Review of 'Christmas Fever' at Aarhus Teater: Listen, I step on the toes of this relatively small - but strong - boy, when we stand in line during the break at Aarhus Teater to buy a glass of wine. An accident, stepping backwards as one of the guides goes through the queue. It's not nicely done and it's almost Christmas. Bending down and praising the boy for being strong. He stands in stocking feet. They seem to be in pretty good shape, his toes.
- I weigh 100 kilos! You're a strong guy, I tell him.
Buys him a bag of matador mix. So are we friends again? His mother says,
- You really don't need that!
But the boy looks as if hypnotized at the candy bag I hand him. He doesn't protest. Children have a sense of quality.

This year's Christmas performance at Aarhus Teater is 'Julefeber' (Christmas Fever). A licensed story from DR. The dramaturgy is spiced up by Julie Petrine Glargaard, thank you. Good craftsmanship. Brought to the stage in Aarhus by Line Paulsen - good job, I think. 5 stars rating. The scenes work fine under her direction. Good rotating stage scenography by Mie Riis. The actors pull the sleigh with quick steps, more energy in the play than usual in the run up to Christmas at the theatre. Anders Baggesen impresses with his dark humor and flamboyant Hollywood charm, with more air in his chest. Mette Klakstein can also dance ballet, and we didn't know that - what do we get here? A fresh actor who can also dance ballet? She is a kinder egg. Lightly dancing Emil Busk Jensen has in a year or two conquered more of his core character. Cool. You can tell he's in character even when he's silent. Lots of humor.

But then, Line Paulsen has jumped out as a director, I think - she has been responsible for several performances at Aarhus Teater since 2018, but 'Christmas fever' is on a higher level, I think. The actors in this play have more depth, they get further down into the chest, abdomen and feet. That's my conclusion, it's much better. Thanks for that.

I have for a long time been a fan of Anne Plauborg. In 'Christmas Fever', she expands her acting to the sublime, where she merges with her characters, she transforms into being them, lets go of her own blueprint. This season she is leaving the ensemble at Aarhus Teater. Moving after 8 years with the family to Copenhagen next summer. Go and see 'Christmas Fever' and play 'Find Plauborg', enjoy her humor and joie de vivre one of the last times at Aarhus Teater if you can find her. (Hint: Her character likes cakes, for example). Good wind, Plauborg - by the way, she is also in Lady Chatterley later in the season.

There were an incredible number of children at the evening's performance. They're laughing. They love it. Now, I'm quite an adult myself, but it's a fun show, thinks my inner child. About becoming yourself when you are a child and hair starts to grow out of your ears. Gray tufts of hair in the ears! And your grandmother says you are a Christmas elf and she wants to knit you a magical hat. That's what it's like to be those 9-10-12-13 year old.

The main characters Bjørn and Gro have a sweet father who cannot manage his money. So in the run-up to Christmas, the two teenagers move in and live in the attic of Aarhus Theater because the father has let a criminal take over their apartment, due to a debt of DKK 11,700.

And no, it's not always tragic to be homeless at Christmas, sometimes fate is actually a nice cousin. Bjørn meets a young ballet dancer and they fall in love. Gro grows hair out of her ears and is transformed into an elf at a slightly too young age. Ballet children from Aarhus dance around (and they are good at Ballet Akademiet Aarhus), and Plauborg, Busk Jensen, and Baggesen have fun. There is singing and snow falling on the audience.

The snow is falling from the ceiling in Aarhus Teater!

Do you think kids find it funny? Worth gold. I make eye contact with the little guy with the very large bag of matador mix. He nods. Children have a sense of quality.

Christmas fever by Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Contributors Emil Busk Jensen, Mette Klakstein, Saga Guld/Mille West Rasmussen
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro, Marie Marschner, Anders Baggesen, Anne Plauborg, Ask Berntsen, Emil Knutzon
Ballet children Ballet Akademiet Aarhus: Alberte Forslund Skovholm, Anna Hansen, Augusta Grau, Emily Rose Melgaard Christoffersen, Ida Raabyemagle Foged, Kamma Møllgaard Braad, Liva Sølgaard-Kyng, Lucy Antonie O'Leary
Staging Line Paulsen
Scenography & costume design Mie Riis
Dramatization Julie Petrine Glargaard
Choreography Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lighting design Anders Kjems
Sound design Lars Gaarde.

Anmeldelse af 'Julefeber' på Aarhus Teater: Hør her, jeg træder altså denne her forholdsvis lille - men bomstærke - dreng over tæerne, da vi står i kø i pausen på Aarhus Teater for at købe et glas vin. Et uheld, træder baglæns da en af guiderne går gennem køen. Det er ikke pænt gjort, og det er snart jul. Bukker mig ned og roser drengen for at være stærk. Han står i strømpefødder. De ser ud til at være nogenlunde i stand, hans tæer.
- Jeg vejer altså 100 kilo! Du er en stærk fyr, siger jeg til ham.
Køber ham en pose matadormix. Så er vi vel venner igen? Hans mor siger,
- Det behøver du da virkelig ikke!
Men drengen kigger som hypnotiseret på slikposen jeg rækker ham. Han protesterer ikke. Børn har sans for kvalitet.

Årets juleforestilling på Aarhus Teater er 'Julefeber'. En licens-historie fra DR. Dramaturgien er peppet op af Julie Petrine Glargaard, tak. Godt håndværk. Bragt til scenen i Aarhus af Line Paulsen - godt arbejde, synes jeg. 5 stjerner. Scenerne fungerer fint under hendes instruktion. God dreje-scenografi af Mie Riis. Skuespillerne trækker slæden med hurtige step, mere energi i stykket end sædvanligvis op til jul på teatret. Anders Baggesen imponerer med sin mørke humor og flamboyante hollywood-charme, med mere luft i brystkassen. Mette Klakstein kan også danse ballet, og det vidste vi ikke - hvad får vi her? En frisk skuespiller der også kan danse ballet? Hun er et kinder-æg. Dansende lette Emil Busk Jensen har på et år eller to erobret mere af sin kerne-karaktér. Fedt. Du kan se han er i karakter, også når han er tavs. Masser af humor.

Men altså, Line Paulsen er sprunget ud som instruktør, synes jeg - hun har stået for flere forestillinger på Aarhus Teater siden 2018, men 'Julefeber' er på et højere niveau, synes jeg. Skuespillerne har i dette stykke mere dybde, de kommer længere ned i brystkassen, underlivet og fødderne. Det er min konklusion, det er meget bedre. Tak for det.

Jeg har længe været fan af Anne Plauborg. I 'Julefeber' folder hun sit skuespil ud til det sublime, hvor hun smelter sammen med sine karakterer, hun forvandler sig til at være dem, slipper sit eget grundrids. Denne sæson forlader hun ensemblet på Aarhus Teater. Flytter efter 8 år med familien til København næste sommer. Gå og se 'Julefeber' og leg 'Find Plauborg', nyd hendes humor og livsglæde en af de sidste gange på Aarhus Teater, hvis du kan finde hende. (Hint: Hendes karakter er f.eks. glad for kager). God vind, Plauborg - hun er i øvrigt også med i Lady Chatterley senere på sæsonen.

Der var utroligt mange børn til aftenens forestilling. De griner. De elsker det. Nu er jeg jo selv ganske voksen, men det er en sjov forestilling, synes mit indre barn. Om at blive sig selv, når man er barn og der begynder at vokse hår ud af ørerne. Grå hårtotter i ørerne! Og ens bedstemor siger man er en julenisse og hun vil strikke en magisk hat til en. Sådan er det jo, at være de der 9-10-12-13 år.

Hovedpersonerne Bjørn og Gro har en sød far som ikke kan styre sine penge. Så op til jul flytter de to hel- og halv-teenagerer ind og bor på loftet i Aarhus Teater, fordi faren har ladet en kriminel overtage deres lejlighed på grund af en gæld på 11.700 kr.

Og nej, det er ikke altid tragisk at blive hjemløs til jul, nogle gange er skæbnen faktisk en hyggelig fætter. Bjørn møder en ung balletdanser, og de bliver forelskede. Gro får hår ud af ørerne og bliver forvandlet til en nisse i en lidt for ung alder. Balletbørn fra Aarhus danser omkring (og de er dygtige på Ballet Akademiet Aarhus), og Plauborg, Busk Jensen og Baggesen laver sjov. Der bliver sunget og sneen daler ned over publikum.

Sneen vælter ned fra loftet i Aarhus Teater!

Tror du børn synes det er sjov? Guld værd. Jeg får øjenkontakt med den lille fyr med den meget store pose matador-mix. Han nikker. Børn har sans for kvalitet.

Julefeber af Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Medvirkende Emil Busk Jensen, Mette Klakstein, Saga Guld/Mille West Rasmussen
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro, Marie Marschner, Anders Baggesen, Anne Plauborg, Ask Berntsen, Emil Knutzon
Balletbørn Ballet Akademiet Aarhus: Alberte Forslund Skovholm, Anna Hansen, Augusta Grau, Emily Rose Melgaard Christoffersen, Ida Raabyemagle Foged, Kamma Møllgaard Braad, Liva Sølgaard-Kyng, Lucy Antonie O'Leary
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Mie Riis
Dramatisering Julie Petrine Glargaard
Koreografi Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.

Review of 'Oh, Josephine': The first casualty of any war is the free arts. That is the theme of 'Oh, Josephine', a fantastic 6-stars performance written by Thomas Markmann, and produced by Teatergrad. Art always takes the first bullet. Why? Because the freedom of art is to tell you what life and the world in reality looks like. Those in power hate that kind of thing, more than bed bugs you bring home in your suitcase from your holiday in warm countries.

On the outer level, the story is about 'Oh, Josephine'. A charismatic woman 100 years ago. She was beautiful. She knew that men want bare breasts and bananas. She made her money dancing and making movies, mainly wearing that costume.

Of course, Josephine Baker had a miserable childhood, and an early sexual debut. At that time in the 1920s, who else would be running around in a banana skirt? But Thomas Markmann wants much more than to talk about sex and social inheritance. The performance is about politics, power and rebellion. And sex. A perfect combination ever since Shakespeare.

Josephine Baker was not only an attractive woman, she was also a rebellious woman who is an inspiration to you today. Every rebellion starts somewhere in your sexuality, but doesn't end until people stop looking at breasts and instead look at how the more powerful people oppress the more powerless people.

During Josephine's time - the roaring twenties - there was freedom throughout the western world. It was only a moment before the Hays Code in 1930 removed Hollywood's artistic freedom and paved the way for him the little German, him with the very great need to 'protect' Austria, Poland, Denmark and so on.

Before closing time, Josephine Baker comes to Adlon in Copenhagen, 1928, to dance naked with bananas around her waist. This is the basic scene of the play. A Danish nightclub.

Malou Takibo plays Josephine Baker. A woman with guts, and she sings fantastically. The performance has music by Marie Louise von Bülow. Melodic and swinging, love it. Rolf Hansen does a great job as the nightclub's emcee, great character work. You will also love Hans Find Møller. He can be Leo Mathiesen right down to the tip of the cigar while playing with his piano. Luise Kirsten Skov is steadfast in the many roles she has in the play.

The scenography is by Nikolaj Heiselberg Trap. The audience sits on both sides of a long structure that looks like a nightclub 100 years ago, and it is a fine stage for a host of historical figures.

Dead artists increase in value. That's the way it is. Only the past can tell the truth. That's how it is, and it's the freedom of the show to say something significant about today's people in power. You'll meet Leo Mathiesen. PH. Lulu Ziegler. Gerda Wegener. Agnes Henningsen. Powerful Danish artists who could not artistically survive when the first shots were fired in World War II.

Only Josephine Baker survived as an artist. She had become a French citizen, and she was a woman of resistance during times of war. She set up an orphanage and became very rich. Her money bought a lot of children out of poverty, and she never really understood the basic principles of upbringing. Love had not yet been invented in her childhood home, but sex and violence against women and ethnic minorities had.

It is rare to see a Danish theater performance with good music on a high artistic level. It is rare to see a truly good story in a Danish play. Both at the same time, with humor and high acting, that's rarer than rare. Don't know what it's called in English?

There are 5 stars for scenography, music, the actors, direction and topicality (despite the fact that the story takes place 100 years ago). The 6th star is for daring to criticize the current coalition government. Last time the 'protective' forces were named Germany. Today, no one knows who 'looks after us'. But we know that we have a coalition government, we know that there is a waiting period of up to 12 years to get free treatment at the hospital. As Thomas Markmann puts it in the play: 'We know we live in a time when welfare for the majority is exchanged for prosperity for the few'.

That's rude, Thomas. Hope you have a good pension scheme. I'm not sure that remark will trigger a lifetime of art support for you. But then you have to live with the fact that the audience loves your art. Teatret Svalegangen is completely sold out in the coming days.

Oh, Josephine, by Thomas Markmann
Cast Rolf Hansen, Louise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller, Malou Takibo
Direction Pelle Nordhøj Kann
Scenography Nikolaj Heiselberg Trap
Composer Marie Louise von Bülow
Lighting Design Flora Pelle Brandt
Choreography Gunilla Lind
Creative Producer Christine Worre Kann
Produced by Teatergrad.

Det er en fantastisk forestilling, 'At lære at dø' på Teater Katapult. Den er på besøg fra Mungo Park. 6 stjerner. Folk er vilde med den forestilling, skabt af Viktor Tjerneld. Se den inden Rikke og Sebastian pakker bussen og kører hjem igen om et par dage. Du vil elske den, hvis du er træt af den endeløse snak om den såkaldte 'klimakrise'.

Entropi. Ingen samtale om klimakrisen behøver mere end dét ord. Vi går mod uorden og stigende varmegrader, og det er entropiens skyld. Det nytter ikke noget at genbruge din plasticpose fra føtex. Glem det. På denne planet hersker termodynamikkens anden lov. Vores planet vil blive varmere og varmere.

Derfor har jeg ikke været tilhænger af dommedags trompeterne, og jeg spiser stadigvæk en bøf og bruger kapitalistisk produceret strøm i min cykellygte. Men nu er et håb blevet vakt i mig på grund af 'At lære at dø'. Måske er det faktisk muligt at snyde termodynamikkens anden lov? Ikke sandsynligt, men dog muligt. Om ikke andet: Vi kan udskyde undergangen og apokalypsen tusind år, måske mere, hvis vi skruer ned for entropien.

Viktor Tjerneld har skabt en historie med matematisk præcision. Han er god til at 'plante' de frø, som senere skal udfolde sig med et smæld.

En ung kvinde, Rikke Westi er skolelærer. Hun følger planerne fra undervisnings-ministeriet, planer der i store træk går ud på at lyve for Danmarks børn. Vi lærer børn at sortere affald og samle plastic på stranden, så skal det nok gå. Not. Rikke er rasende over at skulle lyve om klimakrisen.

En ung mand, Sebastian Aagaard-Williams, er nyansat på kommunens miljø og teknik forvaltning. Han er positiv og glad for at have et job som kan påvirke miljøet i den rigtige retning. Foreslår blandt andet at fjerne kødet fra kantinen og kun spise vegetarisk.

Den unge søde mand bor hos sin mor, der er glødende frihedskæmper og lidt dement. Den unge rasende kvinde flakker rundt om natten og taler med sin psykolog en gang om ugen.

Du kan se det for dig. De to personer er som nat og dag, ying og yang, mand og kvinde - det knalder sammen i et stort drama, da de møder hinanden. Guddommelig humor. Romantik.

'At lære at dø' er et lystspil. Det er sjovt, folk griner meget. Men 'At lære at dø' er også en gravalvorlig politisk performance der rusker op i publikum og råber dem ind i hovedet: 'Vil du gøre noget ved klima-krisen, så er det nu du skal redde din egen røv!' Desuden er 'At lære at dø' en fin fortælling om Adam og Eva der møder hinanden på det tidspunkt, hvor Paradis er brændt ned til grunden, men hvor de to stadigvæk har lyst til at finde hinanden og kaste med grankogler under en stjernebestrøet himmel.

Historien er konsistent, den har et lukket univers hvor stykkets karakterer er planeter og vandfald der naturligt følger en dramaturgi der er organisk. Det er et vældigt stort manuskript, Viktor Tjerneld har skabt. Han laver et stykke drama om at finde sit ståsted i tilværelsen. Han sætter spørgsmål til klimatikerne: Er vold okay? Skal vi bekæmpe klimasvinenes gode venner på byernes rådhuse? Vil vi egentlig redde vores planet fra undergang - eller i hvert fald udskyde undergangen i et stykke tid?

Instruktion, skuespil, scenografi, relevans, manuskript, humor. 6 stjerner. Tak for den oplevelse, den var god.

At lære at dø
Manus & instruktion Viktor Tjerneld
Skuespillere Sebastian Aagaard-Williams og Rikke Westi
Scenografi/Kostume Peter Schultz
Video Christian Halberg
Lys Jari Matsi
Lyd Emil Bøll

★★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncerten C.V. Jørgensen', Aarhus Teater

Teaterkoncerten der får folk ud af papkassen

15. august 2020.Kulturnyt, Lita Domino

De gør sig umage, og det er underholdende. I aften begyndte jeg at trække vejret igen, i alt forsigtighed, selvfølgelig, for ikke at gøre en hel sal på Aarhus Teater bange. Et åndedrag jeg næsten havde glemt. Jeg inhalerede lugten af plyssæder og teaterrøg. Jeg inhalerede mennesker der kunne have valgt en aften med streamingtjenester på tv, men som mærkede at det ikke var nok for dem. Jeg inhalerede performere der ville leve og ikke lade teatrene dø. Jeg trak vejret med dette fællesskab og oplevede en hel sal i bevægelse.

Cederholm og co. har skubbet denne bevægelse i gang og omdøbt den til Teaterkoncert C.V. Jørgensen. En ny Teaterkoncert født af tekster fra en mand der i sin kunst har delt tanker fra kanten af verden. Med et par ironiske briller har han skabt et vue der gennem mange generationer har vækket de sovende. Det er svært stof at omsætte denne mands bid i menneskeheden, for hver tekst har sit eget univers. Teamet bag forestillingen lod sig dog ikke skræmme mere end at de godt turde give et bud på en ny tolkning. Teaterkoncerten har sit eget præg og de har mod til at gå nye veje med de gamle klassikere så som ”Det si´r sig selv”, ”Indian Summer” og mange flere.

I mørket oplevede jeg det som om C.V. Jørgensen blev hentet ind fra kanten af verden, for at gøre os alle glade. Sangeren der hellere vil spidde end boble. Kan det mon lade sig gøre at gøre ham til en hip model, tænkte jeg. Første akt var et forsøg på at socialisere teksterne til at være en bondegårdslade og peppe tilværelsen op for ”midt-borgerne” i en tænkt koreografi der ikke gav meget grobund for dybere lag. Næste akt åbnede de kære ”Midt-borgere” mere for ”kasserne” i C.V Jørgensens lyrik og her tog performerne mig med ud til kanten. I stedet for at plante kantstenen i deres trygge midte, slap de ham fri og levede dermed mere op til stenkast og skrammer man kan få som usleben kampesten med hang til ironi i en civiliseret verden. Jeg er taknemlig for dette skifte, for jeg oplevede en større vågenhed, mere oprør og en slags ”uvorn” gavtyveri som kildrer i alle bekymringerne, som jeg nu engang har i mit snævre bur.

Musikken var underholdende og dejlig i sin helhed. Små harmoniske perler der dansede i ørerne for en tid. Vokaler der changerede i lige vinkler med små fine krøller i enderne og som blev båret frem af solide sang-håndværkere. Skuespillere i stærke udtryk der alle var i fint sammenspil til musikken. Herunder også lyset og kulisserne der åbnede og lukkede scenens flader og rum i en scenisk flikflak.

Kunstens væsen er vor nødvendige vejrtrækning i samfundet, og forestillingen med Cederholm og co. er en berigende og skøn oplevelse.
Tusind tak til teamet bag Teaterkoncert C.V. Jørgensen og til Aarhus teater der igen er på banen i kulturens navn.

Aarhus Teater præsenterer Teaterkoncert C.V. Jørgensen i samarbejde med Aveny-T

Tekst og musik C.V. Jørgensen

Aarhus Teater åbner efter sommerferien

Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien

2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.

Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.

"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.

C. V. Jørgensen

C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T

Dickens Juleeventyr

Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.

Kong Lear

Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.

Charlie & Chokoladefabrikken

Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra West End og Broadway, baseret på Roald Dahls magiske bog. Aarhus Teaters Simon Mathew har hovedrollen som Willy Wonky.

Den Vægelsindede

Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.

Vita Danica

Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.

Leonora Christina - Sandhedens Dronning

Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.

En fortælling om blindhed

En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H

The Supreme Gentlemand

Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.

A Clockwork Orange

En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.

Kærlighedens Forrykter Former

Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)

You've Come a Long Way, Baby

Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.

100 Sange

Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).

★★★★★Anmeldelse: 'West Side Story' på Aarhus Teater og Aalborg Teater

Springlevende gengivelse af klassiker med fantastiske sangstjerner.

23. marts 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Musical fungerer kun med virkeligt dygtige sangere: West Side Story har dem i hovedrollerne som Tony og Maria. Mathias Flint leverer en stjernetindrende tenor, mørk som en dyb nat med hvislende stjerner, og Isabel Schwartzbach har stjernedrys i sin sopran, hun lokker publikum med ud i kærlighedens fortabelse. Dejligt.

500 mennesker trækker ikke vejret. Det gør for ondt. Hjertet er i krampe. Vores øjne er pressede fri for vand som olivensten. Vi er gået ned. West Side Story har taget sin ragekniv og sat den ind mod struben. Vi rører os ikke. Det er nu tragediens storvingede drage swusher gennem luften og sætter sine kløer i det unge kærestepar, Tony og Maria.

Der er for mange følelser i det stykke, det er helt sikkert. Og for mange tanker.

Skræmt løber jeg ud i tågen og tager en taxa hjem. Min unge chauffør på 22 år kommer fra et maskulint land hvor man barberer skæget med åben kniv.
'Jeg elsker sådan nogen historier', siger han. 'Jeg er håbløs romantiker.' Du må forestille dig hans accent er 8210, og der er ild i hans øjne. Drama.

Damn, det er et godt stykke musical Aarhus Teater har skruet sammen. Og det er slet ikke nemt. West Side Story er en klassiker fra 1957.
Som spaghetti bolognese.
Alle kan lave en ny madret, men at kaste sig ud i en klassiker, det kræver en stor kok, og det er lykkedes på Aarhus Teater.

Stykket begynder med ungdommen der danser og er fyldt med liderlighed og forelskelse. Hvilken fryd!
Alting er så nemt i ungdommen. Du tjekker ikke folks pensionsopsparing før du kysser dem. Du gider ikke høre om deres arbejde inden du knalder dem. Du bliver forelsket, du er fortabt. Der er stjerner over det hele og du drømmer kun om ham og hende.

Men Tony og Maria kommer fra hver sin kultur. De er født ind i en krig som er større end dem, og de er vokset op på hver side af skyttegraven.
Der kommer tragedien langsomt mavende sig gennem landskabernes knuste knogler.
Vi tror vi vælger et menneske, men vi vælger at være med i en krig.
Slægtens krig. Religionerne. Traditionerne. Klasserne. Københavnere og Vestjyder.

Det er et dejligt stykke om kærlighed og krig. Der skulle have været en happy end efter min smag, men nu har musicalen klaret sig i 60 år uden happy end, så det. Hælder lidt mælk i kaffen. Sværger for os selv, at vi ikke gider den krig længere. Fra i morgen vil vi kun elske ham og hende. Vi lægger krigen og vælger kærligheden i vores liv.

Udsolgt Store Sal, stående bifald.

Underholdning Musical kan noget magisk Det er emotionelt forførende og bevarer samtidigt sin integritet og intention. Det er god underholdning.

Relevans Alle er født ind i en krig der fortsætter efter vi er døde, men mens vi lever kan vi vælge, om vi gider slå folk ihjel.