Review af 'Stamina': What is life? All work and no fun? It might be, but not according to 'Stamina', the five-star action and dance performance from Don Gnu youth department, The Ung Gnu. Life is a good laugh, two people in love and some incredible stunts. We all laughed in sheer relief. We the audience, we who see so much and maybe laugh too seldom.

Kasper Buus knows how to tickle his audience, when he welcomes us with a vacuum cleaner in hand. Dressed in fur and youthful sweat pants, he and Astrid Pauline Schmidt immediately bonds with the rain-wrapped people gathering in Bora Bora, Dance and Visual Theatre, in Aarhus. The two of them never roll up the window in order to keep a distance to our rain wet hair and climate dampened shooes. They both have twinkles in their eyes and heads up, the Don Gnu dancers have arrived for a reason: Let's celebrate life all together.

In a world of modestly depressing news, being it the wars to come or the rain to wash us all up on the climatical beach, it is rather refreshing to experience Don Gnu's 'Stamina' performance.

Two people - a man and a woman of unknown provenance - are meeting each other. They find love. Love is a balloon with helium and a long string attached. Somehow they let go of it, so it flew up under the roof. It's so high hanging, their fruit of true love, that they cannot get hold of it again.

Ever had sex with multiple positions, like kamasutra? Forget about it. In 'Stamina' the two performers are breaking every record when it comes to positions. They clash every unbelivable part of their feet, knees, cheeks, backs, thighs to meet each other intimately.

After sex they lose contact. They quarrel. Fight each other in a way I never saw before on a dance floor. It's like every action movie ever made, be it Asian style or Hollywood, was really just an exploration of stunts needed in Don Gnu's 'Stamina'. It's so beautiful. The stunts we do in a fight look exactly like our stunts when we express love. I think.

'Stamina' is a performance with great acrobatics, slapstick, gags, stunts, dance, and our longing for true love. The two performers will succeed in getting the helium balloon down to earth, but we shall not spoil how.

You wonder now - looking at your partner sleeping in the moonlight - accompanied by the sound of seconds ticking away in the bedroom alarm clock - how to fetch that first love once again? How to refind the spark of life?

Go and look. 'Stamina' just might tell you. Enjoy.

Stamina, by Don Gnu / Ung Gnu
Performance and choreographic material: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Direction & choreography: Jannik Elkær
Artistic sparring: Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Assistant choreographer and rehearsal director: Jeppe Kaas Vad
Sound design: Markus Artved
Producer team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produced by: Aveny-T & Bora Bora - dance and visual theater
Supported by: Aarhus Municipality & Statens Kunstfond
Photographer: Emilie Theresa and Mikkel Suppras.

Små komiske og finurlige perler sat sammen af Søren og Mette, det er scener fra et parforhold - og publikum jubler. I dag går de dog ikke længere i 1. klasse, for nu er der dømt voksentid. Søren er en fuldvoksen mand og Mette en fager kvinde i sin bedste alder. De danner par i forestillingen 'At dele et liv' på Teatret Svalegangens "Off the Record" scene. En lille intim scene i hjertet af den store teaterbygning på Rosenkranzgade.

Mine briller er et kalejdoskop, fordi forestillingen 'At dele et liv' har et særligt koncept. Små abrupte scener skaber sammen en helhed. Parforholdet mellem Søren og Mette er et tilfældigt sammensat tæppe som hver spilleaften får et nyt design. - Kærlighedens forventninger der åbenbares, - øjeblikke af ømhed, - mærkbare begivenheder i parrets liv der rusker op, spøgelsestogter i hinandens baggård og i allerhøjeste grad hverdagslivets skønhed. Scenernes gang er forudbestemt af publikum. Vi trak dem op af en frugtkurv inden start og på den måde får hver optræden sit eget unikke præg, - så at sige et nyt design, et nyt patchwork tæppe hver aften.

Jeg er med fra stolerækkerne på en rutschebane i hverdagsliv. Mette Rønne og Søren Ruby har uden tvivl en særlig kærlighed til hverdagslivets genvordigheder. Livet fra første akavet dans, hen over steppebrande af forældreskab, ferietogter, bryllupsgalopper og jeg skal komme efter dig... Jeg ler så tårerne triller ned over mine kinder. Jeg griner over de små detaljer der kendetegnede deres kærlige kampe med hinanden. - Hjertet for hinanden og samtidig den ivrige opretholdelse af eget 'space', er den spændvidde der skaber dramaet i forestillingen.

Skuespillet i 'At dele et liv' er humoristisk og nærværende. Det maskuline og feminine i al sin firskårenhed giver en vidunderlig arena at udfolde små og store øjeblikke på. Jeg nyder at være i selskab med den komik som ligger i dialogerne og den umiddelbarhed performerne maner frem når de lader publikum bestemme slaget. Forestillingen hylder kærligheden og livet som det leves i det helt konkrete, og tak for det.

Til teamet bag forestillingen 'At dele et liv' tak og til "Off The Record" på Teatret Svalegangen for at give plads på deres intimscene til denne fine forestilling.

At dele et liv
Mette Rønne og Søren Ruby.
Konsulent Anders Brink Madsen
Udviklet i samarbejde med Daniel Lill
Dramaturg Ditte Bichel
Foto Per Pedersen
Produceret af Kulturmarkt og Det Kommende Teater.

Efter corona - Teatret Svalegangen klar til ny sæson

Er du sulten! Teatret Svalegangen klar med ny sæson med ny fremtid, en lokal massemorder og masser af satire

26. april 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Mere end nogensinde før er der brug for teatret ogfortællinger som kan genrejse det fysiske nærvær og sætte tidens tanker og følelser i bevægelse. Teatret Svalegangen glæder sig til at åbne op igen, når teatret i den kommende sæson går tæt på en aarhusiansk massemorder, prostatakræft, skellet med politik og underholdning og følelsen af at sidde fast i pengenesspil.

Sæsonen 2020/21 byder på 16 gæsteproduktioner, en række Off The Record arrangementer og fire brølende relevante egenproduktioner.

Direktør og kunstnerisk chef Per Smedegaard: "Når vi konfronteres med en ny virkelighed, er det oplagt at stille de helt store og svære spørgsmål: Hvordan lever vi, og hvad vi lever for? Men hvor skal svarene findes i disse år, hvor pandemier lukker lande ned, hvor klimaudfordringer skaber dystopiske horisonter? Hvor gængse systemer som new public management har spillet fallit, og hvor kapitalismen knækker samfund over i en stadig større global ulighed?"

Og han fortsætter: "For mig sætter pandemien to streger under, at vi lever i en tid hvor nye løsninger skal findes, hvis vi skal gå en bæredygtig fremtid i møde. Helt grundlæggende må vi åbne os for nye fortællinger. For verden er aldrig, som vi tror den er. Vi må være åbne for andre narrativer, end dem vi kender, og her spiller kunsten en kæmpe rolle. Kunsten er nemlig aldrig bare en cellofan-indpakket vare, dikteret alene af et marked. Dertil er den for vigtig som skaber af demokratisk sammenhængskraft og som et spejl på vores liv, eksistens og samtid."

Til oktober præsenteres 2. verdenskrigsdramaet En Plads i Solen som går tæt på den århusianske massemorder Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Han stod bag 57 drab, 9 drabsforsøg og 116 sabotagehandlinger for Gestapo – herunder aktionen i Guldsmedegade, som natten til den 22. feb. 1945, udløste den største brand, Aarhus har kendt. Det er en fri dramatisering af historien om Kaj af Julie Maj Jakobsen, som sætter radikalisering i et nyt lys. Stykket er inspireret af Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussens dokumentariske bog ”Den aarhusianske massemorder” og er blevet til i et særligt samarbejde med Besættelsesmuseet ved Den Gamle By. Det er en fortælling om at lede efter mening i en meningsløs tidog om at finde den i nazismen, hvor man tilsyneladende havde fundet opskriften på fremgang og stabilitet.

"Var krigen faldet modsat ud, var historien om Bothildsen ganske givet blevet en anden. I dag er det let at få øje på den sort/hvide fortælling om Bothildsens forbrydelser, men ved at trænge ind i hans selvforståelse, tror jeg det bliver muligt at fortælle en langt mere nuanceret og almenmenneskelig historie om at være et menneske i en desperat tid", siger Julie Maj Jakobsen.

I begyndelsen af januar 2021 genopsættes den roste monolog En lille Smule Ubehag hvor Holger Østergaard spiller den 55-årig professor Frank Fjordby der får konstateret den hyppigste cancerform blandt mænd: prostatakræft.

Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank møder på sin vej da han med et bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger, angstprovokerende venteværelser, til intime samtaler med læger, familien, døden og såmænd også Franks sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben.

Danmarks næste statsministervalg sendes direkte fra Teatret Svalegangen. Forestillingen Valgaften er en stærk komedie om et kommende statsministervalg, der er forvandlet til et hårdtpumpet reality-show. Det unge dramatikertalent Niclas Ashkan Johansen og seks skuespillere rører sidst i januar en hæsblæsende TV-cocktail sammen, hvorder er skruet helt op for underholdsværdien og helt ned for troværdigheden.

Publikums sms-stemme afgør forestillingens handling, når skellet mellem politik og underholdning opløses i jagten på Danmarks nye statsminister.

Skuespiller Bolette Engstrøm Bjerre: "Jeg glæder mig til at opleve at publikum spiller publikum! Forestillingens forløb bestemmes på stedet og slutningen er 100% afhængig af hvilken kandidat publikum stemmer på. Som skuespiller kommer det til at kræve et kæmpe forarbejde, en god portion is i maven og frem for alt et kæmpestort tilstedevær. Det kommer til at sitre. Det bliver fedt."

Den internationalt anerkendte dramatiker Nis-Momme Stockmann har skrevet Ondskabens Ansigt direkte til teatrets to komiske talenter Anders Brink Madsen og Holger Østergaard.

Det er en stærk satire om kapitalismens ansigter og to jakkesæt fanget på 4 m2. To medarbejdere i et internationalt våbenfirma er på vej til et hastemøde på 85. etage. De skal medbringe nogle hemmelige dokumenter, da firmaet angiveligt befinder sig i en krise, men pludselig går elevatoren i stå.

Onskabens Ansigt er en unik komedie om penge og magt. Om årsregnskaber, performance optimering, en kongepuddel til 4000 euro og om at sidde fast i pengenes spil mellem 24. og 25. etage.

Instruktør Per Smedegaard: "Den her forestilling er bidende aktuel oven på Panama-papirerne eller udbyttesagen, men den handler ikke om de gode mod de onde. Det er så let at sige, at kapitalismen bor i onde mænd i jakkesæt, men den eroveralt. Vi kan ikke halshugge kapitalismen, for den har ikke ét hoved. Alle deltager i den, og den bor også i mig på godt og ondt. Det paradoks sætter Nis-Momme tænderne i på særdeles komisk vis, og jeg er stolt over, at han vil arbejde med os igen."