performere. I det sorte spejl skildrer de det selvfokuserende og selvsmagende menneske. Mennesket der ikke vil sove og ikke vågne. De kryber frem på gulvet og i spejlbilleder bliver kroppene deforme. Stemningen er depressiv og mørk. Performernes intetsigende aktiviteter i 'Søvnløs' er monotone, giver scenen et absurd og noget tomt præg. Harmonier der messes uden mening, kampscene uden kamp for noget. En kvindes stemme smager med små fragmenterede billeder på livet som hun observerer det. Naturen oplever hun uden følelse, uden indlevelse, som er de blot tomme dagsrester. Forestillingen bliver et intenst billede på menneskets dødvande, en kontrastløs og mørk tragedie.
Søvnløshed set fra indersiden af menneskets persiennerDen visuelle og fysiske performans har en fin evne til at skildre sindstilstande og stemninger der ligger i den intuitive oplevelse af verden. Forestillingen 'Søvnløs' har valgt at beskrive søvnløshed og gør det med en absurd og nærmest afgrænset spændeflade i sit udtryk. Forestillingen bliver til et abstrakt billede på den selvsmagende tilstand hvor mennesket fokuserer på sig selv, som fokuserer på sig selv,... o.s.v. Et velvalgt fysisk udtryk og en flot mørk stemning i scenernes grafiske og visuelle opbygning.
Til teamet bag 'Søvnløs' mange tak for oplevelsen, og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Søvnløs
Idé & koncept Petra Berg Holbek, Kristian Hverring, Lisbeth Sonne Andersen, Kristian Byskov
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Kristina Sørensen Ougaard
Instruktør Petra Berg Holbek
Komponist Kristian Hverring
Dramatiker Kristian Byskov
Scenograf Mikkel Rostrup
Kostumier Åsa Gjerstad
Lysdesign Michael Breiner
Procesdramaturg Trine Friberg
Produktionsledelse Ise Klysner
PR Kirstine Bauning
Grafisk form Sonja Winckelmann Thomsen
Foto Søren Meisner
Trailer og videodokumentation Christoffer Brekne
Co-producent Bora Bora – Dans & Visuelt Teater
Performance anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Den Store Brand', Teatret Svalegangen
Teaterstykket er som en båltale i skumringstimen.
10. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino
I aften lavede
I gamle dage samledes mennesker rundt om bålet og fortalte hinanden historier. Fortællinger og eventyr der på en eller anden måde skulle illustrere vigtige aspekter af menneskelivet. Var der en dygtig fortæller ved bålet der med tydeligt kropssprog, hjælp fra lyde og dufte kunne tegne og fortælle et heltesagn eller berette med kraft og stemme om en tragisk begivenhed, så havde byens borgere et godt anker til at stå i livet med. 'Den Store Brand' er sådan et anker.
De puster liv i gløderne på scenen5 dygtige skuespillere og en pianist spinder en historie frem for deres publikum. Historien om 2 byer der befinder sig på hver sin side af bækken. Bækken der bliver til en flod, der bliver til et hav. Skuespillerne folder historien ud, puster liv ind i byens borgere. Puster til gløderne, der bliver til flammer. Historien om klimaændringer og om menneskers reaktioner på begivenheder de ikke har kontrol over. Menneskers håb, sorg, frygt og længsler der spilles ud i krisens midte. Det er en brændende bål-fortælling. En historie der ligger i skumringen og tipper med sin lyriske hale til alle de forfærdelige overskrifter der i øjeblikket huserer i pressen.
Vejret skaber kaos på scenenHistorien har et beat og den har en lyrisk form der med sine fine kærlighed til naturen tegner en følsomhed op. Dramaet er voldsomt når byens borgere kæmper mod vejrelementerne, som scenisk er yderst velfungerende. Vejrfænomener som sammen med pianoet er de eneste kulisser der er. Regn, blæst, ild og tåge skaber kaos og giver en scenisk bund som underbygger den nervepirrende stemning der er i fortællingen. Skuespillerne tilfører en kødelighed i deres formgivning af karakterene. Med deres teknik og fine fornemmelse af drama bliver ”klima-dagsordenen” transformeret til teater af fin karakter.
Stykket er en uhyggelig tragedie, men folder sig samtidigt ud med humor og kærlighed til menneskene som er meget rørende. Tak til teamet bag forestillingen 'Den Store Brand' for det, og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.
Den Store Brand af Roland Schimmelpfenning
Medvirkende Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Victor Marcussen, Lue Støvelbæk, Marie Tourell Søderberg, Bebe Risenfors
Instruktion Simon Boberg
Instruktørassistent Sofie Krogh Grud
Scenografi Edward Lloyd Pierce
Oversættelse Kristian Erhardsen
Musik Bebe Risenfors
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Scenemester Jesper Folke
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Frankly my dear I dont give a danm', Aarhus Teater.
Hjertet i Frankly er en kærlig fuck-finger til Miss Perfect
8. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Studio-scenen i Aarhus Teaters kælder emmer af nerve. Forestillingen "Frankly my dear I don't give af damn" er som en sort svane båret af 4 stærke kvindelige performere – eller måske mere som 4 fandenivoldske kvinder der bærer rundt på Medusas hoved. Stykket er en totalteater-forestilling hvor scenen er sat i hele rummet, hvor publikum kan nyde bobler i baren, samtidig med at performerne danser imellem det stående publikum.
De sætter ord og billeder på kvindens følelser og drifterForestillingen er en teaterkoncert med et følsomt hjerte for kvindeliv og kærlighedens udfordringer. Med en stærk feministisk kant til verden i dag leger med de modsatrettede følelser. Deres fortællinger har en humoristisk nerve som gennemstrømmer alle de underfundige og livlige fortællinger om kvindelivet som de skildrer. Der er fest og der er farve i vidunderlig mangfoldighed og - ingen kom til skade under udførelsen.
Her er kvinder med kant bundet ind i et følsomt beat og samtidigt har hun en fuck-finger til Miss Perfect. De lever her side om side med hinanden i historierne de fortæller på scenen.
Godt teater med kant og charmePerformerne på de skrå brædder spiller break-up sange, svider hårene af de modsatrettede følelser så de står helt nøgne og åbne. De spidser læberne til trutmunde og driver i fede beats og smuk poesi. De hælder humor ud af lommerne så sort og befriende at publikum overgiver sig og ler hjerteligt med. "Frankly my dear I don't give a damn" er scenekunst der driver af sex, humor, kærlighed og kunstnerisk frihed. Det er godt teater med kant og charme.
Kontrasternes paradisIscenesættelsen af Nathalie Mellbye er skarp og har i sin palet sort og lyserød som centrale elementer. Femme fatale-stilletter lever side om side med gymnastikdragter og cowboykostumer i forestillingen. Musikalitet ånder i hver en krog og springer fra top til tå som en badutspringer på en wrestling måtte. Poesien har en dyb klang og emmer af sort humor.
En teaterskuffe med oprør og latterForestillingen er et sammensurium af latter, eksperimenterende kulisse, totalteater fra den bedste skuffe og et oprør mod det perfekte. Alt sammen pakket ind i en musikalsk glimmerpakke der går ind under huden, - og tak for det. Til teamet bag forestillingen "Frankly my dear I don't give af damn" og til Aarhus Teater, Studio-scenen som i øjeblikket huser dem.
Frankly my dear, I don't give a damn af
Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign
Medvirkende Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Carla Eleonora Feigenberg,
Musiker og komponist Murmur
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Aki Bech
Performance anmeldelse
Den Store Brand, Teatret Svalegangen
Teater har tordenregn på scenen i nyt stykke om klimaet
5. september 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Dette er et eventyr på Teatret Svalegangen. 'Den Store Brand' handler om 2 landsbyer midt i en klimakrise. Stykket er instrueret af Simon Boberg.
Det er blevet dårligt vejr, klimaet går amok, folk er bange. Landsbyerne bliver ramt af tørke, blæst, kulde og oversvømmelser - nogenlunde på samme måde som det sker overalt på Jordkloden i virkeligheden.
Efter det dårlige vejr kommer sygdommene - det kan næsten ikke blive værre. Eller kan det? Det er jo et eventyr, og eventyr plejer at slutte godt? Gør de ikke?
Måske - måske ikke.
Teater video
★★★★Anmeldelse: 'Melancholia', Aarhus Teater
Teater som gør os stærkere
1. september 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Melancholia' er et mesterværk, som film. Den lokale danske teater-udgave på scenen i Aarhus er et stykke mørt teater med et par gode bøffer af ribeye, økologiske rodfrugter i ovnen, et drys timian, et glas rødvin, humus med hvidløg og spidskommen, instrueret af Anja Behrens.
Skuespillerne
'Melancholia' er et måltid til 4 stjerner, hvoraf 1 styk er for
Hør så her. Rikke Lylloff spiller Justine, en uberørt kvinde der lider forfærdeligt af depression. Livet har ingen mening. Hun magter ikke at rejse sig op, og så skal hun i bad på scenen, og hun skal giftes med chefens gode ven, et kæmpe bryllup, og rende rundt i regnvejr, og være nøgen igen, og sove længe, og bare glemme det hele og være glad og være normal.
Men det er hun ikke, Justine. Normal. Folk hakker på hende og beder hende om at tage sig sammen. Du kender det godt. Depressive mennesker er trælse. Man får sådan en lyst til at jage dem rundt i manegen med et tågehorn indtil de tager sig sammen og bliver ligesom vi andre: Os der er normale. Os der går op i god mad og penge og arbejde, fordi hverdagens overlevelse giver mening for os.
Men ikke for Justine, hun fokuserer på noget større end rugbrødsmadder, hun fokuserer på selve livets mening, og den findes som bekendt ikke, og så bliver man vældig deprimeret og folk jager én med tågehorn. Det er rigtig træls for Justine.
Gode skuespillere gør Melancholia værd at opleveEn dødsplanet er på vej mod jorden, mens Justine holder bryllup. Verdens undergang er sikker, men vi snakker ikke om det. Vi holder dårlige taler for brudeparret. Vi knalder lidt med chefens nevø, bare fordi han er så dejlig ung og fyldt med det liv som Justine længes efter at mærke i sin krop. Vi tager karbad.
Det er en god historie, synes jeg. Alt det vi gør, mens verdens undergang kan ses som en rød planet på himlen der kommer nærmere. Planeten skifter farve i sin bane mod jorden, den bliver blå. Smadrer jorden som en flue på en blomstret voksdug i et sommerhus på Mors.
Christian Hetland spiller Chefen. Justine har afsky for hans aggressive stil, hans hensynsløse krav til sine medarbejdere. Men læg mærke til chefens fødder når han danser omkring og river verden fra hinanden.
Og læg mærke til Mette Døssings fødder når hun bekymret og beklemt spiller Justines søster Claire.
De to skuespilleres fødder griber scenen og fører energien sitrende og vibrerende gennem kroppen helt ud i fingerspidserne. Det er godt skuespil, og ingen i filmudgaven nåede op på Christian og Mettes niveau, synes jeg.
Så derfor skal du se teaterudgaven af Melancholia, på grund af skuespillerne.
Autentisk og fint spillet af Rikke Lylloff'
Men Justine har så meget mere, end sin depression, hun har styrken til at se virkeligheden i øjnene. Super fint skildret, synes jeg, Justine er bomstærk. Stærk ikke på trods af sin følsomhed og sin depression, men stærk netop på grund af følsomheden og den depressive erkendelse af livets tomhed.
Teater som gør os stærkereNå. Vi skal ikke noget herfra. Dødsplaneten er på vej. Alt liv ender med den sidste vejrtrækning, og det er deprimerende. Hvis man tænker over det. Hvad er det vi laver den sidste aften, den sidste uge, de sidste år inden vi dør?
'Melancholias' styrke er at historien stiller dét spørgsmål. Hvad lavede du mens du ventede på det uundgåelige? Tog du hånd om et barn der var bange for at dø, og byggede du en magisk hytte for at beskytte barnet mod frygten og angsten og livets meningsløshed? Det tror jeg du gjorde.
Se 'Melancholia' på Aarhus Teater. Det er teater som gør os stærkere.
Melancholia Af Lars von Trier
Medvirkende Rikke Lylloff, Mette Døssing, Jesper Lohmann, Hanne Windfeld, Mathias Rahbæk, Christian Hetland, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen
Oversættelse Sonja Ferdinand
Iscenesættelse Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign Ida Grarup
Musikuddrag af kompositioner af SØS Gunver Ryberg
Lysdesign Turpin Djurhuus
Lyddesign Kim Engelbredt
Statister Axel Nymark / Karl Valdemar Asdahl, Kim Christin Borchardt, Rikke Cassøe, Rikke Nørgaard Christensen, Per Meldgaard Laursen, Mikkel Christian Egelund, Benjamin Hviid Larsen, Ingeborg Mate Holm, Ida Mathiassen.
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Museum for Fremtiden', Aarhus Kunsthal
Museumsbesøg vækker gruen i mig
31. august 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De former en skulptur af fremtiden. De hænger den i mine ører. Jeg er trådt ind i en installation, en performans installation hvor lytte-teater er kombineret med kunst. 'Museum for fremtiden' er en interaktiv udstilling som bærer præg af angsten for undergang.
Høretelefonerne tegner sine sorgfulde billeder op med tunge lydspor i mit indre. Det fremmedgjorte menneske, det uendelige univers og længslen efter en bæredygtig plan. Lyttespil, billedkunst og skulpturelle installationer fletter sig sammen til en fortælling.
Aarhus Teater har i samarbejde med Teater Sort/Hvid og Kunsthal Aarhus skabt et sælsomt og sorgfuldt værk. En performans der hænger i grænselandet, og søger efter erkendelser i en abstrakt visuel og audiotær vinkel.
En fortælling i flere plateauer.Vi møder den unge kvinde i et lydspor der er ramt af angst og sorg. Hun guider os gennem de forskellige plateauer. Som et museum hvor vi normalt betragter fortidslevning, inviterer hun os til at beskue en eventuel fremtid. Beskue os selv, når vi beskuer en forestilling om fremtiden.
Publikum møder sig selv og sine spor i verden. Vi møder os selv som fossiler, som hukommelses materiale, som modstandere i en nødvendig oprørshær, tilbyder os at se på os selv som organisk materiale og i tankeeksperimenter bliver vi giganter der må træffe de rigtige afgørelser for at livet på jorden kan overleve.
Forestillingen er et tankeeksperiment.Installationen er en tragisk hilsen til fremtiden. En tragedie der forsøger at løsne angsten for undergang og søge mod et håb. Det binaurale lydunivers åbner fortællingen så jeg får en audiovisuel oplevelse som er jeg midt i lyden. De forskellige rums kunstinstallationer har hver deres hilsen til fremtiden, hver deres vinkel. Tanker om menneskehedens fald og om jordens eventuelle helbredelse. Er recovery af angsten for undergang muligt? Det handler om menneskehedens væren som sådan og om vores rester og de spor vi sætter til eftertiden. Der er ingen sødsuppe at skylle ned med, men smukke streger til eftertanke.
Tusind tak til teamet bag værket og til Kunsthal der i øjeblikket huser installationen.
Museum for Fremtiden
Dramaturgi Anders Thrue Djurslev
Scenografi Franciska Zahle og Helle Damgård
Lysdesign Morten Kolbak
Lyddesign Asger Kudahl
Kunstnere Christian Lollike, Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen
Performance anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Beboer', Don Gnu på Bora Bora
Tag med ind i en kærlighedstunnel ind til beboerne i et boligkompleks
27. august 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Hvis væggene kunne tale, - så har jeg i aften haft ørerne fulde af kærlighedssange til livets mangfoldighed. I
'Beboer' åbner en hjertetunnel ind bag facaderne på de navneløse ansigter som bor bag de grå mure. Inviterer sit publikum til at se det smukke, de følsomme øjeblikke, de underfundige og komiske situationer, som normalt ikke er i søgelyset for et publikum, men som ved hjælp af 4 dygtige performere bliver en skinbarlig og rørende ode til livet i sin fineste enkelthed.
Forestillingen er en perle fra Don Gnus hånd.Jeg er taknemlig for de komiske vinkler der hiver mig i mundvigene og hopper mig varmt på maven. De små hverdagssituationer bliver præcist og meget finurligt iscenesat af teamet på scenen. Jeg er taknemlig for de skæve indfald og de følsomme dansetrin og for musikens hjertelyd gennem forestillingen. Den fine poetiske videografik er en imponerende kulisse som skaber rum og rytme gennem dramaturgien. Teamet i forestillingen har et særligt talent for at beskrive modsatrettede følelser. Det komiske univers har små sammensatte komplekser - en helt særlig arena. Kontrasterne beskrives med følsomhed og griber mig om hjertet med den fine glød og menneskekærlighed der netop bor her.
De hylder hverdagsmennesket og gør det underfundigt.Så, har du set de grå facader i et boligkompleks? Eller har du set skriften på muren, hvor komplekset har sin midte? Har du virkelig kigget ordentlig efter? Måske kigget ind igennem hegnet eller ind ad brevsprækkerne. Har du set det udefra eller måske kender du det indefra? Naboerne, har du set det mangfoldige liv som gemmer sig her.
Forestillingen 'Beboer' åbner øjnene og tager sit publikum med på et vue ind af sprækkerne. Her kan du se beboerne der sprudler af ideer, følelser, drømme, håb og kærlighed. Forestillingen 'Beboer' er en herlig hyldest til menneskelivet, til mangfoldigheden og tak for det. - Til teamet bag forestillingen og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Beboer
Medvirkende: Mads Emil Duelund Hansen, Marluze da Cruz & Mikolaj Karczewski
Instruktion & koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Film og visuelt design: Christoffer Brekne
Komponist og sanger: Alice Carreri
Scenograf: Siggi Óli Palmason
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Teknisk ansvarlig: Jakob Thau.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater
Erasmus Montanus handler om de 2 søstre: Kærligheden og sandheden
25. august 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Drømmer du om at kaste tomater efter en nøgen mand på scenen i Aarhus? Fremragende Emil Prenter i rollen som den opblæste bezzerwizzer Rasmus Berg. Belæst og latiniseret i København. Hjemvendt til sin landsby for at blive gift med sin elskede Lisbet.
Har du våde drømme om natten ved at forestille dig Sofia Nolsøe på scenen diskutere med sit køn og opnå orgasme større end Meg Ryan, ikke midt i en restaurant men i et århundred gammelt teater?
Hvis du gør, så er "Erasmus Montanus" noget for dig. Du vil med i købet få at se en dværg gribe fat i Prenters private del, og den lokale pigegarde med messinginstrumenter og trommer forklædt som teatrets skuespillere, 4 kvinder i burka, samt en guddommelig kulisse af David Gehrt og kostumer af Ida Grarup i forening.
Fed underholdning
Det er meget godt"Erasmus Montanus" er Hollywood, skrevet af Holberg i 1723 og dekonstrueret af
Vi danskere er nemlig ikke så vilde med det der kunst på en scene. Giv os hellere fodbold, pub crawling, musik festival, Netflix - blandet op med en håndfuld musicals i en kurv til dén uheldige person der til enhver tid tabte kampen i regeringen og måtte nøjes med at være kulturminister, eventuelt parret med at være kirkeminister eller minister for offentlige fortove.
Kæmp for alt hvad du har kærtVi er bønder, vi danske. Holberg hadede det og han tjente kassen på at underholde de lærde på latinskolerne og bønderne. Kristne bønder der ikke forstod videnskab, rationale og oplysning. Men sådan er vi. Suppe, steg og is er i dag byttet ud med selfie, veggie og "lad være med at røre ved mig, jeg er kold overfor dig!"
Ellers er der ikke sket noget af betydning de sidste 300 år i Danmark. Det er Lollikes budskab i "Erasmus Montanus", og det er sjovt. Instruktøren Lollike er dygtig til at være kynisk og morsom. Vi lever i en kynisk tid. Men jeg savner altså Charlotte Dorothea Biehl som var den første kvindelige forfatter i Danmark der kunne leve af at skrive. Hun gik skridtet videre fra Holberg. Hun forlod den kyniske (mande)komedie og gik videre til den følsomme komedie i 1765 med "Den listige Optrækkerske".
Vi har noget i vente. En kvindelig forfatter og/eller instruktør med fornemmelse for følelser.
5 stjernerTil premieren var teatrets 500 stole fyldt godt op med purunge mennesker der fyldte stolerækkerne med skateboards og latter. Fedt. De grinte meget, de unge, så det må være én af stjernerne til Christian Lollikes stykke. Det passer godt ind i tiden. Fantastiske kulisser. Humor. Eminente skuespillere:
Et tema om hvad der er vigtigst i dit liv? At du kan føle kærlighed og stå ved din partner, eller at du kan forstå Einsteins strengteori? Hvad vælger du i dit liv? Kærligheden eller sandheden. De to er ikke tvillinger, desværre, men måske nok søstre som man kan elske på skift.
Teater anmeldelse
Foto: Per Morten Abrahamsen★★★★Anmeldelse 'Asta', Teatret Svalegangen
Hun er ilter og forførende som Asta Nielsen
16. august 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Hun bølger ind på scenen. Forførende og med stil. Den dramatiske Asta Nielsen bliver spillet med både kant og temperamentsfuld skønhed af Nanna Cecilie Bang. I aften inviterer Teatret Svalegangen på gæsteforestillingen 'ASTA'. Det er en herlig fortælling og det er godt teater.
Filmlærredet sender sit ekko ind i teaterstykket 'ASTA'Da filmens verden stadig var en lille sprød baby med buttede kinder, men som endnu ikke havde fået sin tunge på gled, var danske Asta Nielsen på alles læber. Teaterstykket er bygget op om den sagnomspundne stumfilm stjerne. Hendes rejse gennem sit lange liv med op og nedture og hendes søgning efter frihed og frigjorthed.
Stumfilm industrien havde fundet hende i Københavns fattige gader som nyudklækket skuespiller. - Eller skulle vi nærmere sige at hun fandt filmindustrien, - tog den med storm med sin kompromisløse kunstneriske vilje og forførte den og resten af verden med kameratække og sovekammerøjne.
Asta Nielsen blev et med filmlærredet, ikonisk og banebrydende og med sit ærlige væsen gav hun leverpostej-befolkningen sved på overlæben.
Fortælling med en bund af lune og lethedTeaterstykket 'ASTA' skildrer hendes historie med en let tone. Den har en emotionel og humoristisk fortællestil der er bygget op som en livshistorie. Hovedpersonen Asta er fortælleren i sit eget univers og små anekdote-lignende øjebliksbilleder bliver smeltet sammen til en helhed, som er både underholdende og fin.
Følelser i forestillingen har efterklangTeaterstykket 'ASTA' har en fed lyd af følelser. Jazzede toner smelter sammen med dialogerne. Laver en melodiøs klangbund for følelsernes udfoldelse. Følelserne i forestillingens persongalleri bærer både musikkens kappe og er samtid også den rytme som bæres videre ind i dialogerne. En fin måde at skildre kærligheden og konflikterne i Astas liv.
4 StjernerAlt i alt er forestillingen 'ASTA' underholdende og tankevækkende. Jeg nyder den fandenivoldske karakterbeskrivelse af Asta Nielsen, historiens udvikling, den tematiske underbygning af køn og identitet, samt følesernes smukke udtryk i musik og skuespil.
Tusind tak til teamet bag 'ASTA' for en lun og underholdende forestilling og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.
Asta
Medvirkende Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Manskript Julie Petrine Glargaard
Instruktion Pelle Nordhøj Kann
Scenografi Lisbeth Burian
Musik Karen Duelund Guastavino
Koreografi Jannik Elkær
Produceret af Teatergrad.
Teater anmeldelse
Foto: Isak HoffmeyerTrine Holm Thomsen 4 år mere som teaterdirektør
Trine Holm Thomsen fortsætter som kunstnerisk direktør
18. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Aarhus Teater forlænger samarbejdet med teaterdirektør Trine Holm Thomsen med yderligere fire år gældende fra den 1. juli 2023 til 30. juni 2027.
Teaterdirektør
"Det går godt for Aarhus Teater", siger formanden for teatrets bestyrelse,
"Det er vigtigt for bestyrelsen at fastholde det høje og alsidige kunstneriske niveau de kommende år, og derfor er det en stor glæde at kunne forlænge det gode samarbejde med Trine Holm Thomsen som vores teaterdirektør", siger Kim Nøhr Skibsted.
Teater
'No Regrets' trak nyt publikum i teatret
'No Regrets' lærte mænd at gå i teatret
18. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Monsterhittet på Teatret Svalegangen om Stig Tøftings liv - med et samlet salg på 8.000 billetter - gav besøg af en helt ny type gæster. Nemlig mænd i et overvældende antal. Masser af mænd som ikke plejer at gå i teatret.
Teatret er enormt stolte og tilfredse med 'No Regrets' kunstneriske kvaliteter. Men også stolte over at lokke nye segmenter i teatret, fortæller teatrets direktør, Per Smedegaard.
"Det vigtigste ved forestillingen har været, at den har sparket døren ind hos nye publikummer, fordi den var kunstnerisk vellykket."
"Vi har fået roser fra mange nye gæster, og det har været meget tilfredsstillende at publikumsudvikle uden at gå på kompromis med vores DNA om at skabe aktuelt og vigtigt teater. Det er aldrig nemt at lave et hit, som tiltrækker nye publikumsgrupper, men vi vil være nysgerrige på de nye gæsters oplevelser, og se på hvordan vi kan bruge det i vores forsatte arbejde", fortæller
De fleste teatre betaler huslejen med deres abonnements salg. Fordi "No Regrets" trak helt nye folk i teatret, som normalt ikke går i teatret, havde forestillingen et rekordhøjt løssalg (52,26%). Helt usædvanligt købte mænd mere ind end kvinder i 5 ud 6 alderskategorier i sæson 2021-22. Det er ikke set før, i den tid teatret har analyseret sine publikums-data.
Så flotte anmeldelser fik "No Regrets"****** KulturNyt ”For godt til at være sandt. Men det er det”
***** Jyllands-Posten “Oplevelsen er stor. Både når man som min ledsager er inkarneret AGF-fan, og nårman som jeg nærmest aldrig ser fodbold”
***** Århus Stiftstidende “Sikker scoring på Svalegangen”
***** Kristeligt Dagblad "En fed streg under at teater både kan være nytænkende og appellere til et bredtpublikum"
**** Politiken "Det er en mindre genistreg at gøre Stig Tøftings liv til teater"
**** ISCENE “Fodboldteater med isnende dybde og bred appel”
Teater
Region Midtjylland giver 900.000 kr. til Teater Katapult
Dramatisk udvikling på Katapult får stor pose penge
18. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Region Midtjylland støtter den dramatikudvikling som Teater Katapult laver. Katapult Akademiet tildeles 900 tusinde kroner fra regionen. Der er således fortsat opbakning fra Region Midtjylland til
Ud af en samlet pulje på 4,7 mio. uddelt til 13 kulturprojekter er akademiet blevet prioriteret med kr. 900.000.
Katapult Akademiet - teatrets platform for udvikling af dramatik og dramatikere - tager et flyvehop videre fra det første, meget produktive pilotår og ind i en spændende fremtid som mulig fast bestanddel af huset Katapult. Udvalget for Regional Udvikling netop har topprioriteret Katapult Akademiet den økonomiske støtte.
"Det betyder at akademiet kan fortsætte med at skabe og understøtte dramatikere og udviklingsprojekter, der i sidste ende resulterer i endnu mere spændende teater på Katapult", siger teatret i en pressemeddelelse.
"Katapult Akademiets arbejdet bliver endnu mere synligt i den fase, vi nu går ind i. Hvor pilotåret gik ud på at afprøve værktøjer og muligheder for, hvad der ville være godt for en dramatikers udvikling, handler det nu om at fundamentere det og gøre akademiet langt mere synligt for borgere og dramatikertalenter med henblik på at gøre det til et nyt center for udvikling af ny dramatik."
"Med opbakningen fra regionen kan vores udviklingsplatform for alvor komme feltet for ny dramatik til gode. Det gælder publikum, skuespillere, teatre og selvfølgelig dramatikerne", siger Jeppe Alsgaard Pachaï, daglig leder af akademiet.
"Jeg glæder mig personlig meget til at skulle arbejde sammen med endnu flere professionelle skrivere til scenen – og give dem mulighed for at skabe manuskripter til forestillinger, som de finder vigtige for den verden vi lever i lige nu."
Teater
Hjertestarter var med til at redde Martins liv
Hjertestarter: Sådan trak vi Martin ud af dødens sorte kappe på Aarhus Teater
10. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sand historie. Fest, bladguld og lysekroner i flere etager, kæmpe teatersal. Kvinder i lange kjoler, øreringe og opsat hår, sætter sig. Mænd i habit, joviale og spændte læner de sig tilbage i sædet. 500 mennesker i salen. Flere hundrede i de røde stolerækker på gulvet, og resten sidder på balkonerne op mod loftet hvor en gigantisk svane holder sine vinger skærmende ud over rummets mennesker. Vi småsnakker med hinanden og kigger op på scenetæppet. Cabaret på Aarhus Teater. En musical med sang og dans, livsglæde og seksualitet.
Og i netop det øjeblik gjalder en stemme ud i rummet. "Er der en læge til stede?"
Jeg skræver over 3-4 lange ben og kommer ud på siden af rummet. En mand ligger lang på gulvet. Hans skjorte er revet åben så brystkassen er nøgen, en ung mand trykker med strakte arme rytmisk på hans brystben. Fyren med hjertestop hedder Martin(*), bliver der sagt. De er gået i gang med hjerte-lunge redning indenfor 30 sekunder efter han faldt omkuld. Sejt. Hurtig hjælp tæller dobbelt.
"Hjertestarter!", råber jeg. Ser at den allerede er ankommet nede ved fodenden af manden med hjertestop. En kvinde ved siden af manden føler efter pulsen. Den unge kvinde ved hans hoved tæller til 30 for at støtte rytmen hos ham der giver hjertemassage. Jeg sidder ved toppen af hans hoved. Stop. Hun giver ham 2 indblæsninger.
"Vi må bede publikum om at trække ud af salen," lyder en alvorlig mandestemme i højttalerne. Forsigtigt rejser 500 mennesker sig stille op. Bekymrede, nervøse, berørte, søger de mod udgangene i den modsatte side af salen.
"Fortsæt, jeg kan ikke mærke pulsen," siger kvinden. Den unge mand pumper rytmisk. 30. 2 indblæsninger. Fortsæt. Jeg ser døden i baggrunden. Klædt i en sort kappe læner han sig nonchelant op ad væggen. Afventende. Nikker til mig. Vi har mødtes mange gange før, og han er blevet vant til at jeg kan se ham. Det kan man ellers normalt ikke.
Hjertestarteren bliver rakt frem til en af teatrets medarbejdere, der sidder til højre for mandens skulder. Han river en klistret pad op, giver den til mig. Jeg klasker den præcist på Martins brystkasse. Højre side, under kravebenet, med en ledning forbundet til hjertestarterens elektriske kraftværk. Vi skal have strømmen på tværs, så derfor sætter jeg den anden klistrede pad til venstre, længere nede på siden af Martins brystkasse.
De to pads har suget sig fast til brystkassen og de har nu en lige linje mellem sig, en linje som går tværs gennem Martins hjerte.
"Analyserer, hold afstand," siger hjertestarterens mekaniske kvindestemme. Hun taler myndigt. Man skal adlyde hjertestarteren, sådan er det. Den unge kvinde har fingeren på den grønne knap for at sende strøm gennem Martins hjerte. Men forgæves.
Der er ingen stødbar rytme. Det betyder Martin praktisk set er død - døden strækker hals - men det betyder også at 6 tilfældige mennesker i en teatersal nu holder ham i live med hjertemassage og kunstigt åndedræt. Vi er på kanten mellem liv og død. Så længe den unge mand pumper, og den unge kvinde blæser luft i Martin, så længe kan vi holde Martin på de levendes side, selvom han er død.
"Fortsæt hjerte-lunge redning," kommanderer hjertestarteren. Døden trækker ligegyldigt på skuldrene.
Vi fortsætter. "Ambulancen er på vej," siger en fyr. Jeg kigger omkring os. Hele teatret er tomt, bortset fra vores lille gruppe forrest i salen til højre for scenen. Og så sker det. Martins hjerte har gennem massagen erobret en stødbar rytme.
"Analyserer, hold afstand. Gør klar til at støde." Den unge kvinde trykker på knappen. Strømmen smækker gennem Martin så han spjætter i en krampe der trækker alt sammen omkring hans hjerte. Han raller og stønner. Vi tror han er kommet tilbage, men det er han ikke. Han har stadigvæk hjertestop, som egentlig er et forkert udtryk. Der er liv i Martins hjerte, men kamrene flimrer og pumper ikke blodet rundt i kroppen. Hjertet er ikke stoppet, det er bare lidt forvirret, det flimrer.
Vi tror han er okay og ruller Martin om på siden til aflåst sideleje, men det er ikke okay. "Han kan godt have hjertestop stadigvæk, selvom han trækker vejret," siger jeg. Det kaldes agonal vejrtrækning i form af et par hørlige gisp, men det er ikke normal vejrtrækning. Kvinden ved hans side kan heller ikke finde pulsen. Vi trækker ham tilbage på ryggen. Hjertestarteren tjekker ham.
"Analyserer, hold afstand. Tryk på stødknappen, nu!" Damen i hjertestarteren er helt rolig. Det er fedt. Martin spjætter og gisper. "Der analyseres. Fortsæt hjerte-lunge redning!" siger damen i hjertestarteren. Den unge mand adlyder. 30 klem. Den unge kvinde trækker hovedet tilbage, 2 indblæsninger.
Paramedicinerne vælter ind. 3 stykker. Orange dragter, udstyr og en effektiv energi, helt rolige. "Fortsæt," siger den ældste af dem, tror han er læge. Martin får et nyt stød. De bærer ham ud i gangen hvor de har en professionel hjertestarter klar. Giver ham medicin. Stød.
Som en mægtig vind trækker døden sig ud af Aarhus Teater med kappen blafrende omkring sig. Der bliver helt stille omkring Martin. Han åbner øjnene. Han er reddet. De laver et EKG. Bærer ham ud til ambulancen og skubber båren ind. Lukker dørene, triller ham stille til sygehuset. Folk kommer ind igen. Sætter sig på deres pladser og oplever Cabaret.
Cabaret er en fed forestilling om at leve. Og da musicalen er slut, "klapper publikum med en af de længste applauser nogensinde på Aarhus Teater," skriver en tabloid på nettet. Artiklen har overskriften: "Chok til teaterpremiere: Mand faldt om med hjertestop." Vel, sådan kan man også sige det.
Fakta er, at Martin balancerede på grænsen og at en gruppe tilfældige mennesker trak ham ind på fast grund. Fantastisk at være menneske. Jeg er høj. Adrenalinet suser i mig. Det er helt normalt. Dagen efter er jeg ked af det. Også normalt. Alle de ting vi gør som er meningsløse. Livet er så værdifuldt at penge, succes og status blegner som et billigt klistermærke i solen.
At være med til at redde et medmenneske, en tilfældig fredag i et teater i Aarhus, det var et wake-up call også for mig.
Mand med hjertestop falder omkuld
Frie luftveje
Stabilt sideleje
Begynd hjertemassagen
Hjertestarteren ankommer
(*) Martin er et opfundet navn til beretningen. (Tilbage).
Kultur
Anmaldelse 'Cabaret', på Aarhus Teater
Fri sex og et frodigt kulturliv
9. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Se klip og læs også anmeldelsen af 'Cabaret' på Aarhus Teater.
"Først og fremmest handler den om en tid i efterkrigsårene fra første verdenskrig", fortæller Instruktør
"Tyskland er lige blevet et demokrati. og censuren er blevet fjernet, så derfor har der nu været et årti med fest og stemning og leben."
"Samtidig har USA, Frankrig og England krævet krigsskadeerstatning, så det har nærmest tømt hele Ruhr-distriktet for metaller og alt...."
"Vi har et Europa der har strippet Tysklandfor deres identitet."
Mine Damer og Herrer! Mesdames et Messieurs!Ladies and Gentlemen!"Og det er så i dette her skæringspunkt, forestillingen starter. Hvor friheden blomstrer. Der er stemning. Der er fri seksualitet. Kunsten eksploderer."
"Samdig begynder en bevægelse om at skabe et Tyskland igen som man kendte det. Der er mange der prøver på det her, men dem der har mest succes med det, er jo nazismen."
"Så, her fire år efter det her, kommer Hitler til magten."
"Forfatteren og komponisterne Kander og Ebb sagde jo dengang i 66, at denne her forestilling var et vidne til fremtiden, om at sådan noget her ikke skulle ske igen."
"Og det interessante er jo, at vi nu står i en situation der på mange måder ligner - globalt - det der skete i 1929."
Cabaret er en historie med fine kærligheds momenterNu kan jeg høre der er masser af fed musik og dans, og alting. Hvad ellers synes du der er godt i denne her forestilling?
"Der er jo nogle smukke kærligheds-momenter", fortæller instruktør Niclas Bendixen. "En skøn historie om et ældre ægtepar, Fräulein Schneder og Herr Schultz. De bliver dybt forelskede i dereslivs efterår, kan man sige. Og det er meget rørende, synes jeg.
"Men i Berlin på dette her tidspunkt, var det jo ikke kun lutter lagkage. Jeg tror overgrebene stod i kø. Jeg ved der var en gade i Berlinsom hed 'Mutterstrasse'. Her var kun prostituerede som var gravide. I den ene ende af gaden var de 1 måned henne, - i den anden ende var de 9 måneder henne. Og så kunne man køre som rig mand ned igennem gaden. Det virker jo meget, meget voldsomt."
Fest og god musik inden verdens undergang"Der var en vrangside og en skøn side i Berlin. Når kunsten eksploderer og alting. Men hvis så samtidigt du ikke har nogen penge og inflationen stiger..."
"Den ene dag koster et rugbrød 1 krone, den næste dag koster det 100 kroner. Hvad har vi så? Vi skal jo have noget på bordet. Du skal brødføde din familie."
Det er næsten som i Rema.
"Nej, jeg håber Rema ikke laver dén."
Kan du nu have det godt, tusind tak Niclas. Jeg napper lige den her.
"Jamen, den skal du da have."
Er vi på vej til ny verdenskrigJa, krybben er tom. Historien gentager sig. Eller hvad tænker du?
Tjek Cabaret ud på Aarhus Teater. Sofia Nolsøe er Sally Bowles og Emcee spilles af Simon Mathew. Klart et stjernepar.
Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde
Teater video
★★★★★Anmeldelse af 'Mermaid Show', på Aarhus Teater
En havfrue med flammende rødt hår og nøgne bryster med glat hud
1. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er delikat at skrive en anmeldelse af 'Mermaid Show' på Aarhus teater. Fordi, prøv at forestille dig, at du faktisk møder en levende havfrue nede på teatrets intime Studio scene. Og den havfrue, hun er temmelig emotionel. Håret er flammende rødt. Brysterne er nøgne og glatte som hos en kvinde, men hendes ben ender i en fiskehale. Hun er klar og tydelig i sit krav til verden, hun vil have endnu en sailor med sig ned i havet så de kan svømme sammen. Måske det bliver dig der svømmer med havfruen i det oppustelige badekar midt inde på scenen omgivet af publikum? Test det ud for dig selv.
Hun havde brydekampe med hajer, som barnPublikum kan ikke sidde stille, mens vi venter på at performance-showet går i gang. Der har været rygter om vilde eskapader. Scenegulvet er dækket af en gummidug, og nogle folk sidder i regnfrakke. Det gør jeg ikke. Vand har aldrig skadet nogen, med mindre man er sømand og bliver lokket i fordærv af en havfrue.
Så går vi i gang. Havfruen er omgivet af tre hvidklædte sømænd som hun fornøjer sig med. Søfolkene synger og forsøger at tilfredsstille Ann Liv Youngs krav til dem. Hun har både skabt showet og indtager scenen om en forførende og forfærdelig og fornøjelig havfrue. Ann Liv Young havde brydekampe med hajer som barn, siger man, og jeg er sikker på hun lærte hajerne at elske sig.
'Mermaid Show' er performance på højt plan. Showet er skabt i 2011 og har gået sin sejrsgang lige siden fra New York og rundt i USA og Europa.Svært at sige nej til en havfrue, men jeg afslører ikke noget
Der er så mange fede overraskelser i 'Mermaid Show'. Jeg har lyst til at afsløre dem alle sammen, men det går ikke, det ville spoile din oplevelse. Showet er gyseligt, det er sjovt, det er vanvittigt på den gode måde, det er performance kunst.
Det eneste jeg vil afsløre det er, at showet handler om følelser, kærlighed, seksualitet og køn. Hvilket køn har en havfrue i virkeligheden? Jeg ved det ikke, men Ann Liv Young er køn. Lige indtil hun hopper op på stolen foran mig og synger til sin udvalgte sømand, "kom med mig, jeg vil svømme med dig, kom." Hun lokker og det er svært at sige nej til en havfrue. Men hvis du kommer til at forsmå hende, damn hun har temperament. Pas på :)
Skræmmende og sjovt show. Tak for den oplevelse.
(Hold kæft hvor er der meget du ikke har fået at vide. Det er så vildt som en sprællende fisk lige trukket op af havet.)
Mermaid Show af Ann Liv Young
Performere Marissa Blair, Sarah Manya, Kyla Kegler, Ann Liv Young
Videografi Nicholas Strini
Performance anmeldelse
6 stjerner. Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse 'Omstigning til Paradis', Aarhus Teater
Jeg elsker Blanche. Har din familie også en Blanche?
7. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg elsker Blanche, spillet af Nanna Bøttcher. Hun spiller en sommerfugl med brækket vinge i stykket 'Omstigning til Paradis' på Aarhus Teater. Et stykke skrevet af
Så, der er altså nogle mennesker i en lejlighed i de varme sydstater, USA. Stanley er en bully, en polak nederst i samfundet, drikker for meget. Slår, spiller poker og voldtager. Aggressiv som kun
Kvols bor sammen med Stella, spillet af Mette Døssing. Jeg har aldrig hørt en kvinde hulke så forfærdeligt, som da Stella indser skæbnen for sin søster - en skæbne som Tennessee Williams kendte fra sit eget liv i en dysfunktionel familie. Søsteren blev skitzofren og blev lobotimiseret.
Ind i denne kompakte lejlighed ankommer søsteren Blanche. Hun er skitzofren, men det er bare løgn. Skitzofrene lyver aldrig - de siger sandheden "sådan som sandheden burde være". Det er en replik Blanche giver i stykket, gå ind og se forestillingen bare for at høre hende sige dén replik.
Det fantastiske ved Franciska Zahles scenografi er perspektivet. En simpel lejlighed bliver kæmpe stor og samtidigt helt fokuseret på pulsåren i skuespillerens hals. Flot.
Hvor meget vejer et kilo kærlighed?Dilemmeaet mellem fakta og fiktion rulles smart ud i Tennessee Williams stykke, 'Omstigning til Paradis'. Blanche ankommer til sin søsters lejlighed uden penge på lommen. Familiens sydstats-farm er solgt. Forældrene døde. Bedstemor. Alle. Blanche solgte år for år mere og mere af ejendommen, til sidst også nøglen til hoveddøren. Derfra gik hun ind i storbyen og solgte resten. Mand efter mand. Efter mange 'intime møder' har hun kun håbet tilbage, og med dét håb ankommer hun til sin søsters lejlighed og beder om husly.
Stanley er i stykket kroppen, den praktiske, faktuelle person. Blanche er håbet, drømmen og fantasien. Midt i mellem står Stella. Hun skal vælge side. Hvad er i grunden vigtigst i livet? Fakta eller fantasi?
Alle vælger fakta, naturligvis. Men hvad nu hvis kunst og kultur er fantasi? Hvad nu hvis kærlighed og ømheden er fantasi? Hvor meget vejer et kilo kærlighed? Intet godt i livet kan måles og vejes, men vi lever alligevel ofte efter fakta. Stella skal forsøge at finde ud af, hvad er vigtigst for hende? Hvad er vigtigst for dig?
Har din familie også en Blanche?Jeg er ret vild med Christian Hetlands præstastion i stykket. Han spiller Mitch. Det gode menneske. Dén rolle er nemmest at fylde ud i livet hvis man er paven eller Mother Theresa. I virkeligheden er det svært at være et godt menneske. Man fornemmer det i Hetlands kropslige skuespil. Hans karakter har slået rod helt ned i knæene, duknakken og de forsigtige fødder. Se det for dig selv, det er godt skuespil.
Mitch forsøger at nå ind til Blanche via kærligheden. At elske hende. Det er naturligvis yderst vanskelig for Blanche at tage imod. At være elsket kræver jo at jeg kan mærke hvem jeg er, og det kan Blanche ikke. Hendes krop er frasolgt, hun kan ikke mærke sig selv.
Dermed bliver Tennessee Williams stykke et firekant-drama. Mitch er det gode. Stella det kærlige. Stanley det krævende. Blanche det givende. Stykket spørger dig: Hvem synes du skal komme ud på benene og med ansigtet højt løftet mod solen?
Du aner selvfølgelig at svaret er yderst vanskeligt. Men det er et godt stykke at projicere sin egen familie ind i. Har din familie også en Blanche? Jeg tror det.
5 stjerner + en ekstra for BlancheTennessee Williams 'Omstigning til Paradis' har været opført mange gange siden 1947. Det er et stykke til 5 stjerner, men Nanna Bøttcher gør det bare lidt bedre, synes jeg - og da jeg elsker Blanche er der 6 stjerner til forestillingen. Som Blanche siger: "Jeg lyver ikke. Jeg siger bare sandheden sådan som sandheden burde være." Fantastisk, tak for den
Omstigning til Paradis af Tennessee Williams
Iscenesættelse Peer Perez Øian
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Medvirkende Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Cabaret' på Aarhus Teater
Musicalen 'Cabaret' springer ud i frihed og absurditet
6. maj 2022.Kulturnyt, Lita Domino
"Kan du lide Cabaret?" Synger konferencieren, "Wunderschön Cabaret."
Musicalen 'Cabaret' på Aarhus Teater er funklende i sin glamouriøse overflod og dens sprudlende bobler kildrer mine kinder til medlevende varme. 'Cabaret' har samtidig en lang mørk skygge. Den siver ind under sæderne hos publikum som en blå røg. Den ridser et Europa op i flammer og skaber med sin aparte sans for absurditet en forestilling om en desillusioneret verden. Det er voldsomt godt musikteater og kunst fra bedste skuffe.
Alverdens baggårdskatte finder vej til Berlin. Vi er på 30'ernes hotspot lige før krigen bryder ud. Her er fest og farver og frihed til at udtrykke sig. De unge springer... springer op, springer ud, springer på. De forelsker sig, udforsker hinanden, og falder om halsen på livet. Livet som det var i 30'ernes Berlin, før helvede brød løs. Da verden begyndte at brænde var der stadig fest i baggården, men nu var disharmonien flyttet ind. Dansen havde en skygge. Ville ikke forsvinde, men tog bolig på Kit Kat Klub og hos menneskene i klubbens midte.
Show med gnist og fede trinScenen er sat med show fra den store skuffe. Iscenesættelsen flænger himlen med nonner og hælder sprit på kærligheden til fest og farver. Skaber illusion med harmoni og disharmoni.
Koreografien er skarp og skaber showroom for alle de fede trin som Cabaret'en lever af. Dansen er fyrig og fræk og historien bliver udfoldet i skuespillet på en fin og medlevende facon af performerne.
Musikken er sin egen herre og det er selvfølgelig både med hofteholder og trikot. Skæv og udfordrende og ganske vidunderlig på samme tid. Scenerummet er fantastisk og skabt som et rum i rummet hvor teatersalen er afspejlet i scenografien. Performerne er hældt over med klæder af gyldenris og kongeblåt natte-sind så enhver farve-tosse må gibbe med øjnene.
Her former lyset fortællingens ånd'Cabaret' har sit eget skær. Ånden i stykket giver forskellige lysindfald i sin beskrivelse af begivenhedernes gang, af festerne i 30'ernes bohemeliv og den fremmedgjorthed der kom snigende med den nye nazitid. Beskrivelsen i 'Cabaret' af den frigørende ånd skaber lys i ansigterne som performerne udtrykker det i scenefortællingen. Sindene der åbner sig - når kærlighed og nydelse er i centrum - er mennesket i sit smukkeste lys. Skyggerne der falder ind når friheden opløses og bliver til meningsløshed er nervepirrende og smerteligt, men super skarpt udtrykt. Lige på kornet og tak for det.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Cabaret' og til
Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
Sådan bliver du skuespiller - tips og inside
Sådan bliver du skuespiller - tips og inside
27. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kunne du godt tænke dig at blive skuespiller, så er der et par tips her og lidt inside fra
- Der er flere trin man skal igennem, når man er kommet ind på skolen. Først noget med at få pulsen lidt ned og lige finde sine fødder, lære de andre på holdet at kende. Det at komme ind er for ret mange en stor ting. Alle dem der søger vil det sindssygt gerne og har måske drømt om at være skuespiller hele deres liv. Og så kommer de ind, wooow, det er en kæmpe forløsning, fortæller Emil Busk Jensen.
- Så det handler meget om i starten lige at trække vejret, falde ned og finde kroppen. Også at få skrællet lidt af det der præstationspres af.
- Selve optagelsesprøven er ret hård. Der sidder en jury som følger med i alt hvad du laver. Når man kommer ind skal man lige finde ud af, "okay, jeg var faktisk god nok."
Man øver sig i sang, stemme og i at lære sin krop at kende- Efterfølgende handler det om en masse teknik. Sang, stemme, brugen af sin krop - lære sin krop at kende. Vi har meget dans og sådan nogen fysiske ting på skolen, så vi bliver i god grundform, fortæller Emil Busk Jensen.
- Dernæst forsøger man at bruge alt det i en forestilling, tit sidst på året, hvor det hele så ligesom kommer sammen og man finder ud af, "okay, det er måske faktisk en del sværere end jeg troede."
-Sådan kan det i hvert fald være nogen gange at man finder ud af, "shit." Det er noget man skal øve sig på. Det er svært og det kan blive ved med at åbne sig.
- Hvordan er det man siger? Jo mere man ved, jo mere ved man hvad man ikke ved. Er det ikke sådan det er? Og det er meget det samme her. Man bliver ved, og så lærer man det og finder ud af, okay der er så meget som jeg måske stadigvæk kunne lære eller stadigvæk ikke havde styr på.
Hvordan er det at kysse på en scene?Sommetider tænker jeg på, hvordan er det som skuespiller at stå på en scene og kysse med én, der ikke er ens kæreste?
- I starten skal man måske lige finde ud af, "hvorhenne ligger mine grænser?" Der er noget blufærdighed man skal arbejde med, tror jeg, og arbejde med sin forfængeligehed. Så på et eller andet tidspunkt, så bliver det bare til at man er nogle kroppe oppe på scenen som er noget andet. Altså vi arbejder sammen for at fortælle en historie, og så bliver det der med at skulle kysse - eller være intime eller være meget tætte - eller måske meget vrede, det kommer ikke ind og rør ved min egen person. Synes jeg.
At blive skuespiller handler om at lære sig selv at kendeGrunden til at jeg er lidt fascineret af kys på scenen, det er at kys ofte indeholder nogle følelser. Men i det hele taget udtrykker I jo mange følelser som skuespillere. Kan man udtrykke en følelse som man egentlig ikke har selv?
- Det er et godt spørgsmål. Der er jo noget med at komme i kontakt med nogle følelser på skolen, som måske kan være låste i én. Hvis man aldrig nogensinde har grædt foran et menneske, fordi man har gået og gemt det væk hele sit liv, så er det jo også svært at komme i kontakt med den følelse oppe på scenen, siger Emil Busk Jensen.
- Der er en stor bevidstgørelse omkring følelser i at gå på skolen, som kan være sindssygt overvældende til tider.
Så det handler om at lære sig selv at kende?
- Ja, det tror jeg man skal. Vi er vores eget instrument, som vores uddannelsesleder på skolen siger. Man er nødt til at lære sit instrument at kende. Man skal lære at kende sine følelser og vide hvorhenne tingene er. Men så synes jeg også man finder ud af, der kan være en stor frihed i det. Man kan bruge det og så kan man slippe det igen og bare være sig selv.
Skuespilleren spiller en rolle på jobbet, sådan som vi alle gør detDet må give nogle fantastiske muligheder. Hvis man har været ude og kysse med en, som man måske ikke skulle kysse med - har man så mulighed for at præstere en rolle når man kommer hjem, eller bliver man mere autentisk og står mere ved sine følelser i privatlivet?
- Nej, jeg tror ikke man ville kunne gå hjem og præstere en scene ligesom når man går på arbejde. Det er et arbejde man træder ind i som skuespiller. Altså ligesom at tage sit jakkesæt på og gå ind på kontoret, og så spiller man også en rolle dér. Vi spiller alle sammen roller når vi går ud i verden, mener Emil Busk Jensen.
- På samme måde berører det mig ikke privat, hvis jeg står herinde på scenen og kysser med nogen. Men det er noget andet, hvis det pludselig er mig selv ude i byen, som du siger, hvor jeg kommer til at kysse med nogen jeg ikke skulle have kysset med.
- Der er en forskel dér.
- Det er en anden Emil som går op på scenen og udfylder sin plads dér.
Eleverne fra Den Danske Scenekunstskole har ofte afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Emils hold opfører stykket 'Himmelvendt'. Om få uger er han færdig uddannet, og til august begynder han at arbejde på Aarhus Teater.
Teater video
Foto: Rumle Skafte★★Anmeldelse: 'Himmelvendt' på Aarhus Teater
Himmelvendt har gode skuespillere, resten mangler
23. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Normalt elsker jeg afgangsforestillingerne fra Den Danske Scenekunstskole. Der er altid noget nyt og interessant, og så møder vi oven i købet de nye skuespillere som vil præge scenerne i København og Aarhus de kommende år, og på filmsettet. Jeg anbefaler alle at se disse afgangsforestillinger.
Men ikke "Himmelvendt". Bliv hellere hjemme. Jeg kender dig. "Himmelvendt" er så ringe at du bliver sur og kræver dine penge tilbage, og det kan du ikke få, og så bliver der ballade. Så går du ind på Trustpilot og finder ud af, at du mindst skal give én stjerne til forestillingen, og så bliver du bare mere sur og boykotter al teater i Aarhus resten af dit liv.
Det kan vi ikke have. Nu giver jeg 2 stjerner for "Himmelvendt", så er du fri for at besøge Trustpilot. En stjerne for de 5 fantastiske nye skuespillere:
Godt, så du har altså 5 unge (og udmærkede) skuespillere. Så starter vi. Stykket er skrevet af
Men Szklany, noget er gået skævt i den korte vandring fra din høresans til din skrivemaskine. Historien er ikke autentisk. Den har ingen sammenhæng. Der er ingen drama. Ingen seriøse relationer mellem karaktererne. Kun en papirtynd smag af selfie og attitude. En høkasse fuld af postulater. Det er ringe, for at sige det pænt.
Hvordan kunne det blive værre?Ditte Marie Tygesen har lavet scenografien. Hun har skabt en kvadratisk scene på sin hjemmearbejdsdag. Tom. Plan. Jeg kan se det for mig, instruktøren
Der bliver hældt meget maling ud på gulvet i "Himmelvendt". Ingen ved hvorfor. Det er farverigt, men hvad er meningen? Attitude.
Kan det blive værre?Så, nu har vi 5 gode skuespillere. Ingen historie der giver mening. En plan scene med maling på gulvet. Hvad så? Instruktøren Line Paulsen kører i mål ved at fokusere på stykket fra kravebenet og op til overlæben. Hun instruerer at man skal aflevere replikkerne uden at anvende brystkassens volumen og da slet ikke få fat i kønnets styrke som er alt afgørende i skuespil. Dermed tømmes replikkerne for den sidste mulighed for autencitet. Og netop dér i det puritanske vacuum, - pludselige solglimt fra det ukontrollable livsglade kropssprog. Fedt.
Godt kropssprogJeg ved det er dygtige skuespillere vi har i "Himmelvendt", fordi de har så meget godt kropssprog der smutter ud mellem ribbenene. Det er trist at ingen af de professionelle teaterfolk lever op til skuespillernes talent. Sådan bør det ikke være. Fremover bør Den Danske Scenekunstskole fokusere på at give det ypperste til elevernes afgangsprojekt. Giv de unge mennesker et manuskript, en scenograf og en instruktør der formår at få publikum til at blive "Himmelvendt".
Gå ind og oplev de nye skuespillere og se for dig selv. Måske du ser noget som jeg overså, fordi jeg er en emotionel fyr. God fornøjelse.
Himmelvendt af Henrik Szklany
Medvirkende Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen (Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus)
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Ditte Marie Tygesen
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign/komponist Sebastian Toft / Skt. DeLarge
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Tatovering' Mungo Park på Teater Katapult
Hun er selve nerven i at være ung
5. april 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Råt og hårdtslående i sin autencitet og
Pigen i fortællingen har kant, og den giver hun både til omverdenen men i særdeleshed også til sig selv. Trinnene i den trappeopgang hvor hun er vokset op - i noget der ligner vestegnens boligkomplekser - har sat sig som membraner på hendes stemme. Givet den en råhed, en uden filter ærlighed og en følsom fortabthed. Hendes stemme er skarp og i forestillingen 'Tatovering' bider hun hårdt igen, når omverdenen truer med at vælte hende omkuld. Hun savner og hun raser og hun længes, men ved ikke hvem hun selv er. Alt imens hun tumler med sit spejlbillede mister hun sin far. Ord og billeder blander sig sammen, mens hun ser tilbage på det hun havde og det hun aldrig fik.
En monolog fortalt med to stemmer.Forestillingen 'Tatovering' er bygget op som en monolog men fortælleren har to stemmer spillet af to forskellige kvinder, Rikke Westi og Marie-Lydie Nokouda. De spiller den samme person men set fra to forskellige steder i sjælen. Der er både kraft og bid i de to performere. Sammen tegner de et portræt med en stærk fornemmelse af karakterens unikke personlighed.
Publikum griner og græder med.Scenekunsten i denne forestilling er på højt plan. Den bider mig i hjertet og jeg er begejstret for dens skarpe tekst. Fortællingen har en ærlig og troværdig klang. Den har en smuk og meget dramatisk kurve, som kildrer ungdommens billeder frem i sit publikum. Scenografi og lys har klasse og danner en ekskvisit ramme for fortællingen.
Iscenesætter med sans for menneskets søgen.Forestillingen handler om ungdommen, ikke set fra en pænt klippet motorvej med autoværn, men mere fra en vindueskarm hvor lyset fra en gadelygte lander på en pakke skunk. Anna Malzer er en super dygtig isenesætter og har med denne forestilling givet et vildt og følsomt indblik i en kvindeskæbne fra Blokken.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Tatovering' og til Teater Katapult som har budt Mongo Park til byen.
Tatovering fra
Medvirkende Rikke Westi og Marie-Lydie Nokouda
Instruktør og dramatiker
Scenograf Simone Bartholin
Lysdesign Mikkel Givskov
Tekst- og instruktionskonsulent Mikkel Flyvholm
Lyddesign Emil Bøllog
Teater anmeldelse
5 stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Warrior/Dont Stop' på Bora Bora
Krigerisk og skabende dans på hver sin side af floden
29. marts 2022.Kulturnyt, Lita Domino
To forskellige sider af samme flod. I aften er scenen sat på Bora Bora med et dobbeltprogram. "Don't Stop" og "Warrior" er to stærke skildringer om viljens magt. De er som to modsatrettede strømninger fra sjælens vandløb, men i sammenhæng bliver de to iscenesættelser forstærket af hinanden.
De vil yde det optimaleTo dansere udforsker temaer omkring det at yde den optimale præstation i livet. Gennem deres dans udtrykker de to kvinder Tereza Lenerová og Anne-Mareike Hess med hver deres performans det at være i sin egen viljes magt og hvordan det ser ud i magtens ensomme korridorer. Her hvor hver har sin egen scene at sætte.
Hun danser med blidhed og kant i musikkens rumForestillingen "Don't stop" har sit hjerte i skabelsesprocessen. Kvinden Tereza Lenerová, der står på scenen, søger musikkens hjerte. Hun søger sit eget udtryk, sin volume og sine egne kanter. Performeren udfordrer sig selv til at yde det optimale. Søger sin selvstyring, sin selvkontrol og sin egen virkekraft. Hun står stærkt og dansen bliver bygget op af fine sekvenser der alle smelter sammen til en og samme skabelsesproces. Jeg blev særligt rørt af hendes inderlighed i skildringen af hjertet i hendes skabelsesproces.
Lydmester løfter iscenesættelsen højtLydkulissen i "Don´t Stop" er en væsentlige medspiller. Floex skaber med sit eget særlige særpræg et rum af dybe spor hvor performeren så fint kan lægge sine udtryk i. En mesterlig fornemmelse for elektronisk musik, det har han.
En krigers dagbogForestillingen "Warrior" har en mere ejendommelig og modsatrettet kraft. Anne-Mareike Hess vil i denne performans finde sin viljes optimale præstationsevne gennem kampen. Hun skaber abstraktioner over krigerens væsen. Hun laver sin egen lydkulisse gennem sin klangfulde og let melankolske stemme. Puster liv i sin indre kriger gennem åndedrættets tyngde og skaber et bevægelsesunivers der har et udadgående og nærmest rituelt udtryk.
To forestillinger finder samklang i hinandens forskellighedForestillingerne i aften er forskellige i deres udtryk, men supplerer og komplementerer hinanden. De skaber en ny helhed i deres sammensætning. Bora Bora bruger ofte at sætte to selvstændige forestillinger sammen. Jeg synes aftenens sammensætning er et godt valg. De to forestillinger er som to modsatrettede kræfter, men de har en fin samklang i hinandens nærvær. Den første med sin undersøgende og skabende kraft og den sidste med mere hårdtslående og abrupte kraft.
Tusind tak til teamene bag aftenens to forestillinger. "Warrior" og "Don't Stop" og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Don’t Stop
Koncept & Koreografi, performer Tereza Lenerová (Hradilková)
Musik Floex, Antonio Vivaldi
Lys Jan Hugo Hejzlar
Kostume Marjetka Kürner Kalous
Warrior
Koreografi & dans Anne-Mareike Hess
Lyddesign Marc Lohr
Kostume Mélanie Planchard
Lysdesign Brice Durand
Dramaturgi Thomas Schaupp.
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'No Regrets', - Stig Tøfting på Teatret Svalegangen
Sensation: 'No Regrets' er et monsterhit med både chili og jordbær
26. marts 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'No Regrets': Sensation: 'No Regrets' er et fantastisk stykke teater. Om en aggressiv fodboldspiller. En gal hund på banen der æder skinneben, og en bulderbasse privat som elsker sin søde kone. 'No Regrets' er på højde med mine bedste film-oplevelser som 'The Transporter' (2002) og 'While you were sleeping' (1995) - og desuden et stykke teater på et mere perfekt niveau end noget jeg har oplevet på en teaterscene nogensinde - forskellige udgaver af Shakespeare inklusive.
En storm af skønhed som giver blanke øjne og et tomt hovedDu kender det, undskyld. Når man har oplevet noget fantastisk, så har vi en tendens til at overdrive. Fuck, det er noget pis. Når man anmelder teater skal man helst være fornuftig, kølig, velovervejet. Men jeg er bare tom. Der er ingen ord i mit hoved, så godt teater er 'No Regrets'. Mine kinder blusser. Rørt til tårer. Let om hjertet. Oplivet. Genoplivet. Fuck, 'No Regrets' er alt for godt teater.
For godt til at være sandt. Men det er det.Instruktør
Du kan se Lundgaards energi på scenen, når du har fundet din plads på tribunerne rundt om et græstæppe der har vrangen opad. Hans skuespillere dribler elegant fra den ene scene til den næste. Super scenografi af Aleksandra Lewon. Sparsomt møbleret som en arena, hvor dramaet udfolder sig stærkt i ordene og i bevægelserne.
'No Regrets' er et monsterhitFlere end 7.000 mennesker kommer i de næste uger til at opleve 'No Regrets' på Teatret Svalegangen. Et højt billetsalg for et teater der fra alle forestillinger på et helt år tager imod cirka 20.000 gæster.
Og det er et problem. 'No Regrets' er et monsterhit, men alt er udsolgt, tror jeg. Tjek det selv. Hvis Aarhus blev stavet med L og hed London, ville forestillingen spille i flere år. Et problem for dig der ikke har købt billet. Men mon ikke historien kommer som film? Det tror jeg, så græd ikke. Ellers må du læse bogen som teaterstykket bygger på, biografien om Stig Tøfting, 'No Regrets'.
Stykket har alle de nødvendige kvaliteter for at være et hit. Jeg vil ikke nævne dem, fordi et perfekt øjeblik tømmer mig altid for ord. Men jeg vil nævne Morten Kjær som har hovedrollen. Perfekt udført skuespil med præcise replikker, en hurtig krop, 2 x 30 armstrækkere, svedig og muskuløs tegner han billedet af en særlig karakter. Jeg har nævnt instruktion og scenearbejdet. Tilbage er kun historien.
En hyldest til det aggressive menneske med et stort hjerteJeg mødte en stor rocker engang. En bandit og et af de mest hjertelige mennesker man kan forestille sig. Historien 'No Regrets' handler om sådan en bandit der spiller fodbold, med et stort hjerte. Det er svært at forklare skønheden i dén blanding. Som chili og jordbær på din vanilieis. Som en kærlig gammel kone der står frem foran en russisk soldat og beder ham om at skrubbe ad helvede til.
Kærlighed og aggression, det er temaet i 'No Regrets'. Hvordan får vi plads til begge sider i vores krop? Viljen til at vinde sammen med det bløde hjerte der bare ønsker at overgive sig?
Du vil jo også bare mærke hjertets rolige rytme i den du elskerDet er en svær balance, som al stor kunst handler om. At forsvare sig selv, sin familie og sin ære - og at overgive sig og flyde ud som et stykke is der bare nyder solens stråler. Hårdheden og blødheden indenfor rammerne af den samme person.
Du kender det fra dig selv. Du vil kæmpe for dine børn, din nabo, dig selv til sidste blodsdråbe. Men du vil også bare så gerne ligge i ske med livet og mærke hjertets rolige slag i den du elsker.
'No Regrets' skildrer autentisk, uden filter eller fortrydelse, hvor super dejligt livet er i virkeligheden, og hvor svært det kan være at finde balancen. Men hver gang vi falder, så rejser vi os bare op igen og løber med fuld kraft ind i en ny skønhed, eller en tyk mur. Det skifter lidt fra gang til gang, og det er sådan livet er.
Tak til Stig Tøfting for at have delt ord om sit liv, og tak til instruktør Morten Lundgaard for at have skabt et sensationelt godt teaterstykke på Teatret Svalegangen.
No Regrets af
Idé, instruktion og tekst Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Medvirkende
Scenografi Aleksandra Lewon
Lysdesign Ebbe Rodtborg
Lyddesign og musik Sebastian Toft og Anton Bast
Videodesign og videoteknik Magnus Pind og Rune Tønnes
Instruktørassistenter Cille Brandt og Anders Voss
Produceret af Teatret Svalegangen
Teater anmeldelse
Stig Tøfting 'No Regrets' Teatret Svalegangen
Teater om Stig Tøftings liv på banen og udenfor banen
23. marts 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'No Regrets' er en historie om den professionelle fodboldspiller fra Aarhus, Stig Tøfting, baseret på den ærlige bog om hans oplevelser på banen, og privat udenfor banen. Stykket opføres på Teatret Svalegangen.
Ære, hvad betyder det for dig, Stig Tøfting?
- Det betyder meget. Jeg kan ikke lide uærlige mennesker - jeg mener et ord er et ord, og sådan nogen ting der. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg har ikke nogen i min omgangskreds længere hvis jeg føler hvis der bliver gået på komprimes med det.
Det er godt at være aggressiv, når man spiller fodbold. Men den mandlige aggression er en styrke der kan være svær at styre.
Aggression, hvad betyder det for dig i dit liv som fodboldspiller, eller som privatperson. Aggression, den mandlige aggression, hvad betyder det for dig?
- Jamen, jeg tror det var det, der var med til at gøre mig god. Til at give det sidste, løbe den sidste meter. Jeg har kæmpet for min karriere, fordi jeg var ikke fødte store talent - en Michael Laudrup der bare kunne afdrible en 10 mand, altså der var nogle andre ting jeg skulle være god til, og blive god til.
Kærlighed og ære og aggression, er der nogle kerneord for dig som mand, eller er det nogle helt andre kerneord for dig?
- Når du nu stiller mig det her spørgsmål, så vil jeg sige det er ikke nogen spørgsmål der kommer op i mig selv. Men, jeg synes selv jeg er et kærligt menneske. Jeg kan også godt se at den der aggression, den er der stadigvæk den dag i dag når jeg spiller paddle tennis - eller spiller lidt fodbold - så kan jeg stadigvæk godt blive tændt helt vildt op og komme med noget aggression. Men det er ikke de tanker jeg har i hverdagen, jeg er et andet sted.
Hvad er det fedeste ved fodbold?
- Jamen fodbold kan alt. Det fodbold kan gøre, det samlingspunkt fodbolden er, kulturen i fodbold - hvad det samler af tilskuere til Superliga fodbold og så videre, hvad det bringer folk sammen og hvad det giver, det måler ikke med noget andet, det er det vigtigste af det der ikke er vigtigt, siger Stig Tøfting til Kulturnyt.
Fedt, tak du havde tid min ven.
- Jamen det er sgu i orden.
Teater video
'Sandmanden' på Aarhus Teater
Hallo, hvor er virkeligheden henne?
23. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Sandmanden' på Aarhus Teater er en gammel gyser om at søge efter sig selv. Hvem er jeg? Er jeg en blank kopi af mine jævnaldrende, af samfundets kværnende reklamer og pænt hår?
Eller er jeg noget i mig selv? Hvem er jeg? Hvor er virkeligheden henne?
Er livet bare en cola. Puff, så er det ovre. Cola, den perfekte drik - måske lidt for sød.
'Sandmanden' er en teaterforestilling om at finde sig selv, og finde virkeligheden.
Instruktør er Jonas Corell. David Gehrt har lavet scenografien. Dansere fra Holstebro Dansekompagni. Musik af Den Sorte Skole.
Teater video
'Romeo og Julie', Aarhus Teater
Romeo og Julie elsker hinanden
6. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Romeo og Julie' på Aarhus Teater er en historie fra Shakespeare om at elske en mand, som familien hader.
Julie er en giftefærdig datter i familien Capulet. Hun bliver forelsket i Romeo, der kommer fra slægten Montague. De to slægter hader hinanden. Romeo og Julie elsker hinanden.
Hvordan skal det dog gå?
Musikken er af Marie Koldkjær Højlund - sammen med Elias Bender Rønnenfelt og Nis Bysted. Viktor Pascoe Medom er Romeo. Mette Klakstein er Julie. Scenografi og kostumer er skabt af Olav Myrtvedt og Ida Wigdel. Instruktør er Maren Bjørseth.
På Aarhus Teater, Romeo og Julie.
Video og speak fra pressemøde: Fotograf i Aarhus.
Teater video
★★★★Anmeldelse 'Hooked' på Bora Bora i Aarhus
Her får du endorfine-kick med ildhu
15. marts 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De danser til elektroniske rytmer. Beatet har fanget dem ind. Den tunge bas og den distante og slagkraftige tromme sætter sit præg på deres bevægelser. Kassandra Production går i aften på scenegulvet på BORA BORA med performans forestillingen 'Hooked'. Et lille snapshot som med sit eget bid vil stille skarpt på menneskets trang til at dulme og til den skæbne der følger med rutsjebaneturen rundt i afhængighedens landskab.
Kvickfix har mange ansigterDe er fanget i afhængighed, 'Hooked' på endorfiner, på beroligende medicin, af kvikfix fra deres smartphone, af opkvikkende sex oplevelser, af lykkens berusende himmelflugt. Rytmen der holder dem oppe, der holder dem til ilden, der holder dem i live – Afhængigheden i forestillingen 'Hooked' har mange ansigter, men det samme rush der skal skylle blodårene med lykkerus.
Publikum bliver tilskuer til glashusetI forestillingen 'Hooked' skaber performerne gennem fysisk teater, dans og engelske replikker billeder på ekstasens vilde højder og den dybe kælder af hunger og abstinenser som følger med en afhængighed. De fortæller om afstanden mellem mennesker der kommer i kølvandet af at bo i dette glashus. Som publikum bliver jeg tilskuer til mennesket der befinder sig i en boble af rus. Jeg bliver tilskuer til den afkoblet følelse af menneskefællesskab. Den der opstår når det ikke længere handler om en sjov tur i lykke-slaraffenland, men i stedet bliver en overspændt muskel der pumper vildt og hypnotisk trance rundt i kødet. De bliver som en maskine i overdrive.
Medrivende beat til en fin forestillingForestillingen har sit eget væsen. Den er enkel i sin aktion på dansegulvet og har sin bund i den kompleksitet der er i menneskets afhængighedstrang. Den gør sig umage med fortællingen om den rullende bevægelse fra trance til stilstand, - fra rus til smerte. Den bliver på den måde en fin skildring af den snævre margen mennesket kan bevæge sig indenfor når næste fix er allestedsnærværende.
Tusind tak til teamet bag 'Hooked' og til BORA BORA som giver sceneplads til forestillingen i øjeblikket.
Hooked af Annika B. Lewis
Medvirkende Morgan Nardi, Lisbeth Sonne Andersen, Petr Hastik
Scenografi/visuel kunstner: Peter Johansson
Musik: Jens Mønstedvog Anders Krøyer
Lysdesign: Morten Ladefoged
Dramaturgi: Anne Hübertz Brekne
Performance anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Dynastiet', Teater Katapult
Ræven tøver ikke når den ser sit bytte
12. marts 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Dynastiet' er et udmærket stykke teater på Katapult i Aarhus. Forestillingen handler om en ung mand i en meget rig familie. Han skal overtage virksomheden og stå i spisen for 15 tusinde medarbejdere. Desværre har han en tøven i sit væsen. Fyren tænker før han handler. Overvejer situationen. Den unge mands sjæl har en tøven som Herlufsholms familiære afstumpning og moderens kolde barm har sprøjtet ind i ham intravenøst. Længslen efter at gøre det rigtige, og i at gøre det rigtige at blive anerkendt og elsket. Håbløst, naturligvis.
En plot-historie til 4 stjernerDer er en god dramatisk åre i 'Dynastiet' som folder sig ud på en drejescene. Et stykke skov som med skiftende belysning og nye vinkler skaber en friskhed fra den ene scene til den næste. God lys og scenografi. Ordene fra finansverdenen er sat sammen til en plot-historie af Thomas Markmann. Skuespillerne bidrager til en samlet præstation på 4 stjerner.
Så hvad gør en følsom ræv ved en flok kyllinger?Vi havde høns i barndommen, og vores lokale ræv tøvede aldrig et sekund hvis der var åbent ind til hønsegården. Ræven er et rovdyr, men som menneske har vi normalt en naturlig tøven - med mindre vi drives af en karaktér-afvigelse. Det er et fint tema som 'Dynastiet' undersøger. Hvad kan vi gøre, når vi som den unge mand er udset til at være et rovdyr, uden at vi føler os klar til at bide struben over på en kylling?
Kan man lære at give slip på sin tøven? Du må se stykket for at få svaret - eller smugkigge i bunden af denne anmeldelse.
Tak for oplevelsen. Den var god.
Dynastiet af Thomas Markmann
Instruktør
Medvirkende Sonja Oppenhagen, Kim Veisgaard, Victor Marcussen, Kristian Grumme Nielsen og Lue Støvelbæk
Scenograf Signe Krogh
Lysdesigner Jens Hansen
Lyddesigner Marcus Aurelius Hjelmborg.
Ja, en sød ræv kan også lære at bide rigtig hårdt.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Sandmanden', Aarhus Teater
En forestilling med lag af kridt og sød eliksir
26. februar 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Han puster sand ind i øjnene på børnene og stjæler deres øjne. Barneværelsets uhyggelige gyserhistorier om sandmanden martrer den unge mands sind, spillet af Lasse Steen. Aarhus Teater har åbnet døren til sindets kringelkroge i multi-forestillingen 'Sandmanden'.
Forestillingen kombinerer stærkt betonende og kroget lyrik, med fantastisk emotionel og krævende dans.
Han har paranoiaStykket har sin grund i fortællingen om det fragmenterede sind. En ung mand ånder ind i sit eget mørkekammer, hvor han fremkalder billeder i sit eget skæve sinds univers. Han oplever at den gamle sagnhistorie vågner, historien om sandmanden han hørte som dreng. Tankerne forvrider hans sind og gør ham angst og paranoid. Han skaber en anden virkelighedskonstruktion, indlever sig i den og oplever hallucinationer om deforme kroppe. De danser på afgrunden
Danserne fra
Forestillingen er fyldt med skæve vinkler på virkeligheden og i 'Sandmanden' bliver det lydligt-gjort i den mørke elektroniske sound kreeret af 'Den Sorte Skole'. Lyduniverset skaber det dybe hjerteslag som værket i sin helhed har så fin tilknytning til.
Forestilling med intellekt og hjerteAbstraktions niveauet er højt og forestillingen formår at tegne karaktererne og begivenhederne op både med sans for absurditet, en fænominal fysisk kropslighed af de forvrængede billeder og intellektets skarpe tunge i en nyfortolket tekst. Især har forestillingen et fint hjerte for mennesket der befinder sig et vanskeligt sted i livet og jeg var berørt af den følsomhed som blev lagt ind i historiens karakterer.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Sandmanden' og til Aarhus Teater der i øjeblikket byder på gys og gru på Scala-scenen.
Sandmanden af E.T.A. Hoffmann
Dansere Bjørk-Mynte Paulse, Mikkel Alexander Toettrup, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon IpinaMatthew Rawcliffe
Skuespillere Andrea Øst Birkkjær, Lasse Steen, Frederik Mansø
Instruktør Jonas Corell Petersen
Musik Den Sorte Skole
Koreografi Marie Brolin-Tani
Scenografi og kostumer David Gehrt
Dramatiseret af Christian Lollike
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Romeo og Julie', Aarhus Teater
De unge elskende har brændende læber
12. februar 2022.Kulturnyt, Lita Domino
I aften brænder
Romeo og Julie er en varmblodet klassiker fra Shakespeare. Kærligheden her brænder på tungen og sender smukke og finurlige kaskader af ordklange ud til sit publikum. Forestillingen spiller på de romantiske og drømmende vibes og giver kant med sin elektriske guitar.
De er stormende forelskedeDen tidsløse fortælling 'Romeo og Julie' er underholdende og medrivende teater. I denne udgave er det gedigent karakterarbejde der bære den gamle fortælling fra 1597 frem. De fine hovedpersoner er skildret med indlevelse og har små underfundige karakteristikaer. De to unge elskende spilles af Viktor Pascoe Medom og Mette Klakstein som begge har en skøn fornemmelse for stormfuld og ungdommelig forelskelse.
Jeg var grebet om hjertet af den umiddelbarhed som lå i deres udtryk af kærlighedens væsen. Jeg nød også de små sidehistorier som blev frembragt af alle de andre fine bipersoner i historien. Forestillingen blev på den måde et tæppe af mange tråde der gav aftryk og indtryk på hinanden.
Undergrundslyd og højstemt lyrik i harmonisk foreningI 'Romeo og Julie' på Aarhus Teater er teksten nystrøget. Niels Brunse har oversat, men i denne her udgave har de samtidigt stænket lidt undergrund ud over de kendte gamle ikoniske karakterer. Karakterer der allerede klæder kærlighedshistorien har stadig saft og kraft og skøn gamle lyrik. Men i denne udgave har 'Romeo og Julie' samlet tiden op hvor New York gav ny lyd til en ung generation med rap og hiphop. Splejset lidt forsigtig pop/punk ind i Romeos stemme og givet forestillingen en undergrund af ungdommelighed og ny vibes, samtidigt med at de har bibeholdt det tidsløse design. Hele forestillingen blev behændigt lagt i hænderne på et rørt publikum anno 2022.
5 stjernerForestillingen er flot i sin helhed. Har komiske skævheder der vækker til grin og hjertegribende skæbnefald der tragisk vækker til en tåre. Jeg var godt underholdt og nød det klassiske teaters fine kunst.
Tusind tak til teamet bag 'Romeo og Julie' og til Aarhus Teater der inviterer indenfor.
Musikken er af
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'The Supreme Gentleman', Aarhus Teater
Hej, må jeg binde dig og voldtage dig? Nej!
5. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Et teaterstykke på Aarhus Teater om kvindehad, og mænd der ikke kan finde ud af at skabe kontakt til kvinder.Men se med her. Der bliver kastet flere jokere fra scenen ud til publikum, så stykket ender med 5 stjerner.
Incel, de monstrøse mænd fra helvede der hader kvinderKender du incel? Det er et amerikansk/canadisk fænomen som også lever i Danmark. I Nordjylland er en ung sindssyg mand netop blevet dømt for at planlægge skoleskyderier. Han var med i incel, det digitale univers hvor ensomme mænd - der aldrig kommer til at have sex med en kvinde - gejler hinanden op til et gigantisk kvindehad.
Jacob Madsen Kvols spiller en karakter der er online broder til fyren i Nordjylland. En skæbne-bror der minder om de tusindvis af unge mænd online, som hader kvinder. Det er unge mænd der er overflødige i den genetiske udvikling. Mænd der i gamle dage kunne få sig en kvinde, nogle børn, og gå i hundene bagefter.
I dag vil kvinder hellere bo alene end at leve sammen med en gal mand. Derfor må mændene i incel gå i hundene alene, ensomme og ulykkelige - i nogle menneskers øjne genetisk uanvendelige i evolutionen.
Spørgsmålet stykket forsøger at stille er: "Hvad er incel? Er incel en karakter-afvigelse, eller et kulturelt betinget had til kvinder? Måske begge dele?" Flot perlerække af ord i dramaet om misogyni. Men er kvindehad forbeholdt mænd?
Kvols er en dygtig skuespiller som kan tale med ca. 160-180 ord i minuttet. Og så er der pause. Og flere ord. Kunstpause. Ord. Mimik, krop, projektioner på den digitale kulisse. Ord. "The Supreme Gentlemen" varer en times tid. Jeg gætter på at manus indeholder 7.000 ord, måske flere.
Kvols giver dig med legende lethed samtlige 7.000 ord i korrekt rækkefølge, intonation, gestikulation, animation, indlevelse, medlevelse, kommunikation. Hans præstation er helt klart stykkets stjerne nummer 4, og en super årsag til at du skal se "The Supreme Gentlemen".
Karakteren på scenen fremstår nuanceret, synes jeg. Ja, han er svag og ser sig selv som offer, men han går også i dialog med publikum. Provokerer os: "Ser du også de pornofilm hvor kvinden bliver dræbt til sidst?"
Fyren i publikum svarede "nej", og det forstår man godt. Men via hullet i den fjerde væg vækker stykket til samtaler om kvindehad, misogyni, efter vi har forladt Aarhus Teater. Har vi noget i vores danske kultur som er kvindehadende? Jeg tror det ikke, men nogle steder i verden har man kvindehad. Læs for eksempel denne aktuelle CNN-reportage om misogyni i Indien, hvor kvinderne i en landsby hepper mens mændene i en forsmået familie voldtager en kvinde, der afviste deres bror.
Måske har vi også sådan noget kvindehad i Danmark? Hvad er din oplevelse?
Den femte stjerne er den digitale vægUanset opsætning, alle dramaer har en kulisse. I "The Supreme Gentlemen" kommer du til at opleve en digital væg bag Kvols som skaber perspektiv til hans ord. Jeg synes den er meget velfungerende. Kvols tager billeder mens han taler. Skarpe billeder som overføres live til den digitale væg. Klare billeder der degenererer, bagefter.
Sådan er det også for nogle unge mænd. De er omgivet af vores kulturs billeder online. Billeder af dem selv. Billeder af kvindehad. Billeder der forvitrer med samme hastighed som den unge mands sjæl. Billeder der bliver fragmenterede med samme hastighed som udviklingen af vanvid i den unge persons sind. Fungerer fint for mig, tak til Nathalie Mellbye.
Har du nerver til høre fortællingen om kvindehad?Nanna Cecilie Bang har skrevet en monolog som mange steder er ubehagelig. Fordi den sætter ord på det kvindehad der lever i nogle kulturer. Bare at høre ord om mishandling og udslettelse fik det til at vende sig i mig.
Jeg tror pointen er, at unge mænd nøjes ikke med at høre ordene, de ser også videoer af kvindehad der ødelægger sjælen, foran computeren i værelset nede i kælderen. Det må klart være værre end ord talt fra en scene.
Så sidder de der, de unge mænd, udstødte og ubrugelige. Ofre for en genetisk misandri, fordi de er ude af stand til at skabe en god kontakt til kvinder.
Tak for oplevelsen. "The Supreme Gentlemen" kan klart anbefales, hvis du har nerver til at høre sandheden om livet sådan som karakteren oplever den.
Incel - involuntary celibate
Alana, hun opfandt incel i 1993. Et mødested på nettet for mænd og kvinder som er ensomme. Unge mennesker hverken har haft en kæreste eller sex i lang tid, måske aldrig. Hendes online forum består i dag hovedsageligt af vrede unge mænd som hader kvinder.
Kilde: Wikipedia The first online community to use the term "incel" was founded in 1993; a Canadian university student known only by her first name, Alana, created a website to discuss her sexual inactivity with others. In 1997, she started a mailing list on the topic that used the abbreviation INVCEL, later shortened to "incel", for "anybody of any gender who was lonely, had never had sex or who hadn't had a relationship in a long time".
Teater anmeldelse
5 stjernet underholdning★★★★★Anmeldelse 'Xmas Cabaret' på Teatret Svalegangen
Knasende sprød jul på Teatret Svalegangen
1. december 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Nu sker det igen: Gaderne sner til, guirlander hænger i højspændt forventningsglæde i lygtepælene og hvert gadehjørne dufter af brændte mandler. Det er december og jeg har lugtet lunten af julegodter - sneget mig ind på publikumsrækkerne til en gang cabaret med både beat, humor og julemelankoli. "XMAS CABARET" er et underholdende potpourri, - et show med kant og charme.
Glasur og flirt.Det er både sjovt og rørende at åbne de forskellige pakker som scenekunstnerne bringer ud i denne cabaret. Jeg er underholdt af show-danseren med hang til flirt og julesnaps. Den skæve og morsomme tryllekunstner der læser kort fra ærmet. Jeg grinte med når komikeren tog gas på traditionerne og nød de poetiske øjeblikke hvor én sneengel gav stemme til julemelankoli og spøgelser fra slagbænken. Jeg var i gode hænder hos aftenens vært, Holger Østergaard, der samler alle trådene. Han bærer julen ind på scenen, varmer op under stolerækkerne med skæve og sjove pointer og bærer de mest berusede kunstnere ud når snapseflasker er tømt.
Jazz og bløde sløjferOrkestret sætter scenen. Bandet har pakket løjerne ind blød rytmik. De spiller musik fra letbenet jazz og hyggeture rundt i andre genrer: De møder publikum med lune rytmer idet publikum træder indenfor og hygger om os med fine sløjfer undervejs.
5 stjernerJeg er godt underholdt i selskab med juleshowet "XMAS CABARET". En fin december-oplevelse som har en pudsig og lidt underfundige charme. Skøn musik, sjove pointer, fin poesi og dygtige kunstnere i god sceneform.
Tusind tak til teamet bag "XMAS CABARET" og til Teatret Svalegangen for en underholdende aften i godt selskab.
Xmas Cabaret
Skuespillere Mette Rønne, Holger Østergaard
Comedy Niels-Peter Henriksen
Tryl Mortenn Christiansen
Kapelmester Jacob Danielsen
Dramaturg Ditte Bichel
Sanger Nana C. Gaardsted Bøvling
Bas og Cello Thomas Sejthen
Trommer Morten Nottelmann
Piano Frederik Vuust
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Producent Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Kagefabrikken', Aarhus Teater
En flot og farvefuld fabrik fuld af latter
19. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teatermanden
Den nye stil i erhvervslivet er story-telling. Du skal ikke kun arbejde på fabrikken til en dårlig løn, og halv-god kaffe, du er også selv en del af produktet. Det oplever fabrikkens medarbejdere på den hårde måde. Slut med dejlige kager, nu skal de træne og være slanke - med slatne kroppe - for at sælge de ny slankekager.
Måske du kender spørgsmålet. Hvor meget skal jeg egentlig være et stykke salgs-pap for min virksomhed? Kan jeg ikke bare være mig selv og gå på arbejde, ærligt og redeligt?
Flot lys og kostumerKlart lys, flot scenografi fra
Alt i alt, tak for oplevelsen. Stjerne nummer 4 er for dåselatteren som bekvemt liver op de steder hvor manus ikke har nogen særlig humor. Det virker fint og får publikum til at grine med uden årsag. På den måde ligger 'Kagefabrikken' fint i kapløbet med underholdning af samme kaliber i tiden, som for eksempel filmen 'Centervagt' der også var sjov i samme genre.
Kagefabrikken af Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski
Iscenesættelse Niels Erling
Scenografi Franciska Zahle
Kostumedesign & scenografisk konsulent Eilev Skinnarmo
Koreografi Marie Brolin-Tani
Lysdesign Andreas Buhl
Medvirkende Kristian Holm Joensen,
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
Video 'Kagefabrikken', Aarhus Teater
'Kagefabrikken' på Aarhus Teater
17. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brutalitet og humor, det er rammen omkring Christian Lollikes historie der opføres på Aarhus Teater.
Niels Erling har iscenesat fortællingen om den lille kagefabrik, hvor ejeren er ved at gå konkurs.
Johnny Faxholm er virksomhedskonsulenten der skal redde fabrikken. Men vil medarbejderne være med til at lave 'sunde kager' - og er de frisk på selv at gå på slankekur for at sælge den ny kage med deres egen krop?
En
Teater video
'Kagefabrikken' - Interview instruktør Niels Erling
Kagefabrikken skal være sjov, men også et stykke brutalt teater
17. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brutalitet og humor, hvad betyder det for dig, Niels?
"Humor og brutalitet hænger rigtig meget sammen for mig, og det er noget jeg altid prøver at arbejde med. I dette her tilfælde er det perfekt, fordi humoren er rammen om en meget brutal fortælling. Så jo sjovere er det, des mere ondt gør det også", siger instruktør Niels Erling.
Nu siger du brutal, øh... Folk der kommer herind, hvor meget brutalt, er det blod eller hvordan er det? Hvor meget brutalt er det?
"Jeg kan jo ikke afsløre det hele, men jeg kan afsløre at der er én der bliver kvalt i en dej, og at vi alle sammen går under i et skumbad til sidst."
"Så, det er rimeligt brutalt, og så er det brutalt på en anden måde også, fordi vi griner og griner og griner af de mest uhyrlige ting der bliver sagt på scenen."
Hvis man nu kigger kort på kernen i stykket. Det er noget politisk teater, hvad er kernen for dig som instruktør?
"For mig handler det om et stykke produktions-Danmark der bliver omlagt. Hvad sker der når en hel masse arbejdspladser bliver flyttet ud af Danmark, hvad sker der så med de mennesker der er tilbage? Og hvad sker der af forandring i dem, og hvad sker der af reaktioner i de mennesker?"
"Det synes jeg det som denne her forestilling handler aller mest om. Når nogen bliver truet på deres sikkerhed, så begynder de at skabe fjendebilleder og flytte deres vrede udadtil."
Hvorfor er det godt at kombinere humor med det brutale?"
"Det er vigtigt at kombinere humor med det brutale, fordi det giver en god kontrast vi kan opleve det fra. Jo sjovere ting vi oplever, des større forventning har vi til at det er let, og jo mere forvirret bliver vi så også, når det så pludseligt ikke er sjovt mere."
'"På den måde gør det faktisk hele tragedien meget stærkere ved at vi spænder den op mod humoren", siger instruktør Niels Erling.
Teater
'Man Vokser Op'★★★★★Anmeldelse 'Man Vokser Op', Tove Ditlevsen på Aarhus Teater
Teater der tør tage livtag med seksualitet
12. november 2021.Kulturnyt, Lita Domino
I aften har jeg fået en gave fra Tove Ditlevsen's hånd som åbenbart bliver ved med at give - også til de nye generationer. Jeg har set en ny ungdom tage hendes novelle-værker til sig med sådan en ømhed og naturlighed som skulle den altid have været fortalt på denne måde.
Seksualitetens væsen - sådan ser den også udTeaterstykket ”Man Vokser op” er to både smukke og rørende fortællinger iscenesat med varme og følsomhed. Gaven er en dramatisk oplevelse. En ublu og et skæbnestærkt indblik i menneskesjælens hjerterum. Den fine sammensmeltning af tid hvor to gamle og væsentlige historier fra dansk litteraturskat bliver mødt af en ny generation på scenen.
Indersiden af et pigesindDe to historier skildrer indersiden af et pigesind. Indersiden hvor hun i livet må vælge sin egen vej. Med de knubs hun har fået i livet. Barndommen hvor pigen observerer voksenverden og frem til hun vokser ud af sit børneværelse og selv forsøger at tage livtag med sin egen seksualitet.
At finde sine egne ben som kvindeI historien ”For barnets skyld” møder vi pigen Birgit som er i præ-puberteten og som står på tærsklen til at skulle finde sin egen kvindelighed, -sin egen seksualitet. De voksne der er omkring hende har deres egen agenda og hun må finde en måde at komme igennem forældrenes skilsmisse. Finde sit eget oprør og finde sine egne ben at stå på. En tragedie om frigørelse og afsavn.
Den anden historie ”Man gjorde et barn fortræd” fortæller om den unge kvinde Kirsten der står på tærsklen til at flytte hjemme fra, - omfavne sin voksne seksualitet men har sår på sjælen der har konsekvenser og må få deres forløb.
5 stjernerDet er et super flot værk, iscenesat i et dobbeltprogram hvor Den Danske Scenekunstskoles to up-coming dramatikere har gjort sig bemærket med en flot og medrivende fortælling. Jeg nød den dramatiske natur der var i iscenesættelsen af de to noveller. Den flotte og meget kreative brug af scenografi, der både magtede at fortælle om indersiden af et sind og samtidig var velfungerende som ramme for plottet i de to historier. Det flotte og meget rørende skuespil der i sine nuancer formåede at være moderne, selv i en gammel tekst. Jeg er vældigt imponeret og godt underholdt i selskab med ”Man vokser op” så tusind tak til teamet bag og til Aarhus Teater der huser dem på scenen ”Stiklingen”.
Man Vokser Op 2 tekster af Tove
For barnets skyld dramatiseret af Ingeborg Thomsen*
Man gjorde et barn fortræd dramatiseret af Regina Rex*
Iscenesættelse Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Medvirkende Lasse Steen, Emil Prenter, Luise Kirsten Skov, Amanda Friis Jürgensen**
* studerende fra DDSKS, Dramatisk Skrivekunst, Aarhus ** studerende fra DDSKS, Skuespil, Aarhus.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Alice i Eventyrland', Aarhus Teater
Forestilling med glimmerpistol og god komik
11. november 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Pigen Alice hopper efter en kanin ned i et hul. Her starter hendes fortælling om alle de mærkværdige og sælsomme oplevelser hun møder i landet nede i hullet, bag en lille bitte dør. Med familieforestillingen ”Alice I Eventyrland” er Tepotten fyldt godt op med sjove og underfundige kunstgreb. En te brygget med komik, eventyrtro og sjove karakteristikker og med masser af guldglimmer som
Fornuften efterlader Alice i sine lektiebøger hjemme på værelset, da hun i stedet løber efter den distræte kanin der konstant jager tiden. Den gamle historie om Alice driver også i denne teaterudgave af ironi og absurditet og jeg vild med beskrivelsen af barnets underfundige og ubekymrede tilgang til alle de fantasifulde oplevelser som denne verden byder på. Den søde Alice er tegnet fint op med en legende silhuet, der i forestillingen giver så fint et bud på barnets mod og robusthed. Hun bliver fortalt med både charme og hjerte.
Finurlige figurerI Eventyrlandet møder Alice mange sælsomme skabninger. F.eks. Filur katten, der med sit skælmske smil ikke er til at blive klog på. Jeg grinte af hjertet over den komiske og selvhøjtidelige Kålorm der forsøger at lyde autoritær mens han damper på vandpibe. Vi møder den ærekære og søvndrukne mus der falder om, når han bliver flov. Den sjove Hattemager der er blevet uvenner med tiden. Den modige Alice må til slut stå ansigt til ansigt med den hårdtslående og halshuggende Hjerter dronning som både er uhyggelig og urkomisk i sin voluminøse og fordømmende facon.
5 stjernerForestillingen er en sprudlende karakterbombe af skæve og absurde påhit. Jeg var underholdt over skuespillernes halsbrækkende replikstrømme. Ordspil og gåder der som oftest var vendt på hovedet og hvor fornuften var erstattet med sjove indfald og udfald. Jeg nød de fantastiske kostumer, lyssætning og scenografi. Det var skønt at svælge i forestillingens farveflor.
Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Alice I Eventyrland” og til Aarhus Teater der byder på denne familieforestilling i en juletid.
Alice i Eventyrland af
Instruktør Simon K. Boberg
Sceneografi og kostumedesign Mie Riis
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Christian Hetland, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Viktor Pascoe Medom, Alex Otto, Juliane Bauer, Kristoffer Eriknauer*, Sarah Simone Jørgensen*
* Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aaarhus
Dramatiseret af Maria Kjærgaard-Sunesen
Lysdesign Súni Joensen
Lyddesign Lars Gaarde
Koreografi Christel Klan Stjernebjerg
Komponist Alice Carreri
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Forplantning', på Teatret Svalegangen
Sort humor og bløde hjerter, Noma-teater er både sjov og god underholdning
30. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket 'Forplantning - En fucking slagmark' er en fin komedie skrevet af Linda Klein, instrueret af
Måske har Noma copyright på deres eget navn, men nu er den danske restaurant havnet her på scenen på Teatret Svalegangen. Forestillingen består nemlig af velkomponerede små retter, arrangeret formfuldendt og serveret af nogle af de mest ekspressive skuespillere i Aarhus. En dejlig oplevelse omkring emnet: Skal du have børn, alene eller med hvem, eller slet ikke?
Publikum griner med den sorte humorOg dét er en præstation. Hvem vil gå i teatret for at høre noget om børn? Enten har de allerede drevet os til vanvid i coronatiden, eller er flyttet hjemmefra, eller de blev aldrig født, eller de døde. Men i Linda Kleins stykke må man overgive sig til den sorte humor, en fantastisk scene-opbygning og vidunderlige skuespillere. Det er god underholdning. Publikum griner mere end i de fleste forestillinger.
EnDet starter jo allerede inden stykket går i gangen. Den forventningsfulde summen blandt publikum. Det kvindelige par som er i gang med kunstig befrugtning. Parret uden børn. De frække unge der tænker meget på forplantning. Bedstefaren med det hvide hår. Vi er en blandet flok med hver sin stok.
Linda Klein kan noget godt med sit drama der effektivt sprutter ud af skuespillerne og får publikum til at gribes af befriende latter og følsomme øjne. Det er en komedie med en mild smag som honning, i en have fyldt med befrugtning. Stokken springer i blomst.
Underholdning med potens til at skabe åbenhedDet fede ved stykket er at temaet bliver belyst fra mange vinkler. Hver dag får vi serveret spørgsmål fra familie og venner, som vi skal tænke over inden vi svarer. Vi vil så nødigt såre nogen, men vi synes det er mærkeligt. Så vil søster have barn med Karl der blev homoseksuel da han flyttede til København. Moster spiste sin moderkage. Den lille Vivi blev gravid af et kondom der sprak på Roskilde, men vil beholde barnet og opdrage det alene. Og ens egen bror har været i Ukraine og købt et barn dernede hos en rugemor.
Vi vil så nødigt såre nogen og derfor griner vi når skuespillerne på scenen siger alt det forkerte som vi selv var lige ved at sige dengang da...
Teater som skaber sammenholdDet er svært at forholde sig til alle de måder at få børn på, som man ikke lige selv har dyrket. Og det er stykkets styrke. Vi får lov til at høre mange historier der knytter an til hinanden som et brombærkrat fyldt med saftige bær. Får lov til at grine.
'Forplantning - En fucking slagmark' skaber på den måde sammenhold blandt publikum. Skaber forståelse for de uendelige valgmuligheder for at få børn, eller ikke.
Vi lægger vores moralkodeks fra os og grinerSå der er stjerner for Noma-konceptet, følelsen af at forstå folk der træffer andre valg end dem vi selv kender, flokken af komiske og ekspressive skuespillere, en god tekst der rummer latter og alvor i hurtige skift så hjertet må grine og føle simultant, samt den 5. stjerne for scenen.
Scenen er flot opbygget, den er Mikkel Sebastian Rostrups inkarnation af følelsen: 'Det er svært at finde fodfæste i livet'. Super. Sjovt. Effektivt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Forhåbentlig kommer der mange flere børn i verden, og på præcist den måde som deres forældre vælger er den rigtige for dem. Eller ikke, som man vil.
Forplantning - En fucking slagmark af Linda Klein
Medvirkende Holger Østergaard, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Ashok Pramanik, Jonas Kriegbaum, Josefine Tvermoes
Instruktion
Instruktørassisten Matilde Bregnhøj
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Producent Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
'Alice i Eventyrland', på Aarhus Teater
Video fra Alice i Eventyrland
7. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Alice i Eventyrland' er årets juleforestilling på Aarhus Teater. En familieforestilling for alle. De fleste billetter er allerede solgt, flere end 20.000 styk.
Stykket er skrevet af lewis Carroll, instrueret af
Teater video
Alice i Eventyrland blev skabt i en robåd
Alice i Eventyrland blev skabt i en robåd, mens Alice Liddell lyttede til forfatteren
6. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lewis Carroll var glad for børn. Særligt den yndige Alice Liddell, datter af en af hans kollegaer på universitetet, ca. 1850. Lewis elskede den pige. Tog hende og andre piger på roture hvor han fortalte historier. 'Alice's Adventures i Wonderland' blev skabt på den måde. I en robåd. Sammen med børn.
Lewis havde et ødelagt øre. Epilepsi. I selskab med voksne mennesker stammede han voldsomt. Børn lod ham tale frit. Han var højt begavet, matematiker, opfinder og forfatter. Mange af hans historier og digte står på bibliotekerne under fanebladet "virkeligt mærkeligt nonsense." Sådan blev
'Alice i Eventyrland' blev skabt i en robåd og er et af de bedst kendte værker fra den engelske victoria-tid. Oversat til 97 sprog. Sat op på scener over hele verden. Computerspil, Hollywood-film. 65 år gammel døde Carroll af lungebetændelse fra influenza, mens værket virker til at vare evigt.
I hvert fald opføres det på Aarhus Teater med Simon K. Boberg som instruktør.
Hvad er det vigtigste ved historien?
"Det vigtigste for mig, det er at vi 'Alice i Eventyrland' får lavet en forestilling der vækker børnene nysgerrighed. Åbner op for deres fantasi og legen. Men også at vi åbner op for en samtale med forældre, eller bedsteforældre, omkring nogle af de tematikker der ligger i forestillingen som er relevante også for et moderne publikum", siger Simon K. Boberg.
Hvis man nu er 8 eller 9 år... hvad er et tema, Simon?
"Hvad vil det sige at blive større? Hvad vil det sige at være lille i en stor verden? Hvad vil det sige at møde nogen som ikke har lyst til at lege med én, eller være sammen med én? Hvad vil det sige at være et sted hvor tingene vender forkert og man ikke forstår noget?"
"Det er jo sådan det mange gange er for et barn. Det er jo ting som børn bliver udsat for hver dag."
Det virker til at være et sjovt stykke?
"Det er jo netop det. 'Alice i Eventyrland' er en sjov måde at forholde sig til nogle alvorlige tematikker. Sådan er det jo med eventyr der bliver ved med at blive fortalt. De handler om noget almen-menneskeligt, men det gør de på en sjov måde."
Er Alice i Eventyrland en juleforestilling?
"Man kan sige, vi spiller jo den op til jul, og selvfølgelig er det jo en tradition at man tager sine børn eller børnebørn med ind og ser en forestilling i den her juletid."
"Jeg synes det er en familieforestilling. Fordi det er en forestilling der appellerer til at man som familie oplever en historie som man kan tale om bagefter", siger instruktøren Simon K. Boberg.
Teater
★★★★Anmeldelse af 'Kroketspilleren', Teater Katapult
Når gammelt papir fortæller sig ind i publikums hjerter.
26. oktober 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Her gyses der fra publikumsrækkerne over åbne grave, forstenede lig, mennesker i en lille landsby der bliver paranoide og ondskab der siver frem fra sprækkerne i jorden og forpester menneskets sind. Vi nærmer os Halloween, og det skal mærkes med en god uhyggelig historie og gerne pakket med en portion klassisk charme. Det har
De puster liv ind i en lille kukkasse. Scenen er ikke større end en moderne fladskærm, men er i stedet en analog fortæller-boks uden fjernbetjening. Det er en gammel niche-præget teaterform - papirteater - hvor små illustrationer underbygger en gammel klassiker. Jeg nød det gode selskab hvor historien havde en gammel glød som stadig ulmer af passion.
Surrealistisk særpræg”Kroketspilleren” har små finurlige illustrationer som underbyggede historiens lidt surrealistiske og uhyggelige klang. Det var skævt på en drømmende og lidt flourescerende måde og de kom til at se en anelse selvlysende ud i den lille teaterkasse. Det var en fin og særpræget forestilling og kulissen - som i sig selv var en oplevelse værdig - gav sin egen stemning til værket. Replikkerne var skabt af stemmer som omhyggelig satte historien i scene, - og tilmed gamle radioteatereffekter der gav historien fylde. Det er en fin fortællerkunst og jeg er imponeret over hvor enkelt og alligevel særligt virkningsfuldt det kan opleves at være i et papirteater.
Mærkbar fortælling.Det er en gammel tradition, - historiefortælling med charme og fin dannelse. Det er mærkbart anderledes end Hollywoods digitale filmverden set hjemme fra sofahjørnet, og en sjov måde at gå i teatret på.
Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Kroketspilleren” og til
Kroketspilleren af H.G. Wells
Figurer og dekorationer Simon Gorm Eskildsen
Scenografi, lyd og lys Søren Mortensen
Tilrettelæggelse og idé Søren Mortensen, Per Brink Abrahamsen og Marie Thodberg
Stemmer Bjarne Henriksen, Henrik Thomsen, Hans Ejnar Jensen, Jørn Holstein, Per Brink Abrahamsen, Marie Thodberg.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Googleren' på Teatret Svalegangen
En ekstra stjerne for at få anmelderen til at gå før tid
25. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er ondskab i verden. Folk tager det på video og poster det på Youtube. I aftenens forestilling 'Googleren' møder vi Mads som arbejder for Google med at stoppe de videoer der viser ondskaben.
"Og det skal I være glade for at jeg gør. Stopper det. Hvis I vidste hvad jeg ser på jobbet. Sjippetov, analpenetrering med cola-flasker, hæksakse, selvmord, vold. I skal være glade for at slippe for at se det!", siger Mads til os.
Hvis I vidste hvad jeg har set!Den lille nervøse mand på scenen - udmærket spillet af Mads Rømer Brolin-Tani - kigger ud på publikum på Teatret Svalegangen. Der er noget i ham som er gået i stykker. Han har set for mange videoer med for mange ofre der skriger af rædsel. Hans sind er splintret. PTSD. Vi føler med ham, men vi bliver også lidt bange for ham da han låser alle dørene og slukker for lyset. Det er godt skuespil, skræmmende, han nedbryder den fjerde væg.
Hvad gør vi med billeder af ondskab?Det er vel stykkets hensigt at inddrage publikum. Give publikum et personligt ansvar - eller i hvert fald afkræve publikum et personligt svar - når det gælder billeder af ondskab. Hvad skal vi acceptere som publikum? Hvornår slipper vi håndtaget i ytringsfriheden og kræver at Youtube indfører censur for at beskytte vores sjæl mod billeder af overgreb?
Og nogle gange må vi nedbryde den 4. væg for at afkræve publikum et svar. Det er okay.
Men den gode hensigt fra forfatteren Julie Glargaard bliver en omelet der er brændt i bunden. Publikum er fastspændt i et ubehageligt instrument der giver os kvalme, og det giver en brændt smag i munden.
Der handler om ansvar. Ansvar er at 'svare an'.Eller hendes omelet giver mig kvalme. Og ham på rækken bag mig der bad Mads om at låse dørene op, og der var ubehag i fyrens stemme. Og ham der rejste sig op for at stoppe videoen der slutter stykket: Børn der skriger som i rædsel på spansk mens nogen måske mishandler dem. (Tjek det ud for dig selv). Ubehageligt. Kvalmende.
Så der er 1 stjerne for den gode karakter, den nervøse foredragsholder. 1 stjerne for at nedbryde den 4. væg og låse publikum inde. 1 stjerne for det vigtige tema i tiden: Debatten hvad vi skal gøre når vi oplever ubehagelige billeder af overgreb. Plus en sidste stjerne, stjerne 4, for at give anmeldelderen så stort et sjæleligt ubehag 2 minutter før stykket var slut.
Jeg rejste mig op og gik.Tak for den oplevelse. Den var god.
Googleren af
Medvirkende Mads Rømer Brolin-Tani
Instruktion Petrea Søe
Dramaturg Louise W. Hassing
Lyddesign Rasmus Kreiner
Production Det Kongelige Teater og Husets Teater.
Teater anmeldelse
Donorbørn, kærlighed og sex: 'Forplantning' på Teatret Svalegangen
Instruktør Anders Lundorph: 'Forplantning' - En fucking slagmark
22. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En komedie på Teatret Svalegangen om børn. At få børn tidligt, sent eller aldrig. Donorbørn, surrugatbørn. Kunstig befrugtning. At få børn alene efter et sidespring, eller få børn sammen med en god ven og dele forældreskabet.
Der er så mange måder at få børn på, at forplantning er blevet lidt af en slagmark.
"For mig handler det helt klart om at mennesket har fået så mange muligheder. Vi kan få børn uden at have sex med nogen, og vi kan have sex uden at få børn - vi kan faktisk selv styre det", siger instruktør Anders Lundorph til Kulturnyt. "Der går ikke lang tid før vi kan få børn med os selv. Alle kan få børn. Barnløse, homoseksuelle, alle."
"Det betyder at vi også har et ansvar for biologien nu, fordi det er os der styrer det. Det giver os den udfordring, at vi skal lære at acceptere alle de måder folk får børn på, eller ikke får børn."
"Når vi møder nogen vi ikke kan forstå, så kan vi komme til at overføre vores moralske eller etiske regler, som man synes skal gælde alle fordi de gælder én selv. Og det er det, der er slagmarken i dette her stykke", siger Anders Lundorph.
Forplantning - En fucking slagmark af
Medvirkende Holger Østergaard,
Instruktør
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Producent Teatret Svalegangen.
Teater video
★★★Anmeldelse '2084' på Teater Katapult
Verden kan kun reddes gennem diktatur og tankekontrol?
29. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'2084' på Teater Katapult er en ny udgave af klassikeren '1984', skrevet af George Orwell. Det er en fin forestilling, 3 stjerner.
En vejledning for verdens diktatorerLige siden George Orwell skrev det sidste ord i '1984', skubbede den tømte tekop væk fra skrivemaskinen, fandt pungen med shagtobak og rullede sig en cigaret, har brittens kritiske historie inspireret diktatorer over hele verden. Det var ikke hans hensigt, tror jeg, i 1948. Orwell afslører i '1984' hvordan nysprog, dobbelttænkning og tankekontrol anvendes af magtens inderkreds for at styre folket. Sådan har det altid været, men
Derfor har '1984' været læst også af de magtesløse mennesker, borgere, undersåtter, daglejere, slaver, skolepedeller og kontorfolk. De ville også have et kig ind i Orwell's hemmeligheder.
Men når så mange fjender og venner flokkes om det samme værk, så bliver det en stor mundfuld at sætte historien op i overgear, ny teknik og ny titel '2084'. Mange blandt publikum gav udtryk for at det er lykkedes, Eva Littauers nyfortolkning på Teater Katapult. Det er i hvert fald en okay forestilling, som gør sit bedste.
Kig selv ind i diktatorens kogebogDer er en stjerne for videoprojektionen som skaber en slags hologram på scenen. En stjerne for selve temaet, hvordan hjernevasker man et folk. Et eviggyldigt tema lige siden egypternes kong Akhenaton slog et slag for monoteisme, dræbte Amons præster og tog deres land og deres korn, og solgte hele konceptet som en røverhistorie til sit folk. Den sidste stjerne er for Orwell's udmærkede tekst.
Så er du til afsløringer af hvordan magthaverne (altså dem der får politikerne til at danse) styrer danskere, europæere, kinesere og videre - så vil '2084' være en fin oplevelse. Tror jeg. Tjek den ud selv.
2084 af
Medvirkende Ludmilla Faber Striim, Malte Frid-Nielsen, Marius Bjerre Hansen, Jonas Littauer, Annika Johannessen (video), Selma Mønsted (video) og Mo Chara (video)
Manuskript og dramaturgi Eva Littauer
Iscenesættelse Krzysztof Minkowski
Scenografi og kostumer Konrad Schaller
Hologram og lysdesign Lars Egegaard Sørensen
Videodesign, teknisk programmering og afvikling Jens Mønsted
Sounddesign Simon Littauer.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Over Vadehavet', Teatret Svalegangen
Iskoldt teater om Frikkes dødvande
25. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du må ikke sige noget med indhold. Tal ikke om følelser, sex, familie, lyster, drifter. Du er nemlig vokset op i et puritanskt, kristent dødvande, alt hvad der er sjovt og frit er lukket land for dig. Hvad gør du så?
Kepny's stykke er skræmmende teater der viser den støvede puritanismes brug af faktuelle ord og bagvendte filosofiske betragtninger. Det løber koldt ned ad ryggen, det er godt teater.
Puritanere vil hellere snakke om musvitter end om sig selv, sine følelser og tanker
En af min mors mange ægtemænd var fuglekigger. 100% faktuel. Vidende. Han fik strålende øjne når han redegjorde for naturens orden. Han lærte mig om hestehullerne på Vestkysten, og sort sol. En gæv fyr, sund og fornuftig.
Men kunne han fortælle om sine følelser, tanker og sjove oplevelser? Nej. Den gamle (nu afdøde) vestjyske kristendom magter det ikke, og han var født ud af den. Hans barndom gav stadig ekko og mundkurv i hans sjæl, selvom hans forældres sortkjolede husmandssted var jævnet med jorden for mange år sigen. Han vidste, man må bøje hovedet og nøjes med at gøre sin pligt. Det er den frihed man har. Pligten, og ikke andet.
En historie om pligten til at lytte til sin mor, fordi hun havde pligten til at give dig liv
I stykket 'Over Vadehavet' møder du to gamle koner, og en ung mand der hedder Frikke. De er taget til Vestkysten for at kigge på fugle. Gøre observationer. Tælle knortegæs, trækfugle som yngler i Sibirien. Bestemme arter og gøre notater i et hæfte.
Ja, det er kedeligt, og det er netop pointen i stykket. Al pligt er afsporende og fordærvende. Friheden til at leve er der imod ansporende og forfriskende. Friheden er vores lyst, og vi kan træffe empatiske valg, selvom vi er frie.
Undervejs har den unge Frikke svært ved at træde i karakter. Hans mor, Iversen, er pligtens fornuftige æseldriver. Veninden, Gram, er moderens modsatte spejlbillede, udfordrende, provokerende. Frikke selv ønsker bare at forsvinde, rejse væk, finde friheden i sit eget liv. Men hvordan kan han det?
God scene for filosofiske betragtninger, en ærlig scenografi
Gitte Baastrup har skabt en udmærket scenografi. Det føles som om vi er på en observations-plads i Vadehavet, det er så fint.
Der er meget humor i stykket. Mange filosofiske betragtninger på begrebet frihed. God skildring af puritanismens tomme brystkasse. Hovedpersonen forsøger at gøre oprør, finde sin lyst! Men du ved det er svært. Hvis vi kunne flyve som trækfuglen, så måske vi kunne komme til et andet himmelstrøg og forlade vores kolde barndom. Frikke er i tvivl. Han undersøger sagen. Om det lykkes ham at slippe væk, fri som fuglen, det må du tjekke for dig selv.
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktion Hans Rønne
Scenografi
Medvirkende
Tekniker Poul Jepsen
Instruktørassistent
Teater anmeldelse
Over Vadehavet, fuglekiggere på Teatret Svalegangen
Er du fri som himlens fugle?
23. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Er du fri som himlens fugle, eller tager du ofte flyet til det samme land hver sommer? Det gør fuglene også. Det er sjældent storken vælger at tage sin frihed og flyve til Grønland. Så selvom vi har friheden, bruger vi den til noget nyt? Styrer Darwin vores træk gennem livet, eller bestemmer vi selv? Og hvem er egentlig mest fri? Fuglen eller mennesket.
'Over Vadehavet' handler om frihed. Tre fuglekiggere studerer frihedens spørgsmål, mens de kigger fugle i Vadehavet. Stykket er skrevet af Jens Kepny, og spiller på
Jens Kepny, du har to børn på scenen, nemlig at være skuespiller, og som skuespilforfatter. Hvad holder du mest af?
"Det er et svært spørgsmål. Jeg vil ikke kunne undvære den ene. Derfor er det her en rigtig dejlig opgave at være på. Både at få lov til at skrive, og så også at få lov til at være med på scenen. Det kan være om et år jeg har det på en anden måde, men lige nu kan jeg ikke vælge mellem det."
Er du selv fuglekigger?
"Det er jeg faktisk ikke rigtigt. Men jeg har været nogle dage på en fuglestation i Blåvand og fulgte en observatør. Der var jeg 3 dage, og der både ringmærker de fugle og laver hav-observationer over trækfuglene - indsamler en masse data som man kan bruge senere i videnskabelige sammenhænge."
Hvad er du fascineret af ved fuglekiggerne, som du bruger i dette her stykke?
"Jeg holder af den fascination der er i mennesker der går meget op i fugle. Hvordan de helt ihærdigt sætter sig ud tidligt om morgenen. Får set alle de fugle, især ved Blåvand, der flyver forbi. Og så den kæmpe viden de har. De kan se at denne her gås er en knortegås, eller at den her lille vibstjert, det er ikke bare en gul vipstjert, det er en citron-vipstjert."
Hvad er temaet for din historie?
"Det er frihedstrangen, den her følelse man også kan få ved at kigge på fugle. De her mennesker i forestillingen, de sidder på en ø og kigger på de her fugle. Nogle af dem kan komme helt fra Grønland eller fra Sibirien og er måske på vej helt ned til Vestafrika. Den kontrast der, hvor fuglekiggerne er på ét bestemt sted, og fuglene de kan flyve frit."
"Så har det så udviklet sig til også være en diskussion om, er det så egentlig fuglene der er frie? Eller er det menneskene der kigger som kan tage et valg, om de vil blive siddende eller om de vil rejse væk?"
Premiere lørdag. Glæder du dig?
"Ja, det bliver spændende med publikum, hvordan det bliver modtaget. Det er mit første skuespil hvor jeg selv er eneforfatter", siger
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktør Hans Rønne
Medvirkende Anna Ur Konoy, Jens kepny, Uta Motz
Scenografi Gitte Baastrup
Komponist Uta Motz
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Når vi døde vågner', Aarhus Teater
Deres kamp får dig til at grine og græde.
18. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Teaterstykket ”Når vi døde vågner”, er en emotionel og stærkt dragende fortælling om menneskets trang til at mærke livet og gøre sig bemærket, - sætte sig spor. Stykket er både en intellektuel, følelsesmæssig og kropslig kraftpræstation.
Kunstnersjælen i stykket har bid.Den aldrende kunstner sidder på sin velmagtsdage og føler sig tom, ensom og bitter på menneskeheden. Både Rubek og hans kvinde keder sig. Han har hugget i stenskulpturer, - lavet sit store mesterværk. Han er næsten selv blevet til en græsk marmor-figur i sin søgen efter det perfekte skulpturelle udtryk. Kunstnersjælen i stykket ”Når vi døde vågner” sættes under lup og menneskets søgen efter individualitet og samhørighed er spændvidden i historien.
Rubeks kone, Maja, keder sig - måske af samme grund. Savner spænding og mærke livets kaos og kærlighedens sødme. Han søger det perfekte og bliver perfid i sin kamp for at omdanne livet og mennesker til kunstværker.
Skuespillere med ildhu.Historien er en intens fortælling og rummer stærke karakteristikker, hvor meget er på spil. Personerne i historien skiftevis støder verden fra sig eller kalder længselsfuldt på den. Skuespillernes indlevelse i deres karakteres følelser og den stærke poetiske tekst er udformet meget troværdigt og jeg både rødmer, græder, ler og bliver skræmt, når de tager livstag med hinanden på scenen.
5 stjernerTeaterstykket er i sin helhed velstøbt. Skuespillet er underfundigt og følsomt. Scenografien er super flot og en god platform til at kropsliggøre dramaet. Lyset og lyden har lagt undertoner af magt og afmagt ind i de dramatiske begivenheder og fungerer som en dyb og stærk affektiv medspiller i historiens udfoldelse. De små dramatiske virkemidler i kostumerne er underfundige og pudsige og giver en mening i sin helhed.
Henrik Ibsen har skrevet ”Når vi døde vågner” i år 1899, men i denne iscenesættelse anno 2021 er teksten lyslevende og skuespillet både saftigt og velsmagende.
Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Når vi døde vågner” og til
Når vi døde vågner af Henrik Ibsen
Instruktør Amanda Linnea Ginman
Scenografi Nathalie Mellbye
Medvirkende Kasper Leisner, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Patrick Baurichter.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund, Kenneth Nørby Andersen.
Lysdesign Kim Glud
Teater anmeldelse
Great show on Katapult in Aarhus★★★★Anmeldelse: 'Enter Mr. Citrus Man', on Katapult in Aarhus
When London champagne meets the probably best beer in the world
14. september 2021.Kulturnyt, Ambiorn Happy
I just watched a play on Katapult in Aarhus. Wow, you're not gonna like this, if you're fond of a good Danish beer. (Like Grimbergen). I'll pour you a glass of the best theatrical upcoming London champagne, and let you sip it gently.
This play - Enter Mr. Citrus Man - is theater on a complete other level. Witty, resourceful, authentic, ingenious, punctilious and yet whole hearted. We love Carlsberg (Grimbergen actually), but this play is like champagne. It's unfair to compare Danish Theater with this, totally, and I will.
To be an actor, or to act, that's the answerThe good cast are a breed of talented actors we seldom see on Danish Theaters. Normally we prefer people with an appearance that looks like Hollywood. These people, led on by Molly Rolfe, are better than look-alikes, they are in fact capable actors. All the witty dialogues are precision made vocabulary sounds of mass entertainment.
Like Monty Python. Fast and fierceful and lovingly naive absurd. Never cruel. Every joke is on me. I look funny, I am fun, and I have a heart of a living and feeling person, which you can see. I am human.
That's what I mean. Only well bred humans can be actors, while others can act.
To have a theme, or just make a jokeThe theme in the play is about choice. You want to be happy with your spouse, or do you want to make an impact on the world? Can't do both. What will you choose? A most relevant theme in a post-covid-fear-world. Keep your distance, or grab life? Now, what will it be?
The scenography is simple like the sun and the strawberryA rock is kind of simple, but this scenography beats it to the finish line. The main characters live in a bathroom. So cosy, cute. In comes Mr. Citrus. The well-renowned guru, picks the strawberry, the lovely Molly Rolfe. Takes her out into the world to save it. She can sing. I mean, Molly Rolfe actually is a wonderful singer, and she completely falls for the temptation, to fulfill her life with something bigger than the space of a bathroom. I like the simplicity, because the scenography is like a flower.
Great play, I can say no moreSince this play is like a lion on a Danish pasture - so different and kind of scary in it's beauty - I personally would give it all the stars in the world. But let's settle with these four stars: Good actors, good theme, good scenography and a better tasting than Danish beer (even Grimbergen), more like champagne from London.
But you go and have a peep on your own. Maybe you'll get inspired, and the English is not that hard to understand. We bred them ourselves, when we were Vikings and ruled their country. Kind of. Cheers.
Enter Mr. Citrus Man af Alien Jefferson
Medvirkende Molly Rolfe, Neil Staveley, Adam Biggs og Tyler Hoyland.
Instruktør Mia Juhl.
Teater review
Henrik Ibsen, Aarhus Teater, 'Når Vi Døde Vågner'
Vild og voldsomt, følelser i stormvejr: "Når vi døde vågner"
12. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er teater fyld med vildskab. Henrik Ibsens "Når vi døde vågner" er affektivt teater, og det betyder at publikum bliver ramt af følelser og sansninger, meget mere end logiske konstuktioner.
Se klip fra pressemødet, og hør instruktør Amanda Linnea Ginman fortælle om forestillingen.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Himmelsengen', Gruppe 38
En fortælling i lys lue
31. august 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Bodil giver sin karakter liv. Hun puster glæde og varme ind i den gamle dames lemmer og vi klukler fra stolerækkerne over de sære og meget elskelige træk hendes karakter har.
Bodil Alling står stærkt på scenen i "Himmelsengen". Hun har sine store nysgerrige øjne, og med sin troværdige stemme og små detaljer åbner hun en gammel dames univers for øjnene af sit publikum.
Den gamle knark har set varslerne.Hun har pakket og sidder klar med sin kuffert, for nu vil hun gense sin gamle mand, Albert, der sidder oppe i himlens seng ovenpå og venter på hende sammen med Gud og hendes afdøde slægtninge.
Teaterstykket "Himmelsengen",
Hun har ikke nemt ved at få slukket sin kerte, den gamle kvinde og det er den humoristiske og finurlige fortælling bygget op omkring. Manus er skabt af ord fra en lille lomme af Aarhus kulturliv. Rønne, Søndberg og Alling har siddet i samme rum og har i fællesskab udviklet en humoristisk fortælling med sjove ordspil og fantasifulde billeder fra en oldings sengekant. Det er sjovt og nærværende.
5 StjernerScenografien er enkel men meget velvalgt. Lyduniverset er et englekor værdigt, med salmeklang og trompet trubadur, -mangler måske kun en harpe. Skæv og elskelig karakterspil fra 40-års jubilaren Bodil Alling. Underfundig fortælling som har sin egen hattehylde i livets gang og sidst, men ikke mindst, har den humor og varme i sprogets fine omfavnelse af livets mangfoldighed. 5 stjerner herfra og tak for en rigtig god forestilling.
Himmelsengen
Medvirkende Bodil Alling, Søren Søndberg
Tekst af Bodil Alling, Hans Rønne, Søren Søndberg
Instruktør
Scenograf Gitte Baastrup
Komponist Søren Søndberg
Tekniker Søren la Cour
Teknikerassistent Lars K. Olesen
Teater anmeldelse
Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater
Video: Jeg er jo lige her
28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Videoklip fra pressemøde på 'Jeg er jo lige her'. Teaterkoncert med Anne Linnets sange på Aarhus Teater.
Jeg er jo lige her
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Jeg er jo lige her', Anne Linnet, Aarhus Teater
Ingen kan være Anne Linnet bedre, end måske Tammi Øst
28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hun står udenfor Aarhus Teater i pausen. Anne Linnet. Langt hvidt hår. Lyserød skjorte under den mørke habit. Stramme bukser og sølvspænder på de sorte sko. Snakker med dem der har ild i cigaretterne omkring hende. I godt humør, fordi "Jeg er jo lige her", det er en udmærket forestilling på Aarhus Teater.
5 stjerner til "Jeg er jo lige her"Efter pausen går vi tilbage ind på gulvet, jeg sætter mig igen ved siden af nogle af hendes fans. De er enige hele vejen. I hvert fald 5 stjerner. Der blev klappet og hujet. Festligt. Men Anne Linnet er mere end blot medrivende sange, hvor du har sat dig på tværs, ligger på en jernbaneskinne, elsker i nattoget gennem natten, glor på vinduer, eller står ansigt til ansigt med
Anne Linnet er også en kunstner som skrev "Smuk og dejlig", og når jeg hører den sang fra '76, bliver jeg glad. Linnet er glad for kærlighed, og det er måske kernen i hendes produktion, sammen med den der fantastiske stemme.
Kærlighed. "Ingen anden drøm", som slutter forestillingen.
Kvols og Tammi er 2 af stjernerneNår man fremfører en anden kunstners værk, bør man stræbe efter at gøre det lidt bedre end kunstneren selv. Og netop det gør Jacob Madsen Kvols i "Tåbe", midt i anden akt. Her kommer lyssætning, scenografi, skuespil og sang til et højdepunkt, som er perfekt.
Du vil elske det nummer, selvom det ikke er så kendt eller populært som de øvrige.
Anne Linnets stemme er alt, men i den dybe ende. Hun er nede og dyppe fødderne i contralto, hvilket giver præcision i hendes musikalske accentuation. Hun er samtidigt varm-hjertet og kølig.
Tydeligvis har det været en af udfordringerne ved at skabe "Jeg er jo lige her." Kvols kan komme ned i løvens varme hule, men helt fantastisk er
I anden akt får du dans så hatten passer. De 5 unge dansere er koreograferet fedt, og de danser eminent. Tak til Oliva sol Anselmo, Adam Tocyuo, Luc Boris André, Mads Gronemann og Oliver Zohore. I et øjeblik er vi tusinder af kilometer fra en provinsby i Jylland. Det er Barcalona eller London, eller noget. Virkelig flot.
Musik og lys leverer 2 stjerner i fællesskabAarhus Teaters "Store Scene" er ikke det perfekte rum til den første del af forestillingen. Teatrets "Scala" ville være bedre, Musikhuset bedre. Der bliver lavet positurer og emotioner liggende på det flade scenegulv i første akt, oplevelser som publikum mister på grund af den flade publikums-opbygning på gulvet.
Til gengæld er musikerne på scenen en stjerne. Scenografien enkel, men lyset får det til at leve med sin stjerne.
Folk var vilde, da Anne Linnet gik på scenenForestillingen slutter ret vildt. Fed musik, og med mere dans end i et New Yorker diskotek før verden blev fornuftig og fik pension.
Men smukkest var det, da publikum hyldede sangere, skuespillere og dansere, og
Jeg fik tårer i øjnene. Anne Linnet rejste sig, kom op på scenen. Takkede de medvirkende, fik en rose og var synligt rørt, og naturligvis gav hun Tammi Øst et strøg på kinden. Så fedt at høre Tammi synge, hun har den varme, dybe og præcise stemme vi kender Anne Linnet for.
Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★Anmeldelse af 'En Fortælling om Blindhed' på Aarhus Teater
Barsk 3D lyd får dine ører til at rejse sig
29. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.
Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.
Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.
Lyden er 3D, du er fanget i et vanvidUnder forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.
Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.
Lugten af gymnastiksal og krudtrøgNår en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.
Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.
Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.
En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.
Teater anmeldelse
Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse: 'Girls & Boys' på Aarhus Teater
Kan du genkende ondskaben i 'Girls & Boys'?
16. juni 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Naboen i mit gamle kvarter ved Storcenter Nord dræbte sin kone. Jeg kendte hende. Sådan er mænd jo, eller er de? Er mænd farlige og ondskabsfulde? Eller er vores adfærd mest præget af kulturen omkring os, og mindre defineret af vores køn? Det er en overvejelse værd i stykket 'Girls & Boys' på Aarhus Teater.
Sublim præstation af Nanna BøttcherHistorien 'Girls & Boys' handler på overfladen om menneskets selviscenesættelse og forklaringer på ondskaben i os, skrevet af den britiske playwright Dennis Kelly. Den fortælles af en kvinde der spontant oplever kærlighed i en kø i lufthavnen i Napoli. Hun bliver stormende forelsket. Sublimt spillet af Nanna Bøttcher.
Hovedpersonen fortæller humoristik og selviscenesættende om den fantastiske kærlighed. (Forestil dig en ugebladsnovelle, eller en medvirkende i et reality-show, dén slags kærligheds-ytringer).
De flytter sammen og får børn.
Det er sjovt fortalt. Publikum griner, men jeg gør ikke, fordi jeg kender lusen på gangen. Ikke kun genkender jeg den gamle nabo, men også mange feminine udgaver af mennesker når vi ikke kan føle.
Fantastisk, krybende, skræmmende forestillingJeg er vild med forestillingen. Brilliant scenografi. Højttalere i forskellige højder, billeder af hovedpersonens fornemmelse af andre mennesker. Lyden er lige i skabet og giver refleksioner af hovedpersonens forklaringer. De kører i ring. Hun plages af et barns åndedræt. Hendes egne ord giver ekko, sublimeres i sindets spejlkamre, ekkoer af skyld.
Mange blandt publikum græd undervejs mens stemningen skifter. Latteren forstummer efter nogen tid. Noget ubehageligt og skræmmende dukker langsomt op i tågen over Loch Ness. Hovedpersonen begynder at antyde noget om hendes børn skæbne. Man fornemmer lugten af grusomhed sprede sig ud blandt publikum.
Pas på med dem der vil playe digDen kvindelige karakter i Dennis Kellys stykke udviser de gængse tegn på psykopati, borderline, what-ever du kalder det, måske hun er ramt af en tragedie? Hun player os, synes jeg. Sætter sig selv i scene i en historie om mænds ondskab. Redegør for de øvrige medvirkende i sit liv, men afslører ganske få følelser om sig selv - med mindre det er synd for hende, så græder hun.
Og dog, hun påstår hun taler om følelser. Så siger hun for eksempel: "Jeg har den der følelse man har, når man har lyst til at smadre folks tænder med en forhammer." I mine ører er ordene tegn på en tom bogreol i sektionen 'Menneskelige følelser' på hovedpersonens lokale bibliotek.
Et stykke med god plads til din meningNanna Bøttcher står solidt på scenen. 100 minutter. Hun taler og bevæger sig uafbrudt. Det er stort karaktér-arbejde, synes jeg. Skifter elegant mellem nutid og fortid i sin fremlæggelse af Dennis Kellys idé.
Men hvilken idé er det, hvad er meningen med stykket? Se det for dig selv. Du kan komme i tvivl, eller være sikker bagefter. Anmeldere over hele verden er uenige om stykket 'Girls & Boys', så der er god plads til at du kan finde din egen mening med stykket.
Tag eventuelt et lommetørklæde med. Så du kan tørre tårerne på sidemandens kinder. Det er stærke sager, hårde temaer der bliver sat op til kant. Et stykke til god debat når I går hjem. Du finder din egen mening med 'Girls & Boys'.
Girls & Boys af Dennis Kelly
Medvirkende Nanna Bøttcher
Oversættelse og instruktion Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Du finder mig nederst i bunken', Teater Katapult
Underholdende og poetisk musikalsk teater
11. juni 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Knald på farverne. Den musikalsk teaterforestilling 'Du finder mig nederst i bunken' er en både farverig og livsfyldt fortælling der handler om at kringle sig rundt i følelserne. Historien rammer det bløde punkt. Det punkt hvor mennesker møder hinanden, skaber kontakt, mærker liv, knytter an til hinanden og danner en historie sammen. Men også der hvor hullet i hjertet kan opstå, når afstanden træder ind hvor der før var samhørighed. Forestillingen er både varm og humoristisk.
Skæbnehistorie med bolchestriberVi møder fire personer der på dramatisk vis vikles ind i samme skæbnehistorie. Den femte skuespiller er den fortæller der vikler trådene ud. Med sin bolchestribede kjole og forskellige musikinstrumenter lægger hun stemningen og skaber en sammenhæng imens historien udspiller sig. Alle karaktererne er fine i deres mangfoldighed og er humoristisk skildret. De beskrives som små godbidder fra en slikpose og er pakket ind i særegne og meget kreative kostumer.
Livet som et klatrestativDen akavede følelse der kan ramme når et knus bliver skævt. Den varme følelse når et menneske kysser sin nyfundne elskede for første gang. Den dalende fornemmelse i maven når afstanden træder ind i en hjerterelation. Livet er måske som et klatrestativ, og i teaterstykket har de skabt en platform hvor scenen hovedsageligt er et stillads af jernpiller. Her udspiller historien sit indre univers. Her kommer vi som publikum ind under huden i et fint og energisk billedunivers.
Underholdende og poetisk'Du finder mig nederst i bunken' er i sin helhed underholdende og poetisk. Den fanger det absurde i livet og tilfører det i den konkrete fortælling. Stykkets musikalske univers er sjovt, følsomt og underfundigt, og jeg blev glad over historiens fine kærlighedserklæring til alle os der fra tid til anden roder i vores relationer.
Tusind tak til teamet bag 'Du finder mig nederst i bunken' og til Teater Katapult for at give sceneplads til forestillingen.
Du finder mig nederst i bunken af
Dramatiker Regina Rex
Instruktør Alexandra Christensen
Skuespillere Stine Schou, Maria Ahrensberg, Tue Lodberg Nyland, Eskil Bøgh Tonnesen
Komponist og musiker Amanda Freisleben Lund
Kostumier Caroline Freitag
Kunstnerisk konsulent Lars Junggreen, Casper Halberg
Teater anmeldelse
Christian Bang★★★★★★Anmeldelse: 'Vita Danica', Aarhus Teater
Danefæ med kant og følsomhed
9. juni 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Hun entrerer scenen som en rosa dronning fra en gammel ane-væg. Pernille Rosendahl er sanglærken i musik og danseforestillingen
Vita Danica er forestillingen der med sin klangfulde tone rører mig dybt. Den smukke Pernille der med sin stærke vokal padler sit publikum frem gennem melankoli, spreder sig ud over tusind års sanghistorie og stiller dem i kontrast til en ny tid hvor sangene har en anden bevæggrund. Der er en stærk strøm af flyvende lærkesang og jeg kan ikke få armene ned af begejstring.
Intens og nervepirrende dansDanserne fra Holstebro Dansekompagni er intense og udtryksfulde på scenen. De laver en trappestige med smukke og til tider voldsomme og dramatiske iscenesættelser af livet som det ser ud i dagens Danmark. De spiller harmoni op imod disharmoni ved at give kant til de gamle tekster fra sangene, og laver på den måde nye kropslige refleksioner til det at være på dansk jord i dag. Et modspil der gør hver scene stærk og i sin helhed fuldendt.
Forestilling med kant der skaber refleksionEr den danske sangskat andet end et stykke danefæ i træsko? Har vi noget at bruge sangene til i vores moderne tid? Skal vi ryste forfædrene til live igen, eller lægge dem til hvile i en velbevaret gravkiste?
Det var nogle af de spørgsmål forestillingen rejste i mig. Kan det moderne menneske genkende sig selv i datidens sange, og hvad sker der med vores selvforståelse når vi tager udspring i de træsko som forfædrene har efterladt da de gik i graven?
6 stjernet oplevelseForestillingen Vita Danica rummer både poesi, er fyldt med dragende musik, har klangfuld og tryllebindende sang, samfundssatire som forstyrrer mit halvlukkede øje med sine skæve vinkler, ny moderne dans med nerve og i sammensmeltningen bliver det til scenekunst af særdeles høj karakter.
Tusind tak til teamet bag forestillingen Vita Danica og til Aarhus Teater for en fantastisk oplevelse.
Koncept, musik og sang Pernille Rosendahl
Koncept og koreografi Marie Brolin-Tani
Koncept og instruktion
Kostumedesign Mark Kenly Domino Tan
Arrangement og musik Søren Vestergaard
Scenografi og lysdesign Sarah Fredelund
Lyddesign Mads Horsbøl
Medvirkende Pernille Rosendahl, Søren Vestergaard, Dennis Ahlgren
Dansere fra Holstebro Dansekompagni Giorgia Reitani, Jaume Luque Parellada, Jasmine Gordon, Mikkel Alexander Tøttrup, Elena Nielsen, Jon Ipina (Rosie Stebbing / Carl Hughes)
Teater anmeldelse
Barbara Katzin★★★★Anmeldelse: 'Belonging' på Teater Refleksion
Masser af fantasi og fin animering
3. juni 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Rebekah Caputo har skabt en fin lille historie på Teater Refleksion om at være fremmed. Der er 4 stjerner for originalitet, fantasien, animering og emnet, at være udlænding i Danmark. Hun kender det fra sig selv. At blive rykket op fra sit land, sine venner og familien - for pludselig at stå i Aarhus som immigrant.
Historien fortæller hun med papir og pap der vækkes til live med præcis dukkeføring og et herligt tegneseriesprog som lyder italiensk-agtig. En pige ankommer til landet fordi hun er heldig at have papir på sit navn og sin herkomst. Bliver lukket indenfor i kongeriget, mens andre bliver sendt ud af landet. Hun har det rigtige papir.
Til gengæld forstår hun ikke sproget og kulturen. Det er en stor opgave at finde sig til rette i et nyt land. Men det lykkes for hende.
Det er dejligt at se animeret dukketeater. Jeg tror det er en sund oplevelse for børn at besøge Teater Refleksion. Der er så meget fantasi at man blive glad og ønsker sig tilbage til 10-års alderen.
Belonging Kunstnerisk leder, instruktør og performer Rebekah Caputo
Udstillingsdesign
Scenografi Pernille Kofoed, Rebekah Caputo, Arnau Olesti Recasens og Beatriz Pérez Ruiz
Dukkemagerkonsulent Sif Jessen Hymøller
Rådgivende instruktør Bjarne Sandborg
Lyddesign Rob Mackay
Lysdesign Morten Ladefoged
Teknik Morten Meilvang Laursen
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Verdensfrelserinden', Aarhus Teater
Teatershow med nerve og drama har ramt Aarhus
20. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Som nattens dronning er hun mørk og mystisk,- eller er hun måske mere en messiaslignende verdensfrelser? Hun er som skabt på en af Berlins mørke undergrundsscener, og nu indtager hun Scala på Aarhus Teater med tekster, drama og sang. Jeg er i aften vidne til et show af og med
Forestillingen handler om klimaændringer, og menneskeheden bliver tegnet op i et hjørne af vores eksistens. Som den aktuelle ”Greta Thunberg” går hun i kødet på sit publikum. Nu vil hun vende undergang til bæredygtighed og hun vil at vi skal handle på det nu. Hun fremlægger sin sag om jordens undergang uden omsvøb og laver en pagt med sit publikum om at ændre verdens gang.
Dramatisk udtryk i sarkasme sirupHendes karakter er dramatisk, dominerende og samtidig komisk og underfundig. Hun har hang til det absurde og groteske hvilket kommer mere og mere på banen i udviklingen af hendes performans. Selve udviklingen af karakteren i Verdensfrelserinden er gribende, voldsom og imponerende. Følelserne er fortættet og hun skaber en disharmoni i sit sarkastiske sprog som rammer ind i kernen af det disintegrerede menneske.
Musikrummet har nerveMusikken i Verdensfrelserinden er et kapitel for sig. En kvintet med violiner, bratsch og cello sidder i en halvbue og lægger en blød, følsom og yderst poetisk åre af skønhed under hele forestillingen. Madam Nielsens stemme er smuk, punket, blid og rå som ligger den i mellemrummet af harmoni og disharmoni. En stemme som både bæres af drengen hun var i fortiden og kvinden hun udviklede sig til som voksen.
5 stjerner til ”Verdensfrelserinden”Det er samlet set et super flot og talentfuldt teatershow. Verdensfrelserinden får 5 stjerner: Flot karakterarbejde, historiens dramatiske udvikling, poetisk og smuk musik, dragende sangstemme, aktuelt tema som rører sig i samfundet og at nedbryde den 4 væg og inddrage publikum på en anderledes måde.
Tusind tak til teamet bag ”Verdensfrelserinden” og til Aarhus Teater der har inviteret dem til byen.
Verdensfrelserinden
Medvirkende
Koncept Madame Nielsen og Christian Lollike
Iscenesættelse Christian Lollike
Dramaturg Anders True Djurslev
Scenografi Mie Riis
Lysdesign Morten kolbak
Lyddesign Mads Emil Nielsen
Lydteknik Rasmus hansen
Samproduktion mellem The Nielsen Movement, Sort/Hvid og Teater Momentum.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Det førerløse menneske', Teater Katapult
Fortællingen om en mimers tidsrejse
18. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino
'Det førerløse menneske' er en mimisk fortælling som har sit eget særpræg. Med en tidsmaskine bliver han ført tilbage til en svunden tid. 1964 er året hvor laptoppen var en bog af papir, mobilen var en stationær drejetelefon og livet som sådan var analogt.
Det rodløse menneskeMimer
Forestillingen har et flot idégrundlag. Det ordløse menneske der i sin ensomhed søger tilbage i tiden er et godt plot for en historie, og de kropslige udtryk som fortællingen kræver, når ordene ikke er i centrum, giver en anden vinkel på scenen end det karakteristiske replik-teater.
Rummet som medspillereScenen er velfungerende i sin enkelthed. Det mørke rum, hvor scenografi og rekvisitter er hentet frem fra året 1964, er blevet støvet af og sat i scene som medspillere i historien om det førerløse menneske. Lys og lyd er velfungerende og giver en fornemmelse af en gammel papkasse der har været hengemt på loftet. Stemningsfyldt med nostalgisk glød.
Det er et fint lille teaterstykkeDet førerløse menneske balancerer mellem det absurde og konkrete og har sit eget særpræg. Se gerne forestillingen med varme øjne og et skævt smil. Det er her den er bedst.
Tusind tak til teamet bag 'Det førerløse menneske' og til Teater Katapult som giver sceneplads til forestillingen i øjeblikket.
Det førerløse menneske skabt af mimer Øyvind Kirchhoff
Dukkemager Rolf Søborg
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Instruktion Lotte Faarup
Teater anmeldelse
Anna Marín★★★★★Anmeldelse: 'A Clockwork Orange', Aarhus Teater
Ondskab, hvad gør vi ved tornen i vores hjertes muskel?
11. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kan ondskaben i vores indre elskes væk. Tvinges væk. Ønskes væk. Skræmmes væk?
Hvordan håndterer vi ondskab, og hvorfor er den så tiltrækkende når vi er stressede, bange, ulykkelige, skræmte?Ondskaben driver ned ad væggene i Studio på Aarhus Teater. Ondskaben. (Fantastiske kulisser, kostumer og scenografi af Nathalie Mellbye.) Den driver en hel verden til vanvid, ikke kun på Aarhus Teater. Politifolk der dræber sorte. Magthavere der tvangssteriliserer deres fjender. Mørke præster, hvaldrab, regnskovsøkser, kodræbere og kartoffeltyve. Du har hørt om det.
En forfulgt historie har fået asyl i AarhusAnthony Burgess skrev historien om ondskab i 1962, "A Clockwork Orange". Titlen kommer fra et udtryk i England før 2. verdenskrig. "Han var så meget skæv/farlig som en 'clockwork orange'", har Anthony fortalt. "En farvestrålende, juicy person som djævlen trækker op til ondskab." Nogle år senere lavede Stanley Kubrick filmen, 1971, og englænderne blev virkeligt vrede på ham over den film. For meget vold, nøgenhed. Forfulgte hans familie, truede med drab, så filmen blev pillet af plakaterne i England og gemt væk i små kunstbiografer i sidegaderne. Nu er historien i Aarhus på byens centrale teater.
Fremragende historie om vores indre ondskabDen er alle steder, ondskaben, blandt politikere, erhvervsfolk, sygeplejersker, politifolk, præster, ja selv bedemænd - men mest finder vi den som en flig af fryd inde i os selv. I stykket, hvor
Hovedpersonen og hans venner elsker at dræbe, voldtage og slå folk. Bare fordi det er dejligt at give efter og slippe ansvaret. Vi kender det alle, helt ned i den lille udgave hvor der krummer sig et smil i mundvigen når vi rykker en mælkebøtte op fra græsplænen.
Sådan kureres ondskab, eller hvad?Efter en kvindes død bliver hovedpersonen sat i fængsel i 14 år for drab. Her viser videnskabsfolk ham billeder af overgreb, mens de giver ham strømstød. Effekten er fantastisk. Som en hund får han kvalme og trimler omkuld, når han er i kontakt med sin indre ondskab. Behandlingen giver ham også kvalme overfor musik og nøgenhed. Dernæst kastes han ud tilbage til samfundet. Helbredt efter 14 dage.
Er det sådan vi helbreder ondskaben, ved at mishandle den onde mand i fængslet. Bliver han så rask igen? Måske. Tjek spørgsmålet ud på Aarhus Teater. Der er 5 stjerner for skuespillerne, musikken, scenografi, kostumer og den sidste stjerne for den virkeligt vigtige historie om ondskaben i os selv.
A Clockwork Orange af Anthony Burgess
Dramatisering Bjørn Rasmussen
Iscenesættelse, scenografi & kostumer Nathalie Mellbye
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign & musikalsk arrangør Mads Horsbøl
Musikalske kompositioner Lasse Steen
Medkomponister Sofia Nolsøe, Emil Prenter
Medvirkende Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Ocean Of Our Motion', Bora Bora
Bevinget og bevægende dans
10. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino
”Ocean Of Our Motion” handler om samklang. Menneskets ønske om at samarbejde og finde samhørighed med andre, og om de brydninger der opstår når hver enkelt samtidig har sine egne behov at tage højde for. Men først og fremmest handler forestillingen om bevægelse. - At bevæge sig selv, - bevæge hinanden og - lade sig berøre. Det er danseteater når det er rigtig godt.
Dansen er som et havDe skaber bevægelse, de fire dansere fra dansekompagniet ”DeLeon Company”. Ruller ind over scenen som bølger. De danser sig ind i et kraftcenter, som var de et hav. Bølger der kaster sig frem, eller som ruller lyrisk hen over rallet. De trækker sig tilbage i en blid følsomhed, for igen at samle kraft til næste bevægelse. Bølger der brydes og skaber krusninger på toppen. Falder til ro i en øm og klukkende strøm af samklang. Strømmene der løber sammen eller som adskiller sig i kampens hede.
Sanseligt og følsomtDansen i stykket ”Ocean of Our Motion” er fintfølende, fordi performerne med smukke kropslige udtryk skaber en dans som både er intens og teknisk krævende. Billeder af forskellige stemninger bliver udtrykt med stor indlevelse og nøjagtighed, og jeg er bevæget af de fine detaljer deres kroppe kan modellere i dansen.
RefleksionForestillingen skaber refleksion i mig, idet de gennem deres dans har kropsliggjort forskellige planer af det sociale liv. Italesætter svære termer såsom interaktion og reaktion. Jeg bliver ramt af de måder de bevæger sig selv og hinanden på gulvet, for det taler både til mit hjerte og mit intellekt.
Intens og teknisk krævende koreografiDet er en super flot danseforestilling. Med en finfølelse og en skarp koreografi skaber danserne et scenekunstværk på både følsomt og refleksivt plan.
Jeg er både berørt og taknemlig over denne fine danseforestilling, så tak til teamet bag forestillingen ”Ocean of Our Motion”, og til
Ocean Of Our Motion
Medvirkende dansere fra DeLeónCompany:
Stina Strange Thue Tobiasen
Nikoline Due
Ruth Rebekka Hansen
Jens Schyth Brøndum
Koreograf Jens Schyth Brøndum med dansere
Komponist Donald Beteille
Dans anmeldelse
Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af '100 Sange', Aarhus Teater
Hvad lavede du de sidste 3 minutter inden verden blev flænset i stykker?
10. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du får en god historie om verdens afslutning i '100 Sange' på Aarhus Teater. Scenografien er SÅ meget banegård. Og midt i scenegulvet, banegraven hvor de døde rejser sig. Tøjet på de 6 unge skuespillere er fyldt med støv efter at verden blev flænset i småstykker, men ingen gider børste støvet af sig. De vil hellere fortælle historien om den sidste sommerdag i Europa. Den morgen verden sprang i luften. Cirka kl. 8:52 og frem til 8:55.
Det er Roland Schimmelpfennig der har skrevet historien. Den har lagt på køl længe i hans sind, det mærker man. Tysk kølighed. Præcision. Absurd.
Han stiller spørgsmålet: Hvad lavede du i grunden de sidste 3 minutter af dit liv? Stykket giver svaret med sangene fra de hundrede mennesker der sidder i toget, venter på fløjten til afgang 8:55. De sange vi bærer i hjertet, vores liv. Vi lever, det er svaret.
Alle bærer en sang i hjertetAlle mennesker bærer en sang. En fortælling. Et drama. Du møder dem i i stykket gennem en billed- og dialogstorm samlet i et stort kaos - men et velordnet kaos - af ord, livsfragmenter, sange fra radioen, forelskelse og fortabelse. Skuespillerne dribler elegant. Skifter roller. Gentager sig selv for at udtrykke det originale. Og de står stærkt på scenen, årets hold fra Den Danske Scenekunstskole.
Stærkere end StuttgartFaktisk bedre og stærkere end den prøvesmag af forestillingen jeg har set fra teatret i Stuttgart, også på grund af Katrine Gjerdings banegårds scenografi. En stærk præstation som bliver så meget smukkere ved at skuespillerne skifter roller med hinanden uden tøven. Det er et overlegent og forførende studie i ansigtets udtryk, følelserne i vores øjne, livet i vores hænder, skæbnen der står klar med køllen for hver enkel af os på det mest uventede tidspunkt.
Fremragende sublimtSe for dig selv. Der er 5 stjerner for den kølige historie, den fortræffeligt elegante og kunstneriske scenografi, instruktionen, temaet om tilværelsens absurd sårbare og urokkelige skønhed, og for den fremragende scenekunst fra de seks nye skuespillere.
Så klare øjne, så hurtige skift, imponerende godt skuespilarbejde. De kan slukke og tænde øjets lys hurtigere end lyskontakten. Skifte karakter hurtigere end jeg kan skifte jakke. Tak for den oplevelse. Sublimt.
100 Sange af Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse Viktor Tjerneld
Scenografi Katrine Gjerding
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt
- Alle skuespillere er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Insideren' på Teater Katapult
Insideren er ny lyd i de unges hørebøffer
7. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Stol aldrig på folk over 30. De er kedelige og ved intet om fremtiden. Punkerne ved det. BZ'erne. FlowerPower. Drengene i parken. Gamle mennesker fylder på fortovet. Mange af dem lugter også. Jeg er 56, og giver 4 stjerner til Teater Katapults 'Insideren'.
Insideren minder mig om punk og flowerpowerStjerne nummer 1 gives fordi: Insideren følger ikke reglerne.
Punk var en befrielse for millioner af unge. Måske er Teater Katapult også nogle unge menneskers friheds dans?
I hvert fald.
Insideren bryder med normal anstændig opførsel, når det gælder Teater. Dén udgave af teatret som folk over 50 nyder efter en ekstra vagant indtagelse af en god middag på restaurant og et par flasker rødvin. Med kød. Den 'reglementerede' form for Teater.
Ligesom punk, sådan er Insideren. Den følger slet ikke reglerne, den er den oprørske unge:
"Du har huller i dine bukser mit barn, og dit hår er sort, og du skriger når du synger."
"Ja, bedstefar, det er sådan jeg godt kan lide det."
Insideren er punk på teatret. Håbløst for en gammel mand som mig.
Derfor stjerne nummer 1, Insideren følger ikke reglerne, og sådan skal kunst være, aldrig følge reglerne.
De rige møgunger plager bedstemor SKATStjerne nummer 2 fordi Insideren er aktuel.
Teaterstykket Insideren handler om en finansmand fanget i et glasbur på scenen. CHRISTOFFER HVIDBERG RØNJE spiller overbevisende psykopat. Han er en del af de rige menneskers klub som nappede 400 milliarder kroner fra de europæiske bedstemødre.
Udbytteskandalen, du kender den. Gab. De rige folk skrev til bedstemor SKAT og spurgte:
"Har du nogen penge bedstemor, det er min fødselsdag?"
Og danske SKAT sendte rask væk 12.000 millioner kroner (sic) til de psykopater. Det samme gjorde tyskerne, bare flere penge, og belgierne og så videre og så videre. 400 milliarder til de forkælede finansfolk.
"Her min dreng, køb dig noget godt til din fødselsdag."
Så møgungerne fik sportsvogne, alpehytter, Dubai-gangbang, diamanter og dén slags for de penge til sygehusene som danske skatteydere nu skal skrabe sammen og betale én gang til.
Dét er historien. Et resumé. En dokumentar om finansfolk der plager bedstemor SKAT om at få nogen penge. Derfor stjerne 2, Insideren er aktuel med en vigtig historie i tiden.
De unge hujer og klapperStjerne 3 gives fordi publikum er begejstret.
Christoffer Hvidbjerg Rønje spiller effektivt og præcist i sit glasbur på scenen. Vi følger ham mens det tyske politi afhører ham, eller han går tur i parken med sin familie, eller mødes med sine medsammensvorne psykopatiske finansfolk i London og Frankfurt.
Via hovedtelefoner.
Publikum sidder med hovedtelefoner og lytter med.
Hvad er der nu galt med højttalere? Hvorfor skal vi opleve teaterstykket som et hørespil hvor Christoffer er en visuel effect på scenen? Punk, siger jeg bare, eller er det Teatret Katapult der har formået at implementere de unges univers i scenekunsten?
De unge i salen, de synes det er fedt! Publikum sidder helt stille i halvmørket og hujer og klapper bagefter forestillingen fordi de havde en god oplevelse.
Publikum rejser sin tommelfinger, de har fået en oplevelse. Det er altafgørende i teater, derfor stjerne 3.
Insideren er telefonsælger på speedStjerne 4 gives fordi Insideren giver refleksion.
Drama er følelser, kamp, retninger, succes og fiasko. Insideren er ikke drama. Den er dokumentar. Genfortælling. Resumé om europæiske skatteforhold.
Monologerne i Insideren afspejler finansmandens kyniske sjæl, en psykopat-sjæl. Den er absolut blank som en forlygte i regnvejr. Uden følelse, uden indsigt, sjælløs.
Unge finansfolk er telefonsælgere på speed i et par stramme bukser. Succes uden hjerte. Du ved hvad jeg mener, ellers ring til en telefonsælger og snak filosofi, kærlighed og kunst med ham. Umuligt. Hans øjne skinner som en sø i måneskin.
Men alligevel er det unge publikum berørt til
Så tak for oplevelsen, den var god.
Insideren Egenproduktion af Teater Katapult
Medvirkende Christoffer Hvidberg Rønje
Stemmer Marion Reuter, Hanin Georgis, Benjamin Kitter, William Halken m.fl.
Dramatiker Anna Skov Jensen
Instruktør Johan Sarauw
Instruktørassistent Sofie Kallan
Lyddesign Sun Hee Engelstoft, Peter Albrechtsen og Marcus Aurelius Hjelmborg
Scenografi og videodesign Signe Krogh
Lysdesign Jens Hansen
Idé Torben Dahl
Tekst-dramaturgi Susanne Hjelm Pedersen og Daniella O. Skovgaard
Assisterende lyddesigner Mikkel Nielsen
Lydpraktikant Nicolai Pedersen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Charlie og Chokoladefabrikken', Aarhus Teater
Aarhus Teater hylder magien
6. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino
”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.
Musical med farver og striber.”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.
Farveuniverset er den perfekte platform.Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.
Livsfuld og humoristisk teaterkunst.I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver
Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.
Helstøbt og elegant.Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.
Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.
Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman
Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj
Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen
Hajerne er fede i år
6. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du kan grine ad dig selv, så bliver du glad for Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen. Stykket er fyldt med humor, satire og folkeligt groteske absurditeter.
To mænd - eller knap nok mænd, fordi ikke kun pattegrise bliver frarøvet testiklerne, det samme gælder kapitalismens velvillige medhjælpere. Det første vi frarøves efter intro-ugen på firmaet, det er vores kraft til at stå ved os selv. Vi bliver jakkesæt og buksedragter i afdæmpede farver. Nystrøgne og føjelige.
De to på-vej-til at blive mænd, de er blevet kaldt til møde på øverste etage i et dansk våbenfirma. Med sig har de nogle vigtige dokumenter som firmaet vil gemme for demonstranterne og skjule for politiet.
Uheldigvis sætter elevatoren sig fast på vej mod toppen, og nu starter et drama som er sjovt og underholdende. Det bliver varmt i elevatoren. De begynder at gå hinanden på nerverne, og det ender blodigt.
Teater i Hollywood-ligaenOg det er et sjovt teaterstykke. Replikkerne falder stramt som punch og uppercut, men også elegant som stramme slips og dyre lædersko. Nis-Momme Stockmann har skrevet den morsomme satire, og han gør det godt. Langt hen ad vejen er scenerne som skabt til en hollywood-film.
Hollywood ja, fordi kun dér har man de rigtige skuespillere på niveau med Holger Østergaard og Anders Brink Madsen. De har fjæs, de har attitude, de har begge en indre glød som gør dramaet nærværende som en vulkan. Super præstation. Også stykkets tredje skuespiller Kristine Hedrup brillierer, særligt i den afsluttende scene hvor hun går fra at være Stockmanns kommentator, til pludselig at udleve noget væsentligt fra en drengs opvækst. Se det selv, det kan ikke forklares, og Kristines karakter skaber sit helt eget uventede punktum på stykket.
En stjerneparade i kontorhusetOndskabens Ansigt er original i sin fortællestruktur. Den dag Nis-Momme Stockmann får stykket solgt til Hollywood, da vil han efterfølgende blive ramt af en alvorlig depression. Fordi der er linjer og brud i teaterstykket, det er ikke regelret. Det er kunst.
Hollywood vil klippe de mange grin ud med en hæksaks og efterlade resten i containeren på parkeringspladsen. Derfor går stykket nok snarere til London eller Berlin, må vi håbe.
Scenografien er gigantisk elegant. En marmor hal med elevatorer, glasvægge og byens lys bagved. Lisbeth Burian har en stor stjerne her.
Videoprojektionerne skaber magi. Jeg var glad for de drivende skyer og de blinkende lanterner. Man er tilstede i elevatoren mens den stiger og falder, takket være Trols og Tue.
Historien er aktuel. Altid når der er krig og krise bliver afstanden mellem rig og fattig stor, fordi kapitalisten svømmer som hajerne om dagens Titanic og tager for sig af retterne. Corona er den største ting der er sket i kapitalismens historie, inklusiv børskrakket i tyverne. Hajerne er fede i år.
Kapitalisterne er glade - men hvem er egentlig ikke selv lidt af en kapitalist? De fleste kontorfolk ejer aktier og får maden leveret af en slave fra Wolt eller Nemlig.com - vi har alle en rem af huden, fordi vi lever i et kapitalistisk samfund. Vi er kultur-kapitalister.
Derfor er det fint hvis man er glad for både selvrefleksion og humor, for at kunne nyde løjerne. Der var masser af latter blandt publikum, og vi grinte også af de sider i os selv, og i vores venner, som vi kunne genkende.
Ondskabens Ansigt er værd at se, den er 5 stjerner for originalitet, skuespil, scenografi, videoprojektionen og sit aktuelle tema. Tak for den oplevelse.
Ondskabens Ansigt Produceret af Teatret Svalegangen.
Medvirkende Anders Brink Madsen,
Tekst Nis-Momme Stockmann
Instruktion Per Smedegaard
Scenografi Lisbeth Burian
Scenemester Jesper Folke
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Videodesign Troels Engelbrecht
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Simone Mikkelsen
Teater anmeldelse
Video fra Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen
Dramatisk kritik af kapitalismen
2. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teatret
Hvorfor foregår stykket i en elevator?
- Det skal de fordi vi alle sammen er spærret inde i en kapitalistisk struktur som vi ikke kan komme ud af. Og inde i den struktur, som jo fungerer både godt og ondt, så er vi nødt til at forholde os til hinanden som mennesker. Så det sætter vi på spidsen inde i en elevator, siger Per Smedegaard.
I en af scenerne bliver den ene af personerne tvunget til at tage strømperne af. Hvorfor det?
- Fordi at vi jo alle sammen ind imellem for at opnå egen vinding gør ting som vi dybest set ikke bryder os om.
- Det tror jeg også jeg kender fra mig selv.
I en anden scene leder en af dem efter et signal til mobiltelefonen. Er det sådan det er for kapitalismen, den kan ikke finde signalet?
- Eller også har den for stærkt et signal lige for tiden. Jeg synes der er rigtig mange områder af vores liv hvor incitament-strukturer og egen vinding er godt for at et samfund udvikler sig.
- Men der er også bare mange områder hvor det ikke giver mening, og det er jo sådan en refleksion vi gerne vil skabe.
Er du kapitalist selv?
- Jeg er helt klart også bærer af kapitalismen, det er der slet ikke nogen tvivl om.
Det var et dårligt spørgsmål, det klipper jeg ud.
- Hehe, det er fint nok, siger
Stykket er en komedie og en satire, hvor det bliver blodig alvor. Tjek ud for dig selv, 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen.
Teater video
Charlie og Chokoladefabrikken på Aarhus Teater
Nu mødes Willy Wonka og Charlie Bucket i Aarhus
30. april 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det har været længe undervejs. Rettighederne til historien om Charlie & Chokoladefabrikken koster en formue, hvis man overhovedet kan få lov til at købe dem.
Men nu er det lykkedes at få forestillingen til Danmark. Den spiller både i Aarhus og i København. Musicalen har turneret rundt i verden de seneste 8 år. Mange har læst bogen, men fortællingen har fået et nyk opad med manuskript af David Greig, og musik af Marc Shaimann.
Der er 20 medvirkende. Super flot scenografi af Palle Steen Christensen. Kostumerne skabt af
Udover at være et underholdende drama for hele familien, skal du også glæde dig til musikken. Fabelagtigt orkester under ledelse af kapelmester Henrik Svenning.
Teater video
Skuespiller Anders Baggesen 40 års jubilæum
Et stærkt lys på scenen i 40 år
8. april 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anders Baggesen har i været skuespiller i 135 forestillinger, heraf 111 på den østjyske landsdelsscene. Præstationer der har indbragt ham to Reumertnomineringer og en række andre hædersbevisninger.
Blandt Anders Baggesens seneste roller er Jeppe i Christian Lollikes Reumertvindende bearbejdelse af
Anders Baggesens jubilæum fejres i forbindelse med Danmarkspremieren på kæmpemusicalen Charlie & Chokoladefabrikken 6. maj. I den forestilling spiller han den bærende rolle som Grandpa Joe.
Teater
Foto Jonas Søgaard★★★★Anmeldelse: 'The Danish Girl', Aarhus Teater
Jeg så danserens røde hjerte, da hun fandt sig selv som kvinde
24. marts 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Der er et melankolsk slør over dansen. Holstebro Dansekompani går i aften på scenen med en skrøbelig og emotionel abstraktion over menneskets søgen efter sig selv. Danseforestillingen 'The Danish Girl', der spiller på Aarhus Teater, handler om køn og seksualitet set gennem et transseksuelt menneskes perspektiv. Iscenesættelsen har en blød palet af sorgfuldhed og en strøm af længsel over sig som både er fin og rørende.
De puster liv ind i en gammel historiebogForestillingen 'The Danish Girl' bygger på bestselleren af samme navn. Fortællingen er hentet frem fra det kapitel i historiebøgerene hvor det første menneske gennemgik en kønsskifte-operation for snart 100 år siden.
Dansen i forestillingen er velfungerende og med elegance ånder danserne liv ind i fortællingen om Lili Elbe - hendes skæbne og den smerte og ensomhed hun oplevede gennem sit korte liv. Deres nytolkning bevæger sig meget i abstraktionerne over temaer som grænser, kærlighed og accept. De splitter det maskuline ud fra det feminine og forsøger på den måde at finde transformationen i den transseksualitet som hovedpersonen oplever.
De giver ilt og nærvær ind i dansenDer er et fint nærvær i danserne. Sceneudtrykket henter skiftevis styrke fra gulvet og med tiden bliver forestillingen løftet med mere akrobatisk snilde til nogle højere luftlag. Gulvet hvor dansen har dybe rytmer og jordslag giver en rullende fornemmelse af melankolsk slør. Hovedpersonen gennemgår en transformation som bliver udtrykt på dramatisk vis med større luft og højrere bevægelser opad i rummet. På den måde giver de mere ilt til bevægelserne.
Et rødt hjerte for transformationForestillingen er fin i sin helhed. Har en særlig stemme i sin abstrakte tilgang til historien om Lili Elba. Jeg kunne lide nyfortolkningen der i sit enkle og bløde lys gav en god oplevelse af det transseksuelle menneske.
Tusind tak til teamet bag 'The Danish Girl' og til Aarhus Teater der i øjeblikket huser dem på Scala-scenen.
The Danish Girl af
Koreografi og iscenesættelse Tim Rushton
Scenografi og lysdesign Sarah Fredelund
Medvirkende Bjørk-Mynte Paulse, Mikkel Alexander Toettrup, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon Ipina, Jaume Luque Parellada
Musik og lyddesign Christian Tronhjem
Holstebro Dansekompagni
Teater anmeldelse
Anna Marín SchramVita Danica på Aarhus Teater opløser corona træthed
Sådan: Nu trækker Vita Danica os ud af coronaens skygge
23. marts 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De er enige, Vita Danica skal bringe byens borgere ud af coronaens mentale greb. Direktøren på Aarhus Teater, danserne fra Black Box Company,
Salget er startet, og der er begrænsede billetter.
Salling Fondene har bidraget med en pose penge til Vita Danica, en dansekoncert med det ypperste fra den danske sangskat der samler vores splittede nation.
"For Salling Fondene er det vigtigt, at vi får genstartet kulturlivet. Vi har nu i mere end et år været helt eller delvist afskåret fra kulturoplevelser, så da
Trine Holm Thomsen, den kunstneriske direktør for Aarhus Teater, er en lettet kvinde.
"Det er en kæmpe glæde og lettelse, at vi nu endelig får mulighed for at præsentere publikum for Vita Danica allerede i denne sæson. Normalt arbejder vi med en planlægningshorisont på 2-3 år, hvor mange logistiske og kalendermæssige brikker skal falde på plads. Derfor er det et lille under, at det på meget kort tid er lykkedes at få alle ender til at mødes takket være stor fleksibilitet fra alle involverede på Black Box Dance Company og Aarhus Teater. Der skal også lyde en særlig stor og dybfølt tak til Salling Fondene, der med en generøs donation har muliggjort at Vita Danica overhovedet når sit publikum. Det er vi meget taknemmelige for", siger
Fra Black Box Dance Company i Holstebro lyder de samme toner fra den kunstneriske leder, Marie Brolin-Tani.
"Vita Danica er den første samproduktion i vores nye samarbejde med Aarhus Teater. Det var en stor skuffelse, at vi måtte lægge forestillingen ned i både Aarhus og Holstebro - vi havde virkelig forsøgt alt - men tabte til sidst kampen til coronaen. Derfor er det ekstra glædeligt, at det nu bliver muligt at præsentere forestillingen alligevel. Vita Danica er nemlig lige præcis det vi mener, publikum har brug for lige nu."
Den prisbelønnede Sargun Oshana har sat værket i scene. Lysdesign Sarah Fredelund. Kostumer designet af den internationale modeskaber Mark Kenly Domino Tan.
Teater
Katapult Akademiet ny platform i Aarhus
Dramatisk udvikling på Teater Katapult
10. februar 2021.Kulturnyt
Teater Katapult øger sit vingefang på kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus. Fremover vil teatret – udover på sine to scener i huset – både være at finde i kontorer i stueetagen og på 1. sal. Det sker for at give plads til en i bogstaveligste forstand dramatisk udvikling: Det nye, ambitiøse tiltag, Katapult Akademiet – en flydende udviklingsscene for tekst- og teaterproduktion.
Akademiet bliver en pulserende platform for udvikling af mere ny dansk dramatik, som vil brede sig ud i Region Midtjylland. Dramatik, der ikke kun skrives hjemme hos den talentfulde eller professionelle dramatiker og sættes op på traditionelle, professionelle teaterscener i større byer. Katapult Akademiet kommer nemlig til at operere med borgerinddragelse og alternative steder at spille små teaterforestillinger under udvikling – i første omgang i Aarhus og dele af det midtjyske område.
Region Midtjylland er den største bidragyder og støtter akademiet med 800.000 kroner til et pilotprojekt-år. Med i samarbejdet er også Den Danske Scenekunstskoles Dramatisk Skrivekunst-uddannelse, Nordisk Teaterlaboratorium v. Odin Teatret, Ry Højskole, Testrup Højskole og Skive Kommune (herunder Aakjærselskabet) – og efter pilotfasen sigtes mod at søge midler til at videreudvikle akademiet i en fase 2.
Teater
Stig Tøftings liv opføres på Teatret Svalegangen
Historien om den Århusianske plæneklipper
10. februar 2021.Kulturnyt
Hvad sker der, når ens største hemmelighed bliver afsløret i et sladderblad? Når en barndomstragedie pludseligt bliver til offentligt skue. Kan man fortsætte? Kan man stadig løbe ind på banen? Tøffe løb ind.
Det er teater om en kompromisløs midtbaneslider og en fortælling om at blive en byhelt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier man har med sig. Tøfting var ingen Laudrup. Han var aldrig selvskrevet, men den århusianske plæneklipper havde en vilje som få og lod aldrig et strå stå.
Det er ikke nok at være kendt - man skal kæmpe for alt"Det her er en vigtig fortælling i en tid, hvor en hel generation tror, at man kan alt, hvis bare man kendt fra TV eller landsholdet. Men man skal kæmpe for alt", siger teatrets kunstneriske chef Per Smedegaard.
'No Regrets' er en ærlig fortælling om en sportsstjerne der mod alle odds kæmper sig til en tilværelse somprofessionel fodboldspiller med sit livsmotto. Han har tatoveret 'No regrets' hen over sin mave. Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til kampens bedste spiller.
Tøfting er beæret over at få sit liv sat op som teaterstykke"Jeg er beæret over, at Svalegangen vil gøre bogen om mit liv til et teaterstykke. Det krævede mange overvejelser om, hvorvidt jeg kunne se min livshistorie som teaterstykke. En ting er at tale om mit liv, noget andet er at læse det på skrift, men at se det fortolket som en teaterscene er noget helt nyt for mig. Jeger nysgerrig og spændt på, hvordan meget personlige og svære kapitler i mit liv vil blive formidlet. Men folkene på Svalegangen har overbevist mig om, at de virkelig brænder for projektet og vil være tro mod tonen og ærligheden i bogen", siger Stig Tøfting.Instruktøren er vild med både teater og fodboldStykkets instruktør, Morten Lundgaard, siger: "For første gang mødes mine to passioner, fodbold og teater! Jeg har i mange år haft lyst til at lave 'No Regrets', og nu er muligheden der endelig. Jeg er fascineret af Stigs kompromisløshed i hans tilgang til livet og hans fodboldtilværelse."
Det er skuespiller
Teater
Nada Zgank / TanzDet Frie Felts Festival i Aarhus
Online festival om klimakriser, økonomi, køn og identitet
13. januar 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Kan du lide Scenekunst der stiller væsentlige spørgsmål til det samfund som vi lever i?
Festivalen vises online via youtube fra 19. januar til og med 24. januar 2021. Der sendes dagligt fra YouTube klokken 16.00 til 18.00. Det foregår på engelsk.
For fuldt program og live sending se linket: Detfriefeltsfestival.dk
Det Frie Felts Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor scenekunstnere på tværs af landegrænser iscenesætter aktuelle diskussioner som vi har i verden i øjeblikket.
I 2021 tager de fat i vores jordklodes fremtid i form af diskussioner om klimakriser, økonomi, køn og identitet. Det gør de gennem fysisk teater, performans teater, Liver Art, samt billed og -lyd installationer. Festivalen foregår både i København og i Aarhus.
I Aarhus er det scenerne på Godsbanen, Katapult og Åben Scene, samt på BORA-BORA der inviterer publikum indenfor i festivalens udtryksfulde rammer.
Det er 10 værker inklusivt et gæste spil som Aarhus publikummerne kan nyde godt. De udøvende kunstnere er bredt sammensat. Ældre som helt unge kunstnere, alle med forskellige baggrunde, mangeartede inspirationskilder, faglige kompetencer og måder at se verden på.
Performance
Dit blik mit syn Teatret Svalegangen
Jeg ser i mørket
6. januar 2021.Kulturnyt
Hvad ser man, når man ser? Og hvad ser man, når man ikke ser? Glad Teater har udfordret fire fremadstormende dramatikere til at fortolke Danmarks eneste blindfødte skuespiller Anna Sophie Lübecks personlige oplevelser, indlevelser, håb og drømme.
'Dit blik mit syn' tager publikum gennem barndommens fantasier, ungdommens længsler og voksenlivets realiteter meden forstærket sanselighed som Anna Sophie har, fordi hun ikke kan se. Forrest på scenen står Anna Sophie selv og fortæller sin historie med et perspektiv der gør hendes liv til et blik på vores. Hvordan føles forelskelse, når du ser med alt andet end øjnene?
'Dit blik mit syn' er en øjenåbnende tour de force. Det er teater som udfordrer, udfolder og beriger billedet af hvad et menneske med et handicap rummer. Det er 19 historier som kredser om ikke at kunne se, og om de bittesmå forskelle der afgør, om man er tilstede eller ej. 'Dit blik mit syn' tager dig ind i det dybeste, dybeste mørke. For i mørket ser vi alle ens.
Teater
★★★★★Anmeldelse af 'Ordet', Kaj Munk Aarhus Teater
Scenografien løfter Ordet til mytiske højder
15. februar 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I Gehrts scenografi er farverne trukket af, sådan som den religiøse fundamentalisme dengang på Vestkysten fremstod i sin levemåde. Tilbage er lyset sort, hvidt og gråt. Den eneste rigtige farve på scenen er menneskenes hudfarve. Det er genialt, synes jeg. Han gør Ordet mytisk. Trækker den op på et højere plan. Mennesket står varmblodigt midt i livet, i en religiøs ramme som gamle mænd har sat op.
Hvordan vil det klare sig, mennesket? Med sin varme hud i en kølig vind fra havet?
Levende kroppe med varm hud i den kølige vestenvindTaget for pålydende er Ordet en religiøs forestilling om at tro eller at tvivle, men snøret stramt ind i en bestemt tro, nemlig dem der hylder guden Jahve. Instruktøren Anja Behrens har udtalt at hun ønsker at skabe en forestilling der er rummelig på tværs af religioner, og der er David Gehrts scenografi en styrke.
Forfriskende er også den kødelighed, som skuespillerne har med sig på scenen. Ikke bare har skuespillerne hudfarve, de har også levende kroppe under de sorte klæder. Meget rørende var det at se det gamle ritual hvor man vasker den døde, og det blev gjort på scenen ved at fjerne tøjet og med klude rengøre den døde krop med vand.
Men om Ordet helt kan slippe fri af stranden, hvor Kaj Munks skib kilede sig ind, det er spørgsmålet du selv må tjekke når du ser forestillingen.
Ordet tror på mennesket, og den tro er altid den stærkeste"Det var dog en sølle tro", sagde præsten i Taulov til mig. Skuffet. Præstegården henlå i halvmørke, intet lys på denne dag i oktober. Udenfor lå himlen tung, mørk og grå, slæbte sin dvaske krop henover den kolde jord, men jeg var glad. 18 år gammel. Udmeldt. Farvel du kolde kirke hvor de enfoldige blandt mænd er konger, og resten sidder fastlåst på hårde kirkebænke og afventer ordskyen fra prædikestolen.
"Hvis ikke du tror på gud, hvad tror du så på?"
"Jeg tror på mennesket", havde jeg sagt til præsten. Så stemplede han min dåbsattest og bad mig om at gå.
Ordet rummer min tro, og derfor kan jeg lide forestillingen. Ordet tror på mennesket, og den tro vil altid være stærkere. Tak for den oplevelse.
Ordet af Kaj Munk
Scenografi David Gehrt
Instruktion Anja Behrens
Medvirkende Henrik Birch, Mathias Flint, Kjartan Hansen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Anne Plauborg, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Kaja Kamuk, Luise Skov.
Teater anmeldelse
Storyslam Aarhus Grandslam 2020
Grandslam Storyslam Aarhus hele showet
30. december 2020.Kulturnyt
På grund af restriktioner blev finalen i Storyslam afviklet via streaming online fra Teater Katapult.
Fortællere
Pippaluk Kevser, Jesper Kirkegaard, Maya Ndiaye, Mikkel Hougaard, Lasse Juhl og Jes Busk.
Show video
Christian BangVita Danica Aarhus Teater
Hvad er danskhed?
26. december 2020.Kulturnyt, Lita Domino
I et nyt multisamarbejde mellem Aarhus Teater, det internationale anerkendte Black Box Dance Compeny og sangerinden Pernille Rosendahl folder der sig en dansekoncert ud. 'Vita Danica' fortæller i ord og billeder om den danske folksjæl.
Fra Grauballemanden til nutidens samfund. Vores land kan virke splittet mellem udkants Danmark og storbyernes pulserende virkelighed. Er vi det? Det under 'Vita Danica' for at tjekke samlingskraften og det fælles fundament vi søger, når vi skal i talesætte vores identitet som en nation.
Med baggrund i den danske sangskat giver scenekunstnerne en ny fortolkning af hvad det vil sige at være dansk i dag. Undersøger det fælles fundament som vi har i tekst og melodier fra den danske sangskat, sat i relief af en af ny tids sangerinder Pernille Rosendahl. Dette kombineres med dansens kropslige udtryk under koreograf Marie Brolin-Tani og samles i en mangfoldighed af scenekunst af instruktør Sargun Oshana.
Teater
Slapstick Bootcamp i Aarhus
Mere gadegøgl til sommer
20. december 2020.Kulturnyt
Street Performing Arts Association - SPAA - er en organisation i Aarhus der vil bringe gadegøglere ud i byen. Det kan være klovne, performance, gadeteater, musik, dans - alt hvad der skaber liv i byens gader. Alle er velkomne.
Målet er at skabe en festival i sommer med street art performere fra både Danmark og udlandet.
Her er en af organisationens kurser: En bootcamp i slapstick sammen med Bjørn W. Olesen.
Performance video
Katapults StorySlam flytter online
Lukket teater overgiver sig ikke og streamer i stedet Grand Slam
10. december 2020.Kulturnyt
Teater Katapult over sig ikke! Regeringens nedlukning af blandt andet Aarhus rammer teaterlivet hårdt, men Teater Katapult arbejder lige så benhårdt på at stå klar med løsning, der redder dette års store historiefortæller-finale StorySlam GRAND SLAM – inklusive publikums mulighed for at stemme på årets bedste fortæller kommer til at kunne opleves hjemme fra stuen.
Showet er tirsdag 15. december kl. 19:30. Der bliver tale om streaming med fortællere og værter, der live styrer showet fra Katapults blackbox-teatersal på festlig vis.
På den måde kan StorySlam-finalen, der Danmarks største historiefortæller-event, faktisk endnu nemmere opleves af alle borgere i Danmark. Fortællerne er klar – og alle pladser i salen var faktisk udsolgt, så Katapult håber meget at mange har lyst til at opleve showet online og stemme på deres favoritfortæller!
Tirsdag 15. december vil der komme link til streaming af StorySlam GRAND SLAM ONLINE 2020 op på www.katapult.dk og https://katapult.dk/storyuniverse/storyslam/, så alle kan sidde klar ved skærmen. Linket kommer også op på Teater Katapults Facebook og Instagram-sider.
Show
Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse 'Kærlighedens Forrykte Former' Aarhus Teater
De brænder for den forrykte kærlighed
6. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Kærligheden er en lurendrejer. Vi tror vi lever beskyttet i den trygge boks, kender tilværelsens trummerum, tror vi ved hvem vi er og kan gebærde os i verden, men så dukker den op. Går i kødet på os og river os ud af komfortzonen. Kærligheden.
Kærlighedens væsen.I aften står jeg i kærlighedens tjeneste. Jeg sidder i teatermørket på Aarhus Teater og lader mig indhylde i kærlighedens mange former. To små historier der har en fin fornemmelse af enkelhed og samtidig har en tunge der vil sit eget.
Drengen der elsker sin mor på sin egen konkrete og umiddelbare måde, men pludselig kender han ikke længere hende, fordi han endnu ikke forstår hvordan hun kan blive tændt af begær til en anden mand end hans far.
Og den anden historie om en ung mand der selv tror at det er hans passion for litteratur der er årsagen til fascinationen af sin professor. Når han med ildhu følger normerne i tilværelsen, men pludselig står martret mellem to poler, må han lære sine længsler og kærlighedens væsen at kende.
Når sprog ændrer sig.Jeg ser kærlighedens væsen i personernes sprog til hinanden. Før den får fat i menneskene er sproget fasttømret, konkret og let forståeligt for selv et barn, men i kærlighedsmødet får den poetiske vinger. Som en ild der breder sig og åbner til nye rum bruges sproget i kald efter ømhed og til at åbne til skovbundens elskovsrede. Et sprog som kun de indviede kan forstå.
'Kærlighedens forrykte former' ændrer sproget hos personernes karakter.
Kærlighed fortalt med varme øjne.'Kærlighedens forrykte former' er to bløde historier som smelter sammen til en fin helhed. Den er skabt under Scenekunstskolens fakkel. De nye talenter der har skabt manuskript og instruktion får en solid opbakning fra Aarhus Teaters egne rækker. Bland andet husscenografen David Gert har givet en enkel men super fin arena at udspille kærligheds pinslerne på. Samlet har teamet bag skabt to smukke og rørende fortællinger, der med følsomhed får skildret hjertesagen som den kan se ud når den er fremført på et scenegulv.
Tusind tak til teamet bag 'Kærlighedens forrykte former' som i øjeblikket spiller på Aarhus Teater.
Brændende kærlighed
Dramatiseret af Julie Petrine Reynberg* (Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Instrueret af Anna Katrín Einarsdóttir* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)
Følelsernes forvirring
Dramatiseret af Josephine Eusebius*(Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Iscenesat af Sullivan Lloyd Nordrum* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)
Nanna Bøttcher, Frederik Mansø,
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kasper Daugberg
Lyddesign Kim Engelbredt.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'En Plads i Solen Teatret' Svalegangen
En Plads i Solen vinder på sin medfølelse
31. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kulissen er skræmmende i sig selv. Vi er i et uhyggeligt betonfængsel. Det er sidste nat i Kajs liv. Hele Aarhus hepper på at han snart skal skydes for den terror han har været med til at skabe sammen med sine kammerater.
Tyskerne har tabt. Vi vandt og nu skal Kaj have 9 kugler i brystkassen. Som hævn, som straf.
Men det endte med at jeg græd over Kaj. Græd af medfølelse. Der var ingen jubel blandt publikum, og "sejren er vor". Der var medfølelse og små tårer i øjnene, fordi vi føler med Kaj.
Super effektiv scenografiScenen er sat af Peter Schultz. Fængslet foran publikum er koncentrisk, opbygget med flere etager som fører os gennem historien. Perfekt lyssætning af Henrik Sloth. På grund af fremspring og krinkelkroge i scenografien, tryller Henrik nye rum frem blot i kraft af lyssætningen.
Super.
Klog historie af JulieJulie Maj Jakobsen har skrevet en fængslende historie om Kaj der hutler sig gennem hverdagen i Aarhus. Han er svagelig. Danmark er besat af tyskerne.
"Hvis man vil være del af noget større, så må man skabe det selv", indser Kaj. Derfor går han i samarbejde med tyskerne. Han tjener gode penge, han dræber mange danskere der ikke forstår det geniale ved hans idol, Tysklands folkefører. Brænder Guldsmedgade af.
Det lyder usympatisk, men Julie lykkes at skabe medfølelse for fyren. Fordi vi kan genkende noget i os selv. Og det er skræmmende. Meget mere skræmmende end det fysiske fængsel skuespillet foregår i.
Ekstrem fornuft ofrer de uskyldige for fællesskabets skyld?Mange af Kajs kompakte replikker minder for mig om det vi nogle gange render rundt og siger i dag. Han siger 'fornuftige ting' som jeg og nogle andre kan finde på at sige i et øjebliks dumhed, også i dag.
Du kender det, måske. Ekstremismen hvor uskyldige kommer til skade for fællesskabets skyld. Som taget ud af politiske pressemøder hvor nationen bliver bedt om at stå sammen.
"Der vil være ofre, vi beder folk om at ofre sig, særligt de unge må ofre sig, og der vil være ensomhed og konkurs og personlig undergang, men det er alt sammen i den bedste interesse for fællesskabets skyld", siger vi på nogle af de pressemøder.
Ekstremisme er noget pisMin bedste sang i skolen er ødelagt nu. Jeg indser Weyse hjernevaskede mig 9 år gammel til at blive en potentiel massemorder. En terrorist der rammer de uskyldige. Øv.
Det ville være bedre hvis vi lyshårede børn havde gjaldet af lungernes fulde kraft "lev om så det gælder." Ikke sandt?
Det er så frygteligt når vi vil kæmpe for alt hvad vi har kært, om det så kræver uskyldige ofre der får skåret hovedet af i Paris, bliver skudt ned i en moske i Australien, eller skudt ned på en ø i Norge.
Ekstremisme burde hellere være: "Lev om så det gælder", fremfor Weyses opfordring til at dø for sagen.
Men det er dér vi står, og Julies tekst gør det klart for os. En Plads i Solen er et spejlbillede af vores ekstreme tid, selvom historien foregår for længe siden.
Et kik ind i rædsels kabinettet"Når du vågner i morgen vil du indse, at du er ligesom mig", siger Kaj til sin fangevogter. Åh nej, det håber jeg ikke.
Kristoffer Helmuth mestrer sin rolle, og han afleverer mange tunge sætninger der er i stand til at lirke sig ind mellem leddene i min rustning.
"De afgørende punkter i livet er der, hvor man overvinder sin svaghed og gør den til sin styrke", siger han. Det lyder rigtigt nok, selvom Kaj er nazist.
"Kraft Durch Freude". Ja. Man skal være sund og i godt humør. Åh nej.
"Jeg ved jeg har ret, derfor ved jeg at de andre tager fejl." Ja det, åh nej!
"Vi bliver stående her, det er bedre end at indrømme de gange man gik fejl gennem livet." Host. Det er aldrig sket for mig. Host. Host.
Hvordan håndterer vi ekstremismen, uden selv at blive ekstreme?Så hvad gør vi ved tidens ekstremisme. Skal vi udrydde alle onde mennesker, eller hvad skal vi ellers gøre? Og hvad nu hvis mange af os bærer en flig af ekstremismen i os selv? Lige dér hvor vi vil ofre nogen, af hensyn til fællesskabet. Hvad gør vi så?
Tak for oplevelsen, den var god. Som altid debatskabende og samtids orienteret teater. En Plads i Solen fik mig til at rydde lidt op i det indre skur. Kigge på gamle automat tanker, og smide en stor kasse af dem ud. Så føler man sig så dejligt tilpas bagefter. Tak for det.
Og hvordan det lykkes Julie Maj Jakobsen at få publikum til at blive berørt af Kajs død? Det må du opleve for dig selv på
En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
Et Juleeventyr Aarhus Teater Juleforestilling
Et Juleeventyr på Aarhus Teater
30. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Charles Dickens startede som børnearbejder, 10 timer om dagen og kom aldrig i skole. Alligevel blev han en rig og meget berømt forfatter. Nu er hans Juleeventyr årets juleforestilling på Aarhus Teater.
Jacob Madsen Kvols spiller den sure og meget rige mand, som hader jul, hader børn og hader alt. Kun penge er han glad for.
I 'Et Juleeventyr' bliver den rige mand hjemsøgt af spøgelser, det bliver både skræmmende og festligt. De forsøger i fællesskab at få den penge griske Scrooge med hen til det sted hvor vi elsker julen og elsker hinanden.
Måske bliver det jul igen i år. Tag dine børn med ud i den friske luft og se et Juleeventyr på Aarhus Teater.
Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.
Teater video
★★★★★Anmeldelse 'Punk' på Aarhus Teater
Så vågn dog op!
28. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Jeg bliver draget ind i oprørets time. Taget ved nakken af en tung punk-bas og vækket til modstand mod autoriteter og gamle slidte paragraffer der for længst er forældede. Jeg er i armene på en flok unge dansere fra Black Box Company på
I Punkernes baggård lærer disse nye unge tricksene til et nyt ungdomsoprør. Med tonerne fra de gamle punkere som Rolling Stones og The Clash bindes trådene sammen med en ny generation af oprørere. Der var sceneplads til både indskud og udbrud af den gamle punkbevægelse men teamet havde en fin opmærksom på det rebelske menneskes inderste væsen og alle dets udtryk.
Nyt oprør skubber det forstokkede af scenenDe bygger en danseperformance op med små situationsbilleder fra en rebels udtrykskatalog. Kunststykker hvor de klæder sig selv på som individualister både i tøj, stil og i danseudtryk. De udforsker deres eget udtryk og eksperimenterer med forskellige særpræg under punkbevægelsens fane. Benytter sig af små abrupte bevægelser og spiller dem op mod de mere glidende strøg fra deres kropsudtryk. Veksler trin fra Street Dance med den mere klassiske moderne dans.
Hver danseperformer har sin egen karakter og sine egne styrker, men koreografien var samtidigt en helstøbt pallette mellem det individuelle udtryk og truppens fælles sprog.
På en rå scene i et skarpt lysJeg var begejstret for det rå look i deres aggressive udtryk når de med power tog scenen og gav deres punk-råb krop, og jeg blev rørt af de følsomme og mere inderlige øjeblikke hvor karaktererne dannede deres rebelske indre kerne.
Denne forestilling: ”Punk, A Rebel Never Dies”, har en kraftfuld og skøn stemme som er helt sin egen og bestemt værd at gå efter.
Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Punk, A Rebel Never Dies”, og tak til Greta Thunberg og andre rebeller før hende (hun er med i forestillingen!), og tak til Aarhus Teater der i aften var i danse-klædning.
Punk A Rebel Never Dies
Medvirkende Giorgia Reitani, Jasmin Gordon, Juame Luque Parallada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen,Mikkel Alexander Tøttrup, Rosie Stebbing, Carl Hughes
Iscenesættelse og koreografi Jacob Stage
Musikalsk arrangement og lyddesign Joacim Pedersen
Scenografi Signe Krogh
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Lysdesign Marcus Philippe Gustafsson
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Othello', Teater Refleksion
Den dejligste Othello lagkage
25. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Lagkagens bundI dag fik jeg en himmelsk mundfuld af den skønneste lagkage jeg kender, men i en ny og anderledes form. I dukketeatret
Det næste lag i lagkagen var et magisk skakspil. Scenen var bygget op som et skakbræt med dukker udformet som skakbrikker. De havde hver deres funktion og personlighed, og blev små levende karakteristikker som både vakte genkendelighed, begejstring og gru hos sit publikum. Perfekte kulisser når magtspil, løgne og passion skal undersøges og en fantasifuld ramme for det dejlige dukketeater.
Dukkeførere med skøn personlighedDet næste lag i søndagslagkagen var de to dygtige dukkeførere der med lange arme og skøn koreografi gjorde ”spillet” levende. Med finurlig ansigtsgestik, højtidlig omhu og rørende humor fik de hyldet de levende og lagt de døde i graven, som det hør og bør i den slags tragedier.
Nydelse ved den velfortalte historieDet sidste og mest uundværlige er flødeskummet på toppen. Hele det forventningsfulde publikum der sad i teatermørket og nød hver en scene i det gode selskab. Det er den nydelse der opstår hos børn og voksne, når de får en velfortalt historie. Teatrenes varme favn, hvor mennesker kan sidde sammen og lade sig indtage af magien som bliver skabt når nogen gør sig umage med fortæller-kunsten, som denne dag på Teater Refleksion.
Tusind tak til teamet bag ”Othello” og til Teater Refleksion som har inviteret gæstespillet indendørs.
Othello af Passepartout Theatre Production
Dramatisering og instruktion Jacques S. Matthiessen
Medvirkende Lene Hummelshøj og Christine Gaski
Musik Fredrik Lundin
Dukker Martynas Lukosius
Scenografi Christian Q. Clausen
Illustration Passepartout Theatre Production
Teater anmeldelse
Massemorder i Aarhus, En Plads i Solen på Teatret Svalegangen
Fascination af den store fører
23. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
"En Plads i Solen" er historien om en dansk massemorder og terrorist. Måske har den noget at sige til os i dag selvom den foregår i Aarhus for 75 år siden, fordi nutiden minder om nazismens tid?
Kaj Massemorder finder meningUnder krigen var Kaj fra Aarhus nazist - han dræbte 50, brændte Guldsmedgade af og lavede flere end 100 terrorhandlinger mod den danske befolkning. Han gjorde det for at finde mening i tilværelsen.
Kaj bliver morder for tyskerne. At være nazist gør ham stolt. Det giver mening for ham at dræbe mennesker selvom de er danskere som ham selv.
Propaganda og populisme, igen som dengangTiden i dag ligner optakten til krigen. De politiske forhold. Racehygiejnen. Sundheden. Begrænsninger i ytringsfriheden. Populisme. Fascinationen af den store fører der vil redde os.
Vi følger Kaj efter han blevet taget til fange. Det er den sidste nat i hans liv. Fortryder han mon nu?
En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater video
★★★★Anmeldelse 'Viva La Frida', Teater Katapult
I Fridas skygge står en søster
21. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino
I Mexicos hjerte står en stærk kvinde. Det er nemt at få øje på hende, for hendes ”testamente” hænger stadigvæk på alverdens museer. Hun havde sit helt eget særpræg i det liv hun levede og i den billedkunst som hun skabte i sin levetid.
Sværere er det nok at få øje på den søster der gemmer sig i hendes skygge. Hende der nursede Frida i sin sygeseng, og som klarede husarbejdet mens store værker blev skabt i Fridas atelier.
Intens historie fortalt med et følsomt sprogAmira Jasmina Jensen giver i sin monolog ”Viva La Frida” et bud på en karakteristik af den skyggesøster der levede med i Frida Kahlos op og nedture, og som til sidst måtte følge sin søster til hendes grav.
En monolog der med et enkelt sprog, men til gengæld intens og intim fremførsel, tegner sit eget portræt af det komplicerede men også kærlige forhold en søster kan have til sin karismatiske storesøster.
Hun tager scenen med passionAmira Jasmina Jensen brænder tydeligvis for det spanske sprog, for varmblodige menneskefortællinger, guitarspil og for flamingo.
I små fortællinger og med en blød sprog-palet sporer hun sit publikum ind på den mexikanske kulturs største ikon set gennem søsterens øjne. Hun fremstiller Fridas søster lidt naivt, som et barn der ikke kan lide mænd, men hun giver også et indtryk af skyggelivets udfordringer hvor en kvinde vælger selvopofrelsens vej til at opnå anerkendelse fra familien og omverdenen.
Melodiøst touchMonologen ”Viva La Frida” er en blød historie om en kvindes indre følelsesliv. Iscenesættelsen er en fin kærlighedserklæring til det passionerede menneske i spotlyset og for dem der står i kulissen og bærer med. Jeg blev særligt rørt af det sidste touch i forestillingen, der sætter sin efterklang i mig for en rum tid.
Tusind tak til teamet bag ”Viva La Frida” og til Teater Katapult der i øjeblikket har inviteret dem indenfor.
Viva La Frida Gæstespil af Amira Jasmina Jensen og Scene42
Medvirkende og dramatiker Amira Jasmina Jensen
Instruktør Signe Hørmann Sørensen
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse 'Hvis jeg bliver gammel', Teatret Svalegangen
Nærværende iscenesættelse af den sidste dans
9. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Det er ikke let at blive løbet an af alderdommen, men det behøver ikke at være kedeligt. I aftenens selskab med teamet bag forestillingen ”Hvis jeg bliver gammel” både kluklo jeg så jeg måtte holde mig for maven, blev varm om hjertet af ømhed, trillede tåre af bevægelse og blev forført af den charme, ærlighed og livsmod som scenekunstnerne leverede fra kanten.
Den aldrende krop bliver indhyllet i smilerynkerDet var en væsentlig skildring af livet som det kan se ud, når man runder livets midte og begynder at skråne ind mod livets slutning. Det var som om at performerne løftede alderstegnene kærligt op på armen. De vuggede og nursede den gamles lemmer med varm indsigt om livets forgængelighed. De indhyldede den knudrede og aldrende krop i selvironiens vidunderlige skær og de tegnede de smukkeste smilerynker i deres publikums ansigter.
Livet som det kan se ud når man bliver gammelDe lange tandhalse, smerterne i ledene, søvnbesvær, venner der falder bort og andre genvordigheder. Men også sprudlende humor, selvironi, indsigt og masser af poesi. Det hele må med og deres iscenesættelse var et smukt bud på de tanker og tabuer man kan møde i den sidste del af livet.
Plastikorgier i humoristisk modeshowAllerede mens vi er børn, gør vi os forestillinger om alderdommen og også om døden. Hvordan er det at blive gammel. Hvad interesserer man sig for, når man bliver oldemor og hvad betyder det at vi en dag skal dø? I denne performans får vi det både ind med inderlighed, poesi, plastikorgier i humoristisk modeshow og en klistret brun sovs at skylle ned med.
En kærlighedsdans til livetDen sidste dans var i aften en varm hyldest til livet. Den var en bevægende kærlighedsdans til alt det smukke der er her på jorden. Den sidste del af livet bliver måske danset med mindre smidighed, men med en rørende ømhed der lunede mit hjerte.
Tusind tak til teamet bag ”Hvis jeg bliver gammel” og til
Hvis jeg bliver gammel
Medvirkende Lars Bjørn Hansen, Githa Lehrmann, Klaus T. Søndergaard og Camilla Stage.
Idé og iscenesættelse Sofie Christiansen
Dramaturg Mathias Rosenkrands Bech
Sceneografi Julie Forchhammer
Lysdesign Jens Hansen
Lyddesign Kim Malmrose
Koreografi Sofie Christiansen
Produceret af Sart Danseteater og Odense Teater.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Blok 4 & Udsigt'
Grønlandsk Teater giver blanke øjne du kan spejle dit danske hjerte i
5. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du er modig, så gå ind og se Grønlandsk Teater i Aarhus, "Udsigt" og "Blok 4". Du får 2 stykker smørrebrød disket op foran dig på scenen i Teatret Svalegangen. Tilberedt af grønlændere, og du vidste ikke engang de kunne lide den slags? Smørrebrød. Deres kultur er jo ikke ligesom vores, vel?
Det gør lidt ondt at høre sandhedenJeg er en kold dansker, fordi jeg er født her på egnen. En kold og slimet fisk. Når jeg træder ind i et rum fyldt med grønlændere, så bliver de tavse. Hvorfor? Fordi grønlændere er underdanige overfor hvide mænd? Nej! Grønlændere møder danskeren med tavshed, fordi tavshed er det eneste som vi danskere ikke kan sige noget imod.
Dét påstår i hvert fald den grønlandske kvinde på scenen. Og det er en god pointe som Kim Leine skriver ud på din kvittering for at spise "Blok 4". Stykket handler om et dansk par der bosætter sig i ghettoen i Nuuk. Deroppe er det de indfødte grønlændere der bor i ghettoen. Det lugter jævnligt af tis, vold, mord og undergang i drukkenskab velvilligt hældt ned af Carlsberg, formodentlig den bedste øl i verden.
Tager vi alt uden at ville tage ansvar?De to danskere flytter ind i en af de nederdrægtige betonboliger vi har bygget til de vilde naturfolk. Kold beton hvor vandet driver ned ad væggene. De har job på sygehuset og på skolen. Halvdelen af patienterne forstår ikke dansk, og den anden halvdel kan danskerne ikke forstå. Men parret er enige om, at det er en stor oplevelse at være på
Danskernes ægteskab vakler imidlertid. Han bliver forelsket i en lille grønlandsk godte, men forstår slet ikke den grønlandske kultur. Han kan lide at have sex med den grønlandske kvinde, tager hende om natten og forlader hende når det bliver morgen. Tager hvad der tilkommer en moderne dansk mand.
Men hun er ikke tilfreds. "En rigtig mand ville vælge mellem mig og din kone. Du kan ikke få alt."
Er det sådan vi er? Er danskere hensynsløse og nægter at være ærlige. Er vi sådan nogen der bortforklarer alt det forkerte vi har gjort? Nægter at stå til ansvar?
Erkendelse om at være dansk kræver at se sig selv i en grønlænders øjneDet kræver et spejlbillede at se sig selv. Det kræver blanke tårer i en gammel kvindes øjne at se sig selv i øjnene. Se hvad vi har gjort ved naturfolket. Vi spærrede dem inde i de betonbure i Nuuk, som danskere selv har vænnet sig til at bo i gennem et par generationer. Bad dem skyde deres stærke trækhunde. Forlade deres bopladser. Opgive gravpladserne hvor deres børn nu ligger alene i den arktiske kulde. Placerede dem i betonhusene og byggede en Brugseni til dem fuld af øl fra Carlsberg og Royal Unibrew.
Der er noget koldt i os danskere? Noget lidt for effektivt og mangel på kontakt med naturen. Det er der måske, synes jeg, når jeg lytter til "Udsigt". Sådan smager i hvert fald det andet stykke smørrebrød, som du kronologisk får serveret først. En monolog fra Makka Kleist som uden anklage husker tilbage på sit liv i Grønland dengang "Gæsterne" dukkede op. Det liv hvor man tager på fjorden om morgenen for at hente fisken til middag.
"Gæster", kaldes vi. Fordi når vi engang er rejst tilbage til vores eget kølige fangenskab, på fjerde sal uden græs under fødderne, så vil grønlænderne fortsat være grønlændere.
I Aarhus er der mange varme grønlændere, synes jegDer er altid en kvinde der griner lykkeligt, eller en mand der stopper mig og siger "hej" på Klostertorv. Jeg elsker deres varme øjne. De ser mig kærligt, og jeg har aldrig forstået det.
Efter oplevelsen på Teatret Svalegangen tror jeg nu, at grønlændere simpelthen har udviklet et varmt hjerte i den del af Kongeriget som måske i virkeligheden er den smukkeste del af Margrethes univers. Hvorvidt det danske hjerte modsvarende er koldt, der må du lige stikke en hånd ind under blusen og mærke efter når du ser Grønlandsk Teater på Teatret Svalegangen.
Tak oplevelsen. Det er rart at blive set af andre.
Udsigt & Blok 4
Medvirkende Makka Kleist, Helene Kvint, Karina Møller og Thomas Knuth
Tekst "Udsigt": Makka Kleist, "Blok 4": Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis
Film Mikael Jacobsen (betagende smukt)
Produceret af Teater Freezeproductions
Teater anmeldelse
Bo Amstrup★★★★★Anmeldelse 'Farvel Hr. Muffin', Teater Refleksion
En god agurk til dine børns spørgsmål om livet
3. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Selv børn på 8 år kender til det. Vi er født med det der brændende spørgsmål i sindet: "Hvad så nu? Hvor mange agurker kan jeg nå at spise?" Og vi dør når spørgsmålet er blevet til en bunke aske der kan blæse væk i vinden. Ingen hører svaret. Vi falder i søvn eller møder folk i et paradisisk efterliv. Mælkebøtterne vokser op på vores grav.
Hr. Muffin elsker mælkebøtterI forestillingen møder vi Hr. Muffin. Han er dejligt marsvin. 7 år gammel. Han bor i et lille hus, tjekker sin post og tænker over alt det gode han har oplevet i livet.
Hr. Muffin elsker når han får breve, bagefter tygger han dem til småstykker når de er læst. Fordi det synes marsvin er sjovt. Han elsker mandler som hans menneske-ven finder til ham. Og alle sine minder fra sit liv som marsvin. Dengang Fru Marsvin levede, og ungerne, og de tog på eventyr.
Hr. Muffin elsker agurkerSå hvis du giver dit barn agurk med i skole, så tag det også med på Teater Refleksion. Her er nydelse til fantasien og forståelsen. Her er bidrag til spørgsmålet som alle børn kender: "Hvad sker der når nogen dør? Bedstemor, vores kat, undulaten, marsvinet?"
Alt godt i livet, det er værd at nyde. For Hr. Muffins vedkommende er det agurker. Det er noget marsvin elsker.
Claus Mandø er på scenen og skaber liv til Hr. Muffin så publikum hviner og griner. Det er godt teater, det er noget børn elsker.
Marsvin kom fra Bolivia, Peru og Colombia. De var ombord på skibene til Europa når de vendte hjem fra eventyr. 
Marsvinet bliver 4 til 8 år gammel, inden det dør. Foderet skal bestå af hø, tørfoder og grøntsager. Marsvin kan ikke tåle løg af nogen slags, avokado og kartofler samt tomatgrønt. Marsvin kan godt tåle agurk men det er ligesom slik for dem. Det er godt at give dem lidt agurk hver dag.
Farvel, Hr. Muffin
Teater Teater Refleksion og De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe, Else Anker-Møller
Manuskript Claus Mandøe, efter børnebog af Ulf Nilsson
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Mariann Aagaard, assisteret af Sille Heltoft
Musik Else Anker-Møller
Værksted/Teknik Steen Molls
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★★Anmeldelse af 'Hamlet' Prins af Denmark, Det Kongelige Teater
Nyt skarpt spotlys på en klassiker
30. september 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Døden sparker luften ud af sit publikum denne onsdag aften i
Dødens eksistens i menneskelivet hænger skæbnesvangert over Shakespeares klassiker, ”Hamlet, Prins af Danmark”. Det er døden der puster sin ånde i nakken på det karakteristiske persongalleri. Det er døden der svøber sig op ad kulissernes iskolde facader som ville den skinbarliggøre sig i sin spejldans med livet. Det er døden der drypper fra teksten og bløder hævn, blodskam og forræderi.
Kløgt, talent og omhuSom i et maskepi bliver en kongefamilie viklet ind i sin egen undergang. Prins Hamlet som er vidunderligt spillet af Esben Smed udfolder skarpt og løjerligt sine sarkastiske ordgøglerier ud til kanten af menneskets værd og spidder sig vejen ind til sin fars morders hjerte. Historien om den blide Ofelia spillet af Sara Viktoria Bjerregaard der bliver gal i sit møde med døden og alle de andre store og bloddryppende personligheder fra den kendte tragedie. I denne udgave bliver alle præstationer fremført både med kløgt, talent og omhu.
Ny vinkel på gammel historieVi kender sikkert den gamle historien, men teamet bag denne udgave af ”Hamlet, Prins af Danmark” gør sig stor umage for ikke kun at tilpasse sig en gammel skriftrulle men også at ramme samtiden og med en sikker hånd at få placeret menneskeværd og magtmisbrug på dagsordenen i det moderne Danmark. Temaerne er eviggyldige idet eksistens spørgsmålet nok aldrig går af mode, men i denne udgave har de tilføjet en ny dimension som vil leve længe i mig.
En stor pragtpræstationBravo for denne fantastiske iscenesættelse. Jeg giver 6 stjerner for fuldgyldigt talent, skøn sanselighed, vovemod i lind strøm og alle de store pragtpræstationer jeg sent vil glemme.
Tusind tak til teamet bag ”Hamlet, Prins af Danmark” og til Musikhuset der har inviteret Det Kongelige Teater til byen.
Medvirkende Esben Smed, Sara Viktoria Bjerregaard, Jacob Lohmann, Iben Hjejle, Stine Schrøder Jensen, Alvin Olid Bursøe, Anton Hjejle, Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tani.
Iscenesættelse Morten Kirkskov
Scenografi Philip Fürhofer
Kostumedesign Karin Betz
Oversættelse Niels Brunse
Teater anmeldelse
Foto: Per PedersenAnmeldelse 'Homage' på Teatret Gruppe 38
Hun mimer sin hyldest til menneskets fantasi
23. september 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Rummet kan synes tomt ved første øjekast. En lille sort scene med kun en taburet i midten, det er alt hvad jeg kan se, men idet en lille kvinde i sort klædning træder ind på scenen ændrer rummet sig til et helt univers af underfundige menneskeskildringer. Hendes følgesvend er fantasien, og så kan alt ske. Vi er i hænderne på en mimer i forestillingen Homage.
Stærkt kropsudtrykKroppen har sit eget sprog og i aften fik jeg en skøn oplevelse i den non-verbale verden, hvor det var en kvindes små gestus og stærke kropsudtryk der fortalte historien. Med bløde hænder og et meget nærværende kropssprog kom hendes lille fine fortælling til verden.
Humor i sprøjteposenHun mimer sin karakter frem med alle de drømme, længsler og små gøremål som mennesket har. Hun er kærlig og humoristisk i sin karakteristik, især når hun skildrer de kejtede øjeblikke i tilværelsen. De ønsker og drømme som vi mennesker kan tænke på når vi er i eget selskab, de bliver lukket ud af boksen og får deres eget liv. Hun kropsliggør dem og får mig til at le i genkendelighed og medfølelse for det smukke i livet. Hun hylder det enkle og nærværende liv med et perlende sprog uden at et ord kommer over hendes læber.
Det er mimeteater når det er allerbedstMette Rønne har et dejligt talent som mimer og jeg er vild med hendes menneskeskildring i forestillingen Homage. Den varme, ro og humor hun går på scenen med giver både power og eftertanke hos sit publikum.
Homage handler om fantasi og om at hylde livets skønhed som den ser ud når vi er opmærksomme nok på de helt nærværende øjeblikke i tilværelsen.
Tusind tak til teamet bag Homage og til Teatret Gruppe 38 der huser dem i øjeblikket.
Teater anmeldelse
Lars K. Olesen★★★★★Anmeldelse af 'Jeg kan bedst li når du er her', Teatret Gruppe38
Et kys på panden til afsked
6. september 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Når tæppet falder og det er tid til at rydde op efter sig, så kan det gøres på mange måder, men det bedste måde er at pakke sine ting med kærlighed.
Det kan være sin sag at tage afsked, men teamet bag forestillingen 'Jeg kan bedst li´når du er her' er i flyttetøjet og giver kærlighed til alt flytterodet mens de pakker det i kasser.
At søge en lykkelig slutning'Jeg forlader dig aldrig, men det er klart at jeg ikke altid kan være der', siger skuespillerne. De centrale følelser som frygt og vrede har hver deres fortællinger, men bliver bundet sammen i denne kærlighedserklæring fra Teatret Gruppe 38. At søge en afsked er også at tage det væsentlige med på den videre færd frem og så kan det ikke andet end at ende lykkeligt. Det er uanset om vi tager afsked med en fortælling, en leg, fortidens skygger eller en begivenhedsrig oplevelse.
Flyttemændene og ulven der må medVi er på Teatret Gruppe38 hvor flyttemændene pakker og lukker ned. Rejsesvende fra gamle historier bliver efterset og behandlet med kærlighed.
Som f.eks. den glubske ulv der har været en del af en fortælling i svunden tid, og måske undertiden skabt besværlige følelser, men nu må den pakkes ned med både omhu, ømhed og kærlighed. For hvem vil pakke en kasse ud et nyt sted, hvis ulven nu ikke er blevet pakket ned i kærlighed inden flytningen?
Sproglommen fyldt med legDet er svært at finde de rette ord i oprydningsarbejdet og når man forsøger så kan det flimre i kroppen og ende med et ord som 'Nice'. Sproget der er så centralt i en afskedssituation kan let komme til kort. De leger med sproget, teamet bag denne forestilling. En leg og omhyggelighed der åbner og lukker flyttekasserne og tager sit publikum med. Tegner både små underfundige og genkendelige billeder og efterlader mig oplyst og varm, som fik jeg små kys på panden.
En varm forestilling fortalt med omhu'Jeg kan bedst li´når du er her', er en fin, finurlig og filosofisk historie om at tage afsked. Den er fyldt med hjertevarme og eventyr og er ikke bange for at være sin egen. Den poetiske videokunst der er i forestillingen spiller bolden så fint op til skuespillerne og skaber en smuk helhed.
Tusind tak til teamet bag 'Jeg kan bedst li` når du er her' og til Teatret Gruppe 38 som står bag denne fine forestilling.
Jeg kan bedst li' når du er her
Medvirkende
Bodil Alling
Søren Søndberg
Søren la Cour
Instruktør
Catherine Poher
Skabt i samarbejde med
Philippe LeFebvre
Olivier Guillemain
Paolo Cardona (SKAPPA)
Teknikerassistent
Lars K. Olesen
Teater anmeldelse
Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Den Vægelsindede' - på Aarhus Teater
Holberg nu med food fight, bar røv og indianerkostume
4. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi vælter ud fra Aarhus Teater. Byen er fyldt med mennesker. Jeg er glad, gnubber skuldre med andre glade mennesker. Vi var faktisk mange der skreg af grin og havde det sjovt i 3 timer og 20 minutter. Inklusiv pause.
En tryllekunstner kaster med replikker som duer han har klemt for hårdtSå vi har altså denne her franskmand. Koreograf og instruktør. Laurent Chétouane. Han er glad for tilværelsens absurditeter, og Holberg. Og det fik vi, begge dele, en absurd Holberg, og det var sjovt. Holberg bliver dekonstrueret, spredt til atomer. Hans replikker afspilles med dobbelt hastighed og kastes rundt på scenegulvet som duer fra en tryllekunstner der er ny i faget og har klemt dem for hårdt. Det er vanvittigt. Skuespillerne laver sjov og improviserer. Duerne kommer til live igen og flagrer rundt blandt publikum. Det er galt, og der er mening i galskaben.
Publikum griner. Ingen kan holde styr på noget!Sådan. Du har netop oplevet handlingsreferatet. Så ved du hvad forestillingen går ud på. Det er Holberg tilsat Monty Python og Dario Fo, rørt rundt i en blender på den højeste hastighed.
Drop dit livs manuskript og lav dit CV med fingermalingDer er ingen mening i tilværelsen, siger instruktøren. Vi har ikke kontrol på en skid. Livet er en teaterforestilling der er gået amok. Du kan ikke høre replikkerne tydeligt fra de andre. Handlingen følger ikke det vi har besluttet. Hvem fanden har i det hele taget skrevet mit livs teaterstykke? Det giver jo ingen mening. Og det er meningen. Holberg som food fight. Dekonstruktivisme. Madkamp. Livet er absurd så man må le ad det.
Så hvis du synes der er for mange regler i din hverdag. At du skal følge manuskriptet når du taler med svigermor. Altid være sød og pæn, og din chef er et pjok. Og du ville aldrig give ham et job, hvis du du var chefen og han var dig. Og hvis du er træt af at alting skal være så rigtigt, så rigtigt. Hvordan du spiser, hvordan du skider, hvordan du snakker og dit CV kunne nok også være bedre. I det tilfælde kan du finde masser af god underholdning og vældigt mange forløsende grin i Holberg på Aarhus Teater.
Det skal ikke være så alvorligt, livet. Selv Holberg ville grine ad forestillingen, fordi det kildrer så fornøjeligt når den tunge alvor bliver sprængt til atomer. Tak for den oplevelse.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Julia and 500 years of Freedom' på Teatret Svalegangen
En trommehvirvel der vækkede friheden i mig
17. august 2020.Kulturnyt, Lita Domino
En tromme der kalder på opmærksomhed. En kvindestemme der løfter sit publikum op og inviterer os med til et andet himmelstrøg. Fortæller historier fra landet hvor havet bruser og hvor sandet er hvidt. En pige i en landsby i Mozambique der drømmer om flere muligheder, gadelys der også ville skinne på hendes side af hegnet, lige som det gør i den europæiske koloni. Drømmer om lighed. Men ikke som en 'by i Rusland', hvor hendes far lærte militærteknik og medbragte fransk ost og vodka på sin hjemrejse, men muligheder for at udtrykke sig frit, definere sig selv, sit køn, sin seksualitet, og alle sine særpræg.
Den frigørende kvindes udtrykI en mosaik af små stemningsbilleder, fortællinger, sange, og lydeffekt fandt hun essensen af det frie menneske som hun har oplevet det i sit liv. Det er en interaktiv performance, hvor publikum inviteres med på gulvet. Vi fik lov at skue og agere med i ritualer fra Afrika. Vi blev budt til dans i frihedens navn og her tog vi afsked til knuden der havde bundet hende til sin stol. Hun bød os alle at blive frigjorte og tage del i livet.
Forførende performance vækkede mit hjerteKampen for frihed ender formentlig ikke med et trylleslag, men i aften fik jeg smag for sagen på Teatret Svalegangen. Forestilingen der med blide hænder og med fantastiske trommerytmer førte ind i en historie om frihedens væsentlighed.
Af hjertet tak for en nærværende og smuk forestilling til teamet bag Julia and 500 Years of Freedom og til Teatret Svalegangen for en skøn aften.
MedvirkendeTekst og performance: Julia Garaldo Machindano
Instruktion: Daniel Norback
Scenografi: Semi Nørregaard
Live-musik: Michala Østergaard-Nielsen
Lysdesign: Maria Pi Houmann
Teknik: Lya Lundsager
Performance anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncerten C.V. Jørgensen', Aarhus Teater
Teaterkoncerten der får folk ud af papkassen
15. august 2020.Kulturnyt, Lita Domino
De gør sig umage, og det er underholdende. I aften begyndte jeg at trække vejret igen, i alt forsigtighed, selvfølgelig, for ikke at gøre en hel sal på
Cederholm og co. har skubbet denne bevægelse i gang og omdøbt den til Teaterkoncert C.V. Jørgensen. En ny Teaterkoncert født af tekster fra en mand der i sin kunst har delt tanker fra kanten af verden. Med et par ironiske briller har han skabt et vue der gennem mange generationer har vækket de sovende. Det er svært stof at omsætte denne mands bid i menneskeheden, for hver tekst har sit eget univers. Teamet bag forestillingen lod sig dog ikke skræmme mere end at de godt turde give et bud på en ny tolkning. Teaterkoncerten har sit eget præg og de har mod til at gå nye veje med de gamle klassikere så som ”Det si´r sig selv”, ”Indian Summer” og mange flere.
I vågen kampI mørket oplevede jeg det som om C.V. Jørgensen blev hentet ind fra kanten af verden, for at gøre os alle glade. Sangeren der hellere vil spidde end boble. Kan det mon lade sig gøre at gøre ham til en hip model, tænkte jeg. Første akt var et forsøg på at socialisere teksterne til at være en bondegårdslade og peppe tilværelsen op for ”midt-borgerne” i en tænkt koreografi der ikke gav meget grobund for dybere lag. Næste akt åbnede de kære ”Midt-borgere” mere for ”kasserne” i C.V Jørgensens lyrik og her tog performerne mig med ud til kanten. I stedet for at plante kantstenen i deres trygge midte, slap de ham fri og levede dermed mere op til stenkast og skrammer man kan få som usleben kampesten med hang til ironi i en civiliseret verden. Jeg er taknemlig for dette skifte, for jeg oplevede en større vågenhed, mere oprør og en slags ”uvorn” gavtyveri som kildrer i alle bekymringerne, som jeg nu engang har i mit snævre bur.
Små harmoniske perlerMusikken var underholdende og dejlig i sin helhed. Små harmoniske perler der dansede i ørerne for en tid. Vokaler der changerede i lige vinkler med små fine krøller i enderne og som blev båret frem af solide sang-håndværkere. Skuespillere i stærke udtryk der alle var i fint sammenspil til musikken. Herunder også lyset og kulisserne der åbnede og lukkede scenens flader og rum i en scenisk flikflak.
Kunstens væsen er vor nødvendige vejrtrækning i samfundet, og forestillingen med Cederholm og co. er en berigende og skøn oplevelse.
Tusind tak til teamet bag Teaterkoncert C.V. Jørgensen og til Aarhus teater der igen er på banen i kulturens navn.
Aarhus Teater præsenterer Teaterkoncert C.V. Jørgensen i samarbejde med Aveny-T
Tekst og musik C.V. Jørgensen
Koncept og iscenesættelse Nikolaj CederholmMusikalske arrangementer Kåre BjerkøScenografi Jon StephensenKoreograf Anja GaardboLysdesign Jonas Bøgh, Sune VerdierLyddesign Malte OscarMedvirkende Nive Nielsen, Tue West, Mark Linn, Nana Schwartzlose, Simone Tang, Emil Prenter, Carl-Christian Riestra, Johan Klitgård,, Siff VintersolTeater anmeldelse
Salling Fondene donation 5 mio scenelys og stole
Salling Fondene tænder lyset på Teatret Svalegangen
13. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Stemningen er som champagne. Den bobler. Vi er på Teatret Svalegangen. Alle stolene er nye, og nu trykker Karin Salling på knappen. Lyset eksploderer. Salling har netop foræret teatrets direktør en gave til 5 mio. kroner. Computerstyret scenelys til alle de kommende forestillinger som publikum kan nyde i de lækre stole.
Karin Salling står med et slankt glas der bobler i hendes hånd. Klassisk elegant. Teatrets direktør Per Smedegaard har en orange T-shirt på. Markant. Der er meget oprørsk ved den mand, og stor skønhed i forestillingerne på Svalegangen, jeg kan godt lide ham.
- Karin Salling, Per er jo et dejligt kunstnerisk menneske, men han er også lidt oprørsk? Når jeg er nede i Salling, så er der elegance og det er lidt mere traditionelt. Hvordan kan det hænge sammen? Hvorfor giver Salling Fondene penge til Teatret Svalegangen?
"Det er jo fordi jeg synes vi også skal have det alternative. Det er meget, meget vigtigt at vi også kan se noget andet end det elegante og det forventede. Det at der er et alternativ, det er en virkelig god ting. Det er alsidighed", siger Karin Salling.
- Og den der alsidighed, hvad betyder den alsidighed for dig som menneske?
"Som menneske betyder den en udvikling for mig, hvor man kan komme ud og lære nogle ting, man kan komme ud og lære en hel masse nye ting."
"Og se, hvordan belysningen lige pludselig er -
- Det er da også giga flot.
"Ja ikke, det er vildt imponerende", siger Karin Salling og ser glad ud.
Teatrets direktør Per Smedegaard ser også glad ud i sin orange trøje.
- Per, hvad har det at sige for dig at få så mange penge? Så meget medvind, 5 mio. kr. Vi kan jo se det er fantastisk flot, men hvad har du ud af det?
"Først og fremmest kommer vi jo til at lave nogle meget mere spektakulære forestillinger. Så rent kunstnerisk kommer det jo til at kunne ses at vi har bevægeligt lys nu i hele salen, så vi kan løfte det kunstneriske. Og det er jo det, det primært handler om."
- Hvorfor er Salling så glad for dig?
"Jeg har en skøn relation til Karin, der er slet ikke noget dér, men jeg tror også det er fordi, som Karin siger, Salling har et stort hjerte for Aarhus Teater, Musikhuset og større organisationer, Aros, Den Gamle By og sådan noget, og så vil de gerne understrege, at det der er lidt mere skævt, eller anderledes, det skarpvinklede, også skal have støtte. Så på den måde tror jeg vi passer ind i deres uddelings-portefølje som det lidt mere skæve."
- I har tit nogle smukke dejlige forestillinger, men der er også tit noget oprør i jeres stykker?
"Jamen, helt sikkert. Alsidighed spiller en stor rolle i kunst og kultur", siger
Og så er der rejsegilde, noget at drikke og hotdog til alle.
- Skal du også have en hotdog, Karin Salling?
"Ja, det skal jeg, det er mange år siden jeg har spist en hotdog sidst."
Den er flot den nye scene, rummet er flot, publikumsopbygningen, stolene og lyset. Scenen er klar på Teatret Svalegangen til nye oplevelser i den kunstneriske retning.
Kultur
★★★Anmeldelse 'Alt er Umuligt' på Aarhus Teater
Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring
23. maj 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.
Den store selfie-festSådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.
Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.
Vi er døde uden erindringenForestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.
Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."
Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.
Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.
'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Teater anmeldelse
Aarhus Teater Alt er umuligt
Kom med til eksamen på Aarhus Teater: Alt er Umuligt opføres som livestream
21. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt
Seks skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus opfører 'Alt er Umuligt' som livestream med urpremiere 23. maj kl. 20. Dermed kan afgangsholdet 2020 afslutte deres skuespiluddannelse, og du er inviteret til deres eksamen. Det sker på Alterumuligt.com som er åben allerede nu.
Seks afgangselever medvirker fra seks forskellige steder i Aarhus i én forestilling, hvor lejligheder og byrummet udgør scenen. Instruktør Tue Bierings opdaterede udgave af 'Alt er Umuligt' er en teaterforestilling med 18 scener og sange, men du får også en live-film, en hjemmelavet musikvideo og et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det som er umuligt.
Hver aften bliver et maraton af udfordringer som de seks skuespillere skal gennemføre. Det er som udgangspunkt umuligt. Det går helt sikkert galt. Det siger Lasse Steen Jensen. Han er skuespiller i 'Alt er Umuligt', og samtidig ansvarlig for live-signalet til forestillingen.
"Jeg har sjældent været så nervøs og så nørdet i en forestilling som denne. Hvor jeg normalt varmer min krop op som det eneste, inden jeg skal på som skuespiller, sidder jeg her i en times tid inden vi går live og koder hjemmeside, samler folk i et videoopkald og sikrer, at billedet står skarpt og lyden er igennem. Vi gør alt for at nå igennem skærmen til publikum. Det er godt når det lykkes og endnu bedre når det går galt."
Stykket er skrevet af Aarhus Teaters huskunstner Nanna Cecilie Bang, og varer cirka halvanden time. Der bliver i alt 7 forestillinger, men en forpremiere fredag. Der er ingen grænser for, hvor mange, der kan kigge med.
Teater
Foto: Yellow1Aarhus Teater åbner efter sommerferien
Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien
2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt
Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.
Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.
"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.
Her nogle af forestillingerne på Aarhus Teater du kan glæde dig til i den ny sæson, fra 14. august.C. V. Jørgensen
C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T
Dickens Juleeventyr
Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.
Kong Lear
Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.
Charlie & Chokoladefabrikken
Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra
Den Vægelsindede
Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.
Vita Danica
Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.
Leonora Christina - Sandhedens Dronning
Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.
En fortælling om blindhed
En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H
The Supreme Gentlemand
Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.
A Clockwork Orange
En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.
Kærlighedens Forrykter Former
Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)
You've Come a Long Way, Baby
Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.
100 Sange
Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).
Teater
Efter corona - Teatret Svalegangen klar til ny sæson
Er du sulten! Teatret Svalegangen klar med ny sæson med ny fremtid, en lokal massemorder og masser af satire
26. april 2020.Kulturnyt, Kulturnyt
Mere end nogensinde før er der brug for teatret ogfortællinger som kan genrejse det fysiske nærvær og sætte tidens tanker og følelser i bevægelse. Teatret Svalegangen glæder sig til at åbne op igen, når teatret i den kommende sæson går tæt på en aarhusiansk massemorder, prostatakræft, skellet med politik og underholdning og følelsen af at sidde fast i pengenesspil.
Fortællinger mod en ny fremtidSæsonen 2020/21 byder på 16 gæsteproduktioner, en række
Direktør og kunstnerisk chef Per Smedegaard: "Når vi konfronteres med en ny virkelighed, er det oplagt at stille de helt store og svære spørgsmål: Hvordan lever vi, og hvad vi lever for? Men hvor skal svarene findes i disse år, hvor pandemier lukker lande ned, hvor klimaudfordringer skaber dystopiske horisonter? Hvor gængse systemer som new public management har spillet fallit, og hvor kapitalismen knækker samfund over i en stadig større global ulighed?"
Og han fortsætter: "For mig sætter pandemien to streger under, at vi lever i en tid hvor nye løsninger skal findes, hvis vi skal gå en bæredygtig fremtid i møde. Helt grundlæggende må vi åbne os for nye fortællinger. For verden er aldrig, som vi tror den er. Vi må være åbne for andre narrativer, end dem vi kender, og her spiller kunsten en kæmpe rolle. Kunsten er nemlig aldrig bare en cellofan-indpakket vare, dikteret alene af et marked. Dertil er den for vigtig som skaber af demokratisk sammenhængskraft og som et spejl på vores liv, eksistens og samtid."
Historien om en århusiansk massemorderTil oktober præsenteres 2. verdenskrigsdramaet En Plads i Solen som går tæt på den århusianske massemorder Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Han stod bag 57 drab, 9 drabsforsøg og 116 sabotagehandlinger for Gestapo – herunder aktionen i Guldsmedegade, som natten til den 22. feb. 1945, udløste den største brand, Aarhus har kendt. Det er en fri dramatisering af historien om Kaj af Julie Maj Jakobsen, som sætter radikalisering i et nyt lys. Stykket er inspireret af Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussens dokumentariske bog ”Den aarhusianske massemorder” og er blevet til i et særligt samarbejde med Besættelsesmuseet ved Den Gamle By. Det er en fortælling om at lede efter mening i en meningsløs tidog om at finde den i nazismen, hvor man tilsyneladende havde fundet opskriften på fremgang og stabilitet.
"Var krigen faldet modsat ud, var historien om Bothildsen ganske givet blevet en anden. I dag er det let at få øje på den sort/hvide fortælling om Bothildsens forbrydelser, men ved at trænge ind i hans selvforståelse, tror jeg det bliver muligt at fortælle en langt mere nuanceret og almenmenneskelig historie om at være et menneske i en desperat tid", siger Julie Maj Jakobsen.
Rystende komisk cancer-monologI begyndelsen af januar 2021 genopsættes den roste monolog En lille Smule Ubehag hvor Holger Østergaard spiller den 55-årig professor Frank Fjordby der får konstateret den hyppigste cancerform blandt mænd: prostatakræft.
Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank møder på sin vej da han med et bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger, angstprovokerende venteværelser, til intime samtaler med læger, familien, døden og såmænd også Franks sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben.
Hvem bliver Danmarks Ny Statsminister?Danmarks næste statsministervalg sendes direkte fra Teatret Svalegangen. Forestillingen Valgaften er en stærk komedie om et kommende statsministervalg, der er forvandlet til et hårdtpumpet reality-show. Det unge dramatikertalent Niclas Ashkan Johansen og seks skuespillere rører sidst i januar en hæsblæsende TV-cocktail sammen, hvorder er skruet helt op for underholdsværdien og helt ned for troværdigheden.
Publikums sms-stemme afgør forestillingens handling, når skellet mellem politik og underholdning opløses i jagten på Danmarks nye statsminister.
Skuespiller Bolette Engstrøm Bjerre: "Jeg glæder mig til at opleve at publikum spiller publikum! Forestillingens forløb bestemmes på stedet og slutningen er 100% afhængig af hvilken kandidat publikum stemmer på. Som skuespiller kommer det til at kræve et kæmpe forarbejde, en god portion is i maven og frem for alt et kæmpestort tilstedevær. Det kommer til at sitre. Det bliver fedt."
Elevatorsatire om penge og magtDen internationalt anerkendte dramatiker Nis-Momme Stockmann har skrevet Ondskabens Ansigt direkte til teatrets to komiske talenter Anders Brink Madsen og Holger Østergaard.
Det er en stærk satire om kapitalismens ansigter og to jakkesæt fanget på 4 m2. To medarbejdere i et internationalt våbenfirma er på vej til et hastemøde på 85. etage. De skal medbringe nogle hemmelige dokumenter, da firmaet angiveligt befinder sig i en krise, men pludselig går elevatoren i stå.
Onskabens Ansigt er en unik komedie om penge og magt. Om årsregnskaber, performance optimering, en kongepuddel til 4000 euro og om at sidde fast i pengenes spil mellem 24. og 25. etage.
Instruktør Per Smedegaard: "Den her forestilling er bidende aktuel oven på Panama-papirerne eller udbyttesagen, men den handler ikke om de gode mod de onde. Det er så let at sige, at kapitalismen bor i onde mænd i jakkesæt, men den eroveralt. Vi kan ikke halshugge kapitalismen, for den har ikke ét hoved. Alle deltager i den, og den bor også i mig på godt og ondt. Det paradoks sætter Nis-Momme tænderne i på særdeles komisk vis, og jeg er stolt over, at han vil arbejde med os igen."
Teater
Teater trodser corona - Mungo Park genåbner online
Teatret Mungo Park opfører forestilling online - og du er inviteret
4. april 2020.Kulturnyt, Kulturnyt
Mungo Park i Kolding har en glædelig overraskelse. Teatret har fået mulighed for at vise deres forestilling Anne Marie gift Carl Nielsen som filmisk optagelse, så du kan få teater hjemme i stuen i en begrænset periode.
Premiere OnlinePremiere online den 6. april kl 19.30 til sædvanlig teater tid via et link på MungoParkKolding.dk. Linket til forestillingen bliver fjernet igen 12. april kl 24.
Så lad os gå i teateret sammen hver for sig. Husk at slukke din mobiltelefon og du må gerne tage din drink eller kaffe med og nyd forestillingen.
Teater
★★★★★Anmeldelse af 'Anna Walk with me', Teatret Katapult
Den dag vi dør og glider ud i stjernedybet
4. marts 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Skuespillet Anna Walk with me handler om en kvinde der rammes af en trafikulykke. Hun går i coma, og vi følger hendes vandring gennem grænselandet mellem liv og død. Hendes sind er splintret som glasset i bilens forrude. Hun er sprængt til atomer, billederne hvirvler gennem scenerummet i al den skønhed du kender fra dine bedste drømme. Stumper af uendelig skønhed.
Fanget i guds bornholmer-urDet fede ved forestillingen er dukkerne, musikken, Julie Ben Semmanes blide sang og syngeskåle, Anna Ur Konoys skuespil, lyset. Alt er præcist som et klokkeværk. Vi er inde i guds bornholmer-ur. Alt fungerer perfekt, og ingenting giver mening, ingenting har sammenhæng fordi vi er i nærdøds-riget lige ved siden af drømmen og døden. Uendeligt langt borte fra livet.
Et godt bud på dødens grænselandHistorien er et godt bud på den del af livet vi alle fornemmer - nemlig døden - men som vi endnu ikke har erfaring med. Den spiller op imod det jordiske og konkrete i billederne på scenen, lyset, dukkerne og kunsten i skuespillet. Men nogle gange, akkurat som i vores eget liv når vi tænker på døden, bliver historien præget af at være sin egen modstander, fordi historien handler om opløsning, og bliver derfor mange steder fragmentarisk.
Akkurart som vores egen forestilling om døden. En følelse af, nu forstår jeg døden, og pludselig er følelsen borte igen. Men vi forstår åbenbart først døden den dag vi dør og glider ud i stjernedybet. Hvorfor skulle vi også forstå den før?
Magiske dukkerAnna Walk with me er en ny tanke, et nyt udtryk. Det er en fin forestilling.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af '4 Ever' fra Opgang2
Giv mig det, baby
22. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
”Giv mig det, baby” synger Chadi Abdul-Karim på scenen til Nikolaj Rosengreens røde guitarspil. Giv mig gode øjeblikke i livet med venskaber, tilknytning og fremfor alt kærlighed. Dette er det væsentlige budskab i denne forestilling 4 Ever fra Opgang2.
Historien bliver fortalt med nerve og indlevelse, og mange små intense øjeblikke samles til en handlingsmættet fortælling om 4 drenges venskaber. Vi er i en ungdomskultur, hvor loyalitet på godt og ondt er et bærende element. Måske går vi til grunde, men vi gør det sammen.
Der er livsnerve i Opgang2Opgang2 er et teater som benytter sig af livshistorier som udgangspunkt for deres produktioner. De bliver dermed et talerør for ungdommen. Det væsentligste her er at skabe kunst der har en relevans for samfundet, at turde at sætte sig selv i spil og formidle et realistisk billede af de dilemmaer der røre sig hos den unge generation.
I ”4 Ever” lykkes det til fulde. Jeg blev grebet af personkarakteristikkerne, af den rappe og rå tone i fortællingen og den sensitivitet de følsomme øjeblikke blev skildret med.
Vovemod og rå virkelighedJeg er vild med den troværdighed de to performere gik på scenen med. Med høj energi og kun små virkemidler får de knyttet historien om de 4 drenges venskab sammen. Fra barn til voksen følges de ad og bliver konstant udfordret på deres forskellighed. Hvornår skal de tilpasse sig flokken og hvornår er det tid til at gå sine egne veje. Trygheden de finder hos hinanden i gruppen bindes sammen med voldsomme begivenheder hvor de står ansigt til ansigt med døden. Det blev afgørende for udviklingen af historien og for drengenes skæbne.
Tusind tak for en medrivende fortælling til teamet bag ”4 Ever”, til Opgang2 turneteater og til Aarhus teater der i øjeblikket huser dem på scenen Stiklingen.
4 ever
manuskript og instruktion
Scenografi Gitte Bøg
Dramaturgi Lise Ørskov
medvirkende Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen
Musik Nikolaj Rosengreen
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Volitant'
En spurv i computernettet
19. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Hvordan fanger man en fugl til lyden af en computer? I en underfuld lille dans balancerer kunstneren Rita Gôbi på fremtidens vinger. Hun undrer sig over hvad der vil ske med kroppen og dens udtryk når vi lader den styres af teknologien.
I et nært samspil mellem lys, computerlyde og en krop i bevægelse, fanger hun en ny tid ind i forestillingen Volitant og giver et abstrakt bud på opløsningen af spontanitet og frihed til ære for en mere styret og kontrolleret verden.
Mange af dansens udtryk gav mig et stærkt indtryk af en lille spurv i kamp der forsøger at tilpasse sig noget den ikke er skabt til. Jeg forundres over hvor meget selv de helt små bevægelser hun skabte på scenen, kunne fange al opmærksomhed i det stilrene rum og på den måde give resonans inde i min egen billedverden som publikummer.
Tusind tak til teamet bag Volitant og til BORA-BORA for et eksperimenterende danserum.
Volitant
Koreografi og dans Rita Gôbi
Musik Dâvid Beranovâ
Lys design Pavla Beranovâ
Lys teknikere Zuzana Bottovâ, Zuzana Reznâ, Jan Tranta
Kostumedesigner Judit Sinkovics
Kreativ producentÂgnes Karolina Bakk
Dans anmeldelse
Dramatisk udgave af Kaj Munks Ordet på Aarhus Teater
10. februar 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du tror hårdt nok, så kan dine bønner vække de døde til live. Sådan er historien i Kajs Munks teaterstykke "Ordet" på Aarhus Teater.
Kaj Munk selv var gennem livet - inden han blev skudt af 3 nazister i skovkanten vest for Silkeborg - en passioneret forfatter. Det er en dramatisk historie fra det barske miljø på Vestkysten, hvor man hellere ofrer sit eget barn og lytter til en forestilling om en gud i skyen.
Det hårde folk på Vestjyllands kystMunk kendte strandens folk da han ankom til Vedersø, for at være deres præst. Han kendte deres hårdhed, og han kunne lide det, fordi han var en forholdsvis dum mand som ung. Men han kunne ikke lide hvad der sker i videoen. Det er en scene der plagede Munk fra hans eget liv. Naboens kone Marie bløder ihjel.
Inden tyskerne skød Kaj Munk, havde han troet på at hans gud skulle stå på jorden så flot som Mussolini og Hitler. En stærk mand der bestemmer alt, en tyran, en diktator.
Kaj Munk var frihedskæmper med ordet i sin magtMen Munk fortrød da han blev lidt ældre og Vestkystens salte vind havde renset hans tanker. Kaj Munk skiftede synspunkt.
Da krigen kom til Danmark blev Kaj Munk en af de frihedskæmpere der havde ordet i sin magt. Den spinkle, splejsede mand, der troede på en gud der blæser i vinden, han var modig. Ordet på Aarhus Teater handler om dét mod: At din tro på livet, at den er større end døden.
Måske kan man faktisk vække de døde til live. Se for dig selv, "Ordet" af Kaj Munk på Aarhus Teater.
Teater
★★★★Anmeldelse af 'Hvad tænker en murer på, egentlig?' Teatret Svalegangen
Han tænker på bryster hele tiden
4. februar 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er noget fantastisk ved mureren, i gamle dage. Kan du huske? Din far kunne ikke lide ham, han byggede jeres ny hus, og han knaldede din mor. Et rigtigt stykke mandfolk som ikke længere er EU-godkendt.
Historien om den rigtige mandDet er sjovt at høre Mads Nørby fortælle om sin fortid som murer i forestillingen Hvad tænker en murer, egentlig? på Teatret Svalegangen. Publikum hygger sig. De gamle fordi Mads Nørby vækker minder fra deres liv i 80'erne. De unge i publikum, fordi monologen er politisk ukorrekt - det vil sige tæt på sandheden.
Men stykket bliver yderligere interessant når vi oplever hvordan mennesket stolt - i frost og sol - har bygget sit hus af træ og mursten. Meget er gået tabt. Fabrikkerne ved ikke længere hvordan man murer i forbandt. De tror en løber er en fyr i gummisko, og en kop er noget man drikker kaffe af. Menneskeheden vidste bedre for 30 år siden.
Liveshow med muring af vægUndervejs bliver der muret et stykke væg på scenen. Det er fascinerende at betragte. Publikum løfter sig i sædet og der spreder sig i blandt os en veltilfreds brummen.
Sådan skal en sten lægges! Ja.
Historien kunne være bedre, synes jeg. Murere har sex, drikker øl, bliver gamle og falder omkuld - mens deres bygninger fortsat har rejsning i 100 år. Det er en okay pointe.
Violinen fra Catrin Haass Svendsen er rigtig fin, og det samme kan vi sige om hendes volumenknapper. Du kan ikke gætte hvad jeg hentyder til, men det er sødt og sjovt. Humor fra en murer. Tjek den ud på Teatret Svalegangen.
Medvirkende Mads Nørby og Catrin Haass Svendsen
Tekst, scenografi og instruktion Mads Nørby og Mads M. Nielsen
Musik Catrin Haas Svendsen, Morten Nørby, Luigi Boccerini, Kenny Baker, Jules Massenet
Lys Jens Poulsen
Teater anmeldelse
Foto: Jane Vorre★★★★★Anmeldelse 'Ivalus første sang'
Myter skaber modige børn
2. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Det har store konsekvenser for en lille pige, når hun finder sin sangstemme (og riffel) i den mørke vinternat. Den hårde natur sætter hende på prøve, og hun må med stort mod og sin gamle bedstemors visdom overvinde en frygtelig fare der truer.
Vi er i et land langt mod nord, men temaet ”at finde sit mod” er universalt og må findes i alle mennesker, uanset hvor vi kommer fra, og hvilken alder vi har.
Jeg frydes, når jeg møder gode historier, og hjertens gerne fra myternes verden, der tør at fortælle om det væsentlige i menneskelivet. Det har jeg mødt i Ivalus første sang. Et fortællerunivers af kaliber
Jeg er på Teater Refleksion, der har inviteret et gæstespil på besøg fra det Københavnske teater ved navn De Røde Heste. Ivalus første sang er en skøn forestilling for børn fra 6 år og opefter og for voksne med hang til gode fortællinger.
Publikum bliver budt velkommen i en iglo, hvor vi sidder på sælskind, for nu skal vi høre en vidunderlig historie. Fortælleren og skuespilleren hedder Claus Mandøe, og han kan åbne en historie op med dyb stemme, trommer, sang, nerve og indlevelse, så det gibber af fantasi og skønne billeder i sit publikum. Billeder af lyset der ændrer sig med årstiderne, om en gammel kulturs åndeverden, om dyrenes væsen og om at leve i samhørighed med naturen.
Taknemlighedens sangHar du nogensinde tænkt tanken at fisken du spiser til aftensmaden har givet sit liv for at du kan få føde? Har du sunget taknemlige sange til den, for det offer den skænkede, da den lod sig fange? Vi er i magiske Grønland og her lærer en lille pige,
Mennesket har fortalt historier siden vi lærte at kommunikere med ord og jeg bliver aldrig træt af den magi der opstår i disse situationer. Ivalus første sang kunne sagtens leve i sin enkelthed med Claus Mandøe som fortæller, men det var en ekstra skøn gave at få den serveret med små analoge virkemidler. Trommernes dybe rytme, lydeffekter af storm og vilde dyr, skyggeteater, og lys der understreger stemninger og historiens essens, alt sammen uden at tage fokus fra det væsentlige, som jo er fortællingen af en god historie og samhørigheden der opstår på magisk vis mellem fortæller og publikum.
Af hjertet tak til teamet bag Ivalos første sang og til Teater Refleksion som har budt forestillingen til byen.
Ivalus første sang Teatret De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe
Instruktør-konsulent Kai Büchner
Træfigurer Niels Willum Andreasen
Træsnit Sven Havsteen-Mikkelsen
Lyddesign Andreas Sandborg
Lysdesign Morten Ladefoged
Værksted/teknik Steen Molls, Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Lyden af de skuldre vi står på'
Med hybenhjertet i behold
31. januar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Det blev min skat, - skabelsen af mit hybenhjerte. Dengang jeg var bange som barn, når min lille krop gav efter af sorg, når jeg oplevede fryd og glæde, i så mange situationer hvor det gjaldt mit liv, svøbte jeg mig i en blid og fortrolig stemme fra én der stod mig nær, én der delte sange med mig som generationer før hende havde gjort. Jeg gemte alle de gode melodier og alle de smukke ord dybt inde i mig.
Når jeg senere i livet stod i svære øjeblikke, situationer hvor jeg nær mistede mig selv, løftede jeg min stemme og mødte verden med min sang. De gamle ord der har boet indeni mig siden jeg var barn, blev min vej tilbage til mig selv. Denne skat har vi alle tilfælles i vores lille land.
Gammel arv på nye flaskerAarhus Teater har i samarbejde med Simon Kvamm og Marie Højlund dykket ned i vores fælles skattekiste og hentet smukke juveler op af gamle danske sange, og iklæder dem vor tids elektroniske lydunivers. En transformation som bibeholder de gamle sanges sanselighed, men modigt tilsætter dem en helt ny kvalitet af stemningsmættede billeder gennem elektronisk pop. Denne aften gav, multiinstrumentalisten Esben Inglev den fuld skrue sammen med Maria Højlund og skabte en klangbund, hvor de bedste hits fra datiden kunne gro nye skud og udvikle sig til smukke poesi-blomster.
Aarhus Teater forførerJeg oplever hvert nummer der bliver iscenesat under forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på.” som en lille bid af en musisk mosaik. Et rum fyldt med genkendelighed, men som bliver tvistet på en anderledes og nytænkende måde. Jeg oplever at jeg må give efter og lade sangene føre mig nye steder hen. Denne forestilling er et mægtigt samarbejde, hvor alle skuespillere løfter tonerne i forunderlige retninger med skøn energi. Med indlevelse og fantastiske stemmer luller jeg mig ind i deres smukke lyd -og skuespillerunivers. Scenografen Christian Albrechtsen leger med cirklens kraft. Den runde form, men også den cirkelformede cyklus som vi finder i årstiderne og som afspejler stemningerne der er opbygget i de gamle sange fra vores fælles arv. Lyssætningen er næsten et kapitel for sig. Aarhus Teater har fået nyt udstyr og lysdesigner Mathias Hersland boltre sig i det i denne koncertforestilling. Han gør salen levende og modellere scene frem, som jeg ikke troede muligt. Fantastisk forestilling, og en smuk gave at give videre til fællesskabet i lille
Af hjertet tak til teamet bag Lyden af de skuldre vi står på, til Aarhus teater og til generationerne før mig, for at jeg må stå på disses skuldre og synge med på vores fælles arv.
Lyden af de skuldre vi står på remixet af Simon Kvam
Musik arrangeret af Marie Højlund og Anders Boll
Iscenesættelse Nicolei Faber
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Koreografi Marluze da Cruz
Koreografisk konsulent samt ansvarlig for genopsætning Rebekka Lund
Medvirkende Mark Lind, Marie Marschner, Nanna Bøttcher, Anders Baggesen, Marluze da Cruz, Lisbeth Balslev, Mikkel Hilgart, Adrian Kashef, Aarhus Teaters kor
Musikere Marie Højlund, Esben Inglev
Teater anmeldelse
Foto: Jens Peter Engedal★★★★★Anmeldelse 'The Soul Catcher'
I rovdyrets klør
21. januar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Vi er landet på et gerningssted, hvor vederstyggeligheder er foregået. Nu er det tid til at efterforske og granske over hændelserne der er foregået her og jeg var med som publikum da trådene blev analyseret på scenen. Kassandra Production stiller skarpt på Narcissistisk Personality Disorder, - også kaldet psykopati, og dens ofre.
Psykologisk thriller
Hvad er der sket? Hvem er ofret og hvem er den kyniske gerningsmand? Hvilken relation havde de til hinanden? Jeg ser dem bevæge sig fri efter år som fanger i en manipulators net. Det er en voldsom og powerfuld dans. De finder deres væsen igen og vrider sig ud af angst og mørke. De frigører sig fra et menneske der har gjort rovdrift på selvfølelsen. Og de befrier det mest væsentlige af sig selv, deres ukrænkelighed, for atter at finde fodfæste i sig selv og verden igen. Sådan er kampen som må overleves efter rovdyret har fortæret af sit offer alt for længe.
Psykopatens charme
BORA-BORA huser i øjeblikket en psykologisk thriller The Soul Catcher og den får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Der findes utallige workshops i øjeblikket der omhandler psykopati og dens ofre, så det er et hot og nødvendigt emne, men når jeg finder temaet i en teatersal får det helt andre virkemidler og bliver åbenbaret med en følsomhed og charme der går langt ind under huden.
Solid præstation på scenen
Forestillingen er skarp og usentimental. Det er en blanding af performans, dans, spoken words og krydret med benhård elektronisk musik. De tre skuespiller går ikke på kompromis med deres udtryk, men leverer en solid præstation. Forestillingen lever helt op til mine høje forventninger, som jeg med tiden har fået til skaberen af værket, Anika B. Lewis og fik ovenikøbet en stor gave med oven i hatten, da temaet både var præsenteret som autofiktion og var fantastisk skildret. Bravo for mod og kunstnerisk pondus.
Stor beundring herfra og tusind tak for oplevelsen til teamet bag The Soul Catcher og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.
The Soul Catcher af Kassandra Production i Co-Samarbejde med Bora Bora, Dans & Visuelt Teater.
Idé, instruktør/koreograf Annika B. Lewis
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Erik Pold, Johan Svensson
Komponist og musiker Sofus Forsberg
Scenograf Signe Krogh
Lysdesigner Morten Ladefoged
Dramaturg Anne Hübertz Brekne
Kostumer Systuen Svalegangen
Afvikler Jens Mønsted
Produktionsleder Betina Rex
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Pigen Under Vandet på Katapult'
Ensomhedens kunstværk
26. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
”Jeg drukner”, synger
Med hårdhed beretter hun om sin adskillelse fra kroppen ved at fremfører sig selv som aggressiv femme fatale der skånselsløs bruger andre til at gøre sig selv fortræd. Jeg følte mig nærmest pisket, som publikum, af hendes fremstilling af den ulykkelige strategi. Væmmes ved beskrivelserne af den voldelige seksualitet i Pigen under vand, der handler om at det traumatiserede menneske kan videreføre de seksuelle overgreb mod sig selv som voksen. En meget alvorlig konsekvens men også en realitet for mange der i traumatiske situationer er blevet frarevet deres egen krop.
Transformation fra ensomhed til fællesskabPigen under vand er en voldsom teateroplevelse, men giver også bud på at der i livet også findes transformation. At udtrykke de mest smertefulde oplevelser gennem sin kunst, bærer så meget forløsning og håb ud til alle der gerne vil danse i lyset. En blanding af video, lys, musik, drama og digte fletter en historie sammen om et væsentligt tema, som er utrolig relevant at belyse.
Tusind tak til teamet bag Pigen under vand og til Teatret Katapult som inviterede dem til Aarhus.
Pigen under vand Gæstespil af The Art of Transformation
Musik, vokal, tekst og video Lotte Arnsbjerg
Musik Carman Moore
Cello Henrik Dam Thomsen
Medvirkende Lotte Arnsbjerg
Instruktion Malte Claudio Lind
Lyddesign, lyd og videoteknik Inuk Thomsen
Lydproduktion Christoffer Høyer
Video Caterina Bertolotto
Lysdesign Clementine Tulzi
Teknik Malene Andreasen
Kunstnerisk mentoring Trevor Davies
Fageksperter Helle Knudsen og Stefan Green Meinel
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'Den Hellige Nat'
Magien der får himlen til at røre jorden
25. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Glem alt om gaver, magtfordelinger blandt mennesker, julestøj og pligter der skal nås. Teatret gruppe 38 har en helt anden opskrift på julestemning. Her er det en historie fortalt med nærvær og hjerteblod der er den vigtigste ingrediens i juletiden og de giver så gavmildt ud til alle mennesker uanset alder. At åbne en julegave fra teatret på havnekajen er en magisk og forunderlig oplevelse.
Gammel historie i nye klæderDen mest fortalte julehistorie, kender vi alle. Det er julens arnested, hvor himlen åbnede sig og gav et lille nyfødt barn til verden. På eventyrlig vis fortæller legenden om hvordan Vor Herre skabte en forbindelse mellem himlen og jorden og om alt det håb som blev tændt i menneskeheden i Den Hellige Nat.
En god historie, men netop fordi den er så kendt, kræver det både mod, magiske hænder og stor ildhu at få et publikum til ikke bare at repetere historien inde i hovedet, (nå ja, lige om lidt dukker ”De tre vise mænd” op... og så og så og så), men at gøre publikum helt nærværende og åbne for det smukke budskab i den gamle fortælling, så de oplever den på en ny og anderledes måde. At fange opmærksomheden hos mennesker i en fortravlet hverdag, for at kunne give dem en gave, som man ved, vil gøre dem godt, men som de ofte har for travlt til at mærke, at de har brug for, er den ypperligste kunstform og jeg jubler af hele mit hjerte overat Teatret Gruppe 38 igen har fået placeret nærvær, håb og menneskelighed i deres julepublikum. Bravo for det.
En analog verdenFor at komme tilstede i en den gode historie, bliver vi nødt til at slukke for alt det digitale. Det støjer ganske enkelt for meget og forstyrrer bare vores indføling af det der foregår. Det gælder selvfølgelig publikums telefoner, men også på scenen er der slukket for computere og andet digitalt udstyr. Et rum hvor scenen og publikumsrækkerne er nytænkte, en verden hvor små lys i mørke kroge modellerer nye planer i tilværelsen frem og hvor rekvisitter bliver levende budbringere for en god historie. Et forunderligt univers med eventyr, humor, sprogsløjfer, lys og julekager der bæres frem og serveres med stor hjertevarme. Hvis ikke det giver juleånd i alle julehjerterne, så ved jeg ikke hvad der gør.
Tusind tak til teamet bag Den Hellige Nat og til det vidunderlige nye teater på kajen, Teatret Gruppe 38, for en fantastisk oplevelse.
Medvirkende
Komponist Søren Søndberg
Skabt af Cathrine Poher, Paolo Cardona, Bodil Alling, Claus Mandøe, Søren Søndberg,
Instruktør Cathrine Poher
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Pagten Aarhus Teater', jul 2019
Uden hinanden er vi ingenting
14. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker.
Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.
Den sprøde julegavePagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.
I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.
Juleånden løfter stemningen i salenAarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.
Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.
Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.
Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.
Ly mod kuldenDet var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.
Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.
Pagten af
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og
Iscenesættelse Line Paulsen
Medvirkende Frederik Mansø,
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Jernring fra Bådteatret'
Gruens karrusel
12. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Jeg har været på Karruseltur i aften på Teatret BORA-BORA. En gruvækkende én af slagsen, for med på turen var historiens største diktatorer, Stalin og Hitler, og de vækker stadig rædsel langt ind i dette nye århundrede. I et smerteligt og uhyggeligt performansværk fremstiller turneteatret Bådteatret den forfærdelige skæbne som alt for mange led under 2. verdenskrig i byen Leningrad. Jernring er en voksen dukketeaterforestilling som både er grotesk og samtidig poetisk.
Levende dukkerJernring er en musikalsk rejse tilbage til et udhungret folk der måtte kæmpe for humanitet i nederdrægtige omgivelser. Vi møder en russisk familie til tonerne af en symfoni af Shostakovich (Symfonien: Leningrad). Familiens medlemmer er skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen, men kommer til live i forestillingen af 4 dukkefører. Uden ord men med fantastisk gestik er hovedpersonerne levende. Jeg forundres over dukkernes poetiske billedsprog og lever mig med i deres medmenneskelighed og kamp for samme. Jeg var utrolig optaget af de udtryksfulde dukker og levede mig med i deres verden. Det var så forunderligt og det høje tempo i forestillingen gjorde at jeg ikke havde tid til at reflektere over dukkeførernes teknikker, men bare måtte overgive mig til det forunderlige univers.
Sublim sans for fortællingForestillingen er helskabt og vel gennemført. Lige fra den drømmeagtige stemning på den runde karruselscene, lysets modellerbare effekt af fortællingen, lydens til tider skræmmende beskrivelse af krigens konsekvenser, og de eviggyldige temaer som Bådteatret denne gang arbejder med. Jernring er sat på spidsen med både vid og en vidunderlig fornemmelse for smuk og udtryksfuld kunst. Forestillingen har hele tiden en sublim sans for de magiske øjeblikke hvor humanitet og medmenneskelighed lever på trods og giver godt stof til eftertanke.
Tusind tak til teamet bag Jernring og til Bora-Bora som lagde scene til.
Jernring
Instruktør Rolf Heim
Dukkemager og scenograf Rolf Søborg Hansen
På Scenen Bo Carlsson, Pernille Nedergaard Haugesen, Astrid Kjær, Yulia Lystbæk
Lysdesign Raphael Solholm
Musik Shostakovich 7. Symfoni (Symfonien: Leningrad).
Teater anmeldelse
'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019
Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling
12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Pagten er årets juleforestilling på
Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.
Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.
Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.
Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign
Lyddesign
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'The Nether', Teatret Svalegangen
Forbyde vold og porno på internettet?
9. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Publikum sidder på siderne af et virtuelt børnebordel. Vi elsker Iris. Hun er skøn når hun hopper omkring på scenen iført røde underbukser, glatte ben og en sommerkjole der løfter sig når hun laver piruetter foran Papa. Hun griner og leger, fuld af barnets livsglæde og kærlighed. Skræmmende, der er noget galt.
Papa er gammel og syg, hun er et barn. Han er pædofil og programmør. Bordellet er skabt til verdens forpinte kvinder og mænd, så de kan bruge et barn seksuelt i en virtuel verden. Udleve lysterne. Kunderne lærer at dræbe barnet med en økse for at holde følelserne på afstand. Som et rødt klimaks dekoreret med hvide striber af liv.
Straks efter drabet er Iris spillevende igen. Fordi Papa har skabt et computerspil med lyde og dufte, sansninger som om det var virkelighed. Det er en god forretning. Det virtuelle liv på nettet, livet uden konsekvens.
Milliarder dræber hver dag på nettetJeg er ret vild med stykket. Scenografien af Siggi Oli Palmason fungerer fint med sine farvefulde kulisser og stramme sorte felter af fængsel. Det er udbredt, fængslet. Virkeligheden er kedelig. Milliarder af mennesker skyder folk på nettet, kører dem ned med biler, voldtager dem, sprænger dem i luften.
Hvor kommer det fra, al den vrede mod andre mennesker? Lever vi forkert, eller er det bare menneskets væsen at vi vil udslette de andre.
Elsker vi mere virtuelt end reelt?Lyset er super takket være Hen Sloth. Præcise inddækninger og farveskift. Fra det sorte til det farverige. Det er jo det vi ønsker. At forvandle ensomheden til strålende likes og flotte selfies. Vi hungrer efter forbindelse og at blive set. Det kan vi online, men ikke altid i Ikea når familien sidder og æder kartoffelmos og kødboller.
Er den virtuelle verden bedre end virkeligheden? Mange siger ja. Den digitale verden afskærmer os fra følelserne, sansningerne, hjertet, huden. At leve analogt kan være skræmmende og ensomt.
Skal vi slukke det virtuelle liv?Skuespillerne er dygtige.
The Nether skaber debat blandt publikum. Skal vi gøre noget? Forbyde vold og mishandling online? Har det en negativ konsekvens i virkeligheden, når vi skyder folk på nettet og sprætter fjenderne op med en kniv. Skaber nettet forbrydelser, eller holder internettet potentielle gerningsmænd hjemme i soveværelset, indespærret i en syg fantasi foran computeren?
Personligt tror jeg på den sidste. Internettet gør os impotente, uanset hvor mange zombier vi skyder online. Min kvinde har det modsatte synspunkt. Billeder af vold gør os voldelige, mener hun. Og hvad synes du? Skal vi slukke nettet og hellere udleve vores lyster i virkeligheden? Snakke med hinanden mens vi æder de kødboller i Ikea. Være her lige nu i hverdagen, og mærke konsekvensen?
The Nether af Jennifer Haley
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre,
Instruktion Rønn Juul
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Hen Sloth
Rekvisitter Naja Brimer
Forestillingsledelse Signe Albeck Lausen
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Selvtægt', Teatret Svalegangen
Det nye ungdomsoprør på scenen
4. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
I en lille by i Sverige er der sket en brand af et asylcenter. Det er nummer 43 i rækken af asylcentre der bliver brændt af i Sverige. Vi møder flere forskellige karakter der alle har politiske meninger i øst og vest, men aldrig kommer i kontakt med andet end deres egne og andres politiske meninger og menneskesyn. De er tomme skaller. Det har absolut ingen konsekvenser at mene det ene eller andet. Det er bare fragmentariske gentagelser som er ”sig selv nok”. Selv stykkets provokationer er gentagelser og egentlige menneskeskildringer er en saga blot.
Ny dramaturgi.Vi er i en ny tid for teatrene. De unge har fået nok af tomme ord. Den gamle generation er os der hele tiden flasher en politisk pointe eller en menneskeværdig holdning, og ofte gerne pakket ind i en smukt placeret vittighed eller bolsjestribet indpakning, så den lettere glider ind. Kampen om de rigtige værdier er en voldsom krig der udspiller sig alle steder i vores samfund. De unge gider ikke høre mere, så nu tager de fat i vores alt for selvhævdende selvforståelse og klemmer til.
Tusind tak for en provokerende og nytænkende forestilling til teamet bag Selvtægt og til Teatret Svalegangen for at invitere dem til Aarhus.
Selvtægt
Medvirkende Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman,
Instruktion Anna Malzer
Dramatiker Aleksa Okanovic
Scenografi Peter Skensved, Caligr De Girardier Alexandre
Lysdesign Mia Jandie Willet
Lyddesign Søren Caspersen
Scenografi og kostumer Marie Birtch
Co iscenesætter Kasper Dalsgaard
Produceret af Teater Monemtum og Treatret st tv
Teater anmeldelse
Fiktiv sex online - The Nether Teatret Svalegangen
Fiktiv sex online - The Nether skaber debat
4. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
The Nether handler om en verden hvor menneskehedens mest afsporede lyster finder deres tilfredsstillelse på nettet. Online. I hemmelige reservater hvor enhver dunkel seksualitet kan få lov til at udfolde sig.
Historien er en krimi, der har fået god opmærksomhed i blandt andet USA og England. En krimi hvor en person i kød og blod forsøger at udforske det hemmelige digitale univers. Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed?
Papa, spillet af
The Nether af Jennifer Haley
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre, Kaja Kamuk, Mikael Helmuth, Morten Kjær, Holger Østergaard
Instruktion Madeleine Rønn Juul
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Rekvisitter Naja Brimer
Grafisk arbejde Gisli Dua
Forestillings ledelse Signe Albeck Lausen
Teatret Svalegangen
Teater
★★★★★★Anmeldelse: 'Cabaresque' med ægte sex på scenen
Ægte sex på scenen i Cabaresque
29. oktober 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg sværger, dén kvindelige sabelsluger gav mig røde kinder - jeg blev skræmt - og det havde jeg ikke forventet i kulden foran Radar, for at se Cabaresques Halloween Show. Køen var lang, og folk er vant til det. Det handler om at komme først indenfor, ellers skal man stå op. Publikum er vilde med Cabaresque, mange er blevet rigtig glade for showet, og det er ikke første gang de er her.
Hun borer sig i næsen og sluger sværdCecilia Gosilla borer sig i næsen med en lille handy boremaskine, og banker et søm ind i kraniet med en hammer så der kommer et par dråber blod (måske teaterblod) ud af næseboret. Publikum hujer og klapper. Så tager hun et sværd, 1 meter langt, og sluger det. Hjælp mig. Det er lysår fra klassisk teater og dans, det er burlesque, det er en pølsevogn på havnen i frostvejr, det er en kop varm kakao på toppen af Himmalaya. Yderst anvendeligt i en kold tid.
Cabaresque er seksualitet uden skamCabaresque handler om glæden ved at leve. Cabaresque er underholdning for alle de mennesker som ikke er perfekte, og vi gider heller ikke forsøge at være det. Frodige arme, stort rødt skæg, tatoveringer, brede hofter, smalle skuldre. Alle os der er udstødt af perfektionen, og det gælder faktisk det største flertal af menneskeheden. Vi er ikke perfekte. Vi er alle de 'forkerte' mennesker, og vi nyder skamløst sex i sin mest direkte form. Sådan er ægte seksualitet. Det er ikke noget at skamme sig over.
Direkte sex på scenen uden at være nøgenIndenfor i varmen starter showet og aftenens vært triller frem med langt, sort hår, stramme hofter, latex og en koket bule under kjolen. Enormt charmerende fyr, en lækker kvinde, professionel vært helt ud til spidsen, charmerende.
Også derfor er der sex stjerner til Cabaresque. Showet er professionelt. Lyden, lyset, koreografien, indholdet, kontakten til publikum. Alle scenefolk kan lære noget her. Gennemført kvalitet.
Og så kører vi. Historierne fortæller om kærlighed og smerte, skønhed og livsglæde, humor og sjov. Mange scener fokuserer på sex. Ikke på den nøgne krop. Ikke på samlejet. Det handler om sex i Cabaresque, og det er ganske forfriskende at se direkte sex på scenen: Forførelse, dans, stolthed, selvrespekt, nydelse, ophidselse. Den sande sex, den vi kan mærke uanset hvordan kroppen er formet. Den vi kan nyde når vi er fattige og unge, uden hverken sommerhus eller elbil. Sex i sin mest rå form, hvilket er ren livsglæde, humor og sjov.
Tjek det ud og oplev Cabaresque. Der er shows over hele landet. Tak for den oplevelse.
Show anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Det begynder at blive koldt om fødderne'
Døden melder alt udsolgt på Teatret Svalegangen
21. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Døden giver os poesi, humor og nærvær. Døden er ikke en fejl ved livet der skal korrigeres. Det er ikke en svaghed. Det er et menneskelig vilkår der gælder for os alle og se den i øjnene er en kraftfuld sag. Velkommen til livet, og velkommen til Hans Rønnes opvågning på
Hans Rønne er enestående, mens han vågner til bevidsthed om sin egen dødelighed. Står alene med charme og nærvær og vi gribes om hjertet af hans monolog om den sidste tid før døden tager ham. Døden er blevet nærværende for historiens fortæller, i det 4 personer i hans nærmeste omgangskreds er begyndt at falde fra. 3 venner, en kone og ikke mindst den lille nabopiges kat, der alle dør, vækker den kære mand til at se døden i øjnene. Det giver kolde fødder og tager tid at forsone sig med døden, men ud af hans historie skyder der en blomst. Han begynder at lytte anderledes til verden, f.eks. sangen han har sunget hele sit liv; ”Se nu stiger solen af havet skød.” får ny betydning. Hans Rønne giver livet en stor krammer i taknemmelighed for at være til, i det han omfavner sin egen dødelighed på scenen.
Ord er blikfangHistorien er meget enkel, scenografi og lys er sparsomt og det virker godt, for Hans Rønnes ord kan sagtens bære at være blikfang. Han har humor og livsvisdom som virkemidler, og står som en mand der båder rummer små nærværende oplevelser som køb af kondisko, og samtidig har han et vigtigt budskab at dele ud til verden, og det gør han med stor varme, finurlige ordgøglerier og medmenneskelighed.
Af hjertet tak til teamet bag ”Det begynder at blive koldt om fødderne” og til Teatret Svalegangen som er vært for stykket. Alt er i øvrigt udsolgt, med mindre teatret finder plads til en ekstraforestilling.
Det Begynder at blive koldt om Fødderne
Tekst og medvirkende Hans Rønne
Iscenesættelse Lars Knutzon
Scenografi Gitte Basstrup
Lys og Teknik Poul Jepsen
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Addiction og Skin', Teatret Katapult
Se mig!
9. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Hun er alene men jeg oplever det som om at hun er helt bevidst om øjnene der er rettet imod hende. I en tempofyldt staccato bevæger Jung In Lee sig rundt på scenen.
Sydkoreaneren er hentet til Danmark for at danse sin skinbarlige og kunstneriske dans for det danske publikum. I denne første af aftenens forestillinger på
Ser i mig nu?
Kroppen som redskabJung In Lees bevægelser er fragmentariske og abstrakte og i de heftige staccato rytmer arbejder hun hurtigt og målrettet, hvor hele scenen bliver indtaget. Hendes krop bliver til et redskab for hendes kamp for at vinde omverdenens opmærksomhed og det foregår i et stærkt tempo og med kaoselementer i. Meget fin pointe og flot udført.
De er i kamp om liv og dødVi er i hanekamp på liv og død. Den anden forestilling er en sammensmeltning og til tider nedsmeltning af to kulturers møde med hinanden i en stram battle. Danseforestillingen hedder Addiction og her er 6 dansere på scenen.
Mennesker kriges som var vi afhængige af selve det at kæmpe. Vi behøver ingen vindere eller tabere, men vi behøver at mærke kamp og konkurrence for at føle os levende. Oh ja, det bliver sikkert menneskehedens død, men vi får kamp til stregen, medmindre vi finder en ny måde at takle livet og hinanden på.
Frisk kød på tallerkenenOgså i denne forestilling er vi oppe i et surrealistisk tempo der sætter staccato på dagsordenen, men her kommer der flere kontraster til syne. De mørke bevægelser mod de lyse. Symmetri mod asymmetri. Kaos mod stilstand. De dygtige performere danser op i mod hinanden og udfordrer til høj puls og fuld opmærksomhed hinanden, og når vi nu er i konkurrenceånden, så var hende jeg heppede mest på, den store og absolut sublimt dansende Paulina Smatlakova. Hun har et fantastisk udtryk på scenen og kan formidle indre tilstande gennem sin dans på en sådan måde at jeg letter fra sædet.
Super dygtige dansere og tusind tak til jer alle fra Black Box Dance Company og til Teatret Katapult for at invitere dem her til byen.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Walk-Man', Dans og Visuelt Teater
Mandens spor i verden
5. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Jeg har aldrig tænkt på det før, men måden mennesket går på, siger utrolig meget om hvem vi er og hvordan vi har det. Har du magt, er du herre i eget hus, er du socialt anlagt? Sætter du pris på nærvær, kvinder, fugle, eller noget helt andet? Har du mål i livet og ved du hvor du er på vej hen? Vi kan se det på gangen, kontakten med jorden eller mangel på samme. Top point til duoen Don Gnu for at dele den indsigt med os andre i forestillingen Walk-Man.
PowerwalkingDer er rigtig mange påstande om, hvordan man bedst laver en karakteristik af manden. For eksempel: Man kan kende en mand på hans ord, - eller, manden beskrives bedst ved at spørge hans kone, - eller, Manden er sine handlinger, eller måske; Kender vi manden på hvordan han krydser et fodgængerfelt. Kom ind i legen på BORA-BORA i denne tid og vær med til at iagttage den moderne mand og hans måder at være i verden på. Det er hylende sjovt, poetisk, kærligt, og råt på samme tid.
Den maskuline platformFodgængerfeltets forjagede liv bliver ikke bare en kedelig dagligdags rutine i den forrygende forestilling Walk-Man men bliver brudt op tusindvis af gange, for at skabe nye platforme at undersøge den maskuline identitet på. Og netop det at bryde op og skabe nye sammenhænge er vel en af de smukkeste egenskaber vi som mennesker har. Vi flytter os og udvikler os hele tiden.
Chokoladeæske med spas og alvorDon Gnu lever bestemt op til forventningerne til deres omdømme som multitalenter og dygtige koreografer i Walk-Man. Denne gang står dansetruppen Don Gnu ikke selv på scenen men har koreograferet et festfyrværkeri af spas og alvor i en solid og gennemarbejdet forestilling. De har allieret sig med 4 virkelig talentfulde performere, der alle giver den gas med deres maskuline input til verden. Som en æske chokolade får vi de bedste godbidder sammensat efter en hver smag. Små og store indsigter om mandens væsen bliver pakket fint ind i stunts, dans, humor og forrykte abstraktioner der alt sammen giver sit bidrag til verden og skaber ny bevidsthed om det væsentlige. En æstetisk forestilling der vender op og ned på dagligdagens rutiner og giver frisk blod på tanden til at lege mere med måden at gå igennem livet på.
Tusind tak til de herlige kunstnere bag forestillingen Walk-Man og til BORA-BORA for endnu engang at invitere til gøglerier.
Walk-Man af
Koncept & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Performance og Koreografi Petras Lisauskas, Jeppe Kaas Vad, Jesper Møller Hermansen, Kasper Buus
Musik Alice Carreri
Koncept, lys og video Christoffer Brekne
Scenografi Mattias Umaerus
Dramaturg og kunstnerisk sparring Vahid Evazzadeh
Tango Coach Camilla Maria Dahlgren, Linus Aabye Jensen
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Hvor var du, mor?' Teater Katapult
Det er kærligheden der gør forskellen
18. september 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Når Sidsel Sofia Søndergaard fortæller om sit liv er det usminket og usentimentalt. De svære øjeblikke i forestillingen er ikke at fortælle om alle de tæsk og overgreb hun har oplevet. Det gør hun nøgternt og meget praktisk. Det mest følsomme øjeblikke er når hun skal fortælle om de mennesker der formåede at finde vejen ind til hende og bekræfte den skjulte viden hun havde haft siden hun var et barn, om at hun er elskelig og værdifuld præcist som hun er. At genskabe kontakt til det punkt indeni, er uden tvivl det smerteligste et menneske oplever i en healings proces, for så er det lige pludselig ikke uvigtigt hvordan vi behandler os selv, eller hvad andre udsætter os for.
OverlevelseI en kringelkrog af livet, hvor vi helst ikke vil kigge hen, sidder der en pige og savner sin mor. Hun kender allerede kærligheden, for det gør børn instinktivt, men mennesker omkring hende har glemt hvor vigtigt den er for et lille nyt liv at mærke den. De er så optaget af sig selv, at de ikke orker at omslutte hende med den. Smerten er ekstrem for pigebarnet, og særligt fordi hun godt ved at kærligheden findes, men endnu ikke forstår at de der er omkring hende blot ikke formår at elske eller passe på nogen. Hun har ingen til at lære hende hvordan man skal takle problemerne, så hun vælger at lukke sit følelsesliv ned og overlever ved opfindsomt at finde smuthuller og små oaser der kan lindre på smerten og gør livet tåleligt.
Fortælling når det gælder livetDet er livet for Sidsel Sofia Søndergaard og hun sætter sig selv modigt på spil i teater-dokumentaren på Teater Katapult sammen med skuespiller Henrik Steen Larsen, der i forestillingen fungerer som rammesætter og støtte. Som en åben bog fortæller hun sin autentiske historie og ikke som en skuespiller ville gøre det, men som et menneske hvor fortællingen er så nødvendig at det gælder livet. Det må kræve det ypperligste talent at stå der som menneske. En skuespiller har teknikker og viden som er deres filter, og kan på den måde leve sig ind i svære komplicerede følelsestilstande og videregive det til et publikum, men vil aldrig kunne give et så nærværende og sandt billede af en hård skæbne som denne kvinde gør i forestillingen Hvor er du, mor? Derfor er jeg oppe at ringe med 5 stjerner for denne forestilling.
Af hjertet tak for en fantastisk og nærværende oplevelse til teamet bag Hvor er du, mor? og til
Hvor er du, mor?
Gæstespil af Holbæk Teater og Teatret Fair
Medvirkende Sidsel Sofia Søndergaard og Henrik Steen Larsen
Ide og koncept Sidsel Sofia Søndergaard, Henrik Steen Larsen og Kristoffer Møller Hansen
Instruktion Kristoffer Møller Hansen
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater
Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?
13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på
En mand, spillet af
Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.
Vi vil glemme.
Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af
Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.
Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.
Er kærligheden meningen med livetNå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.
Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.
De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.
Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.
En sympatisk forestillingSe Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.
Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af
Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.
Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.
Se dagens lys af
Dramatiker
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard
Teater anmeldelse
Se Dagens Lys, teater og interview med Svend Åge Madsen
Sex med en ny kone hver dag
8. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Interview med Svend Åge Madsen om Se Dagens LysSe Dagens Lys er skrevet af Svend Åge Madsen, og udgivet i 1980. Nu bliver bogen til scenekunst på Aarhus Teater.
Da du skrev bogen, tænkte du på den som noget "det kommer aldrig til at ske" - eller var det mere som 1948, 1984 et billede af noget der allerede var den gang?
"Jeg troede ikke på det var noget, der var på vej. Det var en dybt urealistisk bog. Jeg havde snarere en fornemmelse af, det her er en åndssvag historie, men det vil være sjovt at prøve at fortælle den."
Det gør dig glad at fortælle historier?
"Ja, jeg kan næsten ikke lade være. Jeg har det lidt ligesom små børn."
Dengang du skrev denne her historie, hvorfor gjorde du det? Tænkte du på fremtiden, eller hvad var det du tænkte på?
"Nej, jeg tænkte på hvordan ville det være for mennesker, hvis vi havde indrettet samfundet anderledes? I første omgang var det kun det at man skiftede ægtefælle, der interesserede mig. Hvordan ville det have ændret os? Hvad ville det betyde for os som mennesker at leve under de vilkår?"
"Og det synes jeg var spændende at tænke, fordi vi er jo tilbøjelige til at tænke om vores samfund: Sådan er det, og sådan kan det kun være! Men vi kunne jo have lavet en hel masse anderledes. Og der forestillede jeg mig, at man skifter kone - hvis man er mand - man skifter kone hver dag. Det var den første historie jeg var i gang med, og så senere udvidede jeg den og synes det var vigtigt at få nogle flere fiktioner med, og så bliver det så også bopæl og erhverv man skifter hver dag, familie og børn og så videre."
"Så efterhånden greb det om sig og blev en helt sær samfundsomvæltning, og ikke kun det der med at skifte æftefælle."
"Det vigtige for mig var at prøve at tænke mig, hvordan var det at leve under de vilkår. Så min research, da jeg lavede den, det var at lægge mig ned på briksen og lukke øjnene, fordi jeg havde ikke noget sted, ikke nogen model jeg kunne bruge. Bare lægge mig ned og forestille mig, hvordan ville jeg have det undet dette? Hvordan snakker man sammen hvis man lever på den måde? Hvilke vittigheder siger man? Hvad er man bange for, og så videre. Altså prøve at leve mig ind i den tilstand, altså en slags indre research som jeg laver, sådan set hver gang jeg laver en historie der er lidt anderledes."
Det er jo mange år siden du har skrevet historien, kan du se noget i dag der minder om noget af det du skrev dengang?
"Ja, jeg synes jo det er begyndt at gå stærkere, og det går så stærkt at jeg har svært ved at følge med. Der er mange ting indenfor teknologien som jeg ikke interesserer mig for, som jeg simpelthen ikke orker sætte mig ind i."
"Og det har jo ændret os meget, mener jeg. Altså for eksempel de - jeg kalder dem gerne asociale medier - hvor folk glemmer deres nærmeste omkreds fordi de har så travlt med den fjerne omkreds de har på medierne."
"Man får en kæmpe stor omgangskreds som man ikke rigtig har relation til, ikke noget forpligtende forhold til. Og det synes jeg er et billede på det jeg har lavet i Se Dagens Lys."
Nu hvor nutiden minder lidt om bogen du skrev for 40 år siden, hvad får det dig til at føle?"
"Jeg er først og fremmest interesseret i at følge hvordan det udvikler sig. Jeg synes ikke jeg kan fordømme noget. Jeg kan mærke jeg kan ikke følge med, eller rettere sagt, jeg orker ikke og jeg har ikke behov for at følge med. For eksempel er jeg ikke på medierne."
"Men jeg synes da det er spændende at se, hvad sker der med mennesker, hvordan udvikler vi os? Hvaffor en slags mennesker bliver vi? Og det er jo klart, vi er hele tiden i gang med at ændre os, finde nye faconer og nye samværdsmetoder."
Tusind tak.
"Godt", svarer Svend Åge Madsen med sin venlige, og bløde stemme.
Teater video
★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater
Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater
29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.
Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med
Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.
Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.
HistorienEn mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.
I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.
Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.
SkuespillerneAlle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.
Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.
MusikkenDer er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.
Scenografi og lysTip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.
ModtagelsenStort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.
Tak for den oplevelse.
Lazarus af David Bowie og Enda Walsh
Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
Foto: Montgomery★★★★★★Anmeldelse 'Troen og Ingen' på Teatret Svalegangen
Anmeldelse af Troen og Ingen: Svalens sorgfulde gråd
17. august 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Gik grædende hjem fra Teatret Svalegangen i aften. Da jeg kom hjem greb jeg min elskede i min favn, for at mærke varmen fra hans krop. Den kærlighed der stadig lever, for i aften græd jeg over de døde. Det som jeg mistede og aldrig får tilbage igen.
Mosaik af stemningsbilleder
Den sorgfulde forestilling ”TROEN og INGEN” er tilbage i byen efter en lang turne rundt i landet. Til lyrikken af Søren Huss´ fantastiske album af samme navn, har Teatret Svalegangens egen
Forestillingen starter med at Troen smadres i et skæbnesvangert øjeblik, hvor døden bliver en realitet der ikke kan fornægtes. Den ubegribelige konsekvens er, at tilværelsens mening nu er i ruiner. Tre menneskers liv er forandret for evigt, fordi en kvinde er død i en trafikulykke. En ægtemand, en bror og en veninde står tilbage og må erkende tabet og hver især finde en måde at leve videre på uden hende.
Det grådige bæst sorgen
De står overfor et grådigt bæst, sorgen, der har magten til at knuse dem, hvis ikke de finder deres egen vilje til at holde kærlighedens smerte ud. Livsmodet må findes på ny, så det igen kan bærer dem og give mening til tilværelsen.
Teatret Svalegangen er ikke bange for at sætte sig selv på spil. Mere vedkommende og hjertegribende end nogensinde før, fører de i ”Troen og INGEN” publikum ind i smertens kammer og sætter ord, billeder og musik på dødens forfærdelige tabuer. Det er så ekstremt nødvendigt at et teater tør at gå ind i livets allerstørste dilemmaer og med et mod som en løve levere Teatret Svalegangen varen.
Troværdigt uden at være sentimental
Teamet bag forestillingen fremstiller alle temaerne omkring døden meget troværdigt og på ingen måder sentimentalt. Publikummer der har mistet, ved at sorgen er rå og ubarmhjertig og der er ingen sødsuppe at skylle ned med, men de ved også at der findes trøst. Når mennesker søger hinanden, når de levende tør at viser deres behov for at blive elsket på ny og når skæbnen skridt for skridt accepteres, så vender livet atter tilbage. Det er så rørende og sandt og kunne ikke være skildret mere ærligt og nærværende.
Fantastisk skuespil, melodisk og trøstende musik, skarpe pointer i teksten, scenografien og lys var enkel og meget flot pointerende i forhold til temaet. Virkelig flot forestilling.
Af hjertet tak for en modig og indfølende forestilling til teamet bag ”TROEN og INGEN”.
Troen og Ingen
Medvirkende
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.
Teater anmeldelse
David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater
David Bowie Lazarus i Aarhus og København
26. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lazarus af David Bowie og Enda Walsh. En stor musikal-oplevelse i Aarhus og København. Stykket er iscenesat af
Jakob Madsen Kvols spiller Thomas Newman som er faldet ned på jorden og drømmer om at komme hjem igen. Øvrige medvirkende er Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Historien er David Bowies i samarbejde med Enda Walsh, inspireret af The Man Who Fell to Earth. Det handler om at sige farvel til dem man elsker. Kæresten, familien og vennerne. Den situation som David Bowie kendte fra sig selv. Han døde kort efter premieren på Lazarus, 69 år gammel.
Lazarus af David Bowie og Enda Walsh
Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde
Teater
★★★Anmeldelse 'Utopias Lost and Found', Bora-Bora
Kapitalismens Flygtninge
31. august 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Vi mistede fællesskabet i jagten på mere profit og blev rodløse fragmenter uden sammenhæng med andre mennesker. Når vi står alene må vi bære alle livets kampe på egne skuldre. Vi bliver nød til at fortrænge hvem vi er, for som individualister er der ikke længere nogen der høre efter hvad andre siger, og ensomheden og sorgen over at være alene er så forfærdelig at vi bliver ædt uden modstand af uhyret der hedder kapitalismen.
OprørMen der er et oprør på vej. Jeg har set det i dag på BORA-BORA. 6 unge performere der er på flugt fra kapitalismen tog i dag ordet i deres mund og i håbet om at nogen ville lytte, fortalte de små glimt af deres livshistorie, som på en eller anden måde blev til en fælles oplevelse. Alle kan nikke genkendende til det individualistiske samfunds ensomhed og smerte. Længslen efter fællesskab og samhørighed har aldrig været mere presserende end nu, fordi vi hver især er blevet frarevet meningen. Et oprør er absolut nødvendigt.
Jagten på det perfekte samfundDer er lang vej til Utopias, det perfekte samfund, for vi er grueligt på afveje. Jeg synes performerne gik en modig vej i dag i ”Utopias -lost and found”. I stedet for at læne sig op af eksperternes bud på det perfekte samfund, gik de i stedet for på jagt i deres egen historie. Undersøgte hvad der har betydning for dem selv og for deres forfædre.
ErkendelsenForestillingen var et kaos af effekter, kulisser og publikummer der sad i vejen for hinanden, men jeg tager hatten af for temaet og måske det ikke kan være anderledes på dette spæde trin mod en ny verden. Det bliver nød til at rode, når vi i begyndelsen skal lærer at forholde os kritisk til det vi står i. Det er kunstnerne vi skal høre sandheden fra, for de kan forholde sig til verden på en anderledes måde. Måske druknede strukturen i processen. Måske er stykket ikke helt færdigarbejdet, og måske er vi på nuværende tidspunkt så fanget af kapitalismen at det ikke er muligt at finde Utopias. Men første skridt er vel også at erkende at vi er tabte. Jeg er meget taknemlig over at have set dette oprør på BORA-BORA i dag. Det giver håb til vores del af verden, som har mistet så meget mening og betydningen af fællesskab.
Tusind tak til teamet bag ”Utopias – lost and found” og til
Utopias Lost and Found
Instruktion Petra Kovacic Pavlina og Petra Berg
Performere Rebekah Caputu, Kathleeen Yore, Matko Botic, Matias Hedegård Andersen, Petra Kovaic Pavlina, Igor Vasiljev.
Teater anmeldelse
5 millioner fra Salling Fondene til Teatret Svalegangen
Byens samtidsteater får millioner fra Salling til at sætte scenen i stand
26. juni 2019.Kulturnyt, Kulturnyt
Det betaler sig altid at handle i Føtex, Netto og Bilka. I hvert fald hvis man er glad for teater, fordi Salling er glad for kunst og kultur i Aarhus. Nu har Teatret Svalegangen igen fået penge fra Salling Fondene.
Salling Fondene har valgt at donere 5 mio. kr. til en større renovering af Teatret Svalegangen. Penge der falder på et tørt sted.
"Vi er enormt beærede over at Karin Salling og Salling Fondene begunstiger os. De ser husets behov, men de ser i høj grad også teatrets potentialer og muligheden for at øge vores aktivitetsniveau. Takket være
Byens samtidsteater bor i en kommunal bygning, sidegade til Strøget. Donationen kommer konkret til at gå til sceneteknik og en opgradering af træk i Store Sal.
Teater
★★★★★★Anmeldelse 'Katastrofen Sker i Pausen' på Aarhus Teater og Betty Nansen
Jeg ringer til min dansklærer, fordi nu er postmodernismen død
14. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 100 år har vi været plaget af tåbens svagsind som forpestede os indtil i går. Eller i morges, faktisk. Postmodernismen. Nu er den død. Teater har igen fået mening, derfor er Katastrofen Sker i Pausen årets sensation. Gå ind og se den, for fanden da, i Aarhus eller på Betty Nansen. Det er en god oplevelse. Gruppen af unge skuespillere gav en underholdende uppercut til hele den forstokkede verden der holdt op med at tro på noget i 1880.
Tak for det. I årtier har vi hutlet os gennem ørkenen, sammen med tomhjernede forfattere brægende som tørstende får. Vi har vænnet os til det. Levet med at teater skulle være tandløst, forvirret, politisk korrekt. Provokerende når det var bedst, men altid uden mening, fordi "kunstens mål er at undersøge". Not.
Efter premieren i dag på Katastrofen Sker i Pausen er alting forandret.
De 2 historier matcher hele sæsonens budAfgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskole ejer typisk ungdommens glød, talent og frimodighed. Men forårets forestilling er noget særligt for mig.
Ja, scenografien er i top med Karin Gille. Mia Lipschitz har iscenesat. Godt lys, super lyd, musikalsk. De unge skuespillere fungerer helt ud til det yderste af fingrene, de er til stede kropsligt, følelsesmæssigt og kunstnerisk.
Men det særlige er at du får 2 fænomenale historier. 2 teaterstykker som spiller lige op med alt du har set denne sæson, når det gælder en god historie.
Vi fulgte diktatorerne og gav dem vores nøglerBegge teaterstykker handler om pausen i livet. Der hvor vi ikke tager ansvar. Det er her katastrofen sker, i pausen. Du kan tage alt fra de sidste 100 år og putte det ind i pausen. Vi fik maskingeværer, der gjorde mennesket til offer. Vi havde koncentrationslejre. Vi fulgte store mænd, overlod nøglerne til vores hus i hænderne på diktatorer.
Stykkerne beskriver postmodernismen - som var én lang pause. Vi nægtede at tage ansvar. Moralen døde. Samvittigheden. Alt var lige godt, og dermed ligegyldigt. Vi blev svenske inde i hovedet. Politisk korrekte og ikke i stand til at navigere i livet.
Det ene stykke - en farce - foregår på et kontor, hvor chefen er lige lidt for kynisk. Men folk følger ham. Det andet stykke - en fantasy - foregår i et spirituelt fællesskab hvor guruen er wannabe, men folk følger ham.
Hvad der sker derefter, det skal du selv opleve. Det handler om hvordan vi kommer tilbage til autoriteten i os selv.
Åh min dansklærer bliver ked af det nu. Velfortjent.Tilbage på scenen er ansvar. Det personlige ansvar, og det skal altså ikke forståes som en dum reklame for et af de politiske partier. Nej, ansvaret som vi kender det fra nordisk mytologi. Dermed også moralen.
Der er forskel på rigtigt og forkert. Det har vi vidst siden dengang vi var danske og lyttede til de nordiske myter. Okay, vi glemte det i 100 år, men nu er den tilbage. Moralen.
Der er noget der er rigtigt. Bare fordi. Sandheden er ikke en sociologisk konstruktion, den er. Eventyret er ikke et brægende mørke af tvivl, det er. Tak for at blive mindet om det. Jeg skal ringe til min dansklærer. Jeg giver ham en billet til forestillingen, med lidt held får han hjertestop når hans indre postmoderne bogreoler styrter i grus. Og det vil være lidt synd for ham, men det er ungdommen der er på scenen nu, og de styrer. Selv.
Mordene på Gulveig af Nana Plechinger Tychsen
Den Røde Ørken af Anna Skov Jensen
Iscenesættelse Mia Lipschitz
Scenografi Karin Gill
Koreograf Kasper Daugaard Poulsen
Lysdesign Kasper Daugbjerg
Lyddesign Anton Bast
Medvirkende Roberta H. Reichardt, Frederik Mansø, Magnus Haugaard, Mathias Bøgelund, Josephine Reumert Grau, Marta Holm, Christoffer Hvidbjerg Rønje.
Teater anmeldelse
Foto Emilia Therese★★★★Anmeldelse 'Orestien' Aarhus Teater
Lydmor løfter Orestien op til en stor oplevelse på Aarhus Teater
10. maj 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Glem alt om dysfunktionelle familier i dagens Danmark. Her i denne tragedie Orestien, udlever hvert enkelt medlem af slægten de værste voldsfantasier. De lever med hævntogter og mord som medicin mod skam og æres krænkelser.
Vi tager det i dag som en selvfølge, at vi ikke må slå ihjel. Medmindre vi har en voldsom god grund til det, eller har et bredt flertal og politisk opbakning.
Dyret i os skal bindesVi lever i et demokratisk samfund. Retfærdighed og orden er vores skjold mod menneskets kaotiske følelsesliv. Hævntørst og grådighed og vores dyriske behov for at hævde os. Hvis vi ikke havde en struktur der kunne binde dyret i os, ville vi sandsynligvis stadig slå hinanden ihjel hver gang vi følte os krænket.
Hvis vi vover os ud over den kant i dag og gør os selv til morder vil systemet fratage os friheden og alle de privilegier vi ellers nyder som samfundsborgere. Dette kalder vi retfærdighed.
Et pust fra det gamle GrækenlandOrestien er en gammel græsk tragedie skrevet for 2500 år siden. Den blev spillet på de store amfiteatre under Athens opbygning, og var med til at uddanne af alle borgerne (læs mændene) til demokrati. Det var en svær fødsel dengang, og det var det også på Aarhus teater i aften, men barnet kom ud. Vi lever i dag med et system der bygger på demokrati.
Flot forestillingJeg kunne rigtig godt lide at Aarhus Teater kunne omsætte et så gammelt stykke til en rigtig fin oplevelse, med moderne islæt. Det er især Lydmors musik der gav en kæmpe gave til Orestien. Den varme glød af elektronisk musik, spillet op mod de smukke og enkle kulisser, gav en cool stemning til de ellers meget hårde ord der blev fremsagt af skuespillerne.
Ordene var mættet af tunge følelser og som i det gamle Athen havde man valgt ikke at give skuespillerne egen mikrofon på, hvilket gav stykket et råt og meget autentisk udtryk.
Valget af kostumer skal også have roser med på vejen. De var smukt udført og majestætiske i deres fremtoning. De passede utrolig godt til temaet i stykket og understregede den barske beretning.
Tusind tak til teamet bag Orestien og til Aarhus Teater for en flot forestilling.
Orestien af Aischylos i version af Ted Hughes
Oversættelse Pia Juul
Iscenesættelse Runar Hodne
Komponist, lyddesign og musiker Lydmor
Visuelt design Ulrik Gad
Kostumedesign Mark Kenly Domino Tan
Medvirkende
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater
Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater
3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.
The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.
Hjælp, jeg er liderligFesten var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.
Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"
Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.
En historie med horror og science fictionEt ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.
"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.
Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.
5 stjerner til musical om sexSød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.
Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.
The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
Kollage★★★★★Anmeldelse 'Corydong' Teatret Svalegangen
Politiker scorer kassen. Ny redaktør på Anders And
30. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Ja, socialdemokraten Bjarne Corydon fik et fedt job på finansfyrsternes Anders And Blad, dagbladet Børsen, og drengene gaflede alle 20 millioner kroner hver fra kagefadet, dengang DONGs mødom og skæbne blev solgt til en af verdens mest forhadte virksomheder. Det var en fed fidus som amerikanske pengefolk tjente milliarder på.
DONG lå bare der og lokkede med sin frugtbarhed, danskernes energiselskab fuld af olie, gas og vindmølleparker på vej. Som en stribe friske jordbær i en have uden vagthund. Ingen kan sige nej til et ubevogtet jordbær.
Tillykke med det. Svindlere.
Du er for dum til demokratiDu ved det måske allerede. Høvdinge på Christiansborg styrer Danmark med spindoktorer og journalister på de store medier. Det er fordi du er for dum til politik. Faktisk er demokrati alt for vigtig en sag til at man kan overlade det til almindelige folk.
Teaterforestillingen CoryDONG på
Bjarne Corydon har en træls karakter i teaterstykket CoryDONG, og måske er han i virkeligheden en guttermand. Men hans person er slet ikke så vigtig. Ja, han var med til at vi gav 10 millarder til nogle folk i USA for absolut ingenting andet end varm luft. Herregud. Folketinget stod bag ham.
Det er ikke noget alvorligt, nogle milliarder her og der.
Pyt med DONG, fordi Danmark taber jo milliarder hver gang Folketinget køber en stak jetjagere fra USA, bygger supersygehuse der skal sælges til forsikringsselskaber, skåler i god Italiensk vin og siger ja til 100-vis af ubrugelige tog, indkøbt til de nedslidte danske jernbaner som skal sælges til tyskerne.
Landet styres af udemokratiske bøllerHvorfor begår Folketinget i grunden så ufatteligt mange dumheder? Det er fordi bøllerne styrer landet. Mette Frederiksen. Lars Løkke. Bosserne. Den slags typer. Bjarne Corydon, dengang som minister, nu i en ny rolle. De menige folketingsmedlemmer får aldrig så mange fakta på bordet, at de overhovedet aner hvad de stemmer om.
Som menig politiker stemmer du det samme som din partiformand, og han/hun siger at sagen er alt for kompliceret, og den er behandlet færdig i ministeriet. "Har du nogen spørgsmål?"
Dét er sandheden om Christiansborg, påstår teaterstykket. Du ved ikke hvorfor sygehusene skal sælges. Du ved ikke om det er fornuftigt at bruge 100 milliarder på krigsfly. Men jeg garanterer: De menige politikere på Christiansborg, de aner det heller ikke.
Landet styres af en håndfuld politikere og finansfyrster som skraber til sig. Resten af os er bare målskiver for spindoktorerne.
Vældigt deprimerende. Men også sjovt.
CoryDONG er fed underholdning. Stykket er politisk, og jeg ved ikke noget værre end det. Jeg vil have drama, kærlighed, emotioner og gode historier på teatret. Men CoryDONG er altså vellykket som et stykke politisk teater, fordi det afslører problemet med Christiansborg:
- Menige politikere forhindres i at få viden om hvad de stemmer om, fordi de er kun stemmekvæg. Og bøllerne har givet frikort til de statsansatte spindoktorer, så de frit kan fylde danskerne med løgn uden at journalisterne kan fange dem med aktindsigt, fordi vi er også kun stemmekvæg i bøllernes øjne.
Når man lever i en osteklokke og kun tænker på penge og magtEn aktuel måling af danskernes tillid til politikere siger 29%. Vi er 71% der har gennemskuet det rådne æble, og vi forstår at mange politikere lever i en udemokratisk osteklokke hvor de hytter deres egen ost.
Nej, nu må jeg stoppe. Ellers ender det med jeg bliver politisk. Men det var godt teater. 4 stjerner for skuespil, fantastisk historie, relevant, super underholdende. Den 5 stjerne er for at være politisk i sin scenekunst. Det er gammeldags og vældigt forfriskende, i en tid hvor ingen tør sige noget af frygt for at sige sandheden.
Medvirkende Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum
Tekst Henrik Szklany
Konsulenter Anders-Peter Mathiasen og
Instruktion Liv Helm
Musik Ida Jacobsen
Lysdesign Mads Nielsen
Lyddesign Mads Nielsen
Produceret af Off Off/Produktion
Teater anmeldelse
Allan Aagaard blacklister Kulturnyt efter seksuelt overgreb
Ansat på Aarhus teater gramsede på teateranmelder og fik ham blacklistet
24. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det var dejligt at blive gramset på af instruktør
Det var i teaterstykket "Audition" jeg kom i nærkontakt med Birgitte. Stykket er instrueret af
Audition er en god forestilling, fordi Oshana opbryder grænsen mellem skuespillere og publikum, det er interessant. Da jeg slentrer ind i salen, be'r
Han satte mig i en sofa på scenen - det skulle forestille at være en sexklub - så jeg havde et godt udsyn til de to halv-nøgne skuespillere på madrassen foran mig. Ved siden af mig placerede han en anden tilskuer i en rød trøje. Det var helt okay. Hun sagde hun hed Birgitte og var lidt pågående, mens resten af publikum kiggede på os. Fint nok.
Men mødet mellem mig og Birgitte skulle vise sig ikke at være helt så uskyldigt. Anders Baggesen spiller instruktør i "Audition" og han dirigerede nu Birgitte til at gå i nærkontakt med mig der er teateranmelder. Helt tæt.
- Ja, prøv lige og bytte plads, kan du ikke sidde oven på ham, eller ja, sæt dig helt tæt ind til ham, hold om ham, sådan der ja, det er flot, siger Anders.
Så sad jeg dér på scenen foran publikum, i en pornografisk scene med en kvinde i rød trøje der havde armen om mine skuldre og pressede sin varme krop ind mod min. Det var dejligt.
Jeg syntes det var fedt at en tilfældig kvinde fra publikum var så frigjort at hun uden forbehold kunne sidde og hygge sig i sofaen sammen med mig, og jeg var sikker på min egen kæreste ville tilgive mig hvis nogen af hendes veninder var med til forestillingen og så mig sidde i den fremmede kvindes favn.
'Audition' er koncept-teater, jeg måtte leve med det. Ofre mig for kunsten. Dejligt.
Vi sad lang tid i sofaen, Birgitte og jeg. Krop mod krop. Det var fedt. Men det skulle vise sig at jeg tog fejl.
Jeg gik hjem og skrev en teateranmeldelse med 5 stjerner til 'Audition' fem stjerner. Læs anmeldelsen af 'Audition' her.
"Jeg sidder i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte og jeg synes hun er dejlig varm. Det er faktisk en behagelig oplevelse at være statist som publikum i teaterstykket 'Audition' på Aarhus Teater."
Senere på dagen sender en kunstnerisk medarbejder på Aarhus Teater en email til mig. Han beder om at få fjernet de røde ord.
Jeg blev meget forvirret over hans email. Der er 14.000 kvinder i Danmark der hedder Birgitte. Og hvorfor skulle han risikere sin troværdighed som kunstner ved at lægge pres på en teateranmelder? Hvorfor censurere en anmeldelse i et kulturelt online-medie? Det gav ingen mening at censurere ordet 'erotisk', eller 'dejlig varm'. Jeg valgte at svare tilbage med lidt sjov, men jeg blev bekymret.
Anmeldelsen af 'Audition' ramte ind på toppen af Google og fik hundredvis af læsere allerede de første timer online.
Folk læste i gennemsnit 5 minutter og 27 sekunder. Det er lang tid. Det er fordi jeg skriver super godt. Så da direktøren for Aarhus Teater Allan Aagaard ringer til mig tirsdag efter påsken, så er jeg glad. Der var premiere på 'Audition' lørdag, og nu har jeg direktøren i telefonen! Mit arbejde med teater i Aarhus er tidligere blevet rost af pressechefen på teateret Morten Daubjerg, og nu ringer så selve direktøren for det hele, Allan Aagaard. Wow! Og det var solskin den dag. Fantastisk.
Direktøren starter samtalen med 'Jeg ringer i en lidt kedelig anledning.' Derefter forklarer han mig at den erotiske kvinde i den røde trøje i virkeligheden er ansat af teateret. I forestillingen 'Audition' blev hun blandt publikum valgt ud af en af sine kollegaer, og fik rollen at gå over grænserne på et mandligt medlem af publikum ved at gå i nærkontakt med ham.
Direktøren siger til mig at hans medarbejder godt kunne lide at sidde med mig i sofaen, men nu er hun oprevet og ked af at se ordene varm, erotisk, og dejlig på tryk. Faktisk er hun 'helt oppe og køre over det'.
Allan Aaagaard virker til at være irriteret over at Kulturnyt ikke vil fjerne 'bryster', 'dejlig varm' og 'rød trøje' fra anmeldelsen.
Birgitte er desuden med til at instruere på teaterets 'The Rocky Horror Show', fortæller han. "Så nu er det jo blevet en personalesag". Det sagde han til mig. Og han fortsatte:
Efter at være blevet anbragt i en konstrueret situation, blive begramset af en medarbejder på Aarhus Teater (og det var dejligt), ser det nu virkelig sort ud for mig. At blive sortlistet på det største teater i Aarhus, det er ikke nogen rar situation.
Sortlistning er direktionens beslutning siger direktør Allan Aagaard, Aarhus Teater. Den ansatte har på ingen måde bedt os om at sortliste Kulturnyt til pressemødet på hendes forestilling, The Rocky Horror Show. Det er alene direktionens beslutning, siger direktøren til Kulturnyt.
Teateranmeldelser
Ingen god kunst kan overleve uden ytringsfrihed. Ytringsfrihed er kunstens prærogativ.
Offertrekanten - også kaldet dramatrekanten er en lommefilosofi udviklet af Stephen Karpman. Nem at have med alle steder hvor du går. Du slipper ud af trekanten, ved at udtrykke dine følelser direkte til folk og stå 100 fast på dine behov. Dagens tip til dramaqueen, og dem er vi nok nogen stykker af i kunstens verden.
Scenekunst der går over publikums grænser
Du skal som kunstner ikke føle dig krænket, hvis du går over publikums grænser og de fortæller om det. Publikum accepterer ligevel kunstens ret til at bryde grænser, uden at blive krænket. Dét er kontrakten i god scenekunst, ellers giver kunst ikke meget mening.
Efterspil
Efter nogen tid sagde Allan Aagaard undskyld, for at have bortvist Kulturnyt uden grund. Så gik der et par år. Jeg gav Himmelvendt 2 stjerner, og Allan dirrer i kroppen af raseri, da vi mødes til pressemødet på Cabaret.
- Det er da heldigt jeg ikke laver skuespil, hvisler han mellem tænderne. Stirrende øjne, en hård puls dunkende i panden. Ar efter et trafikuheld, måske. Ansigtet helt tæt på mig, så jeg kan lugte hans ånde.
Okay, nu er der dårlig lugt i bageriet, jeg griner usikkert til Allan, og gik tilbage til mit kamera nede foran scenen.
- Den var lidt hård, din anmeldelse, sagde pressechef Morten Daubjerg. - Men i det mindste talte du pænt om skuespillerne, det værdsætter jeg, sagde han.
4 uger senere har pulsen lagt sig hos teater-direktør Allan Aagaard. Han trykker på knappen og sender en email til mig:
Store følelser og dramatik, nogle gange ligner virkeligheden et stykke godt teater :)
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Audition' Aarhus Teater
Publikum er den sjette skuespiller
12. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg sidder lige nu på scenen i en sofa og kigger på
Som publikum er vi til Audition på Aarhus Teater, hvor vi er med til at skabe en film, live på scenen. Vi er i grænselandet mellem scenekunst og publikum, et eller andet sted mellem fiktion og virkelighed.
Jeg tror ikke der er nogen grund til at sige mere.
5 stjerner. Det var meget godt.
Og så alligevel, jeg ved ikke. Måske kan jeg sige lidt mere om forestillingen. Den er genial men det har vi set før, når
Genial er et andet ord for, at en meget intelligent person længes noget så frygteligt efter at erobre rollen som menneske og endeligt træde ind i verden.
At være genial er måske i virkeligheden den mest udbredte følelse i vores tid. Vi er alle sammen vældigt kvikke. Omlægger huslån. Chiptuner vores bil. Vi er vores egen marketingdirektør. Vi er personlig assistent for det fænomen der har det samme navn, som det der står på vores egen postkasse.
Vi er alle sammen geniale - med undtagelser - og længes efter noget så simpelt som at være et rigtigt menneske.
Vi bor på fuppernes planetSargun og David har i et par år nedbrudt teaterrummet, fjernet den fjerde væg, udslettet scenen. Med Audition nedbryder de den rolle man traditionelt har som publikum.
Vi er en del af skuespillet, de cirka 80 personer i rummet. Og det er jo interessant. Publikum er med i stykket uden at få løn for det. Vi får lov til at optræde sammen med professionelle skuespillere uden at vi har hverken uddannelse eller talent for sagen. Hvilket jo også er lige meget.
Fordi vores jord er fuppernes planet. Vi lader som om at vi ved noget, at vi er noget - men det er altsammen blot selfies taget i den rette vinkel.
På den måde synes jeg det er lykkedes Sargun Oshana og David Gehrt at ansvarliggøre publikum. Du er en del af stykket. Det er dig der skaber det du ser på film og på teatret. Du har et medansvar. Splatter, porno, TV2-serier, talentløse debatter, det er alt sammen skabt fordi du kræver det. Gør du ikke?
SkuespillerneJeg er ret vild med Anne Plauborgs skarpe skift i karakter. Hun spiller en ung kvinde der vil gøre alt for at få en filmrolle. Hun er naiv. Usikker. En flammende furie. Sexgal. Veg. Jeg beundrer hendes evne til at skifte karakter.
Og Luise Skov er jeg vild med. Hun er konkurrent til Plauborg om at få en bestemt filmrolle i stykket. Skov har den der særlige værdighed, som næsten ikke findes mere. Hun er skuespillerinde, og det er fedt. Et prædikat som betyder varm, rummelig, og større end den rolle hun spiller.
Mathias Skov Rahbæk er en gavtyv, en charmør, men er også en oprørsk person. Forfatteren har givet ham tørre kiks i munden og for få kilo på vægtstangen, men det stof han har til sin rådighed, det afleverer han stærkt.
Anders Baggesen spiller psykopat-instruktør. Det er altid en nem rolle for mandlige skuespillere at spille psykopat, hvorfor ved jeg ikke, men jeg er ret vild med hans præstation. Det er godt teater. Klart og tydeligt, Baggesen kan sit håndværk og han har meget energi, fedt.
Mette Døssing er assistent for instruktøren. Som Mathias har hun mindre at arbejde med, men hun viser et dejligt flakkeri mellem indyndelse og overgreb. Hun er en oprørsk person, og jeg synes hun skal spille sammen med Mathias i et nyt stykke, og så skal de to være heltene.
Publikum er den sjette skuespillerNå. Den her anmeldelse bliver alt for lang. Nu må det slutte. Tag ind og se Audition for at grine og få en ny oplevelse. Historien er dårligt skruet sammen, fordi forfatteren Jenny Lund Madsen med vilje har brugt clichéerne og tomheden fra tusindvis af tv-serier. Historien er et stilbillede af en stilstand. I en god historie har vi de gode og de dårlige som kæmper mod hinanden. I Audition er alle dårlige. De 5 skuespillere rummer de svage elementer i tiden. Mest psykopatien, dernæst at ofre sig selv for at udvide sin selfie til et helt filmlærred. Parere ordre. Indordne sig. Miste sig selv.
Publikum har dermed fået rollen som den sjette skuespiller. Det er publikum, det er os der kigger på, vi er den sjette skuespiller der har de gode kvaliteter. Moral. Omsorg. Autensitet.
Publikum, vi er dem der har muligheden for at træde i karakter og give historien en anden drejning. Måske slukke for medierne hvor psykopaterne hersker. Lægge telefonen fra sig. Men i hvert fald, gå ind og se Audition. Måske du kommer ud som et lidt mere oprørsk menneske, med mere vilje til at påvirke folk omkring dig, så vi kan få en bedre verden.
Nej, det er muligvis slet ikke budskabet fra Sargun og David, men det var nu de ord der aflejrede sig på min staveplade efter jeg var med til Audition på Aarhus Teater. God fornøjelse. Jeg kan stærkt anbefale småkagerne i scenen hvor der er læseprøve. Jeg fik 4. En af dem var en chokoladekringle med sukker, uh den var god.
Audition af Jenny Lund madsen
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rahbæk.
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud
Teater anmeldelse
Audition på Aarhus Teater, scenograf David Gehrt
Hvor langt vil publikum gå til casting på en film? Audition på Aarhus Teater
9. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvad er vigtigst? De fire hjul på en bil eller motoren? Måske rattet? Sådan er det også med teater. Det er de mange kompetente mennesker der i fællesskab driver stykket fremad. Her er et interview med en af dem. Scenograf David Gehrt.
Eksperimentet fortsætterI to år har David Gehrt og Sargun Oshana lavet eksperimenter på Aarhus Teater. De har brudt strukturen op og lavet forestillinger hvor publikum indtager nye pladser, ofte blandet op med skuespillerne på gulvet. Nu er eksperimentet klar med en ny provokation til publikum.
Vil du have den filmrolle?Audition er den sidste forestilling i rækken. Tilbage er publikums vanlige siddepladser, men eksperimentet fortsætter, fordi publikum har mulighed for at blive inddraget i stykket. Spørgsmålet er direkte sagt: "Hvor langt vil du gå for at få en filmrolle?" Men spørgsmålet er også, hvor langt vil publikum gå, når stykkets psykopat-instruktør "krænker" sine skuespillere? Publikum er nemlig med på filmsettet og en del af forestillingen.
Audition af Jenny Lund Madsen
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rabæk.
Teater video
Foto Thomas Petri★★★★★Anmeldelse: 'Suffløren', Preben Kristensen, Aarhus Teater
Når lyrikken åbner sig, træder suffløren i karakter
26. marts 2019.Kulturnyt, Lita Domino
En lille uanseelig mand træder ind på scenen, nervøs og forbavset over at finde sig alene foran publikum. Det er Preben Kristensen i rollen som Suffløren på Aarhus teater. Hvor er skuespillerne henne? Kunne dette blive sufflørens værste mareridt eller vil han træde i karakter som menneske?
Han er sortklædt, og han skyer menneskerSuffløren er sortklædt og skyer mennesker. Han elsker teksten og han elsker teateret fordi det er fyldt med de forunderlige ord, han ikke kan leve uden. Han gemmer sig, ikke kun i sufflørboksen men også i sit privatliv. Han laver huller i virkeligheden når han har hovedet i en vidunderlig tekst. Når ordene er nedskrevet, er retningslinjerne givet. Her kan virkeligheden med alle dens grusomheder ikke finde ham. Her kan han frelse teateret med skuespillerne for den pinagtighed ikke at huske teksten.
Suffløren har en vigtig rolle at udspille aften efter aften. Han har kendskab til alle klassikerne på teateret men han forstår ikke humor, når det gælder menneskeligt samspil. Den er ukontrollerbart og sårende og følger ikke de rettesnore som han klamrer sig til i sit skjul. Hvordan skal det gå ham i verden når teateret udvikler sig og han ikke længere kan gemme sig i teaterstykkernes virtuose lyrik? Suffløren må komme til stede i verden først og fremmest som menneske men også som livsduelig medspiller i tilværelsen.
Super følsom og indsigtsfuldSuper følsomt og indsigtsfuldt manuskript, der laver en fin platform for
Suffløren af Andreas T. Olsson
Oversættelse Niels Brunse
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Scenografi Søren Glad
Medvirkende Preben Kristensen
Teater anmeldelse
Foto Andrej Lamut★★★★★★Anmeldelse: 'Pursuit of Happiness', Pavol Liška & Kelly Copper
Pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far ligger for døden, eller omvendt
21. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Derfor er der 6 stjernerStykket er et perfekt spark i menneskehedens nosser. Derfor griner de unge i publikum og vi gamle er i chock. Den forestilling er en helligbrøde mod al kultur, dannelse og menneskelige forestillinger. Den er en pornofest i domkirken, mens din kvinde føder og din far er død, eller omvendt. Den er vegetarfyld i din hotdog-pølse. Den er frisk kød i din burger, en prut i din softice. En skændsel. Forargelig, forfærdelig, forsmædelig, fortrædelig.
En lækkerbid.
En delikatesse, altså hvis man kan lide den slags intellektuelle crap, og det kan jeg. Det er kun mine knæ der låser sig fast i rædsel, mit hjerte knuger sig sammen, mine hænder nægter at klappe og jeg har mest lyst til at række tunge ad showet. Men intellektuelt fungerer Pursuit of Happiness fortrinligt. Min hjerne spinder af vellyst, og jeg er da også træt af alt det meningsløse i livet, som for eksempel krig og vold.
Det unge publikum jubler og griner i velvalgt dominansDet fantasifulde publikum klappede og hujede da showet var færdigt, kæmpe bifald fordi de benyttede sig af deres demokratiske ret til at dominere vi andre, bare fordi de er flest og fyldte salen op. Og nej, jeg klappede slet ikke, selvom rablende intelligente Pavol Liška havde gjort alt for at drive mig til vanvid med verdens største crap-show Pursuit of Happiness.
Begge mine knæ blødte nemlig ned på gulvet mellem stolerækkerne efter 40 minutters tåbelige, ubefæstede og pjattede manifestationer på scenen. Jeg overvejede hvordan ambulancen skulle komme ind på scenen på
Efter mine knæ døde, fortsatte Pavol i en helvedes time yderligere og 15 djævelske minutter med en uendelig strøm af ungdommelige, disruptive, adiafora tåbeligheder. Han kører med cirka 200 ord i minuttet. Ordene er oversat til dansk på en tavle over scenen. Men det er lige meget. Også på dansk er hele hans vanvid komplet meningsløst - på engelsk er de dog (det må indrømmes) formfuldendte som britiske Monty Pythons fløjlsrøde relikvier.
Sæt 270 kr. på rouletten, du bliver snydt uanset. Fordi det er menneskets natur. Vi er fulde af fup, meningsløse regler, uforstand, styret af fragmenterede bombeveste, gennemhullet logik og guldfisk i kranietDe folk der havde bedre knæ end mig, og de var 7, de havde forladt det rablende vanvid hurtigt. Simpelthen rejst sig op, havde lagt de 270 kroner på stolesædet for en spildt teaterbillet, og var skredet fra verdens mest elendige teaterforestilling.
Men resten, et par hundrede unge mennesker fra byens universiteter, var ellevilde med Pursuit of Happiness.
Hvorfor?
Pursuit of Happiness er en hån mod ethvert dannet menneske som kan lide at spise godt, få sig en drink bagefter, eller to, plus et ekstra glas vin i foyeren, og som elsker at sidde mageligt i plyssædet og lade sig underholde i teatret.
Nørdernes hævn over de normalt begavedeOg de gør det med vilje, Pavol Liška og partner in crime Kelly Copper. De er begge stukket af fra det studiekammer hvor de samtidigt indså: Livet er meningsløst og menneskeheden er bindegal. Deres fantasi og skamløse intellektualisering har gjort dem berømte i den vestlige hemisfære, på festivaller hvor der er unge intelligente mennesker som også er træt af livet og menneskene, sådan som vi normalt begavede lever det, livet.
En velfortjent afklapsning, det er Pursuit of Happiness. Men det er også verdens største crap-show, inklusiv forstæderne i Bagdad (inside). Crap, fordi nogle af os der er trætte af krig og vold, vi tænker faktisk det er fedt at snakke sammen, vi er konstruktive, vi skaber mening, går til alvorlige samtaler hos psykologen, dyrker kærlighedens glæder, bliver gift, køber en bil og en pensionsopsparing. Og en havenisse...
Argh, måske har han ret, Pavol Liška! Livet er tomt og dumt, og man skal flytte havenisserne hver gang græsset skal klippes i soldaterfrisure og ledningen til plæneklipperen er for kort. Øv.
Rablende stjerner nu i farverNå, tjek det ud selv. Du kan se de seks stjerner er i forskelig farve, fordi forestillingen er bindegal, og genial. Men garanteret er de 270 kr. billetten koster tabt for altid, så er du advaret, og hvis du er ung og intellektuel vil du for altid huske showet som noget af det sjoveste du har oplevet. Inden du oplevede det der, du ved nok. Og dertil kommer at Pavol Liška lover han vil danse på din grav og gentage sin monolog i al evighed mens regnormene gnaver sig gennem dit kranie. Man får noget for pengene på Aarhus Teater.
I omegnen af Bagdad, cirka. Fuck. Jeg savner allerede Pavol Liškas vanvid. Hvordan skal jeg falde i søvn i aften?
The Pursuit of Happiness
Koncept, tekst og instruktion Pavol Liška & Kelly Copper
Lysdesign Luka Curk
Kostumedesign Katarina Škaper
Skabt og fremført af Luke Thomas Dunne, Ida Hellsten, Bence Mezei, Ana Štefanec Knez, Tamás Tuza, Lada Petrovsko Ternovšek
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Nycirkus', BORA-BORA
Anmeldelse: Materia & As Heavy as it Goes, nycirkus på BORA-BORA
20. marts 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Skabende kræfterBelgiske Circus Katoen og den italienske gadekunstner Andrea Salustri gæster i øjeblikket BORA-BORA med deres to forestillinger ”As heavy as it goes” og ”Materie”. Et dobbeltprogram der klæder hinanden. Dels fordi de til sammen begge er fra genren Ny-cirkus men også fordi de i mine øjne begge sætter fokus på skabende kræfter.
As heavy as it goes - Det kreative sindDet er tungt at være menneske, for vi er alle fanget i livets absurditeter, men vi har også en måde at være i verden på der er helt forunderlig. Vi beslutter os at flytte rundt på tunge sække fra et sted, for bagefter at flytte dem til et andet, bygge huse, for at rive dem ned igen, flyve til andre lande for at opleve nærvær, gå på arbejde for at have råd til fritid og meget mere. Det giver ikke mening, med mindre man betragter vores kreative sind og vores skaberglæde. Disse guldkorn blev der stillet skabt på under aftenens først performance og det med stor humor, råstyrke, udeholdene og en kreativitet der begejstrede alle tilskuerne. En vidunderlig oplevelse.
Materie - Når sjælen vågner.Kan du huske sidste gang du legede med vinden? Måske stod du på gaden og betragtede vindens hvirvlende leg med bladende, - turde du at hoppe ind centrum af dem og blive et med kunstværket, eller blev du holdt tilbage af en endnu større kraft såsom skam, eller tanker om at det var unyttigt? Har du været betaget af en kæmpe vindmølle drevet af en usynlig kraft der gav energi til menneskets moderne tilværelse, eller er du mere optaget af dine tanker om næste møde du skal til? Hvor er vores opmærksomhed flyvsk at vi glemmer at se det allersmukkeste livet giver os. Måske er vi så bange for at lade os forundre af livet at vi glipper det. Det må bare ikke ske, så tusind tak til dem der tør at lege, skabe, udfolde sig og være tilstede, for de kan vise os vej, når vi andre farer vild i intellektualiseringer, tidsplaner, uoverskuelige problemer og kropsløse saltomortaler i tilværelsen. Jeg blev hentet hjem i aftenens sidste forestilling på BORA-BORA.
Stor performances.En stor kunstner der kender til livets allervigtigste beskæftigelse for mennesket, - nemlig at forundre sig over livet, var så tilstedeværende i sin performance at det smittede en hel teatersal af folk, der modigt indlevede sig i hans eksperimenter med et af de 4 grund elementer – Vinden. Hans leg førte mig ind i en kinæstetisk tilstand af lykke. Med enkle virkemidler gav han oplevelser af skabelseskræfter og af destruktion. Med nogle vindmaskiner og noget flamingo blev jeg så optaget at jeg et øjeblik glemte skam og tanker om det unyttige, men blev legende glad og nærværende indeni. Jeg havde tanker om at vi er i gensidig balance mellem omgivelsernes energi og den energi vi som mennesker kan skabe med vores krop.
Tusind tak til BORA-BORA for disse to fantastiske forestillinger.
As Heavy as it Goes Cirkus Kateon, Belgien
Materia Andrea Salustri, Berlin
Nycirkus på BORA-BORA
Show anmeldelse
Anmeldelse: 'En Lille Smule Ubehag', Teatret Svalegangen
Den store frygt: Døden og impotens - En Lille Smule Ubehag
19. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Holger Østergaard spiller Frank der er blevet syg i sin prostata. Det gør han i stykket En Lille Smule Ubehag på Teatret Svalegangen. Han har fået kræft. Hans spermkirtel skal fjernes, og nu er han bange. Vred. Oprørt.
"Det er jo virkelig alvorligt", fortæller skuespilleren
Frank bruger sin sorte og tørre humor til at overleve prostatakræft. På den måde lærer han publikum om at have modet til at se alle mulige sygdomme i øjnene, og overleve dem uden at gå i stykker indvendigt.
Den direkte identifikationInstruktøren er Per Smedegaard. Hvad har han gjort for at lave et stykke om prostatakræft som mænd kan holde ud og se på?
"Jeg tænker at ved tage fat i det, så bliver det vedkommende. Der er et menneske der står foran dig som føler og gennemlever det. Den direkte identifikation der er i det, det tror jeg sådan set er det vigtigste, netop når det er en monolog, og et menneske og en sag."Humor hjælper os gennem svære oplevelser
"Ja, der er ikke noget vi viser her, som prostatakræft-patienter ikke kan genkende", siger Holger Østergaard. "Og de var glad for humoren i stykket. Og det tror jeg vi alle sammen har brug for. De der vanskelige situationer vi oplever, at der er nogen der tør lige at give det en anden vinkel, så vi forløses og kroppen åbner sig lidt og det bliver bare nemmere at tale om."
4.000 danske mænd får kræft i prostata. I 2019. Sidste år, næste år, det er en meget udbredt sygdom. 1.000 mænd dør af den. Der er god grund til at snakke om den, fordi sygdommen berører så mange mænd, kvinder og familier. På Teatret Svalegangen er stykket fuld af humor, så vi kan tåle at høre om det.
Jeff Metcalf skrev stykket på sine egne erfaringerEn Lille Smule Ubehag er skrevet af den prisbelønnede amerikanske dramatiker Jeff Metcalf. Dramaet er humoristisk og følsomt og beskriver hans egen rejse gennem kræften.
"I begyndelsen ville jeg ikke fortælle noget til min kone og min datter. Og det var dumt af mig. Da jeg fortalte min hustru at jeg havde prostatakræft blev hun oprørt og ked af det. Jeg indså at vi mænd skal være bedre til at tale om sygdom og vores helbred", fortalte Jeff Metcalf i forbindelse med premieren i Salt Lake City, USA.
"Selv mine venner som jeg kendte gennem 25 år, selv de var skamfulde for at tale om sygdommen. Først da jeg begyndte at tale om min sygdom, fortalte nogle af dem at de også havde prostatakræft."
Stykket handler om en sygdom der rammer mænd, men både mænd og kvinder kan lide stykket.
"Ja, fordi indenfor de første 10 minutter indser publikum, at det handler om mere end prostatakræft. Stykket handler om at være menneske og se frygten i øjnene, når vi bliver syge og skal på hospitalet", siger Jeff Metcalf.
En Lille Smule Ubehag
Medvirkende Holger Østergaard
Tekst Jeff Metcalf
Instruktion
Oversættelse ABC Sprog
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign
Produceret af Teatret Svalegangen
Teater anmeldelse
Foto Ditte Chemnitz★★★Anmeldelse: 'To' på Aarhus Teater
Anmeldelse: To unge mænd på fisketur
19. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Livet er fuld af gode historier. I teaterstykket To tager to unge mænd på fisketur. De fanger ikke noget. Til sidst tager de hjem igen og forestillingen er slut. Det koster en stjerne at historien smuttede væk.
Supergode skuespillereTo rummer virkelig fin personkarakteristik og god indsigt i basale kultur- og familierelationer. Der præsenteres mange temaer: Vold mod børn, at dræbe et menneske, to venner fra hver sin kultur, homoseksualitet, at træffe valg som ung. Men det er ligesom min gode ven. Han har al udstyret, men han tager aldrig ud og fisker, han bruger det ikke til noget. Og det er synd. Jeg elsker historier, og meget gerne lystfiskerhistorier med vilde overdrivelser.
Vi grinte og hyggede os undervejs, fordi det er to underholdende unge skuespillere, Mo Chara og Henrik Blauner. De er åbenlyst sjove mænd, med gode ansigter der også kan udtrykke skjulte følelser. Den fine operasanger Jesper Brun-Jensen fylder rollen som Herr Gedde godt ud. Det gyser i mig når han synger med sin store, prægtige røst. Han og de to andre fortjener at få en stor fed fisk på krogen.
God scenografi, lys og lydStykket har en dejlig scenografi. Den er enkel. Nogle træstammer står bag stenene på søbredden hvor de unge mænd fisker. Med godt lysarbejde kan scenen henlægges i et dunkelt halvmørke, træstammerne bliver til tangplanter der lyser og strækker sig op mod overfladen, de rammes af sollyset der spiller ned mellem dem.
Lyden er god. Alle replikker og sang står præcist og klart tegnet.
Så, vi har altså rigtig gode skuespillere, scenografi, lys og lyd. Vi er på fire stjerner, men den sidste stjerne hopper af krogen, fordi Pia Marcussen ikke har skrevet en historie til stykket. Hun har valgt at vise et stilleben, en oversigt over de historier hun kunne have fortalt med To.
Hov, skal livet altid være dramatisk?Næ, det meste i livet er kedeligt. Det er derfor vi går i teatret eller ser film. Historierne indhylder vores livs eget manuskript i former og farver der sætter livet i perspektiv. Skaber indsigt. Underholder. Overrasker. Fornøjer. Gør os klogere uden at rejse os op fra stolen.
Manuskript og instruktion Pia Marcussen
Medvirkende Henrik Blauner Clausen, Mo Chara, Jesper Brun-Jensen
Musik Eskild Dohn
Scenografi Inge Line Lautrup Jensen
Lysdesign Anders Kjems
Dramaturg Lise Ørskov
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Tænk hvis man havde en rejsegrammofon', Teatret Gruppe38
Dine børns barndom bliver skabt i dag
10. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Drengene kommer tilbage til bordet med hver deres stykke kage og en cola i en riflet glasflaske. Vi er på café. Her venter vi mens døren ind til teatersalen er lukket. Der er også piger som griner og snakker forventningsfuldt. Forældre som er afslappede. Solen skinner ind til os gennem ruderne i baggården hvor Teatret Gruppe38 ligger. Det er i Mejlgade.
I dag skabes barndommenDet er lige nu, denne søndag eftermiddag, barndommen bliver skabt. Jeg kan se det på dem. Denne her dag kommer til at ligge i den store huskebog. Om 30 år er disse 10-12 årige børn blevet statsministre, embedskvinder, læger, skolelærere, og til den tid vil de gøre Danmark til et bedre sted at være.
På grund af denne dag. Og det er en god dag, og det er en god barndom.
Byen hvor alle kigger nedSå åbnes døren. 60-70 mennesker strømmer ind og sætter sig til rette foran scenen. Tre skuespillere sidder ved et langt bord og kigger på publikum mens vi tager plads. Derefter begynder historien. Den handler om en lille by hvor alle kigger ned i jorden for ikke at falde når de går.
Du kender historien. Den er noget af det ypperste en dansk forfatter har præsteret. Karen Blixen's "Babettes Gæstebud" fra 1950. Den blev til en film af Gabriel Axel, og fik en ven der hedder Oscar i Hollywood. Nu er der teater for voksne og børn fra 8 år i Mejlgade, og den holder hele vejen.
Jeg beundrer Bodil Alling, Peter Seligmann og Conni Tronbjerg for at fortælle historien så man er helt grebet og væk i fantasiens virkelighed. Der bliver grinet, det er hyggeligt, det er gribende, historien om kunstneren der bliver født i en landsby hvor ingen ser noget, fordi de kigger ned, og genkender hinanden på skoene.
Historien om hvordan denne pige, Viola, er noget særligt. Hun synger højt, hun danser, hun er fantasifuld. Alle siger hun skal dæmpe sig. Det er lidt trist for hende, lige indtil den dag en kvinde ankommer til byen. En kvinde der kan lave mad og alt bliver lavet om.
Og det var en god dagEfter forestillingen strømmer børn og voksne ud af teatersalen. Jeg kan mærke det. De børn er tilfredse. Fantasien lever i dem mens de tager jakken på. En dag vil de huske tilbage på dengang de gik i teatret med deres forældre, og det var en god dag.
Da vi kommer ud i baggården skinner solen stærkere.
tænk, hvis man havde en rejsegrammofon
Aldersgruppe Voksne og børn fra 8 år
Medvirkende Conni Tronbjerg, Peter Seligmann, Bodil Alling
Dramatiker
Instruktør Hans Rønne
Scenografi Sara Topsøe-Jensen
Komponist Søren Søndberg
Tekniker Søren la Cour
Teater anmeldelse
Foto Bo Amstrup★★★★★Anmeldelse: I ''Nattens Lys, Teater Refleksion
Børneteater med de blideste hænder
23. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Alle børn kender spørgsmålet, hvad der mon sker i verden når alle sover. I en forestilling på
Hr Nat er den vidunderlige voksne der ikke bliver sur når børn ikke kan sove. Han lever i et magisk univers der ved første øjekast ligner et almindelig hus med mange fine ting. Men Hr Nat er ikke helt almindelig og i hans verden lever der usynlige børn i alle skabene. I denne drømmeverden tager han sig godt af børn og dyr der lever i hans hus. Hvis et barn ikke vil sove men hellere vil opleve månens magi, så tager han barnet forsigtig i hænderne og giver hende en sanselig oplevelse af magi. Det er så poetisk og nærværende og helt på barnets præmisser.
Der er noget at tygge på.At give børn magi er den bedste gave efter min mening. Det gør dem åbne, glade og nysgerrige små mennesker, der udforsker og tryllebindes af verdens vidundere. Jeg elsker voksne der gør sig umage med at give børn denne gave og Teater Refleksion er altid gavmilde. Det bedste børneteater har både noget at tygge på og magi at forundres over og det har jeg endnu engang fundet i deres teater ved denne forestilling I nattens lys. Et barn kan få lov til at tænke over natten der er så mystisk og måske blive lidt mindre bange for mørket når de får lov at opleve at mørket også har alt det vidunderlige lys, som kun kan ses når mørket har lagt sig over verden.
Tusind tak for en gennemført og magisk oplevelse fra teamet bag I nattens lys og til Teater Refleksion for at invitere dem til byen.
I Nattens Lys Teater Refleksion og Andy Manley
Medvirkende Andy Manley
Scenetekniker William Højberg Nielsen
Manuskript Andy Manley
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi Mariann Aagaard, assisteret af Amanda A. Sigaard & Rebekah Caputo
Musik/lyddesign Daniel Padden
Lysdesign Anders Kjems
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen
Teater anmeldelse
Foto Emilia Therese★★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater
Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!
16. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.
Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.
Når videnskab krænker menneskeheden.Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu
Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.
Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.
Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.
Bidende satirisk og samfundsrelevantHar vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.
Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.
Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.
Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
Bearbejdelse Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers, Christian Lollike.
Iscenesættelse
Scenografi og kostumer David Gehrt, Ida Graup Nielsen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.
Medvirkende Andreas Jebro, Jacob Madsen Kvols, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
Aarhus Teaters kor under ledelse af Ingeborg Thisted Højlund.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Breaking News', Teatret Svalegangen
Anmeldelse: Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten
16. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Aarhus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.
Alligevel smiler han.
Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede engang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.
Alligevel smiler hun.
Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.
Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.
Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.
Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen
Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.
Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.
Den femte stjerneStykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.
Breaking News
Medvirkende Anders Vølpert Momme, Anna Ur Konoy, Matias Hedegård Andersen, Martine Levinsen.
Tekst Brian Wind-Hansen.
Instruktion Anne Zacho Søgaard.
Scenografi Katrin Gjerding.
Regissør Pia Haugaard Jensen.
Maskemager Denise Conradi.
Komponist Johannes Smed.
Lyrik Løne Hørslev.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Parasitterne', Aarhus Teater
Anmeldelse: Sargun Oshana overrasker med Parasitterne
15. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.
Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.
Lystspillet som afklæder sig selvPublikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.
"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer
Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.
Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.
Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk på Aarhus Teater.
Oshanas tryllekunstMens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.
I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.
I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.
Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.
Parasitterne af Carl Erik Soya. Stykket er fra 1929 og aktuelt i dag.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Christian Hetland, Mette Døssing.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Lysdesign Suni Joensen.
Teater anmeldelse
'Breaking News' - Teatret Svalegangen
Breaking News er en satire om fake og propaganda i medierne
7. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Breaking News I en verden styret af kyniske sociale medier, som stjæler din sjæl og alle dine data og efterlader dig med et farvestrålende kuponhæfte i hovedet fuld af reklamer.
I en verden hvor de sociale medier sælger dine følelser og dine tanker til politiske partier, så dit land kan blive styret hårdt og ubarmhjertigt af den ny diktator.
I sådant et land foregår teaterforestillingen Breaking News. En historie om at miste os selv og livet mens vi opholder os på de kunstige sociale medier, hvor vi bliver hjernevasket, og det kilder så dejligt.
Hvad tror du? Er journalister magtens kælehund og sociale medier magtens hjernevaskeri? Tjek ud Breaking News på Teatret Svalegangen.
Breaking News
Medvirkende Anders Vølpert Momme, Anna Ur Konoy, Matias Hedegård Andersen, Martine Levinsen.
Tekst Brian Wind-Hansen.
Instruktion Anne Zacho Søgaard.
Scenografi Katrin Gjerding.
Regissør Pia Haugaard Jensen.
Maskemager Denise Conradi.
Komponist Johannes Smed.
Lyrik Løne Hørslev.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'Arternes Oprindelse', Teaterhuset Filuren
Anmeldelse: Sjovt skuespil for børn, inkl. scene med tryllekunst
7. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket gør videnskab sjovt og interessant. I Arternes Oprindelse fortæller man historien om forholdet mellem mennesker. Den næsvise Mary, der vil være videnskabsmand(!), møder verdens støvede mænd og sætter fut i vores fælles bevidsthedsudvikling. Det er lykkedes virkelig godt.
Det er maskerne fra Stephan Vernier der giver de største grin i den muntre forestilling om pigen Mary der fandt nogle forstenede knogler i 1811, beviset på evolutionen. Det er sjove masker som er nemme at genkende for et fantasifuldt menneske. Gamle forstokkede videnskabsfolk. Den gale præst. Den bekymrede mor. Den søde far. Perfekt.
Skuespillerne bruger kroppen så historien er nem at forstå. Det handler om at være en pige på et tidspunkt, hvor den slags ikke var velset. Og finde beviser på evolutionen, som den gale præst bestemt ikke brød sig om. En velfortalt historie om oprør mod kønsroller og religion, fortalt så ethvert menneske over 7 år får noget frem på skærmen.
Det er scenografien der gør publikum glade. Der er en klippevæg fuld af trylleri og en magisk vogn fra videnskabernes akademi. Folk dukker frem og forsvinder, fantasien blomstrer så de gamle knogler fra fortiden bliver lyslevende, det er eminent godt lavet.
Underholdende teater for børn fra ca. 7 år og op til 12-13 år, plus teater for alle fantasifulde og barnlige personer som jeg selv. Tusind tak.
Arternes Oprindelse
Medvirkende Linda Fallentin, Stephan Vernier og Tone Haldrup Lorenzen
Instruktør Michael Fields
Scenografi Linda Fallentin, Stephan Vernier og Uffe Blaabjerg
Tekst og idé Linda Fallentin, Stephan Vernier
Kostumer Linda Fallentin
Masker Stephan Vernier
Værksted Jens Kirkedal, Julie Troelsen Edeling
Lydunivers Loz Kaye
Produktion Thalias Tjenere og Teaterhuset Filuren
Voice-over Alma Augusta Cook
Teater anmeldelse
Parasitterne af Soya, Aarhus Teater
Soyas Parasitterne er en god historie på Aarhus Teater
6. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Carl Erik Soyas mest berømte teaterstykke er Parasitterne som nu opføres på
Parasitterne er en historie om familien Gruesen der lever af at snylte på andre. Datteren er spillet af Marie Marschner. Hun er glad for mænd, og har fået et barn - et barn der får en afgørende betydning i komplottet mod den amerikanske millionær, Miss Olson spillet af Hanne Windfeld. Den stakkels Miss Olson lejer et værelse hos familien Gruesen, hvorefter Herr Grusen straks går i gang med at planlægge hendes død, og finde en vej til at få fat i hendes mange penge.
Parasitterne af Soya Carl Erik Soya var en dansk forfatter, som staten satte 60 dage i fængsel for at skrive historier om danskerne, som var sande. Senere måtte han flygte ud af landet, til Sverige. Parasitterne er fra 1929. Det Kongelige Teater købte stykket, men turde ikke sætte det op. Soya var kontroversiel. Stykket lå 15 år i en skuffe i København, inden det blev opført første gang. Soya døde i 1983, næsten 90 år gammel, 87.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen,
Lyddesign
Lysdesign Suni Joensen.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'King Lear', Shakespeare, Teatret Svalegangen
Storslået og flot forestilling
5. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
King Lear Scenen er sat til en gammel klassiker. Der er en musiker og to skuespillere på scenen. Den første er King Lear spillet af Ole Sørensen, den anden skuespiller havde både roller som den skarpsindige nar og som alle døtrene. Og de to herrre gjorde det bravende godt. Med svære replikker og skarp mimik fyldte de scenen ud til kanten af hvad vi som publikum kunne bære af tragedie.
Sproget er utroligt raffineret og jeg beundrer deres store evne til at være til stede i de finurlige sætninger. Men de to herrer var på beundringsværdig vis meget stærke spillere. Det var jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Vanvid.I tragedien King Lear møder vi magtbegærlighed og intriger og vi bliver ført ind i magt-tindernes arketypiske univers, hvor følelserne afgør alt og ingen er i stand til at tæmme udyret i de indre gemakker.
Det første vanvid vi møde i teaterstykket er King Lears forfængelighed. I stedet for at vælge at bygge sit land på stærke værdier som kundskaber, humanisme, styrke og fælleskab, vælger han at træffe beslutningen om videreførsel af hans rige, ud fra hvilken af døtrene der bedst kan udtrykke hengivenhed og kærlighed til deres far. I flatterende vendinger roser to af døtrene ham og erklærer deres stor kærlighed til ham, men den tredje datter vil kun tale sandhed og vil ikke sige sin kærlighed til ham i ord.
Og der møder publikum King Lears 2. vanvid - Egoismen. Han forkaster den tredje datter og udstøder hende i et hidsighedsanfald over ikke at få hendes strålende ros og smigrende kærlighed til ham at høre. Til hans ærgrelse viser det sig dog at de to søstre der nu styrer landet kun har had og ærgerrighed i hjertet og begår forræderi mod deres far, og kong Lear synker i selvmedlidenhed ind i senilitet og gennemtrængende galskab, det tredje vanvid, hvor han opløser sit jeg og sin forstand til usammenhængende tale.
Relevant og bidende skarpt.For 400 år siden skrev William Shakespeare stykket King Lear. I Teatret Møllens opsætning er teaterstykket dog langt fra støvet, men har i stor stil stadig relevans for denne verden. Vi slås stadig med store udfordringer i form af magtbegærlige og grådige ledere af nationalstater og med den menneskelige naturs dunkle tilbøjeligheder til hidsighed, egoisme, og benægtelse af kærligheden som den sande vej til menneskets velbindende. Humanismen lever i trange kår, når ”King Lear” er ved magten.
Elektronisk folkmusik.Tusind tak teamet bag King Lear og til
King Lear
Medvirkende Ole Sørensen, Thomase Clausen Rønne, Jullie Hjetland Jensen.
Tekst William Shakespeare.
Instruktion Hans Rønne.
Scenografi Gitte Baastrup.
Musiker Jullie Hjetland Jensen.
Produceret af Teatret Møllen.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Kaffe og Kærlighed' på Teatret Svalegangen
Den tragikomiske kvindelige klovn
29. januar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Findes der en bedre fortæller end en klovn? Klovnen der stiller skarpt på tidens og menneskets nærværende små kampe med tilværelsen?
Jeg drømmer om en anden tilværelse, hvor jeg er sexet og sjov, kan begå mig med smalltalk og vittigheder, hvor kærligheden vælter mig og beruser min tilværelse. Men i virkeligheden er jeg kikset og kan kommer til at fortælle alt for personlige ting om mig selv til fremmede mennesker jeg ikke kender.
Men der er hjælp at hente, for klovnen Camilla Marienhof træder i denne tid ind på scenen på Teatret Svalegangen og henter alle de pinlige hændelser frem som en usikker single kvindefigur kan opleve og gør det med så overbevist charme og selvtillid at publikum må give sig hen og grine af det spejlbillede hun giver af os kvinder.
Funklende præstation.En suveræn start på forestillingen vipper mig ud af min lille kasse, jeg befinder mig i, og ind i den tragikomiske klovneverden, hvor toget ruller afsted med en faretruende hast og den kvindelige passager må klamre sig til en stang.
En stang som jeg normalt vil betragte som en pole-stang , bliver i teaterstykket Kaffe og kærlighed brugt til mange forskellige gøremål på kreativ vis. Den kvindelige akrobat, skuespiller og klovn kan med stor præcision og styrke bruge pole-stangen i hendes spil på scenen så det både er gribende og humoristisk.
GenkendelighedEt af de store problemer som jeg genkender i forestillingen er det enorme spring der nogle gange er imellem det jeg forestiller mig og det der er den egentlige virkelighed.
Når jeg tror at andre mennesker er fantasifulde, sexede, smarte, femme fatal-kvinder der kan klare alle livets udfordringer, mens jeg har trusser på der kryber op i enden, jeg har problemer med ensomhed, jeg har svært ved at score en mand, jeg lever mig for meget ind i mine tanker osv.
Hvis man tænker at det er sådan det er, kræver det vanvittig meget mod at gå ud og møde andre. Men hvis jeg i stedet spejler mig i klovnen og finder min humoristiske sans frem, så ser jeg at alle kvinderne i Teatret Svalegangen griner af de samme ting. Vi kender det alle og så er det måske ikke så faretruende at være single kvinde og gå ud i verden alene og møde andre mennesker. Bravo for den pointe.
Tusind tak til teamet bag Kaffe og kærlighed og til Teatret Svalegangen for at invitere dem til Aarhus.
Kaffe og Kærlighed
Idé og medvirkende Camilla Maerienhof.
Lyddesign Jens Rosenlund Petersen og Simon Josef Nielsen.
Produceret af Scene42.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Kasse-Madsen', Teater Refleksion
Levende dukketeater så hjertet jubler
27. januar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
I Teater Refleksion er dukkerne levende. Har de mest fantastiske bevægelser og humoristiske udtryk. Dukketeater så hjertet jubler og tårerne triller og det er slet ikke svært at leve sig med i hovedpersonen Madsens tilværelse, for han er jo ligesom et rigtigt menneske, -han er ligesom mig.
Kasse-Madsen er skabt i
Det handler om ensomhed. Den kære Kasse-Madsen vandrer alene rundt i tilværelsen, - går alene, venter alene, forundres alene og falder alene, uden at nogen forstyrrer ham i det. Lige til den dag at nogle kasser begynder at dukke op i hans verden. Historien udvikler sig, og til hans store forundring nærmer kasserne sig hans hjerte og han må lukke dem ind. Madsen danser rundt med de levende kasser, han kommer i kontakt med magtudøvelse og magtesløshed, bliver ked af det og trøstet. Han får et dybt personligt forhold til kasserne og til sidst regner det ned fra himmelen med endnu flere vidunderlige kasser, for Madsen er begyndt at elske sine kasser og så er det jo magisk at opdage at verden er fuld af dem og man kan boltre sig i glæde og samvær. Bravo for den pointe.
Eventyret starter i foyeren.En god oplevelse starter allerede når man træder ind i teateret og det ved Refleksion godt. Så en af dukkemagerne Niels Willum Andreasen har udstillet sine magiske skulpturer i foyeren og de er også værd at bide mærke i. Ud af skrot har han skabt eventyrlige figurer som står rundt omkring, eller hænger på væggene. Fantasien bliver vakt og man for lyst til at fortælle eventyr om figurerne. Tak for den oplevelse.
Tusind tak til teamet bag forestillingen Kasse-Madsen og til Teater Refleksion for en fantastisk oplevelse.
Kasse-Madsen
Medvirkende Bjarne Sandborg, Outi Sippola, Rebekah Caputo.
Intruktion Espen Dekko.
Dukker/Senografi Mariann Aagaard.
Lyddesign Jesper Hasseltoft.
Musik Max Bering.
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Red Bastard', Teatret Svalegangen
Verdens største djævel besøger Aarhus: Red Bastard
18. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Red Bastard gør sin entré på scenen i et rødt kostume. Ligner djævlen der har fået forstoppelse. Han har store klumper omkring livet under det røde stof.
De fleste af os er skræmt fra hvid og sans.
Vi har hørt på Youtube at han er værre end djævlen - charmerende, forførende, elegant, sjov, vittig, vanvittig og totalt frygtløs.
Og at han kan få publikum til at gribe fat i hverdagens drømme og føre dem ud i livet, i morgen efter aftenens show.
Sige jobbet op, rejse jorden rundt, skrive en bog, lave en kæmpe skulptur, være en bitch. Det er sådan noget folk gør efter de har oplevet showet. Hjælp.
Red Bastard går over grænsen, shitVi er vel 100 mennesker, og vi opdager manden i det røde kostume, Eric Davis, er stærkere end alle os til sammen. Måske fordi han ikke ejer nogen frygt, når han står på scenen. Måske på grund af hans karisma. Han er som et brændende bål af begær, vilje, frækhed, skamløshed. En varm mand. Sådan som selve fanden må være det, og samtidig sådan som vi alle drømmer om at være det.
Manden er sjov. Hans baggrund som klovn og skuespiller, forfatter og instruktør giver ham megakræfter. Vi griner. Han går over stregen, ingen kommer til skade, og det er sjovt.
Efter ikke ret mange minutter får Eric Davis os til at kaste rundt med armene, skifte pladser, synge ind i hans åbne mund.
Men det bliver meget værre end det.
Sådan et spørgsmål er der ingen som vil besvare. Men glem det. Red Bastard får dig til at svede og fortælle alt, hvad du nogensinde har holdt som en hemmelighed.
Og det magiske sker.
Vi kan li' det.
Vildt skræmmende at være mere sig selv, og meget tillokkende.
Tør du være dig? Eric Davis er ikke bange for at gribe fat i folk blandt publikum. Hans kvikke hjerne og meget store, kærlige hjerte, sætter os skakmat.
Vi er flere som tænker i hverdagen: "Jeg kan ikke sige hvad jeg vil, jeg kan ikke være mig, sådan som jeg egentlig er".
Og Eric Davis svarer bare: "Hvem vil du så være, hvis du ikke vil være dig?"
Han tør det vi drømmer om. Han er vores guru. Født ud af et knald mellem Paven og Anders Matthesen. Han er Jesus og den lokale gangster. Han er John Wayne og Picasso. Han er større end livet. Han er Red Bastard, og han er på verdensturné.
Vi er heldige at Teatret Svalegangen fik ham forbi Aarhus. Tak for det. Det var fedt.
Red Bastard
Medvirkende
Idé Eric Davis og Deanne Fleysher
Instruktion Deanne Fleysher
Produceret af Teater V i Danmark
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Untz Untz Untz', Aarhus Teater
Anmeldelse: 'Untz Untz Untz' - techno-dans om kunsten at være fri
17. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Godt så. Techno dans på Aarhus Teater Untz Untz Untz. Vi har placeret os rundt i et halvmørkt rum med neonrør i loftet på Studio Scenen. Lidt forfjamskede. Som kyllinger første gang efter de er klækket. Vipper uroligt på fødderne, kigger på den slanke russer midt i vores cirkel. Hun er klædt i sort. En slags gummidragt.
Nastasia. Ivanova. Fra Skt. Petersborg. Allerede dér har hun fanget i min interesse. Skt. Petersborg står for 90% af min underholdning på youtube. De unge mænd i Ruslands største by fra >STOP XAM render rundt og klistrer store etiketter på forruden af biler der parkerer ulovligt.
Men det er en anden sag, tror du. Hvad har khamstvo med techno at gøre? En del, synes jeg. I hvert fald er undertrykkelsen og foragten stor i Rusland. Fra dem der har magt og store biler, ned mod dem der ikke har noget.
Techno, fordi de er fattige. Forkerte. Forulempede. Fortabte.Det var sådan techno blev født, har Nastia Ivanova fortalt os inden vi kom hertil. Techno er født af kapitalismens sammenbrud i Detroit, alle dens fejl og undertrykkelse. Den voksede op i Berlin, efter muren faldt og alle blev forkerte uden rigtigt at føle sig frie. Techno var deres vej til befrielsen fra undertrykkelsen.
Selv er jeg ikke det mindste undertrykt, så derfor fortryder jeg at jeg fulgte med flokken herned. Musikken stiger, Nastia danser. Det er dog utroligt som den kvinde kan bevæge sin krop.
Uden at sige noget med det.
Skeptisk kigger jeg på hendes fremvisning af moves. Jeg spejder efter et korn eller et græsstrå. At hun udtrykker en tanke, en følelse, en mening. Fordi da vil jeg på mine stive ben bevæge mig lynsnart frem og nappe den godbid.
Men hun bliver ved. Danser uden at sige noget.Vi er indhyldet i musik og lys. Kigger genert på hinanden. Flytter vægten fra den ene til den anden kyllingefod. Vi ville faktisk gerne danse med, men det virker så uoverskueligt på grund af al den intellektuelle og tankemæssige ballast vi har på skuldrene.
Alle vanerne. Hvordan man skal være. Opføre sig. Fremføre sig. Der skal være mening med alting.
Nastia kaster alt fra sig i sin dans. Hun danser indadvendt i sin egen verden. Hun mærker nydelsen fra bevægelsen i sin egen krop. Følelserne er ikke vigtige. Ikke tanken, ikke ordet, reglerne, vanerne. Hun er fri til at mærke sig selv.
Friheden bagved strukturen, meningenMellem os sagt, jeg kunne have betragtet en mand spise en fransk hotdog, det ville give mig samme mangel på mening og indhold.
Der er simpelthen ingen mening i techno, ingen tanke, ingen følelse.
Og det er meningen, forstår jeg.
Uden mening er vi frie. Al undertrykkelse har en mening om os.
At gøre sig fri af al verdens undertrykkelse starter med at frigøre sig selv fra undertrykkende tankevaner og tankefølelser. Smide traditionen og kulturen overbord, være ligeglad med at verden vil presse os ned i en kageform.
Bare danse.Danse og være fri.
Nastia danser forbi mig med en fremstrakt hånd. Hun kigger mig i øjnene. Der er energi fra hendes håndflade. Hun sætter hånden næsten på mit hjerte. Jeg skælver. Jeg ryster. Mine ben begynder at bevæge sig helt nede fra tæerne.
Men så er showet slut, i samme sekund jeg mærker friheden røre på sig i min sjæl.
Det var en god oplevelse, som med fordel kunne have varet hele natten, hvis man har lyst til at danse sig fri af undertrykkelsen. Måske er jeg lidt hæmmet alligevel. I hvert fald ville jeg gerne have danset mere.
5 stjerner. Untz Untz Untz på Aarhus Teater.
Untz Untz Untz
Medvirkende Nastia Ivanova
Koreografi Martin Forsberg
Scenografi
Lyddesign Mitja Nylund
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Troen og Ingen', Teatret Svalegangen
Troen og Ingen på Teatret Svalegangen
16. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teatret Svalegangen havde totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare ville ind og se. I august 2019 er der repremiere på forestillingen. Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På Teatret Svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.
Anmeldelse 5 stjerner: Meget smukt og rørendeTeaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig på Teatret Svalegangen. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget vi helst vil fortrænge.
I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra
Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.
Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Kongens Fald', Aarhus Teater
Anmeldelse: 'Kongens Fald' er en spektakulær opvisning i Scenografi
10. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Tableau. En lille scene med noget lækkert for øjet. Overskueligt og smagfuld. Sådan er scenografien i Kongens Fald. Der er regnvejr, en halvnøgen kvinde hængt op i fødderne, store videokulisser, mere vand, folk der er ved at drukne i et gennemsigtigt bur af plexiglas, et skib til søs, en mand hænger sig, snevejr, heste lavet af menneskekroppe. Kongens Fald er flot.
Æstetisk scenografi, og en historie der blev væk i første aktJeg er glad for en god historie, så det tog mig nok det meste af første akt at se bort fra, at instruktøren Carlus Padrissa i store træk lader scenografien spille hovedrollen, fremfor at fokusere mere traditionelt på historien, skrevet af Johannes V. Jensen.
Jeg havde visse indkøringsvanskeligheder i mit stolesæde.
"Det er æstetisk", sagde en af de øvrige publikummer i pausen. En kvinde. En ældre fyr nikkede til hende. "Ja, men det er som om historien er blevet væk", svarede han. Hun var enig. Det er jeg også. Det er scenografien i Kongens Fald der giver den største oplevelse på Aarhus Teater.
Og det er vel okay? Vi er vant til at scenografien støtter op om stykket. Hvorfor ikke lade scenografien træde frem på scenen og være selve hovedpersonen?
Jeg kan godt lide den tanke. Som eksperiment.
Så, du skal gå ind og se Kongens Fald fordi scenografien styrer showet. Det ser godt ud. Det er smukt.
Undervejs vil du nyde Maria Rossing som historiefortælleren der binder de mange scener sammen. Hun har valgt en rolig og nøgtern stil, men viser sin styrke med en meget fin og moduleret stemme. Særdeles behagelig.
Akrobaterne er dygtige. Smidige. Musikken er god, består mest af en violin - men det er en dejlig violin der træder frem på scenen som om den var en af de medvirkende.
Der er også lidt sjov og humor, men mest sat på som special effekt - det er sjældent den spiller sammen med karakterne og handlingen. Og skræk er der - en kvinde har bedrevet hor og bliver overfaldet på scenen og spyttet på. Meget ubehageligt, men igen ude af synk med handlingen, en special effekt.
Scenografien har hovedrollenKongens Fald som tableau, opspændt i en flot scenografi, fyldt ud med dramatiske effekter. Det er godt lavet, det er 5 stjerner. Scenografien sejrer stort blandt publikum. Uden den ville der kun stå en enkelt stjerne tilbage, Maria Rossing.
Kongens Fald
Dramatisering Henrik Szklany
Iscenesættelse & Scenografi Carlus Padrissa
Kostumedesign Karin Betz
Lysdesigner Ulrik Gad
Medvirkende Joen Højerslev,
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?', Teatret Svalegangen
To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst
3. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.
Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.
Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.
Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at leDen gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?
Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.
Komik af den underfundige og drivende slagsTo gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.
Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.
Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.
To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovtHug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.
Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.
Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.
Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelystJeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.
Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.
Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.
De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.
Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.
Livet, hvor svært ka' det være?
Medvirkende Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Tekst Vase og Fuglsang, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Instruktion Vase og Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Produceret af Folketeatret
Teater anmeldelse
Miklos SzaboKongens Fald i billed-orgie, Aarhus Teater
Kongens Fald opføres i et eksplosivt orgie af farverige billeder på Aarhus Teater
24. december 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Aarhus Teater har sammen med Det Kongelige Teater skabt et orgie af visuel kraft som aldrig er set tidligere i Kongens Fald. Maleriske tableauer, nøgne kroppe, video-bagprojektioner, drabelige scener med blodbad, et totalteater - af nogle anmeldere betragtet som tegneserieagtigt, og af andre hyldet som genialt. Tjek det ud for dig selv, og se hvad du mener om den storslåede forestilling.
Kongens Fald er en saftig fortælling skrevet af Johannes V. Jensen. Der er godt med drama, erotik, henrettelser, vold og ømhed i historien. Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i litteratur i 1944 og er således en af de få danskere forfattere der er anerkendt ude i den store verden
Derfor er det også passende at instruktøren på forestillingen, Carlus Padrissa, og dramatikeren, Henrik Szklany, begge er udlændinge for at vise os skønheden i den globale og eviggyldige historie Johannes V. Jensen skabte.
Kongens Fald Johannes V. Jensen
Dramatisering Henrik Szklany
Iscenesættelse & Scenografi Carlus Padrissa
Kostumedesign Karin Betz
Lysdesigner Ulrik Gad
Medvirkende Joen Højerslev, Maria Rossing, Lila Nobel, Mikkel Becker Hilgart, Peter Christoffersen, Anne Plauborg, Jens Andersen, Alvin Olid Bursøe, Janus Elsig m.fl.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'En Sand Røverhistorie', Gruppe38
Julemirakel på Teatret Gruppe38
10. december 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvad er et julemirakel? Det er koldt udenfor og for mange er julen en hård tid, hvor spøgelser fra fortiden rumsterer rundt, sult og savn kan føles endnu mere gennemtrængende i lyset af alt travlheden, og andres tilsyneladende glæde kan gnave sig ind i knoglerne. Jeg tror at Teatret Gruppe 38 har fat i den helt rigtig cocktail på et godt julemirakel og det er for alle. Det handler om at glædes ved noget så simpelt og samtidig så forunderlig, som en virkelig god historie fortalt i et magisk univers.
En røverfamilieDet er en farlig skov, Görringeskoven, for der bor der en røverfamilie, der er så grum og hæslig at man ryster af skræk, når de overfalder sagesløse der tør ride igennem skoven. Men røverne er fattige og sulter for det er kun sjældent at nogen tør at nærme sig. Ingen mennesker kan lide dem, fordi de er så anderledes og grovskårne og derfor er de blevet udstødt af samfundet. Men hver julenat oplever røverfamilen et sandt julemirakel. Der er så magisk og smukt at det næsten ikke er til at tro. Og den historie kan man opleve med egen krop på Teatret Gruppe 38 i denne juletid. Historien bygger på Selma Lagerlöfs ”Legenden om en julerose”, som er en smuk historie om et julemirakel.
Bodil Alling med de mange stemmerLegenden om Julerosen er frit fortolket af vidunderlige Bodil Alling. Hun er mester i at fortælle historier så både børn og voksen hører virkelig godt efter. Publikum får lov at ligge i hængekøjer og ud over alle publikummer er spændt en himmel af stof, hvor lys og skygger kan understrege en skøn historie. Bodil fortæller med sit talent for personkarakteristikker en medrivende legende, og med få virkemidler er det som at være i Görringeskoven og opleve julemiraklet på egen hånd.
Tusind tak til Teamet bag ”En sand røverhistorie” og til det fantastiske Teatret Gruppe 38 for en rigtig dejlig historie!
En Sand Røverhistorie
Skabt af Sara Topsøe-Jensen, Bodil Alling, Søren Søndberg, Kim Glud, Søren la Cour, Lars K. Olesen.
Fortæller og skuespiller: Bodil Alling
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'En Spøgelseshistorie', Teaterhuset Filuren
F*** det var skræmmende
5. december 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En spøgelseshistorie på Teaterhuset Filuren er skræmmende. Det stod tydeligt malet i øjnene på de 10-12 årige børn der kom ud efter forestillingen sluttede. En af drengene var ikke i tvivl om karakteren til denne anmeldelse: "Fuck det var skræmmende!", sagde han grinende med store øjne.
Kulisserne er eventyrligeSuccessen er skabt i skriverkøkkenet hos Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk som har skrevet historien. Den er god. Så spændende og medrivende historie, at den kan få børn til at glemme drillerierne og småsnak. Det er en gyserhistorie som fortjener et stort publikum.
Kulisserne, et gennemskåret hus i en skov i flere etager, med naturen projiceret op bagved, skaber den perfekte stemning. Jesper Jepsson sætter lyset, så man virkelig bliver skræmt af effekterne, når husets spøgelse kaster rundt med folk og det hele gynger og braget.
En spøgelseshistorie er kompakt og velsmurt, instrueret af Dorthe Hansen Carlsen. Det er lykkedes hende at skabe nærvær og interesse for alle scenerne, og samtidig er der plads opad i stemningen til de dramatiske højdepunkter.
En velspillet gyserhistorieEn mor, Kirsti Kærn, ankommer til et gammelt hus sammen med datteren Astrid, Bolette Engstrøm Bjerre. Faderen er død, økonomien er faldet sammen, derfor er de flyttet langt ud på landet, hvor der ikke bor nogen.
Men jo! Der bor nogen. Nemlig Rachel, spillet af Ida Lund. Hun er jævnaldrende med Astrid og de bliver venner. Men der er noget med dén pige som er skræmmende. Rachels tøj er fra 1900-tallet, hendes øjne mørke og skulende, hun er bange for vand, og hun påstår hun bor i huset, og har gjort det altid.
Rachel er et spøgelseEt ondt spøgelse. Hun vil have Astrids mor for sig selv, som erstatning for sin egen mor der døde for 100 år siden. Lige siden dengang har Rachel flakket rundt i skoven, forfulgt af skovmanden, Uffe Kristensen, på udkig efter at blive befriet for sin smerte ved at være en levende, død pige uden mor.
Hvis du kan se en gyser for dig af Stephen Kings dimensioner, så har du ret.
Huha, hvor er mine hjertepiller, en super oplevelse, og børnene var begejstrede helt uden app.
En Spøgelseshistorie
Instruktør Dorthe Hansen Carlsen
Scenograf Morten Kamuk Andersen
Tekst og idé Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk
Medvirkende Uffe Kristensen, Kirsti Kærn, Bolette Engstrøm Bjerre og Ida Lund
Dramaturg Malene Hedetoft
Lys Jesper Jepsson
Komponist Marcus Aurelius Hjelmborg
Tekniker Amalie Fabricius-Steen
Instruktørassistent Sofie Amalie Rasmussen
Produktion Teaterhuset Filuren
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Sammensværgelse', Teatret Svalegangen
Stærk følelsesmæssig forestilling
4. december 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Teatret Svalegangens aktuelle forestilling Sammensværgelse er en lille novelleagtig historie der udspiller sig i en familie der rammes af sorg. Moren er den talentfulde professor i psykologi der rejser verden rundt med sin undervisning om menneskets tilbøjeligheder til at lave konspirationsteorier. Hun har tydeligvis styr på teorierne og kan argumentere for mange aspekter, men har ikke følelsesmæssigt forhold sig til menneskene der tænker disse tanker.
Ulykken rammerI familiens skød elsker hun sin mand og sit barn og da barnet bliver dræbt i et trafikuheld, prøver hun af alt magt at holde distancen til verden og blive i sit succesfulde liv som universitetsprofessor, men sorgen har splintret hendes sind ad og hun bygger en psykoseverden op omkring det hun er og de tanker som fylder hende inden ulykken er sket. Det vil sige at hun skaber konspirationsteorier omkring barnets forsvinden.
Hun møder i sin psykose en mand ved navn Alf, der er lige så splittet og syg som hun selv. De skaber tanker sammen om barnet Carl-Emils ”kidnapning” og om store sammensværgelser der bygger på algoritmer, og tilfældigheder. Moren har store sammenstød med faren, der bearbejder sorgen på en anden måde end hun gør og de har det rigtig svært.
Sammenbrud af den nye virkelighedDen nye virkelighed, hendes psykose; bryder dog sammen idet hun møder manden Alf. Stykket slutter med en super god pointe. Man kan ikke altid selv vælge hvordan man håndterer sorg og hvis man splintrer sit sind ad, er man syg, og man kan ikke selv vælge om og hvornår man blive rask igen.
Det var en stærk følelsesmæssig forestilling som Teatret Svalegangen har inviteret til Aarhus og det var meget vel spillet. Kunne godt lide at det var meget minimalistisk stillet op, for store kulisser ville have væltet den meget fine og super sarte fortælling.
Tusind tak til teamet bag Sammensværgelse og til Teatret Svalegangen for at inviterer dem på besøg.
Sammensværgelse
Medvirkende Patricia Schumann, Frederik Meldal Nørgaard, Anders Brink Madsen.
Tekst Henrik Vestergaard
Instruktion Von Baden
Scenografi Johanne Eggert og Allan Frausting
Lysdesign Mads Lindegaard
Lyddesign Emil Assing Høyer
Produceret af Von Baden
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Lykkerejser fra Happiness Unlimited', BORA-BORA
Jagten på den berusende lykke
4. december 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvad er lykke for dig? Er det nærvær, viden, leg, nænsomhed, fest, kunst, fælleskab eller noget andet?
Sovser du ligesom jeg rundt i vintermørket med en paraply af tunge tanker og ønsker du dig et afbræk i denne tilstand? Har du smag for lykkeridt, så er Happiness unltd, Pop-up-bureau for eskapistisk lykkerejser, måske en kærkommen pause fra det kedelige grå. Gå blot ind i deres fantastiske univers som er et totalteater-performance i en butik på Frederiksgade (Den lille gågade i Aarhus midtby) og lad dig forundre, opleve varme, imødekommenhed, humor og livsbekræftelse. Selve bureauet er ganske gratis og den mest vidunderlige lykkerejse koster kun en skallet halvtresser.
Jagten satte ind for mig en tirsdag eftermiddag, Tornysteret var pakket og jeg vandrede ind i det opløftende og morsomme univers. Det første jeg mødte var den vidunderlige rejseguide i belønningscentret. Hun viste mig rundt i butikken og gav instruktion i de forskellige måder at opnå lykkekick på. Feks var der to toiletter i vinduet, som handlede om at give slip og blive tilstede med det der er. Eller endorfin-maskinen der hjalp grinet på vej. Der var et stort lykkehjul og blot det at dreje på det gav en funklende latter i brystet. Der var også mulighed for at tage selfies med palmer i baggrunden og meget andet som vi danskere tænker giver lykke. Et satirisk og morsom installation som gav noget at tygge på.
LykkerejsenKlokken 16 var der boarding til Lykkerejsen og en lille gruppe og jeg gik ombord i husets kælder og jeg vidste ikke hvad der ventede mig. Vi stillede støvlerne udenfor og trådte ind på første plan af rejsen. En smuk kvinde ledte os ind i en meditation der handlede om at slippe jordforbindelsen og lade os forføre til en flyvetur op til stjernerne. Vi fik udleveret en stjernekikkert som var et kalejdoskop som vi måtte benytte, mens hun dansede i et badekar med lys.
Kakao-gudindenDerefter blev vi ledt videre til et nyt magisk plan, hvor endnu en vidunderlig kvindefigur lå i en stor seng. Vi blev budt op i sengen til hende hvor hun omsorgsfuldt fortalte et guddommeligt eventyr om gudinden af kakaobønnerne. Derefter tog hun sin frakke af og vi fik lov at male hendes nøgne krop med chokolade.
FestenDernæst blev vi lukket ind til en meget varm og herlig norsk fyr, der ville holde en mægtig fest og vi var indbudte. Der var mad og champagne til alle, sjove briller, dans og til sidst sang han en meget rørende norsk vise, der greb mit hjerte, selvom jeg ikke forstod ordene han sang.
Tankevækkende inspirationHvor var jeg forundret og indtaget af denne performance som lykkerejsen var. Jeg kunne hente så meget inspiration til mit eget liv, jeg havde følt mig modig og mine grænser havde flyttet sig undervejs og jeg var blevet mødt med sådan en varme og nærvær. Hvordan kan jeg give denne forestilling stjerner som jeg plejer når de jo tog fusen på mig og var noget helt andet end det jeg forventede? Jeg bliver denne gang nødt til at drage chilier ind i billedet, for denne installation og performance er stærke sager og kræver en del mod og medlevelse at opleve, hvis man skal have det fulde udbytte af det. Den får 5 chilier herfra.
Tusind tak til Kassandra-production og til BORA-BORA som står for billetsalget til lykkerejsen.
Lykkerejser med Happiness Unltd.
Happiness unltd af Kassandra-production i co-produktion med BORA-BORA
Ide og Iscenesættelse Annika B. Lewis
Performere Tina Andersen, Annika B. Lewis, Helene Kvint, Thorbjørn Martin Davidsen, Lisbeth Sonne, Michael Larsen, Gastro & Vino, Georios Giakotos
Scenografi Mette Lyhne
Musik og video Jens Mønsted og Anders Krøyer
Hørespil Adriana Aburto Essèn
Lysdesign Morten Ladefoged
Dramaturgi Anne Hübertz Brekne
Performance anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Jagten på det grå guld' på BORA-BORA
Originalt og perlende Poetisk
12. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Jagten på det grå guld Vi kan ikke undgå den; Alderdommen medmindre vi stiller træskoene før den griber vores kroppe, og vi går i forfald. Den sidste del af rejsen hen mod graven kan være svær især, hvis kroppen har været en dejlig bolig at udforske verden med, men aftenens performance fra Don Gnu er alt andet end en jammerdal om alderdommen. For charme og musikalsk poesi er i behold og verden bliver stadig udforsket. Med stor humor sætter teamet bag Jagten på det grå guld fokus på det allervigtigste i menneskets sidste tid nemlig fantasien og humoren. Den bliver aldrig gammel. Den forsvinder ikke fra os.
Alt kan ske!Publikum bliver inviteret ind på et alderdomshjem, hvor duoen Don Gnu nu ser tv. Her er Otto Leisner i gang med en spørgsmålsleg. Det lyder til at deres liv nu er kedeligt, men det er den langt fra for der er stadig maskulin kamp i de to gubber. De elsker stadig en rask lille magtkamp, -nu om tv’et. Da kroppen ikke kan følge med i en slåskamp mere, må de to oldinge tage en tur ud i fantasien og i bedste Don Gnu stil udvikler det sig til et voldsomt mandeslagsmål. Plejepersonalet falder ind i kampen og de ender med at slå hinanden til plukfisk. Her i fantasien kan alt lade sig gøre. De kan kæmpe, forvandle plejerene til smukke dansende sylfider og flette hjertegribende franske sange ind i dette vidunderlige univers. En række klassiske kunstværker bliver modelleret i kød og blod og de danser med lampeskærme på hovedet. ALT KAN SKE – og det gør det. Stykket slutter med at virkeligheden igen banker på og vi er tilbage til plejehjemmet, hvor døden er en realitet. Don er død fra Gnu og Otto Leisner kører igen på tv’et, men nu er der ikke længere nogen magtkamp tilbage med kun et medlem i duoen. Æv hvor jeg savnede Don i den scene. Det var meget hjertegribende.
Nu med rollatorDet er en super maskulin fortælling om det at blive gammel. Truppen sætter fokus på
En meget gennemarbejdet og inspirerende forestilling, hvor performance, lys og lyd går op i en højere enhed. Alderdommen er noget man ikke behøver at frygte for med fantasien i behold kan man gøre det til et kunstværk.
Tusind tak til teamet bag Jagten på det grå guld og til BORA-BORA for at huse dem.
Jagten på det grå guld
Performance & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen & Petras Lisauskas.
Musik & performance Alice Carreri & Nicolai Kornerup.
Dramaturg & lys/video Christoffer Brekne.
Dramaturgisk konsulent Bjørn Brinch.
Teknisk assistent Jakob Thau.
Producer Sigrid Aakvik.
Co-produceret af Bora Bora - Dans og Visuelt Teater & Holbæk Teater.
Dans anmeldelse
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse: 'Brænding' på Aarhus Teater
Brænding er sprællevende teater til din julekalender
23. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brænding på Aarhus Teater handler ikke om de beskidte hænder på byens universitet som tjente milliarder på at forgifte den halve verden, samt forpestede hele Vesterhavet omkring Cheminova. Giftfabrikken er solgt til nogle amerikanere, og på universitetet bader de sig i gift-millionerne og drikker champagne med handsker på hænderne.
Teaterstykket er derfor ikke en forsinket uppercut til pengefolkets kynisme, - den kynisme der mishandlede vestjyder i årtier og ødelagde livet på en del af Vestkysten.
Brænding er derimod et stykke teater skrevet og opført for dig af de rene hænder i Aarhus, - de ungdommelige hænder der tilhører en stribe talentfulde dramatiker- og skuespilelever, helt nye og friske supertalenter fra byens scenekunstskole. Stykket er elevernes præsentationsforestilling, og det stykke skal du gå ind og se hvis du har tid op mod jul. Fordi Brænding er faktisk god.
God og sammenhængende historie
Historien er sammenhængende, selvom den er skrevet af en flok dramatiker-elever i samarbejde. Det er lykkedes at fortælle en homogen historie om det lille samfund ude ved havet, hvor den lokale giftfabrik ødelægger miljøet så både fisk og mennesker bliver syge. (Og ja, byen ligger på en tange).
Men pludselig løfter stykket sig som en drage fra den vestjyske strand, basker med vingerne og flyver op i den dramatiske sfære. Der er noget på spil. Den lille by er plaget dårlig samvittighed. En ung kvinde er død - de siger det var
Fabrikkens stifter er død, og hans datter ankommer til byen for at drive virksomheden videre. Hun begynder langsomt at forstå, at kemifabrikken er skyld i at byens folk har det svært med hinanden. Akkurat som i virkelighedens hændelser er byens sociale liv forgiftet af fabrikken, og døde den kvinde virkelig fra selvmord, eller har nogen givet hende et skub, fordi hun ville afsløre forholdene på kemifabrikken?
Brænding er din bedste julekalenderDu kender de her julekalendere med chokoladestykker bagved dagens paplåge. Og du ved du altid drømte om at få en julekalender, hvor hver låge gemmer på en virkelig lækker godbid. Marcipan, hjemmelavet lakrids, kaviar (nåja), måske en guldring, en nøgle til en ny bil.
Brænding er sådan en julekalender, som vi drømmer om. Jeg nød hver enkelt af skuespillernes præstationer, og jeg nød den omhu dramatikerne har skrevet replikker med og også har sørget for en sund kontinuitet.
Brænding er den bedste julekalender. Fuld af overraskelser.
Som for eksempel da vi kommer med fabrikschefen hjem og tre børn springer frem fra mørket. Nej, det er ikke overraskelsen! Overraskelsen er da en ung kvinde banker på døren hos dem. Hun er ramt af fabrikkens gift og beder om hjælp. Nej, heller ikke overraskelsen! Men hun kommer indenfor, og så sker det! Skræmmende.
Fed forestilling, gode skuespillere, god historie, godt arbejde. 4 stjerner, fuldt fortjent.
Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Kroppen' fra Bådteatret på BORA-BORA
Anmeldelse: Kroppen er fabelagtig og underholdende performances
21. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Kroppen er en danseforestilling med noget væsentligt på hjertet. Teamet bage aftenens optræden på BORA-BORA brugte en kombination af dukker og menneskekroppe til at udtrykke en række temaer omkring livet med en krop. Under behandling tages der: Den lækre krop, den slatne krop, den dysfunktionelle og fordrejede krop, den syge krop, den sensuelle krop, og den gamle krop. Publikum fik et syn af den ydre krop men vi blev også ført ind under huden til lunger, hjerte og til blodbanerne. Døden var et gennemgående tema i forestillingen, hvilket må sige at ramme noget meget essentielt ved det at være i livet.
Den følsomme krops fortællingKroppen er vores hjem, her bliver vi født til et liv i sansernes vold og en dag dør vi og sanserne vil forsvinde. Vores væsen vil forgå. Det er ikke underligt at vi mennesker er meget optaget af den. Den knytter jo netop os til livet, men vi har det med at gå fra en naturlig opmærksomhed på kroppen til at bliver yderfokuseret og ofte har vi et kommercielt syn på kroppen i samfundet i dag. Men kroppen er forunderlig, -skrøbelig og stærk på en gang, så hvad ville der ske, hvis vi omsluttede vores kroppe med naturlig accept og opmærksomhed?
Store planer med publikumJeg kunne rigtig godt lide de passager hvor det helt enkle blev dyrket. Hvad skal der til for at vi mennesker oplever en andens krop som levende, Et ansigt, et ben, en arm, en bevægelse? Det blev så levende for mig når jeg kunne knytte min fantasi til figurerne og se dem bevæge sig med små gestus. Jeg kunne have blevet der i forestillingen i timevis, men holdet havde flere planer med publikum. De ville også fortælle om selvfokusering på menneskekroppen, på navlepilleri, om det fordrejede menneskeideal, hvordan vi lader os styrer af selvrealisering, hvordan vi behandler vores kroppe og hvordan vi alle til sidst alligevel må dø og opgive kroppen.
Det var en mægtig spændende aften og for mig nyt at se voksen teater med dukker.
Tusind tak til teamet bag Kroppen og til BORA-BORA for at inviterer dem til Aarhus!
Kroppen, Bådteatret
Medvirkende Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen, Tora Balslev Jespersen.
Instruktør Rolf Heim.
Dans anmeldelse
'Brænding' på Aarhus Teater, vinterens præsentationsforestilling
Giftig 'Brænding' forurener hav og sjæl
18. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brænding er et teaterstykke om forurening. Den fra havet, og de løgne vi siger til hianden. Den ydre og den ydre forurening.
Historien foregår på tangen ved siden af havet og kemifabrikken. Vi er til fest i forsamlingshuset. Spørgsmålet er, hvilken gift er værst for os? Havets gift, eller de giftigheder vi udsætter hinanden for?
Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.
Teater video
Christophe Loiseau★★★★★★Anmeldelse: 'Gerdas Rejse' på Teater Refleksion
Anmeldelse: Gerdas Rejse er en magisk opdagelsesrejse
18. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Se så! Nu begynder vi. Sådan starter HC Andersen sit eventyr om Snedronningen, hvor lille Gerda skal så grueligt meget igennem for at finde sin Kay. Teater Refleksion har ladet sig inspirere af dette prægtige eventyr til en installation af magisk lyd, lys, dufte og videooptagelser. Her er ingen skuespillere men en underfundig rejse gennem mange riger i sporene efter den lille Gerda.
Med mine sansers fulde femJeg fik en kæmpe oplevelse på Teateret Refleksion her i formiddag. Med strømpesokker listede jeg mig langsomt igennem mange af de verdner som den lille Gerda vandrede for at finde sin Kay. Jeg mødte rosenhaven, hvor man kunne lege med spejlstykker i et puslespil og her duftede det af blomster. Med et kalejdoskop gik jeg på opdagelse blandt eventyrlige stationer med forskellige skyggespil, fornemmelser af sne, rosenblade og lysspil. Jeg vandrede af stier og trapper, hvor der var krystaller, lys, vand og stof og ledte mig videre ind i et rum med puder, hvor jeg kunne ligge og kigge op i en smuk blomsterhave. Jeg kom videre til en magisk skov der skiftede med årstiderne, som piplede af dyr, lys og lyde og den vidunderlige duft af bark. Jeg kom til en hule beklædt med skind, hvor jeg kunne sidde og lytte til rensdyr. Jeg holdt særligt af is-hulen, hvor jeg kunne se nordlys og smukke krystaller spejle sig i hulens vægge. Til sidst endte Jeg i Gerda og Kays have igen, hvor jeg kunne lægge de sidste brikker i puslespillet.
En perle af et teaterLige midt i Aarhus hjerte ligger denne perle af et teater, der elsker at give børn og voksne eventyrlige oplevelser. Teater Refleksions forestilling ”Gerdas rejse” er så sansemættet at jeg følte mig helt fortryllet og nærværende da jeg kom ud efter forestillingen. Inspireret og beriget af denne perles julegave til eventyrglade gæster, gik jeg bagefter og tænkte på lege, jeg kunne skabe sammen med børn, jeg kender, og hvordan jeg skulle huske mit nærvær, så jeg kunne opleve den kommende jul og vinter med størst mulig forundring og glæde.
Tusind tak for at vække mine sanser til teater Refleksion og teamet bag Gerdas rejse.
Gerdas Rejse
Ide/koncept/scenografi Mariann Aagaard & 3 franske scenografer og videokunstnere.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater
Anmeldelse: Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
15. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Barnets fantasi vinder stort i Aarhus Teater juleteater Den Uendelige Historie, og det er i grunden sjældent i en rationel og fornuftig hverdag, hvor børn generelt skal have mere jordforbindelse og lidt mindre fantasi for at kunne slippe gennem skolens strenge krav. Instruktøren Jacob Schjødt er lykkedes fantastisk godt med forestillingen. Publikum både jublede og klappede vildt og længe efter premieren i Aarhus Teater, da vi afsluttede det lange eventyr gennem Michael Endes vidunderlige historie.
Men vi havde også fået den største julegave. Den Uendelige Historie er den store pakke under træet på Aarhus Teater, den gave dine børn vil elske at pakke ud sammen med dig. Og hvis du er lidt ligesom mig, så vil du også selv elske oplevelsen.
Den Uendelige Historie er en 6-stjernet forestilling, fordi lyden er himmelsk, musikalsk og knaldgod. 6 stjerner fordi den nye scene fra Købmand Herman Sallings Fond slår alt hvad du har set nogensinde på Aarhus Teater. Scenerne dukker op fra gulvets dyb, flyver væk under taget. Flokke af stjerner fordi videokulisserne der proiceres op på bagvæggen skaber en eventyrlig stemning.
Og tænker du skuespillerne er i julehumør? Ja, gode, solide præstationer. Det er ikke rimeligt at fremhæve nogen skuespiller fremfor andre, men Ashok Pramanik fortjener stor ros for sin præstation. Elegant i bare fødder springer han adræt omkring på scenen, eller flyver på ryggen af sin drage Fuchur i 10 meters høje. Han er troværdig, sprængfuld af energi, han er fremragende i hovedrollen som Atrejo.
En god historie, fantastisk teknik på den ny scene, dygtige skuespillere, knaldgod lyd, et relevant budskab om fantasiens kraft - er der noget der mangler? Ja, kostumerne som er skabt af Astrid Lynge Ottesen. Der er sjove kostumer og skræmmende kostumer, og uanset er de syet af de flotteste og mest intelligente fantasier. Astrid flytter Den Uendelige Historie fra det professionelle helt op til stjernerne. Tak for dem, dine kostumer er fantastiske, Astrid.
Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land
Teater anmeldelse
Sælger 25.000 billetter til 'Den Uendelige Historie' på Aarhus Teater
Tusindvis af århus-børn skal opleve juleteater for hele familien
14. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Årets juleteater for hele familien er Den Uendelige Historie på Aarhus Teater. I den ene hovedrolle som Bastian er det Anton Hjejle, mens den anden hovedrolle spilles af Ashok Pramanik som Atrejo. Stykket er instrueret af Jacob Skjødt efter en historie af Michael Ende. Landet Fantasien er ved at forsvinde, og kun et fantasifuldt barn kan redde Fantasien.
Der blev sat 25.000 billetter til salg, men de fleste er købt af århusianske familier, så du skal være hurtig hvis du vil sikre husets yngste beboere og dig selv en juletur i teatret. Den anden dag var der færre end 2.000 billetter tilbage.
Forestillingen er den første efter opbygningen af den ny scene. Prisen blev små 60 millioner kroner, hvoraf Købmand Herman Sallings Fond har betalt 52 mio. kroner i form af en tidlig julegave til Aarhus Teater.
Den Uendelige Historie på Aarhus Teater
Historie Michael Ende
Instruktør Jacob Schjødt
Medvirkende Anton Hjejle, Ashok Pramanik, Jacob Madsen Kvols, Kim Veisgaard, Marie Marschner, Jonas Kriegbaum, Hanne Windfeld, Michiel van Leeuwen, Louise Bonde, Mathias Bøgelund, Magnus Haugaard, Joesphine Reumert Grau.
Scenografi og lys Benjamin la Cour
Lyddesign Lars Gaarde
Kostumedesign Astrid Lynge Ottesen
Komponist Oh Land
Teater video
★★★★★★Anmeldelse: '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater
Brutalt og ærligt teater lige i ansigtet på publikum
3. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
4:48 Psychosis er teater der foregår lige op i ansigtet på publikum. Det er et super kreativt sind der har skabt denne tragedie og jeg kan ikke se den med et filter der beskytter mig fra det. Dels ved jeg at dette er et sidste værk af Sarah Kane, der døde af selvmord efter at have skrevet stykket, dels er jeg så voldsomt rørt over Mette Døssings skuespil. Jeg har ikke set noget lignende før. Dette stykke er ikke en gal kvindes værk. Dette stykke er et menneske der skriver for at berettige sin eksistens og mere end det, det er en historie fortalt fra indersiden af en psykose. En forkrampet og smertefuld tragedie, der er så vedkommende at vi ikke må lave distance til det.
Det fragmenterede menneskePublikum bliver lukket ind i et rum i kælderen hvor vi er frie til at gå og stå hvor vi vil. I rummet hænger der neonlys ned i lange rør. Det psykoseramte menneske kommer ind i rummet maskeret som en autonom i demonstration. Hun er hurtig i bevægelserne og tydeligt vred. Hun taler til publikum, går helt tæt på ansigterne og fortæller at hun er ked af det, at hun føler sig skamfuld, og at hun ikke vil leve mere, at hun vil begå selvmord. Hun udtrykker dyb smerte og er i sin lidelse et fantastisk og voldsomt billede på et menneske i dyb desperation. Tab af kærlighed, tab af mening. Poesien er faretruende og smuk på én gang. Ordene er skarpe og brutale. Fragmenterne af hendes sind er som farlige bomber i den ”normale” verden, hvor vi tror smerte er når vores kat dør men hos et menneske med en psykose er smertens totalitet mere voldsom, fordi her er det selve grundstenen i vores eksistens, vores identitetsfølelse der spaltes og går i opløsning. Hvis der ikke er nogen til at sætte sig ind i de fragmenter der er tilbage er vi fortabte. Forsvundet fra verdens overflade.
In your Face teater4:48 Psychosis er et provokerende og eksperimenterende undergrundsteater – kendt som ”In your face theater” hentet hjem fra England. Det er den form hvor publikum er en del af forestillingen og man kan forvente at blive råbt til, skældt ud lige op i ansigtet og inddraget i skuespillet. Det er en voldsom oplevelse og det gør ondt i medfølelsen at se dette stykke, som er så mesterligt spillet af Mette Døssing, uden at være i stand til at gøre andet end at være vidne til tragedien.
Tusind tak til Teamet bag 4:48 Psychosis og til Aarhus teater for at huse forestillingen.
4:48 Psychosis
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Medvirkende Mette Døssing.
Scenografi David Gehrt.
Lyddesign Ise Klysner Kjems.
Lysdesign Anders Kjems.
Tekst Sarah Kane.
Oversættelse Morti Vizki.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater
Dancer in the Dark i et nyt fremragende lys
30. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvem tør at tage livtag med mester instruktøren Lars von Triers skæve og vidunderlige musical Dancer in the dark? Aarhus Teater gør, og de tør mere end det. De tør også at skabe deres helt egen musik der bærer historien om Selma igennem hendes tragiske skæbne. De kommer tilmed rigtig godt fra det.
Har du nogensinde lyttet til verden - sådan rigtig lyttet til den? Alting har en lyd, hver en bevægelse har en takt. Sæt det sammen og du har en hel symfoni. Findes der en smukkere måde at være i verden på end at opleve den som musik? En drivkraft til at gøre det umulige, arbejde hårdt, motivere til at holde ud, få det smukkeste ud af tragedier og endda mod til at gå i døden, når det ikke længere er en mulighed at undgå den. Der er en musik i alle disse ting. Vi må bare lytte og lære at finde den, for her er livskraften så stærk at smerten bliver en parentes og ikke selve livet. Det har jeg nu lært af hovedpersonen Selma i Dancer in the dark.
Den hjertegribende fortælling om Selma, det smukke menneske, der må danse sig gennem mørket idet hun gradvist mister sit syn. En skæbne hun vil have tilfælles med sønnen Gene, hvis han ikke får en operation. For at redde ham fra at blive blind må hun skaffe penge til det og det er hårdt arbejde.
Hun prøver at skjule sin egen blindhed så hun ikke mister sit job og dermed sin mulighed for at give sin søn hans operation. Selma er super musikalsk og klarer den hårde tilværelse som blind ved at opleve verden gennem altings musik. Hver en bevægelse og hver en materiel ting har sin egen musik, som holder hende fast i livet og i arbejdet.
Desværre er hun som blind et let offer for omverdens gemene ondskab, og det får fatale konsekvenser for den kære Selma, idet hun finder tillid til politimanden som stjæler hendes penge mens hun er på arbejde på fabrikken og i opgørets time tvinger politimanden hende til at dræbe sig og dermed står hun anklaget for mord. Og bliver dømt til døden.
Musikken er skæv som hovedpersonens rolle, med nogle meget smukke passager og skuespillerne løfter forestillingen op i en fælles kraftpræstation. Scenografien fungerer super godt, idet der er bygget flere scener op omkring Selmas skæbne. Lyset understreger både Selmas musikalitet og den store smerte hun oplever og har en vidunderlig tendens til at danse med på scenen.
Det er rørende at blive indfanget af denne forestilling og jeg kan varmt anbefale at gå ind på Aarhus teater og se den. De stående klapsalver var så velfortjente.
Tusind tak til teamet bag Dancer in the dark og til Aarhus Teater for den flotte forestilling.
Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Christian Hetland, Luise Skov, Anders Baggesen, Holger Østergaard, Nanna Bøttcher, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Teater anmeldelse
Sarah Kanes '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater
Hun begik selvmord efter dette teaterstykke
26. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sarah Kane, en ung britisk skuespilforfatter, begik kunstnerisk selvmord efter hun skrev dette teaterstykke. Hun hængte sig. Dette er hendes selvmordsbrev. Psychosis 4:48. Hendes testamente. Den sidste historie fra hende til dig.
Sargun Oshana er instruktøren. Den unge kvinde spilles af Mette Døssing.
"Det er en meget fragmentarisk tekst som indeholder alle mulige genkendelige sider af os mennesker", fortæller skuespiller Mette Døssing til 8000. "Og det er selvfølgelig et tungt emne, og det er store følelser, men det er også en forfatter som skriver enormt poetisk - men også med ironi og humor som vi mennesker oplever i pressede situationer, en form for overlevelse", siger hun.
Hun begik selvmord på hospitalet efter midnatSarah Kane var 28 år gammel. Hun havde haft stor succes med at skrive skuespil, men indeni var hun tom og mørk. Det var om vinteren, sidst i februar. Hun var indlagt på King's College Hospital i London efter forsøg på selvmord. Det var efter midnat, det var timen hvor de fleste dør om natten, tiden mellem kl. 2 og kl. 3.
Hvad sker der, når vi rammes af en psykose?"Vi har jo ønsket at arbejde med, hvad er det der sker med et menneske, når vi bliver ramt af en psykose. Fordi det er så komplekst med en psykose, der findes mange forskellige former for psykoser, og vi prøver jo at oversætte det ind i et scenisk værk hos et menneske som indeholder alle de forskellige psykoser der findes", fortæller stykkets instruktør, Sargun Oshana.
Sarah Kane så aldrig sit skuespil på scenenSygeplejersken på hospitalets sengeafdelng lod Sarah Kane alene, og det var en fejl, fordi Sarah tænkte på selvmord. Det står i journalen. Sarah løb i strømpesokker ud på toilettet, lukkede døren og hængte sig. Hun blev fundet ved halvfire tiden. 4:48 Psychosis er det sidste skuespil Sarah Kane skrev. Hun så det aldrig selv på scenen, men nok i virkeligheden på det toilet.
4:48 Psychosis opføres på Aarhus Teater, Studio scene.
4:48 Psychosis på Aarhus Teater
Instruktør Sargun Oshana
Medvirkende Marie Døssing
Scenografi David Gehrt
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Lysdesign Anders Kjems
Teater video
★★★★Anmeldelse: 'Spil død, Vol. 13+'
Unges angst bliver spejlet på Godsbanen
25. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Vi kender det alle, Angsten, der sniger sig ind på os eller vælter os omkuld som en sandstorm. Lammer vores tanker og handlinger og gør os akavet og selvbebrejdende. Usikre på om vi er okay, som den vi er. Og som et ungt menneske er den umulig at komme udenom, når man skal finde sine egne ben at stå på i en meget kompliceret verden.
Den dukker op i vores liv som et helt grundlæggende vilkår for vores overlevelse. Uden det alarmberedskab havde vi næppe klaret udfordringerne ved livet. Men den er også årsag til meget lidelse, for den kan dukke op i vores krop og sind som mange former: Angst, panik, nervøsitet, gysen, generthed, tøven, handlingslammelse osv. Den risler lige så stille ned af ryggen eller splintrer det menneskelige sind itu. Vi kan reagere ved at angribe, flygte eller stivne (spille død) Det ligger i vores gener at reagere på den måde. Spændende tema Hvid Støj teaterproduktion har skabt teaterforestilling ud fra.
Game of life.Teaterforestillingen Spil død Vol. 13+ er bygget op som et spil i et tv show, Det er tempofyldt og medrivende og kommer med mange eksempler på hvad man kan frygte som et ungt menneske. Stykket danner et spejl der viser unges gru for mange ting i deres verden, og det blev skabt en fin balance mellem humor og alvor så det blev på ingen måder kedeligt.
Mestring strategierI spillet bliver det tydeligt at det kan være svært at mestre angsten men bestemt ikke en umulighed, for der findes strategier til at takle angst og det er jo så godt at få kommunikeret ud til alle. Det er normalt at have angst og man kan gøre noget ved det.
Skuespillet sad i skabet, Det var følsomt og sejt, Især holdt jeg meget at dansescenen hvor de to skuespillere dansede et lille uddrag af svanesøen. Det visuelle design understregede underholdende formen som et spil i et TV show. Ideen var fængende og jeg syntes at fornemme at det unge publikum kunne spejle sig i det. Alt i alt en god oplevelse. Tusind tak til teamet bag Spil død Vol. 13+ og til godsbanens åbne scene for at huse dem.
Spil død, Vol. 13+
Hvis støj sceneproduktion Teater for de 13-årige og op efter
Ide, koncept og iscenesættelse Charlotte Ladefoged
Performere Kasper Daugaard og Mette Gadeberg Gregersen
Visuel design Morten Ladefoged
Manuskript Simone Isabel Nørgaard og Charlotte Ladefoged
video design Jens Mønsted
Kostumer Bodil Buonaventzen
Værksted Frederik Eberhardt
Dans anmeldelse
Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater
Dancer in the Dark
24. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.
Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.
Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?
Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Teater video
★★★★★★Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen
'Mæt af dage' er relevant, velspillet og rørende
20. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Publikum græder, de kan ikke lade være, fordi så rørende er Teatret Svalegangens historie om den unge kvinde Karen der kun tænker på at dø, mens hendes mand Esben holder hænderne for ørene og nægter at hjælpe hende.
Mæt af dage hedder stykket som sætter assisteret selvmord på scenen. Det er en blændende forestilling, fordi den er relevant, velspillet og rørende. Desuden får du også chancen for at opleve - gennem virtual reality - hvordan det mon er at dø, set fra Karens synsvinkel på selvmordsklinikken i Schweiz. Skrappe sager. Folk græd i deres VR-masker.
Mæt af dage må have seks stjerner, selvom temaet er alt for vigtigt og alvorligt til at pjatte rundt med guldstjerner i danskhæftet. Det er bare et godt stykke. Gå ind og se det.
Perfekt stykke teater om liv og død
Forestil dig at Shakespeare og Hollywood satte sig sammen ved et af bordene i caféen på Teatret Svalengangen i Rosenkrantzgade. Planen er at skrive den ultimative historie om liv og død. At være eller ikke at være. Shakespeares eviggyldige tekster sat ind i en hollywood-tåreperser der spiller på følelserne og får publikum til at græde.
Sådan er det blevet. Forfatterens Thomas Markmann har skrevet det perfekte stykke teater om meningen med at leve.
Så Karen vil altså dø, og hvem kender ikke det fra sig selv, eller fra nogen du kender. Folk der vil dø, de er ikke nemme at muntre op. Karens mand, Esben, forsøger med god mad og vin. Kærlighed og kildevand. Men Karen, hun nægter. Psykologen, Kirstine Hedrup, giver op. Karens mor er bekymret, knust af datterens tilstand.
Fremragende skuespil i 'Mæt af dage'Selvom Karen er en ganske ung kvinde, finder hun ingen mening med livet. Tænker kun på at dø. Esben, spillet af Albert Stein Ankerstjerne med både pondus og en livskraftig karisma, er på grænsen til at gå i hundene. Ved ikke hvad han skal gøre. Karen står stille på scenen mellem publikum. Sårbar, næværende. Vi kan i publikum mærke hendes følelser. Hun er en fugl der er faldet ud af reden. Anna Nøhr Tolstrup forstår at holde publikum fanget, når Karen viser sin smerte ved livet. Ingen store ord, bare et stille blik fra fuglen der er faldet ned på planeten Jorden og slet ikke føler sig hjemme i sit liv.
Hvis din partner ville døHvad ville du gøre hvis din partner ønskede at dø? Det er spørgsmålet. Esben er alene, hans ven - spillet af Jacob Hannibal med en stærk karakter - forsøger at overtale Esben til at få Karen indlagt. Hun er jo syg!, siger han.
Men er hun det? Her bliver stykket til et stykke internt debat i publikums sind. Vi har vel alle overvejet, hvorfor lever jeg? Hvad er meningen med at leve?
Seks stjerner til Mæt af dage. Der er et godt flow i stykket takket være instruktør Anna Schulin-Zeuthen. Karin Gille: Scenografien er stram og asketisk. Lyset har lange og velfungerende skygger, Anders Kjems. Virtuel Reality er skabt af det lokale VR-firma Mannd nede i Filmbyen.
Mæt af dage
Medvirkende Anna Nøhr Tolstrup, Albert Stein Ankerstjerne, Jacob Hannibal, Kirstine Hedrup.
Tekst Thomas Markmann.
Instruktion Anna Schulin-Zeuthen.
Scenografi Karin Gille.
VR Produktion Mannd.
Lyddesign Anton Bast.
Lysdesign Anders Kjems.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
'Mæt af dage', Teatret Svalegangen
Teater om aktiv dødshjælp: Karen ønsker hjælp til sit selvmord
12. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket Mæt af dage er skrevet af dramatikeren Thomas Markmann. Det handler om aktiv dødshjælp i form af hjælp til selvmord. En yngre kvinde, Karen, har mistet lysten til at leve på grund af sin sygdom. Hun ønsker at dø, men ikke alene. Hun vil gerne have hjælp til sit selvmord fra sin mand, hendes elskede Esben. Hun er syg, hun er mæt af dage, men kan manden assistere hendes selvmord?
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Drengen der ville være vægtløs', Teatret Svalegangen
Tragedie med masser af humor og effektiv komik
9. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er ikke sundt for et ungt menneske at være omgivet af idioter, røvhuller, psykopater og troløse kvinder. Sådan er historien på Teatret Svalegangen. Drengen der ville være vægtløs, hedder stykket skrevet af Thomas Markmann. Det er godt teater. Velfungerende. Professionelt. Masser af humor og effetiv komik takket være Lars Bom og Mette Horn. Hurtige replikker og frisk skuespil fra Mads Reuther og Mette Wiberg. Godt lys, fin lyd. Det er 5 stjerner, og der var stående bifald.
Den store stjerne i stykket er Nicolai Jørgensen. Han er en tyk dreng der bor alene med sin mor. Faren har de kulet i jorden, og han var ikke bedre værd. Nu er Nicolai alene med Mette Horn som konstant håner og mobber sin søn. Hun har migræne de fleste dage og skal have smertestillende piller op i sin anus. Det får hun sin 19-årige søn til at gøre for sig, fordi hun kan ikke klare sig selv. Siger hun.
Den dreng har det slemt, det kan du høre. Han har planer om at blive voksen, flytte hjemmefra og udforske verdensrummet. Men modet til at flytte smuldrer som en småkage. Hans bedste ven, Mads Reuther, er hård ved ham og kalder ham "flæske". Veninden Mette Wiberg leger med hans følelser, driller ham som en hundehvalp, lader ham gramse på sine bryster "mærk også brystvorten", siger hun, og kaster ham væk med ordene: "Du er bare så sød". Lars Bom er hans chef på jobbet som smed, hvor Nicolai Jørgensen renser faldstammer og bliver overdænget med lort. Chefen boller hans mor, veninden boller hans bedste ven. De regner ham ikke for noget. Han er udstødt. Mobbet. Han er dørmåtte, nederst i hierarkiet, han er selve den pind du bruger for at skrabe hundelort ud af rillerne i din skosål.
Øv. Unge mennesker fødes ind i verden gennem deres familie og omgivelser. På den måde er vi alle fødselshjælpere. I stykket Drengen der ville være vægtløs har de vendt ryggen til ham, så han må føde sig selv. Det er svært at føde sig selv.
Gå ind og se stykket. Det er underholdende, en tragedie, det er drama og komedie. Det er godt. Se om Nicolai overlever sin fødsel som voksen. Det gør han. Men hvordan overlever han?
Drengen der ville være vægtløs
Medvirkende Nicolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther, Mette Klakstein Wiberg.
Tekst Thomas Markmann.
Instruktion Geir Sveass.
Scenografi Marianne Nilsson.
Producent Folketeatret.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Peeps shows om ensomhed', BORA-BORA
Kender du det at være ensom?
6. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Kender du det, at ensomhed kan føles som om du er fanget i din egne følelsers vold som var det et trådnet, og den bedste ide der kommer til dig er blot at vikle dig yderligere ind?
Eller kender du det, at længes efter menneskelig kontakt men det du møder er digitale stemmer der fortæller, hvilket nummer du er i køen, eller at der er kommet e-post som en computer har sendt?
Eller måske er du gravid, og alle forventer du er i lykkelige omstændigheder, men i virkeligheden befinder du dig i en ensomhed der føles som en rugekasse som er så klaustrofobisk at det ligner et akvarium for mennesker.
Eller kender du ensomheden, som den føles når tankerne konstant bevæger sig op imod håb om nærhed, men at kroppen er efterladt alene uden at mærke kontakt til et andet menneske.
Ensomhedens tomrum, som det føles når vi må synge alene, danse alene, tale alene, huske alene, og måske endda miste forstanden alene? Forestil dig så at nogen lurer på dig i disse allermest smertelige øjeblikke, som et peepsshow, Du er stadig alene, ensom, men nu med publikum på.
I aftenens forestilling stiller Dadadans sig til rådighed og giver disse spørgsmål et kunstneriske udtryk i form af fem installationer, hvor publikum kan lure hvordan et ensomt menneskes indre verden kan se ud. Det gør de på teateret BORA-BORA. De havde skabt fem installationer, opstillet som et totalteater, hvor publikum bevæger sig rundt imellem ensomhedsbokse og kan lure på performerne. Fantastisk ide og meget stærk oplevelse at være publikum i dette kunstværk, for vi blev alle en del at værket, i det vi deltog som lurere og det gjorde stort indtryk på mig.
Jeg blev mægtig rørt hen mod slutningen, da alle performerne begyndte at træde ud af deres installation. De bar alle masker, hvilket gav mig en oplevelse af at de var for angste og for isolerede til at møde verden som de mennesker som de var, men træder i stedet for ud som roller for at beskytte sig selv. Stærk og rå pointe.
Kan varmt anbefale denne forestilling, fordi den trækker tænder ud idet det er kompromisløst ærligt og går løs på tabuet ensomhed. Tusind tak for en gennemført og fantastisk oplevelse til teamet bag aftenens forestilling og til BORA-BORA som huser dem.
Peeps shows om ensomhed
Ide og koncept Helle Bach/Dadadans, Siggi Oli Palmason
Koreograf Helle Bach
Performere Bo Madvig, Miguel Cortes, Liv Mikaela Sanz, Bosil Lassen, Maria Helena Wilhelmsson
Scenografi Siggi Oli Palmason, Laura Rasmussen
Lyddesign Emil Sebastian Bøll
Kostumer Bodil Buonaventzen
Teknisk afvikler Jimmi Nørgaard
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'At glemme... At huske...' på Teater Refleksion
To små erindringsperler i byens teater Refleksion.
3. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Når bølgerne drukner vores elskede eller når flammerne fortærer vores dyrebareste er smerten uundgåelig, og efter os må vi slæbe erindringerne om de tab og den rædsel der står som en søjle af lidelse i os. Den bliver tilbage i os som sansninger der ikke vil slippe os, før vi slipper den.
I aften har jeg været vidne til to erindringen om det tragiske ved at stå tilbage efter ulykken har ramt og hvordan de to performere arbejder med det at huske hvad der skete som en nødvendighed.
To meget forskellige og personlige soloforestillingerDen første forestilling er en slægtstragedie som bliver ved med at ske. Det handler om drukneulykker i kvinden Melanie Thompson liv. Om vandet der kan tage liv men også om vandet der kan hele smerten hos det menneske der har været ramt i generationer. Hun valgte i sin fortælling at rense sig for angst og sorg og på smuk kunstfilm kunne jeg se at hun steg op af vandet til sidst som symbol på at lade den gentagende tragedie få en ende.
Den næste forestilling handlede om en brandulykke som Bjarne Sandborg oplevede som dreng. Jeg blev grebet i hjertet af hans smukke og ulykkelige fortælling. Han sad på sin lille barnestol da forestillingen begyndte og græd tusindvis af sten under sin performance. Han tegnede sig gennem smerten, skrev, og stillede dukkehuse op som viste hans tab. Flammerne der havde fortæret blev baggrund for et skyggeteater. Det var meget hjerteskærende at se ham fanget i sit værste mareridt. Til sidst så det ud til at han fandt en fred ved hans barnemøbler og hans historie sluttede her.
IntimteaterTeateret Refleksion er lille og intimt og jeg blev fanget af kunsternes helt nærværende måde at fortælle livshistorie på, for det kræver både mod og vilje at vælge livet efter at ulykken har ramt og måske var det en nødvendighed at gøre det til kunst. Derfor er jeg oppe at ringe med fem stjerner, for hvor er det dejligt at se performance som gælder livet.
Tusind tak til teamet bag ”At glemme… At huske” og til Teater Refleksion for meget gribende forestillinger.
At glemme... At huske
Medvirkende, manuskript og scenografi Melanie Thompson, Bjarne Sandborg
Instruktion Melanie Thompson
Lysdesign Kim Glud
Teater anmeldelse
Aarhus Teaters Anders Baggesen fylder 60 år
Mit kunstneriske liv kom i luksusudgaven
2. oktober 2018.Kulturnyt
Aarhus Teaters Reumert-vindende skuespiller og instruktør Anders Baggesen fylder 60 år tirsdag 9nde oktober. I 40 år har han arbejdet med scenekunsten - har netop spillet sin forestilling nr 100 - bor i Odder med sin ægtefælle gennem de sidste 18 år, Erik Boje.
Når Anders Baggesen ser tilbage på sin kunstnertilværelse som ”et luksusliv” er det ikke materielle goder, han taler om. Det er bevidstheden om, at have lavet og fortsat lave præcis det, han altid har ønsket og stadig glæder sig over hver eneste dag på jobbet. ”Det skulle gerne skinne igennem, at jeg elsker det” siger han. Og det kan de, der har oplevet Anders Baggesen på en scene vist bekræfte, at det gør.
I denne sæson kan du opleve Anders Baggesen i Dancer in the dark og som Jeppe i den Reumert-vindende Erasmus Montanus.
Skuespiller og instruktør Anders Baggesen opvækst var præget af kultur og kreativitet. Hans far var borgmester i Løkken-Vrå kommune i Vendsyssel, og i hjemmet dyrkedes der både musik og litteratur. Hele familien var nært knyttet til Vrå Højskole, der var samlingssted for kunstnere af alle slags, og han blev engageret i det levende teaterliv i miljøet omkring Vrå og Hjørring. Det var derfor ikke en stor kulturel omvæltning for den 17-årige Anders Baggesen, da han i 1977 flyttede til Aarhus og startede sin uddannelse på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Her fortsatte han med at forfine og udvikle sig i et fag, som han længe havde vidst var hans naturlige mål.
For Anders Baggesen har drivkraften været begejstringen i alt, hvad han har medvirket i. Det er således hverken genren eller rollens størrelse, det kommer an på for ham. Det handler for ham om at gå til rollen med åbenhed og lydhørhed overfor forfatterens hensigt med værket. Og gå helhjertet ind i hver forestilling som til en ny læringsproces, hvor samarbejdet er det altafgørende. Og det er ikke kun samarbejdet med de øvrige spillere på scenen, også samspillet med hele holdet bag er afgørende, når man skal skabe god kunst.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'WoMan & WOMAN' på BORA-BORA
Vidunderligt og råt danseeksperiment over det feminine
27. september 2018.Kulturnyt, Lita Domino
I aften var sidste aften for The Genderhouse Festival, og den blev sluttet af med maner på BORA-BORA med to soloværker. To vidt forskellige forestillinger men de spiller rigtig godt op imod hinanden og hang sammen idet de begge handlede om at udtrykke det feminine.
WoMANDet første solokunstværk var WoMAN hvor koreograf og performer Andreas Constantinou undersøgte sin egen feminine side ved at gå ind i nogle arketypiske roller for kvindelighed. Via masker og enkelte rekvisitter og sin fantastiske udtryksfulde krop, kunne han fortælle om den unge jomfruelige kvinde der bader sig i rosenblade, den modne kvinde der er i sine behov og sanseligheder, og oldinge kvinden hvis krop er magisk og som mindede mig om asiens mytiske gamle kvinder. Der var mange forvandlinger i denne performens og han legede med kroppens udtryk et sted mellem dyreriget og menneskeriget. Det ender med fødslen hvor han lader maskerne blive udstødt og står til sidst nøgen i sin maskulinitet som mand.
WOMANDet næste soloværk er performeren Alice Tatge på gulvet med en fantastisk rørende og meget ihærdig fortælling om feminisme, kvindelighed og udholdenhed. Hun løb i stiletter som en fitness dronning, poserede på en stol og gik mannequin med forskellige parykker, alt sammen i et fantastisk tempo. Hun endte med at gå ind i en trance lignende tilstand hvor den samme bevægelse blev gentaget i en uendelighed. Når en bevægelse gentages som i denne sidste del af hendes performens, virker det først komisk, derefter kom jeg i en tilstand af tragedie, derefter jeg blev oprørt og utålmodig, hvorpå jeg gik over i frustration og jeg fik lyst til at stoppe hende. Til sidst opgav jeg min kamp for mening og lod bevægelsen ske som en trance. Det har krævet mod og styrke at lave denne forestilling og jeg tager hatten af for performeren.
Himmelsk adgang gennem lyd og lysLyd og lys skal også have en applaus med på vejen i begge solo-forestillinger. Jeppe Cohrt havde fundet alt lige fra dyrelyde til kormusik med himmelsk adgang. Det sad lige i skabet. Lys designet var diskret men meget understøttende det der skete i forestillingerne. Alt i alt en mesterlig aften i teateret. Tusind tak til teamet bag WoMAN og WOMAN, til The
Instruktør/Koreograf Andreas Constantinou
Performere Alice Tatge, Andreas Constantinou
Lyd og lys design Jeppe Cohrt
Musik Phillippe Jaroussky, Yom and the Wonder
Rabbit Stavros Gasparatos
Dans anmeldelse
Emilie ThereseAarhus Teater: Højeste billetsalg i 14 år
Analoge oplevelser er hot, der er salg i kulturen
26. september 2018.Kulturnyt
Vi vil have oplevelser. Derfor sælger Aarhus Teater flere billetter end normalt, fortæller direktøren. Næsten 120 tusinde mennesker købte en billet i sidste sæson. Dermed slog teatret sin 14 gamle rekord fra 2003.
"Vi oplever i disse år, at danskerne bruger væsentligt flere penge på oplevelser – lige fra restaurantbesøg til ferierejser og forlystelser, herunder teater. Før finanskrisen var der fokus på materielle goder som ny bil, nyt køkken og badeværelse, men fra finanskrisen og frem er oplevelsesindustrien vokset, og jeg tror, at vi kan se Aarhus Teaters stigende besøgstal som et billede på denne overordnede tendens", siger teatrets direktør, Allan Aagaard.
Der er mange slags oplevelser til salg i Aarhus. Generelt sælger de godt. Folk udtrættes af den digitale verden. Vi vil ud og mærke det analoge liv. Være sammen med andre mennesker, i virkeligheden. Danse, svede, lytte, mærke, føle med kroppen.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'Grounded', Teatret Svalegangen
Dødsdronen Reaper er hendes ny gud og vanvid
22. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Køb en billet, det er en god oplevelse. Takket være den amerikanske forfatter George Brant er der 5 stjerner til Grounded. George Brants tekst kommer snigende på dig, som en panter der kryber gennem græsset. Du aner ikke noget før historien springer frem og tager dig. Det var så rørende og skræmmende, at jeg kom til at græde til sidst.
Dødsdronen Reaper er den ny tids gud højt oppe på himlen. Med sit skarpe blik vælger den sit bytte - og kaboom, nogen er død. Revet fra hinanden med et missil så kropsdelene flyver til højre og venstre.
Grounded handler om en kvindelig pilot der er så uheldig at knalde med Eric. Og det er han god til, og så bliver hun gravid. Ikke på nogen uheldig måde, fordi han er en god elsker og hun tænder for vildt på at han bliver stiv og hård når hun åbner lynlåsene i sin pilot-uniform. Der er heller ikke noget galt med barnet, hun er glad for børn, tror hun. Men uheldigt er det fordi det amerikanske flyvevåben vil ikke have gravide kamppiloter. Derfor bliver
Måske vi tænker at i krigen kæmper tapre mænd mod hinanden. Men nej, i dag er krigen på postordre, den er noget man bestiller på nettet. I Grounded får Kaja Kamuk job i en containerby ude i ørkenen. Her sidder hun foran en skærm og udfører de ordrer der tikker ind i hendes headsæt. Det er hende der styrer dødsdronen, den amerikanske Reaper. Et helt igennem fantastisk våben. Det lille fly cirkler over befolkningen i Afghanistan eller Iraq, sådan nogen steder hvor amerikanerne ikke er voldsomt populære. Og det er Kaja Kamuk der styrer flyet fra sin containerby dybt inde i USA.
Det er hende der slår fjenden ihjel. På afstand. Billederne er lerfarvet. Truslen om død er væk, hun lever med sin Eric og deres barn, og går på arbejde for at dræbe folk. Hun er en slagter.
Det går naturligvis galt. Vi bliver skøre når vi dræber på afstand. Menneskets sind tåler det ikke. Det er budskabet i Grounded. Vi skal have vores fjende helt tæt på, så vi kan lugte ham når han dør. Ellers dør vi selv inde i sjælen.
Grounded
Medvirkende Kaja Kamuk
Kaja Kamuk holder energien og nærværet gennem hele monologen. Lyden er okay, men Teatret Svalegangen kan overveje at droppe de der popcorn, som paser godt ind i en biograf med Dolby Surround og biljagt. På nogle tidspunkter havde jeg mere popcorn i ørene end lyden af Kaja Kamuks stemme. Lyset fungerer fortrinligt. Lars Junggreen stod for instruktionen. Halvanden times monolog omkring spørgsmålet: Er dødsdronerne den ny tids guder der enevældigt hersker over liv og død på planeten, og kan vi tåle dét?
Teater anmeldelse
Lars K.★★★★★Anmeldelse: 'Historien om huset, der blev til en prik', Gruppe 38
En stærk og sanselig historie fortalt en sen eftermiddag på Gruppe 38
18. september 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvordan fortæller man om vrede når den syder inden i, så alle mennesker forstår og kan relatere sig til det? Denne stærke grundfølelse som vi alle har besøg af når vi oplever os uretfærdig behandlet eller vores grænser bliver overskredet.
Bodil Alling, skuespiller og stifter af Gruppe 38, kan gøre det på en så nærværende og sanselig måde at den kan spises af både børn og voksne og jeg spiste med stor appetit både af de smukke finurlige ord, måden de blev fortalt på, det imponerende skyggeteater, dukketeater, og visuelt design. Vreden blev belyst, med skønne fantasirige effekter og en meget hjertegribende historie.
En lille pige løber hjemmefra, da hendes mor sagde pyt til den store uretfærdighed pigen oplevede, da der ikke var flere jordbær. Pigen blev så rasende at hun løb så langt at hendes hus til sidst blev til en lille prik. Billeder på kulde og ensomhed var som en ulv, og smukke visuelle effekter, skabt af hverdagsting, gav et meget sanseligt billede af barnets indre verden.
Jeg overgav migJeg overgav mig helt til denne skønne fortælling. Både mit indre barn gøs og glædede sig over fortællingen men også mit voksne jeg fik en masse at tygge på, idet teamet bag forestillingen henvendte sig til alle aldre.
Gå derfor ind og se den fantasifulde fortælling med alle sanser og lad dig fortrylle af poesien som dette teater mestre så imponerende.
Tusind tak til Gruppe 38 og teamet bag forestillingen Historien om, huset der blev en prik.
Historien om huset, der blev til en prik
Medvirkende Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour.
Instruktør Catrine Poher.
Skabt af Catrine Poher, Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour, Sara Topsøe-Jensen, Agnés Limbos, Philippa LeFebvre, Oliver Guillemain, Lars K. Olesen, Marie Netterstrøm.
Teater anmeldelse
Bank gi'r 1,6 mio. kr. til skolebørn
Skolebørn scorer milliongevinst - bruger pengene på teater
16. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En af de lokale banker i Aarhus gør en forskel for tusindvis af skolebørn. Banken giver - via sin velgørende fond - 1,6 millioner kroner til Aarhus Teater. Derfor ringede telefonen for nyligt på teater-direktørens kontor.
'Jeg blev ualmindeligt glad, og hoppede faktisk op af stolen, fordi det var ligesom det der var nøglen til at komme videre med vores projekt. Det var simpelthen bare en glædens dag', fortæller Allan Aagaard.
Pengene fra Spar Nord bliver hældt ned i en trækiste hvor teatret selv har lagt til side, men der er også poser med penge fra kommunen. I alt er der samlet mere end 3 millioner kroner, og de penge skal anvendes 2018-2021 på at skolebørnene kan besøge byens teater.
7.000 skoleelever er i bussenGlad er naturligvis også Morten Daugbjerg. 'Det er jo en enorm anerkendelse', siger han. 'Både at Spar Nord Fonden, og at Aarhus kommune har set værdien af det vi laver.' Han er chef for teatrets læringsafdeling, det er dem der skal bruge pengene fra skattekisten.
'Det betyder jo at rigtig, rigtig mange børn - 6.500 og måske 7.500 - får mulighed for at møde vores teaterpædagoger og arbejde med teaterpædagogiske øvelser. Stå på scenen. Få en fornemmelse af hvad er scenografi og kostumer, få en rundvisning i huset og i det hele taget få en større forestilling af hvad professionelt teater er', siger Morten Daugbjerg.
Kultur er bedre end TV-reklamerDen gavmilde bank er også glad. De senere år har nogle banker været ramt af sure kunder. Kasserne lukker, dårligere rådgivning, og nul renter på indlånskontoen. For mange skandaler. Svindelbanker. Banker står i kø for at købe sig et nyt image gennem TV-reklamer.
Lokale Spar Nord vinder kundernes respekt på en anden måde, nemlig ved at være julemand hele året. Ganske vist er der ikke renter på indlånskontoen, men banken giver til gengæld en stor del af sit overskud væk til lokale projekter.
Banken tjener cirka en milliard om året. 100 millioner går til Spar Nord Fonden, som giver halvdelen af pengene til kultur, sociale fællesskaber og forskning. Den anden halvdel bliver sat i banken, så der er lidt at gøre godt med på en regnvejrsdag. Men hvert år deler Spar Nord Fonden 50 mio. kroner ud til lokale projekter.
Fornuftigt. Hellere give pengene til skolebørn, end bruge dem på TV-reklamer, synes jeg.
Kunst video
★★★★Anmeldelse: 'Faust af Mungo Park'
Hvis alt kikser, så få det til at rime
5. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Faust produceret af Mungo Park har fantastisk scenografi af Julian Toldam Juhlin. Djævelsk godt skuespil af Martin Geertz. Blændende godt lysdesign af Jacob HS Rasmussen. Underholdende skuespil af Johanne Dal-Lewkovitch.
Goethe valgte den forkerte idol-plakatJeg læste ikke Goethe, men var tvangsindlagt til Iliaden. Strengt og sjælløst lærte Homer mig, at hvis alt kikser, så se om du kan få det til at rime.
Side op og side ned. Det var en krig at komme igennem den bog.
Derfor ved jeg at Johann Wolfgang von Goethe uden tvivl havde en idol-plakat af Homer sat op med tegnestifter på sin væg i Tyskland for 250 år siden, dengang han skrev sin personlige udgave af den tyske legende om Faust, ham fyren der sælger sin sjæl til djævlen. Legenden er 500 år gammel og bygger på en historisk person, alkymisten Johann Georg Faust, død 1540. Hans krop var revet i stykker, så folk antog djævlen tog ham.
Det kunne have været en god og aktuel historie, men Mungo Park fortæller at man med vilje har bibeholdt mange rim og remser, som den germanske Goethe kastede af sig, stramt og sjælløst. Poetisk strækmarch der giver vabler i ørerne.
Tiraderne rimer, ja det gør de. Men Mungo Parks opførelse af Faust på Teatret Svalegangen får publikum til at sidde uroligt i stolene. Det er ikke fedt at høre Goethes urimeligt lange sætninger blive oplæst teatralsk postulerende. Publikum hoster og knirker i stolesæderne.
Fabelagtig scenografiMens Goethes replikker kikser rimeligt, så rammer scenografien til gengæld plet mellem mine øjne. Julian Toldam Juhlin er fantastisk i sit job, og han gav publikum en oplevelse for livet.
Overraskende. Fænomenal.
Ja, det er postulater, men svært at beskrive storheden i Julians arbejde. Du har et hvidt kontor foran dig, et rundt vindue ud vil verden, måske et øje. I løbet af stykket dekomponeres kulisserne. Lyset fra Jacob HS Rasmussen skaber liv og uhygge i de hvide kulisser. Mest magisk er det da øjet føder en himmel, et stof helt ud til scenekanten, og Carl Christian Riestra svæver på himlen uden at trække stoffet ned på gulvet.
Man skal se det selv.
Blændende skuespilDet er altid nemt at være djævel, men Martin Geertz har virkelig meget charme som Mephistoles. Johanne Dal-Lewkovitch spiller godt som den gamle liderlige kælling som er djævlens privatsekretær. Line Bie Rosenstjerne gav replikker som blev fremført oprigtigt og autentisk. Henrik Prip, i rollen som Faust, er en god skuespiller. Han lykkes at holde masken og tale tydeligt, mens han fremsiger Goethes rim.
Teater anmeldelse
Eja Due om lyst, købesex og den lykkelige luder
Sex sælger utrolig godt
3. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Interview med skuespiller Eja Due der fortæller om lyst, købesex og den lykkelige luder. Hun skaber performance-teater der handler om seksualitet.
Sex sælger?'Sex sælger utrolig godt. Selvfølgelig fordi ordet 'sex' indgår, og fordi jeg tror rigtigt mange myter, og idéer og fantasier ikke mindst om luderen - et dejligt dansk ord - vækker lige dele forargelse og provokerer et tabu i os. Og samtidigt vækker det i mange mennesker en lyst.'
Sex og luder-stigmaet'Kvinder der har sex med mange mænd er nogle værre ludere, og mænd de er nogen fandens karle. Det er selvfølgelig en dejlig cliché, men den er stadigvæk enormt gældende. Og jeg synes det er interessant at undersøge hvorfor der er så meget luder-stigma stadigvæk.
Der burde være plads til at man ikke fordømmer andre og andre lyster, end måske dem man lige selv kan spejle sig i.'
Slut-shaming?'Jeg har snakket med rigtig mange unge piger på gaden, som oplever slut-shaming. Det er den slut-shaming jeg taler om i min forestilling, den shaming som i højeste grad rammer dem der sælger sex. Slut-shaming er en af grundene til at det er svært at stille sig op og sige at man sælger
'Hvem fanden er lykkelig? Man kan sagtens have et job og så samtidig have en virkelig dårlig dag.'
Hvad er sex?'Der er vel ikke så meget sex, hvis ikke der er noget vi kan overskride. Fantasien, mystikken - det at skabe et objekt for ens begær - er jo så indgroet i seksualiteten. Jeg tror ikke man kan have sex, uden at objektgøre noget andet.
Spørgsmålet er: Hvorfor har vi så som samfund aftalt, at det at være et objekt er noget negativt? Fordi der kan jo være absurd meget magt i at være et objekt.'
'Vi overser nogen gange hvordan vores egen liderlighed kommer til at stå i vejen for at forstå denne her problematik. Fordi lige så vel som det vækker forargelse, tabu, skam - når vi taler om sex til salg - så vækker det også liderlighed, det vækker også begær og lyst. Og alle de ting gør det utroligt komplekst at tale om sexarbejde.'
Købesex?'Det kræves skills, rigtig mange kompetencer for at være en god sexarbejder, men nogen gange kan det også bare være et banalt møde, en kemi der opstår, nogle penge der skifter hænder og noget sex der bliver udvekslet.
Men hvorfor gør lige præcis pengene forskellen? Hvordan kan de skabe så stort et tabu? Det er for fanden bare sex.'
Kultur video
★★★★★Anmeldelse: 'Eja Due i Lyst 2' på Teatret Svalegangen
Hvem sælger sin krop til højest bydende?
31. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg har set Eja Dues fisse. Den søde tot hår og hendes følsomme læber. Har svært ved at fokusere på ret meget andet, da hun kommer ind i rummet på teatret Svalegangen. Vi er 30 på besøg i bordellet, Lyst-2, øverst i Svalegangens bygning.
Lyst-2 er et stykke dejligt performance-teater, som gavmildt deler spørgsmål rundt og lader publikum finde sine egne svar. Dejligt, fordi det udvider grænserne i mit sind. Det kan jeg godt lide. Forestillingen handler om købesex. Hvornår er man prostitueret, sexarbejder, luder?
'God aften, jeg er din luder for i aften', siger Eja Due. Tror jeg. Fordi jeg kigger nu mest på hendes langlemmede krop, brysternes form, rosenknopperne, det lange hår, de spinkle fingre, armene, knæene. Hun ligner en kvinde. Nøgen.
Hvad er din fantasi?'Hvordan vil du gerne se mig? Hvad er din frække fantasi? Hvad for noget tøj skal jeg have på, for at jeg lever op til din drøm om den perfekte luder? Tøjet ligger derude.' Eja Due peger på døren. Mænd og kvinder henter trusser der er åbne ved kønnet, brysteholdere, hofteholdere, sygeplejerske uniformer og frække støvler med stilet.
'Hvordan vil I klæde mig på?' Vi kigger tøvende på hinanden. Der er en grænse for hvor mange par trusser en kvinde kan have på samtidigt, indser vi. En ung kvinde hjælper Eja med at tage de orange trusser på. En frisk mand giver hende et slips, og hans gravide kæreste nikker bifaldende. En anden frisk ung mand vikler Ejas bryster ind i husholdsningsfilm. Det ser ikke særlig frækt ud, synes jeg. Jeg ville hellere have beholdt hende nøgen.
Hvad er prisen på et knald?Og sådan fortsætter forestillingen. Eja holder brændende taler, hvor mændene bliver kastet på bålet. Hun taler varmt for kvindens ret til at tjene penge på sin krop. Der bliver sat priser på et knald, og vi følger med. Jeg tilbyder 1200 kroner, men jeg bliver straks trumpet af en kvinde i vinduesrækken. '3.000 kr.', fastslår hun. En ung kvinde med lyst hår foreslår Eja at sælge sin krop for 10.000 kr. per nat. 'Så kan du altid gå ned i 3.500 hvis forretningen går sløjt.'
Lyst-2 har spørgsmål om købesex som vi besvarer højt eller inde i os selv. Et svært spørgsmål: 'Hvornår er man en luder?' Spørgsmålet der jævnligt drukner i en sort/hvid debat. Måske fordi: Vi bærer jo alle en flig af luderen i os selv. Hvem går ikke på job hver morgen for at sælge sin krop? Sælge os selv til den højest bydende?
Bordellet på Svalegangen har åbent de fleste aftener i festugen, men også om formiddagen. Mit besøg var yderst tilfredsstillende, og jeg anbefaler Eja Dues performance.
Lyst-2
Lyst-2 er en god og vedkommende forestilling. Jeg elsker Eja Dues power og mod til at stå frem. Der er 4 stjerner for idé, fantasi, scenerummet, fremførelsen, plus en femte stjerne for den samlede oplevelse.
Medvirkende Eja Due og Lene Kreilgaard
Idé Eja Due
Dramaturgisk og kunstnerisk konsulent Henrik Vestergaard Friis
Producent Teater Bæst
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Friheden', Aarhus Teater i tivoli efter lukketid
Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling
23. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?
Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.
De tre søstre var soldater i krigVi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.
Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?
Pjerrot kom ud af et usundt forholdPjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har
Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.
Vil du have Klokketårnet eller Ønskeøen?Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.
Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.
Friheden er måske vores vigtigste valgVi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.
Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods
Teater anmeldelse
Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid
Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have
20. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.
'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'
Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'
Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.
Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.
Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods
Teater video
★★★★★★Anmeldelse: Av, Lollikes 'Revolution' var som en pisk
Fabelagtig historie som gør super mega ondt
15. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det var historien om Ikea der slog det sidste søm i mit kors. Korrekt indført efter ingeniør-tegningen i hæftet. Ingen flugt mulig. Dette er afslutningen på vores liv som vi kender det. Christian Lollikes Revolution afliver overklassens håb for fremtiden, bedreklassens håb. Alle os der kører Audi eller taxa, arbejder for staten eller har egen virksomhed, bor behageligt, cyklen koster 35 tusinde, pensionen er i hus, vi er kloge, vi er dannede, men vi er alligevel panisk ræd for fremtiden, og ishavet, millionerne af sultne flygtninge, plastickontinenterne i Atlanten, den stigende temperatur. Og nu er vi døde - bare fordi vi var så dumme at købe en billet til Revolution - døde, simpelthen fordi Aarhus Teater lokkede os til at se det forfærdelige teaterstykke. Æv.
Så, du er advaret. Se ikke Christians Dommedag. Det gør for ondt. Du vil aldrig igen kunne udtale dig skråsikkert om verdens fremtid.
Algoritmen og kartoffeltrykRevolution er et nærbillede af mennesker der lever efter en algoritme. Efter et program. Selv når vi forsøger at være kloge og ændre verden, så er vores flotte opråb intet andet end et kartoffeltryk af super kapitalismens knivskarpe selvhad. Bliv hjemme. Hvis du så Revolution vil du bare krympe indvendigt, du vil føle latteren som pisk på din nøgne ryg, fordi du dumt tror det kan redde verden at blive vegetar. Eller at sælge sin bil. Gå i genbrugstøj. Brænde pengene. Flytte i kollektiv på Djursland.
En overlegen forestillingOg det er sjovt, det indrømmer jeg. Der er fine effekter i forestillingen. Instruktionen er fabelagtig, alle fire på scenen er konstant i bevægelse. Super skuespil der er både komisk og troværdigt. Lyset og lyden er god. Intellektuelt er jeg vild med den forestilling.
Du bliver strippetMen. Du ved, som et dannet menneske er vi optimistiske. Det er dumt at være lyseslukker og rende rundt med et papskilt med ordene: 'Verden går under i morgen'. Og gå med det skilt hver dag. Dommedagen er noget der hører hjemme på Vestkysten, eller hos folk der er for fattige til at tage flyet sydpå, og de kører heller ikke på vinterferie i Norge.
Revolution tager både dine penge og din optimisme. Den stripper dig for din fernis af godhed og dannethed.
Vi laver hver dag propaganda for at indsamle øldåser, hjernevaske danskerne til at holde op med at ryge, løbe mere, finde et godt tilbud i Ikea. Og vi ved godt verden går under, med mindre nogen gør noget.
Lollikes stykke er på den måde genialt.
Christian siger, 'Hold op med at gøre noget, I har allerede fucked det nok op!'
Hold op med at tro på der er et problem, fordi det egentlige problem er os selv?
Du og jeg, samt de børn der vokser op i vores hus?
Åh almægtige teatergud, Lollikes Revolution har lavet flænger i mit spejl.
Hvordan får jeg nogensinde den historie ud af mit hoved igen?
Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater
Teater anmeldelse
Christian Lollikes 'Revolution' på Aarhus Teater
Isbjørnen sveder og de fattige er på vej
13. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har brug for en Revolution. Du har hørt det før, verden er ved at gå under. Fordi vi køber alt for meget og kaster vores affald lige tilbage i skødet på Moder Jord. De fattige sulter, de flygter, havvandet stiger, isbjørnen sveder. Vi går under - heldigvis på første klasse - men alligevel lidt irriterende.
Christian Lollikes Revolution opføres på Aarhus Teater og på Sort/Hvid i København. En historie om 4 mennesker på vej ned. Nogle af os opgiver alt, mens andre naivt tror der er mulighed for at redde planeten.
'Jeg spiller den naive A'er der bliver ved med at tro på, at vi kan redde Jorden. Jeg er hende der bliver ved med at have et håb og en tro, som de mere negative så skyder ned', fortæller skuespiller Marie Kirstine Marschner.
'Min karakter mister også troen ind imellem, fordi vi kan godt se hvor alvorligt det er, og vi ved godt der bliver ved med at stå folk og sige 'Vi kan ikke nå at ændre det, vi er fuldstændig på katastrofekurs', men min karakter bliver ved med at tænke: 'Vi kan jo ikke bare give op nu, så går det jo kun ned ad bakke', siger Marie til 8000.dk
Sammen med de 3 øvrige skuespillere - Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen, og Rikke Lyllof - forsøger Marie og Christian Lollike at finde Revolutionen.
Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater
Teater video
★★★★Anmeldelse: Aarhus Teaters 'Anekdoter fra Møllestien'
Gode historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til
13. juni 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi drikker kaffe på plejehjemmet. 7 unge mænd og kvinder har budt os velkommen, sat os ned ved de lange borde. Aarhus Teater er på besøg med Anekdoter som er et frisk pust med godt skuespil. Publikum er gamle, det er vi alle sammen. Kaffebrødet er blødt.
'Jeg er 71 år', siger en af skuespillerne.
'Du holder dig faneme godt!', lyder det fra en ældre herre.
Publikum ler hjerteligt. Stemningen er gemytlig. Du ved, sådan klassisk bedstemor bedstefar agtig. Vi hygger os og hører historier som folk på plejehjemmet har fortalt til skuespillerne og deres instruktør, Sargun Oshana.
Jeg napper en ekstra kop og skriver noter på en lap papir. Min sidemand griner lunt. Han genkender noget af dialogen mellem Arian Kashef og Alexander Krumhausen.
'Jeg glæder mig til jeg bli'r 90', siger Krumhausen.
'Jo jo', svarer Kashef.
Hver gang den ene siger noget, svarer den anden 'Ja ja', eller 'Jo jo'. Efter nogen tid siger vi alle sammen 'Jahh', og 'Johh', og 'Åh jah', 'Jaja'. Der er mange måder at sige ja på, og hvert tonefald giver ordet en ny lyd som rummer en hel sætning.
Jo, det kan være sjovt at blive gammel. Men det kan også gøre ondt. Det ved vi.
'Den dag min mand døde ville han have bøf stroganof', siger Maria Cordsen. 'Nånå, sagde jeg om morgenen, så må du vil have det. På en torsdag! Så gik jeg ud for at handle, og pludselig ringer de til mig. 'Din mand er faldet!' Så skulle vi hurtigt komme alle sammen til hospitalet. Min mand sagde altid 'Jeg vil ikke på plejehjem'. Det kom han så heller ikke', siger Cordsen.
Publikum nikker bifaldende. Der er flertal for at sidde i sin stol og kigge ud over havet, og så pludselig som et fløjt fra en fugl er man væk.
'Jo jo'.
Sarah Francesca Brænne sænker blikket, hun er ked af det.
'Min mand er lige død. Jeg går og vænner mig til at være alene. 35 år - så det er lidt underligt. Det er ligesom om når vejret er godt, så er det nemmere at holde ud', siger hun. Regnvejsdage er tunge at bære.
Johannes Zois han er lettet.
'Jeg har været ansat i den samme virksomhed i 42 år. Jeg slap ud for 9 år siden. Nu tager jeg tingene roligt. Det eneste jeg har at skynde mig efter nu, det er døden.'
Humor med samme farve som kaffen, publikum værdsætter det.
Rasmus Skaarup tager mikrofonen og fortæller om hvordan det er at få en blodprop.
'Jeg var kørt ned i Fiskergade, og da jeg steg ud af bilen hoppede alle folk op og ned. Lægevagten sagde det nok var migræne. Folk hoppede og hoppede. Klokken 8 fredag morgen ringede jeg til min egen læge, og så var jeg først hjemme igen 4 og halv måned senere.'
Publikum nikker. Man skal passe på med de læger der tror en panodil kurerer alting, og ikke vil undersøge sagen alvorligt.
Jeg kan se folk glemmer at spise kagerne, og jeg har kaffekanden for mig selv. Publikum er grebet. Anekdoter er en stor og eventyrlig billedbog. Den er fyldt med erindringer om mødet med den første mand, skibe der eksploderer, ham fyren der blev gift lørdag og søndag fandt man kun hans finger med ring på, der er både alvor, humor og følsomme øjeblikke.
Det er vel det, som livet går ud på. At vi har erindringer nok til at fortælle historier når vi bliver gamle. Der bliver også sunget i forestillingen. Publikum nynner med. Clara Ellegaard synger:
'Det er svært at være menneske - jeg har prøvet det selv.' Det kender vi nok. Ja.
Tag din bedstefar eller bedstemor i hånden, og få en hyggelig teater oplevelse på Lokalcenter Møllestien. Historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til. Jo jo, den er fin, Anekdoter fra Møllestien.
Anekdoter
Relevans Alle vores gode historier fra hverdagen er deres vægt værd i guld, og det er måske den vigtigste arv vi giver videre.
Medvirkende Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne. Alle fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Instruktør er Sargun Oshana.
Teater anmeldelse
Aarhus Teater: Anekdoter på Lokalcenter Møllestien
Historier fra dengang bedstemor mødte bedstefar
5. juni 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det er de gamle mennesker som afslører de søde, sjove, private og rørende historier fra deres ungdom. Det er blevet til forestillingen Anekdoter som Aarhus Teater opfører på Lokalcenter Møllestien denne sommer. Unge skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus danser og fortæller - giver anekdoterne liv, mens publikum drikker kaffe og spiser kage.
Anekdoter må absolut være sommerens bedste underholdning for alle os der elsker de historier som kun gamle mennesker kan fortælle. Historier om
Anekdoter
Instruktør er Sargun Oshana.
Skuespillerne er Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne.
Spillested Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus C
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Helte' på Teatret Svalegangen
Verdens største helte vækker den helt du har i dig
23. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Den første gang kan aldrig beskrives sådan at vi andre kan mærke det. Man skulle have været der selv. Sådan er Helte på Svalegangen. Det er Glad Teater. Fantastisk. En total oplevelse. Genialt. Vidunderligt. Episk.
Fakta er at vi mennesker ødelægger humøret, jorden, vandet - og jeg ved ikke, hvad der er værst. Men vi ved, at vi har brug for helte. Mange af dem. Millioner. Du vil sikkert være med. Det tror jeg.
Forestillingen Helte er på den anden side af fakta. Ubegribelig. Fordi kun hvis du har prøvet det selv, forstår du den første gang. Den dag du var helt i hverdagen. Hvor du gør den forskel der løfter et ukendt menneske op på sine fødder.
Helte på Svalegangen er så
Helte på Svalegangen.
Relevans Du er en helt. Tag en boot-camp med heltene.
Engagement Publikum fik det komplette kursus. Helte-positurer. Meditation. Missionskortet. Operations-briefing i grupper. Heltemasken. Sejrsang inden kampen.
Medvirkende Julie Andersen, Anne Sophie Lübeck, Christian Ruggaard, Michele Hagelund Rasmussen, Maris Lisbjerg Jensen, Janick Pihl Nielsen, Heidi Bjeverskov.
Idé Glad Teater.
Instruktion Jesper Michelsen, Lars Werner Thomsen.
Kostumer Mai Steenberg.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Biedermann og Brandstifterne' på Aarhus Teater
Super relevant og yderst velspillet
18. maj 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Bravo for Aarhus teater der tør at sætte et meget ømtåligt og brandfarligt emne på dagsordenen i stykket: Biedermann og brandstifterne.
Teaterstykket er skrevet i 1958 og var oprindeligt et samfundskritisk stykke i Tyskland efter 2. verdenskrig, men er meget modigt i dag, hvor vores samfund også er i en brydningstid. Men tolkningen kommer selvfølgelig an på den enkelte publikummers politiske orientering. Er du socialist eller konservativ vil stykket handle om forskellige aktuelle problemer i verden i dag.
Nutidens Biedermann kan være oppe i mod Kapitalisme, nazisme, flygtningestrømme, terrorisme, politikkere og andre ”fremmede”. Eller det kan være på det psykologiske plan: hvordan mennesket socialt reagere overfor fremmede. Er det med selvindsigt, mod og integritet eller parkere man alle menneskets dårligdomme og ondskab (herunder sin egen) i det underbevidste hvor man ikke kan tage konsekvenser af det. Uanset må konklusionen være at det kræver det selvindsigt, mod og en del realisme at begå sig i verden i dag.
Lad mig illustrere pointen ved at ridse handlingen kort op her på teaterstykket.
Humanisten Biedermann der vedholdende kender sig selv, som et godt menneske der tror på det gode i alle, bliver stærkt udfordret i sin tro i mødet med nogle fremmede. I stedet for at tilpasse sin identitetsforståelse til den nye situation, holder Biedermann stædigt fast i at han altid kan stole på andre mennesker og at alle er gode. Når de fremmede antyder at de er brandstiftere, slår han det hen i humor. Denne indstilling får fatale konsekvenser i det at de fremmede viser sig at være brandstiftere i sandhed, som Biedermann nu har inviteret til at bo på loftet i sit eget hjem.
Der er bid i denne mørke satire, som er utrolig velspillet. Lyssætning er fantastisk, og lyden er også meget underholdende, dog var det desværre svært at høre teksten i Aarhus teaters kor, som ellers havde en glimrende fortællerrolle som byens beboere.
Tusind tak til Aarhus teater og teamet bag Biedermann og brandstifterne.
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør Christian Tafdrup.
Lysdesign Anders Kjems Virkeligt markante og flotte sceneskift alene med lyset.
Scenografi David Gehrt Kompakt, dybt, bredt stort og med elegant brug af scenens bagside til scenen i helvede.
Lyddesign Kim Engelbredt Tiptop lyd.
Relevans Det selvgode menneske ender i helvede på grund af sine undladelsessynder. Med mindre der er lukket, fordi alle de onde mennesker kommer i himlen :)
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Morten Suurballe, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.
Teater anmeldelse
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater
Hvad ville du gøre?
12. maj 2018.Kulturnyt
I Biedermann og Brandstifterne flytter djævelen ind. Eller er han bare en flink fyr? Det er spørgsmålet, der er evigt aktuelt. Hvordan reagerer det 'gode menneske' når brandstifteren flytter ind i huset. Man vil jo så nødigt fornærme folk, og vi vil gerne være venner med alle. Men kan man det? Hvornår skal man stå fast og sige nej?
Biedermann og Brandstifterne er et af de mest kendte dramatiske værker skrevet af Max Frisch. Stykket blev opførst første gang i Zürich for 60 år siden. Måske kender du en anden af Max Frisch værker, nemlig romanen Homo Faber der er trykt i flere end 4 millioner eksemplarer.
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi David Gehrt.
Komponist Sune 'Køter' Kølster.
Lysdesign Anders Kjems.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Den Grønlandske Mand', Teatret Svalegangen
Angutivik bankede mig i femte klasse
8. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg fik bank af en grønlandsk dreng i femte klasse på Taulov skole. Det var velfortjent. De var tre voksne om at fjerne hans fingre om min hals. Gårdvagten, min regnelærer og dansklæreren. Lige siden var han min helt, efter jeg kom til bevidsthed. Halvt så stor som jeg, var han. Han havde lange muskler, smalle og hurtige. Mine muskuløse lår var lavet af grøn sodavand og pomfritter. Den dreng havde en bisons hjerte, mens mit sad i brystkassen som en skræmt kanariefugl.
Nu er han vendt tilbage, sammen med sine venner, på scenen på Svalegangen.
Den grønlandske mand. Den rigtige mand. Jeg har sagt min kæreste skal ikke se den forestilling.
Den vil bare forvirre hendes forestilling om mænd.
Den Grønlandske Mand er dramatisk, sjov, folkelig, indsigtsfuld. Lyden er helt i top, hvilket er grundlaget for al film og teater, og en kærkommen perle i min teater-østers.
Nyd den lyd.
Ahhh.
Skuespillerne er bedre end hinanden. Du vil mærke sveden pible frem når Hans-Henrik Poulsen synger dybt så det runger i fjorden og isbjergene kælver. Bagefter plukker han de hvide fjer af dine vinger, og siger du skal holde op med at behandle grønlænderene som polarnegere. Av.
Du vil elske Miki Jacobsen der springer ud med en popsang ingen pomfrit-dreng kan matche: 'If you want to break free'.
Klaus Geisler er mester i komisk teater, og pludselig vælter tragedien ned over vores hoveder, fordi en dansk læge har steriliseret ham ved et uheld, og nu er hans liv slut. Stærk scene.
Kristian Mølgaard, det var nogen i din slægt der bankede mig, det er jeg sikker på. En sej og udtryksfuld skuespiller.
Skal man se Den Grønlandske Mand?Det afhænger af om jeg tænker de grønlændere er ude af stand til at styre deres eget land. Så skal jeg, så vi kan slukke den sidste rest af dumhed på planeten.
Eller hvis jeg har romantiske forestillinger om trommedans, og kajakker der glider gennem isvandet med en lille solbrændt gut med pagaj og hvid anorak. Så skal jeg bestemt se den teater-forestilling. Den Grønlandske Mand er ikke Onkel Toms Hytte.
Men jeg lærte alt det hele i femte klasseDen Grønlandske Mand er 9-årige drenge der sælger hash i Nuuk udenfor Brugsen. Den er smuk scenografi. Den er jagt på den bison, afhudningen og jublen. Den er glatbarberede fisser, unge mænd der overgår hinanden i pornografiske historier. Den er den unge mand der har gået så meget grimt igennem som barn og ung, og nu er hans jolle rendt på et skær og den synker. Under ham venter hundredvis af meter med iskoldt vand.
Den Grønlandske Mand er trommedans som driller finansfolk der har solgt Grønland til Kina og tager morgenbad i powerpoint. Den er Kurt fra kommunen. Den er kvinden der finder sin mand hængt, den er dronningen der siger 'Gud Bevare Danmark'.
Men det er Grønland.
De er grønlændere, og de er stolte af det.
Og det kan jeg ikke lære noget af. Jeg lærte det hele i et frikvarter i femte klasse.
Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør Hanne Trap Friis
Skuespillere Klaus Geisler, Kristian Mølgaard, Hans-Henrik Poulsen, Miki Jacobsen
Lyddesign Siri Paulsen.
Co-produktion Teater Freeze Productions og Grønlands Nationalteater.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Lav Sol' på Aarhus Teater
Hvis du elsker bacon er dette stykke ikke til dig
5. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lav Sol er et fantastisk stykke performance i den geniale genre. Hvis Aarhus Teater var Noma, ville Lav Sol blive serveret på samme tallerken som glasset med myrer. Idéen smager bedre end mørbraden på en myre. Jeg elsker idéer, så derfor var Lav Sol noget for mig (selvom jeg også er storslem til bacon).
Som koncept. Som idé. Som kunst
Lav Sol er 'Ceci n'est pas une pipe' i teaterform. Og du kender sikkert det billede af René Magritte, og det er kartoffelmos uden bacon. Idéen er god, men vi ville have foretrukket en pige i bikini.
Man kan se på aber at de generelt har et lettere liv end os, fordi aben slipper for vægten af bevisthed. En banan og en krop indenfor rækkevidde, så er aben glad. Vi andre bliver bekymrede. Vi spekulerer. Vi mærker sindets vældige stenhjul formale indtryk og ælte dem til nye former, ny bevidsthed.
Det er tungt at være intelligent. Det er hårdt at være genial. Lav Sol er genialt.
Vi har givet bevidstheden bortI begyndelsen af Lav Sol græd jeg. De to skuespillere er fanget i et vanvid af kunstig intelligens med alt for megen information. Som dyr i et bur. Ligeglade, tomme, fortabte i informationens vanvid.
Du ved hvad jeg mener.
Engang var det tegn på menneskelighed, intelligens og sejhed at kunne finde vej til et hotel i Harzen. I dag er mennesket ikke andet end et ligegyldigt vedhæng som drejer rattet til højre og venstre ned gennem Tyskland.
De to mennesker i bur, som du kommer til at opleve, har givet intelligensen bort til maskinerne. Nu er de tomme. De gider ikke engang bolle med hinanden. Computeren styrer deres liv.
Kroppen er større end bevidsthedenMen forfatteren til Lav Sol er som sådan blevet småtræt af bevidsthed uden krop. Hvilken glæde har vi af den. Skuespillerne aflirer lange meningsløse tirader af intellektuelle ophobninger af ord. Bortkastninger fra et forpint sind.
Bevidsthed er fravær af liv. Sådan hører jeg stykket. Når vi tænker en tanke, da sker det først efter vi har spist vores bacon, eller set teaterstykket. Bevidsthed indtræffer efter livet er indtruffet.
Derimod kroppen, den er livets mening. Abens greb om bananen. Smagen af frugtkød. Hud mod hud. Kroppen er selve livet.
Derfor skal næste stykke fra forfatterens skrivemaskine være et stykke fyldt med krop, erotik, følelser, hud. Altså 'Høj Sol'.
Tak for oplevelsen.
Lav Sol på Aarhus Teater
Relevans Hud er vigtigere end hjerne.
Dramatiker Peter-Clement Woetmann.
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Scenografi David Gehrt.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe.
Teater anmeldelse
'Angutivik' er den rigtige grønlandske mand
Mød den grønlandske mand
6. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Angutivik. Du kan møde Den Grønlandske mand på Teatret Svalegangen i Aarhus. Det er underholdende, tempofyldt, melodisk. Men det er også et klap i bagdelen på de folk der har hvide vinger og vil redde grønlænderne fra sig selv.
'Vi er ikke alene i verden mere', siger skuespiller Klaus Geisler.
Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør
Skuespillere
Co-produktion
Teater video
Fanget i den kunstige intelligens?
Fanget bag glasset
29. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lav Sol på Aarhus Teater handler om dit møde med den kunstige intelligens. Vi bombarderes med information, og det gør noget ved vores krop. Kroppen er i oprør. Den savner berøring. Lav Sol handler om teknologi, etik og humanisme. Opsætningen er utraditionel. Du står helt tæt på skuespillerne, og de inviterer dig indenfor i deres digitale sindstilstand.
Lav Sol på Aarhus Teater
Dramatiker Peter-Clement Woetmann.
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Scenografi David Gehrt.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe.
Teater video
Montgomery / Creative Zoo★★★★★Anmeldelse: 'Grab Them by the Pussy' på Svalegangen
Barbie er den perfekte kvinde, fordi...
7. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Grab Them by the Pussy er måske sæsonens mest folkelige, dybsindige, gribende og dramatiske teater-forestilling. Jeanette Munzert har begået et fantastisk stykke teater om sex og kønsroller. Super vedkommende og aktuelt for alle kvinder og dem der kender én.
Store Sal udsolgt på Svalegangen. Stort bifald.
Scenografien Nyd den. Det skrå gulv, hvor kvinder med lange ben og stilletter står meget dårlig fast, er en vidunderlig detalje. Sjov.
Kostumer Mændene har ingen bukser på. Vi elsker kvindeben, men en mand uden bukser, han mister al autoritet. Det er sjovt.
Personerne i stykket er mangfoldige og spiller godt sammen. De er komiske. F.eks. parret der opdrager sønnen Feng Dia til at være en 'hen' fordi de da endelig ikke vil presse kønsroller ned over barnets hoved. De to mandschauvenister i underbukser, advokater, sjove. Barbie er også sjov, men det bliver tragisk alvor senere i stykket.
Historien perfekt til en kommende film. Rummer det originale træk både at være folkekomedie,
Relevans Kvinder kan alt, bare de ser godt ud og opfører sig ligesom mænd?
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Instruktion Rasmus Ask.
Hun har dejlige bryster, lyst hår, lange ben, det perfekte forhold mellem talje og hofte. Plus, hun har ingen kønsorganer.
Bedre bliver det ikke.
Som Barbie kan kvinden tilpasse sig alt og nå alle sine mål. Hun kan have karriere, være kæreste, sexobjekt, vælge frit mellem mænd og kvinder til sin seng, dyrke yoga, løbe, spise sundt.
Kun mangler hun sit køn og har ingen plads til børn, men hvem siger også at det altid skal være kvindens ansvar!
I en opgang bor Barbie øverst oppe. Hun er den perfekte kvinde, bortset fra hun mangler de der kønsorganer. Resten af opgangen er befolket med mænd og kvinder der har store problemer med at være perfekt og samtidigt have plads til børn.
Børnene kommer sent, fordi vi tøver med at få dem. De passer ikke på mit CV. De er irriterende. Man kan ikke tage dem med i fitness-centeret. De er politisk ukorrekte. Børn kan ikke tie stille under statusmødet på jobbet. De trækker kroppen ned, tager al tid og opmærksomhed. Øv.
Hvad skal vi med dem? Eneste årsag til at få børn er efterhånden, at først da er man virkelig perfekt. Det er stressende.
I stykket Grab Them by the Pussy er der masser af genkendelse. Hvordan du selv er, din kvinde, naboen, nogen du kender - og det er sjovt. Det er en god komedie.
Men det bliver også ubehageligt alvor da opgangens unge dreng på 14 ser sig blind på pigen øverst oppe. Hende der er perfekt som Barbie. Han kan slet ikke holde sig tilbage... En skræmmende scene, et seksuelt overgreb.
Afslutningen havde jeg ikke set komme. Et sjovt punktum på en alvorlig forestilling om det komiske i sex og kønsroller.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'West Side Story' på Aarhus Teater og Aalborg Teater
Springlevende gengivelse af klassiker med fantastiske sangstjerner.
23. marts 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Musical fungerer kun med virkeligt dygtige sangere: West Side Story har dem i hovedrollerne som Tony og Maria. Mathias Flint leverer en stjernetindrende tenor, mørk som en dyb nat med hvislende stjerner, og Isabel Schwartzbach har stjernedrys i sin sopran, hun lokker publikum med ud i kærlighedens fortabelse. Dejligt.
500 mennesker trækker ikke vejret. Det gør for ondt. Hjertet er i krampe. Vores øjne er pressede fri for vand som olivensten. Vi er gået ned. West Side Story har taget sin ragekniv og sat den ind mod struben. Vi rører os ikke. Det er nu tragediens storvingede drage swusher gennem luften og sætter sine kløer i det unge kærestepar, Tony og Maria.
Der er for mange følelser i det stykke, det er helt sikkert. Og for mange tanker.
Skræmt løber jeg ud i tågen og tager en taxa hjem. Min unge chauffør på 22 år kommer fra et maskulint land hvor man barberer skæget med åben kniv.
'Jeg elsker sådan nogen historier', siger han. 'Jeg er håbløs romantiker.' Du må forestille dig hans accent er 8210, og der er ild i hans øjne. Drama.
Damn, det er et godt stykke musical Aarhus Teater har skruet sammen. Og det er slet ikke nemt. West Side Story er en klassiker fra 1957.
Som spaghetti bolognese.
Alle kan lave en ny madret, men at kaste sig ud i en klassiker, det kræver en stor kok, og det er lykkedes på Aarhus Teater.
Stykket begynder med ungdommen der danser og er fyldt med liderlighed og forelskelse. Hvilken fryd!
Alting er så nemt i ungdommen. Du tjekker ikke folks pensionsopsparing før du kysser dem. Du gider ikke høre om deres arbejde inden du knalder dem. Du bliver forelsket, du er fortabt. Der er stjerner over det hele og du drømmer kun om ham og hende.
Men Tony og Maria kommer fra hver sin kultur. De er født ind i en krig som er større end dem, og de er vokset op på hver side af skyttegraven.
Der kommer tragedien langsomt mavende sig gennem landskabernes knuste knogler.
Vi tror vi vælger et menneske, men vi vælger at være med i en krig.
Slægtens krig. Religionerne. Traditionerne. Klasserne. Københavnere og Vestjyder.
Det er et dejligt stykke om kærlighed og krig. Der skulle have været en happy end efter min smag, men nu har musicalen klaret sig i 60 år uden happy end, så det. Hælder lidt mælk i kaffen. Sværger for os selv, at vi ikke gider den krig længere. Fra i morgen vil vi kun elske ham og hende. Vi lægger krigen og vælger kærligheden i vores liv.
Udsolgt Store Sal, stående bifald.
Underholdning Musical kan noget magisk Det er emotionelt forførende og bevarer samtidigt sin integritet og intention. Det er god underholdning.
Relevans Alle er født ind i en krig der fortsætter efter vi er døde, men mens vi lever kan vi vælge, om vi gider slå folk ihjel.
Show anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'OMG - Kærlighed og andre katastrofer' på Aarhus Teater
Livsbekræftende teater som når helt ud til publikum
3. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lyden er et mirakel på OMG - Kærlighed og andre katastrofer. Skuespillerne kommer klokkerent ud, og Henrik Andersen leverer musik og lydeffekter som den dygtigste gøgler på gågaden. Historien er allegorisk og de tre skuespillere er bragende dygtige: Stinne Henriksen, Jakob Svensmark og Sami Idrissi Hvidtfeldt. Det er magisk teater fra Opgang2.
Gøglere på gaden optræder for publikum og med publikum. OMG - Kærlighed og andre katastrofer har samme kvalitet. Historien får krop og rammer ud af ingenting, det er virtuel kunst, det er selve kernen i at være menneske. Vi glider fra den ene scene til den næste. Det er så elegant udført. Lidt lyd, musik, mimik, kropssprog - puff så er vi sammen med drengene i bilen eller med pigen i Netto, eller nede med fisken der svømmer i åen mellem gamle cykler og rustne indkøbsvogne.
OMG - Kærlighed og andre katastrofer er en dramatisk historie. Der er kærlighed og ildebrand, grove chefer, en snu sugar daddy, unge mennesker på tur, engangs knald med gevinst efter 9 måneder. En lille kanariefugl der møder byens grove måger. Det er okay spændende.
Historien er allegorisk. Vi er i Aarhus midtby, nede omkring åen. Der er mange måger - i historien og i virkeligheden. Hvis gud var en måge, hvorfor klatter den så på min parasol udenfor min café?
Eller er gud i virkeligheden en lille gul kanariefugl. Eller ham den lille gut på 5 år der falder i Aarhus Å. Måske fisken i åen. Den hjemløse foran Magasin 'Undskyld jeg spørger, kan du undvære et par mønter?' Pigen i Netto på sin første arbejdsdag og hun har øvet sig hele weekenden på 'Kan du ha' en god dag'.
Hvem af dem er gud? Måske er det guddommelige i os alle sammen? Vi påvirker jo da hinanden. Giver hinanden skæbne. Vi løfter hinanden, lægger liv øde, vækker kærligheden i hjerterne, skaber liv.
Hvem skaber livet, hvis ikke det er dig? Og det er dig. Mennesket skaber sit eget liv, og derved skaber vi alle menneskers liv omkring os. Vi påvirker hinanden. Vi er gud for hinanden. Fordi historien er allegorisk, får du måske en anden historie ud af forestillingen. Tag ind og se OMG - Kærlighed og andre katastrofer og put din egen fortælling op på scenen. Du vil elske at opleve skuespillerne fortælle historien om dig selv.
Skuespil Vedkommende, nærværende. Som gøglere på gågaden, som virkelig gode venner der elsker at være sammen.
Scenen Flot scenografi med fragmenter af Aarhus. Nettos lysreklame, Magasins ur, grafitti, gavlmaleriet 'Mågekysset' af Hans Vilandt Oldau Krull.
Lyd Den klareste og bedste lyd. Sådan er godt teater. Lyden betyder alt og den er genial i forestillingen, specielt takket være Henrik Andersen.
Historien Allegorisk, nutidig, ungdommelig, medrivende, dramatisk.
Relevans Det er selve historien som er vores liv, rammerne er bare linjerne omkring den dramatiske skæbne vi lever.
Skrevet og instrueret af Pia Marcussen.
Medvirkende Stinne Henriksen, Jakob Svensmark, Sami Idrissi Hvidtfeldt, Henrik Andersen.
Forestilling Opgang2 Turnéteater
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'My Heartache Brings all the Boys to the Yard'
Stærkt og vedkommende teater
9. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: Stærk og vedkommende teater med monologer der åbner op ind til en lyrisk verden.
I teaterstykket My Heartache Brings all the Boys to the Yard møder vi tre personer der i monologer inviterer publikum ind en tankeverden præget af fantasier der hele tiden ligger tæt op af virkeligheden.
Det kunne lige så godt være en sand skildring af en ung generations svære kamp for kærligheden, men er hele tiden forskudt ved at blive udtrykt som tankeeksperimenter.
'Kender I det...?' lokker skuespillerne for at få et øjebliks opmærksomhed i en ellers ensom tilværelse hvor hvert menneske er en øde ø.
Det var rørende at komme tæt på personerne i stykket fordi de gav så ærlig en skildring af hvor svært det er at lukke et andet menneske tæt på. At turde at vælge sin vej i livet, turde at bekende sine følelser og følge sine drømme. Især når drømmen er nærhed med et andet menneske er det så svært at finde vejen hvis man som udgangspunkt er ensom og alene i verden.
Men drømmen lever i alle karaktererne i stykket og de eksperimenterer med at nærme sig et andet menneske via digte, sange og monologer.
Publikum bliver placeret forskellige steder i rummet i sofagrupper og skuespillet foregår som totalteater blandt publikum, hvilket giver en stærk medrivende oplevelse af at det lige så godt kunne være mig, beskueren der har oplevelsen af at være ensom og på jagt efter kærlighed. Det er så genkendeligt.
Dramatik Super velskrevet, ikke et ord står forkert, billedrigt, følsomt og klart. Nannae Cecilie Bang er en dramatiker som styrer for vildt.
Scenografi Sofateater som klæder stykket lige så godt som en glad kvinde i sommerkjole. Super.
Skuespil Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August lyser himlen op over Aarhus.
Superstjerne Dramatiker Nanna Cecilie Bang.
Relevans Verden er revet i stykker til millioner af små perler, alt er muligt, vi ved alt, vi er i forbindelse med alle, men vi finder det svært at leve i nærvær, kærligt hjerte mod hjerte.
Stående bifald.
Aarhus Teater har købt samtlige sofaer i byen så du kan sidde blødt og afslappet mens skuespillet foregår helt tæt på dig. My Heartache Brings all the Boys to he Yard er et teaterstykke som fokuserer på at være ærlig. Væk er alle røgkanonerne og snorlige stolerækker.
Det er den dag du finder et kondom på gaden og tænker på, at det kunne være frækt at være sammen med Søren i en baggård. I har sex i baggården, mens I håber på at folk ser det. Han kaster dig op ad væggen, en hånd for munden, river dine trusser til side og knalder dig med kondom.
Hvis du nu fik en underlig følelse i kroppen, så skyldes det måske at du er mand. Læs forfra og forestil dig du hedder Søren.
Nanna Cecilie Bangs stykke handler om sex, længsel og ensomhed.
'Det handler meget om de ting som vi måske normalt ikke siger. Altså give et rum her, hvor jeg har prøvet at undersøge de ting som normalt ikke er på overfladen', siger hun til 8000.dk
'Jeg synes det er spændende at undersøge den tvivl som der kan være i at skulle finde ud af, hvor man er i verden og i livet. Og det synes jeg skal ske i et ærligt rum.'
Der er tre gode skuespillere med i stykket. Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August og Christian Hetland. Han får et blowjob at en pige, der synes han skal synge som Leonard Cohen. Det er meget godt, men hendes hår dækker så han ikke kan se om det er porno, det blowjob. Bagefter græder pigen.
'Der er en replik i stykket: Måske bliver jeg bare ikke lykkeligere, end jeg er nu. Så det er måske også at finde ud af - måske var det bare det. Måske er det bare dette her jeg er i lige nu, måske kommer der ikke til at ske noget vildere. Måske er mit liv bare det her', funderer Nanna Cecilie Bang.
Hvad tænker du selv helt privat. Kan man blive ved med at blive mere lykkelig, eller er der grænser?
'Jeg er ikke så god til at give de der svar. Tror også det er derfor jeg skriver. Jeg har ikke så meget lyst til at give publikum svar, men jeg vil rigtig gerne de begynder at stille spørgsmål, og føle sig genkendt', siger dramatikeren
Aarhus Teater, Studio
Medvirkende Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August
Dramatiker Nanna Cecilie Bang
Iscenesættelse Morten Lundgaard
Scenoegrafi David Gehrt
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Hospitalet' på Aarhus Teater
Sjovt og grotesk teaterstykke
2. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: Hospitalet: Sjovt og grotesk teaterstykke på Aarhus Teater.
★★★★★Anmeldelse: 'Hospitalet' på Aarhus Teater
Hospitalet er en dryppende saftig satire
2. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Skuespillet er stærkt underholdende og tankevækkende. Deres mimik er i særklasse og dialogerne er skarpe og er placeret i en mættet handling. Satiren er så dryppende saftig at den hænger ud af stomiposer og operationssår. Den klistrer sig til uniformer og ender med at søbe det hele til.
Hospitalet er en grotesk komedie om livet på et hospital. Personalet bliver hele tiden udfordret med yderligere besparelser fra ledelsen, som står i stærk konflikt med deres løfter om menneskelighed. Publikum bliver vidne til en dagligdag hvor patienterne bliver umenneskeliggjort i jagten på at opnå det perfekte sygehussystem hvor de syge hurtigt skal ekspedieres og personalet ikke har mulighed for at behandle dem som hele mennesker.
Systemet står i kraftig modsætning til patienternes livsverden. De taler hver deres sprog og et egentligt møde sker kun på bekostning af tid der går fra andre opgaver. Det hænger ikke sammen, hvilket er et satirisk og godt billede af de problemstillinger sygehusvæsenet i dagens Danmark står over for, for hvem er egentlig den syge? Systemet der forsøger med kontrol at styre mod effektivisering eller ham der må leve med at være fejlopereret og nu med stomi. Sundhedspersonalets sprog bliver brugt til at effektivisere og fagliggøre patienternes ulykke og sygdom således at de hele tiden bliver kasseret som menneske men skal være toptunet i systemverdenen.
Sygeplejersken der forsøger at gøre opmærksom på det forfærdelige tab af medmenneskelighed bliver i stykket konstant modarbejdet idet at hendes overordnede gerne vil please ledelsen af hospitalet. Det har store konskvenser for teaterstykkets udvikling.
Hospitalet opføres på Aarhus Teater og på sort/hvid i København.
Skuespillere: Mette Døssing, Thomas Mørk, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Inge-Sofie Skovbo, Patricia Schuman, Mette Klakstein Wiberg.
Dramatiker: Christian Lollike.
Instruktør: Runar Hodne.
Kostumer og scenografi: Franchiska Zahle.
Lysdesign: Anders Kjems.
Lyddesign: Kim Engelbredt.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Troen og Ingen' på Svalegangen
Sorgen får os til at græde
31. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der blev tørret tårer væk fra kinderne både til højre og venstre for mig. Teaterstykket Troen og ingen er meget smukt og rørende. Emnet er sorg, og som sådan noget der er tungt og noget jeg helst vil fortrænge.
I Troen og Ingen bliver sorgen belyst fra flere vinkler, så jeg finder genkendelse og føler mig rummet i min egen sorg. Der er også sort humor i stykket, og den føles velanbragt. Samt masser af god musik og sang fra Søren Huss.
Scenografi og lys smelter sammen til en imponerende helhed.
Skuespil, sang og musik er medrivende.
Historien er fin og sammenkæder sang, musik og skuespil til en musical der handler om emnet sorg.
Relevans Musicalen berører et emne der er vigtigt for os alle, uanset om man mister eller bliver den som andre mister.
Særligt imponerende Lyset gør noget magisk ved scenen. Video og lys pinpointer områder af scenen og bliver meddigtende i historien.
Svalegangen har totalt udsolgt på Søren Huss teaterforestillingen Troen og Ingen, som folk bare vil ind og se. Teatret har fået skuespillerne med på at arbejde en uge mere så 1.000 ekstra kan komme ind og se
Vi dør alle sammen uden varsel, og dem der bliver tilbage bliver ramt af sorgen. Den sorg der for mange mennesker er ødelæggende, og livet bliver aldrig det samme igen.
Sorg, det ultimative tab, det er ofte et tabu. På svalegangen bliver følelserne til dramatik og god musik, der vil røre publikum uanset hvem man har mistet i livet.
Medvirkende Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Nikolaj Mineka.
Tekst Jeanette Munzert.
Idé og instruktion Per Smedegaard.
Scenografi Siggi Óli Pálmason.
Musik/tekst Søren Huss.
Kapelmester Niels Søren Hansen og Nicolai Heyman.
Musikere Niels Søren Hansen, Nicolai Heymann, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Techno' på GBAR
Længslen efter at blive elsket for mere
17. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Folk sidder og snakker langs væggene i Gbar, med en drink, en ny date, en god ven. De er 40 mennesker, musikken er dæmpet. En ung fyr går rundt og hilser med sin drink. De kender ham ikke. Det må være Simon Mathew, skuespilleren i aftenens teaterstykke Techno. Hans kompakte krop sender bølger af muskler og aggression ud i lokalet, men vi mærker også noget andet: Han er ked af det. Ked af at være alene.
Skuespil Simon Mathew er en kraftbombe af nærvær, aggression og følsomhed. En sjælden blanding som klæder ham som mand.
Lyd Natal Zaks styrer for tungt.
Historien Realistisk, sætter billeder op i sindet som holder længe, vi glemmer ikke kyllingen i ovnen og al den lage.
Stjernekvalitet Relevant emne og original opsætning helt tæt på publikum på en bar i storbyen, Aarhus og København.
Dramaturgi og instruktion Sanna Albjørn og Sarun Oshana. DJ Natal Zaks tænder op under kedlerne, technoen begynder at dampe ud i rummet og fylder os alle sammen med det dunkende beat, hjerteslaget fra pikkens blodårer, rytmen fra længslen efter bevægelse, fest og forening.
Simon Mathew danser og snakker. Om at blive bollet på alle fire i parken af mange mænd der står i kø. Om hans kæreste der har samme sexappeal som en gummimåtte og en gummihandske og en tube tyk glidecreme.
Simon er spændt op i en gynge fra loftet. Hans kæreste fistfucker ham, og det er frækt men også tragisk.
Tidens tragedie er at vi indtager for meget sex og for lidt kærlighed, og det bliver vi skøre af. Simon tumler rundt i storbyens bøsseklub. Han tager stoffer, han danser, han er forelsket og drømmer om at blive gift, gå i samme tøj som kæresten, bruge tid sammen.
Men folk vil ham ikke, de vil kun knalde ham.
Han kigger rundt på os. Nogle dele af monologen siger han direkte til folk i publikum.
'Vil du ha' mig', spørger han kæresten mens han kigger en ung mand i øjnene.
Det sker igen og igen. Grænsen mellem teater og publikum brydes ned her på Gbar.
Han kan tåle at blive taget og misbrugt, men han vover ikke kærligheden.
Jo til sidst, til sidst vælger han at droppe gummikæresten og vælge sin egen vej.
Noget med kærlighed, noget med at blive elsket for sit hjerte og ikke kun for sin endetarmsåbning.
Techno er en super oplevelse. Opføres både i Aarhus på GBAR og i København på Never Mind.
Teater anmeldelse
Alle i stykket er grabbet på forskellige måder
Grab Them by the Pussy, Svalegangen
22. marts 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Donald Trump har leveret titlen og Jeanette Munzert har skrevet resten af historien. Det handler om køn, kærlighed og forplantning i en tid hvor vi er forvirrede over vores egen eller andres seksualitet.
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Teater video
Sonja er i helvede og leger med døden
Hun er træt af sin familie
18. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
HEL Denne historie handler om en ung kvinde der er blevet træt af sin familie, hun gider ikke sine venner, og kæresten var ikke noget for hende. Nu er hun taget i helvede, et lille hus ude i skoven - fri for dem alle sammen. Tror hun.
Men søsteren vil ikke la' Sonja synke ned i helvedets ensomhed. Hun banker på døren.
Det er lidt akavet når familien kommer på besøg og man selv foretrækker at være i helvede hvor Sonja udforsker krop og sjæl på grænsen mellem liv og død.
Og Sonja har en dejlig kæreste som staves med x, og hun vil gerne kysse ham når han kommer på besøg - og også smide ham ud igen.
Der er noget med kærligheden hun ikke kan finde ud af, og det har vi hørt om fra nogen vi kender privat. Hun kræver kærlighed, men hun elsker ikke nogen og måske heller ikke sig selv.
Det er spændende at gå til Reading på Svalegangen. Tag med næste gang hvis du har lyst og fortæl forfatteren til stykket hvad du mener - så er du med til at skabe morgendagens teatersucces.
Dramatiker Johanne Petrine Reynberg.
Medvirkende
Instruktion Anja Behrens.
Facilitator Tine Voss Ilum.
Teater video
Kvinders liv udstilles på Kvindemuseet
Intim udstilling
24. februar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Kvindemuseet giver dig et intimt indblik i 1.000 kvinders liv på Aarhus Teater. Deres kostumer. Kjoler. Sminke. Udstillingen hedder Teater Liv, og du har samtidig adgang til hele den øvrige udstillinge på Kvindemuseet.
Udstilling video
Stærk roman bliver til teater i Aarhus og København
Han elskede techno, sex, ecstasy - men han var ensom
15. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Hapy
Romanen Techno tager dig på en hardcore tour rundt i nattens byliv, sex, stoffer og kærlighed. Nu er bogen blevet til teater. Stykket handler om en ung mands første kærlighed. Han er bøsse, så det handler meget om at danse, tage stoffer, masser af sex - men mest om ensomheden og kærligheden.
Hvis du skal se Techno skal du på homobar i Skolegade. Stykket opføres på GBAR lige midt på dansegulvet. Du kan også se det i København på bøssebar Never Mind. Der er begrænsede pladser, men masser af drinks og fed techno både før og efter forestillingen.
'Det gør det personligt sjovt for mig at det er på GBAR og Never Mind', siger forfatteren Niels Henning Falk Jensby. 'Jeg føler mig fremmedgjort ved at gå i almindeligt teater. Nu bliver rammerne for pulikum bragt i en anden balance, hvor det ikke nødvendigvis er det klassiske teaterpublikum, der er de mest hjemmevante gæster', siger han.
Skuespiller Simon Mathew siger: 'Historien i Techno er enormt stærk, men det er mere end brutal sex og et menneske i forfald. Det handler også om en ung mand der forelsker sig for føste gang og bare give slip for at kunne nå ham.'
Techno er skrevet af en århusianer i København Niels Henning Falk Jensby. Simon Mathew er skuespiller, dramaturg Sanna Albjørn, instruktør Sargun Oshana og musikken styres af DJ Natal Zaks.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Narnia' på Aarhus Teater: Løven, Heksen og Garderobeskabet
Verdensklasse udgave af Narnia på Aarhus Teater
1. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Instruktør Frede Guldbrandsen har gjort et mesterstykke med Narnia.
Lyssætningen er i verdensklasse fordi den på fortryllende måde tilfører den drejelige scene landskaber, virtuelle kulisser og giver ypperlig støtte til dramatikken.
Musik og lydeffekter er sublime i originalitet og er en effektiv klangbund for eventyret.
Historien er eventyrlig, og en udfordring for skuespillerne fordi enkelte dialoger og monologer har nået pensionsalderen. Narnia er dog en klassiker som stadigvæk fungerer med sit plot, kampen for frihed. Stykket er skræmmende, rørende og har humor.
Relevans Med eventyr og fællesskab kan vi redde landet fra den frygtelige kulde der undertrykker livsglæden.
Rising Star Clara Ellegaard for kinestetisk nærvær, ubesværet stemmeføring med god luft og harmoni, stay-in-character som tilfører 'Susan' aspekt og personlighed, et filmisk talent i verdensklasse i den genre som Luc Besson mestrer - forbindelsen mellem Hollywood og Europa, mellem det ydre styrede og det indre styrede drama - hun er en rising star.
Stående bifald fra en udsolgt teatersal.
Historien, skuespillerne, kostumerne og musikken - der er et stort arbejde bag Narnia som har solgt tusindvis af billetter inden premieren.
Løven, Heksen og Garderobeskabet er skræmmende uhyggelig, sjov og rørende. Det er et rigtigt eventyr for børn, og for de voksne der stadigvæk holder af eventyr.
Klaus Risager leverer musik og lydeffekter live under forestillingen, som bestemt løfter Aarhus-udgaven af Narnia op til internationalt niveau.
Tjek den ud.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Raymond Carver', historier om kærlighed og sex, pudekamp og whisky
Pudekamp, sex, whisky og kærlighed
2. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Instruktion og bearbejdelse mesterligt af Minna Johannesson
Historien presser saften ud af kærlighedens citron i en række scener som alle mennesker kender fra deres kæresteliv. Scenerne rummer store følelser og sprællevende dramatik.
Scenografien sætter tiden og stedet med præcise virkemidler til såvel USA som neon-stedet i menneskets sjæl.
Relevans Menneskets følelser er både kærlighedens prerogativ og konklusion.
Super Stars Luise Skov, Mads Reuther, Martine Emilie Barret Levinsen, Mathilde Passer, Morten Kjær, Sandra Turéll Henningsen, Thomas Findval Sølvskov, Troels Kortegaard Ullerup.
Stående bifald med hujen, trampen og klap fra en udsolgt teatersal.
Nu er nogle af
Og den er vild.
Og der er grusomme øjeblikke.
Der er mennesker som har svært ved at nå hinanden.
Der er al kærlighedens grusomme væsen, tilsat livsglæde og lyst til at elske hinanden.
Kærligheden gør dig svimmel. Men for amerikanske Raymond Carver var det ikke nok. Inden han satte papiret i sin skrivemaskine, drak han temmelig meget gin, vodka, whisky og champagne. Han drak indtil han holdt op - levede 10 år længere som ædru og døde i 88 som en rig forfatter med 200 tusinde dollar på banken, det samme som 2 en halv million kroner i dag.
Raymond Carver tjente sine penge ved at skrive short stories som var meget populære i USA.
Carver var kendt for at skrive vildt og voldsomt om kærlighed med alkohol som sit foretrukne brændstof til de kreative celler. Det viste sig at være en udmærket kombination.
Raymond Carver blev 50 år gammel. Han levede præcis længe nok til at hans historier blev verdensberømte og rejste hele vejen over Atlanterhavet, for så 30 år efter hans død at gå i land i Aarhus og besøge byens teater for at se Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.
Teater anmeldelse
Genkender du dig selv som dansker?
Hvem er dansk? Os der ikke snakker med folk i bussen? Teatret Svalegangen.
27. september 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Her er en sjov komedie om kærlighed. En flygtning kommer til Aarhus og skal lære at blive dansk. Forestillingen er fri for moralske pegefingre eller krig, det er ikke synd for nogen!
Vi følger en ung syrisk mand på sin rejse i Aarhus, hvor du sikkert kan genkende mange af scenerne fra dig eget liv. For eksempel at vi danskere, vi snakker ikke med fremmede mennesker i bussen, det gør vi bare ikke. Vi vil gerne sidde i fred, selvom ingen af os helt forstår hvorfor det er sådan, at være dansker!
Du kan se 'Dansk' på Teatret Svalegangen.
Stykket er skrevet af Aleksa Okanovic.
Teater video
Performance teater i Aarhus får dig til at huske
Bjarne Sandborg husker på Teater Refleksion
26. august 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
På teater refleksion har skuespillerne lavet en forestilling om de ulykkelige erindringer, som plager os. Eller plager skuespillerne. Melanie og Bjarne har brugt erindringer fra deres eget liv, og har transformeret det til performance teater.
Teater video
Liv og død på Aarhus Havn: Oplev Titanic & Tsunami
Video fra tsunami og Titanic. Gruppe38.
25. august 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du får oplevelser på havnen, ude på Pier 3 hos Teatret Gruppe38. Sammen med kunstnere fra Italien, Schweiz og Tasmanien har teatret født forestillingen: 'All this Going and Coming'.
Du ved hvordan det er: Alting forandrer sig, skibsværter lukker og pludselig har vi en hel ny by 'Aarhus Ø'. Der er intet som bliver ved med at være det samme.
Titanic sank mens orkestret spillede, hundredvis af kærester, mænd og koner gav hinanden det næstsidste knus, hvorefter det iskolde hav gav dem det sidste. Teater-showet giver dig en oplevelse af skibets undergang.
En anden container - der er mange af dem, plus en stor bar med noget godt at drikke - fortæller om tsunami, havets store oversvømmelse af store landområder, hvor mennesker, dyr og huse skylles fra hinanden og sig selv.
Jeg var særlig betaget af de levende fisk, som svømmer på store lærreder. Her er ikke video eller digitale tricks. Kunstnerne har formået at få fiskene op på lærrederne med simple virkemidler, der giver stor effekt på følelser og tanker.
Jeg spurgte Bodil Alling fra Teatret Gruppe38, hvad kunstnerne ønsker du skal få med hjem. Hvad er meningen:
'Der er tonsvis af mening, men vores idé er jo at man selv går rundt og opdager... altså jeg mener, alting ligger i de små detaljer. Hvorfor er der is i den der lysekrone, og klaveret der spiller selv? (Titanic). Altså, der er nogen der har været der, og ikke er der mere.'
'Det hele kommer jo af, det som også står i titlen: 'All this Coming and Going' - at det hele er noget der er i vores tid og forsvinder og bliver til ingenting, og så opstår der noget nyt. Det er indlysende at den tid vi lever i nu, det er absolut den vigtigste tid - og et øjeblik efter er den fuldstændig forsvundet, siger Bodil Alling fra Teatret Gruppe38.
Teater video
'Real Love' på Aarhus Teater
Jagt på ægte kærlighed
★★★★★★Aarhus Teater præsenterer 'Real Love'. Tag med på en vanvittig interaktiv tour de force gennem filosofien, datinglivet, sociologien og realitygenren, når skuespillerne kortlægger den romantiske kærlighed.
Oplev 'Snedronningen' på Moesgaard, Aarhus
Moesgaard indhyllet i magisk vinterlandskab
Det Kongelige Teater vender traditionen tro tilbage denne sommer med udendørsforestillingen Snedronningen.
Kim Fupz Aakesons moderne gendigtning af HC Andersens eventyr fortæller om venskab og kærlighed.
United Change 2026, Teatret Svalegangen
Mærk det levende rum fuld af kunst og mennesker
Rosenkrantzgade forvandles igen til et levende rum fuld af kunst og mennesker. United Change er tilbage og lader gaden vibrere af videokunst, dans, musik og unges egne stemmer.
<#teater#>
Et CV Over Danmark, Teatret Svalegangen
Danmark set gennem en rockpoet
Jesper Asholt og Jacob Morild tager os med på en musikalsk rejse gennem CV Jørgensens univers. De har tidligere skabt elskede portrætter af Sebastian, Halfdan Rasmussen og andre.
<#teater#>
Truckervask til ældrebyrden, Musikhuset Aarhus
Arbejdsløs mekaniker får job i ældreplejen
Nicky er arbejdsløs mekanikerassistent og tager et job som ufaglært medhjælper på plejehjemmet Solsiden. Pludselig befinder han sig i et helt nyt univers præget af kaos, menneskelige skæbner og et presset plejesystem.
<#teater#>
Se Mørket, på Teater Refleksion
En sanselig opdagelsesrejse i mørkets verden
Mørket bor i mit hus, kan du tro
Det bor i et skab med min mors brune sko
Det bor under trappen, som knirker og knager
Det bor i garagen blandt skrammel og sager
Træd indenfor i teltet! Lyset svinder langsomt: Det mørkner. Kom, sæt dig til rette og tag med på en bevægende rejse ind i mørkets sanselighed.
Christlike på Aarhus Teater
Spirituel og forførende forgudelse
Cecilie Lind debuterer som dramatiker med det musikalske værk Christlike.
Hvad blev der af Baby Jane? Aarhus Teater
Psykologisk thriller
Aarhus Teater præsenterer den psykologiske thriller Hvad blev der af Baby Jane?
Afgangsfilm fra The Animations Workshop, på Teater Refleksion
Nye talenter i animation
Afgangsfilm fra The Animation Workshop i Viborg (VIA University College) er kulminationen på en 3½-årig international uddannelse inden for animationsfilm. Disse film er kendt for en eksperimenterende stil, høj visuel kvalitet og talentmasse, der ofte udtaget til internationale festivaler
Filmene fungerer som elevernes endelige prøve på deres evner, før de skal ud i branchen.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter