De er glade på Bora Bora. Statens Kunstfond sender 5 millioner kroner til Don Gnu, der har hjemsted på Bora Bora, Dans og Visuelt Teater. Bora Bora får desuden en halv million kroner til driften af dansestedet.

- Vi er meget glade for, at Statens Kunstfond på denne måde bakker op om vores mål om at styrke Bora Bora som internationalt center for dans, siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.

- Pengene gør det muligt for os at præsentere dans i den internationale verdensklasse - blandt andet den London-baserede stjernekoreograf Hofesh Schechter, som begejstrede vores publikum, da de var på Bora Bora sidste gang i november 2022.

Via sit internationale netværksarbejde skaber Bora Bora nye muligheder for at danske koreografer kan komme til udlandet, og at den bedste internationale dans kan komme til Aarhus.Huskompagni i vækst

Dansekompagniet Don Gnu har i de seneste 12 år været tilknyttet Bora Bora som et af de fire huskompagnier, der producerer og præsenterer deres forestillinger på teatret. Derudover har Don Gnu en omfattende turnévirksomhed i hele landet, der i mange år har givet dem status af Danmarks mest turnerende dansekompagni. Don Gnu har i august spillet på verdens største scenekunstfestival Edinburgh Fringe, samtidig med at de turnerede i Holland og Sverige.

- Vi er enormt glade for Statens Kunstfond bakker op om os, og vi ser nu frem mod at have ro til at kunne nørde igennem de næste 3 år, hvor vi vil både udfolde og udfordre vores kunstneriske visioner, siger Jannik Elkær, den ene af DON GNUs kunstneriske ledere.

Sidste år modtog Bora Boras andet huskompagni HimHerAndIt Productions, der ligeledes netop har imponeret anmeldere og publikum i Edinburgh, 1,2 mio. kroner om året i 3 år.

- De aarhusianske dansekompagnier når et stort publikum i Danmark og repræsenterer samtidig Aarhus ude i verden. På Bora Bora er vi vældig glade for igennem mange år at have været medskabere af deres succes, siger Lotte Kofod Ludvigsen.

Review af 'Stamina': What is life? All work and no fun? It might be, but not according to 'Stamina', the five-star action and dance performance from Don Gnu youth department, The Ung Gnu. Life is a good laugh, two people in love and some incredible stunts. We all laughed in sheer relief. We the audience, we who see so much and maybe laugh too seldom.

Kasper Buus knows how to tickle his audience, when he welcomes us with a vacuum cleaner in hand. Dressed in fur and youthful sweat pants, he and Astrid Pauline Schmidt immediately bonds with the rain-wrapped people gathering in Bora Bora, Dance and Visual Theatre, in Aarhus. The two of them never roll up the window in order to keep a distance to our rain wet hair and climate dampened shooes. They both have twinkles in their eyes and heads up, the Don Gnu dancers have arrived for a reason: Let's celebrate life all together.

In a world of modestly depressing news, being it the wars to come or the rain to wash us all up on the climatical beach, it is rather refreshing to experience Don Gnu's 'Stamina' performance.

Two people - a man and a woman of unknown provenance - are meeting each other. They find love. Love is a balloon with helium and a long string attached. Somehow they let go of it, so it flew up under the roof. It's so high hanging, their fruit of true love, that they cannot get hold of it again.

Ever had sex with multiple positions, like kamasutra? Forget about it. In 'Stamina' the two performers are breaking every record when it comes to positions. They clash every unbelivable part of their feet, knees, cheeks, backs, thighs to meet each other intimately.

After sex they lose contact. They quarrel. Fight each other in a way I never saw before on a dance floor. It's like every action movie ever made, be it Asian style or Hollywood, was really just an exploration of stunts needed in Don Gnu's 'Stamina'. It's so beautiful. The stunts we do in a fight look exactly like our stunts when we express love. I think.

'Stamina' is a performance with great acrobatics, slapstick, gags, stunts, dance, and our longing for true love. The two performers will succeed in getting the helium balloon down to earth, but we shall not spoil how.

You wonder now - looking at your partner sleeping in the moonlight - accompanied by the sound of seconds ticking away in the bedroom alarm clock - how to fetch that first love once again? How to refind the spark of life?

Go and look. 'Stamina' just might tell you. Enjoy.

Stamina, by Don Gnu / Ung Gnu
Performance and choreographic material: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Direction & choreography: Jannik Elkær
Artistic sparring: Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Assistant choreographer and rehearsal director: Jeppe Kaas Vad
Sound design: Markus Artved
Producer team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produced by: Aveny-T & Bora Bora - dance and visual theater
Supported by: Aarhus Municipality & Statens Kunstfond
Photographer: Emilie Theresa and Mikkel Suppras.

Anmeldelse af 'Stamina': Hvad er livet? Kun arbejde og ingen sjov? Det kan være, men ikke ifølge 'Stamina', den femstjernede action- og danseforestilling fra Don Gnu's ungdomsafdeling, Ung Gnu. Livet er et godt grin, to forelskede mennesker og nogle utrolige stunts. Vi lo allesammen i ren lettelse. Os der er publikum, os der ser så meget og måske griner for sjældent?

Kasper Buus forstår at kildre sit publikum, når han byder os velkommen med en støvsuger i hånden. Klædt i pels og ungdommelige joggingbukser knytter han og Astrid Pauline Schmidt sig straks sammen med de regnsvøbte mennesker, der samles i Bora Bora, Dans og Visuelt Teater, i Aarhus. De to ruller aldrig vinduet op for at holde afstand til vores regnvåde hår og klimavåde sko. De har begge glimt i øjnene og løfter hovedet, Don Gnu-danserne er ankommet af en grund: Lad os fejre livet sammen.

I en verden med forholdsvis deprimerende nyheder, hvad enten det er de kommende krige eller regnen der vil skylle os op på den klimatiske strand, er det temmeligt forfriskende at opleve Don Gnu's 'Stamina'.

To personer - en mand og en kvinde af ukendt herkomst - møder hinanden. De finder kærligheden. Kærlighed er en ballon med helium og en lang snor. På en eller anden måde slap de den, så den fløj op under taget. Den er så højthængende, deres frugt af ægte kærlighed, at de ikke kan få fat i den igen.

Har du nogensinde haft sex med flere stillinger, som kamasutra? Glem det. I 'Stamina' slår de to performere alle rekorder, når det kommer til positioner. De støder sammen med enhver del af deres fødder, knæ, kinder, rygge, og lår for at møde hinanden intimt.

Efter sex mister de kontakten. De skændes. Kæmper mod hinanden på en måde, jeg aldrig har set før på et dansegulv. Det er som om enhver actionfilm der nogensinde er lavet, hvad enten det er asiatisk stil eller Hollywood, i virkeligheden bare var en udforskning af de nødvendige stunts til Don Gnu's 'Stamina'. Det er så smukt. De stunts vi laver i en kamp, de ligner præcis vores stunts når vi udtrykker kærlighed. Tror jeg.

'Stamina' er en forestilling med fantastisk akrobatik, slapstick, gags, stunts, dans og vores længsel efter ægte kærlighed. Det vil lykkes for de to optrædende at få heliumballonen ned på jorden, men vi vil ikke spoile showet og fortælle hvordan.

Du spekulerer sikkert på - når du kigger på din partner der sover i måneskin - ledsaget af lyden af sekunder der tikker bort gennem soveværelsets vækkeur - hvordan får man igen fat i den første kærlighed? Hvordan genfinder man livsgnisten i parforholdet?

Gå og se. 'Stamina' vil afsløre det for dig. God fornøjelse.

Stamina, af Don Gnu / Ung Gnu
Performance og koreografisk materiale: Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus
Instruktion & koreografi: Jannik Elkær
Kunstnerisk sparring: Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Assistentkoreograf og prøveleder: Jeppe Kaas Vad
Lyd design: Markus Artved
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Co-produceret af: Aveny-T & Bora Bora - dans og visuelt teater
Støttet af: Aarhus Kommune & Statens Kunstfond
Fotograf: Emilie Theresa og Mikkel Suppras.

Hun bølger ind på scenen. Forførende og med stil. Den dramatiske Asta Nielsen bliver spillet med både kant og temperamentsfuld skønhed af Nanna Cecilie Bang. I aften inviterer Teatret Svalegangen på gæsteforestillingen 'ASTA'. Det er en herlig fortælling og det er godt teater.

Da filmens verden stadig var en lille sprød baby med buttede kinder, men som endnu ikke havde fået sin tunge på gled, var danske Asta Nielsen på alles læber. Teaterstykket er bygget op om den sagnomspundne stumfilm stjerne. Hendes rejse gennem sit lange liv med op og nedture og hendes søgning efter frihed og frigjorthed.

Stumfilm industrien havde fundet hende i Københavns fattige gader som nyudklækket skuespiller. - Eller skulle vi nærmere sige at hun fandt filmindustrien, - tog den med storm med sin kompromisløse kunstneriske vilje og forførte den og resten af verden med kameratække og sovekammerøjne.

Asta Nielsen blev et med filmlærredet, ikonisk og banebrydende og med sit ærlige væsen gav hun leverpostej-befolkningen sved på overlæben.

Teaterstykket 'ASTA' skildrer hendes historie med en let tone. Den har en emotionel og humoristisk fortællestil der er bygget op som en livshistorie. Hovedpersonen Asta er fortælleren i sit eget univers og små anekdote-lignende øjebliksbilleder bliver smeltet sammen til en helhed, som er både underholdende og fin.

Teaterstykket 'ASTA' har en fed lyd af følelser. Jazzede toner smelter sammen med dialogerne. Laver en melodiøs klangbund for følelsernes udfoldelse. Følelserne i forestillingens persongalleri bærer både musikkens kappe og er samtid også den rytme som bæres videre ind i dialogerne. En fin måde at skildre kærligheden og konflikterne i Astas liv.

Alt i alt er forestillingen 'ASTA' underholdende og tankevækkende. Jeg nyder den fandenivoldske karakterbeskrivelse af Asta Nielsen, historiens udvikling, den tematiske underbygning af køn og identitet, samt følesernes smukke udtryk i musik og skuespil.

Tusind tak til teamet bag 'ASTA' for en lun og underholdende forestilling og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.

Asta
Medvirkende Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Manskript Julie Petrine Glargaard
Instruktion Pelle Nordhøj Kann
Scenografi Lisbeth Burian
Musik Karen Duelund Guastavino
Koreografi Jannik Elkær
Produceret af Teatergrad.

★★★★★Anmeldelse 'Human in Balance' på Bora-Bora

Menneskets stemme kan du høre i bevægelsen

4. juni 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Don Gnu har skabt forestillingen og fundet danserne. Det er en vellykket forestilling, fordi akrobatikken bliver til dans, og dansen bliver til en historie om hvor fantastisk det er at være menneske.

Vi skal hele tiden være i balance. Bare det at holde sig oprejst er en kunst. Dit spædbarn på 9 måneder ligner fuldstændigt danserne i forestillingen, når de hopper rundt på cirklens tonstunge vippebræt der symboliserer livet. Det er svært at holde balancen, men vi vil.

Historien starter med livets ankomst til jorden. En fantastisk sjov og lattermild scene, hvor den store danser pludselig får forvandlet sin ene hånd til en fod.
Man skal nok se det selv, men det er sjovt.

Senere handler det om balancen mellem det maskuline og det feminine. Det er kærlighed og snoretræk som får danserne til at svæve rundt i rummet. Smukt.

Sang og dans. Mening i livet. Ikke som politik, men som sprællevende kunst der gør livet større, sjovere og 100 gange mere empatisk end noget politisk standpunkt. Mændene på scenen er rigtige mænd, stærke og muskuløse, det er fedt at se manden i sin oprindelige maskuline indpakning. De fleste af os jo desværre blevet dyppet i feminismens suppegryde siden vi var børn, rart at se noget af den oprindelige mand, den nu udrydnings-truede menneskeart.

Don Gnu på Bora-Bora har fat i det vigtigste i livet: Det skal være sjovt, og det skal give mening, og vi skal være her alle sammen.

Human in Balance
Performance og Koreografi Evi Karsera, Alexia Nicolaou, Petras Lisauskas, Frederik Pors Jakobsen
Instruktion og Koreografi Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Lys og dramaturgi Christoffer Brekne
Komposition, musik & lyd Alice Carreri.

★★★★★Anmeldelse: 'Jagten på det grå guld' på BORA-BORA

Originalt og perlende Poetisk

12. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Jagten på det grå guld Vi kan ikke undgå den; Alderdommen medmindre vi stiller træskoene før den griber vores kroppe, og vi går i forfald. Den sidste del af rejsen hen mod graven kan være svær især, hvis kroppen har været en dejlig bolig at udforske verden med, men aftenens performance fra Don Gnu er alt andet end en jammerdal om alderdommen. For charme og musikalsk poesi er i behold og verden bliver stadig udforsket. Med stor humor sætter teamet bag Jagten på det grå guld fokus på det allervigtigste i menneskets sidste tid nemlig fantasien og humoren. Den bliver aldrig gammel. Den forsvinder ikke fra os.

Publikum bliver inviteret ind på et alderdomshjem, hvor duoen Don Gnu nu ser tv. Her er Otto Leisner i gang med en spørgsmålsleg. Det lyder til at deres liv nu er kedeligt, men det er den langt fra for der er stadig maskulin kamp i de to gubber. De elsker stadig en rask lille magtkamp, -nu om tv’et. Da kroppen ikke kan følge med i en slåskamp mere, må de to oldinge tage en tur ud i fantasien og i bedste Don Gnu stil udvikler det sig til et voldsomt mandeslagsmål. Plejepersonalet falder ind i kampen og de ender med at slå hinanden til plukfisk. Her i fantasien kan alt lade sig gøre. De kan kæmpe, forvandle plejerene til smukke dansende sylfider og flette hjertegribende franske sange ind i dette vidunderlige univers. En række klassiske kunstværker bliver modelleret i kød og blod og de danser med lampeskærme på hovedet. ALT KAN SKE – og det gør det. Stykket slutter med at virkeligheden igen banker på og vi er tilbage til plejehjemmet, hvor døden er en realitet. Don er død fra Gnu og Otto Leisner kører igen på tv’et, men nu er der ikke længere nogen magtkamp tilbage med kun et medlem i duoen. Æv hvor jeg savnede Don i den scene. Det var meget hjertegribende.

Det er en super maskulin fortælling om det at blive gammel. Truppen sætter fokus på alderdommen gennem fysisk teater, stunt, dans, akrobatik og komik. Den charmerende duo Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen har i denne forestilling igen inviteret herlige Petras Lisaskus med til selverkendende og humoristisk kamp mod tiden. For tiden har sat sit præg på de ellers så lækre ben og de må nu gå med rollator.

En meget gennemarbejdet og inspirerende forestilling, hvor performance, lys og lyd går op i en højere enhed. Alderdommen er noget man ikke behøver at frygte for med fantasien i behold kan man gøre det til et kunstværk.

Tusind tak til teamet bag Jagten på det grå guld og til BORA-BORA for at huse dem.

Jagten på det grå guld
Performance & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen & Petras Lisauskas.
Musik & performance Alice Carreri & Nicolai Kornerup.
Dramaturg & lys/video Christoffer Brekne.
Dramaturgisk konsulent Bjørn Brinch.
Teknisk assistent Jakob Thau.
Producer Sigrid Aakvik.
Co-produceret af Bora Bora - Dans og Visuelt Teater & Holbæk Teater.

★★★★★Anmeldelse: 'Don Gnu' på Bora Bora: A Snowball's Chance in Hell

Hvis du var en stumfilm, hvad ville du sige?

10. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

A Snowball's Chance in Hell er forfriskende fantastisk - det er ikke så svært at være menneske. Don Gnu kigger på publikum med det der sigende blik de har hentet i Frankrig hos Charlie Chaplin. Vi begynder at grine. Kan ikke lade være. Det er sjovt. Vi bliver glade fordi de to dansere viser os det magiske i menneskets evne til at snakke med hinanden. Det starter i ansigtet, resten følger bare med automatisk.

Udsolgt sal hos Bora Bora. Stort og varmt bifald.

Medvirkende DON Jannik Elkær, GNU Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Scenografi God blanding af lys, skærme, filmkameraet, levende film, lyseffekter og dampmaskiner.
Musik Alice Carreri.
Relevans Måske er ansigtet hos det analoge menneske stærkere end det digitale morsekald ud i nettet.
Skærmstørrelse Naboen: 80 tommer fladskærm. Bora Bora: 630 tommer med 3D, sved og dampmaskiner.

A Snowball's Chance in Hell er mere end dans. Det er film. Komik. Don Gnu vader rundt i publikum og deler roser ud. De laver sjov og drejer projektøren op i mængden af mennesker. Vi er en del af det hele, en del af historien om menneskets fødsel. Don Gnu forestiller sig vi fødes i havet og trækker vejret gennem en kaffekande mens vi vader ind mod land, og det kunne nok være sandt. I hvert fald hvis vi lever i den stumfilm som er rammerne om A Snowball's Chance in Hell.

Stumfilm? Min nabo har sat en skærm op på væggen på 80 tommer og Dolby. Vi er langt forbi de gamle sort/hvide film hvor skuespillerne udtrykte følelser og tanker med ansigtet og kropssproget. Vi er digitale og online, vi er globale.

Men måske du har prøvet at sidde ved siden af en dejlig person, og ikke ane hvad du skal sige? At du nogle gange mangler ord, eller står i et fremmed land og kan ikke tale deres sprog?

Hvis livet var en stumfilm, så ville vi aldrig mangle ord. Mennesket kan fortælle alt uden at sige en lyd, og det er så dejligt befriende ved Don Gnus forestilling. De to dansere snakker med hinanden, med sig selv og med publikum, gennem dansen der begynder i ansigtet.

En trækning ved øjet, en bevægelse i læberne, øjenbryn løfter sig. Ansigtet er begyndelsen på kærlighed, tvekamp, nysgerrighed. Dernæst følger kroppen som danser, og det kan de også Don Gnu, de danser. Mennesket danser, lige indtil vi dør og vader tilbage i havet hvor vi kom fra. Det siger A Snowball's Chance in Hell, og det skal nok være sandt.