Jeg elsker Blanche, spillet af Nanna Bøttcher. Hun spiller en sommerfugl med brækket vinge i stykket 'Omstigning til Paradis' på Aarhus Teater. Et stykke skrevet af Tennessee Williams, opført første gang 1947. Der er 5 stjerner, plus en ekstra til Blanche. Jeg elsker den kvinde, hvordan kan man andet?

Så, der er altså nogle mennesker i en lejlighed i de varme sydstater, USA. Stanley er en bully, en polak nederst i samfundet, drikker for meget. Slår, spiller poker og voldtager. Aggressiv som kun Jacob Madsen Kvols kan spille det, tror jeg. Læg mærke til Kvols latissimus dorsi når han bøjer sig ind over bordet og råber højt. Kvols er en dygtig kropslig skuespiller der er i stand til at personificere Tennessee Williams far, så man bliver helt bange.

Kvols bor sammen med Stella, spillet af Mette Døssing. Jeg har aldrig hørt en kvinde hulke så forfærdeligt, som da Stella indser skæbnen for sin søster - en skæbne som Tennessee Williams kendte fra sit eget liv i en dysfunktionel familie. Søsteren blev skitzofren og blev lobotimiseret. Mette Døssing står stærkt som en kvinde der forsøger at overleve i spændingsfeltet mellem sin mand og sin søster.

Ind i denne kompakte lejlighed ankommer søsteren Blanche. Hun er skitzofren, men det er bare løgn. Skitzofrene lyver aldrig - de siger sandheden "sådan som sandheden burde være". Det er en replik Blanche giver i stykket, gå ind og se forestillingen bare for at høre hende sige dén replik.

Det fantastiske ved Franciska Zahles scenografi er perspektivet. En simpel lejlighed bliver kæmpe stor og samtidigt helt fokuseret på pulsåren i skuespillerens hals. Flot.

Dilemmeaet mellem fakta og fiktion rulles smart ud i Tennessee Williams stykke, 'Omstigning til Paradis'. Blanche ankommer til sin søsters lejlighed uden penge på lommen. Familiens sydstats-farm er solgt. Forældrene døde. Bedstemor. Alle. Blanche solgte år for år mere og mere af ejendommen, til sidst også nøglen til hoveddøren. Derfra gik hun ind i storbyen og solgte resten. Mand efter mand. Efter mange 'intime møder' har hun kun håbet tilbage, og med dét håb ankommer hun til sin søsters lejlighed og beder om husly.

Stanley er i stykket kroppen, den praktiske, faktuelle person. Blanche er håbet, drømmen og fantasien. Midt i mellem står Stella. Hun skal vælge side. Hvad er i grunden vigtigst i livet? Fakta eller fantasi?

Alle vælger fakta, naturligvis. Men hvad nu hvis kunst og kultur er fantasi? Hvad nu hvis kærlighed og ømheden er fantasi? Hvor meget vejer et kilo kærlighed? Intet godt i livet kan måles og vejes, men vi lever alligevel ofte efter fakta. Stella skal forsøge at finde ud af, hvad er vigtigst for hende? Hvad er vigtigst for dig?

Jeg er ret vild med Christian Hetlands præstastion i stykket. Han spiller Mitch. Det gode menneske. Dén rolle er nemmest at fylde ud i livet hvis man er paven eller Mother Theresa. I virkeligheden er det svært at være et godt menneske. Man fornemmer det i Hetlands kropslige skuespil. Hans karakter har slået rod helt ned i knæene, duknakken og de forsigtige fødder. Se det for dig selv, det er godt skuespil.

Mitch forsøger at nå ind til Blanche via kærligheden. At elske hende. Det er naturligvis yderst vanskelig for Blanche at tage imod. At være elsket kræver jo at jeg kan mærke hvem jeg er, og det kan Blanche ikke. Hendes krop er frasolgt, hun kan ikke mærke sig selv.

Dermed bliver Tennessee Williams stykke et firekant-drama. Mitch er det gode. Stella det kærlige. Stanley det krævende. Blanche det givende. Stykket spørger dig: Hvem synes du skal komme ud på benene og med ansigtet højt løftet mod solen?

Du aner selvfølgelig at svaret er yderst vanskeligt. Men det er et godt stykke at projicere sin egen familie ind i. Har din familie også en Blanche? Jeg tror det.

Tennessee Williams 'Omstigning til Paradis' har været opført mange gange siden 1947. Det er et stykke til 5 stjerner, men Nanna Bøttcher gør det bare lidt bedre, synes jeg - og da jeg elsker Blanche er der 6 stjerner til forestillingen. Som Blanche siger: "Jeg lyver ikke. Jeg siger bare sandheden sådan som sandheden burde være." Fantastisk, tak for den Nanna Bøttcher.

Omstigning til Paradis af Tennessee Williams
Iscenesættelse Peer Perez Øian
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Medvirkende Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Viktor Pascoe Medom, Lukas Toya
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Kim Engelbredt

Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.

Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.

Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.

Under forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.

Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.

Når en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.

Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.

Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.

En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.

Naboen i mit gamle kvarter ved Storcenter Nord dræbte sin kone. Jeg kendte hende. Sådan er mænd jo, eller er de? Er mænd farlige og ondskabsfulde? Eller er vores adfærd mest præget af kulturen omkring os, og mindre defineret af vores køn? Det er en overvejelse værd i stykket 'Girls & Boys' på Aarhus Teater.

Historien 'Girls & Boys' handler på overfladen om menneskets selviscenesættelse og forklaringer på ondskaben i os, skrevet af den britiske playwright Dennis Kelly. Den fortælles af en kvinde der spontant oplever kærlighed i en kø i lufthavnen i Napoli. Hun bliver stormende forelsket. Sublimt spillet af Nanna Bøttcher.

Hovedpersonen fortæller humoristik og selviscenesættende om den fantastiske kærlighed. (Forestil dig en ugebladsnovelle, eller en medvirkende i et reality-show, dén slags kærligheds-ytringer).

De flytter sammen og får børn.

Det er sjovt fortalt. Publikum griner, men jeg gør ikke, fordi jeg kender lusen på gangen. Ikke kun genkender jeg den gamle nabo, men også mange feminine udgaver af mennesker når vi ikke kan føle.

Jeg er vild med forestillingen. Brilliant scenografi. Højttalere i forskellige højder, billeder af hovedpersonens fornemmelse af andre mennesker. Lyden er lige i skabet og giver refleksioner af hovedpersonens forklaringer. De kører i ring. Hun plages af et barns åndedræt. Hendes egne ord giver ekko, sublimeres i sindets spejlkamre, ekkoer af skyld.

Mange blandt publikum græd undervejs mens stemningen skifter. Latteren forstummer efter nogen tid. Noget ubehageligt og skræmmende dukker langsomt op i tågen over Loch Ness. Hovedpersonen begynder at antyde noget om hendes børn skæbne. Man fornemmer lugten af grusomhed sprede sig ud blandt publikum.

Den kvindelige karakter i Dennis Kellys stykke udviser de gængse tegn på psykopati, borderline, what-ever du kalder det, måske hun er ramt af en tragedie? Hun player os, synes jeg. Sætter sig selv i scene i en historie om mænds ondskab. Redegør for de øvrige medvirkende i sit liv, men afslører ganske få følelser om sig selv - med mindre det er synd for hende, så græder hun.

Og dog, hun påstår hun taler om følelser. Så siger hun for eksempel: "Jeg har den der følelse man har, når man har lyst til at smadre folks tænder med en forhammer." I mine ører er ordene tegn på en tom bogreol i sektionen 'Menneskelige følelser' på hovedpersonens lokale bibliotek.

Nanna Bøttcher står solidt på scenen. 100 minutter. Hun taler og bevæger sig uafbrudt. Det er stort karaktér-arbejde, synes jeg. Skifter elegant mellem nutid og fortid i sin fremlæggelse af Dennis Kellys idé.

Men hvilken idé er det, hvad er meningen med stykket? Se det for dig selv. Du kan komme i tvivl, eller være sikker bagefter. Anmeldere over hele verden er uenige om stykket 'Girls & Boys', så der er god plads til at du kan finde din egen mening med stykket.

Tag eventuelt et lommetørklæde med. Så du kan tørre tårerne på sidemandens kinder. Det er stærke sager, hårde temaer der bliver sat op til kant. Et stykke til god debat når I går hjem. Du finder din egen mening med 'Girls & Boys'.

Girls & Boys af Dennis Kelly
Medvirkende Nanna Bøttcher
Oversættelse og instruktion Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt

★★★★★Anmeldelse 'Kærlighedens Forrykte Former' Aarhus Teater

De brænder for den forrykte kærlighed

6. november 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Kærligheden er en lurendrejer. Vi tror vi lever beskyttet i den trygge boks, kender tilværelsens trummerum, tror vi ved hvem vi er og kan gebærde os i verden, men så dukker den op. Går i kødet på os og river os ud af komfortzonen. Kærligheden.

I aften står jeg i kærlighedens tjeneste. Jeg sidder i teatermørket på Aarhus Teater og lader mig indhylde i kærlighedens mange former. To små historier der har en fin fornemmelse af enkelhed og samtidig har en tunge der vil sit eget.

Drengen der elsker sin mor på sin egen konkrete og umiddelbare måde, men pludselig kender han ikke længere hende, fordi han endnu ikke forstår hvordan hun kan blive tændt af begær til en anden mand end hans far.

Og den anden historie om en ung mand der selv tror at det er hans passion for litteratur der er årsagen til fascinationen af sin professor. Når han med ildhu følger normerne i tilværelsen, men pludselig står martret mellem to poler, må han lære sine længsler og kærlighedens væsen at kende.

Jeg ser kærlighedens væsen i personernes sprog til hinanden. Før den får fat i menneskene er sproget fasttømret, konkret og let forståeligt for selv et barn, men i kærlighedsmødet får den poetiske vinger. Som en ild der breder sig og åbner til nye rum bruges sproget i kald efter ømhed og til at åbne til skovbundens elskovsrede. Et sprog som kun de indviede kan forstå.

'Kærlighedens forrykte former' ændrer sproget hos personernes karakter.

'Kærlighedens forrykte former' er to bløde historier som smelter sammen til en fin helhed. Den er skabt under Scenekunstskolens fakkel. De nye talenter der har skabt manuskript og instruktion får en solid opbakning fra Aarhus Teaters egne rækker. Bland andet husscenografen David Gert har givet en enkel men super fin arena at udspille kærligheds pinslerne på. Samlet har teamet bag skabt to smukke og rørende fortællinger, der med følsomhed får skildret hjertesagen som den kan se ud når den er fremført på et scenegulv.

Tusind tak til teamet bag 'Kærlighedens forrykte former' som i øjeblikket spiller på Aarhus Teater.

Brændende kærlighed
Dramatiseret af Julie Petrine Reynberg* (Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Instrueret af Anna Katrín Einarsdóttir* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Følelsernes forvirring
Dramatiseret af Josephine Eusebius*(Studerende på Den Dansk Scenekunstskole)
Iscenesat af Sullivan Lloyd Nordrum* (Kandidatstuderende på Den danske scenekunstskole)

Scenografi David Gehrt
Lysdesign Kasper Daugberg
Lyddesign Kim Engelbredt.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole.

★★★★★Anmeldelse: 'Biedermann og Brandstifterne' på Aarhus Teater

Super relevant og yderst velspillet

18. maj 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Bravo for Aarhus teater der tør at sætte et meget ømtåligt og brandfarligt emne på dagsordenen i stykket: Biedermann og brandstifterne.

Teaterstykket er skrevet i 1958 og var oprindeligt et samfundskritisk stykke i Tyskland efter 2. verdenskrig, men er meget modigt i dag, hvor vores samfund også er i en brydningstid. Men tolkningen kommer selvfølgelig an på den enkelte publikummers politiske orientering. Er du socialist eller konservativ vil stykket handle om forskellige aktuelle problemer i verden i dag.

Nutidens Biedermann kan være oppe i mod Kapitalisme, nazisme, flygtningestrømme, terrorisme, politikkere og andre ”fremmede”. Eller det kan være på det psykologiske plan: hvordan mennesket socialt reagere overfor fremmede. Er det med selvindsigt, mod og integritet eller parkere man alle menneskets dårligdomme og ondskab (herunder sin egen) i det underbevidste hvor man ikke kan tage konsekvenser af det. Uanset må konklusionen være at det kræver det selvindsigt, mod og en del realisme at begå sig i verden i dag.

Lad mig illustrere pointen ved at ridse handlingen kort op her på teaterstykket.

Humanisten Biedermann der vedholdende kender sig selv, som et godt menneske der tror på det gode i alle, bliver stærkt udfordret i sin tro i mødet med nogle fremmede. I stedet for at tilpasse sin identitetsforståelse til den nye situation, holder Biedermann stædigt fast i at han altid kan stole på andre mennesker og at alle er gode. Når de fremmede antyder at de er brandstiftere, slår han det hen i humor. Denne indstilling får fatale konsekvenser i det at de fremmede viser sig at være brandstiftere i sandhed, som Biedermann nu har inviteret til at bo på loftet i sit eget hjem.

Der er bid i denne mørke satire, som er utrolig velspillet. Lyssætning er fantastisk, og lyden er også meget underholdende, dog var det desværre svært at høre teksten i Aarhus teaters kor, som ellers havde en glimrende fortællerrolle som byens beboere.

Tusind tak til Aarhus teater og teamet bag Biedermann og brandstifterne.

Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør Christian Tafdrup.
Lysdesign Anders Kjems Virkeligt markante og flotte sceneskift alene med lyset.
Scenografi David Gehrt Kompakt, dybt, bredt stort og med elegant brug af scenens bagside til scenen i helvede.
Lyddesign Kim Engelbredt Tiptop lyd.
Relevans Det selvgode menneske ender i helvede på grund af sine undladelsessynder. Med mindre der er lukket, fordi alle de onde mennesker kommer i himlen :)
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Morten Suurballe, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.