Anmeldelse af 'Jane Eyre: Den sadistiske teater-instruktør, Sigrid Johannesen, skærer den fysiske pik af skuespilleren Emil Busk Jensen i Jane Eyre. Det er råddent teater, hun gør mig rasende. Hun fornedrer mænd, hvorfor? Intet menneske ville nogensinde skære brysterne af en kvinde live på scenen på Aarhus Teater for underholdningens skyld. Instruktøren er syg, hun er gal, synes jeg. Kort forinden har hun bidt pikken af Christian Hetlands karakter. Alligevel er 'Jane Eyre' et teknisk vellykket, et fremad marcherende perfekt teater til 5 stjerner, selvom jeg ikke kan lide det.

Men hvis du er til virkeligt sygt teater - på niveau med sadisten Peter Madsen i en ubåd alene med en ung pige fra Sverige - så er opsætningen af 'Jane Eyre' lige noget for dig. Resten af os: Vi vil ikke mutulere mennesker på scenen. 'Jane Eyre' er et fantastisk stykke teater baseret på en hæderlig kvinde i England, men kørt ned i skidtet af dramaturg-sadisterne Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen.

Nå. Der er også gode årsager til at se menneske-hader-stykket 'Jane Eyre'. Jeg elsker Laura Løwes scenografi. Hun er ikke på niveau med David Gehrt, men det er tæt på. Nogle steder er hun også foran David Gehrt med sine foto-realistiske 1890-kulisser. Hun trækker bagtæpperne op fra gulvet og sætter lyset som om scenerne starter hos fotografen. Effektivt og lækkert, Løwe er en stjerne.

Du vil også elske lyset. Clement Irbil har lavet lysdesign og det skummer ind over scenen, slår mod kulissen og trækker sig tilbage med et svusch på stranden - alt ligger åbent med det lys.

Mette Klakstein står i sin måske stærkeste rolle på Aarhus Teater. Jeg forstår ikke hun vil medvirke i Johannesens sadist-fantasi som fornedrer menneskelivet, men jeg respekterer hendes kant og oprørske præstation. Alene Klakstein er årsag nok til at du skal opleve 'Jane Eyre'.

Det samme gælder den gamle Anders Baggesen. Han har om nogen oplevet på sin egen krop hvordan skøre mennesker er sadistiske, så jeg forstår heller ikke hvorfor han vil medvirke i Johannesens vanvid. Han spiller godt, men jeg synes du skal melde dig syg.

Christian Hetland er altid min personlige favorit. I alle stykker. Han er en skuespiller som har vid og mod, han er anti-helten der forsøger at finde lykken og kærligheden for alle mennesker. Både i virkeligheden og på scenen. Gå og se 'Jane Eyre' på grund af Hetland. Og netop derfor er Johannesens sadisme-forestilling så skør. På ingen måde fortjener Christian Hetlands karakter at få bidt pikken af, som det sker direkte på scenen på Aarhus Teater. Hold op Christian. Jeg beder dig om at melde dig syg. Det er et psykisk overgreb fra den sadistiske kælling vi kan sige nej til.

Sigrid Johannesens tåbelige teaterstykke er en fornedrelse af al menneskelighed. Sådan er sadismens væsen og det gør mig ked af at opleve det på scenen. Mænd der bliver seksuelt ødelagt af en gal sadist med motorsav. Sigrid Johannesen, hvorfor mutulerer du mænds kønsdele? Der er noget galt med dig, tror jeg.

Der er 5 stjerner til 'Jane Eyre'. Primært for Laura Løwes fantastiske cirkulære scenografi med stænk af 1890-fotostudie. Stjerner for Christian Hetland, Mette Klakstein, Anne Plauborg, Marie Marschner og Anders Baggesen. Gå og se den. Og bræk dig, hvis du synes det er dårlig stil at skære pikken af en mand.

Personligt fik jeg kvalme. Jeg råber ikke hurra for sadister i kulturlivet. Da Emil Busk Jensen fik sin fysiske pik skåret af med en motorsav, rejste jeg mig og gik. Fuck da også, jeg bliver ked af det når syge kvinder drømmer om at skære pikken af mig. Jeg har integritet. God fornøjelse på Aarhus Teater.

Jane Eyre, 1847 af Charlotte Brontë
Fornedret af Sigrid Johannsen og Hanne Lund Joensen
Medvirkende Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes
Lysdesign Clement Irbil
Lyddesign Kim Engelbredt.

I aften har jeg fået en gave fra Tove Ditlevsen's hånd som åbenbart bliver ved med at give - også til de nye generationer. Jeg har set en ny ungdom tage hendes novelle-værker til sig med sådan en ømhed og naturlighed som skulle den altid have været fortalt på denne måde.

Teaterstykket ”Man Vokser op” er to både smukke og rørende fortællinger iscenesat med varme og følsomhed. Gaven er en dramatisk oplevelse. En ublu og et skæbnestærkt indblik i menneskesjælens hjerterum. Den fine sammensmeltning af tid hvor to gamle og væsentlige historier fra dansk litteraturskat bliver mødt af en ny generation på scenen.

De to historier skildrer indersiden af et pigesind. Indersiden hvor hun i livet må vælge sin egen vej. Med de knubs hun har fået i livet. Barndommen hvor pigen observerer voksenverden og frem til hun vokser ud af sit børneværelse og selv forsøger at tage livtag med sin egen seksualitet.

I historien ”For barnets skyld” møder vi pigen Birgit som er i præ-puberteten og som står på tærsklen til at skulle finde sin egen kvindelighed, -sin egen seksualitet. De voksne der er omkring hende har deres egen agenda og hun må finde en måde at komme igennem forældrenes skilsmisse. Finde sit eget oprør og finde sine egne ben at stå på. En tragedie om frigørelse og afsavn.

Den anden historie ”Man gjorde et barn fortræd” fortæller om den unge kvinde Kirsten der står på tærsklen til at flytte hjemme fra, - omfavne sin voksne seksualitet men har sår på sjælen der har konsekvenser og må få deres forløb.

Det er et super flot værk, iscenesat i et dobbeltprogram hvor Den Danske Scenekunstskoles to up-coming dramatikere har gjort sig bemærket med en flot og medrivende fortælling. Jeg nød den dramatiske natur der var i iscenesættelsen af de to noveller. Den flotte og meget kreative brug af scenografi, der både magtede at fortælle om indersiden af et sind og samtidig var velfungerende som ramme for plottet i de to historier. Det flotte og meget rørende skuespil der i sine nuancer formåede at være moderne, selv i en gammel tekst. Jeg er vældigt imponeret og godt underholdt i selskab med ”Man vokser op” så tusind tak til teamet bag og til Aarhus Teater der huser dem på scenen ”Stiklingen”.

Man Vokser Op 2 tekster af Tove Ditlevsen
For barnets skyld dramatiseret af Ingeborg Thomsen*
Man gjorde et barn fortræd dramatiseret af Regina Rex*
Iscenesættelse Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Medvirkende Lasse Steen, Emil Prenter, Luise Kirsten Skov, Amanda Friis Jürgensen**
* studerende fra DDSKS, Dramatisk Skrivekunst, Aarhus ** studerende fra DDSKS, Skuespil, Aarhus.

Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.

Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.

Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.

Under forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.

Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.

Når en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.

Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.

Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.

En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.

Naboen i mit gamle kvarter ved Storcenter Nord dræbte sin kone. Jeg kendte hende. Sådan er mænd jo, eller er de? Er mænd farlige og ondskabsfulde? Eller er vores adfærd mest præget af kulturen omkring os, og mindre defineret af vores køn? Det er en overvejelse værd i stykket 'Girls & Boys' på Aarhus Teater.

Historien 'Girls & Boys' handler på overfladen om menneskets selviscenesættelse og forklaringer på ondskaben i os, skrevet af den britiske playwright Dennis Kelly. Den fortælles af en kvinde der spontant oplever kærlighed i en kø i lufthavnen i Napoli. Hun bliver stormende forelsket. Sublimt spillet af Nanna Bøttcher.

Hovedpersonen fortæller humoristik og selviscenesættende om den fantastiske kærlighed. (Forestil dig en ugebladsnovelle, eller en medvirkende i et reality-show, dén slags kærligheds-ytringer).

De flytter sammen og får børn.

Det er sjovt fortalt. Publikum griner, men jeg gør ikke, fordi jeg kender lusen på gangen. Ikke kun genkender jeg den gamle nabo, men også mange feminine udgaver af mennesker når vi ikke kan føle.

Jeg er vild med forestillingen. Brilliant scenografi. Højttalere i forskellige højder, billeder af hovedpersonens fornemmelse af andre mennesker. Lyden er lige i skabet og giver refleksioner af hovedpersonens forklaringer. De kører i ring. Hun plages af et barns åndedræt. Hendes egne ord giver ekko, sublimeres i sindets spejlkamre, ekkoer af skyld.

Mange blandt publikum græd undervejs mens stemningen skifter. Latteren forstummer efter nogen tid. Noget ubehageligt og skræmmende dukker langsomt op i tågen over Loch Ness. Hovedpersonen begynder at antyde noget om hendes børn skæbne. Man fornemmer lugten af grusomhed sprede sig ud blandt publikum.

Den kvindelige karakter i Dennis Kellys stykke udviser de gængse tegn på psykopati, borderline, what-ever du kalder det, måske hun er ramt af en tragedie? Hun player os, synes jeg. Sætter sig selv i scene i en historie om mænds ondskab. Redegør for de øvrige medvirkende i sit liv, men afslører ganske få følelser om sig selv - med mindre det er synd for hende, så græder hun.

Og dog, hun påstår hun taler om følelser. Så siger hun for eksempel: "Jeg har den der følelse man har, når man har lyst til at smadre folks tænder med en forhammer." I mine ører er ordene tegn på en tom bogreol i sektionen 'Menneskelige følelser' på hovedpersonens lokale bibliotek.

Nanna Bøttcher står solidt på scenen. 100 minutter. Hun taler og bevæger sig uafbrudt. Det er stort karaktér-arbejde, synes jeg. Skifter elegant mellem nutid og fortid i sin fremlæggelse af Dennis Kellys idé.

Men hvilken idé er det, hvad er meningen med stykket? Se det for dig selv. Du kan komme i tvivl, eller være sikker bagefter. Anmeldere over hele verden er uenige om stykket 'Girls & Boys', så der er god plads til at du kan finde din egen mening med stykket.

Tag eventuelt et lommetørklæde med. Så du kan tørre tårerne på sidemandens kinder. Det er stærke sager, hårde temaer der bliver sat op til kant. Et stykke til god debat når I går hjem. Du finder din egen mening med 'Girls & Boys'.

Girls & Boys af Dennis Kelly
Medvirkende Nanna Bøttcher
Oversættelse og instruktion Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt

Aarhus Teater åbner efter sommerferien

Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien

2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.

Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.

"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.

C. V. Jørgensen

C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T

Dickens Juleeventyr

Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.

Kong Lear

Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.

Charlie & Chokoladefabrikken

Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra West End og Broadway, baseret på Roald Dahls magiske bog. Aarhus Teaters Simon Mathew har hovedrollen som Willy Wonky.

Den Vægelsindede

Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.

Vita Danica

Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.

Leonora Christina - Sandhedens Dronning

Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.

En fortælling om blindhed

En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H

The Supreme Gentlemand

Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.

A Clockwork Orange

En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.

Kærlighedens Forrykter Former

Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)

You've Come a Long Way, Baby

Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.

100 Sange

Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).