Anmeldelse af 'Historien om mig'. Et fint stykke teater med en glimrende scenografi, godt skuespil og et intelligent manus omkring klimakrisen. Du kender det. Undergang og ragnarok, vi har hygget os med historien lige siden vikinge-tiden. Naturen går under, vi får tre år med vinter (uden sommer), dernæst brænder naturen ned til grunden og jorden synker i havet. Sådan. Vi kan næsten ikke vente, det bliver stort.

Stykket handler om to kvinder der møder hinanden i en skov. Den ene, Andrea Øst Birkkjær gemmer sig, fordi hun er ulykkelig over at ragnarok er på vej. Den anden kvinde, Trine Pallesen er blevet betalt for at trække Andrea ud af skoven. Det er dejligt skuespil. Andrea er emotionel og hård i replikken. Trine er fornuftig og forsvarligt faktuel.

Så Trine forsøger at kalde Andrea tilbage. Andrea er nemlig blevet skør. De prøver yoga, og de ligger i ske. De lytter til græsset der gror, og de ser sjove video'er på Youtube. Gennembruddet i historien er, da en lille svirreflue blander sig og sætter sig på Andreas hånd. Det handler om at mærke igen, hvis man skal ud fra klima-psykosen, og pludselig kan hun det. Mærke naturen.

Bare ved at være dansk, har vi sat gaflen i jordkloden og rister den sagte over ragnaroks flammer. Det danske overforbrug er ufatteligt. Men vi har jo også lyst til et par nye sneakers. Og nyt nattøj. Og strøm til computeren, teater-billetter og grydesteg.

Forfatteren til stykket, Vivian Nielsen, diskuterer det hårde dilemma vi sidder i. Vi tænker meget på at redde klimaet, mens vi i Danmark forbruger 4 jordkloder om året. Kan jeg nøjes med at købe en ny elbil til 600 tusinde, spørger vi? Dét gør stykket interessant - at se debatten på scenen polariseret ud i 2 karakterer og samtidigt mærke indadtil, hvad det gør ved min egen klimasjæl.

'Historien om mig' har kant og humor, men også følsomhed og kærlighed. Tak til Niels Erling for instruktionen der evner at spænde over kløften mellem absurd teater på venstre side og inderligt teater på højre side. Scenografiens elegante kornstrå bliver du glad for at opleve, (Mikkel Rostrup). Effektivt skuespil, lyd og lys. 5 stjerner. Tak for oplevelsen.

Historien om mig af Vivian Nielsen
Instruktion Niels Erling
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Trine Pallesen
Scenografi Mikkel Rostrup
LysdesignHenrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Rekvisitør Helene Jensen
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Produceret af Teatret Svalegangen og Poweract.

'Historien om mig' er endnu en historie om klimaet, fortalt på Teatret Svalegangen. Instruktør er Niels Erling.

Niels, har vi ikke hørt nok om det? Hvorfor skal vi høre om det igen, klimaet?

- Okay, men altså jeg synes absolut ikke vi har hørt nok om det, jeg synes tvært imod det kan være svært at forestille sig at lave kunst der handler om andet, lige nu, siger Niels Erling.

Stykket er skrevet af Vivian Nielsen. Hun har studeret 3.000 sider med klimafakta fra FN og skabt historien om 2 kvinder der forsøger at finde hinanden. Nemlig vores følelser for klimaet og vores fakta omkring klimaet. Andrea drømmer sig væk fra klimaet, og Trine ønsker at finde fakta.

- Jeg synes det har været en stor udfordring at fylde mig med så meget fakta som jeg skal kunne forstå, før jeg giver det videre til andre, fortæller Andrea Øst Birkkjær.

Niels, hvad er det egentlige problem med klimaet?

-Problemet med klimaet? Fra en ende af - altså meget kort fortalt - at mennesket forbruger langt flere ressourcer end der er. Fordi vi er for mange der gerne vil leve for godt, siger Niels Erling.

Holder du fast i, at kunst kan vise vejen til et bedre klima?

- Ja, vi kan jo ikke, i den situation vi står i lige nu - bilde os ind, at hvis vi snakker mindre om det, går det nok væk.

- Tvært imod, så tror jeg da at kunsten har en helt central rolle i at kunne gøre klima-situationen menneskelig og give andre perspektiver på den, end det vi får gennem nyheder, siger Niels Erling.

Trine, er vi for dobbeltmoralske omkring klimaet?

- Nej, der er jo nogle ting som man kan gøre selv, og så er der nogle ting hvor der også er nogen der skal tage nogle større beslutninger. Oppefra, siger Trine Pallesen.

'Historien om mig' handler om vores forhold til naturen. Kan vi mærke den, naturen?

Der er både sjov, kærlighed og satire i stykket. Hvorfor?

- Generelt så håber jeg jo altid, at jeg kan lave forestillinger hvor vi både skal grine og skal græde. Jeg synes de to ting hænger fuldstændigt uløseligt sammen, siger Niels Erling.

- Vi skal kunne grine ad det, og dermed også tage en helt masse ting op til revision og overvejelse: Er vi endt et forkert sted?

'Historien om mig' spiller på Teatret Svalegangen i hele april med premiere på lørdag.

Teatermanden Niels Erling har skabt en flot iscenesættelse af en historie om en kagefabrik der bliver købt af pengefolk. Smør-pakkerne, chokolade og fløde bliver kørt ud fra fabrikken og dumpet på en losseplads. De nye pengefolk vil have slankekager.

Den nye stil i erhvervslivet er story-telling. Du skal ikke kun arbejde på fabrikken til en dårlig løn, og halv-god kaffe, du er også selv en del af produktet. Det oplever fabrikkens medarbejdere på den hårde måde. Slut med dejlige kager, nu skal de træne og være slanke - med slatne kroppe - for at sælge de ny slankekager.

Måske du kender spørgsmålet. Hvor meget skal jeg egentlig være et stykke salgs-pap for min virksomhed? Kan jeg ikke bare være mig selv og gå på arbejde, ærligt og redeligt?

Klart lys, flot scenografi fra Franciska Zahle, dejlige regnbuefarvede kostumer. Det er stykkets stjerne nummer to. Måske er det urimeligt at få point for at have råd til den bedste råfilm når man optager 'Far til fire' eller det der er værre fra 70'erne, men det er et vilkår. 'Kagefabrikken' er professionelt sat op når det gælder lyset især - Andreas Buhl - og kostumerne fra Eilev Skinnarmo. Det er lækkert arbejde som får øjet til frydes til at se en stjerne nummer 3. Godt arbejde.

Alt i alt, tak for oplevelsen. Stjerne nummer 4 er for dåselatteren som bekvemt liver op de steder hvor manus ikke har nogen særlig humor. Det virker fint og får publikum til at grine med uden årsag. På den måde ligger 'Kagefabrikken' fint i kapløbet med underholdning af samme kaliber i tiden, som for eksempel filmen 'Centervagt' der også var sjov i samme genre.

Kagefabrikken af Christian Lollike & Franz Wilhelm Søes-Cybulski
Iscenesættelse Niels Erling
Scenografi Franciska Zahle
Kostumedesign & scenografisk konsulent Eilev Skinnarmo
Koreografi Marie Brolin-Tani
Lysdesign Andreas Buhl
Medvirkende Kristian Holm Joensen, Nanna Bøttcher, Jacob Madsen Kvols, Anders Baggesen, Sofia Nolsøe, Mette Døssing, Mette Klakstein, Clint Ruben
Lyddesign Kim Engelbredt

Brutalitet og humor, det er rammen omkring Christian Lollikes historie der opføres på Aarhus Teater.

Niels Erling har iscenesat fortællingen om den lille kagefabrik, hvor ejeren er ved at gå konkurs.

Johnny Faxholm er virksomhedskonsulenten der skal redde fabrikken. Men vil medarbejderne være med til at lave 'sunde kager' - og er de frisk på selv at gå på slankekur for at sælge den ny kage med deres egen krop?

En politisk komedie om udflytningen af arbejdspladser fra Danmark. Hvad sker der med os, når vi oplever at vores trygge job og arbejdsplads er i fare?

Brutalitet og humor, hvad betyder det for dig, Niels?

"Humor og brutalitet hænger rigtig meget sammen for mig, og det er noget jeg altid prøver at arbejde med. I dette her tilfælde er det perfekt, fordi humoren er rammen om en meget brutal fortælling. Så jo sjovere er det, des mere ondt gør det også", siger instruktør Niels Erling.

Nu siger du brutal, øh... Folk der kommer herind, hvor meget brutalt, er det blod eller hvordan er det? Hvor meget brutalt er det?

"Jeg kan jo ikke afsløre det hele, men jeg kan afsløre at der er én der bliver kvalt i en dej, og at vi alle sammen går under i et skumbad til sidst."

"Så, det er rimeligt brutalt, og så er det brutalt på en anden måde også, fordi vi griner og griner og griner af de mest uhyrlige ting der bliver sagt på scenen."

Hvis man nu kigger kort på kernen i stykket. Det er noget politisk teater, hvad er kernen for dig som instruktør?

"For mig handler det om et stykke produktions-Danmark der bliver omlagt. Hvad sker der når en hel masse arbejdspladser bliver flyttet ud af Danmark, hvad sker der så med de mennesker der er tilbage? Og hvad sker der af forandring i dem, og hvad sker der af reaktioner i de mennesker?"

"Det synes jeg det som denne her forestilling handler aller mest om. Når nogen bliver truet på deres sikkerhed, så begynder de at skabe fjendebilleder og flytte deres vrede udadtil."

Hvorfor er det godt at kombinere humor med det brutale?"

"Det er vigtigt at kombinere humor med det brutale, fordi det giver en god kontrast vi kan opleve det fra. Jo sjovere ting vi oplever, des større forventning har vi til at det er let, og jo mere forvirret bliver vi så også, når det så pludseligt ikke er sjovt mere."

"På den måde gør det faktisk hele tragedien meget stærkere ved at vi spænder den op mod humoren", siger instruktør Niels Erling.