Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Johannes Smed
Klik på nogle af historierne og læs mere om Johannes Smed.
Foto: Jacob Stage
★★★★★Anmeldelse 'Lille Kosmos' på Teaterhuset Filuren
Ved du, at vi alle er skabt af stjernestøv?
27. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Lille Kosmos' på Teaterhuset Filuren: Drengen Kosmos og hans mor flytter på landet. De boede ellers sammen med mors kæreste Christian og hans datter Carla inde i byen. Hver aften råbte Kosmos 'Tortilla' fra sit værelse så højt at hans mor kom løbende ind med et varmt tæppe. Drengen snurrede sig ind i det før han skulle sove. Det var så hyggeligt og trygt syntes han. Han elskede at bo sammen alle 4, - Mor, Christian, Carla og ham selv. Bo i byen og sove i køjeseng med Carla. Forestillingen 'Lille Kosmos' er en fin perle om sorgen der opstår hos barnet under en skilsmisse. Forestillingen er til 5 stjerner.
Stykket tager publikum med ind i drengens nye virkelighed. Han grubler over store spørgsmål i det nye hus på landet, hvor han føler sig meget alene.
Spørgsmål som eksempelvis: Hvordan kan man føle sig så lille og stor på en gang? Hvordan får man nye venner? - Tanker som han tumler med selv indtil han møder to nye børn, - Prik og Bitten. Venskab opstår og de tre børn går på opdagelsesrejse i drengens spørgsmål.
I leg kigger de på stjerner og tager på ekspeditionsrejse ud i universet. De taler med hinanden og leger nye tanker frem, - i et krydsningsfelt mellem fantasien og videnskaben om universets opståen. Det gør forestillingen 'Lille Kosmos' både varm og blød, og samtidig pirrende for børns videnbegærlighed. Den er som en trøje et barn kan tage på, når kulde og ensomhed rammer efter en skilsmisse.
Scenografien er en vigtig medspiller i forestillingen. Papkasser kan både bruges som flyttekasser, en bil, et rumskib eller til at forklare universets hemmeligheder. Scenelyset er funklende som en stjernehimmel det ene øjeblik, når børnene undersøger universets gåder, og mere neutralt når børnene løber sammen på marken eller når Kosmos gemmer sig på sit nye værelse alene.
Ved hjælp af en enkel kullise modellerer forestillingen nye scener frem. Det kan jeg rigtig godt lide, for scenen belyser netop på den måde barnets evne til at modellere nye erfaringer frem gennem leg. Publikum får sammen med historien et lille indblik i barnets modstandsdygtighed.
'Lille Kosmos' er 50 minutters stjernedrys, så tak for det til teamet bag forestillingen 'Lille Kosmos' og til Teaterhuset Filuren som inviterer indenfor.
Lille Kosmos
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte★★★★Anmeldelse af 'Dostojevskij', på Aarhus Teater
Mænd frygter den russiske roulette
13. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dostojevskij' på Aarhus teater: Det handler om mænd der ikke står ved sig selv. - Mænd der martres af deres egen selvbevidsthed, skam og tvivl. Erindringstæpper der ruller dem rundt om natten og alle de kvinder de kunne have elsket, hvis ikke det lige var fordi....
Det er fedt at gå til afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Det er sjovt at møde de nye skud på stammen og i aften er jeg i selskab med to nye dramatikere Johannes og Stine. De to har sat sig for at udfolde menneskets eksistentielle smerte genem to velkomponerede fortællinger.
To teaterstykker skrevet over noveller af den russiske Dostojevskij. Historierne har en kærlighed til replik og karakterteatret og bliver båret frem på scenen af et team af skuespillere fra teatrets egne rækker. Her lykkes det at skabe fortællinger med bid og pointer.
Vi møder to mænd Aleksej og Pavel der genser hinanden efter mange år uden kontakt. Vi fornemmer en skjult historie. - En giftighed mellem dem.
Aleksej har ondt af sig selv, sover dårligt, martres af skyld eller af rumination over et kærlighedsforhold han aldrig havde mod til at tage på sine skuldre. Hans hemmelige kærlighed var til Pavels nu afdøde kone.
De to mænds dialoger er som en kamparena. Magt og afmagt bliver smedet til våben. Ingen tør tage tyren ved hornene, som når de sidder i hver deres stol og på afstand spidder hinanden med skyld og skam gennem replikker og kropsarbejde. 'Den evige ægtemand' har sin styrke i statusarbejdet der hele tiden bevæger sig i bølger.
Denne historie har bid. Vi møder den griske pantelåner Andrei der forblindes dels af sit eget hovmod, men også af et ønske om at 'eje' den russiske fattige Marianna der kommer til ham for at pantsætte et familieklenodie, - et russisk ikon. De to bliver gift men ægteskabet udvikler sig til en thriller, kun med tjenestepigen Lukerja som vidne. I ægteskabets kamparena oplever vi tavshed og undertrykkelse som det stærkeste våben. Nærighed og forfald op imod ikonisk madonna slør.
'Den sagtmodige' har sin styrke i de psykologiske spil og i de ladede replikker, synes jeg. Som når pantelåneren siger til tjenestepigen om sin hustru:
Disse replikker er ladet med tungsind og gift, inddirekte skyld, og Andreis totale mangel på at se virkeligheden i øjnene.
Vi er i en skyttegrav i aftenens forestilling 'Dostojevskij' . To skildringer som får de levende til at smerte sig og skutte sig i den russiske vintersne. I aften fra et scenegulv på Aarhus Teater.
Kan du lide det teatralske eller er du til arketypiske temaer og til replikker der åbner en historie for sit publikum? - så er du godt underholdt her i forestillingen 'Dostojevskij'. Det er jeg og for den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater der har forestillingen på hylden, på Stiklinge scene.
'Den evige ægtemand' og 'Den sagtmodige', af Fjodor M. Dostojevskij
Stine Winther Johansen – dramatisering 'Den sagtmodige'
Teater anmeldelse
Photo: Christoffer Brekne★★★★★★6-star rating: Review of 'Shroud', at Bora Bora in Aarhus
Dying Is Never Easy, Shrouded in the Curtains of the Mind
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Time to say goodbye. Andreas Constantinou is in a coffin, with his parents' funerals adjacent on video screens. The father on his right, the mother on his left, his own coffin in the middle. The next one to enter the universe of death. 'Shroud' is a public performance of the privacy of grief and death, a masterful work of art, deserving a six-star rating. Thank you.
Now, there is nothing more to say about the performance 'Shroud'. Great art does that to us, leaves us silent with moist eyes. Completely engulfed in our own inner worlds of life and death. Everybody in the audience cries from the beauty of the scene, crafted by
That’s never easy. To die, knowingly. To let go of the handgrip of life, while your son holds your hands.
Entangled in grief and his nascent sense of death - both the incoming and the one alive - the performance 'Shroud' takes the audience to the land of the not-living. I’ve never seen anything like this, with the soundscape created by
The enormous shroud seems to be a living organ with multiple faces and personalities inside. I think Andreas Constantinou is only one, but at times there seem to be three or more not-living persons in the shroud. The material of the shroud makes patterns of light and shade, so that I see dozens of faces in it.
Like grief. Faces projected onto the inner curtains of the mind. Terrible scenes of longing, transformation, sadness. The loss of body, but the reminder of expression and personality.
Still, I will stay silent - holding my stance in the waves of the audience’s hands showing their gratitude and admiration with the sound of living people clapping. Curtain fall has arrived. In the dark, we walk through the city, talking about death and life. I thank you for a profound experience at Bora Bora in Aarhus. It’s good to be alive.
Shroud
Dans review
Foto: Christoffer Brekne★★★★★★6 stjerner: Anmeldelse af 'Shroud', på Bora Bora i Aarhus
At dø er aldrig let, indhyllet i sindets gardiner
22. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Tid til at sige farvel. Andreas Constantinou ligger i en kiste med sine forældres begravelser på videoskærme omkring sig. Faderen til højre, moderen til venstre, hans egen kiste i midten. Den næste til at komme ind i dødens univers. 'Shroud' blotlægger dødens privatliv, et mesterligt kunstværk, der fortjener en seks-stjernet vurdering. Tak.
Nu er der ikke mere at sige om forestillingen 'Shroud'. Stor kunst gør det ved os; efterlader os tavse med fugtige øjne. Fuldstændig opslugt af vores egne indre verdener af liv og død. Alle i publikum græder af skønheden i scenen, lavet af
Det er aldrig nemt. At dø, bevidst. At slippe livets håndtag, mens din søn holder dine hænder.
Viklet ind i sorg og hans begyndende følelse af død – både sin egen og moderens død – tager forestillingen 'Shroud' publikum til de ikke-levendes land. Jeg har aldrig set noget lignende, med lydbilledet skabt af
Det enorme ligklæde ser ud til at være et levende organ med flere ansigter og personligheder indeni. Jeg tror at Andreas Constantinou kun er én, men til tider ser der ud til at være tre eller flere ikke-levende personer i ligklædet. Ligklædets materiale danner mønstre af lys og skygge, så jeg ser snesevis af ansigter i det.
Som sorg. Ansigter projiceret på sindets indre gardiner. Frygtelige scener af længsel, forvandling, sorg. Tabet af krop, men påmindelsen om udtryk og personlighed.
Alligevel forbliver jeg tavs – holder mig oprejst i bølgerne af publikums hænder som viser deres taknemmelighed og beundring med lyden af levende mennesker der klapper. Afslutningen er ankommet. I mørket går vi gennem byen og taler om døden og livet. Jeg takker for en dyb oplevelse på Bora Bora i Aarhus. Det er godt at være i live.
Shroud
Dans anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Breaking News', Teatret Svalegangen
Anmeldelse: Den femte stjerne er for dopamin-klikket på redningsvesten
16. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Den hjemløse rumæner på hjørnet af Lille Torv er gået analog, da jeg går hjem fra Teatret Svalegangens Breaking News. Papkruset i hans sprukne hånd rasler med et par mønter, mens han siger goddag til mig. Han er i Aarhus, han er i verden men knap nok i live. Han hænger på med det yderste af sine fingerspidser.
Alligevel smiler han.
Foran mig går 4 unge mennesker. Hendes kjole er let og luftig, hun har pæne ben. De tre mænd hun er sammen med bevæger sig som den hund jeg ejede engang. Den hund kunne lugte når naboen satte sin hunhund ud i en snor på græsplænen. Pigen hænger på. Hun er med, på vej til fest, hænger på, men ingen af hendes scorereplikker virker på nogen af de unge mænd. Deres øjne er store og de småløber målbevidst fremad.
Alligevel smiler hun.
Er virkeligheden i sig selv en dopamin-trigger?Hvorfor bruger vi alle de timer på verdens største dopamin-bordel - de sociale medier? Videnskaben siger vi længes efter de små dopamin-kick som de kunstige medier giver os. Nu, nu, nu.
Vi er på facebook, instagram, tinder, app-dit, app-dat, fordi vi er blevet junkies. Vi er klik-narkomaner, like-narkomaner. Vis mig noget nyt. Klik dopamin i min hjerne. Virkeligheden er blevet for kedelig og impotent.
Hvorfor smiler den hjemløse og den unge pige?I teaterstykket Breaking News er der gang i den politiske debat. Stykket er et oprør som tænder faklerne for at brænde den kunstige virkelighed ned til grunden.
Det er relevant som altid hos Teatret Svalegangen
Der er point for drejescenen og den politiske historie. Vi veksler mellem det unge par og de kyniske bagmænd. Parret har glemt hvordan man elsker hinanden, og deres barn er en pestilens. De foretrækker dopamin-havet på de sociale medier. Bagmændene griner ad de dumme mennesker der giver alt fra sig - demokratiet, seksualiteten, intelligensen - for at høre en historie om en elefant-unge, eller se et billede af en kattekilling.
Der er også point for skuespillerne. Martine Levinsen for hendes edderspændte oprørske dynamik. Anders Vølpert Momme for det runde, empatiske hjerte. Anna Ur Konoy for begæret. Matias Hedegård Andersen for hans stamina.
Den femte stjerneStykket har disse 4 stjerner: Oprørsk, empatisk, begærlig, stamina. Den femte stjerne får stykket for at turde være politisk i en verden hvor du nyder dine likes på facebook mens Titanic fløjter i natten, dampkedlerne kysses af det iskolde vand og de sprækker, stævnen går under vand, agterdækket rejser sig. Vi er på vej ned, med et like og et hjerte på redningsvesten. Tak for dét mod.
Breaking News
Medvirkende Anders Vølpert Momme, Anna Ur Konoy, Matias Hedegård Andersen, Martine Levinsen.
Tekst Brian Wind-Hansen.
Instruktion Anne Zacho Søgaard.
Scenografi Katrin Gjerding.
Regissør Pia Haugaard Jensen.
Maskemager Denise Conradi.
Komponist Johannes Smed.
Lyrik Løne Hørslev.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
'Breaking News' - Teatret Svalegangen
Breaking News er en satire om fake og propaganda i medierne
7. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Breaking News I en verden styret af kyniske sociale medier, som stjæler din sjæl og alle dine data og efterlader dig med et farvestrålende kuponhæfte i hovedet fuld af reklamer.
I en verden hvor de sociale medier sælger dine følelser og dine tanker til politiske partier, så dit land kan blive styret hårdt og ubarmhjertigt af den ny diktator.
I sådant et land foregår teaterforestillingen Breaking News. En historie om at miste os selv og livet mens vi opholder os på de kunstige sociale medier, hvor vi bliver hjernevasket, og det kilder så dejligt.
Hvad tror du? Er journalister magtens kælehund og sociale medier magtens hjernevaskeri? Tjek ud Breaking News på Teatret Svalegangen.
Breaking News
Medvirkende Anders Vølpert Momme, Anna Ur Konoy, Matias Hedegård Andersen, Martine Levinsen.
Tekst Brian Wind-Hansen.
Instruktion Anne Zacho Søgaard.
Scenografi Katrin Gjerding.
Regissør Pia Haugaard Jensen.
Maskemager Denise Conradi.
Komponist Johannes Smed.
Lyrik Løne Hørslev.
Produceret af Teatret Svalegangen.
Teater kulturstof
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter