Kulturnyt, Kulturnyt.net
5. september 2023.
De er glade på Bora Bora. Statens Kunstfond sender 5 millioner kroner til Don Gnu, der har hjemsted på Bora Bora, Dans og Visuelt Teater. Bora Bora får desuden en halv million kroner til driften af dansestedet.
Foto: Christoffer Brekne
- Vi er meget glade for, at Statens Kunstfond på denne måde bakker op om vores mål om at styrke Bora Bora som internationalt center for dans, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
- Pengene gør det muligt for os at præsentere dans i den internationale verdensklasse - blandt andet den London-baserede stjernekoreograf Hofesh Schechter, som begejstrede vores publikum, da de var på Bora Bora sidste gang i november 2022.
Via sit internationale netværksarbejde skaber Bora Bora nye muligheder for at danske koreografer kan komme til udlandet, og at den bedste internationale dans kan komme til Aarhus.
Dansekompagniet Don Gnu har i de seneste 12 år været tilknyttet Bora Bora som et af de fire huskompagnier, der producerer og præsenterer deres forestillinger på teatret. Derudover har Don Gnu en omfattende turnévirksomhed i hele landet, der i mange år har givet dem status af Danmarks mest turnerende dansekompagni. Don Gnu har i august spillet på verdens største scenekunstfestival Edinburgh Fringe, samtidig med at de turnerede i Holland og Sverige.
- Vi er enormt glade for Statens Kunstfond bakker op om os, og vi ser nu frem mod at have ro til at kunne nørde igennem de næste 3 år, hvor vi vil både udfolde og udfordre vores kunstneriske visioner, siger Jannik Elkær, den ene af DON GNUs kunstneriske ledere.
Sidste år modtog Bora Boras andet huskompagni HimHerAndIt Productions, der ligeledes netop har imponeret anmeldere og publikum i Edinburgh, 1,2 mio. kroner om året i 3 år.
- De aarhusianske dansekompagnier når et stort publikum i Danmark og repræsenterer samtidig Aarhus ude i verden. På Bora Bora er vi vældig glade for igennem mange år at have været medskabere af deres succes, siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Kultur oplevelser i Aarhus et stykke ude i fremtiden
Find inspiration i Kulturnyts kalender for teater og scenekunst i Aarhus.
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,16 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.