★★★★★★Anmeldelse af 'Den Vægelsindede' - på Aarhus Teater

Holberg nu med food fight, bar røv og indianer­kostume

4. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi vælter ud fra Aarhus Teater. Byen er fyldt med mennesker. Jeg er glad, gnubber skuldre med andre glade mennesker. Vi var faktisk mange der skreg af grin og havde det sjovt i 3 timer og 20 minutter. Inklusiv pause.

Så vi har altså denne her franskmand. Koreograf og instruktør. Laurent Chétouane. Han er glad for tilværelsens absurditeter, og Holberg. Og det fik vi, begge dele, en absurd Holberg, og det var sjovt. Holberg bliver dekonstrueret, spredt til atomer. Hans replikker afspilles med dobbelt hastighed og kastes rundt på scenegulvet som duer fra en tryllekunstner der er ny i faget og har klemt dem for hårdt. Det er vanvittigt. Skuespillerne laver sjov og improviserer. Duerne kommer til live igen og flagrer rundt blandt publikum. Det er galt, og der er mening i galskaben.

Christian Hetland render nøgen rundt i bar røv og indianerkostume. Toke Hansenius ejer scenen med sin smægtende violin der både kan Chaplin og Psycho, samt bade i en kasse vand. Anne Plauborg rider rundt på nakken af Æsken, fordi Laurent er fransk. Mette Døssing får et grineflip i flere minutter, hun kan ikke stoppe. Kjartan Hansen slikker luftfisse og råber "TEKST" til suffløren. Birgitte Hansen svarer. Han råber igen: "MERE TEKST". Mette Klakstein Wiberg flirter med publikum allerede fra begyndelsen. Mathias Flint husker sine replikker. Simon Kongsted danser ballet. Nanna Bøttcher smider parykken. Anders Baggesen har læderbukser. Viktor Pascoe Medom er meget interesseret i blå kjoler og det der er under, og han er sjov.

Sådan. Du har netop oplevet handlingsreferatet. Så ved du hvad forestillingen går ud på. Det er Holberg tilsat Monty Python og Dario Fo, rørt rundt i en blender på den højeste hastighed.

Der er ingen mening i tilværelsen, siger instruktøren. Vi har ikke kontrol på en skid. Livet er en teaterforestilling der er gået amok. Du kan ikke høre replikkerne tydeligt fra de andre. Handlingen følger ikke det vi har besluttet. Hvem fanden har i det hele taget skrevet mit livs teaterstykke? Det giver jo ingen mening. Og det er meningen. Holberg som food fight. Dekonstruktivisme. Madkamp. Livet er absurd så man må le ad det.

Så hvis du synes der er for mange regler i din hverdag. At du skal følge manuskriptet når du taler med svigermor. Altid være sød og pæn, og din chef er et pjok. Og du ville aldrig give ham et job, hvis du du var chefen og han var dig. Og hvis du er træt af at alting skal være så rigtigt, så rigtigt. Hvordan du spiser, hvordan du skider, hvordan du snakker og dit CV kunne nok også være bedre. I det tilfælde kan du finde masser af god underholdning og vældigt mange forløsende grin i Holberg på Aarhus Teater.

Det skal ikke være så alvorligt, livet. Selv Holberg ville grine ad forestillingen, fordi det kildrer så fornøjeligt når den tunge alvor bliver sprængt til atomer. Tak for den oplevelse.