logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Henrik Ibsen

Klik på nogle af historierne og læs mere om Henrik Ibsen.


Anmeldelse af Rør mig, rør mig ikke, Teatret SvalegangenFoto: Lea A. Olsen

Stjerner★★★★★Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke, Teatret Svalegangen

Skal vi da alle sammen knalde! Hvorfor?

30. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke': Bum. Aarhus koger lørdag over middag, folk hører høj musik i træsko-støvler på Telefontorvet. Savler ned ad hagen, når de hælder øl i sig fra store plastic kander. Festugen syder. Det er dén slags Ester ikke kan li', råber hun på scenen i Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade. Ester, hun er aromantisk, aseksuel, ad helvede til træt af fester med høj musik og snaveri. Super sjovt og underholdende, et stykke teater skrevet af William Lippert til 5 stjerner.

Fortæller en historie om sorg, uden at miste livsglæden

Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"

Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.

Sex er alle steder

Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.

Hvornår, hvorhenne, hvordan?

Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.

Sådan har du aldrig haft det?

Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?

Men hvorfor skal du dog se dette stykke?

Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?

Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Sådan at du kan se livet lidt klarere, og måske have større forståelse for den i din familie, der er tidligt eller sent udviklet omkring sex. Ham eller hende som drømmer om at blive munk, måske nonne, eller bare ikke gider høre noget om sex, kærlighed, følelser, romantik og intimitet.

Ester prøver sig frem, og finder svaret

Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.

Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Hun er glad for Olli, som hun gamer med. Savner Olli tit, men er hun forelsket?
Og hvad med Sofia, den unge digter der kysser hende i biografen? Er Ester i virkeligheden lesbisk?

Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.

Hvorfor er vi aseksuelle?

Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?

Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.

En sjov, rørende og autentisk oplevelse

Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)

Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.

Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.

Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.

Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.


Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Medvirkende Laura Kronborg Kjær, Albert Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen
Instruktion Mette Ovesen
Scenograf Gøje Rostrup
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Instruktørassistent Maria Elmann hansen
Sceneproduktion Baggårdteatret
Produceret af Hils din mor, Baggårdteatret, Teatret Svalegangen.

< #1683# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8773# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Når vi døde vågner, Aarhus Teater

Video

5 stjerner

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Når vi døde vågner', Aarhus Teater

Deres kamp får dig til at grine og græde.

18. september 2021.Kulturnyt, Lita Domino

Teaterstykket ”Når vi døde vågner”, er en emotionel og stærkt dragende fortælling om menneskets trang til at mærke livet og gøre sig bemærket, - sætte sig spor. Stykket er både en intellektuel, følelsesmæssig og kropslig kraftpræstation.

Kunstnersjælen i stykket har bid.

Den aldrende kunstner sidder på sin velmagtsdage og føler sig tom, ensom og bitter på menneskeheden. Både Rubek og hans kvinde keder sig. Han har hugget i stenskulpturer, - lavet sit store mesterværk. Han er næsten selv blevet til en græsk marmor-figur i sin søgen efter det perfekte skulpturelle udtryk. Kunstnersjælen i stykket ”Når vi døde vågner” sættes under lup og menneskets søgen efter individualitet og samhørighed er spændvidden i historien.

Rubeks kone, Maja, keder sig - måske af samme grund. Savner spænding og mærke livets kaos og kærlighedens sødme. Han søger det perfekte og bliver perfid i sin kamp for at omdanne livet og mennesker til kunstværker.

Skuespillere med ildhu.

Historien er en intens fortælling og rummer stærke karakteristikker, hvor meget er på spil. Personerne i historien skiftevis støder verden fra sig eller kalder længselsfuldt på den. Skuespillernes indlevelse i deres karakteres følelser og den stærke poetiske tekst er udformet meget troværdigt og jeg både rødmer, græder, ler og bliver skræmt, når de tager livstag med hinanden på scenen.

5 stjerner

Teaterstykket er i sin helhed velstøbt. Skuespillet er underfundigt og følsomt. Scenografien er super flot og en god platform til at kropsliggøre dramaet. Lyset og lyden har lagt undertoner af magt og afmagt ind i de dramatiske begivenheder og fungerer som en dyb og stærk affektiv medspiller i historiens udfoldelse. De små dramatiske virkemidler i kostumerne er underfundige og pudsige og giver en mening i sin helhed.

Henrik Ibsen har skrevet ”Når vi døde vågner” i år 1899, men i denne iscenesættelse anno 2021 er teksten lyslevende og skuespillet både saftigt og velsmagende.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Når vi døde vågner” og til Aarhus Teater som byder indenfor på en følsom og stærk teaterforestilling.


Når vi døde vågner af Henrik Ibsen
Instruktør Amanda Linnea Ginman
Scenografi Nathalie Mellbye
Medvirkende Kasper Leisner, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Patrick Baurichter.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund, Kenneth Nørby Andersen.
Lysdesign Kim Glud

< #1301# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8296# >

Teater anmeldelse

Henrik Ibsen, Aarhus Teater, Når Vi Døde Vågner

Video

Happy Fotografen.dk

Henrik Ibsen, Aarhus Teater, 'Når Vi Døde Vågner'

Vild og voldsomt, følelser i stormvejr: "Når vi døde vågner"

12. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det er teater fyld med vildskab. Henrik Ibsens "Når vi døde vågner" er affektivt teater, og det betyder at publikum bliver ramt af følelser og sansninger, meget mere end logiske konstuktioner.

Se klip fra pressemødet, og hør instruktør Amanda Linnea Ginman fortælle om forestillingen.

< #1298# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< #8296# >

Teater video

Der er kærlighed efter lukketid i IkeaHappy Fotografen.dk

Der er kærlighed efter lukketid i Ikea

Aarhus Teater rykker ind i Ikea

17. maj 2021.Kulturnyt, Presse

Ibsen, Strindberg og Lars Norén leverer ordene til en ny teateroplevelse Aarhus Teater serverer i Ikea. Skuespillerne spiller teater i butikkens forskellige afdelinger hvor der sælges sofaer, senge og køkkenskabe. Publikum får en ny oplevelse ved at besøge Ikea.

"Idéen er at lade teatret møde virkeligheden", siger instruktør Line Paulsen.
"Man er ude i virkeligheden. Ikea holder lukket for andre gæster, hvilket giver spænding for publikummet. Det forstærker følelsen af at være på et sted man egentlig ikke burde være. Grænserne er ophævet", siger hun.

Scenografien i stykket er på mange måder allerede skabt af møbelbutikken, siger scenograf David Gehrt. "Det er på mange måder lidt som at se en film live mere end teater, da de foregår i så naturrealistiske miljøer. Opgaven som scenograf ligger måske mere i kostumet - altså finde frem til de karakterer der passer ind i miljøerne. De karakterer skal gerne matche Ikeas hjem - tale ind i mange forskellige mennesker."

I forestillingen i Ikea følger man en kvinde der forvilder sig ind i et varehus. Hun er forhutlet. Forvirret. I stykket dumper hun ned i ikoniske kærlighedsscener fra en række af Nordens største dramatikere.

Hun er en kvinde alene i verden, og møder drømmene om kærlighed i de forskellige scener, blandt andet fra Henrik Ibsens 'Et Dukkehjem'.

Instruktion Line Paulsen.
Scenografisk konsulent David Gehrt.

Medvirkende Mette Døssing, Anne Plauborg, Christian Hetland, Simon Kongsted, Micas Lyngsø Møller / Otto Wind

Tekster August Strindberg, Henrik Ibsen, Ingmar Bergman, Lars Norén

< #1279# >< #laesestof# >< ## >< #da-DK# >< #8119# >

Teater

Nyheder fra kulturlivet i Aarhus

Lille Eyolf, Aarhus Teater

Lille Eyolf, Aarhus Teater
Teater280 kr.

Torsdag 19. nov. - 19. dec. 2026

Lille Eyolf

Henrik Ibsen viser dyb sorg og menneskelige konflikter i det intense familiedrama Lille Eyolf. Mette Døssing og Christian Hetland spiller forældrene Rita og Alfred med stor intensitet og nærvær.

Teater
<#teater#>




Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.