Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Bora Bora
Klik på nogle af historierne og læs mere om Bora Bora.
Photo: Miklos Szabo
★★★★★Review 'Frost', Musikhuset Aarhus
Frost at Musikhuset makes grown men cry
8. april 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
We are 1,500 people in the auditorium. Some of us are princesses, escorted by dad, aunt or mum. We’re off on an adventure at Musikhuset Aarhus – Disney’s Frost, The Musical, served up in a Nordic style.
The princesses in the auditorium are dressed up, eating sweets, and kicking me in the back. There’s something particularly enchanting about experiencing children’s theatre together with children. The fathers behind us look so happy to be taking their daughters on this trip – into the fairy tale.
Frost is a very long performance when you’re 4–5 years old. But it actually works fine. The children sit on cushions so they can see over the heads of the adults. Perfect. The men in the hall relax and enjoy themselves while their daughters munch wine gums and follow the story on stage.
The story is the one you know from the film – but much less Broadway. In this Vesturport version there’s more Nordic folklore and mythology. Princess Anna is a quick-witted girl with plenty of spirit, full of life and vitality, and with a real longing for a proper man!
Together with her sister Elsa, Anna has lived alone in the castle for many years, but now her sister Elsa is to become queen. Their parents are dead, and Elsa is known for having a crazy temper that can make people collapse with frostbite.
People are streaming into the house to celebrate the coronation of the new queen. Anna steps out of her loneliness and meets a real man for the first time: Prince Hans! He’s handsome, and she wants to marry him – preferably today rather than tomorrow.
But her sister says no. In fact she gets so angry with Anna that she unleashes her freezing magic over the entire kingdom, turning it into winter. Elsa runs away up into the mountains, where she lives in the company of the snowman Olaf – a little happy bundle of snow that Elsa has brought to life.
And now it gets exciting. Anna searches the mountains for her sister, but first finds Kristoffer and his sweet reindeer. The real adventure begins. Sven the Reindeer – played perfectly by Mads Panik Wilfred Steen – with long forelegs that make him look completely lifelike. They also meet the cheerful snowman Olaf, brilliantly performed by puppeteer Diluckshan Jeyaratnam, who also provides the snowman’s voice.
Ahead of Kristoffer and Anna lie many challenges: yet another outburst from sister Elsa, a bunch of crazy men and women with scythes and flails gathered to kill Elsa, betrayal and deceit, and finally – Princess Anna has got an ice splinter in her heart. She is freezing – only death’s cold embrace awaits her.
Unless…! Unless they manage to find true love!
The scenography is raw and Nordic, top class. The actors can really sing. The music is pompous and bombastic – it sounds like Icelandic volcanoes rumbling and steaming as they meet Hollywood’s Rodgers & Hammerstein and some verses from a Swedish Abba blackbird.
But the biggest thing you have to experience for yourself. Your children manage an incredible number of minutes with focus, and suddenly you realise the story has touched you so deeply that you have to sniff quickly and wipe a few tears from your cheeks.
Thank you to Vesturport for the experience, and thank you to Musikhuset in Aarhus. A superb production in the Nordic vein – Vikings and full-of-life men and women. Brilliant!
Frost, by Disney Theatrical Productions
The artistic team, Vesturport Iceland
Show review
Foto: André Hansen★★★★★Anmeldelse 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni på Aarhus Teater
De finder pulsen på kærlighedens dansegulv
12. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni: Kender du popsangeren og kunstneren Robyn? Pulsen i hendes musik er tung, - stortrommen der dunker skaber en forbindelse med hjertets rytme. Robyns stemme svæver i luften som en glad sanglærke der hænger frit over marken.
Kontrasten mellem jord og himmel. Dette er lydtæppet i forestillingen 'Dancing on my own' som i øjeblikket er at opleve på Aarhus Teater. Forestillingens koreografi er skabt af den samme kontrast. Tung jord og svævende sanglærke. Danse-forestillingen 'Dancing on my own' er en 5 stjernet oplevelse.
I forestillingen 'Dancing on my own' møder vi små tableauer i kærlighedens kringelkroge. Vi falder ind i en lejlighed. Køkkenet – badeværelset – soveværelset. Vi møder menneskene, - 6 dansere fra Holstebro Dansekompagni der hver især skildrer forskellige aspekter af kærligheden.
I dramaturgien beretter performerne om små øjeblikke som mennesker oplever med hinanden i kærlighedens navn. Danserne der udtrykker æggende kærligheds-længsler når de træder alene rundt i lejlighedens lille møllehjul. Venter på deres udkårne skal finde døren ind til deres kammer.
Vi møder to mennesker der krydser klinger i et samtalekøkken, men går fejl af hinanden. Det nyforelskede par der det ene øjeblik mødes i kys på sengekanten og det næste øjeblik forlader hinanden. Sengens bløde dyner bliver nu ulidelige at ligge alene forladt i og den lukkede dør mellem dem er hård og uigennemsigtig.
Vi møder par der deler hverdagsliv, - badekarrets lykkelige arena hvor de kommer tættere på sig selv og hinanden i små private øjeblikke. Hede romancer, men også knuste hjerter, når kærligheden ikke længere er gengældt.
Forestillingen 'Dancing on my own' har et konkret look i sine kulisser og i sine små dramatiske scener fra kærlighedslivet. Det kan jeg godt lide. Netop som Robyns musik i forestillingen, danner de konkrete tableauer jorden i stykket, mens følelserne og abstraktionerne i danserne er sanglærken der hænger svævende over forestillingen.
Særligt nød jeg de sidste 20 minutter af stykket, hvor danserne, i mine øjne, lavede en hyldest til den altruistiske kærlighed. Dansegulvet der blev til et bølgende hav. Hver performer falder ud og ind i kys, og jeg fik fornemmelsen af at dansernes kroppe netop blev til hjertebeat i kærlighedens hav.
For den oplevelse sender jeg tak til teamet bag, med min 5 stjernede applaus.
Dancing on my own
Dans anmeldelse
Photo: André Hansen★★★★★Review 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni at Aarhus Theatre
They Find the Pulse on Love's Dance Floor
12. marts 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Dancing on my own', Holstebro Dansekompagni: Do you know the pop singer and artist Robyn? The pulse in her music is heavy - the pounding bass drum creates a direct connection to the heartbeat. Robyn's voice floats in the air like a joyful skylark hovering freely over the fields.
The contrast between earth and sky. This is the soundscape of the performance 'Dancing on my own', currently playing at Aarhus Teater. The choreography mirrors the same contrast: heavy earth and soaring skylark. The dance performance 'Dancing on my own' is a 5-star experience.
In 'Dancing on my own', we encounter small tableaux in the winding corners of love. We step into an apartment: the kitchen – the bathroom – the bedroom. We meet the people - six dancers from Holstebro Dansekompagni, each portraying different facets of love.
In the dramaturgy, the performers recount tiny moments that people experience together in the name of love. The dancers express tantalizing longing when they circle alone in the apartment's little merry-go-round, waiting for their chosen one to find the door to their chamber.
We see two people crossing paths in a conversational kitchen, yet missing each other entirely. The newly enamored couple who meet in kisses on the edge of the bed one moment, and leave each other the next. The soft duvet on the bed becomes unbearable to lie alone in, abandoned, and the closed door between them is hard and opaque.
We meet couples sharing everyday life - the bathtub as a happy arena where they draw closer to themselves and each other in small, private moments. Heated romances, but also broken hearts when love is no longer returned.
The performance 'Dancing on my own' has a concrete look in its set design and in its small dramatic scenes from love life. I really like that. Just like Robyn's music in the show, the concrete tableaux form the grounding earth of the piece, while the emotions and abstractions in the dancers become the skylark hovering above it all.
I particularly loved the last 20 minutes of the piece, where - in my eyes - the dancers paid tribute to altruistic love. The dance floor turned into a waving sea. Each performer falls in and out of kisses, and I got the sense that the dancers' bodies became heartbeats in love's ocean.
Dancing on my own
Dans review
★★★★★Anmeldelse 'Slinger i valsen', Bora Bora i Aarhus
Don Gnu med ny bromance i verdensklasse!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hold nu op! Jeg er vild med Don Gnu's ny bromance. Den er topmoderne med sin maskuline humor, venskab, slapstick. 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er Bora Boras nyeste svar på de mere traditionelle gender-fokuserede trends. Forestillingen fejrer 3 konkrete heteroseksuelle mænds ikke-seksuelle venskab, jalouxi, konkurrence og følelser gennem fysisk, humoristisk teater. En forestilling til 5 stjerner. Mand, den er god!
På Europæisk plan er Don Gnu allerede i topklasse, og det århusianske dansekompagni turnerer på verdensplan med sine maskuline danseforestillinger. I denne nye forestilling 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' er der 3 mænd på scenen.
Her får du en hurtig nyheds-update: Vi er i Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy og Charlie Chaplin møder hinanden. Det er stumfilmens tid. Der er slapstick, sjov, maskulin kærlighed mellem mænd - Gøg og Gokke var som brødre hele livet - der er konkurrence mellem Chaplins lille vagabond og Gøg og Gokke makkerparret. 3 rigtige mænd med humor, kæmper med og mod hinanden på scenen i Bora Bora. De danser. De bokser. De tager flugten. De er jaloux på hinanden. De forsøger at imponere og overgå hinanden. Sådan som mænd nu er. Det er sjovt. Det er... ...Ja, det er kraftedeme rørende, du! Se den for dig selv, der er premiere i morgen lørdag, og billetterne er snart udsolgt. (Kulturnyt er non-profit og uden reklamer, vi får ingen økonomisk kick-back eller noget, det bare sandt, gå ind og se den!) Der anvendes blinkende lyseffekter i forestillingen. Og hvis du er selvmordstruet, måske depressiv, ensom og forladt, og din hund er død - som de altid gør på de mest irriterende tidspunkter - så får du her endnu en advarsel: 'Slinger i valsen' kommer med garanti til at gøre dig glad! Jeg blev sgu så glad, at jeg begyndte at græde i slutningen af historien. Jamen altså! Mænds venskab, humor, maskulinitet, og hetero-kærlighed til hinanden, det er så smukt at se på. Tak til Don Gnu for bromancen, tak til Bora Bora for at præsentere internationalt fysisk teater om mænd i Aarhus, og en særlig tak til dig der formåede at læse hele vejen herned til det sidste punktum :) Mand, det er flot. Slinger i valsen - A Wobbly Waltz, af Don Gnu
Performance anmeldelse
★★★★★Review 'A Wobbly Waltz', Bora Bora in Aarhus
Don Gnu delivers world-class bromance!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Hold up! I'm completely hooked on Don Gnu's new bromance. It's modern as hell with its masculine humor, friendship, and slapstick. 'Slinger i valsen – A Wobbly Waltz' is Bora Bora's latest answer to the more traditional gender-focused trends. The show celebrates three straight guys' non-sexual friendship, jealousy, competition, and real feelings through physical, hilarious theatre. Five stars, hands down. Man, this is good!
On the European scene, Don Gnu is already top-tier, and this Aarhus-based dance company tours the world with its masculine performances. In this new piece 'Slinger i valsen – A Wobbly Waltz', three men take the stage.
Quick news flash: We're in Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy, and Charlie Chaplin cross paths. It's the silent film era. Slapstick, laughs, masculine love between men – Laurel and Hardy were like brothers their whole lives – and competition between Chaplin's little Tramp and the Laurel & Hardy duo.
Three real men with humor, battling with and against each other on the Bora Bora stage. They dance. They box. They take flight. They're jealous of each other. They try to impress and outdo one another. Just like guys do. It's funny. It's...
...Yeah, damn it, it's actually moving, man! Go see it for yourself – premiere tomorrow Saturday, and tickets are selling out fast. (Kulturnyt is non-profit and ad-free; we get zero kickbacks or anything – this is just honest: go see it!)
There are flashing lights in the show. And if you're feeling suicidal, maybe depressed, lonely, abandoned, and your dog just died – because they always do at the worst possible time – here's another heads-up: 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' will guaranteed make you happy! I got so damn happy I started crying at the end of the story. Seriously! Men's friendship, humor, masculinity, and straight-up hetero love for each other – it's beautiful to watch.
Thanks to Don Gnu for the bromance, thanks to Bora Bora for bringing international physical theatre about men to Aarhus, and a special shout-out to you who actually read all the way down to this final full stop :) Man, that's impressive.
Slinger i valsen – A Wobbly Waltz, by Don Gnu
Performance review
Foto: Rolf MeldgaardMusikhuset Aarhus får millionstøtte til mere liv i parken
Et frisk pust med liv og musik i verdensklasse
4. marts 2026.Kulturnyt, Kultur
Godt nyt til alle der holder af kultur i Aarhus: Musikhuset har netop landet to flotte bevillinger, der giver ekstra boost til både de gratis oplevelser i den nye Musikhuspark og de store internationale klassiske navne indendørs.
Det Obelske Familiefond skyder 2 millioner kroner over to år, mens Augustinus Fonden bidrager med 1 million kroner i samme periode. Pengene skal blandt andet sikre en række gratis klassiske koncerter og korkoncerter i parken sommeren 2026 og 2027 – alt sammen med fokus på nærvær, afslappet stemning og let adgang for alle, uanset om man er nybegynder eller garvet klassik-entusiast.
Kunstnerisk chef Jeppe Uggerhøj glæder sig over muligheden for at åbne mange flere døre ind til musikken: Parken bliver et super sted at mødes i øjenhøjde med byen, hvor man kan komme som man er og opdage, hvor stærkt musik og dans kan ramme, når det flytter ud under åben himmel.
Den nye Musikhuspark, der blev indviet sidste sommer og er designet af Schønherr, ligger jo perfekt placeret mellem AROS, Musikskolen, Ridehuset, Bora Bora og Musikhuset – et oplagt centrum for kultur i byen.
Ud over de klassiske parkkoncerter fortsætter succesen med Aarhus Summer Dance, den udendørs dansefestival i samarbejde med Bora Bora og Dansk Danseteater. Og under Aarhus Jazz Festival bliver Musikhuset Swinger igen et gratis højdepunkt med masser af live jazz i parken og foyeren.
Samtidig holder Musikhuset fast i sin stærke internationale profil i salene. Med fondsstøtten kan de fortsætte med at hente verdensstjerner som Montreal Symphony Orchestra (der kommer i sensommeren i år) og Berliner Philharmoniker, der vender tilbage i foråret 2027. De store koncerter giver ikke kun unikke oplevelser for publikum, men inspirerer også lokale musikere og studerende gennem masterclasses og samarbejder med blandt andre Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium.
Kort sagt: Fondenes støtte hjælper Musikhuset med at skabe en bred vifte af indgange til musik – fra den uformelle picnic-stemning i parken til de helt store salen-oplevelser. Det bliver en spændende sommer i Aarhus!
Kultur
Photo: Lars Kjær Dideriksen, Thomas Zamolo★★★★★★Review 'Tectonic', Bora Bora, Aarhus
A dancer moves energy and creates earthquakes
5. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Tectonic' at Bora Bora in Aarhus: The underworld is rolling. Stones and earth make movements. Repetitions. Tonight I am in the company of a fusion. Like a jazz pianist, the artist
The performance 'Tectonic' at Bora Bora in Aarhus is an energetic and intense experience. An encounter with the Earth’s inner core and the pulsating influence of energy on the physical layers – tonight on a stage floor in Aarhus. The performance 'Tectonic' is a 6-star experience.
The elements are in motion. An artist has set out to shake the Earth and create fusion. Everything has a consequence, as when tectonic plates collide and create friction. In the work 'Tectonic', the performer describes the enormous energy through his movements as a dancer and the interplay with light and the rolling soundscape from the Earth’s interior.
His dance is intense. He repeats body rolls on the floor that gradually become larger and larger – from lying down to standing upright on the floor. Rolls back and repeats. The sound underpins the dance with a vibrating resonance from the depths of the Earth.
I see him slowly retreating on stage, as if moving down into the underworld. Here the light and soundscape change – now like a sound from a dripstone cave. He pulls his shirt over his head and begins to move across the ground. Visually, I get the sensation of the figure as an amoeba – evolved through the power of water.
I experience a soundscape of small releases of pulsating air currents. The light shifts to a more glowing experience in orange and green tones. The dance also changes, now into a more pulsating movement. I get the feeling of flames. Arms rhythmically moving out from the body, legs dancing with small jolts.
In the next moment, the light shines in beams. Through light and smoke machines, I get the sensation of landscapes. I enjoy the dance that becomes more and more energetic and reaches its most intense level before it explodes as a consequence of the force of acceleration.
The performance 'Tectonic' is a beautiful universe of earth and energy. A visual and intense work that I am grateful to have experienced. To the team behind it, I say thank you, and to Bora Bora for inviting us in.
Tectonic
Dans review
★★★★★★Anmeldelse 'Tectonic', Bora Bora, Aarhus
En danser flytter energi og han skaber jordrystelser
5. februar 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tectonic' på Bora Bora i Aarhus: Undergrunden ruller. Sten og jord laver bevægelser. Gentagelser. I aften er jeg i selskab med en fusion. Som en jazz-pianist skaber kunstneren
Forestillingen 'Tectonic' på Bora Bora i Aarhus er en energisk og intens oplevelse. Et møde med jordens indre kerne og energiens pulserende påvirkning af de fysiske lag, - i aften på et scenegulv i Aarhus. Forestillingen 'Tectonic' er en 6 stjernet oplevelse.
Elementerne er i bevægelse. En kunstner har sat sig for at ryste jorden og skabe fusion. Alt har en konsekvens som når jordplader støder ind i hinanden og skaber friktion. I værket 'Tectonic' beskriver performeren den enorme energi gennem hans bevægelser som danser og sammenspillet med lys og rullende lydtæppe fra jordens indre.
Hans dans er intens. Han gentager kropsrulninger på gulvet der stødvis bliver større og større - fra han er liggende til han står oprejst på gulvet. Ruller tilbage og gentager. Lyden underbygger dansen med en vibrerende klang fra jordens dyb.
Jeg ser ham trække sig langsomt tilbage på scenen, som bevæger han sig ned i undergrunden. Her ændrer lys og lydtæppet sig, - nu som en lyd fra en drypstenshule. Han trækker trøjen over hovedet og begynder at møve sig hen over jorden. Visuelt får jeg fornemmelsen af figuren som en amøbe, - udviklet gennem vandets kraft.
Jeg oplever et lydtæppe som små udslip af pulserende luftstrømme. Lysfald ændrer på det visuelle til en mere glødende oplevelse i orange og grønne nuancer. Dansen forandrer sig også, så nu er det en mere pulserende bevægelse. Jeg får fornemmelsen af flammer. Armene der rytmisk bevæger sig ud fra kroppen, benene der danser med små stød.
I det næste nu skinner lyset i stråler. Gennem lys og røgkanoner får jeg fornemmelsen af landskaber. Jeg nyder dansen der bliver mere og mere energisk og når sit mest intense niveau inden den eksploderer som konsekvens af accelerations kraften.
Forestillingen 'Tectonic' er et flot univers af jord og energi. Et visuelt og intenst værk, som jeg er taknemlig for at have oplevet. Til teamet bag siger jeg tak og til Bora Bora der inviterede indenfor.
Tectonic
Dans anmeldelse
Photo: Jubal Battisti & Adam Munnings★★★★Review of 'Remachine', Jefta van Dinther at Bora Bora in Aarhus
Life is 78 and a half square meters large, and it spins around
21. januar 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
The wind smacks flat-handed into my head. Again and again. Pitch-black evening in Aarhus. Streetlights struggle to keep their cones of light afloat. Police cars race past with blue flashes slicing into the night. People hunch into their dark shadows. It’s cold. Again. My legs repeat themselves. Stumbling forward to get home to warmth.
That’s exactly what life feels like in the work 'Remachine' at Bora Bora in Aarhus. Choreography by Jefta van Dinther. A performance worth 4 stars - and unsuitable for anyone with a leaning toward depression.
You’re born, you die. But between those two points lie so many damn tedious days. Thousands of repetitions.
The sun rises, it sets, 25,000 times. Your heart beats 2.5 billion times. I just spent 2,520 of mine in the big hall at Bora Bora. No idea if I’ll ever get them back?
And what about those 2,520 heartbeats the other day in the ER waiting room? And the 3,000 on the light rail out toward Ryomgaard? Living is expensive. Thousands of heartbeats flake off us, just to uncover a handful of fun and happy ones.
Darkness. Light creeps in. A giant revolving stage, about 10 meters in diameter, turns endlessly with 5 dancers perched on its rim. They sing mournfully to a 16-bar loop repeating forever. It’s morning in life. Over the next eleven and a half minutes the dancers fight their way up onto the platform. Then they lie there twitching—like newborns in life, or like people jolted awake in panic because they’re late for work.
Through the piece, while singing along to techno’s endless repeats, the dancers show how we live in the grooves of a vinyl record. So we work hard. And we think: “Look how diligent and capable I am.” And everyone else thinks the same. We’re copies of each other. Individuals moving in the same direction like one huge school of fish.
Fantastic individuals, just like everyone else. Yeah, fuck, that’s pretty depressing, I think.
'Remachine' is carried by hypnotic music, the turning stage, the dancers’ repetitions. No smiles here, no funny Chaplin-like moves from Modern Times’ feeding machine. Hopelessness. Existence cynically gnawing on our bones, draining our strength.
In the end we grow old. Maybe we’re born again? That’s it.
Thanks for the experience. Principally, I still think my life is better than this. But it’s true, isn’t it? Every morning the same: “Did you sleep well?” Coffee. Work. Night pours over us. Good night.
Quick repeat summary: 'Remachine', 4 stars, original scenography, hypnotic music and singing, decent choreography, good lighting. And if you’re already depressed, keep the number for the Lifeline in your back pocket. You’ll be glad you did.
Damn! Where the hell did I put that number?
Remachine
Photo and film: Jubal Battisti, Elin Berge
Production management: Uta Engel, Romy Hansford-Gerber
Dans review
Foto: Jubal Battisti & Adam Munnings★★★★Anmeldelse af 'Remachine', Jefta van Dinther på Bora Bora i Aarhus
Livet er 78 og en halv kvadrat meter stort, og det drejer rundt
21. januar 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Blæsten slår med flad hånd ind i mit hoved. Igen og igen. Bælgmørk aften i Aarhus. Gadelamperne kæmper for at holde lyskeglerne ovenvande. Politiet drøner forbi med blå blink ind i natten. Folk skutter sig i deres mørke skygger. Det er koldt. Igen. Mine ben gentager sig selv. Stolprer fremad for at komme hjem i varmen. Kamp.
Du fødes, du dør. Men imellem de to punkter er der mange trælse dage. Tusindvis af gentagelser. Solen står op, den går ned, 25.000 gange. Dit hjerte slår 2.500 millioner gange. Jeg har lige brugt 2.520 af mine hjerteslag i den store sal på Bora Bora. Ved ikke om jeg nogensinde får dem igen?
Og hvad med de 2.520 hjerteslag forleden i venteværelset på skadestuen. Og de 3.000 hjerteslag i letbanen ud mod Ryomgaard.
Det er dyrt at leve. Tusindvis af hjerteslag skæller af os, for blot at finde frem til et par enkelte sjove og lykkelige hjerteslag.
Mørke. Lyset gryer. En kæmpe drejescene på cirka 10 meter i diameter drejer rundt med 5 dansere siddende på sin kantsten. De synger sørgmodigt, til lyden af et loop på 16 takter i evig gentagelse. Det er morgen i livet. Danserne kæmper sig op på scenen i løbet af de næste 11 og et halvt minut. Så ligger de der og spjætter, som nyfødte i livet - eller som folk der forskrækket vågner for sent, når man skal på arbejde om morgenen.
Gennem forestillingen viser danserne, mens de synger til technoens gentagelser, hvordan vi lever i rillerne på en grammofonplade. Så arbejder vi hårdt. Og vi tænker: "Hvor er jeg dygtig og flittig". Og alle de andre tænker det samme. Vi er en kopi af hinanden. Individer der bevæger sig i samme retning som en stor fiskestime.
Fantasiske individer, som alle andre. Ja, det er faneme deprimerende, synes jeg nok.
"Remachine" bæres frem af hypnotisk musik, den drejende scene, dansernes gentagelser. Her er ingen smil, ingen sjove bevægelser som Chaplin i "The Feeding Machine". Håbløshed. Tilværelsens kyniske tyggen på vores knogler og udmarvende vores kræfter.
Til sidst bliver vi gamle. Måske vi fødes igen? Det var det.
Tak for oplevelsen. Jeg synes altså principielt at mit liv er bedre end det. Men det er jo sandt, er det? Hver morgen det samme: "Har du sovet godt." Kaffe. Arbejde. Natten strømmer ind over os. Godnat.
Sagt i hurtig gentagelse: "Remachine", 4 stjerner, original scenografi, hypnotisk musik og sang, okay koreografi, god lyssætning. Og hvis du er deprimeret i forvejen, så tag et telefonnummer på Livslinien i baglommen. Det bliver du glad for.
Damn! Hvor fanden lagde jeg det nummer henne?
Remachine
Foto og film: Jubal Battisti, Elin Berge
Produktionsledelse: Uta Engel, Romy Hansford-Gerber
Dans anmeldelse
Foto: Øystein Haara★★★★★★Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carte Blanche', på Bora Bora
14 dansere lærer mig forskellen: Iterationer elsker jeg højere
13. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carthe Blanche' på Bora Bora: Jeg elsker den groteske forstilling som ruller imposant frem og tilbage på gulvet mellem de høje vægge i Bora Bora. Den er som en gigantisk flamsk bølge af repetitioner, skabt af Belgieren Jan Martens. Opført af 14 norske dansere. Midt på scenens gulv, billedet af en sovende hund, 6 x 8 meter. Danserne er iklædt reflekterende kostumer skabt af Indrani Balgobin, så de ligner atletiske, skinnende figurer i et sporty, futuristisk univers. Danse-forestillingen er en oplevelse til 6 stjerner.
Huha, det var hårdt. Du ved, blot på grund af det faktum at kaviar er kostbar og eftertragtet, så er det ikke nødvendigvis min kop te. Privat må du forstå, denne her anmelder gik aldrig i skole, og han elsker en god historie.
Så, du forstår? Cancel Bertha er store skovlfulde af kaviar, og mig med lukket mund der bare drømmer om en hotdog, måske lidt cancan og striptease.
Eller omvendt. Denne anmeldelse smager måske lidt som en veganers oplevelse af en hotdog, eller som en kasse puslespils brikker med billedet af en dum mands oplevelse af et intellektuelt værk. Men jeg mener det dog, hvad jeg siger. Hæng på! Hvis du læser videre, har du givet samtykke.
En kvinde i en reflekterende gymnastikdragt kommer ind på scenen. Hun gør bevægelser, ruller rundt på gulvet, gentager positurer, halve dansetrin, stiller sig på alle fire som en hund der strutter med numsen. Forstår du? Derefter gentager hun sig selv, indtil en mand med skæg kommer på scenen.
Manden viser sine stærke underarme frem. Han har tatoveringer. Slår rundt med armene, går i knæ, rejser sig. Gentager sig.
Et par i reflekterende dragter kommer på scenen. Manden klæder sig nøgen, bortset fra et par reflekterende Jens-lyn badebukser. Speedo-modellen. Sammen med kvinden laver han bevægelser i synk, går på knæ, står på alle fire sammen som to hunde.
Sådan fortsætter vi. Hver gang der kommer nye dansere på scenen, fortsætter de andre dansere deres gentagelser. Til sidst er det en hel spillemaskine fyldt med tandhjul og glimtende dragter, der gentager sig selv i en stor geometrisk koreografi med et stænk af matematik.
Gentagelser. Repetitioner. Dette er billedet af det frygtelige liv af gentagelse. På jobbet. I dig selv. I dine ben når du går, og i dine arme når du spiser. Livet er en repetion.
Repetion uden iteration. Der findes 2 begreber for den tilstand som 'Carte Blanche' portrætterer: Døden uden udvikling, eller simpelthen bare en sjælløs robot.
Er det sådan det moderne menneske er blevet? Sjælløs, eller med et mekanisk bevægelsesmønster som enhver AI-robot allerede i dag kan udføre meget bedre end de norske dansere?
Det meste af Europa - særligt i Norge og Belgien - er begejstret for 'Cancel Bertha'. Jeg forstår fascinationen af de komplicerede koreografier der fletter dansernes bevægelser sammen til store hvirvlende floder af gentagelse.
Det minder fuldstændigt om arbejdere der plukker bomuld eller putter varer fra Kina i papkasser dagen lang på et stort varehotel. Bevægelserne er tomme, men effektive.
Lyden rummer også gentagelser. En kvinde synger "We have change of the moon" med guitar til. Denne linje gentages cirka 100 gange. Så er der en metronom med 180 BPM som knalder mit øre i cirka et kvarters tid. Og endelig, da gentagelserne er ved at ebbe ud, en sang om "When we get home from work", måske 80 gange.
Ja, jeg blev lidt søsyg af gentagelserne. Jeg elsker iterationer, alle mennesker gør det. Ingen elsker repetitioner. Så tak for den oplevelse, jeg elsker at Jan Martens gør os opmærksom på forskellen mellem repetion og iteration.
Den sidstnævnte er frugtbar, den første er gold. Dødfødt allerede inden solen står op.
Tak til de 14 norske dansere, Jan Martens, Carte Blanche, og til Bora Bora for at invitere stor Europæisk dansekunst til Arhus. Nu skal jeg have en hotdog.
Cancel Bertha - Carte Blanche af Jan Martens
Dans anmeldelse
Photo: Øystein Haara★★★★★★Review of 'Cancel Bertha - Carte Blanche', on Bora Bora in Denmark
14 Dancers Teach Me the Difference: I Love Iterations More
13. november 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Cancel Bertha - Carte Blanche' at Bora Bora: I love the grotesque performance that rolls imposingly back and forth across the floor between the tall walls of Bora Bora. It is like a gigantic Flemish wave of repetitions, created by the Belgian Jan Martens. Performed by 14 Norwegian dancers. In the middle of the stage floor, the image of a sleeping dog, 6 x 8 metres. The dancers are dressed in reflective costumes created by Indrani Balgobin, making them resemble athletic, shimmering figures in a sporty, futuristic universe. The dance performance is an experience worthy of 6 stars.
Huha, that was tough. You know, just because caviar is expensive and sought-after doesn’t necessarily make it my cup of tea. Privately you must understand, this reviewer never went to school, and he loves a good story.
So, do you get it? Cancel Bertha is huge shovelfuls of caviar, and me with my mouth shut just dreaming of a hotdog, maybe a bit of cancan and striptease.
Or the other way round. This review might taste a little like a vegan’s experience of a hotdog, or like a jigsaw puzzle box depicting a dumb man’s experience of an intellectual work. But I mean what I say. Hang on! By reading further, you have given consent.
A woman in a reflective leotard enters the stage. She makes movements, rolls around on the floor, repeats poses, half dance steps, gets on all fours like a dog sticking its bum in the air. Do you understand? Then she repeats herself until a bearded man enters the stage.
The man shows off his strong forearms. He has tattoos. Swings his arms around, drops to his knees, stands up. Repeats himself.
A couple in reflective costumes enter the stage. The man strips naked except for a pair of reflective Speedo-style briefs. Together with the woman he makes movements in sync, drops to his knees, gets on all fours together like two dogs.
And so it continues. Every time new dancers enter the stage, the others continue their repetitions. In the end it is a whole gaming machine filled with gears and glittering costumes that repeat themselves in a grand geometric choreography with a dash of mathematics.
Repetitions. Repetitions. This is the picture of the dreadful life of repetition. At work. In yourself. In your legs when you walk, and in your arms when you eat. Life is a repetition.
Repetition without iteration. There are two concepts for the state that 'Carte Blanche' portrays: Death without development, or simply a soulless robot.
Is this what modern man has become? Soulless, or with a mechanical movement pattern that any AI robot today can already perform much better than the Norwegian dancers?
Most of Europe – especially in Norway and Belgium – is thrilled with 'Cancel Bertha'. I understand the fascination with the complicated choreographies that weave the dancers’ movements together into huge swirling rivers of repetition.
It is exactly reminiscent of workers picking cotton or packing goods from China into cardboard boxes all day long in a huge warehouse. The movements are empty, but efficient.
The sound also contains repetitions. A woman sings “We have change of the moon” with guitar accompaniment. This line is repeated about 100 times. Then there is a metronome at 180 BPM that pounds my ear for about a quarter of an hour. And finally, when the repetitions are about to ebb away, a song about “When we get home from work”, maybe 80 times.
Yes, I got a bit seasick from the repetitions. I love iterations, all people do. No one loves repetitions. So thank you for the experience, I love that Jan Martens makes us aware of the difference between repetition and iteration.
The latter is fruitful, the former is barren. Stillborn already before the sun rises.
Thanks to the 14 Norwegian dancers, Jan Martens, Carte Blanche, and to Bora Bora for inviting great European dance art to Aarhus. Now I need a hotdog.
Cancel Bertha - Carte Blanche by Jan Martens
Dans review
★★★★Review: 'Death is Not the End', by Andreas Constantinou
A work of art for those who survived
31. oktober 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
When my son died, I bought a spade in Brugsen and buried him in the forest. I remember that now, as we sit in a church in the middle of Aarhus, 60 people at the end of the day. No one is crying yet, but we will. The performance "Death is Not the End" is about the dead. 6 people tell private stories about the time they met death. Death of their daughter. Or they lost their husband. Their burden, their suffering. Their mother. We experience a performance about the dead, told by those who survived, those who are still here. Created by
Mostly, anyway. We are sad about it. My grandmother died. I bought a red rose and threw it down on the lid of her coffin at the bottom of her grave. Afterwards we had coffee and cake.
This performance starts specifically inside a small chapel at the Church of Our Lady. Pointed vaulted ceilings decorated with pink, violet and orange along the edges. An altar. Wall paintings. 6 people. Stories about death.
Next we go out into the monastery courtyard. It is dark. We all get a black umbrella (as is appropriate for funerals) and walk around the courtyard and into the main church.
The atmosphere is sacred. (Yes!) We sit in the booths and the 6 people tell several stories, all the way up to the altar. We move, and it moves us. Finally, large parts of the audience are invited up to the altar. Those who told about the dead disappear, and then the audience stands next in line.
We do not get out of here without feeling the sadness that people die. And in the end we die ourselves, but without crying about it. That job is for the others to take.
I love talking about death. It makes me happy. Like, rather the others than me? Is that wrong? Maybe. The audience around me is moved, and many cry. I don't.
Then my brother died, and I dressed him in his last set of clothes, put him in the coffin. Then Jan died. Shot his head off with a hunting rifle (the day after I told him about life's beauty). Then Anni died, in Fitness World, of an aneurysm, and I read about it on Facebook. Then a craftsman in Vamdrup died, thrown out through the windshield of his van, bleeding from his ears while I held his head and the ambulance howled in the distance on its way towards us. Then my business associate died, and I bought him flowers. Then my mother died, I carried her from the church to the cemetery and lowered her into the grave. Then...
It's obviously something we have to get used to. Very annoying.
Thank you for the experience Andreas Constantinou, it was good. As a nice period to your other works in the series "The Grief Work Series", where in "Death is Not the End" you create a work of art out of everyday deaths, told by those who survived.
Next we step out into Aarhus, out of the church. It is All Saints' Eve. The city is filled with horror and fear, and young girls in hot pants, bare legs and stilettos. They laugh and are happy in the warm October night, as if death has no meaning for them yet.
Cool.
Death is Not the End, performance by Andreas Constantinou
Performance review
★★★★Anmeldelse: 'Death is Not the End', af Andreas Constantinou
Et kunstværk for dem der overlevede
31. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Da min søn døde, købte jeg en spade i Brugsen og begravede ham i skoven. Det husker jeg nu, mens vi sidder i en kirke midt i Aarhus, 60 mennesker sidst på dagen. Ingen græder endnu, men det kommer vi til. Performancen "Death is Not the End" handler om de døde. 6 personer fortæller private historier om dengang hun døde, datteren. Eller mistede sin mand. Sin bar, sin førlighed. Deres mor. Vi oplever en performans om de døde, fortalt af dem der overlevede, dem der er her endnu. Skabt af
For det meste, i hvert fald. Vi bliver kede af det. Min farmor døde. Jeg købte en rød rose og kastede den ned på låget af hendes kiste i bunden af hendes grav. Bagefter fik vi kaffe og kage.
Denne performans starter konkret inde i et mindre kapel ved Vor Frue Kirke. Spidse hvælvede lofter udsmykket med lyserød, violet og orange langs kanterne. Et alter. Vægmalerier. 6 personer. Historier om døden.
Dernæst går vi ud i klostergården. Det er mørkt. Vi får alle en sort paraply (som det passer sig til begravelser) og går rundt om gården og ind i hovedkirken.
Stemningen er sakral. (Ja!) Vi sætter os i båsene og de 6 personer fortæller flere historier, hele vejen op til alteret. Vi bevæger os, og det bevæger os. Til sidst bliver store dele af publikum inviteret op til alteret. Dem der fortalte om de døde, de forsvinder, og så står publikum som de næste i rækken.
Vi kommer ikke ud herfra, uden at mærke sorgen ved at folk dør. Og til sidst dør vi selv, dog uden at græde over det. Den job har de andre.
Jeg elsker at snakke om døden. Det gør mig glad. Altså, hellere de andre end mig? Er det forkert? Måske. Publikum omkring mig bliver rørt, og mange græder. Det gør jeg ikke.
Så døde min bror, og jeg klædte ham på med hans sidste sæt tøj, lagde ham i kisten. Så døde Jan. Skød hovedet af sig med et jagtgevær (dagen efter jeg havde holdt foredrag for ham om livets skønhed). Så døde Anni, i Fitness World af en aneurisme, og jeg læste det på facebook. Så døde en håndværker i Vamdrup, slynget ud gennem forruden i hans varevogn, blødte ud af ørerne mens jeg holdt hans hoved og ambulancen hylede i det fjerne på vej mod os. Så døde min forretningspartner, jeg købte blomster til ham. Så døde min mor, jeg bar hende fra kirken ud på kirkegården og sænkede hende i graven. Så døde...
Det er åbenbart noget vi skal vænne os til. Meget irriterende.
Tak for oplevelsen Andreas Constantinou, den var god. Som et fint punktum på dine andre værker i serien "The Grief Work Series", hvor du i "Death is Not the End" skaber et kunstværk ud af hverdagens dødsfald, fortalt af dem der overlevede.
Dernæst træder vi ud i Aarhus, ud af kirken. Det er alle helgens aften. Byen er fyldt med skræk og uhygge, og unge piger i hotpants, nøgne ben og stilletter. De griner og er lykkelige i den varme oktobernat, som om døden slet ikke har betydning for dem endnu.
Fedt.
Death is Not the End, performance af Andreas Constantinou
Performance anmeldelse
★★★★★★Review 'It is not Mårup Church', Palle Granhøj at Teatret Svalegangen
I See the Poetry of the Body on the Edge of the World
25. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'It Is Not Mårup Church': His voice is calm. He shapes small images with his words from his memories. In Granhøj Dans's new performance 'It Is Not Mårup Church,' Palle Granhøj himself takes the stage. Here, he unfolds stories from his personal archive of the heights and depths of longing and the passage of time. Through sound and dance pearls, the audience experiences skilled performers, fine musicians, an exceptional Baltic singer, and not least a four-man choir that all weave the stories together. They tell of how the body remembers and recognizes through what we long for. The performance is a beautiful performance poem worthy of 6 stars.
On stage, we meet a young man. In his dance, I sense the feeling of a love encounter - not something he is experiencing in this moment, but a memory that fills him with joy and longing. He wears a loose, white shirt - dancing. His hands move like butterflies, and his feet, as if on a journey, turn into a run, then into a festive dance. He has a longing expression on his face, and his movements become more and more intense in his bodily storytelling. I get an intuitive sense of longing for love - perhaps the first love he experienced as a young man?
With another young man, I intuitively sense that he longs to experience his own strength. With each small sequence of the dance, he is challenged with more and more elastic bands from another performer on stage. Elastic bands that are tied around his body, restricting his movements. The more effort he puts into stretching his movements away from his body, the more intense his expression becomes. In the end, the struggle for mobility is so fierce that he roars in helplessness, and I sense that his longing shifts from struggle to a desire for free movement. This has a decisive impact on the drama of the performance.
Shortly after, a woman is carried onto the stage, wrapped in elastic bands. She cannot move. The performer who roared earlier but is now freed helps unwind the elastic bands from the woman, and here her dance becomes a homage to life, I think. Like a bird song. Perhaps like the lark Palle Granhøj poetically describes in one of his small memory images. Perhaps like a longing for more than the body can comprehend? The performance changes and, in its final depiction of longing, turns into a requiem.
'It Is Not Mårup Church' is filled with tenderness and poetry. I enjoyed Granhøj's storytelling, the dancers' play with elastic bands as limitations for action, the sensitivity in the soundscape - especially the Baltic tones from the singers - and I savored the transformative nature of the narrative about human fragility and strength.
Thank you to the team behind the performance 'It Is Not Mårup Church' and to Teatret Svalegangen for welcoming us in.
It Is Not Mårup Church
Teater review
'The Grief Work Series' på Bora Bora
Nyt lys på sorgens verden, på Bora Bora
22. september 2025.Kulturnyt, Presse
Bora Bora har et helt særligt tilbud dette efterår. De inviterer på en uge med fordybelse i sorgens verden. Himherandit Productions har samlet 5 forskellige forestillinger til et meditativt værk der løber over en uge. Værket hedder 'The Grief Work Series'.
Forestillingerne viser forskellige aspekter af sorg og tab. Skaberen af værkerne Andreas Constantinau, har brugt 5 år til en omsiggribende research af sorgens mange ansigter.
Over en årrække har performeren Andreas Constantinau løbende lavet 5 forestillinger, med baggrund i sin egen personlige historie. Han mistede begge sine forældre indenfor en kort tid. Hver performans undersøger aspekter af sorg og tab, og med forskellige kunstneriske greb inviterer han publikum til sammen med ham at udforske dybderne i den menneskelige eksistens. En udforskning i sorg og tab, men også i nærvær og kærlighed.
De forskellige forestillinger er følgende:
Tag en meditativ uge med fordybelse gennem 'The Grief Work Series' på Bora Bora.
Tjek linket her for flere oplysninger og bestilling af billetter:
Teater
Foto: Tristan Rønne★★★★★Anmeldelse af 'De Uskrevne', Kulturmarkt på Teatret Svalegangen
Min kone manglede erotiske anlæg
18. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Okay, efter 100 års sporarbejde kan du nu opleve det italienske mesterværk, 'De Uskrevne' (Sei personaggi in cerca d'autore) fra Italien. Urpremieren er i Rom, maj måned 1921. Publikum er chokeret. I september bliver stykket samme år opført i Milano. Stor succes. Derefter New York. Paris. Og nu i Danmark i en sjov frit bearbejdet udgave. Ubegribeligt godt stykke teater til 5 stjerner. Det kunne også være 6 stjerner, det er lige meget, glem antallet af stjerner. Genialt teater har ikke brug for flere stjerner, end netop en:
Italienske Pirandello fortæller en historie om en far, der er konstant liderlig. Desværre har hans kone ingen erotiske anlæg. De forsvandt da hun blev gravid og fødte en pige. Derfor sender faren konen og barnet bort, grundet hans grundfæstede moralske sundhed.
Det er en komedie. Faren spilles fantastisk teatralsk af Mette Rønne. Slibrig og omfangsrig i sine replikker. Vi griner på Svalegangen. Han er sjov.
En instruktør - spillet af Mette Rønne - bliver afbrudt i sine øvegang med de to skuespillere Alex og Silke. Begge spillet af, nej, du har forstået det. Rønne spiller alle 6 roller!
Sublimt arbejde, jeg beundrer hendes hurtige skifte, fra karakter til karakter. Kropssproget. Stemmen. Alt skifter så hurtigt som en påfugl der spreder sine vinger, og folder dem sammen igen.
Alex er maskulin, en rigtig teaterbøf. Silke pipper som en solsort, og vifter med hænderne fordi alt er så fantastisk.
Ind på scenen kommer faren og hans datter. Hun er nu blevet 16 år, og faren er hyppig gæst i et af byens bordeller. Det er Paul der præsenterer dem, han er assistent for instruktøren.
- Ja, undskyld, men der er to roller som insisterer på at tale med dig. De ønsker at få skrevet sig ind i et teaterstykke, siger Paul.
Absurd, hurtige skift, og komik der gør publikum glade. Elsker det.
De to roller - altså, du og din kone, eller dig og din fætter - er kede af at deres virkelighed ikke er med i stykkerne på byens lokale teater. Særligt datteren har brug for at blive hørt! Alt for meget teater fokuserer på skuespillere uden en egentlig karakter, opført i et teater der handler mest om ingenting, candyfloss, show-off og influenza.
Derfor trænger de sig på. De uskrevne. Rollerne der ønsker at træde frem på scenen.
Instruktøren giver dem en chance.
- Jeg har brug for at fortælle hvad der skete, siger datteren. - Min far, han er konstant liderlig.
Mere får du ikke afsløret nu, du må opleve den italienske historie selv. Men det ender godt. En happy ending du måske ikke havde forestillet dig, med mindre din oldefar var med blandt publikum i Milano 1921.
Scenografien er simpel, der er en bænk og 2 stole, en skærm, en pladespiller.
Seks karakterer der strømmer sømløst fra Mette Rønne.
En god tekst.
Så simpelt kan teater være. Og det er genialt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Faktisk skræmmende god. Tak.
Skræmmende, fordi vi tror kunst er kompliceret, og at teater kræver en drejescene, samt kulisser i 8 meters højde. Skræmmende simpelt, med al den kvalitet man kan få ud af et godt skuespil.
Som en perle. En diament. Et stykke rav. Et glimt i øjet hos den du elsker. Så simpelt.
Tak til teamet hos Kulturmarkt.
De Uskrevne, af Anders Brink Madsen og Mette Rønne, frit efter Luigi Pirandellos klassiker
Teater anmeldelse
Photo: Yolanda Montiel★★★★★Review of 'Taranto Aleatorio', Bora Bora in Aarhus
Two Insistent Drama-Queens in a Dazzling Flamenco
9. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
They have nerve. Two women meet in a park where the ground is kicked up in an intense flamenco dance. The two women in a convincing performance filled with humor and charm. The show 'Taranto Aleatorio' is a 5-star experience.
We meet the two Spanish women in the park. - Perhaps Andalusia, which is the place where Flamenco has been cultivated for many years among the Spanish Roma. The stage is simple. The two women follow life from their bench. We sense from their body language that they are listening to music, without the audience yet being able to hear anything. I sense attitude in their faces. Drama in their hands. They begin to hum along. Rock in rhythms.
In the show Taranto Aleatorio, there are two strong characters. One woman has a classic voice like a Spanish Roma, which creates a fantastic soundscape that follows the performance analogously throughout. She plays with the sounds. Opens and closes the space. The tone language is oriental, -à-la Arabic, and I hear individual Spanish word sounds, but without me really being able to grasp the language. The rhythms weave into the other performer's expression.
The other woman, the one in the red shoes, begins to dance flamenco. The rhythms are created by the heels of the shoes, by the rustling of the fabric, by her breathing and small sounds from the mouth. The hands that clap and the fingers that snap. Like birds that dominate, - like cats that claim territories. Like a storyteller who insists on leading and seducing her audience to a certain place. That is the heart of the show, I think.
It is as if the two performers are having a conversation with each other in the park. They exchange stories and emotions. One with her Roma song and rhythms with the body, the other with her flamenco dance and music sounds. I get the feeling of an intimate encounter between the two. An encounter filled with acknowledgments and warmth, but also attitude and edge.
In traditional flamenco dance, stories are told. Each dance has its emotions that they express. Tonight, the young performers from the show Taranto Aleatorio honored the old tradition, but also added new angles and new times. I sense Zumba training, running technique, rock concert, and street dance infused into the traditional flamenco, and it makes the show both humorous and beautiful.
What a delightful experience, I say thank you to the team behind 'Taranto Aleatorio' and to Bora Bora who invited us to the flamenco dance.
Taranto Aleatorio
Dans review
Foto: Yolanda Montiel★★★★★Anmeldelse af 'Taranto Aleatorio', Bora Bora i Aarhus
To insisterende Drama-Queens i en forrygende flamenco.
9. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
De har nerve. To kvinder mødes i en park hvor jorden sparkes op i en intens flamenco dans. De to kvinder i en overbevisende præstation fyldt med humor og charme. Forestillingen 'Taranto Aleatorio' er en 5 stjernet oplevelse.
Vi møder de to spanioler i parken. - Måske Andalusien, som er det sted hvor Flamencoen har været dyrket i mange år blandt de spanske Romaer. Scenen er simpel. De to kvinder følger livet fra deres bænk. Vi fornemmer på deres kropssprog, at de lytter til musik, uden at publikum endnu kan høre noget. Jeg fornemmer attitude i deres ansigter. Drama i deres hænder. De begynder at nynne med. Rokke sig i rytmer.
I forestillingen Taranto Aleatorio er der to stærke karakterer. Den ene kvinde har en klassisk stemme som en spansk Roma, som skaber et fantastisk lydtæppe der følger helt analogt forestillingen igennem. Hun leger med lydene. Åbner og lukker rummet. Tonesproget er orientalsk, -a-la arabisk, og jeg hører enkelte spanske ordlyde, men uden at jeg egentlig kan fange sproget. Rytmerne væver sig ind i den anden performers udtryk.
Den anden kvinde, hende i de røde sko, begynder at danse flamenco. Rytmerne bliver skabt af skoenes hæle, af tøjets knitren, af hendes vejrtrækning og små lyde fra munden. Hænderne der klapper og fingrene der knipser. Som fugle der dominerer, - som katte der kræver territorier. Som en historiefortæller der insisterer på at føre og forføre sit publikum et bestemt sted hen. Det er hjertet i forestillingen, synes jeg.
Det er som om de to performere har en samtale med hinanden i parken. De udveksler historier og følelser. Den ene med hendes Roma sang og rytmer med kroppen, den anden med hendes flamenco dans og musiklyde. Jeg får fornemmelsen af et nært møde mellem de to. Et møde fyldt med anerkendelser og varme, men også attitude og kant.
I den traditionelle flamenco dans fortæller man historier. Hver dans har sine følelser som de udtrykker. I aften ærede de unge performere fra forestillingen Taranto Aleatorio den gamle tradition, men satte også nye vinkler og ny tid på. Jeg aner Zumbatræning, løbeteknik, rockkoncert og streetdance ind over den traditionelle flamenco og det gør forestillingen både humoristisk og skøn.
For en dejlig oplevelse siger jeg tak til teamet bag 'Taranto Aleatorio' og til Bora Bora der har inviteret på flamenco aften.
Taranto Aleatorio
Dans anmeldelse
Foto: Jason Alami★★★★Anmeldelse af 'Collective Behaviour', på Bora Bora i Aarhus
Lysets symmetri spejler sig i dansernes små rum
3. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Collective Behaviour': Har du tænkt på hvad lys er? En kegle af lys på scenen. En hånd, fingrene, en arm bliver oplyst. Bevæger sig i det sorte rum. Kontrast mellem lys og mørke sætter bevægelse i keglen og ekspanderer til flere lys. Jeg er i aften i selskab med en lysmager. Jeg kigger ind ad vinduerne til fællesskabets kollektive liv. En leg med refleksion i lys og skyggelandskab. Det visuelle værk 'Collective Behaviour' på Bora Bora er en skulpturel danseinstallation til 4 stjerner.
Lyset er ankommet på scenen i små kegler – båret af tre dansere. Skaber en stærk kontrast til mørket omkring dem. Lyskeglerne ekspanderer til små rum og publikum møder to tilstande - et indenfor rummet og et udenfor rummet, gennem danserne på scenen.
Lyset bevæger sig i flash og jeg oplever det som kig ind ad små vinduer, - ind i et skulpturelt billede af fællesskabets struktur.
Flash 1: En danser i sit eget domæne – danser i en spejl-installation. Kaster sit spejlbillede af sine bevægelser bagud i flere formationer gennem de spejle der fysisk er opsat på scenen. Publikum møder hendes bevægelser fra flere vinkler gennem spejlene i rummet.
Blackout og Flash 2: Nyt vindue på scenen viser en kvinde udenfor rummet, som svarer an på den foregående dansers bevægelse, der nu ligger i mørke. Nyt blackout og nyt flash af lys og kvinden er nu inde i fællesskabets skueplads, - en arena hvor hun nu også kaster billeder af sig selv ind i spejlene.
Sådan modellerer forestillingen 'Collective Behaviour' mellem lys og mørke, set som vinduer ind i fællesskabets arena.
Spejlrefleksionerne af danserne er teknisk vellykkede. Lyset der modellerer præcist - danserne der hele tiden rykker nye steder på scenen, - ind og ud af små rum.
Installationen udvikler sig under forestillingen, og jeg får nærmest en militant fornemmelse af de 3 performeres dans undervejs i stykket, når flere og flere spejle giver genlyd fra deres kroppe. En fornemmelse af at kroppene bliver til et symmetrisk kor, og en fornemmelse af danserne bliver til ikoner af det fællesskab de afbilleder.
For den fine danseoplevelse siger jeg tak til teamet bag 'Collective Behaviour' og til Bora Bora der inviterer indenfor.
Collective Behaviour
Dans anmeldelse
Photo: Jason Alami★★★★Review of 'Collective Behaviour', at Bora Bora in Aarhus
The Symmetry of Light Mirrors the Dancers’ Intimate Spaces
3. september 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Collective Behaviour': Have you ever pondered what light truly is? A cone of light on the stage. A hand, fingers, an arm illuminated. Moving through the dark void. The contrast between light and shadow sets the motion within the cone, expanding into multiple beams. Tonight, I’m in the company of a light-weaver. I peer through windows into the collective life of a community. A playful dance of reflection in a landscape of light and shadow. The visual work 'Collective Behaviour' at Bora Bora is a sculptural dance installation worthy of 4 stars.
The light arrives on stage in small cones - carried by three dancers. It creates a stark contrast to the darkness surrounding them. The cones of light expand into intimate spaces, and the audience encounters two states: one within the space and one outside it, embodied by the dancers on stage.
The light moves in flashes, and I experience it as glimpses through small windows - into a sculptural image of the community’s structure.
Flash 1: A dancer in her own domain - dancing within a mirror installation. Her movements cast reflections backward in multiple formations through the mirrors physically set up on stage. The audience witnesses her movements from various angles through the mirrors in the space.
Blackout and Flash 2: A new window on the stage reveals a woman outside the space, responding to the previous dancer’s movements, now shrouded in darkness. Another blackout, another flash of light, and the woman is now inside the community’s arena - a stage where she, too, casts images of herself into the mirrors.
In this way, 'Collective Behaviour' weaves a dialogue between light and darkness, seen as windows into the arena of community.
The mirror reflections of the dancers are technically impeccable. The light shapes with precision - the dancers constantly shifting to new places on stage, moving in and out of intimate spaces.
The installation evolves throughout the performance, and I almost get a militant sense of the three performers’ dance as the piece progresses, as more and more mirrors echo their bodies. It feels as though the bodies form a symmetrical chorus, and the dancers become icons of the community they depict.
For this exquisite dance experience, I extend my thanks to the team behind 'Collective Behaviour' and to Bora Bora for inviting us inside.
Collective Behaviour
Dans review
Foto fra De Vilde Kaniner, MusikhusetSæson 2025/2026 er klar
Flere end 130 forstillinger - kalenderen er opdateret
24. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har haft travlt her på Kulturnyt de sidste par uger, for at vælge teater, dans og scenekunst ud til kalenderen for scenekunst i Aarhus, sæson 2025/26.
Her lidt pluk fra byens scener, masser af teater og dans for børn og voksne i Aarhus.
Musikhuset har en imponerende stor sæson foran sig. Vi har udvalgt godt 20 forestillinger, som for eksempel:
Skønhed og udyret
De Vilde Kaniner
Tinkas Juleeventyr
Byens samtidsteater byder blandt andet på:
Rør mig, rør mig ikke
Kattegatforbindelsen
Byens regionale teater har blandt andet:
Amour
Julen findes ikke
Skolekomedien
Byens scene for performance og dans har blandt andet:
Remachine
Slinger i valsen
Byens internationale teater har blandt andet:
Flora
Bad Guy
Byens kunstneriske scene i Aarhus Ø har blandt andet:
Du må være en engel, Hans Christian
Min søster er en havfrue
En sand røverhistorie
Børneteater i midten af Aarhus har blandt andet:
Gerdas rejse
Se mørket
Space cowboy
Byens teater for børn og unge har blandt andet:
Toner fra Himlen
Lille kosmos
Ind i Mørket
Teatrene i Arhus har mange flere tilbud, end de 130 forestillinger vi omtaler i Kalenderen på Kulturnyt. Vi fortæller om scenekunst som teater og dans - men der er jo også masser af musik i Aarhus! Og stand-up! Og foredrag, og kurser.
Håber du finder en masse analoge oplevelser i Aarhus, som en modvægt til al den tid vi bruger digitalt, på SoMe og Netflix og hvad har vi. De analoge oplevelser er de største i livet, og fra dem bliver man lidt klogere og gladere. Synes jeg.
God fornøjelse og god sommer.
Scenekunst Aarhus
★★★★★★Anmeldelse: 'De døde, vi raser', af Trup Spejlvendt
Du har stadigvæk et øjeblik i livet. Brug det!
21. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'De døde, vi raser', 6 stjerner: Min mor hviskede "sødde" til mig, den sidste eftermiddag jeg holdt hendes hånd, inden hun døde. Men sådan går det ikke i "De døde, vi raser"! Her siger moderen til sin datter,
Scenen er dækket med jord, vi er på besøg i de dødes rige. Tavse. Skuespillerne ligger sådan lidt spredt omkring, som folk der i et tankeløst øjeblik har tabt kroppen et tilfældigt sted, og selv er gået videre som en vindbrise af ingenting. Død.
Fortællingen begynder at trække vejret, dejligt. Scenerne skifter elegant, historien springer rundt fra den ene til den anden, og de skiftes til at være død. Det kan jeg godt lide. Både at historien trækker vejret, og at døden er så træls, at vi må skiftes til at være død.
Der er et raseri i 'De døde, vi raser'. Det er voldsomt, særligt fordi teaterstykket spirer op fra vækstlaget. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske? Er det der en rose, midt i min græsplæne, eller er det en mælkebøtte der vokser frem? I professionelt teater, hvor man har fokus på pengene, er det typisk mælkebøtter der vokser frem. Ufarlige. Måske lidt irriterende, men egentlig aldrig med torne, fordi det kan publikum ikke lide.
Her ligger udfordringen som Trup Spejlvendt finder ud af at løse næste gang. Stykket er nogle steder lidt for meget karry, lidt for meget chilli. Bland noget mere jordbær i retten, så sælger det flere billetter. Synes jeg, og det er vigtigt. Shakespeare forstod det. Chaplin vidste det. Kunst skal være populær, hvis man har noget vigtigt at fortælle. Ellers er det lige meget.
Nå, der er faktisk en dygtig forfatter ombord på skibet Spejlvendt, eller flere af slagsen, og de snakker om noget vigtigt. Jeg tror du kommer til at blive glad for at opleve lidt stand-up om døden, som én af scenerne leverer, rigtig fint. "Man skal ikke grave sig ned i et sort hul som min farmand gjorde, det hjælper ikke noget!"
Død og sorg skifter gennem livet. 'De døde, vi raser' udforsker sorgen hos det unge menneske, på det tidspunkt i livet hvor vi overvældes af følelser, hvor vi nemt råber eller skærer os i armen. Det er et fint billede af ungdommens spæde flod, når vi endnu ikke har mistet så mange.
Er du med endnu? Har du mere tid? I stykket siger de: "Vi får ikke mere tid! Livet er et øjeblik, et hjerteslag, et kys, en berøring - ikke mere end det". Ja, vi skal huske i øjeblikket at røre nogen, kramme nogen, sige noget dejligt eller klogt. Det skal du også huske, nu har du slet ikke mere tid til at læse denne anmeldelse af 'De døde, vi raser'. Kig dig omkring. Du har endnu et øjeblik i dit liv. Brug det.
Tak til Trup Spejlvendt for oplevelsen, den var god.
Holdet bag ‘De døde, vi raser’
Teater anmeldelse
Sanselige rejser og nordiske stemmer i Bora Bora's nye sæson
Mærk dansens puls i den ny sæson
20. juni 2025.Kulturnyt, Dans
Sæson 25/26 bringer Aarhus’ scenekunst til live med et væld af forestillinger, der væver dans, poesi og menneskelige historier sammen. Bora Bora ånder ambitioner med lokale urpremierer, nordiske gæstespil og festivaler, der inviterer alle fra babyer til voksne ind i kunstens verden.
Programmet er sprudlende. Reumertprisvindende værker møder nye visioner. Forestillingerne dykker ned i tid, identitet og forbindelser. Gratis sommerdans fylder Musikhusparken. Babydansfestivalen vækker glæde. Hver oplevelse rører hjertet og spejler vores verden i opbrud.
- Forestillingerne beskæftiger sig indgående med temaer som tid, identitet og forbundethed, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Sæsonen åbner med 'Aarhus Summer Dance'. Ruth Rebekka Hansens 'Ripe Body' skinner. 'Benched' pulserer af energi. 'Survive' fejrer verdenspremiere. Under Aarhus Festuge fortryller 'Collective Behaviour' med spejle. 'Taranto Aleatorio' blander flamenco og humor. Nordiske værker som 'The Answer is Land' væver joik og dans. 'Cancel Bertha' skaber rytme med kroppe. 'Remachine' udforsker teknologi på en drejescene.
Lokale kunstnere lyser op. 'The Grief Work Series' kulminerer med 'Death Is Not the End' i Vor Frue Kirke. Mirko Guidos 'Tectonic' dykker ned i jordens rytmer. DON GNU bringer latter med 'Slinger i valsen'. 'Dans Baby Dans' inviterer småbørn til legende værker som 'Hyper Coral' og 'Enhjørningerne' på Dokk1. Dansen forbinder os. Et program, der inviterer til refleksion og nærvær.
Dans
Bora Bora er Årets Teater, 2025
Meget krævende, og meget sjovt
2. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen og chefproducent Kasper Egelund var lørdag i Skuespilhuset og modtog Reumert prisen som Årets Teater.
Ja, jeres belægning er gået fra 55 til 82 procent. Hvordan er det lykkedes for jer?
Det lyder nemt?
Teater
Foto: Michael Ortheim★★★★★Anmeldelse af 'Ants 1+1=3', på Bora Bora i Aarhus
Dansen er en myretue i bevægelse
8. april 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Ants 1+1=3': Måske kender du det at gå i dit vaskerum for at vaske tøj, men opdager at et hjørne af kælderen er blevet invaderet af en myretue. I forestillingen 'Ants 1+1=3' er dyrenes finurlige adfærd blevet til en danseforestilling. Koreograferet til et harmonisk og smukt værk til 5 stjerner.
Forestillingen begynder i myretuens midte. Performere danner en tæt sammenfiltret figur, - en danse-installationen som ligner en rudeformet sakral plade i midten af rummet. Det næste øjeblik bliver de til et pulserende hjerte, hvor små væsner pibler frem og frigiver cirklen til et større kredsløb.
Performerne bevæger sig rundt på scenen som myrer med ildhu, - med sådan en møjsommelighed og ide-rigdom. Deres karikaturer af de små kryb i det fysiske teater, får mig til at le. Jeg ler af den enfoldighed den enkelte myre har i sig selv, når den går i selvsving på dansegulvet og spinner sig ud af fatning, og jeg bliver blød om hjertet når de små kryb spejler det stakkels kræ ind i flokken igen.
Dansernes fysiske udtryk udfolder sig gennem contemporary dance, streetdance og akrobatiske kunstgreb. De 5 performere er dygtige dansere, med sans for både kroppens små detaljer og for fælles samhørighed i koreografien. De bevæger sig hen over hinanden så publikum genkender myrernes bevægelse. Deres små ben, deres følehorn og deres adfærd, bliver spejlet i dansernes kropslige bevægelser og positurer. Hvert led i dansernes kroppe bevæger sig finurligt og genkendeligt som myrer der søger vej efter føde eller fællesskab.
Jeg kan lide det biologiske inspirationstæppe for dansernes fine udtryk. Forestillingen sender både kys og gys til samfundsstrukturer og til den flokmentalitet som vi også møder i menneskeverdenen. Den genkendelige myre får et tvist i en streetdance som giver mig som publikum et anderledes vue på dem og dermed også på livet og fællesskabet som jeg kender det herfra.
For den underfundige oplevelse i selskab med 'Ants 1+1=3' siger jeg tak til teamet bag og til Bora Bora for at invitere indenfor.
Ants 1+1=3
Dans anmeldelse
Photo: Michael Ortheim★★★★★Review of 'Ants 1+1=3', at Bora Bora in Aarhus
The Dance is an Anthill in Motion
8. april 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Ants 1+1=3': Perhaps you’ve experienced going to your laundry room to wash clothes, only to discover that a corner of the basement has been invaded by an anthill. In the performance 'Ants 1+1=3,' the quirky behavior of these creatures has been transformed into a dance piece. Choreographed into a harmonious and beautiful work, it’s a 5-star creation.
The performance begins at the heart of the anthill. The performers form a tightly interwoven figure - a dance installation resembling a pane-like, sacred slab in the center of the stage. In the next moment, they morph into a pulsating heart, where tiny beings trickle out, breaking the circle into a larger orbit.
The performers traverse the stage like ants with fervor - moving with such meticulousness and inventive richness. Their caricatures of the tiny critters in this physical theater make me laugh. I chuckle at the simplicity of a single ant, spinning itself into a frenzy on the dance floor, losing all composure, and my heart softens when the little creatures mirror that struggling being back into the group.
The dancers’ physical expressions unfold through contemporary dance, street dance, and acrobatic feats. The five performers are skilled dancers, with a keen sense of both the body’s subtle details and the collective unity in the choreography. They move over one another in ways that let the audience recognize the ants’ movements. Their tiny legs, their antennae, and their behavior are reflected in the dancers’ bodily motions and poses. Every joint in the dancers’ bodies shifts whimsically and recognizably, like ants searching for food or community.
I love the biological inspiration woven into the dancers’ refined expressions. The performance sends both kisses and chills toward societal structures and the herd mentality we also encounter in the human world. These recognizable ants get a twist through street dance, offering me, as an audience member, a fresh perspective on them - and, by extension, on life and the community I know from here.
For this subtle and intriguing experience in the company of 'Ants 1+1=3,' I say thank you to the team behind it and to Bora Bora for inviting us in.
Ants 1+1=3
Dans review
Foto: Pietro Bertora★★★★★Anmeldelse: 'Batty Bwoy' på Bora Bora i Aarhus
Seksualitetens massive kraft
1. april 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Batty Bwoy' på Bora Bora: Jeg kan godt lide den klistrede saft fra Harald Beharies køn, da han rakte ud efter min hånd, og jeg forsigtigt omfavnede hans åbne håndflade og de lange fingre for at finde forbindelsen til performeren fra Norge med min egen saft. Du ved, 'Batty Bwoy' er et ord fra Patois, et jamaicansk udtryk, der ikke oprigtigt omfavner den homoseksuelle seksualitet. Faktisk slet ikke. Men i danseforestillingen af
Så denne danseforestilling, 'Batty Bwoy', er en historie om seksuel forvandling. Du vil nyde den, uanset hvilken seksualitet du er til. Eller også vil du ryste af frygt, når performeren opløser den fjerde væg og trækker publikum – siddende råt og tæt på gulvet – ind i livets saft, hvor han smører sine private dele ind i kærlighedens generøse nektar, vand og glidecreme.
Karakteren på scenen nyder ikke at være 'Batty Bwoy'. Han måtte sluge alt for meget glidecreme, sæd og vand. Han måtte vise sin anus til alle, i forsøget på at finde nogen at elske med. Han kæmpede med det lange hår – rollen som 'Batty Bwoy'. Forsøgte at finde en flugt fra kulturelt definerede roller og nå frem til en omfavnelse af sig selv og sin seksualitet. Hold fast nu, han finder vejen ud.
Lige siden jeg levede som prostitueret, har jeg nydt spørgsmålet om seksualitet: 'Hvorfor gør jeg, hvad jeg gør, og kan jeg lide at gøre, hvad jeg gør?' Du forstår hvad jeg siger, seksualitet er et spændende spørgsmål.
Så når Harald Beharie forvandler sig fra selvhad til næste skridt – som er at række ud – er jeg med. Han vil tage fat i nogens hånd. Jeg giver ham min, helt våd og saftig. Og så danser han som en vanvittig og bliver opslugt af provokerende former for seksuelle udtryk. Og derefter finder han sin sande seksualitet. Og hvad sker der så, når du har forvandlet dig til din ægte seksualitet?
Jeg fortæller dig det ikke. Gå til forestillingen og se det selv. Denne massive kraft af seksualitet. Åh nej. Som en tsunami, eller endnu stærkere. Du ved.
Tusind tak, Harald Beharie, og tak til Bora Bora for give plads til 'Batty Bwoy'.
Batty Bwoy
Dans anmeldelse
Photo: Pietro Bertora★★★★★Review: 'Batty Bwoy', at Bora Bora in Aarhus
The massive force of sexuality
1. april 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Batty Bwoy' at Bora Bora: I do like the clinging juice from Harald Beharie's gender, when he reached for my hand and I gently embraced his open palm and long fingers, to reach the connection to the performer from Norway with the juice of my own. You know, 'Batty Bwoy' is a word from Patois, a Jamaican expression that does not sincerely embrace the gay sexuality. In fact not. But in the dance performance of
So, this dance performance 'Batty Bwoy' is a story of sexual transformation. You will enjoy it, no matter what sexuality you're into. Or you might tremble with fear, as the performer dissolves the fourth wall, drawing the audience - seated raw and close on the floor - into the juice of life, where his private member bathes in the generous nectar of love, water, and lubricants.
The character on stage do not enjoy being 'Batty Bwoy'. He had to swallow all too much lubricant, seed and water. He had to show his anus to everyone, trying to find someone to make love to. He struggled with the long hair - the role as 'Batty Bwoy'. Tries to find an escape from cultural defined roles, and reaching for an embracement with himself, and his sexuality. Hang on. He finds the way out.
Ever since I lived as a prostitute, I've enjoyed the question of sexuality: 'Why do I do, what I do, and do I like doing, what I do? Well, you get the drift. English is not my language. The body is.
So when Harald Beharie transforms from self hate, into the next step - which is reaching out - I am game. He wants to grab the hand of someone. I share him mine, all wet and juicy. And then he dances like a crazy and is engulfed in the provocative kind of sexual expression. And after that, he finds his real sexuality. And after that, what happens then? When you have transformed into to your true sexuality?
I ain't telling you. Go to the performance and see for yourself. This massive force of sexuality. Oh no. Like a tsunami, or even stronger. You know.
Thank you very much, Harald Beharie, and thanks to Bora Bora for opening the space for 'Batty Bwoy'.
Batty Bwoy
Dans review
Stærke internationale profiler til Bora Bora
Nye impulser fra udlandet
1. april 2025.Kulturnyt, Dans
Bora Bora styrker sin kunstneriske profil med målet om, at dansen skal gøre en forskel i flere menneskers liv. Allerede nu har den skærpede kunstneriske profil betydet en vækst i publikum - fra en belægningsprocent på 55% i 2022 til 82% i 2024. Valget af forestillinger i Bora Boras program sker i dialog med et kunstnerisk råd, som udskiftes hvert andet år. Netop nu tiltræder et nyt kunstnerisk råd, hvor to markante internationale danseprofiler vil styrke Bora Boras valg i de kommende år. Det er australske Kylie Walters og tyske Birgit Berndt.
Kylie Walters er teaterchef og kunstnerisk leder af Theatre Sévelin 36 - et teater og en festival i Lausanne, dedikeret til produktion og præsentation af samtidsdans. Kylie Walters har et imponerende cv som danser, koreograf og punk-rock musiker, som blandt andet omfatter at have danset med DV8, drevet sit eget dansekompagni i Genève i 10 år og ledet uddannelsen i koreografiske studier ved CNSMD Lyon i Frankrig.
- Jeg glæder mig til at være en del af Bora Boras kunstneriske råd og til at dele erfaringer, praksisser, svære spørgsmål, hårde beslutninger og vilde idéer, siger Kylie Walters. Birgit Berndt er festivalchef og kunstnerisk leder af CODA Oslo International Dance Festival i Norge, som er Nordens største dansefestival. Som kurator, dramaturg og producent kommer Birgit Berndt med over 25 års erfaring i scenekunstfeltet i Tyskland og Skandinavien med et særligt fokus på oprindelige folk, queer art, hip hop og social dans. - Bora Bora er et vigtigt samlingspunkt for scenekunsten i de nordiske lande, siger Birgit Berndt. - Sammen med Kylie og Birgit vil vi sikre en stærk kunstnerisk profil med danske og internationale værker, som både åbner dansen for nye publikummer og taler til erfarne dansefans, siger en glad teaterchef, Lotte Kofod Ludvigsen.
Dans
Photo: Christoffer Brekne★★★★★★6-star rating: Review of 'Shroud', at Bora Bora in Aarhus
Dying Is Never Easy, Shrouded in the Curtains of the Mind
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Time to say goodbye. Andreas Constantinou is in a coffin, with his parents' funerals adjacent on video screens. The father on his right, the mother on his left, his own coffin in the middle. The next one to enter the universe of death. 'Shroud' is a public performance of the privacy of grief and death, a masterful work of art, deserving a six-star rating. Thank you.
Now, there is nothing more to say about the performance 'Shroud'. Great art does that to us, leaves us silent with moist eyes. Completely engulfed in our own inner worlds of life and death. Everybody in the audience cries from the beauty of the scene, crafted by
That’s never easy. To die, knowingly. To let go of the handgrip of life, while your son holds your hands.
Entangled in grief and his nascent sense of death - both the incoming and the one alive - the performance 'Shroud' takes the audience to the land of the not-living. I’ve never seen anything like this, with the soundscape created by
The enormous shroud seems to be a living organ with multiple faces and personalities inside. I think Andreas Constantinou is only one, but at times there seem to be three or more not-living persons in the shroud. The material of the shroud makes patterns of light and shade, so that I see dozens of faces in it.
Like grief. Faces projected onto the inner curtains of the mind. Terrible scenes of longing, transformation, sadness. The loss of body, but the reminder of expression and personality.
Still, I will stay silent - holding my stance in the waves of the audience’s hands showing their gratitude and admiration with the sound of living people clapping. Curtain fall has arrived. In the dark, we walk through the city, talking about death and life. I thank you for a profound experience at Bora Bora in Aarhus. It’s good to be alive.
Shroud
Dans review
Foto: Christoffer Brekne★★★★★★6 stjerner: Anmeldelse af 'Shroud', på Bora Bora i Aarhus
At dø er aldrig let, indhyllet i sindets gardiner
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Tid til at sige farvel. Andreas Constantinou ligger i en kiste med sine forældres begravelser på videoskærme omkring sig. Faderen til højre, moderen til venstre, hans egen kiste i midten. Den næste til at komme ind i dødens univers. 'Shroud' blotlægger dødens privatliv, et mesterligt kunstværk, der fortjener en seks-stjernet vurdering. Tak.
Nu er der ikke mere at sige om forestillingen 'Shroud'. Stor kunst gør det ved os; efterlader os tavse med fugtige øjne. Fuldstændig opslugt af vores egne indre verdener af liv og død. Alle i publikum græder af skønheden i scenen, lavet af
Det er aldrig nemt. At dø, bevidst. At slippe livets håndtag, mens din søn holder dine hænder.
Viklet ind i sorg og hans begyndende følelse af død – både sin egen og moderens død – tager forestillingen 'Shroud' publikum til de ikke-levendes land. Jeg har aldrig set noget lignende, med lydbilledet skabt af
Det enorme ligklæde ser ud til at være et levende organ med flere ansigter og personligheder indeni. Jeg tror at Andreas Constantinou kun er én, men til tider ser der ud til at være tre eller flere ikke-levende personer i ligklædet. Ligklædets materiale danner mønstre af lys og skygge, så jeg ser snesevis af ansigter i det.
Som sorg. Ansigter projiceret på sindets indre gardiner. Frygtelige scener af længsel, forvandling, sorg. Tabet af krop, men påmindelsen om udtryk og personlighed.
Alligevel forbliver jeg tavs – holder mig oprejst i bølgerne af publikums hænder som viser deres taknemmelighed og beundring med lyden af levende mennesker der klapper. Afslutningen er ankommet. I mørket går vi gennem byen og taler om døden og livet. Jeg takker for en dyb oplevelse på Bora Bora i Aarhus. Det er godt at være i live.
Shroud
Dans anmeldelse
'ANTS 1+1=3', danseforestilling på Bora Bora i Aarhus
Hvordan løfter vi i fællesskab? Spørg myrerne.
20. marts 2025.Kulturnyt, Dans
Bora Bora viser nu 'ANTS 1+1=3' - en danseforestilling der skildrer myretuens puls i en medrivende streetkoreografi. Publikum bliver bragt helt tæt på myrernes univers gennem en kraftfuld koreografi, der tager udgangspunkt i artens utrolige samarbejdsevner.
- I en tid hvor vi konstant balancerer mellem individualisme og fællesskab, er det fascinerende at vi kan hente inspiration til samarbejde fra myrernes verden, siger siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Myren plejer naturen, sikrer den biologiske balance og ofrer sig for fællesskabet. I forhold til myretuens stramt organiserede struktur fremstår velfærdsstaten næsten kaotisk. Med fem dansere på scenen, hvis fysiske styrke og udholdenhed spejler insekternes ihærdige bevægelser, bliver myretuen levendegjort gennem en koreografi, der spiller sammen med Turkman Souljahs pulserende musik.
- Det er en forestilling, der ikke blot hylder dansen som udtryksform, men også stiller skarpt på de samfundsmæssige spørgsmål, som myrernes verden kan lære os noget om. Hvordan skaber vi et stærkt fællesskab? Og hvordan kan vi arbejde sammen for at løfte de største udfordringer, spørger Lotte Kofod Ludvigsen.
De medvirkende dansere har baggrunde i street dance, voguing, club dance, martial arts og contemporary dance. Sammen skaber de en visuel og fysisk oplevelse, der bringer myrernes univers tættere på.
'ANTS 1+1=3' er skabt i dialog med Hans Joachim Offenberg, han er myreekspert og seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Før forestillingerne d. 8. og 9. april kan publikum udvide besøget på Bora Bora med et eksklusivt foredrag af myreeksperten som har skrevet Tænkepause-bogen 'Myrer', og holdt en lang række udsolgte foredrag om emnet.
Her kan publikum blandt andet høre om myrernes samfundsstruktur, overlevelsesstrategier, og evne til at samarbejde på måder vi mennesker kun kan drømme om. Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Bora Bora - og koster 50 kr. oven i billetprisen for forestillingen.
Som udøvende danser og koreograf har den dansk-lettiske instruktør Anastasija Olescuka en dyb interesse for forholdet mellem natur, mennesker og teknologi. Anastasija Olescuka kombinerer bevægelse, naturvidenskab og konceptuel research i sin praksis og forener den med sin baggrund i street dance og interesse for baltisk folkedans. Derudover har hun været involveret i en række koreografiske projekter i ind- og udland som både underviser, projektleder og medvirkende.
Dans
'Batty Bwoy' - norsk danseoprør på Bora Bora
Danser tackler frygten for de andre
12. marts 2025.Kulturnyt, Dans
Fjendebillederne toner frem her, der og alle vegne i det politiske landskab og i ophedede kommentarspor på sociale medier. Vores ret til ligeværd uanset køn og seksualitet skal igen forsvares. På Bora Bora udfordrer den roste og prisvindende norske danseperformance 'Batty Bwoy' den 1. - 3. april de fastlåste billeder af den homoseksuelle krop som pervers, så publikum rejser med i danserens intense frigørelse.
Forestillingen vises også i Dansehallerne i København den 8. & 9. april.
'Batty Bwoy' er det nedsættende jamaicanske udtryk for en queer person og kan oversættes til "butt boy". Røvdreng. I den intense danseperformance af samme navn angriber og udstiller norske Harald Beharie de myter, der er om "black queerness" og de fastlåste fortællinger om, at queer kroppe er perverse og afvigende figurer.
- Publikum kommer til at opleve forestillingen helt tæt på, da siddepladserne er placeret på selve scenen, hvor Harald Beharie optræder, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen, der har bragt forestillingen til Bora Bora i Aarhus.
- 'Batty Bwoy' er en oplevelse, publikum sent glemmer. Som tilskuer oplever vi både hans skrøbelige, usikre krop, men vi beruses også af den frigjorte kraft og livsglæde, han bringer ind i sin meget fysisk udfordrende koreografi, tilføjer hun.
Rundt om i verden - og senest i USA efter valget af Donald Trump - er homoseksuelle, queer og transkønnenede i større og større omfang udset som prügelknabe. Herhjemme er tonen også blevet skarpere på blandt andet de sociale medier.
Lotte Kofod Ludvigsen siger:
'Batty Bwoy' indeholder nøgenhed, er seksuelt eksplicit og indeholder høje lyde. Anbefalet alder for publikum: 18+ år. Siddepladser er unummererede.
Dans
★★★★★Anmeldelse: 'K.I.S.S.' af Don Gnu, opført på Bora Bora i Aarhus
Det kiksede menneske er sååå smukt!
1. marts 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Kiss', Don Gnu på Bora Bora: Hvad er det smukke ved et menneske der stikker ud, ...eller stikker af - hvor andre stikker ind?
I denne forestilling 'K.I.S.S.' har Don Gnu hidkaldt tre dygtige dansere til truppen. To kvinder står på en lang planke, mens en tredje sidder og strikker strømper i den modsatte ende. Libra er skubbet til venstre i en sådan grad, at når hende der sidder rejser sig, så må de to andre kæmpe med balancen for ikke at glide ned af planken. Sådan leger performerne i 'K.I.S.S.' hele tiden med status og små kokkede situationer.
I forestillingen er der små bløde momenter som skildrer det ambivalente i mennesket. Eksempelvis når vi ønsker at høre til og samtidig ønsker om at være vores egen. Et rørende øjeblik er når performer Paulína Šmatláková skal finde sine egne ben i en dans hun ikke helt selv kan træde med sokker i sandaler. Hendes trin er svære og skæve. Publikum har ellers lige lært at det er cool at have sokker i sandaler. Men anklerne bøjer på hende, og på tragikomisk vis ser det ud til at hun forsøger at danse på sine ankler i stedet for fødderne. Performeren tager sine sko og sokker af og finder power i den dans hun selv udfolder, - nu på bare tæer.
Denne aftens forestilling har en fin palet af fysisk lyrik. Byder på dans der fletter sig ind og ud af de komiske øjeblikke. Med slap stick og person karakteristik og fysisk udfordring af tyngdeloven, krydrer kvinderne festen både med akrobatik, humor og sødme fra kiksede omfavnelser.
For den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Bora Bora der giver dem scenerum.
K.I.S.S. af
Dans anmeldelse
Urpremiere på 'Shroud', på Bora Bora
Oplev sorgens hvide slør
20. februar 2025.Kulturnyt, Dans
I 'Shroud' bliver sorgens væsen konfronteret i en foruroligende smuk drømmeverden. I en personlig forestilling udforsker Andreas Constantinou sorgens landskab, og tvinges til at forholde sig til de tab han helst vil glemme. Du kan opleve 'Shroud' til urpremiere på Bora Bora d. 22. & 24. - 26. marts.
På mindre end fire år mistede
I en visuel teateroplevelse udforsker han, hvordan kærlighed, sorg og erindring ser ud i en poetisk fortælling om at forvandle tab til mening.
- I en uforudsigelig verden er sorgen blevet en fælles realitet. Vi har mistet familie, venner og hjem - nogle pludseligt, andre langsomt. Men hvordan håndterer vi vores tab? Og hvordan håndterer vi sorgen, der stadig rumsterer længe efter, døden bankede på, spørger Andreas Constantinous.
Med 'Shroud' inviteres publikum ind i en verden, hvor minder og kærlighed er drivkræfter for accept og forandring. Dette nyskabende værk henter inspiration fra de slør, der indhyller sorgen, de hvide klæder (shrouds), der omfavner livløse kroppe, og de gardiner der bruges til at skjule kister i krematorier.
- Min nu afdøde mor var syerske hele sit liv og var særligt optaget af gardiner. Stofferne blev for mig et værn mod sorgen, siger Andreas Constantinou.
Som eneste performer bevæger Andreas Constantinou sig under meterlange gardiner og omskiftelige stykker stof, der bliver symboler på de ritualer, vi skaber for at håndtere tab.
Dans
Urpremiere på Don Gnu's K.I.S.S.
Stærke kvinder tager magten i K.I.S.S.
14. februar 2025.Kulturnyt, Dans
- Som koreograf vil jeg udfordre kønsopdelingerne, fortæller iscenesætter og koreograf Jannik Elkær. - Men jeg må samtidigt arbejde med, at køn spiller en rolle, selv om jeg prøver at finde det fælles rum, hvor vi mødes som individer.
Bora-Bora fortæller, at der venter publikum en hårdtslående cocktail af skæve stunts, rå fysik og tåkrummende pinligheder som Don Gnu er kendt for. K.I.S.S. tager livtag med den moderne kvinde og udfordrer samfundets forventninger til, hvordan kvinder bør være.
- Men er der plads til kvinder i Don Gnus mandehørmende verden? Er der plads til Don Gnu, nu da kvinderne tager ordet og roret?, spørger Kamilla Wargo med et glimt i øjet om spørgsmålene, der har meldt sig under prøverne til forestillingen.
Don Gnus sveddryppende mandeunivers er kendt for både at rumme storhedsvanvid og mindreværdskomplekser. Kompagniets forestillinger har været præget af slapstick-humor, hvor planker og uldne sokker har spillet hovedrollerne.
Det kvindelige hold, der udfordrer denne forestillings koncept, består udover Kamilla Wargo, af de tre stærke kvindelige performere Paulína Šmatláková, Giulia Quacqueri og Nadja Bounenni. Tre kvinder, der træder ud af deres komfortzone for at tage kampen op mod alt fra “superwoman”-syndromet til det perfekte mor-billede, den indre kritiker og samfundets pres.
- Der er så meget fokus på effektivitet i samfundet, at vi har fjernet os fra vores naturlige evne til at lege, mener Jannik Elkær fra Don Gnu, hvis særkende er det legende rum.
Teaterchef på Bora Bora, Lotte Kofod Ludvigsen, siger:
Dans
Dansk Talent Akademis 'Glimt', på Bora Bora
Livs-energien er høj, her i festens midte
2. februar 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Vi besøger 'Glimt' på Bora Bora: 24 unge mennesker følger samme rytme på scenen. Smelter sammen med diskokugler, glitter, lyrik og ikke mindst de sprøde beats. Jeg er i dag i selskab med ungdommens stærke talenter fra 'Dansk Talent Akademi' i samarbejde med 'MGK linjen' i Holstebro. På Bora Bora. En varm anbefaling, jeg nød en forestilling skabt til og sammen med skønne danse talenter mellem 16 og 23 år. Fest-'Glimt' og snapshots fra en ny generation, der kompromisløst vælger kunsten som deres vej, og publikum elsker dem.
I forestillingen 'Glimt' er de unge performere som et hav. Danser rundt i rummet som de åbner op for og med hinanden - i en fælles koreografi - vuggende, drejende, snurrende rundt i festens midte. Det glitter som før var en del af deres klædning, ligger nu rundt på gulvet og ligner skumsprøjt på toppen af bølgerne.
Som en tyrkisk sufi-danser snurrer de rundt, ender hver gang med ansigtet ud mod publikum, øger centrifugal kraften, - hurtigere. Livsenergien løfter sig i rummet, - modet blomstrer ud af deres stærke kroppe, balance og nerve.
24 unge performere skubber hver deres sky-blue ballon op i luften. 24 balloner hænger et øjeblik oppe i det fri, tyngdeloven sætter ind og ender i armene på hver danser igen. Ny positur, hvorefter de igen sender den op i luften i leg. Ballonerne ligner små jordkloder.
24 dansere med hver deres kroppe, talenter og bløde ansigter. Hver performer finder udtrykket i sin egen krop. Skaber nye sammenhænge i verden.
Tak til Teamet bag forestillingen 'Glimt' og til BORA BORA for at invitere dem til byen.
Dansk Talent Akademi: Glimt
Dans
Foto: David BormansGodt tilbud fra Bora Bora i Aarhus
Kunstnere får løn, transport og bolig betalt
28. januar 2025.Kulturnyt, Dans
Bora Bora Residency Centre møder i år stor international interesse i det aktuelle open call (ansøgningsfrist 31. januar), hvor danske og internationale dansere og koreografer søger om betalte arbejdsophold til deres professionelle projekter.
En central del af Bora Boras arbejde som internationalt center for dans er at tilbyde attraktive kunstnerophold gennem Bora Bora Residency Centre.
Kunstneropholdene er et vigtigt greb for at understøtte det koreografiske miljø med gode arbejdsforhold, der blandt andet omfatter løn og økonomisk dækning af rejse, transport og bolig.
- Residencies kan betragtes som kunstnernes grundforskning og er helt essentielt for kunstnernes arbejde. Vi er stolte over at være blandt de første i Danmark til at tilbyde betalte kunstnerophold og arbejdsforhold, der følger de internationale standarder, siger teaterchef på Bora Bora, Lotte Kofod Ludvigsen.
- Forløbene i vores residency center understreger Bora Boras position som et internationalt center for dans, der styrker udviklingen og produktionen af dans og koreografi nationalt og internationalt, siger hun.
Til det seneste open call i 2024 oplevede Bora Bora Residency Centre stor interesse og modtog hele 370 ansøgninger. Heraf blev tre udenlandske og to danske projekter inviteret i residency.
Under et kunstnerophold fordyber kunstnerne sig i deres nye kunstneriske ideer. Det kan være i den første research fase, i den tidlige udvikling eller i postproduktion.
Et residency indeholder altid et element af vidensudveksling i form af eksempelvis en visning eller en workshop.
- Udover at give kunstnerne tid og rum til at udvikle deres praksis er residency-programmet en unik mulighed for at dele viden og inspiration med både professionelle og publikum. Derved bygger vi bro mellem kunstnerne og det lokale miljø, siger Karen Lambæk, residency producent på Bora Bora Residency Centre.
Et stort netværk af teatre, højskoler og andre scenekunstorganisationer gør det muligt at bringe dansen ud i hele regionen.
De danske værtspartnere i Bora Bora Residency Centre er:
Dans
Photo:Fotografen.dkArt talk: Grief gives power to art and to science
Art talk about 'Shroud' on Bora Bora
29. oktober 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
My cigarettes say with no shame in life that I will be killed in a little while, in a moment. With EU guarantee. So that's why I have a special interest in tonight's art talk on Bora Bora's stage. It's about grief, and it's a prelude to 'Shroud', which you must see in the month of March 2025 at Bora Bora. A performance created by
It's not a popular topic to talk about, in general. Grief. Have you also experienced grief?
Tone: How did your interest in grief as a theme in your art begin?
And you? Why become a professor in grief?
Grief is private. But it is also personal. And in the personal lies a power that can become art and science. The artist Andreas and the professor Dorthe use that power in their work. One with analysis and data, the other with practice and body.
Man in the audience: You both talk about 'research', each with your own method, but I hear you arrive at roughly the same result. Can you talk about how you do 'research' in relation to grief?
Dorthe: - As a scientist, I talk to people who have experienced grief. I collect data, I analyze and I create viewpoints that shed light on the grief. We can see that rituals are needed. We gather in a church, or make a grave site, we eat some good food on the anniversary of someone's death, we do many different things. There are no right ways to deal with grief. Everyone chooses his own method.
With the freedom of expression on X, there are endless ways to experience grief. Many videos of cruelty and brutality, pictures from everyday life. Oppressed people share depictions of death and destruction with each other - to tell someone. People die online and we get sad. We experience grief even if the dead person is a thousand kilometers away.
Woman in the audience: Can you give any advice on how to deal with grief over long distances? When you're online, you often sit alone, and don't have anyone to share your sorrow with?
There were many more questions and answers at the art talk than I can remember. So you must go and experience the 'Shroud' and find answers to your own questions. But basically the question is: "Is it best for me to close my throat and keep the grief down? Or should I cry and talk about the grief to the people around me?"
Thanks for art talk on Bora Bora. It was a good experience, for me and my grief.
Dans
Foto: Fotografen.dkArt talk: Sorg giver kraft til kunst og til videnskab
Art talk om 'Shroud' på Bora Bora
29. oktober 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Mine cigaretter siger uden skam i livet, at jeg bliver slået ihjel lige om lidt, om et øjeblik. Med EU-garanti. Så derfor har jeg en særlig interesse i aftenens art talk på Bora Bora's scene. Det handler om sorg, og det er en optakt til 'Shroud', som du skal se i marts måned 2025 på Bora Bora. En performance skabt af
Det er ikke et populært emne at tale om, generelt. Sorg. Har du også oplevet sorg?
Tone: Hvordan begyndte din interesse for sorgen som tema i din kunst?
Og dig? Hvorfor blive professor i sorg?
Sorg er privat. Men den er også personlig. Og i det personlige ligger en kraft der kan blive til kunst og til videnskab. Den kraft bruger kunstneren Andreas og professoren Dorthe i deres arbejde. Den ene med analyse og data, den anden med praksis og krop.
Mand i publikum: I taler begge om 'research', med hver jeres metode, men jeg hører i kommer frem til nogenlunde det samme resultat. Kan i fortælle om hvordan i laver 'research' i forhold til sorg?
Dorthe: - Som videnskabskvinde taler jeg med mennesker, der har oplevet sorg. Jeg samler data, jeg analyserer og jeg skaber betragtninger der belyser sorgen. Vi kan se, at der er brug for ritualer. Vi samles i en kirke, eller laver et gravsted, vi spiser noget god mad på årsdagen for en persons død, vi gør mange forskellige ting. Der er ingen rigtige måder at håndtere sorg på. Alle vælger sin egen metode.
Med ytringsfriheden på X er der uendeligt mange måder at opleve sorg på. Mange videoer af grusomhed og brutalitet, billeder fra hverdagen. Undertrykte mennesker deler skildringer af død og ødelæggelse med hinanden - for at sige det til nogen. Mennesker dør online, og vi bliver kede af det. Vi oplever sorg, selvom den døde person er tusinde kilometer væk.
Kvinde i publikum: Kan i give et bud på, hvordan man håndterer sorg henover store afstande? Når man er online sidder man ofte alene, og har ikke nogen at dele sorgen med?
Der var mange flere spørgsmål og svar på kunstsnakken, end jeg kan huske. Så du må gå og opleve 'Shroud' og finde svar på dine egne spørgsmål. Men grundlæggende er spørgsmålet: "Er det bedst for mig at lukke min hals og holde sorgen nede? Eller skal jeg græde og tale om sorgen til folk omkring mig?"
Tak for art talk på Bora Bora. Det var en god oplevelse, for mig og min sorg.
Dans
Photo: Martin Dam, Carla Jiménez Puigdevall, Joseph Mayer★★★★★Review of 'Short & Sharp' at Bora Bora in Aarhus
Art is, daring to be real!
11. oktober 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
The evening's three pieces of open-faced sandwhich (smørrebrød) at Bora Bora are about the art of being human. You know it. "Short & Sharp" is world-class art, a dance performance at 5 stars. Think you will love to experience it at Bora Bora in Aarhus. Last chance Friday. Buy a ticket. Otherwise, it's time for butter and bread pudding. Such is life.
I was captivated by 'Gossip Body' with Ottavia Catenacci. She has a blue leotard and some sturdy running shoes. Pokes around a bit in the evening's first solo performance. Goes backwards a lot. Have her back to the audience. Making all the mistakes I have to avoid if I want to be an artist. And she does it on purpose.
'Gossip Body' talks sincerely about how difficult it is to look the audience in the eyes. That's how it is. Denmark's greatest artist - currently dead and buried - Storm P. had an eye for it. Art is a difficult thing. Ottavia Catenacci tells about it. Can hardly contain herself.
And it is difficult, in life's work of art. All art is about the audience. The artist is not that important. Like a selfie or a business card. Art is something that audiences love because we find ourselves in art. Therefore, the most popular art forms are: Pornography, football and pop music. Although it is all unimportant and insignificant, the audience finds itself in the art.
So the first step in art is to look the audience in the eyes. It is well told by Ottavia Catenacci. It is so difficult to stand out in the world - for all of us - and be seen, and see others.
Now I'm getting excited. Will Magalí Camps - dancing on 'smørrebrød' number 2, 'Double You Single View' - build on Ottavia Catenacci's 'Gossip Body'? Yes! She dances more in relation to the audience. Looking at them. Talking. But still difficult. When we are on the way to find ourselves we say things like "Hello" without listening for the answer. And she does. "Hello - hello!"
After some time she gets tired of the lack of response from the audience. Pours water onto the dance floor. Undresses. She continue the dance in a bathing suit. Running and throwing herself on the floor, pirouettes - and it's great. As good as a performance in a strip club in Las Vegas.
Because that is the question for you, and for all art. "Does it end up being just entertainment if I make art?" Magalí Camps shows us that challenge. To be myself, or to be entertainment for others.
Art is becoming human. To be seen as human. To find oneself. That's why I love Charlie Trier. He is a laban. Or she, what do I know, at least a mustache and very nice legs. Charlie opens your mouth and coaxes 'smørrebrød' number 3 into you. She has - she must be so, and Charlie must forgive me if he is she, or vice versa - she has a great show where she looks the audience in the eyes. And she says: 'I am real!'
This is the greatest art. There is no greater art! 'I exist!' - it is the highest expression of art.
What it is - this 'I am real' - it doesn't matter really. You can be a goldfish, a Shetland pony, a tablecloth from Bing & Grøndal, a jaguar, school teacher, night watchman, dancer, clown, businessman...
It doesn't matter what you are. But you exist! And that's important!
Thanks to Bora Bora for the experience. Thanks to Laban, Ottavia and Magalí. It was a good experience.
Gossip Body
Double You Single View
Surfacing Hypocrisy
Dans anmeldelse
Foto: Martin Dam, Carla Jiménez Puigdevall, Joseph Mayer★★★★★Anmeldelse af 'Short & Sharp' på Bora Bora i Aarhus
Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst!
10. oktober 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Aftenens tre stykker smørrebrød på Bora Bora handler om kunsten at være menneske. Du kender det. "Short & Sharp" er kunst i verdensklasse, en danse forestilling til 5 stjerner. Tror du vil elske at opleve den på Bora Bora i Aarhus. Sidste chance fredag. Køb billet. Ellers står den på øllebrød. Sådan er livet.
Jeg blev grebet af 'Gossip Body' med Ottavia Catenacci. Hun har en blå trikot og nogle solide løbesko. Tripper lidt omkring i aftenens første solo-forestilling. Går meget baglæns. Har ryggen til publikum. Laver alle de fejl jeg skal lade være med, hvis jeg vil være kunstner. Og hun gør det med vilje.
'Gossip Body' fortæller oprigtigt om hvor svært det er at se publikum i øjnene. Sådan er det jo. Danmarks største kunstner - for øjeblikket død og begravet - Storm P. havde øje for det. Kunst er en svær ting. Ottavia Catenacci fortæller om det. Kan næsten ikke rumme sig selv.
Og det er svært, i livets kunstværk. Al kunst handler om publikum. Kunstneren er ikke så vigtig. Som en selfie eller et visitkort. Kunst er noget som publikum elsker, fordi vi finder os selv i kunsten. Derfor er de mest populære kunstformer: Pornografi, fodbold og popsang. Selvom det alt sammen er ligegyldigt og underlødigt, finder publikum sig selv i kunsten.
Så første trin i kunst er at se publikum i øjnene. Det er godt fortalt af Ottavia Catenacci. Det er så svært at stå frem i verden - for os alle sammen - og blive set og se andre.
Nu bliver jeg spændt. Vil Magalí Camps - dansende på smørrebrød nummer 2, 'Double You Single View' - bygge videre på Ottavia Catenaccis 'Gossip Body'? Ja! Hun danser mere i forhold til publikum. Kigger på dem. Snakker. Men stadigvæk svært. Når vi er på vej til at finde os selv siger vi ting som "Hello", uden at lytte efter svaret. Og det gør hun. "Hello - hello!"
Efter nogen tid bliver hun træt af den manglende respons fra publikum. Hælder vand ud på dansegulvet. Taget tøjet af. Hun danser i badedragt. Løber og kaster sig på gulvet, piruetter - og det er flot. Så flot som en forestilling i en stripklub i Las Vegas.
Fordi sådan er spørgsmålet jo for dig, og for al kunst. "Ender det med at jeg bare bliver underholding, hvis jeg laver kunst?" Magalí Camps viser os dén udfordring. At være mig selv, eller at være underholdning for andre.
Kunst er at blive menneske. At blive set som menneske. At finde sig selv. Derfor elsker jeg Charlie Trier. Han er en laban. Eller hun, hvad ved jeg, i hvert fald overskæg og meget lækre ben. Charlie åbner din mund og lokker smørrebrød nummer 3 i dig. Hun har - det må hun være så, og Charlie må tilgive mig, hvis han er hun eller omvendt - hun har et fantastisk show, hvor hun kigger publikum i øjnene. Mens hun siger: 'I am real!'
Dette er den største kunst. Der er ingen større kunst! 'Jeg findes!' - det er kunstens højeste udtryk.
Hvad det så er - dette 'I am real' - det er lige meget. Du kan være en guldfisk, en shetlands pony, en dug fra Bing & Grøndal, en jaguar, skolelærer, nattevagt, danser, klovn, forretningsmand...
Det er lige meget hvad du er. Men du findes! Og det er vigtigt!
Tak til Bora Bora for oplevelsen. Tak til Laban, Ottavia og Magalí. Det var en god oplevelse.
Gossip Body
Double You Single View
Surfacing Hypokrisia
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'From England with love', på Bora Bora i Aarhus
De skildrer Englands komplekse hjerte
1. oktober 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Koreografien er stram i forestillingen 'From England with Love'. 8 dansere med en energisk energi. Danser med ikonerne over den britiske kultur. En homage med både hjerte til fællesskab og samtidigt oprør mod at følge den ensartede undergrund. Forestillingen er en 5 stjernet oplevelse og har sin højborg i det abstrakte landskab af moderne dans.
Forestillingen 'From England with Love' er en fortælling over et komplekst samfunds måder at identificere sig selv på.
Forestillingen 'From England with Love' tegner et loop fra den klassiske overflade og dykker ned i undergrunden hvor beatet er tungere. Jeg får fornemmelsen af minearbejdere, krigere og fodbold holigans som hænger ud i flokke. Klubber og slagmarker i et fælles beat. Tempofyldt staccato, - abrupt sound, - gamle koralske værker i en ny elektronisk galop. - Og dansen følger lydens beat. De skaber billeder af opløsning, af vold, af magt og afmagt. - veksler deres danse-udtryk fra det højstemte alter hvor kirken og det traditionsbundne uddannelses system udfolder sig, med et oprør af den ens-artede undergrund.
England som et fællesskab, med nye tiders krav og inspirationskilder. En befolknings ambivalens overfor deres eget samfund bliver skildret med en skarp sans for kompleksitet. Det komplekse mellem individ og fællesskab, og tab af identitet når balancen ikke er der. Denne fornemmelse af kompleksitet gør værket stærkt.
Forestillingen er en stor oplevelse, så tak til teamet bag forestillingen 'From England with Love' og til Bora Bora der har inviteret dem til byen.
From England with love af Hofesh Shechter
Dans anmeldelse
★★★★★Review of 'From England with love', at Bora Bora in Aarhus
They depict the complex heart of England
1. oktober 2024.Kulturnyt, Lita Domino
The choreography is tight in the performance 'From England with Love'. 8 dancers with an energetic energy. Dancing with the icons of British culture. A tribute with both a heart for community and at the same time rebellion against following the uniform underground. The performance is a 5-star experience and has its stronghold in the abstract landscape of modern dance.
The performance 'From England with Love' is a story about a complex society's ways of identifying itself.
The performance 'From England with Love' draws a loop from the classical surface and dives into the underground where the beat is heavier. I get the feeling of miners, warriors and football hooligans hanging out in groups. Clubs and battlefields in a common beat. Fast-paced staccato, - abrupt sound, - old choral works in a new electronic gallop. - And the dance follows the beat of the sound. They create images of dissolution, of violence, of power and impotence. - exchange their dance expressions from the high-pitched altar where the church and the tradition-bound education system unfold, with a rebellion of the homogeneous underground.
England as a community, with the demands of new times and sources of inspiration. A population's ambivalence towards their own society is portrayed with a keen sense of complexity. The complexity between individual and community, and loss of identity when the balance is not there. This sense of complexity makes the work strong.
The performance is a great experience. Thanks to the team behind the performance 'From England with Love' and to Bora Bora for inviting them to the city of Aarhus.
From England with love by Hofesh Shechter
Dans review
Nyt koncept på Bora Bora
Bora Bora kaster lys på tre nye koreografer
30. september 2024.Kulturnyt, Dans
Den 10. og 11. oktober står tre nye koreografer på Bora Boras scene: Charlie Laban Trier (DK/NL), Ottavia Catenacci (ITA/DK) og Magalí Camps (ES/DK). Bora Bora ønsker at skabe rum for eksperimenter og inviterer samtidigt publikum med ind i maskinrummet for at møde kunstnerne i en samtale om forestillingerne og deres egen oplevelse af dem.
- Der opstår et fællesskab, når publikum oplever kunst sammen med andre i teatersalen. Det fællesskab inkluderer også kunstneren. Med "Short & Sharp" ønsker vi både at kaste lys på nye koreografer og samtidig gøre publikum mere nysgerrig på dansen, hvordan den skabes og hvad den kan kommunikere, fortæller Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora.
Bora Bora sendte tidligere i år en åben invitation ud til alle koreografer med base i Danmark: "Vis din soloforestilling på max. 30 minutters længde på Bora Bora sammen med to andre koreografer." Efter at have gransket alle ansøgerne fandt teatret frem til tre nye navne på den danske dansescene: Charlie Laban Trier, der arbejder i både Danmark og Holland, samt italienske Ottavia Catenacci og spanske Magalí Camps, der har base i København.
- Vi har valgt tre meget forskellige koreografer, som tilsammen viser mangfoldigheden af, hvad dans og koreografi kan være lige nu. Alle tre er de intense dansere, som har et præcist koreografisk sprog og et stærkt nærvær, som vi glæder os til at publikum skal opleve, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
De tre forestillinger "Surfacing Hypokrisa", "Gossip Body" og "Double You Single View" har alle et fokus på grænsen mellem fiktion og virkelighed med udgangspunkt i enten myter, sladder eller historier fra fortiden.
Efter forestillingerne inviteres publikum til en samtale med kunstnerne om deres arbejde, hvor publikum kan dele deres egen oplevelse af forestillingen med dem. Målet for Short & Sharp er således at skabe et samtalerum med plads til mange stemmer.
Aftenens program
Dans
★★★★Review of 'Ici je lègue ce qui ne me appartient pas', at Bora Bora in Aarhus
Riyah jadidah, habibi - (Good wind, friend)
13. september 2024.Kulturnyt, Al-dubb al-nasr Happy
I owe everything I love to the Arabs. Women, mathematics and good stories. That is why I have a very positive view of the work, created by Habib Ben Tanfous: 'Ici je lègue ce qui ne m'appartient pas', which is performed at Bora Bora in Aarhus. 4 stars. Thanks, habibi.
It is a difficult piece. For me. Habib Ben Tanfous dances on stage and tells fragments of his life. Difficult for Habib too. The parents live in Muslim-oriented Tunisia. He himself lives in Brussels - the most special place in Europe. Belgium does not exist in reality. Brussels is an imploding jumble, a greatest hits of all possible cultures and languages.
So he stands there, Habib Ben Tanfous, in a straitjacket. A strong shirt. A 'Qamis al-quwa'. With Africa and Islam in one hand, and Europe and women's rights in the other. He dances. Arabic. He is theatrical. He doesn't quite know how to get the picture of his young daughter to fit on the ane wall at his parents' home in Tunisia. It's stressful for him.
And so it is for all people. Whether Jewish, Muslim, Christian or just a member of the Charlottenborg Trotting Track.
Thanks for the experience, Habib Ben Tanfous, it was good. Riyah jadidah, habibi.
Ici je lègue ce qui ne m’appartient pas by Habib Ben Tanfous
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Ici je lègue ce qui ne me appartient pas', på Bora Bora i Aarhus
Riyah jadidah, habibi - (God vind, ven)
13. september 2024.Kulturnyt, Al-dubb al-nasr Happy
Jeg skylder araberne alt hvad jeg elsker. Kvinder, matematik og gode historier. Derfor har jeg en meget positiv opfattelse af værket, skabt af Habib Ben Tanfous: 'Ici je lègue ce qui ne m’appartient pas', som opføres på Bora Bora i Aarhus. 4 stjerner. Tak, habibi.
Det er et svært stykke. For mig. Habib Ben Tanfous danser på scenen og fortæller fragmenter fra sit liv. Svært også for Habib. Forældrene bor i det muslimsk orienterede Tunesien. Selv bor han i Bruxelles - det mest specielle sted i Europa. Belgien findes ikke i virkeligheden. Bruxelles er et imploderende virvar, et greatest hits af alle mulige kulturer og sprog.
Så han står der, Habib Ben Tanfous, i en spændetrøje. En stærk trøje. En 'Qamis al-quwa'. Med Africa og Islam i den ene hånd, og Europa og kvinders rettigheder i den anden hånd. Han danser. Arabisk. Han er teatralsk. Han ved ikke helt, hvordan han skal få billedet af sin unge datter til at passe ind på ane-væggen hos forældrene i Tunesien. Det er stressende for ham.
Og sådan er det for alle mennesker. Være sig Jøde, Muslim, Kristen eller bare medlem af Charlottenborg Travbane.
Tak for oplevelsen, Habib Ben Tanfous, den var god. Riyah jadidah, habibi.
Ici je lègue ce qui ne m’appartient pas af Habib Ben Tanfous
Dans anmeldelse
★★★★★Review of 'Karrasekare', at Bora Bora in Aarhus
Suffering is part of life – and that's how we invented a round dance
5. september 2024.Kulturnyt, Lita Domino
The performance 'Karrasekare' on Bora Bora is an impressive poetry about the transience of humanity and all the rituals we create to feel in control during the time we are here. The performance is like a centrifugal force. The tribal dance, the united beat, - all unfolded in the ritual power of the round dance. 5 stars.
The room the audience sits in is like a temple. A beautiful beginning where a deity awakens the world through his song. In the performance, a dark cloth is pulled from the floor of the room, like the sensation of an ocean receding and the world coming into view. A touching salute to the beginning of life.
There is chaos in life and it is interesting what we as humans put up in its focal points. In the play 'Karrasekare' humanity emerges from the shadows after creation. They are characterized by pain and loneliness. Crying, they look for each other in the dusk. Meet each other on common ground. Creates the first round dance. A round dance that expands. Rituals and the dark primordial power of carnival are awakened. The rituals of the performers are created out of their own absurdity from suffering, - at times comical and at other times terrifying. They depict man's attempt to master chaos, - searching into the centrifugal trance. Dissolving into animal images and finally they try to control their fear of chaos through a sanctification of the suffering... Dramatic and sensory saturating.
'Karrasekare' is a visually stunning performance. Elements of tribal dance and physical display of absurd rituals make it entertaining and at times grotesque. It has a special sense of primordial ritual dance, that I like. The tribute to the cradle of dance, - the round dance and its feeling of cohesion through a common beat gave the performance its special character.
Many thanks to the team behind 'Karrasekare', and to Bora Bora for inviting them to visit here in Aarhus.
Karrasekare Moreno Solinas, Igor Urzelai Hernando
Dans review
★★★★★Anmeldelse af 'Karrasekare' på Bora Bora i Aarhus
Lidelse er en del af livet – og sådan opfandt vi en runddans
5. september 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Forestillingen 'Karrasekare' på Bora Bora er en imponerende poesi over menneskehedens forgængelighed og alle de ritualler vi skaber for at føle os i kontrol i den tid vi er her. Forestillingen er som en centrifugal kraft. Stammedansen, det fælles fodslag, - alt udfoldet i runddansens rituelle kraft. 5 stjerner.
Rummet publikum sætter sig i er som et tempel. En smuk begyndelse hvor en guddom vækker verden gennem sin sang. I forestillingen trækkes et mørkt klæde af rummets gulv, som fornemmelsen af et hav der trækker sig tilbage og verden der kommer til syne. En rørende salut til livets begyndelse.
Der er kaos i livet og det er interessant hvad vi som mennesker stiller op i dens brændpunkter. I stykket 'Karrasekare' træder menneskeheden frem fra skyggerne efter skabelsen. De er præget af smerte og ensomhed. Grædende søger de hinanden i en skumring. Mødes ved et fælles fodslag. Skaber den første runddans. En runddans der river mere med sig. Ritualer og karnevalets dunkle ur-kraft bliver vækket. Performernes ritualer skabes ud af sin egen absurditet over smerten, - til tider komisk og på andre tider skræmmende. De skildrer menneskenes forsøg på at mestre kaos, - søger ind i den centrifugale trance. Opløser sig i dyriske billeder og til sidst forsøger de at kontrollere deres angst for kaos gennem en helliggørelse af lidelsen... Dramatisk og sansemættende.
'Karrasekare' er en visuel flot forestilling. Elementer af stammedans og fysisk udfoldelse af absurde ritualer gør den underholdende og til tider grotesk. Den har en særlig sans for rituel ur-dans som jeg godt kan lide. Hyldesten til dansens vugge, - runddansen og dens samhørigheds-følelse gennem et fælles beat gav forestillingen sit særlige præg.
Mange tak for den oplevelse til teamet bag 'Karrasekare', og til Bora Bora der har inviteret dem på besøg her i Aarhus.
Karrasekare Moreno Solinas, Igor Urzelai Hernando
Dans anmeldelse
'Karrasekare' på Bora Bora i Aarhus
Hedensk karneval på Bora Bora
24. august 2024.Kulturnyt, Dans
Det bliver intenst og varmblodet på Bora Bora, når den internationale koreografduo Igor & Moreno har Danmarkspremiere på "KARRASEKARE" den 4. til 7. september. Inspireret af hedenske karnevalstraditioner fra Sardinien og Baskerlandet inviteres publikum ind i et råt, overraskende og svedigt ritual med vilde kostumer og smittende begejstring for karnevalets frigørende energi.
- Jeg tør godt love, at der venter publikum en helt særlig oplevelse på Bora Bora i Aarhus Festuge. Igor og Moreno er nogle af de mest spændende koreografer i Europa, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen fra Bora Bora.
- Fprestillingen bringer os tilbage til et Europa, før kristendommen dominerede. En tid, hvor forårets begyndelse endnu ikke blev kaldt karneval, men hvor kød og livsglæde blev fejret. Her genskaber performerne folkefestens saft og kraft og udfordrer vores tilbageholdenhed. Igor og Moreno viser os, at vi også er instinktive dyr i menneskelig form, fortæller Lotte Kofod Ludvigsen.
Dans video
Photo: Laura Ratschau★★★★★Review of 'The Girl With the Hurricane Brain', Teatret Svalegangen
Are you ready to die? With a drink in front of you?
14. august 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review: 'The Girl With the Hurricane Brain'. It's a 5 stars rating to the opera 'The Girl With the Hurricane Brain' at Teatret Svalegangen. Thanks for the costumes, music, singers, direction and story. I am impressed by the professional level of the performance by all 14 participants (including the conductor). It was even touching. It's painful to have a hurricane brain, we get that.
Don't read my review because I don't know nothing about opera. Can barely understand the words in an English pop song (the opera is in English). But on the other hand, I have seen John Wayne on German TV in the 5th grade, 2 years before we got a German teacher, so I understand everything without being able to understand the language. Thank you, ZDF.
The story - starring the soprano Peyee Chen, and I don't understand the words she sings - is about pain, fear, anxiety in the last 1 hour and 20 minutes of our voyage on the Titanic. Okay, I recognize "climate", "horse", and "changes". But it's not much out of a libretto of 34 pages.
Peyee Chen is in the role of the little girl who personally feels the iceberg approaching. She is unhappy. She howls and torments her parents. They don't understand her. Do their work. Grinds coffee from morning to night. And the kid howls and cries and shouts.
I feel for those parents - Ted Schmitz and Jessica Aszodi. If I stood on the deck of the Titanic in freezing weather, I didn't go into the howling choir either. As we crash into the side of the iceberg, I'd rather sit at the bar. Asks for a whiskey and smiles charmingly at the nearest woman.
This is how we are different. The end of the world cannot be stopped. The Incas went down. The Egyptians. The Greeks. The Indians. The Romans. Yes, even the Vikings had to give up.
All highly developed cultures end in collapse!
Is our culture highly developed? Yes, I think so. Our fate is sealed. Doom awaits!
The wise can predict the future. On stage, Joseph Bolger is smart. He looks at the patterns, he sees the development. He lets the girl know how bad it looks.
So the girl tries to convince the parents to stop their coffee grinder and do something! Just something! Stop death! Stop climate change! Stop grinding coffee! Don't buy more electric cars. Buy no more at Temu! Just stop!
But she has a hard time convincing the parents. 20% of us buy cheap junk on Temu.com - manufactured with devastating consequences for the environment. We get it shipped home on container ships from Maersk, with devastating consequences for the environment. We play with it and throw it out. Such is our life. Who wants to turn off the internet 9 months out of the year? Who will stop consuming, just to save our common Titanic?
And, it is not actually ordinary people who steer the ship. It's something... It's culture. All cultures bloom, bear fruit, and perish when winter comes.
Or what?
You can look forward to the costumes in 'The Girl With the Hurricane Brain'. The clothes are sewn from parchment - skin skinned from an animal approximately one meter long. Probably pigskin. The clothes are sewn nicely. That's what we're all about. Fashionable clothes on the Titanic.
Those who understand opera say the singers sing skillfully.
There is a 9-person symphony orchestra in the performance. 3 strings, 3 wind instruments, percussion, guitar and grand piano. The music is abstract - not melodic - symbolic.
Many young people go out of balance in this time. Like the girl in the play, they listen to the prophets who preach doomsday. There is much to be afraid of. Personally, it doesn't matter to me. We have to die of something. There is no telling which will come first.
Line 2A in a pedestrian crossing. New corona. Plague. Putin in Ecco shoes drops an atomic bomb in Aarhus Harbour. The Gulf Stream shifts and the climate in Denmark becomes cold like northern Finland, and I hate cross-country skiing. Someone continues to use 4 times our resources and our world is slowly and surely burning down.
It ends with us dying. That's what this opera says, and it's true. But until that happens, I'm happy to meet the little grandmother in Rema on the way home from the theater.
- There are 5 kroner missing, says the man behind the till in a sad voice.
The woman speaks Greenlandic, I can see that in her. Her eyes are strong and alive, her skin has had a lot of sun, on the edge of the inland ice.
- You can get a fiver from me, here!
The woman smiles wholehearted. - Thank you, that was a good deed, she tells me.
- You are welcome, I reply.
We smile at each other, late at night in Rema. Just like that, heart to heart. That's how I want to go down with my ship.
Thank you for the experience. It was good.
'The Girl With the Hurricane Brain'
Performance review
Klima-dans i festugen
Dans
14. august 2024.Kulturnyt, Dans
Bora Bora præsenterer i samarbejde med Aarhus Festuge den britiske danseforestilling “Fault Lines” den 2. og 3. september. Dansekompagniet Lîla Dance arbejder miljøbevidst og nytænkende for at minimere deres miljøaftryk, så derfor er halvdelen af danserne fra Danmark. Et seminar for teaterbranchen afholdes ved samme lejlighed.
‘Fault Lines’ er en tankevækkende og sansefuld danseforestilling fra dansekompagniet Lîla Dance fra Storbritannien. Forestillingen handler om en gruppe overlevende i en overophedet fremtid, som skal hele forholdet imellem dem og planeten, der er forandret af menneskers konstante jagt på fremskridt.
Forestillingen giver et håbefuldt blik på, hvad mennesker kan udrette, når de samarbejder med hinanden om at lytte til jordens signaler. Denne tematik præsenterer danserne ved at bevæge sig igennem forskellige landskaber, mens de forsøger at løse de problemer, der er ved at bo på en varmere planet.
Det britiske dansekompagni Lîla Dance arbejder miljøbevidst og nytænkende for at minimere deres miljøaftryk. Det kommer til udtryk i, at forestillingen ikke har engangs-kulisser. De skiftende rammer bliver derimod skabt gennem kunstneriske lyd- og lyseffekter.
Dans video
Aarhus Summer Dance 2024
Oplev gratis danse kunst på taget af Moesgaard
8. august 2024.Kulturnyt, Aarhus
Tag lidt god mad med, noget at drikke, og så afsted med bus 18 (kører hver halve time) til Moesgaard Museum.
Aarhus Summer Dance byder på to forestillinger. 'Bloody Moon' af Marina Mascarell og 9 dansere fra Dansk Danseteater. Du får også 'When we break' skabt af den brasilianske koreograf Renan Martins.
Der er fri entré. Lørdag og søndag, 17. + 18. august. Begge dage klokken 12 og kl. 15.
Nysgerrig? Læs mere om Aarhus Summer Dance.
Dans
SelmaAarhus Top 5: Få dit kulturfix for 500 kr.
Få dit kulturfix for 500
7. august 2024.Kulturnyt, Aarhus
Fodbold, film, musik, dans og teater er med i pakken du kan købe til efteråret på AarhusTop5.dk. Du får 5 fede oplevelser for 500 kr. Billigere bliver det ikke.
Det er Øst for Paradis, Aarhus Fremad, Voxhall, Bora Bora og Teatret Svalegangen som sælger pakkerne. Det har de gjort før, og det plejer at være en succes der hurtigt er udsolgt.
Kultur
Foto: Louise Herrche Serrup★★★★Anmeldelse af 'The Weather Report', Bora Bora i Aarhus
Et råb til alle os der elsker at redde folk - op fra bunden af brønden
24. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'The Weather Report': Jeg elsker at flyve. Men kun hvis jeg er pilot. Du kender det. Ingen vil være passager i en bil der styres af en manisk satan der forsøger at slå alle verdensrekorder på motorvejen mellem Aarhus og København. Vi vil selv styre vores liv. Vanvidsbillisme er ikke vores foretrukne transportform. Men sommetider er vi selv ham - den vanvittige, den gale. Depressiv, bipolar, manisk, aggressiv. 'The Weather Report' handler om skøre mennesker i livet. Os der ikke kan finde den rette kurs. Meget af tiden er vi på nippet til at gå ind i dødsspiralen og styrte mod jorden.
Showet begynder med langsomme bevægelser på gulvet. God musik. Dernæst følger en videoprojektion der forklarer om de turbulencer vi oplever når vi flyver (eller bare går ned til købmanden og lever livet). Så følger et indblik i psykiatrien. Elekrochok og kemiske spændetrøjer. Til slut dødsspiralen. Flyet - eller mennesket - der styrter mod jorden i en spiral, fordi vi ikke kan følge den rigtige kurs. Vi gentager vores fejl. Hele vejen ned, fordi vi ikke ved bedre.
Sådan er det jo. Med alt lige fra korruption, spritkørsel, lavt selvværd, dårlig moral, indbrud og så videre. Vi standser ikke af os selv før politiet griber fat i os og kører os direkte i fængsel, eller på psyk.
Nå. 'The Weather Report' er en helstøbt performance med video, lyd og musik, stroboskoper og 3 performere. Den står til 4 stjerner. Det er godt arbejde.
Men publikum i salen hos Bora Bora er delt i to lejre, og det er et problem. Synes jeg. Den ene lejr pifter og hujer til i hvert fald 7-8-9 stjerner. Den anden lejr kigger på klokken, 10 gange i timen og ser forvirret ud. 2 stjerner? Jeg tvivler om den anden lejr kan komme helt derop. Måske en enkelt pligt-stjerne?
Dette stykke er nemlig lavet som et opråb. Som et skrig i mørket der kræver at publikum ydmyger sig, sidder stille, hører efter og tager imod smerten. Det er problematisk. Synes jeg. Der er mere i livet end smerte.
Der er ingen bedre nyheder end folk der falder ned i en brønd. Børn, gamle koner og unge piger. Vi elsker folk der falder ned i brønden.
- Og at de bliver reddet op igen!
Jeg kan høre smerten, skrigene fra bunden af dødsbrønden. Ensomheden. Depressionen. Vanviddet. Psykiatriens overgreb. Folks ligegyldighed. 'The Weather Report' skildrer smerten ved at være skør. Mit eget sind er også ganske skørt, men jeg har altid en rød supermands-kappe i frakkelommen. Jeg synes vi skal redde hinanden, når vi hører råbet fra bunden af brønden. På dét punkt er 'The Weather Report' en skuffelse.
Der er ingen redning mulig i 'The Weather Report'. Karaktererne er grebet af fortvivlelse, håbløshed, magtesløshed. Jeg forstår dem.
Men jeg synes, næste gang - Jon R. Skulberg - laver du 'The Weather Report - 2'. Bare for min skyld, og for dem i salen på Bora Bora der har brug for løsninger, udveje, håb og optimisme. Og mangler du en rød supermands-kappe, så ring til mig. Jeg har købt en palle af dem i Kina. De koster ikke noget. At være modig er det eneste i livet som er gratis. Det er angsten og tvivlen der koster dyrt. Modet er altid gratis.
Tak for oplevelsen. Den var god.
The Weather Report
Performance anmeldelse
Photo: Louise Herrche Serrup★★★★Review of 'The Weather Report', Bora Bora in Aarhus
A shout out to all of us who love to save people - up from the bottom of the well
24. april 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'The Weather Report': I love to fly. But only if I'm the pilot. You know it. No one wants to be a passenger in a car driven by a manic satan trying to break all world records on the motorway between Aarhus and Copenhagen. We want to manage our lives. Crazy driving is not our preferred mode of transport. But sometimes we ourselves are him - the crazy, the maniac. Depressive, bipolar, manic, aggressive. 'The Weather Report' is about crazy people in life. Us who can't find the right path. Much of the time we are on the verge of entering the death spiral and crashing to earth.
The show begins with slow movements on the floor. Good music. Next follows a video projection that explains the turbulence we experience when we fly (or just go down to the grocery store and live our life). Then follows an insight into psychiatry. Electric shock and chemical straitjackets. Finally the death spiral. The plane - or the person - spiraling towards the ground because we can't follow the right path. We repeat our mistake. All the way down because we don't know any better.
That's the way it is. With everything from corruption, drunk driving, low self-esteem, bad morals, burglary and so on. We don't stop on our own, until the police grab us and drive us straight to prison, or to a mental institution.
Well. 'The Weather Report' is a well created performance with video, sound and music, stroboscopes and 3 performers. A 4 stars rating. It's good work.
But the audience in the theater at Bora Bora is divided into two camps, and that is a problem. I think. One camp cheers and screams for at least 7-8-9 stars. The other camp looks at the clock, 10 times an hour and seems confused. 2 stars? I doubt the other camp can get all the way up there. Maybe a single duty star?
This piece is made as a call. Like a scream in the dark that demands that the audience humble themselves, sit still, listen and accept the pain. It is problematic. I think. There is more to life than pain.
There is no better news than people falling into a well. Children, old wives and young girls. We love people who fall into the well.
- And who are rescued back up again!
I can hear the pain, the screams from the bottom of the death pit. The loneliness. The depression. The madness. The abuse of psychiatry. People's indifference. 'The Weather Report' depicts the pain of being crazy. My own mind is also quite crazy, but I always have a red Superman cape in my coat pocket. I think we should save each other when we hear the cry from the bottom of the well. On that point, 'The Weather Report' is a disappointment.
There is no rescue possible in 'The Weather Report'. The characters are gripped by despair, hopelessness, powerlessness. I understand them.
But I think next time - Jon R. Skulberg - you will do 'The Weather Report - 2'. Just for my sake, and for those in the room at Bora Bora who need solutions, ways out, hope and optimism. And if you need a red Superman cape, call me. I bought a pallet of them in China. They cost nothing. Being brave is the only thing in life that is free. It is the anxiety and doubt that costs us dearly. Braveness is always free.
Thank you for the show. It was good.
The Weather Report
Performance review
★★★★Review 'Double program', at Bora Bora in Aarhus
When character worship becomes a fight - Double dance program at Bora Bora
8. april 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'Café Müller' and 'Toujours de ¾ Face!': They are both in the shadow of an icon. Fighting against an old image of an idol or is it their own character worship they are fighting? Tonight, there is a double dance performance on stage at Bora Bora. Two separate performances, but set in context with each other through the evening's battle theme at the theatre.
'Cafe Müller' and 'Toujours de 3/4 Face' are two performances with very different expressions, but they both have a connection in their character worship of the ideal.
It's pitch black. Tiny tripping sounds of footsteps running across a bare room meet the audience in the dark. The performer opens and closes backstage doors. In the light silhouettes of the doors, his body is drawn up like a fickle bird that doesn't know where to look, - is he looking for a way in or is it out of his own web?
The character of the performance draws threads from icon worship and weaves them into its own search for a sense of identity. At one point, the performer puts his great idol on stage. He concretely carries a huge icon into the stage space as a cardboard statue - the great dancer Pina Bausch.
The performance has its strength in its humorous approach to icon worship. The great Madonna is imitated and acted out in a German incoherent game. A dance piece with a simple choreography with a humorous twist.
She is strong and the choreography is tight. Like a karate fighter, she defends her space on the floor.
The performer in 'Toujours de 3/4 Face' has made a distinctive performance of the fighting icon. She uses a special beat in her performance. As a manifestation of the expression of the fight, she moves her body in sync with a French-speaking male voice. The voice speaks of martial arts, and of tactical reflections in a battle arena. He talks about beating his opponent and peppers his words with exclamations and sound words. It has a beat that moves the dancer.
The performance has its strength in its tight choreography. The concept of dancing to a martial icon's praise of violence gives the piece a brutality that stings its audience. A keen sense of the icon's being, I think.
Both performances are interesting proposals for new stage art from Europe's 'battle arenas', so thank you to the teams behind the two performances 'Cafe Müller' and 'Toujours de 3/4 Face', and to Bora Bora for inviting them to Aarhus.
Café Müller
Toujours de ¾ Face!
Dans review
★★★★Anmeldelse 'Dobbeltprogram' på Bora Bora i Aarhus
Her bliver karakterdyrkelse en slåskamp - Dobbelt danseprogram på Bora Bora
8. april 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Café Müller' og 'Toujours de ¾ Face!': De står begge i skyggen af et ikon. Kæmper op imod et gammelt billede af et idol eller er det deres egen karakterdyrkelse de kæmper med? I aften er der dobbelt danseforestilling på programmet på Bora Bora. To særskilte performans-forestillinger, men sat i et sammenhæng med hinanden gennem aftenens kamptema på teatret.
'Cafe Müller' og 'Toujours de 3/4 Face' er to forestillinger med meget forskelligt udtryk, men dog har de begge en sammenhæng i deres karakterdyrkelse af idealet.
Det er sort på scenen. Små trippende lyde af fodtrin der løber hen over et nøgent rum, møder publikum i mørket. Performeren åbner og lukker døre i bagscenen. I dørenes lys-silhuetter bliver hans krop tegnet op som en vægelsindet fugl der ikke ved hvor han skal søge hen, - som søger han en vej ind eller er det ud af sit eget spind?
Forestillingens karakter trækker tråde fra ikon-dyrkelsen og væver dem ind i sin egen jagt på identitetsfølelse. På et tidspunkt tager performeren sit store idol ind i værket. Han bærer konkret et kæmpe ikon ind i scenerummet som en papstatue - den store danserinde Pina Bausch.
Forestillingen har sin styrke i sin humoristiske tilgang til ikondyrkelse. Den store madonna bliver efterlignet og spillet ud i en tysk usammenhængende leg. Et danseværk med en enkel koreografi over et humoristisk tankespind.
Hun er stærk og koreografien er stram. Som en karate-kæmper forsvarer hun sit space på gulvet.
Performeren i 'Toujours de 3/4 Face' har lavet en særegen danse-forestilling over kamp-ikonet. Hun bruger et særligt beat i sin performans. Som en manifestation af kampens udtryk rykker hun sin krop i takt til en fransktalende mandestemme. Stemmen taler om kampsport, og om taktiske refleksioner i en kamparena. Han taler om at slå sin modstander og krydrer sine ord med udråb og lydord. Talen er på det beat der bevæger danseren.
Forestillingen har sin styrke i sin stramme koreografi. Konceptet at danse til et kamp-ikons lovprisning af volden, giver værket en brutalitet der svier i sit publikum. En skarp sans for ikonets væsen, synes jeg.
Begge forestillinger er interessante bud på ny scenekunst fra Europas 'kamp-arenaer', så tak til holdene bag de to forestillinger 'Cafe Müller' og 'Toujours de 3/4 Face', og til Bora Bora der inviterer dem forbi Aarhus.
Café Müller
Toujours de ¾ Face!
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Tennis', på Bora Bora i Aarhus
Det er trist at danse tango med sin egen ketsjer
11. marts 2024.Kulturnyt, Lita Domino
De har øvet sig siden pandemien, - hver for sig. Små træningsvideoer har huseret fra Don Gnu's hånd på nettet med stangtennis-kampe og fedt træningsgear.
Endelig mødes de i en dramatisk fight... - Kampen mellem DON McEnroe og Björn GNU. Tennisnettet og armmusklerne er i aften spændt op til bristepunktet i 'The Final match' på Bora Bora.
'Tennis’ er en fysisk teaterforestilling med slapstick komik og teatralsk hanekamp. En injektion af humor og lette dansetrin til egoets kamparena.
De er sjove, når de kæmper med og mod deres astronomiske egoer. Tennisbolde der ikke kan ses med det blotte øje, svirrer i luften når den forlader det ene ringhjørne og ender på den anden side af nettet. Tennisboldene har bibeholdt deres lyd, og de to karakterer danser tango med både kamp og nederlag.
Forestillingen 'Tennis' er en abstraktion over en tennis match som udspillede sig i 80’ernes. DON McEnroe og Björn GNU er stjernerne i forestillingen 'Tennis'. En fusion af firser sport fra Wimbledon, og to komiske herrer med sans for drama, dans og slapsticks.
80’erne havde deres egen sound. Synthesizerens metalliske lyd, elguitarens melodiske sang, og laserlysets klare spil ud over et bølgende publikum, når f.eks. Jean-Michel Jarre gik på scenen.
Mange tak til teamet bag forestillingen 'Tennis' og til Bora Bora for en god aften i teatret.
Tennis
Dans anmeldelse
★★★★★Review: 'Tennis', at Bora Bora in Aarhus
It's sad to dance tango with your own racket
11. marts 2024.Kulturnyt, Lita Domino
They have been practicing since the pandemic, - separately. Small training videos have made their way from Don Gnu's hand to the web with pole tennis matches and cool training gear.
Finally they meet in a dramatic fight... - The fight between DON McEnroe and Björn GNU. Tonight, the tennis net and arm muscles are strained to breaking point in 'The Final match' on Bora Bora.
'Tennis' is a physical theater performance with slapstick comedy and theatrical cockfighting. An injection of humor and light dance steps to the battle arena of the ego.
They are hilarious as they struggle with and against their astronomical egos. Tennis balls that cannot be seen with the naked eye, whirl in the air as they leave one corner of the ring and end up on the other side of the net. The tennis balls have retained their sound, and the two characters tango with both struggle and defeat.
The performance 'Tennis' is an abstraction of a tennis match that took place in the 80s. DON McEnroe and Björn GNU are the stars of the show 'Tennis'. A fusion of eighties sports from Wimbledon, and two comic gentlemen with a flair for drama, dance and slapstick. With this work,
The 80s had their own sound. The metallic sound of the synthesizer, the melodic song of the electric guitar, and the clear play of the laser light over a surging audience, when e.g. Jean-Michel Jarre went on stage.
Thanks to the team behind the performance 'Tennis', and to Bora Bora for a good evening at the theatre.
Tennis
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Liberty', Genialt fysisk teater
Liberty er et genialt stykke fysisk teater
6. februar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Liberty': Attitude. Kristján Ingimarsson har udviklet dén evne til perfektion. Og fordi han er en dejlig kunstner, kan jeg lide det. Han byder publikum velkommen på Bora Bora som om han er en rockstjerne - høj på MDMA, viagra og duften af sig selv. Han får os op at køre på den attitude. Lugten af succes. Billedet på en vinder.
'Liberty' er fysisk teater med humor, masser af vilde stunts. Nydeligt koreograferet og tilsat perfekte lyd-effekter af Andro Manzoni. Performerne er spændstige, elastiske, humoristiske og præcise. Nogle af dem er yngre end andre:
'Liberty' handler om det hemmelige spørgsmål som alle putter med, på jobbet, i familien, privat: 'Hvad nu hvis jeg simpelthen holdt op med at følge alle de fjollede regler!"
Ja, så var vi nok alle sammen en rockstjerne eller én af performerne i 'Liberty'. Slip reglerne og tag din frihed, det er showets indre kerne. Stjerne for det.
I en række scener udforsker 'Liberty' det menneskelige væsen. Vi følger reglerne. Ikke vores egne regler, men de regler som er sat af chefen, samfundet, religionen, parringslysten, traditionen, god opførsel.
Der er nogle der laver reglerne. Vi andre er bare svage, "fyldt med varm luft" og billigt til salg. Vi er mælkebøtter på en græsmark der ikke rigtigt kan finde ud af at sætte tyren på plads og bede ham om at lade være med at æde os.
Derfor laver Kristján Ingimarsson en revolution på scenen. Mælkebøtterne - os der er fjolser, ja det er hårdt at sige højt - rejser sig til kamp. Men kan vi vinde, eller bliver vi vanvittige som mennesker, hvis vi dropper alle reglerne?
Det tror jeg nok. Men gale mennesker kan også være geniale, så det er måske værd at tage chancen? 'Liberty' tager chancen, og det er sjovt og underholdende.
Den festlige, og fantastisk underholdende forestilling, bruger det gamle trick om at få publikum til at grine, når vi bliver kritiseret. Det fungerer herligt. Kristján Ingimarsson siger han ikke er kunstner, men måske nok sjov en gang imellem. Jeg er uenig. Han er både en kunstner af international klasse, og sjov. Hvis man kan tåle at blive drillet.
Publikum på Bora-Bora er begejstret. De elsker showet.
Personligt beundrer jeg at Kristján Ingimarsson på scenen nogenlunde kun overholder 2 regler.
Tak til teamet bag 'Liberty'. Det er en vildt god oplevelse. Synes jeg.
Liberty, Kristján Ingimarsson Company
Teater anmeldelse
★★★★★Review of 'Liberty', Brilliant physical theatre
Liberty is a brilliant piece of physical theatre
6. februar 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Liberty': Attitude. Kristján Ingimarsson has developed that ability to perfection. And because he is a lovely artist, I like it. He welcomes the crowd to Bora Bora like he's a rock star - high on MDMA, Viagra and the scent of himself. He gets us up and running on that attitude. The smell of success. The picture of a winner.
'Liberty' is physical theater with humour, lots of wild stunts. Beautifully choreographed and with added perfect sound effects by Andro Manzoni. The performers are resilient, elastic, humorous and precise. Some of them are younger than others:
'Liberty' is about the secret question that everyone has, at work, in the family, in private: 'What if I just stopped following all the silly rules!'
Yes, then we were probably all a rock star or one of the performers in 'Liberty'. Let go of the rules and take your freedom, that's the inner core of the show. One sparkling star for that.
In a series of scenes 'Liberty' explores the human being. We follow the rules. Not our own rules, but the rules set by the boss, society, religion, mating desire, tradition, good behavior.
There are some who make the rules. The rest of us are just weak, "filled with hot air" and cheap for sale. We are dandelions in a field that can't quite figure out how to put the bull in his place and ask him to stop eating us.
That's why Kristján Ingimarsson is making a revolution on stage. The dandelions - us fools, yes it's hard to say out loud - rise to battle. But can we win, or are we going crazy as humans, if we drop all the rules?
I think so. But crazy people can also be brilliant, so maybe it's worth taking the chance? 'Liberty' takes a chance and it's fun and entertaining.
The festive and fantastically entertaining performance uses the old trick of making the audience laugh when we are criticized. It works wonderfully. Kristján Ingimarsson says he is not an artist, but maybe funny once in a while. I disagree. He is both an artist of international class and funny. If you can stand being teased.
The audience at Bora Bora is excited. They love the show.
Personally, I admire that Kristján Ingimarsson on stage roughly only adheres to 2 rules.
Thanks to the team behind 'Liberty'. It was a very good experience. I think.
Liberty, Kristján Ingimarsson Company
Teater review
Foto: Christoffer BrekneAugustinus Fonden giver en pose penge til udvikling af dans og koreografi
1 mio. kr. til Bora Bora
8. december 2023.Kulturnyt, Presse
Augustinus Fonden støtter Bora Bora Residency Centres program for udvikling af dans og koreografi med en bevilling på 1 mio. kr. til de næste fire år.
Bevillingen støtter teatrets ambitiøse arbejde som internationalt center for dans og koreografi med et fireårigt program bestående af over 60 kunstnerophold i perioden 2023-27. Augustinus Fondens bevilling er målrettet de deltagende kunstnerne, som er danske eller baseret i Danmark.
- Den generøse bevilling fra Augustinus Fonden giver de danske og danskbaserede kunstnerne en unik mulighed for at styrke deres internationale relationer gennem vores omfattende netværk i og uden for Europa, fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Inden for dans og koreografi er et residency et betalt arbejdsophold på en scene eller i et studio, hvor koreograferne skaber deres værker. Det har der tidligere været meget få muligheder for, men Bora Bora Residency Centre (BBRC) ønsker at udvikle en praksis med residencies hos partnerne i Danmark og udlandet for at styrke dansen og få dansen til at gøre en forskel i flere menneskers liv.
- Vi har fulgt den positive udvikling i Bora Bora gennem en del år, og vi ser frem til igen at bakke op om institutionens kerneinitiativ, der vil bidrage til vækst og udvikling af dansk dans. Bora Bora har demonstreret, at de kan håndtere en bred vifte af samarbejdspartnere, og de nye residencies sikrer grundlaget for at skabe nye danske koreografiske værker for fremtiden, siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
Bora Bora Residency Centre har opbygget et regionalt partnerskab, bestående af teatre, højskoler, virksomheder og andre organisationer som sammen vil udvikle nye kompetencer inden for dansen som kunstart, metoder til at styrke den kunstneriske udvikling og værktøjer til internationale udvekslinger. Til hvert residency vil partnerne tilbyde videndeling, workshops, networking og visninger, så kunstnere og borgere bredt kan bruge BBRC som et sted, hvor de styrker deres internationale netværk og udsyn uden selv at skulle rejse.
Dans
★★★★★Anmeldelse af 'Axial Figures', Bora Bora i Aarhus
Stram og funktionel som søstrene Bauhaus og Ikea
20. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af Axial Figures: De 5 unge kvinder træder i silhuet på scenens orange baglys på Bora Bora i Aarhus. Hver kvinde har et blødt reb mellem hænderne, fastgjort til 5 sorte robotter højt oppe i loftet. Robotterne kører på skinner i et pentagram. Det er stramt, det er selve symbolet på både mennesket og skønheden i det gyldne snit. Det er Bauhaus kunstskolen på overdrive, og et Ikea der overtager verden stol for stol. 5 stjerner. Jeg synes det er en rimeligt perfekt forestilling, skabt af Simone Wierød.
Arkitektfirmaet Standard Practice har haft en dansefod med i udformningen af scenografien i dansestykket. Men måske mere end det. De lange reb fletter sig sammen og folder sig ud med danserne som beboere i lianerne i 5-6 meters højde. Ikke sammenfiltrede som i junglen, men formfuldendte mønstre som i arkitekturen.
Performerne klatrer op i de bløde reb, præcist og perfekt som konstruktionen i en Audi eller bogstavet 'A' i skrifttypen Bauhaus. Det er 'Vorsprung durch Technik', det er flot og inspirerende. Alt det vi kan gøre, når vi er dygtige og stærke - og måske fletter tovene på en sådan måde, at det er nemt for individet at klatre opad i fællesskabet.
Jeg er ret vild med performerne i 'Axial Figures' som alle er svenske, finske og estiske. Totalt stærke kvinder som kan løfte sig højt op i rebene og undgå at falde ned ukontrolleret. Musikken er skabt af Mercy. Scenografi af Hugh Diamond fra arkitektfirmaet Standard Practice.
Tak for en 5-stjernet oplevelse. Den var god.
Axial Figures, produceret af Wired Studio (DK)
Dans anmeldelse
★★★★★Review of 'Axial Figures', Bora Bora in Aarhus
Strong and functional like the sisters Bauhaus and Ikea
20. november 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of Axial Figures: The 5 young women move in silhouette on the stage's orange backlight at Bora Bora in Aarhus. Each woman has a soft rope between her hands, attached to 5 black robots high up in the ceiling. The robots run on rails in a pentagram. It is tight, it is the very symbol of both man and the beauty of the golden ratio. It's the Bauhaus art school in overdrive, and an Ikea that is taking over the world chair by chair. 5 stars. I think it's a reasonably perfect performance, created by Simone Wierød.
Architecture firm Standard Practice has had a dancing foot involved in the design of the scenography in the dance piece. But maybe more than that. The long ropes intertwine and unfold with the dancers as residents of the lianas at a height of 5-6 metres. Not tangled like in the jungle, but perfect patterns like in architecture.
The performers climb the soft ropes, precise and perfect like the construction of an Audi or the letter 'A' in the Bauhaus font. It is 'Vorsprung durch Technik', it is beautiful and inspiring. All that we can do when we are skilled and strong - and perhaps interweave the ropes in such a way that it is easy for the individual to climb upwards in the community.
I'm quite fond of the performers in 'Axial Figures' who are all Swedish, Finnish and Estonian. Totally strong women who can lift themselves high up on the ropes and avoid falling down uncontrollably. The music is created by Mercy. Scenography by Hugh Diamond from the architecture firm Standard Practice.
Thank you for a 5-star experience. It was good.
Axial Figures, produced by Wired Studio (DK)
Dans review
New commercial manager at Bora Bora in Aarhus
It's not me you'll ask about the artistic perspectives
5. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
The city's international dance scene, Bora Bora, continues its significant development at the office. Now a new position has been created, and a commercial manager is being brought into the house.
Karin Buhl Slæggerup, what do you have to do as commercial manager?
- I am employed to look at sales development. Where can Bora Bora make more money? Because, if we have more money, we can do more performances and more expensive productions. Which will then lead to more guests and a larger audience, says Karin Buhl Slæggerup from Bora Bora.
How do you make your art more commercial?
- By setting some goals. Measurable goals. We look into our user groups, the existing ones and the potential ones. Where are we now? And where do we want to go?
Do you have to be artistic inside your head to be the commercial manager of an artistic stage?
- No, quite the opposite. I think Bora Bora hired me because it's important that I don't look like them. I have to be the one who can ask the stupid questions. I wonder questions.
- I am not the one to ask about the artistic perspectives. I can relate to what I experience and see, like everyone else. But it is not me who curates and knits it together.
- My task is to see the commercial opportunities. For example, the many foreign guests who come to Aarhus. Dance can do a lot, you don't have to translate it. So we can look at how we can tell the Schmidt family from Hamburg that here in Aarhus there is a fine dance stage. I find that exciting, says Karin.
Bora Bora's new commercial manager, Karin Buhl Slæggerup, will start work in November. She is part of Bora Bora's new strategy, which the Bikubenfonden and the Nordic Culture Foundation provide financial support for.
Dans review
Ny kommerciel chef på Bora Bora i Aarhus
Det er ikke mig du skal spørge om det kunstneriske
5. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byens internationale dansescene, Bora Bora, fortsætter sin markante udvikling på kontoret. Nu har man oprettet en ny stilling, og får en kommerciel chef ind i huset.
Karin Buhl Slæggerup, hvad skal du lave som kommerciel chef?
- Jeg er ansat til at kigge på salgsudviklingen. Hvorhenne kan Bora Bora tjene flere penge? Fordi, har vi flere penge, så kan vi lave flere forestillinger, og dyrere produktioner. Hvilket så vil medføre flere gæster og et større publikum, siger Karin Buhl Slæggerup fra Bora Bora.
Hvordan gør man sin kunst mere kommerciel?
- Ved at sætte nogle mål op. Målbare mål. Vi kigger ind i vores brugergrupper, de eksisterende og de potentielle. Hvorhenne er vi nu? Og hvor vil vi gerne hen?
Skal man være kunstnerisk inde i hovedet for at være kommerciel chef for et kunstnerisk sted?
- Nej, tvært imod. Jeg tror Bora Bora har ansat mig, fordi det er vigtigt, at jeg ikke ligner dem. Jeg skal være en der kan stille de dumme spørgsmål. Forundrings-spørgsmål.
- Jeg er ikke den man skal spørge om det kunstneriske. Jeg kan forholde mig til det jeg oplever og ser, som alle andre. Men det er ikke mig der kuraterer og strikker det sammen.
- Min opgave er at se de kommercielle muligheder. For eksempel de mange udenlandske gæster der kommer til Aarhus. Dansen kan jo rigtig meget, du skal ikke oversætte det. Så vi kan kigge på, hvordan får vi fortalt familien Schmidt fra Hamburg, at her i Aarhus ligger der altså et fint dansested. Det synes jeg er spændende, siger Karin.
Bora Boras nye kommercielle chef, Karin Buhl Slæggerup, starter arbejdet til november. Hun er en del af Bora Boras nye strategi som Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond giver økonomisk støtte til.
Dans
Theater director: We are very proud!
A new beginning is always a good one
26. september 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
The Danish theater Katapult will live 4 more years. The city council of Aarhus has decided that. The theater had been pushed out of the municipality's cultural budget, thrown into the sea and left to its own fate. The employees at the theater had to realize that it was curtain fall after more than 20 years. This autumn's own production has been shut down. Discouragement and sadness were on queue.
But then Katapult had success in Scotland with the performance 'The Insider' at the Edinburgh Festival Fringe. A performance originally developed and performed in Aarhus with the title 'Insideren'. Katapult won one of the world's most prestigious theater awards at the world's largest festival for the performing arts, and it resonated in the city of Aarhus.
Was that why, Torben? Have you survived because of the international recognition?
- I don't know, but our success - which was mentioned in both The New York Times and the Financial Times - may have pushed us on, so it's nice, says theater manager Torben Dahl from Katapult.
The Conservative Party have promoted your case in the city council. Why?
- Well, I really just think that the conservatives are also in favor of culture and cultivation. We are grateful for that. They have fought fiercely for us, says Torben Dahl.
What is it with you and the conservatives? Do you have the same political views?
- I hope not, Torben says with a warm tone in his voice. - After all, we are not party political, we are a theater that creates culture, where you illuminate the world from several angles. But then again, we do collaborate with the business world in Aarhus, we do, and that may also be a part of the fact that people from the political side have gotten to know us better.
How has it been for you? To go to work every day for 6 months and know that you have to dismiss the employees and close the theater?
- Not just half a year... 11 months it has lasted. It has been hard. We have had to cancel the performance 'Madonna is an old whore', or slash postpone it until later. It should have premiered in October, but at the end there was not enough resources on the human level nor financial resources, says Torben Dahl.
- It has been hard. After all, employees have been sitting with notices of layoffs, and... I have to say, it might be a sparse program, the first half of 2024. We just have to find ourselves and get started again, he says.
So all in all, how is it for you now?
- Well, we are just so damn proud that we have come back on the municipality's budget. It happens only rarely. We had been ripped off from the budget and now we are back. We are proud of that, says Torben Dahl, from Teater Katapult.
Instead of 1.5 million DKK in grants annually, theater Katapult will receive a total of just under DKK 5 million over the next 4 years. A smaller grant than usual, but much more than nothing - as had otherwise been decided.
Aarhus municipality will finance the subsidy for Teater Katapult by small reductions elsewhere in the support of the city's cultural life.
A sensible decision for theater life in Aarhus and in Denmark as such. Katapult has been pulled up from the sea and now sits more safely together with the other performing artists in Aarhus.
Teater review
★★★★★★Review of 'My Quiet Home', Bora Bora in Aarhus
They dance the most beautiful fight for freedom on a stage
14. september 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'My Quiet Home': Tonight I witness a riot. A fight for freedom touchingly and poetically staged by Holstebro Dansekompagni. Heart-wrenching and fierce, the dancers create abstractions of the inviolable, the inalienable, the earth from which we all come.
Holstebro Dansekompagni takes the stage with a sincere heart in this performance. 'My Quiet Home' is a moving and sharp story about women's life in a time of war. The war that creates chaos and people trying to fight for the everyday life they love. Freedom and love for the land that generations have passed on to them.
The Ukrainian dancers have a special glow'My Quiet Home' has 8 solid dancers of different ages on stage. Three of these skilled and expressive dancers are from Ukraine, and they have a very special glow in their expression on the dance vinyl.
The performance is created as a mosaic of moments, each of which deals with women's life in a time of war. The choreography has an interaction between solo dance and common nerve where all the dancers create together the center.
The first Ukrainian woman's dance celebrates the everyday womanThe performance is built around women's life and the story of the first dance is a heartfelt tribute to everyday chores. The laundry waving in the wind, the community between women, the old, the young. The dancers create the abstractions by sweeping movements, by the position of the spine and the repetitive wave that rolls through the bodies, by group dynamics and by a solo dance filled with longing and love for life simple moments.
The next Ukrainian dancer pays tribute to the earthThe deep soil is brought up in a solo dance. An older performer retrieves the soil, - literally spills it onto the floor from her suitcase, and for the rest of the performance it forms the ground for the dancers' performance on the stage floor.
Generations follow generations. A Ukrainian dancer looks like she is created from the earth. Her strong body, — her knees are bent, — her hips are spread. Like a mother figure, she dances her tribute to her country's soil. A grounding and emotional dance, supported by the other female dancers from Holstebro Dansekompagni.
The third Ukrainian dancer challenges the worldThe last solo dancer pays tribute to the female diva. She puts her broom where she wants, and gets others to sweep in front of their own door. The joy of creating oneself in connection with the world. The humorous angle and the artistic soul. The longing for freedom that twists her body in to heartfelt poses, and the group dynamics that creates coherence in a shared choreography.
The performance is a fight for freedom, I will not soon forget'My Quiet Home' is a great dance performance. I am deeply moved by the heartfelt dancers, which is the emotional nerve in the women's fight for freedom. I am grateful for the expressive and sharp choreography, and the uncompromised expression of the dancers.
Thank you from the bottom of my heart, to the team behind 'My Quiet Home' and to Bora Bora for inviting them to this city.
My Quiet Home
Staging David C. Price
Choreography David C. Price, Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani, Paulina Šmatláková
Featured dancers Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani & 4 dancers from Holstebro Dansekompagni
Choreographic assistance Paulina Šmatláková
Music Heinali, Rosemary Standley, Myroslav Skoryk
New composition and sound design Søren Vestergaard
Costume design Åsa Gjerstad
Lighting design Kim Glud
Dramaturgical consultant Rikke Frigast Jakobsen
Prime photo Mark Dyer.
Dans review
★★★★★★Anmeldelse af 'Mit Stille Hjem', Bora Bora i Aarhus
De danser den smukkeste frihedskamp på et scenegulv
14. september 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Mit Stille Hjem': I aften er jeg vidne til et oprør. En frihedskamp rørende og poetisk sat i scene af Holstebro Dansekompagni. Hjertegribende og voldsom skaber danserne abstraktioner over det ukrænkelige, det umistelige, -jorden som mennesket kommer af.
Holstebro Dansekompagni går på scenen med hjerteblod i denne forestilling. 'Mit Stille Hjem' er en rørende og skarp fortælling om kvindeliv i en krigstid. Krigen der skaber kaos og mennesker der forsøger at kæmpe for den hverdag de elsker. Frihed og kærlighed til den jord som slægter har videregivet til dem.
De ukrainske dansere har en særlig glød'Mit Stille Hjem' har 8 solide dansere på scenen i forskellige aldre. Tre af disse dygtige og udtryksfulde dansere er fra Ukraine, og de har en helt særlig glød i deres udtryk på dansevinylen. Forestillingen er skabt som en mosaik af øjeblikke der hver især omhandler kvindelivet i en krigstid. Koreografien har en vekselvirkning mellem solodans og fælles nerve hvor alle danserne sammen skaber centrum.
Den første ukrainske kvindes dans hylder hverdagskvindenForestillingen er bygget op om kvindelivet og den første dans' fortælling er en hjerteskærende hyldest til hverdagens gøremål. Vasketøjet der hænger i vinden, fællesskabet mellem kvinder, de gamle, de unge. Danserne skaber abstraktionerne ved fejende bevægelser, ved rygradens højde og den gentagende bølge der ruller gennem kroppene, ved gruppedynamik og ved en solodans fyldt med længsel og kærlighed til de små øjeblikke.
Den næste ukrainske danser hylder jordenDen dybe jord hentes frem i en solodans. En ældre performer henter jorden frem, - vælter den bogstavlig talt ud på gulvet fra sin kuffert, og resten af forestillingen danner den bund for dansernes favntag på scenegulvet.
Slægter følger slægter. En ukrainsk danser er som skabt af jorden. Hendes stærke krop, - knæene er bøjede, - hofterne på hende er spredte. Som en moderfigur danser hun sin hyldest til sit lands jord. En groundende og emotionel dans, støttet op af de andre kvindelige dansere fra Holstebro Dansekompagni.
Den tredje ukrainske danser giver kant til verdenDen sidste solodanser hylder den kvindelige diva. Hende der sætter sin fejekost hvor hun vil, eller sætter andre i gang med at feje for egen dør. Glæden ved at skabe sig selv i sammenhæng med verden. Den humoristiske vinkel og den kunstneriske sjæl. Længslen efter frihed der vrider kroppen i følsomme positurer og gruppedynamikken der skaber sammenhæng i en fælles koreografi.
Forestillingen er en frihedskamp jeg sent vil glemme'Mit Stille Hjem' er en flot danse performans. Jeg er dybt rørt af dansernes hjerteblod som tegner den emotionelle nerve i kvindernes frihedskamp. Jeg er taknemlig for den udtryksfulde og skarpe koreografi og dansernes kompromisløse udførsel giver den sit helt eget væsen.
Af hjertet tak til teamet bag 'Mit Stille Hjem' og til Bora Bora der inviterer dem til byen.
Mit Stille Hjem
Iscenesættelse David C. Price
Koreografi David C. Price, Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani, Paulina Šmatláková
Medvirkende dansere Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani & 4 dansere fra Holstebro Dansekompagni
Koreografisk assistance Paulina Šmatláková
Musik Heinali, Rosemary Standley, Myroslav Skoryk
Ny komposition og lyddesign Søren Vestergaard
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Lysdesign Kim Glud
Dramaturgisk konsulent Rikke Frigast Jakobsen
Forsidefoto Mark Dyer.
Dans anmeldelse
Foto: Christoffer BrekneBora Bora og Don Gnu får millioner
5 millioner til kunsten på Bora Bora
5. september 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
De er glade på Bora Bora. Statens Kunstfond sender 5 millioner kroner til Don Gnu, der har hjemsted på Bora Bora, Dans og Visuelt Teater. Bora Bora får desuden en halv million kroner til driften af dansestedet.
Internationalt center for dans- Vi er meget glade for, at Statens Kunstfond på denne måde bakker op om vores mål om at styrke Bora Bora som internationalt center for dans, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
- Pengene gør det muligt for os at præsentere dans i den internationale verdensklasse - blandt andet den London-baserede stjernekoreograf Hofesh Schechter, som begejstrede vores publikum, da de var på Bora Bora sidste gang i november 2022.
Via sit internationale netværksarbejde skaber Bora Bora nye muligheder for at danske koreografer kan komme til udlandet, og at den bedste internationale dans kan komme til Aarhus.Huskompagni i vækst
Dansekompagniet Don Gnu har i de seneste 12 år været tilknyttet Bora Bora som et af de fire huskompagnier, der producerer og præsenterer deres forestillinger på teatret. Derudover har Don Gnu en omfattende turnévirksomhed i hele landet, der i mange år har givet dem status af Danmarks mest turnerende dansekompagni. Don Gnu har i august spillet på verdens største scenekunstfestival Edinburgh Fringe, samtidig med at de turnerede i Holland og Sverige.
- Vi er enormt glade for Statens Kunstfond bakker op om os, og vi ser nu frem mod at have ro til at kunne nørde igennem de næste 3 år, hvor vi vil både udfolde og udfordre vores kunstneriske visioner, siger Jannik Elkær, den ene af DON GNUs kunstneriske ledere.
Et skulderklap for mangeårig indsatsSidste år modtog Bora Boras andet huskompagni HimHerAndIt Productions, der ligeledes netop har imponeret anmeldere og publikum i Edinburgh, 1,2 mio. kroner om året i 3 år.
- De aarhusianske dansekompagnier når et stort publikum i Danmark og repræsenterer samtidig Aarhus ude i verden. På Bora Bora er vi vældig glade for igennem mange år at have været medskabere af deres succes, siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Dans
Photo: Emilie Therese★★★★★Review: 'Stamina', by Don Gnu at Bora Bora in Aarhus
Life is a good laugh and some stunts
30. august 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review af 'Stamina': What is life? All work and no fun? It might be, but not according to 'Stamina', the five-star action and dance performance from Don Gnu youth department, The Ung Gnu. Life is a good laugh, two people in love and some incredible stunts. We all laughed in sheer relief. We the audience, we who see so much and maybe laugh too seldom.
There is no real fourth wall in 'Stamina'Kasper Buus knows how to tickle his audience, when he welcomes us with a vacuum cleaner in hand. Dressed in fur and youthful sweat pants, he and Astrid Pauline Schmidt immediately bonds with the rain-wrapped people gathering in Bora Bora, Dance and Visual Theatre, in Aarhus. The two of them never roll up the window in order to keep a distance to our rain wet hair and climate dampened shooes. They both have twinkles in their eyes and heads up, the Don Gnu dancers have arrived for a reason: Let's celebrate life all together.
Don't be sad, let's have some funIn a world of modestly depressing news, being it the wars to come or the rain to wash us all up on the climatical beach, it is rather refreshing to experience Don Gnu's 'Stamina' performance.
Two people - a man and a woman of unknown provenance - are meeting each other. They find love. Love is a balloon with helium and a long string attached. Somehow they let go of it, so it flew up under the roof. It's so high hanging, their fruit of true love, that they cannot get hold of it again.
How many ways is it possible to have bodily intimacy?Ever had sex with multiple positions, like kamasutra? Forget about it. In 'Stamina' the two performers are breaking every record when it comes to positions. They clash every unbelivable part of their feet, knees, cheeks, backs, thighs to meet each other intimately.
After sex they lose contact. They quarrel. Fight each other in a way I never saw before on a dance floor. It's like every action movie ever made, be it Asian style or Hollywood, was really just an exploration of stunts needed in Don Gnu's 'Stamina'. It's so beautiful. The stunts we do in a fight look exactly like our stunts when we express love. I think.
How to fetch that first love and reconnect again?'Stamina' is a performance with great acrobatics, slapstick, gags, stunts, dance, and our longing for true love. The two performers will succeed in getting the helium balloon down to earth, but we shall not spoil how.
You wonder now - looking at your partner sleeping in the moonlight - accompanied by the sound of seconds ticking away in the bedroom alarm clock - how to fetch that first love once again? How to refind the spark of life?
Go and look. 'Stamina' just might tell you. Enjoy.
Stamina, by
Performance and choreographic material: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Direction & choreography:
Artistic sparring:
Assistant choreographer and rehearsal director: Jeppe Kaas Vad
Sound design: Markus Artved
Producer team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produced by: Aveny-T &
Supported by: Aarhus Municipality & Statens Kunstfond
Photographer: Emilie Theresa and Mikkel Suppras.
Dans review
Foto: Emilie Therese★★★★★Anmeldelse: 'Stamina', Don Gnu, Ung Gnu på Bora Bora
Livet er et godt grin og nogle stunts
30. august 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Stamina': Hvad er livet? Kun arbejde og ingen sjov? Det kan være, men ikke ifølge 'Stamina', den femstjernede action- og danseforestilling fra Don Gnu's ungdomsafdeling, Ung Gnu. Livet er et godt grin, to forelskede mennesker og nogle utrolige stunts. Vi lo allesammen i ren lettelse. Os der er publikum, os der ser så meget og måske griner for sjældent?
Der er ingen rigtig fjerde væg i 'Stamina'Kasper Buus forstår at kildre sit publikum, når han byder os velkommen med en støvsuger i hånden. Klædt i pels og ungdommelige joggingbukser knytter han og Astrid Pauline Schmidt sig straks sammen med de regnsvøbte mennesker, der samles i Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, i Aarhus. De to ruller aldrig vinduet op for at holde afstand til vores regnvåde hår og klimavåde sko. De har begge glimt i øjnene og løfter hovedet, Don Gnu-danserne er ankommet af en grund: Lad os fejre livet sammen.
Vær ikke ked af det, lad os have det sjovtI en verden med forholdsvis deprimerende nyheder, hvad enten det er de kommende krige eller regnen der vil skylle os op på den klimatiske strand, er det temmeligt forfriskende at opleve Don Gnu's 'Stamina'.
To personer - en mand og en kvinde af ukendt herkomst - møder hinanden. De finder kærligheden. Kærlighed er en ballon med helium og en lang snor. På en eller anden måde slap de den, så den fløj op under taget. Den er så højthængende, deres frugt af ægte kærlighed, at de ikke kan få fat i den igen.
Hvor mange måder er det muligt at have kropslig intimitet på?Har du nogensinde haft sex med flere stillinger, som kamasutra? Glem det. I 'Stamina' slår de to performere alle rekorder, når det kommer til positioner. De støder sammen med enhver del af deres fødder, knæ, kinder, rygge, og lår for at møde hinanden intimt.
Efter sex mister de kontakten. De skændes. Kæmper mod hinanden på en måde, jeg aldrig har set før på et dansegulv. Det er som om enhver actionfilm der nogensinde er lavet, hvad enten det er asiatisk stil eller Hollywood, i virkeligheden bare var en udforskning af de nødvendige stunts til Don Gnu's 'Stamina'. Det er så smukt. De stunts vi laver i en kamp, de ligner præcis vores stunts når vi udtrykker kærlighed. Tror jeg.
Hvordan genfinder man den første kærlighed og genopretter forbindelsen igen?'Stamina' er en forestilling med fantastisk akrobatik, slapstick, gags, stunts, dans og vores længsel efter ægte kærlighed. Det vil lykkes for de to optrædende at få heliumballonen ned på jorden, men vi vil ikke spoile showet og fortælle hvordan.
Du spekulerer sikkert på - når du kigger på din partner der sover i måneskin - ledsaget af lyden af sekunder der tikker bort gennem soveværelsets vækkeur - hvordan får man igen fat i den første kærlighed? Hvordan genfinder man livsgnisten i parforholdet?
Gå og se. 'Stamina' vil afsløre det for dig. God fornøjelse.
Stamina, af
Performance og koreografisk materiale: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Instruktion & koreografi:
Kunstnerisk sparring:
Assistentkoreograf og prøveleder: Jeppe Kaas Vad
Lyd design: Markus Artved
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produceret af: Aveny-T &
Støttet af: Aarhus Kommune & Statens Kunstfond
Fotograf: Emilie Theresa og Mikkel Suppras.
Dans anmeldelse
Foto: Christoffer BrekneProgram for Bora Bora 2023-2024
Fællesskabet får krop i Bora Boras program
20. august 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Med fokus på vores fællesskaber inviterer Bora Bora, Aarhus' scene for dans og visuelt teater, til et mangfoldigt sæsonprogram i 2023-24. Reb-artister i luftdans, sansende babydansere og flygtede ukrainske dansere giver hver sit bud på, hvad fællesskab er og betyder lige nu.
"I efteråret 2023 har forestillingerne i Bora Boras program et fælles fokus på de fællesskaber, vi opbygger og nedbryder. Dansen bringer os hjem, og vores krop er vores hjem", siger Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora.
Stærke lokale kunstnereI løbet af det næste år kan publikum opleve de lokale helte Don Gnu hele to gange. Først i Aarhus Festuge med deres ungdomskompagni Ung Gnu og forestillingen "Stamina", og derefter deres premiere i foråret på "Tennis".
I september vender koreograf Marie Brolin-Tani tilbage til Aarhus, hvor hun i sin tid åbnede MBT Danseteater som byens første dansescene på Brobjergskolen. Marie Brolin-Tani er selv på scenen i Holstebro Dansekompagnis anmelderroste "Mit Stille Hjem", som er en stærk og rørende danseforestilling, skabt sammen med flygtede, ukrainske dansere.
I december viser århusianske HIMHERANDIT Productions "Carcass", der blæste publikum bagover ved deres helt udsolgte forestillinger i februar.
"Den stærke forestilling tager livtag med døden på alle tænkelige måder, så publikum både griner og græder. Vi er glade for at kunne bringe "Carcass" tilbage efter den store efterspørgsel".
"Her i august er HIMHERANDIT Productions på verdens største teaterfestival, Edinburgh Fringe Festival, hvor de spiller side om side med Don Gnu. Vi er stolte over, at vores huskompagnier skaber scenekunst på dette internationale niveau og repræsenterer Aarhus og Danmark ude i verden", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Festival for babydansI september inviterer Bora Bora for fjerde gang de alleryngste - og deres familier - til landets mest nuttede festival, Dans Baby Dans, hvor de kan opleve fem forestillinger.
"- Dans Baby Dans-festivalen er et af de få scenekunsttilbud til de helt små, og vi sætter en ære i at give de yngste og deres voksne en magisk oplevelse", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Internationale reb-artister i ny forestillingHer i august har koreograf Simone Wierød (Wired Studio) knoklet i Bora Boras sal med at skabe forestillingen "Axial Figures" med fem internationale reb-artister. Den helt nye forestilling lader dansen bevæge sig højt over gulvet og viser os, hvordan vi hele tiden opbygger og nedbryder vores fællesskaber.
"Vi tabte kæben helt under prøverne. De ekstraordinært dygtige reb-artister udfordrer sig selv og dansen i en poetisk og visuel stærk koreografi. Publikum kan glæde sig til et nyskabende bud på, hvad dans er", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
Musikken til "Axial Figures" er skabt af den danske electronica-duo M€RCY.
I 2024 er Kristján Ingimarsson Companys jubilæumsforestilling "Liberty" bl.a. på programmet i februar, mens de danske kompagnier Convoi Exceptionnel og Secret Hotel har premiere på henholdsvis "The Weather Report" og "Under Skov". I maj vender queer art festivalen The GENDERhouse Festival tilbage med en lang række forestillinger og events i byen, kurareret af HIMHERANDIT Productions i samarbejde med Bora Bora.
Det næste års program kan ses på Bora Boras hjemmeside, og billetsalget er startet.
Kultur
Christoffer BrekneBikubenfonden og Nordisk Kulturfond støtter Bora Bora i Aarhus
Stor støtte til Bora Bora
19. juni 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond indgår et stort samarbejde med Bora Bora, så Aarhus’ internationale scene for dans fremover kan styrke sin kunstneriske profil og bringe dans ind i flere menneskers liv.
"Vi er både glade og stolte over den stærke opbakning fra engagerede fonde som Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond. Vi har allerede haft et fremragende samarbejde om koreografisk udvikling i flere år og nu er det Bora Boras udvikling som teater og organisation, der virkelig får et løft," fortæller teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Det er få scene- og billedkunstinstitutioner i Norden, der hvert år får tilbudt et såkaldt 'task force' forløb med fondene. Samarbejdet med Bora Bora har særligt fokus på en strategisk udvikling af organisationen – med konkrete indsatser i de kommende to år.
"Med det nye fondssamarbejde og den nye strategi står vi stærkt og kan sikre, at dansen i Aarhus styrkes til glæde for hele byen, publikum og kunstnerne. Bora Boras nye strategi vil gøre os til et endnu bedre dansehus med stærk lokal forankring og ambitiøs kunstnerisk profil, der inviterer endnu flere til at opleve dansen", siger Lotte Kofod Ludvigsen.
I samarbejde med fondene og internationale eksperter har Bora Bora gennemgået et strategiudviklingsforløb ledet af konsulentfirmaet In futurum, som har resulteret i, at fondene over de kommende to år støtter fem udviklingsindsatser, som skal styrke Bora Bora.
"Vores bestyrelse, medarbejdere og huskunstnere, samt en lang række fagpersoner i Bora Boras nationale og internationale netværk, har bidraget med deres vigtige involvering i processen. Den store opbakning betyder, at vi nu kan styrke Bora Bora - som det dansehus byen og verden har brug for", siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.
Her er det ny fokus for strategienKunstnerisk profil
Bora Bora vil styrke sin profil som internationalt center for dans, der præsenterer det bedste inden for dans og visuelt teater fra Danmark og resten af verden.
Publikum
Bora Bora vil arbejde for, at dansen gør en forskel i flere menneskers liv gennem en ambitiøs publikumsstrategi.
Forretningsudvikling
Bora Bora vil styrke forretningsmodellerne i sine fire eksisterende aktivitetsområder: Scene, produktionshus, residency center og festivalarrangør.
Organisationsudvikling
Bora Bora skal have en effektiv organisation med en god trivsel og et stærkt fællesskab.
Talent, Fællesskaber og Sundhed
Bora Bora vil igangsætte et nyt programområde med særlige indsatser omkring talenter og professionelle inden for dansen, samt udvikle kultur- og sundhedstilbud inden for dans.
Dans
Få billet til Aarhus Top5
5 aarhusianske kulturaktører laver igen luksuspakke med oplevelser
19. juni 2023.Kulturnyt, Kulturnyt
Aarhus Top 5-partnerskabet mellem Øst For Paradis, Aarhus Fremad, VoxHall, Bora Bora og Teatret Svalegangen kommer nu med 5 nye “kulturfix” til 500 kroner. Første luksuspakke i foråret var så populær, at den blev udsolgt med det samme. De fem steder opnåede de ønskede synergier på tværs og ser flere spændende potentialer i samarbejdet.
Igen i år åbner aarhusianske kulturaktører for deres Aarhus Top 5 luksuspakke til nysgerrige kulturbrugere i byen. Det er anden gang, det sker. Første omgang var så populær hos publikum, at der ikke var tvivl om, at det skulle gøres igen.
Fem nye oplevelser på menuenDenne gang skydes Aarhus Top 5 af på Voxhall med en koncert den 21. september med den erfarne danske sangskriver Nikolaj Nørlund. Derefter er der Aarhus Fremad-fodboldkamp på Riisvangen Stadion den 7. oktober. Bora Bora inviterer så den 22. november til den helt nye danseforestilling “Axial Figures”, hvor reb-artister danser i tre dimensioner fra gulv til loft. Øst For Paradis præsenterer derefter den 4. december nye danske film “Synkefri” og Teatret Svalegangen runder af med en genopsætning af den voldsomt populære Stig Tøfting-forestilling “No Regrets” den 24. januar.
Publikum vil de fleste steder også få lidt ekstra godter med i pakken i form af drikkevarer og snacks. Skulle man købe disse hver for sig, ville prisen være 1.120 kroner, men via Aarhus Top 5 slipper man altså med 500 kroner.
Ud af vanetænkningen90 nysgerrige kulturbrugere nåede i foråret 2023 at opleve både en danseperformance, en teaterforestilling, en film, en koncert og en fodboldkamp. De 90 billetter blev udbudt i tre runder af 30 stk. og endte med at blive solgt i løbet af meget få dage.
"Responsen på vores samarbejde har været overvældende positiv. Målet var at ryste publikum ud af vanetænkningen og tilbyde oplevelser, som de måske ellers ikke ville opsøge. Tilbyde ny inspiration til både de fem steders stampublikummer, men også alle andre", siger Tom Fjederholt, leder af spillestedet VoxHall.
"På Bora Bora Bora oplevede vi flere førstegangsbesøgende, som fik sig en ordentlig én på opleveren med forestillingen 'Carcass'. Flere publikummer sagde, at det var dejligt at få et glas bagefter og reflektere over oplevelsen - sammen med nye mennesker, de ikke kendte", fortæller Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef på Bora Bora.
En god Aarhushistorie med stort potentialeLuksuspakken var en oplagt gaveidé, da den blev lanceret op til jul, og den blev brugt både som gave mellem familiemedlemmer og som firmajulegave. "Alle vores ansatte fik en Aarhus Top 5-pakke i julegave. Det var noget, der kunne samle folk på tværs til nogle fede oplevelser og til social fællesskab. Det er et genialt koncept og en Aarhus-historie, når den er allerbedst," siger Emil Johnson, partner i filmproduktionsselskabet GotFat Productions.
Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen, siger: "Det er oplagt for os fem århusianske kulturaktører at finde nye publikummer i fællesskab. Det er lykkedes at få vores gæster til at rejse på tværs af vores huse og inspirere dem. Luksuspakken er kun starten. Vi ser mange potentialer i samarbejdet fremover, der rækker ud over blot et billetsamarbejde."
Man kan læse mere om de fem events på www.aarhustop5.dk og benytte sig af tilbuddet.
★★★★★Review: 'All That Remains', Bora Bora in Aarhus
4 people in a landscape of petrification
26. april 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review 'All That Remains': In the performance 'All That Remains' the dancers seek harmony with each other in a landscape of remains. 4 performers on the stage floor caressing each other. They give tenderness and warmth to each other's knees, neck, spine. Singing the note H or B into the cells, into the bones. Chanting the sound and listening for the echo from the bodies. Tonight, the abstract work 'All That Remains' is staged at Bora Bora in Aarhus, Denmark. A subtle and beautiful performance in a packed theatre.
They dance on the edge of the human subconsciousnessThe work 'All That Remains' breathes at an intersection with its mix of theater installation and dance. The 4 performers throw sound into each other's bodies. Sound has a time duration, a rhythm, but in its reverberation it continues to communicate. The 4 people each depict a journey through a landscape of petrification. In abstract images and dance formations, they explore, meet themselves and sometimes also each other. Creates tracks. 'All That Remains' is a dance performance with a heart for the underground of emotions and on the peaks of a philosophical plateau.
Humans search for harmonyThe dance installation plays with time in an abstraction. The dancers carry fossils, sculptural materials randomly put together, but their bodies are also marked by the fossils they carry. They become like an extension of themselves. -An accessory. Some of the movements in the dance become petrified, while other parts of the body move on. The facial expression stiffens into a glued-on smile and the arms hang back, while the rest of the body moves forward. Creates a kind of deformed movement in the body posture.
To me, it gives me a picture of man's retention of himself and his own material for a time - but the time has already passed. And thus becomes only a retention of its own echo. The performance seems absurd and at the same time has a wonderful touch of emotional clarity.
5 starsThe human power to move petrifies unless we move in unison with each other and with the present. 'All That Remains' is a great performance. I was captivated by its absurd universe and moved by its story about man's search for closeness and presence.
Many thanks to the team behind the performance 'All That Remains' and to Bora Bora which currently houses them.
All That Remains
Concept and choreography Mirko Guido
Dance and co-creation Elisa D'Amico, Mirko Guido, Zen Jefferson, Roosa Törmä
Lighting design Christoffer Brekne
Sculptures Søren Engsted
Scene design Christoffer Brekne, Søren Engsted, Mirko Guido
Composer Fredrik Arsæus Nauckhoff
Project assistance and dramaturgical support Alberto Franceschini
Choreographic assistance Shumpei Nemoto
Production Art & About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej.
Co-production Bora Bora – Dance and Visual Theater (Aarhus), Dansens Hus (Stockholm).
Dans review
★★★★★Anmeldelse: 'All That Remains', Bora Bora i Aarhus
4 personer i et landskab af forsteninger
25. april 2023.Kulturnyt, Lita Domino
I forestillingen 'All That Remains' søger de samklang med hinanden i et landskab af levninger. 4 performere på scenegulvet holder omsorgsfuldt om hinanden. Giver ømhed og varme til hinandens knæ, halsen, rygsøjlen. Synger tonen H eller B ind i cellerne ind i knoglerne. Messer lyden frem og lytter efter ekkoet fra kroppene. I aften tager det abstrakte værk 'All That Remains' scenerum på Bora Bora. En underfundig og smuk performans i en fyldt teatersal.
De danser på kanten af menneskets underbevidsthedVærket 'All That Remains' lever i et skæringspunkt med sin blanding af teaterinstallation og dans. De 4 performere kaster lyd ind i hinandens kroppe. Lyd har en tid, en rytme, men i sin efterklang bliver den ved med at kommunikere. De 4 personer skildrer hver en rejse gennem et landskab af forsteninger. I abstrakte billeder og danseformationer søger de ud, møder sig selv og til tider også hinanden. Skaber spor. 'All That Remains' er en danseforestilling med hjerte for følelsernes undergrund og på tinderne til en filosofisk højmark.
Menneskets søgen efter samklangDanseinstallationen leger med tiden i en abstraktion. Danserne bærer rundt på fossiler, skulpturelle materialer tilfældigt sammensat, men deres kroppe bliver også præget af de forsteninger de bærer på. Bliver som en ekstension til dem selv. -Et tilbehør. Nogle af bevægelserne i dansen forstener, mens andre dele af kroppen bevæger sig videre. Mimikken stivner i et påklistret smil og armene hænger bagud, mens resten af kroppen bevæger sig fremover. Skaber en slags deform bevægelse i kropsposituren.
For mig at se giver det et billede af menneskets fastholdelse af sig selv og sit eget materiale i en tid - men tiden er allerede passeret. Og bliver på den måde kun en fastholdelse af sit eget ekko. Forestillingen virker absurd og samtidigt har den et forunderligt præg af følelsesmæssig klarhed.
5 stjernerMenneskets kraft til at flytte sig forstener, medmindre vi bevæger os i samklang med hinanden og med nuet. 'All That Remains' er en flot forestilling. Jeg var indtaget af dens absurde univers og rørt af dens fortælling om menneskets søgning efter nærhed og nærvær.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'All That Remains' og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
All That Remains
Koncept og koreografi Mirko Guido
Dans og medskabelse Elisa D’Amico, Mirko Guido, Zen Jefferson, Roosa Törmä
Lysdesign Christoffer Brekne
Skulpturer Søren Engsted
Scenedesign Christoffer Brekne, Søren Engsted, Mirko Guido
Komponist Fredrik Arsæus Nauckhoff
Projektassistance og dramaturgisk support Alberto Franceschini
Koreografisk assistance Shumpei Nemoto
Produktion Art & About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej.
Co-produktion Bora Bora – Dance and Visual Theater (Aarhus), Dansens Hus (Stockholm).
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Blod Svigt og Tårer', Bora Bora i Aarhus
Stemningen er mættet af iskoldt begær
7. marts 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Der er koldt på toppen og her lugter af råddenskab, - sådan er det her på magtens tinder. Isnende kulde hænger over iscenesættelsen af Bådteatrets forestilling 'Blod, Sved og Tårer'. Det er dukketeater for voksne og det er skræmmende underholdende i sin groteske udformning.
Fortællingen foregår i en aparte undergangsstemningHistorien om de svedige magtbegærlige brødre der alle vil eje kronen lever i et skyggeland. Forestillingen 'Blod, Sved og Tårer' har svulstige dialoger og i den abrupte dramaturgi rejser magten fra et par dukkefører hænder til nogle nye. Som dukkerne skifter hænder hos dukkespillerne, skifter replikkerne fra et dramatisk Shakespeare-værk til et nyt. Rejser gennem landskaber på sin abstrakte måde. En færd med intriger, snigmord, vold og forræderi.
Forestillingen skaber nye billeder af gamle skrifterDu kender collager. Billeder bliver klippet ud af sin oprindelige kontekst og sat sammen til et nyt udtryk, en ny historie, - Sådan er forestillingen 'Blod, Sved og Tårer' kommet til verden. I en mosaik af replikker fyldt med intriger fra Shakespeares skattekiste har Bådteatret rejst en skinsyg, magtbegærlig, bloddryppende og politisk svedende forestilling. Replikker fra Othello, Machbeth, Hamlet og mange andre af samme skuffe er gendigtet og spundet ind i et grotesk univers.
Visuel flot forestillingTeaterstykket 'Blod, Sved og Tårer' har sin styrke i det groteske og absurde univers. Dukketeatret for voksne er en skræmmende cocktail af visuelle effekter med lys og stærk iscenesættelse af dukker i menneskestørrelse. I forestillingen bliver det krydret med tekster fra den tunge ende af dragkisten. Svælger i ord som 'Anger', 'Synd' og 'Død' driver i sin egen juice ud over kanten til sit publikum. En intellektuel undersøgelse af hvordan magthavere må bruge blod, svigt og tårer for at opnå deres egen magtfuldkommenhed. Forestillingen som er pakket ind i et visuelt imponerende klæde, er en uhyggelig skrækhistorie, og samtidig en anderledes perle i sit eget magiske dukkeunivers.
Tak til teamet bag forestillingen 'Blod, Sved og Tårer' og til Bora Bora der har inviteret dem til byen.
Blod, svigt og tårer
Spillere Astrid Kjær, Jannie Faurschou, Signe Kærup Dahl
Instruktion Rolf Heim
Scenografi Rolf Heim & Jonathan Hjort
Dukkemager Erik Sanko
Oversætter Niels Brunse
Rekvisitør og ass. til dukkerne Pernille Lehnert
Lysdesign Egil B. H. Hansen
Lyddesign Janus Jensen
Instruktørassistent Astrid Lindhardt
Bygger og teknisk ansvarlig Jonathan Hjorth
Pressefotos Miklos Szabo.
Teater anmeldelse
★★★★★Review: 'Resonance', at Bora Bora in Aarhus
An AIG fruit basket of a huge distance between us
28. februar 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review: 'Genlyd' ('Resonance') at BoraBora in Aarhus. The show is a 5 star performance with a different experience. Because, everything has been said before. You know. All wisdom, all love. Life itself is only an echo. A sound that echoes through the mind, over and over. The sound of how to live! The norms surrounds you like a gang of miserable people. The norms say you must be normal! But who is that? The performers on stage are not, to say the least.
The music dances tango with Petter and AnnikaI love 'Genlyd'/'Resonance'. Maybe a little too much? Maybe I empathize a little too deeply, so we'll take a step back and show you the scene. The technique is present in big scale. AIG burns out a lot of electricity.
In the background, Mika Forsling stands at his music desk. He loves to perform with a mix of techno, trance and lounge. Or in Mika's own words: "Music in between lush landscapes, cinematic harmonies and rhythmic structures." (MikaForsling.com). His music encloses the show. It's a friend who dances tango with the two performers: Anika Barkan and Petter Wadsten, (they don't follow the norms).
Anika is a little too tall and a little on the lush side. Therefore, she finds it difficult to date Petter. She says, she is a small feather and 52-54 kilos light (perfect). Petter is a little too short and thin. Therefore, he answers over the phone that he is a wellbuilt fireman, 1 meter and 90 tall, (perfect).
'Genlyd'/'Resonance' is about this problem. We lie to ourselves and to each other because (according to the norms) we are not perfect. We have filters on our selfies. We have filters on our facephone, so that we get smoother skin and better-looking hair, and fuller lips and wider cheekbones. It's crazy, but it's the reality of the norms.
There is no room for me or you! Everyone is trying to look like something else. We cannot afford to be. Nobody likes us if we are just ourselves. Or what?
There are a thousand miles between you and meA good portion of the show explores the AIG's possibilities live on stage, where the performers' conversations on the phones are magnified on large screens. It's fascinating for an old fart like me. It's amazing how much you can change your face! You can become a fairy-tale horse, a tiny human baby of 8 months, an old man of 104, a clumsy dummy with messy hair - or a child who looks at the world and asks: "What's the point of all this! What is life about, how do I become myself?”
100 years ago, Nokia said: "Connecting People". But today? The show 'Genlyd'/'Resonance' focuses sharply on the great distance that is pushed in between us when we communicate online with all the AIG filters engaged. The distance between us is getting wider and wider, thanks to the technical development. We show versions of ourselves, but none of us dares to just be ourselves. The norms forbid it. Because the norms are perfect. The normes are a feminist, loves animals, always holds onto the handlebars of the bike, loves excel sheets, checks her bank account 3 times a day. The norms are the perfect person that you will never be. (I hope).
Great performance. Thanks to director Cille Lansade and MØR Collective at Bora Bora in Aarhus.
Genlyd / Resonance
Production MØR collective
Director Cille Lansade
Performing artists Anika Barkan og Petter Wadsten
Music Mika Forsling
Lights Clementine AM Waldelius
Costumes Camilla Lind
Performance review
★★★★★Anmeldelse: 'Genlyd', Bora Bora i Aarhus
En AIG frugtkurv af kæmpe afstand imellem os
28. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Genlyd' på BoraBora i Aarhus. Der er 5 stjerner til en anderledes oplevelse. Fordi, alt er sagt tidligere. Al visdom, al kærlighed. Livet selv er kun et ekko. En lyd der runger gennem sindet, igen og igen. Lyden af, hvordan du skal leve! Normerne hænger om dig som en bande af trælse personer. Normerne siger du skal være normal! Men hvem er det? Performerne på scenen er det ikke, i hvert fald.
Musikken danser tango med Petter og AnnikaJeg er vild med 'Genlyd'. Måske lidt for glad? Måske jeg indlever mig lidt for dybt, så vi træder en skridt baglæns og viser dig scenen. Teknikken fylder godt op. AIG brænder meget strøm af.
I baggrunden står Mika Forsling ved sin musikpult. Han elsker at optræde med en blanding af techno, trance og lounge. Eller med Mikas egne ord: "Musik et sted i virkeligt frodige landskaber, filmiske harmonier og rytmiske strukturer." (MikaForsling.com). Hans musik smyger sig rundt om showet. Supplerer og danser tango med de to performere: Anika Barkan og Petter Wadsten, (de følger ikke normerne).
Anika er lidt for høj og lidt tyk. Derfor har hun svært ved at date med Petter. Siger hun er en lille splejs og 52-54 kilo tung (perfekt). Petter er lidt for kort og tynd. Derfor svarer han over telefonen, at han er brandmand, 1 meter og 90 høj, (perfekt).
'Genlyd' handler om dette problem. Vi lyver overfor os selv og hinanden, fordi vi (ifølge normerne) ikke er perfekte. Vi har filter på vores selfie. Vi har filtre på vores facephone, så vi får glattere hud og flottere hår, og mere fyldige læber og bredere kindben. Det er jo skørt, men det er normernes virkelighed.
Der er ikke plads til at være mig eller dig! Alle forsøger at ligne noget andet. Vi har ikke råd til at være. Ingen kan lide os, hvis vi bare er os selv. Eller hvad?
Der er tusinde mil mellem dig og migEn god portion af showet viser AIG mulighederne live på scenen, hvor performernes snak i telefonerne blæses op på store skærme. Det er fascinerende for en gammel hund som mig. Det er vildt hvor meget man kan lave om på sit ansigt! Du kan blive en eventyr-hest, en lille menneske-baby på 8 mndr., en gammel mand på 104, en laber dulle med frækt hår - eller et barn der kigger på verden og spørger: "Hvad er meningen med alt det her! Hvad handler livet om, hvordan bliver jeg mig selv?"
For 100 år siden sagde Nokia, "Connecting People". Men i dag? Showet 'Genlyd' stiller skarpt på den store afstand der er skubbet ind mellem os, når vi kommunikerer online med AIG filtrene henover. Der bliver længere og længere afstand imellem os, takket være den tekniske udvikling. Vi viser billeder af os selv, men ingen af os tør være sig selv. Normerne forbyder det. Fordi normerne er perfekte. Normerne er feminist, glad for dyr, holder ved cykelstyret altid, elsker excel-ark, tjekker sin bankkonto 3 gange om dagen. Normerne er det perfekte menneske, som du aldrig bliver. (Håber jeg).
Fed forestilling. Tak til instruktøren Cille Lansade og MØR Collective på Bora Bora i Aarhus.
Genlyd
Produktion MØR collective
Instruktør/koreograf Cille Lansade
Performere/manus Anika Barkan og Petter Wadsten
Komponist og livemusiker Mika Forsling
Lysdesigner Clementine AM Waldelius
Kostumedesigner Camilla Lind
Performance anmeldelse
★★★★★★Review: 'Carcass' at Bora Bora in Aarhus, Denmark
Carcass: The energy of life springs forth in a full bloom
15. februar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review: In the performance 'Carcass', death is a mirror of a six stars review of life. In the audience rows I watch with a pounding heart and let myself be absorbed by a different and brave dance drama from Himherandit Production. A large angled ceiling mirror draws my attention as the mirror hangs over one side of the stage. It is like a sail of a ship where the performers can reflect and view themselves from a different perspective. - Like looking into the secrets behind the blind spot. Death that looks at life and life that looks at itself with the eyes of death.
The show 'Carcass' tackles the theme of death with both humor and love for all the moments where life matters. The performance has its nerve in the practical experience of death and at the same time it relates poetically to all the behaviors that arise in this landscape.
They dance with the energy of life in the clothes of death6 strong and experienced performers, - lively and expressive, - give both edge and care to death. They grapple with all the shadows that live in its murky waters. I like the practical relationship the show 'Carcass' has with death. The 6 dancers express nakedly and honestly the feelings that arise here. I like the energy. I like the representation the work has of the needs that arise concretely at the moment of death. To wash the dead and put on shrouds. I love the depiction of the life-saving measures that need to be taken when the living have to stay alive and at the same time knowing, that one day they must also die.
The drama has a strong sence of dualityThe performance 'Carcass' is a poetic gem of small subtle moments that are connected to the last breath. From the breath that man has in his chest when we think of death and to the breath that escapes when death occurs. The sound of a heartbeat and the absence when the sound stops. Life and emptiness as a duality. The throbbing rhythm as a sound backdrop, and later terrifying electronic scratches that cut to the bone. The classic opera sound that lifts the mood in the room to a divine and reverent moment. The sound stage is the basis of the scene. On top of this is an important, wonderful and very life-affirming choreographic work about death, and about the human condition of living with death.
To the team behind 'Carcass' thanks for the experience and to Bora Bora which currently houses them.
Carcass
Choreographer & Artistic Director
Performers/Dancers Aris Papdopoulos, Theo Marion, Elise Ludinard, Paola Drera, Heli Pippingskold, William Cardoso
Lighting design
Sound design & scenography
Dramaturg Siri Knutsen
Producer Art&About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej
Co-produced in collaboration with Bora Bora – Dance & Visual Theatre
Teater review
★★★★★★Anmeldelse: 'Carcass', Bora Bora
Carcass: Her springer livsenergien ud i fuldt flor
14. februar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: I forestillingen 'Carcass' er døden et spejl til en seks stjerners anmeldelse af livet. Jeg sidder med hamrende hjerte på publikumsrækkerne og lade mig indtage af et anderledes og modigt dansedrama fra Himherandit Production. Et stort skråvinklet lofts-spejl trækker i min opmærksomhed, idet spejlet hænger hen over den ene side af scenen. Det er som et skibssejl hvor scenekunstnerne kan spejle sig og anskue sig selv fra et andet perspektiv. - Som at kigge ind bag den døde vinkel. Døden der betragter livet og livet der betragter sig selv med dødens øjne.
Forestillingen 'Carcass' tager fat om temaet døden med både humor og kærlighed til alle de øjeblikke hvor det gælder livet. Forestillingen har sin nerve i den praktisk oplevelse af døden og samtidig forholder den sig poetisk til alle de følelser som opstår i dette landskab.
De danser med livsenergi i dødens klæder6 stærke og erfarne performere, - livlige og udtryksfulde, - giver både kant og omsorg til døden. De tager livsgreb med alle de skygger som lever i dens dunkle farvand. Jeg kan lide det praktiske forhold forestillingen 'Carcass' har til døden. De 6 dansere udtrykker nøgent og ærligt de følelser som opstår her. Jeg kan lide energien. Jeg kan lide den fremstilling værket har af de behov der opstår konkret i dødsøjeblikket. At vaske den døde og give ligklæder på. Jeg elsker fremstillingen af de livsgreb der er nødvendige at tage, når de levende skal holde sig i live og samtidigt ved at de også en dag må dø.
Teaterparformens med en stærk fornemmelse af dualitetForestillingen 'Carcass' er en poetisk perle af små underfundige øjeblikke der knytter sig til det sidste åndedræt. Fra det åndedræt som mennesket har i brystet når vi tænker på døden og til det åndedræt der slipper op, når døden indtræffer. Lyden af et hjerteslag og fraværet når lyden stopper. Liv og tomhed som en dualitet. Den dunkende rytme som en lydkulisse, og senere skræmmende elektroniske ridser der skærer ind til benet. Den klassiske operaklang der løfter stemningen i rummet til et guddommeligt og ærbødigt øjeblik. Lydkulissen er scenens underlag. Ovenpå denne ligger der et væsentligt, forunderligt og meget livsbekræftende koreografisk værk om døden, og om det menneskelige vilkår at leve med døden.
Til teamet bag 'Carcass' tak for oplevelsen og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Carcass
Koreograf & kunstnerisk leder
Performere/dansere Aris Papdopoulos, Theo Marion, Elise Ludinard, Paola Drera, Heli Pippingskold, William Cardoso
Lysdesign
Lyddesign & scenografi
Dramaturg Siri Knutsen
Producent Art&About – Sigrid Aakvik & Signe Sandvej
Co-produceret i samarbejde med Bora Bora – Dans & Visuelt Teater
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Every Body Electric', Det Frie Felts Festival på Bora Bora i Aaarhus
Anmeldelse 'Every Body Electric': Vi elsker alle vores extensions, tror jeg
28. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Every Body Electric', dance performance af Doris Uhlich. Så vi måtte tage den lange gåtur, udenfor i den kolde januar frostnat. Fordi mange bygninger ikke er lavet til personer i kørestol. Men på denne nat har bygningen mistet sin modstandskraft til en kvinde fra Wien, Doris Uhlich. Hun er i byen med danseforestillingen 'Every Body Electric'.
Forestillingen handler om vores handicap, herunder mennesker i kørestol. Faktisk bruger de to optrædende denne aften, Adil Embaby og Vera Rosner-Nógel, begge kørestole for hurtigt at komme rundt. Selv nogle blandt publikum bruger den kropslige forlængelse kaldet 'kørestol'. Så vi går udenfor og går den lange vej på den frysende interimistiske kørestolsrampe ind i den enorme dansesal i Bora Bora.
Jeg vil have den kørestolJeg kan virkelig godt lide danseforestillingen, og jeg hader at indrømme, at jeg er forelsket i Sopur-kørestolene, som danserne bruger. Wow. Hvis jeg mistede mine ben, ville jeg gå efter den. 3.300 Euro, det er et kup. Jeg mener, se på kvaliteten. Stolen er nem at opbevare i en bil, hjulene snapper virkelig nemt af. Og kuglelejerne! Få mig ikke i gang, hjulene snurrer bare og snurrer. Det er en smuk maskine, kørestolene fra Sopur, Sunrise Medical.
Og sådan er det for os alle. Vi har et handicap og nogle kropslige forlængelser. Kørestolene på scenen er extensions ligesom mine 3 Euro-briller fra Normal, og min gamle bil fra Renault, min helt nye telefon fra Apple. Alle mennesker har extensions for at kunne leve mere komfortabelt, og vi kan godt lide vores extensions. Får os til at føle os stolte og i stand til at leve et bedre liv.
Jeg vil have den kropsrytmeForestillingen udforsker vores forhold til extensions. Nogle gange identificerer vi os med udvidelsen. "Hej, jeg er hr. BMW, rart at møde dig!" Eller "Hej, jeg har lige købt denne seneste model fra Sopur! Og hvordan har du det?" Jeg elsker denne udforskning i 'Every Body Electric'.
I en scene hænger Adil sin extension i loftet. Den hænger der som en død hest. Han har ikke brug for en forbandet kørestol fra Sopur. Det er rigtigt. Adil har så stærke muskler, når han danser, at han faktisk kan svæve bare i den rene energi fra sine bevægelser. Hans kropsrytme er som techno. Fuldstændigt gentagende muskler og det lyse sind, klart som en solskinsdag.
Men så mistede Vera det ene hjul og lå nøgen på jorden. Sårbar. Ind kommer helten, Adil, og ordner hendes kørestol.
Vi har brug for de extensions. Det er okay, bare rolig. Men danseforestillingen har et højere niveau.
Jeg vil have den livsenergiBevægelserne i forestillingen. Nøgenheden. Udforskningen af os selv og vores extensions. Jeg tror, at dette show er værd at opleve for alle. Hvad er livsenergi? Vi ved, at livsenergi er det eneste, der er værd at have opmærksomhed på. Og vi ved, at hver gang vi mister vores opmærksomhed, mister vi livsenergi.
Vi må være til stede for at være i live. Adil Embaby og Vera Rosner-Nógel er netop det. Til stede. Rytmisk. Dansende. Jeg kunne rigtig godt lide forestillingen, og efter showet sagde
"Jeg er en politisk kvinde, men kunsten er noget konkret der folder sig ud." Jeg kan godt lide hendes synspunkt. Politik er talte ord, kunst sker virkeligt. Tak for oplevelsen, bragt til Aarhus af 'Det Frie Felts Festival'.
Every Body Electric
Koreografi Doris Uhlich
Dramaturgi Elisabeth Schack
Performere Adil Embaby og Vera Rosner-Nógel
Lys, rum Gerald Pappenberger
DJ Boris Kopeinig
Kostume Zarah Brandl
Feedback Yoshie Maruoka, Theresa RauterProduktion Margot Wehinger
Foto Theresa Rauter
International Distribution: Something Great.
Dans anmeldelse
★★★★Review: 'Every Body Electric', Doris Uhlich at Bora Bora in Denmark
We all love our extensions, I think
28. januar 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Every Body Electric', dance performance by Doris Uhlich. So we had to take the long walk, outside in the freezing january frosty night. Because many buildings are not made for people in wheelchairs. But on this night, the building has lost its resistance to a woman from Vienna, Doris Uhlich. She is in town with the dance performance 'Every Body Electric'.
The performance is about our handicaps, including people in wheelchairs. In fact the two performers this night, Adil Embaby and Vera Rosner-Nógel, are both using wheelchairs to swiftly get around. Even some in the audience are using the bodily extension named 'wheelchair'. So we go outside and walk the long road on the freezing interimistic wheelchair ramp into the huge dance hall of Bora Bora.
I want that wheelchairI really like the dance performance, and I hate to admit, I'm in love with the Sopur Wheelchairs that the dancers use. Wow. If I lost my legs, I would go for that. 3.300 Euros, it's a bargain. I mean, look at the quality. The chair is easy to stow in a car, the wheels snap-off real easy. And the ball bearings! Don't get me started, the wheels just spin and spin. It's a beautiful machine, the wheelchairs from Sopur, Sunrise Medical.
And we all got that. A handicap and some bodily extensions. The wheelchairs on stage are extensions just like my 3 Euro glasses from Normal, and my old car from Renault, my brand new phone from Apple. All humans have extensions in order to live more comfortably, and we like our extensions. Make us feel proud and able to live a better life.
I want that body rhythmThe performance explores our relationship to the extensions. Sometimes we identify ourselves with the extension. "Hi, I am mr. BMW, nice to meet you!" Or "Hi, I just bought this latest model from Sopur! And how are you?" I love this exploration in 'Every Body Electric'. In one scene Adil hangs his extension in the ceiling. It hangs there like a dead horse. He don't need no fucking wheelchair from Sopur. This is true. Adil has so strong muscles when he dances, he can in fact levitate just in the pure energy from his movements. His body rhytm is like techno. Completely repetitive muscles and the bright mind, clear as the sunny day.
But then Vera lost one wheel and lay naked on the ground. Vulnerable. In comes the hero, Adil, and fixes her wheelchair.
We need those extensions. It's okay, don't worry. But the dance performance has a higher level.
I want that life energyThe movements in the performance. The nakedness. The exploration of our selves and our extensions. I think this show is for everyone to see and to explore. What is life energy? We know, that life energy is the only thing worthy of our attention. And we know, that every time we loose our attention, we loose life energy.
We should be present to be alive. Adil Embaby and Vera Rosner-Nógel are just that. Present. Rhytmic. Dancing. I liked the performance very much, and after the show the choreographer, Doris Uhlich said in an artist talk with Cath Borch Jensen on the stage:
"I am a political woman, but this is art happening." I like her view. Politics are spoken words, art is really happening. Thanks for the experience, brougt to Aarhus by 'Det Frie Felts Festival".
Every Body Electric
Choreography Doris Uhlich
Dramaturgy Elisabeth Schack
Performers Adil Embaby, and Vera Rosner-Nógel
Light, space Gerald Pappenberger
DJ Boris Kopeinig
Costume Zarah Brandl
Feedback Yoshie Maruoka, Theresa Rauter
Production Margot Wehinger
Photo Theresa Rauter
International Distribution Something Great.
Dans review
Ableisme er en invalid kurv ingen skal sidde i
Uapologetiske kroppe på scenen og uden for scenen
27. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du tror, det nogle gange kan være svært at være speciel i et normalt samfund, som er hyperreguleret af arkitekter, politikere, advokater, lærere og mennesker. For eksempel, hvis jeg har den kropslige forlængelse der kaldes en elektrisk kørestol, vil jeg måske nyde farten når jeg kører ned ad gågaden her i Aarhus, men til sidst vil traditioner og ableisme kaste en skruenøgle ind i mit maskineri.
Evnen til at se evnerneDanmark, som var den første i Europa der etablerede formelle love for racerenhed i 1929, har stadig et problem med at se bagved kørestolen og bare forbinde sig til den person der kører. For det meste fokuserer vi på det der mangler (?) og bemærker ikke meget til evnerne som findes. Noget med vores humør, tror jeg - for meget skumregn og mørke - og næsten 100 år efter 1929 er vores land stadig styret af de samme partier der gav Hitler inspirationen til de grusomheder, der kommer fra at sætte folk i kurve med 'at kunne' eller 'at være invalid'.
Det kan meget vel være rigtigt, at Hitler tabte sin kamp for renhed, men der er stadigvæk mange uønskede i danske skoler, museer, busser, flyvemaskiner eller bygninger af enhver art. Hitlers invalide kurv overlevede faktisk og bliver i dag værdsat i en næsten religiøs chant:
"Åh stakkel, jeg føler så meget med ham, jeg er så ked af det, så hårdt er hans liv! Stakkels fyr, hvorfor dræber han sig ikke bare, åh stakkel, det var da bedre at han aldrig var blevet født."
Jeg er til ableism-seminar på Godsbanen, Aarhus. "Unapologetic Bodies on Stage" skabt af The Performing Arts Platform i Aarhus og Det Frie Felts Festival, København. 100 mennesker, eller deromkring, lytter og deler inspirerende tanker om ableisme og disableisme. Den første er: "Jeg foretrækker blondiner, undskyld", og den anden er "Rødhårede mennesker har ingen adgang, undskyld".
En kvinde fra Østrig står på scenen.
"Jeg kan godt lide
Doris Uhlich smiler, og publikum griner. Tilsyneladende er der måder at komme rundt om ableismen. Det kan jeg godt lide.
Kraften ved at bevæge din krop"En af grundene til at være nøgen, det er kraften i at klæde sig af. Alle mennesker kom til verden fra en livmoder, nøgne. Det er det hellige rum, vi alle deler," siger hun. "Nøgenhed."
Hun viser en video af en kunstnerisk optræden med hundredvis af mennesker der er nøgne eller klædt på. De danser som babyer, vakler, op og ned. Bevægelser af kroppen i gentagelse. Som at skælve, ryste, opleve musklerne og tyngdekraften og den smalle sti mellem dem, bevægelsesrummet.
"Når du bevæger dig, og du er glad, giver det dig energi," siger Doris. Jeg tror på hende, hun virker ustoppelig.
Victor Vejle, Kunstner. Foto: Happy Fotografen.dk
The art of ableism
En anden kunstner på seminaret er Victor Vejle. Han siger, at andre lande som England er år foran os, når det kommer til at have byer og skoler og sind der er åbne for folk der ønsker at komme ud af den gamle invalide kurv. Han går på den meget fine kunstskole i København, og en dag bemærkede han: 'Hej, der er en kørestolsrampe i skolens indergård. Den blev leveret for måneder siden af fragtmanden, men ingen har brudt sig om at samle den, så den kan bruges...'
Victor var forundret. Hvorfor skulle skolen investere i rampen, men ikke finde nogen motivation til at bruge den, så den kropsligt udvidede person ville kunne få adgang til skolens undervisning? Faktisk undrede han sig så meget, at han valgte at bruge rampen som et kunstprojekt på skolen. Han skrev et brev til skolens administration og spurgte, om han måtte låne pallen med de usamlede metaldele.
"Jeg lover at jeg sætter den tilbage i gården, efter at mit kunstprojekt er blevet evalueret. Jeg vil ikke engang samle den, det sværger jeg."
Skolen besvarede ikke hans anmodning, og den var for tung at bære ind i bygningen på egen hånd. Så Victor Vejle tog billeder og lavede en kunstinstallation af det: 'Kørestolsrampen i skolegården.' Et symbol på den strukturelle ableisme i vores danske uddannelsessystem.
Eller hvad synes du?Indtil nu har jeg kun mødt én mand, der måtte kravle op ad trappen på vores arbejdsplads, fordi han havde mistede benene i en kappestrid med en mejetærsker, og han var bare en lille dreng dengang. Maskinen vandt, som vi alle kan forestille os. Trapper og ingen ben, så måtte han kravle op og ned hver morgen og i hver pause.
Hvordan er det efter din erfaring? Afskaffede vi nogensinde den invalide taske, eller stoppede vi den bare ind under sengen? Foregiver vi at vi er i stand til at se evnerne, eller er vi i virkeligheden i stand til at forbinde os, bevæge vores krop og bare nyde at leve med kropslige udvidelser og eventyrligt sjældne tilføjelser under huden, og den slags.
Dernæst fik vi kaffe, - eller jeg fik ikkeTid til en kort kaffepause, men jeg kunne ikke indtage en enkelt dråbe mere end jeg allerede havde fået. Derfor mangler ordene fra Cath Borch Jensen, performer, efter pausen på seminaret.
I stedet skyndte jeg mig hjem og ændrede mit liv. Kyssede min kvinde og slap mine skuldre. Hav en god dag.
Kultur
Ableism is an invalid basket for no one to stay in
Unapologetic bodies on stage and off stage
27. januar 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
You think it can be sometimes difficult to be special in a normal society which is hyper regulated by architects, politicians, lawyers, teachers, and the people. For example, if I have that bodily extension called an electric wheelchair, I might enjoy the pace riding down the pedestrian street here in Aarhus, but eventually, traditions and ableism will throw a wrench into my machinery.
The ability to see the abilitiesDenmark, being the Europe first nation to establish formal laws for racial purity in 1929, still has got a problem in seeing behind the wheelchair and just connect to the person driving it. Mostly, we focus on the disabilities and don't notice much of the abilities. Something about our mood, I think - too much dusky rain and darkness - and almost 100 years after 1929, our country is still governed by those same parties giving Hitler the inspiration to the atrocities coming from putting people into baskets of being able or being invalid.
It might be true that Hitler lost his battle for purity, but being unwanted in Danish schools, museums, buses, airplanes, or buildings of any kind, that basket did actually survive and is praised today in an almost religious chant:
"Oh poor guy, I feel so much with him, I am so sorry, so hard is his life! Poor guy, why don't he just kill himself, oh poor guy, it were better he was never born."
I'm at the ableism-seminar in Godsbanen, Aarhus. "Unapologetic bodies on stage", created by The Performing Arts Platform in Aarhus, and the Det Frie Felts Festival, Copenhagen. 100 people, or so, are listening and sharing inspirational thoughts about ableism and disableism. The first being: "I prefer blonds, sorry", and the second being "Red-haired people has no access, sorry".
A woman from Austria is on stage. Doris Uhlich. I forget the color of her hair, but she is relaxed and joyful when talking about ableism, and the way she lives with creating both terapeutic and inspirationel performances. One of the performances, you can witness on Bora Bora here in Aarhus - check it out, it has bodily extentions and shameless nudity, like you never seen before. Hopefully.
"I like to be naked," she says. "In fact I want to be buried naked. If that's even allowed," she asks. The audience listens. "I like the naked space, and I always try to motivate people to be naked. But first, I wanted to be a dancer. When I was 11, I said to my piano teacher, 'I want to become a dancer.' She laughed. 'You are too thick!' Then I went for it, for many years, and finally got to an audition in Vienna as a young woman. They wouldn't let me in. 'You are too corpulent to be a dancer,' they said. Then I lost 20 kilos, went for another audition, I got admitted to the school, and took all those kilos back."
Doris Uhlich smiles and the audience laughs. Apparently, there are ways to get around ableism. I like that.
The power of moving your body"One of the reasons to be naked, is the power there is in undressing. All people came into this world from a womb, naked. That is the sacred space we all share," she says. "Nakedness."
She puts on a video of an artistic performance with houndreds of people being naked or dressed. Dancing like babies, wobling, up and down. Moving the body in repeat. Like trembling, shaking, experiencing the muscles and the gravity and the coastal line between them, the space of movement.
"When you move and you are happy, it gives you energy," Doris says. I believe her, she seems unstoppable.
Victor Vejle, Artist. Photo: Happy Ambiorn.com
The art of ableism
Another artist at the seminar, is Victor Vejle. He says that other countries, like England, are years ahead of us, when it comes to having cities and schools and minds that are open for people who want to get out of the old invalid basket. He is attending the very fine art school in Copenhagen, and one day he noticed: 'Hey, there is a wheelchair ramp in the school yard. It was delivered months ago by the freight man, but nobody has cared to assemble it, so it can be used...'
Victor was puzzled. Why would the school invest in the ramp, but not finding any motivation to use it, so that the bodily extended would be able to be part of the school's education. In fact he was so puzzled, that he chose to use the ramp as an art project in the school. He wrote a letter to the school administration and asked, if he could borrow the pallet of unassembled metal parts.
"I promise to put it back in the school yard, after my art project has been evaluated. I won't even assemble it, I promise."
The school didn't answer his request, and it was too heavy to carry inside the building single-handedly. So, Victor Vejle took pictures and made an art installation of that: 'The wheelchair ramp in the school yard.' A symbol of the structural ableism in our Danish educational system.
Or what do you think?Till now, I've only met one man who had to climb the stairs at our workplace, after he lost his legs in a dispute with a combine harvester and he was just a small boy. The machine won, as we can all imagine. Stairs and no legs, he had to climb every morning and on every break. How is it in your experience? Did we ever abolish that invalid bag, or did we just stuff it under the bed. Do we pretend to being able to see the abilities, or are we in fact able to connect, move our body and just enjoy living with bodily extentions and fairytale rare additions under the skin, and what not.
And then we had coffee, - or I didn'tTime for a short coffee break, but I could not consume one single drop more than I already had been given. Thereby missing the words from Cath Borch Jensen, performer, after the break.
Instead I hurried home and changed my life. Kissed my woman and let go of my shoulders. Have a nice one.
Kultur review
★★★★Anmeldelse 'W.O.M.B.' Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
Danserne har fat i deres rødder
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse 'W.O.M.B.': Af jord er du kommet... og ud af en kvindes skød. I forestillingen 'W.O.M.B.' bliver moderskabet og kropsidealer taget under behandling. Bliver billedlig-gjort og udtrykt med følelsesmæssig omhu af tre kvindelige dansere. De skaber abstraktioner i en nærmest rituel dans over de forandringer kvindekroppen gennemgår i transformationen til moderskab.
Performerne har sat spejle op så publikum også kan skue ind i de forestillinger som vi kan have om den ideelle fødedygtige kvindekrop. De arketypiske kropsbilleder som skulpturelle afguder som på en eller anden måde skal afpilles eller udspilles er essensen i forestillingen.
'W.O.M.B.' er flot visuel scenekunst. En krydret hilsen til jorden der sparker støvet af gamle kropsidealer og udfordrer sit publikums abstraktionssans.
De danser kroppens betydning fremDanseforestillingen hedder 'W.O.M.B.' og er en del af 'Det Frie Felts Festival' der i øjeblikket fylder teatersalene i Aarhus. En fri og uafhængig festival med nye skud fra scenekunstmiljøet. Bogstaverne 'W.O.M.B.' betyder Worth Of My Body og benytter sig både af det absurde og det abstrakte univers i sit udtryk.
Den rituelle rytme har kraftDe 3 performere i 'W.O.M.B' har fyldige kroppe, vuggende barme, hofterne rykker sig i rytmiske stød. Benenes tyngde i gulvet, støder, tramper. Rituelle rytmer, gentagelser. Af jord er du kommet... Omgivet af frugter. Forestillingen har fat i sine egne rødder og det gør den god.
Den dybe rytme af jord gennem afrikanske og stammelignende trin. Åndedrættet som ilter kvindekroppene lyder som en fast og stødvis tromme og fletter sig sammen med lyddesignet live på scenen. Trommespillet. Her starter livet eller forestillingen om livet. Uden kvindens dybe vejrtrækning, ingen fødsel.
Tak for en god oplevelse til teamet bag 'W.O.M.B.' og til 'Det Frie Felts Festival' der i øjeblikket huses af Aarhus.
W.O.M.B.
Koreograf
Dansere Naa Ayeley, Meire Oliveira og Julienne Doko
Komponist og livemusiker Gert Østergaard Pedersen
Kostumedesigner Charlotte Østergaard
Foto Julie Malmstrøm.
Dans anmeldelse
★★★★Review 'W.O.M.B.' Det Frie Felt at Bora Bora in Aarhus
The dancers have a hold on their roots
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
From earth you came... and out of a woman's womb. In the performance 'W.O.M.B.' motherhood and body ideals are taken into consideration. Is visualized and expressed with emotional care by three female dancers. They create abstractions in an almost ritualistic dance about the changes the female body goes through in the transformation to motherhood.
The performers have set up mirrors so that the audience can also look into the notions that we may have about the ideal childbearing female body. The archetypal body images as sculptural idols that must somehow be played out are the essence of the performance.
'W.O.M.B.' is beautiful visual stage art. A spicy greeting to the earth that kicks the dust of old body ideals and challenges its audience's sense of abstraction.
They dance out the importance of the bodyThe dance performance is called 'W.O.M.B.' and is part of 'Det Frie Felts Festival' which currently fills the theater halls in Aarhus. A free and independent festival with new shots from the performing arts milieu. The letters 'W.O.M.B.' means Worth Of My Body and uses both the absurd and abstract universe in its expression.
The ritual rhythm has powerThe 3 performers in 'W.O.M.B' have soft bodies, rocking bosoms, hips move in rhythmic thrusts. The weight of the legs on the floor, bumps, stomps. Ritual rhythms, repetitions. From earth you have come... Surrounded by fruits. The performance has a hold on its own roots and that makes it good.
The deep rhythm of earth through African and tribal-like steps. The breath that oxygenates the women's bodies sounds like a firm and jerky drum and intertwines with the sound design live on stage. The drumming. This is where life or the idea of life begins. Without the woman's deep breathing, no birth.
Thanks for a good experience to the team behind 'W.O.M.B.' and to the 'Det Frie Felts Festival' which is currently hosted by Aarhus.
W.O.M.B.
Choreographer Julienne Doko in collaboration with the dancers
Dancers Naa Ayeley, Meire Oliveira and Julienne Doko
Composer and live musician Gert Østergaard Pedersen
Costume designer Charlotte Østergaard
Photo Julie Malmstrøm.
Dans review
★★★★Anmeldelse 'The Show Must Go on!', Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
Hun vinkler sine galdesten med humor
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse 'The Show Must go on': Hun har glimt i øjet mens hun taler om sit opkast. 'The Show must go on' er et onemanshow som tager fat om et hot emne i scenekunstmiljøet - MeToo- , men også om den sygdom hun bar med ind på scenen, når hun som skuespiller lavede teater. Hun fortæller ikke om -MeToo med formålet namedropping af gerningsmænd mødt i kulissen, hun vil hellere italesætte sin egen vinkel hvor hun selv er centrum i de følgevirkninger hun har oplevet på sin egen krop. En performans med et realistisk og personligt præg. En beretning som har en skæv og humoristisk vinkel ind på sygdomshistoriens ellers mindre feterede facetter.
Her får publikum et kig ind i en kvindes galdeblæreHelene Kvint har en særlig måde at gemme på de sten hun i livet skulle have ”kastet” tilbage på nogen eller gjort noget andet ved. I stedet for at aflevere dem i øjeblikket har hun samlet dem i en lomme i maven, - i hendes galdeblære. Det er sådan hun fortæller sin historie. Publikum får en rå og enkel udgave, hvor hver sten hun har skabt i sin krop, får lov at have sin egen fortælling. Hendes show får på den måde et konkret udtryk som historien tager afsæt i. En finte som gør forestillingen komisk og lettere grotesk.
Hun tegner et billede af bagsidenDet Frie Felt er en scenekunstfestival der forsøger at tage livgreb på scenekunsten set i en ny og anderledes vinkel. På denne første aften i det 4 dage lange arrangement er den narrative fortælling i højsædet. Fortællingens væsen i sit eget udtryk i scenerummet. 'The Show must go on' er en performans som kigger ind bag tæppet på de vilkår som scenefolket nogle gange lever under. Helene Kvint fortæller i en Story-Telling, -et Stand up show om sammenhængen mellem måden et menneske lever på og de sygdomme der opstår.
Her er humor i det usminkede rumI mine øjne får Helene Kvint kredit for at have sin humor i behold gennem de strabadser hun har udkæmpet og for at kunne dele dem med et publikum i et enkelt og råt look. En fin historie i et usminket rum, så tak for den oplevelse til Helene Kvint og til Det Frie Felts Festival der foregår i Aarhus i øjeblikket.
The Show Must Go on!
Ide, Manus, Iscenesættelse og performer Helene Kvint
Konsulent og dramaturgisk sparring Sara Hamming.
Performance anmeldelse
★★★★Review 'The Show Must Go on!', Det Frie Felt at Bora Bora in Aarhus
She spins her gallstones with humor
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
She has a twinkle in her eye as she talks about her vomiting. 'The Show must go on' is a one-man show that tackles a hot topic in the performing arts milieu - MeToo-, but also about the illness she brought onto the stage when she was an actor doing theatre. She does not talk about -MeToo with the purpose of namedropping perpetrators met behind the scenes, she would rather articulate her own perspective where she herself is the center of the consequences she has experienced on her own body. A performance with a realistic and personal touch. An narration that has a quirky and humorous angle on the otherwise less feted facets of the history of illness.
Here the audience gets a look into a woman's gall bladderHelene Kvint has a special way of storing the stones she should have "thrown" back at someone in life or done something else with. Instead of handing them in the moment, she has collected them in a pocket in her stomach, - in her gall bladder. This is how she tells her story. The audience gets a raw and simple version, where each stone she has created in her body is allowed to have its own story. In this way, her show gets a concrete expression from which the story is based. A trick that makes the performance comical and slightly grotesque.
She draws a picture of the backsideDet Frie Felts Festival is a performing arts festival that tries to take life in the performing arts as seen from a new and different angle. On this first evening of the 4-day event, the narrative is at the fore. The essence of the story in its own expression in the stage space. 'The Show must go on' is a performance that looks behind the curtain at the conditions that stage people sometimes live under. Helene Kvint tells in a Story-Telling, -a Stand up show about the connection between the way a person lives and the diseases that occur.
Here is humor in the unadorned roomIn my eyes, Helene Kvint gets credit for keeping her humor through the hardships she has fought and for being able to share them with an audience in a single and raw look. A nice story in an unadorned space, so thanks for that experience to Helene Kvint and to the Free Felts Festival which is currently taking place in Aarhus.
The Show Must Go on!
Idea, Script, Staging and performer Helene Kvint
Consultant and dramaturgical sparring Sara Hamming.
Performance review
★★★★Review 'True Story', Det Frie Felt at Bora Bora in Aarhus
Two young men tell stories in the middle of the audience's circle
25. januar 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
In the performance 'True Story' we (the audience) sit on chairs in a circle on the dance floor, Bora Bora in Aarhus. It is half past seven in the evening. The mood is good. 28 people in a circle. Two young men, Jonathan and Satya, tell stories live - 100% true stories - but before they start, they write down the name on a piece of paper which is stuck on the floor in front of each chair. Names. "Cirkeline", "Rikke", "Naja", "Roberto" and so on all around the circle.
Without asking for it, all the spectators have become part of the story. Elegant, I think. There are 4 stars for 'True Story'.
Det Frie Felt is in AarhusThe Free Felt Festival has arrived in Aarhus. Jonathan and Satya are part of that caravan of independent performing artists from Africa, USA, England, Finland, Germany + more countries. The festival has been hit hard in the last years by the global cold, but now it's here. You can read more about this week's performances and buy tickets (they are cheap and there are not many left) at Bora Bora in Aarhus.
Sterile theater in a safe deposit boxMost established theater is commercially based and therefore as dangerous as a Mars bar in a freezer. The theater is dipped in boiling water and then beaten with a stick to get it completely dry so it can be stored in a safe. Mainstream theater is conservative, the intention of the performance is to confirm our prejudices about the world, and the actors put a finger in our side to make us laugh and spend the money for a ticket.
Det Frie Felts Festival is something elseDet Frie Felts Festival is a celebration of independent stage artists - 'Project Fonded Independent Stage Artists'. Those people are always coming up with new ideas because they don't have a permanent job. They must seek money for each new performance. A cooperation between the nations. A new angle. New concept. More developing than winding down. More dancing and joie de vivre, - less conservative, we think.
'True Story' is such a less conservative performance.
The original art of storytellingAnd yet, Jonathan and Satya - in the middle of our circle - practice the original art of storytelling, and that can be called conservative in a way. It's old school and it works. The two guys tell stories live, rehearsed and improvised. The way we humans have always told stories. We listen as the two young men disembark. We are aboard a Chinese ship in the year 1405 approaching new shores. The captain...
- Satya reaches out for one of the spectators, grabs his attention and moves the figure onto the stage which is the circle between us
...he lies down asleep in his cabin, completely naked with...
- Jonathan grabs another person in our circle,
...along with a bald man, the writer, dressed in an old jacket and big black boots.
The audience laughs - and so the wild story continues, in which the audience itself becomes a part.
Jonathan and Satya switch virtuosically from one scene to the next. We are in a spaceship. We are fishermen around a lake throwing stones into the water and waiting to catch the big blue whale. We are druids around a fire and it is a full moon and we throw euphoric herbs on the flames. We are... The images change faster and faster. In the end, we realize that we are spectators to a story, we are right now part of that story, we have arrived at the end of the performance. Poof, done.
Great experience, thanks! From the USA and England, Jonathan Bonnici and Satya Bhabha. There are more performances in the coming days. Check them out at Bora Bora in Aarhus.
True Story by Jonathan Bonnici and Satya Bhabha.
Created in collaboration with Bojan Jablanovec.
Produced by Satya Bhabha, Jonathan Bonnici and Via Negativa.
Administrator Gry Raaby.
Consultant Klavs Tarp.
Translation Morten Dalhoff.
Photo Matjaž Rušt.
Performance review
★★★★Anmeldelse 'True Story', Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
To unge mænd fortæller historier midt i en cirkel af publikum
25. januar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'True Story': I performancen 'True Story' sidder vi (publikum) på stole i en kreds på dansegulvet, Bora Bora i Aarhus. Klokken er halv otte om aftenen. Humøret er godt. 28 mennesker i en cirkel. To unge mænd, Jonathan og Satya, fortæller historier live og direkte - 100% sande historier - men inden de begynder, skriver de navnet ned på et stykke papir som er klistret på gulvet foran hver stol. "Cirkeline", "Rikke", "Naja", "Roberto" og så videre hele cirklen rundt.
Uden at bede om det, er samtlige tilskuere blevet en del af historien. Elegant, synes jeg. Der er 4 stjerner til 'True Story'.
Det Frie Felt er i AarhusDet Frie Felts Festival er ankommet til Aarhus. Jonathan og Satya er en del af den karavane af uafhængige scenekunstnere fra Afrika, USA, England, Finland, Tyskland + flere lande. Festivalen har været hårdt ramt de sidste par år af den globale forkølelse, men nu er den her. Du kan læse mere om ugens forestillinger og købe billetter (de er billige, og der er ikke mange tilbage) på Bora Bora i Aarhus.
Sterilt teater i en bankboksDet meste etablerede teater er kommercielt funderet og derfor lige så farligt som en Mars-bar i en fryser. Teatret er dyppet i kogende vand og dernæst slået med kæppe for at få det helt tørt så det kan opbevares i en bankboks. Mainstream teater er konservativt, hensigten med forestillingerne er at bekræfte vores fordomme om verden, og skuespillerne putter en finger i siden på os, for at få os til at grine og slippe pengene til en billet.
Det Frie Felts Festival er noget andetDet Frie Felts Festival er en fest med uafhængige scenekunstnere - 'Project Fonded Independent Stage Artists'. De mennesker er altid på vej med en ny idé, fordi de har ikke noget fast job. De skal søge penge til hver ny forestilling. Et samarbejde mellem nationerne. En ny vinkel. Nyt koncept. Mere udviklende end afviklende. Mere dans og livsglæde, - mindre konservative, tænker vi.
'True Story' er sådan en mindre konservativ forestilling.
Den oprindelige fortællekunstOg dog, Jonathan og Satya - midt i vores cirkel - dyrker den oprindelige fortællekunst, og det kan man på sin vis kalde konservativt. Det er old school, og det virker. De to fyre fortæller historier live, indstuderede og improviserede. Sådan som vi mennesker altid har fortalt historier. Vi lytter, mens de to unge mænd lægger fra land. Vi er ombord på et kinesisk skib i 1405 der nærmer sig nye kyster. Kaptajnen...
- Satya griber ud efter en af tilskuerne, tager hans opmærksomhed og flytter figuren ind på scenen som er en cirkel imellem os
...han ligger og sover nede i sin kahyt, helt nøgen sammen med...
- Jonathan griber fat i en anden person i vores cirkel,
...sammen med en skaldet mand, skribenten, klædt i en gammel jakke og store sorte støvler.
Publikum griner - og sådan fortsætter den vilde historie som publikum selv bliver en del af.
Jonathan og Satya skifter virtuøst fra den ene scene til den næste. Vi er i et rumskib. Vi er fiskere omkring en sø der kaster sten i vandet og venter på at fange den store blåhval. Vi er druider omkring et bål, og det er fuldmåne og vi kaster euforiserende urter på flammerne. Vi er... Billederne skifter hurtigere og hurtigere. Til sidst ser vi i øjnenene, at vi er tilskuere til en fortælling, vi er lige nu en del af dén fortælling, vi ankommet til forestillingens afslutning. Puf, slut.
Fed oplevelse, tak for den. Fra USA og England, Jonathan Bonnici og Satya Bhabha. Der er flere forestillinger de kommende dage. Tjek dem ud på Bora Bora i Aarhus.
True Story af og med Jonathan Bonnici og Satya Bhabha.
Skabt i samarbejde med Bojan Jablanovec.
Produceret af Satya Bhabha, Jonathan Bonnici og Via Negativa.
Administrator Gry Raaby.
Konsulent Klavs Tarp.
Oversættelse Morten Dalhoff.
Foto Matjaž Rušt.
Performance anmeldelse
Aarhus Kommune lukker og slukker Teater Katapult
Tillykke! Du har lige sparet 36 øre om måneden!
16. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Byrådet vedtog i nat lukning af Teater KatapultDe er glade, politikerne i byrådet. Fra 2024 kommer du til at spare 36 øre om måneden. Til gengæld bliver der endnu mere tomt i Aarhus kulturliv på Godsbanen. 1,5 millioner kroner sparer kommunen ved at lukke teatret, der ellers bliver rost fra alle sider for seriøst at arbejde med vækstlaget i den skabende scenekunst. Beløbet svarer til at hver aarhusianer sparer en lille 5'er om året - 36 øre om måneden. Men først i 2024, vent med champagnen!
Den grimme udgave af TitanicKommunens pengekasse er stødt på et isbjerg og vi er gået i redningsbådene. Men fremfor at give plads til alle i kulturlivet i Aarhus ved at nappe 1,5% fra hvert af byens teatre og kulturinstitutioner, har man valgt at kaste
Kultur er dyrt. Aarhus kommune giver 100 mio. kr. i tilskud om året til kulturlivet, hvoraf Katapult får 1,5 mio. kr. Aarhus kommune siger det helt åbent: Vi laver en grim udgave af Titanic - "Kulturinstitutionerne står ligesom alle andre overfor kraftige stigninger i både priser og energiudgifter, der i indeværende og kommende år vil give betragtelige merudgifter og pres på budgetterne. Derfor prioriteres det, at der gennemføres koncentrerede besparelser fremfor at gennemføre en generel grønthøster på tilskudsområdet, der vil stille alle kulturinstitutioner ringere i en svær tid."
Teater Katapult bliver ofret, for at de andre af byens teatre kan sidde mere komfortabelt, og du scorer 36 øre.
Det er vildt stressende at blive kastet overbord"Det er hårdt at høre, at vi skal lukkes, fordi vi får at vide - både fra forvaltningen og politikere - at vi ellers gør det godt", siger Torben Dahl, teaterchef på Katapult. "Vi er kede af det, men vi synes sådan set det er mest synd for Aarhus. Det er jo Aarhus der mister et teater."
Men hvad så Torben, kan I på nogen måde skaffe 1,5 mio. kr.?
"Altså, det kan vi ikke. Men vi vil anvende 2023 på at finde en løsning. Måske skal vi flytte til en anden kommune?", spørger
Godsbanen er i forvejen halvtom. Der er værksteder hvor borgerne kan arbejde med grafik, træ, keramik - hvis man betaler en timepris, penge for materialerne og op til 150 kr. i såkaldt "servicegebyr" (sic). Men sandt at sige, der er ikke mange mennesker på gangene i Godsbanen, bortset fra restauranten der tjener gode penge på at sælge mad og vin til den lidt mere velhavende del af befolkningen.
Liv i Godsbanen er der når Teater Katapult åbner dørene med 7.000 gæster om året. Det er slut nu. Teaterlokalerne på Godsbanen kommer til at stå tomt. Planen med at ofre Teater Katapult var oprindeligt at flytte Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, ned i Katapults store lokaler. Men dén idé blev aflivet i nat, Bora Bora får helt nye lokaler i stedet.
Med andre ord: Teater Katapult er smidt i havet, og der er en ledig plads i redningsbåden. Hvad vil Aarhus Kommune med dén plads - et stort, tomt teaterlokale på Godsbanen? Måske bare lukke Godsbanen, det er mit forslag, så kan hver Aarhusianer sikkert spare 50 øre yderligere per måned. Det er dog også en slags penge.
Teater
Bora Bora er reddet - skal ikke forflyttes til Godsbanen
Bora Bora slipper for det hårde gulv på Godsbanen
16. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- byrådet vil finde ny placering til dansen i AarhusDer var kæmpe demonstration mod kommunens forslag til at ødelægge en væsentlig del af kulturlivet i Aarhus, og det nyttede at lave ballade. Demonstranterne - og ikke færre end 2.000 skriftlige protester - lykkedes at redde i hvert fald Bora Bora og Headquarters.
Planen var at lukke Teater Katapult ved at fjerne deres driftstilskud fra, 1.5 mio. kr. årligt. Og hvis ikke teatret lukker frivilligt, ville byrådet sætte huslejen op for at kvæle teatret. Vupti, så var der tomme lokaler til Bora Bora, byens internationalt berømte danseteater. Bora Bora er en torn i øjet på de politikere, der vil have Brobjerg skolen (hvor
Men byrådet har skiftet hest. Teater Katapults lokaler på Godsbanen kan på ingen måde anvendes til dans. Det er for småt i størrelsen og gulvet er for hårdt, umuligt at anvende til visuel bevægelseskunst som dén Bora Bora tilbyder. Man vil nu gå i gang med at finde nye lokaler - måske bygge et helt nyt dansens hus i Aarhus. Bora Bora blev reddet.
"Vi er meget taknemmelige for, at politikerne har lyttet til de mange høringssvar og læserbreve, som har peget på betydningen af egnede lokaler til dans i Aarhus. Nu glæder vi os til en grundig faglig proces, hvor vi sammen kan finde en bæredygtig løsning for dansens placering fremover," siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen fra Bora Bora.
Der er dog også malurt i bægeret, da de mange besparelser på kulturområdet vil kunne mærkes, siger danseteatret:
"Vi er ulykkelige over, at det ser ud til, at
Dans
Kæmpe demonstration mod Aarhus kommunes spareplan
Teater Katapult i sit livs krise: Kommunen vil lukke teatret
5. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teater Katapult skal lukkes. Det mener Aarhus kommune. Teatret har overlevet i 20 år gennem mange kriser, men denne gang er det alvor. Kommunen vil fjerne tilskuddet, og hvis ikke det får teatret til at knække, så vil kommunen desuden overveje at sætte huslejen op som Katapult betaler på Godsbanen.
Men ikke kun Katapult bliver ramt. Kommunen går også efter Bora Bora, HeadQuarters samt byens børn og unge. Derfor var der demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus, den første mandag i december.
Katapult skal ud for at Bora Bora kan komme ind - men det er umuligt at danse på gulvet i GodsbanenFremfor at fordele besparelserne på alle dem der får tilskud, har kommunen valgt at ville lukke Katapult og lade Bora Bora danseteatret flytte ind i Katapults lokaler på Godsbanen. Men det er umuligt, siger lederen af Bora Bora,
Det er gulvet på Godsbanen, det handler om. Et rigtigt dansegulv skåner danserne knæ og fødder. Det er blødt.
'Sådan et gulv har vi nu på Bora Bora, det er et meget specielt gulv. Det er lavet i 90'erne efter originale tegninger for et balletgulv i det Kongelige Teater", siger Lotte Kofod Ludvigsen til Kulturnyt. "Det er bygget med strøer i 3 lag, så det giver sådan en bounce-effekt. Hvilket gør det muligt at blive pensioneret som danser lidt senere."
"Desuden er lokalerne på Godsbanen 4 gange mindre end vore nuværende scene. Vi laver bevægelseskunst, så det er vigtigt at have plads til at bevæge armene. Godsbanens lokale er alt for lille."
Kommunen er netop nu ved at reparere taget hos Bora Bora. Det regner ind. På sigt er der tanker om at bygge et nyt dansens hus i Aarhus, hvor Bora Bora kan få hjemsted. Det bliver i givet fald udviklet i samarbejde med en privat virksomhed som finansierer opførslen.
Borgmester udskyder nedlukningen af Katapult: "Jeg er - host, host - forkøletAarhus kommunes spareplan går ud over mange børn og unge, kulturlivet, sportslivet - sågar et bibliotek ryger ned, nemlig Yaya Hassans bibliotek.
Alt er stemt af med borgmesteren, men i sidste øjeblik fik han kolde fødder og har udskudt vedtagelsen af spareplanen en uges tid. Årsagen er ikke demonstrationen foran Rådhuset. Nej, byens borgmester er blevet host-host forkølet.
Kultur video
★★★★★Anmeldelse 'Contemporary Dance 2.0', Bora Bora i Aarhus
Dansernes rytme brænder igennem
1. november 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Beatet er dunkende og dyb i sin muldjord, og går i kødet på danserne. I benene, i hofterne, i skuldrene, i armene, i hovederne. Scenen er stærkt sat i forestillingen 'Contemporary Dance 2.0' som åbner byens "Move Your Body"-festival på Bora Bora. Musikken har indtaget dansernes kroppe og leverer sin rytme som en undergrund gennem hele forestillingen. En performans med høj energi og masser af kød på kroppen.
De hylder poppens beat og publikum gynger medOtte mennesker er samlet i en kreds på scenen. En dansetrup med stærk fornemmelse for energi og det danse-ikoniske univers. Poppens højborg og nutidig dans smelter sammen og lader sin energi brede sig ud i rummet, - ud til et publikum der gyngende følger med. Dansernes beat åbner hjerterne hos sit publikum og bevæger sig med ryk ind under huden.
De krydrer dansen med ironisk luneForestillingen 'Contemporary Dance 2.0' har 5 akter. De 5 scener har deres eget plateau i forestillingen. Poppens univers bliver åbnet med kærlige og medrivende rytmer og fine bevægelser. Den har samtidig et ironisk blink i øjet til popkulturens magt. Den magt som bliver skabt af sammenklang mellem forskellige mennesker der bliver ført ind i det samme åndedrag, - til det samme beat.
Forestillingen tager livtag med de følsomme strøg på sjælen og de stramme takter og driller den ikondyrkelse der ofte ligger i kølvandet af popkulturens stærke magt ved fælles beat.
Forestillingen beskriver krydsfeltet mellem trance lignende medrivende rytmer og den lyriske tilstand af glæde og befrielse der også findes i bevægelsen som er iboende poppens univers.
Jeg er begejstret for den højenergiske performans. Koreografiens skarpe syn på samklang bar danserne til døren med både ildhu og slagkraftig udholdenhed. Lys og lyd lagde sig i en fin strøm af livfuldhed over forestillingen og et begejstret publikum krediterede forestillingen med stående bifald.
Tusind tak til teamet bag 'Contemporary Dance 2.0'” og til
Contemporary Dance 2.0
Koreografi & Musik Hofesh Shechter
Dansere Tristan Carter (Australien), Cristel de Frankrijker (Holland), Justine Gouache (Frankrig), Zakarius Harry (UK), Alex Haskins (USA), Oscar Jinghu Li (UK), Keanah Faith Simin (Holland), Chanel Vyent (Holland)
Lysdesign Tom Visser
Kostumedesign Osnat Kelner
Musik af Frank Sinatra, Claude François, Jacques Revaux, Paul Anka og J. S. Bach.
Dans anmeldelse
Foto: Søren Meisner★★★★Anmeldelse: 'Søvnløs', Bora Bora i Aarhus
I forestillingen 'Søvnløs' messer de dødvande frem for øjnene af publikum
20. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De tegner søvnløsheden op, skildrer den med små indadsluttede bevægelser. Forestillingen 'Søvnløs' er en visuel performans, -en billedliggørelse af den tilstand hvor intet liv kan vokse.
To kvindelige performere kropsliggør det vakuum som findes mellem at være vågen, - aktiv at tage stilling, og på den anden bred, - tilstanden hvor fred og hvile er.
Scenen i 'Søvnløs' er visuelt imponerende og performerne udtrykker tilstanden søvnløshed med en bidende sans for mørkets gardiner.
De smager på sig selv til tonerne af deres egen stemmeScenen er mørk med grafiske hvide persienner i baggrunden. Gulvet er en sort spejlflade som aktivt bliver brugt i forestillingen af de to performere. I det sorte spejl skildrer de det selvfokuserende og selvsmagende menneske. Mennesket der ikke vil sove og ikke vågne. De kryber frem på gulvet og i spejlbilleder bliver kroppene deforme. Stemningen er depressiv og mørk. Performernes intetsigende aktiviteter i 'Søvnløs' er monotone, giver scenen et absurd og noget tomt præg. Harmonier der messes uden mening, kampscene uden kamp for noget. En kvindes stemme smager med små fragmenterede billeder på livet som hun observerer det. Naturen oplever hun uden følelse, uden indlevelse, som er de blot tomme dagsrester. Forestillingen bliver et intenst billede på menneskets dødvande, en kontrastløs og mørk tragedie.
Søvnløshed set fra indersiden af menneskets persiennerDen visuelle og fysiske performans har en fin evne til at skildre sindstilstande og stemninger der ligger i den intuitive oplevelse af verden. Forestillingen 'Søvnløs' har valgt at beskrive søvnløshed og gør det med en absurd og nærmest afgrænset spændeflade i sit udtryk. Forestillingen bliver til et abstrakt billede på den selvsmagende tilstand hvor mennesket fokuserer på sig selv, som fokuserer på sig selv,... o.s.v. Et velvalgt fysisk udtryk og en flot mørk stemning i scenernes grafiske og visuelle opbygning.
Til teamet bag 'Søvnløs' mange tak for oplevelsen, og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Søvnløs
Idé & koncept Petra Berg Holbek, Kristian Hverring, Lisbeth Sonne Andersen, Kristian Byskov
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Kristina Sørensen Ougaard
Instruktør Petra Berg Holbek
Komponist Kristian Hverring
Dramatiker Kristian Byskov
Scenograf Mikkel Rostrup
Kostumier Åsa Gjerstad
Lysdesign Michael Breiner
Procesdramaturg Trine Friberg
Produktionsledelse Ise Klysner
PR Kirstine Bauning
Grafisk form Sonja Winckelmann Thomsen
Foto Søren Meisner
Trailer og videodokumentation Christoffer Brekne
Co-producent Bora Bora – Dans & Visuelt Teater
Performance anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Beboer', Don Gnu på Bora Bora
Tag med ind i en kærlighedstunnel ind til beboerne i et boligkompleks
27. august 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Hvis væggene kunne tale, - så har jeg i aften haft ørerne fulde af kærlighedssange til livets mangfoldighed. I
'Beboer' åbner en hjertetunnel ind bag facaderne på de navneløse ansigter som bor bag de grå mure. Inviterer sit publikum til at se det smukke, de følsomme øjeblikke, de underfundige og komiske situationer, som normalt ikke er i søgelyset for et publikum, men som ved hjælp af 4 dygtige performere bliver en skinbarlig og rørende ode til livet i sin fineste enkelthed.
Forestillingen er en perle fra Don Gnus hånd.Jeg er taknemlig for de komiske vinkler der hiver mig i mundvigene og hopper mig varmt på maven. De små hverdagssituationer bliver præcist og meget finurligt iscenesat af teamet på scenen. Jeg er taknemlig for de skæve indfald og de følsomme dansetrin og for musikens hjertelyd gennem forestillingen. Den fine poetiske videografik er en imponerende kulisse som skaber rum og rytme gennem dramaturgien. Teamet i forestillingen har et særligt talent for at beskrive modsatrettede følelser. Det komiske univers har små sammensatte komplekser - en helt særlig arena. Kontrasterne beskrives med følsomhed og griber mig om hjertet med den fine glød og menneskekærlighed der netop bor her.
De hylder hverdagsmennesket og gør det underfundigt.Så, har du set de grå facader i et boligkompleks? Eller har du set skriften på muren, hvor komplekset har sin midte? Har du virkelig kigget ordentlig efter? Måske kigget ind igennem hegnet eller ind ad brevsprækkerne. Har du set det udefra eller måske kender du det indefra? Naboerne, har du set det mangfoldige liv som gemmer sig her.
Forestillingen 'Beboer' åbner øjnene og tager sit publikum med på et vue ind af sprækkerne. Her kan du se beboerne der sprudler af ideer, følelser, drømme, håb og kærlighed. Forestillingen 'Beboer' er en herlig hyldest til menneskelivet, til mangfoldigheden og tak for det. - Til teamet bag forestillingen og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Beboer
Medvirkende: Mads Emil Duelund Hansen, Marluze da Cruz & Mikolaj Karczewski
Instruktion & koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Film og visuelt design: Christoffer Brekne
Komponist og sanger: Alice Carreri
Scenograf: Siggi Óli Palmason
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Teknisk ansvarlig: Jakob Thau.
Dans anmeldelse
5 stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Warrior/Dont Stop' på Bora Bora
Krigerisk og skabende dans på hver sin side af floden
29. marts 2022.Kulturnyt, Lita Domino
To forskellige sider af samme flod. I aften er scenen sat på Bora Bora med et dobbeltprogram. "Don't Stop" og "Warrior" er to stærke skildringer om viljens magt. De er som to modsatrettede strømninger fra sjælens vandløb, men i sammenhæng bliver de to iscenesættelser forstærket af hinanden.
De vil yde det optimaleTo dansere udforsker temaer omkring det at yde den optimale præstation i livet. Gennem deres dans udtrykker de to kvinder Tereza Lenerová og Anne-Mareike Hess med hver deres performans det at være i sin egen viljes magt og hvordan det ser ud i magtens ensomme korridorer. Her hvor hver har sin egen scene at sætte.
Hun danser med blidhed og kant i musikkens rumForestillingen "Don't stop" har sit hjerte i skabelsesprocessen. Kvinden Tereza Lenerová, der står på scenen, søger musikkens hjerte. Hun søger sit eget udtryk, sin volume og sine egne kanter. Performeren udfordrer sig selv til at yde det optimale. Søger sin selvstyring, sin selvkontrol og sin egen virkekraft. Hun står stærkt og dansen bliver bygget op af fine sekvenser der alle smelter sammen til en og samme skabelsesproces. Jeg blev særligt rørt af hendes inderlighed i skildringen af hjertet i hendes skabelsesproces.
Lydmester løfter iscenesættelsen højtLydkulissen i "Don´t Stop" er en væsentlige medspiller. Floex skaber med sit eget særlige særpræg et rum af dybe spor hvor performeren så fint kan lægge sine udtryk i. En mesterlig fornemmelse for elektronisk musik, det har han.
En krigers dagbogForestillingen "Warrior" har en mere ejendommelig og modsatrettet kraft. Anne-Mareike Hess vil i denne performans finde sin viljes optimale præstationsevne gennem kampen. Hun skaber abstraktioner over krigerens væsen. Hun laver sin egen lydkulisse gennem sin klangfulde og let melankolske stemme. Puster liv i sin indre kriger gennem åndedrættets tyngde og skaber et bevægelsesunivers der har et udadgående og nærmest rituelt udtryk.
To forestillinger finder samklang i hinandens forskellighedForestillingerne i aften er forskellige i deres udtryk, men supplerer og komplementerer hinanden. De skaber en ny helhed i deres sammensætning. Bora Bora bruger ofte at sætte to selvstændige forestillinger sammen. Jeg synes aftenens sammensætning er et godt valg. De to forestillinger er som to modsatrettede kræfter, men de har en fin samklang i hinandens nærvær. Den første med sin undersøgende og skabende kraft og den sidste med mere hårdtslående og abrupte kraft.
Tusind tak til teamene bag aftenens to forestillinger. "Warrior" og "Don't Stop" og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.
Don’t Stop
Koncept & Koreografi, performer Tereza Lenerová (Hradilková)
Musik Floex, Antonio Vivaldi
Lys Jan Hugo Hejzlar
Kostume Marjetka Kürner Kalous
Warrior
Koreografi & dans Anne-Mareike Hess
Lyddesign Marc Lohr
Kostume Mélanie Planchard
Lysdesign Brice Durand
Dramaturgi Thomas Schaupp.
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Hooked' på Bora Bora i Aarhus
Her får du endorfine-kick med ildhu
15. marts 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De danser til elektroniske rytmer. Beatet har fanget dem ind. Den tunge bas og den distante og slagkraftige tromme sætter sit præg på deres bevægelser. Kassandra Production går i aften på scenegulvet på BORA BORA med performans forestillingen 'Hooked'. Et lille snapshot som med sit eget bid vil stille skarpt på menneskets trang til at dulme og til den skæbne der følger med rutsjebaneturen rundt i afhængighedens landskab.
Kvickfix har mange ansigterDe er fanget i afhængighed, 'Hooked' på endorfiner, på beroligende medicin, af kvikfix fra deres smartphone, af opkvikkende sex oplevelser, af lykkens berusende himmelflugt. Rytmen der holder dem oppe, der holder dem til ilden, der holder dem i live – Afhængigheden i forestillingen 'Hooked' har mange ansigter, men det samme rush der skal skylle blodårene med lykkerus.
Publikum bliver tilskuer til glashusetI forestillingen 'Hooked' skaber performerne gennem fysisk teater, dans og engelske replikker billeder på ekstasens vilde højder og den dybe kælder af hunger og abstinenser som følger med en afhængighed. De fortæller om afstanden mellem mennesker der kommer i kølvandet af at bo i dette glashus. Som publikum bliver jeg tilskuer til mennesket der befinder sig i en boble af rus. Jeg bliver tilskuer til den afkoblet følelse af menneskefællesskab. Den der opstår når det ikke længere handler om en sjov tur i lykke-slaraffenland, men i stedet bliver en overspændt muskel der pumper vildt og hypnotisk trance rundt i kødet. De bliver som en maskine i overdrive.
Medrivende beat til en fin forestillingForestillingen har sit eget væsen. Den er enkel i sin aktion på dansegulvet og har sin bund i den kompleksitet der er i menneskets afhængighedstrang. Den gør sig umage med fortællingen om den rullende bevægelse fra trance til stilstand, - fra rus til smerte. Den bliver på den måde en fin skildring af den snævre margen mennesket kan bevæge sig indenfor når næste fix er allestedsnærværende.
Tusind tak til teamet bag 'Hooked' og til BORA BORA som giver sceneplads til forestillingen i øjeblikket.
Hooked af Annika B. Lewis
Medvirkende Morgan Nardi, Lisbeth Sonne Andersen, Petr Hastik
Scenografi/visuel kunstner: Peter Johansson
Musik: Jens Mønstedvog Anders Krøyer
Lysdesign: Morten Ladefoged
Dramaturgi: Anne Hübertz Brekne
Performance anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse 'My Undying Love' på BORA BORA
Visdom fra et dødsøjeblik
2. oktober 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Han har hjertet med i sin performans om døden; Kærligheden som han stadig føler og den varme som er indeni ham efter at have taget afsked med sin mor.
Det handler om døden i Himherandits nye produktion ”My Undying Love”. En personlig og stærk performans installation, der går ind under huden på mig.
Et varmt og kærligt rumRummet er et hospice lignende rundt værelse.
Der står en operationsseng midt i lokalet og performer og iscenesætter
I denne kunst og performans installation kommer jeg tæt på de ritualer som den døende og de efterladte kan læne sig op af, når døden er uundgåelig. Det er et spirituelt men også meget konkret værk fra
Som publikum bliver vi ført med kærlig hånd gennem scenerne. To ”hjælpere”, der har rollerne som professionelle plejere, guider os gennem processen, hvor døden bliver iscenesat med både en nænsomhed og troværdighed, som berører mig meget. Teamet bag har valgt kun at 6 publikummer kan deltage i installationen ad gangen og det giver en meget emotionel oplevelse. Der er en sårbarhed i værket som det bestemt lykkes at videregive til publikum.
6 stjerner herfraDer er en meget intim og stærk stemning igennem hele kunstværket. Værket som sådan er smukt i sin udformning, anderledes i sin tilgang, æstetisk i sin finfølelse og hjertelig i sin medmenneskelighed.
Installationen som helhed er både hjertegribende og troværdig og jeg giver forestillingen mine varmeste anbefalinger.
Tusind tak til teamet bag ”My Undying Love” og til BORA BORA der huser dem i øjeblikket.
My Undying Love Koncept, instruktion og kunstnerisk vision af
Interaktiv performance Dagmara Bilon
Videodesign
Installation/lys/lydddesign Jeppe Cohrt
Musik Marlou Vriens
Performers
Performance anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Graces' på BORA BORA
Jeg elsker at grine med over det uperfekte
24. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino
De fanger deres publikum ind. De er ihærdige, komiske og har hjertet fyldt med varme som de gavmildt giver ud af til deres publikummer. Jeg er begejstret for denne komiske perle, ”Graces” er en danse forestilling der hylder kroppens underfundigheder.
Sjov og lattermild danse-performanceForestillingens sjæl har en uhøjtidelig og skæv vinkel på kropsudfoldelse. Mennesket som vi er i al vor uperfekthed og den vidunderlige mangfoldighed som stråler ud af os, når vi deler det med hinanden. Den ihærdighed som performerne i forestillingen ”Graces” går på scenen med og deres abrupte slutninger, giver et komisk billede af den moderne jagt på anerkendelse. Forestillingen er både sjov og fantasifuld.
De deler blomster ud til alleDe 4 ihærdige performere tager gas på det selv-iscenesættende menneske med både personlighed, absurditet og komisk charme. Det er motoren i forestillingen. Allerede fra de træder ind på scenegulvet er de stærkt kommunikerende med publikum. De danser med stor ihærdighed, stopper gerne op undervejs i deres performance for at reflektere og få feedback fra publikum. De giver gavmildt roser til hinanden, til publikum, teknikere og hvem der ellers er inden for rækkevidde og det hele bliver pakket ind i en charmerende, absurd og lattermild stemning.
Femtakket stjerne og taknemligt glimt i øjet herfraDe åbner mit hjerte og fylder det med umiddelbarhed og humørfyldte rutsjebaneture. De er talentfulde i dansen og har en komisk og anderledes koreografi. De har en skæv vinkel i deres uhøjtidelige pointer, dejlig humor, og bedst af alt rev de deres publikummer med sig til salen kogte af begejstring. Derfor fem stjerner herfra.
Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Graces” og til Genderhousefestival der har inviteret dem til scenen på BORA BORA.
Graces - en del af genderfestival 2021
Koreografi, performer, dramaturgi Silvia Gribaudi
Dramaturgi Matteo Maffesanti
Performer Siro Guglielmi
Performer Matteo Marchesi
Performer Andrea Rampazzo
Lysdesign Antonio Rinaldi
Teknisk leder Leonardo Benetollo
Kostumer Elena Rossi.
Dans anmeldelse
![Anmeldelse: For Ludwig [Re:birth], på Bora Bora](/foto/dans/anmeldelse-for-ludwig-rebirth-bora-bora-1296-2l.jpg)
★★★★Anmeldelse: 'For Ludwig [Re:birth]', på Bora Bora
Modig fødselsdagsfest efter lukketid.
2. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Det er Ludwig van Beethovens fødselsdag, men idet komponisten er født for over 200 år siden og for længst er død, så foregår fødselsdagen efter lukketid. En forestilling der udspringer i skyggelandet hvor intet rigtigt giver mening længere.
De dukker op fra skyggerne.Teknikkerne starter denne forestilling med at rive scenetæpperne ned. Tænde det skarpe lys i loftet og her forsvinder magien ud af teatret, men kun for en kort bemærkning. Stykket ”For Ludwig” er nemlig en forestilling som foregår efter lukketid. Så snart de sidste lys er slukket begynder der at dukke små skæve historier op.
Intellekt pakket ind i flødeskum.Fødselsdagsfesten er vendt på hovedet og kan nu få sin begyndelse. Performerne åbner for absurditeter fra en skumringstime. Lader sig føde ud af et tæppefald. De gennemgår stadier fra vugge til serviceorgan i en absurd og abstrakt dans. Udgyder matematiske ligninger. De spiser lagkage med en bagvendt mening og slutter festen af i en ring af umiddelbar legeiver. En forestilling på et højt intellektuelt niveau og humoristisk på samme tid.
4 stjernet forestilling.Forestillingen er skæv og gør sig umage med at opløse den umiddelbare mening med tilværelsen. Det bliver humoristisk og lidt uhyggeligt på samme tid, når performerne iscenesætter det absurde i dette mærkværdige univers. Dansescenerne er godt koreograferet og fantasifulde i deres opfindsomhed. Lyset er velskabt og mangefarvet og musikken udtryksfuld og meget vel iscenesat.
4 stjerner herfra og med et skævt smil takker jeg for en humoristisk og fornøjelig forestilling ”For Ludwig – [Re:Birth]."
For Ludwig [Re:Birth]
Koreograf Jernej Bizjak
Dansere Stacey Aung, Benoît Couchot, Jernej Bizjak
Dramaturgi & Tekst Sara Živkovič Kranjc
Musik Matija Strniša (Moonlight Sonata af Ludwig Beethoven)
Lys & Video Christoffer Brekne
Kostumer Tanja Pađan / Kiss the Future
Acoustics Rasmus Lunding
Sound Technician Karsten Nisbeth
Assistant Choreographer Fabio Liberti
Produktionsleder Pernille Lund Olesen
Producers Jeppe Hemdorff Nissen, Sara Živkovič Kranjc, Jernej Bizjak
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Champions'
Brydningskampen der gælder livet
4. februar 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Findes der en smukkere kærlighedshistorie, end når et menneske opdager sig selv og finder kærlighed til sit eget væsen? På BORA-BORA er scenen sat i et dobbelt program af
Den første forestilling Champions, en hjerteskærende åbenbaring af et indre univers. En palet af videoinstallationer, lydfiler, wrestling, musik og performances. (Den anden Mass Effect).
Champions handler om den sværeste kamp i livet, og som formentlig kræver den ypperste form for udholdenhed, nemlig kampen for at blive den man er. Performer og koreograf m.m. Andreas Constantinou´s udgangspunkt er at han som barn blev gjort forkert og mødte ikke forstående øjne fra sin far, der var blind for drengens smukke særpræg og de blide facetter der kendetegnede essensen af hans væsen. Som voksen har han forståelig nok svært ved at være alene og det er her hans rejse ind i sig selv begynder.
En kærlighedshistorie på mange planerMed et mod af en anden verden nærmer han sig sin egen essens og samler alle brikkerne i et stort puslespil. Den rejse bliver billedliggjort i et fantastisk og meget personligt kunstværk, Champions.
Det var en super nærværende performer der tog scenen. Med meget lidt gestik får han fortalt en rørende og stærk historie. Publikum får lov at skue ind i det inderste kammer i en voksen mands brydekamp for sin egen ret til at være sig selv. Han sidder i sin lænestol men samtidig får publikum indblik i hans arbejde gennem en række terapisessioner gemt på lydoptagelser. Her begynder han at formulere sit eget eksistensgrundlag.
Han er født anderledes end sin far, som aldrig har forstået sin dreng, men han sejrer som voksen mand, idet han lærer at acceptere sig selv og sætte pris på netop de kvaliteter han er i verden med.
Det var som at være vidne til en fødselJeg er oppe at ringe med 6 stjerner for denne fantastiske performance installation. Jeg er dybt rørt over den personlige og meget modige beretning, og jeg har stor respekt for den nytænkende og anderledes måde at sætte den i verden på. Det var i sandhed et kunstværk af format. Jeg mærker en stor nødvendighed i vores nutid til at skildre livet fra indersiden af tilværelsen som er så langt fra selfie-verdenen hvor kun det tilpassede menneske har lov til at være.
Bravo for en skøn og gribende oplevelse.
Tusind tak til teamet bag Champions og til BORA-BORA for dette indblik i udholdenhedens væsen.
Mass Effect
Kunstnerisk koncept, koreografi, instruktion Andreas Constantinou
Samarbejdende instruktør Dagmara Bilon
Video designer, lys og lyd designer Christoffer Brekne
Installation design, lys og lyd design Jeppe Cohrt
Psykolog/dramaturg Kristine Graugaard
Dramaturg Jeppe Hemdorff Nissen
Wrestling træner Mikkel Wind
Performer Andreas Constantinou og Aris Papadoupoulos
Kunstnerisk assistent Rita Maria Farias Monoz
Kreativ producer Kirstine Marie Bauning
Co-produceret BORA-BORA
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Ocean Of Our Motion', Bora Bora
Bevinget og bevægende dans
10. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino
”Ocean Of Our Motion” handler om samklang. Menneskets ønske om at samarbejde og finde samhørighed med andre, og om de brydninger der opstår når hver enkelt samtidig har sine egne behov at tage højde for. Men først og fremmest handler forestillingen om bevægelse. - At bevæge sig selv, - bevæge hinanden og - lade sig berøre. Det er danseteater når det er rigtig godt.
Dansen er som et havDe skaber bevægelse, de fire dansere fra dansekompagniet ”DeLeon Company”. Ruller ind over scenen som bølger. De danser sig ind i et kraftcenter, som var de et hav. Bølger der kaster sig frem, eller som ruller lyrisk hen over rallet. De trækker sig tilbage i en blid følsomhed, for igen at samle kraft til næste bevægelse. Bølger der brydes og skaber krusninger på toppen. Falder til ro i en øm og klukkende strøm af samklang. Strømmene der løber sammen eller som adskiller sig i kampens hede.
Sanseligt og følsomtDansen i stykket ”Ocean of Our Motion” er fintfølende, fordi performerne med smukke kropslige udtryk skaber en dans som både er intens og teknisk krævende. Billeder af forskellige stemninger bliver udtrykt med stor indlevelse og nøjagtighed, og jeg er bevæget af de fine detaljer deres kroppe kan modellere i dansen.
RefleksionForestillingen skaber refleksion i mig, idet de gennem deres dans har kropsliggjort forskellige planer af det sociale liv. Italesætter svære termer såsom interaktion og reaktion. Jeg bliver ramt af de måder de bevæger sig selv og hinanden på gulvet, for det taler både til mit hjerte og mit intellekt.
Intens og teknisk krævende koreografiDet er en super flot danseforestilling. Med en finfølelse og en skarp koreografi skaber danserne et scenekunstværk på både følsomt og refleksivt plan.
Jeg er både berørt og taknemlig over denne fine danseforestilling, så tak til teamet bag forestillingen ”Ocean of Our Motion”, og til
Ocean Of Our Motion
Medvirkende dansere fra DeLeónCompany:
Stina Strange Thue Tobiasen
Nikoline Due
Ruth Rebekka Hansen
Jens Schyth Brøndum
Koreograf Jens Schyth Brøndum med dansere
Komponist Donald Beteille
Dans anmeldelse
Katapult Akademiet ny platform i Aarhus
Dramatisk udvikling på Teater Katapult
10. februar 2021.Kulturnyt
Teater Katapult øger sit vingefang på kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus. Fremover vil teatret – udover på sine to scener i huset – både være at finde i kontorer i stueetagen og på 1. sal. Det sker for at give plads til en i bogstaveligste forstand dramatisk udvikling: Det nye, ambitiøse tiltag, Katapult Akademiet – en flydende udviklingsscene for tekst- og teaterproduktion.
Akademiet bliver en pulserende platform for udvikling af mere ny dansk dramatik, som vil brede sig ud i Region Midtjylland. Dramatik, der ikke kun skrives hjemme hos den talentfulde eller professionelle dramatiker og sættes op på traditionelle, professionelle teaterscener i større byer. Katapult Akademiet kommer nemlig til at operere med borgerinddragelse og alternative steder at spille små teaterforestillinger under udvikling – i første omgang i Aarhus og dele af det midtjyske område.
Region Midtjylland er den største bidragyder og støtter akademiet med 800.000 kroner til et pilotprojekt-år. Med i samarbejdet er også Den Danske Scenekunstskoles Dramatisk Skrivekunst-uddannelse, Nordisk Teaterlaboratorium v. Odin Teatret, Ry Højskole, Testrup Højskole og Skive Kommune (herunder Aakjærselskabet) – og efter pilotfasen sigtes mod at søge midler til at videreudvikle akademiet i en fase 2.
Teater
Nada Zgank / TanzDet Frie Felts Festival i Aarhus
Online festival om klimakriser, økonomi, køn og identitet
13. januar 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Kan du lide Scenekunst der stiller væsentlige spørgsmål til det samfund som vi lever i?
Festivalen vises online via youtube fra 19. januar til og med 24. januar 2021. Der sendes dagligt fra YouTube klokken 16.00 til 18.00. Det foregår på engelsk.
For fuldt program og live sending se linket: Detfriefeltsfestival.dk
Det Frie Felts Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor scenekunstnere på tværs af landegrænser iscenesætter aktuelle diskussioner som vi har i verden i øjeblikket.
I 2021 tager de fat i vores jordklodes fremtid i form af diskussioner om klimakriser, økonomi, køn og identitet. Det gør de gennem fysisk teater, performans teater, Liver Art, samt billed og -lyd installationer. Festivalen foregår både i København og i Aarhus.
I Aarhus er det scenerne på Godsbanen, Katapult og Åben Scene, samt på BORA-BORA der inviterer publikum indenfor i festivalens udtryksfulde rammer.
Det er 10 værker inklusivt et gæste spil som Aarhus publikummerne kan nyde godt. De udøvende kunstnere er bredt sammensat. Ældre som helt unge kunstnere, alle med forskellige baggrunde, mangeartede inspirationskilder, faglige kompetencer og måder at se verden på.
Performance
Lukas Hartvig Møller★★★★★Anmeldelse: 'As If, I Have Missed Myself' på Bora-Bora
Magnifica Espressione Artistica!
19. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino
De to italiensk fødte dansere hiver i deres eget skind og piller det af i flager. I aften kom jeg med ind under huden på to performere i deres søgen efter deres identitet. Forestillingen hedder 'As If, I Have Missed Myself' og er som en dør der åbner sig.
Fragmenter af en identitetDe to performere inviterer deres publikum med ind i sindets kringelkroge. Her undersøger de den fragmenterede identitet. Den surrealistiske og abstrakte fornemmelse som opstår når mennesket kommer ud af synkroni med sig selv. Opgiver fornemmelsen af sin egen krop og ser sig selv udefra. Når mennesket mister sin samling og fornemmelsen af en kerne og i stedet oplever sig selv fremmedgjort.
De kaster deres skygger ud af kroppenPerformerne danser sig igennem flere tilstande som alle har fællesnævner i sindets følelsesmæssige sprog. De udtrykker gennem deres dans fornemmelsen af at være et tandhjul i et maskineri. De danser til lyden af massernes mumlen, hvor kroppene stivner, kramper og falder omkuld. De kaster deres skygger ud af kroppen og ser i videomotions på dem selv udefra. De danser som to forskellige mennesker, men med en dyb synkroniseret fornemmelse af hinanden som var de et og samme kød. De arbejder med kontrasterne i deres dans og finder en balance hvor kroppene skiftevis arbejder og falder til ro i øm omfavnelse.
De finder balance i hinandens udtrykScenen som teamet har skabt er stram og minimalistisk. I flash bliver der kastet videobilleder op på skærme, vægge og på de to danseres kroppe. Fornemmelsen af fragmenter bliver levendegjort ved at dans, video og lydunivers komplimenterer hinanden. De skaber hinandens kontraster eller finder balance i hinandens udtryk alt efter hvilken tilstand teamet forsøger at beskrive.
Storslået kunstnerisk udtrykTeamet bag 'As If, I Have Missed Myself' har skabt en helstøbt forestilling med et storslået kunstnerisk udtryk. Emanuele Rosa og Fabio Liberati er blide og følsomme i deres dans og har et meget præcist sprog når de italesætter identitetens mange ansigter gennem deres udtryk. Med inderlighed og stort nærvær får de givet krop til alle de skæve vinkler og abstrakte termer som et menneske kan opleve i en splittet tilstand. Bravo for det.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'As If, I Have Missed Myself ' og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.
As If, I Have Missed Myself
Performere og koreografer Emanuele Rosa, Fabio Liberati
Lys og video designer
Scenografi og kostume designere KASPERSOFIE
Dramaturg Sara Zinkovic Kranjc
Musik Per-Henrik Mäenpää
Koreografisk assistent Jernej Bizjak
Tekniker Ise Klysner Kjems
Produktion Manager Kathrine Kihm
Scenografi konstruktion Jeppe Cohrt
Producent Carlos Calvo
CO-produceret BORA-BORA.
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★★★Anmeldelse 'Turist', Don Gnu på Bora-Bora
Lad os være fysiske og udforske hinanden
26. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Lufthavnen slukker, sådan som corona har givet vores liv mundbind på. Tre mænd bliver overladt til sig selv og hinanden i en tom ventehal. Således er rammerne omkring Don Gnu's nye forestilling: Turist. Vi venter alle i dén lufthavn, på hver sin måde.
Mikolaj Karczewski går i panik, ruller rundt om sin kuffert og græder ned ad sit pæne jakkesæt. Kasper Buus slår sit backpacker telt ud, mediterer og spiller didgeridoo. Vildbassen Petras Lisauskas drikker øl og bliver sentimental.
6 stjerner for aktualitet, elegance, dans, musik, god underholdning og koreografiOg så opdager de hinanden. De laver spas og gags med hinanden, de danser, de springer og slås. Det er god underholdning fra
Livet er det eneste som vi ikke kan have held til at afslutte. Vi kan lukke lufthavnene, dræbe os selv, sprænge atombomberne. Livet selv kan aldrig udslukkes.
Så alting starter forfra. Det er smukt danset og fint tænkt. Don Gnu overgiver sig aldrig. Fysisk teater i den tidsalder vi kan kalde du-må-ikke-røre mig, når engang vi er kommet til fornuft og genoptager vores bevægelser som turist i verden i tæt forbindelse med hinanden.
★★★★★★Anmeldelse 'Turist', Don Gnu på Bora-Bora
Don Gnu: Let's get physical and explore life
26. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
The airport shuts down in a pause, just like the corona wrapped our life in a sanitary napkin. Three men are left to themselves and each other in an empty waiting hall. This is the setting in Don Gnu's new show: Tourist. We are waiting at that airport, in our own way.
Mikolaj Karczewski panics, gift-wraped around his suitcase and flinging his tears down his nice suit. Kasper Buus flips open his backpacker tent, meditates and plays didgeridoo. The loveable badboy Petras Lisauskas drinks beer and gets sentimental.
And then they discover each other. They play together, they dance, they jump and fight. It is good entertainment from Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Fascinating slow motion and quick tango, the music of Alice Carreri. Sweaty men fighting and playing. The video background from Christoffer Brekne contributes to the comedy. It gets wild, so hot-tempered that the world collapses with a bang.
But it's not the end, of course it is not.Life is the only thing we cannot end. We can close the airports, kill ourselves, detonate the atomic bombs. But life itself can never be extinguished.
So everything starts all over again. It is beautifully danced and eloquently thought out. Don Gnu never surrenders. Physical theater in the age we will name you-shall-not-touch me, once we have come to our senses and resume our movements as a tourist in the world in close attachment with each other.
Koncept & koreografi Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Koncept, lys og video Christoffer Brekne
Performance og koreografi Petras Lisauskas, Mikolaj Karczewski & Kasper Buus
Musik Alice Carreri
Tekniker Jakob Thau
Tango coaches Camilla Maria Dahlgren & Linus Aabye Jensen
Movement coach Benjamin Buus
Dramaturgisk konsulent Anja Høegh
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'BLAM!' på Bora-Bora
Rå testosteron gør kontornusserne sprængfarlige
29. august 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Hvorfor kommer min mand så ofte træt hjem fra kontoret? Som kvinde kan jeg forfalde til at tro at han mangler vitaminer eller har taget en ”dobbelt op” af arbejdsbyrden for længe, men det kunne også være en helt anden forklaring...
I forestillingen BLAM! får den alvorsfulde mand trukket tæppet væk under fødderne og får i stedet tildelt rollen som super-skurk i en skarp scene spækket med action. På det ellers kedelige kontor handler det om ansvarlighed. Ansvar for kunder, regneark etc. men disse trivialiteter bliver dog vippet i papirkurven og tilsat brandbomber, når 4 mænd går i træning som actionshelte. Fantasien der sætter gang i krudttønden, eksploderer i en komisk performance-buket af ny-cirkus, stunts, parkour og dans.
Drengedrømmene lever endnu.Drengedrømmene der alt for længe har været gemt i regnearkenes systemiske verden får nu frit spil og publikum bliver bombaderet med de vildeste stunts og akrobatiske udskejelser.
I sin parafrase over Hollywood filmenes mest berygtede persongallerier af actionhelte og skurke nedsmelter kontormiljøet og drengedrømmene der ikke ville dø, bliver udlevet med stor indlevelse og overskud. Forestillingen er en bevægelse, et forsvar for den lille dreng der gemmer sig i den voksne mand, for fantasien og legens krydderurter i den grå tilværelse, for venskaber mellem mænd og for maskulin muskelkraft og heltemod.
Jeg tabte vejret.Forestillingen er i sig selv et vovestykke og performerne giver den gas. Deres koreografier sidder lige i skabet og mændene er i deres intense nærvær og med deres store dygtighed en vild oplevelse.
BLAM! er komisk og befriende dynamisk. Jeg er vild med den selvironiske tilgang og griner hjertelig med på de gakkede påfund som kompagniet har iscenesat.
Jeg klapper i hænderne over den rå mands comeback, som jeg møder i BLAM! og ønsker ham god heltefart frem.
BLAM!
Skabt af Kristján Ingemarsson Company
Medvirkende Kristján Ingimarsson, Janus Elsig, Anders Skat, Eos Karlson
Idé/Instruktør Kristján Ingemarsson, co-instruktør Simon K. Boberg
Skrevet af Jesper Pedersen
Scenografi Kristian Knudsen
Lysdesign Lee Curran
Lyddesign Svend E. Kristensen
Kostume design Hanne Mørup.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Anna Walk with me', Teatret Katapult
Den dag vi dør og glider ud i stjernedybet
4. marts 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Skuespillet Anna Walk with me handler om en kvinde der rammes af en trafikulykke. Hun går i coma, og vi følger hendes vandring gennem grænselandet mellem liv og død. Hendes sind er splintret som glasset i bilens forrude. Hun er sprængt til atomer, billederne hvirvler gennem scenerummet i al den skønhed du kender fra dine bedste drømme. Stumper af uendelig skønhed.
Fanget i guds bornholmer-urDet fede ved forestillingen er dukkerne, musikken, Julie Ben Semmanes blide sang og syngeskåle, Anna Ur Konoys skuespil, lyset. Alt er præcist som et klokkeværk. Vi er inde i guds bornholmer-ur. Alt fungerer perfekt, og ingenting giver mening, ingenting har sammenhæng fordi vi er i nærdøds-riget lige ved siden af drømmen og døden. Uendeligt langt borte fra livet.
Et godt bud på dødens grænselandHistorien er et godt bud på den del af livet vi alle fornemmer - nemlig døden - men som vi endnu ikke har erfaring med. Den spiller op imod det jordiske og konkrete i billederne på scenen, lyset, dukkerne og kunsten i skuespillet. Men nogle gange, akkurat som i vores eget liv når vi tænker på døden, bliver historien præget af at være sin egen modstander, fordi historien handler om opløsning, og bliver derfor mange steder fragmentarisk.
Akkurart som vores egen forestilling om døden. En følelse af, nu forstår jeg døden, og pludselig er følelsen borte igen. Men vi forstår åbenbart først døden den dag vi dør og glider ud i stjernedybet. Hvorfor skulle vi også forstå den før?
Magiske dukkerAnna Walk with me er en ny tanke, et nyt udtryk. Det er en fin forestilling.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'The Pure Gold is Seeping out of Me'
3 kvinders æggestokke i oprør
19. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
The Pure Gold is Seeping out of Me er en modig og anderledes performance. En kvindekamp som på mange måder er uset i mange feministers verden.
I den gængse feminisme handler det om lighed mellem kønnene, men hvad nu hvis kvinderne kom på barrikaderne og kæmpede for rettighederne til at være fødedygtige kvinder. Lade vores krop få ro og nænsomhed så vi kan skabe nyt liv i vores livmoder. Tillade at vi må passes på af omgivelserne så vi kan være omsorgsgivere for en ny generation. Jeg tænker det er en ny måde at se kvindekamp på, og en meget stærk pointe at fortælle i den stressede verden vi lever i dag.
3 kvinder i togt efter perfektionI en styret verden, hvor oprør ikke er velset, danser 3 kvinder sig til mere og mere kontrol med deres kropslige udtryk. De forfiner deres kunst gennem hård træning i et dansestudie og rejser verden rundt på nye togter for at opnå perfektion. De er i den fødedygtige alder, men deres maskuline side af skaberkraften, hvor de styrer og kontrollerer deres kroppe, er i overdrive, og den feminine skaberkraft som findes i det intuitive og følende har svære vilkår. Fordi datelines skal holdes og præstationerne skal sidde lige i skabet, hver gang de går på scenen.
De danser i oprørets timeForestillingen The Pure Gold is Seeping out of Me på BORA-BORA er et frustreret brøl fra en performancegruppe på 3 kvinder, som i oprørets time går i kamp mod deres enorme viljestyrke til det perfekte udtryk i danseverdenen. De vender vrangen ud og undersøger de omkostninger deres profession har for deres liv som kvinder der bærer ønsket om moderskab.
De egenskaber dansens verden fordrer står i stærk kontrast til hvad der kræves af en kvindekrop for at kunne blive gravid. De er så modstridende, for holder du ikke stramt fast i perfektion på scenen, taber du kunsten, mens du må slippe den totale kontrol hvis du vil give plads til at et nyt liv der kan vokse frem i skødet på dig.
At vælge begge levemåder på samme tid, giver kvinderne skyld og skam og store frustrationer, fordi kunstige fertilitetsbehandlinger er dyrt på alle planer af kvindernes liv.
Tusind tak til teamet bag The Pure Gold is Seeping out of Me og til BORA-BORA for en tankevækkende aften i teatret.
The Pure Gold is Seeping out of Me
Koncept og koreografi Renata Piotrowska-Auffret
Performance og Tekster Karolina Kraczkowska, Aleksandra Osowicz, Renata Piotrowska-Auffret, og gæster
Dramaturgi Bonjana Bauer og Renata Piotrowska-Auffret
Dramaturgisk konsulent Magdalena Ptasznik
Editing assistent Michal Kurkowski
Lys Monika Kresniak
Visuelt design Aleksandra Osowicz
Musik Camille Saint-Sarns, Ferenc Liszt, Bill Medley, Jennifer Warnes, The Kurws
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse af 'Volitant'
En spurv i computernettet
19. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Hvordan fanger man en fugl til lyden af en computer? I en underfuld lille dans balancerer kunstneren Rita Gôbi på fremtidens vinger. Hun undrer sig over hvad der vil ske med kroppen og dens udtryk når vi lader den styres af teknologien.
I et nært samspil mellem lys, computerlyde og en krop i bevægelse, fanger hun en ny tid ind i forestillingen Volitant og giver et abstrakt bud på opløsningen af spontanitet og frihed til ære for en mere styret og kontrolleret verden.
Mange af dansens udtryk gav mig et stærkt indtryk af en lille spurv i kamp der forsøger at tilpasse sig noget den ikke er skabt til. Jeg forundres over hvor meget selv de helt små bevægelser hun skabte på scenen, kunne fange al opmærksomhed i det stilrene rum og på den måde give resonans inde i min egen billedverden som publikummer.
Tusind tak til teamet bag Volitant og til BORA-BORA for et eksperimenterende danserum.
Volitant
Koreografi og dans Rita Gôbi
Musik Dâvid Beranovâ
Lys design Pavla Beranovâ
Lys teknikere Zuzana Bottovâ, Zuzana Reznâ, Jan Tranta
Kostumedesigner Judit Sinkovics
Kreativ producentÂgnes Karolina Bakk
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Mass Effect'
Mærk din puls i fællesskabets tjeneste
4. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Et hjerteslag ved siden af og forestillingen havde snublet hen ad gulvet, men det skete ikke, for hvert trin var koreograferet nøje og danserne fik det til at sidde lige i skabet.
Mass Effect er det andet værk i dobbeltprogrammet på BORA-BORA (det første er Champions) og ligeledes fra koreografen Andreas Constantinou´s hånd. Her pulserer fællesskabets hjerte i takt gennem 7 danseperformere, der både har vilje og udholdenhed som bærende vinger. En hypnotisk dans, hvor selv pauserne er i fællesskabets ånd.
Bagagen, tøj og hæmninger slippesMed energi og livsgnist former de 7 mennesker et fælles nærvær, der river publikum ud af deres ensomme trivialiteter og skaber en medpuls på stolerækkerne.
Danserne presser sig til det yderste og giver slip på alt unødvendigt bagage, for at kunne give sig helt hen til dansen.
På scenen kom der flere dansere til, som alle gled ind i rytmen og gav den fuld gas. Super intenst og energisk oplevelse.
Når samhørighedsfølelsen er med på beatetBåde i menneskehedens historie, hos forskellige kulturer og subkulturer og hos religiøse bevægelser, har vi brugt musik og dans som samlingspunkt og til at skabe fællesskabsfølelse. Når vi gik i krig var trommen det vigtigste våben til at skabe sammenhold og kampvilje hos krigerne. Vi har danset om bålet som urmennesker, de kristne dansede i gammel tid i kirkerne, vi har haft høstgilde i forsamlingshusene, og i dag danser vi til karmafester og til techno-events og meget mere. Vi gør det fordi vi oplever styrke sammen, når vi har samme puls. Vi kender hinanden på lugten af sved, og den fantastiske livsgnist og følelsesudtryk som vi kan opleve i dansen, giver næring til samhørighedsfølelsen. Den nødvendige tilknytning til andre, så vi står stærkere i verden. Sammen kan vi opnå det umulige.
Tusind tak til teamet bag Mass Effect og til skønne BORA-BORA der huser dem.
Medvirkende
Kunstnerisk koncept, koreografi og instruktion Andreas Constantinaou
Samarbejdende kunstner Aris Papadoupoulos
Lys- og lyd design Jeppe Cohrt
Performere Aris Papadoupoulos, Aline Sánchez, Kim Amankwaa, Bjôrn Vârsjô, Théo Marion-Wuillemin, Paola Drea og Elise Ludinar
Statister Signe Wriedt Jakobsen, Laura Schou Abildgren, Henrik Viking Hansen, Oriana Vigl, Kathrine Moryl Kristiansen, Guillermo Landalde, Brandon Tingley, Kenth M. Rose, Lasse Eldov, Gitta Catalina Møller, Ida Marie Haslev
Kunstnerisk assistent og performer Rita Maria Farias Monoz
Kreativ producer Kirstine Marie Bauning
Co-produceret BORA-BORA
Dans anmeldelse
Foto: Jens Peter Engedal★★★★★Anmeldelse 'The Soul Catcher'
I rovdyrets klør
21. januar 2020.Kulturnyt, Lita Domino
Vi er landet på et gerningssted, hvor vederstyggeligheder er foregået. Nu er det tid til at efterforske og granske over hændelserne der er foregået her og jeg var med som publikum da trådene blev analyseret på scenen. Kassandra Production stiller skarpt på Narcissistisk Personality Disorder, - også kaldet psykopati, og dens ofre.
Psykologisk thriller
Hvad er der sket? Hvem er ofret og hvem er den kyniske gerningsmand? Hvilken relation havde de til hinanden? Jeg ser dem bevæge sig fri efter år som fanger i en manipulators net. Det er en voldsom og powerfuld dans. De finder deres væsen igen og vrider sig ud af angst og mørke. De frigører sig fra et menneske der har gjort rovdrift på selvfølelsen. Og de befrier det mest væsentlige af sig selv, deres ukrænkelighed, for atter at finde fodfæste i sig selv og verden igen. Sådan er kampen som må overleves efter rovdyret har fortæret af sit offer alt for længe.
Psykopatens charme
BORA-BORA huser i øjeblikket en psykologisk thriller The Soul Catcher og den får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Der findes utallige workshops i øjeblikket der omhandler psykopati og dens ofre, så det er et hot og nødvendigt emne, men når jeg finder temaet i en teatersal får det helt andre virkemidler og bliver åbenbaret med en følsomhed og charme der går langt ind under huden.
Solid præstation på scenen
Forestillingen er skarp og usentimental. Det er en blanding af performans, dans, spoken words og krydret med benhård elektronisk musik. De tre skuespiller går ikke på kompromis med deres udtryk, men leverer en solid præstation. Forestillingen lever helt op til mine høje forventninger, som jeg med tiden har fået til skaberen af værket, Anika B. Lewis og fik ovenikøbet en stor gave med oven i hatten, da temaet både var præsenteret som autofiktion og var fantastisk skildret. Bravo for mod og kunstnerisk pondus.
Stor beundring herfra og tusind tak for oplevelsen til teamet bag The Soul Catcher og til BORA-BORA der giver dem sceneplads.
The Soul Catcher af Kassandra Production i Co-Samarbejde med Bora Bora, Dans & Visuelt Teater.
Idé, instruktør/koreograf Annika B. Lewis
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Erik Pold, Johan Svensson
Komponist og musiker Sofus Forsberg
Scenograf Signe Krogh
Lysdesigner Morten Ladefoged
Dramaturg Anne Hübertz Brekne
Kostumer Systuen Svalegangen
Afvikler Jens Mønsted
Produktionsleder Betina Rex
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Nøddeknækkeren'
”Nutcases” på BORA-BORA
11. december 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Hvad ønsker du dig til jul? En pose blandede bolsjer eller måske en balletoplevelse som for eksempel Nøddeknækkeren? Personligt vil jeg hellere være i selskab med en flok ”nutcases” fra det ydre rum og det ønske fik jeg opfyldt på
Der er intet i vejen med den klassiske ballet forestilling, har selv en svaghed for ballet, men i aften blev den kære gamle fortælling vendt på hovedet af en europæisk performansgruppe og det eneste der forblev tilbage fra det oprindelige var små passager af musikken. I stedet fik vi en absurd historie om en kæmpe nød der befinder sig på planeten ”Tchaikovsky” i det ydre rum. Her på denne planet er julen en teatralsk højtidelighed fyldt med musik, sang, gymnastikøvelser, og henrivende sylfidedans, hvor alle tyk som tynd er velkomne til at udfolde sig på bedste vis, - og det gør alle performerne. Med stor charme og max volumen på følelsesudtrykket indtager de scenen til publikums hjerter gibber af vellyst og livsglæde.
Juleeffekter i overdriveDenne nyfortolkning af Nøddeknækkeren er fyldt med absurd humor og vidunderlig charme. Det er ganske befriende at tage en pause fra alt selvhøjtidelighed og sund fornuft og i stedet lege med på denne gale gruppes underholdende julespas. Scenografien er flot og musikken er indtagende, og de sparer selvfølgelig ingenlunde på juleeffekter. Publikum fik den helt store pakke, til vi knækkede (som nødder) af grin.
En varm anbefaling til en glædelig julSå hælder du til at tro at julen er en alvorens tid, så lad truppen John Housband binde dig noget andet på ærmet, for det er bestemt meget vigtigere at mærke livsgnist og vovemod i vintermørket, end at tage alting med alvorlige miner. Kan varmt anbefale en skøn oplevelse i denne juletid på BORA-BORA der i år for første gang giver sceneplads til en rigtig juleforestilling. Glædelig og humoristisk jul til alle og må I knække de hårde nødder i møder på vejen gennem højtiden, så der bliver lidt mere plads til alle i den mørke vintertid.
Tusind tak for en vidunderlig forestilling i selskab med teamet bag Nøddeknækkeren og til BORA-BORA i dejlig julestemning.
Nøddeknækkeren
Skabt og performet af Dennis Deter, Anja Müller, Roger Sala Rayner, Melkorka Sigridur Magnusdottir, Alma Söderberg, Henrik Willekens
Dramaturgi Igor Dobricic
Scenografi og kostumer Magnus Leifsson
Lysdesign Jochen Hagen
Musik Pjort Ilyich Tchaikovsky, John Houseband
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Jernring fra Bådteatret'
Gruens karrusel
12. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Jeg har været på Karruseltur i aften på Teatret BORA-BORA. En gruvækkende én af slagsen, for med på turen var historiens største diktatorer, Stalin og Hitler, og de vækker stadig rædsel langt ind i dette nye århundrede. I et smerteligt og uhyggeligt performansværk fremstiller turneteatret Bådteatret den forfærdelige skæbne som alt for mange led under 2. verdenskrig i byen Leningrad. Jernring er en voksen dukketeaterforestilling som både er grotesk og samtidig poetisk.
Levende dukkerJernring er en musikalsk rejse tilbage til et udhungret folk der måtte kæmpe for humanitet i nederdrægtige omgivelser. Vi møder en russisk familie til tonerne af en symfoni af Shostakovich (Symfonien: Leningrad). Familiens medlemmer er skabt af dukkemager Rolf Søborg Hansen, men kommer til live i forestillingen af 4 dukkefører. Uden ord men med fantastisk gestik er hovedpersonerne levende. Jeg forundres over dukkernes poetiske billedsprog og lever mig med i deres medmenneskelighed og kamp for samme. Jeg var utrolig optaget af de udtryksfulde dukker og levede mig med i deres verden. Det var så forunderligt og det høje tempo i forestillingen gjorde at jeg ikke havde tid til at reflektere over dukkeførernes teknikker, men bare måtte overgive mig til det forunderlige univers.
Sublim sans for fortællingForestillingen er helskabt og vel gennemført. Lige fra den drømmeagtige stemning på den runde karruselscene, lysets modellerbare effekt af fortællingen, lydens til tider skræmmende beskrivelse af krigens konsekvenser, og de eviggyldige temaer som Bådteatret denne gang arbejder med. Jernring er sat på spidsen med både vid og en vidunderlig fornemmelse for smuk og udtryksfuld kunst. Forestillingen har hele tiden en sublim sans for de magiske øjeblikke hvor humanitet og medmenneskelighed lever på trods og giver godt stof til eftertanke.
Tusind tak til teamet bag Jernring og til Bora-Bora som lagde scene til.
Jernring
Instruktør Rolf Heim
Dukkemager og scenograf Rolf Søborg Hansen
På Scenen Bo Carlsson, Pernille Nedergaard Haugesen, Astrid Kjær, Yulia Lystbæk
Lysdesign Raphael Solholm
Musik Shostakovich 7. Symfoni (Symfonien: Leningrad).
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Super Human'
Robotterne har indtaget teatret
29. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Med humor og dygtighed tegner performance – og dansegruppen Next Zone et billede af tiden, hvor vi putter en chip i nakken på os selv, for at kunne overkomme det ekstreme. Teknologi skal efterligne menneskelige sysler ved hjælp af robotter, men hvad sker der når menneskekroppen begynder at efterligne teknologien? 7 unge mennesker sætter sig for at træne kroppen til perfektion og gør deres kropsbevægelser overnaturlige, som var de en ny og bedre udgave af menneskeheden.
Energisk CocktailDanserne ser til forveksling ud som unge veltrænede streetdansere, så helt robotter er de nok ikke, men jeg er så imponeret over deres tekniske kunnen og hyper kontrol over muskler, kød og knogler. Forestillingen Super Human er en energisk cocktail af breakdance, popping, som er en robotlignende dans (vi kaldte den Electric boogie i 80érne) og her i denne forestilling er der tilmed iblandet ny cirkus, ny dans og akrobatik.
En hypet Techno verdenDen nye generations dansere har trukket de ovennævnte danseformer ud af Harlems gader, hvor de har været brugt til at battle mod hinanden siden 70érne og ind på teatrene hvor det bestemt også høre hjemme. Vi er i en tidsalder hvor kunsterne må forholde sig til et væld af teknologi og det skal jo gerne kunne udtrykkes med kroppen og i kunsten. Så dejligt at opleve hvordan scenen for dette hele tiden flytter sig i takt med samfundsudviklingen og skønt at BORA-BORA altid har en finger på danse-pulsen ude i verden, så danseværkerne også kan komme på gennemrejse til Aarhus.
”Blip”Jeg har i aften måttet overgive mig til dette øjeblik, hvor de unges frihedstrang gik hånd i hånd med super koncentrerede tekniske færdigheder og lade mig imponere af dansernes overlegne eksperimenter på et bart gulv. De var energiske, og havde en god portion humor da de trak deres kunstform op som et spejlbillede af vores tids jagt på perfektion og den fascination vi har af alt der kan sige ”Blip” og fremstille os som overmennesker.
Respekt her fra og tusind tak for en dejlig aften til teamet bag Super Human og til BORA-BORA for den flittige finger på pulsen.
Super Human
Instruktør og koreograf Lene Boel
Komponist Rex Casswell
Lysdesign Jesper Kongshaug
Next Zone
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Walk-Man', Dans og Visuelt Teater
Mandens spor i verden
5. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Jeg har aldrig tænkt på det før, men måden mennesket går på, siger utrolig meget om hvem vi er og hvordan vi har det. Har du magt, er du herre i eget hus, er du socialt anlagt? Sætter du pris på nærvær, kvinder, fugle, eller noget helt andet? Har du mål i livet og ved du hvor du er på vej hen? Vi kan se det på gangen, kontakten med jorden eller mangel på samme. Top point til duoen Don Gnu for at dele den indsigt med os andre i forestillingen Walk-Man.
PowerwalkingDer er rigtig mange påstande om, hvordan man bedst laver en karakteristik af manden. For eksempel: Man kan kende en mand på hans ord, - eller, manden beskrives bedst ved at spørge hans kone, - eller, Manden er sine handlinger, eller måske; Kender vi manden på hvordan han krydser et fodgængerfelt. Kom ind i legen på BORA-BORA i denne tid og vær med til at iagttage den moderne mand og hans måder at være i verden på. Det er hylende sjovt, poetisk, kærligt, og råt på samme tid.
Den maskuline platformFodgængerfeltets forjagede liv bliver ikke bare en kedelig dagligdags rutine i den forrygende forestilling Walk-Man men bliver brudt op tusindvis af gange, for at skabe nye platforme at undersøge den maskuline identitet på. Og netop det at bryde op og skabe nye sammenhænge er vel en af de smukkeste egenskaber vi som mennesker har. Vi flytter os og udvikler os hele tiden.
Chokoladeæske med spas og alvorDon Gnu lever bestemt op til forventningerne til deres omdømme som multitalenter og dygtige koreografer i Walk-Man. Denne gang står dansetruppen Don Gnu ikke selv på scenen men har koreograferet et festfyrværkeri af spas og alvor i en solid og gennemarbejdet forestilling. De har allieret sig med 4 virkelig talentfulde performere, der alle giver den gas med deres maskuline input til verden. Som en æske chokolade får vi de bedste godbidder sammensat efter en hver smag. Små og store indsigter om mandens væsen bliver pakket fint ind i stunts, dans, humor og forrykte abstraktioner der alt sammen giver sit bidrag til verden og skaber ny bevidsthed om det væsentlige. En æstetisk forestilling der vender op og ned på dagligdagens rutiner og giver frisk blod på tanden til at lege mere med måden at gå igennem livet på.
Tusind tak til de herlige kunstnere bag forestillingen Walk-Man og til BORA-BORA for endnu engang at invitere til gøglerier.
Walk-Man af
Koncept & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Performance og Koreografi Petras Lisauskas, Jeppe Kaas Vad, Jesper Møller Hermansen, Kasper Buus
Musik Alice Carreri
Koncept, lys og video Christoffer Brekne
Scenografi Mattias Umaerus
Dramaturg og kunstnerisk sparring Vahid Evazzadeh
Tango Coach Camilla Maria Dahlgren, Linus Aabye Jensen
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse Butoh dans, 'For Ever Four Seasons', Bora-Bora Aarhus
En helvedes prognose for menneskeheden
4. september 2019.Kulturnyt, Lita Domino
I en disharmonisk og provokerende performance på
Det gjorder indtryk at kunsterne havde valgt den provokerende danseform Butoh dance til at udtrykke deres foragt for menneskehedens vanvittige kurs mod helvede. Den langsomhed og absurde form giver så meget plads til at tænke kritisk om verden og om os mennesker der er så forvirrede og fortabte.
Menneskets fald – en grotesk opvågningVi bliver født af jorden og det bliver også jorden der tager vores rester den dag vi dør. I tiden imellem fortrænger vi vores tilknytning til naturen, idet vi bilder os ind at vi er herskere af den. Vi laver gerne historier om vores magt over naturen og dyrker et Gudebillede, et selvportræt af os selv, som værende det herskende væsen over planetens dyre- og planteliv. Et selv bedrag der har store konsekvenser for hele vores jord. Dette er temaet i forestillingen, som kan ses for tiden på BORA-BORA.
Butoh dans er en Japansk dans der blev opfundet i årene efter 2. verdenskrig som oprør mod den amerikanske måde at udtrykke sig kunstnerisk på. På det tidspunkt brugte japanerne den til at forholde sig kritiske til Vesten og deres magtanvendelse mod det Japanske folk, da det ikke var velset at udtrykke direkte kritik og mod-stand af den amerikanske invasion af landet.
Botoh er en umådelig langsom dans/performance. Hver bevægelse er en grotesk og absurd udtryksform, der har til formål at udtrykke modstand og kritik af magthaverne og til tider menneskeheden som sådan. Af mange bliver den betragtet som utrolig provokerende fordi den er så indirekte og absurd på samme tid og det lave tempo er en provokation i sig selv.
Koncept, koreograf, lys, scenograf: Jon R. Skulberg
Producent: Lene Bang
Komponist, lyddesigner: Kristian Hverring
Komponist, musikere: Soma & Lil
Dansere: Marianna Kavallieratos, Kenzo Kusuda
Dramaturg: Astrid Hansen Holm
Kostume designer: Mads Dinesen
Lystekniker: Irene Lehtonen
Lydassistent: Johan August Dyrløv Høegh
Kommunikation: Kirstine Bauning
Dans anmeldelse
★★★Anmeldelse 'Utopias Lost and Found', Bora-Bora
Kapitalismens Flygtninge
31. august 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Vi mistede fællesskabet i jagten på mere profit og blev rodløse fragmenter uden sammenhæng med andre mennesker. Når vi står alene må vi bære alle livets kampe på egne skuldre. Vi bliver nød til at fortrænge hvem vi er, for som individualister er der ikke længere nogen der høre efter hvad andre siger, og ensomheden og sorgen over at være alene er så forfærdelig at vi bliver ædt uden modstand af uhyret der hedder kapitalismen.
OprørMen der er et oprør på vej. Jeg har set det i dag på BORA-BORA. 6 unge performere der er på flugt fra kapitalismen tog i dag ordet i deres mund og i håbet om at nogen ville lytte, fortalte de små glimt af deres livshistorie, som på en eller anden måde blev til en fælles oplevelse. Alle kan nikke genkendende til det individualistiske samfunds ensomhed og smerte. Længslen efter fællesskab og samhørighed har aldrig været mere presserende end nu, fordi vi hver især er blevet frarevet meningen. Et oprør er absolut nødvendigt.
Jagten på det perfekte samfundDer er lang vej til Utopias, det perfekte samfund, for vi er grueligt på afveje. Jeg synes performerne gik en modig vej i dag i ”Utopias -lost and found”. I stedet for at læne sig op af eksperternes bud på det perfekte samfund, gik de i stedet for på jagt i deres egen historie. Undersøgte hvad der har betydning for dem selv og for deres forfædre.
ErkendelsenForestillingen var et kaos af effekter, kulisser og publikummer der sad i vejen for hinanden, men jeg tager hatten af for temaet og måske det ikke kan være anderledes på dette spæde trin mod en ny verden. Det bliver nød til at rode, når vi i begyndelsen skal lærer at forholde os kritisk til det vi står i. Det er kunstnerne vi skal høre sandheden fra, for de kan forholde sig til verden på en anderledes måde. Måske druknede strukturen i processen. Måske er stykket ikke helt færdigarbejdet, og måske er vi på nuværende tidspunkt så fanget af kapitalismen at det ikke er muligt at finde Utopias. Men første skridt er vel også at erkende at vi er tabte. Jeg er meget taknemlig over at have set dette oprør på BORA-BORA i dag. Det giver håb til vores del af verden, som har mistet så meget mening og betydningen af fællesskab.
Tusind tak til teamet bag ”Utopias – lost and found” og til
Utopias Lost and Found
Instruktion Petra Kovacic Pavlina og Petra Berg
Performere Rebekah Caputu, Kathleeen Yore, Matko Botic, Matias Hedegård Andersen, Petra Kovaic Pavlina, Igor Vasiljev.
Teater anmeldelse
Christoffer Brekne★★★★★Anmeldelse 'Human in Balance' på Bora-Bora
Menneskets stemme kan du høre i bevægelsen
4. juni 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Don Gnu har skabt forestillingen og fundet danserne. Det er en vellykket forestilling, fordi akrobatikken bliver til dans, og dansen bliver til en historie om hvor fantastisk det er at være menneske.
Livet handler om at være i balanceVi skal hele tiden være i balance. Bare det at holde sig oprejst er en kunst. Dit spædbarn på 9 måneder ligner fuldstændigt danserne i forestillingen, når de hopper rundt på cirklens tonstunge vippebræt der symboliserer livet. Det er svært at holde balancen, men vi vil.
Historien starter med livets ankomst til jorden. En fantastisk sjov og lattermild scene, hvor den store danser pludselig får forvandlet sin ene hånd til en fod.
Man skal nok se det selv, men det er sjovt.
Senere handler det om balancen mellem det maskuline og det feminine. Det er kærlighed og snoretræk som får danserne til at svæve rundt i rummet. Smukt.
Maskuline mænd med muskler, uhmmSang og dans. Mening i livet. Ikke som politik, men som sprællevende kunst der gør livet større, sjovere og 100 gange mere empatisk end noget politisk standpunkt. Mændene på scenen er rigtige mænd, stærke og muskuløse, det er fedt at se manden i sin oprindelige maskuline indpakning. De fleste af os jo desværre blevet dyppet i feminismens suppegryde siden vi var børn, rart at se noget af den oprindelige mand, den nu udrydnings-truede menneskeart.
Human in Balance
Performance og Koreografi Evi Karsera, Alexia Nicolaou, Petras Lisauskas, Frederik Pors Jakobsen
Instruktion og Koreografi Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Lys og dramaturgi Christoffer Brekne
Komposition, musik & lyd Alice Carreri.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'What Does Not Belong to Us', BORA-BORA
Der er ingen bånd der binder
25. april 2019.Kulturnyt, Lita Domino
I virkeligheden er der intet der tilhører os. Vi er individer der må begå os i en verden befolket af andre individer. Vi kan stå ansigt til ansigt med hinanden og forsøge at synkronisere vores følelser med andre, eller vi kan prøve at frarive os fra andre i kampen for at træde frem som særegne væsner.
På BORA-BORA sluttede aftenen dobbeltprogram af med danseforestillingen ”What does not belong to us” En techno inspireret danseforestilling, der netop spiller på technomiljøets kamp for at være individualister og i oprør mod omverdenens regelbundethed. To mænd, Theo Samsworth og Allessio Sanna fra Luxemburg, gav sig hen til en hypnotisk dans hvor de udfordrede tid, form og sted gennem dansen med og mod hinanden.
En duet der både var kunstnerisk smuk, medrivende, surrealistisk og vildt energisk. De forstod at fange vores kulturs største paradoks ind i dansen. Paradokset mellem social arv og vores trang til at gøre os fri af den.
Det var en utrolig flot performance med en råstyrke i det abstrakte og kropslige udtryk. Ærgerligt at vi ikke må beholde teamet i Aarhus men at de kun er på gennemrejse.
Tusind tak til teamet bag aftenens sidste forestilling og til BORA-BORA for at huse dem.
What Does Not Belong to Us
Performere Theo Samworth og Alessio Sanna
Koncept & koreografi Sarah Balzinger
Komponist Guillaume Jullien
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Des Gestes Blancs', BORA-BORA
Når far er en legeplads
25. april 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Det store ansvar en far har når han skal forsøge at skabe gode bånd til sin søn, så sønnen kan vokse op som et smukt og harmonisk væsen er en kæmpe opgave. Nogle fædre forsøger med vold, magt og hård disciplin at give deres dreng gode værdier og et balanceret sind. Men hvad hvis den slags fædre tager fejl? Hvad hvis de gode værdier og balanceret sind i virkeligheden bliver skabt gennem et kærligt, legende og opmuntrende forhold til deres far.
Med leg, dans og kropslighed stiller to franske dansere (Far og søn) Charlie og Sylvian Bouillet skarpt på det balancerede og værdifulde forhold mellem far og søn. Det gør de i forestillingen ”Des Gestes Blance”. De driller hinanden, slås, viser ømhed og leger sig ind til hinanden. De bruger hinanden til at skabe balance. Udfordre hele tiden balancepunktet i tæt samhørighed med hinanden.
Det var en virkelig smuk og harmonisk forestilling. Jeg er helt oppe at ringe med fem stjerner fordi det var så fysisk et forhold de to havde med hinanden og så vidunderlig stor ømhed. Jeg følte at jeg kom så tæt på dem, som om jeg observerede dem i deres eget hjem.
Tusind tak til teamet bag ”Des Gestes Blancs” og til BORA-BORA for at huse dem.
Des Gestes Blancs
Original idé Sylvain Bouillet
Performere Charlie Bouillet og Sylvain Bouillet
Dramaturgi Lucien Rynès
Kunstnerisk konsulent Sara Vanderieck
Design Christophe Ruetsch
Lysdesign Pauline Guyonnet
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Nycirkus', BORA-BORA
Anmeldelse: Materia & As Heavy as it Goes, nycirkus på BORA-BORA
20. marts 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Skabende kræfterBelgiske Circus Katoen og den italienske gadekunstner Andrea Salustri gæster i øjeblikket BORA-BORA med deres to forestillinger ”As heavy as it goes” og ”Materie”. Et dobbeltprogram der klæder hinanden. Dels fordi de til sammen begge er fra genren Ny-cirkus men også fordi de i mine øjne begge sætter fokus på skabende kræfter.
As heavy as it goes - Det kreative sindDet er tungt at være menneske, for vi er alle fanget i livets absurditeter, men vi har også en måde at være i verden på der er helt forunderlig. Vi beslutter os at flytte rundt på tunge sække fra et sted, for bagefter at flytte dem til et andet, bygge huse, for at rive dem ned igen, flyve til andre lande for at opleve nærvær, gå på arbejde for at have råd til fritid og meget mere. Det giver ikke mening, med mindre man betragter vores kreative sind og vores skaberglæde. Disse guldkorn blev der stillet skabt på under aftenens først performance og det med stor humor, råstyrke, udeholdene og en kreativitet der begejstrede alle tilskuerne. En vidunderlig oplevelse.
Materie - Når sjælen vågner.Kan du huske sidste gang du legede med vinden? Måske stod du på gaden og betragtede vindens hvirvlende leg med bladende, - turde du at hoppe ind centrum af dem og blive et med kunstværket, eller blev du holdt tilbage af en endnu større kraft såsom skam, eller tanker om at det var unyttigt? Har du været betaget af en kæmpe vindmølle drevet af en usynlig kraft der gav energi til menneskets moderne tilværelse, eller er du mere optaget af dine tanker om næste møde du skal til? Hvor er vores opmærksomhed flyvsk at vi glemmer at se det allersmukkeste livet giver os. Måske er vi så bange for at lade os forundre af livet at vi glipper det. Det må bare ikke ske, så tusind tak til dem der tør at lege, skabe, udfolde sig og være tilstede, for de kan vise os vej, når vi andre farer vild i intellektualiseringer, tidsplaner, uoverskuelige problemer og kropsløse saltomortaler i tilværelsen. Jeg blev hentet hjem i aftenens sidste forestilling på BORA-BORA.
Stor performances.En stor kunstner der kender til livets allervigtigste beskæftigelse for mennesket, - nemlig at forundre sig over livet, var så tilstedeværende i sin performance at det smittede en hel teatersal af folk, der modigt indlevede sig i hans eksperimenter med et af de 4 grund elementer – Vinden. Hans leg førte mig ind i en kinæstetisk tilstand af lykke. Med enkle virkemidler gav han oplevelser af skabelseskræfter og af destruktion. Med nogle vindmaskiner og noget flamingo blev jeg så optaget at jeg et øjeblik glemte skam og tanker om det unyttige, men blev legende glad og nærværende indeni. Jeg havde tanker om at vi er i gensidig balance mellem omgivelsernes energi og den energi vi som mennesker kan skabe med vores krop.
Tusind tak til BORA-BORA for disse to fantastiske forestillinger.
As Heavy as it Goes Cirkus Kateon, Belgien
Materia Andrea Salustri, Berlin
Nycirkus på BORA-BORA
Show anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Orchard', BORA-BORA
Anmeldelse: Orchard, Minimalistisk og indtagende
20. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Orchard er en have fyldt med træer og her befinder to identiske mennesker sig. Haven er sårbar overfor enhver ubalance mellem menneskene og tåler ingen berøring af de grafiske træstammer. Som skulpturel kunstinstallation er aftenens sidste oplevelse et meget særpræget og smukt eksperimentelt møde mellem mennesket og dets miljø. Et øjebliks billede på hvordan vi mennesker må lære at gebærde os i omgivelser der har en risiko for at gå til grunde.
Jorden er vores have, vores sociale relationer er en have, og det enkelte menneskes sind er også en have, hvor vi må tage os i agt for at holde balance. Vi må lære at bevæge os, for bevægelse er nødvendigt, uden at vi ødelægger noget af det som vi sætter pris på.
Hvad er en have uden træer? Et lille men ikke ubetydeligt vindue ind på virkeligheden som vi alle befinder os i.
Struktur og symmetri.
Danserne bevæger sig sofistikerede og symmetriske. De har humor og det ser vi gennem deres bevægelser i haven, hvor meget de må passe på når de befinder sig i meget sårbare omgivelser. Kulisserne er grafiske og har en skønhed i den linjefaste struktur, som giver mening og noget at tygge på.
Tusind tak til BORA-BORA og de to teams som stod for aftenens forestillinger Myopic time og Orchard.
Orchard
Originalt koncept Elinor Lewis
Creation & performanceEliono Lewis, Nuria Legarda Andueza
Dramaturg Nuria Legarda Andueza
Scenografi Elinor Lewis
Lysdesign Elinor Lewis i samarbejde med Nao Nagai
Kostumedesign Elinor Lewis i samarbejde med Berthe Fortin
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Myopic Time', BORA-BORA
Anmeldelse: Lodret fakta, fed forestilling om at bruge sin modvægt
20. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Myopic Time Lille Esther Wrobel er en svale. Slut herfra. Der er ikke mere poesi i denne anmeldelse af svalens vertikale dans på BORA-BORA. Der er ikke engang et lille fuglefløjt eller en storøjet bambi i skovbrynet.
Fakta er ligesom inspektøren i sportshallen lidt udenfor byen. Han er bare ikke velkommen i pigernes omklædningsrum. Sådan er det med fakta. Den står ude i gyden bag
Men vi siger nej. Dans er kunst, dans det er noget med æstestik, romantik, bevægelse, følelser og lidt humor. Fakta skal vi ikke have. Prøv naboen.
Men nogen har altså overset at Esther Wrobel er en faktuel kvinde, og er kommet til at lukke hende ind på BORA-BORA.
Wrobels lodrette dans handler om fysiske principper på det ydre plan. Du har et tov henover en trisse. I den ene ende noget tungt, og i den anden ende hænger du og dingler. Hvis der er lige meget vægt på begge sider af trissen, så er der ligevægt. Nej, det passer ikke.
Den kinæstetiske energi ødelægger ligevægten. Det er fakta.Når Esther kaster sig fem meter op luften og bliver grebet af ligevægten, så kan hun ødelægge den og vinde over sin modvægt så hun kommer ned igen på jorden. Det ser flot ud.
Modvægten er stærkest når vi giver opPå det indre plan, inde bag Wrobels blomstrede kjole og gråmlerede strikkede helkropsdragt, handler forestillingen om alt det du kan gøre, når modvægten i dit liv griber dig.
Modvægten i hverdagen - den der hindrer os i at få ordenligt gang i alt det sjove - den modvægt er fortiden.
Smerten.
Dårlige valg.
Irriterende vejr.
Skatter og afgifter.
Modvægten er alt det som trækker i os og gør det svært at komme fremad.
Se forestillingen, den er sjov og rørende. Modvægten i dit liv gør dig nemlig også i stand til at flyve, det er fakta. Leg med den, hold dig i gang, så er vi stærkere end den. Kun hvis vi giver op, vinder modvægten.
Myopic Time
Performere Esther Wrobel og Camilla Barratt-Due
Koncept & koreografi Esther Wrobel
Scenografi & kostumer Camilla Barratt-Due
Scenografi & kostumer Inbal Lieblich
Lysdesign & teknisk leder Karl Sørensen
Rigger & scenetekniker Ariellah Winther
Produktion Maiken Bruun
Designer & bygger Mattias Umaerus
Grafisk design Sam Moore
Produceret af Sparrow Dance
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: '71bodies and 1dance', BORA-BORA
Anmeldelse: Gribende multi kunstværk
6. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
71bodies 1dance Et samarbejde mellem danser og performer Daniel Mariblanca, fotografen Mar C Liop og filmskaber Ursula Kaufmann har udmøntet sig i et prægtigt tre-kronet værk, hvor dans, fotografi og film sætter fokus på et mindretal i samfundet, der ofte skal gå så grueligt meget igennem, før de kan vise sig som de svaner de er. Det handler om transkønnedes identitet, men vi kan alle spejle os i de menneskers mod og proces som de gennemlever for at finde sig selv.
De sorte kasserI 12 små sorte kasser gemmer der sig en lille flig af 12 menneskers erkendelsesprocesser og mod til at stå ved sin egen skønhed. 12 små indblik der giver stof til eftertanke. 12 små nærbilleder af transkønnedes kamp for at overleve stigmatisering og undertrykkelse der desværre er udbredt i samfundet.
Bravo for nogle flotte små klip ind i den verden, som er hverdag for mange der ikke passer ind i en kasse. Jeg håbede lidt at kasserne eksploderede og de alle sprang ud, for er verden ikke meget smukkere med en mangfoldighed af forskellige køn?
Det skete ikke, men indeni fik jeg en stor oplevelse af at møde disse modige mennesker der boede i kassen. En oplevelse af samhørighed på kryds af køn og oplevelse af inspiration til åbne min egen fjerpragt og være stolt af at være det menneske som jeg er.
Daniel Mariblanca´s svanedans.71 minutter danseforestilling, hvor Daniels krop er katalysator for 71 livshistorier. Det er et meget smukt fysisk værk på en tom scene hvor den enkelte publikummer kan fordybe sig i den nøgne krops mange udtryk.
Jeg var utrolig begejstret for den intime følelse Daniel kunne skabe i rummet og den overvældende styrke hans krop udviste. En oplevelse af nødvendigheden til at udtrykke sig i kunsten gjorde, at jeg nedlagde alle forsvar og tog ham ind med stor indlevelse.
Det følelsesmæssige rum var stærkt, hvor han udtrykte sin identitetsfølelse gennem 71 danse i en lang dans. Jeg anede nogle små afbræk men oplevede det mest som en helhed. Sårbarheden gik hånd i hånd med et overskud og en styrke som jeg vil tænke på længe efter. Han udfordrede mit kønsbillede af hvordan jeg tænker kønnenes udformning er, og gav mig en stor æstetisk nydelse idet han, i mine øjne, var alle køn på engang. Virkelig fantastisk oplevelse.
FotografiEfter danseforestillingen blev alle publikummer ledt ind på en anden scene, hvor der var portrætfoto udstilling af 71 transkønnede og deres historie. Det der fængede øjet mest var det tomme billede hvor der underneden stod at her skulle alle de transkønnede nu og i fremtiden være, som ikke er sprunget ud af skabet.
Tusind tak til teamet bag ”71bodies 1dance” og til BORA-BORA der at huse dem.
71bodies 1dance
Koncept/koreografi/dans Daniel Mariblanca
Producer Camilla Svingen
Video design Ursula Kaufmann
Dramaturgi Amanda Billberg
Lys design Jon Eirik Sira
Fotograf Mar C Liop
Komponister Gunnar Innvær, Miriam Casal Madinabeitia
Dans anmeldelse
Alissa Snaider★★★★Anmeldelse: 'Feelings', BORA-BORA
Det Følende Menneske
24. januar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Når jeg er ked af det, græder jeg! Når jeg er rigtig glad, græder jeg også! To forskellige følelser, men to ens måder at reagere på. Jeg gør hvad mine følelser byder mig at gøre. Jeg er i tæt kontakt mellem det jeg føler og det jeg gør. Jeg kan vælge at udtrykke mig gennem min krop i kunst, dans, samtale og leg hvor mine følelser bliver modellerbare og hvor jeg kan skabe betydningsuniverser som rækker udover mig selv. Indeni os, har vi et spejl, så vi kan mærke hvilke følelser andre har. Jeg er i tæt kontakt til mine egne følelser når jeg oplever et andet menneske med hjertet. Jeg forbinder mig med andre mennesker gennem mine følelser og sammen kan vi skabe nye sammenhænge.
Den 4. vægDet er det der sker på scenen i aften på BORA-BORA. Det handler om følelser og i et forsøg på at nedlægge den 4. væg, (Den væg der er mellem publikum og performere) bliver vi inviteret til at sidde utraditionelt på madraser på scenen hvor dansen foregår rundt omkring os. Vi sidder lige midt i følelsernes kaotiske udtryk, og må selv tage ansvar for hvor vi vil have vores opmærksomhed. På de forskellige dansers udtryk eller måske indadtil på vores egne emotioner eller på det spejl der kan opfange følelsernes formidling gennem mødet med andre. Det virkede ikke så heldigt på mig at sidde på den måde, oplevede kun delvist at barrieren forsvandt og i stedet havde jeg svært ved at få mange detaljer med, idet meget af dansen foregik i gulvhøjde, skjult af andre publikummer.
Det abstrakte udtrykFeelings er dannet af abstraktioner over følelsernes gøren og laden. Vi ser 7 unge dygtige danser, træde i karakter med deres vokabular af danseteknikker stillet til rådighed for kunsten. Deres kroppe er harmoniske i deres bevægelser, de har mange yderstillinger som må kræve meget koncentration og styrke. Kroppene er dog skjulte under mange lag af tøj, (måske som følelser nok ofte også er), hvilket betød at det var svært at fange det bagvedliggende abstraktioner over følelsernes verden.
Det abstrakte blev konkret inden i migNår vi lægger fantasien i følelsernes vold, og frariver os vores sammenhæng som menneske, bliver fatamorgana ikke noget der svæver på himmelen som et sløret spøgelse. Emotionerne kan komme til at føleles som vores eneste virkelighed. Følelserne kan få vanvittige konsekvenser idet vi mister vores forbindelse og tilstedeværelse i livet. Her stopper alt leg og kunstnerisk virke, og bliver i stedet til det værste mareridt. Det er den ultimative grænse for hvad følelserne kan forvolde os af skade. Inden da er der uendelige områder at boltre sig på, for følelserne er som naturoplevelser; smukt, barskt, fordrejet, forhutlet, forpint, rosenrødt, farverigt, faretruende, forstenet, ro og kaos, men også særdeles vidunderligt.
LydsidenMusikken var lige som dansen meget fragmentarisk og meget stillestående. Der var ikke mange rytmer at støtte sig til for danserne. Det blev hele tiden afbrudt af lange perioder med ingen lyd, hvorefter de samme celler af rytme og toner gik igen. Meget eksperimenterende og tog ikke fokus fra de indre og ydre begivenheder der foregik i rummet væsentligt.
Oplev forestillingen Feelings, hvis du er til et abstrakt kunstværk i dansens verden.
Tusind tak til teamet bag Feelings og til BORA-BORA som huser dem.
Feelings
Koncept og koreografi Adriano Wilfert jensen.
Performere Karima El Amrani, Stefan Govaart, Alexandra Tveit, Marie Ursin, Chloe Chignell, Sandra Lolax, Simon Asencio.
Komponist Dean blunt.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Lykkerejser fra Happiness Unlimited', BORA-BORA
Jagten på den berusende lykke
4. december 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvad er lykke for dig? Er det nærvær, viden, leg, nænsomhed, fest, kunst, fælleskab eller noget andet?
Sovser du ligesom jeg rundt i vintermørket med en paraply af tunge tanker og ønsker du dig et afbræk i denne tilstand? Har du smag for lykkeridt, så er Happiness unltd, Pop-up-bureau for eskapistisk lykkerejser, måske en kærkommen pause fra det kedelige grå. Gå blot ind i deres fantastiske univers som er et totalteater-performance i en butik på Frederiksgade (Den lille gågade i Aarhus midtby) og lad dig forundre, opleve varme, imødekommenhed, humor og livsbekræftelse. Selve bureauet er ganske gratis og den mest vidunderlige lykkerejse koster kun en skallet halvtresser.
Jagten satte ind for mig en tirsdag eftermiddag, Tornysteret var pakket og jeg vandrede ind i det opløftende og morsomme univers. Det første jeg mødte var den vidunderlige rejseguide i belønningscentret. Hun viste mig rundt i butikken og gav instruktion i de forskellige måder at opnå lykkekick på. Feks var der to toiletter i vinduet, som handlede om at give slip og blive tilstede med det der er. Eller endorfin-maskinen der hjalp grinet på vej. Der var et stort lykkehjul og blot det at dreje på det gav en funklende latter i brystet. Der var også mulighed for at tage selfies med palmer i baggrunden og meget andet som vi danskere tænker giver lykke. Et satirisk og morsom installation som gav noget at tygge på.
LykkerejsenKlokken 16 var der boarding til Lykkerejsen og en lille gruppe og jeg gik ombord i husets kælder og jeg vidste ikke hvad der ventede mig. Vi stillede støvlerne udenfor og trådte ind på første plan af rejsen. En smuk kvinde ledte os ind i en meditation der handlede om at slippe jordforbindelsen og lade os forføre til en flyvetur op til stjernerne. Vi fik udleveret en stjernekikkert som var et kalejdoskop som vi måtte benytte, mens hun dansede i et badekar med lys.
Kakao-gudindenDerefter blev vi ledt videre til et nyt magisk plan, hvor endnu en vidunderlig kvindefigur lå i en stor seng. Vi blev budt op i sengen til hende hvor hun omsorgsfuldt fortalte et guddommeligt eventyr om gudinden af kakaobønnerne. Derefter tog hun sin frakke af og vi fik lov at male hendes nøgne krop med chokolade.
FestenDernæst blev vi lukket ind til en meget varm og herlig norsk fyr, der ville holde en mægtig fest og vi var indbudte. Der var mad og champagne til alle, sjove briller, dans og til sidst sang han en meget rørende norsk vise, der greb mit hjerte, selvom jeg ikke forstod ordene han sang.
Tankevækkende inspirationHvor var jeg forundret og indtaget af denne performance som lykkerejsen var. Jeg kunne hente så meget inspiration til mit eget liv, jeg havde følt mig modig og mine grænser havde flyttet sig undervejs og jeg var blevet mødt med sådan en varme og nærvær. Hvordan kan jeg give denne forestilling stjerner som jeg plejer når de jo tog fusen på mig og var noget helt andet end det jeg forventede? Jeg bliver denne gang nødt til at drage chilier ind i billedet, for denne installation og performance er stærke sager og kræver en del mod og medlevelse at opleve, hvis man skal have det fulde udbytte af det. Den får 5 chilier herfra.
Tusind tak til Kassandra-production og til BORA-BORA som står for billetsalget til lykkerejsen.
Lykkerejser med Happiness Unltd.
Happiness unltd af Kassandra-production i co-produktion med BORA-BORA
Ide og Iscenesættelse Annika B. Lewis
Performere Tina Andersen, Annika B. Lewis, Helene Kvint, Thorbjørn Martin Davidsen, Lisbeth Sonne, Michael Larsen, Gastro & Vino, Georios Giakotos
Scenografi Mette Lyhne
Musik og video Jens Mønsted og Anders Krøyer
Hørespil Adriana Aburto Essèn
Lysdesign Morten Ladefoged
Dramaturgi Anne Hübertz Brekne
Performance anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Jagten på det grå guld' på BORA-BORA
Originalt og perlende Poetisk
12. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Jagten på det grå guld Vi kan ikke undgå den; Alderdommen medmindre vi stiller træskoene før den griber vores kroppe, og vi går i forfald. Den sidste del af rejsen hen mod graven kan være svær især, hvis kroppen har været en dejlig bolig at udforske verden med, men aftenens performance fra Don Gnu er alt andet end en jammerdal om alderdommen. For charme og musikalsk poesi er i behold og verden bliver stadig udforsket. Med stor humor sætter teamet bag Jagten på det grå guld fokus på det allervigtigste i menneskets sidste tid nemlig fantasien og humoren. Den bliver aldrig gammel. Den forsvinder ikke fra os.
Alt kan ske!Publikum bliver inviteret ind på et alderdomshjem, hvor duoen Don Gnu nu ser tv. Her er Otto Leisner i gang med en spørgsmålsleg. Det lyder til at deres liv nu er kedeligt, men det er den langt fra for der er stadig maskulin kamp i de to gubber. De elsker stadig en rask lille magtkamp, -nu om tv’et. Da kroppen ikke kan følge med i en slåskamp mere, må de to oldinge tage en tur ud i fantasien og i bedste Don Gnu stil udvikler det sig til et voldsomt mandeslagsmål. Plejepersonalet falder ind i kampen og de ender med at slå hinanden til plukfisk. Her i fantasien kan alt lade sig gøre. De kan kæmpe, forvandle plejerene til smukke dansende sylfider og flette hjertegribende franske sange ind i dette vidunderlige univers. En række klassiske kunstværker bliver modelleret i kød og blod og de danser med lampeskærme på hovedet. ALT KAN SKE – og det gør det. Stykket slutter med at virkeligheden igen banker på og vi er tilbage til plejehjemmet, hvor døden er en realitet. Don er død fra Gnu og Otto Leisner kører igen på tv’et, men nu er der ikke længere nogen magtkamp tilbage med kun et medlem i duoen. Æv hvor jeg savnede Don i den scene. Det var meget hjertegribende.
Nu med rollatorDet er en super maskulin fortælling om det at blive gammel. Truppen sætter fokus på
En meget gennemarbejdet og inspirerende forestilling, hvor performance, lys og lyd går op i en højere enhed. Alderdommen er noget man ikke behøver at frygte for med fantasien i behold kan man gøre det til et kunstværk.
Tusind tak til teamet bag Jagten på det grå guld og til BORA-BORA for at huse dem.
Jagten på det grå guld
Performance & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen & Petras Lisauskas.
Musik & performance Alice Carreri & Nicolai Kornerup.
Dramaturg & lys/video Christoffer Brekne.
Dramaturgisk konsulent Bjørn Brinch.
Teknisk assistent Jakob Thau.
Producer Sigrid Aakvik.
Co-produceret af Bora Bora - Dans og Visuelt Teater & Holbæk Teater.
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Kroppen' fra Bådteatret på BORA-BORA
Anmeldelse: Kroppen er fabelagtig og underholdende performances
21. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Kroppen er en danseforestilling med noget væsentligt på hjertet. Teamet bage aftenens optræden på BORA-BORA brugte en kombination af dukker og menneskekroppe til at udtrykke en række temaer omkring livet med en krop. Under behandling tages der: Den lækre krop, den slatne krop, den dysfunktionelle og fordrejede krop, den syge krop, den sensuelle krop, og den gamle krop. Publikum fik et syn af den ydre krop men vi blev også ført ind under huden til lunger, hjerte og til blodbanerne. Døden var et gennemgående tema i forestillingen, hvilket må sige at ramme noget meget essentielt ved det at være i livet.
Den følsomme krops fortællingKroppen er vores hjem, her bliver vi født til et liv i sansernes vold og en dag dør vi og sanserne vil forsvinde. Vores væsen vil forgå. Det er ikke underligt at vi mennesker er meget optaget af den. Den knytter jo netop os til livet, men vi har det med at gå fra en naturlig opmærksomhed på kroppen til at bliver yderfokuseret og ofte har vi et kommercielt syn på kroppen i samfundet i dag. Men kroppen er forunderlig, -skrøbelig og stærk på en gang, så hvad ville der ske, hvis vi omsluttede vores kroppe med naturlig accept og opmærksomhed?
Store planer med publikumJeg kunne rigtig godt lide de passager hvor det helt enkle blev dyrket. Hvad skal der til for at vi mennesker oplever en andens krop som levende, Et ansigt, et ben, en arm, en bevægelse? Det blev så levende for mig når jeg kunne knytte min fantasi til figurerne og se dem bevæge sig med små gestus. Jeg kunne have blevet der i forestillingen i timevis, men holdet havde flere planer med publikum. De ville også fortælle om selvfokusering på menneskekroppen, på navlepilleri, om det fordrejede menneskeideal, hvordan vi lader os styrer af selvrealisering, hvordan vi behandler vores kroppe og hvordan vi alle til sidst alligevel må dø og opgive kroppen.
Det var en mægtig spændende aften og for mig nyt at se voksen teater med dukker.
Tusind tak til teamet bag Kroppen og til BORA-BORA for at inviterer dem til Aarhus!
Kroppen, Bådteatret
Medvirkende Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen, Tora Balslev Jespersen.
Instruktør Rolf Heim.
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Noora Hannula Vs. Soma the Augmented Reality Girl'
Mennesket mod maskinen
6. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Menneskenes verden er efterhånden invaderet af teknologi. Selv på kærlighedsområdet er der indtog af virtuelle hjælpemidler der skal give lyst og glæde til den enkelte. Men er grænsen nået når en computer kan være attraktiv og tage alt opmærksomheden fra det virkelige menneske? Er virkeligheden ikke bare sejere end en computer?
Historien i forestillingenHistorien i forestillingen er den at kvinden Noora er blevet meget jaloux på den sexede tegneseriefigur der har et virtuelt forhold til hendes kæreste. Noora opsøger den virtuelle person Soma for at give hende en omgang klø og for at vinde kæresten tilbage.
- Soma er inspireret af en blanding af computerspil som Street Fighter, Lara Croft fra Tomb Raider og de virtuelle japanske kærester fra et spil, der hedder LovePlus.
Et humoristisk indslag i debatten omkring teknologiens placering i verden.Historien er tynd men til gengæld er der fyret op for effekterne på denne performance på BORA-BORA. Alle publikummer er udstyret med VR-briller. En super tjekket Noora Hannula er formidabel på gulvet i strid kampånd for rettighederne til sin kærlighed. Det er hurtige bevægelser og hun har styr på alle muskler i kroppen. Med en blanding af kampsport og dans ruller hun henover scenen i en Tekken-lignende kamp mod sin modstander, den virtuelle Soma. Teknikken fungerer godt og det er en underholdende ide at skabe et opgør med teknologien på en dansescene.
Tak til teamet bag aftenens forestilling og til BORA-BORA for at huse dem
Noora Hannula Vs. Soma the Augmented Reality Girl
koreograf og danser Noora Hannula
manuskript Noora Hannula og Petter Madegård
Tekniks instruktør herunder 3D animation Petter Madegård og Belinda Larsen
Musik og lyd Ida Duelund
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'In Some Sense' på BORA-BORA
Et modigt og nørdet projekt
23. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvorfor ikke lade kroppen danse til filosofi, musikken rokke ved livsopfattelsen og mærke nye politiske strømninger i fysiske sensationer gennem smukke abstraktioner?
Det lyder måske som svært stof, men der er hjælp undervejs, for aftenens forestilling på BORA-BORA var som en opbygning der starter med en grundfundament og langsomt blev der bygget mere og mere på undervejs. Det er som en LP med en A side og en B side. De første scener bliver det tydeligt hvordan en kunstner kan finde inspiration til sin kunst. Her var det rytmer og melodi i Badious talte ord. Og B siden var mere eksperimenterende som det ofte er med musikplader.
Ny VinkelSå hvorfor ikke se verden fra en ny synsvinkel? Badiou invitere os til at eksperimentere med os selv i en af hans taler, og slippe negativitet og dette er grundlaget for denne abstrakte forestilling In some sense.
Filosoffen Badiou har en meget særlig stemme, både I form af sit indhold; Han vil gerne have at vi mennesker tænker anderledes I forhold til livet, politik, relationer og vores kroppe, men han har også en særlig stemme, en melodi, en rytme, der har vækket de to kunstnere jazzguitarist og komponist Mikkel Ploug og amerikansk danser og koreograf Tilman O´Donnell til inspiration til forestillingen In some sense.
FusionSprængfyldt energisk eksperiment der åbnede min horisont for hvad sproget kan med sine melodier og rytmer og for hvordan inspiration kan hentes til kunstens verden.
Tak til teamet bag aftenens forestilling In Some Sense, og til BORA-BORA som huser dem.
Vand er intet uden sin attitudeGæsteanmelder Ambjørn Happy.
Danseren Tilman O'Donnell sidder stille på sin stol, mens Mikkel Ploug slår guitaren an. Det lyder godt, men hvorfor? Hvordan definerer du "god musik"? Jeg synes hans toner er klare og melodiske, der er mange nuancer, tempi og stemninger i hans musik.
Tilman kan ikke sidde stille, hans fødder vrikker og vrider sig. Det spreder sig op til benene, kroppen og armene. Der er en nødvendighed i ham. Han må danse. Han går ud på gulvet og danser. Han er dygtig, men hvem er ikke det? Ethvert menneske kan danse.
Midt mellem de to performere er stemmen fra den franske filosof Alain Badiou. En gammel fransk gut på 80, der lider af samme nødvendighed som Mikkel og Tilman. Kan ikke sidde stille, han skal åbne munden og tale om sandhed, den ny logik, et skifte i filosofien, kampen mod den negative filosofi defineret i subjektets kongedømme, kampen for fællesskabet, drømmen om gruppens enevælde.
Nå, der er altså musik, dans og filosofi på scenen. De klæder hinanden godt. Præcise toner, klare ord, perfekte bevægelser. Og der er ingen mening i noget af det.
Dansen er en stribe attituder, hvoraf jeg ikke havde set en eneste tidligere. Sådan er vores tanker udformet. Den ene tanke griber den næste. Hvad vil der ske, hvis vi opgiver formen og lader tankerne, bevægelserne og tonerne leve deres eget liv?
Det er underholdende. In Some Sense er en god forestilling om tanken, tonen og bevægelsens opløsning i sig selv. Et glas vand som vi hælder ud i havet. Al mening kræver sin omslutning for at eksistere, et hav uden en strand mister sin betydning.
Vand er intet uden sin attitude. Sådan er det at være menneske. Vi behøver attituden for at eksistere. Tak for den oplevelse.
In Some Sense
Jazzguitarist og komponist Mikkel Ploug
Koreograf og danser Tilman O`Donnell
Tekst Alain Badiou
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Peeps shows om ensomhed', BORA-BORA
Kender du det at være ensom?
6. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Kender du det, at ensomhed kan føles som om du er fanget i din egne følelsers vold som var det et trådnet, og den bedste ide der kommer til dig er blot at vikle dig yderligere ind?
Eller kender du det, at længes efter menneskelig kontakt men det du møder er digitale stemmer der fortæller, hvilket nummer du er i køen, eller at der er kommet e-post som en computer har sendt?
Eller måske er du gravid, og alle forventer du er i lykkelige omstændigheder, men i virkeligheden befinder du dig i en ensomhed der føles som en rugekasse som er så klaustrofobisk at det ligner et akvarium for mennesker.
Eller kender du ensomheden, som den føles når tankerne konstant bevæger sig op imod håb om nærhed, men at kroppen er efterladt alene uden at mærke kontakt til et andet menneske.
Ensomhedens tomrum, som det føles når vi må synge alene, danse alene, tale alene, huske alene, og måske endda miste forstanden alene? Forestil dig så at nogen lurer på dig i disse allermest smertelige øjeblikke, som et peepsshow, Du er stadig alene, ensom, men nu med publikum på.
I aftenens forestilling stiller Dadadans sig til rådighed og giver disse spørgsmål et kunstneriske udtryk i form af fem installationer, hvor publikum kan lure hvordan et ensomt menneskes indre verden kan se ud. Det gør de på teateret BORA-BORA. De havde skabt fem installationer, opstillet som et totalteater, hvor publikum bevæger sig rundt imellem ensomhedsbokse og kan lure på performerne. Fantastisk ide og meget stærk oplevelse at være publikum i dette kunstværk, for vi blev alle en del at værket, i det vi deltog som lurere og det gjorde stort indtryk på mig.
Jeg blev mægtig rørt hen mod slutningen, da alle performerne begyndte at træde ud af deres installation. De bar alle masker, hvilket gav mig en oplevelse af at de var for angste og for isolerede til at møde verden som de mennesker som de var, men træder i stedet for ud som roller for at beskytte sig selv. Stærk og rå pointe.
Kan varmt anbefale denne forestilling, fordi den trækker tænder ud idet det er kompromisløst ærligt og går løs på tabuet ensomhed. Tusind tak for en gennemført og fantastisk oplevelse til teamet bag aftenens forestilling og til BORA-BORA som huser dem.
Peeps shows om ensomhed
Ide og koncept Helle Bach/Dadadans, Siggi Oli Palmason
Koreograf Helle Bach
Performere Bo Madvig, Miguel Cortes, Liv Mikaela Sanz, Bosil Lassen, Maria Helena Wilhelmsson
Scenografi Siggi Oli Palmason, Laura Rasmussen
Lyddesign Emil Sebastian Bøll
Kostumer Bodil Buonaventzen
Teknisk afvikler Jimmi Nørgaard
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'WoMan & WOMAN' på BORA-BORA
Vidunderligt og råt danseeksperiment over det feminine
27. september 2018.Kulturnyt, Lita Domino
I aften var sidste aften for The Genderhouse Festival, og den blev sluttet af med maner på BORA-BORA med to soloværker. To vidt forskellige forestillinger men de spiller rigtig godt op imod hinanden og hang sammen idet de begge handlede om at udtrykke det feminine.
WoMANDet første solokunstværk var WoMAN hvor koreograf og performer Andreas Constantinou undersøgte sin egen feminine side ved at gå ind i nogle arketypiske roller for kvindelighed. Via masker og enkelte rekvisitter og sin fantastiske udtryksfulde krop, kunne han fortælle om den unge jomfruelige kvinde der bader sig i rosenblade, den modne kvinde der er i sine behov og sanseligheder, og oldinge kvinden hvis krop er magisk og som mindede mig om asiens mytiske gamle kvinder. Der var mange forvandlinger i denne performens og han legede med kroppens udtryk et sted mellem dyreriget og menneskeriget. Det ender med fødslen hvor han lader maskerne blive udstødt og står til sidst nøgen i sin maskulinitet som mand.
WOMANDet næste soloværk er performeren Alice Tatge på gulvet med en fantastisk rørende og meget ihærdig fortælling om feminisme, kvindelighed og udholdenhed. Hun løb i stiletter som en fitness dronning, poserede på en stol og gik mannequin med forskellige parykker, alt sammen i et fantastisk tempo. Hun endte med at gå ind i en trance lignende tilstand hvor den samme bevægelse blev gentaget i en uendelighed. Når en bevægelse gentages som i denne sidste del af hendes performens, virker det først komisk, derefter kom jeg i en tilstand af tragedie, derefter jeg blev oprørt og utålmodig, hvorpå jeg gik over i frustration og jeg fik lyst til at stoppe hende. Til sidst opgav jeg min kamp for mening og lod bevægelsen ske som en trance. Det har krævet mod og styrke at lave denne forestilling og jeg tager hatten af for performeren.
Himmelsk adgang gennem lyd og lysLyd og lys skal også have en applaus med på vejen i begge solo-forestillinger. Jeppe Cohrt havde fundet alt lige fra dyrelyde til kormusik med himmelsk adgang. Det sad lige i skabet. Lys designet var diskret men meget understøttende det der skete i forestillingerne. Alt i alt en mesterlig aften i teateret. Tusind tak til teamet bag WoMAN og WOMAN, til The
Instruktør/Koreograf Andreas Constantinou
Performere Alice Tatge, Andreas Constantinou
Lyd og lys design Jeppe Cohrt
Musik Phillippe Jaroussky, Yom and the Wonder
Rabbit Stavros Gasparatos
Dans anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'ReDoing GENDER' på BORA-BORA
Rå og stærk performance - Et kunstværk som jeg aldrig har set det før
14. september 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Det var råt og stærkt. Aftenens forestilling var en sand ener, fra jeg trådte ind i salen til jeg forlod den grebet i hele mit væsen.
Abemanden i et laboratorieDet første jeg møder, i det jeg træder ind i rummet, er abemanden i et laboratorie. Lidt væk sidder der en klinisk person og tager notater af testpersonens adfærd. Abemanden bevæger sig som et urmenneske og prøver hele tiden at tilpasse sig i et eksperiment der skal danne hans adfærd og følelser. I verden med forbudt og tilladt forsøger han at eksperimentere sig frem til den rette kønsidentitet for ham, men hele tiden ud fra hvordan den kliniske person straffer og belønner.
FremmedgjortFremmedgjort bliver han mere og mere forvirret idet belønning og straf ikke har nogen egentlig pointe, men hele tiden deler ud fra modstridende impulser. Abemanden falder i selvhad sammen på scenen, og må opgive at finde sin identitet som abemand.
I kamp mod sig selvHan forsøger sig derefter som aggressiv bokser i en kamp mod sig selv. En kamp der er umulig at vinde og han må gemme hovedet i en kasse. Prøver at danse med kassen på hovedet men bliver straffet af den kliniske person for den adfærd. Han må trække sig ud af kassen men denne gang kommer han tilstede som en voksen mand med et grædende babyansigt. En fødsel der sender forundring og smerte langt ind i min sjæl. Han forsøger at virke maskulin men kommer i stedet til at virke grotesk og meget sørgmodig.
Italesat identitetDen kliniske person begynder at tale til mennesket med babyansigt. Med sin stemme rækker han hånden til forsøgspersonen og ord om smerten, forvirringen og det splittede kønsoplevelse begynder at tage form, Hvem er du som mand? Er du forvirret på dit køn, og vigtige ord om identitet og mening. Mennesket i krydsilden med sin kønsidentitet har brug for en ny begyndelse, og efter at møde tomheden føder han et lille nyt liv. Det nye køn.
Tanker om kønsidentitetJeg får mange tanker om hvad kønsidentitet er? Hvad vil det sige at være mand og hvornår er man kvinde? Jeg får også mange tanker om hvordan vi som samfund forsøger at socialisere hinanden til at være noget bestemt. Og oprørske tanker om at skabe plads til at en hver person kan finde sin egen identitet.
Det var råt og stærkt men også utrolig smuk og berigende oplevelse.
Tusind tak til teamet bag aftenens forestilling, til BORA-BORA og til The Genderhouse festival for den unikke oplevelse.
ReDoing GENDER 2.0
Instruktør/koreograf Andreas Constantinou
Performer Aris Papadopoulos
Scenografi/lyd design Jeppe Cohrt
Musik Vivaldi, PJ Harvey
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'WOMANhouse' på BORA-BORA
Miraklet sker i aften på BORA-BORA
11. september 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Fire kvindelige performere transformerer deres køn for at stille skarpt på det maskuline i forestillingen WOMANhouse. Det er miraklet. The Genderhouse Festival er nu skudt i gang på ægte mande-manér i Aarhus stræder. Velkommen til en farverig festival der handler om køn, identitet og seksualitet.
Jeg blev blæst bagover lige fra starten, hvor de fire performere kommer blæsende ind på scenen som en maskulin stormstyrke. De skiftevis brøler og charmer sig ind i publikums hjerte. Deres sammenspil er fantastisk idet de fremlægger mandekultur som et stærkt sammenhold og alle deres mandelige bevægelser er indøvet med stor præcision. Jeg skiftevis griner og græder, krummer tæer og bliver ærbødig.
Hvad er det maskuline egentlig for noget???Jeg der elsker en mand og lever sammen med ham, kender de små og store bevægelser en mand kan gøre sig, men kun udefra. Hvad der foregår indeni er en gåde og jeg fik en hjælpende hånd af teamet bag forestillingen på BORA-BORA, da de gav et bud på den hvad det vil sige i humor og alvor at være mand.
Hvad mandens kønsopfattelse er og hvor det maskuline kommer fra, er vel en blanding af det fysiske og det psykiske. Performerne hyllede mandens styrke ved at bære rundt på hinanden i aftenens forestilling, deres udseende og måde at bevæge sig på var dryppende maskulint og de gav smukke bud på den mandelige psyke - gennem tanker, følelser, dans og tilsyneladende robusthed der gjorde deres kønsidentitet klar. Jeg fik en stærk opfattelse af at mandens kønsidentitet ikke kun handler om det mandlige lem, for selv da performerne smed tøjet, var de stadig i manderollen. Bravo for den pointe.
Den maskuline skamPerformerne udtrykte også den mest komplekse problematik en manderolle kan støde ind i, nemlig følelsen af skam der vel egentlig i sin grundfølelse er den største udfordring. Hvor skammen har til formål at bevare en gruppe samlet, kan en ond og sort skam blive en pinsel, når manden skal vælge sin karriere eller undgå udstødelse hvis han ønsker at være mere i kontakt med sine feminine sider, hvilket jo forståeligt nok kan resultere i vrede og aggression.
Dejligt er det i hvert fald at der er så højt til loftet i den store sal på BORA-BORA, for disse mænd der var karakteriseret her er skønne og elsker at folde sig ud og vise aggression, passion og viljestyrke, til musik lige fra Vivaldi og til metal.
Stående bifald efter forestillingen til WOMANhouse på BORA-BORA og det var velfortjent.
WomanHouse
Himherandit Productions der er i byen med flere performances under The Genderhouse Festival er formidable at se og tåler også gensyn til dem der har stiftet bekendtskab med dem før.
Instruktør/koreograf Andreas Constantinou
Performere Helena Wilhelmssen, Sarah Armstrong, Antoinette Halbing, Hilde Sandvold
Scenografi og lysdesign Jeppe Cohrt
Musik Phillippe Jaroussky, Death Note, Nirvana, Vivaldi
Dans anmeldelse
Gregory Lorenzutti★★★★★Anmeldelse: 'Split' på BORA-BORA
Virtuos danseduet fra Australien på BORA-BORA
4. september 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Jeg er grebet både i intellekt og hjerte under denne forestilling på BORA-BORA.
Med intellektet grubler jeg:To dansere forhandler om et rum der hele tiden bliver mindre og mindre. Denne ene påklædt, den anden nøgen. Jeg får tanker om dialog, forhandling, kamp, flugt, det civiliserede op imod det dyriske, samfundsproblematikker såsom overbefolkning og ikke mindst dybe betragtninger på menneskets identitet: Hvordan er vi til i verden? Hvad er vores tid? Hvem er mennesket og hvor bevæger vi os hen?
Rummet mindskes 8 gange og til sidst er der kun tilbage at dræbe det civiliserede og kampen for eksistensen slutter her.
Mit hjerte danser med følelserne:Jeg er med i hver bevægelse der sender mig ind den synkrone spejldans. Jeg fanges af deres store talent for at kommunikere på dansegulvet. Deres enorme kropslige styrke og deres bevægelsesperfektion der sidder lige i skabet. Jeg gribes i hjertet, når rummet mindskes og kampen for føde begynder. ”Jeg vil have din kerne af liv, som du har indtaget”. Det nøgne usminkede der angriber, og det tilpassede påklædte menneske der forsvare sig og selv bliver til abstrakt vold. Hårdt mod hårdt, afbrudt af små intervaller af dialogens forhandling om rummet og om tiden.
Det ser ud til at jo mindre tid og rum der er, des mere voldsom bliver kampen. Jeg bliver ked af det, for den krigszone er jo et stærkt billede på at mennesket mister sin balance og sit fodfæste i livet, når det nøgne og det påklædte ikke vil og kan forhandle mere.
Når balancen og det synkrone ikke er mere, og det uciviliserede graver sig ind i kødet på mennesket for at fortære den kerne af liv som kampen startede med, er der ikke mere håb tilbage. Idet mørket omslutter kampscenen og enden på aftens forestilling er en realitet, sukker mit hjerte af sorg iblandet beundring for aftenens performere der kunne lægge krop til denne fortælling.
Gå ind og se denne forestilling af høj klasse, hvis du både vil gribes i intellekt og hjerte, når du oplever danseteater.
Tusind tak til teamet bag ”Split” og til BORA-BORA der var så fantastiske at lokke ensemblet til Danmark.
Split
Instruktør Lucy Guerin
Koreograf Lucy Guerin
Dansere Lilian Steiner, Melanie Lane
Komponist Scanner
Lys design Paul Lim
Kostume designer Harriet Oxley
Producer Annette Vieusseux
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Trickster - made you look'
Unikt møde mellem flere kulturer på BORA-BORA
31. august 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Publikum fik sig noget af en smagsprøve i aftenens forestilling. Gennem en komposition af musik, dans, drama og improvisation, smagsoplevelser og dufte, smeder teamet bag aftenens forestilling Trickster - made you look et smukt smykke med funklende og farverige perler.
Det er en identitets udveksling der foregår i vores globale tidsalder, hvor mennesker flytter sig konstant og hele tiden må forholde sig til møder med fremmede kulturer. Hvem er os - og hvem er de andre, når vi smeder en nations identitetsforståelse.
Vi møder i forestillingen to kvinder. Den ene fra Iran og den anden fra Cuba. Derudover møder vi også det herlige makkerpar ved musikken, - de to herrer fra Danmark.
Musikken er i højklasse. Både musikere og sangere har nerve og intensitet. Sangene er melodiske og melankolske og jeg fik kuldegysninger af den sørgmodige stemning og længselsfulde toner. Jeg forstod det instinktivt uden at jeg kunne hverken iransk eller cubansk.
Tusind tak for en glimrende forestilling til BORA-BORA og teamet bag Trickster-made you look.
Trickster - made you look
Medvirkende performere Aline Sànchez Rodriguez, Samara Buhrami, Mikkel Uttrup, Kristian Skov Ravn
Instruktør Jesper Riefensthal
Co-produceret af BORA-BORA.
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Liaisons på Bora Bora'
Når blikket gør sult til sten
23. maj 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Eksperimenterende danseforestilling på Bora Bora
Aftenens danseforestilling på Bora Bora handler om synssansen. Koreografen Maria Topp undersøger synets påvirkning af vores relationer og sociale strukturer, med referencer til det politiske. Forskellen mellem blikkene: øjenkontakt og det slørede blik. Publikums øjne der ser på danserne, og danserne der ser tilbage opløse subjekt og objekt.
Jeg oplever rummet, musikken, danserne i et nærbillede. Vi kommer helt tæt på gennem aktørenes øjenkontakt med publikum. Jeg kan mærke musikken jeg er omgivet af som noget fysisk, lyset der gradvist dør ud for så at vende tilbage. Den stilstand jeg oplever når aktørerne kigger tilbage på mig, får mig til at kigge indad i stedet og danne mit eget betydningsunivers af det jeg oplever. Jeg undersøger mit syns indvirkning på stykket, aktørernes kroppe smelter i meget langsomt tempo og bliver til sidst til sten. Sulten i deres øjne er nu blevet til sten. Er det mit blik der har skabt konsekvensen?
Et vellykket eksperiment, der nær var gået galt, fordi det handler om stilstand, som er enormt svær at sætte i scene fordi publikum skal opgive at lade sig underholde for at kunne opleve det helt subtile ved stilstanden. Men refleksionen som den enkelte publikummer gør sig, er det hele værd. Nogle fik politiske tanker om fasisme, kønsroller, feminisme og andre oplevede tomhed. Jeg personlig oplevede sult. En umættelig trang til konsekvenser, føde, inderlighed, varme og kontakt. Derfor må jeg give det 4 stjerner. For det var et vovet eksperiment at køre tempoet så langt ned, og heldigvis lykkes det uden at jeg selv blev til sten.
Tusind tak for oplevelsen til Bora Bora og ensemblet bag Liaisons.
Digt inspireret af stykket Liaisons:Se mig.
Ser du mon mig, som jeg er, eller ser du ind i dig selv?
Jeg ser dig, men ser dig ikke.
Øjet der driller eller synet der sløres.
Gør jeg det for synets skyld eller gør jeg det for dig?
Hvem er subjekt og hvem er objekt?
Liaisons på Bora Bora.
Dansere Kenneth Bruun, Olivia Riviere.
Lyd Julia Giertz.
Lys Mårten K. Axelsson.
Dramaturgi Igor Dobricic.
Koreografi Marie Topp.
Dans anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Dialogues' af Lynch Company
Følelserne renses og forædles i kunstens navn
8. maj 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Måtte vi alle have en Butoh danser der kunne formidle vores mørke sider, når vi forsøger at udtrykke vores tanker. Vi ville stadig kæmpe for selvagtelse og kærlighed, men det ville være så befriende at kunne udtrykke alt det skjulte i en æstetisk dans.
Så når vi i relationen til andre skal forholde os til svære dilemmaer og vi hungrer efter kærligheden der så let kan blive vendt til had og selvforagt, hvordan forholder vi os så til hinanden? Kan vi læne os ind i skyggerne og lade mørket fortælle om det mørket kan med dans, så vi ikke forsvinder helt væk i en intellektuel kognition?
Butoh er en japansk danseform der blev skabt efter 2. verdenskrig som reaktion imod amerikaniseringen af Japan. Den har til formål at fortælle om menneskets skyggesider. Med sin kunstform udfordrer dansen alt det pæne og korrekte og det var lige præcist det skuespillerne gjorde i aftenens forestilling på Bora Bora.
Udfordrede det pæne og korrekte.
Med humor, vid og med den særegen dans Butoh.
Det undrede mig meget at de læste dialogerne op af et manuskript, som om deres parforholds samtaler var nedfældet på forhånd, eller legede de kispus med publikums forventninger til færdigøvet teater? Det gav i hvert fald stykket et råt og ufærdigt udtryk. Teksten var stærk og meget dyb, bundet i mørket men fremført med humor og blink i øjet. Tak for forestillingen til Lynch company og til Bora Bora som værtede denne gæsteoptræden.
Dialogues
Instruktør Stuart Lynch
Skuespillere Stuart Lynch og Astrid Lund
Butoh-danser ‘The Death of K’ ved Stuart Lynch
Manuskript Stuart Lynch og Astrid Lund
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Wreck', på Bora Bora
To gribende og tankevækkende performances
25. april 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Wreck - List of extinct species. Kender du det at have en sort sky af intethed der jagter dig rundt i tilværelsen? Du kan stille dig selv spørgsmålet, hvad er intetheden, men kan du nå det før den har fortæret dig og spyttet dig ud igen? Fordi hver gang den fortærer dig, vil kroppen blive mere og mere forvrænget i smerte.
I aftenens første dansestykke Wreck - List of extinct species møder publikum det abstrakte uhyrer i form af en stor skulptur der svæver rundt på scenen. Danserne bliver skadet af dens enorme magt men forsøger efterhånden også at forholde sig til uhyret. Løber fra det, danser op imod det og med hinanden i samspillet.
På et tidspunkt ændrer lyset sig til blåt og danserne kommer til syne i en rundkreds, hvor de danser rundt, som får mig til at tænke på Matisse naivistiske malerier af det uskyldige menneske. Denne dans afslører uhyrets meningsløshed og efterhånden får danserne pacificeret den i et hjørne, men til publikums overraskelse kommer der et nyt kæmpe uhyre ind på scenen båret af en af kvinderne og kampen kan starte på ny.
Meget tankevækkende og stærkt angstprovokerende fortælling.
Imponerende kropsudtryk, meget poetisk og smuk fortællingKokoro Når en danser iklæder sig nøgenhed, bliver jeg helt stille og meget opmærksom, for så ved jeg at kunstneren har noget væsentligt på hjertet og modet til at lade kroppen fortælle det. Der må være en form for sandhed i det, tænkte jeg inden. Måske noget af det helt essentielle ved menneskelivet.
Men Luna Cenere kunne mere end fortælle om sandheden i menneskelivet. Hun kunne også fortælle om det forvrængede menneske. Jeg kunne se hvordan huden var spændt ud over hver muskel og hver knogle som stiller sig til rådighed, som et toptrænet instrument til en meget smuk og poetisk fortælling i forestillingen Kokoro. Lys og skygge modellerede hendes krop og gjorde den til fantastiske skulpturer. Nogle smukke, andre groteske. Kokoro kan fra Japansk oversættes som ”det indre væsen” men indeholder både begreberne: ”sind” og ”hjerte”.
Jeg fik en kæmpe oplevelse af nærvær og nerve i aftenens sidste forestilling.
Wreck - List of extinct species
Koreograf/instruktør: Pietro Marulla
Kostumer/skulptur: Pietro Marullo, Bertrand Nodet
Lyddesigner: Jean-nöel Boissè
Lysdesigner: Julie Petite-Etienne
Dansere: Helena Araùjo, Adrien Desbons, Paula De Bella, Noemi Knecht, Paola Madrid, Anais Van Eycken
Kokoro
Koreograf/Performer: Luna Cenere
Musik: Gerard Valverde
Lysdesigner: Gaetano Battista
Dans anmeldelse
Christoffer Brekne★★★★★Anmeldelse: 'Don Gnu' på Bora Bora: A Snowball's Chance in Hell
Hvis du var en stumfilm, hvad ville du sige?
10. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
A Snowball's Chance in Hell er forfriskende fantastisk - det er ikke så svært at være menneske. Don Gnu kigger på publikum med det der sigende blik de har hentet i Frankrig hos
Udsolgt sal hos Bora Bora. Stort og varmt bifald.
Medvirkende DON Jannik Elkær, GNU Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Scenografi God blanding af lys, skærme, filmkameraet, levende film, lyseffekter og dampmaskiner.
Musik Alice Carreri.
Relevans Måske er ansigtet hos det analoge menneske stærkere end det digitale morsekald ud i nettet.
Skærmstørrelse Naboen: 80 tommer fladskærm. Bora Bora: 630 tommer med 3D, sved og dampmaskiner.
A Snowball's Chance in Hell er mere end dans. Det er film. Komik. Don Gnu vader rundt i publikum og deler roser ud. De laver sjov og drejer projektøren op i mængden af mennesker. Vi er en del af det hele, en del af historien om menneskets fødsel. Don Gnu forestiller sig vi fødes i havet og trækker vejret gennem en kaffekande mens vi vader ind mod land, og det kunne nok være sandt. I hvert fald hvis vi lever i den stumfilm som er rammerne om A Snowball's Chance in Hell.
Stumfilm? Min nabo har sat en skærm op på væggen på 80 tommer og Dolby. Vi er langt forbi de gamle sort/hvide film hvor skuespillerne udtrykte følelser og tanker med ansigtet og kropssproget. Vi er digitale og online, vi er globale.
Men måske du har prøvet at sidde ved siden af en dejlig person, og ikke ane hvad du skal sige? At du nogle gange mangler ord, eller står i et fremmed land og kan ikke tale deres sprog?
Hvis livet var en stumfilm, så ville vi aldrig mangle ord. Mennesket kan fortælle alt uden at sige en lyd, og det er så dejligt befriende ved Don Gnus forestilling. De to dansere snakker med hinanden, med sig selv og med publikum, gennem dansen der begynder i ansigtet.
En trækning ved øjet, en bevægelse i læberne, øjenbryn løfter sig. Ansigtet er begyndelsen på kærlighed, tvekamp, nysgerrighed. Dernæst følger kroppen som danser, og det kan de også Don Gnu, de danser. Mennesket danser, lige indtil vi dør og vader tilbage i havet hvor vi kom fra. Det siger A Snowball's Chance in Hell, og det skal nok være sandt.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Solitudes Duo' på Bora Bora
Den evige længsel efter tosomhed
13. marts 2018.Kulturnyt
Meget dejlig danseforestilling der giver dybde for tanker og forestillinger om kærlighed og sex.
Schh. Der er helt stille i salen hos Bora Bora. To mænd kommer på scenen. De danser med store ord, de kender mange ritualer, men de kan ikke finde hinanden. De er venner, de snakker, diskuterer, tager til Paris for at spise morgenmad. De er intellektuelle.
Hvorfor kan de ikke finde hinanden? Er det menneskets livsvilkår. For altid alene, med udstrakte arme for at nå et andet menneskes hjerte.
Eller er det Daniel Léveillé der vil udstille de ligestillede mennesker som en form for impotens i kærligheden?
Nej, fordi nu er der en mand og en kvinde på scenen, - de er forskellige. Og dog ikke. Hun er feminin. Det er han også. Det fungerer ikke, du kender det sikkert godt. De kæmper om at være mest dominant feminin. Det er frustrerende at se på.
Men så kommer der to dansere på scenen som er liderlige. De er begge maskuline i deres seksualitet. Kvinden tager manden, og han tager hende. De tumler rundt. Boller hele tiden, og har ikke så meget at snakke om. Det bliver for meget knalderi. De er tilfredsstillede, men tomme. Ensomme.
Så har vi to kvinder, de er lesbiske. Den ene er søgende feminin og den anden er dominerende maskulin. De har meget at snakke om. De undersøger hinandens kroppe. De er dygtige til parforhold, men frygteligt ensomme.
Til sidst er der en mand og en kvinde på scenen som når frem til en forening. Det er traditionen der holder dem sammen, krydret med ligestilling og ligeværd. De er blevet gamle. Der er kærlighed mellem dem. Knalderiet er ikke noget særligt, men det går. Samtalerne handler om sommerhus, køkken, pension, båden. Der er noget kærlighed mellem dem, og så pludselig!
Udsolgt og stående bifald
Danserne Meget dygtige unge dansere. Kraftfulde spring. Smidige. Præcise og synkrone.
Relevans Super relevant at overveje: Hvem er jeg, hvordan kan min kærlighed og min seksualitet hjælpe mig ud af min ensomhed, og kan den det?
Lys Fint og afbalanceret med brug af skygger når det tilfører scenen mere end blot effekt.
Lyd Temmeligt meget stillistisk klimpren der afspejler spændingerne i vores sjæl, og nogle mere velfungerende moderne stykker musik der støtter dynamikken i os.
Scene Stramt og skrabet, næsten katedralisk, meget fint.
Rising star Esther Gaudette, hun har en indre flamme der kombinerer det maskuline og det feminine vældig flot.
Koreograf Daniel Léveillé.
Dansere Mathieu Campeau, Ellen Furey, Esther Gaudette, Justin Gionet, Emmanuel Prolux, Simon Renaud.
Dans anmeldelse
Good Enough? - på Bora Bora i Aarhus
Et varmt og befriende værk
Tre performere tager os med på en rejse fra barndommens ustyrlige frihed til voksenlivets opvågnen. Med humor, surrealisme og skrøbelighed fortæller de om jagten på sin egen flok og modet til at være larmende, pinlige og helt sig selv.
<#dans#>
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter