logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8301 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8301 anmeldelse.


Anmeldelse af Rør mig, rør mig ikke, Teatret SvalegangenFoto: Lea A. Olsen

Stjerner★★★★★Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke, Teatret Svalegangen

Skal vi da alle sammen knalde! Hvorfor?

30. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Rør mig, rør mig ikke': Bum. Aarhus koger lørdag over middag, folk hører høj musik i træsko-støvler på Telefontorvet. Savler ned ad hagen, når de hælder øl i sig fra store plastic kander. Festugen syder. Det er dén slags Ester ikke kan li', råber hun på scenen i Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade. Ester, hun er aromantisk, aseksuel, ad helvede til træt af fester med høj musik og snaveri. Super sjovt og underholdende, et stykke teater skrevet af William Lippert til 5 stjerner.

Fortæller en historie om sorg, uden at miste livsglæden

Det er noget med scenen skabt af Gøje Rostrup, de tre skuespillere Laura Kronborg Kjær, Alberte Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen, i kombination med selve emnet: "Jeg gider ikke sex. Jeg gider ikke romantik. Hvad er der galt med jer!"

Se den selv, det er god underholdning. Helt i stil med de bedste komedie forfattere, har William Lippert skrevet et stykke om stor sorg, uden selv at miste livsglæden.

Sex er alle steder

Din mor sagde, du skal være en sød pige. Din far sagde, du skal tage en uddannelse. Men resten af verden tænker kun på sex.

Hvornår, hvorhenne, hvordan?

Ester er en pige i 1.G på gymnasiet. Hun er ked af at være 'forkert'. Alle de vilde fester med høj musik og bedøvelse. At bliver forelsket, og have sex? Nejtak, hun synes, det er ulækkert. Det er hendes store sorg.

Sådan har du aldrig haft det?

Jo du har. Enten nu, eller dengang du var barn? Måske, måske ikke. Men mange har det sådan. Måske din veninde, din kammerat?

Men hvorfor skal du dog se dette stykke?

Man kan knap nok gøre en karriere på fjernsyn, uden at skulle ligge på en madras i Spanien og knalde med nogen for åben skærm, mens tv-folkene stønner i takt. Sex fylder alt. Du ved mere om Nadias foretrukne samlejestillinger, end du ved om hendes tanker om livet. Sådan er det jo?

Derfor skal du se teaterstykket. Det er godt for dig at trække ærmet op, og lade skuespillerne give dig en indsprøjtning med anti-sex.
Sådan at du kan se livet lidt klarere, og måske have større forståelse for den i din familie, der er tidligt eller sent udviklet omkring sex. Ham eller hende som drømmer om at blive munk, måske nonne, eller bare ikke gider høre noget om sex, kærlighed, følelser, romantik og intimitet.

Ester prøver sig frem, og finder svaret

Aseksualitet er sjælden, lige så sjælden som en bestemt grå nuance. De fleste lever i et spektrum. Meget glade for sex, lidt, normalt, noget, mindre glad eller slet ikke.

Stykket handler om hvordan den unge Ester undersøger, hvorhenne hun er i spektret? Hendes sorg, hendes vrede over verdens sex-fixering.
Hun er glad for Olli, som hun gamer med. Savner Olli tit, men er hun forelsket?
Og hvad med Sofia, den unge digter der kysser hende i biografen? Er Ester i virkeligheden lesbisk?

Ester prøver sig frem, 16 år gammel. Det er svært.

Hvorfor er vi aseksuelle?

Ester har en mor som er stukket af for studere lemurer på Madagascar. Hun har en far som flæber og græder ofte, fordi det er så rørende for ham at se sin datter vokse op. Sådan er hendes rollemodeller. Er det derfor hun ikke kan mærke trangen til sex?

Ingen ved det. Men fakta må vi kigge i øjnene, mens vi spejder ind i hinandens sjæl. Ester siger om sig selv, at hun er aromantisk og aseksuel. Sådan må det være så, det må vi se i øjnene.

En sjov, rørende og autentisk oplevelse

Du kan glæde dig til en virkelig sjov historie, og meget rørende. Stykket er skåret skarpt og tjept, som en serie på Netflix. (Garanteret bliver det også virkeligheden en dag, for dette stykke.)

Der er masser af humor, hvor filmskuespilleren René Benjamin Hansen udtrykker sig ekspressivt på kanten før det bliver teatralsk, og publikum griner frimodigt og befriet. René er sjov. Det er han.

Laura Kronborg Kjær spiller Ester med autoritet og fanden-i-voldsk-hed. Hun fighter med åben pande, og afslører sig overfor publikum, mens hun holder sin aseksualitet skjult for sin far. Autentisk er hun.

Alberte Riis Alexis Ibsen er mange roller, både ung pige som er glad for sex, som Jens, og en pige der er aseksuel, og en herlig karikatur på en oldgræsk lærerinde, komplet med pagehår, strikket trøje, briller, og et fast greb i tasken. Alberte er hurtig til at skifte karakter, uden at miste grebet.

Tak for oplevelsen. Den var sjov, rørende og autentisk. Tak til Teatret Svalegangen.


Rør mig, rør mig ikke, af William Lippert
Medvirkende Laura Kronborg Kjær, Albert Riis Alexis Ibsen, René Benjamin Hansen
Instruktion Mette Ovesen
Scenograf Gøje Rostrup
Lyddesign Anton Bast
Lysdesign Henrik Sloth
Instruktørassistent Maria Elmann hansen
Sceneproduktion Baggårdteatret
Produceret af Hils din mor, Baggårdteatret, Teatret Svalegangen.

< #1683# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8773# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Googleren på Teatret Svalegangen

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'Googleren' på Teatret Svalegangen

En ekstra stjerne for at få anmelderen til at gå før tid

25. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Der er ondskab i verden. Folk tager det på video og poster det på Youtube. I aftenens forestilling 'Googleren' møder vi Mads som arbejder for Google med at stoppe de videoer der viser ondskaben.

"Og det skal I være glade for at jeg gør. Stopper det. Hvis I vidste hvad jeg ser på jobbet. Sjippetov, analpenetrering med cola-flasker, hæksakse, selvmord, vold. I skal være glade for at slippe for at se det!", siger Mads til os.

Hvis I vidste hvad jeg har set!

Den lille nervøse mand på scenen - udmærket spillet af Mads Rømer Brolin-Tani - kigger ud på publikum på Teatret Svalegangen. Der er noget i ham som er gået i stykker. Han har set for mange videoer med for mange ofre der skriger af rædsel. Hans sind er splintret. PTSD. Vi føler med ham, men vi bliver også lidt bange for ham da han låser alle dørene og slukker for lyset. Det er godt skuespil, skræmmende, han nedbryder den fjerde væg.

Hvad gør vi med billeder af ondskab?

Det er vel stykkets hensigt at inddrage publikum. Give publikum et personligt ansvar - eller i hvert fald afkræve publikum et personligt svar - når det gælder billeder af ondskab. Hvad skal vi acceptere som publikum? Hvornår slipper vi håndtaget i ytringsfriheden og kræver at Youtube indfører censur for at beskytte vores sjæl mod billeder af overgreb?

Og nogle gange må vi nedbryde den 4. væg for at afkræve publikum et svar. Det er okay.

Men den gode hensigt fra forfatteren Julie Glargaard bliver en omelet der er brændt i bunden. Publikum er fastspændt i et ubehageligt instrument der giver os kvalme, og det giver en brændt smag i munden.

Der handler om ansvar. Ansvar er at 'svare an'.

Eller hendes omelet giver mig kvalme. Og ham på rækken bag mig der bad Mads om at låse dørene op, og der var ubehag i fyrens stemme. Og ham der rejste sig op for at stoppe videoen der slutter stykket: Børn der skriger som i rædsel på spansk mens nogen måske mishandler dem. (Tjek det ud for dig selv). Ubehageligt. Kvalmende.

Så der er 1 stjerne for den gode karakter, den nervøse foredragsholder. 1 stjerne for at nedbryde den 4. væg og låse publikum inde. 1 stjerne for det vigtige tema i tiden: Debatten hvad vi skal gøre når vi oplever ubehagelige billeder af overgreb. Plus en sidste stjerne, stjerne 4, for at give anmeldelderen så stort et sjæleligt ubehag 2 minutter før stykket var slut.

Jeg rejste mig op og gik.

Tak for den oplevelse. Den var god.


Googleren af Julie Glargaard
Medvirkende Mads Rømer Brolin-Tani
Instruktion Petrea Søe
Dramaturg Louise W. Hassing
Lyddesign Rasmus Kreiner
Production Det Kongelige Teater og Husets Teater.

< #1315# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8301# >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.