logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Maja Juhlin

Klik på nogle af historierne og læs mere om Maja Juhlin.


Anmeldelse Kattegat­forbindelsen, på Teatret SvalegangenFoto: Anders Teibel

Stjerner★★★★Anmeldelse 'Kattegat­forbindelsen', på Teatret Svalegangen

Skal en stærk bro bygges med kærlighed, eller med beton?

2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse af Kattegat­forbindelsen: Folket har talt - Vi vil igen være samboende hen over Kattegat. I Istiden har Samsø frakoblet sig fastlandet og nu må menneskeheden bøvle med at få den indlemret igen med broer og med alliancer af enhver slags.

I aften er der møde i 'Sambiosen' på Samsø. Et møde der stiller skarpt på samfundets hidsige ønske om kontrol, op imod menneskets behov for natur og forbindelse med hinanden. Den nye satiriske farce 'Kattegatforbindelsen' fra Teatret Svalegangen er en underholdende forestilling til 4 stjerner.

Karakterene sætter dagsordenen i stykket

2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino

Vi inviteres ind i de bløde hjerters stue. Historien i 'Kattegatforbindelsen' er en karakterdrevet fortælling. Her forsøger Samsøboerne at balancere de nye tiders fremdrift med deres kærlighed til det daglige liv.

Vi møder befolkningen der siger: '...Vi er ret dårlige til at snakke sammen, når vi er uenige...' og '...Vi må hellere ikke blive så meget uvenner, at vi ikke kan spille bordtennis sammen bagefter i klubben...' Vi er i Sambiosens midte, som de kalder deres mødested.

Det er svært for befolkningen på den lille ø i Kattegat at debattere. Den nye Trafikminister, glimrende spillet af Maja Juhlin, er sejlet ind fra 'Kjøvenhavn' sammen med sin spindokter. De har ikke på samme måde problemer med at vinkle og give retoriske bud og skud ind i debatten. De vil have en bro, så de hurtigt kan komme fra København til Aarhus.

Det er heller ikke svært at ytre sig for de unge aktivister der gerne stiller deres krop og sjæl til rådighed for en god sag. Persongalleriet folder sig ud med satire og kritik af den svære forbindelse mellem mennesker. Replikker der bliver leveret underholdende af teamet.

Der må lidt alkymi til...

Et kunstgreb der giver teaterstykket 'Kattegatforbindelsen' sit særlige præg, er en voice-over af Tv-guruen Søren Ryge Pedersen, indvævet i forestillingen. Som en lydfil der både har form som historiens fortæller, og som en lurendrejer-stemme der forsøger at farve spillet. Den folkekære entertainer, der i mange år har luget om danskernes aftenkaffe, messer lune og hygge ind på publikumsrækkerne hvilket løfter stykket, synes jeg.

Den bløde vinkel på samfundsdebat

I forestillingen 'Kattegatforbindelsen' laver de et underfundigt forsvar for det bløde hjerte. Forskellige mennesker der kæmper for sagen, men som egentlig er mere optaget af at finde en forbindelse med hinanden. Jeg ser det som en hyldest til hverdagen, og måske også en lille kritik af, at vi helt kan glemme at holde fast i det oprør, som vi også nogle gange må gøre, når samfundet er for grådigt i sin fremdrift... Tør vi stå ved os selv på dette punkt?

Tak til teamet bag for den oplevelse.


Kattegatforbindelsen, af Thomas Markmann
Medvirkende Anders Jul Fristrup Andersen, Maja Juhlin, Rasmus Arved Monrad, Miranda Godwil, Kaja Kamuk, Bue Wandahl
Instruktion Per Smedegaard
Scenograf Eilev Skinnarmo
Dramaturg Matilde Bregnhøj
Fortællerstemme Søren Ryge
Forestillingsleder Ditte Bille Winther
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Skrædder Marianne Meyer
Rekvisitør Helene Jensen
Scene produktion Folkes Garage
Foto Anders Teibel
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1752# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8810# >

Teater anmeldelse

Kattegatforbindelsen - ny satire på Teatret Svalegangen

Video

Foto: Creative Zoo, Montgomery

'Kattegatforbindelsen' - ny satire på Teatret Svalegangen

10. februar 2026.Kulturnyt, Teater

Teatret Svalegangen tager os med på en tankevækkende rejse. Forestillingen 'Kattegatforbindelsen' zoomer ind på drømmen om en fast bro mellem Jylland og Sjælland.

Idéen dukkede op i 2019. Den lovede kortere rejsetid og bedre sammenhæng. Men planer om motorvej over Samsø har sat gang i stor debat.

Vækst eller natur?

Dét spørgsmål hænger i luften. I stykket møder vi et broget persongalleri. Naturforkæmperen Steen vil bevare stilheden og landskabet. Politikeren Eva Jakobsen ser broen som et must for Danmarks fremtid. Unge idealister tvivler. Lokale beboere frygter at miste deres hjem.

Alle stemmer får plads

Konflikten bliver både personlig og stor. Instruktør Per Smedegaard holder balancen uden at tage parti. Han selv mærker både fordele og ulemper. En time kortere til København lyder rart. Samtidig er CO2-udledningen svær at ignorere. Satiren bliver et åbent rum for alle synspunkter.

Søren Ryge leder os igennem med sin rolige fortællerstemme. Han binder historien sammen med eftertænksom charme. Naturen og de stille konsekvenser får lige så meget opmærksomhed som de højrøstede argumenter.

Premiere i Aarhus til maj

Kattegatforbindelsen får danmarkspremiere på Teatret Svalegangen 2. maj 2026. Spilletiden løber til 30. maj. Teksten er skrevet af Thomas Markmann.

Kattegatforbindelsen
Medvirkende Anders Jul Fristrup Andersen, Maja Juhlin, Rasmus Arved Monrad, Miranda Godvil, Kaja Kamuk, Bue Wandahl
Fortællerstemme Søren Ryge
Tekst Thomas Markmann
Instruktion Per Smedegaard
Scenograf Eilev Skinnarmo
Dramaturg Matilde Bregnhøj
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Sceneproduktion Folkes Garage
Foto Creative Zoo, Montgomery
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1728# >< #laesestof# >< ## >< #da-DK# >< #8810# >

Teater

Anmeldelse: Forestillingen om mor, på Teatret Svalegangen

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'Forestillingen om mor', på Teatret Svalegangen

Ved du hvad mor-by-pay betyder?

22. februar 2025.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse: Kvinderne i teaterstykket 'Forestillingen om mor' slider både med rollen som mor og med deres eget selvbillede. 3 performere fører publikum skævt ind i ammestuen, hvor mor-by-pay og chokolade-chok er daglig kost. En stue der både rummer kærlighed til de unger de har født, men også uforløste følelser og offermentalitet som gennemsyrer deres tanker om mor-rollen. Hvor blev grænserne af? Hvor blev de selv af? Teaterstykket på Teatret Svalegangen er til 4 stjerner.

Skrigene fra fødsler bliver genoplivet i et absurd teaterrum

Scenen har nærmest en duft af jord. Ikke konkret, men i overført betydning. Som når skuespillerne forestiller sig de fødsler de har været igennem. En baby lige udklækket af livmoren. Jord, som øjeblikkene hvor mødrene batler om de mest nedern historier med sekreter udgydet af små børnekroppe. Jord, slid, og martyrium af følelser fra mor-kammeret.

Sproget i forestillingen udspiller også det perspektiv: Jord, der hvor et ord pludselig skal give mening til så mange forskellige følelser. Ordet 'fuck' bliver sagt i sjov, råbt i smerte, skreget i arrigskab. Vekslet med abrupte scener. Og i det ensartede sprog lærer vi dem at kende, der hvor de mister drømmen om det perfekte moderskab - Et sammenbrud.

Her er også selvironiske hjerteslag

'Forestillingen om mor' har nogle fine selvironiske hjerteslag for mor-rollen. Skrevet af Caroline Cecilie Malling, men skåret til af hele teamet bag. Mødrene der ser sig selv i sit eget fald af sammenhæng og pænhed. Kærligheden til de små poder, bliver til ambivalens når kvinderne samtidigt føler sig fanget. Dette skildres gennem grotesk humor og blodudgydende raserianfald.

Stykket bevæger sig rundt i mor-rollens martyrium, som er så let at falde i, men samtidig tager historien også fat i både fødselsver, grænseløs kærlighed og mødres sammenbrud.
For den cocktail siger jeg tak til teamet bag og til Teatret Svalegangen der bød indenfor.


Forestillingen om mor
Medvirkende Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Stina Mølgaard, Martine Madsen
Tekster Caroline Cecilie Malling
Instruktion og koncept Petrea Søe
Scenografi Lisbeth Burian
Komponist og musiker Martine Madsen
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1640# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8649# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Midt i livet, Teatret SvalegangenDanskEnglish

Video

Foto: Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Midt i livet', Teatret Svalegangen

Knalder du med din mand, eller skændes i bare?

16. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Midt i livet': Er du træt af at skændes med din mand? Så tag ind på Teatret Svalegangen og se 'Midt i livet'. Et velfungerende skænderi til 5 stjerner. Super fint spillet af Maja Juhlin som Charlotte, og Caspar Juel Berg som Anders. I 100 minutter mundhugges de to karakterer, så du fremover og for altid vil elske din mand (og stop din flirt med naboen).

De mundhugges, fordi de har tabt sig selv

Selv skændes jeg ikke med min kvinde. Kun om småting, synes jeg. Hvor skabet skal stå, og den slags. Småting.

Men Charlotte - og det er ikke for at pege fingre - hun er løs på tråden. Det koger i hende. Hun har mødt Mads. For 3 måneder siden. En politibetjent i Aarhus, som ganske vist er gift, men som ikke elsker sin kone længere.
- Jeg er forelsket, og jeg har kysset med ham! Vi er som skabt for hinanden. Men jeg kan ikke flytte sammen med ham lige nu. Han kan ikke forlade sin kone, måske senere. Han vil gerne vente, siger Charlotte til Anders. Det er en sen nattetime. Vi sidder sammen med parret i deres køkken.

Hvis nu bare Anders havde sagt dét, som en enhver mand tænker:
- Fint, hyg dig med din strisser, vi går fra hinanden og du tager barnet, så havde teaterstykket været overstået på 3-4 minutter. Det er et problem for stykkets forfatter, David Eldridge, tror jeg. Publikum bliver sure, hvis et stykke kun varer 10 minutter. Heldigvis følger forfatteren med i brevkassen på The Guardian (det gør jeg også), så vær rolig - der er tonsvis af dilemmaer vi kan lade karaktererne kaste ud gennem munden og...

Og, jeg ved ikke. Det er sjældent at skænderier giver nogen mening. For det meste skændes vi, fordi vi et øjeblik har mistet forbindelsen til hinanden, og fodfæstet til virkeligheden.

Dilemma: Er livet en brevkasse, eller kærlig elskov?

'Midt i livet' er super realistisk. Replikkerne er mundrette. Dilemmaerne er velkendte fra enhver brevkasse - og dermed også velkendte for ethvert menneske der har oplevet et dårligt parforhold.
* Sexlivet fungerer ikke.
* Der er for meget arbejde.
* Familien - din partners - er irriterende.
* Jeg er blevet 50, hvorhen forsvandt min ungdom?
* Børn eller ikke børn? Og hvor mange?
* Er det egentlig så sjovt, at have et barn på 8 år?
* Jeg har hørt alle dine vittigheder.
* Hvad skal jeg med mit liv?
* Jeg tør ikke sige fra, droppe mit job og gøre noget nyt.

Befrielse er ingen mulighed 'Midt i livet'

Humor får du også. Sort humor.
- Jeg har ikke haft lyst til sex med dig i lang tid! Men jeg gør det jo! Med lidt glidecreme, så går det jo. Men jeg kan ikke lide det. Det er ligesom at spise chips. Vi kan ikke lade være, selvom det smager dårligt og man får ondt i maven, - og så tager man alligevel én mere, siger Charlotte.

Charlotte er en blanding af en skrap kone og en manipulerende bandit. Hendes mand er en blanding af en varm mand, og en anstrengende tøsedreng.

De har begge to mistet lysten. Glæden ved at arbejde. Lykken i familielivet. Forbindelse. Liderligheden. De er blevet til tomme skaller der har ondt af sig selv.
* Selvmelidenhed.
* Knuste drømme.
* Intet selvværd.

Snakke med hinanden kan de slet ikke. Bare beklage sig, brokke sig, og bedrøve sig.
* Befri sig? Det er ikke en mulighed 'Midt i livet'.

Så hvad vil du nu? Se et skænderi på scenen, eller have sex med din mand?

Der er 2 stjerner for skuespillerne. 2 stjerner for replikkerne. 1 stjerne for at være relevant for dig, hvis du er træt af at skændes med din mand.
Og hvis du elsker din mand? Og du og ham skændes kun om småting? Så er jeg bange for at ikke engang drejescenen kan gøre dig glad. For dig og din mand vil stykket så kun være til 4 stjerner.
Så er det bedre at knalde, tror jeg.


Midt i livet af David Eldridge
Medvirkende Maja Juhlin, Caspar Juel Berg
Instruktion Per Smedegaard
Scenografik Edward Lloyd Pierce
Lyddesign Anton Bast, Mikkel Brandt
Lysdesign Henrik Sloth
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1616# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8739# >

Teater anmeldelse

Forestillingen om mor, Teatret SvalegangenFoto: Montgomery

'Forestillingen om mor', Teatret Svalegangen

De uperfekte mødre

27. november 2024.Kulturnyt, Teater

Tidens kvinder har svært ved at være mor. Maja Juhlin, skuespiller, kender det også:
"Hvorfor går jeg rundt og smiler til naboerne og lader som om alt er okay, når jeg har lyst til at skrige af afmagt og føler mig som en ensom mor-fiasko?"

Sammen med en gruppe kvinder har hun derfor skabt forestillingen om mor. Nåja, det hedder den. "Forestillingen om mor". Den opføres på Teatret Svalegangen fra slutningen af februar og cirka 5 uger frem.

Instruktøren Petrea Søe fortæller: "Ved at blotte det uperfekte er håbet, at vi kan finde en større accept og ro omkring det faktum, at moderskabet ikke er en færdig idealstørrelse, men en fuldstændig kaotisk udfordring."

"Vi laver en forestilling, der undersøger moderskabet med alle dets lyse og mørke sider. Det bliver et bekendelsesrum, hvor alt det, vi ikke taler om, alt det, vi skammer os over, og alt det, vi frydes over, bliver vist", siger hun.

Maja Juhlin - som er på scenen sammen med Kirstine Hedrup og Stina Mølgaard - hun tilføjer: "Vi vrangen ud på forestillingen om det perfekte familieliv! Lad os råbe højt til hinanden om alt det ulidelige og lad os omfavne hinanden i et nyt usminket fællesskab, hvor vi kan græde, grine og bande højt!"

Stykket er skrevet af Caroline Cecilie Malling.

< #1620# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8649# >

Teater

Review In the Middle of Life, Teatret SvalegangenDansk

Video

Photo: Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Review 'In the Middle of Life', Teatret Svalegangen

Are you having sex with your husband, or are you just arguing?

16. november 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy

Review of 'Midt i livet': Are you tired of arguing with your husband? Then go to Teatret Svalegangen and see 'In the Middle of Life'. A well-functioning argument worth 5 stars. Super well played by Maja Juhlin as Charlotte, and Caspar Juel Berg as Anders. For 100 minutes, the two characters are verbally abusing each other so that you will love your husband forever and ever (and stop your flirting with the neighbor).

They are verbally abusing each other because they have lost themselves

I myself don't argue with my woman. Only about small things, I think. Where the bed should be, and that kind of thing. Small things.

But Charlotte - and this is not to point fingers - she is on the loose side as a woman. She is boiling. She has met Mads. 3 months ago. A police officer in Aarhus, who is married, but who no longer loves his wife.
- I am in love, and I have kissed him! We are made for each other. But I can't move in with him right now. He can't leave his wife, maybe later. He wants to wait, Charlotte says to Anders. It is late at night. We are sitting with the couple in their kitchen.

If only Anders had said what every man thinks:
- Fine, have fun with your cop, we'll break up and you take the child, then the play would have been over in 3-4 minutes. That is a problem for the play's author, David Eldridge, I think. The audience gets angry if a play only lasts 10 minutes. Fortunately, the author follows the advice columnn at The Guardian (so do I), so don't worry - there are tons of dilemmas we can let the characters spout out of their mouths and...

And... I don't know. It's rare that arguments make any sense. Most of the time we argue because we've momentarily lost touch with each other, and our foothold in reality.

Dilemma: Is life a letter to the editor, or lovemaking?

'Midt i livet' is super realistic. The lines are straightforward. The dilemmas are familiar for every counselor - and therefore also familiar to anyone who has experienced a bad relationship.
* Sex life isn't working.
* There's too much work.
* The family - your partner's - is annoying.
* I'm 50, where did my youth go?
* Children or no children? And how many?
* Is it really that fun to have an 8-year-old child?
* I've heard all your jokes.
* What am I going to do with my life?
* I don't dare to say no, quit my job and do something new.

Liberation is not an option 'In the middle of life'

You get humor too. Black humor.
- I haven't wanted to have sex with you for a long time! But I do! With a little lube, it's okay. But I don't like it. It's like eating chips. We can't help it, even though it tastes bad and makes your stomach hurt, - and then you take another one anyway, says Charlotte.

Charlotte is a mix of a tough wife and a manipulative bandit. Her husband is a mix of a warm hearted man and a tiring sissy.

They've both lost their desire. The joy of working. Happiness in family life. Connection. Lust. They have become empty shells who feel sorry for themselves.
* Self-pity.
* Broken dreams.
* No self-esteem.

They can't talk to each other at all. Just complain, grumble, and grieve.
* Free themselves? That's not an option 'In the Middle of Life'.

So what do you want now? Watch an argument on stage, or have sex with your husband?

There are 2 stars for the actors. 2 stars for the dialogue. 1 star for being relevant to you if you're tired of arguing with your husband.
And if you love your husband? And you and him only argue about little things? Then I'm afraid not even the revolvering scene can make you happy. For you and your husband, the play will only be worth 4 stars.
Then it's better to fuck, I think.


Midt i lieft by David Eldridge
Cast Maja Juhlin, Caspar Juel Berg
Director Per Smedegaard
Scenography Edward Lloyd Pierce
Sound design Anton Bast, Mikkel Brandt
Lighting design Henrik Sloth
Produced by Teatret Svalegangen.

< #1617# >< #review# >< ## >< #en-US# >< #8739# >

Teater review

The struggle in the middle of life for love and eroticismDansk

Video

Photo: Fotografen.dk

The struggle in the middle of life for love and eroticism

In the middle of life

5. november 2024.Kulturnyt, Ambiorn Happy

In the middle of life, many married couples are hit by the question: "How are we living! Is it good enough!"
David Eldridge has written such a story. It is performed at Teatret Svalegangen with Per Smedegaard as director. Maja Juhlin and Caspar Juel Berg are on stage as a married couple struggling to rediscover love and eroticism.

Is there a difference in how the two characters deal with life?
- Yes, Charlotte, my character, is probably more aware about her broken dreams. In other words, everything that didn't turn out the way she wanted, says Maja Juhlin. - Where as Anders, he might surf a little more on the surface. And having fun, - and it probably all works out. Until - perhaps - during the performance he cracks open.

- She tries to wake him up, somehow. Because she is well aware that they are not where they want to be. And should you just keep doing it? Should they be unhappy forever, or should they do something about it?

I don't want sex with you anymore

In one of the scenes, the married couple argue about sex. They have just been on an inn holiday, and Anders is proud. "We had sex twice!". But it turns out, it was compulsory sex. In fact, Charlotte no longer wants sex with Anders. They have lost contact with each other, partly because Anders commutes between Aarhus and Copenhagen. They are not good at talking together about the problems, but they try.

There is a lot of drama in theatre, but sometimes there is just as much drama - or more - in one's own life. Is it a play about the lives of ordinary people?
- Yes, and I think there is an honesty, and there is a nakedness that makes us see these people in the same way as we see ourselves, says Per Smedegaard.
- The emotions the characters experience, the pain - but also the love they experience - it is very 1-1 with what you experience in reality.

The man in the play does not want to talk about the problems. What's the matter with you, Caspar?
- What's wrong with him? Good question, says Caspar Juel Berg. - So... I hardly know that, but yeah. This character, written by David Eldridge, has a humor strategy that solves everything - he thinks himself - a long way down the road.
- He has convinced himself that happiness in life is the little things. It is cooking. It's drinking beer. And I agree with him on that, a long way. But he has also come to believe that not wanting anything is a sign of contentment.
- But maybe it is not!

Maybe open up more conversations after you've seen the play?

Silence creates rust in a relationship. It's good to talk together.

Where do you want to lead the audience?
- I hope that the audience will be involved - that they will suffer with and feel for Anders and Charlotte on stage, says Per Smedegaard.
- And then I hope that you leave the theater with a reflection. With a new look at oneself, with an opportunity to think of oneself in a different way.
- And hopefully a conversation will start. It could be great if we created some conversations.

'Midt i livet' plays at Teatret Svalegangen from 9th of November till the first week of December.

< #1615# >< #video# >< #kulturstof# >< #en-US# >< #8739# >

Teater video

Kampen midt i livet for kærlighed og erotikDanskEnglish

Video

Foto: Fotografen.dk

Kampen midt i livet for kærlighed og erotik

Midt i livet

5. november 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Midt i livet bliver mange ægtepar ramt af spørgsmålet: "Hvordan lever vi! Er det godt nok!"
Sådan en historie har David Eldridge skrevet. Den opføres på Teatret Svalegangen med Per Smedegaard som instruktør. Maja Juhlin og Caspar Juel Berg står på scenen som et ægtepar, der kæmper for at genfinde kærligheden og erotikken.

Er der en forskel på hvordan de to karakterer håndterer livet?
- Ja, Charlotte, min karakter, er nok mere erkendt omkring hendes broken dreams. Altså alt det der ikke blev, som hun ville, siger Maja Juhlin. - Hvor Anders, han surfer måske lidt mere på overfladen. Og hygger sig, - og det går nok alt sammen. Indtil han - måske - i løbet af forestillingen får hul på bylden.

- Hun vil vække ham på en eller anden måde. Fordi hun er godt klar over, at de ikke er der, hvor de gerne vil være. Og skal man bare blive ved med det? Skal de være utilfredse for evigt, eller skal de gøre noget ved det?

Jeg har ikke lyst til sex mere, med dig

I en af scenerne skændes ægteparret om sex. De har lige været på kro-ferie, og Anders er stolt. "Vi havde sex to gange!". Men det viser sig, at det var pligtsex. Faktisk har Charlotte ikke længere lyst til sex med Anders. De har mistet forbindelsen med hinanden, blandt andet fordi Anders pendler mellem Aarhus og København. De er ikke gode til at snakke sammen om problemerne, men de prøver.

Der meget drama i teater, men nogle gange er der lige så meget drama - eller mere - i ens eget liv. Er det et stykke om helt almindelige menneskers liv?
- Ja, og jeg synes der ligger en ærlighed, og der ligger en afklædthed, der gør at vi ser de her mennesker på den samme måde som vi ser os selv, siger Per Smedegaard.
- De følelser karaktererne oplever, den smerte - men også den kærlighed de oplever - den er meget 1-1 med det man oplever i virkeligheden.

Manden i stykket har ikke lyst til at tale om problemerne. Hvad er problemet med dig, Caspar?
- Hvad er der med ham? Godt spørgsmål, siger Caspar Juel Berg. - Altså... det ved jeg faneme næsten ikke, men jo. Denne karakter, som David Eldridge har skrevet, har jo en humor-strategi som løser alting - tror han selv - langt hen ad vejen.
- Han har overbevist sig selv om, at lykken i livet, det er de små ting. Det er at lave mad. Det er at drikke øl. Og det er jeg enig med ham i, et langt stykke af vejen. Men han er også kommet frem til at tro, at det ikke at have lyst til noget, det er tegn på tilfredshed.
- Men det er det måske ikke!

Måske åbne op for flere samtaler, efter du har set stykket?

Tavshed skaber rust i et parforhold. Det er godt at tale sammen.

Hvor vil du gerne lede publikum hen?
- Jeg håber at publikum bliver inddraget - at de lider med, og føler med Anders og Charlotte på scenen, siger Per Smedegaard. - Og så håber jeg, at man går ud af teatret med en reflektion. Med et nyt blik på sig selv, med en mulighed for at tænke på sig selv på en anden måde.
- Og forhåbenligt at der er en samtale der starter. Det kunne være fantastisk, hvis vi skabte nogle samtaler.

'Midt i livet' spiller på Teatret Svalegangen fra 9. november, og frem til og med den første uge i december.

< #1614# >< #video# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8739# >

Teater video

Anmeldelse: Anbragt, Teatret SvalegangenFoto: Montgomery

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Anbragt', Teatret Svalegangen

Hendes barndom dufter af øl og til tider nybagt brød

23. marts 2024.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse af 'Anbragt': Hun elsker sin far. Han er morsom, og når hun bliver vred kan han se hende i øjnene og råbe med på alle 'fuck dig'-ordene, til hun bliver helt rolig igen inden i.

- Det kan han i i hvert fald i de øjeblikke hvor han ikke er fuld eller når han ikke selv er rasende og tæver sin nye kæreste. Forestillingen 'Anbragt' er et samfundskritisk teaterstykke, men samtidig også en rørende fortælling om et barn med en hård opvækst. 5 stjerner.

Pigebarnet har mega-power når hun råber ad verden

Forestillingen 'Anbragt' er først og fremmest en fortælling om mennesket. En fortælling om alt det sårbare, når et barn skal anbringes væk fra sin familie. Forestillingen er også et cadeau til de børn der lever på kanten. Den stærke pige i fortællingen der med et iltert temperament ikke vil lade sig kue.

De har en særlig perle for far-datter forholdet

I 'Anbragt' er hovedkarakteren en pige i overlevelsesmodus og hun er ofte i affekt. Garderer sig, råber, længes, græder og ofte er følelserne i store bogstaver. Forestillingen har en særlig perle i far-datter forholdet spillet af Christoffer Hartmann og Maja Juhlin. Faren der flytter hver gang kommunen får bekymringer.

Skuespillet bliver underbygget af små øjeblikke hvor hovedkarakteren 'barnet' træder ud af historiens tid for at reflektere. Jeg er særligt rørt over den dialog der finder sted mellem far- og datter karakteren, hvor han skal have barnet til at køre med sin nye plejemor, idet datteren ikke længere kan bo hos ham. Den egentlige anbringelse udenfor hjemmet.

De har kærlighed til barnet

Historien giver også et billede af det medmenneskeligt problemfyldte i plejeforældrerollen. De svære punkter mærker de, når de kan se at deres nye plejebarn længes efter sin far og skubber alle andre væk. Når de to voksne begynder at råbe ad hinanden, fordi de er i oprør efter en konflikt med barnet.

Skuespillet har en fin fornemmelse af de små og store udsving i følelseslivet som nødvendigvis må være i disse situationer.

Historien er samfundskritisk

Systemet har konsekvenser, når det fungerer som et rullebånd. Flytter mennesker som man flytter bagage i en lufthavn. Scenografien lavet af Katrine Krohn tegner dramaturgien op på en rørende og meget konkret måde, ved at lade midterlinjen på scenen være et rullebånd. Her kører personer, flyttekasser, sofaer og godgørende mennesker ind og ud af barnets tilværelse.

Systemet har sin eget sprog

'Systemet' må først finde barnet og det er svært at forvalte hendes tarv, når de voksne snakker forbi hinanden. Rådgiverne skifter job, skal skrive rapporter, vurderinger som i skyndingen bliver hen over hovedet på far og barn. Barnet de gerne vil hjælpe, og faren, taler et andet sprog end systemet, og deri er en konflikt i sig selv. God pointe i stykket synes jeg.

Rullebåndet stopper først op idet pigen møder Gunnar og Henriette, der for en tid skal være pigens plejeforældre. Forestillingen har et særligt øje for systemet og mødet med barnets vilkår, og det gør stykket godt, - både tragisk og til tider lettere absurd, - hvilket vel afspejler virkeligheden for mange i disse situationer.

5 stjerner

Teaterstykket 'Anbragt' er en fin fortælling om børnene på kanten. Cadeau til tematikken og til den følsomme stemme ind i alle samfundsdebatterne om 'Barnets Lov' der kom i 2023.

Tak til teamet bag forestillingen 'Anbragt' og til Teatret Svalegangen der har sat den i scene.


Anbragt af Thomas Markmann
Medvirkende Maja Juhlin, Christoffer Hartmann, Allan Helge, Kirstine Hedrup, Anna Bob Fredslund
Instruktion Sullivan Lloyd Nordrum
Scenografi Katrine Krohn
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Kim Engelbredt og Mattias Johansson
Sceneproduktion Folkes Garage
Rekvisitør Helene Jensen
Instruktør assisten Ester Lykke
Foto Montgomery
Produceret af Teatret Svalegangen i samarbejde med Børns Vilkår.

< #1560# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8602# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Den Store Brand, Teatret Svalegangen

Video

Anmeldelse: Den Store Brand

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Den Store Brand', Teatret Svalegangen

Teater­stykket er som en båltale i skumrings­timen.

10. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino

I aften lavede Teatret Svalegangen et fantastisk bål på deres store scene og havde hidkaldt 5 båltalere af den fineste slags. Forestillingen 'Den Store Brand' er en Storytelling med en kritisk røst fra klimakanten. En apokalypse, men også en hyldest til livets skønhed. En Epos - om du vil.

I gamle dage samledes mennesker rundt om bålet og fortalte hinanden historier. Fortællinger og eventyr der på en eller anden måde skulle illustrere vigtige aspekter af menneskelivet. Var der en dygtig fortæller ved bålet der med tydeligt kropssprog, hjælp fra lyde og dufte kunne tegne og fortælle et heltesagn eller berette med kraft og stemme om en tragisk begivenhed, så havde byens borgere et godt anker til at stå i livet med. 'Den Store Brand' er sådan et anker.

De puster liv i gløderne på scenen

5 dygtige skuespillere og en pianist spinder en historie frem for deres publikum. Historien om 2 byer der befinder sig på hver sin side af bækken. Bækken der bliver til en flod, der bliver til et hav. Skuespillerne folder historien ud, puster liv ind i byens borgere. Puster til gløderne, der bliver til flammer. Historien om klimaændringer og om menneskers reaktioner på begivenheder de ikke har kontrol over. Menneskers håb, sorg, frygt og længsler der spilles ud i krisens midte. Det er en brændende bål-fortælling. En historie der ligger i skumringen og tipper med sin lyriske hale til alle de forfærdelige overskrifter der i øjeblikket huserer i pressen.

Vejret skaber kaos på scenen

Historien har et beat og den har en lyrisk form der med sine fine kærlighed til naturen tegner en følsomhed op. Dramaet er voldsomt når byens borgere kæmper mod vejrelementerne, som scenisk er yderst velfungerende. Vejrfænomener som sammen med pianoet er de eneste kulisser der er. Regn, blæst, ild og tåge skaber kaos og giver en scenisk bund som underbygger den nervepirrende stemning der er i fortællingen. Skuespillerne tilfører en kødelighed i deres formgivning af karakterene. Med deres teknik og fine fornemmelse af drama bliver ”klima-dagsordenen” transformeret til teater af fin karakter.

Stykket er en uhyggelig tragedie, men folder sig samtidigt ud med humor og kærlighed til menneskene som er meget rørende. Tak til teamet bag forestillingen 'Den Store Brand' for det, og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.


Den Store Brand af Roland Schimmelpfenning
Medvirkende Maja Juhlin, Kirstine Hedrup, Victor Marcussen, Lue Støvelbæk, Marie Tourell Søderberg, Bebe Risenfors
Instruktion Simon Boberg
Instruktørassistent Sofie Krogh Grud
Scenografi Edward Lloyd Pierce
Oversættelse Kristian Erhardsen
Musik Bebe Risenfors
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Scenemester Jesper Folke
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1435# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8412# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Forplantning, på Teatret Svalegangen

Video

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Forplantning', på Teatret Svalegangen

Sort humor og bløde hjerter, Noma-teater er både sjov og god underholdning

30. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Teaterstykket 'Forplantning - En fucking slagmark' er en fin komedie skrevet af Linda Klein, instrueret af Anders Lundorph og opført på Teatret Svalegangen.

Noma-teater med mange gode smage

Måske har Noma copyright på deres eget navn, men nu er den danske restaurant havnet her på scenen på Teatret Svalegangen. Forestillingen består nemlig af velkomponerede små retter, arrangeret formfuldendt og serveret af nogle af de mest ekspressive skuespillere i Aarhus. En dejlig oplevelse omkring emnet: Skal du have børn, alene eller med hvem, eller slet ikke?

Publikum griner med den sorte humor

Og dét er en præstation. Hvem vil gå i teatret for at høre noget om børn? Enten har de allerede drevet os til vanvid i coronatiden, eller er flyttet hjemmefra, eller de blev aldrig født, eller de døde. Men i Linda Kleins stykke må man overgive sig til den sorte humor, en fantastisk scene-opbygning og vidunderlige skuespillere. Det er god underholdning. Publikum griner mere end i de fleste forestillinger.

En komedie springer i blomst

Det starter jo allerede inden stykket går i gangen. Den forventningsfulde summen blandt publikum. Det kvindelige par som er i gang med kunstig befrugtning. Parret uden børn. De frække unge der tænker meget på forplantning. Bedstefaren med det hvide hår. Vi er en blandet flok med hver sin stok.

Linda Klein kan noget godt med sit drama der effektivt sprutter ud af skuespillerne og får publikum til at gribes af befriende latter og følsomme øjne. Det er en komedie med en mild smag som honning, i en have fyldt med befrugtning. Stokken springer i blomst.

Underholdning med potens til at skabe åbenhed

Det fede ved stykket er at temaet bliver belyst fra mange vinkler. Hver dag får vi serveret spørgsmål fra familie og venner, som vi skal tænke over inden vi svarer. Vi vil så nødigt såre nogen, men vi synes det er mærkeligt. Så vil søster have barn med Karl der blev homoseksuel da han flyttede til København. Moster spiste sin moderkage. Den lille Vivi blev gravid af et kondom der sprak på Roskilde, men vil beholde barnet og opdrage det alene. Og ens egen bror har været i Ukraine og købt et barn dernede hos en rugemor.

Vi vil så nødigt såre nogen og derfor griner vi når skuespillerne på scenen siger alt det forkerte som vi selv var lige ved at sige dengang da...

Teater som skaber sammenhold

Det er svært at forholde sig til alle de måder at få børn på, som man ikke lige selv har dyrket. Og det er stykkets styrke. Vi får lov til at høre mange historier der knytter an til hinanden som et brombærkrat fyldt med saftige bær. Får lov til at grine.

'Forplantning - En fucking slagmark' skaber på den måde sammenhold blandt publikum. Skaber forståelse for de uendelige valgmuligheder for at få børn, eller ikke.

Vi lægger vores moralkodeks fra os og griner

Så der er stjerner for Noma-konceptet, følelsen af at forstå folk der træffer andre valg end dem vi selv kender, flokken af komiske og ekspressive skuespillere, en god tekst der rummer latter og alvor i hurtige skift så hjertet må grine og føle simultant, samt den 5. stjerne for scenen.

Scenen er flot opbygget, den er Mikkel Sebastian Rostrups inkarnation af følelsen: 'Det er svært at finde fodfæste i livet'. Super. Sjovt. Effektivt.

Tak for oplevelsen. Den var god. Forhåbentlig kommer der mange flere børn i verden, og på præcist den måde som deres forældre vælger er den rigtige for dem. Eller ikke, som man vil.


Forplantning - En fucking slagmark af Linda Klein
Medvirkende Holger Østergaard, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Ashok Pramanik, Jonas Kriegbaum, Josefine Tvermoes
Instruktion Anders Lundorph
Instruktørassisten Matilde Bregnhøj
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Producent Teatret Svalegangen.

< #1318# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8302# >

Teater anmeldelse

Donorbørn, kærlighed og sex: Forplantning på Teatret Svalegangen

Video

Donorbørn, kærlighed og sex: 'Forplantning' på Teatret Svalegangen

Instruktør Anders Lundorph: 'Forplantning' - En fucking slagmark

22. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

En komedie på Teatret Svalegangen om børn. At få børn tidligt, sent eller aldrig. Donorbørn, surrugatbørn. Kunstig befrugtning. At få børn alene efter et sidespring, eller få børn sammen med en god ven og dele forældreskabet.

Der er så mange måder at få børn på, at forplantning er blevet lidt af en slagmark.

"For mig handler det helt klart om at mennesket har fået så mange muligheder. Vi kan få børn uden at have sex med nogen, og vi kan have sex uden at få børn - vi kan faktisk selv styre det", siger instruktør Anders Lundorph til Kulturnyt. "Der går ikke lang tid før vi kan få børn med os selv. Alle kan få børn. Barnløse, homoseksuelle, alle."

"Det betyder at vi også har et ansvar for biologien nu, fordi det er os der styrer det. Det giver os den udfordring, at vi skal lære at acceptere alle de måder folk får børn på, eller ikke får børn."

"Når vi møder nogen vi ikke kan forstå, så kan vi komme til at overføre vores moralske eller etiske regler, som man synes skal gælde alle fordi de gælder én selv. Og det er det, der er slagmarken i dette her stykke", siger Anders Lundorph.


Forplantning - En fucking slagmark af Linda Klein
Medvirkende Holger Østergaard, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Ashok Peter Pramanik, Jonas Kriegbaum, Josefine Tvermoes.
Instruktør Anders Lundorph
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Producent Teatret Svalegangen.

< #1313# >< #video# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8302# >

Teater video

Anmeldelse En Plads i Solen Teatret Svalegangen

Video

Stjerner★★★★★★Anmeldelse 'En Plads i Solen Teatret' Svalegangen

En Plads i Solen vinder på sin medfølelse

31. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Kulissen er skræmmende i sig selv. Vi er i et uhyggeligt betonfængsel. Det er sidste nat i Kajs liv. Hele Aarhus hepper på at han snart skal skydes for den terror han har været med til at skabe sammen med sine kammerater.

Tyskerne har tabt. Vi vandt og nu skal Kaj have 9 kugler i brystkassen. Som hævn, som straf.

Men det endte med at jeg græd over Kaj. Græd af medfølelse. Der var ingen jubel blandt publikum, og "sejren er vor". Der var medfølelse og små tårer i øjnene, fordi vi føler med Kaj.

Super effektiv scenografi

Scenen er sat af Peter Schultz. Fængslet foran publikum er koncentrisk, opbygget med flere etager som fører os gennem historien. Perfekt lyssætning af Henrik Sloth. På grund af fremspring og krinkelkroge i scenografien, tryller Henrik nye rum frem blot i kraft af lyssætningen.

Super.

Klog historie af Julie

Julie Maj Jakobsen har skrevet en fængslende historie om Kaj der hutler sig gennem hverdagen i Aarhus. Han er svagelig. Danmark er besat af tyskerne.

"Hvis man vil være del af noget større, så må man skabe det selv", indser Kaj. Derfor går han i samarbejde med tyskerne. Han tjener gode penge, han dræber mange danskere der ikke forstår det geniale ved hans idol, Tysklands folkefører. Brænder Guldsmedgade af.

Det lyder usympatisk, men Julie lykkes at skabe medfølelse for fyren. Fordi vi kan genkende noget i os selv. Og det er skræmmende. Meget mere skræmmende end det fysiske fængsel skuespillet foregår i.

Ekstrem fornuft ofrer de uskyldige for fællesskabets skyld?

Mange af Kajs kompakte replikker minder for mig om det vi nogle gange render rundt og siger i dag. Han siger 'fornuftige ting' som jeg og nogle andre kan finde på at sige i et øjebliks dumhed, også i dag.

Du kender det, måske. Ekstremismen hvor uskyldige kommer til skade for fællesskabets skyld. Som taget ud af politiske pressemøder hvor nationen bliver bedt om at stå sammen.

"Der vil være ofre, vi beder folk om at ofre sig, særligt de unge må ofre sig, og der vil være ensomhed og konkurs og personlig undergang, men det er alt sammen i den bedste interesse for fællesskabets skyld", siger vi på nogle af de pressemøder.

Ekstremisme er noget pis

Min bedste sang i skolen er ødelagt nu. Jeg indser Weyse hjernevaskede mig 9 år gammel til at blive en potentiel massemorder. En terrorist der rammer de uskyldige. Øv.

Det ville være bedre hvis vi lyshårede børn havde gjaldet af lungernes fulde kraft "lev om så det gælder." Ikke sandt?

Det er så frygteligt når vi vil kæmpe for alt hvad vi har kært, om det så kræver uskyldige ofre der får skåret hovedet af i Paris, bliver skudt ned i en moske i Australien, eller skudt ned på en ø i Norge.

Ekstremisme burde hellere være: "Lev om så det gælder", fremfor Weyses opfordring til at dø for sagen.

Men det er dér vi står, og Julies tekst gør det klart for os. En Plads i Solen er et spejlbillede af vores ekstreme tid, selvom historien foregår for længe siden.

Et kik ind i rædsels kabinettet

"Når du vågner i morgen vil du indse, at du er ligesom mig", siger Kaj til sin fangevogter. Åh nej, det håber jeg ikke.

Kristoffer Helmuth mestrer sin rolle, og han afleverer mange tunge sætninger der er i stand til at lirke sig ind mellem leddene i min rustning.

"De afgørende punkter i livet er der, hvor man overvinder sin svaghed og gør den til sin styrke", siger han. Det lyder rigtigt nok, selvom Kaj er nazist.

"Kraft Durch Freude". Ja. Man skal være sund og i godt humør. Åh nej.

"Jeg ved jeg har ret, derfor ved jeg at de andre tager fejl." Ja det, åh nej!

"Vi bliver stående her, det er bedre end at indrømme de gange man gik fejl gennem livet." Host. Det er aldrig sket for mig. Host. Host.

Hvordan håndterer vi ekstremismen, uden selv at blive ekstreme?

Så hvad gør vi ved tidens ekstremisme. Skal vi udrydde alle onde mennesker, eller hvad skal vi ellers gøre? Og hvad nu hvis mange af os bærer en flig af ekstremismen i os selv? Lige dér hvor vi vil ofre nogen, af hensyn til fællesskabet. Hvad gør vi så?

Tak for oplevelsen, den var god. Som altid debatskabende og samtids orienteret teater. En Plads i Solen fik mig til at rydde lidt op i det indre skur. Kigge på gamle automat tanker, og smide en stor kasse af dem ud. Så føler man sig så dejligt tilpas bagefter. Tak for det.

Og hvordan det lykkes Julie Maj Jakobsen at få publikum til at blive berørt af Kajs død? Det må du opleve for dig selv på Teatret Svalegangen.


En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1249# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8042# >

Teater anmeldelse

Massemorder i Aarhus, En Plads i Solen på Teatret Svalegangen

Video

Happy Fotografen.dk

Massemorder i Aarhus, En Plads i Solen på Teatret Svalegangen

Fascination af den store fører

23. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

"En Plads i Solen" er historien om en dansk massemorder og terrorist. Måske har den noget at sige til os i dag selvom den foregår i Aarhus for 75 år siden, fordi nutiden minder om nazismens tid?

Kaj Massemorder finder mening

Under krigen var Kaj fra Aarhus nazist - han dræbte 50, brændte Guldsmedgade af og lavede flere end 100 terrorhandlinger mod den danske befolkning. Han gjorde det for at finde mening i tilværelsen.

Kaj bliver morder for tyskerne. At være nazist gør ham stolt. Det giver mening for ham at dræbe mennesker selvom de er danskere som ham selv.

Propaganda og populisme, igen som dengang

"En Plads i Solen" er et drama om det vi gør i fællesskab når flertallet af politikere laver propaganda, begrænser ytringsfriheden, og derfor stemmer vi blindt på den store landsfader eller landsmoder.

Tiden i dag ligner optakten til krigen. De politiske forhold. Racehygiejnen. Sundheden. Begrænsninger i ytringsfriheden. Populisme. Fascinationen af den store fører der vil redde os.

Vi følger Kaj efter han blevet taget til fange. Det er den sidste nat i hans liv. Fortryder han mon nu?


En Plads i Solen
Medvirkende Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clare Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst Julie Maj Jakobsen
Instruktion Simon Boberg
Scenograf Peter Schultz
Scenemester Jesper Folke
Dramaturg Janek Szatkowski
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af Teatret Svalegangen.

< #1244# >< #video# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< #8042# >

Teater video

Sonja er i helvede og leger med døden

Video

Happy Fotografen.dk

Sonja er i helvede og leger med døden

Hun er træt af sin familie

18. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

HEL Denne historie handler om en ung kvinde der er blevet træt af sin familie, hun gider ikke sine venner, og kæresten var ikke noget for hende. Nu er hun taget i helvede, et lille hus ude i skoven - fri for dem alle sammen. Tror hun.

Men søsteren vil ikke la' Sonja synke ned i helvedets ensomhed. Hun banker på døren.
Det er lidt akavet når familien kommer på besøg og man selv foretrækker at være i helvede hvor Sonja udforsker krop og sjæl på grænsen mellem liv og død.

Og Sonja har en dejlig kæreste som staves med x, og hun vil gerne kysse ham når han kommer på besøg - og også smide ham ud igen.
Der er noget med kærligheden hun ikke kan finde ud af, og det har vi hørt om fra nogen vi kender privat. Hun kræver kærlighed, men hun elsker ikke nogen og måske heller ikke sig selv.
Det er spændende at gå til Reading på Svalegangen. Tag med næste gang hvis du har lyst og fortæl forfatteren til stykket hvad du mener - så er du med til at skabe morgendagens teatersucces.

Dramatiker Johanne Petrine Reynberg.
Medvirkende Martine Levinsen, Maja Juhlin, Magnus Haugaard Petersen.
Instruktion Anja Behrens.
Facilitator Tine Voss Ilum.

< #1017# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< ## >

Teater video





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,11 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.