Se klip og læs også anmeldelsen af 'Cabaret' på Aarhus Teater.

Cabaret er en musical om friheden i Berlin, lige inden verden gik under. Der er fest på Kit Kat Klub i Berlin, 1929. Ingen censur og plads til alle former for seksualitet. Men festen i 'Cabaret' på Aarhus Teater har en skyggeside. Den flammende livskraft flakker op mod et mørke der er på vej i Europa med undergang og destruktion.

"Først og fremmest handler den om en tid i efterkrigsårene fra første verdenskrig", fortæller Instruktør Niclas Bendixen.

"Tyskland er lige blevet et demokrati. og censuren er blevet fjernet, så derfor har der nu været et årti med fest og stemning og leben."

"Samtidig har USA, Frankrig og England krævet krigsskadeerstatning, så det har nærmest tømt hele Ruhr-distriktet for metaller og alt...."

"Vi har et Europa der har strippet Tysklandfor deres identitet."

"Og det er så i dette her skæringspunkt, forestillingen starter. Hvor friheden blomstrer. Der er stemning. Der er fri seksualitet. Kunsten eksploderer."

"Samdig begynder en bevægelse om at skabe et Tyskland igen som man kendte det. Der er mange der prøver på det her, men dem der har mest succes med det, er jo nazismen."

"Så, her fire år efter det her, kommer Hitler til magten."

"Forfatteren og komponisterne Kander og Ebb sagde jo dengang i 66, at denne her forestilling var et vidne til fremtiden, om at sådan noget her ikke skulle ske igen."

"Og det interessante er jo, at vi nu står i en situation der på mange måder ligner - globalt - det der skete i 1929."

Nu kan jeg høre der er masser af fed musik og dans, og alting. Hvad ellers synes du der er godt i denne her forestilling?

"Der er jo nogle smukke kærligheds-momenter", fortæller instruktør Niclas Bendixen. "En skøn historie om et ældre ægtepar, Fräulein Schneder og Herr Schultz. De bliver dybt forelskede i dereslivs efterår, kan man sige. Og det er meget rørende, synes jeg.

"Men i Berlin på dette her tidspunkt, var det jo ikke kun lutter lagkage. Jeg tror overgrebene stod i kø. Jeg ved der var en gade i Berlinsom hed 'Mutterstrasse'. Her var kun prostituerede som var gravide. I den ene ende af gaden var de 1 måned henne, - i den anden ende var de 9 måneder henne. Og så kunne man køre som rig mand ned igennem gaden. Det virker jo meget, meget voldsomt."

"Der var en vrangside og en skøn side i Berlin. Når kunsten eksploderer og alting. Men hvis så samtidigt du ikke har nogen penge og inflationen stiger..."

"Den ene dag koster et rugbrød 1 krone, den næste dag koster det 100 kroner. Hvad har vi så? Vi skal jo have noget på bordet. Du skal brødføde din familie."

Det er næsten som i Rema.

"Nej, jeg håber Rema ikke laver dén."

Kan du nu have det godt, tusind tak Niclas. Jeg napper lige den her.

"Jamen, den skal du da have."

Ja, krybben er tom. Historien gentager sig. Eller hvad tænker du?

Tjek Cabaret ud på Aarhus Teater. Sofia Nolsøe er Sally Bowles og Emcee spilles af Simon Mathew. Klart et stjernepar.

Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde

"Kan du lide Cabaret?" Synger konferencieren, "Wunderschön Cabaret."

Musicalen 'Cabaret' på Aarhus Teater er funklende i sin glamouriøse overflod og dens sprudlende bobler kildrer mine kinder til medlevende varme. 'Cabaret' har samtidig en lang mørk skygge. Den siver ind under sæderne hos publikum som en blå røg. Den ridser et Europa op i flammer og skaber med sin aparte sans for absurditet en forestilling om en desillusioneret verden. Det er voldsomt godt musikteater og kunst fra bedste skuffe.

Alverdens baggårdskatte finder vej til Berlin. Vi er på 30'ernes hotspot lige før krigen bryder ud. Her er fest og farver og frihed til at udtrykke sig. De unge springer... springer op, springer ud, springer på. De forelsker sig, udforsker hinanden, og falder om halsen på livet. Livet som det var i 30'ernes Berlin, før helvede brød løs. Da verden begyndte at brænde var der stadig fest i baggården, men nu var disharmonien flyttet ind. Dansen havde en skygge. Ville ikke forsvinde, men tog bolig på Kit Kat Klub og hos menneskene i klubbens midte.

Scenen er sat med show fra den store skuffe. Iscenesættelsen flænger himlen med nonner og hælder sprit på kærligheden til fest og farver. Skaber illusion med harmoni og disharmoni.

Koreografien er skarp og skaber showroom for alle de fede trin som Cabaret'en lever af. Dansen er fyrig og fræk og historien bliver udfoldet i skuespillet på en fin og medlevende facon af performerne.

Musikken er sin egen herre og det er selvfølgelig både med hofteholder og trikot. Skæv og udfordrende og ganske vidunderlig på samme tid. Scenerummet er fantastisk og skabt som et rum i rummet hvor teatersalen er afspejlet i scenografien. Performerne er hældt over med klæder af gyldenris og kongeblåt natte-sind så enhver farve-tosse må gibbe med øjnene.

'Cabaret' har sit eget skær. Ånden i stykket giver forskellige lysindfald i sin beskrivelse af begivenhedernes gang, af festerne i 30'ernes bohemeliv og den fremmedgjorthed der kom snigende med den nye nazitid. Beskrivelsen i 'Cabaret' af den frigørende ånd skaber lys i ansigterne som performerne udtrykker det i scenefortællingen. Sindene der åbner sig - når kærlighed og nydelse er i centrum - er mennesket i sit smukkeste lys. Skyggerne der falder ind når friheden opløses og bliver til meningsløshed er nervepirrende og smerteligt, men super skarpt udtrykt. Lige på kornet og tak for det.

Tusind tak til teamet bag forestillingen 'Cabaret' og til Aarhus Teater for en ”Wunderschön” oplevelse.

Cabaret af John Kander, Fred Ebb, Joe Masteroff
Iscenesættelse Niclas Bendixen
Scenografi og lysdesign Benjamin La Cour
Medvirkende Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrik Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde m.fl.
Musikere Sascha Dupont, Christine Dueholm, Ida Gormsen, Anne Meyer, Alberte Svenningsen, Nikolaj Heyman
Kostumedesign David Gehrt
Koreografi Signe Fabricius
Musikalsk arrangør Jesper Mechlenburg
Kapelmester Sascha Dupont
Lyddesign Lars Gaarde

”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.

”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.

Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.

I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver Simon Mathews karakter liv som han har forfinet med humor og ligefremhed i et skønt miks.

Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.

Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.

Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.

Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman

Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj

Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning

★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater

29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.

Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med David Bowie, men efter premieren på Lazarus må jeg købe et gammel stereoanlæg og en pladespiller, jeg elsker de bedste af hans numre der er med i forestillingen.

Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.

Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.

En mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.

I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.

Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.

Alle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.

Sara Victoria Bjerregaard bærer den kvindelige hovedrolle så nemt som uskylden i hendes ansigt. Alle hendes replikker kommer uden besvær og hun er det uskyldige barn, hun er empatien, hun er autenciteten. Det er ikke noget hun spiller, og netop derfor er det fremragende skuespil.

Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.

Der er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.

Tip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.

Stort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.

Tak for den oplevelse.

Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

David Bowie Lazarus i Aarhus og København

26. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus af David Bowie og Enda Walsh. En stor musikal-oplevelse i Aarhus og København. Stykket er iscenesat af Heinrich Christensen.

Jakob Madsen Kvols spiller Thomas Newman som er faldet ned på jorden og drømmer om at komme hjem igen. Øvrige medvirkende er Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.

Historien er David Bowies i samarbejde med Enda Walsh, inspireret af The Man Who Fell to Earth. Det handler om at sige farvel til dem man elsker. Kæresten, familien og vennerne. Den situation som David Bowie kendte fra sig selv. Han døde kort efter premieren på Lazarus, 69 år gammel.

Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater

Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater

3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.

The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.

Festen var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.

Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"

Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.

Et ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.

"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.

Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.

Jacob Madsen Kvols er en fremrangede Frank-N-Furter. Mathias Flint god som den dydige Brad der ledes i fordærv. Marie Marschner rigtig fin som Janet der finder sin seksualitet. Simon Mathew i karakter som den pukkelryggede Riff Raff der tjenestevilligt husler rundt og spreder glæde i publikum.

Sød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.

Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.

The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde

★★★★★★Anmeldelse: 'Erasmus Montanus', Aarhus Teater

Anmeldelse: Erasmus Montanus er et Mesterværk!

16. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Christian Lollike er tilbage med sit mesterværk. En nyfortolkning af Holbergs gamle klassiker Erasmus Montanus. Glippede du den i Kulturåret har du derfor nu en uimodståelig chance for at se den, hvor Aarhus teater har hentet den hjem til fødselsstedet igen.

Jeg har for første gang set et teaterstykke der på en gang siger noget meget væsentligt om menneskenes eksistens, skarp kritik af samfundets mekanismer, oplevet dramatiske pragtpræstationer, og fantastiske kostumer, lysdesign helt i top, og meget anvendelige og forbløffende kulisser for historien.

Historien om Rasmus Berg der tager til København for at bliver lærd men kommer tilbage til hjemegnen igen. Navnet er nu Erasmus Montanus, og som en anden tryllekunstner kan han bevise at sognets folk lever på en illusion.

Andreas Jebro spiller rollen til perfektion. Han er næsvis og arrogant, han er bedrevidende og aldeles vidunderlig, og han bruger alle tricks til at udbrede sine store nyvundne indsigter til resten af verden. Han udfordrer alle i sognet til diskussions dueller.

Diskussioner der skal fastslå at jorden er rund, og sætter spørgsmål ved det danske samfunds kerneværdier som kristent land. Alt sammen videnskab der i den grad krænker den hjemmelige egns selvforståelse og verdenopfattelse.

Det skaber stærke følelser hos alle at blive konfronteret med så gennembrydende og afgørende viden, og den forførende Erasmus Montanus har desværre ikke lært menneskekundskaber nok til at forstå hvor angstprovokerende det er når selvforståelsen bryder sammen. Han forstår ikke lokalsamfundet kæmper indædt for at fastholde deres tro på jorden som flad og deres indskrænkede syn på det danske samfund som værende baseret på kristne værdier. Han forstår ikke at videnskab kan krænke mennesket. Han selv føler sig høj og ekstatisk af den nye videnskab og kommer på den måde til at være nedbrydende for de retskafne og stædige folk han møder i sin slægt og hjemsogn.

Har vi vænnet os til at blive krænket af ny viden? Næppe, vi diskuterer stadig hvad det danske samfund består i og føler os stadig truet af fremmede mennesker med andre livsopfattelser. Christian Lollike er fantastisk til at sætte samfunds relevante diskussioner på spidsen. Tanker som: ”Rejs for Guds skyld ikke ud i verden for at møde andre kulturer og hold dig væk fra mennesker der tilbyder andre måder at se verden på”, bliver i den grad eksponeret for sin modsætning, i dette teaterstykke.

Et pragtfuld teaterstykke der vil leve længe i mig, og som har givet mig nogle briller så jeg bedre forstår omverdenen og de svære diskussioner som rammer os i denne ”Krigstid”.

Tusind tak til teamet bag Erasmus Montanus og til Aarhus Teater der giver rum til denne fantastiske skildring af videnskab kontra tro.

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg
Bearbejdelse Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers, Christian Lollike.
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt, Ida Graup Nielsen
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.
Medvirkende Andreas Jebro, Jacob Madsen Kvols, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Bjarne Henriksen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
Aarhus Teaters kor under ledelse af Ingeborg Thisted Højlund.

★★★★★★Anmeldelse: 'Techno' på GBAR

Længslen efter at blive elsket for mere

17. januar 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Folk sidder og snakker langs væggene i Gbar, med en drink, en ny date, en god ven. De er 40 mennesker, musikken er dæmpet. En ung fyr går rundt og hilser med sin drink. De kender ham ikke. Det må være Simon Mathew, skuespilleren i aftenens teaterstykke Techno. Hans kompakte krop sender bølger af muskler og aggression ud i lokalet, men vi mærker også noget andet: Han er ked af det. Ked af at være alene.
Skuespil Simon Mathew er en kraftbombe af nærvær, aggression og følsomhed. En sjælden blanding som klæder ham som mand.
Lyd Natal Zaks styrer for tungt.
Historien Realistisk, sætter billeder op i sindet som holder længe, vi glemmer ikke kyllingen i ovnen og al den lage.
Stjernekvalitet Relevant emne og original opsætning helt tæt på publikum på en bar i storbyen, Aarhus og København.
Dramaturgi og instruktion Sanna Albjørn og Sarun Oshana. DJ Natal Zaks tænder op under kedlerne, technoen begynder at dampe ud i rummet og fylder os alle sammen med det dunkende beat, hjerteslaget fra pikkens blodårer, rytmen fra længslen efter bevægelse, fest og forening.

Simon Mathew danser og snakker. Om at blive bollet på alle fire i parken af mange mænd der står i kø. Om hans kæreste der har samme sexappeal som en gummimåtte og en gummihandske og en tube tyk glidecreme.
Simon er spændt op i en gynge fra loftet. Hans kæreste fistfucker ham, og det er frækt men også tragisk.

Tidens tragedie er at vi indtager for meget sex og for lidt kærlighed, og det bliver vi skøre af. Simon tumler rundt i storbyens bøsseklub. Han tager stoffer, han danser, han er forelsket og drømmer om at blive gift, gå i samme tøj som kæresten, bruge tid sammen.

Men folk vil ham ikke, de vil kun knalde ham.

Han kigger rundt på os. Nogle dele af monologen siger han direkte til folk i publikum.
'Vil du ha' mig', spørger han kæresten mens han kigger en ung mand i øjnene.
Det sker igen og igen. Grænsen mellem teater og publikum brydes ned her på Gbar.

Simon Mathew er så tæt på. Lyset reflekterer i hans hud og ændrer tonen i vores eget ansigt. Han danser foran os, og han falder ned efter festen og er ked af det. Han er tæt på os. Vi får lyst til at strække hånden ud og ae hans hoved, give ham et kram, men vi mærker hans frygt for berøring.

Han kan tåle at blive taget og misbrugt, men han vover ikke kærligheden.
Jo til sidst, til sidst vælger han at droppe gummikæresten og vælge sin egen vej.
Noget med kærlighed, noget med at blive elsket for sit hjerte og ikke kun for sin endetarmsåbning.

Techno er en super oplevelse. Opføres både i Aarhus på GBAR og i København på Never Mind.

Stærk roman bliver til teater i Aarhus og København

Han elskede techno, sex, ecstasy - men han var ensom

15. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Hapy

Romanen Techno tager dig på en hardcore tour rundt i nattens byliv, sex, stoffer og kærlighed. Nu er bogen blevet til teater. Stykket handler om en ung mands første kærlighed. Han er bøsse, så det handler meget om at danse, tage stoffer, masser af sex - men mest om ensomheden og kærligheden.

Hvis du skal se Techno skal du på homobar i Skolegade. Stykket opføres på GBAR lige midt på dansegulvet. Du kan også se det i København på bøssebar Never Mind. Der er begrænsede pladser, men masser af drinks og fed techno både før og efter forestillingen.

'Det gør det personligt sjovt for mig at det er på GBAR og Never Mind', siger forfatteren Niels Henning Falk Jensby. 'Jeg føler mig fremmedgjort ved at gå i almindeligt teater. Nu bliver rammerne for pulikum bragt i en anden balance, hvor det ikke nødvendigvis er det klassiske teaterpublikum, der er de mest hjemmevante gæster', siger han.

Skuespiller Simon Mathew siger: 'Historien i Techno er enormt stærk, men det er mere end brutal sex og et menneske i forfald. Det handler også om en ung mand der forelsker sig for føste gang og bare give slip for at kunne nå ham.'

Techno er skrevet af en århusianer i København Niels Henning Falk Jensby. Simon Mathew er skuespiller, dramaturg Sanna Albjørn, instruktør Sargun Oshana og musikken styres af DJ Natal Zaks.