logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8292 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8292 anmeldelse.


Anmeldelse af Elverhøj, Carolin Oredsson, Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★Anmeldelse af 'Elverhøj', Carolin Oredsson, Aarhus Teater

Elverhøj er kongehusets fejekost

29. august 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Elverhøj': - Hun er i huset! Stemningen vibrerer helt ned i kælderen på Aarhus Teater, hvor vi er ankommet for at opleve 'Elverhøj'. En sjov kritik af den nationale romantik, komisk på den morsomme måde, og i mine øjne en virtuos forestilling med komplet soundtrack, en ko lavet af pap, 6 fremragende skuespillere, samt en meget smuk danser Mikkel Alexander Tøttrup. Et nationalt festspil til 5 stjerner.

Kongen ankommer

Margrethe d. 2. er i huset! Gallapremiere i festugen, fredag aften. Hun er oppe på store scene til Thomas Helmig, et festspil som er en dronning værdig. Vi andre er helt nede i kælderen. Studio scene. Længere kan man ikke synke.
Eller hvordan er det?
Elverhøj handler om klasser. Dem der er højere oppe, og dem der er nede i møget.

Agnete er nede i møget. Som barn sidder hun på møddingen og vasker regnorme. Det er hendes legestue. Nu lever hun i nutiden, 1628. Hun har 2 konger. Elverkongen og Christian 4. Hun er blevet voksen, nu. Hendes elskede Albert Ebbesen skal på kongens ordre giftes med Elisabeth Munk. En tragedie. Elisabeth elsker nemlig Poul Flemming. Kongen ankommer. Skuespillet går i gang.

En romantisk forvekslings-komedie

Hollywood romantik? Nej, det er mere morsomt, hvis du finder vej ned i kælderen under Aarhus Teater. Instruktøren Carolin Oredsson laver sjov og ballade med den gamle fru Elverhøj. Man ser det allerede i Josefine Thornberg-Thorsøes kostumer, de stærke røde farver, og man ser det i kulissernes dril mod de nationale værdier, som Johan Ludvig Heiberg dyrkede i 1828. En tid i Danmark, hvor skuespil var et festspil, som intet havde med virkeligheden at gøre.

Festspil er kongehusets fejekost

Det handler om at feje virkeligheden ind under tæppet. Bare hygge sig. Heiberg skrev stykket, fordi danskerne var blevet oprørske. De ville have demokrati, du! Og det var slemt i 1828, hvor rigmænd løftede bagdelen på den forholdsvis umulige konge, Frederik d. 6. Han var så umulig at han døde uden en arving, hvad så var heldigt for en tysk fætter, Christian 8.

Så 'Elverhøj' blev skabt som et festspil. Som en fejekost for folkets uro og utilfredshed, deres snak om demokrati.

I Carolin Oredssons hænder bliver den fejekost anvendt på måder, som Heiberg ikke havde forestillet sig. Hun nedbryder stykket og slår ud efter dem, der vil have et underholdende festspil for at glemme virkeligheden.

Nogle navne, du kan springe dem over

Jeg er glad for Emil Busk Jensen som den kulrede og udenfor pædagogisk rækkevidde kong Christian 4. Ida Mia Appel som den snu Agnete der lokkes i fordærv af Elverkongen. Mette Døssing som Mor Karen, klog af livets perlerække af dage der har lært hende at forstå, hvorfor festspil har social slagside.

Og jeg er begejstret for danseren fra Holstebro Dansekompagni, Mikkel Alexander Tøttrup, fordi han indkapsler forestillingen i et univers startende med stor skønhed, og afsluttende med en fundamental undergangs-stemning. Det er et virkeligt fungerende element i teaterstykket, moderne dans på Skandinavisk plan.

Hvem har fat i den lange ende?

Så vi har altså denne fredag aften: Gallapremiere oppe i store sal til festspillet om Thomas Helmig (flot og medrivende, kan anbefales). Og vi har en forrygende undergrunds forestilling i kælderen, i selskab med 6 sjove, kloge, underfundige, intelligente skuespillere og en smuk danser.

Festspil handler om klasser i Danmark. Hvem har fat i den lange ende? Det har den der har fat i fejekosten, og som vælger at få livet ud i lyset, synes jeg. I dette tilfælde Carolin Oredsson og hele holdet bag 'Elverhøj'. Tak for oplevelsen. Den var sjov, den var tankevækkende, og helt vidunderlig. Tak til Aarhus Teater for at have en kælder, kaldet Studio Scenen.


Elverhøj, af Johan Ludvig Heiberg
Medvirkende Mette Døssing, Marie Boda, Emil Busk Jensen, Malte Conradsen, Laurids Lange, Ida Mia Appel, Mikkel Alexander Tøttrup
Tekst Alexandra Moltke
Iscenesættelse Carolin Oredsson
Scenografi & kostumedesign Josefine Thornberg-Thorsøe
Lysdesign Kim Glud
Koreografi & dans Mikkel Alexander Tøttrup
Koreografisk konsulent Holstebro Dansekompagni
Lyddesign Joëlle Marie McGovern.

< #1682# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8785# >

Teater anmeldelse

Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Video: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video: Jeg er jo lige her

28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Videoklip fra pressemøde på 'Jeg er jo lige her'. Teaterkoncert med Anne Linnets sange på Aarhus Teater.


Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.

< #1302# >< #video# >< ## >< #da-DK# >< #8292# >

Teater video

Anmeldelse: Jeg er jo lige her, Anne Linnet, Aarhus Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Jeg er jo lige her', Anne Linnet, Aarhus Teater

Ingen kan være Anne Linnet bedre, end måske Tammi Øst

28. august 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Hun står udenfor Aarhus Teater i pausen. Anne Linnet. Langt hvidt hår. Lyserød skjorte under den mørke habit. Stramme bukser og sølvspænder på de sorte sko. Snakker med dem der har ild i cigaretterne omkring hende. I godt humør, fordi "Jeg er jo lige her", det er en udmærket forestilling på Aarhus Teater.

5 stjerner til "Jeg er jo lige her"

Efter pausen går vi tilbage ind på gulvet, jeg sætter mig igen ved siden af nogle af hendes fans. De er enige hele vejen. I hvert fald 5 stjerner. Der blev klappet og hujet. Festligt. Men Anne Linnet er mere end blot medrivende sange, hvor du har sat dig på tværs, ligger på en jernbaneskinne, elsker i nattoget gennem natten, glor på vinduer, eller står ansigt til ansigt med Marquis de Sade i en kælder hvor alle udlever deres seksualitet i frihed.

Anne Linnet er også en kunstner som skrev "Smuk og dejlig", og når jeg hører den sang fra '76, bliver jeg glad. Linnet er glad for kærlighed, og det er måske kernen i hendes produktion, sammen med den der fantastiske stemme.

Kærlighed. "Ingen anden drøm", som slutter forestillingen.

Kvols og Tammi er 2 af stjernerne

Når man fremfører en anden kunstners værk, bør man stræbe efter at gøre det lidt bedre end kunstneren selv. Og netop det gør Jacob Madsen Kvols i "Tåbe", midt i anden akt. Her kommer lyssætning, scenografi, skuespil og sang til et højdepunkt, som er perfekt.

Du vil elske det nummer, selvom det ikke er så kendt eller populært som de øvrige.

Anne Linnets stemme er alt, men i den dybe ende. Hun er nede og dyppe fødderne i contralto, hvilket giver præcision i hendes musikalske accentuation. Hun er samtidigt varm-hjertet og kølig.

Tydeligvis har det været en af udfordringerne ved at skabe "Jeg er jo lige her." Kvols kan komme ned i løvens varme hule, men helt fantastisk er Tammi Øst. Hun synger så dybt, varm og åbent. Jeg vil ikke sige at hun synger Anne Linnet bedre, fordi så bliver mine naboer i stolerækken irriteret på mig. Men det er altså super at høre Tammi Øst, som oven i købet har karisma ud over det hele, og en masse humor.

Dansernes 1 stjerne er international

I anden akt får du dans så hatten passer. De 5 unge dansere er koreograferet fedt, og de danser eminent. Tak til Oliva sol Anselmo, Adam Tocyuo, Luc Boris André, Mads Gronemann og Oliver Zohore. I et øjeblik er vi tusinder af kilometer fra en provinsby i Jylland. Det er Barcalona eller London, eller noget. Virkelig flot.

Musik og lys leverer 2 stjerner i fællesskab

Aarhus Teaters "Store Scene" er ikke det perfekte rum til den første del af forestillingen. Teatrets "Scala" ville være bedre, Musikhuset bedre. Der bliver lavet positurer og emotioner liggende på det flade scenegulv i første akt, oplevelser som publikum mister på grund af den flade publikums-opbygning på gulvet.

Til gengæld er musikerne på scenen en stjerne. Scenografien enkel, men lyset får det til at leve med sin stjerne.

Folk var vilde, da Anne Linnet gik på scenen

Forestillingen slutter ret vildt. Fed musik, og med mere dans end i et New Yorker diskotek før verden blev fornuftig og fik pension.

Men smukkest var det, da publikum hyldede sangere, skuespillere og dansere, og Morten Kirkskov, skuespilchef på det Kongelige, strakte armen ud i retning efter Anne Linnet på række 6.

Jeg fik tårer i øjnene. Anne Linnet rejste sig, kom op på scenen. Takkede de medvirkende, fik en rose og var synligt rørt, og naturligvis gav hun Tammi Øst et strøg på kinden. Så fedt at høre Tammi synge, hun har den varme, dybe og præcise stemme vi kender Anne Linnet for.


Jeg er jo lige her Anne Linnet
Iscenesættelse Thomas Bendixen, Morten Kirkskov, Signe Fabricius
Scenografi og kostumedesign Maja Ravn
Lysdesign Jonas Bøgh
Musikalske arrangementer Jesper Mechlenburg
Medvirkende Tammi Øst, Rikke Bilde, Jacob Madsen Kvols, Andrea Øst Birkkjær, Marie Marschner, Viktor Pascoe Medom, Luc Boris André Kouadio, Oliver Zohore, Adam Tocuyo, Olivia Sol Anselmo, Mads Gronemann, Søren Graversen, Søren Bigum, Katrine Grarup Elbo, Jesper Berg, Mikkel Fisker.

< #8292# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8292# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse af En Fortælling om Blindhed på Aarhus TeaterEmilia Therese

Stjerner★★★★Anmeldelse af 'En Fortælling om Blindhed' på Aarhus Teater

Barsk 3D lyd får dine ører til at rejse sig

29. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.

Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.

Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.

Lyden er 3D, du er fanget i et vanvid

Under forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.

Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.

Lugten af gymnastiksal og krudtrøg

Når en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.

Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.

Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.


En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.

< #1228# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8297# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Lazarus (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater

29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.

Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med David Bowie, men efter premieren på Lazarus må jeg købe et gammel stereoanlæg og en pladespiller, jeg elsker de bedste af hans numre der er med i forestillingen.


Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.

Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.

Historien

En mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.

I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.

Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.

Skuespillerne

Alle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.

Sara Victoria Bjerregaard bærer den kvindelige hovedrolle så nemt som uskylden i hendes ansigt. Alle hendes replikker kommer uden besvær og hun er det uskyldige barn, hun er empatien, hun er autenciteten. Det er ikke noget hun spiller, og netop derfor er det fremragende skuespil.

Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.

Musikken

Der er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.

Scenografi og lys

Tip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.

Modtagelsen

Stort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.

Tak for den oplevelse.


Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

< #1163# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7825# >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.