Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Thorbjørn Hedegaard
Klik på nogle af historierne og læs mere om Thorbjørn Hedegaard.
Foto: Emilia Therese
★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncert Thomas Helmig', Nikolaj Cederholm
Helmigs musik skinner i sin space raket på scenen
27. august 2025.Kulturnyt, Lita Domino
De har hvide handsker på. I Teaterkoncert Thomas Helmig på Aarhus Teater spiller de nye og gamle melodier ud over kanten. Popikonet får nye former. Cirka 20 performere - skuespillere, musikere, og et kor har skabt en underfundig og overraskende teaterkoncert til 4 stjerner.
Ud af parafraserne over Helmigs musik dukker noble herrer og kvinder i habit frem på scenen. Starter forestillingen i klassiske former, - spundet over musikhistoriens første groove. De hvide handsker som lygtemænd og koner i det sorte klassiske outfit. Det ser godt ud, men vi aner også en karikatur over musikikoner. 'Kære maskine...' synger de.
Vi starter i tilværelsens dur, - lungerne fyldes med luft, smukt sunget af skuespillerne og af Aarhus Teaters kor. Hvide handsker der griber luften i musikkens rødder. Som en evergreen-tune fra den klassiske vugge, - som i en dans med Fred Astaire.
Nedbrydning af scenen. Teaterkoncerten tager føregreb og trækker publikum ind i en billig latter, fest og sprut. Klemmer latteren til den næsten føles lidt for billig. Hmm...
Vi møder mørket i tilværelsens mol. Et stort spejl hænger over scenen som en reflekterende vandflade. Vi oplever undersiden af vandoverfladen. Her bliver Thomas Helmigs lyrik twistet til klagesange og rå lyd fra en ny sound som skyller ind over publikum som tidevand.
Mere vand på scenen, og lyden bliver ekstra sfærisk. Vådt læder, sorg og absurd headbanging fra skuespiller-arkivet. I en abstraktion udklækkes et karneval fra et soltempel og ender med fællessang under en blodmåne. En fantasifuld rejse for lyrikken af Thomas Helmig, synes jeg.
Forestillingen er som en raket. Lidt på den farlige side af tilværelsen, men samtidig som et kalejdoskop af sammensatte følelser og stemninger. Jeg havde ikke forestillet mig denne vinkel på Thomas Helmigs musik, men bifalder det underfundige møde med såvel iscenesætter
Jeg var urolig for 'raketten' da scenen blev brudt ned i 1. akt, men blev overrasket, og glad da scenen genopstod som et vandspejl. En flot kulisse synes jeg, skabt af
Til teamet bag forestillingen Teaterkoncert Thomas Helmig, tak for en fin oplevelse og tak til Aarhus Teater.
Teaterkoncert Thomas Helmig
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Clear Blue', Aarhus Teater
Det er sjovt, det er komisk, det er totalteater
14. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Clear Blue' på Aarhus Teater: 'Clear Blue' er 3 kunstneriske søstres kolde tomatsuppe kastet på Asger Jorns 'Drunk Danes', (et værk til 10 millioner kroner). En feberagtig forestilling skrevet om natten af
Du ved, nogle gange er der ikke mere boullion, og jeg har allerede lammetern og tomat i gryden. Det syder og bobler. Hvad skal man gøre? Jeg hælder bare chili i, eller rigelige mængder af graham masala. Sådan er det også i 'Clear Blue'.
Fordi sådan er det, nogle gange i livet. Lam har en dyb, robust kødsmag. En subtil, naturlig sødme. Kødet er saftigt. En distinkt jordagtig og let urteagtig smag, næsten nøddeagtig smag. Tomaterne i min gryde har en naturlig, mild sødme og en frisk syrlighed, en naturlig umami-smag. Det kan ikke gå galt, når historien er skrevet af Sonja Ferdinand.
Hvorfor er der så meget chili i stykket, så? Lidt mindre chili, så var stykket til 6 stjerner - og publikum ville være fri for at stå med åben mund og trække vejret hastigt. Med spejlblanke øjne spejdende efter noget vand. (Blandt andet den flaske Solvej Sonne Horn sparkede omkuld, da hun bankede hul i væggen). Kort fortalt, en kvinde er blevet skruk. Ikke rigtig, men alle hendes veninder har fået børn i et utal af beige-farvede sparkedragter. Så, for at være som de andre piger i flokken, knalder hun en fyr som er yngre end hende selv. Bliver gravid. Måske, hun ved det ikke rigtig. Køber en graviditets-test, og kryber i skjul på toiletkummen for at få svar. "Er jeg gravid". Testen tager 3 minutter. Hun tænker, "hvad nu hvis jeg er gravid?" - og hvad nu, "hvis jeg ikke er gravid?" Det er godt arbejde af instruktør Carolin Oredsson. Publikum overvældes af en stormflod af potentielle katastrofer, velspillet af Det er sjovt. Det er komisk. 'Clear Blue' er et stykke velfungerende totalteater. Men der er for meget stress i hovedet på unge kvinder, og for lidt power i bukserne på unge mænd. Klimaet skal reddes. Karriere. Rollemodeller. Præstationer. Hormon-forurening. Krig og ballade. 'Clear Blue' er præget af dette negative narrativ, som vi kender fra medierne. Lad os tage ud på flyvepladsen og lime hånden fast på startbanen. Eller råbe nej til olie, og ødelægge et maleri. Men det er kedeligt. Det er ingen kunst. Det er uden perspektiv. Uden charme og livskraft. Tak til teamet bag 'Clear Blue', tak for oplevelsen. Den var god. Næste gang, lidt mindre chili og lidt mere kokkekunst, synes jeg. Og så, få jer nogen børn, ikke? Clear Blue af Sonja Ferdinand
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★Anmeldelse af 'Gen Z Endgame', Aarhus Teater
Generation Z har beat - og ondt i sjælen
4. december 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'GenZ Endgame' på Aarhus Teater: Talentshows fra 00'erne eller 10'erne er i aften blevet iklædt både undergang og englevinger: Velkommen i spotlightet til Generation Z.
Vi er havnet i et talentshow. Du ved, 'Britain's Got Talent' eller 'X faktor'. 8 lyskanoner står ved bagtæppet, parat til at skyde sig ind eller ud af en historie. Hver performer, - alle kaldet Alex, - kommer ind på scenen og skal præstere maksimalt foran de 3 robotlignende dommere. Ikke kun med ørehængende sange, men de skal også underholde med livsfortællinger og ømme nærbilleder af deres følelsesliv. Rapper sig, rocker sig og popper sig ind og ud af løvens hule.
Generation Z leverer og - de leverer og - de leverer. Showet udvikler sig dog og performerne begynder at lave nye regler for deres optræden. Der er behov for nye former, der er noget de ikke længere vil. Smerten ved at leve for at få likes, er dyb. Revner i fundamentet kommer til syne, og de må stille spørgsmål, hvad de så vil i stedet.
Gameshowet opstår i en ny form, hvor hver karakter forsøger at finde rundt i det fragmenterede landskab som de oplever sig selv i. Et forsøg på at nærme sig essensen af deres egen identitet og det gør de gennem deres musikalske talenter og iscenesættende skærmtrolderier, som de i Generation Z er opflaskede til at udspille sig gennem.
Det smukke i forestillingen er netop denne tvist hvor de søger efter mening men ender i selviscenesættelsens slør, hvor det er svært at finde egentlig sammenhæng med noget eller nogen. Dette kunstgreb i fortællingen gør forestillingen flot.
For en musikalsk og følsom forestilling siger jeg tak til teamet bag 'GenZ Endgame' og til Aarhus Teater hvor forestillingen foregår.
GenZ Endgame
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★★★Anmeldelse af 'Derude', på Aarhus Teater
'Derude' er fremragende teater til 6 stjerner
11. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Derude' på Aarhus Teater: Imponerende flot. 26-årige Thorbjørn Hedegaard er en fantastisk skuespiller. Helt ny på scenen. Du skal opleve ham i årets magiske historie, 'Derude' på Aarhus Teater. En forestilling til 6 stjerner, medrivende og på kanten af livet hvor vi mærker vinterens kolde fingre snige sig ind under trøjen. En forestilling der elegant trækker glanspapiret ud af mit hjerte. Derfor er der 6 stjerner til Thorbjørn og teamet omkring ham. Det er teater i topklasse.
Fingrene ryster. Øjnene er klare. Karakteren Mads fortæller om sin manddomsprøve. En rejse på tommelfingeren helt op til Tromsø. 2.500 kilometer fra Kolding, med en rygsæk og et par hundrede kroner på lommen til tunfisk i dåse. Thorbjørn Hedegaard må være årets sensation i Aarhus. Jeg har aldrig set en ung, mandlig skuespiller med så meget drive. Dirrende. Svedende. Følende og dansende. Han spiller også guitar og synger bedre. James Dean var sensationen i sin generation, og han havde noget af den samme nervøse, og super vibrerende energi. Thorbjørn er bedre, fordi han er i live og du kan opleve ham på scenen her i byen.
1998. Mads er totalt træt af puddelhundene i Kolding, fjernsyn, uddannelse og fast arbejde. Hans mor ævler om at han skal blive til noget. Gøre karriere. Også hans venner på bodegaen i provinsbyen - hjemsted for Dubidub-pigerne og en lokal afdeling af Crazy Daisy - danser bevidstløst rundt om hamsterhjulet. Han er træt af dem. Træt af verden. Træt af forbrug og kapitalisme. Vil ikke have nogen gaver til jul. Jo. Han vil have sig selv, finde sig selv. Dén gave vil han have. Derfor tager han på en rejse, over Fyn, op gennem Sverige, til Nordnorge, Tromsø.
Scenografien er skabt af Josefine Thornberg-Thorsøe. Publikum sidder i en bodega. Bag i baren er der et landskab med stjerner, grantræer og kulde. Fungerer super fint, og væggen til publikum er brudt ned, så Thorbjørn Hedegaard kan bevæge sig frit rundt blandt sine gæster. Josefine er huskunstner på Aarhus Teater og samarbejder med instruktøren Carolin Oredsson. Oredsson har formået at få teksten - skrevet af Dicte C. Houmøller - foldet helt ud, så vi oplever hvert et hjerteslag i monologen, plus et væld af karakterer som hovedpersonen møder på sin rejse. Det er god kunst. Rafael Cañete Fernández har skabt lyden til 'Derude' - skræmmende, og poetisk.
I mit liv har jeg mødt mange mennesker - både mænd og kvinder - der tog en manddomsprøve. Sejlede langt. Rejste til fremmede lande. Gik langt. De gik alene ud i verden, fordi de ikke kunne finde sig selv i genspejlingen hos de mennesker der omgav dem. De følte sig fremmede. Ikke forståede. Derfor sagde de "fuck jer, nu rejser jeg ud for at finde verden, og for at forene mig med verden og med mig selv."
Det plejer at gå godt. Manddomsprøver - til både kvinder og mænd - er principielt livsfarlige, og nogle mennesker har brug for at gå meget langt for at finde sig selv.
Hvis man overlever prøven, så er næste trin at finde sig selv gennem mødet med andre mennesker. Nogle gange glipper vi del to, æv. Men fantastisk forestilling. Jeg har for meget glanspapir i hovedet. Det er fint at opleve en klassisk tragedie som sætter tanker i gang på indersiden af kraniet hos publikum. Folk var i øvrigt ellevilde med forestillingen. Gå og tjek den ud, hvis du sommetider har lyst til at rejse langt væk og finde dig selv under en anden stjernehimmel.
Tak for oplevelsen, den var god.
Derude af Dicte C. Houmøller
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter