Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om sex
Klik på nogle af historierne og læs mere om sex.
Foto: Rumle Skafte
★★★★★★Anmeldelse: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjerner
Det er dejligt med Real Love på Aarhus Teater
8. maj 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hele publikum er med i 'Real Love' på Aarhus Teater, et stykke til 5 stjerner. Men så kom jeg til at stjæle en sodavand, fordi alt var kaos, og så må vi hellere sige 6 stjerner. Værre gik det dog for Søren, fyren oppe på række 3 bag mig. Han sagde ja til at blive gift med
Nå, hør her, lige siden middelalderen har skuespillere elsket at lave gøgl og sjov med publikum. Men så kom en tid med parykker og stive kjoler, og så gik det af mode frem til 1960'erne, USA. Da kom det politiske teater stormende ind på scenen, og det inddrog publikum og lavede eksperimenter sammen med dem i et totalteater.
Stykkets instruktør
Det er ret fedt, immersivt teater. Og hvis du siger nej til at være med i handlingen, så er det helt okay. Immersivt teater er sjovt og underholdende, men uden nogen pligter. Du har trods alt betalt for din teaterbillet.
Så, vi har altså et "badekar" hvor publikum sidder på siderne og handlingen foregår i midten. Scenografi og scener er smukke, lækre, fyldt med kager i fuld størrelse, video-projektioner live, hjerteformede balloner med helium. Scenen er sat af
Du er med i et eksperiment i Real Love:
Ha! Det ved jeg da heldigvis alt om, fordi jeg er gift med Lita. Og så dog alligevel... Det kan jo faktisk være svært, kærligheden, altså, tidligere i hvert fald, eller kærlighed er altid en kunst?
I dag er der er for mange valgmuligheder. I landsbyen kunne du vælge mellem max 3 mænd eller kvinder. I dag kan du vælge din kæreste blandt jordklodens millioner af mennesker.
For eksempel filmstjernen Leonardo Dicaprio. Han er med i stykket.
Fordi Leonardo er kendt for at have smukke kærester når de er i 20'erne, og så dumpe dem når de fejrer deres 25 års fødselsdag. "Leo's Law", hedder det åbenbart. Han aner ikke hvad kærlighed er.
What! Jeg har da heller ikke hørt om det!
"Atopos" er årsagen til at vi kan blive forelsket, åbenbart. Atopos betyder, at personen du kigger på, han eller hun er noget helt særligt! Kan man ikke få den følelse, så bliver man aldrig forelsket.
Dog kan man godt blive gift. Der er bonus til dig. Du får i Real Love et udvidet kursus i kærlighedens former: Underdog, hold-ud, trofæ, atopos, og til slut faldet.
Eller sagt med de sædvanlige danske betegnelser: Astmatikeren, Marathon-løberen, Bollerikeren, Digteren, og til slut Vinduespudseren.
Jeg skal ikke afsløre hvordan det går, og da hver forestilling er unik og forskellig fra aften til aften, så er det også lige meget. Men i hvert fald, 3 kvinder blandt publikum kommer på blind date med Leonardo Dicaprio.
Video bliver anvendt intensivt i forestillingen for at skabe en fornemmelse af gameshow, men også for at udvide scenen til bagrummet og udenfor Aarhus Teater. Kameraet styres af
Uh, det er smagen af kaos! Sorry, jeg kan ikke fortælle dig mere. Men der bliver bryllup og du er med til receptionen, der er gratis juice til alle, og hvis du vil have en sodavand, kan du købe den med mobilepay.
Eller bare tag en sodavand, sådan som jeg gjorde, bare fordi du ikke hører efter, og fordi mit høreapparat ligger derhjemme. Og Søren han skal giftes med Malte som er så yndig i en romantisk kjole, men nogen får kolde fødder. Og Sofia kaster lange blikke efter Leonardo Dicaprio, og pludselig falder han!
Det var vist nogenlunde hvad der skete i stykket, bortset fra at jeg kun har fortalt dig 6 minutter af de 1 time og 30 minutter. Gå ind og se stykket, og få dig noget real love, plus en varm tur i Aarhus Teaters store badekar kaldet Studio Scenen.
Tak for oplevelsen, den var hjertelig.
Holdet bag
Egekilde Juicy, 33 CL, 8,70 kr. ★★★★
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Recension: Real Love, Aarhus Teater, 6 stjärnor
Det är underbart med Real Love på Aarhus Teater
8. maj 2026.Kulturnyt, Ambjörn Happy
Hela publiken är med i 'Real Love' på Aarhus Teater, ett stycke som känns som 5 stjärnor. Men så lyckades jag sno en läsk mitt i kaoset, och då får det bli 6 stjärnor. Värre gick det för Sören, killen uppe på rad 3 bakom mig. Han sa ja till att gifta sig med
Hör här, ända sedan medeltiden har skådespelare älskat att busa och skoja med publiken. Men sen kom tiden med peruker och stela klänningar, och så gick det ur mode fram till 1960-talet i USA. Då kom det politiska teatern stormande in och drog in publiken i experiment tillsammans med dem i ett totalteater.
Styckets regissör
Det är rätt fett, immersiv teater. Och säger du nej till att vara med i handlingen så är det helt okej. Immersiv teater är kul och underhållande, men utan några plikter. Du har ju trots allt betalat för din biljett.
Så vi har alltså ett "badkar" där publiken sitter runt sidorna och handlingen pågår i mitten. Scenografi och scener är vackra, läckra, fyllda med kakor i full storlek, live-videoprojektioner, hjärtformade heliumballonger. Scenen är satt av
Du är med i ett experiment i Real Love:
Ha! Det vet jag ju allt om, för jag är gift med Lita. Och ändå... Det kan faktiskt vara svårt, kärleken alltså, eller så är kärlek alltid en konst?
Idag finns det för många valmöjligheter. I byn kunde du välja mellan max 3 killar eller tjejer. Idag kan du välja din partner bland jordklotets miljoner människor.
Till exempel filmstjärnan Leonardo DiCaprio. Han är med i stycket.
För Leonardo är känd för att ha snygga flickvänner när de är i 20-årsåldern, och sen dumpa dem när de firar 25-årsdagen. "Leo's Law" heter det tydligen. Han har ingen aning om vad kärlek är.
What! Det har jag heller aldrig hört talas om!
"Atopos" är anledningen till att vi kan bli förälskade, tydligen. Atopos betyder att personen du tittar på, han eller hon, är något helt speciellt! Får man inte den känslan blir man aldrig kär.
Men man kan ju bli gift. Bonus till dig. I Real Love får du en utökad kurs i kärlekens former: Underdog, håll-ut, trofé, atopos, och till slut fallet.
Eller sagt med de vanliga danska beteckningarna: Astmatikern, Maratonlöparen, Bollerikern, Poeten, och till slut Fönsterputsaren.
Jag ska inte spoila hur det går, och eftersom varje föreställning är unik och annorlunda från kväll till kväll så spelar det ingen roll. Men i alla fall, 3 tjejer från publiken hamnar på blind date med Leonardo DiCaprio.
Video används intensivt i föreställningen för att skapa en gameshow-känsla, men också för att utvidga scenen till bakrummet och utanför Aarhus Teater. Kameratjejen styrs av
Uh, det är smaken av kaos! Sorry, jag kan inte berätta mer. Men det blir bröllop och du är med på mottagningen, det är gratis juice till alla, och vill du ha en läsk kan du köpa den med MobilePay.
Eller bara ta en läsk, precis som jag gjorde, bara för att du inte lyssnar, och för att min hörapparat ligger hemma. Och Sören ska gifta sig med Malte som är så söt i en romantisk klänning, men någon får kalla fötter. Och Sofia kastar långa blickar efter Leonardo DiCaprio, och plötsligt faller han!
Det var väl ungefär vad som hände i stycket, förutom att jag bara har berättat 6 minuter av de 1 timme och 30 minuterna. Gå och se stycket, och få lite real love, plus en varm tur i Aarhus Teaters stora badkar som heter Studio Scenen.
Tack för upplevelsen, den var hjärtlig.
Teamet bakom
Egekilde Juicy, 33 CL, 8,70 kr. ★★★★
Teater anmeldelse
Foto: Mikkel Vognæs★★★★Anmeldelse 'Når fjenden kommer', Teater Katapult
Ny dansk dramatik: Sperm og murbrokker, varmesøgende sædceller, sprøjteorgasmer i pornomaskinen og en mikropistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Når fjenden kommer': Jeg er glad for sex og krig. Sex fordi det er mit udtryk for kærlighed. Krig fordi det er mit udtryk for at stå ved mig selv, når fjenden går ind i mit land. Men at blande de to ting?
Jeg er nødt til at være ærlig: 'Når fjenden kommer' er et okay stykke, fordi det emmer af tidens samleje-rytmer, og matcher billedet af nøgne kyllinger der løber rundt uden hoved. Stykket er meget voldsomt, ekstremt vulgært, absurd uden mening, en gryderet hvor alle bidrager med et skvæt fra underlivet, og absolut ingen vil være kok.
Derfor foreslår jeg, at det bliver oversat til tysk, eller spansk. Fordi stykket er anderledes, og tyskerne og spaniolerne har lidt højere til loftet for ny dramatik.
Men i en dansk sammenhæng smager det for mig som et stykke smørrebrød med for meget kussesaft og sperm, garneret med krudt og kugler. Det er for mærkeligt for mig, personligt. Alt for langt væk fra dyrlægens natmad.
Heldigvis er det unge publikum begejstret!
Derfor er der kvalitet i 'Når fjenden kommer'. Det unge publikum synes stykket er sjovt. De unge griner over "frække ord" - jeg vil ikke remse dem op - en bar mande-bagdel chokerer så loftet er ved at falde ned over deres hoveder, de er provokeret af nazi-figuren på scenen som opfører sig dårligt.
De unge synes det er godt - stykket - på deres vilkår. Og det er altså kvalitet, at nogen kan lide den kunst man laver, lige meget at andre mere skaldede mænd drømmer om en skive rugbrød med leverpostej.
Forestil dig 2 mænd og en kvinde, de bor i en kælder mens krigen raser, og så bliver de opdaget af en sadistisk officer der er på jagt efter nye kroppe til slagmarken.
Alt om krigen omtales som sex. Nederlag ved fronten er "impotens". Bomber og missiler er "sprøjteorgasmer". Pistoler er "pik".
Og alt omkring sex omtales som krig. Begær er "angrib mig". Graviditet er "belejring af fjenden". Kroppen er "hylsteret".
I stykket bliver de undertrykte mishandlet af officeren ("øverste røvslikker") og hans rekrut ("hunden"). Det tager lidt tid for dem at blive slået ihjel, indtil pigen i gruppen giver officerens mikropistol et blowjob.
Hvordan de absurde løjer slutter, det skal du opleve for dig selv. Men jeg kan afsløre, at der ikke er nogen historie - og at publikum er komplet ligeglad. Stykket er en fragmentarisk scene-koncert med klip af hardcore OnlyFans møder national socialisten Hitlers hysteriske temperament, med en smag af undergang og modgang. En smag i luften af jern, fra den gode brug af teaterblod.
Tak til teamet bag 'Når fjenden kommer', og tak til Jonas Thorsted Frederiksen for at have skrevet absurdt om de to vigtigste ting i livet: Kærlighed og at stå ved sig selv. Det var en god oplevelse. Nu går jeg i køleskabet efter dén leverpostej.
Når fjenden kommer
Teater anmeldelse
Photo: Mikkel Vognæs★★★★Review 'When the Enemy Comes', Teater Katapult
New Danish Drama: Sperm and Rubble, Heat-Seeking Sperm Cells, Cumshot Orgasms in the Porn Machine, and a Micro-Pistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'When the Enemy Comes': I like sex and war. Sex because it’s my expression of love. War because it’s my way of standing up for myself when the enemy invades my country. But mixing the two?
I have to be honest: 'When the Enemy Comes' is an okay play because it throbs with the sexual rhythms of our time and matches the image of headless naked chickens running around. The piece is very violent, extremely vulgar, absurd without meaning – a stew where everyone contributes a squirt from their crotch, and absolutely no one wants to be the chef.
That’s why I suggest it should be translated into German or Spanish. Because the play is different, and Germans and Spaniards have a slightly higher tolerance for new drama.
But in a Danish context it tastes to me like a piece of smørrebrød with way too much pussy juice and sperm, garnished with gunpowder and bullets. The taste is too weird for me personally. Way too far from the vet’s late-night snack.
Luckily, the young audience is thrilled!
That’s why there is quality in 'When the Enemy Comes'. The young audience thinks the play is funny. The youngsters laugh at “naughty words” – I won’t list them – a bare male ass shocks them so hard the ceiling is about to fall on their heads. They are provoked by the Nazi figure on stage who behaves like shit.
The young people like the play – on their own terms. And that is quality: that someone actually likes the art you make, even if other balder men dream of rye bread with liver pâté.
Imagine 2 men and a woman living in a basement while war is raging, and then they are discovered by a sadistic officer hunting for new bodies for the battlefield.
Everything about war is talked about as sex. Defeat at the front is “impotence”. Bombs and missiles are “cumshot orgasms”. Pistols are “dicks”.
And everything about sex is talked about as war. Desire is “attack me”. Pregnancy is “siege of the enemy”. The body is “the casing”.
In the play the oppressed are abused by the officer (“Supreme Ass-Licker”) and his recruit (“the Dog”). It takes a while for them to get killed – until the girl in the group gives the officer’s micro-pistol a blowjob.
How the absurd antics end, you’ll have to experience for yourself. But I can reveal that there is no real story – and that the audience doesn’t mind. The play is a fragmentary scene-concert with clips of hardcore OnlyFans meeting National Socialist Hitler’s hysterical temperament, with a taste of downfall and resistance. A taste of iron in the air from the good use of stage blood.
Thanks to the team behind 'When the Enemy Comes', and thanks to Jonas Thorsted Frederiksen for writing absurdly about the two most important things in life: love and standing up for yourself. It was a good experience. Now I’m going to the fridge for that liver pâté.
When the Enemy Comes
Teater review
Foto: Mikkel Vognæs'Når fjenden kommer', mød ham på Teater Katapult
Nye stemmer sparker døren ind: 'Når fjenden kommer' på Katapult
19. marts 2026.Kulturnyt, Teater
Aarhus summer af talent. I en by der aldrig helt holder op med at overraske på scenekunstfronten dukker der hele tiden friske kræfter op. Lige nu er det Proletarerne der står for tur. De unge mennesker løb med sejren i TeaterBattle 2025 sidste efterår. Og nu får de deres professionelle debut med forestillingen 'Når fjenden kommer' på Teater Katapult. Et lille skridt for dem. Et stort øjeblik for hele det aarhusianske vækstlag.
Juryen var ikke i tvivl dengang i oktober. "Rå weltschmerz og politisk frækhed med overraskende dissonanser og vilde sproglige billeder." De roste også det gennemførte univers. Spillet med kæmpe vilje. Og en rå sårbar indlevelse. Det er ikke hver dag man hører sådan en dom over et stykke fra en talentkonkurrence.
Men Proletarerne leverede. De tog prisen. Og med den fulgte chancen for at vise det færdige arbejde frem på en af byens vigtigste scener for ny scenekunst.
Teater Katapult har længe været det naturlige næste trin for mange. Siden midt-90’erne har stedet fungeret som springbræt. Flere af de navne vi i dag kender fra den danske teaterscene startede netop her. De fik luft under vingerne. De prøvede ting af. De turde fejle og lære.
Nu står Torben Dahl og holdet bag Katapult klar til at fortsætte den tradition. Med opbakning fra Aarhus Byråd har de satset på at styrke talentudviklingen yderligere. 'Når fjenden kommer' er en del af den plan. Et konkret eksempel på at byen tager sit vækstlag alvorligt.
Stykket selv er skrevet af Jonas Thorsted Frederiksen. Han vil klæde krigen af. Bogstaveligt talt vise dens nøgne absurditet. Handlingen udspiller sig i en dystopisk nær-fremtid. En verden hvor mænd sendes i krig. Kvinder skal "pumpe" dem ud til maskinen. Det lyder brutalt. Det er det også. Men sproget er vulgært og direkte. Missiler bliver til sprøjteorgasmer. Impotens bliver til nederlag på fronten. Krig og sex flettes sammen. Intimitet bliver et våben. Eller et offer.
Det hele understreger hvor altomfattende krig er. Den sniger sig ind overalt. Selv ind i sengen.
Forestillingen stopper ikke der. Den peger også på os. På dem der sidder trygt i sofaen. På dem der scroller forbi overskrifter. Krigen er ikke abstrakt. Den er 1.500 kilometer væk. I Ukraine og Rusland bliver børn stadig født ind i maskineriet. Fædre dør i droneangreb. Og vi? Vi ser krigsfilm på Netflix. Vi læser gossip fra brændpunkterne. Vi følger med på sidelinjen. Lidt som afstumpede tilskuere.
Stykket vil ruske i os. Trække os ud af de bløde pladser. Bringe os tæt på. Så tæt at vi ikke kan lukke øjnene for det ubehag. For det absurde. For det hele.
Men det er ikke kun dystopi og mørke der driver forestillingen. Der er også en slags rå energi i det. En vilje til at sige tingene ligeud. En lyst til at provokere tanken. Og midt i det groteske gemmer der sig måske en invitation. Til at vågne op. Til at mærke efter. Til at huske at vi lever i en tid hvor verden faktisk brænder et sted. Og at kunsten kan være det der tænder gnisten igen.
På scenen står Nicoline Dybdahl Malling, Simon Ellehave Jensen, Jonas Thorsted Frederiksen, Julius Rechnagel Skovgaard og Jonas Engelbrecht Larsen. De fem bærer forestillingen. De giver den krop. Og det er netop det der gør øjeblikket så spændende. Unge aarhusianere der træder frem. Der tør tage chancer. Der blander det politiske med det personlige. Det rå med det sårbare.
Så hvis du har lyst til en aften der både river op og løfter humøret på en mærkelig måde, så tag forbi Katapult i begyndelsen af april. Forestillingen varer omkring en time. Den spiller torsdag og fredag kl. 19:30 samt lørdag kl. 16:30.
Det er ikke for sarte sjæle. Men det er for dem der vil noget med kunsten. Og for dem der tror på at Aarhus stadig kan fostre stemmer der batter.
Proletarerne har vundet en battle. Nu venter de på os. På publikum. På byen. Lad os møde dem med åbne øjne. Og måske med et smil midt i det hele. For selv i mørket findes der livsglæde. Selv i absurditeten findes der håb om at vi kan gøre det bedre.
Teater
★★★★★Review 'A Wobbly Waltz', Bora Bora in Aarhus
Don Gnu delivers world-class bromance!
6. marts 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Hold up! I'm completely hooked on Don Gnu's new bromance. It's modern as hell with its masculine humor, friendship, and slapstick. 'Slinger i valsen – A Wobbly Waltz' is Bora Bora's latest answer to the more traditional gender-focused trends. The show celebrates three straight guys' non-sexual friendship, jealousy, competition, and real feelings through physical, hilarious theatre. Five stars, hands down. Man, this is good!
On the European scene, Don Gnu is already top-tier, and this Aarhus-based dance company tours the world with its masculine performances. In this new piece 'Slinger i valsen – A Wobbly Waltz', three men take the stage.
Quick news flash: We're in Hollywood, 1910. Stan Laurel, Oliver Hardy, and Charlie Chaplin cross paths. It's the silent film era. Slapstick, laughs, masculine love between men – Laurel and Hardy were like brothers their whole lives – and competition between Chaplin's little Tramp and the Laurel & Hardy duo.
Three real men with humor, battling with and against each other on the Bora Bora stage. They dance. They box. They take flight. They're jealous of each other. They try to impress and outdo one another. Just like guys do. It's funny. It's...
...Yeah, damn it, it's actually moving, man! Go see it for yourself – premiere tomorrow Saturday, and tickets are selling out fast. (Kulturnyt is non-profit and ad-free; we get zero kickbacks or anything – this is just honest: go see it!)
There are flashing lights in the show. And if you're feeling suicidal, maybe depressed, lonely, abandoned, and your dog just died – because they always do at the worst possible time – here's another heads-up: 'Slinger i valsen - A Wobbly Waltz' will guaranteed make you happy! I got so damn happy I started crying at the end of the story. Seriously! Men's friendship, humor, masculinity, and straight-up hetero love for each other – it's beautiful to watch.
Thanks to Don Gnu for the bromance, thanks to Bora Bora for bringing international physical theatre about men to Aarhus, and a special shout-out to you who actually read all the way down to this final full stop :) Man, that's impressive.
Slinger i valsen – A Wobbly Waltz, by Don Gnu
Performance review
Photo: Montgomery★★★★Review of 'The Job', Teatret Svalegangen
See 'The Job' and Find Out If You're an Aluminum Pot or a Fragile Coffee Cup
14. februar 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'The Job' at Teatret Svalegangen: Problematic. We humans are fascinated by watching people get killed. I don't get it. The play 'The Job' at Teatret Svalegangen explores how we are affected by seeing people executed on the internet, sexually abused, cut with shards of glass, and so on. The consequence is PTSD for the sensitive porcelain souls, or indifference and laughter from the tougher aluminum pots. Make your own choice: Are you porcelain or aluminum? 'The Job' deserves 4 stars. I myself am mostly a chipped coffee cup in fragile porcelain. Ha!
The best thing about the play - directed by
We are in the psychologist's office. The young woman Mia - played with speed and precision by Rosemarie Mosbæk - has seen too many brutal videos in her job as a content moderator on a social media platform. It has given her PTSD.
Now she is in session with the psychologist - played warmly and credibly by Erik Viinberg - trying to get "well" again.
The large projection behind the two characters reflects some of the thought processes, image storms, and anxiety that Mia carries inside her. It's a beautiful and effective visual contribution to the story, in a scenography created by Nick Pedersen.
Should we ban images on the internet of people being abused? To protect advertisers, and to protect fragile souls like me?
No, not for my sake, because images don't kill. And where would we draw the line? Have you seen an MMA gladiator fight? Or 1,000 men with Bonnie Blue in one day. The world is full of cruelties.
What if we just banned cruelty altogether?
But it is problematic, the images we see. Maybe we should ban them? Images of accidents, war, assaults, and so on. We become sick in the soul from watching them, because we can't do anything about it. Mia has gone mad in the play because she has seen people being mistreated without being able to save them.
But what about the psychologist? Is he actually mad too, or an unpleasant, malevolent person? Does the psychologist resemble a man Mia has seen online, one who raped his own children? Is there something about the earlobe and his dialect?
Experience it for yourself. A thriller that unfolds between Mia and the psychologist. He is old and experienced. She is young and has a gun.
Thanks for the experience. It was good. Go see the play yourself, and check if you're made of porcelain.
The Job by Max Wolf Friedlich
Teater review
Foto: Emilia Therese★★★Anmeldelse 'Fædra' på Aarhus Teater 2025
Fruen vil ha' sex med sin stedsøn
18. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Fædra' på Aarhus Teater: Hun læner sig op ad et gammelt TV og med en stønnen tager hun sig i skridtet. Sådan starter fortællingen om den en ældre kvinde Fædra, der lever i et voldeligt ægteskab. Teaterstykket 'Fædra' er skåret frit efter en græsk tragedie. Den er hyllet ind i en atmosfærisk undergrunds tone i form af musik fra Amanda Drew og et kryptisk overdrive i spillestil fra skuespillerne på Aarhus Teater. Forestillingen er til 3 stjerner.
Der er drama i fortællingen, som en græsk tragedie der ikke kan få nok af bloddryppende krænkelser og blindt begær.
I historien har faderen Theodor fået et hjerteanfald og ligger nu i koma. Han er voldelig og nu er konen glad for at være fri for ham. Hendes stedsøn er også glad, for han hader sin far og al den vold der er i hjemmet. I hvert fald i starten.
Fædra er tændt på den unge mand som hun har en mor-rolle for. Tænder på at være magtfuld og have sex med ham. Tænder på BDSM. Den unge mand er glad for sin nye unge kæreste, men tænder også på sin stedmor. Da faren vågner er tragedien komplet. Intet andet end undergang er muligt. Velkommen i den nedre del af det bestialske begær.
Det handler om incest, voldtægt og hård sex - helt uden kærlighed og forbindelse.
Det er svært som scenekunstner at trække dette drama ind i en håndgribelig fortælling til et dansk publikum for året 2025.
Iscenesættelsen tager et årelad i sproget fra den græske poesi og iblander nye og mere slangagtige fraser fra vor tid. Et sprog der emmer af vulgaritet og og aggression.
Scenografien har bløde kanter. Brunt mahogni-lignende interiør. Tiden er sløret som forsøger den at ramme et 50'er lignende look i boligindretning og kostumer skabt af iscenesætteren selv,
Skuespillerne kaster sig ud i de bloddryppende scener, men skal hele tiden balancere med et drama der i sin grund er i overkanten af det teatralske.
- Pyha, det gik lige til kanten af min tålmodighed med det græske alfabet i dramatik.
Tak for den oplevelse til teamet bag 'Fædra' og til Aarhus Teater.
Fædra
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Foto: Ellen Ahnfelt-Rønne★★★★★Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter', Teater Katapult
Voldtægt, eller dårlig sex?
2. september 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Der findes et før og et efter': Det regner over Vesterbro Torv. Himlen græder. Vi småløber på vej over til Teater Katapult for at se 'Der findes et før og et efter', skrevet af
Andre mennesker er også en del af historien. Jeg kigger rundt på kvinderne, den eneste mand i flokken. Det handler om et seksuelt overgreb blandt meget unge mennesker.
Marie er forelsket i Carl, Nicoline er beruset til veninden Maries fødselsdagsfest, Carl og Nicoline har sex. Uden samtykke, er det voldtægt? Da jeg var ung kaldte vi det dårlig sex. Tiderne skifter.
Jeg forsøger at smile til de unge, kvindelige tilskuere. Håber ikke jeg får rollen som Carl. Bange for at de ikke kan styre deres følelser, bagefter.
Nå, altså du får også en karakter, og ham/hende følger du gennem høretelefoner i stykket. Du bliver instrueret til at bevæge dig rundt mellem de andre mennesker. Vi er 9 personer, så der er 3 Carl, 3 Marie, og 3 Nicoline.
Min kone er en af de 3 kvinder der er Carl. Jeg puster ud, lettet. Selv er jeg Nicoline, den kvinde som Carl voldtager? Der bliver noget at snakke om, når vi går hjem. Lyder det kompliceret? Nej.
Bare kast dig ud i det. Sexolog og performer Nathalia styrer intro og outro, hun laver øvelser før og efter med publikum, sådan at du er fri i kroppen og sindet til at opleve, uden at være den person som du følger. Nathalia kan du være tryg ved.
Man kan altid melde hinanden til politiet, men måske er det bedre at tale sammen. Eventuelt først. Det er en pointe i stykket, at vi skal snakke sammen, meget mere.
Det gør vi så efter stykket, siddende på bløde puder, med et glas vand og lidt saltede nødder med rosiner.
Folk er nysgerrige fordi de har oplevet det seksualiserede overgreb som én af personerne.
Men hvordan var det egentlig for Marie, hvad tænkte hun, hvad følte hun som bedste veninde til Nicoline? Hvad tænker hun om Carl nu, ham hun mener skal i fængsel for voldtægt.
Og hvad med Carl, troede han at Nicoline var med på sex, da han bar hende i seng til festen, og hun bad ham ligge hos sig, og de kyssede hinanden. Troede han, at han var en god elsker, eller føler han sig voldtaget ved at blive betragtet som voldtægtsmand?
Og Nicoline, hvorfor melder hun ikke Carl til politiet, og hvordan har hun det i sjælen, nu da flere siger hun er blevet voldtaget, men selv har hun svært ved helt at huske hvad der skete den nat til festen, hvor hun drak alt for meget. Og det var ikke første gang, hun fortryder.
Så vi snakker sammen, publikum, efter forestillingen. Lærer noget om, at det er hurtigt at dømme folk, men det er faktisk interessant at høre hvad andre mennesker oplever og føler.
Alle har en hemmelig historie. I dette stykke opdager du de historier, som de andre karakterer bærer på. Det er super godt. Tak for oplevelsen, den var nyskabende og omsorgsfuld, og tak til Teater Katapult.
Der findes et før og et efter af Ingeborg Bjarno Thomsen
Teater anmeldelse
Foto: Lea A. Olsen★★★★★Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke, Teatret Svalegangen
Skal vi da alle sammen knalde! Hvorfor?
30. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke': Bum. Aarhus koger lørdag over middag, folk hører høj musik i træsko-støvler på Telefontorvet. Savler ned ad hagen, når de hælder øl i sig fra store plastic kander. Festugen syder. Det er dén slags Ester ikke kan li', råber hun på scenen i Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade. Ester, hun er aromantisk, aseksuel, ad helvede til træt af fester med høj musik og snaveri. Super sjovt og underholdende, et stykke teater skrevet af William Lippert til 5 stjerner.
Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"
Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.
Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.
Hvornår, hvorhenne, hvordan?
Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.
Sådan har du aldrig haft det?
Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?
Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?
Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.
Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.
Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?
Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.
Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)
Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.
Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.
Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.
Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.
Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Teater anmeldelse
Foto: Jens Peter Engedal★★★★Anmeldelse af 'Narrative Scripts', på Teatret Svalegangen
Hvis du ikke kan lide virkeligheden, så må du bare finde et andet sted at være...
10. maj 2025.Kulturnyt, Lita Domino
To performere på speed indtager scenen. Upbeat, højlydt, elektronisk og medrivende. Lydstudiet er en pult ved siden af scenen med en mekaniker der altid er parat med sin service. Forestillingen 'Narrative Scripts' på Teatret Svalegangen er et intellektuelt og intergalaktisk oprør mod løgn og uigennemsigtighed i samfundet. 4 stjerner.
- Hvis du ikke kan lide virkeligheden, så må du bare finde et andet sted at være, siger de 2 influencere, en mand og en kvinde. Sammen sætter de spot på maskinrummet hvor narrativer bliver udviklet og skabt. Som en fest i markedsafdelingen. - De er humoristiske, taler overbevisende, og benytter sexappeal. Afdækker hvad et narrativ består af og hvordan mennesker vikler sig ind og ud af dem i det almindelige liv. De 2 performere er skuespillere der hele tiden korrekses af en instruktør til at give mere, være mere, inkludere mere.
De 2 influencere sætter spot på mediernes indflydelse. De laver et radioprogram, om hvorfor mennesker lyver for sig selv, og hvordan det kan gøres med gelinde. 'Radioværterne' nedbryder deres egen autoritet, ved netop at benytte de tricks som de i programmet udtaler sig om. Et paradoks der giver en komisk vinkel på mediernes påvirkning og samtidig mangel på selverkendelse.
Til tider går de to skuespillere om bag et trådtæppe på scenen. Her bliver forestillingen mere sort, måske på kanten til sarkastisk. Publikum kan stadig se dem, men vi får fornemmelsen af et privat rum. Her er udtrykket absurd, hvor de danser med en udstillelse af deres egen meningsløshed. Det giver forestillingen en lidt mere abstrakt bagkant af hvad de ser som narrativets væsen.
Forestillingen 'Narrative Scripts' eksperimenterer med sin egen struktur, som laver den ikke kun oprør mod narrativer i medier og samfund, men også et oprør mod sig selv, - idet at teaterstykket jo også er et narrativ i sig selv. Publikum får udleveret masker og bliver bedt om at danse i flok. Skuespillerne trasker rundt i manegen og ender med at opløse scenen og sig selv i glimmer.
Til forestillingen 'Narrative Scripts' og teamet bag siger jeg tak for provokationen og for en fin oplevelse her på Teatret Svalegangen.
Narrative Scripts
Teater anmeldelse
Photo: Pietro Bertora★★★★★Review: 'Batty Bwoy', at Bora Bora in Aarhus
The massive force of sexuality
1. april 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Batty Bwoy' at Bora Bora: I do like the clinging juice from Harald Beharie's gender, when he reached for my hand and I gently embraced his open palm and long fingers, to reach the connection to the performer from Norway with the juice of my own. You know, 'Batty Bwoy' is a word from Patois, a Jamaican expression that does not sincerely embrace the gay sexuality. In fact not. But in the dance performance of
So, this dance performance 'Batty Bwoy' is a story of sexual transformation. You will enjoy it, no matter what sexuality you're into. Or you might tremble with fear, as the performer dissolves the fourth wall, drawing the audience - seated raw and close on the floor - into the juice of life, where his private member bathes in the generous nectar of love, water, and lubricants.
The character on stage do not enjoy being 'Batty Bwoy'. He had to swallow all too much lubricant, seed and water. He had to show his anus to everyone, trying to find someone to make love to. He struggled with the long hair - the role as 'Batty Bwoy'. Tries to find an escape from cultural defined roles, and reaching for an embracement with himself, and his sexuality. Hang on. He finds the way out.
Ever since I lived as a prostitute, I've enjoyed the question of sexuality: 'Why do I do, what I do, and do I like doing, what I do? Well, you get the drift. English is not my language. The body is.
So when Harald Beharie transforms from self hate, into the next step - which is reaching out - I am game. He wants to grab the hand of someone. I share him mine, all wet and juicy. And then he dances like a crazy and is engulfed in the provocative kind of sexual expression. And after that, he finds his real sexuality. And after that, what happens then? When you have transformed into to your true sexuality?
I ain't telling you. Go to the performance and see for yourself. This massive force of sexuality. Oh no. Like a tsunami, or even stronger. You know.
Thank you very much, Harald Beharie, and thanks to Bora Bora for opening the space for 'Batty Bwoy'.
Batty Bwoy
Dans review
Foto: Jakob Krog★★★★★5 stjerner: Det-Vito, på Teaterhuset Filuren
Unge fortæller om sex og følelser
27. marts 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Det'Vito på Teaterhuset Filuren: De danser i ske, - to unge mennesker mødes på dansegulvet. I ungdoms forestillingen 'Det'vito' nærmer de to sig hinanden. Kropssprog og blide strøg med kroppen forsøger de at kalde hinanden ind i hjerterummet på dansegulvet til et elektronisk beat.
To grønlandske unge, - en mand og en kvinde, - sætter ord og krop på alle de følelser og fornemmelser som opstår i det unge-voksne menneske, når seksualiteten vågner og vil have næring.
I forestillingen taler de om deres seksualitet på en ærlig og autentisk måde. Den unge mand spillet af Ujarneq Fleischer fortæller eksempelvis den kvindelige karakter
Manus skabt af Steinbacher selv er inspireret ud af virkelige historier fortalt af unge mennesker i Grønland omkring følelser og seksualitet. Denne ægthed kan tydeligt mærkes gennem hele forestillingen. Bliver sat i spil og kædet sammen i et kærlighedsdrama mellem to unge mennesker. Deres første møde og de akavede øjeblikke hvor de afslører mere af dem selv for hinanden. Uroen der opstår når de endnu ikke ved om deres kroppe bliver set på med kærlige øjne, eller om deres følelser og grænser vil blive respekteret.
Forestillingen Det'vito har både poetiske monologer, og bløde, sjove og ærlige dialoger spillet af de to skuespillere. De har en intens fornemmelse af ungdomsliv og dette giver forestillingen sin nerve. For et smuk og autentisk møde med livet som ung, giver jeg forestillingen min 5 stjernet applaus.
Tak til teamet bag forestillingen 'Det'vito' og til Teaterhuset Filuren som inviterer indenfor.
Det'Vito - Marlukasiulluta
Teater anmeldelse
Foto: August Vinther Thomsen★★★★★Anmeldelse af 'For elsket'
Præcis og vedkommende, autentisk og klar i sproget
14. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'For elsket', i Aarhus: Det er en hurtig - og sjov - monolog Solvej Mia har på scenen. Det er undergrunds teater. Ungt og vedkommende. Scenen er enkel og præcis, sort velour omgiver os. Et bord med en kasse fuld af dimser til at nyde sin krops lyster. En Erlen Meyer kolbe med rød saft. En næsespray fra lægen. Et billede af Sigmund Freud, som savnede en sprække og opfandt 'penis-misundelse'. Solvej Mia selv er ekspressiv og autentisk som skuespiller i 'For elsket'. En forestilling til 5 stjerner.
Monolog på scenen er den sværeste form for teater jeg kender.
Som 34 stykker sushi. Så forskellige, men alle scenerne i 'For elsket' hænger sammen, som netop sushi. Jeg elsker sushi.
...bare ikke Solvej Mia's karakter. Og det har jeg aldrig tænkt på, men jeg kan godt huske det nu. Som ung var det svært at forstå, hvad det er: At være forelsket. Der var sex, der var sjov, der var crush, der var skuffelser og lunkne forbindelser. Men den dag, så var den der!
Den dag har Solvej i stykket ikke set endnu. Hun fortæller om at være en bil, som alle drengene vil have en prøvetur i. Om drømmene via film. Om den pinagtige, irriterende og lidt skuffende og frustrerende følelse: Jeg kan ikke mærke det! Jeg har ikke prøvet det endnu, den der fantastiske forelskelse.
Super underholdende, vedkommende og præcist afleveret. Tak for en god oplevelse på Kulturkapellet Aarhus. Et sted for vækstlaget i Aarhus, med lokaler på det gamle amtssygehus på Tage Hansens Gade. Lad os kalde det off-broadway. Hold øje med deres events her: Kulturkapelletaarhus.dk.
Teater anmeldelse
Restaurant Brasserie Belli i Aarhus
Den skal smage godt!
31. januar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brasserie Belli laver god mad. Synes jeg. Kokken hedder Ronald Dijkstra. Hans kone er Trine Belli som serverer maden og tager imod gæsterne. 30 år i branchen. Kom med og mød et par dejlige mennesker, i deres spisested i Frederiksgade, 8000 Aarhus C.
Ronald, hvad er hemmeligheden ved at være en god kok, eller din hemmelighed?
Trine, jeg har lagt mærke til at du ofte bare snakker med folk der kommer på besøg. Hvorfor gør du det?
- Jeg får at vide jeg er meget imødekommende og åben menneske, og sådan betragter jeg også mig selv.
Passer det, Ronald, er hun det?
Kok, man har set på fjernsyn, at kokke de er nogle hidsige folk. Er du en hidsigprop?
Det bedste tidspunkt ude i dit køkken, hvornår synes du det er?
- De der første timer, inden der kommer gæster, det er dejligt. Alene. Så kommer Trine ind til direktør-tid, cirka klokken 10. Hun laver de ting, hun skal gøre. Og så drikker vi kaffe klokken halv elleve, og så starter vi klokken 11. Det er dejligt.
- Når så det hele er overstået, og jeg begynder at vaske op, så finder jeg ro igen. Og så er dagen forbi, efter de der 12-14 timer.
Og i har været mand og kone i giga-mange år?
Er der en ret, Trine, som du synes Ronald er rigtig god til at lave?
Og hvad er din favorit, Ronald?
[Trine afbryder] - Jeg tror faktisk den bedste ret du kan få, det er når jeg laver noget til dig.
-Fordi, selv om man er professionel herinde, så har man også bare mange gange brug for sovs og kartofler. Som mor laver det, ikk' å?
Trine, kan du huske et øjeblik i jeres historie, i dit arbejde her, som har gjort indtryk på dig? Som du kan blive ved med at huske?
- Der var en dame i en kasse, og så skulle jeg stikke nogle sabler i. Er cirkus virkelig så nemt, og det var det! Og jeg savede svigermor tværs over. Jeg ved hvordan man gør det nu, siger Ronald Dijkstra.
- Ja, men igen, cirkus er showtime, men det er også benhårdt arbejde, siger Trine Belli. - Og det er det også i restaurations-branchen. Det er en livsstil man har valgt, og så den passion man har for det man gør.
- Det er det vigtigste, siger Trine Belli.
Restaurant video
★★★★★Anmeldelse 'Midt i livet', Teatret Svalegangen
Knalder du med din mand, eller skændes i bare?
16. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Midt i livet': Er du træt af at skændes med din mand? Så tag ind på Teatret Svalegangen og se 'Midt i livet'. Et velfungerende skænderi til 5 stjerner. Super fint spillet af
Selv skændes jeg ikke med min kvinde. Kun om småting, synes jeg. Hvor skabet skal stå, og den slags. Småting.
Men Charlotte - og det er ikke for at pege fingre - hun er løs på tråden. Det koger i hende. Hun har mødt Mads. For 3 måneder siden. En politibetjent i Aarhus, som ganske vist er gift, men som ikke elsker sin kone længere.
Hvis nu bare Anders havde sagt dét, som en enhver mand tænker:
Og, jeg ved ikke. Det er sjældent at skænderier giver nogen mening. For det meste skændes vi, fordi vi et øjeblik har mistet forbindelsen til hinanden, og fodfæstet til virkeligheden.
'Midt i livet' er super realistisk. Replikkerne er mundrette. Dilemmaerne er velkendte fra enhver brevkasse - og dermed også velkendte for ethvert menneske der har oplevet et dårligt parforhold.
Humor får du også. Sort humor.
Charlotte er en blanding af en skrap kone og en manipulerende bandit. Hendes mand er en blanding af en varm mand, og en anstrengende tøsedreng.
De har begge to mistet lysten. Glæden ved at arbejde. Lykken i familielivet. Forbindelse. Liderligheden. De er blevet til tomme skaller der har ondt af sig selv.
Snakke med hinanden kan de slet ikke. Bare beklage sig, brokke sig, og bedrøve sig.
Der er 2 stjerner for skuespillerne. 2 stjerner for replikkerne. 1 stjerne for at være relevant for dig, hvis du er træt af at skændes med din mand.
Midt i livet af David Eldridge
Teater anmeldelse
★★★★★Review 'In the Middle of Life', Teatret Svalegangen
Are you having sex with your husband, or are you just arguing?
16. november 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Midt i livet': Are you tired of arguing with your husband? Then go to Teatret Svalegangen and see 'In the Middle of Life'. A well-functioning argument worth 5 stars. Super well played by
I myself don't argue with my woman. Only about small things, I think. Where the bed should be, and that kind of thing. Small things.
But Charlotte - and this is not to point fingers - she is on the loose side as a woman. She is boiling. She has met Mads. 3 months ago. A police officer in Aarhus, who is married, but who no longer loves his wife.
If only Anders had said what every man thinks:
And... I don't know. It's rare that arguments make any sense. Most of the time we argue because we've momentarily lost touch with each other, and our foothold in reality.
'Midt i livet' is super realistic. The lines are straightforward. The dilemmas are familiar for every counselor - and therefore also familiar to anyone who has experienced a bad relationship.
You get humor too. Black humor.
Charlotte is a mix of a tough wife and a manipulative bandit. Her husband is a mix of a warm hearted man and a tiring sissy.
They've both lost their desire. The joy of working. Happiness in family life. Connection. Lust. They have become empty shells who feel sorry for themselves.
They can't talk to each other at all. Just complain, grumble, and grieve.
There are 2 stars for the actors. 2 stars for the dialogue. 1 star for being relevant to you if you're tired of arguing with your husband.
Midt i lieft by David Eldridge
Teater review
The struggle in the middle of life for love and eroticism
In the middle of life
5. november 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy
In the middle of life, many married couples are hit by the question: "How are we living! Is it good enough!"
Is there a difference in how the two characters deal with life?
- She tries to wake him up, somehow. Because she is well aware that they are not where they want to be. And should you just keep doing it? Should they be unhappy forever, or should they do something about it?
In one of the scenes, the married couple argue about sex. They have just been on an inn holiday, and Anders is proud. "We had sex twice!". But it turns out, it was compulsory sex. In fact, Charlotte no longer wants sex with Anders. They have lost contact with each other, partly because Anders commutes between Aarhus and Copenhagen. They are not good at talking together about the problems, but they try.
There is a lot of drama in theatre, but sometimes there is just as much drama - or more - in one's own life. Is it a play about the lives of ordinary people?
The man in the play does not want to talk about the problems. What's the matter with you, Caspar?
Silence creates rust in a relationship. It's good to talk together.
Where do you want to lead the audience?
'Midt i livet' plays at Teatret Svalegangen from 9th of November till the first week of December.
Teater video
Kampen midt i livet for kærlighed og erotik
Midt i livet
5. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Midt i livet bliver mange ægtepar ramt af spørgsmålet: "Hvordan lever vi! Er det godt nok!"
Er der en forskel på hvordan de to karakterer håndterer livet?
- Hun vil vække ham på en eller anden måde. Fordi hun er godt klar over, at de ikke er der, hvor de gerne vil være. Og skal man bare blive ved med det? Skal de være utilfredse for evigt, eller skal de gøre noget ved det?
I en af scenerne skændes ægteparret om sex. De har lige været på kro-ferie, og Anders er stolt. "Vi havde sex to gange!". Men det viser sig, at det var pligtsex. Faktisk har Charlotte ikke længere lyst til sex med Anders. De har mistet forbindelsen med hinanden, blandt andet fordi Anders pendler mellem Aarhus og København. De er ikke gode til at snakke sammen om problemerne, men de prøver.
Der meget drama i teater, men nogle gange er der lige så meget drama - eller mere - i ens eget liv. Er det et stykke om helt almindelige menneskers liv?
Manden i stykket har ikke lyst til at tale om problemerne. Hvad er problemet med dig, Caspar?
Tavshed skaber rust i et parforhold. Det er godt at tale sammen.
Hvor vil du gerne lede publikum hen?
'Midt i livet' spiller på Teatret Svalegangen fra 9. november, og frem til og med den første uge i december.
Teater video
Foto: Jacob Østergaard Johansson★★★Anmeldelse af 'Hold så kæft Lars!' - en historie om selvmord
Sex, pizza og dødsporno
26. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn
Anmeldelse af 'Hold så kæft Lars!': Dårligt. 3 stjerner. Stykket 'Hold så kæft Lars!' - skabt af Mette Søndergaard - har fin scenografi, godt skuespil, hurtig tv-humor og komik. Alt er så fint. Men så - efter en times tid - forstår man at den unge pige i stykket, hun skal begå selvmord. Du finder hverken en kæreste, en psykiater eller en lille sød kattekilling der kan stoppe hende. Ren dødsporno. Spar dine penge eller køb en flæskesteg. Ja, selv en supermenu fra McDonald smager bedre end 'Hold så kæft Lars!'. Der er intet håb i stykket.
Så, jeg er sur. Det behøver du ikke være. Men jeg synes stykket 'Hold så kæft Lars!' giver ingen mening. Det er en tragedie, og det gør ondt. Stykket handler om en kvinde gravet ned i et sandhul, og du får 90 minutter pine mens hendes indre spøgelser kaster sten på hende. Det kan kun gå én vej, i dramatikerens fætter BR kugleramme. Minus, minus, minus - vi ender nok et stykke langt nede i depressionens undergrund. Ja! Jeg vidste det!
3 stjerner til 'Hold så kæft Lars!'. Liv er en ung kvinde der er træt af at leve, spillet af Mette Søndergaard. Hun møder Lars - spillet af Anders Budde Christensen - på et dansested. Hun vil knalde. Tager ham med hjem. De bor i hendes stue. Æder pizza, knalder, æder, knalder. Bliver kærester.
Sådan er begyndelsen på 'Hold så kæft Lars!'. Scenografien - skabt af
Men stadigvæk sur, det er jeg. 'Hold så kæft Lars!' er realistisk. Det skildrer en selvmorders kamp for at dræbe sig selv. Sådan er de jo, selvmorderne. Ikke sandt?
Jo, det er sandt. Jeg kan ikke redde en selvmorder, fordi gerningsmanden og ofret er den samme person. Ingen selvmorder kan undslippe sin egen hånd. Ofret er værgeløst.
Selvmord er en træls ting. Jeg bliver helt deprimeret af at se det.
Derfor lytter jeg til historier, for at en eller anden - f.eks. Mette Søndergaard uden kugleramme - kunne være sød at fortælle en løgnehistorie - hvor selvmorderen mislykkes i at fange sig selv i et hjørne og at gøre det af med sig selv. En løgnehistorie, dét vil jeg foretrække, fremfor en nøgtern skildring af kvinden der er gravet ned i sandet.
Måske ligefrem en komedie om en selvmorder der ved et uheld - og det er faneme irriterende - bliver glad og lykkelig. Fanget i et splitsekund af kærligheden, nærværet og erotikken. En komedie om en kvinde der vil dø, men som rammes af livets skønhed som i et solstrejf der splintres i frydefulde atomer i krystal lysekronens eksploderende farver.
Tak for oplevelsen. Den kunne godt have været bedre, føler jeg. Min bror var så kold da han blev trillet ind fra køleboksen og anbragt på bedemandens påklædningsbord. Jeg gav ham varme sokker på til den sidste rejse, og jeg tænkte som Lars i stykket: 'Fuck hvor er det synd for dig, og hvor er jeg dog håbløs, at jeg ikke kunne redde dig'.
Det er vigtigt at forstå.
Ingen historier ender med et selvmord. Men nogle historier starter efter et selvmord.
Hold så kæft Lars!
Teater anmeldelse
'Midt i livet' afløser 'Højbjergmordet'
Parforhold midt om natten i et køkken
27. august 2024.Kulturnyt, Kulturnyt
'Midt i livet' er forestillingen der afløser 'Højbjergmordet' på Teatret Svalegangen.
Med sin upolerede stil udforsker den britiske dramatiker David Eldridge kærlighedens storm. Han indrammer et ægteskab fanget i livets midte – et forhold tynget af mental load, et ikke-eksisterende sexliv, stereotype kønsroller og jagten på lykke. Mange kender følelsen, men få har sat den i scene. Det sker nu på Teatret Svalegangen, når 'Midt i Livet' har premiere 9. november – 7. december 2024.
- 'Midt i livet' er relevant, fordi vi lever i en tid hvor karriere, arbejdsliv og forældreskab vanskeliggør ærlighed
- Jeg ville ønske, det var muligt at tage stort kørekort i parforhold og børneopdragelse. Men det er nok bare en bunden opgave at blive
Teater
Foto: Emilia Therese★★★★Anmeldelse 'Chicago', Musical på Aarhus Teater
Glimmerfest og mediecirkus fra de skrå brædder
1. maj 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Chicago' på Aarhus Teater: Et kvindefængsel på en flodpram i Chicago hæver sig op af scenegulvet. I aften er der livemusik i orkestergraven på Aarhus Teater. Et bigband orkester sejler med på kvindernes blodrus, når de som fanger sætter det helt store mediecirkus i gang. Retssager - nu som farcer. I aften ruller Aarhus Teater tæppet ud for årets musical. 'Chicago' er en underholdende forestilling til 4 stjerner, forklædt med lir og intrigante kvinder. En storby-musical fra oversøs. Tonerne af hornmusik fra en hjuldamper-tid, bliver foldet ud med trutmund og glimmerfest af de farverige divaer i forestillingen.
Den underholdende karakter Roxie er kommet i vanskeligheder. Hun skød sin elsker, da han ikke gad hende længere og nu står hun til doms for sine gerninger. Fængslet hun kommer til er en kamparena med hierarkier mellem alle de morderiske kvinder. I samarbejde med medieprinsen forsvarsadvokaten Billy Flynn, skal hun forsøge at vende folkestemningen mod hende og undgå straf. Højdepunktet i historien er retssagen hvor løgn og spind driver folkedomsstolen lige der hen hvor advokaten vil have dem, - alt sammen spundet ind i en god gang Dixie Jazz og kvindelir fra heppekoret.
I musicalen 'Chicago' er det show-time og det er underholdende. Musikken og sangene fletter sig ind i historiens plot. Med hofteholdere og wonderbra er kvindefængslet peppet op til en slags Red Light District koreografi. Sexet og energifyldt karikeret i sin dans og med humoristisk vinkel på mediestorm i sin fortælling. Sangene er ørehængende og danseglæden vinder på sin humor og charme. Jeg er særligt glad for scenografien i stykket, hvor flodprammen hæver og sænker sig op fra gulvet og den fine lyd fra orkestergraven med god sans for swing og Dixieland jazz.
Forestillingen er et cirkus værdigt, og tak for det. Gå og se om du er enig.
Chicago af John Kander, Fred Ebb & Bob Fosse
Show anmeldelse
Foto: Frederikke Brostrup★★★★Anmeldelse: 'Hyper Switch Ultra Faggot', Teatret Svalegangen
Av, du gør mig ondt!
29. februar 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Hyper Switch Ultra Faggot': Der er 4 stjerner til stykket, fordi min sidemand trækker vejret tungt. Som et astma-anfald. Han har ondt. Forestillingen 'Hyper Switch Ultra Faggot' vækker hans indre smerter, som at træde på et erindringens pindsvin der krummer sig sammen. Jeg kigger rundt i salen på Teatret Svalegangen. Stykket er instrueret af Johan Klint Sandberg, med Ludvig Brostrup i hovedrollen. Stykket rører publikum. Nede på en række er der en mand med kort klipning og bred nakke som hulker. Af grin, opdager jeg, eller gråd? En ung pige fniser, fordi hun kan ikke klare flere detaljer om seksuelle overgreb. Hun har fået nok. Længere henne på min række. En mand er gået i stå. Tavsheden er enorm.
Nå, men det starter hyggeligt. Ludvig Brostrup træder ind på scenen i undertøj. Tank top og briefs, sådan lidt JBS i designet. København, måske Amager. Han er i sauna, måske faktisk Studiestræde, Amigo Sauna - fordi alle går rundt med et håndklæde om livet. En sauna som er et slags kommunistisk bordel hvor alle mænd har sex med hinanden, uden at nogen få penge for det. Og han elsker det, vores hovedperson.
Han er ung, han er lækker - men bedst af alt, han har brug for at blive elsket, så han gør alt det som de ældre mænd beder ham om.
Han er populær, derfor.
- Min seksualitet er præget af skam og skyld. Det tænder mig at leve i mørket. Det var jo sådan vi kom til verden, os der er homoseksuelle. Os der svæver mellem liv og død. Skammen er en del af vores seksualitet, siger vores hovedperson.
Jeg ved det ikke. Men jeg ved at Josef Fritzl er familiefar og hetero seksuel. Og jeg ved at Fritzl på ingen måde definerer min seksualitet. Så jeg tvivler på, at homo seksualitet altid skal være et slagsmål mellem overgreb og underkastelse.
Vores hovedperson ser dog verden på dén måde. Han bliver forelsket i en mand med hule øjne - en nul-mand - og han får energi af måden som sadisten betragter ham. Tomme øjne.
- Men han smiler til mig!
I stykket følger vi deres kærligheds-historie udvikle sig. Som en kræftbyld, eller som eksem der kun bliver værre, dag for dag.
Publikum vrider sig i stolerækkerne. De fleste kommer fra grupper i Aarhus, hvor man står med spørgsmålet hver dag. Er jeg noget særligt, bare fordi jeg er glad for mennesker der har det samme køn som jeg selv?
Ingen tror længere på, at homo seksuelle er små ryttere for Satan, bortset fra Texas, og Rusland, og Iran, og så videre. Men hvad tror du på? Det spørgsmål får du et helt frugtfad du kan smage på i 'Hyper Switch Ultra Faggot'. En stjerne for det.
Jeg skal ikke afsløre højdepunktet - der hvor publikum rykker så uroligt på sig at jeg ser flugtsignaler og de er lige ved at gå fra forestillingen. Eller lavpunktet, kunne man sige. Men jeg vil afsløre hvad der sker med vores hovedperson.
Efter at være blevet forelsket i en psykopat, og tage imod som mashochist, slukkes drømmen i vores hovedperson. Romantikken. De søde kys. De baskende arme når fyren er i huset. Han bliver slukket, fordi sådan er det. Tisser du på et bål, så er der kun mørket tilbage. Når vi gør ondt på et menneske, skaber vi en ny grumsom person i vores eget billede. Ondskab er en smitsom sygdom. Faktisk vigtigere at holde afstand til, end at holde afstand til lidt forkølelse.
Scenografien er fin og enkel i 'Hyper Switch Ultra Faggot'. Teksten er poetisk og autentisk. Instruktionen stram. Alt sammen skabt af Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup, et skuespil i top. Det er stort hvad to mænd kan skabe sammen.
Så er du glad for mænd? Se 'Hyper Switch Ultra Faggot' og mærk efter, hvordan din kærlighed er. Det er altid det rigtige tidspunkt, hvis man vil have en dybere forbindelse til sin kæreste. God fornøjelse.
Hyper Switch Ultra Faggot af Johan Klint Sandberg og Ludvig Brostrup
Teater anmeldelse
Foto: Ditte Valente★★★★★Review: 'Fools Paradise', at Teatret Svalegangen
Here is the simple-minded clown from the universe of Kvium's drawing
12. oktober 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review: "Fools' Paradise": The gray suits make the performers look like single-celled amoebas. Asexual until one gets the idea to put on a pair of underpants with a little tap. Tonight I am in the company of a strange and absurd universe. The performance "Fools' Paradise" is physical theater of the highest order. A personal gallery built around Michael Kvium's grotesque artworks.
They ramble with humorous punsThe performance is subtle and humorous in its absurd story about man. As physical theatre, the 5 performers on stage depict humanity as a pack animal. Confused and anxious when one person stands out from the others in the group. The 5 actors' characters are like simple-minded primates who, for the first time in the history of life, have to form languages and roles. They do this through small imitations of each other. The moment after, the community dissolves, without anyone reaching an understanding of either themselves or each other. Every action is without consequence. A judge sits in his barrel and with great pathos he rattles off incomprehensibility, - dissolves all meaning of the community of language, because he says nothing that makes sense to anyone.
The play bites in its satireDeath is a recurring theme in Kvium's universe. Most often in the form of figures who try not to deal with their own existence. The performance "Fools' Paradise" deals very precisely with this dark side of man. This side from which the well-known painter often depicts humanity and society. The grotesque where the meaning of existence dissolves and the ballerina princess must try to immortalize her name, without bothering to recognize her own existence here and now. The performance is both serious, humorous and imaginative.
5 StarsI am captivated by the charm of the simple person gallery. The dark humor that exposes man's absurd attempt to avoid the anxiety of being is liberating. At the same time, the humor dissolves the meaning with its own expression, when the characters have to act in the shadowland with their backs to death. I like the mix of dark satire in the physical theatre, the simple nature of the clown in the comedy, the lively puppetry and the melodious voice in the music.
Thanks to the team behind the performance "Fools' Paradise" and to Teatret Svalegangen for inviting us inside.
FOOLS' PARADISE, by Giacomo Ravicchio
Contributors Therese Glahn, Karin Norrinder, Serafín Ziqver Xavier, Lars Begstrup and Jan Overgaard Mogensen.
Script, Direction, Scenography Giacomo Ravicchio
Composer and Sound Design Jérôme Baur
Lighting Design Martin Danielsen
Puppet design Katrine Karlsen
Photo Ditte Valente
Produced by Meridiano Teatret, Zebu and Operaen i Midten.
Teater review
Josephine Baker★★★★★★'Oh, Josephine', at Teatret Svalegangen in Aarhus
The devil's cloak is a free spirit, isn't it?
26. september 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Oh, Josephine': The first casualty of any war is the free arts. That is the theme of 'Oh, Josephine', a fantastic 6-stars performance written by
On the outer level, the story is about 'Oh, Josephine'. A charismatic woman 100 years ago. She was beautiful. She knew that men want bare breasts and bananas. She made her money dancing and making movies, mainly wearing that costume.
Of course, Josephine Baker had a miserable childhood, and an early sexual debut. At that time in the 1920s, who else would be running around in a banana skirt? But Thomas Markmann wants much more than to talk about sex and social inheritance. The performance is about politics, power and rebellion. And sex. A perfect combination ever since Shakespeare.
The magical woman who was black and nakedJosephine Baker was not only an attractive woman, she was also a rebellious woman who is an inspiration to you today. Every rebellion starts somewhere in your sexuality, but doesn't end until people stop looking at breasts and instead look at how the more powerful people oppress the more powerless people.
During Josephine's time - the roaring twenties - there was freedom throughout the western world. It was only a moment before the Hays Code in 1930 removed Hollywood's artistic freedom and paved the way for him the little German, him with the very great need to 'protect' Austria, Poland, Denmark and so on.
Before closing time, Josephine Baker comes to Adlon in Copenhagen, 1928, to dance naked with bananas around her waist. This is the basic scene of the play. A Danish nightclub.
Super work from the actorsMalou Takibo plays Josephine Baker. A woman with guts, and she sings fantastically. The performance has music by Marie Louise von Bülow. Melodic and swinging, love it. Rolf Hansen does a great job as the nightclub's emcee, great character work. You will also love Hans Find Møller. He can be Leo Mathiesen right down to the tip of the cigar while playing with his piano. Luise Kirsten Skov is steadfast in the many roles she has in the play.
The scenography is by Nikolaj Heiselberg Trap. The audience sits on both sides of a long structure that looks like a nightclub 100 years ago, and it is a fine stage for a host of historical figures.
Only the dead deserve a street sign with their name onDead artists increase in value. That's the way it is. Only the past can tell the truth. That's how it is, and it's the freedom of the show to say something significant about today's people in power. You'll meet Leo Mathiesen. PH. Lulu Ziegler. Gerda Wegener. Agnes Henningsen. Powerful Danish artists who could not artistically survive when the first shots were fired in World War II.
Only Josephine Baker survived as an artist. She had become a French citizen, and she was a woman of resistance during times of war. She set up an orphanage and became very rich. Her money bought a lot of children out of poverty, and she never really understood the basic principles of upbringing. Love had not yet been invented in her childhood home, but sex and violence against women and ethnic minorities had.
You will love the music, the story and the actingIt is rare to see a Danish theater performance with good music on a high artistic level. It is rare to see a truly good story in a Danish play. Both at the same time, with humor and high acting, that's rarer than rare. Don't know what it's called in English?
There are 5 stars for scenography, music, the actors, direction and topicality (despite the fact that the story takes place 100 years ago). The 6th star is for daring to criticize the current coalition government. Last time the 'protective' forces were named Germany. Today, no one knows who 'looks after us'. But we know that we have a coalition government, we know that there is a waiting period of up to 12 years to get free treatment at the hospital. As Thomas Markmann puts it in the play: 'We know we live in a time when welfare for the majority is exchanged for prosperity for the few'.
That's rude, Thomas. Hope you have a good pension scheme. I'm not sure that remark will trigger a lifetime of art support for you. But then you have to live with the fact that the audience loves your art. Teatret Svalegangen is completely sold out in the coming days.
Oh, Josephine, by
Cast Rolf Hansen, Louise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller, Malou Takibo
Direction
Scenography Nikolaj Heiselberg Trap
Composer Marie Louise von Bülow
Lighting Design Flora Pelle Brandt
Choreography Gunilla Lind
Creative Producer Christine Worre Kann
Produced by Teatergrad.
Teater review
Josephine Baker★★★★★★'Oh, Josephine', på Teatret Svalegangen i Aarhus
Djævlens kappe er frisind, not?
26. september 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oh, Josephine': Det første offer i enhver krig er den fri kunst. Dét er temaet i 'Oh, Josephine', en fantastisk forestilling til 6 stjerner skrevet af
På det ydre plan handler historien om 'Oh, Josephine'. En karismatisk kvinde for 100 år siden. Hun var smuk. Hun vidste at mænd vil have bare bryster og bananer. Hun tjente kassen på at danse og lave film, primært iført dét kostume.
Selvfølgelig havde Josephine Baker en træls barndom, og en tidlig seksuel debut. Hvem ellers ville på den tid i 1920'erne rende rundt i et bananskørt? Men Thomas Markmann vil meget mere end at snakke om sex og social arv. Forestillingen handler om politik, magt og oprør. Og sex. En perfekt kombination lige siden Shakespeare.
Den magiske kvinde, som var sort og nøgenJosephine Baker var ikke kun en attraktiv kvinde, hun var også en oprørsk kvinde som er til inspiration for dig i dag. Ethvert oprør starter et sted i din seksualitet, men slutter ikke før folk holder op med at kigge på bryster og i stedet kigger på hvordan de mere magtfulde mennesker undertrykker de mere magtløse mennesker.
På Josephines tid - de brølende tyvere - var der frisind i hele den vestlige verden. Det varede kun et øjeblik, inden Hays Code i 1930 fjernede Hollywoods kunstneriske frihed og banede vejen for ham den lille tysker, ham med det meget store behov for at 'beskytte' Østrig, Polen, Danmark og så videre.
Inden lukketid kommer Josephine Baker til Adlon i København, 1928, for at danse nøgen rundt med bananer om livet. Dette er grundscenen i stykket. En dansk natklub.
Super arbejde fra skuespillerneMalou Takibo spiller Josephine Baker. En kvinde med ben i næsen, og så synger hun fantastisk. Forestillingen har musik af Marie Louise von Bülow. Melodisk og svingende, vild med den. Rolf Hansen gør et kæmpe arbejde som natklubbens konferencier, dejligt karakter-arbejde. Du vil også elske Hans Find Møller. Han kan være Leo Mathiesen helt ud til spidsen af cigaren, mens han leger med sit klaver. Luise Kirsten Skov er standfast i de mange roller hun har i stykket.
Scenografien er af Nikolaj Heiselberg Trap. Publikum sidder på begge sider af en lang opbygning der ligner en natklub for 100 år siden, og den er en fin scene for et væld af historiske personligheder.
Kun de døde fortjener et vejskiltDøde kunstnere stiger i værdi. Sådan er det. Kun fortiden kan man fortælle sandheden om. Sådan er det, og det er forestillingens frihed til at sige noget væsentligt om nutidens magthavere. Du møder Leo Mathiesen. PH. Lulu Ziegler. Gerda Wegener. Agnes Henningsen. Kraftfulde danske kunstnere, der ikke magtede kunstnerisk at overleve, da de første skud blev løsnet i 2. verdenskrig.
Kun Josephine Baker overlevede som kunstner. Hun var blevet fransk statsborger, og hun blev modstandskvinde i en krigstid. Hun oprettede et børnehjem og blev meget rig. Hendes penge købte en masse børn fri fra fattigdom, og hun forstod sig egentlig aldrig på de pædagogiske principper for opdragelse. Kærlighed var endnu ikke opfundet i hendes barndomshjem, men sex og vold mod kvinder og etniske minoriteter var til gengæld.
Du vil elske musikken, historien og skuespilletDet er sjældent man ser en dansk teater-forestilling med god musik på et højt kunstnerisk plan. Det er sjældent man ser en i sandhed god historie i et dansk teaterstykke. Begge dele på én gang, med humor og højt skuespil, det er sjældnere end sjældent. Ved ikke hvad det hedder på dansk?
Der er 5 stjerner for scenografi, musik, skuespillerne, instruktion og aktualitet (til trods for at historien foregår for 100 år siden agtigt). Den 6. stjerne er for at turde at kritisere den nuværende samlings-regering. Sidste gang hed værnemagten Tyskland. I dag ved ingen hvem der 'passer på os'. Men vi ved at vi har en samlings-regering, vi ved der er op til 12 års ventetid på at få fri behandling på sygehuset. Som Thomas Markmann siger det i stykket: 'Vi ved vi lever i en tid, hvor velfærd for de fleste bliver vekslet til velstand for de få'.
Dét er frækt, Thomas. Håber du har en god pensions-ordning. Jeg er ikke sikker på at dén bemærkning vil udløse en livslang kunststøtte til dig. Men så må du leve med, at publikum elsker din kunst. Der er totalt udsolgt på Teatret Svalegangen de kommende dage.
Oh, Josephine, af
Medvirkende Rolf Hansen, Louise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller, Malou Takibo
Instruktion
Scenografi Nikolaj Heiselberg Trap
Komponist Marie Louise von Bülow
Lysdesign Flora Pelle Brandt
Koreografi Gunilla Lind
Kreativ producent Christine Worre Kann
Produceret af Teatergrad.
Teater anmeldelse
Photo: Emilie Therese★★★★★Review: 'Stamina', by Don Gnu at Bora Bora in Aarhus
Life is a good laugh and some stunts
30. august 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review af 'Stamina': What is life? All work and no fun? It might be, but not according to 'Stamina', the five-star action and dance performance from Don Gnu youth department, The Ung Gnu. Life is a good laugh, two people in love and some incredible stunts. We all laughed in sheer relief. We the audience, we who see so much and maybe laugh too seldom.
There is no real fourth wall in 'Stamina'Kasper Buus knows how to tickle his audience, when he welcomes us with a vacuum cleaner in hand. Dressed in fur and youthful sweat pants, he and Astrid Pauline Schmidt immediately bonds with the rain-wrapped people gathering in Bora Bora, Dance and Visual Theatre, in Aarhus. The two of them never roll up the window in order to keep a distance to our rain wet hair and climate dampened shooes. They both have twinkles in their eyes and heads up, the Don Gnu dancers have arrived for a reason: Let's celebrate life all together.
Don't be sad, let's have some funIn a world of modestly depressing news, being it the wars to come or the rain to wash us all up on the climatical beach, it is rather refreshing to experience Don Gnu's 'Stamina' performance.
Two people - a man and a woman of unknown provenance - are meeting each other. They find love. Love is a balloon with helium and a long string attached. Somehow they let go of it, so it flew up under the roof. It's so high hanging, their fruit of true love, that they cannot get hold of it again.
How many ways is it possible to have bodily intimacy?Ever had sex with multiple positions, like kamasutra? Forget about it. In 'Stamina' the two performers are breaking every record when it comes to positions. They clash every unbelivable part of their feet, knees, cheeks, backs, thighs to meet each other intimately.
After sex they lose contact. They quarrel. Fight each other in a way I never saw before on a dance floor. It's like every action movie ever made, be it Asian style or Hollywood, was really just an exploration of stunts needed in Don Gnu's 'Stamina'. It's so beautiful. The stunts we do in a fight look exactly like our stunts when we express love. I think.
How to fetch that first love and reconnect again?'Stamina' is a performance with great acrobatics, slapstick, gags, stunts, dance, and our longing for true love. The two performers will succeed in getting the helium balloon down to earth, but we shall not spoil how.
You wonder now - looking at your partner sleeping in the moonlight - accompanied by the sound of seconds ticking away in the bedroom alarm clock - how to fetch that first love once again? How to refind the spark of life?
Go and look. 'Stamina' just might tell you. Enjoy.
Stamina, by
Performance and choreographic material: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Direction & choreography:
Artistic sparring:
Assistant choreographer and rehearsal director: Jeppe Kaas Vad
Sound design: Markus Artved
Producer team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produced by: Aveny-T &
Supported by: Aarhus Municipality & Statens Kunstfond
Photographer: Emilie Theresa and Mikkel Suppras.
Dans review
Foto: Emilie Therese★★★★★Anmeldelse: 'Stamina', Don Gnu, Ung Gnu på Bora Bora
Livet er et godt grin og nogle stunts
30. august 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Stamina': Hvad er livet? Kun arbejde og ingen sjov? Det kan være, men ikke ifølge 'Stamina', den femstjernede action- og danseforestilling fra Don Gnu's ungdomsafdeling, Ung Gnu. Livet er et godt grin, to forelskede mennesker og nogle utrolige stunts. Vi lo allesammen i ren lettelse. Os der er publikum, os der ser så meget og måske griner for sjældent?
Der er ingen rigtig fjerde væg i 'Stamina'Kasper Buus forstår at kildre sit publikum, når han byder os velkommen med en støvsuger i hånden. Klædt i pels og ungdommelige joggingbukser knytter han og Astrid Pauline Schmidt sig straks sammen med de regnsvøbte mennesker, der samles i Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, i Aarhus. De to ruller aldrig vinduet op for at holde afstand til vores regnvåde hår og klimavåde sko. De har begge glimt i øjnene og løfter hovedet, Don Gnu-danserne er ankommet af en grund: Lad os fejre livet sammen.
Vær ikke ked af det, lad os have det sjovtI en verden med forholdsvis deprimerende nyheder, hvad enten det er de kommende krige eller regnen der vil skylle os op på den klimatiske strand, er det temmeligt forfriskende at opleve Don Gnu's 'Stamina'.
To personer - en mand og en kvinde af ukendt herkomst - møder hinanden. De finder kærligheden. Kærlighed er en ballon med helium og en lang snor. På en eller anden måde slap de den, så den fløj op under taget. Den er så højthængende, deres frugt af ægte kærlighed, at de ikke kan få fat i den igen.
Hvor mange måder er det muligt at have kropslig intimitet på?Har du nogensinde haft sex med flere stillinger, som kamasutra? Glem det. I 'Stamina' slår de to performere alle rekorder, når det kommer til positioner. De støder sammen med enhver del af deres fødder, knæ, kinder, rygge, og lår for at møde hinanden intimt.
Efter sex mister de kontakten. De skændes. Kæmper mod hinanden på en måde, jeg aldrig har set før på et dansegulv. Det er som om enhver actionfilm der nogensinde er lavet, hvad enten det er asiatisk stil eller Hollywood, i virkeligheden bare var en udforskning af de nødvendige stunts til Don Gnu's 'Stamina'. Det er så smukt. De stunts vi laver i en kamp, de ligner præcis vores stunts når vi udtrykker kærlighed. Tror jeg.
Hvordan genfinder man den første kærlighed og genopretter forbindelsen igen?'Stamina' er en forestilling med fantastisk akrobatik, slapstick, gags, stunts, dans og vores længsel efter ægte kærlighed. Det vil lykkes for de to optrædende at få heliumballonen ned på jorden, men vi vil ikke spoile showet og fortælle hvordan.
Du spekulerer sikkert på - når du kigger på din partner der sover i måneskin - ledsaget af lyden af sekunder der tikker bort gennem soveværelsets vækkeur - hvordan får man igen fat i den første kærlighed? Hvordan genfinder man livsgnisten i parforholdet?
Gå og se. 'Stamina' vil afsløre det for dig. God fornøjelse.
Stamina, af
Performance og koreografisk materiale: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Instruktion & koreografi:
Kunstnerisk sparring:
Assistentkoreograf og prøveleder: Jeppe Kaas Vad
Lyd design: Markus Artved
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produceret af: Aveny-T &
Støttet af: Aarhus Kommune & Statens Kunstfond
Fotograf: Emilie Theresa og Mikkel Suppras.
Dans anmeldelse
★★★★★Review: 'This is not Romeo and Juliet', by Granhøj Dans
Tribute to love in times of war
22. august 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Review of 'This is not Romeo and Juliet' which takes place in the no man's land of war. A dancer's sharp edge from the shoulders draws love in circles, pushing pearls of carefulness over the edge of the stage. Another performer's living hands call up finer nuances from the depths and depict a tenderness in the gentler strokes.
The dance is intense6 stage artists bring aspects of love to life on stage. 2 musicians embrace love with tones from, among others, Prokovfiev and Ravel and create the curtain of sound in which they and the 4 other performers frolic.
The hunger of love awakesIn 'This is not Romeo and Juliet' two performers search for the one and only, - find each other, but lose themselves. "Romeo" she calls, - "Juliet" he calls.
They untangle themselves from the embrace of love and meet new moments, - meet themselves, - each other, - new formations. Reflecting and experimenting, - hugging each other as if it were life itself, rolling out of the embrace and grasping other human encounters. New hearts.
New aspects of love appear. Desire and hunger. The gratitude and the intoxication of falling in love. Their shadows stand out against the raw background of the stage.
Can love live when the cynicism of war breathes down their necks?
Can you do anything else in no man's land than kiss each other and pay tribute to life in the name of love?A beautiful performance
This homage from Granhøj's hand is to the necessity of love, to humanity, to the body, to sexuality, and to community. - My applause goes to the raw portrayal. Applause to the dancers' beautiful kinesthetic sense, and especially their rolling dance movements. An applause for the dramatic music, for the way the musicians play together and for their interactions with the rest of the performance, and the biggest applause for the relevance with which the performers take the stage.
Thanks to the team behind the performance 'This is not Romeo and Juliet' and to Musikhuset, Aarhus, who provided stage space for the performance tonight.
This is not Romeo and Juliet, Granhøj Dans
Sofia Pintzou - Dancer ( mature Juliet )
Marius Pinigis - Dancer ( mature Romeo )
Gleb Pysniak – Cellist ( musical Romeo )
Dalia Dedinskaite – Violinist ( musical Juliet )
Dominyka Markevicuite – Dancer ( young Juliet )
Povilas Jurgaitis – Dancer ( young Romeo ).
Dans review
★★★★★Review: 'Your story is mine too' / Oqaluttuaatigut
We thought they would like to be Danish
3. marts 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review: Your story is also mine / Oqaluttuaatigut. Shame and guilt, that's what I feel watching the play on a Friday night in Aarhus, but in the row behind me a group of Greenlanders laugh liberated. Yes, 'Your story is also mine' is a good play with humor and compassion. Maybe I take it too seriously, the shame that we Danes are among the most racist people on planet Earth, and we have been that for a long time. 300 years ago we sent the violent priest, Hans Egede, to Greenland and made the Inuit Danish. We thought. Today, young Greenlanders throw red paint on the statue of the priest, and Greenland's angry rapper, Josef Tarrak, is trying to raise awareness about the reality in Greenland. (On the theater stage in Aarhus, he is not that angry, in fact very pleasant.) Josef Tarrak and Else Danielsen - he is young, she is old - are telling the story on stage in Teaterhuset Filuren. It works really well. The scenography is as simple as the facade of Brugseni Paamiut. But it works, effectively. The two actors share stories from Greenland. He is the young and rebellious, the disaffected man who wants the Internet and a girlfriend. She is the old and abused woman who seeks peace and forgiveness. You are the Dane who must survive having the inflamed wound torn open. A syphilis wound created by the royal house and the church. Why do we need to hear about it? I can hardly stand it! On one side are the old Greenlanders who were brought up to be obedient to the Danes. The people who were forcibly removed and forcibly treated to not having children. The old who were sexually abused. They lost their culture and were crammed into ghettos. On the other side are the young Greenlanders. They speak Danish, they have knowledge of freedom and oppression, they are taller and stronger. They want better and cheaper internet. They speak Greenlandic, they riot. They sing rap (listen to Tarrak here on youtube). On both sides of the divide are people who have something in common, and that's the fine thing about the show. We can recognize each other across the generations. Greenland is Denmark's oppressed Indian, and if we had decency, we would end it now. But we don't, we stick to their land. The UN determined the other day that Denmark still - 2023 - exposes Greenlanders to structural racism. It's bad of us. Life in Greenland is hard and unpleasant for many people, thanks to Denmark. Greenland has a world record for suicides. 80 out of 100,000. Number 2 is Lesotho in Africa with 70. In Denmark the suicide rate is 7, and we think that is a problem. There is something wrong with Danish colonialism. We are racists, and it's hard to realize on a random Friday in Aarhus. Thanks to Teater Freeze Productions for giving space to the voice of the oppressed that speaks to us. 'Your story is also mine' is a super interesting performance about finding out who you are? Across generations and across cultures. Relevant and authentic story from Greenland. Your story is also mine / Oqaluttuaatigut
Actors & Singers Josef Tarrak & Else Danielsen
Director Hanne Trap Friis
Lighting design Naleraq Eugenius
Sound design Hans-Ole Amossen
Rap lyrics Josef Tarrak
Scenography Paarma Brandt
Production Theater Freeze Productions & Naleraq Lights
Teater review
Jens Peter Engedal★★★★★★Anmeldelse: 'Kool Kool Kina', Teater Katapult
Kool Kool Albinus, Jens
22. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Kool Kool Kina'. Med ryggen mod muren viser Teater Katapult storhed, indlevelse og relevans i en forestilling til en karakter af 6 stjerner.
Og måske den sidste.
Aarhus Kommune lukker og slukker den i aften meget væsentlige del af scenekunsten i Aarhus. 2024 1. januar er det slut, siger Jacob Bundsgaard (S). Og det er måske meget godt, tænker nogen. Katapult skaber ny scenekunst i Aarhus, det er ikke alle glade for. Aarhus Byråd og Kinas diktator Xi Jinping (习近平) er enige om at slå hårdt ned på talentfuldt teater ('farligt teater'). Vi gider ikke se aktuelt og relevant teater her i byen.
Men hvis vi gad se relevant teater, så er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina''Kool Kool Kina' er sat op af
Nu tror du måske jeg er i familie med Jens, og det er jeg. Jeg elsker gode historier. 'Kool Kool Kina' er en god historie om at miste sin retning i tilværelsen, fordi man er blevet gammel. Albinus karakter er kommunist, men siden 1991 er dén politiske retning blevet forvist til Museet for Thy og Omegn. Kommunister regner vi ikke for noget i Danmark. Vi er moderne, vi har Iphone og TikTok og de små kedelige aber i zoologisk have i København, vi er blevet kinesere - men ingen af os er kommunister.
Din Iphone mister opdateringer og TikTok går ned'Kool Kool Kina' griber ned i den politiske virkelighed. Kina har allerede sværget evigt venskab med Rusland - en uge inden Ruslands angreb på Ukraine - så snart får vi 3. verdenskrig. Eller hvad synes du? Din Iphone vil miste nogle opdateringer og TikTok bliver måske utilgængelig?
Men 'Kool Kool Kina' griber ned i noget større end verdenskrig og klodens undergang. Den fortæller dig historien om at miste sine idealer og kæmpe for at være i verden alligevel. Groft sagt er det historien om at være ung og medlem af SF eller Enhedslisten, og så blive voksen og opdage at kapitalismen styrer alt og man selv er blevet et museumsstykke.
Livet handler om sex, - ikke om politikLivet handler ikke om politik. Jens Albinus styrer showet i retning af de seksuelle drifter, og i retning af driften efter at udtrykke sig. Sådan er livet, og derfor er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina'. Sex og ytringsfrihed, det er et af temaerne for 'Kool Kool Kina'. Se forestillingen inden Aarhus Kommune lukker Katapult. Det er farligt teater, du er måske en af de sidste der ser det. God fornøjelse.
Kool Kool Kina
Medvirkende Jens Albinus, Sofia Mileva Čukić, Linh Tuyet Le
Dramatiker Aleksa Okanovic efter en idé af ham og Torben Dahl
Instruktør Simon Boberg
Scenograf/videodesign
Lyddesign Marcus A. Hjelmborg og Asger Ellegaard Bruun
Lysdesign Jens Hansen
Kostumedesign
Med støtte af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Aarhus Stiftstidendes fond
Produceret af Teater Katapult.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Frankly my dear I dont give a danm', Aarhus Teater.
Hjertet i Frankly er en kærlig fuck-finger til Miss Perfect
8. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Studio-scenen i Aarhus Teaters kælder emmer af nerve. Forestillingen "Frankly my dear I don't give af damn" er som en sort svane båret af 4 stærke kvindelige performere – eller måske mere som 4 fandenivoldske kvinder der bærer rundt på Medusas hoved. Stykket er en totalteater-forestilling hvor scenen er sat i hele rummet, hvor publikum kan nyde bobler i baren, samtidig med at performerne danser imellem det stående publikum.
De sætter ord og billeder på kvindens følelser og drifterForestillingen er en teaterkoncert med et følsomt hjerte for kvindeliv og kærlighedens udfordringer. Med en stærk feministisk kant til verden i dag leger med de modsatrettede følelser. Deres fortællinger har en humoristisk nerve som gennemstrømmer alle de underfundige og livlige fortællinger om kvindelivet som de skildrer. Der er fest og der er farve i vidunderlig mangfoldighed og - ingen kom til skade under udførelsen.
Her er kvinder med kant bundet ind i et følsomt beat og samtidigt har hun en fuck-finger til Miss Perfect. De lever her side om side med hinanden i historierne de fortæller på scenen.
Godt teater med kant og charmePerformerne på de skrå brædder spiller break-up sange, svider hårene af de modsatrettede følelser så de står helt nøgne og åbne. De spidser læberne til trutmunde og driver i fede beats og smuk poesi. De hælder humor ud af lommerne så sort og befriende at publikum overgiver sig og ler hjerteligt med. "Frankly my dear I don't give a damn" er scenekunst der driver af sex, humor, kærlighed og kunstnerisk frihed. Det er godt teater med kant og charme.
Kontrasternes paradisIscenesættelsen af Nathalie Mellbye er skarp og har i sin palet sort og lyserød som centrale elementer. Femme fatale-stilletter lever side om side med gymnastikdragter og cowboykostumer i forestillingen. Musikalitet ånder i hver en krog og springer fra top til tå som en badutspringer på en wrestling måtte. Poesien har en dyb klang og emmer af sort humor.
En teaterskuffe med oprør og latterForestillingen er et sammensurium af latter, eksperimenterende kulisse, totalteater fra den bedste skuffe og et oprør mod det perfekte. Alt sammen pakket ind i en musikalsk glimmerpakke der går ind under huden, - og tak for det. Til teamet bag forestillingen "Frankly my dear I don't give af damn" og til Aarhus Teater, Studio-scenen som i øjeblikket huser dem.
Frankly my dear, I don't give a damn af
Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign
Medvirkende Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Carla Eleonora Feigenberg,
Musiker og komponist Murmur
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Aki Bech
Performance anmeldelse
★★★★★Review of 'Mermaid Show', at Aarhus Theater
A mermaid with flaming red hair and naked breasts with smooth skin
1. juni 2022.Kulturnyt, Ambiorn Happy
I guess it's quite delicate to write a review of 'Mermaid Show' at Aarhus Theater. Because, you try to imagine that actually you will meet a living mermaid down in the theater's intimate Studio stage. And the mermaid, she's pretty emotional. The hair is fiery red. The breasts are bare and smooth like a human woman, but her legs end up in a fishtail. She is clear and distinct in her claim to the world. She wants yet another sailor with her down into the sea so they can swim together. (She already has 3.) Maybe it's you who swims with the mermaid in the inflatable bathtub in the middle of the stage surrounded by the audience? Test it out for yourself.
She had wrestling matches with sharks as a childThe audience can not sit still while we wait for the performance show to start. There have been rumors of wild escapades. The stage floor is covered with a rubber sheet and some people are sitting in raincoats. I dont do that. Water has never harmed anyone, unless you are a sailor and are lured into the water by a mermaid.
Then we set sails. The mermaid is surrounded by three white-clad sailors who she enjoys. The sailors sing and try to satisfy Ann Liv Young's demands on them. She has both created the show and controls the stage like a seductive and awful and really enjoyable mermaid. Ann Liv Young had wrestling matches with sharks as a child, they say, and I'm sure she taught the sharks to love her.
'Mermaid Show' is high level performance. The show was created in 2011 and has been triumphant ever since from New York and around the US and Europe.
Hard to say no to a mermaid, but I will not reveal anythingThere are so many cool surprises in the 'Mermaid Show'. I want to reveal them all, but it does not work, it would spoil your experience. The show is horrible, it's funny, it's crazy in a good way, it's performance art. Love it.
The only thing I want to reveal is that the show is about emotions, love, sexuality and gender. What gender does a mermaid actually have? I do not know, but Ann Liv Young is pretty what ever gender she prefere. I mean, right up to the point where she jumps up on the chair in front of me and sings to her chosen sailor, "come with me, I want you to swim with me, come." It's hard to say no to a mermaid. And be warned, if you're going to despise her, damn she has temperament. Beware :)
Scary and fun show. Thank you for that experience.
(Oh boy, there's a lot you have not been told. It's so wild like a splashing fish fresh out of the water.)
Mermaid Show by Ann Liv Young
Performers Marissa Blair, Sarah Manya, Kyla Kegler, Ann Liv Young
Videography Nicholas Strini
Performance review
Anmaldelse 'Cabaret', på Aarhus Teater
Fri sex og et frodigt kulturliv
9. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Se klip og læs også anmeldelsen af 'Cabaret' på Aarhus Teater.
"Først og fremmest handler den om en tid i efterkrigsårene fra første verdenskrig", fortæller Instruktør
"Tyskland er lige blevet et demokrati. og censuren er blevet fjernet, så derfor har der nu været et årti med fest og stemning og leben."
"Samtidig har USA, Frankrig og England krævet krigsskadeerstatning, så det har nærmest tømt hele Ruhr-distriktet for metaller og alt...."
"Vi har et Europa der har strippet Tysklandfor deres identitet."
Mine Damer og Herrer! Mesdames et Messieurs!Ladies and Gentlemen!"Og det er så i dette her skæringspunkt, forestillingen starter. Hvor friheden blomstrer. Der er stemning. Der er fri seksualitet. Kunsten eksploderer."
"Samdig begynder en bevægelse om at skabe et Tyskland igen som man kendte det. Der er mange der prøver på det her, men dem der har mest succes med det, er jo nazismen."
"Så, her fire år efter det her, kommer Hitler til magten."
"Forfatteren og komponisterne Kander og Ebb sagde jo dengang i 66, at denne her forestilling var et vidne til fremtiden, om at sådan noget her ikke skulle ske igen."
"Og det interessante er jo, at vi nu står i en situation der på mange måder ligner - globalt - det der skete i 1929."
Cabaret er en historie med fine kærligheds momenterNu kan jeg høre der er masser af fed musik og dans, og alting. Hvad ellers synes du der er godt i denne her forestilling?
"Der er jo nogle smukke kærligheds-momenter", fortæller instruktør Niclas Bendixen. "En skøn historie om et ældre ægtepar, Fräulein Schneder og Herr Schultz. De bliver dybt forelskede i dereslivs efterår, kan man sige. Og det er meget rørende, synes jeg.
"Men i Berlin på dette her tidspunkt, var det jo ikke kun lutter lagkage. Jeg tror overgrebene stod i kø. Jeg ved der var en gade i Berlinsom hed 'Mutterstrasse'. Her var kun prostituerede som var gravide. I den ene ende af gaden var de 1 måned henne, - i den anden ende var de 9 måneder henne. Og så kunne man køre som rig mand ned igennem gaden. Det virker jo meget, meget voldsomt."
Fest og god musik inden verdens undergang"Der var en vrangside og en skøn side i Berlin. Når kunsten eksploderer og alting. Men hvis så samtidigt du ikke har nogen penge og inflationen stiger..."
"Den ene dag koster et rugbrød 1 krone, den næste dag koster det 100 kroner. Hvad har vi så? Vi skal jo have noget på bordet. Du skal brødføde din familie."
Det er næsten som i Rema.
"Nej, jeg håber Rema ikke laver dén."
Kan du nu have det godt, tusind tak Niclas. Jeg napper lige den her.
"Jamen, den skal du da have."
Er vi på vej til ny verdenskrigJa, krybben er tom. Historien gentager sig. Eller hvad tænker du?
Tjek Cabaret ud på Aarhus Teater. Sofia Nolsøe er Sally Bowles og Emcee spilles af Simon Mathew. Klart et stjernepar.
Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde
Teater video
★★★★Anmeldelse 'Hooked' på Bora Bora i Aarhus
Her får du endorfine-kick med ildhu
15. marts 2022.Kulturnyt, Lita Domino
De danser til elektroniske rytmer. Beatet har fanget dem ind. Den tunge bas og den distante og slagkraftige tromme sætter sit præg på deres bevægelser. Kassandra Production går i aften på scenegulvet på BORA BORA med performans forestillingen 'Hooked'. Et lille snapshot som med sit eget bid vil stille skarpt på menneskets trang til at dulme og til den skæbne der følger med rutsjebaneturen rundt i afhængighedens landskab.
Kvickfix har mange ansigterDe er fanget i afhængighed, 'Hooked' på endorfiner, på beroligende medicin, af kvikfix fra deres smartphone, af opkvikkende sex oplevelser, af lykkens berusende himmelflugt. Rytmen der holder dem oppe, der holder dem til ilden, der holder dem i live – Afhængigheden i forestillingen 'Hooked' har mange ansigter, men det samme rush der skal skylle blodårene med lykkerus.
Publikum bliver tilskuer til glashusetI forestillingen 'Hooked' skaber performerne gennem fysisk teater, dans og engelske replikker billeder på ekstasens vilde højder og den dybe kælder af hunger og abstinenser som følger med en afhængighed. De fortæller om afstanden mellem mennesker der kommer i kølvandet af at bo i dette glashus. Som publikum bliver jeg tilskuer til mennesket der befinder sig i en boble af rus. Jeg bliver tilskuer til den afkoblet følelse af menneskefællesskab. Den der opstår når det ikke længere handler om en sjov tur i lykke-slaraffenland, men i stedet bliver en overspændt muskel der pumper vildt og hypnotisk trance rundt i kødet. De bliver som en maskine i overdrive.
Medrivende beat til en fin forestillingForestillingen har sit eget væsen. Den er enkel i sin aktion på dansegulvet og har sin bund i den kompleksitet der er i menneskets afhængighedstrang. Den gør sig umage med fortællingen om den rullende bevægelse fra trance til stilstand, - fra rus til smerte. Den bliver på den måde en fin skildring af den snævre margen mennesket kan bevæge sig indenfor når næste fix er allestedsnærværende.
Tusind tak til teamet bag 'Hooked' og til BORA BORA som giver sceneplads til forestillingen i øjeblikket.
Hooked af Annika B. Lewis
Medvirkende Morgan Nardi, Lisbeth Sonne Andersen, Petr Hastik
Scenografi/visuel kunstner: Peter Johansson
Musik: Jens Mønstedvog Anders Krøyer
Lysdesign: Morten Ladefoged
Dramaturgi: Anne Hübertz Brekne
Performance anmeldelse
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'The Supreme Gentleman', Aarhus Teater
Hej, må jeg binde dig og voldtage dig? Nej!
5. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Et teaterstykke på Aarhus Teater om kvindehad, og mænd der ikke kan finde ud af at skabe kontakt til kvinder.Men se med her. Der bliver kastet flere jokere fra scenen ud til publikum, så stykket ender med 5 stjerner.
Incel, de monstrøse mænd fra helvede der hader kvinderKender du incel? Det er et amerikansk/canadisk fænomen som også lever i Danmark. I Nordjylland er en ung sindssyg mand netop blevet dømt for at planlægge skoleskyderier. Han var med i incel, det digitale univers hvor ensomme mænd - der aldrig kommer til at have sex med en kvinde - gejler hinanden op til et gigantisk kvindehad.
Jacob Madsen Kvols spiller en karakter der er online broder til fyren i Nordjylland. En skæbne-bror der minder om de tusindvis af unge mænd online, som hader kvinder. Det er unge mænd der er overflødige i den genetiske udvikling. Mænd der i gamle dage kunne få sig en kvinde, nogle børn, og gå i hundene bagefter.
I dag vil kvinder hellere bo alene end at leve sammen med en gal mand. Derfor må mændene i incel gå i hundene alene, ensomme og ulykkelige - i nogle menneskers øjne genetisk uanvendelige i evolutionen.
Spørgsmålet stykket forsøger at stille er: "Hvad er incel? Er incel en karakter-afvigelse, eller et kulturelt betinget had til kvinder? Måske begge dele?" Flot perlerække af ord i dramaet om misogyni. Men er kvindehad forbeholdt mænd?
Kvols er en dygtig skuespiller som kan tale med ca. 160-180 ord i minuttet. Og så er der pause. Og flere ord. Kunstpause. Ord. Mimik, krop, projektioner på den digitale kulisse. Ord. "The Supreme Gentlemen" varer en times tid. Jeg gætter på at manus indeholder 7.000 ord, måske flere.
Kvols giver dig med legende lethed samtlige 7.000 ord i korrekt rækkefølge, intonation, gestikulation, animation, indlevelse, medlevelse, kommunikation. Hans præstation er helt klart stykkets stjerne nummer 4, og en super årsag til at du skal se "The Supreme Gentlemen".
Karakteren på scenen fremstår nuanceret, synes jeg. Ja, han er svag og ser sig selv som offer, men han går også i dialog med publikum. Provokerer os: "Ser du også de pornofilm hvor kvinden bliver dræbt til sidst?"
Fyren i publikum svarede "nej", og det forstår man godt. Men via hullet i den fjerde væg vækker stykket til samtaler om kvindehad, misogyni, efter vi har forladt Aarhus Teater. Har vi noget i vores danske kultur som er kvindehadende? Jeg tror det ikke, men nogle steder i verden har man kvindehad. Læs for eksempel denne aktuelle CNN-reportage om misogyni i Indien, hvor kvinderne i en landsby hepper mens mændene i en forsmået familie voldtager en kvinde, der afviste deres bror.
Måske har vi også sådan noget kvindehad i Danmark? Hvad er din oplevelse?
Den femte stjerne er den digitale vægUanset opsætning, alle dramaer har en kulisse. I "The Supreme Gentlemen" kommer du til at opleve en digital væg bag Kvols som skaber perspektiv til hans ord. Jeg synes den er meget velfungerende. Kvols tager billeder mens han taler. Skarpe billeder som overføres live til den digitale væg. Klare billeder der degenererer, bagefter.
Sådan er det også for nogle unge mænd. De er omgivet af vores kulturs billeder online. Billeder af dem selv. Billeder af kvindehad. Billeder der forvitrer med samme hastighed som den unge mands sjæl. Billeder der bliver fragmenterede med samme hastighed som udviklingen af vanvid i den unge persons sind. Fungerer fint for mig, tak til Nathalie Mellbye.
Har du nerver til høre fortællingen om kvindehad?Nanna Cecilie Bang har skrevet en monolog som mange steder er ubehagelig. Fordi den sætter ord på det kvindehad der lever i nogle kulturer. Bare at høre ord om mishandling og udslettelse fik det til at vende sig i mig.
Jeg tror pointen er, at unge mænd nøjes ikke med at høre ordene, de ser også videoer af kvindehad der ødelægger sjælen, foran computeren i værelset nede i kælderen. Det må klart være værre end ord talt fra en scene.
Så sidder de der, de unge mænd, udstødte og ubrugelige. Ofre for en genetisk misandri, fordi de er ude af stand til at skabe en god kontakt til kvinder.
Tak for oplevelsen. "The Supreme Gentlemen" kan klart anbefales, hvis du har nerver til at høre sandheden om livet sådan som karakteren oplever den.
Incel - involuntary celibate
Alana, hun opfandt incel i 1993. Et mødested på nettet for mænd og kvinder som er ensomme. Unge mennesker hverken har haft en kæreste eller sex i lang tid, måske aldrig. Hendes online forum består i dag hovedsageligt af vrede unge mænd som hader kvinder.
Kilde: Wikipedia The first online community to use the term "incel" was founded in 1993; a Canadian university student known only by her first name, Alana, created a website to discuss her sexual inactivity with others. In 1997, she started a mailing list on the topic that used the abbreviation INVCEL, later shortened to "incel", for "anybody of any gender who was lonely, had never had sex or who hadn't had a relationship in a long time".
Teater anmeldelse
Donorbørn, kærlighed og sex: 'Forplantning' på Teatret Svalegangen
Instruktør Anders Lundorph: 'Forplantning' - En fucking slagmark
22. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En komedie på Teatret Svalegangen om børn. At få børn tidligt, sent eller aldrig. Donorbørn, surrugatbørn. Kunstig befrugtning. At få børn alene efter et sidespring, eller få børn sammen med en god ven og dele forældreskabet.
Der er så mange måder at få børn på, at forplantning er blevet lidt af en slagmark.
"For mig handler det helt klart om at mennesket har fået så mange muligheder. Vi kan få børn uden at have sex med nogen, og vi kan have sex uden at få børn - vi kan faktisk selv styre det", siger instruktør Anders Lundorph til Kulturnyt. "Der går ikke lang tid før vi kan få børn med os selv. Alle kan få børn. Barnløse, homoseksuelle, alle."
"Det betyder at vi også har et ansvar for biologien nu, fordi det er os der styrer det. Det giver os den udfordring, at vi skal lære at acceptere alle de måder folk får børn på, eller ikke får børn."
"Når vi møder nogen vi ikke kan forstå, så kan vi komme til at overføre vores moralske eller etiske regler, som man synes skal gælde alle fordi de gælder én selv. Og det er det, der er slagmarken i dette her stykke", siger Anders Lundorph.
Forplantning - En fucking slagmark af
Medvirkende Holger Østergaard,
Instruktør
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Producent Teatret Svalegangen.
Teater video
★★★★Anmeldelse: 'Over Vadehavet', Teatret Svalegangen
Iskoldt teater om Frikkes dødvande
25. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du må ikke sige noget med indhold. Tal ikke om følelser, sex, familie, lyster, drifter. Du er nemlig vokset op i et puritanskt, kristent dødvande, alt hvad der er sjovt og frit er lukket land for dig. Hvad gør du så?
Kepny's stykke er skræmmende teater der viser den støvede puritanismes brug af faktuelle ord og bagvendte filosofiske betragtninger. Det løber koldt ned ad ryggen, det er godt teater.
Puritanere vil hellere snakke om musvitter end om sig selv, sine følelser og tanker
En af min mors mange ægtemænd var fuglekigger. 100% faktuel. Vidende. Han fik strålende øjne når han redegjorde for naturens orden. Han lærte mig om hestehullerne på Vestkysten, og sort sol. En gæv fyr, sund og fornuftig.
Men kunne han fortælle om sine følelser, tanker og sjove oplevelser? Nej. Den gamle (nu afdøde) vestjyske kristendom magter det ikke, og han var født ud af den. Hans barndom gav stadig ekko og mundkurv i hans sjæl, selvom hans forældres sortkjolede husmandssted var jævnet med jorden for mange år sigen. Han vidste, man må bøje hovedet og nøjes med at gøre sin pligt. Det er den frihed man har. Pligten, og ikke andet.
En historie om pligten til at lytte til sin mor, fordi hun havde pligten til at give dig liv
I stykket 'Over Vadehavet' møder du to gamle koner, og en ung mand der hedder Frikke. De er taget til Vestkysten for at kigge på fugle. Gøre observationer. Tælle knortegæs, trækfugle som yngler i Sibirien. Bestemme arter og gøre notater i et hæfte.
Ja, det er kedeligt, og det er netop pointen i stykket. Al pligt er afsporende og fordærvende. Friheden til at leve er der imod ansporende og forfriskende. Friheden er vores lyst, og vi kan træffe empatiske valg, selvom vi er frie.
Undervejs har den unge Frikke svært ved at træde i karakter. Hans mor, Iversen, er pligtens fornuftige æseldriver. Veninden, Gram, er moderens modsatte spejlbillede, udfordrende, provokerende. Frikke selv ønsker bare at forsvinde, rejse væk, finde friheden i sit eget liv. Men hvordan kan han det?
God scene for filosofiske betragtninger, en ærlig scenografi
Gitte Baastrup har skabt en udmærket scenografi. Det føles som om vi er på en observations-plads i Vadehavet, det er så fint.
Der er meget humor i stykket. Mange filosofiske betragtninger på begrebet frihed. God skildring af puritanismens tomme brystkasse. Hovedpersonen forsøger at gøre oprør, finde sin lyst! Men du ved det er svært. Hvis vi kunne flyve som trækfuglen, så måske vi kunne komme til et andet himmelstrøg og forlade vores kolde barndom. Frikke er i tvivl. Han undersøger sagen. Om det lykkes ham at slippe væk, fri som fuglen, det må du tjekke for dig selv.
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktion Hans Rønne
Scenografi
Medvirkende
Tekniker Poul Jepsen
Instruktørassistent
Teater anmeldelse
Emilia Therese★★★★Anmeldelse af 'En Fortælling om Blindhed' på Aarhus Teater
Barsk 3D lyd får dine ører til at rejse sig
29. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.
Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.
Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.
Lyden er 3D, du er fanget i et vanvidUnder forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.
Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.
Lugten af gymnastiksal og krudtrøgNår en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.
Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.
Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.
En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Blok 4 & Udsigt'
Grønlandsk Teater giver blanke øjne du kan spejle dit danske hjerte i
5. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du er modig, så gå ind og se Grønlandsk Teater i Aarhus, "Udsigt" og "Blok 4". Du får 2 stykker smørrebrød disket op foran dig på scenen i Teatret Svalegangen. Tilberedt af grønlændere, og du vidste ikke engang de kunne lide den slags? Smørrebrød. Deres kultur er jo ikke ligesom vores, vel?
Det gør lidt ondt at høre sandhedenJeg er en kold dansker, fordi jeg er født her på egnen. En kold og slimet fisk. Når jeg træder ind i et rum fyldt med grønlændere, så bliver de tavse. Hvorfor? Fordi grønlændere er underdanige overfor hvide mænd? Nej! Grønlændere møder danskeren med tavshed, fordi tavshed er det eneste som vi danskere ikke kan sige noget imod.
Dét påstår i hvert fald den grønlandske kvinde på scenen. Og det er en god pointe som Kim Leine skriver ud på din kvittering for at spise "Blok 4". Stykket handler om et dansk par der bosætter sig i ghettoen i Nuuk. Deroppe er det de indfødte grønlændere der bor i ghettoen. Det lugter jævnligt af tis, vold, mord og undergang i drukkenskab velvilligt hældt ned af Carlsberg, formodentlig den bedste øl i verden.
Tager vi alt uden at ville tage ansvar?De to danskere flytter ind i en af de nederdrægtige betonboliger vi har bygget til de vilde naturfolk. Kold beton hvor vandet driver ned ad væggene. De har job på sygehuset og på skolen. Halvdelen af patienterne forstår ikke dansk, og den anden halvdel kan danskerne ikke forstå. Men parret er enige om, at det er en stor oplevelse at være på
Danskernes ægteskab vakler imidlertid. Han bliver forelsket i en lille grønlandsk godte, men forstår slet ikke den grønlandske kultur. Han kan lide at have sex med den grønlandske kvinde, tager hende om natten og forlader hende når det bliver morgen. Tager hvad der tilkommer en moderne dansk mand.
Men hun er ikke tilfreds. "En rigtig mand ville vælge mellem mig og din kone. Du kan ikke få alt."
Er det sådan vi er? Er danskere hensynsløse og nægter at være ærlige. Er vi sådan nogen der bortforklarer alt det forkerte vi har gjort? Nægter at stå til ansvar?
Erkendelse om at være dansk kræver at se sig selv i en grønlænders øjneDet kræver et spejlbillede at se sig selv. Det kræver blanke tårer i en gammel kvindes øjne at se sig selv i øjnene. Se hvad vi har gjort ved naturfolket. Vi spærrede dem inde i de betonbure i Nuuk, som danskere selv har vænnet sig til at bo i gennem et par generationer. Bad dem skyde deres stærke trækhunde. Forlade deres bopladser. Opgive gravpladserne hvor deres børn nu ligger alene i den arktiske kulde. Placerede dem i betonhusene og byggede en Brugseni til dem fuld af øl fra Carlsberg og Royal Unibrew.
Der er noget koldt i os danskere? Noget lidt for effektivt og mangel på kontakt med naturen. Det er der måske, synes jeg, når jeg lytter til "Udsigt". Sådan smager i hvert fald det andet stykke smørrebrød, som du kronologisk får serveret først. En monolog fra Makka Kleist som uden anklage husker tilbage på sit liv i Grønland dengang "Gæsterne" dukkede op. Det liv hvor man tager på fjorden om morgenen for at hente fisken til middag.
"Gæster", kaldes vi. Fordi når vi engang er rejst tilbage til vores eget kølige fangenskab, på fjerde sal uden græs under fødderne, så vil grønlænderne fortsat være grønlændere.
I Aarhus er der mange varme grønlændere, synes jegDer er altid en kvinde der griner lykkeligt, eller en mand der stopper mig og siger "hej" på Klostertorv. Jeg elsker deres varme øjne. De ser mig kærligt, og jeg har aldrig forstået det.
Efter oplevelsen på Teatret Svalegangen tror jeg nu, at grønlændere simpelthen har udviklet et varmt hjerte i den del af Kongeriget som måske i virkeligheden er den smukkeste del af Margrethes univers. Hvorvidt det danske hjerte modsvarende er koldt, der må du lige stikke en hånd ind under blusen og mærke efter når du ser Grønlandsk Teater på Teatret Svalegangen.
Tak oplevelsen. Det er rart at blive set af andre.
Udsigt & Blok 4
Medvirkende Makka Kleist, Helene Kvint, Karina Møller og Thomas Knuth
Tekst "Udsigt": Makka Kleist, "Blok 4": Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis
Film Mikael Jacobsen (betagende smukt)
Produceret af Teater Freezeproductions
Teater anmeldelse
Foto: Yellow1Aarhus Teater åbner efter sommerferien
Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien
2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt
Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.
Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.
"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.
Her nogle af forestillingerne på Aarhus Teater du kan glæde dig til i den ny sæson, fra 14. august.C. V. Jørgensen
C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T
Dickens Juleeventyr
Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.
Kong Lear
Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.
Charlie & Chokoladefabrikken
Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra
Den Vægelsindede
Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.
Vita Danica
Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.
Leonora Christina - Sandhedens Dronning
Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.
En fortælling om blindhed
En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H
The Supreme Gentlemand
Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.
A Clockwork Orange
En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.
Kærlighedens Forrykter Former
Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)
You've Come a Long Way, Baby
Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.
100 Sange
Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).
Teater
★★★★Anmeldelse af 'Hvad tænker en murer på, egentlig?' Teatret Svalegangen
Han tænker på bryster hele tiden
4. februar 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er noget fantastisk ved mureren, i gamle dage. Kan du huske? Din far kunne ikke lide ham, han byggede jeres ny hus, og han knaldede din mor. Et rigtigt stykke mandfolk som ikke længere er EU-godkendt.
Historien om den rigtige mandDet er sjovt at høre Mads Nørby fortælle om sin fortid som murer i forestillingen Hvad tænker en murer, egentlig? på Teatret Svalegangen. Publikum hygger sig. De gamle fordi Mads Nørby vækker minder fra deres liv i 80'erne. De unge i publikum, fordi monologen er politisk ukorrekt - det vil sige tæt på sandheden.
Men stykket bliver yderligere interessant når vi oplever hvordan mennesket stolt - i frost og sol - har bygget sit hus af træ og mursten. Meget er gået tabt. Fabrikkerne ved ikke længere hvordan man murer i forbandt. De tror en løber er en fyr i gummisko, og en kop er noget man drikker kaffe af. Menneskeheden vidste bedre for 30 år siden.
Liveshow med muring af vægUndervejs bliver der muret et stykke væg på scenen. Det er fascinerende at betragte. Publikum løfter sig i sædet og der spreder sig i blandt os en veltilfreds brummen.
Sådan skal en sten lægges! Ja.
Historien kunne være bedre, synes jeg. Murere har sex, drikker øl, bliver gamle og falder omkuld - mens deres bygninger fortsat har rejsning i 100 år. Det er en okay pointe.
Violinen fra Catrin Haass Svendsen er rigtig fin, og det samme kan vi sige om hendes volumenknapper. Du kan ikke gætte hvad jeg hentyder til, men det er sødt og sjovt. Humor fra en murer. Tjek den ud på Teatret Svalegangen.
Medvirkende Mads Nørby og Catrin Haass Svendsen
Tekst, scenografi og instruktion Mads Nørby og Mads M. Nielsen
Musik Catrin Haas Svendsen, Morten Nørby, Luigi Boccerini, Kenny Baker, Jules Massenet
Lys Jens Poulsen
Teater anmeldelse
Fiktiv sex online - The Nether Teatret Svalegangen
Fiktiv sex online - The Nether skaber debat
4. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
The Nether handler om en verden hvor menneskehedens mest afsporede lyster finder deres tilfredsstillelse på nettet. Online. I hemmelige reservater hvor enhver dunkel seksualitet kan få lov til at udfolde sig.
Historien er en krimi, der har fået god opmærksomhed i blandt andet USA og England. En krimi hvor en person i kød og blod forsøger at udforske det hemmelige digitale univers. Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed?
Papa, spillet af
The Nether af Jennifer Haley
Medvirkende Bolette Engstrøm Bjerre, Kaja Kamuk, Mikael Helmuth, Morten Kjær, Holger Østergaard
Instruktion Madeleine Rønn Juul
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Rekvisitter Naja Brimer
Grafisk arbejde Gisli Dua
Forestillings ledelse Signe Albeck Lausen
Teatret Svalegangen
Teater
★★★★★★Anmeldelse: 'Cabaresque' med ægte sex på scenen
Ægte sex på scenen i Cabaresque
29. oktober 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg sværger, dén kvindelige sabelsluger gav mig røde kinder - jeg blev skræmt - og det havde jeg ikke forventet i kulden foran Radar, for at se Cabaresques Halloween Show. Køen var lang, og folk er vant til det. Det handler om at komme først indenfor, ellers skal man stå op. Publikum er vilde med Cabaresque, mange er blevet rigtig glade for showet, og det er ikke første gang de er her.
Hun borer sig i næsen og sluger sværdCecilia Gosilla borer sig i næsen med en lille handy boremaskine, og banker et søm ind i kraniet med en hammer så der kommer et par dråber blod (måske teaterblod) ud af næseboret. Publikum hujer og klapper. Så tager hun et sværd, 1 meter langt, og sluger det. Hjælp mig. Det er lysår fra klassisk teater og dans, det er burlesque, det er en pølsevogn på havnen i frostvejr, det er en kop varm kakao på toppen af Himmalaya. Yderst anvendeligt i en kold tid.
Cabaresque er seksualitet uden skamCabaresque handler om glæden ved at leve. Cabaresque er underholdning for alle de mennesker som ikke er perfekte, og vi gider heller ikke forsøge at være det. Frodige arme, stort rødt skæg, tatoveringer, brede hofter, smalle skuldre. Alle os der er udstødt af perfektionen, og det gælder faktisk det største flertal af menneskeheden. Vi er ikke perfekte. Vi er alle de 'forkerte' mennesker, og vi nyder skamløst sex i sin mest direkte form. Sådan er ægte seksualitet. Det er ikke noget at skamme sig over.
Direkte sex på scenen uden at være nøgenIndenfor i varmen starter showet og aftenens vært triller frem med langt, sort hår, stramme hofter, latex og en koket bule under kjolen. Enormt charmerende fyr, en lækker kvinde, professionel vært helt ud til spidsen, charmerende.
Også derfor er der sex stjerner til Cabaresque. Showet er professionelt. Lyden, lyset, koreografien, indholdet, kontakten til publikum. Alle scenefolk kan lære noget her. Gennemført kvalitet.
Og så kører vi. Historierne fortæller om kærlighed og smerte, skønhed og livsglæde, humor og sjov. Mange scener fokuserer på sex. Ikke på den nøgne krop. Ikke på samlejet. Det handler om sex i Cabaresque, og det er ganske forfriskende at se direkte sex på scenen: Forførelse, dans, stolthed, selvrespekt, nydelse, ophidselse. Den sande sex, den vi kan mærke uanset hvordan kroppen er formet. Den vi kan nyde når vi er fattige og unge, uden hverken sommerhus eller elbil. Sex i sin mest rå form, hvilket er ren livsglæde, humor og sjov.
Tjek det ud og oplev Cabaresque. Der er shows over hele landet. Tak for den oplevelse.
Show anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Typisk Jonathan Spang'
Jonathan Spang er Danmarks - i øjeblikket - største stand-upper
23. oktober 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Så stod han der på scenen. Alene i gummisko og sorte bukser, og vi var tusinde der kiggede på ham. Den sjove fyr fra Tæt på Sandheden. Pernille Vermunds første-elsker. Hendes mands foretrukne dartskive. Den mandlige sygeplejerske der river hæfteplastret af min gennemskårne samvittighed. Ham der får mig til at grine ad sandheden. Og den er. Fuck Føtex. Fuck McDonald. De lovede os en fremtid med flyvende biler, men vi er endt som flaskedrenge med sodavand på hænderne når vi føder dåseøl ud af plasticposen og ind i flaskeautomaten. Vi blev lovet en fantastisk fremtid, men er endt i Føtex med en naziofficer der overvåger os mens vi arbejder gratis for supermarkedet, scanner vores varer selv uden at få en krone for det. Trykker på McDonalds gigantiske staveplade, fordi McDonalds mad er så ringe at de ikke har ansat folk til at sælge den. Det må du selv gøre. Velkommen til fremtiden. Det er her du bliver fucked.
Koreanske politikere og DR-sex med hesteI takt med at politik er blevet din mors feriebilleder fra kvindelejren på femø i 1978, klam og ulækker, har
Vi gider ikke politik, med mindre Jonathan snakker om det. Det er sjovt. Underholdende. Det er sandt hvad han siger.
Klimaet er en veganer med tynde armeVi andre vil hellere snakke om klimaet. Jeg så en fyr smide et cigaretskod på gaden i morges, og i går aftes serverede min svigermor kalvesteg uden at tænke på miljøet. Jomfru Maria er blevet pornostjerne, og Lenin er et punkband. I dag er det eneste hellige vi har tilbage vores miljø. Veganerne prygler deres familier til konfirmation, og kæresten når de er ude og spise på 1 års dagen.
Miljøet er min religion, og den skider Jonathan Spang i. Med åben pande og lune, ja faktisk kærlighed. Han driller os. Der er ingen der bliver hånet, og heri ligger det nye i Spang. Han er ungdommens komiker. Nægter at nedgøre den som ligger ned. Det er et fint karaktertræk ved ham.
Jonathan Spang leverer altid sine pointer som kærligt drilleri, og i form af hvad livet gør ved ham. Alt hvad han siger kender vi fra os selv. Han er en nar i den bedste mening. En hofnar i en tid hvor ungdommen ikke længere magter at forage deres forældre, fordi de selv ikke magter andet end sure miner fra Tante Annas mund. De er forargede. Som ofre på papkrykker, ungdommen kan blive forarget. Tynde arme uden døde køer, og det virker, fordi vi gamle er forargede over at blive forarget. Det griber sig selv i halen. Undskyld.
Vi elsker historierne om sandheden, tak JonathanJonathans show "Typisk" kommer rundt om generationerne, klimaet, me-too, kønsroller. Men stærkest er hans sublime evne til at fortælle historier. Håber han får mange børn, og de formerer sig voldsomt, så de kan besøge ham når han er 100 år på plejehjemmet og høre ham i kantinen fortælle historierne som vi elsker. Historierne om sandheden. Det er dem der kildrer bedst og får os til at grine mest. Tak for det, Jonathan.
Show anmeldelse
★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater
Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?
13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på
En mand, spillet af
Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.
Vi vil glemme.
Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af
Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.
Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.
Er kærligheden meningen med livetNå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.
Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.
De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.
Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.
En sympatisk forestillingSe Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.
Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af
Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.
Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.
Se dagens lys af
Dramatiker
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard
Teater anmeldelse
Se Dagens Lys, teater og interview med Svend Åge Madsen
Sex med en ny kone hver dag
8. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Interview med Svend Åge Madsen om Se Dagens LysSe Dagens Lys er skrevet af Svend Åge Madsen, og udgivet i 1980. Nu bliver bogen til scenekunst på Aarhus Teater.
Da du skrev bogen, tænkte du på den som noget "det kommer aldrig til at ske" - eller var det mere som 1948, 1984 et billede af noget der allerede var den gang?
"Jeg troede ikke på det var noget, der var på vej. Det var en dybt urealistisk bog. Jeg havde snarere en fornemmelse af, det her er en åndssvag historie, men det vil være sjovt at prøve at fortælle den."
Det gør dig glad at fortælle historier?
"Ja, jeg kan næsten ikke lade være. Jeg har det lidt ligesom små børn."
Dengang du skrev denne her historie, hvorfor gjorde du det? Tænkte du på fremtiden, eller hvad var det du tænkte på?
"Nej, jeg tænkte på hvordan ville det være for mennesker, hvis vi havde indrettet samfundet anderledes? I første omgang var det kun det at man skiftede ægtefælle, der interesserede mig. Hvordan ville det have ændret os? Hvad ville det betyde for os som mennesker at leve under de vilkår?"
"Og det synes jeg var spændende at tænke, fordi vi er jo tilbøjelige til at tænke om vores samfund: Sådan er det, og sådan kan det kun være! Men vi kunne jo have lavet en hel masse anderledes. Og der forestillede jeg mig, at man skifter kone - hvis man er mand - man skifter kone hver dag. Det var den første historie jeg var i gang med, og så senere udvidede jeg den og synes det var vigtigt at få nogle flere fiktioner med, og så bliver det så også bopæl og erhverv man skifter hver dag, familie og børn og så videre."
"Så efterhånden greb det om sig og blev en helt sær samfundsomvæltning, og ikke kun det der med at skifte æftefælle."
"Det vigtige for mig var at prøve at tænke mig, hvordan var det at leve under de vilkår. Så min research, da jeg lavede den, det var at lægge mig ned på briksen og lukke øjnene, fordi jeg havde ikke noget sted, ikke nogen model jeg kunne bruge. Bare lægge mig ned og forestille mig, hvordan ville jeg have det undet dette? Hvordan snakker man sammen hvis man lever på den måde? Hvilke vittigheder siger man? Hvad er man bange for, og så videre. Altså prøve at leve mig ind i den tilstand, altså en slags indre research som jeg laver, sådan set hver gang jeg laver en historie der er lidt anderledes."
Det er jo mange år siden du har skrevet historien, kan du se noget i dag der minder om noget af det du skrev dengang?
"Ja, jeg synes jo det er begyndt at gå stærkere, og det går så stærkt at jeg har svært ved at følge med. Der er mange ting indenfor teknologien som jeg ikke interesserer mig for, som jeg simpelthen ikke orker sætte mig ind i."
"Og det har jo ændret os meget, mener jeg. Altså for eksempel de - jeg kalder dem gerne asociale medier - hvor folk glemmer deres nærmeste omkreds fordi de har så travlt med den fjerne omkreds de har på medierne."
"Man får en kæmpe stor omgangskreds som man ikke rigtig har relation til, ikke noget forpligtende forhold til. Og det synes jeg er et billede på det jeg har lavet i Se Dagens Lys."
Nu hvor nutiden minder lidt om bogen du skrev for 40 år siden, hvad får det dig til at føle?"
"Jeg er først og fremmest interesseret i at følge hvordan det udvikler sig. Jeg synes ikke jeg kan fordømme noget. Jeg kan mærke jeg kan ikke følge med, eller rettere sagt, jeg orker ikke og jeg har ikke behov for at følge med. For eksempel er jeg ikke på medierne."
"Men jeg synes da det er spændende at se, hvad sker der med mennesker, hvordan udvikler vi os? Hvaffor en slags mennesker bliver vi? Og det er jo klart, vi er hele tiden i gang med at ændre os, finde nye faconer og nye samværdsmetoder."
Tusind tak.
"Godt", svarer Svend Åge Madsen med sin venlige, og bløde stemme.
Teater video
★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater
Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater
3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.
The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.
Hjælp, jeg er liderligFesten var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.
Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"
Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.
En historie med horror og science fictionEt ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.
"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.
Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.
5 stjerner til musical om sexSød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.
Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.
The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
Allan Aagaard blacklister Kulturnyt efter seksuelt overgreb
Ansat på Aarhus teater gramsede på teateranmelder og fik ham blacklistet
24. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Det var dejligt at blive gramset på af instruktør
Det var i teaterstykket "Audition" jeg kom i nærkontakt med Birgitte. Stykket er instrueret af
Audition er en god forestilling, fordi Oshana opbryder grænsen mellem skuespillere og publikum, det er interessant. Da jeg slentrer ind i salen, be'r
Han satte mig i en sofa på scenen - det skulle forestille at være en sexklub - så jeg havde et godt udsyn til de to halv-nøgne skuespillere på madrassen foran mig. Ved siden af mig placerede han en anden tilskuer i en rød trøje. Det var helt okay. Hun sagde hun hed Birgitte og var lidt pågående, mens resten af publikum kiggede på os. Fint nok.
Men mødet mellem mig og Birgitte skulle vise sig ikke at være helt så uskyldigt. Anders Baggesen spiller instruktør i "Audition" og han dirigerede nu Birgitte til at gå i nærkontakt med mig der er teateranmelder. Helt tæt.
- Ja, prøv lige og bytte plads, kan du ikke sidde oven på ham, eller ja, sæt dig helt tæt ind til ham, hold om ham, sådan der ja, det er flot, siger Anders.
Så sad jeg dér på scenen foran publikum, i en pornografisk scene med en kvinde i rød trøje der havde armen om mine skuldre og pressede sin varme krop ind mod min. Det var dejligt.
Jeg syntes det var fedt at en tilfældig kvinde fra publikum var så frigjort at hun uden forbehold kunne sidde og hygge sig i sofaen sammen med mig, og jeg var sikker på min egen kæreste ville tilgive mig hvis nogen af hendes veninder var med til forestillingen og så mig sidde i den fremmede kvindes favn.
'Audition' er koncept-teater, jeg måtte leve med det. Ofre mig for kunsten. Dejligt.
Vi sad lang tid i sofaen, Birgitte og jeg. Krop mod krop. Det var fedt. Men det skulle vise sig at jeg tog fejl.
Jeg gik hjem og skrev en teateranmeldelse med 5 stjerner til 'Audition' fem stjerner. Læs anmeldelsen af 'Audition' her.
"Jeg sidder i en sofa og kigger på Anne Plauborg og Luise Skovs bryster mens de kysser hinanden som i en mindre god pornofilm, og jeg har en erotisk kvinde i rød trøje presset ind mod min krop. Jeg kender hende ikke, men hun siger hun hedder Birgitte og jeg synes hun er dejlig varm. Det er faktisk en behagelig oplevelse at være statist som publikum i teaterstykket 'Audition' på Aarhus Teater."
Senere på dagen sender en kunstnerisk medarbejder på Aarhus Teater en email til mig. Han beder om at få fjernet de røde ord.
Jeg blev meget forvirret over hans email. Der er 14.000 kvinder i Danmark der hedder Birgitte. Og hvorfor skulle han risikere sin troværdighed som kunstner ved at lægge pres på en teateranmelder? Hvorfor censurere en anmeldelse i et kulturelt online-medie? Det gav ingen mening at censurere ordet 'erotisk', eller 'dejlig varm'. Jeg valgte at svare tilbage med lidt sjov, men jeg blev bekymret.
Anmeldelsen af 'Audition' ramte ind på toppen af Google og fik hundredvis af læsere allerede de første timer online.
Folk læste i gennemsnit 5 minutter og 27 sekunder. Det er lang tid. Det er fordi jeg skriver super godt. Så da direktøren for Aarhus Teater Allan Aagaard ringer til mig tirsdag efter påsken, så er jeg glad. Der var premiere på 'Audition' lørdag, og nu har jeg direktøren i telefonen! Mit arbejde med teater i Aarhus er tidligere blevet rost af pressechefen på teateret Morten Daubjerg, og nu ringer så selve direktøren for det hele, Allan Aagaard. Wow! Og det var solskin den dag. Fantastisk.
Direktøren starter samtalen med 'Jeg ringer i en lidt kedelig anledning.' Derefter forklarer han mig at den erotiske kvinde i den røde trøje i virkeligheden er ansat af teateret. I forestillingen 'Audition' blev hun blandt publikum valgt ud af en af sine kollegaer, og fik rollen at gå over grænserne på et mandligt medlem af publikum ved at gå i nærkontakt med ham.
Direktøren siger til mig at hans medarbejder godt kunne lide at sidde med mig i sofaen, men nu er hun oprevet og ked af at se ordene varm, erotisk, og dejlig på tryk. Faktisk er hun 'helt oppe og køre over det'.
Allan Aaagaard virker til at være irriteret over at Kulturnyt ikke vil fjerne 'bryster', 'dejlig varm' og 'rød trøje' fra anmeldelsen.
Birgitte er desuden med til at instruere på teaterets 'The Rocky Horror Show', fortæller han. "Så nu er det jo blevet en personalesag". Det sagde han til mig. Og han fortsatte:
Efter at være blevet anbragt i en konstrueret situation, blive begramset af en medarbejder på Aarhus Teater (og det var dejligt), ser det nu virkelig sort ud for mig. At blive sortlistet på det største teater i Aarhus, det er ikke nogen rar situation.
Sortlistning er direktionens beslutning siger direktør Allan Aagaard, Aarhus Teater. Den ansatte har på ingen måde bedt os om at sortliste Kulturnyt til pressemødet på hendes forestilling, The Rocky Horror Show. Det er alene direktionens beslutning, siger direktøren til Kulturnyt.
Teateranmeldelser
Ingen god kunst kan overleve uden ytringsfrihed. Ytringsfrihed er kunstens prærogativ.
Offertrekanten - også kaldet dramatrekanten er en lommefilosofi udviklet af Stephen Karpman. Nem at have med alle steder hvor du går. Du slipper ud af trekanten, ved at udtrykke dine følelser direkte til folk og stå 100 fast på dine behov. Dagens tip til dramaqueen, og dem er vi nok nogen stykker af i kunstens verden.
Scenekunst der går over publikums grænser
Du skal som kunstner ikke føle dig krænket, hvis du går over publikums grænser og de fortæller om det. Publikum accepterer ligevel kunstens ret til at bryde grænser, uden at blive krænket. Dét er kontrakten i god scenekunst, ellers giver kunst ikke meget mening.
Efterspil
Efter nogen tid sagde Allan Aagaard undskyld, for at have bortvist Kulturnyt uden grund. Så gik der et par år. Jeg gav Himmelvendt 2 stjerner, og Allan dirrer i kroppen af raseri, da vi mødes til pressemødet på Cabaret.
- Det er da heldigt jeg ikke laver skuespil, hvisler han mellem tænderne. Stirrende øjne, en hård puls dunkende i panden. Ar efter et trafikuheld, måske. Ansigtet helt tæt på mig, så jeg kan lugte hans ånde.
Okay, nu er der dårlig lugt i bageriet, jeg griner usikkert til Allan, og gik tilbage til mit kamera nede foran scenen.
- Den var lidt hård, din anmeldelse, sagde pressechef Morten Daubjerg. - Men i det mindste talte du pænt om skuespillerne, det værdsætter jeg, sagde han.
4 uger senere har pulsen lagt sig hos teater-direktør Allan Aagaard. Han trykker på knappen og sender en email til mig:
Store følelser og dramatik, nogle gange ligner virkeligheden et stykke godt teater :)
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Audition' Aarhus Teater
Publikum er den sjette skuespiller
12. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg sidder lige nu på scenen i en sofa og kigger på
Som publikum er vi til Audition på Aarhus Teater, hvor vi er med til at skabe en film, live på scenen. Vi er i grænselandet mellem scenekunst og publikum, et eller andet sted mellem fiktion og virkelighed.
Jeg tror ikke der er nogen grund til at sige mere.
5 stjerner. Det var meget godt.
Og så alligevel, jeg ved ikke. Måske kan jeg sige lidt mere om forestillingen. Den er genial men det har vi set før, når
Genial er et andet ord for, at en meget intelligent person længes noget så frygteligt efter at erobre rollen som menneske og endeligt træde ind i verden.
At være genial er måske i virkeligheden den mest udbredte følelse i vores tid. Vi er alle sammen vældigt kvikke. Omlægger huslån. Chiptuner vores bil. Vi er vores egen marketingdirektør. Vi er personlig assistent for det fænomen der har det samme navn, som det der står på vores egen postkasse.
Vi er alle sammen geniale - med undtagelser - og længes efter noget så simpelt som at være et rigtigt menneske.
Vi bor på fuppernes planetSargun og David har i et par år nedbrudt teaterrummet, fjernet den fjerde væg, udslettet scenen. Med Audition nedbryder de den rolle man traditionelt har som publikum.
Vi er en del af skuespillet, de cirka 80 personer i rummet. Og det er jo interessant. Publikum er med i stykket uden at få løn for det. Vi får lov til at optræde sammen med professionelle skuespillere uden at vi har hverken uddannelse eller talent for sagen. Hvilket jo også er lige meget.
Fordi vores jord er fuppernes planet. Vi lader som om at vi ved noget, at vi er noget - men det er altsammen blot selfies taget i den rette vinkel.
På den måde synes jeg det er lykkedes Sargun Oshana og David Gehrt at ansvarliggøre publikum. Du er en del af stykket. Det er dig der skaber det du ser på film og på teatret. Du har et medansvar. Splatter, porno, TV2-serier, talentløse debatter, det er alt sammen skabt fordi du kræver det. Gør du ikke?
SkuespillerneJeg er ret vild med Anne Plauborgs skarpe skift i karakter. Hun spiller en ung kvinde der vil gøre alt for at få en filmrolle. Hun er naiv. Usikker. En flammende furie. Sexgal. Veg. Jeg beundrer hendes evne til at skifte karakter.
Og Luise Skov er jeg vild med. Hun er konkurrent til Plauborg om at få en bestemt filmrolle i stykket. Skov har den der særlige værdighed, som næsten ikke findes mere. Hun er skuespillerinde, og det er fedt. Et prædikat som betyder varm, rummelig, og større end den rolle hun spiller.
Mathias Skov Rahbæk er en gavtyv, en charmør, men er også en oprørsk person. Forfatteren har givet ham tørre kiks i munden og for få kilo på vægtstangen, men det stof han har til sin rådighed, det afleverer han stærkt.
Anders Baggesen spiller psykopat-instruktør. Det er altid en nem rolle for mandlige skuespillere at spille psykopat, hvorfor ved jeg ikke, men jeg er ret vild med hans præstation. Det er godt teater. Klart og tydeligt, Baggesen kan sit håndværk og han har meget energi, fedt.
Mette Døssing er assistent for instruktøren. Som Mathias har hun mindre at arbejde med, men hun viser et dejligt flakkeri mellem indyndelse og overgreb. Hun er en oprørsk person, og jeg synes hun skal spille sammen med Mathias i et nyt stykke, og så skal de to være heltene.
Publikum er den sjette skuespillerNå. Den her anmeldelse bliver alt for lang. Nu må det slutte. Tag ind og se Audition for at grine og få en ny oplevelse. Historien er dårligt skruet sammen, fordi forfatteren Jenny Lund Madsen med vilje har brugt clichéerne og tomheden fra tusindvis af tv-serier. Historien er et stilbillede af en stilstand. I en god historie har vi de gode og de dårlige som kæmper mod hinanden. I Audition er alle dårlige. De 5 skuespillere rummer de svage elementer i tiden. Mest psykopatien, dernæst at ofre sig selv for at udvide sin selfie til et helt filmlærred. Parere ordre. Indordne sig. Miste sig selv.
Publikum har dermed fået rollen som den sjette skuespiller. Det er publikum, det er os der kigger på, vi er den sjette skuespiller der har de gode kvaliteter. Moral. Omsorg. Autensitet.
Publikum, vi er dem der har muligheden for at træde i karakter og give historien en anden drejning. Måske slukke for medierne hvor psykopaterne hersker. Lægge telefonen fra sig. Men i hvert fald, gå ind og se Audition. Måske du kommer ud som et lidt mere oprørsk menneske, med mere vilje til at påvirke folk omkring dig, så vi kan få en bedre verden.
Nej, det er muligvis slet ikke budskabet fra Sargun og David, men det var nu de ord der aflejrede sig på min staveplade efter jeg var med til Audition på Aarhus Teater. God fornøjelse. Jeg kan stærkt anbefale småkagerne i scenen hvor der er læseprøve. Jeg fik 4. En af dem var en chokoladekringle med sukker, uh den var god.
Audition af Jenny Lund madsen
Medvirkende Anne Plauborg, Mette Døssing, Luise Skov, Anders Baggesen, Mathias Skov Rahbæk.
Iscenesættelse Sargun Oshana
Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kim Glud
Teater anmeldelse
Celestine Andersen, foto Lita DominoDen Hellige Seksualitet, foredrag med Celestine Andersen
Sex skal mærkes med hele kroppen
31. marts 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Hun er en levende fortæller, Celestine Andersen, som med hjerte og humor fortæller om den vigtige balance mellem lyse og mørke tangenter i livet. Hun inviterer publikum til at lege med og undersøge hvordan det er at se indad. Skabe bevidsthed og nærvær i kroppen for at åbne op for større glæde og livskraft.
Sammen med Celestine lukker vi alle øjnene for at undersøge hvordan vores livskraft har det i dette øjeblik. Man behøver ikke engang at tage tøjet af for at undersøge kroppen som mirakelsted indeni. Jeg kan mærke min livskraft pulsere i hele kroppen.
TantraJeg er til foredrag i Holistisk centers nye lokaler i hjertet af Aarhus. Her er fuldt hus, for mange er nysgerrige på livskraft og vitalitet og vil gerne vide noget mere om det nye hotte i moderne tid, -Tantra. Lige i øjeblikket er Tantramassøren og foredragsholderen Celestine Andersen i byen. Hun kommer fra København og ejer Edens have, hvorfra hun giver alt sin visdom og ildhu videre til søgende mennesker.
Den Hellige SeksualitetJeg blev meget optaget af Celestines fortællinger om seksualdriften som livsenergi. Hun fortalte at vi har tre energicentre i kroppen; Energicentret for sex lokaliseret i det underste af kroppen, energicentret i hjertet lokaliseret i midten af kroppen og energicentret for ånd lokaliseret på toppen af hovedet. Ud fra denne model kunne hun tale om det maskuline og det feminine i mennesket. Om at fordybe oplevelsen af seksualiteten gennem vejrtrækning, om at adskille orgasme og udløsning, om at træne nærvær og vitalitet. En smuk helhedstanke om at være mere opmærksom på vores indre og forbindelsen til andre.
Den hellige seksualitet er en sammensmeltning af sex, hjerte og spiritualitet.
Tusind tak til
Holistisk Center www.Holistisk.org
Holistisk Center ligger i hjertet af Aarhus, (Mejlgade 95, 3 sal) og er et sted hvor søgende mennesker kan opleve arrangementer der oplyser og opløfter det hele menneske. Her eksperimenteres med ny viden, kunst og dybere tilknytning til sig selv og andre, for derigennem at være i verden på en mere harmonisk og glædesfyldt måde.
Kultur kulturstof
★★★★Anmeldelse: 'Kaffe og Kærlighed' på Teatret Svalegangen
Den tragikomiske kvindelige klovn
29. januar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Findes der en bedre fortæller end en klovn? Klovnen der stiller skarpt på tidens og menneskets nærværende små kampe med tilværelsen?
Jeg drømmer om en anden tilværelse, hvor jeg er sexet og sjov, kan begå mig med smalltalk og vittigheder, hvor kærligheden vælter mig og beruser min tilværelse. Men i virkeligheden er jeg kikset og kan kommer til at fortælle alt for personlige ting om mig selv til fremmede mennesker jeg ikke kender.
Men der er hjælp at hente, for klovnen Camilla Marienhof træder i denne tid ind på scenen på Teatret Svalegangen og henter alle de pinlige hændelser frem som en usikker single kvindefigur kan opleve og gør det med så overbevist charme og selvtillid at publikum må give sig hen og grine af det spejlbillede hun giver af os kvinder.
Funklende præstation.En suveræn start på forestillingen vipper mig ud af min lille kasse, jeg befinder mig i, og ind i den tragikomiske klovneverden, hvor toget ruller afsted med en faretruende hast og den kvindelige passager må klamre sig til en stang.
En stang som jeg normalt vil betragte som en pole-stang , bliver i teaterstykket Kaffe og kærlighed brugt til mange forskellige gøremål på kreativ vis. Den kvindelige akrobat, skuespiller og klovn kan med stor præcision og styrke bruge pole-stangen i hendes spil på scenen så det både er gribende og humoristisk.
GenkendelighedEt af de store problemer som jeg genkender i forestillingen er det enorme spring der nogle gange er imellem det jeg forestiller mig og det der er den egentlige virkelighed.
Når jeg tror at andre mennesker er fantasifulde, sexede, smarte, femme fatal-kvinder der kan klare alle livets udfordringer, mens jeg har trusser på der kryber op i enden, jeg har problemer med ensomhed, jeg har svært ved at score en mand, jeg lever mig for meget ind i mine tanker osv.
Hvis man tænker at det er sådan det er, kræver det vanvittig meget mod at gå ud og møde andre. Men hvis jeg i stedet spejler mig i klovnen og finder min humoristiske sans frem, så ser jeg at alle kvinderne i Teatret Svalegangen griner af de samme ting. Vi kender det alle og så er det måske ikke så faretruende at være single kvinde og gå ud i verden alene og møde andre mennesker. Bravo for den pointe.
Tusind tak til teamet bag Kaffe og kærlighed og til Teatret Svalegangen for at invitere dem til Aarhus.
Kaffe og Kærlighed
Idé og medvirkende Camilla Maerienhof.
Lyddesign Jens Rosenlund Petersen og Simon Josef Nielsen.
Produceret af Scene42.
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Red Bastard', Teatret Svalegangen
Verdens største djævel besøger Aarhus: Red Bastard
18. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Red Bastard gør sin entré på scenen i et rødt kostume. Ligner djævlen der har fået forstoppelse. Han har store klumper omkring livet under det røde stof.
De fleste af os er skræmt fra hvid og sans.
Vi har hørt på Youtube at han er værre end djævlen - charmerende, forførende, elegant, sjov, vittig, vanvittig og totalt frygtløs.
Og at han kan få publikum til at gribe fat i hverdagens drømme og føre dem ud i livet, i morgen efter aftenens show.
Sige jobbet op, rejse jorden rundt, skrive en bog, lave en kæmpe skulptur, være en bitch. Det er sådan noget folk gør efter de har oplevet showet. Hjælp.
Red Bastard går over grænsen, shitVi er vel 100 mennesker, og vi opdager manden i det røde kostume, Eric Davis, er stærkere end alle os til sammen. Måske fordi han ikke ejer nogen frygt, når han står på scenen. Måske på grund af hans karisma. Han er som et brændende bål af begær, vilje, frækhed, skamløshed. En varm mand. Sådan som selve fanden må være det, og samtidig sådan som vi alle drømmer om at være det.
Manden er sjov. Hans baggrund som klovn og skuespiller, forfatter og instruktør giver ham megakræfter. Vi griner. Han går over stregen, ingen kommer til skade, og det er sjovt.
Efter ikke ret mange minutter får Eric Davis os til at kaste rundt med armene, skifte pladser, synge ind i hans åbne mund.
Men det bliver meget værre end det.
Sådan et spørgsmål er der ingen som vil besvare. Men glem det. Red Bastard får dig til at svede og fortælle alt, hvad du nogensinde har holdt som en hemmelighed.
Og det magiske sker.
Vi kan li' det.
Vildt skræmmende at være mere sig selv, og meget tillokkende.
Tør du være dig? Eric Davis er ikke bange for at gribe fat i folk blandt publikum. Hans kvikke hjerne og meget store, kærlige hjerte, sætter os skakmat.
Vi er flere som tænker i hverdagen: "Jeg kan ikke sige hvad jeg vil, jeg kan ikke være mig, sådan som jeg egentlig er".
Og Eric Davis svarer bare: "Hvem vil du så være, hvis du ikke vil være dig?"
Han tør det vi drømmer om. Han er vores guru. Født ud af et knald mellem Paven og Anders Matthesen. Han er Jesus og den lokale gangster. Han er John Wayne og Picasso. Han er større end livet. Han er Red Bastard, og han er på verdensturné.
Vi er heldige at Teatret Svalegangen fik ham forbi Aarhus. Tak for det. Det var fedt.
Red Bastard
Medvirkende
Idé Eric Davis og Deanne Fleysher
Instruktion Deanne Fleysher
Produceret af Teater V i Danmark
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Noora Hannula Vs. Soma the Augmented Reality Girl'
Mennesket mod maskinen
6. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Menneskenes verden er efterhånden invaderet af teknologi. Selv på kærlighedsområdet er der indtog af virtuelle hjælpemidler der skal give lyst og glæde til den enkelte. Men er grænsen nået når en computer kan være attraktiv og tage alt opmærksomheden fra det virkelige menneske? Er virkeligheden ikke bare sejere end en computer?
Historien i forestillingenHistorien i forestillingen er den at kvinden Noora er blevet meget jaloux på den sexede tegneseriefigur der har et virtuelt forhold til hendes kæreste. Noora opsøger den virtuelle person Soma for at give hende en omgang klø og for at vinde kæresten tilbage.
- Soma er inspireret af en blanding af computerspil som Street Fighter, Lara Croft fra Tomb Raider og de virtuelle japanske kærester fra et spil, der hedder LovePlus.
Et humoristisk indslag i debatten omkring teknologiens placering i verden.Historien er tynd men til gengæld er der fyret op for effekterne på denne performance på BORA-BORA. Alle publikummer er udstyret med VR-briller. En super tjekket Noora Hannula er formidabel på gulvet i strid kampånd for rettighederne til sin kærlighed. Det er hurtige bevægelser og hun har styr på alle muskler i kroppen. Med en blanding af kampsport og dans ruller hun henover scenen i en Tekken-lignende kamp mod sin modstander, den virtuelle Soma. Teknikken fungerer godt og det er en underholdende ide at skabe et opgør med teknologien på en dansescene.
Tak til teamet bag aftenens forestilling og til BORA-BORA for at huse dem
Noora Hannula Vs. Soma the Augmented Reality Girl
koreograf og danser Noora Hannula
manuskript Noora Hannula og Petter Madegård
Tekniks instruktør herunder 3D animation Petter Madegård og Belinda Larsen
Musik og lyd Ida Duelund
Dans anmeldelse
Eja Due om lyst, købesex og den lykkelige luder
Sex sælger utrolig godt
3. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Interview med skuespiller Eja Due der fortæller om lyst, købesex og den lykkelige luder. Hun skaber performance-teater der handler om seksualitet.
Sex sælger?'Sex sælger utrolig godt. Selvfølgelig fordi ordet 'sex' indgår, og fordi jeg tror rigtigt mange myter, og idéer og fantasier ikke mindst om luderen - et dejligt dansk ord - vækker lige dele forargelse og provokerer et tabu i os. Og samtidigt vækker det i mange mennesker en lyst.'
Sex og luder-stigmaet'Kvinder der har sex med mange mænd er nogle værre ludere, og mænd de er nogen fandens karle. Det er selvfølgelig en dejlig cliché, men den er stadigvæk enormt gældende. Og jeg synes det er interessant at undersøge hvorfor der er så meget luder-stigma stadigvæk.
Der burde være plads til at man ikke fordømmer andre og andre lyster, end måske dem man lige selv kan spejle sig i.'
Slut-shaming?'Jeg har snakket med rigtig mange unge piger på gaden, som oplever slut-shaming. Det er den slut-shaming jeg taler om i min forestilling, den shaming som i højeste grad rammer dem der sælger sex. Slut-shaming er en af grundene til at det er svært at stille sig op og sige at man sælger
'Hvem fanden er lykkelig? Man kan sagtens have et job og så samtidig have en virkelig dårlig dag.'
Hvad er sex?'Der er vel ikke så meget sex, hvis ikke der er noget vi kan overskride. Fantasien, mystikken - det at skabe et objekt for ens begær - er jo så indgroet i seksualiteten. Jeg tror ikke man kan have sex, uden at objektgøre noget andet.
Spørgsmålet er: Hvorfor har vi så som samfund aftalt, at det at være et objekt er noget negativt? Fordi der kan jo være absurd meget magt i at være et objekt.'
'Vi overser nogen gange hvordan vores egen liderlighed kommer til at stå i vejen for at forstå denne her problematik. Fordi lige så vel som det vækker forargelse, tabu, skam - når vi taler om sex til salg - så vækker det også liderlighed, det vækker også begær og lyst. Og alle de ting gør det utroligt komplekst at tale om sexarbejde.'
Købesex?'Det kræves skills, rigtig mange kompetencer for at være en god sexarbejder, men nogen gange kan det også bare være et banalt møde, en kemi der opstår, nogle penge der skifter hænder og noget sex der bliver udvekslet.
Men hvorfor gør lige præcis pengene forskellen? Hvordan kan de skabe så stort et tabu? Det er for fanden bare sex.'
Kultur video
★★★★★Anmeldelse: 'Eja Due i Lyst 2' på Teatret Svalegangen
Hvem sælger sin krop til højest bydende?
31. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg har set Eja Dues fisse. Den søde tot hår og hendes følsomme læber. Har svært ved at fokusere på ret meget andet, da hun kommer ind i rummet på teatret Svalegangen. Vi er 30 på besøg i bordellet, Lyst-2, øverst i Svalegangens bygning.
Lyst-2 er et stykke dejligt performance-teater, som gavmildt deler spørgsmål rundt og lader publikum finde sine egne svar. Dejligt, fordi det udvider grænserne i mit sind. Det kan jeg godt lide. Forestillingen handler om købesex. Hvornår er man prostitueret, sexarbejder, luder?
'God aften, jeg er din luder for i aften', siger Eja Due. Tror jeg. Fordi jeg kigger nu mest på hendes langlemmede krop, brysternes form, rosenknopperne, det lange hår, de spinkle fingre, armene, knæene. Hun ligner en kvinde. Nøgen.
Hvad er din fantasi?'Hvordan vil du gerne se mig? Hvad er din frække fantasi? Hvad for noget tøj skal jeg have på, for at jeg lever op til din drøm om den perfekte luder? Tøjet ligger derude.' Eja Due peger på døren. Mænd og kvinder henter trusser der er åbne ved kønnet, brysteholdere, hofteholdere, sygeplejerske uniformer og frække støvler med stilet.
'Hvordan vil I klæde mig på?' Vi kigger tøvende på hinanden. Der er en grænse for hvor mange par trusser en kvinde kan have på samtidigt, indser vi. En ung kvinde hjælper Eja med at tage de orange trusser på. En frisk mand giver hende et slips, og hans gravide kæreste nikker bifaldende. En anden frisk ung mand vikler Ejas bryster ind i husholdsningsfilm. Det ser ikke særlig frækt ud, synes jeg. Jeg ville hellere have beholdt hende nøgen.
Hvad er prisen på et knald?Og sådan fortsætter forestillingen. Eja holder brændende taler, hvor mændene bliver kastet på bålet. Hun taler varmt for kvindens ret til at tjene penge på sin krop. Der bliver sat priser på et knald, og vi følger med. Jeg tilbyder 1200 kroner, men jeg bliver straks trumpet af en kvinde i vinduesrækken. '3.000 kr.', fastslår hun. En ung kvinde med lyst hår foreslår Eja at sælge sin krop for 10.000 kr. per nat. 'Så kan du altid gå ned i 3.500 hvis forretningen går sløjt.'
Lyst-2 har spørgsmål om købesex som vi besvarer højt eller inde i os selv. Et svært spørgsmål: 'Hvornår er man en luder?' Spørgsmålet der jævnligt drukner i en sort/hvid debat. Måske fordi: Vi bærer jo alle en flig af luderen i os selv. Hvem går ikke på job hver morgen for at sælge sin krop? Sælge os selv til den højest bydende?
Bordellet på Svalegangen har åbent de fleste aftener i festugen, men også om formiddagen. Mit besøg var yderst tilfredsstillende, og jeg anbefaler Eja Dues performance.
Lyst-2
Lyst-2 er en god og vedkommende forestilling. Jeg elsker Eja Dues power og mod til at stå frem. Der er 4 stjerner for idé, fantasi, scenerummet, fremførelsen, plus en femte stjerne for den samlede oplevelse.
Medvirkende Eja Due og Lene Kreilgaard
Idé Eja Due
Dramaturgisk og kunstnerisk konsulent Henrik Vestergaard Friis
Producent Teater Bæst
Teater anmeldelse
Montgomery / Creative Zoo★★★★★Anmeldelse: 'Grab Them by the Pussy' på Svalegangen
Barbie er den perfekte kvinde, fordi...
7. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Grab Them by the Pussy er måske sæsonens mest folkelige, dybsindige, gribende og dramatiske teater-forestilling. Jeanette Munzert har begået et fantastisk stykke teater om sex og kønsroller. Super vedkommende og aktuelt for alle kvinder og dem der kender én.
Store Sal udsolgt på Svalegangen. Stort bifald.
Scenografien Nyd den. Det skrå gulv, hvor kvinder med lange ben og stilletter står meget dårlig fast, er en vidunderlig detalje. Sjov.
Kostumer Mændene har ingen bukser på. Vi elsker kvindeben, men en mand uden bukser, han mister al autoritet. Det er sjovt.
Personerne i stykket er mangfoldige og spiller godt sammen. De er komiske. F.eks. parret der opdrager sønnen Feng Dia til at være en 'hen' fordi de da endelig ikke vil presse kønsroller ned over barnets hoved. De to mandschauvenister i underbukser, advokater, sjove. Barbie er også sjov, men det bliver tragisk alvor senere i stykket.
Historien perfekt til en kommende film. Rummer det originale træk både at være folkekomedie,
Relevans Kvinder kan alt, bare de ser godt ud og opfører sig ligesom mænd?
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Instruktion Rasmus Ask.
Hun har dejlige bryster, lyst hår, lange ben, det perfekte forhold mellem talje og hofte. Plus, hun har ingen kønsorganer.
Bedre bliver det ikke.
Som Barbie kan kvinden tilpasse sig alt og nå alle sine mål. Hun kan have karriere, være kæreste, sexobjekt, vælge frit mellem mænd og kvinder til sin seng, dyrke yoga, løbe, spise sundt.
Kun mangler hun sit køn og har ingen plads til børn, men hvem siger også at det altid skal være kvindens ansvar!
I en opgang bor Barbie øverst oppe. Hun er den perfekte kvinde, bortset fra hun mangler de der kønsorganer. Resten af opgangen er befolket med mænd og kvinder der har store problemer med at være perfekt og samtidigt have plads til børn.
Børnene kommer sent, fordi vi tøver med at få dem. De passer ikke på mit CV. De er irriterende. Man kan ikke tage dem med i fitness-centeret. De er politisk ukorrekte. Børn kan ikke tie stille under statusmødet på jobbet. De trækker kroppen ned, tager al tid og opmærksomhed. Øv.
Hvad skal vi med dem? Eneste årsag til at få børn er efterhånden, at først da er man virkelig perfekt. Det er stressende.
I stykket Grab Them by the Pussy er der masser af genkendelse. Hvordan du selv er, din kvinde, naboen, nogen du kender - og det er sjovt. Det er en god komedie.
Men det bliver også ubehageligt alvor da opgangens unge dreng på 14 ser sig blind på pigen øverst oppe. Hende der er perfekt som Barbie. Han kan slet ikke holde sig tilbage... En skræmmende scene, et seksuelt overgreb.
Afslutningen havde jeg ikke set komme. Et sjovt punktum på en alvorlig forestilling om det komiske i sex og kønsroller.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Solitudes Duo' på Bora Bora
Den evige længsel efter tosomhed
13. marts 2018.Kulturnyt
Meget dejlig danseforestilling der giver dybde for tanker og forestillinger om kærlighed og sex.
Schh. Der er helt stille i salen hos Bora Bora. To mænd kommer på scenen. De danser med store ord, de kender mange ritualer, men de kan ikke finde hinanden. De er venner, de snakker, diskuterer, tager til Paris for at spise morgenmad. De er intellektuelle.
Hvorfor kan de ikke finde hinanden? Er det menneskets livsvilkår. For altid alene, med udstrakte arme for at nå et andet menneskes hjerte.
Eller er det Daniel Léveillé der vil udstille de ligestillede mennesker som en form for impotens i kærligheden?
Nej, fordi nu er der en mand og en kvinde på scenen, - de er forskellige. Og dog ikke. Hun er feminin. Det er han også. Det fungerer ikke, du kender det sikkert godt. De kæmper om at være mest dominant feminin. Det er frustrerende at se på.
Men så kommer der to dansere på scenen som er liderlige. De er begge maskuline i deres seksualitet. Kvinden tager manden, og han tager hende. De tumler rundt. Boller hele tiden, og har ikke så meget at snakke om. Det bliver for meget knalderi. De er tilfredsstillede, men tomme. Ensomme.
Så har vi to kvinder, de er lesbiske. Den ene er søgende feminin og den anden er dominerende maskulin. De har meget at snakke om. De undersøger hinandens kroppe. De er dygtige til parforhold, men frygteligt ensomme.
Til sidst er der en mand og en kvinde på scenen som når frem til en forening. Det er traditionen der holder dem sammen, krydret med ligestilling og ligeværd. De er blevet gamle. Der er kærlighed mellem dem. Knalderiet er ikke noget særligt, men det går. Samtalerne handler om sommerhus, køkken, pension, båden. Der er noget kærlighed mellem dem, og så pludselig!
Udsolgt og stående bifald
Danserne Meget dygtige unge dansere. Kraftfulde spring. Smidige. Præcise og synkrone.
Relevans Super relevant at overveje: Hvem er jeg, hvordan kan min kærlighed og min seksualitet hjælpe mig ud af min ensomhed, og kan den det?
Lys Fint og afbalanceret med brug af skygger når det tilfører scenen mere end blot effekt.
Lyd Temmeligt meget stillistisk klimpren der afspejler spændingerne i vores sjæl, og nogle mere velfungerende moderne stykker musik der støtter dynamikken i os.
Scene Stramt og skrabet, næsten katedralisk, meget fint.
Rising star Esther Gaudette, hun har en indre flamme der kombinerer det maskuline og det feminine vældig flot.
Koreograf Daniel Léveillé.
Dansere Mathieu Campeau, Ellen Furey, Esther Gaudette, Justin Gionet, Emmanuel Prolux, Simon Renaud.
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'My Heartache Brings all the Boys to the Yard'
Stærkt og vedkommende teater
9. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: Stærk og vedkommende teater med monologer der åbner op ind til en lyrisk verden.
I teaterstykket My Heartache Brings all the Boys to the Yard møder vi tre personer der i monologer inviterer publikum ind en tankeverden præget af fantasier der hele tiden ligger tæt op af virkeligheden.
Det kunne lige så godt være en sand skildring af en ung generations svære kamp for kærligheden, men er hele tiden forskudt ved at blive udtrykt som tankeeksperimenter.
'Kender I det...?' lokker skuespillerne for at få et øjebliks opmærksomhed i en ellers ensom tilværelse hvor hvert menneske er en øde ø.
Det var rørende at komme tæt på personerne i stykket fordi de gav så ærlig en skildring af hvor svært det er at lukke et andet menneske tæt på. At turde at vælge sin vej i livet, turde at bekende sine følelser og følge sine drømme. Især når drømmen er nærhed med et andet menneske er det så svært at finde vejen hvis man som udgangspunkt er ensom og alene i verden.
Men drømmen lever i alle karaktererne i stykket og de eksperimenterer med at nærme sig et andet menneske via digte, sange og monologer.
Publikum bliver placeret forskellige steder i rummet i sofagrupper og skuespillet foregår som totalteater blandt publikum, hvilket giver en stærk medrivende oplevelse af at det lige så godt kunne være mig, beskueren der har oplevelsen af at være ensom og på jagt efter kærlighed. Det er så genkendeligt.
Dramatik Super velskrevet, ikke et ord står forkert, billedrigt, følsomt og klart. Nannae Cecilie Bang er en dramatiker som styrer for vildt.
Scenografi Sofateater som klæder stykket lige så godt som en glad kvinde i sommerkjole. Super.
Skuespil Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August lyser himlen op over Aarhus.
Superstjerne Dramatiker Nanna Cecilie Bang.
Relevans Verden er revet i stykker til millioner af små perler, alt er muligt, vi ved alt, vi er i forbindelse med alle, men vi finder det svært at leve i nærvær, kærligt hjerte mod hjerte.
Stående bifald.
Aarhus Teater har købt samtlige sofaer i byen så du kan sidde blødt og afslappet mens skuespillet foregår helt tæt på dig. My Heartache Brings all the Boys to he Yard er et teaterstykke som fokuserer på at være ærlig. Væk er alle røgkanonerne og snorlige stolerækker.
Det er den dag du finder et kondom på gaden og tænker på, at det kunne være frækt at være sammen med Søren i en baggård. I har sex i baggården, mens I håber på at folk ser det. Han kaster dig op ad væggen, en hånd for munden, river dine trusser til side og knalder dig med kondom.
Hvis du nu fik en underlig følelse i kroppen, så skyldes det måske at du er mand. Læs forfra og forestil dig du hedder Søren.
Nanna Cecilie Bangs stykke handler om sex, længsel og ensomhed.
'Det handler meget om de ting som vi måske normalt ikke siger. Altså give et rum her, hvor jeg har prøvet at undersøge de ting som normalt ikke er på overfladen', siger hun til 8000.dk
'Jeg synes det er spændende at undersøge den tvivl som der kan være i at skulle finde ud af, hvor man er i verden og i livet. Og det synes jeg skal ske i et ærligt rum.'
Der er tre gode skuespillere med i stykket. Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August og Christian Hetland. Han får et blowjob at en pige, der synes han skal synge som Leonard Cohen. Det er meget godt, men hendes hår dækker så han ikke kan se om det er porno, det blowjob. Bagefter græder pigen.
'Der er en replik i stykket: Måske bliver jeg bare ikke lykkeligere, end jeg er nu. Så det er måske også at finde ud af - måske var det bare det. Måske er det bare dette her jeg er i lige nu, måske kommer der ikke til at ske noget vildere. Måske er mit liv bare det her', funderer Nanna Cecilie Bang.
Hvad tænker du selv helt privat. Kan man blive ved med at blive mere lykkelig, eller er der grænser?
'Jeg er ikke så god til at give de der svar. Tror også det er derfor jeg skriver. Jeg har ikke så meget lyst til at give publikum svar, men jeg vil rigtig gerne de begynder at stille spørgsmål, og føle sig genkendt', siger dramatikeren
Aarhus Teater, Studio
Medvirkende Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August
Dramatiker Nanna Cecilie Bang
Iscenesættelse Morten Lundgaard
Scenoegrafi David Gehrt
Teater anmeldelse
★★★★★★Anmeldelse: 'Techno' på GBAR
Længslen efter at blive elsket for mere
17. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Folk sidder og snakker langs væggene i Gbar, med en drink, en ny date, en god ven. De er 40 mennesker, musikken er dæmpet. En ung fyr går rundt og hilser med sin drink. De kender ham ikke. Det må være Simon Mathew, skuespilleren i aftenens teaterstykke Techno. Hans kompakte krop sender bølger af muskler og aggression ud i lokalet, men vi mærker også noget andet: Han er ked af det. Ked af at være alene.
Skuespil Simon Mathew er en kraftbombe af nærvær, aggression og følsomhed. En sjælden blanding som klæder ham som mand.
Lyd Natal Zaks styrer for tungt.
Historien Realistisk, sætter billeder op i sindet som holder længe, vi glemmer ikke kyllingen i ovnen og al den lage.
Stjernekvalitet Relevant emne og original opsætning helt tæt på publikum på en bar i storbyen, Aarhus og København.
Dramaturgi og instruktion Sanna Albjørn og Sarun Oshana. DJ Natal Zaks tænder op under kedlerne, technoen begynder at dampe ud i rummet og fylder os alle sammen med det dunkende beat, hjerteslaget fra pikkens blodårer, rytmen fra længslen efter bevægelse, fest og forening.
Simon Mathew danser og snakker. Om at blive bollet på alle fire i parken af mange mænd der står i kø. Om hans kæreste der har samme sexappeal som en gummimåtte og en gummihandske og en tube tyk glidecreme.
Simon er spændt op i en gynge fra loftet. Hans kæreste fistfucker ham, og det er frækt men også tragisk.
Tidens tragedie er at vi indtager for meget sex og for lidt kærlighed, og det bliver vi skøre af. Simon tumler rundt i storbyens bøsseklub. Han tager stoffer, han danser, han er forelsket og drømmer om at blive gift, gå i samme tøj som kæresten, bruge tid sammen.
Men folk vil ham ikke, de vil kun knalde ham.
Han kigger rundt på os. Nogle dele af monologen siger han direkte til folk i publikum.
'Vil du ha' mig', spørger han kæresten mens han kigger en ung mand i øjnene.
Det sker igen og igen. Grænsen mellem teater og publikum brydes ned her på Gbar.
Han kan tåle at blive taget og misbrugt, men han vover ikke kærligheden.
Jo til sidst, til sidst vælger han at droppe gummikæresten og vælge sin egen vej.
Noget med kærlighed, noget med at blive elsket for sit hjerte og ikke kun for sin endetarmsåbning.
Techno er en super oplevelse. Opføres både i Aarhus på GBAR og i København på Never Mind.
Teater anmeldelse
Stærk roman bliver til teater i Aarhus og København
Han elskede techno, sex, ecstasy - men han var ensom
15. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Hapy
Romanen Techno tager dig på en hardcore tour rundt i nattens byliv, sex, stoffer og kærlighed. Nu er bogen blevet til teater. Stykket handler om en ung mands første kærlighed. Han er bøsse, så det handler meget om at danse, tage stoffer, masser af sex - men mest om ensomheden og kærligheden.
Hvis du skal se Techno skal du på homobar i Skolegade. Stykket opføres på GBAR lige midt på dansegulvet. Du kan også se det i København på bøssebar Never Mind. Der er begrænsede pladser, men masser af drinks og fed techno både før og efter forestillingen.
'Det gør det personligt sjovt for mig at det er på GBAR og Never Mind', siger forfatteren Niels Henning Falk Jensby. 'Jeg føler mig fremmedgjort ved at gå i almindeligt teater. Nu bliver rammerne for pulikum bragt i en anden balance, hvor det ikke nødvendigvis er det klassiske teaterpublikum, der er de mest hjemmevante gæster', siger han.
Skuespiller Simon Mathew siger: 'Historien i Techno er enormt stærk, men det er mere end brutal sex og et menneske i forfald. Det handler også om en ung mand der forelsker sig for føste gang og bare give slip for at kunne nå ham.'
Techno er skrevet af en århusianer i København Niels Henning Falk Jensby. Simon Mathew er skuespiller, dramaturg Sanna Albjørn, instruktør Sargun Oshana og musikken styres af DJ Natal Zaks.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Raymond Carver', historier om kærlighed og sex, pudekamp og whisky
Pudekamp, sex, whisky og kærlighed
2. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Instruktion og bearbejdelse mesterligt af Minna Johannesson
Historien presser saften ud af kærlighedens citron i en række scener som alle mennesker kender fra deres kæresteliv. Scenerne rummer store følelser og sprællevende dramatik.
Scenografien sætter tiden og stedet med præcise virkemidler til såvel USA som neon-stedet i menneskets sjæl.
Relevans Menneskets følelser er både kærlighedens prerogativ og konklusion.
Super Stars Luise Skov, Mads Reuther, Martine Emilie Barret Levinsen, Mathilde Passer, Morten Kjær, Sandra Turéll Henningsen, Thomas Findval Sølvskov, Troels Kortegaard Ullerup.
Stående bifald med hujen, trampen og klap fra en udsolgt teatersal.
Nu er nogle af
Og den er vild.
Og der er grusomme øjeblikke.
Der er mennesker som har svært ved at nå hinanden.
Der er al kærlighedens grusomme væsen, tilsat livsglæde og lyst til at elske hinanden.
Kærligheden gør dig svimmel. Men for amerikanske Raymond Carver var det ikke nok. Inden han satte papiret i sin skrivemaskine, drak han temmelig meget gin, vodka, whisky og champagne. Han drak indtil han holdt op - levede 10 år længere som ædru og døde i 88 som en rig forfatter med 200 tusinde dollar på banken, det samme som 2 en halv million kroner i dag.
Raymond Carver tjente sine penge ved at skrive short stories som var meget populære i USA.
Carver var kendt for at skrive vildt og voldsomt om kærlighed med alkohol som sit foretrukne brændstof til de kreative celler. Det viste sig at være en udmærket kombination.
Raymond Carver blev 50 år gammel. Han levede præcis længe nok til at hans historier blev verdensberømte og rejste hele vejen over Atlanterhavet, for så 30 år efter hans død at gå i land i Aarhus og besøge byens teater for at se Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.
Teater anmeldelse
Digter i Paradis hos Løve's Bog- og VinCafé
Digter i Aarhus. Digte om kærlighed, sex og humor
27. november 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er en god atmosfære på Løve's Bog- og VinCafé når
Aftenens digtere: Rikke Ebling, Tomas Dalgaard, Malte Skovgaard, Ida Myllerup Mikkelsen, Jonas Oksholm Jensen, Magnus S. Kjaersgaard, PC, Jan H. Hansen, Ib Jonsen, Peder Vente, Sean Ryan Bjerremand.
Kunst video
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter