Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Helene Kvint
Klik på nogle af historierne og læs mere om Helene Kvint.
'Vi brøler' opføres på Teater Katapult
De brøler for at passe på kvinderne
20. marts 2025.Kulturnyt, Performance
'Vi brøler' er en punk performance på Teater Katapult, hvor tre kvinder overgiver sig til urinstinkterne. Kvinde-trio giver slip på kontrollen når de, gennem en kropslig og rytmisk performance, sætter deres eget præg på ligestillingsdebatten.
Med korte nedslag, som mange vil kunne genkende fra deres liv, udspiller uretfærdigheder, nedladenhed, vold og smerte sig. 'Vi brøler' lader urskriget stige op fra et sted, gemt væk alt for længe og alt for godt. Forestillingen er lavet i tæt samarbejde med Dansk Kvindesamfund, og kan opleves på Teater Katapult d. 1-3 april. Med deres performative og lidenskabelige udtryk, ønsker de at skabe et rum i samarbejde med publikum, hvor alle følelser og frustrationer har lov at fylde. Forestillingen arbejder med publikumsinteraktion.
- Oftest når kvinder taler om egne erfaringer, er der stadig en tendens til at betvivle hende og sandfærdigheden bag hendes historie, siger Pernille Koch. Hun er idé-kvinde, dramatiker og performer på forestillingen
- I Danmark dræbes 12 kvinder af deres partner om året i gennemsnit. Dette har været konstant de sidste 25 år. Til trods for disse kendsgerninger sættes der mere ind overfor bandekriminalitet og terrorrelateret drab, selvom statistikken her er væsentlig lavere, siger Pernilkle Koch. - Vold er noget der går i arv. Det anslås, at 3 ud af 4 af alle voldsudøvere er vokset op i et voldeligt hjem. Disse cirkler skal brydes, og vi må tale om det, der er svært. Vi vil sætte ind midt i brølet og sige det på vores måde, siger hun.
Vi brøler
Performance
★★★★★Review: 'The Arctic Summit', Theater Svalegangen, Aarhus
Greenland has got its freedom!
22. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'The Arctic Summit': It's action. Excitement. Multiculture with several languages on stage. It's humor and it's serious. 4 older actors are on stage, plus the young
The play is refreshing in its story about Greenland's struggle for freedom. It's a 4 star play. But because I'm an old white Dane, I have to rate it for 5 stars and add an apology. Unfair, because the play is characterized more by a fiery fight for freedom than traditional dramaturgy, but Greenland has had too little for 200 years. This is what it is like, to be Denmark's Gaza Strip, Denmark's Crimean peninsula, Denmark's cotton plantation, Denmark's colony. You get too little, while Denmark's royal family smiles lovingly, and Danish companies earn billions from running the colony of Greenland. So it is fair with the 5 stars rating.
Kim Leine with high potencyKim Leine has written the piece. He is fond of facts, and this really hurts the whites in the audience, while the Inuits in Teatret Svalegangen laugh happily. I did not know that Denmark is a rogue state which in 1953 made Greenland a county (!) in order to circumvent the UN's demand to release the colonies. There is so much I don't know, so I feel safe in Kim Leine's universe.
Locked in a TV studioAviana Steinbacher has charisma, and her belly is packed with dynamite. It is so cosy in the TV studio. The American Ambassador. The Danish Prime Minister. Oligarch Maxim from Russia. Isak, the Greenlandic chairman of the relatively few local politicians. They don't respect her. In their eyes she is just a young Greenlandic woman, "you can take my suitcase and get me a cup of coffee!" But the young woman has other plans. The TV studio is locked off, the building has already been filled with dynamite. Now she wants Russia, the US and Denmark to agree to make Greenland free again.
They haven't been for hundreds of years. The Norwegians, the Swedes, the Vikings and the Danes have run around on 'the world's largest island' (You would never call Europe the world's largest island, would you?). Ran around and made Greenlandic women pregnant, so nobody in Greenland really knows how much Greenlandic blood they have in their veins. (This is also how it is to be Dane. 1800 years ago we chased the original Danes north of the Limfjord, where they still live, the Cimbri. The rest of us are an orgy of Swedes, Germans and Mongols. Such is the blood of a real Dane.)
Can you change my blood, can you electro-shock my inner Dane, can you give him a blue pill so he disappears?Not everything has to be about Aviana Steinbacher, but she delivers a captivating and sensitive portrait on stage of this dilemma: 'Who am I? I have both Greenlandic and Danish blood in my veins! It tingles under my skin. Burns in me. I want to throw my Danish blood away'.
You can't do that, but with a little luck you can throw the Danish colonial masters into Nuuk's harbour. Or make them slaves on one of the shrimp boats from Royal Greenland which help raise money for the island. Maybe hire the Danes as school teachers, doctors at the hospital, police officers and home security personnel?
It's a complicated relationshipThe forced marriage between Denmark and Greenland is cracking at the seams. The young will be free. There are so few people in Greenland that they are fewer than the original inhabitants of Kuwait. Maybe they can become just as rich if they are ready to risk the pure nature with uranium mines and oil drilling?
It is complicated. The young say, "no, it's easy! We will be free." On stage, Greenland will be free again. The play 'The Arctic Summit' is thus inspiring for the freedom struggle in Greenland. It has not been seen before (I think), and in that way Greenland is already free again after the premiere at Teatret Svalegangen. Fight for freedom unfolds through art.
Thank you for that experience.
The Arctic Summit by
Direction
Starring
Scenography Signe Krog
Sound design Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lighting design Morten Ladefoged
Video design Michael Lindskov Jacobsen
Costume Design Marianne Meyer
Produced by Teater FreezeProductions.
Teater review
★★★★★Anmeldelse: 'Det Arktiske Topmøde', Teatret Svalegangen
Grønland har fået sin frihed!
21. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Det Arktiske Topmøde': Det er action. Spænding. Multikultur med flere sprog på scenen. Det er humor og det er alvor. 4 ældre skuespillere er på scenen, plus den unge
Stykket er forfriskende i sin historie om Grønlands frihedskamp. Det står til 4 stjerner. Men da jeg er en gammel hvid dansker, er jeg nødt til at give 5 stjerner og en undskyldning. Uretfærdigt, fordi stykket er præget mere af brændende frihedskamp end traditionel dramaturgi, men Grønland har i 200 år fået for lidt. Sådan er det at være Danmarks Gaza-stribe, Danmarks Krim-halvø, Danmarks bomulds-plantage, Danmarks koloni. Man får for lidt, mens Danmarks kongehus smiler kærligt, og danske firmaer tjener milliarder på at drive kolonien Grønland. Så det er retfærdigt med de 5 stjerner.
Kim Leine med høj potensKim Leine har skrevet stykket. Han er vild med fakta, og det går ud over de hvide i publikum, mens inuitterne i Teatret Svalegangen griner lykkeligt. Jeg vidste da ikke, at Danmark er en slyngelstat som i 1953 gjorde Grønland til et amt (!) for at køre udenom FN's krav om at give kolonierne fri. Der er så meget jeg ikke ved, så jeg føler mig tryg i Kim Leines univers.
Spærret inde i et TV studieAviana Steinbacher har karisma, og maven indspændt i dynamit. Der skal være hygge i TV studiet. Den amerikanske ambassadør. Den danske statsminister. Oligarken Maxim fra Rusland. Isak, den grønlandske formand for de forholdsvis få lokale politikere. De regner hende ikke for noget. En ung grønlandsk kvinde, "du kan tage min kuffert og skaffe mig en kop kaffe!" Men den unge kvinde har andre planer. TV studiet bliver låst af, bygningen er fyldt med dynamit. Nu vil hun have at Rusland, USA og Danmark bliver enige om at gøre Grønland frit igen.
Det har de ikke været i flere hundrede år. Nordmændene, svenskerne, vikingerne og danskerne har rendt rundt på 'verdens største ø' (Man ville aldrig kalde Europa for verdens største ø, vel?). Rendt rundt og gjort grønlandske kvinder gravide, så faktisk ingen i Grønland egentlig ved, hvor meget grønlandsk blod de har i årene. (Sådan er det også at være dansker. De oprindelige danskere jagede vi for 1800 år siden op nord for Limfjorden, hvor de stadig bor, kimbrerne. Vi andre er et orgie af svenskere, tyskere og mongoler. Sådan er den rigtige danskers blod.)
Kan du skifte min blod, kan du give min indre dansker elektro-shock, kan du give ham en blå pille så han forsvinder?Nu skal ikke alt handle om Aviana Steinbacher, men hun leverer altså et fangende og følsomt portræt på scenen af det her dilemma: 'Hvem er jeg? Jeg har både grønlandsk og dansk blod i årerne! Det kribler under min hud. Brænder i mig. Jeg vil kaste min danske blod bort'.
Det kan man ikke, men med lidt held kan man kaste de danske koloniherrer i Nuuks havn. Eller gøre dem til slaver på en af rejebådene fra Royal Greenland som er med til at skaffe penge til øen. Måske ansætte danskerne som skolelærere, læger på hospitalet, politifolk og hjemmeværnsfolk?
Det er et kompliceret forholdTvangsægteskabet mellem Danmark og Grønland knager i fugerne. De unge vil være frie. De er så få mennesker på Grønland, at de er færre end de oprindelige indbyggere i Kuwait. Måske kan de blive lige så rige, hvis de er klar til at risikere den rene natur med uran-miner og olieboringer?
Det er kompliceret. De unge siger, "nej, det er nemt! Vi vil være frie." På scenen bliver Grønland frit igen. Stykket 'Det Arktiske Topmøde' er på den måde inspirerende for frihedskampen på Grønland. Det er ikke set før (synes jeg), og på den måde er Grønland allerede frit igen efter premieren på Teatret Svalegangen. Al frihedskamp folder sig ud gennem kunsten.
Tak for den oplevelse.
Det Arktiske Topmøde af
Instruktion
Medvirkende
Scenografi Signe Krog
Lyddesign Hans-Ole Amossen, Tuomas Rounakari
Lysdesign Morten Ladefoged
Videodesign Michael Lindskov Jacobsen
Kostumedesign Marianne Meyer
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater anmeldelse
'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen
De spiller skak om Grønland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 'Det Arktiske Topmøde' spiller stormagterne skak om Grønlands fremtid. Historien er skrevet af
Hvad synes du, Aviana Steinbacher. Skal Trump købe Grønland? Eller skal vi beholde det? Eller skal i have det selv?
- Jeg synes, vi skal have det selv, svarer Aviana. Hun spiller det unge oprørske mennesker, der lever, tænker og føler som en grønlænder.
Klaus Geisler spiller en midaldrende mand, der er mere konservativ og konfliktsky.
Geisler, er der flest konservative, eller oprørske mennesker i Grønland?
- De mere oprørske mennesker, de vinder mere og mere frem. Flere og flere af dem som ønsker selvstændighed her og nu.
Man hører sommetider at det er de yngre mennesker som er mest oprørske. Er det sådan?
- Mine forældres generation, de var meget oprørske også. Og så kommer der os i min alder, der var sådan lidt imellem det hele. Så dæmpede det sig. Og så kom den generation der er her i dag, som virkelig prøver på at lave et oprør for at vi skal være selvstændige. Alt skal være grønlandsk - på en lidt hård måde, siger Klaus Geisler.
Den rolle du spiller, hvad tænker du om hende?
- Hun har en holdning som hun står meget fast ved, siger Aviana Steinbacher.
- Hun er blevet træt af, at der ikke er nogen der gør noget. Så hun føler hun er blevet nødt til at tage et ansvar. Det handler jo rigtig meget om grønlands selvstændighed. Så hun er bare en der kæmper for sit folk. Synes hun i hvert fald selv.
Her i Aarhus kan du opleve 'Det Arktiske Topmøde' på Teatret Svalegangen.
Det Arktiske Topmøde af Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis.
Medvirkende Klaus Geisler, Helene Kvint, Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produceret af Teater FreezeProductions.
Teater
'The Arctic Summit' at Teatret Svalegangen
They play chess over Greenland
17. oktober 2023.Kulturnyt, Ambiorn Happy
In 'The Arctic Summit', the great powers play chess over Greenland's future. The story is written by
What do you think, Aviana Steinbacher. Should Trump buy Greenland? Or should we keep it? Or should you have it yourself?
- I think we should have it ourselves, answers Aviana. She plays the young rebellious person who live, think and feel as a Greenlander.
Klaus Geisler plays a middle-aged man who is more conservative and avoids conflict.
Geisler, are there most conservative or rebellious people in Greenland?
- The more rebellious people, they gain more and more tracktion. More and more of those who want independence here and now.
You sometimes hear, that it is the younger people who are the most rebellious. Is that so?
- My parents' generation, they were very rebellious too. And then there are us at my age, we wre something in between. Then it subsided. And then came the generation that is here today, who are really trying to make a rebellion for us to be independent. Everything must be Greenlandic - in a somewhat harsh way, says Klaus Geisler.
The role you play, what do you think of her?
- She has an attitude that she stands by, says Aviana Steinbacher.
- She has grown tired of no one doing anything. So she feels she has had to take responsibility. It is very much about Greenland's independence. So she is just someone who fights for her people. At least she thinks so herself.
The play 'Det Arktiske Topmøde' has premiere in Aarhus at the Teatret Svalegangen.
The Arctic Summit by Kim Leine
Direction Hanne Trap Friis.
Contributors Klaus Geisler, Helene Kvint , Aviana Steinbacher, Mette Kolding, Mikhail Belinson.
Produced by Teater FreezeProductions.
Teater review
★★★★Anmeldelse 'The Show Must Go on!', Det Frie Felt på Bora Bora i Aarhus
Hun vinkler sine galdesten med humor
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse 'The Show Must go on': Hun har glimt i øjet mens hun taler om sit opkast. 'The Show must go on' er et onemanshow som tager fat om et hot emne i scenekunstmiljøet - MeToo- , men også om den sygdom hun bar med ind på scenen, når hun som skuespiller lavede teater. Hun fortæller ikke om -MeToo med formålet namedropping af gerningsmænd mødt i kulissen, hun vil hellere italesætte sin egen vinkel hvor hun selv er centrum i de følgevirkninger hun har oplevet på sin egen krop. En performans med et realistisk og personligt præg. En beretning som har en skæv og humoristisk vinkel ind på sygdomshistoriens ellers mindre feterede facetter.
Her får publikum et kig ind i en kvindes galdeblæreHelene Kvint har en særlig måde at gemme på de sten hun i livet skulle have ”kastet” tilbage på nogen eller gjort noget andet ved. I stedet for at aflevere dem i øjeblikket har hun samlet dem i en lomme i maven, - i hendes galdeblære. Det er sådan hun fortæller sin historie. Publikum får en rå og enkel udgave, hvor hver sten hun har skabt i sin krop, får lov at have sin egen fortælling. Hendes show får på den måde et konkret udtryk som historien tager afsæt i. En finte som gør forestillingen komisk og lettere grotesk.
Hun tegner et billede af bagsidenDet Frie Felt er en scenekunstfestival der forsøger at tage livgreb på scenekunsten set i en ny og anderledes vinkel. På denne første aften i det 4 dage lange arrangement er den narrative fortælling i højsædet. Fortællingens væsen i sit eget udtryk i scenerummet. 'The Show must go on' er en performans som kigger ind bag tæppet på de vilkår som scenefolket nogle gange lever under. Helene Kvint fortæller i en Story-Telling, -et Stand up show om sammenhængen mellem måden et menneske lever på og de sygdomme der opstår.
Her er humor i det usminkede rumI mine øjne får Helene Kvint kredit for at have sin humor i behold gennem de strabadser hun har udkæmpet og for at kunne dele dem med et publikum i et enkelt og råt look. En fin historie i et usminket rum, så tak for den oplevelse til Helene Kvint og til Det Frie Felts Festival der foregår i Aarhus i øjeblikket.
The Show Must Go on!
Ide, Manus, Iscenesættelse og performer Helene Kvint
Konsulent og dramaturgisk sparring Sara Hamming.
Performance anmeldelse
★★★★Review 'The Show Must Go on!', Det Frie Felt at Bora Bora in Aarhus
She spins her gallstones with humor
26. januar 2023.Kulturnyt, Lita Domino
She has a twinkle in her eye as she talks about her vomiting. 'The Show must go on' is a one-man show that tackles a hot topic in the performing arts milieu - MeToo-, but also about the illness she brought onto the stage when she was an actor doing theatre. She does not talk about -MeToo with the purpose of namedropping perpetrators met behind the scenes, she would rather articulate her own perspective where she herself is the center of the consequences she has experienced on her own body. A performance with a realistic and personal touch. An narration that has a quirky and humorous angle on the otherwise less feted facets of the history of illness.
Here the audience gets a look into a woman's gall bladderHelene Kvint has a special way of storing the stones she should have "thrown" back at someone in life or done something else with. Instead of handing them in the moment, she has collected them in a pocket in her stomach, - in her gall bladder. This is how she tells her story. The audience gets a raw and simple version, where each stone she has created in her body is allowed to have its own story. In this way, her show gets a concrete expression from which the story is based. A trick that makes the performance comical and slightly grotesque.
She draws a picture of the backsideDet Frie Felts Festival is a performing arts festival that tries to take life in the performing arts as seen from a new and different angle. On this first evening of the 4-day event, the narrative is at the fore. The essence of the story in its own expression in the stage space. 'The Show must go on' is a performance that looks behind the curtain at the conditions that stage people sometimes live under. Helene Kvint tells in a Story-Telling, -a Stand up show about the connection between the way a person lives and the diseases that occur.
Here is humor in the unadorned roomIn my eyes, Helene Kvint gets credit for keeping her humor through the hardships she has fought and for being able to share them with an audience in a single and raw look. A nice story in an unadorned space, so thanks for that experience to Helene Kvint and to the Free Felts Festival which is currently taking place in Aarhus.
The Show Must Go on!
Idea, Script, Staging and performer Helene Kvint
Consultant and dramaturgical sparring Sara Hamming.
Performance review
★★★★★Anmeldelse 'Blok 4 & Udsigt'
Grønlandsk Teater giver blanke øjne du kan spejle dit danske hjerte i
5. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du er modig, så gå ind og se Grønlandsk Teater i Aarhus, "Udsigt" og "Blok 4". Du får 2 stykker smørrebrød disket op foran dig på scenen i Teatret Svalegangen. Tilberedt af grønlændere, og du vidste ikke engang de kunne lide den slags? Smørrebrød. Deres kultur er jo ikke ligesom vores, vel?
Det gør lidt ondt at høre sandhedenJeg er en kold dansker, fordi jeg er født her på egnen. En kold og slimet fisk. Når jeg træder ind i et rum fyldt med grønlændere, så bliver de tavse. Hvorfor? Fordi grønlændere er underdanige overfor hvide mænd? Nej! Grønlændere møder danskeren med tavshed, fordi tavshed er det eneste som vi danskere ikke kan sige noget imod.
Dét påstår i hvert fald den grønlandske kvinde på scenen. Og det er en god pointe som Kim Leine skriver ud på din kvittering for at spise "Blok 4". Stykket handler om et dansk par der bosætter sig i ghettoen i Nuuk. Deroppe er det de indfødte grønlændere der bor i ghettoen. Det lugter jævnligt af tis, vold, mord og undergang i drukkenskab velvilligt hældt ned af Carlsberg, formodentlig den bedste øl i verden.
Tager vi alt uden at ville tage ansvar?De to danskere flytter ind i en af de nederdrægtige betonboliger vi har bygget til de vilde naturfolk. Kold beton hvor vandet driver ned ad væggene. De har job på sygehuset og på skolen. Halvdelen af patienterne forstår ikke dansk, og den anden halvdel kan danskerne ikke forstå. Men parret er enige om, at det er en stor oplevelse at være på
Danskernes ægteskab vakler imidlertid. Han bliver forelsket i en lille grønlandsk godte, men forstår slet ikke den grønlandske kultur. Han kan lide at have sex med den grønlandske kvinde, tager hende om natten og forlader hende når det bliver morgen. Tager hvad der tilkommer en moderne dansk mand.
Men hun er ikke tilfreds. "En rigtig mand ville vælge mellem mig og din kone. Du kan ikke få alt."
Er det sådan vi er? Er danskere hensynsløse og nægter at være ærlige. Er vi sådan nogen der bortforklarer alt det forkerte vi har gjort? Nægter at stå til ansvar?
Erkendelse om at være dansk kræver at se sig selv i en grønlænders øjneDet kræver et spejlbillede at se sig selv. Det kræver blanke tårer i en gammel kvindes øjne at se sig selv i øjnene. Se hvad vi har gjort ved naturfolket. Vi spærrede dem inde i de betonbure i Nuuk, som danskere selv har vænnet sig til at bo i gennem et par generationer. Bad dem skyde deres stærke trækhunde. Forlade deres bopladser. Opgive gravpladserne hvor deres børn nu ligger alene i den arktiske kulde. Placerede dem i betonhusene og byggede en Brugseni til dem fuld af øl fra Carlsberg og Royal Unibrew.
Der er noget koldt i os danskere? Noget lidt for effektivt og mangel på kontakt med naturen. Det er der måske, synes jeg, når jeg lytter til "Udsigt". Sådan smager i hvert fald det andet stykke smørrebrød, som du kronologisk får serveret først. En monolog fra Makka Kleist som uden anklage husker tilbage på sit liv i Grønland dengang "Gæsterne" dukkede op. Det liv hvor man tager på fjorden om morgenen for at hente fisken til middag.
"Gæster", kaldes vi. Fordi når vi engang er rejst tilbage til vores eget kølige fangenskab, på fjerde sal uden græs under fødderne, så vil grønlænderne fortsat være grønlændere.
I Aarhus er der mange varme grønlændere, synes jegDer er altid en kvinde der griner lykkeligt, eller en mand der stopper mig og siger "hej" på Klostertorv. Jeg elsker deres varme øjne. De ser mig kærligt, og jeg har aldrig forstået det.
Efter oplevelsen på Teatret Svalegangen tror jeg nu, at grønlændere simpelthen har udviklet et varmt hjerte i den del af Kongeriget som måske i virkeligheden er den smukkeste del af Margrethes univers. Hvorvidt det danske hjerte modsvarende er koldt, der må du lige stikke en hånd ind under blusen og mærke efter når du ser Grønlandsk Teater på Teatret Svalegangen.
Tak oplevelsen. Det er rart at blive set af andre.
Udsigt & Blok 4
Medvirkende Makka Kleist, Helene Kvint, Karina Møller og Thomas Knuth
Tekst "Udsigt": Makka Kleist, "Blok 4": Kim Leine
Instruktion Hanne Trap Friis
Film Mikael Jacobsen (betagende smukt)
Produceret af Teater Freezeproductions
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Lykkerejser fra Happiness Unlimited', BORA-BORA
Jagten på den berusende lykke
4. december 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvad er lykke for dig? Er det nærvær, viden, leg, nænsomhed, fest, kunst, fælleskab eller noget andet?
Sovser du ligesom jeg rundt i vintermørket med en paraply af tunge tanker og ønsker du dig et afbræk i denne tilstand? Har du smag for lykkeridt, så er Happiness unltd, Pop-up-bureau for eskapistisk lykkerejser, måske en kærkommen pause fra det kedelige grå. Gå blot ind i deres fantastiske univers som er et totalteater-performance i en butik på Frederiksgade (Den lille gågade i Aarhus midtby) og lad dig forundre, opleve varme, imødekommenhed, humor og livsbekræftelse. Selve bureauet er ganske gratis og den mest vidunderlige lykkerejse koster kun en skallet halvtresser.
Jagten satte ind for mig en tirsdag eftermiddag, Tornysteret var pakket og jeg vandrede ind i det opløftende og morsomme univers. Det første jeg mødte var den vidunderlige rejseguide i belønningscentret. Hun viste mig rundt i butikken og gav instruktion i de forskellige måder at opnå lykkekick på. Feks var der to toiletter i vinduet, som handlede om at give slip og blive tilstede med det der er. Eller endorfin-maskinen der hjalp grinet på vej. Der var et stort lykkehjul og blot det at dreje på det gav en funklende latter i brystet. Der var også mulighed for at tage selfies med palmer i baggrunden og meget andet som vi danskere tænker giver lykke. Et satirisk og morsom installation som gav noget at tygge på.
LykkerejsenKlokken 16 var der boarding til Lykkerejsen og en lille gruppe og jeg gik ombord i husets kælder og jeg vidste ikke hvad der ventede mig. Vi stillede støvlerne udenfor og trådte ind på første plan af rejsen. En smuk kvinde ledte os ind i en meditation der handlede om at slippe jordforbindelsen og lade os forføre til en flyvetur op til stjernerne. Vi fik udleveret en stjernekikkert som var et kalejdoskop som vi måtte benytte, mens hun dansede i et badekar med lys.
Kakao-gudindenDerefter blev vi ledt videre til et nyt magisk plan, hvor endnu en vidunderlig kvindefigur lå i en stor seng. Vi blev budt op i sengen til hende hvor hun omsorgsfuldt fortalte et guddommeligt eventyr om gudinden af kakaobønnerne. Derefter tog hun sin frakke af og vi fik lov at male hendes nøgne krop med chokolade.
FestenDernæst blev vi lukket ind til en meget varm og herlig norsk fyr, der ville holde en mægtig fest og vi var indbudte. Der var mad og champagne til alle, sjove briller, dans og til sidst sang han en meget rørende norsk vise, der greb mit hjerte, selvom jeg ikke forstod ordene han sang.
Tankevækkende inspirationHvor var jeg forundret og indtaget af denne performance som lykkerejsen var. Jeg kunne hente så meget inspiration til mit eget liv, jeg havde følt mig modig og mine grænser havde flyttet sig undervejs og jeg var blevet mødt med sådan en varme og nærvær. Hvordan kan jeg give denne forestilling stjerner som jeg plejer når de jo tog fusen på mig og var noget helt andet end det jeg forventede? Jeg bliver denne gang nødt til at drage chilier ind i billedet, for denne installation og performance er stærke sager og kræver en del mod og medlevelse at opleve, hvis man skal have det fulde udbytte af det. Den får 5 chilier herfra.
Tusind tak til Kassandra-production og til BORA-BORA som står for billetsalget til lykkerejsen.
Lykkerejser med Happiness Unltd.
Happiness unltd af Kassandra-production i co-produktion med BORA-BORA
Ide og Iscenesættelse Annika B. Lewis
Performere Tina Andersen, Annika B. Lewis, Helene Kvint, Thorbjørn Martin Davidsen, Lisbeth Sonne, Michael Larsen, Gastro & Vino, Georios Giakotos
Scenografi Mette Lyhne
Musik og video Jens Mønsted og Anders Krøyer
Hørespil Adriana Aburto Essèn
Lysdesign Morten Ladefoged
Dramaturgi Anne Hübertz Brekne
Performance anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter