★★★★★Anmeldelse: 'Pagten Aarhus Teater', jul 2019

Uden hinanden er vi ingenting

14. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker. Aarhus Teater inviterer børn og voksne indenfor i varmen til det årlige brag af en juleforestilling.

Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.

Pagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.

I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.

Aarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.

Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.

Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.

Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.

Det var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.

Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line Paulsen
Medvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019

Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling

12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Pagten er årets juleforestilling på Aarhus Teater. Malte er 12 år gammel. Han bliver mobbet af de andre børn i 6A. Men en dag finder han ud af, at han sammen med nissepigen Lyda her skal redde julen. Den er nemlig truet af den frygtelige isheksen Iselin.

Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.

Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.

Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater

Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?

13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på Aarhus Teater. Svaret skal vi selv finde, fordi stykket er et supermarked hvor vi selv prikker meningen ned fra hylderne. Så her får du indholdet af min indkøbsvogn, trillet ud fra premiereaftenen.

En mand, spillet af Christian Hetland, har sex med en ny kvinde hver dag. Når han vågner ligger hun klar til ham i sengen. Udhvilet og lækker, altid parat til sex inden dagen triller i gang med børn der skal i skole og arbejde der skal udføres.

Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.

Vi vil glemme.

Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af Anne Plauborg, som lever i samklang med fortiden og fremtiden. Hun kan huske hvad hun har oplevet siden hun var barn, og hun er nysgerrig efter fremtiden. Hun er filosofisk.

Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.

Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.

Nå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.

Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.

De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.

Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.

Se Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.

Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af Anders Baggesen.

Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.

Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.

Se dagens lys af Svend Åge Madsen
Dramatiker Julie Petrine Glargaard
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard

★★★Anmeldelse: 'To' på Aarhus Teater

Anmeldelse: To unge mænd på fisketur

19. marts 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Livet er fuld af gode historier. I teaterstykket To tager to unge mænd på fisketur. De fanger ikke noget. Til sidst tager de hjem igen og forestillingen er slut. Det koster en stjerne at historien smuttede væk.

To rummer virkelig fin personkarakteristik og god indsigt i basale kultur- og familierelationer. Der præsenteres mange temaer: Vold mod børn, at dræbe et menneske, to venner fra hver sin kultur, homoseksualitet, at træffe valg som ung. Men det er ligesom min gode ven. Han har al udstyret, men han tager aldrig ud og fisker, han bruger det ikke til noget. Og det er synd. Jeg elsker historier, og meget gerne lystfiskerhistorier med vilde overdrivelser.

Vi grinte og hyggede os undervejs, fordi det er to underholdende unge skuespillere, Mo Chara og Henrik Blauner. De er åbenlyst sjove mænd, med gode ansigter der også kan udtrykke skjulte følelser. Den fine operasanger Jesper Brun-Jensen fylder rollen som Herr Gedde godt ud. Det gyser i mig når han synger med sin store, prægtige røst. Han og de to andre fortjener at få en stor fed fisk på krogen.

Stykket har en dejlig scenografi. Den er enkel. Nogle træstammer står bag stenene på søbredden hvor de unge mænd fisker. Med godt lysarbejde kan scenen henlægges i et dunkelt halvmørke, træstammerne bliver til tangplanter der lyser og strækker sig op mod overfladen, de rammes af sollyset der spiller ned mellem dem.

Lyden er god. Alle replikker og sang står præcist og klart tegnet.

Så, vi har altså rigtig gode skuespillere, scenografi, lys og lyd. Vi er på fire stjerner, men den sidste stjerne hopper af krogen, fordi Pia Marcussen ikke har skrevet en historie til stykket. Hun har valgt at vise et stilleben, en oversigt over de historier hun kunne have fortalt med To.

Næ, det meste i livet er kedeligt. Det er derfor vi går i teatret eller ser film. Historierne indhylder vores livs eget manuskript i former og farver der sætter livet i perspektiv. Skaber indsigt. Underholder. Overrasker. Fornøjer. Gør os klogere uden at rejse os op fra stolen.

Manuskript og instruktion Pia Marcussen
Medvirkende Henrik Blauner Clausen, Mo Chara, Jesper Brun-Jensen
Musik Eskild Dohn
Scenografi Inge Line Lautrup Jensen
Lysdesign Anders Kjems
Dramaturg Lise Ørskov

★★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater

Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
Bearbejdelse Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers, Christian Lollike.
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt, Ida Graup Nielsen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.
Medvirkende Andreas Jebro, Jacob Madsen Kvols, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
Aarhus Teaters kor under ledelse af Ingeborg Thisted Højlund.

★★★★★★Anmeldelse: '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater

Brutalt og ærligt teater lige i ansigtet på publikum

3. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino

4:48 Psychosis er teater der foregår lige op i ansigtet på publikum. Det er et super kreativt sind der har skabt denne tragedie og jeg kan ikke se den med et filter der beskytter mig fra det. Dels ved jeg at dette er et sidste værk af Sarah Kane, der døde af selvmord efter at have skrevet stykket, dels er jeg så voldsomt rørt over Mette Døssings skuespil. Jeg har ikke set noget lignende før. Dette stykke er ikke en gal kvindes værk. Dette stykke er et menneske der skriver for at berettige sin eksistens og mere end det, det er en historie fortalt fra indersiden af en psykose. En forkrampet og smertefuld tragedie, der er så vedkommende at vi ikke må lave distance til det.

Publikum bliver lukket ind i et rum i kælderen hvor vi er frie til at gå og stå hvor vi vil. I rummet hænger der neonlys ned i lange rør. Det psykoseramte menneske kommer ind i rummet maskeret som en autonom i demonstration. Hun er hurtig i bevægelserne og tydeligt vred. Hun taler til publikum, går helt tæt på ansigterne og fortæller at hun er ked af det, at hun føler sig skamfuld, og at hun ikke vil leve mere, at hun vil begå selvmord. Hun udtrykker dyb smerte og er i sin lidelse et fantastisk og voldsomt billede på et menneske i dyb desperation. Tab af kærlighed, tab af mening. Poesien er faretruende og smuk på én gang. Ordene er skarpe og brutale. Fragmenterne af hendes sind er som farlige bomber i den ”normale” verden, hvor vi tror smerte er når vores kat dør men hos et menneske med en psykose er smertens totalitet mere voldsom, fordi her er det selve grundstenen i vores eksistens, vores identitetsfølelse der spaltes og går i opløsning. Hvis der ikke er nogen til at sætte sig ind i de fragmenter der er tilbage er vi fortabte. Forsvundet fra verdens overflade.

4:48 Psychosis er et provokerende og eksperimenterende undergrundsteater – kendt som ”In your face theater” hentet hjem fra England. Det er den form hvor publikum er en del af forestillingen og man kan forvente at blive råbt til, skældt ud lige op i ansigtet og inddraget i skuespillet. Det er en voldsom oplevelse og det gør ondt i medfølelsen at se dette stykke, som er så mesterligt spillet af Mette Døssing, uden at være i stand til at gøre andet end at være vidne til tragedien.

Tusind tak til Teamet bag 4:48 Psychosis og til Aarhus teater for at huse forestillingen.

4:48 Psychosis
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Medvirkende Mette Døssing.
Scenografi David Gehrt.
Lyddesign Ise Klysner Kjems.
Lysdesign Anders Kjems.
Tekst Sarah Kane.
Oversættelse Morti Vizki.

Sarah Kanes '4:48 Psychosis' på Aarhus Teater

Hun begik selvmord efter dette teaterstykke

26. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sarah Kane, en ung britisk skuespilforfatter, begik kunstnerisk selvmord efter hun skrev dette teaterstykke. Hun hængte sig. Dette er hendes selvmordsbrev. Psychosis 4:48. Hendes testamente. Den sidste historie fra hende til dig.
Sargun Oshana er instruktøren. Den unge kvinde spilles af Mette Døssing.

"Det er en meget fragmentarisk tekst som indeholder alle mulige genkendelige sider af os mennesker", fortæller skuespiller Mette Døssing til 8000. "Og det er selvfølgelig et tungt emne, og det er store følelser, men det er også en forfatter som skriver enormt poetisk - men også med ironi og humor som vi mennesker oplever i pressede situationer, en form for overlevelse", siger hun.

Sarah Kane var 28 år gammel. Hun havde haft stor succes med at skrive skuespil, men indeni var hun tom og mørk. Det var om vinteren, sidst i februar. Hun var indlagt på King's College Hospital i London efter forsøg på selvmord. Det var efter midnat, det var timen hvor de fleste dør om natten, tiden mellem kl. 2 og kl. 3.

"Vi har jo ønsket at arbejde med, hvad er det der sker med et menneske, når vi bliver ramt af en psykose. Fordi det er så komplekst med en psykose, der findes mange forskellige former for psykoser, og vi prøver jo at oversætte det ind i et scenisk værk hos et menneske som indeholder alle de forskellige psykoser der findes", fortæller stykkets instruktør, Sargun Oshana.

Sygeplejersken på hospitalets sengeafdelng lod Sarah Kane alene, og det var en fejl, fordi Sarah tænkte på selvmord. Det står i journalen. Sarah løb i strømpesokker ud på toilettet, lukkede døren og hængte sig. Hun blev fundet ved halvfire tiden. 4:48 Psychosis er det sidste skuespil Sarah Kane skrev. Hun så det aldrig selv på scenen, men nok i virkeligheden på det toilet.

4:48 Psychosis opføres på Aarhus Teater, Studio scene.

4:48 Psychosis på Aarhus Teater
Instruktør Sargun Oshana
Medvirkende Marie Døssing
Scenografi David Gehrt
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Lysdesign Anders Kjems

★★★★★★Anmeldelse: 'Mæt af dage', Teatret Svalegangen

'Mæt af dage' er relevant, velspillet og rørende

20. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Publikum græder, de kan ikke lade være, fordi så rørende er Teatret Svalegangens historie om den unge kvinde Karen der kun tænker på at dø, mens hendes mand Esben holder hænderne for ørene og nægter at hjælpe hende.

Mæt af dage hedder stykket som sætter assisteret selvmord på scenen. Det er en blændende forestilling, fordi den er relevant, velspillet og rørende. Desuden får du også chancen for at opleve - gennem virtual reality - hvordan det mon er at dø, set fra Karens synsvinkel på selvmordsklinikken i Schweiz. Skrappe sager. Folk græd i deres VR-masker.

Mæt af dage må have seks stjerner, selvom temaet er alt for vigtigt og alvorligt til at pjatte rundt med guldstjerner i danskhæftet. Det er bare et godt stykke. Gå ind og se det.

Perfekt stykke teater om liv og død

Forestil dig at Shakespeare og Hollywood satte sig sammen ved et af bordene i caféen på Teatret Svalengangen i Rosenkrantzgade. Planen er at skrive den ultimative historie om liv og død. At være eller ikke at være. Shakespeares eviggyldige tekster sat ind i en hollywood-tåreperser der spiller på følelserne og får publikum til at græde.

Sådan er det blevet. Forfatterens Thomas Markmann har skrevet det perfekte stykke teater om meningen med at leve.

Så Karen vil altså dø, og hvem kender ikke det fra sig selv, eller fra nogen du kender. Folk der vil dø, de er ikke nemme at muntre op. Karens mand, Esben, forsøger med god mad og vin. Kærlighed og kildevand. Men Karen, hun nægter. Psykologen, Kirstine Hedrup, giver op. Karens mor er bekymret, knust af datterens tilstand.

Selvom Karen er en ganske ung kvinde, finder hun ingen mening med livet. Tænker kun på at dø. Esben, spillet af Albert Stein Ankerstjerne med både pondus og en livskraftig karisma, er på grænsen til at gå i hundene. Ved ikke hvad han skal gøre. Karen står stille på scenen mellem publikum. Sårbar, næværende. Vi kan i publikum mærke hendes følelser. Hun er en fugl der er faldet ud af reden. Anna Nøhr Tolstrup forstår at holde publikum fanget, når Karen viser sin smerte ved livet. Ingen store ord, bare et stille blik fra fuglen der er faldet ned på planeten Jorden og slet ikke føler sig hjemme i sit liv.

Hvad ville du gøre hvis din partner ønskede at dø? Det er spørgsmålet. Esben er alene, hans ven - spillet af Jacob Hannibal med en stærk karakter - forsøger at overtale Esben til at få Karen indlagt. Hun er jo syg!, siger han.

Men er hun det? Her bliver stykket til et stykke internt debat i publikums sind. Vi har vel alle overvejet, hvorfor lever jeg? Hvad er meningen med at leve?

Seks stjerner til Mæt af dage. Der er et godt flow i stykket takket være instruktør Anna Schulin-Zeuthen. Karin Gille: Scenografien er stram og asketisk. Lyset har lange og velfungerende skygger, Anders Kjems. Virtuel Reality er skabt af det lokale VR-firma Mannd nede i Filmbyen.

Mæt af dage
Medvirkende Anna Nøhr Tolstrup, Albert Stein Ankerstjerne, Jacob Hannibal, Kirstine Hedrup.
Tekst Thomas Markmann.
Instruktion Anna Schulin-Zeuthen.
Scenografi Karin Gille.
VR Produktion Mannd.
Lyddesign Anton Bast.
Lysdesign Anders Kjems.
Produceret af Teatret Svalegangen.

★★★★★★Anmeldelse: Av, Lollikes 'Revolution' var som en pisk

Fabelagtig historie som gør super mega ondt

15. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det var historien om Ikea der slog det sidste søm i mit kors. Korrekt indført efter ingeniør-tegningen i hæftet. Ingen flugt mulig. Dette er afslutningen på vores liv som vi kender det. Christian Lollikes Revolution afliver overklassens håb for fremtiden, bedreklassens håb. Alle os der kører Audi eller taxa, arbejder for staten eller har egen virksomhed, bor behageligt, cyklen koster 35 tusinde, pensionen er i hus, vi er kloge, vi er dannede, men vi er alligevel panisk ræd for fremtiden, og ishavet, millionerne af sultne flygtninge, plastickontinenterne i Atlanten, den stigende temperatur. Og nu er vi døde - bare fordi vi var så dumme at købe en billet til Revolution - døde, simpelthen fordi Aarhus Teater lokkede os til at se det forfærdelige teaterstykke. Æv.

Så, du er advaret. Se ikke Christians Dommedag. Det gør for ondt. Du vil aldrig igen kunne udtale dig skråsikkert om verdens fremtid.

Revolution er et nærbillede af mennesker der lever efter en algoritme. Efter et program. Selv når vi forsøger at være kloge og ændre verden, så er vores flotte opråb intet andet end et kartoffeltryk af super kapitalismens knivskarpe selvhad. Bliv hjemme. Hvis du så Revolution vil du bare krympe indvendigt, du vil føle latteren som pisk på din nøgne ryg, fordi du dumt tror det kan redde verden at blive vegetar. Eller at sælge sin bil. Gå i genbrugstøj. Brænde pengene. Flytte i kollektiv på Djursland.

Og det er sjovt, det indrømmer jeg. Der er fine effekter i forestillingen. Instruktionen er fabelagtig, alle fire på scenen er konstant i bevægelse. Super skuespil der er både komisk og troværdigt. Lyset og lyden er god. Intellektuelt er jeg vild med den forestilling.

Men. Du ved, som et dannet menneske er vi optimistiske. Det er dumt at være lyseslukker og rende rundt med et papskilt med ordene: 'Verden går under i morgen'. Og gå med det skilt hver dag. Dommedagen er noget der hører hjemme på Vestkysten, eller hos folk der er for fattige til at tage flyet sydpå, og de kører heller ikke på vinterferie i Norge.
Revolution tager både dine penge og din optimisme. Den stripper dig for din fernis af godhed og dannethed.

Vi laver hver dag propaganda for at indsamle øldåser, hjernevaske danskerne til at holde op med at ryge, løbe mere, finde et godt tilbud i Ikea. Og vi ved godt verden går under, med mindre nogen gør noget.
Lollikes stykke er på den måde genialt.
Christian siger, 'Hold op med at gøre noget, I har allerede fucked det nok op!'

Hold op med at tro på der er et problem, fordi det egentlige problem er os selv?
Du og jeg, samt de børn der vokser op i vores hus?
Åh almægtige teatergud, Lollikes Revolution har lavet flænger i mit spejl.
Hvordan får jeg nogensinde den historie ud af mit hoved igen?

Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater

Christian Lollikes 'Revolution' på Aarhus Teater

Isbjørnen sveder og de fattige er på vej

13. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi har brug for en Revolution. Du har hørt det før, verden er ved at gå under. Fordi vi køber alt for meget og kaster vores affald lige tilbage i skødet på Moder Jord. De fattige sulter, de flygter, havvandet stiger, isbjørnen sveder. Vi går under - heldigvis på første klasse - men alligevel lidt irriterende.

Christian Lollikes Revolution opføres på Aarhus Teater og på Sort/Hvid i København. En historie om 4 mennesker på vej ned. Nogle af os opgiver alt, mens andre naivt tror der er mulighed for at redde planeten.

'Jeg spiller den naive A'er der bliver ved med at tro på, at vi kan redde Jorden. Jeg er hende der bliver ved med at have et håb og en tro, som de mere negative så skyder ned', fortæller skuespiller Marie Kirstine Marschner.

'Min karakter mister også troen ind imellem, fordi vi kan godt se hvor alvorligt det er, og vi ved godt der bliver ved med at stå folk og sige 'Vi kan ikke nå at ændre det, vi er fuldstændig på katastrofekurs', men min karakter bliver ved med at tænke: 'Vi kan jo ikke bare give op nu, så går det jo kun ned ad bakke', siger Marie til 8000.dk

Sammen med de 3 øvrige skuespillere - Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen, og Rikke Lyllof - forsøger Marie og Christian Lollike at finde Revolutionen.

Revolution
Instruktør Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Tekster Mikkel Bolt Rasmussen
Skuespillere Marie Kirstine Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Kjartan Hansen.
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Musikale arrangementer & repettitør Niels Søren Hansen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Ise Klysner Kjems
Spillested Godsbanens Åbne Scene, Sort/Hvid i København og Stiklingen på Aarhus Teater

Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater

Hvad ville du gøre?

12. maj 2018.Kulturnyt

I Biedermann og Brandstifterne flytter djævelen ind. Eller er han bare en flink fyr? Det er spørgsmålet, der er evigt aktuelt. Hvordan reagerer det 'gode menneske' når brandstifteren flytter ind i huset. Man vil jo så nødigt fornærme folk, og vi vil gerne være venner med alle. Men kan man det? Hvornår skal man stå fast og sige nej?

Biedermann og Brandstifterne er et af de mest kendte dramatiske værker skrevet af Max Frisch. Stykket blev opførst første gang i Zürich for 60 år siden. Måske kender du en anden af Max Frisch værker, nemlig romanen Homo Faber der er trykt i flere end 4 millioner eksemplarer.

Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør Christian Tafdrup.
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi David Gehrt.
Komponist Sune 'Køter' Kølster.
Lysdesign Anders Kjems.
Lyddesign Kim Engelbredt.

Anmeldelse: Hospitalet: Sjovt og grotesk teaterstykke på Aarhus Teater.

★★★★★Anmeldelse: 'Hospitalet' på Aarhus Teater

Hospitalet er en dryppende saftig satire

2. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Skuespillet er stærkt underholdende og tankevækkende. Deres mimik er i særklasse og dialogerne er skarpe og er placeret i en mættet handling. Satiren er så dryppende saftig at den hænger ud af stomiposer og operationssår. Den klistrer sig til uniformer og ender med at søbe det hele til.

Hospitalet er en grotesk komedie om livet på et hospital. Personalet bliver hele tiden udfordret med yderligere besparelser fra ledelsen, som står i stærk konflikt med deres løfter om menneskelighed. Publikum bliver vidne til en dagligdag hvor patienterne bliver umenneskeliggjort i jagten på at opnå det perfekte sygehussystem hvor de syge hurtigt skal ekspedieres og personalet ikke har mulighed for at behandle dem som hele mennesker.

Systemet står i kraftig modsætning til patienternes livsverden. De taler hver deres sprog og et egentligt møde sker kun på bekostning af tid der går fra andre opgaver. Det hænger ikke sammen, hvilket er et satirisk og godt billede af de problemstillinger sygehusvæsenet i dagens Danmark står over for, for hvem er egentlig den syge? Systemet der forsøger med kontrol at styre mod effektivisering eller ham der må leve med at være fejlopereret og nu med stomi. Sundhedspersonalets sprog bliver brugt til at effektivisere og fagliggøre patienternes ulykke og sygdom således at de hele tiden bliver kasseret som menneske men skal være toptunet i systemverdenen.

Sygeplejersken der forsøger at gøre opmærksom på det forfærdelige tab af medmenneskelighed bliver i stykket konstant modarbejdet idet at hendes overordnede gerne vil please ledelsen af hospitalet. Det har store konskvenser for teaterstykkets udvikling.

Hospitalet opføres på Aarhus Teater og på sort/hvid i København.

Skuespillere: Mette Døssing, Thomas Mørk, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Inge-Sofie Skovbo, Patricia Schuman, Mette Klakstein Wiberg.
Dramatiker: Christian Lollike.
Instruktør: Runar Hodne.
Kostumer og scenografi: Franchiska Zahle.
Lysdesign: Anders Kjems.
Lyddesign: Kim Engelbredt.

★★★★★Anmeldelse: 'Hullet', et modigt forsvar for den uddøende mandlige dinosauer

En sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude

7. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hullet Mænd kan tale om følelser. Men vi gør det på måder som kvinder ikke forstår. Når vi mærker de fineste følelser i brystkassen, bliver vi er grove i munden, eller tavse som små forurettede drenge, eller aggressive som den sidste dinosaur - blændet af kometens lys og på vej til at uddø.

Og vi har venner.
Måske kun en, men til gengæld holder den ven hele livet. Kvinder kommer og går, mens vores venskab består. Det er bare så svært at snakke om, den der kærlighed man har til sin bedste ven.

Vi siger ikke så mange kærlige ord til hinanden. Mange mænds venskab er indrammet i Torbens replik: 'Mænd deler ikke, vi snakker!'
Nogle gange udtrykker vi de dybeste følelser i denne her retning:
'Rend mig i røven, Flemming!'
'Nej tak, Torben!'

- Det giver ingen mening ord for ord, så jeg forstår kvinder kan tabe høretelefonerne når de oplever en rigtig mand udtrykke sig. Ordene lyder jo som dinosaurens aggressive gurglelyde, en slags dødskramper som påstår at være ord.
Men for en mand giver det mening.
Meningen ligger i tonelejet og konteksten, ikke i de konkrete ord. Ord er bare 'lort', de er ikke vigtige på den måde.

Det som gør Hullet til en stærk forestilling er, at den undersøger hvad der kunne ske, hvis manden vovede at sige sin mening og fortælle fra sit hjerte. Vel at mærke uden at blive en 'homo-dinosaur' eller en 'prinsesse'.

Det lykkes super godt: Øvelsen i at gøre manden til menneske. Der er mange scener som rører hjertet, så jeg fik tårer i øjnene.
Muligvis fordi jeg er en mand.
I hvert fald lagde jeg mærke til en del kvinders fnisen og latter i salen, når de to mænd på scenen fik forbindelse med de dybeste følelser. Vi griner jo når noget er fremmed, og vi ikke har set det før, og ikke ved hvad vi skal gøre ved det.

Mænd og kvinder ser tydeligvis denne forestilling forskelligt, så det er super underholdning for dig og din kæreste. Gå på Svalegangen, så har I stof til en lang aften med god snak, og noget.

Kvinde, du kan få masser af gode grin, og måske også en dybere forståelse for din egen mand. Hvis du nogle gange undrer dig over, at han har svært ved at vise og dele sine følelser - og bare siger: 'Lorte-kat', 'Lorte-planet' eller noget tilsvarende dybt og meningsfyldt fra mandens store ordbog.

Hullet er en både sjov, underholdende og tidsaktuel forestilling i en tid hvor dinosaur-manden er dømt ude.
Scenografi Perfekt og simpel scene med god lyssætning, der fint afspejler mandens vilkår som en arbejder der graver meningsløse huller.
Lyd Josefine Opsahls cello rummer stykket som en stærk kvinde der holder af mandens væsen, men også udfordrer ham.
Skuespil Solid præstation af Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard
Relevans Midt i en global heksejagt er stykket et kærligt forsvar for mandens ret til menneskelighed.
Historie Dramatisk forestilling som mesterligt kombinerer den ydre historie, de to mænds venskab samt deres individuelle indre personer. I sin komprimerede fortællestil som udgangspunkt allerede en klassiker om manden der er på vej til at blive menneske.
Stort bifald fra en fyldt teatersal.

Medvirkende Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard
Musik live Cellist Josefine Opsahl
Tekst Brian Wind-Hansen
Instruktion Morten Lundgaard
Scenografi Laura Rasmussen
Lys Anders Kjems