Der er ondskab i verden. Folk tager det på video og poster det på Youtube. I aftenens forestilling 'Googleren' møder vi Mads som arbejder for Google med at stoppe de videoer der viser ondskaben.

"Og det skal I være glade for at jeg gør. Stopper det. Hvis I vidste hvad jeg ser på jobbet. Sjippetov, analpenetrering med cola-flasker, hæksakse, selvmord, vold. I skal være glade for at slippe for at se det!", siger Mads til os.

Den lille nervøse mand på scenen - udmærket spillet af Mads Rømer Brolin-Tani - kigger ud på publikum på Teatret Svalegangen. Der er noget i ham som er gået i stykker. Han har set for mange videoer med for mange ofre der skriger af rædsel. Hans sind er splintret. PTSD. Vi føler med ham, men vi bliver også lidt bange for ham da han låser alle dørene og slukker for lyset. Det er godt skuespil, skræmmende, han nedbryder den fjerde væg.

Det er vel stykkets hensigt at inddrage publikum. Give publikum et personligt ansvar - eller i hvert fald afkræve publikum et personligt svar - når det gælder billeder af ondskab. Hvad skal vi acceptere som publikum? Hvornår slipper vi håndtaget i ytringsfriheden og kræver at Youtube indfører censur for at beskytte vores sjæl mod billeder af overgreb?

Og nogle gange må vi nedbryde den 4. væg for at afkræve publikum et svar. Det er okay.

Men den gode hensigt fra forfatteren Julie Glargaard bliver en omelet der er brændt i bunden. Publikum er fastspændt i et ubehageligt instrument der giver os kvalme, og det giver en brændt smag i munden.

Eller hendes omelet giver mig kvalme. Og ham på rækken bag mig der bad Mads om at låse dørene op, og der var ubehag i fyrens stemme. Og ham der rejste sig op for at stoppe videoen der slutter stykket: Børn der skriger som i rædsel på spansk mens nogen måske mishandler dem. (Tjek det ud for dig selv). Ubehageligt. Kvalmende.

Så der er 1 stjerne for den gode karakter, den nervøse foredragsholder. 1 stjerne for at nedbryde den 4. væg og låse publikum inde. 1 stjerne for det vigtige tema i tiden: Debatten hvad vi skal gøre når vi oplever ubehagelige billeder af overgreb. Plus en sidste stjerne, stjerne 4, for at give anmeldelderen så stort et sjæleligt ubehag 2 minutter før stykket var slut.

Tak for den oplevelse. Den var god.

Googleren af Julie Glargaard
Medvirkende Mads Rømer Brolin-Tani
Instruktion Petrea Søe
Dramaturg Louise W. Hassing
Lyddesign Rasmus Kreiner
Production Det Kongelige Teater og Husets Teater.

★★★★Anmeldelse: 'Brænding' på Aarhus Teater

Brænding er sprællevende teater til din julekalender

23. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Brænding på Aarhus Teater handler ikke om de beskidte hænder på byens universitet som tjente milliarder på at forgifte den halve verden, samt forpestede hele Vesterhavet omkring Cheminova. Giftfabrikken er solgt til nogle amerikanere, og på universitetet bader de sig i gift-millionerne og drikker champagne med handsker på hænderne.
Teaterstykket er derfor ikke en forsinket uppercut til pengefolkets kynisme, - den kynisme der mishandlede vestjyder i årtier og ødelagde livet på en del af Vestkysten.

Brænding er derimod et stykke teater skrevet og opført for dig af de rene hænder i Aarhus, - de ungdommelige hænder der tilhører en stribe talentfulde dramatiker- og skuespilelever, helt nye og friske supertalenter fra byens scenekunstskole. Stykket er elevernes præsentationsforestilling, og det stykke skal du gå ind og se hvis du har tid op mod jul. Fordi Brænding er faktisk god.

God og sammenhængende historie

Historien er sammenhængende, selvom den er skrevet af en flok dramatiker-elever i samarbejde. Det er lykkedes at fortælle en homogen historie om det lille samfund ude ved havet, hvor den lokale giftfabrik ødelægger miljøet så både fisk og mennesker bliver syge. (Og ja, byen ligger på en tange).

Men pludselig løfter stykket sig som en drage fra den vestjyske strand, basker med vingerne og flyver op i den dramatiske sfære. Der er noget på spil. Den lille by er plaget dårlig samvittighed. En ung kvinde er død - de siger det var selvmord - og hendes tvillingesøster er blevet udstødt, hvilket har givet hende en dyb angst for alle i byen.

Fabrikkens stifter er død, og hans datter ankommer til byen for at drive virksomheden videre. Hun begynder langsomt at forstå, at kemifabrikken er skyld i at byens folk har det svært med hinanden. Akkurat som i virkelighedens hændelser er byens sociale liv forgiftet af fabrikken, og døde den kvinde virkelig fra selvmord, eller har nogen givet hende et skub, fordi hun ville afsløre forholdene på kemifabrikken?

Brænding er din bedste julekalender

Du kender de her julekalendere med chokoladestykker bagved dagens paplåge. Og du ved du altid drømte om at få en julekalender, hvor hver låge gemmer på en virkelig lækker godbid. Marcipan, hjemmelavet lakrids, kaviar (nåja), måske en guldring, en nøgle til en ny bil.

Brænding er sådan en julekalender, som vi drømmer om. Jeg nød hver enkelt af skuespillernes præstationer, og jeg nød den omhu dramatikerne har skrevet replikker med og også har sørget for en sund kontinuitet.

Brænding er den bedste julekalender. Fuld af overraskelser.
Som for eksempel da vi kommer med fabrikschefen hjem og tre børn springer frem fra mørket. Nej, det er ikke overraskelsen! Overraskelsen er da en ung kvinde banker på døren hos dem. Hun er ramt af fabrikkens gift og beder om hjælp. Nej, heller ikke overraskelsen! Men hun kommer indenfor, og så sker det! Skræmmende.

Fed forestilling, gode skuespillere, god historie, godt arbejde. 4 stjerner, fuldt fortjent.

Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.