Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Teater Freeze Productions
Klik på nogle af historierne og læs mere om Teater Freeze Productions.
Foto: Jakob Krog
★★★★★5 stjerner: Det-Vito, på Teaterhuset Filuren
Unge fortæller om sex og følelser
27. marts 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Det'Vito på Teaterhuset Filuren: De danser i ske, - to unge mennesker mødes på dansegulvet. I ungdoms forestillingen 'Det'vito' nærmer de to sig hinanden. Kropssprog og blide strøg med kroppen forsøger de at kalde hinanden ind i hjerterummet på dansegulvet til et elektronisk beat.
To grønlandske unge, - en mand og en kvinde, - sætter ord og krop på alle de følelser og fornemmelser som opstår i det unge-voksne menneske, når seksualiteten vågner og vil have næring.
I forestillingen taler de om deres seksualitet på en ærlig og autentisk måde. Den unge mand spillet af Ujarneq Fleischer fortæller eksempelvis den kvindelige karakter
Manus skabt af Steinbacher selv er inspireret ud af virkelige historier fortalt af unge mennesker i Grønland omkring følelser og seksualitet. Denne ægthed kan tydeligt mærkes gennem hele forestillingen. Bliver sat i spil og kædet sammen i et kærlighedsdrama mellem to unge mennesker. Deres første møde og de akavede øjeblikke hvor de afslører mere af dem selv for hinanden. Uroen der opstår når de endnu ikke ved om deres kroppe bliver set på med kærlige øjne, eller om deres følelser og grænser vil blive respekteret.
Forestillingen Det'vito har både poetiske monologer, og bløde, sjove og ærlige dialoger spillet af de to skuespillere. De har en intens fornemmelse af ungdomsliv og dette giver forestillingen sin nerve. For et smuk og autentisk møde med livet som ung, giver jeg forestillingen min 5 stjernet applaus.
Tak til teamet bag forestillingen 'Det'vito' og til Teaterhuset Filuren som inviterer indenfor.
Det'Vito - Marlukasiulluta
Teater anmeldelse
★★★★★Review: 'The Arctic Summit', Theater Svalegangen, Aarhus
Greenland has got its freedom!
22. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'The Arctic Summit': It's action. Excitement. Multiculture with several languages on stage. It's humor and it's serious. 4 older actors are on stage, plus the young
The play is refreshing in its story about Greenland's struggle for freedom. It's a 4 star play. But because I'm an old white Dane, I have to rate it for 5 stars and add an apology. Unfair, because the play is characterized more by a fiery fight for freedom than traditional dramaturgy, but Greenland has had too little for 200 years. This is what it is like, to be Denmark's Gaza Strip, Denmark's Crimean peninsula, Denmark's cotton plantation, Denmark's colony. You get too little, while Denmark's royal family smiles lovingly, and Danish companies earn billions from running the colony of Greenland. So it is fair with the 5 stars rating.
Kim Leine with high potencyKim Leine has written the piece. He is fond of facts, and this really hurts the whites in the audience, while the Inuits in Teatret Svalegangen laugh happily. I did not know that Denmark is a rogue state which in 1953 made Greenland a county (!) in order to circumvent the UN's demand to release the colonies. There is so much I don't know, so I feel safe in Kim Leine's universe.
Locked in a TV studioAviana Steinbacher has charisma, and her belly is packed with dynamite. It is so cosy in the TV studio. The American Ambassador. The Danish Prime Minister. Oligarch Maxim from Russia. Isak, the Greenlandic chairman of the relatively few local politicians. They don't respect her. In their eyes she is just a young Greenlandic woman, "you can take my suitcase and get me a cup of coffee!" But the young woman has other plans. The TV studio is locked off, the building has already been filled with dynamite. Now she wants Russia, the US and Denmark to agree to make Greenland free again.
They haven't been for hundreds of years. The Norwegians, the Swedes, the Vikings and the Danes have run around on 'the world's largest island' (You would never call Europe the world's largest island, would you?). Ran around and made Greenlandic women pregnant, so nobody in Greenland really knows how much Greenlandic blood they have in their veins. (This is also how it is to be Dane. 1800 years ago we chased the original Danes north of the Limfjord, where they still live, the Cimbri. The rest of us are an orgy of Swedes, Germans and Mongols. Such is the blood of a real Dane.)
Can you change my blood, can you electro-shock my inner Dane, can you give him a blue pill so he disappears?Not everything has to be about Aviana Steinbacher, but she delivers a captivating and sensitive portrait on stage of this dilemma: 'Who am I? I have both Greenlandic and Danish blood in my veins! It tingles under my skin. Burns in me. I want to throw my Danish blood away'.
You can't do that, but with a little luck you can throw the Danish colonial masters into Nuuk's harbour. Or make them slaves on one of the shrimp boats from Royal Greenland which help raise money for the island. Maybe hire the Danes as school teachers, doctors at the hospital, police officers and home security personnel?
It's a complicated relationshipThe forced marriage between Denmark and Greenland is cracking at the seams. The young will be free. There are so few people in Greenland that they are fewer than the original inhabitants of Kuwait. Maybe they can become just as rich if they are ready to risk the pure nature with uranium mines and oil drilling?
It is complicated. The young say, "no, it's easy! We will be free." On stage, Greenland will be free again. The play 'The Arctic Summit' is thus inspiring for the freedom struggle in Greenland. It has not been seen before (I think), and in that way Greenland is already free again after the premiere at Teatret Svalegangen. Fight for freedom unfolds through art.
Thank you for that experience.
The Arctic Summit by
Direction
Starring
Scenography Signe Krog
Sound design Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lighting design Morten Ladefoged
Video design Michael Lindskov Jacobsen
Costume Design Marianne Meyer
Produced by Teater FreezeProductions.
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Det Arktiske Topmøde', Teatret Svalegangen
Grønland har fået sin frihed!
21. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Det Arktiske Topmøde': Det er action. Spænding. Multikultur med flere sprog på scenen. Det er humor og det er alvor. 4 ældre skuespillere er på scenen, plus den unge
Stykket er forfriskende i sin historie om Grønlands frihedskamp. Det står til 4 stjerner. Men da jeg er en gammel hvid dansker, er jeg nødt til at give 5 stjerner og en undskyldning. Uretfærdigt, fordi stykket er præget mere af brændende frihedskamp end traditionel dramaturgi, men Grønland har i 200 år fået for lidt. Sådan er det at være Danmarks Gaza-stribe, Danmarks Krim-halvø, Danmarks bomulds-plantage, Danmarks koloni. Man får for lidt, mens Danmarks kongehus smiler kærligt, og danske firmaer tjener milliarder på at drive kolonien Grønland. Så det er retfærdigt med de 5 stjerner.
Kim Leine med høj potensKim Leine har skrevet stykket. Han er vild med fakta, og det går ud over de hvide i publikum, mens inuitterne i Teatret Svalegangen griner lykkeligt. Jeg vidste da ikke, at Danmark er en slyngelstat som i 1953 gjorde Grønland til et amt (!) for at køre udenom FN's krav om at give kolonierne fri. Der er så meget jeg ikke ved, så jeg føler mig tryg i Kim Leines univers.
Spærret inde i et TV studieAviana Steinbacher har karisma, og maven indspændt i dynamit. Der skal være hygge i TV studiet. Den amerikanske ambassadør. Den danske statsminister. Oligarken Maxim fra Rusland. Isak, den grønlandske formand for de forholdsvis få lokale politikere. De regner hende ikke for noget. En ung grønlandsk kvinde, "du kan tage min kuffert og skaffe mig en kop kaffe!" Men den unge kvinde har andre planer. TV studiet bliver låst af, bygningen er fyldt med dynamit. Nu vil hun have at Rusland, USA og Danmark bliver enige om at gøre Grønland frit igen.
Det har de ikke været i flere hundrede år. Nordmændene, svenskerne, vikingerne og danskerne har rendt rundt på 'verdens største ø' (Man ville aldrig kalde Europa for verdens største ø, vel?). Rendt rundt og gjort grønlandske kvinder gravide, så faktisk ingen i Grønland egentlig ved, hvor meget grønlandsk blod de har i årene. (Sådan er det også at være dansker. De oprindelige danskere jagede vi for 1800 år siden op nord for Limfjorden, hvor de stadig bor, kimbrerne. Vi andre er et orgie af svenskere, tyskere og mongoler. Sådan er den rigtige danskers blod.)
Kan du skifte min blod, kan du give min indre dansker elektro-shock, kan du give ham en blå pille så han forsvinder?Nu skal ikke alt handle om Aviana Steinbacher, men hun leverer altså et fangende og følsomt portræt på scenen af det her dilemma: 'Hvem er jeg? Jeg har både grønlandsk og dansk blod i årerne! Det kribler under min hud. Brænder i mig. Jeg vil kaste min danske blod bort'.
Det kan man ikke, men med lidt held kan man kaste de danske koloniherrer i Nuuks havn. Eller gøre dem til slaver på en af rejebådene fra Royal Greenland som er med til at skaffe penge til øen. Måske ansætte danskerne som skolelærere, læger på hospitalet, politifolk og hjemmeværnsfolk?
Det er et kompliceret forholdTvangsægteskabet mellem Danmark og Grønland knager i fugerne. De unge vil være frie. De er så få mennesker på Grønland, at de er færre end de oprindelige indbyggere i Kuwait. Måske kan de blive lige så rige, hvis de er klar til at risikere den rene natur med uran-miner og olieboringer?
Det er kompliceret. De unge siger, "nej, det er nemt! Vi vil være frie." På scenen bliver Grønland frit igen. Stykket 'Det Arktiske Topmøde' er på den måde inspirerende for frihedskampen på Grønland. Det er ikke set før (synes jeg), og på den måde er Grønland allerede frit igen efter premieren på Teatret Svalegangen. Al frihedskamp folder sig ud gennem kunsten.
Tak for den oplevelse.
Det Arktiske Topmøde af
Instruktion
Medvirkende
Scenografi Signe Krog
Lyddesign Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lysdesign Morten Ladefoged
Videodesign Michael Lindskov Jacobsen
Kostumedesign Marianne Meyer
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater anmeldelse
'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen
De spiller skak om Grønland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 'Det Arktiske Topmøde' spiller stormagterne skak om Grønlands fremtid. Historien er skrevet af
Hvad synes du, Aviana Steinbacher. Skal Trump købe Grønland? Eller skal vi beholde det? Eller skal i have det selv?
- Jeg synes, vi skal have det selv, svarer Aviana. Hun spiller det unge oprørske mennesker, der lever, tænker og føler som en grønlænder.
Klaus Geisler spiller en midaldrende mand, der er mere konservativ og konfliktsky.
Geisler, er der flest konservative, eller oprørske mennesker i Grønland?
- De mere oprørske mennesker, de vinder mere og mere frem. Flere og flere af dem som ønsker selvstændighed her og nu.
Man hører sommetider at det er de yngre mennesker som er mest oprørske. Er det sådan?
- Mine forældres generation, de var meget oprørske også. Og så kommer der os i min alder, der var sådan lidt imellem det hele. Så dæmpede det sig. Og så kom den generation der er her i dag, som virkelig prøver på at lave et oprør for at vi skal være selvstændige. Alt skal være grønlandsk - på en lidt hård måde, siger Klaus Geisler.
Den rolle du spiller, hvad tænker du om hende?
- Hun har en holdning som hun står meget fast ved, siger Aviana Steinbacher.
- Hun er blevet træt af, at der ikke er nogen der gør noget. Så hun føler hun er blevet nødt til at tage et ansvar. Det handler jo rigtig meget om grønlands selvstændighed. Så hun er bare en der kæmper for sit folk. Synes hun i hvert fald selv.
Her i Aarhus kan du opleve 'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen.
Det Arktiske Topmøde af Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis.
Medvirkende Klaus Geisler, Helene Kvint, Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater
'The Arctic Summit' at Teatret Svalegangen
They play chess over Greenland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
In 'The Arctic Summit', the great powers play chess over Greenland's future. The story is written by
What do you think, Aviana Steinbacher. Should Trump buy Greenland? Or should we keep it? Or should you have it yourself?
- I think we should have it ourselves, answers Aviana. She plays the young rebellious person who live, think and feel as a Greenlander.
Klaus Geisler plays a middle-aged man who is more conservative and avoids conflict.
Geisler, are there most conservative or rebellious people in Greenland?
- The more rebellious people, they gain more and more tracktion. More and more of those who want independence here and now.
You sometimes hear, that it is the younger people who are the most rebellious. Is that so?
- My parents' generation, they were very rebellious too. And then there are us at my age, we wre something in between. Then it subsided. And then came the generation that is here today, who are really trying to make a rebellion for us to be independent. Everything must be Greenlandic - in a somewhat harsh way, says Klaus Geisler.
The role you play, what do you think of her?
- She has an attitude that she stands by, says Aviana Steinbacher.
- She has grown tired of no one doing anything. So she feels she has had to take responsibility. It is very much about Greenland's independence. So she is just someone who fights for her people. At least she thinks so herself.
The play 'Det Arktiske Topmøde' has premiere in Aarhus at the Teatret Svalegangen.
The Arctic Summit by Kim Leine
Direction Hanne Trap Friis.
Contributors Klaus Geisler, Helene Kvint , Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produced by Teater FreezeProductions.
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Jeg bærer min sjæl', Teatret Svalegangen i Aarhus
Her tegner de sjælen op med Grønlands urkraft og universelt håb
27. marts 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Jeg bærer min sjæl'. Jeg er i selskab med forestillingen 'Jeg bærer min sjæl', på Teatret Svalegangen i Aarhus. En hyldest til menneskets modstandskraft, til kærlighedens helende hænder og til menneskets sjæl vi alle bærer.
De er dramatiske på scenegulvet. De fortæller om en smerte som bliver ved med at plage dem. 4 dygtige performere har en vidunderlig sans for drama, når de iscenesætter fortællinger om seksuelle overgreb på børn.
Det grønlandske hjerte banker dybe slag i denne iscenesættelseForestillingen 'Jeg bærer min sjæl' er en musikalsk vandring ind til det barn som gemmer sig med en hemmelig smerte. Bygget op som en storytelling med nerve. Nerven er som en hånd der klemmer om en stængel af skam og afmagt, men åbner sig til en smuk perle af poesi. Iscenesættelsen er fyldt med mytiske billeder og en fin fornemmelse for håb og samhørighed.
Grønlandske stemmer ligger bag forestillingenHistorierne - som teaterstykket 'Jeg bærer min sjæl' bygger på - er alle livshistorier samlet i Grønland og iscenesat af FreezeProduction. Skuespillerne har et umiddelbart og realistisk præg og folder universer ud til en erindrings-potpourri. Fortællinger om grufulde oplevelser som plager mennesket længe efter de fysisk er ophørt. Det er tragiske overgrebs historier, men hver fortælling har sin egen modstandskraft. Barnets grænser bliver på ny tegnet op af den grønlandske sjæls urkraft. To af performerne, Rasmus Lyberth og Karina Møller, bærer i særlig grad det musiske univers på deres skuldre. Former et hjerte med musikken som går på tværs af sprog barrierer og alt andet modstand et publikum eventuelt må have.
5 stjernerForestillingen har en stærk intuitiv og emotionel klangbund. De mytiske billeder, naturens kraft og det originalt og særprægede lyd-univers skaber en fornemmelse af sjæl som gør forestillingen til en meget stærk oplevelse.
Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Jeg bærer min sjæl' og til Teatret Svalegangen der giver scene til FreezeProduction.
Jeg bærer min sjæl
Medvirkende
Idé Gukki Nuka,
Manuskript Heidi Møller Isaksen, Henrik Thomsen, Aarnajaraq Joelsen, Gukki Nuka, Karina Møller, Rasmus Lyberth, Klaus Geisler, Nukakkulik Kreutzmann, Hanne Trap Friis, Marius Kristensen
Instruktion Hanne Trap Friis
Scenografi Naja Rosing-Asvid
Lys- og videodesign Naleraq Eugenius
Lyddesign Hans-Ole Amossen
Produceret af Teater Freeze Productions.
Teater anmeldelse
★★★★★Review: 'Your story is mine too' / Oqaluttuaatigut
We thought they would like to be Danish
3. marts 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review: Your story is also mine / Oqaluttuaatigut. Shame and guilt, that's what I feel watching the play on a Friday night in Aarhus, but in the row behind me a group of Greenlanders laugh liberated. Yes, 'Your story is also mine' is a good play with humor and compassion. Maybe I take it too seriously, the shame that we Danes are among the most racist people on planet Earth, and we have been that for a long time. 300 years ago we sent the violent priest, Hans Egede, to Greenland and made the Inuit Danish. We thought. Today, young Greenlanders throw red paint on the statue of the priest, and Greenland's angry rapper, Josef Tarrak, is trying to raise awareness about the reality in Greenland. (On the theater stage in Aarhus, he is not that angry, in fact very pleasant.) Josef Tarrak and Else Danielsen - he is young, she is old - are telling the story on stage in Teaterhuset Filuren. It works really well. The scenography is as simple as the facade of Brugseni Paamiut. But it works, effectively. The two actors share stories from Greenland. He is the young and rebellious, the disaffected man who wants the Internet and a girlfriend. She is the old and abused woman who seeks peace and forgiveness. You are the Dane who must survive having the inflamed wound torn open. A syphilis wound created by the royal house and the church. Why do we need to hear about it? I can hardly stand it! On one side are the old Greenlanders who were brought up to be obedient to the Danes. The people who were forcibly removed and forcibly treated to not having children. The old who were sexually abused. They lost their culture and were crammed into ghettos. On the other side are the young Greenlanders. They speak Danish, they have knowledge of freedom and oppression, they are taller and stronger. They want better and cheaper internet. They speak Greenlandic, they riot. They sing rap (listen to Tarrak here on youtube). On both sides of the divide are people who have something in common, and that's the fine thing about the show. We can recognize each other across the generations. Greenland is Denmark's oppressed Indian, and if we had decency, we would end it now. But we don't, we stick to their land. The UN determined the other day that Denmark still - 2023 - exposes Greenlanders to structural racism. It's bad of us. Life in Greenland is hard and unpleasant for many people, thanks to Denmark. Greenland has a world record for suicides. 80 out of 100,000. Number 2 is Lesotho in Africa with 70. In Denmark the suicide rate is 7, and we think that is a problem. There is something wrong with Danish colonialism. We are racists, and it's hard to realize on a random Friday in Aarhus. Thanks to Teater Freeze Productions for giving space to the voice of the oppressed that speaks to us. 'Your story is also mine' is a super interesting performance about finding out who you are? Across generations and across cultures. Relevant and authentic story from Greenland. Your story is also mine / Oqaluttuaatigut
Actors & Singers Josef Tarrak & Else Danielsen
Director Hanne Trap Friis
Lighting design Naleraq Eugenius
Sound design Hans-Ole Amossen
Rap lyrics Josef Tarrak
Scenography Paarma Brandt
Production Theater Freeze Productions & Naleraq Lights
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Din historie er også min' / Oqaluttuaatigut
Vi troede de ville blive danske
3. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: Din historie er også min / Oqaluttuaatigut. Skam og skyld, det føler jeg ved at se teaterstykket en fredag aften i Aarhus, men på rækken bag mig griner en stribe grønlændere befriet. Ja, 'Din historie er også min' er et godt stykke med humor og medfølelse. Måske jeg tager det for tungt, det med skammen over at vi danskere er blandt de mest racistiske folk på planeten Jorden, og det har vi været i lang tid. For 300 år siden sendte vi den voldelige præst, Hans Egede, til Grønland og gjorde inuitterne danske. Troede vi. I dag kaster unge grønlændere rød maling på statuen af præsten, og Grønlands vrede rapper, Josef Tarrak, forsøger at skabe opmærksomhed omkring virkeligheden på Grønland. (På teater-scenen i Aarhus er han ikke så vred, faktisk meget behagelig at være i stue med.)
Hvorfor skal vi se det rædselsfulde kabinet?Josef Tarrak og Else Danielsen - han er ung, hun er gammel - skaber historien på scenen i Teaterhuset Filuren. Det fungerer rigtig fint. Scenografien er enkel som facaden på Brugseni Paamiut. Men det virker, effektivt. De to skuespillere er tændte og på, når de deler historier fra Grønland. Han er den unge og oprørske, den utilfredse mand der vil have internet og en kæreste. Hun er den gamle og mishandlede kvinde der søger freden og tilgivelsen. Du er danskeren der skal overleve at få revet op i det betændte sår. Et syfilis-sår skabt af kongehuset og kirken.
Hvorfor skal vi høre om det? Jeg kan næsten ikke holde det ud!
Relevant og vedkommende scenekunstPå den ene side står de gamle grønlændere der blev opdraget til at være lydige overfor danskerne. De folk der blev tvangsfjernet, og tvangsbehandlet til ikke at lave børn. De gamle der blev seksuelt misbrugt. De mistede deres kultur og blev stuvet sammen i ghettoer.
På den anden side står de unge grønlændere. De taler dansk, de har viden om frihed og undertrykkelse, de er højere og stærkere. De vil have bedre og billigere internet. De taler grønlandsk, de laver oprør. De synger rap (hør Tarrak her på youtube).
På begge sider af kløften står mennesker, der har noget til fælles, og det er fint ved forestillingen. Vi kan genkende hinanden på tværs af generationerne.
Den danske indianerGrønland er Danmarks undertrykte indianer, og hvis vi havde anstændighed, så sluttede vi det af nu. Men det gør vi ikke, vi holder fast i deres land. FN fastslog forleden at Danmark i dag - 2023 - stadigvæk udsætter grønlænderne for strukturel racisme. Det er dårligt af os. Livet på Grønland er hårdt og ubehageligt for mange mennesker, takket være Danmark. Grønland har verdensrekord i selvmord. 80 ud af 100.000. Nummer 2 er Lesotho i Afrika med 70. I Danmark er selvmordsraten 7, og det synes vi er et problem. Der er noget galt med dansk kolonialisme. Vi er racister, og det er træls at se i øjnene på en tilfældig fredag i Aarhus.
At finde sin identitet på tværs af kløftenTak til Teater Freeze Productions for at give plads til de undertryktes stemme der taler til os. 'Din historie er også min' er en super interessant forestilling der handler om at finde ud af, hvem man er? På tværs af generationer, og på tværs af kulturer. Relevant og autentisk historie fra Grønland.
Din historie er også min / Oqaluttuaatigut
Skuespillere & Sangere Josef Tarrak & Else Danielsen
Instruktør Hanne Trap Friis
Lysdesign Naleraq Eugenius
Lyddesign Hans-Ole Amossen
Rap tekster Josef Tarrak
Scenografi Paarma Brandt
Produktion Teater Freeze Productions & Naleraq Lights
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Blok 4 & Udsigt'
Grønlandsk Teater giver blanke øjne du kan spejle dit danske hjerte i
5. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du er modig, så gå ind og se Grønlandsk Teater i Aarhus, "Udsigt" og "Blok 4". Du får 2 stykker smørrebrød disket op foran dig på scenen i Teatret Svalegangen. Tilberedt af grønlændere, og du vidste ikke engang de kunne lide den slags? Smørrebrød. Deres kultur er jo ikke ligesom vores, vel?
Det gør lidt ondt at høre sandhedenJeg er en kold dansker, fordi jeg er født her på egnen. En kold og slimet fisk. Når jeg træder ind i et rum fyldt med grønlændere, så bliver de tavse. Hvorfor? Fordi grønlændere er underdanige overfor hvide mænd? Nej! Grønlændere møder danskeren med tavshed, fordi tavshed er det eneste som vi danskere ikke kan sige noget imod.
Dét påstår i hvert fald den grønlandske kvinde på scenen. Og det er en god pointe som Kim Leine skriver ud på din kvittering for at spise "Blok 4". Stykket handler om et dansk par der bosætter sig i ghettoen i Nuuk. Deroppe er det de indfødte grønlændere der bor i ghettoen. Det lugter jævnligt af tis, vold, mord og undergang i drukkenskab velvilligt hældt ned af Carlsberg, formodentlig den bedste øl i verden.
Tager vi alt uden at ville tage ansvar?De to danskere flytter ind i en af de nederdrægtige betonboliger vi har bygget til de vilde naturfolk. Kold beton hvor vandet driver ned ad væggene. De har job på sygehuset og på skolen. Halvdelen af patienterne forstår ikke dansk, og den anden halvdel kan danskerne ikke forstå. Men parret er enige om, at det er en stor oplevelse at være på
Danskernes ægteskab vakler imidlertid. Han bliver forelsket i en lille grønlandsk godte, men forstår slet ikke den grønlandske kultur. Han kan lide at have sex med den grønlandske kvinde, tager hende om natten og forlader hende når det bliver morgen. Tager hvad der tilkommer en moderne dansk mand.
Men hun er ikke tilfreds. "En rigtig mand ville vælge mellem mig og din kone. Du kan ikke få alt."
Er det sådan vi er? Er danskere hensynsløse og nægter at være ærlige. Er vi sådan nogen der bortforklarer alt det forkerte vi har gjort? Nægter at stå til ansvar?
Erkendelse om at være dansk kræver at se sig selv i en grønlænders øjneDet kræver et spejlbillede at se sig selv. Det kræver blanke tårer i en gammel kvindes øjne at se sig selv i øjnene. Se hvad vi har gjort ved naturfolket. Vi spærrede dem inde i de betonbure i Nuuk, som danskere selv har vænnet sig til at bo i gennem et par generationer. Bad dem skyde deres stærke trækhunde. Forlade deres bopladser. Opgive gravpladserne hvor deres børn nu ligger alene i den arktiske kulde. Placerede dem i betonhusene og byggede en Brugseni til dem fuld af øl fra Carlsberg og Royal Unibrew.
Der er noget koldt i os danskere? Noget lidt for effektivt og mangel på kontakt med naturen. Det er der måske, synes jeg, når jeg lytter til "Udsigt". Sådan smager i hvert fald det andet stykke smørrebrød, som du kronologisk får serveret først. En monolog fra Makka Kleist som uden anklage husker tilbage på sit liv i Grønland dengang "Gæsterne" dukkede op. Det liv hvor man tager på fjorden om morgenen for at hente fisken til middag.
"Gæster", kaldes vi. Fordi når vi engang er rejst tilbage til vores eget kølige fangenskab, på fjerde sal uden græs under fødderne, så vil grønlænderne fortsat være grønlændere.
I Aarhus er der mange varme grønlændere, synes jegDer er altid en kvinde der griner lykkeligt, eller en mand der stopper mig og siger "hej" på Klostertorv. Jeg elsker deres varme øjne. De ser mig kærligt, og jeg har aldrig forstået det.
Efter oplevelsen på Teatret Svalegangen tror jeg nu, at grønlændere simpelthen har udviklet et varmt hjerte i den del af Kongeriget som måske i virkeligheden er den smukkeste del af Margrethes univers. Hvorvidt det danske hjerte modsvarende er koldt, der må du lige stikke en hånd ind under blusen og mærke efter når du ser Grønlandsk Teater på Teatret Svalegangen.
Tak oplevelsen. Det er rart at blive set af andre.
Udsigt & Blok 4
Medvirkende Makka Kleist, Helene Kvint, Karina Møller og Thomas Knuth
Tekst "Udsigt": Makka Kleist, "Blok 4": Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis
Film Mikael Jacobsen (betagende smukt)
Produceret af Teater Freezeproductions
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Den Grønlandske Mand', Teatret Svalegangen
Angutivik bankede mig i femte klasse
8. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg fik bank af en grønlandsk dreng i femte klasse på Taulov skole. Det var velfortjent. De var tre voksne om at fjerne hans fingre om min hals. Gårdvagten, min regnelærer og dansklæreren. Lige siden var han min helt, efter jeg kom til bevidsthed. Halvt så stor som jeg, var han. Han havde lange muskler, smalle og hurtige. Mine muskuløse lår var lavet af grøn sodavand og pomfritter. Den dreng havde en bisons hjerte, mens mit sad i brystkassen som en skræmt kanariefugl.
Nu er han vendt tilbage, sammen med sine venner, på scenen på Svalegangen.
Den grønlandske mand. Den rigtige mand. Jeg har sagt min kæreste skal ikke se den forestilling.
Den vil bare forvirre hendes forestilling om mænd.
Den Grønlandske Mand er dramatisk, sjov, folkelig, indsigtsfuld. Lyden er helt i top, hvilket er grundlaget for al film og teater, og en kærkommen perle i min teater-østers.
Nyd den lyd.
Ahhh.
Skuespillerne er bedre end hinanden. Du vil mærke sveden pible frem når Hans-Henrik Poulsen synger dybt så det runger i fjorden og isbjergene kælver. Bagefter plukker han de hvide fjer af dine vinger, og siger du skal holde op med at behandle grønlænderene som polarnegere. Av.
Du vil elske Miki Jacobsen der springer ud med en popsang ingen pomfrit-dreng kan matche: 'If you want to break free'.
Klaus Geisler er mester i komisk teater, og pludselig vælter tragedien ned over vores hoveder, fordi en dansk læge har steriliseret ham ved et uheld, og nu er hans liv slut. Stærk scene.
Kristian Mølgaard, det var nogen i din slægt der bankede mig, det er jeg sikker på. En sej og udtryksfuld skuespiller.
Skal man se Den Grønlandske Mand?Det afhænger af om jeg tænker de grønlændere er ude af stand til at styre deres eget land. Så skal jeg, så vi kan slukke den sidste rest af dumhed på planeten.
Eller hvis jeg har romantiske forestillinger om trommedans, og kajakker der glider gennem isvandet med en lille solbrændt gut med pagaj og hvid anorak. Så skal jeg bestemt se den teater-forestilling. Den Grønlandske Mand er ikke Onkel Toms Hytte.
Men jeg lærte alt det hele i femte klasseDen Grønlandske Mand er 9-årige drenge der sælger hash i Nuuk udenfor Brugsen. Den er smuk scenografi. Den er jagt på den bison, afhudningen og jublen. Den er glatbarberede fisser, unge mænd der overgår hinanden i pornografiske historier. Den er den unge mand der har gået så meget grimt igennem som barn og ung, og nu er hans jolle rendt på et skær og den synker. Under ham venter hundredvis af meter med iskoldt vand.
Den Grønlandske Mand er trommedans som driller finansfolk der har solgt Grønland til Kina og tager morgenbad i powerpoint. Den er Kurt fra kommunen. Den er kvinden der finder sin mand hængt, den er dronningen der siger 'Gud Bevare Danmark'.
Men det er Grønland.
De er grønlændere, og de er stolte af det.
Og det kan jeg ikke lære noget af. Jeg lærte det hele i et frikvarter i femte klasse.
Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør Hanne Trap Friis
Skuespillere Klaus Geisler, Kristian Mølgaard, Hans-Henrik Poulsen, Miki Jacobsen
Lyddesign Siri Paulsen.
Co-produktion Teater Freeze Productions og Grønlands Nationalteater.
Teater anmeldelse
'Angutivik' er den rigtige grønlandske mand
Mød den grønlandske mand
6. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Angutivik. Du kan møde Den Grønlandske mand på Teatret Svalegangen i Aarhus. Det er underholdende, tempofyldt, melodisk. Men det er også et klap i bagdelen på de folk der har hvide vinger og vil redde grønlænderne fra sig selv.
'Vi er ikke alene i verden mere', siger skuespiller Klaus Geisler.
Angutivik - Den grønlandske mand
Dramatiker Niviaq Korneliussen
Instruktør
Skuespillere
Co-produktion
Teater video
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter