Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Pete Livingstone
Klik på nogle af historierne og læs mere om Pete Livingstone.
Photo: Henrik Ohsten
★★★★Review 'My father can fly', Livingstone's Cabinet at Teatret Svalegangen
Her father was crazy, but then he hanged himself
23. marts 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
A fine little piece about the director’s father who was crazy, and he commits suicide. So there she stood,
Nina Kareis’ father was sometimes a fantastic character who shouted “shit and piss” in church, and at other times he was sectioned and given electroshock treatment. He loved his green Saab 96 (two of them), and he bought himself a bow and arrow. I tell you, the audience was scared when he aimed the bow at us and fumbled with the arrow. Our row in the auditorium at Teatret Svalegangen was right in the line of fire – genuinely frightening.
Much of Nina’s childhood was shaped by this whimsical father with a huge imagination. He believed you could buy a bottle-green fibreglass boat and sail around Denmark with your daughter, so that’s exactly what he did.
You will love the set design – go and see the show – it forms part of the portrait of the girl’s father, the girl who is now an adult director. A simple wooden crate stands on stage, and this crate is deconstructed as the father’s manic-depressive story is painted before us. Graphically beautiful and it adds real context to the piece.
You will also love the music. It is Pete Livingstone who creates the moods and melodies. Sad, happy, Bob Dylan-esque, classical – spiced with well-chosen suspense effects. Extremely impressive work by Livingstone; he can play music on all instruments – violin, piano, guitar, synth – a great musician, in my opinion. His work perfectly suits the piece and frames the portrait of the mad father.
The acting is a monologue in the form of a voice-over, where the performers provide bodies and movements to what is being told. Original and absurdly effective. The actors wear masks created by Julie Forchhammer. There are bears, doves, crocodiles, herrings and so on. Absurd and very well executed.
My Father Can Fly based on an idea by
Teater review
Foto: Henrik Ohsten★★★★Anmeldelse 'Min far kan flyve', Livingstones Kabinet på Teatret Svalegangen
Hendes far var skør, men så hængte han sig
23. marts 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Fint lille stykke om instruktørens far der er skør, og han begår selvmord. Så stod hun der,
Nina Kareis far var nogle gange en fantast som råbte "pis og lort" i kirken, og andre gange var han indlagt og fik elektrochok, han elskede sin grønne Saab 96 (2 styk), og han købte sig en flitsbue. Jeg siger dig, publikum var bange da han sigtede på os med den flitsbue og fjumrede med pilen. I salen på Teatret Svalegangen sad vores række lige i skudlinjen, virkeligt skræmmende.
Meget af Nina's barndom blev præget af denne flyvske far som havde meget fantasi, og han troede på at man kan købe sig en flaskegrøn båd i glasfiber og sejle rundt i Danmark med sin datter, så det gjorde han.
Sceneopbygningen vil du elske - gå og se stykket - den indgår i portrættet af pigens far, den pige som nu er voksen og instruktør. En simpel trækasse står på scenen, og denne kasse dekonstrueres i takt med at farens maniodepressive historie males frem. Grafisk flot og tilføjer kontekst til stykket.
Musikken vil du også elske. Det er Pete Livingstone der sætter stemninger og melodier. Traurigt, glad, Bob Dylansk, klassisk - peppet op med velvalgte suspense effekter. Vældigt imponerende arbejde af Livingstone, han kan spille musik på alle instrumenter, violin, piano, guitar, synt - en stor musiker, synes jeg. Hans arbejde klæder stykket og skaber rammerne om portrættet af den gale far.
Skuespillet er en monolog i form af en voice over, hvor skuespillerne giver krop og bevægelser til det der bliver fortalt. Originalt og velfungerende absurd. Skuespillerne har masker på, skabt af Julie Forchhamer. Der er bjørne, duer, krokodiller, sild og så videre. Absurd og velfungerende.
Min far kan flyve efter en idé af
Teater anmeldelse
'Min far kan flyve', Teatret Svalegangen
Et barns øjne på en fars flyvende og faldende sind
11. marts 2026.Kulturnyt, Teater
I forestillingen 'Min far kan flyve' deler instruktør Nina Kareis sin egen barndomshistorie fra Aarhus. Hendes far var praktiserende læge – fuld af livsglæde, musik og store idéer – men også et menneske, hvis psykiske sygdom kunne løfte hele familien til skyerne og pludselig sende den i frit fald.
På Teatret Svalegangen, 23-26 marts.
Flere indlæggelser på psykiatrisk hospital i Risskov blev en del af familiens virkelighed. Gennem barnets blik møder vi en verden, hvor de voksne ikke altid selv kan holde styr på kursen.
Forestillingen kredser om kærligheden til et menneske, der på én gang kan føles som en superhelt og en uforsonlig gåde – og om de tavse hemmeligheder, der ofte følger med psykisk sygdom i en familie.
Nina Kareis fortæller selv, at det har taget mange år at samle mod til at sætte denne personlige historie på scenen. Hun har ladet sig guide af barnets subjektive oplevelse – med plads til både forvirrede minder, galgenhumor og den særlige usikkerhed, der præger sådan en barndom.
Scenisk blander hun livemusik, masker og animation, så fantasi og alvor får lov at gå hånd i hånd. Resultatet er en poetisk og nænsom refleksion over erindring, barndom og det at elske et menneske, hvis indre verden udfordrer alt omkring sig.
Min far kan flyve kan opleves på Teatret Svalegangen i Aarhus fra den 23. til 26. marts 2026.
Min far kan flyve
Teater
Bjarne Stæhr★★★★Anmeldelse af 'Kejseren' på Teater Katapult
Danmarks Kejser kan sove trygt i nat
22. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skræddere) - hun kan sove trygt i nat.
Eller kan hun?
Det er spørgsmålet som forestillingen Kejseren rejser på Teater Katapult. Hvad kan vi gøre ved Kejsere, og Diktatorer og Statsministres løgn? Kan vi stille noget op, eller sover de bare trygt igen i nat?
De unge gider ikke mere løgnDer er en grund til at enhver Kejser gør livet surt for unge mennesker. Også i Danmark. De unge er livskraftige, de uddanner sig, finder arbejde, finder kærester, bliver gift og får børn. Og så er de virkeligt irriterende kritiske.
Måske du kender nogen unge? De er veganere. De er
I stykket Kejseren træder de unge i karakter med netop det budskab. "Vi gider ikke mere de gamle menneskers løgne!"
God musik, god scene, god optrædenKejseren er et godt stykke. Når man tager i betragtning at de fire skuespillere og musikanter er gamle. De forsøger oprigtigt at snigløbe dagens Kejser. I dag Mette, i morgen Morten, på fredag Søren. Det er ikke vigtigt hvem der er Kejser, det er mere vigtigt at Kejseren er en løgnhals, og det er sådan magt fungerer.
I stykket siger skuespilleren Birgitte Prins, at Kejseren får magt ved at være en metakonstruktion for Folket, en Gestalt for Folket, og Folket vil gerne ligne Folket, så Folket lytter til en Kejsers løgn og er enige om at løgnen er sandheden. På den måde bliver folket en beskytter af sin Kejser, fordi Kejseren har bildt dem ind, at hun er Folket.
Der er således kritik af både Folket og af Kejseren. Men skuespillerne er selv gamle. De er selv Kejsere i kraft af deres alder. På scenen render 5 unge mennesker rundt i gul regnfrakke som klimaaktivister i regnvejr i Stockholm. Udstødte.
På den måde bliver Kejseren internt en kritik af sig selv. De gamle fylder for meget. Der er for meget David Bowie. Der er for meget Livingstone som hellere vil tale sit hjemlands gamle fraser, end tale i nutiden på gebrokkent dansk. I stykket er de unge udstødt.
Og sådan er det jo også i virkeligheden. Og altid. Det er lige meget om det er halvtredserne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne, nullerne, eller 10'erne. Kejsere har alle dage en modvilje mod ungdommen. Fordi ungdommen gennemskuer Göbbel-drengenes løgne. Det gør vi gamle ikke. I hvert fald ikke hver gang.
Det slutter med et slag i ansigtet med en våd regnfrakkeJeg skal ikke spoile afslutningen, men det er noget med nogen våde regnfrakker, båret af unge mennesker.
Til gengæld vil jeg sige tak for oplevelsen. Politisk teater i Danmark har det altid svært, fordi vi ligner hinanden så meget. Vi er alle en del af dagens Kejser. Det er svært at gøre oprør. Men det var et fint forsøg, sådan da. Absolut Music Joy vil klappe i sine hænder.
Fed musik og sang af Pete Livingstone. God beherskelse af scenerummet. Godt lys. Fedt med lidt kritik af Kejseren, den Kejser som vi bærer i os selv, og i Søren og Mette, eller hvem det nu er i dag.
Kejseren baseret på H. C. Andersen, opført af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera
Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone
Iscenesættelse Nina Kareis
Scenograf Julie Forchhammer
Komponist Pete Livingstone
Lysdesign Mikkel Jensen
Lyddesign Baldur Kampmann
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter