Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om politisk komedie
Klik på nogle af historierne og læs mere om politisk komedie.
★★★★Anmeldelse 'The Sanjay Shah Shitshow', Teatret Svalegangen
Rige betaler ikke skat, hvorfor skulle de det?
4. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De rige betaler ikke skat. Det gør du. Uretfærdigt? Måske, men så har du til gengæld mange andre glæder i livet. Fuglekiggeri, eller for eksempel at gå i teatret. Her griner folk denne aften på Teatret Svalegangen, når
Det handler om malkekoen Danmark, den fri tyggegummi automat, gratis penge som udlændinge skovler i sig. Takket være Mærsk, EU og en stribe danske regeringer til både højre og venstre i Folketinget. Bankerne og svindlere i Europa og USA har plyndret Skat for 12 milliarder (eller flere), helt lovligt. En sjov historie til 4 stjerner.
Ina-Miriam Rosenbaum er en krudttønde på scenen. Der springer flammende ord og farverige lysglimt ud af hende i en ustoppelig strøm, mens hun forklarer hvordan en lille glad fyr Sanjay fra Indien tømte den danske statskasse for milliarder.
En sjov - og kompliceret - komedie om hvordan den kloge narrer den mindre kloge. De rige har rollen som den kloge, og staten Danmark har rollen som den dumme.
Ina-Miriam Rosenbaum spiller begge roller i et multimedie dramatisk stykke teater dokumentar om Danmarks udmalkning, på tværs af alle partiskel.
Emil de Waal tager sig af trommer og musik. Lækker video og farverig scenografi. Jeg er tilfreds. Men.
'The Sanjay Shah Shitshow' er politisk teater der afslører at kejseren - i Danmark SKAT - ikke har noget tøj på. Skat er nidkær med hvor stort dit transport-fradrag er, fordi du er en af bønderne. Bønder er altid blevet brandbeskattet, mens adel og herremænd og kirken slap fri. Til gengæld, når det gælder de rige mennesker, så ser Skat gennem fingre og åbner sit blinde øje.
Men. Stor og klar forestilling, som er sand. Historien er sand. Skat udbetalte milliarder til svindlere, og det gør de også i dag. Grok det selv. Det er nemlig umuligt at stille krav til de rige. Ingen ved hvem der ejer Danmark, så derfor kan alle - udlændinge - skrive til skat og bede om at få refunderet udbytteskat, som de måske aldrig har betalt.
Men der mangler altså en pointe på forestillingen, synes jeg. Du ved den lange operascene med jeg-dør jeg-dør, eller en uppercut til den særlige danske praksis med korruption til fordel for de rige.
Nu tror du jeg er kommunist? Lidt kommunist er man vel altid, men nej, jeg betaler ingenting i skat, og jeg elsker i sandhed alle rige mennesker. De har dannelse, yacht, Maserati og bopæl over hele verden. Godt humør, har de rige. Men som anmelder savner jeg en pointe i opremsningen af skattesvindel.
Det er som om makkerparret
Tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen. Den var sjov og tankevækkende.
PS: Sanjay Shah sidder i Vestre Fængsel. Han venter på at hans advokater får ham frikendt ved landsretten om et års tid. Med milliarder af danske skattekroner i lommen, har han råd til de bedste af slagsen. Det er den rige mands prærogativ.
The Sanjay Shah Shitshow, af Kristian Halken
Teater anmeldelse
Video 'Kagefabrikken', Aarhus Teater
'Kagefabrikken' på Aarhus Teater
17. november 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Brutalitet og humor, det er rammen omkring Christian Lollikes historie der opføres på Aarhus Teater.
Niels Erling har iscenesat fortællingen om den lille kagefabrik, hvor ejeren er ved at gå konkurs.
Johnny Faxholm er virksomhedskonsulenten der skal redde fabrikken. Men vil medarbejderne være med til at lave 'sunde kager' - og er de frisk på selv at gå på slankekur for at sælge den ny kage med deres egen krop?
En
Teater video
Emilia Therese★★★★★Anmeldelse: 'Biedermann og Brandstifterne' på Aarhus Teater
Super relevant og yderst velspillet
18. maj 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Bravo for Aarhus teater der tør at sætte et meget ømtåligt og brandfarligt emne på dagsordenen i stykket: Biedermann og brandstifterne.
Teaterstykket er skrevet i 1958 og var oprindeligt et samfundskritisk stykke i Tyskland efter 2. verdenskrig, men er meget modigt i dag, hvor vores samfund også er i en brydningstid. Men tolkningen kommer selvfølgelig an på den enkelte publikummers politiske orientering. Er du socialist eller konservativ vil stykket handle om forskellige aktuelle problemer i verden i dag.
Nutidens Biedermann kan være oppe i mod Kapitalisme, nazisme, flygtningestrømme, terrorisme, politikkere og andre ”fremmede”. Eller det kan være på det psykologiske plan: hvordan mennesket socialt reagere overfor fremmede. Er det med selvindsigt, mod og integritet eller parkere man alle menneskets dårligdomme og ondskab (herunder sin egen) i det underbevidste hvor man ikke kan tage konsekvenser af det. Uanset må konklusionen være at det kræver det selvindsigt, mod og en del realisme at begå sig i verden i dag.
Lad mig illustrere pointen ved at ridse handlingen kort op her på teaterstykket.
Humanisten Biedermann der vedholdende kender sig selv, som et godt menneske der tror på det gode i alle, bliver stærkt udfordret i sin tro i mødet med nogle fremmede. I stedet for at tilpasse sin identitetsforståelse til den nye situation, holder Biedermann stædigt fast i at han altid kan stole på andre mennesker og at alle er gode. Når de fremmede antyder at de er brandstiftere, slår han det hen i humor. Denne indstilling får fatale konsekvenser i det at de fremmede viser sig at være brandstiftere i sandhed, som Biedermann nu har inviteret til at bo på loftet i sit eget hjem.
Der er bid i denne mørke satire, som er utrolig velspillet. Lyssætning er fantastisk, og lyden er også meget underholdende, dog var det desværre svært at høre teksten i Aarhus teaters kor, som ellers havde en glimrende fortællerrolle som byens beboere.
Tusind tak til Aarhus teater og teamet bag Biedermann og brandstifterne.
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør Christian Tafdrup.
Lysdesign Anders Kjems Virkeligt markante og flotte sceneskift alene med lyset.
Scenografi David Gehrt Kompakt, dybt, bredt stort og med elegant brug af scenens bagside til scenen i helvede.
Lyddesign Kim Engelbredt Tiptop lyd.
Relevans Det selvgode menneske ender i helvede på grund af sine undladelsessynder. Med mindre der er lukket, fordi alle de onde mennesker kommer i himlen :)
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Morten Suurballe, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.
Teater anmeldelse
Montgomery / Creative Zoo★★★★★Anmeldelse: 'Grab Them by the Pussy' på Svalegangen
Barbie er den perfekte kvinde, fordi...
7. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Grab Them by the Pussy er måske sæsonens mest folkelige, dybsindige, gribende og dramatiske teater-forestilling. Jeanette Munzert har begået et fantastisk stykke teater om sex og kønsroller. Super vedkommende og aktuelt for alle kvinder og dem der kender én.
Store Sal udsolgt på Svalegangen. Stort bifald.
Scenografien Nyd den. Det skrå gulv, hvor kvinder med lange ben og stilletter står meget dårlig fast, er en vidunderlig detalje. Sjov.
Kostumer Mændene har ingen bukser på. Vi elsker kvindeben, men en mand uden bukser, han mister al autoritet. Det er sjovt.
Personerne i stykket er mangfoldige og spiller godt sammen. De er komiske. F.eks. parret der opdrager sønnen Feng Dia til at være en 'hen' fordi de da endelig ikke vil presse kønsroller ned over barnets hoved. De to mandschauvenister i underbukser, advokater, sjove. Barbie er også sjov, men det bliver tragisk alvor senere i stykket.
Historien perfekt til en kommende film. Rummer det originale træk både at være folkekomedie,
Relevans Kvinder kan alt, bare de ser godt ud og opfører sig ligesom mænd?
Medvirkende Holger Østergaard, Albert Stein Ankerstjerne, Camilla Gjelstrup, Mette Gadeberg Gregersen, Josefine Tvermoes.
Tekst Jeanette Munzert.
Scenografi Peter Schultz.
Instruktion Rasmus Ask.
Hun har dejlige bryster, lyst hår, lange ben, det perfekte forhold mellem talje og hofte. Plus, hun har ingen kønsorganer.
Bedre bliver det ikke.
Som Barbie kan kvinden tilpasse sig alt og nå alle sine mål. Hun kan have karriere, være kæreste, sexobjekt, vælge frit mellem mænd og kvinder til sin seng, dyrke yoga, løbe, spise sundt.
Kun mangler hun sit køn og har ingen plads til børn, men hvem siger også at det altid skal være kvindens ansvar!
I en opgang bor Barbie øverst oppe. Hun er den perfekte kvinde, bortset fra hun mangler de der kønsorganer. Resten af opgangen er befolket med mænd og kvinder der har store problemer med at være perfekt og samtidigt have plads til børn.
Børnene kommer sent, fordi vi tøver med at få dem. De passer ikke på mit CV. De er irriterende. Man kan ikke tage dem med i fitness-centeret. De er politisk ukorrekte. Børn kan ikke tie stille under statusmødet på jobbet. De trækker kroppen ned, tager al tid og opmærksomhed. Øv.
Hvad skal vi med dem? Eneste årsag til at få børn er efterhånden, at først da er man virkelig perfekt. Det er stressende.
I stykket Grab Them by the Pussy er der masser af genkendelse. Hvordan du selv er, din kvinde, naboen, nogen du kender - og det er sjovt. Det er en god komedie.
Men det bliver også ubehageligt alvor da opgangens unge dreng på 14 ser sig blind på pigen øverst oppe. Hende der er perfekt som Barbie. Han kan slet ikke holde sig tilbage... En skræmmende scene, et seksuelt overgreb.
Afslutningen havde jeg ikke set komme. Et sjovt punktum på en alvorlig forestilling om det komiske i sex og kønsroller.
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter