Drømmer du om at kaste tomater efter en nøgen mand på scenen i Aarhus? Fremragende Emil Prenter i rollen som den opblæste bezzerwizzer Rasmus Berg. Belæst og latiniseret i København. Hjemvendt til sin landsby for at blive gift med sin elskede Lisbet.

Har du våde drømme om natten ved at forestille dig Sofia Nolsøe på scenen diskutere med sit køn og opnå orgasme større end Meg Ryan, ikke midt i en restaurant men i et århundred gammelt teater?

Hvis du gør, så er "Erasmus Montanus" noget for dig. Du vil med i købet få at se en dværg gribe fat i Prenters private del, og den lokale pigegarde med messinginstrumenter og trommer forklædt som teatrets skuespillere, 4 kvinder i burka, samt en guddommelig kulisse af David Gehrt og kostumer af Ida Grarup i forening.

Fed underholdning

"Erasmus Montanus" er Hollywood, skrevet af Holberg i 1723 og dekonstrueret af Christian Lollike. Holberg var den fyr der skabte dansk skuespil i 1722. Før ham var der kun franskmænd og tyskere på kongens slot, og de sang og spillede europæisk teater. På udenlandsk. Holberg skabte danske teaterstykker på et dansk teater i København, han skrev i rasende fart historier om danskere, på dansk. Allerede efter nogle få år gik teatret konkurs og kongen forbød i 20 år teater i Danmark.

Vi danskere er nemlig ikke så vilde med det der kunst på en scene. Giv os hellere fodbold, pub crawling, musik festival, Netflix - blandet op med en håndfuld musicals i en kurv til dén uheldige person der til enhver tid tabte kampen i regeringen og måtte nøjes med at være kulturminister, eventuelt parret med at være kirkeminister eller minister for offentlige fortove.

Vi er bønder, vi danske. Holberg hadede det og han tjente kassen på at underholde de lærde på latinskolerne og bønderne. Kristne bønder der ikke forstod videnskab, rationale og oplysning. Men sådan er vi. Suppe, steg og is er i dag byttet ud med selfie, veggie og "lad være med at røre ved mig, jeg er kold overfor dig!"

Ellers er der ikke sket noget af betydning de sidste 300 år i Danmark. Det er Lollikes budskab i "Erasmus Montanus", og det er sjovt. Instruktøren Lollike er dygtig til at være kynisk og morsom. Vi lever i en kynisk tid. Men jeg savner altså Charlotte Dorothea Biehl som var den første kvindelige forfatter i Danmark der kunne leve af at skrive. Hun gik skridtet videre fra Holberg. Hun forlod den kyniske (mande)komedie og gik videre til den følsomme komedie i 1765 med "Den listige Optrækkerske".

Vi har noget i vente. En kvindelig forfatter og/eller instruktør med fornemmelse for følelser.

Til premieren var teatrets 500 stole fyldt godt op med purunge mennesker der fyldte stolerækkerne med skateboards og latter. Fedt. De grinte meget, de unge, så det må være én af stjernerne til Christian Lollikes stykke. Det passer godt ind i tiden. Fantastiske kulisser. Humor. Eminente skuespillere: Emil Prenter, Sofia Nolsøe, Johannes Lilleøre. En okay historie om kampen mellem de dumme og de kloge - og hvem er egentlig hvem?

Et tema om hvad der er vigtigst i dit liv? At du kan føle kærlighed og stå ved din partner, eller at du kan forstå Einsteins strengteori? Hvad vælger du i dit liv? Kærligheden eller sandheden. De to er ikke tvillinger, desværre, men måske nok søstre som man kan elske på skift.

Se klip og læs også anmeldelsen af 'Cabaret' på Aarhus Teater.

Cabaret er en musical om friheden i Berlin, lige inden verden gik under. Der er fest på Kit Kat Klub i Berlin, 1929. Ingen censur og plads til alle former for seksualitet. Men festen i 'Cabaret' på Aarhus Teater har en skyggeside. Den flammende livskraft flakker op mod et mørke der er på vej i Europa med undergang og destruktion.

"Først og fremmest handler den om en tid i efterkrigsårene fra første verdenskrig", fortæller Instruktør Niclas Bendixen.

"Tyskland er lige blevet et demokrati. og censuren er blevet fjernet, så derfor har der nu været et årti med fest og stemning og leben."

"Samtidig har USA, Frankrig og England krævet krigsskadeerstatning, så det har nærmest tømt hele Ruhr-distriktet for metaller og alt...."

"Vi har et Europa der har strippet Tysklandfor deres identitet."

"Og det er så i dette her skæringspunkt, forestillingen starter. Hvor friheden blomstrer. Der er stemning. Der er fri seksualitet. Kunsten eksploderer."

"Samdig begynder en bevægelse om at skabe et Tyskland igen som man kendte det. Der er mange der prøver på det her, men dem der har mest succes med det, er jo nazismen."

"Så, her fire år efter det her, kommer Hitler til magten."

"Forfatteren og komponisterne Kander og Ebb sagde jo dengang i 66, at denne her forestilling var et vidne til fremtiden, om at sådan noget her ikke skulle ske igen."

"Og det interessante er jo, at vi nu står i en situation der på mange måder ligner - globalt - det der skete i 1929."

Nu kan jeg høre der er masser af fed musik og dans, og alting. Hvad ellers synes du der er godt i denne her forestilling?

"Der er jo nogle smukke kærligheds-momenter", fortæller instruktør Niclas Bendixen. "En skøn historie om et ældre ægtepar, Fräulein Schneder og Herr Schultz. De bliver dybt forelskede i dereslivs efterår, kan man sige. Og det er meget rørende, synes jeg.

"Men i Berlin på dette her tidspunkt, var det jo ikke kun lutter lagkage. Jeg tror overgrebene stod i kø. Jeg ved der var en gade i Berlinsom hed 'Mutterstrasse'. Her var kun prostituerede som var gravide. I den ene ende af gaden var de 1 måned henne, - i den anden ende var de 9 måneder henne. Og så kunne man køre som rig mand ned igennem gaden. Det virker jo meget, meget voldsomt."

"Der var en vrangside og en skøn side i Berlin. Når kunsten eksploderer og alting. Men hvis så samtidigt du ikke har nogen penge og inflationen stiger..."

"Den ene dag koster et rugbrød 1 krone, den næste dag koster det 100 kroner. Hvad har vi så? Vi skal jo have noget på bordet. Du skal brødføde din familie."

Det er næsten som i Rema.

"Nej, jeg håber Rema ikke laver dén."

Kan du nu have det godt, tusind tak Niclas. Jeg napper lige den her.

"Jamen, den skal du da have."

Ja, krybben er tom. Historien gentager sig. Eller hvad tænker du?

Tjek Cabaret ud på Aarhus Teater. Sofia Nolsøe er Sally Bowles og Emcee spilles af Simon Mathew. Klart et stjernepar.

Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde

"Kan du lide Cabaret?" Synger konferencieren, "Wunderschön Cabaret."

Musicalen 'Cabaret' på Aarhus Teater er funklende i sin glamouriøse overflod og dens sprudlende bobler kildrer mine kinder til medlevende varme. 'Cabaret' har samtidig en lang mørk skygge. Den siver ind under sæderne hos publikum som en blå røg. Den ridser et Europa op i flammer og skaber med sin aparte sans for absurditet en forestilling om en desillusioneret verden. Det er voldsomt godt musikteater og kunst fra bedste skuffe.

Alverdens baggårdskatte finder vej til Berlin. Vi er på 30'ernes hotspot lige før krigen bryder ud. Her er fest og farver og frihed til at udtrykke sig. De unge springer... springer op, springer ud, springer på. De forelsker sig, udforsker hinanden, og falder om halsen på livet. Livet som det var i 30'ernes Berlin, før helvede brød løs. Da verden begyndte at brænde var der stadig fest i baggården, men nu var disharmonien flyttet ind. Dansen havde en skygge. Ville ikke forsvinde, men tog bolig på Kit Kat Klub og hos menneskene i klubbens midte.

Scenen er sat med show fra den store skuffe. Iscenesættelsen flænger himlen med nonner og hælder sprit på kærligheden til fest og farver. Skaber illusion med harmoni og disharmoni.

Koreografien er skarp og skaber showroom for alle de fede trin som Cabaret'en lever af. Dansen er fyrig og fræk og historien bliver udfoldet i skuespillet på en fin og medlevende facon af performerne.

Musikken er sin egen herre og det er selvfølgelig både med hofteholder og trikot. Skæv og udfordrende og ganske vidunderlig på samme tid. Scenerummet er fantastisk og skabt som et rum i rummet hvor teatersalen er afspejlet i scenografien. Performerne er hældt over med klæder af gyldenris og kongeblåt natte-sind så enhver farve-tosse må gibbe med øjnene.

'Cabaret' har sit eget skær. Ånden i stykket giver forskellige lysindfald i sin beskrivelse af begivenhedernes gang, af festerne i 30'ernes bohemeliv og den fremmedgjorthed der kom snigende med den nye nazitid. Beskrivelsen i 'Cabaret' af den frigørende ånd skaber lys i ansigterne som performerne udtrykker det i scenefortællingen. Sindene der åbner sig - når kærlighed og nydelse er i centrum - er mennesket i sit smukkeste lys. Skyggerne der falder ind når friheden opløses og bliver til meningsløshed er nervepirrende og smerteligt, men super skarpt udtrykt. Lige på kornet og tak for det.

Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Cabaret' og til Aarhus Teater for en ”Wunderschön” oplevelse.

Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde

Teatermanden Niels Erling har skabt en flot iscenesættelse af en historie om en kagefabrik der bliver købt af pengefolk. Smør-pakkerne, chokolade og fløde bliver kørt ud fra fabrikken og dumpet på en losseplads. De nye pengefolk vil have slankekager.

Den nye stil i erhvervslivet er story-telling. Du skal ikke kun arbejde på fabrikken til en dårlig løn, og halv-god kaffe, du er også selv en del af produktet. Det oplever fabrikkens medarbejdere på den hårde måde. Slut med dejlige kager, nu skal de træne og være slanke - med slatne kroppe - for at sælge de ny slankekager.

Måske du kender spørgsmålet. Hvor meget skal jeg egentlig være et stykke salgs-pap for min virksomhed? Kan jeg ikke bare være mig selv og gå på arbejde, ærligt og redeligt?

Klart lys, flot scenografi fra Franciska Zahle, dejlige regnbuefarvede kostumer. Det er stykkets stjerne nummer to. Måske er det urimeligt at få point for at have råd til den bedste råfilm når man optager 'Far til fire' eller det der er værre fra 70'erne, men det er et vilkår. 'Kagefabrikken' er professionelt sat op når det gælder lyset især - Andreas Buhl - og kostumerne fra Eilev Skinnarmo. Det er lækkert arbejde som får øjet til frydes til at se en stjerne nummer 3. Godt arbejde.

Alt i alt, tak for oplevelsen. Stjerne nummer 4 er for dåselatteren som bekvemt liver op de steder hvor manus ikke har nogen særlig humor. Det virker fint og får publikum til at grine med uden årsag. På den måde ligger 'Kagefabrikken' fint i kapløbet med underholdning af samme kaliber i tiden, som for eksempel filmen 'Centervagt' der også var sjov i samme genre.

Kagefabrikken af Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski
Iscenesættelse Niels Erling
Scenografi Franciska Zahle
Kostumedesign & scenografisk konsulent Eilev Skinnarmo
Koreografi Marie Brolin-Tani
Lysdesign Andreas Buhl
Medvirkende Kristian Holm Joensen, Nanna Bøttcher, Jacob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Mette Klakstein, Clint Ruben
Lyddesign Kim Engelbredt

Teaterstykket ”Når vi døde vågner”, er en emotionel og stærkt dragende fortælling om menneskets trang til at mærke livet og gøre sig bemærket, - sætte sig spor. Stykket er både en intellektuel, følelsesmæssig og kropslig kraftpræstation.

Den aldrende kunstner sidder på sin velmagtsdage og føler sig tom, ensom og bitter på menneskeheden. Både Rubek og hans kvinde keder sig. Han har hugget i stenskulpturer, - lavet sit store mesterværk. Han er næsten selv blevet til en græsk marmor-figur i sin søgen efter det perfekte skulpturelle udtryk. Kunstnersjælen i stykket ”Når vi døde vågner” sættes under lup og menneskets søgen efter individualitet og samhørighed er spændvidden i historien.

Rubeks kone, Maja, keder sig - måske af samme grund. Savner spænding og mærke livets kaos og kærlighedens sødme. Han søger det perfekte og bliver perfid i sin kamp for at omdanne livet og mennesker til kunstværker.

Historien er en intens fortælling og rummer stærke karakteristikker, hvor meget er på spil. Personerne i historien skiftevis støder verden fra sig eller kalder længselsfuldt på den. Skuespillernes indlevelse i deres karakteres følelser og den stærke poetiske tekst er udformet meget troværdigt og jeg både rødmer, græder, ler og bliver skræmt, når de tager livstag med hinanden på scenen.

Teaterstykket er i sin helhed velstøbt. Skuespillet er underfundigt og følsomt. Scenografien er super flot og en god platform til at kropsliggøre dramaet. Lyset og lyden har lagt undertoner af magt og afmagt ind i de dramatiske begivenheder og fungerer som en dyb og stærk affektiv medspiller i historiens udfoldelse. De små dramatiske virkemidler i kostumerne er underfundige og pudsige og giver en mening i sin helhed.

Henrik Ibsen har skrevet ”Når vi døde vågner” i år 1899, men i denne iscenesættelse anno 2021 er teksten lyslevende og skuespillet både saftigt og velsmagende.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Når vi døde vågner” og til Aarhus Teater som byder indenfor på en følsom og stærk teaterforestilling.

Når vi døde vågner af Henrik Ibsen
Instruktør Amanda Linnea Ginman
Scenografi Nathalie Mellbye
Medvirkende Kasper Leisner, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Patrick Baurichter.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund, Kenneth Nørby Andersen.
Lysdesign Kim Glud

★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater

29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.

Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med David Bowie, men efter premieren på Lazarus må jeg købe et gammel stereoanlæg og en pladespiller, jeg elsker de bedste af hans numre der er med i forestillingen.

Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.

Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.

En mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.

I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.

Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.

Alle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.

Sara Victoria Bjerregaard bærer den kvindelige hovedrolle så nemt som uskylden i hendes ansigt. Alle hendes replikker kommer uden besvær og hun er det uskyldige barn, hun er empatien, hun er autenciteten. Det er ikke noget hun spiller, og netop derfor er det fremragende skuespil.

Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.

Der er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.

Tip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.

Stort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.

Tak for den oplevelse.

Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

David Bowie Lazarus i Aarhus og København

26. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus af David Bowie og Enda Walsh. En stor musikal-oplevelse i Aarhus og København. Stykket er iscenesat af Heinrich Christensen.

Jakob Madsen Kvols spiller Thomas Newman som er faldet ned på jorden og drømmer om at komme hjem igen. Øvrige medvirkende er Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.

Historien er David Bowies i samarbejde med Enda Walsh, inspireret af The Man Who Fell to Earth. Det handler om at sige farvel til dem man elsker. Kæresten, familien og vennerne. Den situation som David Bowie kendte fra sig selv. Han døde kort efter premieren på Lazarus, 69 år gammel.

Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater

Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater

3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.

The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.

Festen var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.

Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"

Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.

Et ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.

"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.

Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.

Jacob Madsen Kvols er en fremrangede Frank-N-Furter. Mathias Flint god som den dydige Brad der ledes i fordærv. Marie Marschner rigtig fin som Janet der finder sin seksualitet. Simon Mathew i karakter som den pukkelryggede Riff Raff der tjenestevilligt husler rundt og spreder glæde i publikum.

Sød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.

Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.

The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater

Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
Bearbejdelse Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers, Christian Lollike.
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt, Ida Graup Nielsen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.
Medvirkende Andreas Jebro, Jacob Madsen Kvols, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
Aarhus Teaters kor under ledelse af Ingeborg Thisted Højlund.

★★★★★Anmeldelse: 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark i et nyt fremragende lys

30. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Hvem tør at tage livtag med mester instruktøren Lars von Triers skæve og vidunderlige musical Dancer in the dark? Aarhus Teater gør, og de tør mere end det. De tør også at skabe deres helt egen musik der bærer historien om Selma igennem hendes tragiske skæbne. De kommer tilmed rigtig godt fra det.

Har du nogensinde lyttet til verden - sådan rigtig lyttet til den? Alting har en lyd, hver en bevægelse har en takt. Sæt det sammen og du har en hel symfoni. Findes der en smukkere måde at være i verden på end at opleve den som musik? En drivkraft til at gøre det umulige, arbejde hårdt, motivere til at holde ud, få det smukkeste ud af tragedier og endda mod til at gå i døden, når det ikke længere er en mulighed at undgå den. Der er en musik i alle disse ting. Vi må bare lytte og lære at finde den, for her er livskraften så stærk at smerten bliver en parentes og ikke selve livet. Det har jeg nu lært af hovedpersonen Selma i Dancer in the dark.

Den hjertegribende fortælling om Selma, det smukke menneske, der må danse sig gennem mørket idet hun gradvist mister sit syn. En skæbne hun vil have tilfælles med sønnen Gene, hvis han ikke får en operation. For at redde ham fra at blive blind må hun skaffe penge til det og det er hårdt arbejde.

Hun prøver at skjule sin egen blindhed så hun ikke mister sit job og dermed sin mulighed for at give sin søn hans operation. Selma er super musikalsk og klarer den hårde tilværelse som blind ved at opleve verden gennem altings musik. Hver en bevægelse og hver en materiel ting har sin egen musik, som holder hende fast i livet og i arbejdet.

Desværre er hun som blind et let offer for omverdens gemene ondskab, og det får fatale konsekvenser for den kære Selma, idet hun finder tillid til politimanden som stjæler hendes penge mens hun er på arbejde på fabrikken og i opgørets time tvinger politimanden hende til at dræbe sig og dermed står hun anklaget for mord. Og bliver dømt til døden.

Musikken er skæv som hovedpersonens rolle, med nogle meget smukke passager og skuespillerne løfter forestillingen op i en fælles kraftpræstation. Scenografien fungerer super godt, idet der er bygget flere scener op omkring Selmas skæbne. Lyset understreger både Selmas musikalitet og den store smerte hun oplever og har en vidunderlig tendens til at danse med på scenen.

Det er rørende at blive indfanget af denne forestilling og jeg kan varmt anbefale at gå ind på Aarhus teater og se den. De stående klapsalver var så velfortjente.

Tusind tak til teamet bag Dancer in the dark og til Aarhus Teater for den flotte forestilling.

Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Christian Hetland, Luise Skov, Anders Baggesen, Holger Østergaard, Nanna Bøttcher, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.

Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark

24. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.

Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.

Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?

Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.

★★★★★Anmeldelse: 'Friheden', Aarhus Teater i tivoli efter lukketid

Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling

23. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?

Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.

Vi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.

Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?

Pjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har Pjerrot trukket sig tilbage til Jylland. Aarhus. Han rejste væk fra Harlekin der som den onde trold opsøger ham i Tivoli Friheden. Den scene - skrevet af Rasmus Krone - er et godt stykke smørrebrød. Den smager af barndommen, den vi forlod uden at se os tilbage. Pjerrot han gør oprør mod lidelsen.

Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.

Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.

Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.

Vi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.

Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods

Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid

Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have

20. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.

'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'

Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'

Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.

Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.

Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods

★★★★★★Anmeldelse: 'Lav Sol' på Aarhus Teater

Hvis du elsker bacon er dette stykke ikke til dig

5. maj 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lav Sol er et fantastisk stykke performance i den geniale genre. Hvis Aarhus Teater var Noma, ville Lav Sol blive serveret på samme tallerken som glasset med myrer. Idéen smager bedre end mørbraden på en myre. Jeg elsker idéer, så derfor var Lav Sol noget for mig (selvom jeg også er storslem til bacon).

Som koncept. Som idé. Som kunst
Lav Sol er 'Ceci n'est pas une pipe' i teaterform. Og du kender sikkert det billede af René Magritte, og det er kartoffelmos uden bacon. Idéen er god, men vi ville have foretrukket en pige i bikini.

Man kan se på aber at de generelt har et lettere liv end os, fordi aben slipper for vægten af bevisthed. En banan og en krop indenfor rækkevidde, så er aben glad. Vi andre bliver bekymrede. Vi spekulerer. Vi mærker sindets vældige stenhjul formale indtryk og ælte dem til nye former, ny bevidsthed.

Det er tungt at være intelligent. Det er hårdt at være genial. Lav Sol er genialt.

I begyndelsen af Lav Sol græd jeg. De to skuespillere er fanget i et vanvid af kunstig intelligens med alt for megen information. Som dyr i et bur. Ligeglade, tomme, fortabte i informationens vanvid.

Du ved hvad jeg mener.

Engang var det tegn på menneskelighed, intelligens og sejhed at kunne finde vej til et hotel i Harzen. I dag er mennesket ikke andet end et ligegyldigt vedhæng som drejer rattet til højre og venstre ned gennem Tyskland.

De to mennesker i bur, som du kommer til at opleve, har givet intelligensen bort til maskinerne. Nu er de tomme. De gider ikke engang bolle med hinanden. Computeren styrer deres liv.

Men forfatteren til Lav Sol er som sådan blevet småtræt af bevidsthed uden krop. Hvilken glæde har vi af den. Skuespillerne aflirer lange meningsløse tirader af intellektuelle ophobninger af ord. Bortkastninger fra et forpint sind.

Bevidsthed er fravær af liv. Sådan hører jeg stykket. Når vi tænker en tanke, da sker det først efter vi har spist vores bacon, eller set teaterstykket. Bevidsthed indtræffer efter livet er indtruffet.

Derimod kroppen, den er livets mening. Abens greb om bananen. Smagen af frugtkød. Hud mod hud. Kroppen er selve livet.
Derfor skal næste stykke fra forfatterens skrivemaskine være et stykke fyldt med krop, erotik, følelser, hud. Altså 'Høj Sol'.
Tak for oplevelsen.

Lav Sol på Aarhus Teater
Relevans Hud er vigtigere end hjerne.
Dramatiker Peter-Clement Woetmann.
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Scenografi David Gehrt.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe.

Fanget i den kunstige intelligens?

Fanget bag glasset

29. april 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lav Sol på Aarhus Teater handler om dit møde med den kunstige intelligens. Vi bombarderes med information, og det gør noget ved vores krop. Kroppen er i oprør. Den savner berøring. Lav Sol handler om teknologi, etik og humanisme. Opsætningen er utraditionel. Du står helt tæt på skuespillerne, og de inviterer dig indenfor i deres digitale sindstilstand.

Lav Sol på Aarhus Teater
Dramatiker Peter-Clement Woetmann.
Iscenesættelse Sargun Oshana.
Scenografi David Gehrt.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Alvin Olid Bursøe.