logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Den Danske Scenekunstskole

Klik på nogle af historierne og læs mere om Den Danske Scenekunstskole.


Review of Desolate, Aarhus TeaterDanskPhoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★Review of 'Desolate', Aarhus Teater

'Desolate' is a superb piece of theatre, stolen from dead men

12. april 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy

Review of 'Desolate' ('Øde lagt' - 'Wüst'): You'll have 7 young and beautiful actors, an excellent German writer, Enis Maci. What can go wrong in 'Desolate' at Aarhus Teater? Nothing: 5 stars rating. The graduation performance from Den Danske Scenekunstskole is a wonderful story that you will be happy to experience. Thanks to Nina Rudawski (staging), Ossi Niskala (choreography), Anna Dolata (stage and costumes), Mathilde Niemann Hyttel (lights) and Michael Buchards Steffensen (music and sound).

Perhaps it is the translation by Madame Nielsen that saves the piece. Her language is glorious, found at the corner of the present, where fresh glosses bump into 200-year-old expressions on a walker. It's funny language, funny clashes. And precise.

- The restoration of my honor requires my total destruction.

- She speaks the language of power. Not her own language.

- Talk to us, instead of passing out all the time.

You can look forward to the text in 'Desolate'. I think. Furthermore, I am a great admirer of the direction, the stage, the costumes, lighting and sound. But you can see that for yourself.

The story is thief-stolen from 2 dead men

It is so eloquent, this year's graduation performance - the stage, the sound, the lighting, the direction, the actors - that you could consider buying an author as well. A person who can write her own stories. But instead, someone chose a box of chocolates from the Otto Duborg district.

Enis Maci.

The German woman has nicked half of the play from Heinrich von Kleist. It's easy enough. The man has been dead in the coffin for 200 years. He shot himself because of low self-esteem and no money. In order to gain courage, he first shot his new girlfriend (who also wanted to die), and then he could 'desolate' himself. It was popular back then, when you were poor and an artist.

It was thought that the great destruction - death - would restore man's honor. It must be something German. I don't understand.

The second half of the play, Enis Maci has ripped from Russ Meyer. He is also dead, but in the 60s he was a celebrated film director. In his films, all the female actors had large breasts. The Vixen, they were called. The film was always set in a desert. There was something about big cars and murders.

Russ Meyer's stories never made any sense, but we didn't care back then. Too busy with those breasts, and you yourself are 15 years old. And 35. And 45. And so on, and the glasses keep sliding down the nose.

Out of this cross-section the performance grows

It's good theatre, 'Desolate'. In the old days. A young woman is rescued by an officer from a brutal gang rape. He chases the fleeing gang. Kisses the young girl who has passed out. Kisses some more. Pulls up her skirt. And now it's happening. Perhaps the most famous rape scene in literature, written by Heinrich von Kleist. Here you get the scene in an English version: "Then— the officer." And in the German version: "Hier – traf er."

The line of thought - can you see it - it is the sign of a rape? Most German intellectuals think so. I don't know. It was easier to understand the imagery in Russ Meyer's stories, I think.

After she has been raped, the story is exciting. I couldn't sit still. The young girl - 200 years ago - lives in a culture where you don't get pregnant before marriage. So she gets a little harsh treatment, I'm sorry for that, because she doesn't even know she's been inseminated. She was passed out while it happened. Now she is judged unfairly because she has become pregnant.

Wild leap over steam engines, the Beatles and long hair

The story continues with an elegant jump, from Heinrich von Kleist's play 'Die Marquise von O's birth in 1808, across Denmark's bankruptcy, industrialization, the birth of communism, the world wars, the Beatles - right up to "Faster, Pussycat! Kill! Kill! ". The film by Russ Meyer from 1965. A film that takes place in a desert. All the women have big breasts, and so on. The film has been reviewed as "the world's worst film". That is, the lowest. Worst. But that is probably because the film reviewers then sat in the cinema hall and could not enjoy themselves with the essentials of the movie.

In the new era, with the violent Vixen women, it is the men who go on the defensive. The women have the power. A nice contrast to the old days.

Our female protagonist - now super pregnant - is fighting for her life. Restoring her honor, and clinging to her unborn child. Fighting is a better restoration of honor, I think. Kleist may disagree, in his cold and wet grave.

The moral in 'Desolate' - and 5 stars

Over time, the victims change faces. But the bad people are the same. Namely, those who were harmed. And then they take revenge and kill people without really having any reason. No reason other than evil.

See it for yourself. Or no, together with other audience members at Aarhus Theatre. A fine graduation performance at a 5 stars-rating. Thanks.


Desolate by Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Cast Students at DDSKS, Drama Aarhus: Ask Bernsen, Emil Knutzon, Ida Mia Appel, Marie Boda, Mia Lindgreen, Minna Flyvholm Tode, Oscar Salvatore
Staging Nina Rudawski
Choreography Ossi Niskala
Scenography & Costume Design Anna Dolata
Light Mathilde Niemann Hyttel
Composer and sound Mihael Buchardt Steffensen
Translation Madame Nielsen
Presented by Den Danske Scenekunstskole.

< #1565# >< #review# >< ## >< #en-UK# >< #8627# >

Teater review

Anmeldelse af Ødelagt, Aarhus Teater, afgangsforestillingDanskEnglishFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★Anmeldelse af 'Ødelagt', Aarhus Teater, afgangsforestilling

'Øde lagt' er et superfint stykke teater, stjålet fra døde mænd

11. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Øde lagt' (Wüst): Du får 7 unge og skønne skuespillere, en glimragende tysk forfatter, Enis Maci. Hvad kan gå galt i 'Øde lagt' på Aarhus Teater? Intet er ødelagt: 5 stjerner. Afgangsforestillingen fra Den Danske Scenekunstskole er en herlig historie du bliver glad for at opleve. Takket være Nina Rudawski (iscenesættelse), Ossi Niskala (koreografi), Anna Dolata (scene og kostumer), Mathilde Niemann Hyttel (lys) og Michael Buchards Steffensen (musik og lyd).

Måske er det oversættelsen af Madame Nielsen, som redder stykket. Sproget er herligt, fanget nede på hjørnet af nutiden, hvor friske gloser bumber ind i 200 år gamle udtryk på rollator. Det er sjovt sprog, sjove sammenstød. Og præcist.

- Genoprettelsen af min ære, kræver min totale ødelæggelse.

- Hun taler magtens sprog. Det betyder - ikke hendes eget sprog.

- Tal til os, fremfor at besvime hele tiden.

Teksten til 'Øde lagt' kan du glæde dig til. Synes jeg. Desuden er jeg en stor beundrer af instruktionen, scenen, kostumerne, lys og lyd. Men det kan du se for dig selv.

Historien er tyv-stjålet fra 2 døde mænd

Der er så meget fint i årets afgangs-forestilling - scenen, lyden, lyset, instruktion, skuespillerne - at man kunne overveje at købe en forfatter også. En person der kan skrive sine egne historier. Men man valgte en æske chokolade fra Otto Duborg distriktet.

Enis Maci.

Den tyske kvinde har hugget halvdelen af teaterstykket fra Heinrich von Kleist. Det er nemt nok. Manden har ligget død 200 år i kisten. Han skød sig selv på grund af lavt selvværd og ingen penge. For at fatte mod, skød han dog først sin nye veninde, (som også ville dø), og dernæst kunne han 'ødelægge' sig selv. Det var populært dengang, når man var fattig og kunstner.

Man tænkte den store ødelæggelse - døden - ville genoprette menneskets ære. Det må være noget tysk. Jeg forstår det ikke.

Den anden halvdel har Enis Maci planket fra Russ Meyer. Han er også død, men i 60'erne var han festlig filminstruktør. I hans film havde alle de kvindelige skuespillere store bryster. Vixen, blev de kaldt. Filmen foregik altid i en ørken. Der var noget med store biler og myrderier. Russ Meyers historier gav aldrig nogen mening, men vi var ligeglade dengang. For travlt optaget af de der bryster, og man selv er 15 år gammel. Og 35. Og 45. Og så videre, og brillerne er ved at glide ned af næseryggen.

Ud af dette krydsklip vokser forestillingen

Det er godt teater, 'Øde lagt'. I gamle dage. En ung kvinde bliver reddet af en officer fra en grusom gruppevoldtægt. Han jager banden på flugt. Kysser den unge pige, som er besvimet. Kysser lidt mere. Trækker op i hendes skørt. Og nu sker det. Litteraturens måske mest berømte voldtægt, skrevet af Heinrich von Kleist. Her får du scenen i en engelsk udgave: "Then— the officer." Og i den tyske udgave: "Hier – traf er."

Tankestregen - kan du se det - den er tegnet på en voldtægt? Tyske intellektuelle ser det meget tydeligt. Jeg ved ikke. Det var nemmere at forstå billedsproget i Russ Meyers historier, synes jeg.

Efter hun er blevet voldtaget, er historien spændende. Jeg kunne ikke sidde stille. Den unge pige - for 200 år siden - lever i en kultur, hvor man ikke bliver gravid inden ægteskab. Så hun får lidt hård behandling, det er jeg ked af, fordi hun ved ikke engang selv at hun er blevet befrugtet. Hun var besvimet, mens det skete. Nu dømmes hun uretfærdigt, fordi hun er blevet gravid.

Vilde spring henover dampmaskiner, Beatles og langt hår

Historien fortsætter med et elegant spring, fra Heinrich von Kleists stykke "Die Marquise von O's" fødsel i 1808, henover Danmarks konkurs, industrialiseringen, kommunismens fødsel, verdenskrigene, Beatles - helt op til "Faster, Pussycat! Kill! Kill!". Filmen af Russ Meyer fra 1965. En film der foregår i en ørken. Alle kvinderne har store bryster, og så videre. Filmen er anmeldt som "verdens værste film". Altså den ringeste. Dårligste. Men det er nok fordi filmanmelderne dengang sad i biografsalen og ikke kunne fornøje sig med det væsentligste i filmen.

I den ny tid, med de voldsomme Vixen-kvinder, er det mændene der går i forsvar. Kvinderne har magten. Et fint modbillede til gamle dage.

Vores kvindelige hovedperson - nu supergravid - kæmper for sit liv. Genopretter sin ære, og holder fast i sit ufødte barn. At kæmpe, er en bedre genoprettelse af æren, synes jeg. Kleist er muligvis uenig, i sin kolde og våde grav.

Moralen i 'Øde lagt' - og 5 stjerner

Hen over tid skifter ofrene ansigter. Men de onde mennesker er de samme. Nemlig dem, der blev gjort ondt. Og så hævner de sig og slår folk ihjel, uden egentlig at have nogen årsag. Ingen årsag anden end ondskab.

Se den for dig selv. Eller nej, sammen med andre publikummer på Aarhus Teater. En fin afgangs-forestilling til 5 stjerner. Tak for den.


Øde lagt af Enis Maci (Heinrich von Kleist, Russ Meyer)
Medvirkende Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Ask Bernsen, Emil Knutzon, Ida Mia Appel, Marie Boda, Mia Lindgreen, Minna Flyvholm Tode, Oscar Salvatore
Iscenesættelse Nina Rudawski
Koreografi Ossi Niskala
Scenografi & Kostumedesign Anna Dolata
Lys Mathilde Niemann Hyttel
Komponist og lyd Mihael Buchardt Steffensen
Oversættelse Madame Nielsen
Præsenteret af Den Danske Scenekunstskole.

< #1563# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8627# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse af Pan og Sult, af Knut Hamsun, Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★Anmeldelse af 'Pan og Sult', af Knut Hamsun, Aarhus Teater

Norsk grandiositet og forfald

1. november 2023.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse af 'Pan' og 'Sult': Den højstemte tone trykker publikum ind i dramaet. Vi er til en afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstskole. To dramatikere og to instruktører giver sit bud på Knut Hamsuns største roman-klassikere 'Pan' og 'Sult'. De skildrer begge mennesket på afgrunden. Den første i et ensomt ridt i skovene efter nærhed, og den anden i en udhungret vandring gennem byens eksistensløshed.

Forestillingen 'Pan' bevæger sig ind der hvor drømmen om nærhed opløses

Det første værk i aftenens dobbelt potpourri sender mørket ind under publikumsæderne. En svedig jægersvend drypper i sin teatralske drømmetilstand. En tilstand hvor han knapt er til stede, men vånder sig i et søvnlandskab af mørke graner. Fanget i sin ensomhed i de store skove. Han møder en mandlig læge og to forskellige kvinder fra byen, som er skarpt tegnet op i en gotisk stemning. Jægeren synes at være fanget i sit eget begær til dem begge, - eller er det til dramaet i sig selv? Forestillingen bevæger sig i et skyggelandskab. Et sted hvor drømmen om nærhed opløses i ord-kaskader som performerne kaster mod hinanden.

Forestillingen 'Sult' skildres med stærk fornemmelse af armod

Den næste forestilling rammer nerven i tilstanden sult. I forestillingen 'Sult' er scenen flyttet fra skovmiljøet til storbyens rå og nøgne stilladser. En ung mand i en sløret tilstand driver omkring, - udhungreret af sit eget vanvid, - grandios i sin jagt på det geniale. Historien fanger mig med sin skildring af det rå vanvid og af den håndgribelige måde hans sult bliver skildret på.

Forestillingen er flot bygget op af små møder med byens befolkning. Som f.eks. redaktøren der antager en artikel skrevet af den fattige mand på et snusket stykke papir, men som forkaster de efterfølgende skriblerier manden laver. Scenerne flyder sammen og for hvert skridt han tager i historien forøges kaos og rod på scenen. Tilfældige møder med folk på gaden - som den unge kvinde der giver ham et øjebliks nærhed - fletter sig sammen med mere hunger i manden. Den dramatiske kurve i historien bliver spændt op til den brister i mandens bøn for sit liv. Det liv og den føde han ikke evner at tage ind.

5 stjerner

De to forestillinger er hentet op fra kistebunden fra de nordiske fjelde af en ny generations scenekunstnere. Knut Hamsun levede fra 1859 til 1952, og jeg nyder de to sjælfulde udgaver bliver spillet på Stiklingen på Aarhus Teater.
Tak til teamet bag forestillingerne 'Pan' og 'Sult', og til Aarhus Teater for at lægge scene til.


Pan og Sult af Knut Hamsun
Dramasiering og iscenesættelser Johanne Kirstine Fall, Nanna Bruun, Frida Lea Fugl, Lasse Lilleng
Scenografi Mai Katsume
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Aki Bech
Kompositioner Sophus Dræby Jensen
Medvirkende Magnus Hald, Tryggvi Sæberg Björnsson, Amanda Friis Jürgensen, Minna Flyvholm Tode.

< #1537# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8590# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Panic!, Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Panic!', Aarhus Teater

Vi er alle indvandret fra Afrika

14. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af Panic! Årets afgangs-forestilling fra Den Danske Scenekunstskole er et hit! Hvis du ikke har købt billet, så stop din læsning nu. Du kommer til at ærgre dig, fordi næsten alle forestillingerne er allerede udsolgt. Super stærk tekst af Madame Nielsen. Lækre og dygtige skuespillere. God scenografi og instruktion. Lyd og lys - det hele spiller til 5 stjerner.

Madame Nielsen er en verdens stjerne. Det er en stor ære at hun har skabt 'Panic!' som er udpræget dansk i sin fortælle-ramme, men som er international i sin fortæller-stemme. 'Panic!' er nutidig og relevant teater som tør stikke sin slanke hånd ned i bi-kassen og trække honning ud af vores fællesskab med risiko for at brænde nallerne.

Vi er alle soldater for gud (den eneste ene)

Første akt i historien 'Panic!' udspiller sig på Amalienborg hos garderne. De har nuttede lyseblå bukser, sorte jakker med blinkende knapper, maskinpistoler og bjørneskinds-huer. Det mest danske man kan være, eller hvad? Fordi hvem er mennesket, hvis man piller bjørneskinds-huen af ham?

Madame Nielsens tekst undersøger appropriation og indvandring. Hun kritiserer den svagt begavede politiske korrekthed som forbyder danskere at gå med Tiroler-buks og som kaster sproglige molotov-cocktails mod folk der spiser rullepølse. Nielsen laver sjov med pronomierne, og det har hun lov, det er hendes fødselsret. Hun laver også sjov med publikum og driller os, fordi vi bruger tid på uvæsentlige debatter mens hele planeten er på vej til at koge sammen.

Hvorfor 5 stjerner til en afgangs-forestilling?

Scenografien i 'Panic!' er stilren. Nuttet. Der er bordflag i oversize og en diskret lyseblå bagfarve der matcher det røde skilderhus. Første akt ender med en scene hvor kulisse stykkerne bliver flyttet rundt ganske elegant. Også anden akt er stilren. Vi er i dødens rige og ud af ingenting skabes en kølig dansk stendysse, tavs og mørk. Elegant arbejde af scenograf Laura Løwe.

Skuespillerne, afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole, er i topklasse. Det er tydeligt at vi er kommet ud af den globale forkølelse, der formørkede mange skuespilleres livsglæde og karriere. Der er gnist og kompetence hos de 6 på scenen: Christoffer Hartmann, Lærke Erhard Huniche, Rasmus Arved Monrad, Alexander Bryld Obaze, Amalie Husted Mørup, Laura Kjær. Sidste års afgangs-forestilling var hårdt ramt af pandemien. Nu er vi tilbage i 4-5-6 stjerners niveauet. Fedt.

Teksten i 'Panic!' er noget af det mest aktuelle og brilliant fremragende du kan opleve på en dansk scene. Efter første akt - der handler om hvad vi laver af dumheder mens verden smelter som en is på en varm sommerdag - tager Madame Nielsen dig med til dødsriget.

Jeg vil ikke sige mere. Men det er skræmmende! Tidens urværk stopper, luften er brændende varm, en forælder går med sin dreng rundt i det brændvarme dødsrige som er fremkommet efter vi har ødelagt klimaet. Et epos. Fru Nielsen har skabt en dødsmesse som i poetisk styrke og sproglige lag trækker det lille konge-land ind på den europæiske scene for fremragende scenekunst. Tak, Madame.

Vi er sprunget ned fra træerne og er indvandret fra Afrika

Humor er en svær ting. Intelligent humor løfter sig selv op i anden potens. Noget af styrken i 'Panic!' er intelligent humor omkring vores indbildske sjæl. Måske sidder de fattige i gummibåde på vej over Middelhavet til Italien og drømmer om at være en del af det europæiske fællesskab. Frihed, lighed og broderskab. Men når de kommer i land, svømmende og ødelagte af den lange rejse, møder de os. Os der boede her først.

Alle mennesker er indvandret fra Afrika. Der var ingen her først. Jeg kan lide den pointe, og endnu mere: Vi har approprieret de oprindelige folks lys. (Man skal se stykket for at forstå det). Tak til Aarhus Teater og det nye kuld af livskraftige skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole.


Panic! af Madame Nielsen
Medvirkende Christoffer Hartmann, Lærke Erhard Huniche, Rasmus Arved Monrad, Alexander Bryld Obaze, Amalie Husted Mørup, Laura Kjær.
Iscenesættelse Camille Sieling Langdal
Scenografi Laura Løwe
Lysdesign Kasper Daugberg
Kompositioner og lyddesign Sebastian Toft.

< #1496# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8531# >

Teater anmeldelse

Impro-teater på Katapult: Write Faster!Happy Fotografen.dk

Impro-teater på Katapult: 'Write Faster!'

Forfatterne sidder på bagsædet, mens skue­spillerne opfører stykket live

7. december 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

'Write Faster!' er et sjovt koncept fra underground London, skabt til kringlede hjerner og kreative folk i Aarhus. Du lægger 75 kr. Får en øl og en strimmel papir, en kuglepen. På scenen sidder 3 dramatikere allerede og skriver på første akt, når du finder din plads. Er du klar? Det er drama live, det er på Teater Katapult og det er sjovt.

Du skriver replikker til stykket

Aftenens vært, med knaldrødt hår, høj sort hat og et stort smil tager imod. Forklarer reglerne for denne underholdende oplevelse på Katapult.
"Der er 5 minutter tilbage, så går vi i gang!", siger hun. "Hvis du har lyst, skriv en replik på papiret og læg den i min hat, så har skuespillerne en nødreplik - dem bliver der brug for! Det ved vi. De 3 dramatikere har aldrig tid nok!"

Printeren virker - stykket er brændvarmt og født ud af dette øjeblik i Aarhus

Klokken præcis 8 - efter vi har fulgt med i stykkets tilblivelse live på en projekter der er koblet til forfatternes laptops - åbnet en øl og skrevet replikker, går printeren i gang.

Det virker! Printeren skriver mange sider ud i 2 kopier. De er til skuespillerne, som nu tager plads med forfatterne bag sig.

Stykket er brændvarmt. Det er skabt mellem 19 og 20. Helt frisk fra dramatikernes hjerner. Den fisk kan ikke blive mere frisk end dét.

De 2 skuespillere opfører første akt af stykket direkte fra bladet, og imens skriver dramatikerne om kap med tiden bag deres ryg. Det er faktisk en okay historie.

To søskende - en bror og en søster - sidder i bilen på vej mod hospitalet hvor deres gamle far er indlagt. De småskændes, og vi ved ikke hvorfor, men det er noget med at hun hader sin far, og han vil arve faderens virksomhed.

"Du siger jo hver jul, at han er ved at dø."

"Det er han, han ligger i coma!"

Dine replikker kommer - måske - med i stykket

Mens første akt opføres, har forfatterne cirka 10 minutter til at skrive videre på historien. Vildt! Det er sjovt, fordi i løbet af de 45 minutter som det tager at skrive og opføre stykket, løber dramatikerne nogle gange tør for ord.

Når der mangler ord, tager skuespillerne replikker fra den store sorte hat - og på den måde inddrages publikum.

Efter pausen bliver hele stykket opført en gang til. Det tager en halv time. Hver gang du går til "Write Faster!" bliver der skabt et nyt teaterstykke til dig - og sammen med dig. Impro-teater i mesterklasse. Se det for dig selv. Næste gang i januar på Teater Katapult.


Write Faster!
Dramatikere
Christian Eiming, Instruktør og dramatiker gennem 20 år, og tidligere teaterdirektør for teater Momentum, Odense.
Emil Fogh Nielsen, Dramatiker med speciale i musikdramatiske former, stod i 2021 bag manus til den eksperimenterende teaterkoncert ‘Manden der brændte’ i et udviklingsamarbejde mellem Teaterkollektivet HoiT og Katapult Akademiet
Ingeborg Bjarno Thomsen, Nyuddannet fra den danske scenekunstskole, 2022 – i udviklingsforløb hos Katapult Akademiet. Tidligere deltager i ‘Write Faster’
Skuespillere
Anna Mailund Strong, Nyuddannet skuespiller, 2021, Ophelia-skolen i København.
Christian Engell, uddannet skuespiller fra Holbergskolen i 2009 og med bred erfaring fra film og teater. Nomineret som indlæser på lydbøger til Mofibo Awards.


Produktion Katapult Akademiet.

< #1454# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8466# >

Teater

Sådan bliver du skuespiller - tips og inside

Video

Sådan bliver du skuespiller - tips og inside

Sådan bliver du skuespiller - tips og inside

27. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Kunne du godt tænke dig at blive skuespiller, så er der et par tips her og lidt inside fra Emil Busk Jensen. Han er en af de unge elever på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Her fortæller han lidt om at blive uddannet som skuespiller. Hvad der er i værktøjkassen og hvordan det foregår.

Først skal man lande og lære de andre at kende

- Der er flere trin man skal igennem, når man er kommet ind på skolen. Først noget med at få pulsen lidt ned og lige finde sine fødder, lære de andre på holdet at kende. Det at komme ind er for ret mange en stor ting. Alle dem der søger vil det sindssygt gerne og har måske drømt om at være skuespiller hele deres liv. Og så kommer de ind, wooow, det er en kæmpe forløsning, fortæller Emil Busk Jensen.

- Så det handler meget om i starten lige at trække vejret, falde ned og finde kroppen. Også at få skrællet lidt af det der præstationspres af.

- Selve optagelsesprøven er ret hård. Der sidder en jury som følger med i alt hvad du laver. Når man kommer ind skal man lige finde ud af, "okay, jeg var faktisk god nok."

Man øver sig i sang, stemme og i at lære sin krop at kende

- Efterfølgende handler det om en masse teknik. Sang, stemme, brugen af sin krop - lære sin krop at kende. Vi har meget dans og sådan nogen fysiske ting på skolen, så vi bliver i god grundform, fortæller Emil Busk Jensen.

- Dernæst forsøger man at bruge alt det i en forestilling, tit sidst på året, hvor det hele så ligesom kommer sammen og man finder ud af, "okay, det er måske faktisk en del sværere end jeg troede."

-Sådan kan det i hvert fald være nogen gange at man finder ud af, "shit." Det er noget man skal øve sig på. Det er svært og det kan blive ved med at åbne sig.

- Hvordan er det man siger? Jo mere man ved, jo mere ved man hvad man ikke ved. Er det ikke sådan det er? Og det er meget det samme her. Man bliver ved, og så lærer man det og finder ud af, okay der er så meget som jeg måske stadigvæk kunne lære eller stadigvæk ikke havde styr på.

Hvordan er det at kysse på en scene?

Sommetider tænker jeg på, hvordan er det som skuespiller at stå på en scene og kysse med én, der ikke er ens kæreste?

- I starten skal man måske lige finde ud af, "hvorhenne ligger mine grænser?" Der er noget blufærdighed man skal arbejde med, tror jeg, og arbejde med sin forfængeligehed. Så på et eller andet tidspunkt, så bliver det bare til at man er nogle kroppe oppe på scenen som er noget andet. Altså vi arbejder sammen for at fortælle en historie, og så bliver det der med at skulle kysse - eller være intime eller være meget tætte - eller måske meget vrede, det kommer ikke ind og rør ved min egen person. Synes jeg.

At blive skuespiller handler om at lære sig selv at kende

Grunden til at jeg er lidt fascineret af kys på scenen, det er at kys ofte indeholder nogle følelser. Men i det hele taget udtrykker I jo mange følelser som skuespillere. Kan man udtrykke en følelse som man egentlig ikke har selv?

- Det er et godt spørgsmål. Der er jo noget med at komme i kontakt med nogle følelser på skolen, som måske kan være låste i én. Hvis man aldrig nogensinde har grædt foran et menneske, fordi man har gået og gemt det væk hele sit liv, så er det jo også svært at komme i kontakt med den følelse oppe på scenen, siger Emil Busk Jensen.

- Der er en stor bevidstgørelse omkring følelser i at gå på skolen, som kan være sindssygt overvældende til tider.

Så det handler om at lære sig selv at kende?

- Ja, det tror jeg man skal. Vi er vores eget instrument, som vores uddannelsesleder på skolen siger. Man er nødt til at lære sit instrument at kende. Man skal lære at kende sine følelser og vide hvorhenne tingene er. Men så synes jeg også man finder ud af, der kan være en stor frihed i det. Man kan bruge det og så kan man slippe det igen og bare være sig selv.

Skuespilleren spiller en rolle på jobbet, sådan som vi alle gør det

Det må give nogle fantastiske muligheder. Hvis man har været ude og kysse med en, som man måske ikke skulle kysse med - har man så mulighed for at præstere en rolle når man kommer hjem, eller bliver man mere autentisk og står mere ved sine følelser i privatlivet?

- Nej, jeg tror ikke man ville kunne gå hjem og præstere en scene ligesom når man går på arbejde. Det er et arbejde man træder ind i som skuespiller. Altså ligesom at tage sit jakkesæt på og gå ind på kontoret, og så spiller man også en rolle dér. Vi spiller alle sammen roller når vi går ud i verden, mener Emil Busk Jensen.

- På samme måde berører det mig ikke privat, hvis jeg står herinde på scenen og kysser med nogen. Men det er noget andet, hvis det pludselig er mig selv ude i byen, som du siger, hvor jeg kommer til at kysse med nogen jeg ikke skulle have kysset med.

- Der er en forskel dér.

- Det er en anden Emil som går op på scenen og udfylder sin plads dér.

Eleverne fra Den Danske Scenekunstskole har ofte afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Emils hold opfører stykket 'Himmelvendt'. Om få uger er han færdig uddannet, og til august begynder han at arbejde på Aarhus Teater.

< #1385# >< #video# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >

Teater video

Anmeldelse: Himmelvendt på Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★Anmeldelse: 'Himmelvendt' på Aarhus Teater

Himmel­vendt har gode skuespillere, resten mangler

23. april 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Normalt elsker jeg afgangsforestillingerne fra Den Danske Scenekunstskole. Der er altid noget nyt og interessant, og så møder vi oven i købet de nye skuespillere som vil præge scenerne i København og Aarhus de kommende år, og på filmsettet. Jeg anbefaler alle at se disse afgangsforestillinger.

Men ikke "Himmelvendt". Bliv hellere hjemme. Jeg kender dig. "Himmelvendt" er så ringe at du bliver sur og kræver dine penge tilbage, og det kan du ikke få, og så bliver der ballade. Så går du ind på Trustpilot og finder ud af, at du mindst skal give én stjerne til forestillingen, og så bliver du bare mere sur og boykotter al teater i Aarhus resten af dit liv.

Det kan vi ikke have. Nu giver jeg 2 stjerner for "Himmelvendt", så er du fri for at besøge Trustpilot. En stjerne for de 5 fantastiske nye skuespillere: Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen. Plus 1 stjerne for skuespillernes kropssprog. Eminent.

Hvordan kunne det gå så galt?

Godt, så du har altså 5 unge (og udmærkede) skuespillere. Så starter vi. Stykket er skrevet af Henrik Szklany. Han har interviewet de unge skuespillere og sat nogle fragmenter sammen om unge mennesker der er forelskede, langt ude på landet hvor de kvikkeste drømmer om at rejse til København. Jeg kan lide konceptet, det er sympatisk. Lad de unge skuespillere dele noget af deres livshistorie, deres tanker og følelser, og skab et værk til scenen som er autentisk.

Men Szklany, noget er gået skævt i den korte vandring fra din høresans til din skrivemaskine. Historien er ikke autentisk. Den har ingen sammenhæng. Der er ingen drama. Ingen seriøse relationer mellem karaktererne. Kun en papirtynd smag af selfie og attitude. En høkasse fuld af postulater. Det er ringe, for at sige det pænt.

Hvordan kunne det blive værre?

Ditte Marie Tygesen har lavet scenografien. Hun har skabt en kvadratisk scene på sin hjemmearbejdsdag. Tom. Plan. Jeg kan se det for mig, instruktøren Line Paulsen har ringet og sagt med undren i stemmen: "Hvorfor har du kun lavet en firkantet, tom scene?" Og Ditte har svaret, med fødderne oppe på skrivebordet: "Jamen så hæld noget maling ud over gulvet, det er flot. Rød maling. Blå maling. Og lad så være med at ringe igen!"

Der bliver hældt meget maling ud på gulvet i "Himmelvendt". Ingen ved hvorfor. Det er farverigt, men hvad er meningen? Attitude.

Kan det blive værre?

Så, nu har vi 5 gode skuespillere. Ingen historie der giver mening. En plan scene med maling på gulvet. Hvad så? Instruktøren Line Paulsen kører i mål ved at fokusere på stykket fra kravebenet og op til overlæben. Hun instruerer at man skal aflevere replikkerne uden at anvende brystkassens volumen og da slet ikke få fat i kønnets styrke som er alt afgørende i skuespil. Dermed tømmes replikkerne for den sidste mulighed for autencitet. Og netop dér i det puritanske vacuum, - pludselige solglimt fra det ukontrollable livsglade kropssprog. Fedt.

Godt kropssprog

Jeg ved det er dygtige skuespillere vi har i "Himmelvendt", fordi de har så meget godt kropssprog der smutter ud mellem ribbenene. Det er trist at ingen af de professionelle teaterfolk lever op til skuespillernes talent. Sådan bør det ikke være. Fremover bør Den Danske Scenekunstskole fokusere på at give det ypperste til elevernes afgangsprojekt. Giv de unge mennesker et manuskript, en scenograf og en instruktør der formår at få publikum til at blive "Himmelvendt".

Gå ind og oplev de nye skuespillere og se for dig selv. Måske du ser noget som jeg overså, fordi jeg er en emotionel fyr. God fornøjelse.


Himmelvendt af Henrik Szklany
Medvirkende Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen (Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus)
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Ditte Marie Tygesen
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign/komponist Sebastian Toft / Skt. DeLarge

< #1382# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8358# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Man Vokser Op, Tove Ditlevsen på Aarhus Teater'Man Vokser Op'

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Man Vokser Op', Tove Ditlevsen på Aarhus Teater

Teater der tør tage livtag med seksualitet

12. november 2021.Kulturnyt, Lita Domino

I aften har jeg fået en gave fra Tove Ditlevsen's hånd som åbenbart bliver ved med at give - også til de nye generationer. Jeg har set en ny ungdom tage hendes novelle-værker til sig med sådan en ømhed og naturlighed som skulle den altid have været fortalt på denne måde.

Seksualitetens væsen - sådan ser den også ud

Teaterstykket ”Man Vokser op” er to både smukke og rørende fortællinger iscenesat med varme og følsomhed. Gaven er en dramatisk oplevelse. En ublu og et skæbnestærkt indblik i menneskesjælens hjerterum. Den fine sammensmeltning af tid hvor to gamle og væsentlige historier fra dansk litteraturskat bliver mødt af en ny generation på scenen.

Indersiden af et pigesind

De to historier skildrer indersiden af et pigesind. Indersiden hvor hun i livet må vælge sin egen vej. Med de knubs hun har fået i livet. Barndommen hvor pigen observerer voksenverden og frem til hun vokser ud af sit børneværelse og selv forsøger at tage livtag med sin egen seksualitet.

At finde sine egne ben som kvinde

I historien ”For barnets skyld” møder vi pigen Birgit som er i præ-puberteten og som står på tærsklen til at skulle finde sin egen kvindelighed, -sin egen seksualitet. De voksne der er omkring hende har deres egen agenda og hun må finde en måde at komme igennem forældrenes skilsmisse. Finde sit eget oprør og finde sine egne ben at stå på. En tragedie om frigørelse og afsavn.

Den anden historie ”Man gjorde et barn fortræd” fortæller om den unge kvinde Kirsten der står på tærsklen til at flytte hjemme fra, - omfavne sin voksne seksualitet men har sår på sjælen der har konsekvenser og må få deres forløb.

5 stjerner

Det er et super flot værk, iscenesat i et dobbeltprogram hvor Den Danske Scenekunstskoles to up-coming dramatikere har gjort sig bemærket med en flot og medrivende fortælling. Jeg nød den dramatiske natur der var i iscenesættelsen af de to noveller. Den flotte og meget kreative brug af scenografi, der både magtede at fortælle om indersiden af et sind og samtidig var velfungerende som ramme for plottet i de to historier. Det flotte og meget rørende skuespil der i sine nuancer formåede at være moderne, selv i en gammel tekst. Jeg er vældigt imponeret og godt underholdt i selskab med ”Man vokser op” så tusind tak til teamet bag og til Aarhus Teater der huser dem på scenen ”Stiklingen”.


Man Vokser Op 2 tekster af Tove Ditlevsen
For barnets skyld dramatiseret af Ingeborg Thomsen*
Man gjorde et barn fortræd dramatiseret af Regina Rex*
Iscenesættelse Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Medvirkende Lasse Steen, Emil Prenter, Luise Kirsten Skov, Amanda Friis Jürgensen**
* studerende fra DDSKS, Dramatisk Skrivekunst, Aarhus ** studerende fra DDSKS, Skuespil, Aarhus.

< #1325# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8298# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse af 100 Sange, Aarhus TeaterRumle Skafte

Stjerner★★★★★Anmeldelse af '100 Sange', Aarhus Teater

Hvad lavede du de sidste 3 minutter inden verden blev flænset i stykker?

10. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Du får en god historie om verdens afslutning i '100 Sange' på Aarhus Teater. Scenografien er SÅ meget banegård. Og midt i scenegulvet, banegraven hvor de døde rejser sig. Tøjet på de 6 unge skuespillere er fyldt med støv efter at verden blev flænset i småstykker, men ingen gider børste støvet af sig. De vil hellere fortælle historien om den sidste sommerdag i Europa. Den morgen verden sprang i luften. Cirka kl. 8:52 og frem til 8:55.

Det er Roland Schimmelpfennig der har skrevet historien. Den har lagt på køl længe i hans sind, det mærker man. Tysk kølighed. Præcision. Absurd.

Han stiller spørgsmålet: Hvad lavede du i grunden de sidste 3 minutter af dit liv? Stykket giver svaret med sangene fra de hundrede mennesker der sidder i toget, venter på fløjten til afgang 8:55. De sange vi bærer i hjertet, vores liv. Vi lever, det er svaret.

Alle bærer en sang i hjertet

Alle mennesker bærer en sang. En fortælling. Et drama. Du møder dem i i stykket gennem en billed- og dialogstorm samlet i et stort kaos - men et velordnet kaos - af ord, livsfragmenter, sange fra radioen, forelskelse og fortabelse. Skuespillerne dribler elegant. Skifter roller. Gentager sig selv for at udtrykke det originale. Og de står stærkt på scenen, årets hold fra Den Danske Scenekunstskole.

Stærkere end Stuttgart

Faktisk bedre og stærkere end den prøvesmag af forestillingen jeg har set fra teatret i Stuttgart, også på grund af Katrine Gjerdings banegårds scenografi. En stærk præstation som bliver så meget smukkere ved at skuespillerne skifter roller med hinanden uden tøven. Det er et overlegent og forførende studie i ansigtets udtryk, følelserne i vores øjne, livet i vores hænder, skæbnen der står klar med køllen for hver enkel af os på det mest uventede tidspunkt.

Fremragende sublimt

Se for dig selv. Der er 5 stjerner for den kølige historie, den fortræffeligt elegante og kunstneriske scenografi, instruktionen, temaet om tilværelsens absurd sårbare og urokkelige skønhed, og for den fremragende scenekunst fra de seks nye skuespillere.

Så klare øjne, så hurtige skift, imponerende godt skuespilarbejde. De kan slukke og tænde øjets lys hurtigere end lyskontakten. Skifte karakter hurtigere end jeg kan skifte jakke. Tak for den oplevelse. Sublimt.

100 Sange af Roland Schimmelpfennig
Iscenesættelse Viktor Tjerneld
Scenografi Katrine Gjerding
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende
Amalie Drud Abildgaard
Ane Stensgaard Juul
Joachim Bach Rosendal
Ludmilla Faber Striim
Martin Ivan
Ulrik Windfeldt-Schmidt
- Alle skuespillere er studerende på Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Aarhus.

< #1276# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8118# >

Teater anmeldelse

Katapult Akademiet ny platform i Aarhus

Katapult Akademiet ny platform i Aarhus

Dramatisk udvikling på Teater Katapult

10. februar 2021.Kulturnyt

Katapult Akademiet en ny platform for udvikling af dramatisk tekst- og teaterproduktion hos Teater Katapult. Pilotprojektet vil sørge for at mere ny dramatik i nye formater kommer frem i lyset. Ikke bare på traditionelle scener i de større byer, men også andre steder ude i landet. Det bliver med fuldt tryk på borgerinddragelse: Demokratisering af scenekunst.

Teater Katapult øger sit vingefang på kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus. Fremover vil teatret – udover på sine to scener i huset – både være at finde i kontorer i stueetagen og på 1. sal. Det sker for at give plads til en i bogstaveligste forstand dramatisk udvikling: Det nye, ambitiøse tiltag, Katapult Akademiet – en flydende udviklingsscene for tekst- og teaterproduktion.

Akademiet bliver en pulserende platform for udvikling af mere ny dansk dramatik, som vil brede sig ud i Region Midtjylland. Dramatik, der ikke kun skrives hjemme hos den talentfulde eller professionelle dramatiker og sættes op på traditionelle, professionelle teaterscener i større byer. Katapult Akademiet kommer nemlig til at operere med borgerinddragelse og alternative steder at spille små teaterforestillinger under udvikling – i første omgang i Aarhus og dele af det midtjyske område.

Region Midtjylland er den største bidragyder og støtter akademiet med 800.000 kroner til et pilotprojekt-år. Med i samarbejdet er også Den Danske Scenekunstskoles Dramatisk Skrivekunst-uddannelse, Nordisk Teaterlaboratorium v. Odin Teatret, Ry Højskole, Testrup Højskole og Skive Kommune (herunder Aakjærselskabet) – og efter pilotfasen sigtes mod at søge midler til at videreudvikle akademiet i en fase 2.

< #1268# >< #laesestof# >< ## >< #da-DK# >< ## >

Teater

Anmeldelse Kærlighedens Forrykte Former Aarhus TeaterRumle Skafte

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Kærlighedens Forrykte Former' Aarhus Teater

De brænder for den forrykte kærlighed

6. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Kærligheden er en lurendrejer. Vi tror vi lever beskyttet i den trygge boks, kender tilværelsens trummerum, tror vi ved hvem vi er og kan gebærde os i verden, men så dukker den op. Går i kødet på os og river os ud af komfortzonen. Kærligheden.

Kærlighedens væsen.

I aften står jeg i kærlighedens tjeneste. Jeg sidder i teatermørket på Aarhus Teater og lader mig indhylde i kærlighedens mange former. To små historier der har en fin fornemmelse af enkelhed og samtidig har en tunge der vil sit eget.

Drengen der elsker sin mor på sin egen konkrete og umiddelbare måde, men pludselig kender han ikke længere hende, fordi han endnu ikke forstår hvordan hun kan blive tændt af begær til en anden mand end hans far.

Og den anden historie om en ung mand der selv tror at det er hans passion for litteratur der er årsagen til fascinationen af sin professor. Når han med ildhu følger normerne i tilværelsen, men pludselig står martret mellem to poler, må han lære sine længsler og kærlighedens væsen at kende.

Når sprog ændrer sig.

Jeg ser kærlighedens væsen i personernes sprog til hinanden. Før den får fat i menneskene er sproget fasttømret, konkret og let forståeligt for selv et barn, men i kærlighedsmødet får den poetiske vinger. Som en ild der breder sig og åbner til nye rum bruges sproget i kald efter ømhed og til at åbne til skovbundens elskovsrede. Et sprog som kun de indviede kan forstå.

'Kærlighedens forrykte former' ændrer sproget hos personernes karakter.

Kærlighed fortalt med varme øjne.

'Kærlighedens forrykte former' er to bløde historier som smelter sammen til en fin helhed. Den er skabt under Scenekunstskolens fakkel. De nye talenter der har skabt manuskript og instruktion får en solid opbakning fra Aarhus Teaters egne rækker. Bland andet husscenografen David Gert har givet en enkel men super fin arena at udspille kærligheds pinslerne på. Samlet har teamet bag skabt to smukke og rørende fortællinger, der med følsomhed får skildret hjertesagen som den kan se ud når den er fremført på et scenegulv.

Tusind tak til teamet bag 'Kærlighedens forrykte former' som i øjeblikket spiller på Aarhus Teater.


Brændende kærlighed
Dramatiseret af Julie Petrine Reynberg* (Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Instrueret af Anna Katrín Einarsdóttir* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Følelsernes forvirring
Dramatiseret af Josephine Eusebius*(Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Iscenesat af Sullivan Lloyd Nordrum* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Skuespillere (medvirker i begge historier)
Nanna Bøttcher, Frederik Mansø, Kjartan Hansen, Ane Steensgaard Juul* (Studerende ved Den Danske Scenekunstskole)

Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kasper Daugberg
Lyddesign Kim Engelbredt.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole.

< #1251# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7984# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

Video

Anna Marin Schram

Stjerner★★★Anmeldelse 'Alt er Umuligt' på Aarhus Teater

Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring

23. maj 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.

Den store selfie-fest

Sådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.

Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.

Vi er døde uden erindringen

Forestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.

Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."

En historie om nuet uden dramatik

Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.

Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.


'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript Nanna Cecilie Bang
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.

< #1221# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8013# >

Teater anmeldelse

Aarhus Teater Alt er umuligt

Video

Anna Marin Schram

Aarhus Teater Alt er umuligt

Kom med til eksamen på Aarhus Teater: Alt er Umuligt opføres som livestream

21. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Seks skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus opfører 'Alt er Umuligt' som livestream med urpremiere 23. maj kl. 20. Dermed kan afgangsholdet 2020 afslutte deres skuespiluddannelse, og du er inviteret til deres eksamen. Det sker på Alterumuligt.com som er åben allerede nu.

Seks afgangselever medvirker fra seks forskellige steder i Aarhus i én forestilling, hvor lejligheder og byrummet udgør scenen. Instruktør Tue Bierings opdaterede udgave af 'Alt er Umuligt' er en teaterforestilling med 18 scener og sange, men du får også en live-film, en hjemmelavet musikvideo og et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det som er umuligt.

Hver aften bliver et maraton af udfordringer som de seks skuespillere skal gennemføre. Det er som udgangspunkt umuligt. Det går helt sikkert galt. Det siger Lasse Steen Jensen. Han er skuespiller i 'Alt er Umuligt', og samtidig ansvarlig for live-signalet til forestillingen.

"Jeg har sjældent været så nervøs og så nørdet i en forestilling som denne. Hvor jeg normalt varmer min krop op som det eneste, inden jeg skal på som skuespiller, sidder jeg her i en times tid inden vi går live og koder hjemmeside, samler folk i et videoopkald og sikrer, at billedet står skarpt og lyden er igennem. Vi gør alt for at nå igennem skærmen til publikum. Det er godt når det lykkes og endnu bedre når det går galt."

Stykket er skrevet af Aarhus Teaters huskunstner Nanna Cecilie Bang, og varer cirka halvanden time. Der bliver i alt 7 forestillinger, men en forpremiere fredag. Der er ingen grænser for, hvor mange, der kan kigge med.

< #1220# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >

Teater

Aarhus Teater åbner efter sommerferienFoto: Yellow1

Aarhus Teater åbner efter sommerferien

Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien

2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.

Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.

"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.

Her nogle af forestillingerne på Aarhus Teater du kan glæde dig til i den ny sæson, fra 14. august.
C. V. Jørgensen

C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T

Dickens Juleeventyr

Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.

Kong Lear

Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.

Charlie & Chokoladefabrikken

Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra West End og Broadway, baseret på Roald Dahls magiske bog. Aarhus Teaters Simon Mathew har hovedrollen som Willy Wonky.

Den Vægelsindede

Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.

Vita Danica

Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.

Leonora Christina - Sandhedens Dronning

Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.

En fortælling om blindhed

En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H

The Supreme Gentlemand

Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.

A Clockwork Orange

En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.

Kærlighedens Forrykter Former

Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)

You've Come a Long Way, Baby

Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.

100 Sange

Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).

< #1218# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >

Teater

Anmeldelse Katastrofen Sker i Pausen på Aarhus Teater og Betty Nansen

Video

Foto Emilia Therese

Stjerner★★★★★★Anmeldelse 'Katastrofen Sker i Pausen' på Aarhus Teater og Betty Nansen

Jeg ringer til min dansklærer, fordi nu er postmodernismen død

14. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

I 100 år har vi været plaget af tåbens svagsind som forpestede os indtil i går. Eller i morges, faktisk. Postmodernismen. Nu er den død. Teater har igen fået mening, derfor er Katastrofen Sker i Pausen årets sensation. Gå ind og se den, for fanden da, i Aarhus eller på Betty Nansen. Det er en god oplevelse. Gruppen af unge skuespillere gav en underholdende uppercut til hele den forstokkede verden der holdt op med at tro på noget i 1880.

Tak for det. I årtier har vi hutlet os gennem ørkenen, sammen med tomhjernede forfattere brægende som tørstende får. Vi har vænnet os til det. Levet med at teater skulle være tandløst, forvirret, politisk korrekt. Provokerende når det var bedst, men altid uden mening, fordi "kunstens mål er at undersøge". Not.

Efter premieren i dag på Katastrofen Sker i Pausen er alting forandret.

De 2 historier matcher hele sæsonens bud

Afgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskole ejer typisk ungdommens glød, talent og frimodighed. Men forårets forestilling er noget særligt for mig.

Ja, scenografien er i top med Karin Gille. Mia Lipschitz har iscenesat. Godt lys, super lyd, musikalsk. De unge skuespillere fungerer helt ud til det yderste af fingrene, de er til stede kropsligt, følelsesmæssigt og kunstnerisk.

Men det særlige er at du får 2 fænomenale historier. 2 teaterstykker som spiller lige op med alt du har set denne sæson, når det gælder en god historie.

Vi fulgte diktatorerne og gav dem vores nøgler

Begge teaterstykker handler om pausen i livet. Der hvor vi ikke tager ansvar. Det er her katastrofen sker, i pausen. Du kan tage alt fra de sidste 100 år og putte det ind i pausen. Vi fik maskingeværer, der gjorde mennesket til offer. Vi havde koncentrationslejre. Vi fulgte store mænd, overlod nøglerne til vores hus i hænderne på diktatorer.

Stykkerne beskriver postmodernismen - som var én lang pause. Vi nægtede at tage ansvar. Moralen døde. Samvittigheden. Alt var lige godt, og dermed ligegyldigt. Vi blev svenske inde i hovedet. Politisk korrekte og ikke i stand til at navigere i livet.

Det ene stykke - en farce - foregår på et kontor, hvor chefen er lige lidt for kynisk. Men folk følger ham. Det andet stykke - en fantasy - foregår i et spirituelt fællesskab hvor guruen er wannabe, men folk følger ham.

Hvad der sker derefter, det skal du selv opleve. Det handler om hvordan vi kommer tilbage til autoriteten i os selv.

Åh min dansklærer bliver ked af det nu. Velfortjent.

Tilbage på scenen er ansvar. Det personlige ansvar, og det skal altså ikke forståes som en dum reklame for et af de politiske partier. Nej, ansvaret som vi kender det fra nordisk mytologi. Dermed også moralen.

Der er forskel på rigtigt og forkert. Det har vi vidst siden dengang vi var danske og lyttede til de nordiske myter. Okay, vi glemte det i 100 år, men nu er den tilbage. Moralen.

Der er noget der er rigtigt. Bare fordi. Sandheden er ikke en sociologisk konstruktion, den er. Eventyret er ikke et brægende mørke af tvivl, det er. Tak for at blive mindet om det. Jeg skal ringe til min dansklærer. Jeg giver ham en billet til forestillingen, med lidt held får han hjertestop når hans indre postmoderne bogreoler styrter i grus. Og det vil være lidt synd for ham, men det er ungdommen der er på scenen nu, og de styrer. Selv.


Mordene på Gulveig af Nana Plechinger Tychsen
Den Røde Ørken af Anna Skov Jensen
Iscenesættelse Mia Lipschitz
Scenografi Karin Gill
Koreograf Kasper Daugaard Poulsen
Lysdesign Kasper Daugbjerg
Lyddesign Anton Bast
Medvirkende Roberta H. Reichardt, Frederik Mansø, Magnus Haugaard, Mathias Bøgelund, Josephine Reumert Grau, Marta Holm, Christoffer Hvidbjerg Rønje.

< #1149# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7810# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Aarhus Teaters Anekdoter fra MøllestienHappy Fotografen.dk

Stjerner★★★★Anmeldelse: Aarhus Teaters 'Anekdoter fra Møllestien'

Gode historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til

13. juni 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi drikker kaffe på plejehjemmet. 7 unge mænd og kvinder har budt os velkommen, sat os ned ved de lange borde. Aarhus Teater er på besøg med Anekdoter som er et frisk pust med godt skuespil. Publikum er gamle, det er vi alle sammen. Kaffebrødet er blødt.
'Jeg er 71 år', siger en af skuespillerne.
'Du holder dig faneme godt!', lyder det fra en ældre herre.
Publikum ler hjerteligt. Stemningen er gemytlig. Du ved, sådan klassisk bedstemor bedstefar agtig. Vi hygger os og hører historier som folk på plejehjemmet har fortalt til skuespillerne og deres instruktør, Sargun Oshana.

Jeg napper en ekstra kop og skriver noter på en lap papir. Min sidemand griner lunt. Han genkender noget af dialogen mellem Arian Kashef og Alexander Krumhausen.

'Jeg glæder mig til jeg bli'r 90', siger Krumhausen.
'Jo jo', svarer Kashef.
Hver gang den ene siger noget, svarer den anden 'Ja ja', eller 'Jo jo'. Efter nogen tid siger vi alle sammen 'Jahh', og 'Johh', og 'Åh jah', 'Jaja'. Der er mange måder at sige ja på, og hvert tonefald giver ordet en ny lyd som rummer en hel sætning.

Jo, det kan være sjovt at blive gammel. Men det kan også gøre ondt. Det ved vi.
'Den dag min mand døde ville han have bøf stroganof', siger Maria Cordsen. 'Nånå, sagde jeg om morgenen, så må du vil have det. På en torsdag! Så gik jeg ud for at handle, og pludselig ringer de til mig. 'Din mand er faldet!' Så skulle vi hurtigt komme alle sammen til hospitalet. Min mand sagde altid 'Jeg vil ikke på plejehjem'. Det kom han så heller ikke', siger Cordsen.

Publikum nikker bifaldende. Der er flertal for at sidde i sin stol og kigge ud over havet, og så pludselig som et fløjt fra en fugl er man væk.
'Jo jo'.

Sarah Francesca Brænne sænker blikket, hun er ked af det.
'Min mand er lige død. Jeg går og vænner mig til at være alene. 35 år - så det er lidt underligt. Det er ligesom om når vejret er godt, så er det nemmere at holde ud', siger hun. Regnvejsdage er tunge at bære.

Johannes Zois han er lettet.
'Jeg har været ansat i den samme virksomhed i 42 år. Jeg slap ud for 9 år siden. Nu tager jeg tingene roligt. Det eneste jeg har at skynde mig efter nu, det er døden.'
Humor med samme farve som kaffen, publikum værdsætter det.

Rasmus Skaarup tager mikrofonen og fortæller om hvordan det er at få en blodprop.
'Jeg var kørt ned i Fiskergade, og da jeg steg ud af bilen hoppede alle folk op og ned. Lægevagten sagde det nok var migræne. Folk hoppede og hoppede. Klokken 8 fredag morgen ringede jeg til min egen læge, og så var jeg først hjemme igen 4 og halv måned senere.'

Publikum nikker. Man skal passe på med de læger der tror en panodil kurerer alting, og ikke vil undersøge sagen alvorligt.

Jeg kan se folk glemmer at spise kagerne, og jeg har kaffekanden for mig selv. Publikum er grebet. Anekdoter er en stor og eventyrlig billedbog. Den er fyldt med erindringer om mødet med den første mand, skibe der eksploderer, ham fyren der blev gift lørdag og søndag fandt man kun hans finger med ring på, der er både alvor, humor og følsomme øjeblikke.

Det er vel det, som livet går ud på. At vi har erindringer nok til at fortælle historier når vi bliver gamle. Der bliver også sunget i forestillingen. Publikum nynner med. Clara Ellegaard synger:
'Det er svært at være menneske - jeg har prøvet det selv.' Det kender vi nok. Ja.

Tag din bedstefar eller bedstemor i hånden, og få en hyggelig teater oplevelse på Lokalcenter Møllestien. Historier fra et langt liv, med kaffe og blødt brød til. Jo jo, den er fin, Anekdoter fra Møllestien.

Anekdoter
Relevans Alle vores gode historier fra hverdagen er deres vægt værd i guld, og det er måske den vigtigste arv vi giver videre.
Medvirkende Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne. Alle fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.
Instruktør er Sargun Oshana.

< #1047# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7314# >

Teater anmeldelse

Aarhus Teater: Anekdoter på Lokalcenter Møllestien

Video

Video: Happy Fotografen.dk

Aarhus Teater: Anekdoter på Lokalcenter Møllestien

Historier fra dengang bedstemor mødte bedstefar

5. juni 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det er de gamle mennesker som afslører de søde, sjove, private og rørende historier fra deres ungdom. Det er blevet til forestillingen Anekdoter som Aarhus Teater opfører på Lokalcenter Møllestien denne sommer. Unge skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus danser og fortæller - giver anekdoterne liv, mens publikum drikker kaffe og spiser kage.

Anekdoter må absolut være sommerens bedste underholdning for alle os der elsker de historier som kun gamle mennesker kan fortælle. Historier om kærlighed, at være ung, ny i livet, dengang i 1900-og-meget-længe siden. Det var før Facebook, Twitter og Tinder - hvordan kunne de overhovedet finde ud af hvordan man gør? Og hvad gjorde de? Hvordan blev man kæreste i gamle dage, og hvad siger man i grunden når man møder Karen Blixen ansigt til ansigt?

Anekdoter
Instruktør er Sargun Oshana.
Skuespillerne er Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne.
Spillested Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus C

< #1046# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< #7314# >

Teater video





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,12 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.