Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om 8875 anmeldelse
Klik på nogle af historierne og læs mere om 8875 anmeldelse.
Foto: Øystein Haara
★★★★★★Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carte Blanche', på Bora Bora
14 dansere lærer mig forskellen: Iterationer elsker jeg højere
13. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Cancel Bertha - Carthe Blanche' på Bora Bora: Jeg elsker den groteske forstilling som ruller imposant frem og tilbage på gulvet mellem de høje vægge i Bora Bora. Den er som en gigantisk flamsk bølge af repetitioner, skabt af Belgieren Jan Martens. Opført af 14 norske dansere. Midt på scenens gulv, billedet af en sovende hund, 6 x 8 meter. Danserne er iklædt reflekterende kostumer skabt af Indrani Balgobin, så de ligner atletiske, skinnende figurer i et sporty, futuristisk univers. Danse-forestillingen er en oplevelse til 6 stjerner.
Huha, det var hårdt. Du ved, blot på grund af det faktum at kaviar er kostbar og eftertragtet, så er det ikke nødvendigvis min kop te. Privat må du forstå, denne her anmelder gik aldrig i skole, og han elsker en god historie.
Så, du forstår? Cancel Bertha er store skovlfulde af kaviar, og mig med lukket mund der bare drømmer om en hotdog, måske lidt cancan og striptease.
Eller omvendt. Denne anmeldelse smager måske lidt som en veganers oplevelse af en hotdog, eller som en kasse puslespils brikker med billedet af en dum mands oplevelse af et intellektuelt værk. Men jeg mener det dog, hvad jeg siger. Hæng på! Hvis du læser videre, har du givet samtykke.
En kvinde i en reflekterende gymnastikdragt kommer ind på scenen. Hun gør bevægelser, ruller rundt på gulvet, gentager positurer, halve dansetrin, stiller sig på alle fire som en hund der strutter med numsen. Forstår du? Derefter gentager hun sig selv, indtil en mand med skæg kommer på scenen.
Manden viser sine stærke underarme frem. Han har tatoveringer. Slår rundt med armene, går i knæ, rejser sig. Gentager sig.
Et par i reflekterende dragter kommer på scenen. Manden klæder sig nøgen, bortset fra et par reflekterende Jens-lyn badebukser. Speedo-modellen. Sammen med kvinden laver han bevægelser i synk, går på knæ, står på alle fire sammen som to hunde.
Sådan fortsætter vi. Hver gang der kommer nye dansere på scenen, fortsætter de andre dansere deres gentagelser. Til sidst er det en hel spillemaskine fyldt med tandhjul og glimtende dragter, der gentager sig selv i en stor geometrisk koreografi med et stænk af matematik.
Gentagelser. Repetitioner. Dette er billedet af det frygtelige liv af gentagelse. På jobbet. I dig selv. I dine ben når du går, og i dine arme når du spiser. Livet er en repetion.
Repetion uden iteration. Der findes 2 begreber for den tilstand som 'Carte Blanche' portrætterer: Døden uden udvikling, eller simpelthen bare en sjælløs robot.
Er det sådan det moderne menneske er blevet? Sjælløs, eller med et mekanisk bevægelsesmønster som enhver AI-robot allerede i dag kan udføre meget bedre end de norske dansere?
Det meste af Europa - særligt i Norge og Belgien - er begejstret for 'Cancel Bertha'. Jeg forstår fascinationen af de komplicerede koreografier der fletter dansernes bevægelser sammen til store hvirvlende floder af gentagelse.
Det minder fuldstændigt om arbejdere der plukker bomuld eller putter varer fra Kina i papkasser dagen lang på et stort varehotel. Bevægelserne er tomme, men effektive.
Lyden rummer også gentagelser. En kvinde synger "We have change of the moon" med guitar til. Denne linje gentages cirka 100 gange. Så er der en metronom med 180 BPM som knalder mit øre i cirka et kvarters tid. Og endelig, da gentagelserne er ved at ebbe ud, en sang om "When we get home from work", måske 80 gange.
Ja, jeg blev lidt søsyg af gentagelserne. Jeg elsker iterationer, alle mennesker gør det. Ingen elsker repetitioner. Så tak for den oplevelse, jeg elsker at Jan Martens gør os opmærksom på forskellen mellem repetion og iteration.
Den sidstnævnte er frugtbar, den første er gold. Dødfødt allerede inden solen står op.
Tak til de 14 norske dansere, Jan Martens, Carte Blanche, og til Bora Bora for at invitere stor Europæisk dansekunst til Arhus. Nu skal jeg have en hotdog.
Cancel Bertha - Carte Blanche af Jan Martens
Dans anmeldelse
Photo: Øystein Haara★★★★★★Review of 'Cancel Bertha - Carte Blanche', on Bora Bora in Denmark
14 Dancers Teach Me the Difference: I Love Iterations More
13. november 2025.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'Cancel Bertha - Carte Blanche' at Bora Bora: I love the grotesque performance that rolls imposingly back and forth across the floor between the tall walls of Bora Bora. It is like a gigantic Flemish wave of repetitions, created by the Belgian Jan Martens. Performed by 14 Norwegian dancers. In the middle of the stage floor, the image of a sleeping dog, 6 x 8 metres. The dancers are dressed in reflective costumes created by Indrani Balgobin, making them resemble athletic, shimmering figures in a sporty, futuristic universe. The dance performance is an experience worthy of 6 stars.
Huha, that was tough. You know, just because caviar is expensive and sought-after doesn’t necessarily make it my cup of tea. Privately you must understand, this reviewer never went to school, and he loves a good story.
So, do you get it? Cancel Bertha is huge shovelfuls of caviar, and me with my mouth shut just dreaming of a hotdog, maybe a bit of cancan and striptease.
Or the other way round. This review might taste a little like a vegan’s experience of a hotdog, or like a jigsaw puzzle box depicting a dumb man’s experience of an intellectual work. But I mean what I say. Hang on! By reading further, you have given consent.
A woman in a reflective leotard enters the stage. She makes movements, rolls around on the floor, repeats poses, half dance steps, gets on all fours like a dog sticking its bum in the air. Do you understand? Then she repeats herself until a bearded man enters the stage.
The man shows off his strong forearms. He has tattoos. Swings his arms around, drops to his knees, stands up. Repeats himself.
A couple in reflective costumes enter the stage. The man strips naked except for a pair of reflective Speedo-style briefs. Together with the woman he makes movements in sync, drops to his knees, gets on all fours together like two dogs.
And so it continues. Every time new dancers enter the stage, the others continue their repetitions. In the end it is a whole gaming machine filled with gears and glittering costumes that repeat themselves in a grand geometric choreography with a dash of mathematics.
Repetitions. Repetitions. This is the picture of the dreadful life of repetition. At work. In yourself. In your legs when you walk, and in your arms when you eat. Life is a repetition.
Repetition without iteration. There are two concepts for the state that 'Carte Blanche' portrays: Death without development, or simply a soulless robot.
Is this what modern man has become? Soulless, or with a mechanical movement pattern that any AI robot today can already perform much better than the Norwegian dancers?
Most of Europe – especially in Norway and Belgium – is thrilled with 'Cancel Bertha'. I understand the fascination with the complicated choreographies that weave the dancers’ movements together into huge swirling rivers of repetition.
It is exactly reminiscent of workers picking cotton or packing goods from China into cardboard boxes all day long in a huge warehouse. The movements are empty, but efficient.
The sound also contains repetitions. A woman sings “We have change of the moon” with guitar accompaniment. This line is repeated about 100 times. Then there is a metronome at 180 BPM that pounds my ear for about a quarter of an hour. And finally, when the repetitions are about to ebb away, a song about “When we get home from work”, maybe 80 times.
Yes, I got a bit seasick from the repetitions. I love iterations, all people do. No one loves repetitions. So thank you for the experience, I love that Jan Martens makes us aware of the difference between repetition and iteration.
The latter is fruitful, the former is barren. Stillborn already before the sun rises.
Thanks to the 14 Norwegian dancers, Jan Martens, Carte Blanche, and to Bora Bora for inviting great European dance art to Aarhus. Now I need a hotdog.
Cancel Bertha - Carte Blanche by Jan Martens
Dans review
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter